vores nyhedsbrev nr. 13 fra 2009 - Plesner

plesner.com
  • No tags were found...

vores nyhedsbrev nr. 13 fra 2009 - Plesner

Nr. 13 | December 2009Indhold:1 Medarbejdere havde pligt til at tilbagesælge deres aktier til købskursen2 Forgæves afholdte udgifter kunne ikke kræves erstattet af ikke-tiltrådtfunktionær3 200.000 kr. i godtgørelse for aldersdiskrimination4 Endnu en dom om fratrådte medarbejderes ret til gratisaktier5 Ugyldige vilkår i ansættelseskontrakter


Nr. 13 | December 20091 Medarbejdere havde pligt til at tilbagesælge deres aktier tilkøbskursenAf advokat Gitte WestallKan en udenlandsk koncern aftale med medarbejderne i etdansk datterselskab, at de i tilfælde af fratrædelse skaltilbagesælge aktier købt under koncernens aktieprogram tilkøbskursen? Og er det muligt at aftale, at medarbejderesaktiekøb skal behandles ved domstolene i et andet land ogefter dette lands lovgivning? Disse spørgsmål har ØstreLandsret taget stilling til i dom af 9. oktober 2009.To ledende medarbejdere, der var ansat i en internationalkoncerns danske datterselskab, blev i 2005 tilbudt atinvestere i koncernens moderselskab. Tilbuddet fremkomkort tid efter, at koncernen var blevet opkøbt af enkapitalfond, og medarbejderne blev efter aftalegrundlagettilbudt at erhverve et antal aktier til samme kurs,som kapitalfonden havde betalt.Samtidig blev det bestemt i aftalegrundlaget, at medarbejdernesaktier skulle ejes og kontrolleres af en såkaldt"fiduciary" i henhold til en luxembourgsk aftale herom.Som følge heraf ville aktierne formelt være ejet af etluxembourgsk selskab, mens alle økonomiske rettighederville tilfalde medarbejderne. Herudover blev detaftalt, at aftaleforholdet var underlagt luxembourgskret, og at tvister herom skulle afgøres ved de luxembourgskedomstole.Om håndteringen af aktierne i tilfælde af medarbejdernesfratrædelse blev det i aftalegrundlaget fastsat, atselskabet, der havde solgt aktierne, kunne kræve aktiernetilbagesolgt i tilfælde af medarbejdernes fratrædelse.Tilbagesalgskursen ville i denne situation være afhængigaf, hvor lang tid der var forløbet fra købet af aktierne tilden enkelte medarbejders fratrædelse, og om medarbejderenblev betragtet som "good leaver" eller "badleaver" efter programmets regler.Da medarbejderne i 2007 fratrådte deres stillinger i detdanske selskab, afviste de imidlertid at tilbagesælgeaktierne til det selskab, som aktierne var erhvervet fra.De anlagde i forlængelse heraf sag mod deres danskearbejdsgiver med påstand om, at de var berettigede tilat beholde aktierne, idet tilbagesalgsklausulen eftermedarbejdernes opfattelse var i strid med funktionærlo-vens § 17a, aktieoptionsloven og aftalelovens § 36.I forhold til aktiekøbsprogrammet vedrørte sagen, omden danske arbejdsgiver var rette sagsøgte, de indgåedeværnetings- og lovvalgsaftaler, og om medarbejdernehavde pligt til at tilbagesælge deres aktier til købskursen.Herudover vedrørte sagen i forhold til en af medarbejdernekrav om godtgørelse for usaglig afskedigelseefter funktionærlovens § 2b.Det danske selskab var rette sagsøgte…Uanset at den danske arbejdsgiver ikke var part i aftalerneom køb af aktier, fandt Østre Landsret, at medarbejdernekunne rette deres krav mod deres arbejdsgiver,idet Landsretten henviste til, at tildelingen af mulighedenfor at købe aktier måtte anses for at være sket somled i ansættelsesforholdet.


