Natur og sundhed haefte net - Københavns Universitet

friluftsraadet.dk
  • No tags were found...

Natur og sundhed haefte net - Københavns Universitet

Natur og grønne områderforebygger stress


Om hæftetUdgiverSkov & Landskab, Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C,tlf. 3528 1500, SL@kvl.dkForfattereKarsten B. Hansen & Thomas Sick NielsenRedaktionTilde TvedtBillederKarsten B. HansenThomas Sick Nielsen (s. 4-5, s. 13, s. 15, s. 28, s. 29)Jette Abel (s. 41)Karen Sejr (s. 42)Layout og dtpJette Alsing LarsenISBN87-7903-240-0 (Papir)87-7903-241-9 (Internet)TrykkeriPrinfo – Handesltrykkeriet AalborgOplag3000August 2005Læs og bestilwww.SL.kvl.dk > Publikationer > Udgivelser > Hæfter2


ForordI de seneste årtier er livsstilsrelaterede sygdomme blevet mere og mere almindelige.Det er sket i takt med, at det moderne liv er blevet mere stillesiddende.Samtidig står det klart, at fysisk aktivitet har en forebyggende effekt på langt defleste af disse alvorlige sygdomme.Dette hæfte beskriver folks egen vurdering af, hvad natur og grønne områder betyderfor deres helbred. Når man spørger direkte, mener de fleste, at grønneområder i sig selv har en positiv betydning for deres humør og helbred. Der erogså sammenhæng mellem grønne områder og stress. Jo tættere på et grønt område,folk bor, jo mindre stressede er de. Tilsvarende er folk mindre stressede, jooftere de besøger grønne områder og jo mere tid, de tilbringer der.Hæftet er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, hvor danskeremellem 18 år og 80 år har svaret på spørgsmål om grønne områder ogsundhed. Undersøgelsen er gennemført af Skov & Landskab og finansieret af TipsogLottomidler til friluftslivet, der administreres af Friluftsrådet.Hæftet henvender sig til alle, der planlægger og forvalter grønne områder ogsundhed. De første afsnit præsenterer den hidtidige forskning i brugen og betydningenaf det grønne. Dernæst analyseres sammenhængen med stress, og hæftetafsluttes med et bud på, hvordan de grønne områders positive effekt kan indgå idet forebyggende sundhedsarbejde.Niels Elers KochdirektørSkov & Landskab3


IndholdDen korte version .................................................................................................................... 6Forskning i grønne områder og sundhed .......................................................................... 8Udeaktiviteter.......................................................................................................................... 12Det grønne trækker i sig selv ............................................................................................. 16Reducerer stress .................................................................................................................... 20Natur tæt på boligen ............................................................................................................. 28Med i forebyggelsen ............................................................................................................... 34Om undersøgelsen ................................................................................................................. 36Noter ......................................................................................................................................... 40Læs mere .................................................................................................................................. 425


Den korte versionUndersøgelsen »Danskernes brug af grønne områder – i et sundhedsperspektiv«bygger på et spørgeskema, udsendt til 2.000 repræsentativt udvalgte danskeremellem 18 år og 80 år over hele landet. I alt 1.196 personer (svarprocent =63 %) har udfyldt og returneret spørgeskemaet.Svarene viser, at almindelige gå- og cykelture i grønne områder og bolignæreudeaktiviteter, f.eks. havearbejde, solbadning og hvile er de mest populære aktiviteter.Kendetegnende for disse aktiviteter er, at de handler om at være i grønneomgivelser. Det er naturoplevelser i sig selv, som motiverer de fleste til at væreude. Folk tager ud for at nyde landskabet og for at stresse af. I dagligdagen brugerman først og fremmest de bolignære grønne områder. Lidt fjernere liggende parker,skove og havet besøges kun i weekenden, med mindre man bor helt tæt påsådanne områder. De største hindringer for ophold i det grønne er relateret tilarbejde, tidspres i hverdagen og vejret. Det væsentligste i folks ønsker til grønneområder er et rigt, naturligt plante- og dyreliv – helst i nærheden af deres bolig.Undersøgelsen har især fokuseret på sammenhængene mellem grønne områderog stress. Spørger man folk direkte, mener de fleste, at grønne områder i sig selvhar betydning for deres humør og helbred (93 %). Sammenholder man adgang tilgrønne områder og brugen af dem med en stressindikator, viser undersøgelsen,at der er sammenhæng mellem stress og afstand til nærmeste grønne område. Jotættere på et grønt område folk bor, jo mindre stressede er de. Tilsvarende erder sammenhæng mellem stress og antallet af besøg og tidsforbruget i grønneområder. Jo oftere folk besøger grønne områder, og jo mere tid de bruger der –jo mindre stressede er de. Resultaterne peger på, at der er tale om reel sammenhængmellem afstand og stress, sådan at netop kontakten med grønne områder isig selv er med til at modvirke stress. Resultaterne viser også, at karakteren af debolignære områder spiller en vigtig rolle.6


lede befolkningsgrupper. Den konkluderer,at plejede grønne områder,f.eks. byens parker, har en høj grad afsundhedsfremmende effekt. Tidsforbrugeti grønne omgivelser er tilsyneladendeen vigtig faktor for den positiveeffekt. Undersøgelsen peger ogsåpå, at antallet af grønne områder ervigtigst. De grønne områders indholdeller kvalitet betyder ikke så meget forsundhedseffekten. Det er vigtigere, atder findes grønne områder tæt påfolks boliger.Begge undersøgelser konkluderer, atflere grønne arealer i boligområderne,tæt på folk, kan have en positiv virkningpå byboernes helbred, særligtfordi det skaber muligheder for afstressning.Forskerne opfordrer lokaleforvaltninger, sundhedsplanlæggere,byplanlæggere og landskabsarkitektertil at udvikle et sundhedsperspektiv påtværs af den sektoropdelte forvaltningi kommunerne.Danske undersøgelserSkov & Landskab har gennemført flereundersøgelser, der viser, hvordan folkbruger natur og grønne områder i friti-9


den. Stine Holm (2000) konkluderer isit ph.d.-projekt, at ønskerne til parkernesindhold varierer i forhold tilsvarpersonens alder. Uformelle, fredeligegrønne områder og dyreliv varmest værdsat af alle aldersgrupper, ligesomsanseoplevelser, afveksling oggode opholdsmuligheder var vigtige.Der var ikke afgørende forskelle ibesøgshyppighed i forhold til køn,erhvervsstatus, bolig eller geografisklokalisering.Berit Kaae og Lene Møller Madsen(2003) har undersøgt, hvilke motiverfolk har til at søge ud i natur og grønneområder. De fandt fem hovedmotiver:Den vigtigste er »naturoplevelser«,dernæst »fred og ro« og »styrkelse affamiliebånd«. »Motion« og »social stimulering«er ikke så vigtige motiver,når folk tager ud i det grønne. Det erisær sanseoplevelser i natur, der motiverertil udeophold. Undersøgelsenkonkluderer, at natur har stor betydningfor folks psykiske og fysiske velvære.Næsten 50 % er »helt enige« i,at »naturoplevelser er vigtige for minlivskvalitet«. 41 % er »enig« eller »heltenig« i, at »natur er en vigtig del af hverdagenog en identitetsskabende faktor«.den undersøgelse (Jensen & Koch1997) konkluderer, at skovene tiltrækkeren betydeligt større andel af denvoksne befolkning end biografer, biblioteker,kunstudstillinger, teatre ogkoncertsale.Senest har Frank Søndergaard Jensen& Susanne Guldager (2005) vist, atparkbrugere i København kommer forat opleve »fred og ro« og for at blive ibedre humør 4 .Hidtil er der ikke gennemført danskeundersøgelser, der direkte beskæftigersig med sammenhængen mellem naturog stress.Det grønne som behandlingI forlængelse af forskningsresultaterneer der i Sverige, Norge, Holland ogStorbritannien udgivet adskillige bøgermed konkrete designanbefalinger omsamspillet mellem sundhed og byplanlægning.Desuden har der været afholdtnationale eksperthøringer omnatur og sundhed. I disse lande harman i de sidste 20 år i voksende omfanginddraget natur og grønne områderi forebyggelse og behandling af sygdom.I Norge opsamler man i øjeblikketerfaringer med udformning af terapeutiskehaver til ældre, bl.a. demensramte,som kan skabe kontakt til deældres tidligere haveoplevelser. I Sverigeer der udgivet flere bøger om na-Frank Søndergaard Jensen (1998) finderi en undersøgelse, at folk ønskerflere grønne områder tæt på boligen,hvis de skal færdes mere ude. En antur,haver og ældreomsorg. De indeholderkonkrete forslag til løsningermed hensyn til underlag, stiføring,plantevalg osv. I Sverige findes ca. 30terapihaver ved hospitaler, behandlingscentreog plejehjem, målrettetmod forskellige patientgrupper 5 .Denne undersøgelseDen aktuelle undersøgelse »Danskernesbrug af grønne områder – i etsundhedsperskeptiv« beskæftiger sigmed folks egen vurdering af, hvad naturog grønne områder betyder forderes helbred og med deres ønsker tilområderne. International forskning harde sidste 15-20 år vist, at udeophold idet grønne påvirker helbred og humøri positiv retning, og denne undersøgelseafdækker, om det samme er tilfældeti Danmark. Resultaterne skaldanne grundlag for at bruge natur oggrønne områder mere målrettet isundhedsforebyggelsen. Læs mere omgennemførelsen af undersøgelsen påside 36.10


