Overtidkoster 400 millioner kronerOvertidsudbetalingerne på gymnasierne stiger i takt med sygemeldingerbetinget af stress og arbejdsbelastning. Udbetalingerne svarer til mere end800 fuldtidsstillinger.TEKST: MORTEN JEST<strong>Gymnasieskolen</strong> #8 <strong>2012</strong>Næsten 400 millioner kroner.Læg dertil den overtid, somikke udbetales men afspadseres.Så meget kostede gymnasielærernesoverarbejde i 2011 i følge tal fraFinansministeriets løndatabase. Påde almene gymnasier oversteg overtidsudbetalingerne230 millioner kroner– en stigning fra 200 millioner i2009 – mens de erhvervsgymnasialeskoler stod for udbetalinger på 150millioner kroner. Her er der til gengælden tredjedel færre lærere.Hvis man ud fra en gymnasielærersgennemsnitsløn konverterer udbetalingernetil stillinger, ville der værearbejde til cirka 830 fuldtidsansattelærere – i det regnestykke har viendda taget det forbehold, at overtidreelt ikke koster faktor 1,5 men ”kun”1,2, fordi der er udgifter forbundetmed ansættelser.Samtidig har GL i samme periode2009-2011 set en stigning på over 50procent i antallet af henvendelser tilrådgivning om psykiske arbejdsmiljøproblemer.Det viser ifølge lektorJørgen Stamhus fra Institut for Økonomiog Ledelse ved Center for Arbejdsmarkedsforskningpå AalborgUniversitet nogle indikationer i retningaf reelle belastningsproblemer. Forbenyttelse af overtidsknebet er ikkeualmindeligt i perioder, bedyrer han.”Det er klart, at det, selv om detkan se dyrt ud på overaden, kan betalesig, fordi det giver noget eksibiliteti perioder med usikkerhed om, ihvilken retning tingene vil gå i. Manser det ofte i perioder med konjunkturudsving.Så det kan være rationelti en periode, men hvis det bliver enpermanent tilstand tyder det på strukturelleproblemer. Og det kan i dettetilfælde meget vel være en indikationaf, at lærerne påtager sig ekstra arbejdefor at få tingene til at hængesammen og derved bliver overbelastede,”siger Jørgen Stamhus.Satser på erfarne kræfterOvertidsudbetalingerne betyder selvfølgelig,at der er nogle lærere, der fåren rigtig god hyre. Men penge er sombekendt ikke alt, og belastningen erblevet et reelt problem mange steder.Lærerne efterspørger tid, overskud ogmere jævn belastning.Rektorformand Jens Boe Nielsenlyder da også oprigtigt chokeret overtallene, selv om han godt er klar over,at problemet ikke er helt nyt. Det skyldesfortrinsvis to ting, mener han.”For det første har mange skolersvært ved at skae tilstrækkeligt kvaliceretarbejdskraft i fag som fysikog kemi og nogle steder også i matematik.”Men Jens Boe erkender, at der iledel serne også indgår overvejelserom, hvad der kan betale sig hvornår.”Det er også forbundet med udgifterat ansætte lærere. De skal have tid tilmøder, tid til forberedelse, forsikringog så videre. Jeg har selv oplevet (somrektor for Nørre Gymnasium, red.) atudbetale store beløb, men nogle gangestår man pludselig i en situation meden lærer, der bliver langtidssyg ellergravid og skal på barselsorlov et parmåneder inden eksamen. Da er detaltså af og til lettere og mere trygt atlade skolens erfarne kræfter tage overi en periode,” siger rektorformanden,som dog i samme ombæring medgiver,at skolerne bør passe på med at gøredet i tider med stigende stressniveauog fokus på arbejdstiden.”Jeg tror helt ærligt, at det mangegange mere er betinget af nødvendighedend af lyst,” mener han.Læs desuden GL mener om planlægningsbestemmelser,der fra næsteskoleår giver ledelserne nogle værktøjertil at forbedre planlægningen oggøre noget ved overtidsproblemet.Læs også tema om arbejdstid fraside 12 og nyhed om stressniveauetpå side 6 i dette nummer af <strong>Gymnasieskolen</strong>.36
EUROSCOLAEuropaparlamentarikerfor en dag i StrasbourgLæs mere påwww.europarl.dkEUROPA-PARLAMENTET
Change language