Untitled - Chandos

chandos.co.uk

Untitled - Chandos

Nordic Romantic Songs Edvard Grieg (1843 - 1907)medDen Danske Lied-Duopeter Heise (1830 - 187e)[ 1 ] Liden Karen2:17Carl Plough[ 2 ] Skovensomhed 2:33Emil AarestrupHjertets Melodier[10] To brune ojne 1:07H. C. Andersenborgernes evige gang /:2ey"";#:::::tt12l Jeg etsker dig /:26H. C. Antlersentl3l Min tanke er et mregtigt fjekl /:09H. C. Andersen[ 3 ] Til en veninde 2:07EmilAarestrup [14] Med en vandlilje /:57Henrik Ibsen[ 4 ] Skgnne fru Beatriz 2:J3'Fra spansk ved Thor Lange [15] Langs ei A 2:08A. O. Vintecarl Nielsen (1865 - 1931) .[5]Sommersang2:33Luctvig Hotstein[ 6 ] Sang bag ploven 1:52Ludvig Holstein[ 7 ] Min pige er si lys som rav 1:57Helge Rode[ 8 ] Si bittert var mit hjerte 2:52Helge Rode[9]Hjemve2;50Adam Oehlenschliiger[16] Ett svn 1:J9A. O. Vinieha mig en hjertenskjrer 1:35[yi-99-i:9-:twilnetm Lrap


P. E. Lange-Miiller (1850 - 1926)[18] Akande /:44Vilhelm Bergs@e[19] Silde den aften 1:4JSvensk folkevise[20] Genrebillede 1:04I. P. Jacobsen[21] Min tankes tanke ene du er vorden 7:/7H. C. Andersent22l G\k du fra mig ud ,1:26Efter russisk ved Thor LangeWilhelm Peterson-Berger (1867- 1942)[23] Biiljebyvals 2:45E. A. Karlftldt[24] Jomfruen under lind 2:0JE. von der Recke[25] Irmelin Rose J:J7I. P. Jacobsen[26] Selinda och Leander J;04E. A. Karlfeldt[27]Tvh klara stjiirnor 1:58W. Peterson-Bergerelier Gtinther Walling[28] Dagen flyr 7:50W. Peterson-Bergerefter Giinther Walling[29] Bland skogens hiiga furustammar 1( Ukendt fo1farter)[30] Niir jag fiir mig sjelf imiirka skogen gir 2: l8( Ukendt fojaxer)Jean Sibelius (1865- 1957)t31l Siif, siif, susa 1:58G. Frdding[32] Var det en dr6m? 2:04J. J. Wecksell[33] Den fiirsta kyssen 1:14J. L. Runeberg[34] Driimmen 1:31J. L. Runeberg[35] Flickan kom ifrinsin iilsklings mote 2:52J. L. Runeberg[36] Svarta rosor 1.'J8E. JosephsonPeder Severin, tenorDorte Kirkeskov, piano24


Den nordiskeromanceTyskerne har Lieden, som Schubert skabte,franskmandene m6lodies, som er det nermeste,franske komponister er kommet Lieden. og sii harrusseme en sangtradition, som ikke ligner retmeget andet.I andre lande har man ikke i samme grad ennational tradition for den klaverledsagedekunstsang, men de nordiske lande kan ikke destomindre opvise en tradition, der er karakteristisk oganderledes, prreget af den nordiske digtning, dennordiske folkemusik og den nordiske natur.I Danmark har vi i 1800-ta11et Heise og LangeMiiller. i dette irhundrede Carl Nielsen. som ikkeblot skev romancer for koncertsalen, men ogsiisom noget helt enestAende i musikhistorien etbetydeligt antal "folkelige sange", ikke beregnetfor koncefisalen - selv om de ogsi hores d6r - menfor skolen og forsamlingshuset. som fallessange.I Finland mpder vi fprst og tiemmest Jean Sibelius,i Norge Edvard Grieg, mens Sverige har en rakke iudlandet mindre kendte komponister som WilhelmStenhammar, Ture Rangstrbm og WilhelmPeterson-Berger.Peter Heise (1830-79)blev fpdt i | 830 og lik sin uddannelsc hos A. PBerggreen og 1852-53 ved konservatorlet iLeipzig, Hans indsats som romancekomponist er sebetydelig. at man har vEret tilbojelig til at glemme,at han ogsi skev kammermusik (bl.a. noglecellosonater og en klaverkvintet). Hans storsteverk er operaen "Drot og Marsk". hvis strofiskesange er typiske for romancekomponisten."Liden Kuen" (Husker du i host, 1853) til CarlPlougs digt er en af Heises mest elskede sange iden mere folkelige stil.Heise satte musik til en rrkke af Emil Aarestrupsdigte og skabte sine "6 erotiske sange". blandt dem"Igennem bpgeskoven" (Skovensomhed) og "Derer en trolddom pi din lebe" (Til en veninde), 1878.Det er nogle af hans mest kunstftrdige sangc, hvorhans naturligc melodiske evne settes op mod etselvstendigt. fyldigt klingende klaverakkompagnement.''Skonne fra Beatriz" ( I 876) er komponeret til ctspansk digt i Thor Langes oversettelse.Carl Nielsen (1865-1931)voksede op i smi kir pi Fyn og glemte alddg sinerodder. Miske er det derfor, han senere i livet somingen anden dansk komponist fandt "opskriften" pl"den fblkelige sang", et begreb han mere ellermindre kan gOre krav pt paterniteten til. Han skrevde fleste af sine koncertsalsromancet i bcgyndelsenaf sin kmriere. Blandt yndlingsdigtene var LudvigHolstein. I 1897 udgav han et hefte sange tiltekster afHolstein, op. 10, komponeret 1893-94.Her finder man den yndetilde "Sommersang" ogden virile "Sang bag ploven'.Den 30. janur 192 I havde Det kongelige Teaterpremiere pi Helge Rodes t'estspil "Moderen",skrevet i anledning af Spnderjyllands genforeningmed Danmark. Carl Nielsen skrcv musikken, deromtatter nogle mellemspil og instrumentalstykkerforuden nogle solo- og korsange. "Min pige er siIys som rar"'er en hyldest til den danske kvinde,mens "Si bittert var mit hjerte" er nanensdesillusionercde vise."Hjemve" (Underlige aftenlufte) til Oehlenschliigersdigt hprer hjemme i "En snes danske viser", fprstebind, som udkom 1915. Sangen er komponeret