UdeaktiviteterAt være i det grønneDe foretrukne aktiviteter i de grønne områder er gå- og cykelture og ophold ihaver og parker, bl.a. havearbejde, solbadning og hvile udendørs. Fællesnævnerener, at aktiviteterne er forbundet med selve det at være i grønne omgivelser.I undersøgelsen har folk taget stilling til, i hvilket omfang de har deltaget i 29 forskelligeudeaktiviteter. Figur 1 viser, at den mest almindelige aktivitet er »gå- ellervandretur«. Knap hver tredje svarer, at de går mere end tre gange ugentligt.Mange cykler også jævnligt. Godt hver fjerde cykler mere end tre gange om ugen.Dernæst følger en række aktiviteter som »havearbejde«, »ude at sole sig«,100 %Mere end 3 gange/uge 1-3 gange/ugeUdeaktiviteter i1-3senestegange/mdr.12 måneder1-11 gange/år Aldrig80 %60 %Figur 1. Besøgsfrekvens i de seneste 12 måneder:Har du udøvet nogle af følgende udendørsaktiviteteri de seneste 12 måneder? (sætét kryds pr. mulighed). Figuren viser 24 ud afde 29 udeaktiviteter, folk kunne vælge mellem.»Svampeplukning«, »ude at klatre«,»kano eller kajak«, »stå på ski« og »stå påskøjter« er ikke taget med, da mindre end tihar sat kryds ved »1-3 gange/uge« og »Mereend 3 gange/uge«. Det betyder, at aktiviteterneer udøvet mindre end 1 gang/uge.40 %20 %0 %Gå- eller vandreturCykelturHavearbejdeUde at sole sigGrillet udendørsGået for at være mig selvUde med husdyrSet på udsigterLigget ude for at hvile/afstresseUde med børnLøb eller joggingUdflugt med venner/familieGået for at se på andre folkStuderet dyr eller planterBærplukningVæret i sommerhusOvernattet i teltFotograferet dyr eller planterSejl- eller motorbådUde at fiskeSpillet golfUde at rideVæret i kolonihavehusVæret på jagt12


Figur 2. Hindringer for ophold i grønne områder:Oplever du nogle af følgende årsager somvigtige hindringer for at være ude i grønne omgivelser?(sæt gerne flere krydser).»grillet udendørs« og »ligget ude for athvile/afstresse«. Aktiviteterne er primærtforbundet med det nære boligmiljøog sommerhalvåret. Derudoverer de mest almindelige aktiviteter »løbeller jogging«, »ude med børn« eller»udflugt med venner/familie«.Kønsforskellene er minimale, med denundtagelse, at 19 % af kvinderne solersig mere end tre gange ugentligt, mensdet kun er 10 % for mændenes vedkommende.10 % af kvinderne er udemed børn i grønne områder, mens detfor mænd er 4 %.Andel »ja«50 %45 %40 %35 %30 %25 %20 %15 %10 %5 %0 %Dårligt vejrArbejdeDårligt tidIngen hindringerTræt efter arbejdeMørkeEgen sygdomFamilienBange for voldSygdom, familie/vennerDårlig fysisk formDårlig tilgang til grønne områderMangler selskabFor mange menneskerRejseomkostningerGrønne områder ligger for langt...Bange for hundeIngen rekreationsområder jeg kan...Ikke interesseretBange for skader / er skadetBange for at fare vildMangler udstyrFor stille og ensomtBange for vilde dyrDårligt vejr og arbejde er hindringerArbejde og dårligt vejr – herundermørke – er de væsentligste hindringerfor at opholde sig udendørs. Vejret ernok mest et problem i vinterhalvåret,og de måske vigtigste hindringer er tilsyneladenderelateret til arbejdet. Samtidigmener 31 %, at der ikke er nogenvigtige hindringer for at være ude igrønne områder.Figur 2 viser de hindringer, folk opleverfor at være i grønne områder. Ef-13


ter »dårligt vejr« og »arbejde« følger»dårlig tid«, hvilket måske netop skyldesarbejde. »Træthed efter arbejde«er en anden væsentlig hindring. Densidste vigtige hindring er »mørke«, ogher spiller kønnet ind: 20 % af mændeneoplever mørke som en hindring,mens 33 % af kvinderne angiver detsom en hindring. Både »dårligt vejr«og »mørke« må forventes primært atvære forbundet med vinterhalvåret.Årstiden bestemmer hvor oghvor ofteBesøgsfrekvensen varierer meget medårstiden – se figur 3. Den stiger typiskmed 50 % om sommeren og enddamed mere, når det gælder »egen have«og »badestrand«. Besøg ved badestrandebegrænser sig dog til ca. engang pr. uge, dvs. typisk i forbindelsemed en weekendudflugt. Om vinterenforegår de hyppigste besøg i det næreBesøg / uge3,532,521,510,5VinterSommerbomiljø; i egen have, grønt bolig- ellervillaområde eller fællesareal, privatgårdhave e.lign. Mindre parker/grønneområder er de vigtigste udendørs arenaer,der ikke er relateret til det nærebomiljø. Her kommer om vinteren under20 % mere end tre gange om ugen.Kun 5 % har været i et grønt idrætsområdemere end tre gange inden for en uge.0Historisk plads/-monumentdelvist med grønne områderBadestrand ved hav eller søGrønt idrætsområdeByområde m. kulturelle oplevelsesmuligheder,f.eks. havneområderUdsigt over åbent havnStørre park / grønt område / skovMindre park / grønt områdeFælles areal, privat gårdhaveel.lign. ved boligGrønt bolig- eller villaområdeEgen haveFigur 3. Besøgsfrekvens i grønne områdersommer og vinter: Hvor ofte har du besøgtfølgende område i sidste sommerhalvår? Hvorofte har du besøgt følgende område i sidstevinterhalvår.14


Mere end tre timer om sommerenOgså tidsforbruget varierer megetmed årstiden – se figur 4. Om vinterener det mest almindelige, at folk er udemellem 30 og 60 minutter. Godt 20 %er ude mellem en og to timer. Dernæstfølger 20 %, der er ude mellem15 og 30 minutter ad gangen. Om foråretog efteråret ligner tidsforbrugethinanden. Flest er ude mellem en og totimer ad gangen, og lidt færre er udemellem en og to timer om efteråret iforhold til om foråret. Om sommerener to tredjedele ude mindst tre timerad gangen som det mest almindelige.Tallene skal tages med et vist forbeholdog er måske generelt lidt forhøje, fordi de svarende har en tendenstil at overdrive 6 .Mere end 3 timer 2-3 timer 1-2 timer 30-60 min. 15-30 min. 0-15 min.EfterårSommerForårFigur 4. Tidsforbrug pr. udeophold fordelt påårstider: Hvor lang tid opholder du dig – rundtregnet – pr. besøg i grønne omgivelser? (egenhave, fælles gårdhave, park, naturområdeosv.) (sæt ét kryds i hver linje).Vinter0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %15


