Lighedstegn i pdf-format - Center for Ligebehandling af Handicappede

clh.dk

Lighedstegn i pdf-format - Center for Ligebehandling af Handicappede

Center For ligebehandling aF handiCappedeLIGHEDSTEGNNR. 4 NOVEMBER 2010Fokus på inklusionHvad har undervisningsministerentænkt sig at gørefor inklusionen i uddannelsessystemet?3Clh lukker......men deles mellemnye funktioner i IMR oget nyt centralt handicapråd.5Seminar om e-handelSådan gør du din e-butiktilgængelig for menneskermed handicap.10Mit hjem – mit valg!Visionært manifest for fremtidensboliger til menneskermed handicap.8


lederLige muligheder kræver forandringVi lever i et samfund, der er baseret på respekten for allemenneskers lige værd. Et samfund, hvor målet er lige muligheder.Men for personer med handicap er det et mål, viikke har nået endnu. Lige muligheder for personer medhandicap kræver forandring.FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicapnævnes ofte som begrundelse for, at der skal indføresforbedringer i samfundet, som kan sikre mere ligemuligheder for personer med handicap. Men Danmarkskal spare. Derfor bliver konventionen lige så ofte nævntsom værn mod, at der foretages forringelser, som indskrænkermulighederne for personer med handicap. Jafaktisk bliver konventionen trukket frem så ofte, at mankan blive bekymret for om effekten udvandes. Men konventionener vigtig. Og den forpligter.Konventionen forpligter blandt andet til at:• Fokusere på bidrag fra mennesker med handicap• Beskytte mod diskrimination• Sikre tilgængelighed og inklusion• Tilvejebringe viden om situationen for menneskermed handicap• Og at fortsætte udviklingen hen imod lige mulighederfor mennesker med handicap!Konventionen er altså meget mere end et festskrift, ogden danske stat har forpligtet sig til at gennemføre konventioneni praksis.CLH’s medarbejdere bidrager med glæde til dette arbejde.I fremtiden dog i en ny ramme. For CLH lukker og slukkerden 31. december 2010, og medarbejderne fortsætteri henholdsvis Institut for Menneskerettigheder ogi et nyt sekretariat for Det Centrale Handicapråd. Vi vilsige en stor tak for den velvilje og respekt for centretsopgave, som vi har mødt i tidens løb. Mange har givetoplysninger og erfaringer til CLH, hvilket har været heltnødvendigt for, at CLH har kunnet bidrage med viden omforholdene for mennesker med handicap og anbefaletiltag, som kan fremme ligebehandling. Vi ser frem til atfortsætte det gode samarbejde med hinanden og medalle andre, der har en opgave og en ambition på detteområde.Ane EsbensenKonstitueret centerlederFokus påinklusionUndervisningsminister Tina Nedergaard gæstedeDet Centrale Handicapråd for at gå i dialogom inklusion i uddannelsessystemet.AF CHRISTINE BENDIXENUndervisningsminister Tina NedergaardForsidefoto:iStockphotoindhold3 Fokus på inklusionUndervisningsministeren gæstede DCH5 Farvel og goddagCLH lukker og DCH forandres7 Sidste nummer af LighedstegnLighedstegn ophører med at udkomme7 Det Centrale Handicapråd inviterer!DCH holder konference og reception den 13. december8 Manifest fra TænketankManifest om fremtidens boliger for mennesker med handicap10 Gode råd om tilgængelighed til e-butikkerSeminar med fokus på tilgængelighed til e-butikker12 Ombudsmanden forholder sig til FN’s handicapkonventionOmbudsmanden har forholdt sig til konventionen i klagesager14 Levevilkårsundersøgelser for personer med funktionsnedsættelseMennesker med funktionsnedsættelses levevilkår bør undersøges15 Er der brug for en psykiatrikommission?DCH overvejer at nedsætten en psykiatrikommission16 M.O.TE. er slutSidste interviewundersøgelse i M.O.TE. er gennemført18 Handicapråd sætter handicappolitik på den kommunale dagsordenFlere handicapråd står bag kommunale handicappolitikker19 Udsigt til tilgængelig kollektiv trafik?Transportministeriet har fået en tilgængelighedspolitikDer har igennem 2010 væretmeget fokus på, at udgifternetil specialundervisning er stadigstigende og har sat kommunerneunder økonomisk pres. Både Finansministerietog KommunernesLandsforening (KL) har peget på,at en større grad af inklusion afelever i den almindelige folkeskolekan være med til at nedbringeudgifterne til specialskoler og-klasser. Med det in mente havdeDet Centrale Handicapråd (DCH) isin invitation af undervisningsministerTina Nedergaard lagt op tilen drøftelse af målsætningen ominklusion i folkeskolen.Bekymrende udvikling”Der udskilles alt for mange elevertil specialklasser og specialskoler.Det strider både mod regeringensog kommunernes målsætningom, at den almindelige folkeskoleskal være inkluderende. Det striderogså mod vores internationaleforpligtelser i Salamanca Erklæringen,til at elevers udvikling oglæring i videst muligt omfang skalunderstøttes i den almindeligefolkeskole og elevernes nærmiljø,”sagde undervisningsministeren.Ministeren mener, at tendensentil i Danmark at udskille elever forat give et særligt tilbud i sidsteende kan være direkte skadeligtog virke ekskluderende.Det bekymrer derfor ministeren,at man i stadig stigende gradhar udskilt elever, især når detikke direkte kan dokumenteres, atdet er hensigtsmæssigt at udskilleså mange elever, som tilfældeter i dag. Ministeren pegede påde gode erfaringer, Sverige ogFinland har haft med at inkluderestort set alle elever i den almindeligefolkeskole.Styrkede lærerkompetencerUndervisningsministeriet har ogsåselv i samarbejde med Finansministerietog KL gennemført enanalyse af specialundervisningeni folkeskolen for derigennem at fåforslag til en mere effektiv ressourceudnyttelsepå området. På baggrundaf analysen er opfordringen,at skolens ressourcer skal brugestil at sikre, at så mange børn sommuligt får undervisning i den almindeligefolkeskole.”Regeringen vil skabe denødvendige rammer, så kommunernekan styre og prioritereressourcerne til folkeskolen,” sagdeundervisningsministeren, der ogsåhar fokus på, hvilke initiativer derkan understøtte processen: ”Deter især lærernes forudsætningerfor at varetage undervisningen afelever med særlige behov, der skalstyrkes. Det skal blandt andet skeved at inddrage de gode kræfter iPPR-kontorerne ude på skolerne.”Det initiativ støttede DCH opom, idet det blev bemærket, atlærere de seneste 10-20 år ikkeer blevet uddannet i specialpædagogikpå grunduddannelsen,men siden hen har skulle tage detsom kurser. Samtidig gjorde DCH LIGHEDSTEGN nr. 4 • oktober 2010LIGHEDSTEGN nr. 4 • oktober 2010


