Unge Uden UngdomsUddannelse - Aarhus Kommunes Biblioteker

aakb.dk
  • No tags were found...

Unge Uden UngdomsUddannelse - Aarhus Kommunes Biblioteker

1.1. ’Unge uden ungdomsuddannelse’i AarhusI projektet undersøges det, hvilke rollerbiblioteket kan spille ift. unge uden enungdomsuddannelse. Projektet har via etbredt samarbejde med fx ungdomsklubber,boligforeninger, organisationer m.m.udviklet forskellige tiltag med og til ungeuden en ungdomsuddannelse. Udgangspunkteter en empowerment-orienterettilgang, hvorfor formålet med projektet erat give de unge en positiv oplevelse omkringlæring samt styrke deres kulturelleog sociale kompetencer. Der tages medandre ord udgangspunkt i det brede dannelsesbegreb,hvor det ikke kun handlerom klassiske dyder som læsning af bøgermen også i høj grad om oplevelser, der ermed til at danne de unge som reflekteredemedborgere, der har tiltro til sig selv ogderes egen rolle i samfundet. De flesteaf de unge i målgruppen har haft dårligeoplevelser i folkeskolen, og derfor er en delaf bibliotekernes opgave som dannelsesinstitutionat skabe tiltag for de unge, hvorde kan genvinde troen på egne evner og påsigt gennemføre en ungdomsuddannelse.Det kræver nytænkning og brugerinddragelseat finde svarene på, hvordanbiblioteket kan skabe tilbud, der kanunderstøtte de unges veje mod en ungdomsuddannelse,hvordan biblioteketstilbud kan tilpasses de unges behov, ogikke mindst at finde ud af, hvad de ungesbehov egentlig er. Projektet har arbejdetmed disse og mange andre spørgsmål.7


2. De unge – kendetegn og behovGruppen af unge uden ungdomsuddannelseer en stor gruppe – næstenen fjerdedel af alle unge, og derfor erdet vigtigt ikke at stigmatisere dennegruppe ved at se dem som ’afvigere’. Iden offentlige debat italesættes ’ungeuden ungdomsuddannelse’ ofte somen (problemfyldt) gruppe, men det ervigtigt huske på, at denne italesættelseer en konstruktion, og at hver enkeltung uden en ungdomsuddannelse erlige så unik som et hvert andet menneske.I projektet er derfor også lagt vægtpå en mere nuanceret forståelse af deunge – som individer med ressourcerog udfordringer som ethvert andet. Tilsidst i kapitlet bliver der præsenteretnogle pædagogiske greb, der er en målrettetbibliotekskontekst, og som kanbruges til at forholde os til den enkelteunge som et unikt individ.Nedenfor introduceres Ahmed, Nanna,Jon og Camilla: fire personaer, som erkrystalliseringer, lavet ud fra interviewsmed og deltagerobservation af de ungesamt ud fra forskningsbaseret viden omunge uden ungdomsuddannelse (Pless2009, Illeris & Katznelson 2009, Højmark& Pilegaard 2005). Ahmed, Nanna, Jonog Camilla er således fiktive personermed generaliserede træk, der hverken kanfindes i virkeligheden eller har sammenuancer som virkelige mennesker. De firepersonaer er altså ikke repræsentanterfor de unge uden ungdomsuddannelsemen et analytisk greb, der skal bruges iudviklingen af nye tiltag for målgruppen.Formålet med personaerne er at lave enuddybende målgruppebeskrivelse, hvorde unge bliver mere vedkommende ogderfor kan være lettere at forholde sig til,når der skal udvikles nye tiltag.2.1. Mød: Ahmed, Nanna, Jon og Camilla ▶8


Ahmed”Når jeg er sammen med vennerne, såbetyder det ikke så meget, hvor vi er! – Sålænge vi har det sjovt, så er det sku ligemeget hvor vi er henne.”Ahmed er 19 år. Han bor hjemme medsine forældre, to ældre søskende og enyngre bror i en lejlighed i Viby Syd. Lige nugår han lidt til hånde i sin onkels butik ogregner med at begynde på HG. Ahmed erstartet to gange på Teknisk Skole. IfølgeAhmeds eget udsagn stoppede han, fordibåde lærere og undervisning var for kedelig,men ifølge skolen blev han smidt udpga. hash-rygning på skolens område.Begge begrundelser er relevante og illustrerernogle af hans udfordringer. Dersidder et godt hoved på Ahmed, men detviser sig hverken i karakterer eller udtalelserfra lærere i folkeskolen; her fremstårAhmed som en ballademager, der ikkekan sidde stille.Karakteristika:Ahmed er charmerende og indtager rummet.Han er en entertainer, der kræversit rampelys på både godt og ondt. Hanhar mange venner og endnu flere, dergerne vil være venner med ham. Bag denbelevne facade er han sårbar og har brugfor anerkendelse – også selvom han ikkebeder om den.Udfordringer:Han er utålmodig og bliver hidsig, hvisikke han kan finde ud af at løse opgaver.Han kan virke skråsikker og uimodtageligoverfor kritik. Ahmed ryger for meget hashmen mener ikke selv, det er et problem.Drømme:Ahmed drømmer om at få et fast arbejdemåske som sælger i et stort firma, hvorhan tjener gode penge. Han lægger hellerikke skjul på, at han gerne vil finde en sødpige, som han kan skabe sin egen familiesammen med.Behov for biblioteket:Ahmed bruger biblioteket og områdetomkring biblioteket til at hænge udsammen med vennerne. Personaletkender Ahmad til trods for, at han aldriglåner bøger eller andre medier der. Hanbruger af og til pc’en til Facebook ellersporadisk jobsøgning.9


Nanna”Jeg bliver helt blank i hovedet, fordi jegtør simpelthen ikke sige noget, hvis nu detænker noget dumt om mig.”Nanna er 17 år. Hun bor hjemmehos sin mor i et rækkehus i detnordlige Aarhus sammen medhunden Spark. Sin far har hun ikkeset siden hun var 11 år, og storesøsteren,der bor på Sjælland, serhun sjældent. Nanna flytter snartsammen med kæresten Nicolai,som hun har været sammen medi 3 måneder. Hun går på produktionsskoleog ved ikke hvad hun vil,udover ’at arbejde med mennesker’.De fleste af hendes kammeraterer i gang med en ungdomsuddannelse,og det piner Nanna,at hun ikke selv er i gang endnu.Hun synes, skolen var kedelig ogfik sjældent lavet lektier og følte siggenerelt dum i timerne, fordi hunhavde svært ved at følge med.Karakteristika:Nanna er en stille og usikker pige, som ermeget opmærksom på, hvad andre gør ogsiger og kan virke meget nervøs.Udfordringer:Nanna har et lavt selvværd, som hungør meget for at skjule. Fagligt og socialttvivler hun på egne evner. Møder hun barelidt modstand, bakker hun fuldstændig oglukker i.Drømme:Nanna drømmer om at flytte hen tilNicolai i hans rækkehus et par gader væk.Hun vil også gerne have en hund mere,så Spark har en legekammerat.Behov for biblioteket:Nanna kommer aldrig på biblioteket, dadet minder hende for meget om skolebiblioteket,som hun ikke brød sig om. Filmog musik downloader Nanna og Nicolaifra nettet derhjemme, så der er ingengrund til at komme på biblioteket. Hunsynes, det lyder smart at kunne få hjælptil offentlige papirer på nettet i Borgerservice,men hun tror ikke, at hun selvkommer derned.10