Det grønne trækker i sig selvNaturoplevelser er vigtigeNaturoplevelser, sanseindtryk og selve det at være i grønne omgivelser er en vigtiggrund til, at folk bruger de grønne områder. Næsten alle finder årsagen »for atnyde landskabet/parken/haven« særdeles vigtig eller vigtig og de tre hyppigstesvar har alle med naturoplevelser at gøre – se figur 5.Dernæst finder folk de sociale dimensioner vigtige. Knap 80 % angiver, at »familiengjorde noget sammen« som en særdeles vigtig eller vigtig årsag til at besøgegrønne områder. Det er ikke primært for at møde nye mennesker, man tager udi det grønne, men mere for at være sammen med familie og til dels venner.Tredjevigtigste årsag er afstressning. Knap 70 % mener, at det er særdeles vigtigteller vigtigt »for et stykke tid at komme væk fra larm« og »for i et stykke tid atkomme væk fra tæt befolkede områder«. I alt 50 % mener, at »motion« er ensærdeles vigtigt eller vigtigt årsag til at være i grønne områder.De 20 årsager er brugt i en række tidligere spørgeskemaundersøgelser om friluftsliv7 .For mig er grønne områder …Tendenserne bliver bekræftet, når man spørger til seks overordnede motiver 8 forat besøge grønne områder – se figur 6. Knap 90 % er enige i, at grønne områderer »en oplevelse i sig selv«. Lidt færre er enige i, at grønne områder er »et godtsted at afstresse og tænke over tingene«.Naturoplevelser og afstressning skiller sig markant ud fra de fire andre svarmuligheder.Hvis man tager svaret »delvist enig« med, er resultatet meget tæt på100 %. Det er også i vid udstrækning de samme mennesker, der har besvaret bekræftendepå de to spørgsmål. Der er et tydeligt spring til den tredjevigtigste faktor:»et sted hvor jeg er sammen med familie og venner«. Her er 50 % enige.16


Figur 5. Årsager til at være i grønne områder:Her nævnes 20 forskellige årsager til at være igrønne områder. Hvad var oftest årsagen til,at du var på besøg i grønne områder entenhjemme, i byen eller uden for byen sidste sommerhalvår?(sæt ét kryds i hver linje).Særdeles vigtigt Vigtigt Hverken/eller Ikke vigtigt Absolut ikke vigtigtFor at kunne nyde landskabet/haven/parkenFor at kunne nyde naturens lyde og lugteFor at kunne være i nær kontakt med naturFamilien gjorde noget sammenFor at kunne få afveksling i hverdagenFor at familien kunne tilbringe noget tid sammenFor et stykke tid at komme væk fra larmFor i et stykke tid at komme væk fra tæt befolkede områderFor at være sammen med mine vennerFor at kunne opleve naturens mystikFor at kunne frigøre mig for følelsen af at være hængt opFor at kunne forbedre min konditionVære sammen m. andre som glæder sig over det samme som jegFor at kunne lære mere om naturenFor at motionereFor at kunne udvikle mine færdighederDer var en chance for at møde nye menneskerFor at kunne tale med nye og forskellige menneskerFor at vise over for mig selv at jeg kunne klare detFor at vise andre at jeg kunne klare det0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %17


100 %90 %80 %70 %60 %50 %40 %30 %Enig Delvist enig Hverken/eller Delvist uenig UenigFigur 6. For mig er grønne områder…..(sæt ét kryds i hver linje).Hvis man medregner »delvist enig«, ertallet knap 80 %. Godt hver tredje erenige i, at grønne områder er et stedat holde sig i form.20 %10 %0 %100 %90 %80 %70 %60 %50 %En oplevelse i sigselvEt godt sted atafstresse ogtænke overtingeneEt sted hvor jeger sammen medfamilie og vennerEt sted at holdemig i formEt sted tilrefleksion ogminderFor mig ernaturen etspisekammerJaNejResultaterne understøttes af tidligereundersøgelser, som viser, at: »…folker især motiveret af oplevelsesmæssigebehov knyttet til selve naturoplevelsen«.Et andet vigtigt motiv er »fred ogro«, der handler om at komme væk frastøj, fra andre mennesker og fra hverdagslivetsforpligtelser og ensformighed9 .Alt i alt tyder resultaterne på, at folker ude i grønne omgivelser for at opleveog sanse naturen, og at udeopholdefter folks egen opfattelse har en afstressendeeffekt. Stresseffekten vendervi tilbage til i næste kapitel.40 %30 %20 %10 %0 %Hav og strand Egen have/fælles gårdanlægSkovområdeSøområde Åbne marker,landbrugParkmiljø,græs m.spredte træerbuskeEngområdeAndetFigur 7. Landskabstyper hvor folk føler sigbedst tilpas: I hvilket slags landskab føler dudig oftest bedst tilpas? (sæt gerne flere krydser).18


Landskaber hvor folk føler sigbedst tilpasHav og strand, egen have/fælles gårdanlægog skoven er populære landskaber– se figur 7. Mere end 70 % følersig bedst tilpas i disse områder. Derefterer der et stort spring til det fjerdemest populære landskab, som er»søområder«, hvor 41 % føler sig godttilpas. Derefter kommer »parkmiljø«,»åbne marker, landbrug« og »engområde«,som knap 30 % føler sig bedsttilpas i.Vi ved fra andre dele af undersøgelsen(se f.eks. figur 3), at det især er denhelt nære natur, folk bruger. Det udelukkerimidlertid ikke, at folk også følersig godt tilpas ved »hav og strand«og i »skovområder«. At parker ikkeumiddelbart er lige så populære, kanmåske pege på et behov for at gøredem mere interessante i forhold tilfolks ønsker og behov. Ønsker tilgrønne områder uddybes i kapitlet»Natur tæt på boligen« på side 28.19


Reducerer stressSammenhængeDet vigtigste aspekt i denne undersøgelse er sammenhængen mellem stress ogbrugen af og afstanden til grønne områder. Sammenhængen belyses på flere måder.Dels har vi spurgt til folks egen oplevelse af den betydning, natur og grønneområder har for helbred og humør, dels indeholder undersøgelsen spørgsmål omstressniveau, højde og vægt. Det gør det muligt at sammenholde brug af og afstandtil grønne områder med en indikator for stressniveau og en indikator forovervægt. I denne del af undersøgelsen har det været nødvendigt at bruge enrække indikatorer og statistiske mål for at vurdere sammenhængene.Indflydelse på helbred og humørDer er bred enighed om, at natur og grønne områder har en gavnlige effekt påhelbred og humør – og at det er natur og grønne områder i sig selv, folk opleverDet grønne har positivindflydelse på mit humørJa Nej Antal personer0 200 400 600 800 1000 1200Grønne områder er en godramme til at stresse afDet grønne har positivindflydelse på mit helbredJeg motionerDet er spændende atfølge dyrelivetFigur 8. Deltagernes vurdering af natur/grønneområders betydning for helbred og humør.Andet20