”Der udskillles alt for mangeelever til specialklasser ogspecialskoler. Det strider bådemod regeringens og kommunernesmålsætning om, at denalmindelige folkeskole skalvære inkluderende.Farveloggoddagopmærksom på, at integration påde almindelige folkeskoler ogsåkræver, at lokaliteter og faciliteterbliver opgraderet til at kunnerumme elever med særlige behov.I det hele taget er der behov for enhelhedstænkning, når elever medsærlige behov skal inkluderes.Både hjælpemidler og støtte i forbindelsemed de sociale relationerbør tænkes ind i integrationen.Rejseholdets anbefalingerIdéen om inddragelse af PPR udepå skolerne støttes af anbefalingerfra Skolens Rejsehold. Rejseholdetkonkluderer på baggrundaf en kortlægning af folkeskolensstyrker og svagheder, at kunganske få skal visiteres til specialundervisning.PPR skal primærtbistå lærerne på skolen og i mindregrad varetage visitations- ogvejledningsopgaver. Rejseholdetanbefaler derudover, at skolerneskal have tilført specialpædagogiskkompetence. ”Det, menerjeg, er hele forudsætningen for,at vi kan udvikle en mere inkluderendeskole,” sagde ministeren.Undervisningsministeren fremhævedeRejseholdets anbefalingUndervisningsminister Tina Nedergaardom, at specialskolerne fremoverskal ændres til eksterne kompetencecentrefor den specialpædagogiskebistand på folkeskolerne.Samtidig skal der oprettes ressourcecentrepå folkeskolerne, somskal sikre, at skolerne har kompetencetil at tage imod eleverne ogderes familier. Centrene skal havesærlige kompetencer i forhold tiludviklingsforstyrrelser som for eksempelautisme og ADHD.”Rejseholdets anbefalingervil sammen med de analyser,der foreligger om folkeskolensspecialundervisning, og økonomiaftalenmellem KL og regeringendanne grundlag for det udspil, regeringenkommer med på folkeskoleområdeti løbet af efteråret,”forklarede undervisningsministeren.Fokus på økonomiDCH tilkendegav, at rådet støtterop om initiativerne til en mereinkluderende skole, men luftedeogså bekymringen for, at denøkonomiske situation bliver styrendefor og prioriteres højesti forbindelse med den inkluderendeindsats. DCH lagde vægtpå, at sigtet med arbejdet mod enmere inkluderende folkeskole måvære at løfte opgaven bedre endtilfældet er i dag.Til det svarede ministeren: ”Derer ikke noget flovt ved at gøre detbedre og samtidig billigere. Hvisder ikke bliver grebet ind, kan detforudsættes, at den økonomiskestigning i udgifterne vil fortsætte.”Det er ministerens opfattelse, atman kan gøre det rigtig godt medde ressourcer, der er tilvejebragt.”Formålet er ikke at skrabe pengeud til andre sektorer, men at stoppeden dramatiske vækst, samtidigmed at der skabes en bedre skoledagog et bedre skoleliv,” sagdeministeren.Ministeren understregede, athun var glad for dialogen medDCH, og konstaterede, at organisationerne,KL og regeringenhar nogle fælles mål omkring undervisningaf elever med særligebehov, ligesom der synes at væreen fælles forståelse af midlerne tilat nå målene.Traditionen tro vil DCH sendeet opfølgende brev til ministerenmed de emner, der har væretdrøftet på mødet med ministeren.I Folketingets nyearbejdsår ligger der enhistorisk handicappolitiskbeslutning øverst i bunken.Regeringen fremlæggeren folketingsbeslutning,som nedlægger Centerfor Ligebehandling afHandicappede.AF ANE ESBENSENSom nævnt i forrige nummer afLighedstegn har regeringen truffetbeslutning om, at Center forLigebehandling af Handicappede(CLH) skal deles på midten. Denene halvdel skal overføres til Institutfor Menneskerettigheder (IMR),og den anden halvdel skal fortsættesom selvstændigt sekretariat forDet Centrale Handicapråd (DCH).Ændringen gennemføres vedet beslutningsforslag, og et udkasttil beslutningsforslaget har væreti høring. Her beskriver regeringen,at IMR får til opgave at være dennationale instans, der skal fremme,beskytte og overvåge gennemførelsenaf FN’s handicapkonventioni Danmark. Samtidig skal IMR, DCHog Folketingets Ombudsmandtilsammen udgøre en ramme forarbejdet med at fremme, beskytteog overvåge gennemførelsen afrettighederne i konventionen. Derer ikke en beskrivelse af den præciserollefordeling mellem de treinstanser. Der vil formentlig blivebrug for et tæt samarbejde for atkoordinere indsatsen.CLH nedlæggesCLH blev etableret i 1993 vedfolketingsbeslutning B 43, hvorCLH fik til opgave at indsamle ogformidle viden om forholdene formennesker med handicap og om,hvordan man sikrer ligebehandling.I tilfælde af diskriminationskulle CLH gøre DCH eller FolketingetsOmbudsmand opmærksompå problemet.Beslutningen om at opretteet center for ligebehandling afhandicappede i tilknytning til DCHvar en handicappolitisk markantbeslutning. Der var tale om et bevidsttilvalg af mere viden og dialogsom middel til at fremme ligemuligheder for mennesker medhandicap i Danmark. Baggrundenfor den beslutning indeholdt samtidiget bevidst fravalg af at anbe- LIGHEDSTEGN nr. 4 • oktober 2010LIGHEDSTEGN nr. 4 • oktober 2010


Sidste nummer af Lighedstegnfale generelle diskriminationsforbudsreglerpå handicapområdet.I CLH’s levetid har den internationaleudvikling af den politiskeværktøjskasse på handicapområdethaft en meget klar retning:formulering af rettigheder ogforbud mod diskrimination pågrund af handicap. Danmark harendnu ikke vedtaget national lovgivningaf den karakter, men harimplementeret EU’s direktiv omforbud mod forskelsbehandlingpå arbejdsmarkedet, og ratificeretFN’s Konvention om rettighederfor personer med handicap.I handicappolitiske sammenhængehar der i de senere årværet en del kritik af den tilgang,man kalder ”de gode viljer”, hvorindsatsen fokuseres på viden,dialog og at vinde samfundetsforståelse for behovet for ydelser,regler og indretninger i samfundet,der er egnede til at sikre ligemuligheder for mennesker medhandicap. Kritikken har fremhævetrettighedstilgangen somfremtiden og et stærkere instrument,hvor vilkårene for menneskermed handicap ikke afhængeraf samfundets generelle forståelseog velvilje. Kritikerne mener,at indsatsen på handicapområdetstår stærkere ved at være placereti en retlig ramme, hvor forbudmod diskrimination på grund afhandicap er grundlaget.Nedlæggelsen af CLH er derforikke blot en organisatorisk merepraktisk tilrettelæggelse af indsatsen.Det er et resultat af, at deninternationale handicappolitiskestrømning har sat sit afgørendepræg på Danmarks tilgang til deudfordringer, der fortsat skal løses.DCH forandresDCH blev etableret i 1980 i sammenhængmed udlægningen afden statslige særforsorg. DCH hari hele sin funktionsperiode fungeretsom et råd sammensat aflige dele handicaporganisationsrepræsentanterog myndighedsrepræsentantersat over for enformand, der er tidligere minister.Dertil kommer en lille håndfuldsærligt sagkyndige.Der er nu en ny bekendtgørelseom DCH på vej. Et udkasttil bekendtgørelsen har væreti høring, og det indeholder etopgør med dette