Jon”Jeg tror det bliver pissesvært fagligt: Jeghar ikke lavet noget i 1½ år og jeg sad ogsov i 9.klasse, fordi jeg ikke gad at være derlængere.”Jon er 18 år. Han bor i en villa i et parcelhuskvartercentralt i Aarhus sammenmed forældrene. Han er enebarn og harflyttet meget i sin barndom pga. forældrenesarbejde, så derfor har han ikke etstort netværk. Hans skolegang er megethullet, så han føler sig ikke tryg i læringssammenhæng.Han kommer ikke så titud – sidder som regel derhjemme ogspiller computerspil. Han har to venner,og når de ikke spiller computer, går dened af gågaden og kigger butikker. Ligefor tiden går han og venter på at kommeind på VUC. - Men hvis han skal være heltærlig, så tvivler han på, at han dukker optil første skoledag. Han er ikke i tvivl om,at han skal have en uddannelse, men hanved ikke hvilken.Karakteristika:Jon fremstår meget introvert. Som regelsidder han og leger med en elastik, enkapsel eller lignende uden at søge kontakt.Han vil dog gerne snakke, hvis denanden part tager initiativet.Udfordringer:Jon er doven og er indifferent ift. de flesteting og fremstår pga. sit manglendeudtryk ofte apatisk. Han er god til at giveandre skylden, når det ikke lykkes ham atgennemføre noget.Drømme:Jon kan ikke nævne en drøm og ved ikke,hvad han vil lave i fremtiden.Behov for biblioteket:Jon har været på biblioteket for at ordnepraktiske ting såsom at få kopieret noglepapirer eller få hjælp i borgerservice. Ellersbruger Jon ikke biblioteket – han sigerselv, at han er for doven til at gå derned.11


Camilla”For mig skal der hele tiden være gang iden, ting skal gå hurtigt, jeg kan ikke siddemed en bog.”Camilla er 16 år. Hun bor med sin storebrorog forældre i Aarhus V. At lave tingsammen med vennerne og familien erdet bedste hun ved! Camilla har ADHDog venter lige nu på at få at vide, om hunkan blive godkendt til en Særlig TilrettelagtUngdomsuddannelse. Hun sætteret højt tempo for dagen. Hun kan bedstlide, når der sker en masse. Hun oplevedeskolen som kedelig, fordi hun ikkekunne koncentrere sig, men frikvartererneog de kreative fag nød hun. Til trods forsit energiske ydre er hun sensitiv, og demennesker, der er tæt på hende ved, hvorvigtigt det er, at hun anerkendes.Karakteristika:Camilla er åben og elsker at snakke.Hendes netværk betyder meget for hende,og hun er meget omsorgsfuld. Hun er enfighter, der bliver ved med at kæmpe fordet hun tror på.Udfordringer:Camilla er utålmodig og kan blive megetvred. Hun kan fylde meget, så andre blivertrætte af hende, og så bliver hun rigtigked af det.Drømme:Camilla drømmer om at få mange børn.Hun vil gerne være portrætfotograf, så hunkan bruge hendes tid på at tage billeder afglade babyer og brudepar.Behov for biblioteket:Camilla kommer ikke længere på biblioteket:Hun synes der er for stille, og så erder ingen i hendes netværk, der kommerder, så hvorfor skulle hun?! Hun synes,det er en god idé med mange aktiviteterfor små børn på biblioteket, og hun trormåske hun selv vil bruge det engang.12


2.2. OpsummeringGruppen af unge uden ungdomsuddannelseer bred og varieret, og derfor skalden enkelte unge naturligvis mødes somnetop det menneske han/hun er. Med detin mente er der nedenfor skitseret noglepointer og udviklingspotentialer, der ervigtige at huske på i udviklingen af tiltagfor unge - og i lige så høj grad i interaktionenmed de unge.De unge er usikre ift. skolen og livetgenerelt.Kan biblioteket præsentere et trygt rumfor de unge?Mange har oplevet svære episoder ifolkeskolen såsom dårlige relationer tillærerne, mobning, kedsomhed, besværmed at følge med i timerne, manglendelektielæsning.Kan de unge få en positiv oplevelse omkringlæsning og læring på biblioteket?De unge ønsker sig en ungdomsuddannelseog mener det er vigtigt med enuddannelse. – En del af de unge er dogmeget i tvivl om, hvilken uddannelse.Kan de unge blive inspireret til valg af uddannelsei samarbejde med bibliotek ogandre samarbejdspartnere?De unge lægger vægt på det sociale –især at være sammen med vennerneKan biblioteket få vennerne med indenfor,så flere unge kommer på biblioteket?De fleste af de unge har en konservativopfattelse af biblioteket som et sted, derkun er bøger og faktisk helst ikke skalvære andet end det.Kan vi lave tilpas meget ’støj’ omkringbiblioteket, så de unge indser, at biblioteketer andet end bøger?2.3. Anerkendelse som udviklingsfaktorDet kræver et særligt rum, hvis disseudviklingspotentialer skal implementerespå biblioteket. Nedenfor præsenteres kortnogle pædagogiske greb, der er inspireretaf den systemiske tankegang og kanbruges til at udvikle dette rum.Den systemiske tankegang har rod i etsocialkonstruktivistisk fundament ersåledes en del af opgøret med den objektivistiskeforståelse af verden, hvor derkun findes én sandhed og én virkelighed.I den systemiske tankegang er der lige såmange sandheder og virkeligheder, somder er mennesker. Præmissen er netop, atintet kan stå alene men alt må forstås udfra det enkelte individ, en given kontekstog de givne relationer.Fokus er på:”[…] de handlinger, den viden, den baggrund,der gør, at vi er dem, vi er. Dethandler om at forstå, hvorfor vi reagerer,som vi gør, hvordan vi forstår den information,der kommer til os, hvorfor vi harde værdier, vi har – alt i alt hvordan vifungerer som mennesker.”(Hornstrup & Storch 2001).I forlængelse af dette fokus er en andenpointe, at sproget skaber vores virkeligheder,og at der findes mange forskelligeforståelser af indholdet, faktisk er mantraet:Modtageren bestemmer budskabet.Det vil sige, vi ikke kan tage for givet atmodtageren forstår vores pointe, som viønsker, og derfor skal vi være opmærksommeat lave en tydelig kontekstafklaringi kommunikationen og naturligvislytte aktivt til modtagerens svar.En yderligere pointe indenfor den systemisketankegang er at: Problemer erproblemer, fordi vi opfatter dem som problemer.Problemer opstår ikke uafhængigtaf mennesker men skabes i vores hovederog gennem samtaler med hinanden(Lønborg & Dræby 2007). Problemer harderes årsag og løsninger i relationerne.På den måde giver det ikke mening attale om en person som et problem mensom en symptombærer (Borgmann &Ørbech 2010). Hvis vi overfører dette tilen bibliotekskontekst, hvor en ung laveruro og kommer i konflikt med bibliotekspersonalet,så er det ikke den unge, der erproblemet men ’symptombæreren’: Denunge er en indikator for, at der er nogetgalt i bibliotekskonteksten. Det vil sige, atbåde kontekst og relationer på biblioteketskal undersøges, og på den måde kan derfindes frem til alternative løsninger. Påden måde undgår den unge at være ’enfejl’ men kan i stedet være med til at sættegang i en konstruktiv forandringsproces.13