l9l4 og er en strofisk vise, der balancercr pigrensen mellem den folkeligc sang og koncertsalsromatrcen.Her fejrer Carl Nielsens enesthendemelodiske evne triumfer i en nesten romantiskstemning, som dog med sinc rene linier virker merekysk end romantikernes personlige f'olelsesudladninger.Edvard Grieg (1843.1907)blcv f6dt i Bergen. hvor hans onkel, komponistenog violinisten Ole Buil. fik Orerne op for hanstalcnt og sprgede tbr, at han som 1,1 iirig blev sendttil Leipzig tbr at studere ved universitetet d6r.Grieg lod sig inspircre af sin hustru, sangerindenNina Hagerup Grieg, til cn rekke romancer, derhorer til Jet .mukkc.tc. LJcr cr konrponeret iNorden. Trods de problcmcr, det norske sprogbetyder i udlandet, er rnange af dem dog giet ind idet intemationale repertoire. i en vis udstrekning ioversettelse til tysk og engelsk."Hjertets melodier" op. 5 til H. C. Andersens digteblev til i Kpbenhavn 1863-6,1, umiddelbart fpr de 4humoresker for klaver, op. 6. Griegs "norske"gennembrudsvrerk. lser "Jeg elsker dig" haropniiet umidelig udbredelse og er indsunget af bl.aJos6 Caneras i catalansk oversettelse."Med en vandlilje ' er hentet i 6 digte af HenrikIbsen. op.25 fra 1876, mens "Langs ei d" og "Eitsyn" findes i l2 melodier til digte afA. O. Vinje,op. 33, fia I 873 80. Vinje var en af pionererneindcn for landsmil-bevrgelsen, og hans digte erskcvct pe dette konstruerede sprog, der benytterbygde-dialekter."Og jeg vil ha mig en hjefienskrr" er en af Griegssenere sange. fra 5 digte afVilhelm Krag. op. 60( r 893-4).Peter Erasmus Lange-Miiller (1850-1926)var fltdt i en velhavende embedsmandsfamilie oghavde aldrig Okonomiske bekymringer. En koniskhovedpine, dcr scnere viste sig at skyldes enbygningsfejl i gjnene, fbrhindrede ham i atgennemfpre en konservatorieuddannelse. Somkomponist var han stofi set autodidakt. Han vaktetidligt opmarksomhed rom .angkomponj.(-allerede hans op. l. "Sulamiths sange" fra 1874,placerede ham som et nyt betydeligt navn i danskmusik.Trods manglende herredomme over de tekniskevirkemidler komponerede han en rekkeorkesterverker - to symfonier, to orkestersuiter ogen violinkoncert - nogle operaer, hvoraf"Vikingeblod" vakte nogen opsigt, en delkammermusik - klaverlrioen i f-mol stir stadig perepertoiret men fOrst og fremmest en lang rakkeromancer. hvoraf en .lel horer hlemme i uperaerneog scenemusikken, f.eks. den populereMidsommenise, der er skrevet til HolgerDrachmanns eventyrkomedie "Der var engang"."Aakande" (Du min stille lotusblomst) stammer tiaTre digte af Vilhelm Bergspe, op. 4 fra I 876, ogallerede her mpder man Lange-Mtillers raffineredesenromantiske, af og til nesten impressionistiskeharmonik i akkompagnementet.I 1888 udgav Lange-Miiller sin Otte folkeviser, op.34, oversat af Thor Lange. Digteren Thor Langevar i en inrkke ansat ved den danske ambassade iMoskva. Han var en betydelig sprogbegavelse oginteresserede sig - i overensstemmelse med tidenssmag - levende for folkevisen og oversatte enrekke folkesange fra forskellige sprog. Her finderman den svenske "Silde den aften" og den russiske"Gik du fra mig ud".


J. P Jacobsens "Genrebillede"(Pagen hpjt pAtemet sad) er en af Lange Miillers seneste sange ogstammer tia Tre digte af J. P Jacobsen. op. 74, fra1908.I "Min tankes tanke" til et digt af H. C. Andersens"H.jertets melodier" gir Lange-Miiller Grieg ibedene og skev ikke mindre end to melodier til detsamrne digt, begge i I 889.Wilhelm Peterson-Berger (1867-1942)var nogenlunde javnaldrende med Carl Nielsen.men musikalsk havde de to intet til felles.Peterson Berger studerede ved konseilatonct IStockholm og senere i Tyskland. men 1lk ikkenogen "trrdig" eller serlig grundig komponistuddannelse,hvilket hOres i hans stone verker -bl.a. fem symfonier og en violinkoncert, derafslgrer hans mangelfulde tekniske henedgmmeover fom og instrumentation. Han var megetWagner-begejstret, hvilket hOres i hans operaer tllegen tekst, hvoraf "Amljot" har fiet status somsvensk nationalopera. Peterson-Berger tbrblev livetigennem en rabiat lonservali\ komponisl ogmusikkritiker, en svoren fjende af den modernemusik og dermed af bl. a. Carl Nielsen. Underinitialeme P B var han i mange Ar cn frygtet, menogsl beundret musikanmelder.Men det var som miniaturist, Peterson-Bergersikrede sig svenskernes kerlighed. Hansklaverstykker - de bedste samlet i de tre hefter"Frdsciblomster"(opkaldt etier hans landsted) ogtydeligt inspireret af Griegs Lyriske Stykker oghans kor- og solosange hprer til det mest elskede isvensk musik. her klinger den svenske folkemusik idet melodiske og rytmiske, og det gedigentfolkelige kommer til udtryk i musikken til E. A.Karlf'eldts'Bc;ljebyvals" ( I 901 )."Jungtiun under lind" er et digt af danskeren Emstvon der Recke, som Peterson-Berger selv oversattetil svensk. Sangen er komponeret I 895.Ogsi "Irmelin Rose" er skevet til et dansk digt, J.P Jacobsens vers, som ogsl Carl Nielsen har sat imusik. men Peterson-Bergers sang tia I 887 ertidligere end Carl Nielsens og har ikke denneskarskhed og voldsomhed i udtrykket. Peterson-Berger er lyrikeren og holder sig til digtetseventyrstemning."Selinda og Leander" er igen et digt af den afPeterson-Berger sl beundrede Karlfeldt og erkornponeret i 1905.Peterson-Berger oversatte selv Giinther Wallingstyske digte "Tvi klare stjiimor" og "Dagen flyr",som hgrer hjemme i samlingen "Ur enklirlekssaga" lia I 896."Bland skogens hiiga furustammer" og "Narjag fdrmig sjelf i mtirka skogen gir" er begge til digte afukendt oprindelse og findes i sarrlingen Visor isvensk folkton, op. 5.Jean Sibelius (1865-1957)er ved siden af Cul Nielsen den i intcmationalsammenhang kendteste nordiske komponist iI 900-tallet. Han uddannedes i Helsingfors. Berlinog Wien og modtog fra 1897 en fast irligkomponistgage fra staten. Sibelius vil forst ogfremmest orkesterkomponist, og hans syvsymfonier tilh6rer det intemationale repertoire pdlinie med Carl Nielsens. Men ogsi hans sange er afbetydning. selv om det svenske sprog i nogen gradhar betydet cn hindring for deres intemationaleudbredelse."Slif, srif susa" til tekst af Frijding h6rer hjemme i