ne i sig selv har en positiv indflydelsepå mit humør« eller, at »grønne områderer en god ramme til at stresse afi«. Spørgsmålenes indhold ligger tæt:når man føler sig afstresset, må man gåud fra, at man er i bedre humør. Deter også i høj grad de samme mennesker,der har svaret bekræftende på deto spørgsmål.Andre årsager til det grønnesgavnlige effekt• Spændende at følge årstidernes skiften• Grønne områder tilfører energi• Føler ro og harmoni når jeg er i naturen• Klarer hjernen• Fjerner mørke tanker• Man taler og tænker godt• Stress forsvinder alene ved at være ude• Bringer mig i dyb kontakt med mig selvhar en positiv indflydelse. Naturoplevelserrummer tilsyneladende kræfter,som skaber mening i hverdagen.I undersøgelsen blev deltagerne spurgtom det grønnes betydning for helbredog humør med spørgsmålet: »Opleverdu, at ophold i natur og grønne områderi sig selv har en gavnlig indflydelsepå dit humør og helbred?« I alt 93 %svarede bekræftende, mens kun 3 %svarede nej.Det efterfølgende spørgsmål gav deltagernemulighed for at uddybe begrundelsenfor sammenhængen mellem humør,helbred og det grønne – se figur8. De fleste svarede ja til, at »det grøn-Halvdelen svarer, at det grønne også»har en positiv indflydelse på mit helbred«.Knap så mange svarer, at detskyldes, at de motionerer udendørs.Knap 10 % har kort beskrevet andreårsager til det grønnes gavnlige effekt.De mest almindelige er knyttet tilnaturoplevelser eller naturophold i sigselv – se boksen.Afstand til grønne områderDer er positiv sammenhæng mellemafstand til nærmeste grønne områdeog stress for alle deltagerne i undersøgelsen– jo kortere afstand, jo mindrestressede er folk 10 .Sammenhængen er analyseret somsammenhængen mellem stress og afstandfor alle deltagere i undersøgel-22


Figur 9. Sammenhængen mellem stress og afstandtil nærmeste grønne område. Jo lavereværdi på stressindekset, jo mere stressede erfolk.654sen. For at kunne identificere baggrundenfor den generelle sammenhæng, erden tilsvarende analyseret inden for enrække undergrupper: Beboere i storebyer vs. andre, haveejere vs. andre, familiermed små børn vs. andre, mændvs. kvinder, højtuddannede vs. lavtuddannedeog yngre vs. ældre.For deltagerne under et er der ikketale om en stærk sammenhæng, idetder tydeligvis er mange forskellige faktorer,der har betydning for stressniveauet.Sammenhængen er dog hellerikke tilfældig. Det ser ud til, at der foret repræsentativt udsnit af befolkningener en systematisk sammenhængmellem, hvor langt de bor fra grønneområder og deres stressniveau: Jo tætterepå, jo mindre stress. Den generellesammenhæng er vist i figur 9.Stressniveauet ser ud til at vokse jævnti takt med voksende afstand til nærmestegrønne område. Der er ikke nogentydelige knæk, hvor stressniveauet ændrersig radikalt.Stressindeks32100 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 1800 2000Afstand til nærmeste grønne område (meter)Sammenhængen mellem stress og afstandfindes dog ikke blandt alle undergrupperne.Den gælder som nævntisær for beboere i store byer, familiermed små børn, mænd, personer under40 år, højtuddannede og dem, der ikkehar adgang til egen have. Se flere detaljeri kapitlet »Om undersøgelsen«. Destærkeste sammenhænge gør sig gældendefor beboere i store byer (over150.000 indbyggere) og familier medsmå børn (under seks år). Forklaringener formentlig, at det især er storbybefolkningen,der oplever store forskellemellem at bo omkring de grønneområder, og at bo længere vækuden grønt. For familier med småbørn skal forklaringen sandsynligvisfindes i, at denne gruppe er mindremobil og langt mere afhængig af boligensnærområder i hverdagen.Også folk uden egen have og de yngre(under 40 år) er mere stressede, jolængere de har til et grønt område.Det er formentligt et udtryk for nogetaf det samme. Personer med adgang tilegen have er mindre afhængige af offentligegrønne områder for at opholdesig udendørs og kan stresse af iegen have. De yngre er sandsynligvisoftere mindre etablerede karrieremæssigtog på boligmarkedet. De boroftere i lejligheder centralt i de storebyer, hvor de er relativt mere afhængigeaf offentlige grønne områder –sammenlignet med den lidt ældregruppe (over 40 år).23


Sammenhængen mellem afstand ogstress ser også ud til primært at gældefor de højtuddannede – og ikke forpersoner med en kort uddannelse. Deter overraskende, da bl.a. en hollandskundersøgelse viser det modsatte. Detkan dog være et specifikt nationalt fænomen,der kan hænge sammen medbolig- og arbejdsmarkedsgeografi. IDanmark klumper den højtuddannededel af befolkningen sig i stor udstrækningsammen i de største bysamfund.Sammenhængen kan derfor i teoriendække over en slags social geografi,hvor de boliger, der ligger bedst i forholdtil grønne områder, bebos af depersoner, der er mindst stressede,uden at dette har noget med detgrønne element at gøre. Disse huse ersom regel dyre, og det forudsætter enhøj indkomst at bo her. Hvis det skalhave betydning, forudsætter det imidlertid,at det er dem med de højesteindtægter og de længste uddannelser,der er mindst stressede. Den seneretids debat om arbejdskulturer ogstress tyder langt fra på, at det er tilfældet11 . Dertil kommer, at sammenhængenmellem stress og afstand tilgrønne områder kan genfindes for enrække undergrupper – f.eks. for dehøjtuddannede. Derfor er der intet,der tyder på, at boligmarkedet producereren »stressgeografi«, som kanbortforklare den betydning, de grønneområder i sig selv har for stress.Sammenhængen mellem afstand tilgrønne områder og stress betingesbl.a. af, om man har egen have, og omman f.eks. i kraft af at være småbørnsfamiliei højere grad er bundet til nærmiljøet.Det tyder på, at netop kontaktenmed det grønne har betydning i sigselv. Spørgsmålet er imidlertid komplekst,og det falder uden for detteprojekts muligheder at holde detgrønne adskilt fra andre faktorer, f.eks.trafik og støj, og fra betydningen af deaktiviteter, der måtte foregå i grønneområder, f.eks. motionsløb, leg og socialtsamvær.Antal besøg i grønne områderNærhed til grønne områder betyder,at man bruger områderne mere 12 , og24


65,755,5som følge af denne kontakt med detgrønne føler folk mindre stress. Derforhar vi også set på sammenhængenmellem stress og den faktiske brug afområderne. Svarene viser, at der erklar sammenhæng mellem antal besøgi grønne områder og stressniveau.Brugen af grønne områder er med iundersøgelsen som et spørgsmål om,hvor ofte deltagerne besøger forskelligetyper af grønne områder, henholdsvisi vinter- og i sommerhalvåret. På baggrundaf det kan man beregne en samletindikator, der i princippet angiver,hvor mange gange, den enkelte besøgeroffentlige grønne områder pr.uge 13 .For alle deltagere under et er der ensammenhæng mellem antal besøg igrønne områder og stress. Figur 10viser, at stress forekommer i mindregrad ved mange besøg i grønne områder.Effekten er størst ved 1-4 besøgpr. uge. Derefter aftager afstressningseffekten.Tallene er et gennemsnit forFigur 11. Sammenhæng mellem afstand tilgrønne områder og antal besøg.Stressindeks5,2554,754,54,25987654321040 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Besøg i grønne områder pr. ugeFigur 10. Sammenhængen mellem stress og antal besøg i grønne områder. Jo lavere værdi påstressindekset, jo mere stressede er folk.Besøg i grønne områder pr. uge0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 1800 2000Afstand til nærmeste grønne område (meter)25