I den systemiske tankegang handler detom at arbejde ”anerkendende”, hvilket vilsige at rette søgelyset mod begivenhederog forløb, der har haft positive effekter istedet for at fokusere på fejl og mangler(Lønborg & Dræby 2007). Her er det vigtigtat understrege, at den anerkendendetilgang ikke er ensbetydende med, at vialle skal sidde og klappe i hænderne ogvære enige. Problemer vil opstå, men dethandler om at rette blikket mod positiveelementer, lave tydelig kontekstafklaringog overveje, hvordan vi formulerer os.Nedenfor er et eksempel på, hvordan densamme situation kan italesættes på tovidt forskellige måder:1. ’De unge er forstyrrende, når de endeligkommer på biblioteket. De synes herer som på en kirkegård. De larmer ogrespekterer ikke, når vi siger nej.’2. ’Når de unge kommer på biblioteket såskaber de deres helt eget rum, hvor degriner og hygger sig. Der kommer enmasse liv på biblioteket. Det er vigtigt,at vi i fællesskab skaber et rum, hvor derplads til os alle.’Hvilket bibliotek har du lyst til at være på?Som eksemplet ovenfor illustrerer, såskaber ord forskellige virkeligheder. Detkan anbefales at øve sig i at blive bevidstom, hvordan vi italesætter situationer.Nedenfor ses et skema, der kan bruges tilat lave disse refleksioner.Den traditionelle tilgangFind fem fejl!Hvad er problemet?Hvor er barrierne?Hvad mangler?Væk fra orienteringKritisk tilgangDen anerkendende tilgangSe fem muligheder!Hvad er løsningen (drømmen)?Hvor er ressourcerne?Hvad har vi?Hen imod orienteringVærdsættende tilgangBorgmann & Ørbech 2010:4814


2.3.1. RelationskompetenceEn anerkende tilgang går hånd i hånd medrelationer. Det er svært at forestille siganerkendelse uden en relation.I en bibliotekskontekst er der bl.a. blevetarbejdet med relationer i projektet’Relationer der rykker’ (2010-2011), hvorflere børnebibliotekarer blev undervistog trænet i at udvikle deres relationskompetencesom professionelt redskab.Relationskompetence kan defineres somevnen til at etablere og fastholde en følelsesmæssigkontakt og ud fra denne skabeen lærende og vejledende dialog (Linder2011b). Vha. relationskompetencen er detsåledes muligt at skabe et inkluderenderum på biblioteket med plads til alle(ibid.:49pp). Det betyder ikke, at bibliotekspersonaleskal være bedste vennermed alle brugerne – tværtimod. I stedetskal der sondres mellem, hvad der kaldes”stærke og svage bånd” Linder 2011a,Granovetter 1983). De stærke bånd erde typer relationer, hvor der er en tæt ognær relation fx til en mor eller en bror. Desvage bånd er der, hvor personen muligvisgenkendes, der hilses og småsnakkes lidt.– Med andre ord en typisk kontakt mellembruger og biblioteksansat. Svage båndskal ikke forstås som værende af mindrebetydning end de stærke, faktisk argumentererpsykolog Anne Linder for at: ”Svagebånd er vitalt for, at individet kan opleve siginkluderet i samfundet. De svage bånd ersamfundets kit og med til at skabe oplevelsenaf en social sammenhængskraft.”(Linder11a)).Således er de svage bånd essentielle,når unge skal føle sig inkluderet i enbibliotekskontekst, og derfor er detvigtigt at pleje disse bånd fx vha.den anerkende tilgang.15


2.3.2. GrænsedragningRelationskompetence spiller en stadigstørre rolle i biblioteksregi, hvilket ogsåbetyder, at der er et stadig øget fokus påden biblioteksansattes gøren og laden.Af den grund er det vigtigt at væreopmærksom på, hvordan vi som bibliotekspersonalekan drage grænser ogpasse på os selv. Her er det relevant atinddrage den pædagogiske sondring omde tre P’er: Privat, personlig og professionel(Morch 2007). Pædagoger ogsocialarbejdere bruger denne sondring ift.relationsarbejde. Det handler om at skabeen professionel distance, som gør demi stand til at rumme og drage omsorg –også i de hårde relationer (Siiger 2008).Her arbejdes med at inddrage det personligeog professionelle, men at undgå atinddrage det private: Af hensyn til sig selvog brugeren, fordi det fungerer som enform for grænsedragning.En model lavet med inspiration fra Susanne Idun Morch (Morch2007)1231. PrivatOpvækstbetingelser,tidligereoplevelser, psykiske(ubevidste)behov m.m.2. PersonligPersonlighed,handlemåde,fremtæden, følelserm.m.3. ProfessionelUddannelse,faglighed, teorier,viden, etik m.m.Her ses en model,der forklarer sondringerne ▶16


Her er et fiktivt eksempel på modellen setud fra en bibliotekskontekst:En bibliotekar vejleder en ung i valg af enbog om ulykkelig kærlighed. Bibliotekarenfortæller, at hun selv havde stor gavn af atlæse den foreslåede bog, da hun var ung.Bibliotekaren husker tilbage på, hvor ondtdet havde gjort og hvor svært det var, daungdomskæresten slog op og hun begynderat græde og må gå hulkende væk.Eksemplet er naturligvis karikeret, mensondringen mellem det det professionelle,personlige og private træder forhåbentligtydeligt frem. Den aktuelle sondringvil aldrig være så enkel, men det vigtigsteer at øve os i blive bevidste om, hvornårdet er mit professionelle, personlige ellerprivate jeg, der er i spil, og dermed blivebedre til at sætte grænser og passe på sigselv ud fra en anerkendende tilgang.Lær mere om relationskompetencerog anerkendelse på biblioteket, se her:’Relationer der rykker – mødet mellemmennesker i børnebiblioteket’Projekts formål var at udvikle, afprøveog tilpasse en model for, hvordanman på landets folkebiblioteker kanudvikle professionel relationskompetence.Randers Bibliotek var torvholder,yderligere 4 midtjyske bibliotekerdeltog, og psykologAnne Linder underviste.huset.randersbib.dk/course/view.php?id=12917