Seks sange, op. 36 fra 1899, ligesom "Svartarosor" til tckst af E. Josephson. "Va det en drom"og "Den fdrsta kyssen" og "Flickan kom ifiin siniilsklings mdte", til tekster af J. J. Wecksell (Var deten drcim) og J. L. Runeberg findes i 5 sange op. 37frr | 8q8- Iq0l. '-Drirmmen'til Runebergs digt erfra 7 sange op. 13 (189192).@M ogens Wenzel AndreosenNordicRomancesThe Germans have their Lieder, the French havetheir m61odies. and the Russians possess a songtradition quite unlike anyone else's. The Nordiccountries, too, possess a tradition that ischaractefistic and different, moulded by Nordicpoetry, folk music and countryside. The Danishcomposer Carl Nielsen not only wrote romancesfor the conccrt hall, but also a considerable numberof "popular songs" intended not for the concertplatform (though they ue heard there) but fbrschools and village halls, or wherevcr people singtogether; the Danes also have a wealth of romancesby 19'r'century composers. The Finns can draw onsongs by Jean Sibelius, Norway Edvard Grieg,while Swedcn has a number of composers who arenot so familiar abroad. such as WilhelmStenhammar, Turc Rangstrijm and WilhelmPeterson-Berger.Peter Heise (1830-79)studied from 1852 to I 853 at the conservatoire inLeipzig. His contribution to the Danish romancewas so considerable that we tend to forget that healso wote chamber musici he also wrote an opera,Drot og Marsk (King and Marshal). His naturalmelodic flair is combined and contrasted withresounding independent piano accompaniments.Carl Nielsen (1865-193f )was a country lad, and never tbrgot his roots.Perhaps that is why. later on in life, he came upwith the recipe for the "folkelig sang" or "popularsong". He wrote most of his concert platlbrmromances early in his career. For his lyrics he drewon Danish poets such as Ludvig Holstein (one ofhis favourites) and Oehlenschliiger; his setting ofOehlenschliiger's "Longing for Home" (191,1)balances on the border between the popular songand thc concert hall romance, and in it hisunparalleled melodic genius triumphs in an moodthat is almost romantic, but whose pure lines aremore chaste than the emotional personal outpouringsof the romantic lyricists and composers.Edvard Grieg (1843-1907)was bom in Bergen. His uncle sent him to Leipzigto study at the university there. Grieg's wifeinspired him to write a number of romances forher: they are among the most beautiful songs theNordic countries have ever produced. Despite thelanguage banier many of them have passed into theintemational repertoire. sometimes translated intoEnglish or German. "Hjertets melodier" ("Theheafi's melodies"), his setting of poems by HansChristian Andersen, was his "Norwegian"breakthrough, and in pafticular, "Jeg elsker dig" (Ilove thee") has travelled far and wide it has evenbeen recorded in Catalan by Jos6 Cmeras.


Peter Erasmus Lange-Miiller (1850-1926)came from a comfoftable background. A chronicheadache due to an eye det'ect prevented him fromcompleting his studies at the conservatoirc, and asa composer he was largely selftaught. His songssoon aroused attention, with his Opus I("Sulamith's Songs", 1874) making him aprominent neu name in Danirh mu.ic.He also composed two symphonies, two orchestralsuites and a violin concerto, a number of operas.but first and foremost a huge number of romances,many of which were originally included in worksfor the stage.Wilhelm Peterson-Berger (1867-1942)was a contemporary of Carl Nielsen, but musicallythey have nothing in commcjn. Peterson-Bergerstudied at Stockholm and later in Germany, butnever graduated in composition, as his larger scaleorchestral works reveal. He was an enthusiasticWagnerian and remained a fanatically conservativecomposer and critic all his life, implacably hostileto modem music and thus to Carl Nielsen.He eamed the affection of the Swedes as a miniaturist,with his piano pieces, choral and solo songsbelonging to the best loved of all Swedish music.Jean Sibelius (1865-1957)is the most celebrated I 9'" century Nordic composer.He studied in Helsinki, Berlin and Menna.He was primarily an orchestral composer, and hisseven symphonies have a regular place in the international repertoire, but his songs are also of majorsignificance, despite the language bmier; the songsincluded here are all in the international repertoire.[1]LidenKarenHusker du i hgst, da vi \emad fra marken gik.vendte du imod mig et spprgende blik;da taldt det pi mit sind,at jeg vu hidtil blind;Sig mig, lille Karen, hvad mente du da?Husker du i vinter, vi sad omkring arnens ild.jeg fortalte eventyr. du hofie til Itit op pi mig du si,siijeg gik rent i sti:sig mig, lille Karen, hvad mente du da?Husker du i julen, ved gigers og flOjters klang,mens vi over gulvet os lystelig svang,sAjeg pi dig si vist,at du blev rod til sidst:sig mig. lille Kuen, hvad mente du da'JSe nu er det forir, og spirerne foldes ud,fuglen bygger rede, og skoven stir brud,alt hvad af liv der ved,drPmmer om kerlighed;sig mig, lille Kmen. hvad mener du nu?Carl PbughLittle KarenA lover asks his beloved how he should interpretthe signals she sends him.