vinter- og sommerhalvåret. Deler man folk op i undergrupper, er der sammenhængmellem stress og antal besøg for de fleste grupper – se kapitlet »Om undersøgelsen«side 36.Overordnet er sammenhængen mellem stress og besøg i grønne områder stærkereog langt mere generelt forekommende end sammenhængen mellem afstandog stress. Dette kan skyldes, at antallet af besøg i grønne områder er et bedremål for folks kontakt med det grønne, men også, at den faktiske adfærd netopkan være påvirket af stress. Det er ikke utænkeligt, at stressede mennesker –f.eks. pga. tidsknaphed – sjældnere aflægger besøg i grønne områder. Begge forholdbidrager sandsynligvis til den klare sammenhæng mellem antal besøg i degrønne områder og stress og dens styrke. Den stærke sammenhæng mellem brugaf grønne områder og stress for ikke-haveejere og den tilsvarende svagere sammenhængfor haveejere peger dog mod, at brugen af grønne områder ogsåi sig selv bidrager til at reducere stressniveauet. Haveejere har mulighed for atstresse af i egen have, mens folk uden egen have er afhængige af adgang til offentligegrønne områder.Ved at sammenkæde varigheden af udeopholdet med antal besøg, kan man konstruereen indikator for tidsforbruget i grønne områder. Det viser en endnustærkere sammenhæng i forhold til stress. Sammenhængen er stærk for alle fireårstider. Den er også meget stærk for haveejere, tydeligst om foråret og efteråret.Haveejere er generelt set mindre stressede end andre 14 .1-4 besøg om ugen reducerer stress. Samtidig hænger antallet af besøg sammenmed afstanden. Er der mere end 300-400 meter til det nærmeste grønne område,kommer folk ikke så tit – se figur 11.Også betydning uden besøgAnalyserne af stress, afstand og antal besøg tyder på, at sammenhængen mellem26


grønne områder og stress ikke nødvendigvisafhænger af, om de grønneområder rent faktisk besøges. Det sesbl.a. hos beboerne i de store byer oghos de højtuddannede. Her er dersammenhæng mellem stress og afstandtil grønne områder – men ikke mellemstress og brugen af grønne områder.Med andre ord er brugen af områderneikke afgørende for de grønne områderseffekt på stressniveauet. Virkemekanismerer illustreret i figur 12.Kort afstand tilgrønne områderGrønt miljøomkring boligenBrug af grønneområderFigur 12. Sammenhænge mellem grønne områder og stress.ReduceretstressniviauHar man kort afstand til grønne områder,bor man ofte i grønne omgivelserog har daglig kontakt med det grønne ikraft af sin færden omkring bopælen.Analyseres betydningen af udsigten tilgrønne områder, fremgår det, at denstærkeste sammenhæng mellem afstandtil grønne områder og stress findeshos dem, der ikke har udsigt tilgrønt fra boligen. Dem, der ikke harudsigt til grønne områder, er altså afhængigeaf korte afstande for at kunnestresse af i grønne områder. Det omvendtegælder f.eks. for storbyboere,der har udsigt til grønt. For dem erder ingen afstressende effekt af korteafstande og de bedre muligheder forbesøg i grønne områder, som det giver.Karakteren af boligens omgivelserer med andre ord en kritisk faktor afbetydning for stressniveauet for befolkningeni de store byer.27Ingen sammenhæng med overvægtDet internationalt anerkendte fedmemålBody Mass Index (BMI) kan brugestil at vise, om deltagerne i undersøgelsener overvægtige – og om deresbrug af grønne områder hænger sammenmed overvægt, f.eks. fordi brug afgrønne områder er ensbetydende medmere motion. Undersøgelsens resultatertyder imidlertid ikke på, at det ertilfældet. Gruppen af svært overvægtige(BMI > 27,5) bruger ikke grønneområder mere eller mindre end restenaf deltagerne. Man kan hverken findeen generel sammenhæng mellem BMIog antal besøg i grønne områder ellermellem BMI og stress. Resultatet afspejleri nogen grad deltagernes egenvurdering af de grønne områders gavnligebetydning for humør og helbred.Kun en mindre andel angiver, at debruger det grønne som ramme formotion. De fleste henviser til betydningenaf det grønne i sig selv og i forholdtil afstressning.


Natur tæt på boligenPlanter og dyrDen positive effekt på stress er så klar,at det er oplagt at spørge til, hvad degrønne områder skal indeholde, for atfolk bruger dem. Svarene viser bl.a., atfolk ønsker grønne områder med etrigt plante- og dyreliv tæt på deres bolig.Næsten alle svarer bekræftende på,at forskellige former for naturligt planteogdyreliv er vigtigt – se figur 13. Foralle otte spørgsmål om plante- og dyreliver 80-90 % enige i, at det er megetvigtigt eller ret vigtigt, at der findes etnaturligt grønt miljø i nærheden af boligen.Det væsentlige for folk er medandre ord, at der findes gode mulighederfor naturoplevelser i nærheden afderes bolig. Kun til spørgsmålene omvigtigheden af kulturmiljø, historiskemonumenter, kunst, slot etc. er mindreend 50 % enige.Renholdelse i høj kursNår man spørger til udstyr i grønneområder, er renholdelse vigtigt for næstenalle – se figur 14. Belysning, skiltning,motionsstier, toiletter og rastepladserefterspørges ikke i samme omfang.Omkring 50 % svarer, at det ermeget vigtigt eller ret vigtigt. De senereårs etablering af lysløjper, senest iFælledparken, ser således ud til at appelleretil ca. halvdelen af befolkningen.Det smukke, stille og fredfyldteNæsten alle synes det vigtigt, at derfindes grønne områder i nærheden afderes bolig, som er »smukke« og»stille og fredfyldte« – se figur 16.Godt 80 % svarer, at det er vigtigt, atder er »uforstyrret«. 85 % finder dettilsvarende vigtigt, at der findes »naturlignendeområder«, det samme gælder»et trygt og sikkert miljø«. Knap såmange sætter pris på et »ældre grøntmiljø med høje træer«. Ni ud af ti valgmulighederer næsten lige vigtige. Foralle oplevelsesmulighederne gælder, atdet vigtige er det grønne i sig selv. Deter vigtigt, at der er grønne områder,hvor det er trygt og sikkert at komme,og at der er renholdt. Når man spørgertil indhold i den nærmeste park,sætter folk størst pris på »det grønne«– græsplæner, blomsterhaver og vand.Legepladser er også meget populære,dog mest blandt børnefamilier. Boldbanerog motionsstier finder knap såmange vigtige, og kunst er mindst vigtigt.28


100 %90 %80 %70 %60 %50 %40 %30 %20 %10 %Meget vigtigt Ret vigtigt Uden betydning Vil jeg helst ikke have Vil jeg absolut ikke haveFigur 13. Ønsker til indhold i grønne områder:Er det vigtigt for dig, at der i nærheden af dinbolig findes grønne områder med følgendeindhold? (sæt ét kryds i hver linie).0 %Naturligtplante- ogdyrelivMangetræerUdsigterÅbneområderRigt fulgeoginsektlivVand; sø,bæk, kanalSti- ogvejløseområderVilde dyrKulturmiljøMeget vigtigt Ret vigtigt Uden betydning Vil jeg helst ikke have Vil jeg absolut ikke haveFigur 14. Ønsker til udstyr i grønne områder.100 %80 %60 %40 %20 %0 %Renholdt Belysning Skiltning Motionsstier Toiletter Mange raste- ogsiddepladser30


100 %Meget vigtigt Ret vigtigt Uden betydning Vil jeg helst ikke have Vil jeg absolut ikke haveFigur 15. Ønsker til oplevelsesdimensioner idet grønne.80 %60 %40 %20 %0 %SmuktStille og fredfyldtTrygt og sikkert miljøNaturlignende områderStøjfritÆldre grønt miljø m. høje træerUforstyrretVariationsrigt miljøVid udsigtUrørt karakterMeget vigtigt Ret vigtigt Uden betydning Vil jeg helst ikke have Vil jeg absolut ikke haveFigur 16. Ønsker til indhold i den nærmestepark.100 %90 %80 %70 %60 %50 %40 %30 %20 %10 %0 %Park medgræsplænerPark medblomsterhavePark medlegeredskaberPark medvandelement (sø,springvand)Park medboldbanerPark med kunst31


