4 Kirurgisk behandling - DBCG

DBCG-retningslinier 2010
Fig. 4.50
Y-plastik på den nedre sårrand må anlægges skråt nedad-lateralt, så cicatricen ikke
krydser den frie kant af bageste aksillærfold, men ikke så lodret, at den
kompromitterer blodforsyningen til – og muligheden for at anvende transpositionslap
fra regionen, der undertiden anvendes i forbindelse med brystrekonstruktion.
4.4.7.2 Korrektion efter hudtransplantation eller sekundær sårheling.
Hvis der ved mastektomi med behov for stor hudexcision eller kompliceret sårheling
med nekrose ikke kan opnås/bevares primær huddække, må defekten enten
pålægges delhudsransplantat eller efterlades til sekundær heling (jf. afsnittet
”Kompliceret eller manglende primær huddække” i kap. 4.3). Sædvanligvis gennemgår
et hudtransplantat med tiden (3 - 6 mdr.) en skrumpningsproces, der reducerer
transplantatets areal, op til 30 - 50%, afhængig af underlaget og transplantatets
tykkelse. Samtidig bliver den omgivende hud som regel med tiden mindre stram og
mere eftergivelig.
Som følge af dette, kan der ved mindre transplantater – og undertiden ved
skæmmende sekundært indhelede cicatricer – være mulighed for senere at foretage
excision af transplantatet/cicatricen. Hvis den omgivende hud ikke er tilstrækkelig
eftergivelig til, at hele området kan excideres i én omgang, kan proceduren udføres i
flere seancer – såkaldt serieexcision – med nogle måneders interval. Der foretages da
successivt delvis excision af området i det omfang eftergiveligheden i omgivende hud
og suturering under moderat stramning tillader, indtil hele cicatricen/transplantatet er
fjernet (fig. 4.51).
Fig. 4.51
Ved større hudtransplantater, der af kosmetiske hensyn ønskes fjernet, henvises
patienten til plastik-kirurgisk vurdering af, om dække med lapplastik vil være mulig.
20-01-06 4-38