[ 2 ] SkovensomhedIgennem b0geskovenjeg dig ved hinden fOrte -der var si grgnt og k61igt,vi nattergalen horte.Det var, som hele verdenmed blomster og med grene,med skyer og med stjemer,tilhorte os alene.vi talte ikke sammen;vi kunne intet sige,som snoede tavse ranker,ensomme, lykkelige.Si frit, afsides vu det,se ubevogtet, stille -det var, som om vi intetmer 6nskede og ville.Emil AarestrupAlone in the Beech woodLovers walk alone in the beech wood, where thewhole world seems to belong to them and they canask no more than the freedom they enjoy there.[ 3 ] Til en venindeDer er en trolddom pi din lrbe,der er en atgrund i dit blik,der er i lyden af din stemmeen droms etedske musik.Der er en klarhed pi din pande,der er et mOrke i dit hir.der er en strom af blomsterindeomkring dig, hvor du stir og gir.Der er en skat af evig visdomi smilehullet pi din kind,der er en brpnd, en sundhedskildefor alle hjerter, i dit sind.Der er en verden i dit indre,en svermerisk, kaotisk vir -som jeg umulig kan forglemme,somjeg tilbeder og forstir.Emil AarestrupTo a beloYedA lover lists the magic charms of his beloved thathe cannot forget, charms that he worships.[ 4 ] Skonne fru BeatrizDer stir et bryllup i Frankigud i den stad Paris:Helt statelig ganger i dansenden skgnne fru BeatrizHun dansed lange, hun dansed vel,hun dansede let pi ti.Ude stod unge grev Martinog blidelig til hende si."HOr du det, unge grev Martin,og hpr, hvadjeg sporger dig!Hvad enten ser du pi dansen?Hvad heller ser du pi mig?""Slet ikke serjeg pl dansen,si mangen dans harjeg tridt;Jeg ser pi dig, for du er si skgn,og det gor mit hjefie godt"!


''Og gor det dig godt, Grev Mafiin,si tag mig og fgr mig af sted!Min mand er bide gammel og stiv,han lober ikke medl"Der stir et bryllup i Frankigud i den stad Paris:Helt statelig ganger i dansenden skonne fru Beatriz.Fra spansk ved Tftor langeLovely Madame BeatrizThe story of Madame Beatriz and her youngadmirer, Count Martin, whom she begs to cany heraway as her husband is old and his joints are stiff[ 5 ] SonmersangFyldt med blomster blusserebletreets gren.Atter blaner himlendyb og varm og ren.Over mukens blommerbrummer humlebien,honnlngtung og 0r -Ak, si blev det sommerlVandrer du langs stiendrommende som fbr?Blomsters blide dufteberes vidt om vang.GOg fta teme skovekukker dagen lang.Horte du i dalen,hvor de klare kilderklinger gennem kat,sang af nattergalen,lange lob af trilleri den lyse nat?Vestens brise brusergennem kom og gras.Slettelandets bolgerIover rige les.Himlens milde bygerderes gyldne grPdebringer temt og ner -Blomsterst0vet ryger,dufter dig i modeover rug, som drarAk, si blev det sommerlSmegtende pdnyskonhedsdrommen stigerop mod himlens sky.Svanehvid den svommersom et dejligt smykkei det dybe bliHele jorden drgmmerom et dyb af lykke,som den ej kan ni.Ludvig HolsteinSummer SongAn elegy to the countryside in summer, in whichthe entire ealh dreams of happiness so profound itcannot be attained.[ 6 ] Sang bag plovenI solen girjeg bag min plov.Jeg nikker til den grgnne skov,hvor du, min lykle, gemmer dig.Mit hjerte 16r og gemmer sigog gemmer sin lyksalighedtil sol gir ned, til sol gir ned.


Min lykke vigner ung og nYsom lerkesang ved morgengry.Hver aftenstund den smykker sig.Men kun for mig du smykker dig.Og nattemes lyksaligheder dagens gyldne hemlighed.Jeg plpjer op det gode muld.Men ingen ser det gyldne guld,som i mit hjerte gemmer sig.Jeg gemmer mig; jeg gemmer dig;jeg gemmer vor lyksalighedtil sol gir ned, til sol gir ned.Ludvig HolsteinFollowing the PloughThe ploughman thinks of his beloved; the pleasuresof the night are a golden treasure in his heafi byday, a treasure nobody else can see.[ 7 ] Min pige er si lys som ravMin pige er sd lys som ravog Danmarks gyldne hvede,og blikket er si blit som hav,nir himlen er demede.Prinsesse Tove af Danmark.Min piges smil er sol i majog sang fra larkestruber,og smilehullet viser vejtil sindets gyldne gruberPrinsesse Tove af Danmark.Min pige kan vel vere hirdmod dem hun ilde lider,da hu hun ord som hidsigt slir,og lidt for hidsigt bider!Prinsesse Tove af Danmrk.Det smilehul gfu bag en sky,og farligt Ojet griner,men smilet bryder frem pi ny,og blikkets bolger blaner.Prinsesse Tove af Danmark.This serjeg i de gjne ind,de bliver vege vmme,da hvilerjeg i hendes sind,som i to blode arme.Prinsesse Tove af DanmarklHelge RodeMy girl is as fair as amberSurely the most beautiful paean ever written to theblue eyed blondes of Denmark, in this casePrincess Tove.[ 8 ] Si bittert var mit hjerteSe bittert var mit hjefie,si mgdig var min fod,si syg og ensom var min sjal,da jeg ved milet stod.de sultne krager skriger vildt,hvor sorte storme gdr.Kom vdr!Kom, Danmrks blide sommer!Kom blomsterbroget vanglKom gyldne dag og hvide nat!Kom s@de fuglesang!Men treets magre greneer i fortvivlet trodsstrakt op mod morkets vilde her,som gdr henover os.Nu falder spurven dgd til jord,og mulden gor sig herd.


