Lån i fremtidige energibesparelser – til bæredygtig ... - Friskolebladet

friskolebladet.dk

Lån i fremtidige energibesparelser – til bæredygtig ... - Friskolebladet

Lån i fremtidige energibesparelsertil bæredygtig energi NUAndelskassen Merkur og energiselskabet NRGi er gåetsammen om et nyt koncept, som kan være interessantfor friskoler og børnehaverLån i fremtidigebesparelserMange friskoler vil gerne spare påenergien og overvejer måske at læggeenergiforsyningen om, men detkan være svært at få råd, og ofte måkortsigtede, men nødvendige anskaffelserog reparationer komme i førsterække.Merkur Andelskasse har sammenmed energiselskabet NRGi lanceretet finansieringkoncept, som kanvære interessant for flere friskoler ogbørnehaver. Kort fortalt går idéen udpå, at det er de fremtidige besparelserved en nedsættelse af skolenssamlede energiforbrug, der skalfinansiere investeringerne. Skolensnuværende energiudgifter låses fastmed en energikonto, så udgifterne ien årrække ikke stiger (bortset frahvis der sker ændringer i elevtallet ellerbygningsmassen, som naturligt vilpåvirke energiforbruget). Den reduktionaf udgifterne, som energirenoveringeneller -omlægningen medfører,finansierer de udgifter, der ernødvendige at afholde for at sænkeenergiforbruget.Da alle forventer, at energiprisernevil blive ved med at stige fremover,er der tale om en investering i fremtiden,som bl.a. skal modvirke, at mange,betrængte friskoler så at sigeskubber en tikkende udgiftsbombeforan sig – med alvorlige konsekvensertil følge.EnergirenoveringMerkur Andelskasse er et pengeinstitut,NRGi et energiselskab. Rollefordelingeni partnerskabet foregår ved,at NRGi starter med at foretage enenergi-screening af skolen for at afdækkeden energimæssige “sundhedstilstand”.På basis af screeningenudarbejdes der i dialog med skolenforskellige løsningsforslag, derkan bestå af forslag til isolering, ombygning,renovering eller omlægningtil andre energikilder.Herefter undersøger Merkur deøkonomiske muligheder, og sammenmed skolen laves der en prioriteringog en investeringsplan, hvor vægtenlægges på bæredygtige og klimavenligeløsning. Måske kan det på kortsigt bedst betale sig at skifte et gammeltoliefyr ud med et nyt, men afhensyn til trivslen, miljøet og klimaetkan der være mere perspektiv i at isolereog lægge hele energiforsynigenom (til f.eks. jordvarme- eller solceller).Merkurs opgave som pengeinstituter af finde den mest hensigtsmæssigefinansiering. Hvor mange pengeinstituttervil afslå at finansiere projekter,der ikke udviser overskud på linjemed en erhvervsvirksomhed, så erdet for Merkur tilstrækkeligt, at derer en langsigtet balance i økonomienmed en rimelig konsolidering sombuffer, når det drejer sig om virksomheder,hvis primære formål ikke er atskabe overskud. I vurderingen indgårogså forhold som forældrenes og deansattes engagement, forankringen ilokalmiljøet - og skolens værdigrundlag.Merkur arbejder som værdiorienteretselskab bl.a. for bæredygtighedog klimavenlige løsninger.VærdiorienteretvirksomhedAndelskassen Merkur blev i 1982dannet som reaktion på, at det oftevar umuligt at låne penge hos de al-mindelige pengeinstitutter til alternativeformål som f.eks. biodynamiskfødevareproduktion og friskoler.Selskabet blev oprettet med treoverordnede mål:1. at arbejde for økologi, bæredygtighedog hensyntagen til mennesker,natur og miljø.2. at arbejde for ligeværd og socialefællesskaber inden for produktionog omsorg.3. at give den enkelte størst mulig frihedinden for undervisning, kulturog samfund.Alle kriterier indgår i andelskassenkreditvurdering på lige fod med deøkonomiske.AndeleMerkur varetager som enhver andenbank alle almindelige bankforretningersom lån, lønkonti, indlån osv.Men som erhvervskunde – og det erdet, friskolerne i denne sammenhænger – skal man for at låne over100.000 kroner tegne andele, somnormalt skal udgøre (mindst) 4% aflånet. Ud over skolens økonomiskebæreevne bliver også andre forholdaf betydning for skolens stabilitet vurderet.Om forældrenes opbakningbag en investeringsplan er tilstrækkeligstor og forpligtende kan f.eks. visesig ved, at forældrene er villige til attegne en kollektiv, begrænset kautioneller på anden måde bakke opom skolen.12