Basiskarakterer i grønne områderDe svenske forskere Ulrika Stigsdotter & Patrik Grahn (2003 B) beskriver ottebasiskarakterer i forskellige grønne områder:1) Det rolige; lyden af vand og dyr2) Det vilde; det uberørte og mystiske3) Det artsrige; at se liv4) Rum for tanke og vederkvægelse; en verden uden støj og krav5) Fælleden, engen; den åbne grønne plads til socialt samvær6) Lysthaven; det indhegnede trygge rum, hvor børn kan lege7) Festen; Tivoli og Dyrehavsbakken8) Kulturen; den historiske plads, monumentetHvis et stort, grønt område indeholder mange af basiskaraktererne, fungererdet i følge Stigsdotter & Grahn både, når man er glad, vred, begejstret ellerpsykisk udmattet. Findes alle otte karakterer, fristes mange mennesker til atfærdes dér. Det rolige, det artsrige, det vilde og i en vis udstrækning kulturentiltaler mange mennesker. Disse basiskvaliteter tiltaler særligt de mest stressedeog sårbare mennesker. Fælleden og lysthaven tiltaler som regel folk, somer mindre stressede. Karakteren festen tiltaler mennesker med overskud, deder vil være i centrum sammen med mange andre.Disse basiskarakterer er brugt ved etableringen af Alnarp Terapihave lidt udenfor Malmø, hvor langtidssygemeldte stresspatienter henvises til et 10 ugershalvdagsophold. Den fjernest liggende del af haven rummer basiskvaliteter,der særligt tiltaler de mest stressede patienter. I løbet af de 10 uger, et opholdtypisk varer, bevæger patienterne sig ofte gennem havens 2-3 zoner. Til sidster de måske i stand til at deltage i den fælles planlægning af dagens arbejde ilysthaven. Tre ud af fire patienter integreres efterfølgende på arbejdsmarkedeteller i uddannelse.32


Med i forebyggelsenUndersøgelsen viser tydeligt, at det grønne er en ressource i forhold til folks helbredog humør. Det er samtidig en ressource, som i dag ikke indtænkes ellerbruges aktivt i kommuners og andre myndigheders arbejde med at fremme folkesundhedenog forebygge velfærdssygdomme.Parker, idrætsanlæg, bynære skovområder og det åbne land i nærheden af byernekan spille en fremtrædende rolle i bestræbelserne på at forebygge velfærdssygdomme,der skyldes fysisk inaktivitet og stress. Naturoplevelser kan blive en afgørendemotivationsfaktor for et mere aktivt hverdagsliv og skabe meningsfuldeoplevelser i dagligdagen.Fremtidige indsatser med at indtænke naturoplevelser i de grønne områder børprimært tilstræbe at etablere flere grønne rum tæt på, hvor folk bor. Der skalskabes flere muligheder for naturlige oplevelser alle steder omkring og inde ibyen, så tæt som muligt på folks boliger. Det forudsætter, at politikere, parkforvaltere/-planlæggereog sundhedsforvaltere/-planlæggere nedbryder traditionelleskel mellem sektorerne. Der er brug for nye projektorienterede samarbejderpå tværs af forvaltninger, nye formelle fora og tæt dialog med borgere,idrætsforeninger og naturfrednings- og friluftsforeninger.En sådan indsats vil på den ene side potentielt skabe en generelt bedre folkesundhed.På den anden side kan den i bedste fald skabe en fornyet interesse fornatur- og miljøforhold i dagligdagen. Det forudsætter imidlertid, at det politiskeog administrative system opprioriterer forebyggelse og utraditionelt, tværsektorieltprojektsamarbejde – frem for en dyrere symptombehandling af en langrække velfærdssygdomme, der er følgen af stress og fysisk inaktivitet.Sundhedsstyrelsen og Skov & Landskab har udgivet et idékatalog om rammer, somfremmer fysisk aktivitet »Fra cykelbarometer til Tarzanjungle« (Hansen, 2005 B).34


Det kan fungere som inspirationskildefor borgere, foreninger og myndigheder,der vil skabe attraktive rammerfor fysisk aktivitet, naturoplevelser, socialtsamvær og leg.Yderligere undersøgelser vil kunnevære med til at præcisere, hvordan detgrønne »virker«, og hvordan forskelligetyper områder kan være med tilat øge kontakten med det grønne elementmed den størst mulige stressreduktiontil følge. Det kan bl.a. værestudier, der også inddrager andrestressfremkaldende miljøfaktorer,med henblik på at belyse betydningenaf grønne områder under forskelligeforudsætninger.Andre muligheder er sammenlignendecase-studier blandt beboere i forskelligeboligområder og boligtyper, derkan være med til at konkretisere betydningenaf de bolignære omgivelseri forhold til stress. Begge typer undersøgelservil være af stor værdi i forholdtil at kunne arbejde målrettetmed grønne områder som et middeltil at forebygge stress.35


Om undersøgelsenUndersøgelsen »Danskernes brug af grønne områder – i et sundhedsperspektiv«bygger på et spørgeskema, udsendt til 2.000 personer. Målet var at undersøge,hvordan befolkningen bruger de grønne omgivelser – set i et sundhedsperspektiv– og hvilke forventninger de har til fremtidens parker og bynære skove. Resultaterneskal danne grundlag for at bruge natur og grønne områders sundhedsfremmendeeffekt mere målrettet. Tips- og lottomidler fra Friluftsrådet har finansieretundersøgelsen og udgivelsen af dette hæfte, der formidler resultaterne.SpørgeskemaetSpørgeskemaet »Danskernes brug af grønne områder« blev i efteråret 2003 udsendttil 2.000 repræsentativt udvalgte personer mellem 18 år og 80 år. Udtrækketaf personer er foretaget af Det Centrale Personregister. De er udvalgt, sådanat de afspejler befolkningens geografiske, køns- og aldersmæssige sammensætning.Skemaets omfang og indhold ligner i nogen grad en svensk spørgeskemaundersøgelse,som blev foretaget i foråret 2003. Af ressourcemæssige årsager valgte viat bygge videre på de svenske erfaringer, og det gør samtidig et sammenlignendenordisk studie muligt 15 .Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om adgangen til grønne områder, anvendelsenaf grønne områder, årsager til og hindringer for brug af grønne områder samtvurderinger af grønne områder og ønsker til deres indhold. Dertil kommer tosundhedsindikatorer for henholdsvis stress og overvægt samt en række baggrundsspørgsmålom køn, alder o.l.De fleste spørgsmål er stillet med en vurderingsskala, sådan at de svarende f.eks.vurderer, hvorvidt det at kunne nyde naturens lyde og lugte er en »særdeles vigtig«,»vigtig«, »hverken/eller«, »ikke vigtig« eller en »absolut ikke vigtig« årsag tilat være i grønne områder.36


BesvarelserI alt 1.196 spørgeskemaer blev udfyldtog returneret til Skov & Landskab. 52har sendt spørgeskemaet blankt ellerså mangelfuldt besvaret tilbage, at detikke indgår i undersøgelsens datamateriale.Endelig har Post Danmarkreturneret 17 spørgeskemaer uåbnedemed beskeden »Ubekendt efter adressat«.Når man ser bort fra de 17 uåbnedespørgeskemaer, var svarprocenten63 %.De ubesvarede spørgeskemaer skyldessandsynligvis, at spørgeskemaet påover ti sider for nogen har været foromfattende og tidskrævende. For andrehar det været for upræcist i forholdtil deres daglige liv og færden. Endel – primært ældre – har sandsynligvisfundet spørgsmålene for omfattendeog måske for vanskelige at svare på. Endel opringninger fra ældre menneskerefter første og anden rykker støtterdette indtryk. Nogle af opringningernekom desuden fra landmænd, som fandtet spørgsmål som »Hvor langt har dutil nærmeste park?« vanskelige og meningsløseat svare på, når det er etsted, de aldrig kommer.37