Kom vir!Kom, Danmarks blide sommer!Kom blomsterbroget vang!Kom gyldne dag og hvide natlKom sOde tuglesanglMen fattigst fryser korsetsom et ftoststivnet rib.De tommer hander berer kunpi et korsfestet hib,urolig er de dlades sPvn.de mindes deres sirKom virlKom, Danmarks blide sommerlKom blomsterbroget vanglKom gyldne dag og hvide nat!Kom sgde luglesang!Helge RodeSo bitter was my heartWinter gloom-in his own mind and in thecountryside-makes the poet cry out fbr spring andsummeL[9 ] HjemveUnderlige aftenlufte!Hvorhen vinker I min hu?Milde. lune blomsterdufte:Sig. hvofhen I bolge nu!Gir I over hviden strandtil mit elskte i'Odeland?Vil I der med eders bOlgertolke. hvad mit hjerte dPlger'?Matte sol! bag bjergets steneluerod du daler ned.Og nu siderjeg alenei min dunkle ensomhed.Hjemme var der intet tjeldlAk, si er jeg ude vel?Skal i nat ej bamligt blundei min Herthas gr@nne lunde.Tager ej min sang for andetend et ufiivivilligt suk.Lrngselstuld heniler vandet.aftenen er si blid og smuk.Mangen sidan altenstundsadjeg i min kere lund.Mindet vender nu tilbage;det var irsag i min klage.Adam OehlenschltigerLonging for homeThe poet is in foreign climes and in the unfamiliarevening air he longs for home.Hjertets MelodierThe heart's melodiesHans Christian Andersen is best known abroad tbrhis incomparable tairy tales, but in fact he was amuch-loved poet, too; the protective cloak of ironywhich characterises his prose is absent from thescdeeply felt love poems. ("Two Dark Eyes", "TheEver Rolling Waves", "You Are My OnlyThought", and "My Thoughts Are a Mighty Fell").


[10] To brune 6jneTo brune pjne jeg nylig sii dem mit hjem og min verden li,der tlammed' snildet og bamets tied;jeg glcmmer dem aldrig i evighed!Og fjeldet llafter dit billedhojt mod himlens blimen selv du lever i hjertet,hvor dybe brandinger gi.H. C. Andersen[11] Du fatter ej bOlgernes evige gangDu fatter ej b6lgemes evige gang,ej inden. .om .r ulmer i tonemes klang.ej f6lelsen dybt i blomstens duft,roll).ets flrmme mod \lom og lu[1.de fugles kvidren af langsel og lyst,og tror dog, du latter en digters bryst'lDer svulmer det mer, end i blllgens gangder findes jo kilden til hver en sang.der vokser blomsten med evig duft,der brrnder det uden den kglende lutt.der kamper Ander i kngsel og lyst,de krmpe mod doden dybt i hanr br1 st I[12] Jeg elsker digMin tankes tanke ene du er vordendu er mit hjertes fOrste kerlighed,jeg elsker dig, som ingen her pi jorden,jeg elsker dig i tid og evighedl[13] Min tanke er et mregtigt fjeldMin trnke er et megtigt fjeld,der over himlene giir;mit hjerte er et hav si dybt,hvor b6lge mod bPlge slier.[14] Med en vandliljeSe, Mrie, hvadjeg bringer;blomsten med de hvide vinger.Pi de stille strcimme birensvam den drcjmmetung i viren.Vil du den til hjemmet vie,fast den pi dit bryst Marie;bag dens blade da sig dcilgevil en dyb og stille bdlge.Vogt dig. bam, 1br tjemets strcjmme.Farligt, farligt der at drdmme!Ncikken Iader som han sover: -liljer leger ovenover.Bam. din bam er ljemel: \lrdmme.Farligt, tarligt der at drdmme; -liljer leger ovenover; -ntikken lader som han sover.Se, Marie, hvad jeg bringer,blomsten med de hvide vinger.Pi de stille strdmme blrensvam den drcimmetung i vren.Henrik IbsenWith a water lilyThe white-winged water Iily conceals manydangers in the deeps.


[15] Langs ei ADu skogl som bdygjer deg imotog kysser denne svarta d,som grever af di hjarterotog ned i fanget vil deg 1i,lig deg eg mangein munde sjiog allerhelst i livsens v6,r,at han den hindi kyste pi.som slog hans verste hjtrtestr.A. O. VinjeThe riversideThe trees bending over the dark waters of the riverrisk being dragged into the depths. A fate whichalso befalls many young men.[16] Eit synEin gjente eg seg,som gjorde meg fjig,det vil, som eg det skulde drdyma.Eg sig meg so saleg minnes det vel,eg alddg det kjem til at gldyma.Som naglad eg stodog raudnad som blod,det gjekk for 6yra mit som lundar;eg sig hena der,eg ser hena her,eg ser hena best, nireg blundu.Om lit og om lagog andlidets drag,og all hennes venleik og sela,og augo, som brann,eg segla ei kan:eg ser det, men kan inkje mela.Eg fer det vel sji,men aldrig kan fd!Kvi syna seg for meg hun turvte?So ljos og so reinsom soli hun skein,men bufte og bufte og burtelA. O. VinjeA visionLike the previous song, this poem was written rn anartificial Norwegian dialect. A lad has seen a maid,and she reappeares in his dreams, where she isunattainable.[17] Og jeg vil ha mig en hjertenskjrrOg jeg vil ha mig en silkevest,ja, ja en silkevest.Og jeg vil ha mig en snehvit hest,prustende snehvit hest.Og jeg vil ha mig en stigebciil,ja, ja en stigebijil.Og jeg vil ha mig en bluse af fltiil,en sijlvknappet bluse af flcjil.En heirefjer vil jeg ha i min hatt,ja, ja i min rOde hatt.Og det skal vere en jonsokknatt,Gud for en jonsokknatt IOg jeg vil ah mig en hjertenskjer,ja, ja en hjertenskjer.Se svinger jeg hatten med heiretjeri sadlen jeg lcifter den jomtiu skjar,og frem over dugvAte marker det b&rden dejlige jonsokknatt!Wilhelm Krag


