Ny praksis i folkeskolen

mosgaard
  • No tags were found...

Ny praksis i folkeskolen

Ny praksis i folkeskolen• Ugeskemaet er tilrettelagt sådan, at flere klasser er sammen, når et nyt emne introduceres.En lærer har planlagt introduktionen. Efter det fælles auditorieforløb med fx fireudskolingsklasser følger klasse- eller holdundervisning.• Skemaet rummer kursusforløb på tværs af klasser, hvor en lærer gentager kurset for forskelligeelevgrupper. Lærerne arbejder i årgangs- eller afdelingsteam og deler ansvaretfor den konkrete undervisning.• Ledelsen har lagt et skema, der rummer fordybelsesforløb på tværs af klasser og årgange.Afsættet for holddannelse i fordybelsesforløb er elevdifferentiering. I de ældsteklasser er afsættet uddannelsesparathedsvurderingen. Organiseringen understøtter enaktiv brug af muligheder for holddannelse inden for de enkelte fag.• Eleverne arbejder i forskellige hold og grupper afhængigt af deres konkrete behov ogprogression. Klassen er dermed ikke den eneste organisatoriske enhed. Der arbejdesfx også i aldersintegrerede grupper.• Skolen er organiseret som faseinddelt skole med fem faser, der hver rummer to klassetrin.I hver fase har de tilknyttede pædagoger og lærere tæt samarbejde og sparringom elevernes læring, faglige progression, trivsel og sociale fællesskaber. Der er holddannelsepå tværs af fasen, fælles fagdage og planlægning.• Der er ikke længere klasselærere tilknyttet klasserne. De er erstattet af kontaktpersonereller mentorer, der også varetager traditionelle klasselærerfunktioner. Denne organiseringpasser bedre til en skole, hvor klassen i høj grad er suppleret af andre måder atdanne grupper på.2.1.3 Nytænk organisering af medarbejdernes arbejdsdag• I lærernes fagfordeling er der indtænkt organisatoriske benspænd, der udfordrer koblingmellem én klasse, ét fag, én lærer. Fx er der tilknyttet fire dansklærere til en årgangmed tre klasser. Eller matematiklæreren er ikke knyttet til en klasse, men en afdeling, ogmed en forventning om, at alle matematiklærere i afdelingen deler al matematikundervisningi afdelingens klasser. Det kan også ske ved at specialisere lærerarbejdet, såledesat fx lærer A står for lyrikforløb i alle klasser, mens lærer B står for forløbene om grammatikosv. Det kræver parallel skemalægning af timerne.• I lærernes opgaveplan sker der primært ressourcefordeling til afdelingen. Fordeling påfag, klasser, årgang, hold aftales mellem lærerne i afdelingen i dialog med ledelsen.• I planlægning af skoleåret er der skemalagt tid til lærernes faglige samarbejde (FASA-timer).Fx bruger matematiklærerne på en årgang FASA-timerne til at forberede undervisningsforløb,kvalificere forberedte forløb med læringsmål og aktiviteter, tale om tegn pålæring mv. Ligeledes er der skemalagte forberedelsesdage, hvor pædagoger og lærerearbejder både med planlægning af læringsforløb og praksisnær kompetenceudvikling.7

More magazines by this user
Similar magazines