Gruppe Korrelations- Signifikanskoefficient(Kendalls tau) sandsynlighed/P-værdiAlle (N=828) 0,056 0,044By over 150.000 indbyggere (N=172) 0,159 0,009By under 150.000 indbyggere (N=628) 0,018 0,586Egen have (N=507) 0,003 0,928Ikke egen have (N=187) 0,100 0,085Mænd (N=390) 0,093 0,022Kvinder (N=433) 0,032 0,419Højtuddannede (N=276) 0,088 0,073Lavtuddannede (N=472) 0,015 0,683Alder under 40 (N=321) 0,096 0,032Alder over 40 (N=502) 0,017 0,635Familier med børn under 6 år (N=142) 0,163 0,017Familier/personer uden børn (N=681) 0,043 0,159Tabel 1. Sammenhæng mellem afstand til nærmeste grønne område og stressindikator for forskelligebefolkningsudsnit. Grupperne er ikke gensidigt udelukkende.AnalyserI dette hæfte har vi lagt vægt på atpræsentere undersøgelsens hovedresultaterfor brugen af grønne områderog befolkningens vurderinger af ogønsker til områdernes indhold og karakter.Disse resultater foreligger i detstore hele som optællinger af, hvormange af de svarende, der har tillagten given årsag til brug af grønne områder– eller et givent indhold af grønneområder – en oplevet betydning. Resultaterpræsenteres i søjlediagrammerog kommenteres i teksten.Et andet vigtigt aspekt af undersøgelsener sammenhængen mellem grønneområder og sundhed. Her har det væretnødvendigt at bruge en række statistiskemål for at vurdere sammenhængene.En signifikans-sandsynlighedbruges til at fortælle, hvor stor sandsynlighedener for, at sammenhængenei datamaterialet er et udslag af rene tilfældigheder– og dermed hvorvidt sammenhængeneskal »tages alvorligt«. Desudenbruger vi en korrelations-koefficienttil at angive, i hvor høj grad f.eks. nærhedtil grønne områder og stress-niveauet følger hinanden – og dermedhvor god en forklaring nærheden til grønneområder er på variationen i stress.I hæftets tekst har vi brugt almindeligtdagligdags sprog. Således er »signifikanspå 5 %-niveau« beskrevet som»klar sammenhæng« og »signifikans på1 %-niveau« som »meget klar sammenhæng«.»Sammenhæng med« er brugt,når den statistiske signifikans er i nærhedenaf 5 %-niveau (f.eks. en signifikanssandsynlighedpå 6,7 %).Alt i alt er spørgsmålet om sammenhængmellem grønne områder ogsundhed komplekst. I dette hæfte tagervi delvist højde for de mange spørgsmål,der kunne stilles til f.eks. sammenhængmellem adgang til grønneområder og stressniveau, ved at analyseresammenhængen for en række undergrupperaf svarende. Resultaterneviser, hvilke grupper sammenhængengør sig gældende for. Imidlertid falderbl.a. adskillelsen af de grønne områderfra andre faktorer uden for det, derkan analyseres fyldestgørende på baggrundaf denne undersøgelse. De præsenteredesammenhænge må derfor38


Gruppe Korrelations- Signifikanskoefficient(Kendalls tau) sandsynlighed/P-værdiAlle (N=840) 0,084 0,000By over 150.000 indbyggere (N=179) 0,044 0,396By under 150.000 indbyggere (N=638) 0,096 0,000Egen have (N=515) 0,064 0,034Ikke egen have (N=208) 0,125 0,009Mænd (N=399) 0,098 0,005Kvinder (N=441) 0,071 0,030Højtuddannede (N=276) 0,056 0,176Lavtuddannede (N=489) 0,105 0,001Alder under 40 (N=348) 0,090 0,014Alder over 40 (N=492) 0,059 0,059Familier med børn under 6 år (N=143) 0,120 0,039Familier/personer uden børn (N=697) 0,075 0,004Tabel 2. Sammenhæng mellem besøgsfrekvens i grønne områder og stress for forskellige befolkningsgrupper.Grupperne er ikke gensidigt udelukkende.tages som en første indikation af betydningenaf grønne områder, som kanåbne for yderligere diskussion og præciseringi fremtidige projekter.Sammenhængenes sandsynlighedTabel 1 viser tal for sammenhængenmellem afstand til nærmeste offentligegrønne område og stress for forskelligebefolkningsgrupper.En klar sammenhæng forudsætter ensignifikans-sandsynlighed på 5 %-niveau,f.eks. 0,044 (p-værdi), som gæl-der for alle i tabel 1. For gruppen»Alle« gælder, at der kun er 4,4 %sandsynlighed for, at det er en tilfældighed,der har forårsaget sammenhængen.Dvs., at der er klar sammenhængfor alle grupper mellem afstandtil nærmeste grønne område og stress.En meget klar sammenhæng er dermed en signifikans-sandsynlighed på1 %-niveau. Dvs., at sandsynlighedenfor, at sammenhængen er et udslag aftilfældigheder, er mindre end 1 %. Detgælder her beboere i »By over 150.000indbyggere« (p-værdi = 0,009).Tabel 2 viser tal for sammenhængenmellem besøgsfrekvens og stress forforskellige befolkningsgrupper.En klar sammenhæng forudsætter ensignifikans-sandsynlighed på 5 %-niveau,f.eks. 0,034 (p-værdi), som gælderfor folk med egen have – se tabel2. For folk med »egen have« gælder, atder er 3,4 % sandsynlighed for, at deter en tilfældighed, der forårsager sammenhængen.Dvs., at der er klar sammenhængmellem afstand til nærmestegrønne område og stress. En megetklar sammenhæng er der med en signifikans-sandsynlighedpå 1 %-niveau.Dvs. at sandsynligheden for at sammenhængener et udslag af tilfældigheder,er mindre end 1 %. Det gælderher for folk, som ikke har egen have(p-værdi = 0,009).En tidsindikator, brugt tid pr. besøg,viser en meget stærk sammenhængmellem tidsforbrug og stress (korrelations-koefficient0,094, signifikans-sandsynlighed


Noter1Sundhedsstyrelsen, 2003Klarlund & Saltin, 2003Statens Institut for Folkesundhed,2000; Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen,2000. SIF, København2Ullrich, 1984Godbey et al., 1998Kaplan et al., 1998Marcus & Barnes, 19993Stigsdotter & Grahn, 2003de Vries, 20044Se; Søndergaard Jensen & Guldager(2005). »Den rekreative brug af 3parker i Københavns Kommune«5Se f.eks. Schmidtbauer et al. (2005)6For vurdering af faktisk tidsforbrugse; Jensen, F. S. (2003): Friluftsliv i592 skove og andre naturområder.Skov & Landskab, Hørsholm, Skovbrugsseriennr. 32, 20037F.eks. Jensen, F. S. (1998): Friluftsliv idet åbne land 1993/94. Forskningsseriennr. 25. Forskningscentret forSkov og Landskab, Hørsholm,Forskningsserien nr. 25, 19988Som brugt af f.eks. Kaae og MøllerMadsen (2003): Holdninger til Danmarksnatur. Skov & Landskab, Hørsholm,By- og Landsplanserien nr. 21,20039Kaae & Møller Madsen (2003) s. 4510Stressindikatoren er et såkaldt »additivtindeks«, hvor svarene på flerespørgsmål, der omhandler det samme(stress), er lagt sammen for atgive en mere sikker bestemmelse afdeltagernes stress-niveau. Af delspørgsmåleneer brugt »Følt dig irriteret«,»Følt dig jaget«, »Følt digstresset«, »Fuld af energi når jeg stårop« og »Koncentreret og oplagt påarbejde«Afstandsindikatoren er skabt udfra»Mindre park/grønt område«,»Større park/skov/natur«, »Byområdemed kulturelle oplevelsesmulighederf.eks. havneområde ellertorv m. gl. træer«, »Grønt boligellervillaområde«, »Historisk pladsm. grønne omgivelser«, »Badeplads«,»Udsigt over hav/sø«, »Udsigt overåbent hav« og »Grønt idrætsområde«For afstand til grønne områder erdeltagernes oplysninger om, hvorlangt de har til forskellige typer afoffentlige grønne områder, brugt tilat angive, hvor langt hver enkelt hartil deres nærmeste grønne område.Private haver indgår ikke i opgørelsen.Med afsæt i en antagelse om, atbåde udsigt til grønne omgivelser ogophold i dem virker stressreducerende,skulle man forvente en sammenhængmed adgangen til grønneområder, sådan at personer med letadgang til grønne områder er mindrestressede11Bonke, J. og Gerstoft, F. (2005).Stress, time use and gender, Workingpaper 06:2005, Socialforskningsinstituttet,København12Se f.eks. Hasler, B., Damgaard, Erichsen,Jørgensen, Kristoffersen (2002).»De rekreative værdier af skov, søog naturgenopretning – værdisætningaf naturgoder ved husprismetoden«,AKF-forlaget, København,eller: Jensen & Skov-Petersen (2002)13Frekvensindikatoren er én samlet indikator,som fortæller, hvor mange40