3. PartnerskaberProjektets mest essentielle læringspunkter: Etablering af partnerskaber. Dette projektkunne ganske enkelt ikke have væretgennemført uden et frugtbart samarbejdepå tværs af både magistrater og organisationer.Derfor har der under hele projektet,også været en naturlig nysgerrighedrettet mod at finde nye legekammerater:Hvem har allerede erfaring fra målgruppen?Hvilke kompetencer er relevante ift.udvikling af tiltag for unge uden ungdomsuddannelse?Osv.Præmissen i et partnerskab er et samarbejdemellem to eller flere parter, hvor derskabes noget, som parterne ikke kunneskabe alene (’Kom i gang med partnerskaber’2011 Aarhus & Roskilde Bibliotekerne).Projektet har derfor arbejdet medpartnerskaber ud fra en bred optik, såder har været dialog med både fritids- ogungdomsskoleområder, uddannelsessteder,boligsociale organisationer, frivilligesociale organisationer, SSP, UngdommensUddannelsesvejledning og andrevejledningstilbud, m.m. Derudover harder også været møder på udvalgte bibliotekerfor at undersøge, hvilke tanker personalethar gjort sig om målgruppen, oghvilke målgrupper, der primært besøgerdet pågældende bibliotek. Sammenfattetser fremgangsmåden til etablering af partnerskabersåledes ud:I afsøgningsfasen skabes et overblik overfeltet gennem møder med personer, derarbejder med gruppen af unge – eller medpersoner, der kan henvise til nogle, derhar relation til gruppen. Her undersøgesogså, hvilke eksisterende initiativer derallerede er, for på den måde at undgådobbeltindsatser. Udover at få et overblikover feltet, var møderne også med til atundersøge, hvem de unge er, og hvor debefinder sig.I udviklingsfasen opsøges de samarbejdspartnere,der har kompetencer - oginteresse for deltagelse - i projektet. Dettesker samtidig med, at de unge uden ungdomsuddannelseinddrages bl.a. gennemto workshops og individuelle interviews.Når samarbejdspartnere og unge løbendeinddrages, sikres en kontinuerlig feedbackpå udformningen af nye tiltag. - En idékan være nok så god, men hvis den ikkeer afstemt eller afprøvet ift. målgruppen,så er risikoen større for, at den konkreteudførsel af idéen flopper.I afviklingsfasen besluttes det i fællesskab,hvem der gør hvad og hvornår. Herer erfaringen, at en forventningsafstemningog tydelig kontekstafklaring er afgørende,hvorfor det også kan betale sig atlave et godt forarbejde inden aktiviteternestartes op (jf. Hansen et al 2010).I evalueringsfasen evalueres på bådeproces og aktiviteter, og det vurderes,hvordan samarbejdet har fungeret, oghvorvidt hele aktiviteter eller elementer iaktiviteterne skal fortsætte.3 overvejelser i forbindelse med etableringaf partnerskaber:1. Få overblik over projektets felt:Hvilke kompetencer er der brug for?Hvilke samarbejdspartnere besidderdisse? Hvem arbejder på hvad og hvordan?– Undgå dobbeltindsatser!2. Tæt dialog med samarbejdspartnere:Hvilke aktier og forventninger harsamarbejdspartnerne? Hvordan kansamarbejdet tage form? – Lav letforståeligforventningsafstemning ogopgaveuddelegering.3. Løbende kvalitetssikring af projektet:Hvad fungerer godt, og hvad skal værebedre ift. både samarbejde og projekt?– Løbende kvalitetssikring kan rette oppå både fejlskud og misforståelser.For mere viden om bibliotekets potentialeri forbindelse med partnerskaber,hold øje med:www.udafboksen.nu’Ud af boksen – biblioteket i innovativepartnerskaber’ er et samarbejdsprojektmellem Roskilde Universitet/ projektet CLIPS, Roskilde Bibliotekerneog Borgerservice og Biblioteker,Hovedbiblioteket. Formålet medprojektet er at skabe modeller for,hvordan biblioteket kan arbejde strategiskmed innovative partnerskaber.18


4. EvalueringSom nævnt har projektets udgangspunktværet en empowerment-orienteret tilgangmed fokus på det brede dannelsesbegreb,hvilket også afspejler sig i de forskelligetiltag, der er udviklet og afprøvet. Her hardet været fokus på at udvikle forskelligetiltag målrettet de unges forskellige behov– både individuelt og socialt. Såledesafspejler tiltagene en grundlæggende indstillingtil, at de unge både har brug forat opøve formelle og uformelle kompetencer,hvis en ungdomsuddannelse skalgennemføres. Nedenfor følger en oversigtover de forskellige tiltag samt en kortevaluering, der følger op på, hvorvidt succeskriterierneer opnået i projektperioden.Oversigt over alle tiltagende i projektet:Tiltag: ’Det gode liv’ ’Din vej’ Unge-café Zine factory DigitalselvbetjeningIndhold og formål:En workshop, hvorde unge får mulighedfor at italesættederes drømmeom fremtiden. Viaforskellige metoderinddrages de unge irefleksioner om detgode liv.En temarække omuddannelse ogarbejde.Med udgangspunkti de unges ønskervil vi give dem mulighedfor at få indbliki, hvordan deter at være studerendeog nyuddannet iforskellige fag.En café, der tilbyderbåde lektiehjælp og’vejledning’ i denbløde form, hvorder er plads til atsnakke, hygge, læreog blive klogere påsig selv og verden.Med udgangspunkti de unges interesservil vi facilitereen workshop, hvorproduktet bliverunikke publikationerskabt af deunge selv.En introduktion tilde digitale selvbetjeningsløsningermed fokus på deunges behov.Samarbejdspartner/e:Unge i Centrum;Center 10,Sosu-kreativ;Egå Produktionsskole17Plus, ’ProjektFritidsjob’ m.m.KulturhusHerredsvangSideprojects og FUområdeGrenåvejØstKulturhusHerredsvang,Unge i Fokus,Center 10PlaceringFrydenlund + Egå,Aarhus V +NViby Syd, Aarhus S Hasle, Aarhus V Vejlby Risskov,Aarhus NHasle, Aarhus V20