paritetisk sammensatteråd. DCH’s nye medlemmerbliver, ifølge udkastet, handicaporganisationerne,de fagligeorganisationer, kommuner ogregioner samt repræsentanter fraBoligselskabernes Landsforening,Statens Byggeforskningsinstitut,DI Transport, IT-universitetet i Københavnog Danmarks PædagogiskeUniversitet. Socialministerenudpeger derudover en formandog to personlige medlemmer.For at sikre koordinationen tilopgaverne i IMR og til Socialministerietsopgave som handicapkoordinerendeminister, vil IMRog Socialministeriet have hver enobservatørplads i rådet.Der er lagt op til, at rådet skaldrøfte og vurdere samfundsudviklingeni lyset af FN’s handicapkonventionog arbejde foren bred inklusion i samfundetmed fokus på, at menneskermed handicap skal sikres størstmulighed for at bestemme selvog tage ansvar. Derudover skalrådet formidle information for atbekæmpe stereotyper og fremmebevidstheden om evner hos ogbidrag fra personer med handicap.Det er fortsat planen, atrådet kan inddrage erfaringer frade kommunale handicapråd i sitarbejde.Sekretariatsbetjeningen af rådetskal være selvstændig og vil i praksisblive ydet af den ene halvdel afdet nuværende CLH. Regeringenhar tidligere meddelt, at man ønskedeen selvejende institution,men i det foreliggende udkast omden nye organisering lægges derop til at etablere sekretariatet somen statsinstitution i stedet for. Derbliver med denne løsning ingenbestyrelse, hvilket betyder, at sekretariatslederenansættes af ministerietog skal lede sekretariatet underansvar over for rådet.Farvel og goddagDisse forandringer betyder, atdette er sidste nummer af Lighedstegn,og CLH’s sidste årsberetningudkommer i december i år.DCH har holdt sit sidste mødei den nuværende konstruktion. Pådette års decembermøde vil rådetikke holde et traditionelt møde,men i stedet markere overgangentil den nye struktur. Det sker den13. december kl. 13.Årets sidste DCH-møde bliversåledes en halvdagskonferencemed efterfølgende reception.Man kan snart tilmelde sig konferencenpå www.dch.dk. Receptionener åben for alle, der vilvære med til at markere dennebegivenhed, og enten sige farveltil CLH eller goddag til IMR og detnye DCH.Lighedstegn er udkommet siden 1995. Med nedlæggelsen af Center for Ligebehandling af Handicappedeog reorganiseringen af Det Centrale Handicapråd er dette det sidste nummer af Lighedstegn.AF CHRISTINE BENDIXENLighedstegn udkom første gangi juni 1995 som Center for Ligebehandlingaf Handicappedesnyhedsbrev. Det bragte nyhederog informationer om udviklingeni ligebehandlingen af menneskermed handicap.Sideløbende med Lighedstegnudkom Det Centrale Handicaprådsnyhedsbrev, HandicapRåd, der behandledede emner, rådet havdehaft på deres dagsorden. Både Lighedstegnog HandicapRåd udkomfire gange årligt.SammenlægningI oktober 2001 besluttede Centerfor Ligebehandling af Handicappede,der også er sekretariat for DetCentrale Handicapråd, at lægge deto nyhedsbreve sammen til et bladunder navnet Lighedstegn. Vurderingenvar, at der hverken var økonomiskeller indholdsmæssig basisfor to paralelle nyhedsbreve.Under et nyt layout rummedeLighedstegn fremover både afrapporteringfra Det Centrale Handicaprådsmøder og information ogdebat om ligestillingen af menneskermed handicap i samfundet.Tak for nuNu da Centre for Ligebehandlingaf Handicappede nedlægges, ogDet Centrale Handicapråd skal omstruktureres,er der ikke basis for atudgive Lighedstegn længere.Du sidder derfor nu med sidstenummer af Lighedstegn i hånden.Redaktionen vil gerne sige tak tilalle læsere for jeres interesse forcentrets og rådets arbejde samtarbejdet med ligebehandlingen isamfundet. Vi håber på at kunnebyde jer velkommen med nye udgivelserfra det nye råd og Institutfor Menneskerettigheder, hvorcentrets medarbejdere fremovervil arbejde for ligebehandling afmennesker med handicap.Det Centrale Handicapråd inviterer!Det Centrale Handicapråd (DCH) afslutter sin funktionsperiode med en konference om danskhandicappolitik – udfordringer og muligheder ved FN’s handicapkonvention.Konferencen holdes i DGI-byen den 13. december kl. 13-16.Konferencens målgruppe er personer, der arbejder med dansk handicappolitik, menneskerettighederog sikring af lige muligheder på handicapområdet. Der er plads til 60 deltagere.Tilmelding kan ske via www.dch.dkEfter konferencen er DCH vært for en reception for at markere nedlæggelsen af Center for Ligebehandlingaf Handicappede (CLH) og etablering af nye opgaver hos Institut for Menneskerettigheder(IMR) og DCH.Udkast til Folketingsbeslutning om overvågningsinstans efter konventionens artikel 33, ogudkast til bekendtgørelse om Det Centrale Handicapråd kan ses på www.hoeringsportalen.dkReceptionen er åben for alle interesserede.Så sæt kryds i kalenderen, hvis du vil sige farvel til CLH eller goddag til DCH og IMR. LIGHEDSTEGN nr. 4 • oktober 2010LIGHEDSTEGN nr. 4 • oktober 2010


Manifest fra TænketankTænketank om fremtidens boliger til mennesker medhandicap er kommet med et visionært manifest.AF METTE DISSING SANDAHLFor langt de fleste af os er hjemmetet fundamentalt udgangspunkt forlivet og så selvfølgeligt, at det næstenbliver en forlængelse af vorespersonlighed. Men for de personer,der bor i botilbud er vilkårene forhjemlighed ikke gode nok. Harman behov for udstrakt støtte ihverdagen i dagens Danmark, kanman endnu være henvist til at bopå et lille værelse på helt ned til syvkvadratmeter uden eget toilet. Mankan vente i mange år på at få henvisningtil en egnet bolig, og hvisman ikke ønsker at bo det sted, derbliver tilbudt, kan man komme bagi køen og vente længe igen.Derfor etablerede Det CentraleHandicapråd Tænketank om fremtidensboliger til mennesker medhandicap i 2009.En ny visionTænketankens opgave var at fastlæggeen ny vision for botilbud tilvoksne med handicap. En vision,som kan inspirere såvel politikereog administratorer som ledere afkonkrete tilbud, medarbejdere ogikke mindst borgeren selv.Målet med visionen var at få etopgør med institutionelle tankegangeog fokus på FN’s Konventionom rettigheder for menneskermed handicap. Her står, at menneskermed handicap skal have mulighedfor selv at vælge, hvordan,hvor og med hvem de ønsker atbo – på lige vilkår med andre.Resultatet af Tænketankens arbejdeer en vision, som helt overordnetkaldes ”Mit hjem – mit valg”.Visionen udfoldes i et manifestom fremtidens boliger til menneskermed handicap. Tænketankenudsendte manifestet til samarbejdspartnere,pressen og lederei regioner, kommuner og statmandag den 27. september. Manifestetspointer blev også slåetfast i en kronik i Kristeligt Dagbladsamme dag.Tænketanken har derudover arbejdetmed nogle konkrete forslagtil blandt andet forsøgsprojekter.Disse forslag vil være udgangspunktfor den videre udbredelse afTænketankens vision.Manifestets visionerManifestet tager udgangspunkt iseks konkrete visioner om fremtidensmuligheder for bolig oghjem for mennesker med handicapi Danmark:• Mennesker med handicap skalhave mulighed for et hjem, hvorman kan være tryg, hvor man selvkan bestemme, og hvor man kanleve et værdigt liv.