gange folk pr. uge har besøgt natureller et grønt område. Besøgsfrekvensenbygger på to spørgsmål(sommer og vinter), som er lagtsammen. 9a/10a; »Egen have«, 9b/10b; »Fælles areal« og 9k/10k »Andetområde« er trukket ud af densamlede frekvensindikator. På denmåde svarer »Besøgsfrekvensen« iindhold til Afstandsindikatoren fratidligere afsnit14Haveejere er mindre stressede endandre (Signifikans 0,001; 809 svar)15Kontakt C. Axelsson Lindgren, SverigesLantbruksuniversitet, Alnarp41


Læs mereBerggren-Bärring A. M. & Grahn, P.(1995): Grönstrukturens betydelse föranvändningen. Licentiatavhandling förBerggren-Bärring. Sveriges Lantbruksuniversitet,Institutionen för landskapsplanering,Alnarp/UltunaDe Vries, S. (2004): Health benefits ofa more natural living environment. In:Forestry Serving Urbanised Societies.IUFRO World Series Vol. 14, ViennaFranks, L., Engelke, P., Schmid, T.(2003): Health and Community Design.Island Press LondonGodbey, G., Roy, M., Payne, L. &Orsega-Smith, E. (1998): The relationBetween Health and Use of Local Parks.National Recreation Foundation, USAGrahn, P. (1991): Om parkens betydelseDisertation. Stad och Land 93,GöteborgGrefsrød, G. (2002): Eldres liv og hagensvisdom. Norges Landbrukshøgskole,OsloHansen, K. B. (2005): Motion på recept– i skoven. Projektbeskrivelse, Skov &Landskab, KVL, FrederiksbergHansen, K.B. (2005B): Fra cykelbarometertil Tarzanjungle. Sundhedsstyrelsen,KøbenhavnHansen, K. B. & Sick Nielsen, T. (2005,in print): Natur og grønne områder forebyggerstress. Skov & Landskab, KVL,FrederiksbergHenwood, K. (2001): Health and theenvironment. A Report for the ForestryCommission. University of East AngliaNorwich, UKHolm, S. (2000): Anvendelse og betydningaf byens parker og grønne områder.Forskningscentret for Skov & Landskab,Hørsholm, Forskningsserien nr.28, 2000Hull, R.B. & Michael, S.E. (1995):Nature-based recreation, mood change,and stress restoration. Leisure Sciences17; p.1-14, USAJensen F.S. & Skov-Petersen, H. (2002):Tilgængelighed til skov – hvad betyder det42


for publikums besøg? I: Skov & Landskabskonferencen2002, s. 175-181.Center for Skov, Landskab og Planlægning,Hørsholm, 2002. 230 s.Jensen, F. S. & Koch, N. E. (1997): Friluftslivi skovene 1976/77 – 1993/94.Forskningscentret for Skov & Landskab,HørsholmJernberg, A. (2001): Natur och trädgårdinom vård och omsorg. Rapport 2001:1.Dalarnes Forskningsråd & Institutionenför landskapsplanering, AlnarpKaplan, R. (2004): The social values offorests and trees in urbanised societies.In: Forestry Serving Urbanised Societies(Edi. Koonijnendijk, C., Schipperijn,J., Høyer, K.) IUFRO, ViennaKaplan, R., Kaplan, S. & Ryan R.L.(1998): With people in mind: Design andmanagement of everyday nature. IslandPress, Washington DCKaplan, R. and S. (1989): TheExperience of Nature. A PsychologicalPerspective. Cambridge UniversityPress, Cambridge, USAKlarlund Pedersen, B. & Saltin, B.(2003): Håndbog om fysisk aktivitet.Sundhedsstyrelsen, KøbenhavnLarsen, K. (2005): Grøn – hvid terapibærer fin frugt. Haven 11/2004. DetDanske HaveselskabMarcus, C.C. & Barnes, M. (1999):Healing Gardens. John Wiley & SonsInc., New YorkMygind, E. (2002): Elevers aktivitetsniveaupå skole- og naturdage. FOCUSIDRÆT, 3/2002Olsen, I. A. (2005): Grøn helse I 150 år.I Grønt Miljø, 02/05, 2005Raymore, L. & Scott, D. (1998): Thecharacteristics and activities of oldervisitors to a metropolitan park district.Journal of Park and recreation Administration,16 (4), 1-21. USASandberg, K. (red.) (2000): Möjligheternesträdgård. Stockholm, SverigesutbildningsradioSchmidtbauer, P., Grahn, P. og Lieberg,M. (2005): Tänkvärda Trädgårdar. Formas.StockholmShoemaker, Candice A. (Ed.) (2002):Interaction by Design: Bringing People andPlants Together for Health and Well-Being. Ames, Iowa: Iowa State PressStigsdotter, U. & Grahn, P. (2003):Landscape Planning and Stress. UrbanForestry and Urban Greening (2) 1: 1-18, JenaStigsdotter, U. & Grahn, P. (2003B):Experiencing a Garden. Journal ofTherapeutic Horticulture 14: 38-48Ståhle, A. & Sandberg, A. (2002):Sociotopkarta för parker och andra friytori Stockholms innerstad. StockholmsStadsbyggnadskontor. Rapport 2002:2Sundhedsstyrelsen (2003): Befolkningensmotiver og barrierer for fysisk aktivitet.KøbenhavnTinsley, H.E.A., Tinsley, D.J., Croskeys,C. E. (2002): Park Usage, social milieu,and psychological benefits of park usereported by older urban park users from43


four ethnic groups. Leisure Sciences 24;p.199-218, USATyrväinen, L., Mäkinen, K., Schipperijn,J., Silvennainen, H. (2004): Mapping socialvalues and meanings of green areasin Helsinki, Finland. University of Helsinki,HelsinkiTyrväinen, L., Silvennainen, H. andKolenmainen, O. (2004 B): Benefits anduses of urban forests and trees: A Europeanpespective. In: Urban Forests andTrees in Europe. A Reference Book.Nilsson, K., Randrup, T. & Konijnendijk,C. Kluwer Academic Publishers,PainossaUlrich, R.S. (1999): Effects of gardens onhealth outcomes: Theory and research. InHealing Garden: Therapeutic benefits anddesign recommendations (Eds. CooperMarcus, Clare. & Barnes, Marni. JohnWiley & Sons, New YorkUlrich, Roger S. (1984): View Through aWindow May Influence Recovery fromSurgery. Science, Vol. 224, No. 4647,April 27, pp. 420-42144


Rolighedsvej 231958 Frederiksberg CHørsholm Kongevej 112970 HørsholmNødebovej 77 A3480 FredensborgTlf. 3528 1500SL@kvl.dkwww.SL.kvl.dkSkov & Landskab eret selvstændigt center forforskning, undervisning,formidling og rådgivningvedr. skov, landskab ogplanlægning ved Den Kgl.Veterinær- og Landbohøjskole(KVL)

More magazines by this user
Similar magazines