Nr. 13 | December 2009gjort udtrykkeligt opmærksomme på vilkårene i tilfældeaf fratrædelse, og på, at der var tale om en højrisikoinvestering.Videre lagde Landsretten vægt på, at beggemedarbejdere var ledende medarbejdere med betydeligøkonomisk indsigt, at aktierne også i forhold til alleandre fratrædende medarbejdere var blevet solgt tilkøbskursen, og at det under sagen ikke var godtgjorteller sandsynliggjort, at aktierne havde en højere markedsværdiend købskursen.Hvad siger dommen?Ved dommen fastslår Østre Landsret i overensstemmelsemed den eksisterende retspraksis, at aktiekøbsaftalerikke er omfattet af funktionærlovens § 17a, og at det ermuligt at aftale bestemmelser om tilbagesalg i tilfældeaf medarbejdernes fratrædelse. Dommens præmisserindeholder samtidig en rettesnor for, hvilke momenterman som arbejdsgiver skal være opmærksom på vedfastsættelsen af sådanne tilbagesalgsklausuler.I forlængelse af, at tvisten blev anset for at vedrøre enaftale, der var indgået som led i ansættelsesforholdet,afviste Landsretten den indgåede værnetingsaftale underhenvisning til Bruxelles I-forordningen og fastslogendvidere, at medarbejderne som følge af Romkonventionensartikel 6 kunne påberåbe sig de ufravigeligeregler i funktionærlovens § 17a, aktieoptionslovens § 1og aftalelovens § 36.Endelig må det på baggrund af dommen konkluderes, atdet som dansk arbejdsgiver vil være svært via værnetings-og lovvalgsklausuler at holde aftaler om aktiekøb -der alt andet lige tilbydes af koncernen som følge afansættelsen i Danmark - uden for de danske domstoleog dansk ret, også selvom den danske arbejdsgiver ikkeselv er part i aftalekomplekset.... men tilbagesalgsklausulerne blev opretholdtI den materielle prøvelse af tilbagesalgsklausulerneafviste Landsretten - i overensstemmelse med hidtidigretspraksis - at funktionærlovens § 17a fandt anvendelsepå aftaler om medarbejderes aktiekøb. Landsrettenhenviste i denne forbindelse til, at medarbejderne havdekøbt aktierne til markedsværdien, hvorfor aktiekøbetikke havde karakter af en vederlæggelse. Videre afvisteØstre Landsret, at aktiekøbene var omfattet af aktieoptionsloven.TILBAGEEndelig fandt Østre Landsret, at der ikke var grundlag forat tilsidesætte bestemmelserne om tilbagesalg vedfratrædelse efter aftalelovens § 36. Landsretten lagde idenne forbindelse vægt på, at medarbejderne var blevet


Nr. 13 | December 20092 Forgæves afholdte udgifter kunne ikke kræves erstattet afikke-tiltrådt funktionærAf advokat Tina ReissmannHøjesteret har i en dom afsagt den 19. oktober 2009 fastslået,at en arbejdsgiver ikke kunne kræve forgæves afholdteudgifter til annoncering og konsulentbistand erstattet afen funktionær, som ikke havde tiltrådt stillingen og derforhavde misligholdt ansættelsesaftalen.Sagen vedrørte en funktionær, der blev ansat som økonomichefi en virksomhed med tiltrædelse den 1. december2005. Funktionæren meddelte den 30. november2005, at hun ikke ville tiltræde stillingen alligevel.Funktionæren kunne opsige ansættelsesforholdet tilophør til udgangen af december 2005, jf. funktionærlovens§ 2, stk. 6, 1. pkt. Funktionærens misligholdelsebestod derfor i, at hun undlod at tiltræde stillingen den1. december 2005 og arbejde for virksomheden i december.Ifølge funktionærlovens § 4, 1. pkt., har arbejdsgiverenret til erstatning for det tab, som funktionæren påførerham ved uberettiget at undlade at tiltræde tjenesten.Ifølge 2. pkt., har arbejdsgiveren mindst krav på erstatningsvarende til en halv måneds løn, medmindre særligeomstændigheder foreligger.Parterne var enige om, at arbejdsgiveren under alleomstændigheder havde krav på en erstatning på kr.21.000 svarende til en halv måneds løn.Tvisten i sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsgiverenhavde krav på yderligere erstatning forenten de udgifter til konsulentbistand og avisannoncer,der var afholdt forgæves i efteråret 2005 som følge affunktionærens uberettigede udeblivelse, eller for deudgifter til konsulentbistand og annoncer, der var nødvendigefor at genbesætte stillingen.ret ikke, at funktionæren ved misligholdelsen havdepåført arbejdsgiveren et tab. Arbejdsgiveren havdederfor ikke krav på yderligere erstatning.Dommen viser, at hvis en funktionær undlader at tiltrædestillingen, er det meget svært for en arbejdsgiver at fåtilkendt erstatning ud over minimumserstatningen påen halv måneds løn, jf. funktionærlovens § 4.Højesteret fastslog, at hvis funktionæren blot havdetiltrådt stillingen og arbejdet i december 2005, villeansættelsesforholdet ikke have været misligholdt, ogarbejdsgiveren ville have haft de samme udgifter tilkonsulentbistand og annoncering. Derfor fandt Højeste-TILBAGE