Projektets primære succeskriterier er, at:50 unge deltager i projekterne i implementeringsfaseni foråret 2011:I de forskellige tiltag har der deltagetmellem 5-25 unge pr. gang. Samlet sethar projektet været i berøring med tæt på100 unge.Et samarbejde med de unge, som udmøntersig i konkrete projekter:Under udviklingen af tiltagene for de ungeer følgende initiativer blevet udført:Individuelle interviews med 10 unge ml.16-20 år.Rundspørge i shopping-centret BruunsGalleri blandt 22 unge2 workshops med fokus på brugerinddragelse,hvor hh. 6 og 8 unge har deltagetDeltagerobservation i et rådgivningstilbudDer bliver etableret pilotprojekter i 3forskellige byområder i Århus:5 tiltag er blevet udviklet og afprøvetDet geografiske udgangspunkt har væretHerredsvang, Aarhus V, Søndervangen,Viby S, og Vejlby Risskov, Aarhus N21


5. Væsentlige læringspunkterUndervejs i projektet er der kommetmange erfaringer, også så mange, så detikke giver mening at beskrive alle. Derforer der nedenfor beskrevet de vigtigste læringspunkter,som er udvalgt fra projektet.Det anbefales at arbejde ud fra disse læringspunkter,når nye tiltag for unge udenungdomsuddannelse sættes i gang.At finde gate keepers,der har kontakt med de unge’Jeg tror, vi skal operere med en ny positionsom voksen: ”Tæt på – på afstand”.’Pædagogisk lederDet har vist sig, at det har været en storudfordring at få direkte kontakt til gruppenaf unge uden ungdomsuddannelse. Der ermange årsager til dette bl.a., at unge udenungdomsuddannelse sjældent er i kontaktmed etablerede tilbud i fx klubber, og at deunge sjældent er at finde på biblioteket.Nøglen til at få kontakt med målgruppenhar været at opsøge etablerede tilbud, derhenvender sig direkte til målgruppen, ogderfor har vi samarbejdet med bl.a. enproduktionsskole, et alternativt 10.klassestilbudog gadeplansmedarbejdere. Her harmedarbejderne fungeret som gate keeperstil de unge.At være fleksible og mobile”De unge lever i i nu’et – derfor kræver detfleksibilitet af os.”Frivillig på lektiehjælpsprojektEn anden afgørende faktor ift. at skabekontakt med målgruppen handler omfleksibilitet og mobilitet. Således harprojektet været i et shopping-center, lavetworkshops på skoler, lavet en temarække iet vejledningstilbud og afholdt unge-café iet kulturhus. Mantraet har været, at være,hvor de unge er. På den måde har projektetheller ikke ladet sig begrænse af kun atvære på ét fysisk sted, men har samlet setlavet aktiviteter seks forskellige steder.22


At turde sige ’unge uden ungdomsuddannelse’og ’bibliotek’ i samme sætning”At sætte den ungegruppe du omtaler isamme sætning som lokalbibliotek lyderfor mig noget underlig. Et miks, jeg aldrigkunne forestille kunne ske, var min allerførstetanke… Men ved nærmere eftertanke,desto mere spændende lyder projektet.”Boligsocial medarbejderI tråd med ovenstående citat, harprojektet mødt en undren over, hvorforbiblioteket vil i dialog med disse unge’som aldrig har åbnet en bog’. Både blandtsamarbejdspartnere og de unge selvbliver biblioteket italesat i den megetklassiske/konservative forstand: Et stedhvor du kommer, hvis du skal låne bøger!Hvis vi ser på den forandringsproces,som bibliotekerne undergår i disse år, erdette kun et lille udsnit af virkelighedensbibliotek (jf. Biblioteket i Videnssamfundet,2010). Med projektet har der væretmulighed for at sætte fokus på biblioteketsom medskaber og facilitator af mangeforskellige kulturelle oplevelser, som ikkeer bundet til bibliotekets rum.At være anerkendende og inkluderendebåde overfor unge og samarbejdspartnere”Det handler om personlig udvikling: At deunge skal få en tro på sig selv, og at de kantilbyde samfundet noget. ’Kom som detmenneske du er!’. Men det kræver mod ogselvværd at turde det, så derfor skal vi havefokus på det hele menneske.”BiblioteksansatDet er projektets erfaring, at et anerkendendeog inkluderende udgangspunkt ernoget af det vigtigste både i forhold til deunge og samarbejdspartnere. Det handlerom at se den enkelte unge/samarbejdspartnerog være opmærksom på, hvadforskellige mennesker kan byde og byderind med og ikke mindst understøtte dissekompetencer. Heri ligger også vigtighedenaf at skabe en solid relation, hvor deter muligt både at åbne døre og markeregrænser på en troværdig måde.At differentiere mellem det socialpædagogiskeog bibliotekets kerneydelser”Biblioteket er et demokratisk mødested. Detskal ikke være alt for alle, men noget for alle.”BiblioteksansatDa en del af de unge i målgruppen bådehar sociale og psykiske udfordringer, erdet vigtigt for både biblioteker og samarbejdspartnereat sondre mellem, hvad derer en socialpædagogisk opgave, og hvadder er en biblioteksmæssig opgave. Detskal formidles tydeligt både til fagpersonaleog de unge, hvilken rolle biblioteketkan spille qua dets position som kultur-,viden og dannelsesinstitution.Biblioteket skal byde ind ift. at udvikle ogfacilitere arrangementer, hvor der er fokuspå udvikling af både kulturelle, it-mæssigeog mere uformelle sociale kompetencer.Biblioteket arbejder således ikke ud fraet socialpædagogisk sigte men ud fra etbredt demokratisk og dannelsesmæssigtperspektiv, hvor bibliotekets rolle er”at skabe rum for oplevelser, læring, social,kulturel og personlig udvikling og rammerfor møder på tværs af alder, køn, religion ogetnicitet.”(Folkebiblioteket i Videnssamfundet 2010: 70)23


