FORUM FOR KOSMOLOGISK INFORMATION - Nyimpuls.dk

n¢dvendigvis rna og skal nrerme sig tilvrerelsensvirkelighed og 'sandhed' ad hver sin vej. Det har han f.eks.givet udtryk for i sit dejlige eventyr Klokken, hvorieventyrets konges¢n da ogsa af nogle Andersen-forskereer blevet udlagt som H.C.0rsted, og den fattige dreng somAndersen selv. Men bortset herfra, er der ingen tvivl om,at grundtanken i eventyret er den ¢rstedske fore stillingom naturvidenskabens og religionens - og herunderdigtningens og kunstens - frelles mal og sluttelige forening.Men Andersen f¢lte sig dog trods alt bedst tilpas somdigter, nar han kunne ga pa 'afveje' og frit boltre sig i ogmed det sakaldt overnaturlige, sadan som tilfreldet isrer eri mange af eventyrene. Bade for 0rsted og Andersen varand og natur eller 'materie' to komplementrere sider afsamme sag, men frenomenet 'det overnaturlige' var efterf¢rstnrevntes mening overtro, et "hang til at antage noget,som ligger udenfor naturens orden", eller "et hang til detfornuftstridige, altsa kun en indbildning." (7)Af flere grunde havde 0rsted ikke megen tillid tilintuitionen, idet han mente, at den i sin ukontrolleredefunktion som abenbaring nemt kunne vrere udtryk for renog skrer "indbildning", som for ham bet¢d "detfornuftstridige". Men sa meget des mere havde han tiltrotil uhildet, afbalanceret intelligens og fornuft, men vel atmrerke "den altgennemtrrengende fornuft, som udg¢r detformende i alle virksomheder", dvs. i alle natur- ogandsprocesser. Imidlertid rna det pastaedemodsretningsforhold mellem "abenbaring" og "fornuft"vrere et sp¢rgsmal om, hvordan begreberne defineres. Detkan i al fald undre mig, at 0rsted tilsyneladende ikke harhaft blik for, at "abenbaring" som funktion betragtet, kunnetrenkes at vrere identisk med en intuitiv evne, der i densammenhreng reprresenterer en side af det, han kalder "denaltgennemtrrengende fornuft". (8)Frugtbar uenighed0rsted var altsa kort og godt tilhrenger af oplysningstidensidealer, ja, han var faktisk dansk foregangsmand paomradet. Det gjaldt derimod ikke H.C.Andersens ligeledesgode yen og reldre digterkollega, B.S.Ingemann, som paet tidspunkt omkring midten af 1820' erne i tiltagende graddyrkede andelig introspektion og mysticisme. Dette vendte0rsted sig venligt og advarende imod i tidsskriftetManedsskrift for litteratur, 1831, hvori han anmeldteIngemanns nyligt udkomne Huldre-gaverne eller OleNavnl¢ses levneds-eventyr fortalt af ham selv. I de nnebog havde digteren som reaktion pa en rationalistisk kritik,der tidligere var blevet rettet imod nogle af hans b¢ger,indirekte givet udtryk for den opfattelse, at intuitionen isin regte og sande form er en slags "tryllesalve", og atden, der sm¢rer sine ¢jne med den, f¢lgelig far evne til atse gennem tingenes ydre skin ind i deres sande vresen. (9)Det interessante er, at Andersen faktisk i lige sa h¢j graddelte Ingemanns opfattelse af intuitionen, som han delte0rsteds opfattelse af fornuftsevnen. For ham bet¢dintuitionens inspirative tilskyndelser til kreativ aktivitetog dens erkendelsesmressige universelle indsigt ellerabenbaring "det afGud givne", som digteren i sin egenskabaf seer og i sit kald som forfatter, er forpligtet til at formidletil sine medmennesker, vel at mrerke uden derfor at giveafkald pa brugen af "den gode forstand Gud gay os"mulighed for at udvikle. Han mente ogsa, at det, overnaturlige' i en vis forstand er en 'andelig forlrengelse'af det 'naturlige, og lige sa lovbundet som dette. For restenen opfattelse, der er i overensstemmelse med Martinus'kosmiske analyser af forholdet mellem natur og overnatur,mellem materie og and. (10)U overensstemmelsen eller differencen mellem Andersenog 0rsted i deres respektive syn pa Gud, intuitionen ogdigtekunstens opgave, er naturligvis minimal og subtil,om end den er der. Men begge opfattede det i ¢vrigt somet positivt trrek og en andelig udfordring i deres indbyrdesvenskab, og det gay anledning til mange interessante ogdybtgaende samtaler mellem dem i en lang arrrekke, derisrer strakte fra omkring 1829, efter at 0rsted havdeeksamineret Andersen til studentereksamen, og til 0rstedsd¢d i marts 1851." Johannes-rosten"Den kritiske og skeptiske lreser, som maske er kyndig badei Martinus' kosmologi og i 0rsteds naturfilosofi, sadansom den sidstnrevnte isrer kendes fra bogen Aanden inaturen, kunne formentlig trenkes at ville rette indvendingimod min tidligere fremf¢rte pastand om, at Andersen var- ikke blot en "Johannes-r¢st", men "Johannes-r¢sten" irelation til det af ham selv opfundne begreb PoesiensMessias. Den sidstnrevnte har jeg af flere grunde tilladtmig at identificere med Martinus, lige som hans Det TredjeTestamente efter min opfattelse nemt lader sig opfatte ogfortolke som Poesiens ny slot, sadan som jeg har postuleretog delvis argumenteret for i flere af mine artikler, bl.a.her i bladet. Men samme kritiske lreser kunne jo nemligtrenkes at ville mene, at 0rsted med sin naturfilosofi ligesa godt kunne vrere 'Johannes-r¢sten' , og maske tilmed ih¢jere grad end tilfreldet er med Andersen, ikke mindst ibetragtning af, at den ¢rstedske filosofis emnekreds og'metodik' rent umiddelbart set kan forekomme merebeslregtet med Martinus' kosmiske analyser, endAndersens litterrere forfatterskab. (11)Hertil rna svaret imidlertid lyde, at 0rsteds filosofi primrerter en overvejende og delvis naturvidenskabeligt begrundetnaturfilosofi, der i filosofihistorisk sammenhreng optrrederunder samlebetegnelsen organismetanken, idetkonklusionen pa naturfilosofien gar ud pa, at naturens46