Nr. 13 | December 20093 200.000 kr. i godtgørelse for aldersdiskriminationAf advokat Sussi L. Skovgaard-HolmØstre Landsret har den 11. november 2009 afsagt dom i enprincipiel sag vedrørende SKATs aldersdiskrimination vedforflyttelse af 5 ældre medarbejdere fra Maribo til Ringkøbing.Når statistiske oplysninger om medarbejdernes gennemsnitsalderdokumenterer, at de medarbejdere, derer udvalgt til forflytning, generelt er ældre end de øvrigemedarbejdere, er der en formodning for, at der er sketforskelsbehandling på grund af alder. Det fandt Landsrettenog fastsatte en godtgørelse på kr. 200.000 tilhver af medarbejderne, der alle havde mere end 25 årsanciennitet. SKAT kunne nemlig ikke dokumentere, atder ikke havde fundet forskelsbehandling sted ved udvælgelsenaf medarbejderne.Sagen startede, da SKAT i 2006 besluttede at forflytte 8medarbejdere, der alle var i 50'erne, fra SkattecenterMaribo til et nyetableret betalingscenter i Ringkøbing. 5af de 8 medarbejdere nægtede imidlertid at blive forflyttetog blev som følge heraf sagt op. HK indbragte sagenfor domstolene med påstand om, at udvælgelsen afmedarbejderne var udtryk for aldersdiskrimination, ogat medarbejderne som følge heraf skulle tilkendes engodtgørelse.Udvælgelsen af medarbejderneUnder sagen kom det frem, at medarbejderne var blevetudvalgt på baggrund af en bruttoliste med i alt 36 medarbejdere,der alle i større eller mindre omfang havdeværet beskæftiget med de opgaver, der skulle flyttes tilRingkøbing. Imidlertid kom det også frem, at gennemsnitsalderenpå medarbejderne på bruttolisten var højere- cirka 3 år - end gennemsnitsalderen blandt alle medarbejderei Skattecenter Maribo, og at de endeligt udvalgtemedarbejderes gennemsnitsalder ligeledes varhøjere - cirka 6 år - end gennemsnitsalderen blandt allemedarbejdere i skattecentret.Videre kom det frem, at to af medarbejderne alene havdeværet beskæftiget med de opgaver, der skulle overførestil Ringkøbing i henholdsvis 1,2 og 3,9 % af deresarbejdstid, mens fire yngre medarbejdere, der var blevetfriholdt for forflyttelse, havde anvendt hovedparten afderes arbejdstid på disse opgaver.Formodning for aldersdiskriminationUnder henvisning til at de udvalgte medarbejdere gene-