• Mennesker med handicap skalkunne flytte til en anden boligeller flytte til den anden ende aflandet på lige vilkår med andre.• Mennesker med handicap skalkunne flytte sammen med en kæresteeller ægtefælle.• Mennesker med handicap skalhave mulighed for selv at vælge,om han eller hun vil bo alene, i enselvstændig bolig eller sammenmed andre.• Mennesker med handicap skalhave ret til at definere, hvad haneller hun gerne vil have støtte til isit hjem. Støtten skal gives på enmåde, som giver mulighed for atudfolde sig i livet.• Mennesker med handicap, derhar svært ved at kommunikere ellertræffe egne beslutninger, skal havehjælp til så vidt muligt at træffeegne valg om bolig og hjem.For at nå disse mål, udpeger Tænketankenseks indsatsområder,hvor der skal sættes ind.Indsatsområderne inkludererretten til selv at vælge sin bolig,adskillelse af bolig og støtte, etinkluderende boligmarked, støttepersonermed høj faglighed ogfortsat udvikling på området.Tænketanken angiver retningerfor udviklingen for at sikre enfremtidig opfyldelse af visionen.Der er brug for lovgivning, somgiver kommuner, almene boligorganisationerog private incitamenttil og mulighed for at bygge gode,rummelige og tidssvarende boliger,som kan betales af menneskermed handicap. Medarbejdere,som yder støtte til mennesker medhandicap, skal have en høj faglighedog have mulighed for at dygtiggøresig. For at sikre at der fortsatsker udvikling på området, skalder oprettes et udviklingscenter,som kan drive udviklingen frem.Her er økonomien en centraludfordring. Siden afsløringerneaf skandaleforholdene på Strandvængeti 2007, hvor politikernestod i kø for at love bod og bedring,er verden blevet ramt af enfinanskrise, som også har sat sinetydelige spor i dansk økonomi.Tænketanken tager alvorligt, atde økonomiske realiteter er faktiskerealiteter. Samtidig må landetsøkonomiske situation ikke blive enundskyldning for at lade stå til. Deter nødvendigt at skabe nogle rammeri form af forsøgsprojekter, somkan bruges til at anskueliggøreudgifterne og gevinsterne ved degode løsninger.Tænketanken foreslår, at deriværksættes forsøg, som kan afdækkeeffekten af at adskille boligog støtte, sikre valgfremmendeincitamentsstrukturer for denkommunale og regionale praksis,samt inspirere til mangfoldige oginkluderende boligmiljøer.Høring på ChristiansborgDen 2. november afholder Tænketankenen høring på Christiansborgom boligforholdene formennesker med handicap. Her vilmedlemmer af Tænketanken ogandre holde oplæg. Der vil efterfølgendevære en paneldebat ommulighederne for at gennemføremanifestets vision. I panelet deltagertre tænketanksmedlemmer ogfire politikere.Høringen har 100 deltagere, ogprogrammet kan læses på www.dch.dk, hvor den også efterfølgendevil blive omtalt.Det Centrale Handicapråd nedsattei 2009 Tænketank om fremtidensboliger for mennesker med handicap.Tænketanken består af 20 personermed forskellig baggrund ogstort personligt engagement.Tænketanken er støttet aftrygfondenhelsefondenVanførefondenManifestet “Mit hjem – mit valg” liggerpå www.dch.dk, hvor der ogsåligger mere information om høringenden 2. november. manifestet kanogså bestilles på dch@dch.dk LIGHEDSTEGN nr. 4 • oktober 2010LIGHEDSTEGN nr. 4 • oktober 2010


Seminar:Gode råd omtilgængelighed til e-butikkerHANDICAPPOLITIKDen 7. oktober 2010 afholdt Center for Ligebehandling af Handicappede i samarbejde med IT- ogTelestyrelsen, FDIH (Foreningen for Distance- og Internethandel), Sensus og E-handelsfonden etseminar, hvor fokus var rettet mod tilgængeligheden til e-butikker. Målgruppen var private udbydere.AF LENE MAJ PEDERSENBaggrunden for konferencen varCenter for Ligebehandling af Handicappedes(CLH) undersøgelse“Tilgængelighed til e-handel – Enundersøgelse af mennesker medfunktionsnedsættelses mulighederfor at handle på nettet”. Denneundersøgelse viste, at det stårganske sløjt til med tilgængelighedentil e-butikker. Ingen af de26 undersøgte hjemmesider varfuldt tilgængelige, og hele 85 %af hjemmesiderne havde mangelfuldeller dårlig tilgængelighed.Det betyder, at nogle personermed funktionsnedsættelse ikkekan bruge hjemmesiderne ellervæsentlige dele af dem.Det er CLH’s overbevisning,at den dårlige tilgængelighedtil e-butikkerne primært skyldesmanglende viden om tilgængelighed.Der findes nemlig godeargumenter for, at det kan øgevirksomhedernes omsætning,hvis deres hjemmesider er tilgængelige.E-boks konkluderer, at man kan kommelangt med tilgængeligheden forsmå midler og almindelig sund fornuft.IT- og Telestyrelsens indsatsKonferencen blev indledt en præsentationaf CLH’s undersøgelseaf tilgængeligheden til e-butikker.Efterfølgende fortalte IT- ogTelestyrelsen om deres erfaringermed at skabe tilgængelighed iforhold til offentlige myndigheder.Erfaringen er, at det er enlang og sej proces. Men de trekortlægninger, som Sensus hargennemført for Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling,viser heldigvis, at flere og flereoffentlige myndigheders hjemmesiderbliver tilgængelige. Derer dog stadig langt igen.IT- og Telsestyrelsen orienteredeom, at offentlige myndighedersiden 1. januar 2008 ved etableringaf nye hjemmesider og vedstørre ændringer af allerede eksisterendehjemmesider skal følgeden internationale standard fortilgængelighed WCAG 2.0 , niveauAA. Dette krav om tilgængelighedforventes at være med til sikretilgængeligheden for personermed funktionsnedsættelse. IT- ogTelestyrelsen fortalte også, at indsatsenover for private udbydereaf hjemmesider nu udvides medblandt andet e-læringsværktøjer.Disse e-læringsværktøjer er videofilm,som præsenterer, hvordanman kan implementere tilgængelighedsstandardenWCAG 2.0 påhjemmesiden. IT- og Telestyrelsenarbejder ligeledes med at sikre enmere målrettet indgang på deresegen hjemmeside, så hjemmesidenbliver lettere at anvende ogsåfor private udbydere.Endelig havde IT- og Telestyrelsentil seminaret udarbejdetet handout, der blandt andetpræsenterede fem af kriteriernefra WCAG. Ved at indarbejde dissefem kriterier på hjemmesiden sikrestilgængeligheden for en storgruppe af personer med funktionsnedsættelse.Hvad er webtilgængelighed?Det private konsulentfirma Sensuspræsenterede webtilgængelighedmed følgende ord: “Tilgængeligheder et spørgsmål omat sikre flest mulige mennesker iflest mulige situationer og fra flestmulige browser-teknologier adgangtil web-baseret information”.Dernæst præsenterede Sensusnogle af de 38 kriterier for tilgængelighed,som WCAG 2.0 niveauAA består af. Under Sensus’ oplægblev der vist to videofilm, der illustrerede,hvordan en person,der er blind, og en person, derer ordblind, ved hjælp af hjælpemidlerkan læse hjemmesider, derefterlever kriterier i WCAG 2.0. Påsamme måde blev det vist, hvilkeproblemer det giver, når hjemmesiderikke opfylder WCAG 2.0.Under Sensus’ oplæg blev FN’sKonvention om rettigheder forpersoner med handicap fremhævetsom en vigtig begrundelse forat sikre tilgængeligheden, idetkonventionen indeholder krav omtilgængelighed til hjemmesider.E-boks og RejseplanenE-boks og Rejseplanen var inviteretsom eksempler på hjemmesider,der har arbejdet medtilgængelighed for personer medfunktionsnedsættelse.CLH’s undersøgelse “Tilgængelighed til e-handel– En undersøgelse af mennesker med funktionsnedsættelsesmuligheder for at handle på nettet”kan læses på www.clh.dkPå IT- og Telestyrelsens hjemmeside om tilgængelighedwww.itst.dk ligger blandt andet handoutsfra konferencen.På Sensus’ hjemmeside www.sensus.dk findesgode råd og tip om tilgængelighed. Her liggerogså de to videofilm, der blev præsenteret påseminaret samt yderligere tre film, der illustrerer,hvordan andre former for funktionsnedsættelsehar indfyldelse på muligheden for at have adgangtil hjemmesider.E-boks formidler fremsendelse afPDF-filer og andet materiale imellemeksterne interessenter. E-boks’argumenter for at arbejde medtilgængelighed er, at der i stigendegrad bliver stillet krav om tilgængelighed.E-boks’ tilfredshedsundersøgelserviser, at tilgængelighedener vigtig for brugerne. E-boks eren virksomhed, hvor it-løsningenskal fungere sammen med andrevirksomheders it-løsninger, hvilketstiller høje krav om tilgængelighed.Samtidig er en stor del af kunderneoffentlige virksomheder, som erforpligtede til at følge tilgængelighedskravene.Derfor bliver E-boks istigende grad mødt med kontraktretsligekrav om tilgængelighed ogbruger nu også selv kontrakter medunderleverandører til at stille kravom tilgængelighed.E-boks konkluderede, at mankan komme langt med tilgængelighedenfor små midler og almindeligsund fornuft. E-boks har dogendnu ikke indflydelse på tilgængelighedentil selve det konkretemateriale, som kunderne mangfoldiggørvia E-boks. Men E-boksarbejder på at udforme nogle bedstpraksis til kunderne om for eksempelPDF-filer for at befordre, at detendelige resultat for modtageren ermest muligt tilgængeligt.Rejseplanen og standeRejseplanen er den største ikke kommerciellehjemmeside og dækker95 - 98 % af den kollektive transporti Danmark. Rejseplanen findes imange forskellige udgaver, blandtandet kan man ringe til Rejseplaneneller anvende Rejseplanen på andreudbyderes hjemmeside. Rejseplanensegen hjemmeside tager ikkehøjde for de 38 kriterier i WCAG 2.0.Men der er lavet en alternativ side,en såkaldt tekstversion, som Rejseplanenhar udarbejdet i samarbejdemed Danske Blindesamfund og Ordblindeforeningen.I pausen og efter seminaretkunne deltagerne besøge forskelligestande, hvor der var mulighedfor at få vist, hvordan personer medforskellige former for funktionsnedsættelselæser eller ikke har mulighedfor at læse hjemmesider.Foto: Michael Fagerlund Andersen10 LIGHEDSTEGN nr. 4 • oktober 2010LIighedstegnnr. 4 • oktober 2010 11


Ombudsmandenforholder sig tilforholder sig til FN’s handicapkonventionI redegørelsen fra Folketingets Ombudsmand for 2009 forholderOmbudsmanden sig for første gang til FN’s handicapkonvention iforbindelse med behandling af to klagesager. I begge sager menerOmbudsmanden, at kravene i handicapkonventionen er opfyldt.FN’s handicapkonventionAF LINDA BENDIX & LENE MAJ PEDERSENI 2009 har Folketingets Ombudsmandfor første gang behandletklager, hvor han tager stillingtil FN’s handicapkonvention. IOmbudsmandens redegørelsefor 2009 om sit arbejde medligebehandling af menneskermed handicap er der uddrag frabehandlingen af to klagesager,hvor konventionen har været inddragetsom argument. Sagerneillustrerer, at det kan blive sværtat få indfriet forventningerne tilkonventionens betydning i konkreteretsafgørelser.Grundlag for fortolkningOmbudsmanden konstaterer, atFN’s handicapkonvention ikke erinkorporeret ved lov, men opfyldti dansk ret. Derved forstås, at handicapkonventionenog dens principperopfyldes i den eksisterendelovgivning. Samtidig indeholderkonventionen en række overordnedemålsætninger og bestemmelserom økonomiske, socialeog kulturelle rettigheder, der såvidt muligt skal gennemføres indenfor de ressourcer, landet hartil rådighed.Forældrene mener,at FN’s handicapkonventiongiverret til inklusion iden almindeligeskoleIkke i strid med konventionenOmbudsmanden har i 2009 modtageten klage fra forældre til etbarn, der lider af infantil autismeog har generelle indlæringsvanskeligheder.Forældrene klagerover, at deres barn er blevetvisiteret til en specialskole forautistiske børn med indlæringsvanskeligheder.Forældrene ønsker,at deres barn skal gå på enalmindelig friskole, hvor barnetkan blive enkeltintegreret efterABA-metoden. Forældrene mener,at FN’s handicapkonvention giverret til inklusion i den almindeligeskole og henviser til konventionensartikel 24, stk. 2.Ombudsmanden konkluderer,at henvisningen til specialundervisningikke er i strid medkonventionen, men derimod eri overensstemmelse med konventionenog dens intentioner.Konventionen giver barnet ret tilat blive inkluderet i uddannelsessystemetsom sådan med henblikpå, at der skabes et læringsmiljø,der er relevant i forhold til barnetsbehov og kompetencer.Specialundervisningen i folkeskolengives enten i den almindeligefolkeskole eller i specialskole.Begge former for støtte er regulereti folkeskoleloven. I forbindelsemed ratifikationen af konventionenhar Folketinget vurderet, atfolkeskoleloven lever op til konventionensartikel 24. Om detteer rigtigt eller forkert, kan Ombudsmandenikke tage stilling til,da han ikke kan behandle sager,som Folketinget har taget stillingtil. Endelig peger Ombudsmandenpå, at visitation til specialundervisningbygger på en fagligvurdering, som Ombudsmandenheller ikke kan tage stilling til.Aktivitets- og samværstilbudDen anden klage vedrører en kommunesafgørelse om opsigelse afen bruger af et kommunalt tilbud.Kommunen har opsagt tilbuddet,fordi kommunen ønsker, atklageren i stedet skal anvende etlokalt aktivitets- og samværstilbud.Begge tilbud er udelukkendemålrettet personer med handicap.Klageren mener, at der i