Hvilsom Friskolepå vejHvilsom Friskole, der ligger 13 kilometervest for Hobro, har fra sin startfor to et halvt år siden satset på miljøet.Friskolen arbejder lige nu for sitandet grønne flag. I det daglige sorteresaffaldet i ni kategorier, da skolenanser det som en væsentlig del afundervisningen og af børnenes dannelse,at de forstår, hvad bæredygtigheder, og hvordan tingene hængersammen, så børnene får et ansvarligtforhold til klodens ressourcer.Da friskolen overtog den gamlekommuneskoles bygninger, var detderfor allerede dengang planen, at friskoleni løbet af nogle år skulle reducereenergiforbruget og have lagtenergikilderne om. Den oprindelige,gamle 6.000 liters jordolietank blevskrottet inden overtagelse og erstattetaf en 1.200 liters ovenjords. Det betyderganske vist, at den i de koldesteperioder skal fyldes op en gang omugen, men den er kun tænkt som enovergangsordning.Hvilsom Friskole er i den indledendefase for at få påbegyndt enmere sammenhængende energiomlægning.Men, som skoleleder AnjaThomadsen fortæller, så føler hverkenhun, personalet eller bestyrelsensig tilstrækkeligt kompetente til aleneat træffe de store og dyre beslutninger,der skal til. Derfor var det et belejligttilbud, Merkur og NRGi kommed om en kombineret energimæssigog økonomisk løsning, og skolenslog til.Som Anja Thomadsen siger: “DetTemadag om vind på Hvilsom Friskole, skønt anlægget her næppe vil blive encentral del af friskolens fremtidige energiforsyning.kan være let nok at vælge den mestCO2-neutrale løsning eller den billigstedriftmæssige løsning, men viville være nervøse for, om vi så ogsåvar sikre på, at vi samtidig var i standtil at varme hele den store skole op,når det er koldest. Og teknisk er deringen af os, der er tilstrækkeligt indei de mange alternativer, når vi talerom en institution, hvor der jo ikke erplads til fejltagelser. Da vi som andreskoler alligevel skal energicertificeres,så så vi en mulighed for at fåforetaget begge dele i samme omgang”.“Vi har indsendt vores forskelligetal for bygningsmasse og energiforbrug,og næste skridt er, at NRGi stilleren række måleapperater op påskolen for at lave et helbredscheck afskolen. Det er den gratis del. Dernæstskal vi have NRGi til på konsulentbasisat lave en detaljeret analyse– og ved samme lejlighed få foretagetden lovpligtige energimærkning.Den skal vi betale for. Det er dennedel, der skal danne baggrund forvores beslutning om, hvad det er viskal gøre og hvordan – også økonomisk.Skal vi have pillefyr med silo,jordvarme, solceller, vindmølle – el-ler er løsningen en kombination afflere af dem? – og i hvilken tidsmæssigtakt? Det er det, vi vil have Merkurog NRGi til at hjælpe os med atfinde ud af”.Hvilsom Friskole står over for sammedilemma som mange andre friskoler.Selv om det er klart, at energiprisernekun vil bevæge sig én vejfremover, og selv om der allerede nufindes flere billigere alternativer tilfossil brændsel, så koster investeringernei renovering og nye anlægmange penge, mens besparelserneførst kommer ind på lang sigt. Ved såat sige at låse energiudgifterne fastpå det nuværende niveau og afdragegælden via de løbende besparelsersikrer skolen sig mod uventede udgiftsstigninger.Da mange af de alternativeenergiløsnnger forventes at haveen levetid på mellem 20 og 30 år,så giver det skolen et tiltrængt pusterum– for der er jo også andre tingen mindre friskole skal bruge pengepå for at løse sine kerneopgaver.Claudi Clausen13

More magazines by this user
Similar magazines