I want to take a lover fairA youth lists the things he desires most, endingwith a maiden whom he will swing onto his saddleand carry off across the dew-wet fields.llSl AkandeDu min stille lotusblomst, fra skovsoens rand,du svane, som pi b61gen dig vugger,sig synker du om natten til drommenes land?Er det derfor, at din krone du lukker?Er det derfor. du senker dig i skovdybets veld,nir atienstjenen over dig blinker?Ak, iben mig dit beger blot en eneste kveld -det er mere end drOmmen, som dig vinker.Vilhelm BergsPeWater lilyDo the lilies sink at night into dreamland?[19] Silde den aftenSilde den aften, der dug driver pi,udleder svenden sin ganger gri.Saddel af s6lv og bidsel af guld;selv rider svenden si tiydefuld.I bie mig vel.Minen er lys og natten klar,si mangefold glade hans hjefte bar.Han bandt sin hest ud i rosenslund.han minded sin skpnne jomfru pi mund.I bie mig vel."Vi ses vel atter en sommeftid.der dagen er lang og natten blid.Vi ses vel atter si god en vir,at aldrig mere jeg fra dig gdr.I bie mig vel." !Svensk folkeviseLate that evening when the dew fallsThe youth sets off to see hjs beloved in the rosegrove.[20] GenrebilledePagen hojt pe temet sad,stired' ud se vide,digted' pd et elskovskvadom sin elskovskvide,kunne ikke fi det samlet,,sad og famled'nu med stjerner, nu med roser -Intet rimed' sig pi roser -Satte fortvivlet si homet fbr mund,knugede vredt sit verge,bleste si sin elskov udover alle bjerge.L P. JacobsenSceneThe page is composing a love poem, but when hecan't find a rhyme for roses he puts his bugle to hislips and makes his love dng out across themountains.[21] Min tankes tanke ene du er vordenMin tankes tanke ene du er vorden,du er mit hjertes f6rste karlighed,jeg elsker dig, som ingen her pi jorden,jeg elsker dig i tid og evighed!H. C. AndersenYou Are My Only Thoughtis Hans Christian Andersen's verse in anothersettlng.


[22] Gik du fra mig udGik du 1ia mig ud pi den vide nark,hr du gemt dig der i det hgje gras?Og min sorte hest sadler straks jeg op,og jeg rider langt, langt oyer marken ud.Og jeg leder der i det hoje gresom min ungdomstid indtil sol gir ned.Men nr sol gir ned falder mgrket pi,og min ungdomstid, ser jeg aldrig mer.Efter russisk ved Thor lnngeAre you hiding from meThe singer seuches for his youth in the tall grassuntil the run goes dosn. bu( we can not regain ouryouth.[23] BiiljebyvalsSjung, sjung i alarna,flygande storm, du kiimpars vlin,sjung, sjung i salarna;glimmande hiistliiv f ara.Stolt under ektrnaprunkr en senad skma :in,trofast i lekarna,trofast i storm och fra.Fast, fast mot rockmasli dessa brdst som stormen spdnt,lugnt under lockmatrotsiga blickar fara.An frin altanerna,der sina lyktor vildvin tandt,ler mot kompanernakvinnomas unga skara.Snart, snart pe planemamdterjag dig som ingen vet.Strkt som orkanernakiinslomas vindar fara.Gil du i tigandeskyarnas svalka rdd och het?Ord harjag ligande,kinge jag rniste dem spara.Sol. sol i ekamatand nu til balen hctstens bloss!Mdrkt brinna vekamaid6nande vigor fara.Viren den susandehar inga visor mer fcir oss.Lifvet ?ir brusande.stomseng och stormdans bara.E. A. KarlfeldtBiiljeby WaltzA song in which the rhythn and melody ofSwedish folk music is prominent. The songdescribes the village lads and lassies.[24] Jomfruen under lindI vren knoppes en lind si grgnmed roser og mrtsviol,derunder sidder en jomfru skgnog syer mod den klare sol.Selv er hun ligest en sol i vir,som eblet er hendes kind,nir hun for solen sl6r ud sit hir,det falder som blomster fra lind.


Som solen fanges af lindens bladsi fengsler hun sans og sind.si har hun mig bundet med tryllekvadog fanget mit hjerte ind.Irmelin RoseThis poem. also set by Carl Nielsen, is aboutIrmelin Rose. the king's daughter, "Irmelin all-thatisJovely",and her suitors.E. von der ReckeMaiden beneath the Linden TfeeThe maiden steals the poet's heart awa) as she sltsbeneath the linden tree.[25] Irmelin RoseSe, der var en gang en konge,mangen skat han kaldte sin.navnet piL den allerbedstevidste hver var Irmelin,Irmelin roseIrmelin sol,Irmelin alt. hvad der er dejligt.Alle ridderhjelme spejledhendes fmvers muntre pragt,og med alle rim og rytmerhavde navnet sluttet pagt:Imelin rose,Irmelin sol.Irmelin alt. hvad der cr dejligt.Hele store bejlerflokkeder til kongens girde tber,bejlede med gmme laderog med blomsterfagre ord:Irmelin rose.Irmelin sol,Irmelin alt, hvad der er dejligt!I. P Jacobsen[26] Selinda och LeanderHvi gjuter du i vigen,si sorgefull i higendit 6gas salta biflod,o Selinda Fl:iderblom?Han svek, du svek I sveken.si lyktm.ju den leken,si skal den lekas utan ro,tills jordens krets er tom.Strl k bon din grit. min \ akra van.hiil linns jo godt om manfolk iin, (ija)och slig mig, dd vi ses igen.om ej jag rddt dig bra!Niir minen blir en spann,bli alla gossar trockna. (A ja)nit alla enbiir mogna,fi alla flickor nan.Hvi hringer du i tigen.dir skeppet far piL vigen,se dyster som i galgen,o Leander Lil.jekvist?En liten boll af fllider,en pust af vestenvdderiir flickans hjefta, flickans tro,och det ar dem du mist.