afgørelsenikke er taget hensyn til FN’s handicapkonventionog henviser til konventionensartikel 3a og 19c.Artikel 3a handler om respektfor menneskets naturlige værdighed,personlige autonomi, herunderfrihed til at træffe egne valg oguafhængighed af andre personer.Men ifølge Ombudsmanden kanman ikke bruge artikel 3 i konkretesager, idet artikel 3 beskriver degenerelle principper i den samledekonvention. Ombudsmanden henvisertil bemærkningerne til artikel3 i beslutningsforslaget, som liggertil grund for Folketingets ratifikationaf handicapkonventionen.Her fremgår det, at konventionensprincipper er i overensstemmelsemed de generelle principper idansk handicappolitik, som byg-ger på FN’s Standardreg-sektoransvarli gheds-,ler og kompensations-,solidaritets- og ligebecippet.handlingsprinDet betyder, atdet er prin-somcipper,Danmarkifølge Folketingetalleredefølger.Uanvendelig i den konkrete sagOmbudsmanden vurderer også,at artikel 19c ikke er anvendelig iden konkrete sag. Ombudsmandenbegrunder dette med, atartikel 19c handler om, at samfundetstilbud til den almene befolkningogså skal være tilgængeligefor personer med handicap. I klagesagener der tale om et tilbud,der alene retter sig mod personermed handicap.Yderligere vurderer Ombudsmanden,at artikel 19 falder indunder kategorien af bestemmelser,der skal gennemføresgradvist inden for de ressourcer,der er til rådighed. Her henviserOmbudsmanden til et svar,som socialministeren har givetFolketingets Socialudvalg, hvorministeren oplyser, at en rækkeøkonomiske, sociale og kulturellerettigheder bygger på formuleringeri konventionsteksten, som deter vanskeligt at definere præcist.De kan derfor fortolkes mere ellermindre vidtgående og er af dengrund vanskelige at anvende iforbindelse med afgørelser i konkretesager.Redegørelsen kan læses på Folketingets Ombudsmandshjemmeside www.ombudsmanden.dk1 LIGHEDSTEGN nr. 4 • oktober 2010LIGHEDSTEGN nr. 4 • oktober 2010 1


levevilkårsundersøgelser– for personer med funktionsnedsættelseer der brug for enpsykiatrikommission?Levevilkårsundersøgelser i Danmark opererer ikke med personer med funktions nedsættelse som selvstændiggruppe. Det gør det derfor svært at vurdere, om Danmark lever op til FN’s handicap konventions bestemmelserom at sikre personer med funktionsnedsættelse mod fattigdom som følge af funktionsnedsættelsen.Det Centrale Handicapråd har drøftet et forslag om nedsættelseaf en psykiatrikommission. Et udvalg skal konkretisere forslaget.AF ANE ESBENSENAF CHRISTINE BENDIXEN & LENE MAJ PEDERSENSFI - Det Nationale Forskningscen-ter for Velfærd har i henholdsvis1976, 1986 og 2000 gennemførttre store levevilkårsundersøgelser,der belyser de generelle levevilkårblandt danskere. Ifølge SFI’s undersøgelserer førtidspensionisterblandt de grupper i det danskesamfund, der har den største risikofor at blive ekskluderet.Førtidspension er den enesteoverførselsindkomst, der perdefinition er tænkt som en varigforsørgelsesydelse. Modtagere afførtidspension forventes som ud-gangspunkt ikke at kunne vendetilbage til arbejdslivet og bliveselvforsørgende. Når det tages ibetragtning, at reguleringen afførtidspensionen giver et lille efterslæbi forhold til den generellelønudvikling, synes der at være enrisiko for, at førtidspensionisterneskøbekraft over tid udhules,set i forhold til personer med lønindkomst.Man kan heller ikke se bort fra,at mange førtidspensionister kanhave svært ved at spare op til en alderspension,og derved fortsætteruligheden også i alderdommen.DCH vil gøre beskæftigelsesministerenopmærksom på disseforhold og også understrege, atpersoner, der modtager førtidspension,kan have brug for hjælptil at kunne bevare eller opnå entilknytning til arbejdsmarkedetsom supplement.Handicapbetingede udgifterMen de økonomiske levevilkår forpersoner med funktionsnedsættelseer ikke beskrevet alene vedat se på indkomst som løn elleroverførselsindkomst. Personermed funktionsnedsættelse kannemlig på nogle områder værelåst i forhold til bestemte udgifter,som kan være økonomisk tunge,for eksempel udgifter til bolig ellertransport.Mangler konkret videnDer mangler undersøgelser, derbelyser, hvilke konsekvenserdet kan have for personer medfunktionsnedsættelse at være“fastholdt” på et bestemt økonomiskindkomstniveau, som for eksempelførtidspension. Samtidigfindes der kun i meget begrænsetomfang specifik viden om økonomiskelevevilkår blandt personermed funktionsnedsættelse.FN’s handicapkonvention sigereksplicit, at staten skal sikre entilstrækkelig levefod og socialtryghed for personer med funktionsnedsættelse.Danmarks tiltrædelseaf konventionen indebæreren forpligtelse til at leve op tilkonventionens bestemmelser ogsom minimum at tilvejebringe videnom de konkrete forhold.Opfordring til ministerenDet Centrale Handicapråd harderfor henvendt sig til den koordinerendeminister på handicapområdetfor at opfordre tilat iværksætte tilbagevendendelevevilkårsundersøgelser for personermed funktionsnedsættelse.Disse undersøgelser bør omfattealle personer med funktionsevnenedsættelsei alle livssituationerfor herigennem at opnå den mestdetaljerede viden om levevilkårblandt personer med funktionsnedsættelse.Undersøgelserne børdesignes på en måde, der sikrer, atde kan anvendes i forbindelse medmonitoreringen af FN’s handicapkonvention,så der er grundlag forat vurdere, om Danmark lever optil forpligtelserne i konventionen.Psykiatrien står over for flere udfordringerfor øjeblikket. Der tagesmange initiativer, men der erikke et samlet overblik over indsatsen,og der mangler viden ogløsninger på området. Det CentraleHandicapråd (DCH) er blevetopfordret til at foreslå en kommission,der kan afdække og findeløsninger på udvalgte aspekter afde mange udfordringer.Der er enighed om, at en kommissionkunne gøre god gavn,men der er også enighed om, atkommissionen vil skulle have etafgrænset kommissorium, som gørdet muligt at finde frem til forslagpå forholdsvis kort tid. Ingen harbrug for en syltekrukke, det er alleenige om. Derfor er spørgsmåletfor DCH nu, hvilke aspekter derskal indgå i kommissoriet, og hvilkeder skal lades ude.Stigende behov for psykiatriDer er en klar stigning i tilgangentil psykiatrien, særligt for børn ogunge, men også retspsykiatrien haret voksende antal patienter. Detkunne være en opgave for en kommissionat afdække baggrundenfor denne stigning. Mere viden ombaggrunden kan give mere videnom mulighederne for forebyggelsesamt viden om, hvilke behov psykiatrienskal tilgodese.Hvad virker og hvorforViden om, hvad der virker forhvem, er helt afgørende for succesi psykiatrien. Det er også afgørende,at den viden, der findes,er