6. ModelbeskrivelserDa projektet har overbygningskarakter,har der løbende gennem projektperiodenværet fokus på, hvordan erfaringerne kanoverføres til andre biblioteker. Aarhus erDanmarks næststørste by, og det givernaturligvis andre muligheder og udfordringerend i mindre byer.Fordele ved mindre byMuligvis tættere kendskab ogrelation til de ungeLettere at skabe overblikLettere at involvere de unge,fordi der er færre aktiviteterStørre kendskab til lokalmiljøet ogpotentielle samarbejdspartnereNedenfor har vi derfor skitseret fordeleved at lave aktiviteter for unge i henholdsvisstørre eller mindre byer. Hensigtener, at disse betragtninger kan bruges i deindledende overvejelser ift. unge-aktiviteteri hele landet.Fordele ved større byMange potentiellesamarbejdspartnereGod mulighed for at samarbejde påtværs af mange forskellige projekterMange unge fra målgruppenFlere hænder til at løfte opgaverne6.1. Introduktion til modelbeskrivelserne’Det handler om at de unge skal tro på, atder også er en plads til dem – og tro på, atogså de kan lære noget. Vi skal give dem enåbenhed mod verden – og i det ligger derogså evnen til at kunne håndtere tvivlen,som er et præmis i vores samfund.’Pædagogisk lederI det følgende beskrives tre konkreteeksempler på initiativer målrettet ungeuden ungdomsuddannelse. Udgangspunkteter – i tråd med ovenståendecitat- at skabe rum i dannelsesinstitutionen,så de unge kan reflektere, bliveinspireret og bevidstgjort, stille spørgsmålstegnog navigere i en verden fyldtmed muligheder. Modelbeskrivelserne erbygget op på følgende måde:• Først beskrives indhold, formål, samarbejdspartnereog opgaver• Dernæst beskrives de væsentligstelæringspunkter• Så følger en skridt for skridt-beskrivelseaf, hvordan andre biblioteker kan gåi gang med aktiviteter målrettet ungeuden ungdomsuddannelse• Til slut henvises der til relevante links• Hensigten med modelbeskrivelserneer at tydeliggøre fremgangsmåden, såerfaringer kan overføres til biblioteker ihele landet.25


6.2. Ungecaféen ’På vej’”Forslaget om at lave et forløb for ungeuden uddannelse faldt lige i hak med deambitioner vi i den boligsociale indsats selvhavde i forhold til at skabe nogle tilbud medindhold i til de unge.”Boligsocial medarbejderFormålet med ungecaféen er at skabe etalternativt læringsrum, hvor de unge kanfå inspiration og blive udfordret for atblive klogere på sig selv og samfundet.Caféen er bygget op som en arrangementsrækkemed forskellige temaer ogbesøgende I et samarbejde mellem DanskFlygtningehjælp, Kulturhus Herredsvangog Lokalbibliotekerne i Aarhus blev derskabt et tilbud målrettet unge over 15 årmed særligt fokus på de unge, der entenikke er i gang med en ungdomsuddannelseeller er i risiko for at droppe ud.Hver mandag fra kl. 17-19 fra marts tilmaj 2011 kunne unge kigge forbi. Herfølger eksempler på arrangementer og dedidaktiske overvejelser bag:• Visning af filmene ’R’ og ’Submarino’samt besøg af tidligere indsat:• At skabe refleksioner om kriminalitetog fængsler• Besøg af Brug For Alle Unges rollemodelkorps:At diskutere om uddannelseog valg i livet• Besøg af Krims Ungeteam + diskussion:At vejlede ift. rettigheder og pligter• Besøg af kok inc. madlavning: At læreom både kokkefag og madlavningVæsentlige læringspunkter• Arrangementerne er blevet afstemtmed målgruppen, der også er blevetinddraget, når det var muligt• Arrangementerne er fleksible både ift.start- og sluttidspunkt samt ift. at dekunne gennemføres, også selvom derkun dukker få unge op• Arrangementerne er relationsskabende,idet der skabes mulighed for at væresammen på en anden måde ved atmødes om ’det fælles tredje’• Det er vigtigt, at der er fokus på anerkendelsenaf de unges kompetencerBaggrundsgruppeNøglepersoner fraDansk Flygtningehjælp,Kulturhus Herredsvang ogHasle BibliotekOpgaveAt inspirere og vejlede detkoordinerende team og endvideresikre støtte i baglandetRammer og opgaver for tiltagetPåvej• Et fokus på små som store succesoplevelserer essentielt. F.eks. at de ungei løbet af forløbet opfører sig mererespektfuld ved at sige tak for mad ogselv bære deres brugte tallerkner ud ikøkkenet efter måltidet.• Der skal knokles på og tænkes kreativtfor at få de unge ind til arrangementerne:Her bruges både sms, opsøgendekontakt og pizza!• Det har været meget ressourcekrævende.Derfor anbefales det, at øge antalletaf personer i koordinationsgruppen, såden udgøres af 4-6 personer.Koordinerende teamEn frivillig, en boligsocialbørn- og ungemedarbejder +projektmedarbejder på UUUOpgaveAt koordinere, planlæggeog udføre arrangementerne26


Overvejer du og dit bibliotekat starte en unge-café?Så er her et forslag til, hvordan du kantage de indledende skridt:1. Find nogle samarbejdspartnere, der harkontakt til målgruppen (fx fra børn- ogungeområdet eller boligsociale organisationer)samt nogle med erfaringerfra afholdelse af lektiecaféer (fx frivilligesociale organisationer)2. Lav et indledende møde med parterne,hvor I får diskuteret formål, succeskriterierog ansvarsområder igennem.Lav evt. en baggrundsgruppe samt etkoordinerende team3. Opsøg de unge for at få sparring på arrangementernei caféen og revidér herefter4. Lav tidsplan, lav aftale med oplægsholdereosv.5. Informér de unge via sms, facebook,mund-til-mund et par dage op tilcaféen – også på dagenLinksKulturhus Herredsvang:www.aarhusvest.dk/min-bydel/herredsvang/lokale-aktiviteter/kulturhus-herredsvang/Dansk Flygtningehjælp:www.dfhaarhus.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=77&Itemid=94Rollemodelkorps:www.brugforalleunge.dkKrims ungeteam:www.krim.dk27


6.3. Zine factory”Jeg kan godt li’, at man kan komme og gåsom man vil.”ung”Det er sådan noget som det her vi mangleri Aarhus.”ungZines er selvproducerede blade i allestørrelser med alle former for indhold ogkan ses som en form for street art. Deter mere end medbestemmelse - det erselvbestemmelse. Formålet med at laveen zine factory er at give de unge mulighedfor at udtrykke sig via både ord og billeder.Her kan de unge udfolde og udviklederes formidlingskompetencer. På denmåde får de unge redskaber til at ytre sigi den demokratiske debat og lade deresegne stemmer blive hørt i samfundet – iet medie, der er lettilgængeligt og har enstor geografisk rækkevidde.Derudover er det også en måde forde unge at blive synlige på – på dereshelt egne præmisser, fordi de selvbestemmer indhold og udtryksform. Iet samarbejde mellem organisationenSideprojects, der består af tre kaospiloter,Fritids- og ungdomsskoleområdeGrenåvej Øst og Lokalbibliotekerne iAarhus er der lavet en zine factory forunge, der forløb over en weekend.Væsentlige læringspunkter:• Produktionen af zines var med til atskabe et fælles tredje, hvor der blev skabter rum med plads til spændende dialog• De deltagende unge blev i lang tid:3-4 timer• Dialogen med de unge under workshoppener afgørende, da det er med tilat skabe nærvær med de unge• Nogle unge fungerer bedre med frierammer end andre. Derfor kan detanbefales, at der også er nogle merebundne temaer• Det kræver rigtig meget forarbejde at fåde unge til at deltage i workshoppenRammer og opgaver for tiltagetGrenåvej Østs opgave• at informere omworkshoppen• at sørge for unge fraområdet dukker op• at sørge for mad og drikkeSideprojects’ opgave• at informere om opgaven• at facilitere workshoppen• at afholde ferniseringZinefactory• At der laves en klar forventningsafstemningog samarbejdsaftale, så alle parterved, hvad der forventes• Workshoppen kan med fordel laves ifleksibel ramme, så de unge kan droppeforbi, når det passer. Derfor kan detogså anbefales at afholde workshoppenet sted med central beliggenhed, så deter lettere og mindre forpligtigende forde unge at slå et smut forbi• Det kan anbefales at afslutte med enfernisering, hvor de unge kan visederes zines frem for venner og familieUUU’s opgave• at koordinere, planlæggeog være med til work s-hoppen og fernisering28