Nr. 13 | December 2009Videre er dommen bemærkelsesværdig i forhold tilfastsættelsen af godtgørelsen for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven,idet Landsretten har fastsat engodtgørelse på kr. 200.000 til hver af medarbejderne,der alle havde mindst 25 års anciennitet. Fastsættelsenaf godtgørelsen — der afhængig af den enkeltes lønniveausvarede til cirka 7 - 9 måneders løn - skete såledesuden hensyntagen til, at medarbejdernes anciennitetspændte fra 26 år til 40 år eller til den enkelte medarbejderslønniveau.TILBAGErelt var ældre end de friholdte medarbejdere i afdelingenog henset til oplysningerne om, at to af medarbejdernealene havde anvendt en mindre del af deres arbejdstidpå de opgaver, der skulle overføres, fandt Østre Landsret,at der var anledning til at formode, at SKAT havdeudøvet forskelsbehandling på grund af alder ved udvælgelsen.Derfor påhvilede det SKAT at dokumentere, atforskelsbehandlingslovens ligebehandlingsprincip ikkevar tilsidesat ved udvælgelsen.Østre Landsret fandt ikke, at dette var dokumenteret afSKAT. Landsretten lagde i denne forbindelse afgørendevægt på, at der ikke forelå skriftligt materiale til belysningaf beslutningsprocessen ved udvælgelsen af medarbejderne,som kunne afkræfte formodningen omtilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.Dommen illustrerer, at statistiske oplysninger om medarbejdernesalder vil blive tillagt betydelig vægt vedvurderingen af, om udvælgelsen af medarbejdere i forbindelsemed en afskedigelsesrunde giver anledning tilformodning om aldersdiskrimination. Det vil i forhold tilarbejdsgiverens mulighed for at afkræfte en sådan formodningvære afgørende, at arbejdsgiveren kan dokumentere,hvad der er blevet lagt vægt på i beslutningsprocessen.


Nr. 13 | December 20094 Endnu en dom om fratrådte medarbejderes ret til gratisaktierAf advokat Mille PraastrupSø- og Handelsretten har i en dom afsagt den 30. oktober2009 igen fastslået, at gratisaktier er omfattet af funktionærlovens§ 17a, hvorfor medarbejdere, der enten er i opsagtstilling eller er fratrådt, har krav på en forholdsmæssigtildeling af gratisaktier.I maj 2001 blev der i Danske Bank etableret et incitamentsprogramfor ledere og øvrige medarbejdere, derblandt andet bestod af en medarbejderaktieordningmed tilbud om køb af favøraktier. Til brug for programmetskulle der fra 2002 foretages henlæggelser til enmedarbejder-pulje, såfremt visse betingelser herfor varopfyldt. Ved udløbet af regnskabsåret 2004 var derhenlagt kr. 110 mio. Beslutningen om, hvornår der skulleske uddeling, blev truffet af bestyrelsen. Danske Bankbesluttede at tildele gratisaktier - i stedet for favøraktier- i 2005 og 2006 til alle medarbejdere med undtagelse afblandt andet medarbejdere i opsagt stilling.Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt tildeling afgratisaktier i 2005 og 2006 var omfattet af funktionærlovens§ 17a. Det vil sige, om tildelingerne beroede påen aftale eller sædvane, og om tildelingerne faldt indenfor lønbegrebet i funktionærlovens § 17a. Derudoverdrejede sagen sig om, hvorvidt det havde betydning, atdet var favøraktier, der var stillet medarbejderne i udsigtog ikke gratisaktier, og om skattelovgivningen havdebetydning for anvendelsen af funktionærlovens § 17a.Sø- og Handelsretten fastslog, at de fratrådte medarbejderehavde en berettiget forventning om, at de var omfattetaf ordningen, eventuelt således at de fik en forholdsmæssigandel, når de øvrige ikke-fratrådte medarbejderefik tildelt medarbejderaktier. De fratrådte medarbejderevar således omfattet af en aftale, der faldt indunder funktionærlovens § 17a. Derudover fastslog retten,at det var uden betydning, at ledelsen ensidigtbesluttede at gøre ordningen mere favorabel ved attildele gratisaktier i stedet for favøraktier, som hidtil varstillet medarbejderne i udsigt.Derudover fastslog Sø- og Handelsretten, at anvendelseaf ligningslovens § 7A ikke havde betydning for anvendelseaf funktionærlovens § 17a.Dommen er i overensstemmelse med Sø- og Handelsrettenstidligere domme, herunder Jyske Bank-dommen(U 2006.901 S) og dommene af 19. juni 2008 og 2. juni2009, hvor Sø- og Handelsretten foretog en vurderingaf, om der forelå en aftale eller sædvane omfattet affunktionærlovens § 17a. Såfremt dette var tilfældet,havde medarbejdere, der var ansat i en del af tildelingsåret,ret til en forholdsmæssig tildeling af gratisaktier.TILBAGE