til rådighed for og bliver brugt ialle dele af systemet, fra medicinskeog behandlingsmæssige tiltagtil den sociale indsats. En kommissionkunne afdække og samle deneksisterende viden om metoder,men også udpege de største behovfor at udvikle ny viden indenfor psykiatrien.Viden om, hvad dervirker for hvem, erhelt afgørende forsucces i psykiatrienAnsvarsfordelingenOvergangene mellem forskelligedele af psykiatrien giver ofte anledningtil problemer. Regionernehar ansvar for hospitalspsykiatrien,og kommunerne har ansvar forden social psykiatri. Der er brug forbedre koordinering og samarbejdei overgangene. Dette er et aspekt,som indgår i de sundhedsaftaler,der indgås mellem regionen ogkommunerne landet over, men deter et område, hvor der er brug forforbedring, og som giver anledningtil afbrydelser i personers helingsproces.Dette kunne derfor være etvigtigt aspekt at få behandlet i enkommission.Fokus på forebyggelseHvordan opnås der mest mulig positiveffekt for pengene? Det er etinteressant aspekt på alle områderfor tiden, også inden for psykiatrien.Hvad koster det for eksempelsamfundet, at psykisk sårbaremennesker får psykiske lidelser, oghvad vil det koste at forebygge disselidelser? Også det kunne værevæsentlige spørgsmål at finde svarpå for en kommission. Prisen for,at mennesker har det svært i livet,kan ikke gøres op i penge, mender er et økonomisk aspekt af psykiskelidelser, som kunne afdækkesmere tydeligt, end det er i dag.Et udvalg ser på sagenFormandskabet og Sind’s repræsentanti DCH samt DCH’s sekretariatarbejder nu videre med at kvalificereforslaget og finde frem til etkommissorium, der er tilstrækkeligafgrænset. Kommissoriet skal værebaseret på et recovery-perspektiv ogpå FN’s handicapkonvention. Planener at kunne fremsende et konkretforslag til indenrigs- og sundhedsministereninden årets udgang.1 LIGHEDSTEGN nr. 4 • oktober 2010LIGHEDSTEGN nr. 4 • oktober 2010 1


M.o.te. er slut“Hvis du ikke stemmer, så får du undervisningen i hvert land. Projek- betydning, som personer uden lingshæmning opmærksommeikke indflydelse på, hvad der sker”. tet har løbende været omtalt i Lig- handicap, men ”selvom man er på deres politiske rettigheder ogSådan lyder det i en ny inter- hedstegn gennem de to sidste år. handicappet, har man også ret til at skabe bedre muligheder for atviewundersøgelse om politik og at have en mening,” fremhæver en udøve disse rettigheder. Svenskevalgdeltagelse blandt mennesker deltager under et af interviewene. og engelske undersøgelser visermed udviklingshæmning. Det erIndflydelse på omverdennemlig, at mennesker med udviksamtidigden sidste af tre under- Den nyligt gennemførte inter- lingshæmning har en meget lavsøgelser, der omhandler demo- viewundersøgelse har haft fokusTilpasset informationvalgdeltagelse.krati, politik og valgdeltagelse på oplevelsen og det generelle En del deltagere mener dog sta- Det er indtrykket, at deltablandtmennesker med udvik- udbytte af at deltage i undervis- dig, at politik kan være svært at gerne gennem undervisningsprolingshæmning.ningsprogrammet. forstå, blandt andet fordi politi- grammet er blevet mere fortro-Interviewundersøgelsen er Undersøgelsen viser, at delta- kere bruger svære ord. lige med at stemme. Men at højnegennemført efter afholdelsen gerne har fået et godt udbytte af Deltagerne efterlyser parti- opmærksomheden på politiskeaf et uddannelsesprogram, som undervisningen. Langt største- programmer, som er skrevet i et rettigheder blandt menneskerer udviklet som et led i projek- delen af deltagerne har gennem letforståeligt sprog, og som et led i med udviklingshæmning handlertet ”Min mening, Min stemme undervisningen blandt andet lært M.O.TE-projektet, er der udarbejdet også om den samfundsmæssige– M.O.TE”, det projekt Center for mere om politik og om at stem- nogle guidelines til, hvordan man opmærksomhed på nødvendig-Ligebehandling af Handicappede me. Deltagerne giver udtryk for, udarbejder letforståelige tekster. heden af, at denne målgruppe(CLH) har deltaget i sammen med at det er vigtigt at afgive stemme Derudover er der udgivet letfor- udøver politisk deltagelse. Derfororganisationer fra fem andre EU- i forbindelse med valg, fordi det ståelige pjecer om valg. To pjecer, er det håbet, at der med M.O.TElande.Projektet, der begyndte i er en måde at få indflydelse på som blev udgivet i forbindelse med projektet er skabt grobund for, at2008, sluttede med udgangen af politik på, og dermed også at få Europa-Parlamentsvalget i 2009 mennesker med udviklingshæmoktobermåned i år. indflydelse på ens omverden. og var målrettet mennesker med ning på sigt får mulighed for atUndervisningsprogrammet har Nogle mener også, at det er vig- udviklingshæmning og støtteper- udøve deres politiske rettighederomhandlet demokrati, politiske tigt at stemme, fordi mennesker soner, samt en pjece som mere på lige fod med andre.rettigheder og national politik i med udviklingshæmning mærker generelt forklarer, hvad et valgkortde enkelte deltagerlande samt i de politiske beslutninger, der er, hvordan man stemmer, og hvadEU. I hvert af deltagerlandene har træffes, konkret i deres hverdag. der sker efter afholdelsen af valg.en følgegruppe på fire personer Ifølge interviewundersøgelmedudviklingshæmning testet sen har en del deltagere denog kommenteret undervisnings- oplevelse, at omverdenen ikkeStørre fortrolighedprogrammet, og 20 personer med altid tillægger meninger fra per- Et af projektets formål har væretudviklingshæmning har deltaget i soner med handicap den samme at gøre mennesker med udvik-Center for Ligebehandling af Handicappede har gennem ført enafsluttende undersøgelse af mennesker med udviklings hæmningsoplevelse af undervisning i demokrati og valgdeltagelse.AF TINA MOU JAKOBSENDe nævnte guidelines kan findes på www.myopinionmyvote.eu.Pjecen, som er udgivet med støtte fra Europa-Kommissionen,kan rekvireres hos CLH eller downloades via www.clh.dk.1 LIGHEDSTEGN nr. 4 • oktober 2010LIGHEDSTEGN nr. 4 • oktober 2010 1