Stick seglet opp, min lille van.och res til Kalirfornien, (i ja)men siig, di du er hiir igen,om ej jag kvrider bra:Nit oxen liigger bussoch skeppme bli kalfvar, (ija)di kan du ta pi allvaren flickas smek och puss.E. A. KarlfeldtSelinda and LeanderSelinda weeps because her beloved has jilted her."But there are plenty of other menfblk here", andLeander can set sail for Califomia ... However,when he comes back, "let me know" ...[27] Tvi klara stjiirnorTvi klara stjiirnor hil himlen mistde fdllo till jorden bida.Ut i ditt hus de sig g6mt fdr visst,ja, fdr visst.ty strala de icke pA himmelen mer,den siikert dock stjarnoma eter sersom in i ditt anlet fir skida.Tvi klara stjiimor hr himlen mist,de fcillo till jorden bida.W Peterson Bergerefter Giinther WallingTWo bright starsTwo bright stars have fallen to earth, and now shrnefrom your face ...[28] Dagen flyrDagcn t1yr, men i dess spirhjartats sol fdr mig uppgdr.Ty i kviillens rosenskensyns hon diir pi sin balkong,lyssnar stilla till min sing:"Fagra sol, med glans si ren!"Blomman i sin hvita handkastar hon til mig som svu,innan jag den tingat har,kommer natten, hon lbrsvann.W. Petersctn-Bergerefter Giinther WallingThe day vanishesThe lover sees hjs beloved on her balcony in theevening. She seems to be listening to his song. Butas night talls she disappears.[29] Bland skogens hiiga furustammarBland skogens hciga furustammar.der ha r i byggt r rr egen kammar.der snon just faller fcirst,och difvan tu som stdrst,och nordanljuset rddast t'lammar.Jag trides godt i laga tjiillen,der vm sd ljust i stjernekviillen;jag kan v:il trifvas iintillsammans med min vdnoch leva ncijd och dd i fjAllen!( Ukendt forfatter)Among the tall fbrest pinesLovers can surely live the simple life as long asthey ile togethcr...


[30] Niir jag ftir nig sjelf i miirka skogen girNer jag fdr mig sjclf i mcirka skogen gir,trinkerjag pi. vinnen som jag aldrig fir.Tiren bcirjar rinna, hjertat sli.aldrig kan man glcimma den,man en ging hillit i.Angal berg och dal och skog med figlar smi,blia himmelcn mcd klara \ljernor pi.allt hvad hafvet gcimmer, perlor och koraller.svanedun af skum och klaraste kristaller,griis och blommor all och lindeliif pit kvist,allting gifve jag frir vinnen, som jag mist,lilla vrinnen kiir tiin bamdomsdagar.(Ukendt loiaxer)As I walk the dark forest aloneIn thc tbrest the poet thinks of the childhood lovehe lost and fbr whom he would give all thewondcrs of nature.[31] Siif, siif, susaSif, siif susa. vig, vig sli.I siigcn mig hvar Ingalill den unga monde gi?Hon skrek som en vingskjuten andnir hon sjcink i sj


[33] Den ftirsta kyssenPi silvermolnets kant satt aftonstjaman,tiAn lundens skymring frigte henne timan:"Seg afton stjiima, vad i himlen t:inkes,nir fcirsta kyssen it en iilskling skiinkes?"Och himlens blyga dotter hcirdes svara:"Pi jorden blickar ljusets dnglesktra,och ser sin egen siillhet speglad iter;blott ddden v.inder dgat bort och grdter."J. L. RunebergThe first kissThe Evening Stm is asked "What do they think inheaven when the first kiss is bestowed upon alover?" Heaven's modest daughter replies "Theangelic host looks down and sees its own blissreflected; only death hides his eyes and weeps".[34] DriimmenTrdttad lade jag mig ned pi biidden,att i sdmnen gldmma sorg och saknad:men en drrim sig smcig till hufvud giirden,hviskande uti mit dra detta:"Vakna, hon iir hiir, den skcina tlickanblicka upp, att hennes kyss emottal"Ocj jag slir med gliidje upp mit ciga.Hvar rir drommen? Som en rrik fiirsvunnen.Hr ar iir flickan? Bort om land och sjoar.Hvar:ir kyssen? Ack, blott i min liingtan.J. L. RunebergThe dreamThe poet lies down to sleep and forget his sorrow.A dream whispers in his ear that his beloved isthere. But when he opens his eyes joytully, she hasgone.[35] Flickan kom ifrin sin ilsklings miiteFlickan kom ifrin sin iilsklings mcite,kom med rcida hdnder.Modern sade: "Hvaraf rodna dina h:inder flicka?"Flickan sade: "Jag har plockat rosoroch pi tcimen stungit mina hrinder."Ater kom hon frin sin iilsklings mote,kom med rcida liippar.Modern sade: "Hvaraf rodna dina liippm. flicka?"Flickan sade: "Jag har ,itit hallonoch med saften milat mina liippar."Ater kom hon frin sin iilsklings mdte,kom med bleka kinder.Modern sade: "Hvaraf blekna dina kinder, flicka?"Flickan sade: "Red en graf, o moder!gcim mig der och st:ill ett kors derrifver.och pi korset rista som jag s:iger:"En ging kom hon hem med rrida hrinder,ty de rodnad mellan iilskam h;inder.L.n ging kom hon hem med rddr llpptr.ty de rodnat under dlskilns f.ippil.Senast kom hon hem med bleka kinder.ty de bleknat genom iilskams otro!"J. L. RunebergThe girl returned from her lover's trystShe retums three times. and each time her motherasks a new question: "Why are your hands so red'1""Why are your lips so red?" Then: "Why are yourcheeks so pale?" The girl tells her mother toprepare a grave and erect a cross with the story ofher betrayal.