Efterfølgende kan de unges zines indgåsom en del af bibliotekets materiale-udvalg.Således kan arkæologer måske om100 år kan gå tilbage og se, hvad en ungfra Risskov i 2011 tænker.Sideprojects er dygtige til at navigerei kaos og få ting til at ske selvom rammerneændres.Overvejer du og dit bibliotek at lave enZine factory?Så er her et forslag til, hvordan du kantage de indledende skridt:1. Kontakt Sideprojects eller find noglekulturelle entreprenører i dit område ogafhold et indledende møde2. Find frem til hvilken form jeres Zinefactory skal have: Skal det være etugentligt aftentilbud, en workshop i enweekend, et åbent tilbud i biblioteketsåbningstider eller noget helt fjerde?3. Find nogle samarbejdspartnere, der harkontakt til målgruppen (fx fra børn- ogungeområdet; klubber, skoler osv. ellerboligsociale organisationer)4. Lav et indledende møde med parterne,hvor I får diskuteret formål, succeskriterierog ansvarsområder igennem.Fordel opgaver5. Informér de unge via sms, facebook,mund-til-mund et par dage op til caféen– også på selve dagenLinksSideprojects + film fra workshoppen:www.sideprojects.dk/zine-workshopsFu-område Grenåvej Øst:www.fc4.dk29


6.4. Digital selvbetjening”Jeg er sikker på, at de kan drage nytte afintroduktionen.”Lærer”Jeg troede ikke det ville være så nemt.”UngFormålet med arrangementet er at lave enintroduktion til de digitale selvbetjeningsløsningermed fokus på de unges behov.I Kultur & Borgerservice i Aarhus Kommunehar medarbejdere været på ’Digitalambassadør’- kursus udbudt af KL. Dettesite er en digital legeplads, som består afkopier af sider fra det virkelige internet.Væsentlige læringspunkter:• Målret introduktionen til de unges behovog vis de sites, der er relevante forde unge (fx netbank, www.optagelse.dk, www.minsu.dk, www.skat.dk uddannelse,kommunens eget site ogwww.borger.dk)• Introduktionen til digital selvbetjeninger ikke så sexet, at den sælger sig selv!Derfor er det en god idé, at lave aftalermed etablerede tilbud for unge, så deunge ikke behøver at bruge deres fritidpå det (10. klasses centre, produktionsskoler,daghøjskoler, tekniske skoler oggymnasier er alle gode bud på interessantesamarbejdspartnere)• Brug projektor under gennemgangenog have printede kopier klar vedpc’erne• Vær klar og tydelig i formidlingen• Det er en fordel at gå rundt mellem deunge, så der let kan gives hjælp. Derudoverfungerer det også fint at væreopsøgende – så kan det være lettere forde unge at tage kontakt• Det foreslås, at de unge tager pas ellerkørekort med, så de kan afslutte introduktionenmed at bestille NemId.Sitet er derfor genialt, når det handler omat få kendskab til og blive tryg i brugen afde digitale selvbetjeningsløsninger – udenat det går ud over hverken forskudsopgørelseeller SU-lån i virkeligheden! I et samarbejdemellem Unge i Centrum, Center10 og Hasle Bibliotek er der udviklet ogafprøvet undervisningsmateriale målrettetden digitale legeplads www.digamb.dk.Introduktionen til de digitale selvbetjeningsløsningertager ca. 2,5 timer afhængigaf, hvor mange deltagere der er. Introduktionkan følges op med et ekstra besøg,når de unge har modtaget deres egetNemId, med fokus på at hjælpe de ungemed at navigere på de forskellige sites.Rammer og opgaver for tiltagetUnge iCentrum Center 10s’ opgave• at sørge for eleverne kommer• at huske eleverne på, at deskal medbringe pasHasle Biblioteks opgave• at stille pc-lokaletil rådighed• at it-medarbejder deltagerDigitalselvbetjeningUUU’s opgave• at udvikle, afholde ogevaluere workshoppen30


Overvejer du og dit bibliotekat lave en introduktion til dedigitale selvbetjeningsløsninger?Så er her et forslag til, hvordan du kantage de indledende skridt:1. Kontakt den lokale it-medarbejder ogBorgerservice for sparring på opbygningaf introduktionen og Borgerservice2. Brug www.digamb.dk, som udgangspunktfor introduktionen, hvis I haradgang til det. Alternativt kan I navigererundt på de rigtige sider – dogkræver det så, at de unge allerede harlogin til NemId3. Find nogle samarbejdspartnere påfolkeskoler og andre uddannelsesinstitutionerog lav aftaler om besøg entenpå skole eller på bibliotekwww.dig.amb.dkwww..borger.dkwww.nemid.nuwww.minsu.dkwww.skat.dk31