Handicapråd sætter handicappolitikpå den kommunale dagsordenDe kommunale handicapråd har haft væsentlig indflydelsepå udarbejdelsen af kommunale handicappolitikker.I alt 78 kommuner har udarbejdet en kommunalhandicappolitik, og flere er under udarbejdelse.Udsigt til tilgængeligkollektiv trafik?Det Centrale Handicapråd (DCH) har på sit seneste mødedrøftet Transportministeriets tilgængelighedspolitik og taksternefor individuelle kørselsordninger. DCH har i den forbindelseopfordret ministeren til at formulere mere konkrete mål forindsatsen med at skabe et tilgængeligt kollektivt transportsystem.AF LINDA BENDIXDe kommunale handicapråd blevnykonstitueret i begyndelsen af2010 og har derved taget hul påderes anden funktionsperiode.Med nykonstitueringen har kommunernei det store hele valgt atfastholde størrelsen af handicaprådet,og der er ikke tale om destore ændringer i sammensætningenaf rådene i forhold til førstefunktionsperiode. De fleste handicaprådhar valgt at indsætte enDH-repræsentant som formandfor rådet, og i mindst halvdelen afrådene indgår embedsmænd sommedlemmer af rådet. Der er dogen tendens til, at kommunensrepræsentation i rådene overvejendeudgøres af politikere.Vækst i handicappolitikkerDet er nogle af konklusionernei et notat om kommunale handicappolitikker,som Center forLigebehandling af Handicappede(CLH) har udarbejdet. Det viserogså, at handicaprådene i en stordel af kommunerne har væretinitiativtager til og aktører i udarbejdelsenaf en handicappolitik.Frem til august måned 2010 har78 kommuner udarbejdet en handicappolitik.Og flere er på vej.I det hele taget har strukturreformengivet anledning til, atmange kommuner har udarbejdeten kommunal handicappolitik.Det skyldes blandt andet, at kommunernehar overtaget et betydeligtansvar på handicapområdet,ligesom kommunerne har ønsketat udarbejde en politik for densammenlagte kommune.En handicappolitik for alle?Målgruppen for handicappolitikkenbeskrives som menneskermed handicap, men kun yderstsjældent er der i politikken fokuspå mennesker med astma, allergi,læse- og skrivehandicap ogkognitive handicap. Derimod erpsykiatriområdet medtaget i endel politikker. I nogle politikkerrummer målgruppen også pårørende.Derudover er de flestepolitikker målrettet kommunalemedarbejdere, da det er dem,der skal implementere politikken iden kommunale praksis.Standardregler og konventionOver halvdelen af de kommunalehandicappolitikker tagerudgangspunkt i dansk handicappolitiksgrundprincipper og FN’sStandardregler om lige mulighederfor handicappede, og i endel politikker er standardreglerneindarbejdet. Derimod tager kunknap halvdelen af politikkerneudgangspunkt i FN’s handicapkonvention,og blot ganske fåkommuner har indarbejdet konventioneni politikken. Derved erder kun få kommuner, der forholdersig til, hvordan konventionenvil få betydning for den kommunalepraksis.De fleste politikker indeholderudvalgte indsatsområder. Beskrivelsenaf indsatsområderne variererfra at være rettet mod heltoverordnede målsætninger tilbeskrivelse af en konkret implementeringsstrategi.Implementering af politikkenFlere kommuner har beskrevet tiltageller mål for implementeringaf politikken, og 18 kommunerhar en årlig opfølgning af politikkenog/eller indsatsområderne.Enkelte kommuner har valgt atudpege ansvarlige i forvaltningernetil at følge op på og koordinereindsatsen.Ud over en sammenlignende analyseaf kommunernes handicappolitikkervideregiver CLH’s notat inspirationtil at sprede kendskabettil handicappolitikken og så vidtmuligt sikre implementeringen.Notatet kan læses på:www.kommunalehandicapraad.dkAF LINDA BENDIXTransportministeriet offentliggjordei sommer ”Transportministerietstilgængelighedspolitik.Transportpolitik for menneskermed et handicap”. Målet med politikkener at skabe et transportsystem,der er så tilgængeligt sompraktisk muligt, samtidig med atfunktionaliteten og effektiviteteni det samlede transportsystem bibeholdes.FN’s handicapkonventionindgår som grundlæggenderetningslinje for politikken.Dialogforum for tilgængelighedI forlængelse af politikken harTransportministeriet nedsat etdialogforum for tilgængelighedmed deltagelse af relevantemyndigheder, handicaporganisationerog transportudbydere.Dialogforummet kan følge op påog yderligere målrette tilgængelighedspolitikkengennem dialogog vidensudveksling.DCH har over for transportministerenudtrykt interesse forministeriets fremtidige erfaringermed politikken og det planlagtedialogforum. DCH har i den forbindelseforeslået, at ministerietbenytter dialogen til at vurderebehovet for at formulere merekonkrete mål for indsatsen. I denforbindelse har DCH nævnt, atmennesker med funktionsnedsættelserhar behov for ledsagelseunder hele rejsen. Muligheden forat medtage ledsager uden betalinger imidlertid begrænset pånuværende tidspunkt og gælderikke alle borgere, der har behovet.DCH har tidligere gjort opmærksompå dette og har igen opfordretministeren til at inddragedenne dimension i arbejdet medden nye politik.Høje taksterDCH og Danske Handicaporganisationer(DH) har igennem enårrække sat spørgsmålstegn ved,om taksterne for de individuellekørselsordninger er i overensstemmelsemed loven. Transportministeriethar gennemført en undersøgelseaf taksterne, der viser,at taksterne med få undtagelserer væsentligt højere end i den almindeligerutekørsel.På den baggrund har transportministerenhenstillet til alletrafikselskaber, at de bringer derestakster for de individuelle kørselsordningeri overensstemmelsemed § 11 i lov om trafikselskaber.Transportministeren vil hereftergive trafikselskaberne rimeligtid til at foretage de nødvendigeændringer for at efterleve henstillingen,inden der eventueltiværksættes en opfølgning påundersøgelsen.DCH anerkender transportministerensindsats for at sikre, atde individuelle kørselsordningerhar takster, som lever op til lovenskrav. DCH mener, det afgørendeer, at taksterne bliver ændret, oghar derfor lagt vægt på, at ministerenfølger sagen til dørs.Transportministeriets tilgængelighedspolitikkan læses på ministerietshjemmeside www.trm.dk1 LIGHEDSTEGN nr. 4 • oktober 2010LIGHEDSTEGN nr. 4 • oktober 2010 1


BCenter for Ligebehandling af Handicappede, Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 København KFlere konventionerDet Centrale Handicapråd har med støtte fra Socialministerietfået genoptrykt FN’s Konvention om rettighederfor personer med handicap.Det er tredje gang, konventionen bliver genoptrykt,og ud over den trykte udgave findes konventionenogså på diskette og i DAISY-udgave.Konventionen kan rekvireres hos Det Centrale Handicaprådpå mail dch@dch.dk eller telefon 33 11 10 44.De Forenede NationerKONVENTIONom rettigheder for personer med handicapDet Centrale HandicaprådUdGiVerCenter for Ligebehandlingaf HandicappedeBredgade 25, opg. F, 4.1260 København KTlf. 33 11 10 44Fax 33 11 10 82Mail: clh@clh.dkwww.clh.dkredAKTionAnsv. redaktør Ane EsbensenChristine BendixenLighedstegn udkommer fire gange om åretFås også på Daisy og www.clh.dkOplag 2.000ISSN 1395-8054Tryk: CS Grafisk A/S541 371Tryksag– er en selvejende statslig institution, derhar til opgave at overvåge og fremmeligestillingen mellem handi cap pede ogikke-handicappede mennesker.

More magazines by this user
Similar magazines