Nr. 13 | December 20095 Ugyldige vilkår i ansættelseskontrakterAf advokat Rasmus Høj ChristensenVed dom af 30. juni 2009 fandt Østre Landsret, at det var istrid med ansættelsesbevisloven, at en ansættelseskontraktindeholdt en række ugyldige bestemmelser om blandt andetbonus.Sagen omhandlede en medarbejder, der efter fem månedersansættelse blev opsagt grundet manglendeperformance. Medarbejderens ansættelseskontraktindeholdt blandt andet en bonusbestemmelse, hvoreftermedarbejderen var garanteret en minimumsbonuspå kr. 120.000 i det første ansættelsesår; dog betingetaf, at medarbejderen var i uopsagt stilling, samt at derikke skulle beregnes feriegodtgørelse af bonussen. Arbejdsgiverennægtede at udbetale garantibonus, damedarbejderen ikke opfyldte betingelserne om at være iuopsagt stilling på udbetalingstidspunktet.Sagen for byretten omhandlede en række spørgsmål,herunder blandt andet om medarbejderen var berettigettil garantibonus for den periode, han havde været ansat,feriegodtgørelse samt godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.Byretten gav medarbejderen medhold i, atgarantibonussen var omfattet af funktionærlovens §17a, hvorfor medarbejderen var berettiget til garantibonusfor den periode, han havde været ansat. Ligeledesfandt byretten, at arbejdsgiveren skulle svare feriegodtgørelseaf bonusbeløbet.For så vidt angår ansættelsesbevisloven, fandt byretten,at denne ikke var overholdt, idet arbejdstiden ikke vartilstrækkelig specificeret, og idet ansættelseskontraktenindeholdt en ugyldig bestemmelse om, at udbetaling afgarantibonus forudsatte ansættelse i uopsagt stilling.Medarbejderen blev herefter tilkendt en kompensationpå kr. 48.000, hvilket svarer til halvanden måneds løn.Byrettens dom blev, for så vidt angår overtrædelsen afansættelsesbevisloven, anket til Landsretten. Landsrettenfandt ligesom byretten, at ansættelsesbevisloven varovertrådt. Landsretten begrundede dette med, at ansættelseskontraktenindeholdt ugyldige vilkår om beregningaf feriegodtgørelse af bonus, om at betaling afgarantibonus forudsatte, at medarbejderen var i uop-sagt stilling, samt at arbejdstiden ikke var tilstrækkeligspecificeret. Godtgørelsen blev dog reduceret til kr.30.000 svarende til fire ugers løn, hvilket svarer til senestelandsretspraksis.Landsrettens dom viser, at det forhold, at en ansættelseskontraktindeholder ugyldige bestemmelser,udgør en overtrædelse af ansættelsesbevisloven. Indtildenne landsretsdom har opfattelsen nok været den, atugyldige vilkår i en ansættelseskontrakt blot bortfalder,uden at der nødvendigvis ville være tale om en overtrædelseaf ansættelsesbevisloven med deraf tilkendelse afgodtgørelse.TILBAGE


Nr. 13 | December 2009KontaktTina Reissmannadvokat, partnertre@plesner.com+45 33 12 11 33Gitte Westallsenioradvokatgwe@plesner.com+45 33 12 11 33Rasmus Høj Christensenadvokatrhc@plesner.com+45 33 12 11 33Sussi L. Skovgaard-Holmadvokatsls@plesner.com+45 33 12 11 33Christina L. Bøje-Nielsenadvokatcln@plesner.com+45 33 12 11 33Mille Praastrupadvokatmpr@plesner.com+45 33 12 11 33Jacob Falsneradvokatjfa@plesner.com+45 33 12 11 33Claus Mikkelsenadvokatcmi@plesner.com+45 33 12 11 33Frederik Waageadvokatfuldmægtigfwa@plesner.com+45 33 12 11 33OM PLESNER. Med 200 jurister og en samlet medarbejderstab på 350 medarbejdere er Plesner et af landets førende internationale advokatfirmaer med specialer inden for alle erhvervs- ogoffentligretlige områder. Plesners vision er at være Danmarks bedste advokatfirma - det naturlige valg for enhver dansk og udenlandsk virksomhed med behov for erhvervsjuridisk rådgivning."Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Plesner påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed.

More magazines by this user
Similar magazines