7. AfrundingGennem et år har projektet ’Unge udenungdomsuddannelse’ gennem et bredtsamarbejde udviklet og afprøvet forskelligetiltag for unge uden en ungdomsuddannelse.Vi har samarbejdet med andrekommunale instanser, boligsocialeorganisationer, frivillige sociale organisationerm.m.. Vi har fået erfaringermed, hvordan biblioteket kan bydeind med tiltag, der understøtter95%-målsætningen og ikke mindstde unges muligheder for at skabesig et godt liv.De fire beskrevne personaerkan bruges til at gøre den storegruppe af ’unge uden ungdomsuddannelse’mere konkret ogforhåbentlig lette udviklingen afnye tiltag for de unge.7.1. Hva’ så nu?Hos Lokalbibliotekerne har vi valgt at fortsættemed at have fokus på unge udenungdomsuddannelse. Således arbejdesder det næste halve år målrettet med implementeringog forankring af projektet.Konkret betyder det, at:Unge-caféen i Herredsvang fortsætterDen digitale selvbetjening vil blive videreudvikleti samarbejde med BorgerserviceDe forskellige workshops vil blive tilbudt iudvalgte lokalområderSom bibliotek skal vi byde de ungeindenfor. Hvis vi møder de unge som deunikke væsener de er, vil vi have en trofastbrugergruppe i mange år frem. Men detkræver, at vi er mobile og er der hvor deunge er. – Også selvom det ikke altid er ibibliotekets rum.Med udgangspunkt i den anerkendendetilgang har vi skabt rum, der har til formålat få de unge til at reflektere, blive inspireret,stille spørgsmålstegn og navigerei en verden fyldt med muligheder. Detre beskrevne modeller er eksempler påog metoder til, hvordan dette rum kanskabes – upåagtet om biblioteket ligger ien stor eller mindre by. Det er vores forhåbning,at modelbeskrivelserne vil bliveanvendt og tilpasset til andre biblioteker,så de unge kan blive klogere på sig selvog verden i en bibliotekskontekst, og atbiblioteket kan blive klogere på de ungeog deres verdener.32


8. Litteratur og henvisningerBorgmann, Lars & Ørbech Michael Stig (2010): Livgivende samtalerog relationer Hans Reitzels forlagGranovetter, Mark (1983): The strenght of weak ties: A networktheory revisited i Sociological Theory, Volume 1Hansen, Amalie Ørum, Larsen, Rikke Lene & Nørreskov Karup,Jeanne: Arbejdsmodel til samarbejde og partnerskaber (2010) GentofteCentralbibliotekHalsebo, Gitte (ed.) & Nielsen, Kit Sanne (1997): Konsultationer iorganisationer Dansk Psykologisk forlagHornstrup,Carsten og Storch, Jacob (2001): Samtalernes teoretiskebagland – systemteorien AttractorHøjmark Jensen, Ulla, & Pilegaard Jensen, Torben (2005): Ungeuden udddannelse, hvem er de, og hvad kan der gøres for at fådem i gang? SocialforskningsinstituttetIlleris, Knud, Katznelson, Noemi, et. al. (2009): Ungdomsliv - mellemindividualisering og standardisering. Forlaget SamfundslitteraturLinder, Anne (2011a): ’Hvad er relationskompetencer?’ i Andresen,Bent B. (ed.): Relationer på biblioteket – en antologi ommødet mellem mennesker på biblioteket Aalborg UniversitetsforlagLinder, Anne (2011b): ’Inklusion, mønsterbryder og relationskompetencer’i Andresen, Bent B. (ed.): Relationer på biblioteket– en antologi om mødet mellem mennesker på biblioteket AalborgUniversitetsforlagMorch, Susanne Idun (2007): Individ Institution og samfundAcademicaPilegaard Jensen, Torben, et.al. (2009): Unges frafald på erhvervsskolerne.Hvad gør de ”gode skoler”? AKF 2009Pless, Mette (2009): Udsatte unge på vej i uddannelsessystemet.Ph.d.-afhandling, DPU, Aarhus UniversitetRapport fra PsykatriFonden (2011): Frafald på EUDRapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet(2010): Biblioteket i Vidensamfundet. Styrelsen for Bibliotek ogMedierSiiger, Charlotte (2008): ’Magt er ikke noget man har’: Et kollektivfor hjemløse udsat for Foucaulti STOF, tidsskrift for stofmisbrugsområdet nr. 11Øhrstøm, Daniel (2007): Dannelse er at komme til sig selv KristeligdagbladSe desuden tema om dannelse:www.kristeligt-dagblad.dk/dannelse-Goethe-til-GoogleAarhus & Roskilde Bibliotekerne: Kom i gang med partnerskaber -betaversion (2011)www.udafboksen.nu/wp-content/uploads/2011/03/Kom_i_gang_med_partnerskaberLønsborg, Birgitte & Dræby, Inger (2007): Organisationsforandringog kompetenceudvikling – set i et konsulentperspektiv Samfundslitteratur33


9. Overblik over og henvisning til samarbejdspartnereSamarbejdspartner Funktion Organisation / placering LinkUnge i Centrum, Center 10,Aarhus High School FrydenlundSosu-kreativ-linjen,Egå Produktionsskole17Plus’Projekt Fritidsjob’Unge i Centrum er et tilbudtil unge i Århus Kommune,der i en periode har brug forlidt ekstra støtte og vejledningmed henblik på at kommevidere i uddannelsessystemet.Produktionsskoler er for ungeunder 25 år, som ikke harafsluttet en ungdomsuddannelse,og som ikke umiddelbarter i stand til at påbegyndeen ungdomsuddannelse.17plus er et rådgivendekontaktsted for unge voksnemellem 17 og 24 år. 17pluser ikke et værested og ikke enklub, men et sted, hvor ungekan komme for at søge konkrethjælp til at komme videre ind iet mere ansvarligt voksenliv.Projekt Fritidsjob motivererunge mellem 13 og 20 år til atstyrke deres kompetencer gennemfritidsjobs.Børn og unge-magistraten,Område Viborgvej, AarhusKommune.Selvejende institution.Boligforeningen Aarhus Omegn,og Fritids- og ungdomsskoleområdetSkanderborgvejog den boligsociale indsats iAarhus Kommune.Det Boligsociale Fællessekretariat,boligforeningen ÅrhusOmegn, Alboa, Søndervangsskolenog Fritids- og ungdomsskoleområdetSkanderborgvej.www.center-10.dk/index.php?unge-i-centrumwww.egaaphs.dkwww.17Plus.dkwww.vibysyd.dk/alt-om-vibysyd/ressourcer/vis/ressource/213/34


Kulturhus HerredsvangKulturhus Herredsvang er etmangfoldigt hus som har åbentalle hverdage. I huset finder duCaféen, Hasle Bibliotek, BUTIK,computerrum og Tekstilværksted.Det er også muligt at fårådgivning hos Folkeinformationog Lokalpsykiatrien.Kulturhus Herredsvang er ejetaf boligforeningerne i området.www.aarhusvest.dk/min-bydel/herredsvang/lokale-aktiviteter/kulturhus-herredsvang/SideprojectsFu-område Grenåvej ØstDanskFlygtningehjælp’slektiecafé i HerredsvangSideprojects er en legepladsfor analog og webbaseret publikationsog kommunikation.Lektiecaféen giver hjælp tilbørn, unge og voksne, der harbrug for støtte til lektierSelvstændig organisation.Børn og unge-magistraten,Fritids- og ungomskoleområdeGrenåvej ØstFrivillig social organisationwww.sideprojects.dkwww.fc4.dkwww.dfhaarhus.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=77&Itemid=9435


LokalbibliotekerneidékatalogUnge Uden Ungdomsuddannelse

More magazines by this user
Similar magazines