[36] Svarta rosorSiig hvrufdr iir du sl ledsen i dag,du, som altid iir si lustig och glad?Och inte ir jag mera ledsen i dagiin niirjag tyckes dig lustig och glad;ty sorgen har nattsvarta rosor.I mit hjArta der vexer ett rosendetr,idsom aldrig ninsin vill lemna mig fred,och pi .tjillkame srtter det laeg \ iLl lxgg.oeh det villar mig st:indigt sr eda och agg:ty sorgen har nattsvarla rosor.Men af rosor blir det en hel klenoddn hvita som daiden, lin rcida som blod.Det vaxer och Ydxer. Jag tror jag forgir.i hjerttr:idets rajtter det rycker och slSr;ty sorgen har nattsvarta rosor.E. JosephsonBlack rosesSonow's roses are as black as night.


Duoen. Samubejdet mellem de to kunstnereindledtes i I 98 I med en liedkoncert i TivolisKoncertsal, hvor de siden har givet en rrckkekoncerter. Udover et meget stort antal koncerterrundt i Danmark, har de markeret sig udenforlandets grenser med koncertturneer i Belgien,Frankrig. Tjekkoslovakiet, Spanien, Skotland piFerpeme og i Australien.De kan i dag tilbyde koncerter tia et omfattende ogvidtspandende repertoire omfattende danske ognordiske sange og romancer, Schuberts ogSchumanns store sangcykler Die schijne Miillerin,Winteneise og Dichterliebe. Iieder af Liszt,Beethoven og Mahleq engelske tblkesange,neapolitan.ke sange og opem- og operettearier.Peder Severin er uddannet pi Det kgl. TeatersOperaakademi. Derefter tildelt legater til studier ptConsen'atorio di Musica S. Cecilia i Rom og hosprofessor Georges Cunelli i London. Senere studierhos kammersanger Anton Dermota. Wien ogNicolai Gedda, Stockholm.Debuterede i 1971 pl Den Jyske Opera og i 1972pA Det kgl. Teater. Har sunget en lang rekke operaogoperettepartier i det lyriske tenodag.Meget omfattende koncertvirksomhed som lied- ogoratoriesanger med koncerter herhjemme og iudlandet i Sverige. Norge, Tyskland. England,Tjekkoslovakiet, Polen, Spanien, Skotland.Belgien, Frankrig og Australien samt i radio og TVHar koncerteret med alle de danske symfoniorkestreog med flere orkestre i udlandet bl.a.Philhamonia Slask. Hamburger PhilharmonischeStaatsorchester og Bambergsymlbnikerne.Har indspillet en rakl


The Duo. The two artist began working together in1981, starting with a lieder concerl in Tivoli'sConcert Hall, where they have performcd togetherseveral times sincc. Besides huge number ofconcerts all over Denmark, the duo has made itselfknown beyond Dennark's borders with concerttours of Australj.a, Belgium, France,Czechoslovakia, Spain, Scotland, the Faroe Islandsand Australia.Today they are able to present an extenslve andwide-ranging repertoire, which includes Danishand Nordic songs and romances, Schubert's andSchumann's great song cycles Dle SchdneMijllerin, Winterreise and Dichterliebe, lieder byLiszt, Beethoven and Mahler, English fblksongs,Neapolitan songs and opera and operetta arias.Peder Severin studied at The Opera Academy ofTbe Royal Danish Theatre. After graduation hereceived grants to study at Conservatorio di MusicaSt. Cecilia in Rome and with Prot'essor GeorgesCunelli in London. Lrter studies withKammer.;iinger Anton Dermota in Vienna, andNicolai Gedda, Stockholm.Debut in 1971 at "Den Jvske Opera" and in 1972 a1The Royal Theatre in Copenhagen. Has sung alarge number of opera and operetta parts. PederSeverin has had very extensive concert activities asa lieder- and oratorio singer with concerts inDenmark, and abroad in Swedcn, Norway,Germany, England, Czechoslovakia, Poland. SpainScotland, Belgium. France and Australia, and alsoon radio and television.Has given concerts with all the Danish symphonyorchestras and with a number of orchestras abrond,including Philhamonia Slask, HamburgerPhilharmonische Staatsorchester and The BambergSymphonics.Peder Severin has recorded a number of albumsand compact discs.Dorte Kirkeskov studied at The Royal DanishAcademy of Music in Copenhagen with EstherVagning and John Damgaard. She also receivedscholarships for two yeus of studies with HansLeygraf at Mozarleum in Salzburg and atStaatsliche Hochschule fiir Musik and Theater inHannover.Debut in 1977, followed by further studies withEke Mendez. Switzerland and at intemationalcourses with Guido Agosti and Martha Argerich etal. Dorte Kirkeskov has since then had extensiveconcert activity in Denmark and abroad in Poland,the fomer Yugoslavia, Czeckoslovakia. theNetherlands, France, Belgium. Spain, Gemany,Switzerland. Scotland and Australia, and also forDenmrrk nrtional ra.lio and teler i'ion.'She frequently performs as a soloist with Danishsymphony orchestras and she also gives chamberconcefis and accompanies other artists, and as suchshe has recorded several LPs and compact discs.English translation: Jonathan Sydenham.


i'r::,iffiry,r^NxK@Dil)))))Nordic Romantic Songs medDen Danske Lied-Duot'aPeter Heise ( 1830 - 1879)$-c0:- I I 1I-idcnKrrcn-'.ilI-:^:..| 2 | Skortnsorrrhed r.i -'.--:_:..... | J I lil err reninde _'.rr--| 'l lSkonne fru Beatriz l( -'-= E=r,€- Carl Nielsen (1865- 1931):O)[5 ]Sommersang J:-l-lfrE:

More magazines by this user
Similar magazines