Gymnasieskolen_2012_08 - Gymnasieskolernes Lærerforening

gl.org

Gymnasieskolen_2012_08 - Gymnasieskolernes Lærerforening

MARIE KRARUPFødt 6. december 1965. Medlem af Folketinget for DanskFolkeparti siden valget i 2011. Medlem af Børne- og Undervisningsudvalget.Uddannet cand.mag. i øststatskundskabog samfundsfag fra Københavns Universitet og Aarhus Universiteti 1996 og reserveofficer fra Svanemøllens Kasernei 1987. Har blandt andet været reserveofficer i hæren,assisterende forsvarsattaché ved Den Danske Ambassade iMoskva og lektor på Frederiksborg Gymnasium og HF.”Gymnasiet bliver misbrugt”En række gymnasier er begyndt at undervise de svage og stærke elever hverfor sig i ere fag. Både fornuftigt og grotesk, mener Marie Krarup, medlem afFolketinget for Dansk Folkeparti og tidligere gymnasielærer.Flere gymnasier og hf-kurser niveaudeler eleverneDet er helt forståeligt. Det er det eneste fornuftige,når gymnasierne optager så mange elever, som degør, for så står de med en meget bred elevgruppe.Forskellen på de dygtigste og dårligste elever gørdet umuligt at undervise en hel klasse på sammemåde. Ved at niveaudele eleverne får de hver isæren bedre undervisning. Men det er dybt problematiskog grotesk, at man er kommet dertil.Fordi gymnasiet i sig selv burde være en niveaudeling.I dag går cirka 75 procent af en ungdomsårgangi gymnasiet. Det, synes jeg, er helt grotesk. Sådaner gymnasiet ikke tænkt. Gymnasiet er en bogliguddannelse, der retter sig mod universitetet. Men75 procent af en ungdomsårgang skal ikke på universitetet,så det er et misbrug af gymnasiet. Detskal vi have rettet op på. Opgaven skal ikke væreat få alle igennem gymnasiet. Opgaven er at fastholdeet højt fagligt niveau. Det er nt, at vi harmålsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgangskal have en ungdomsuddannelse, men atniveaudele eleverne i gymnasiet er ikke den rigtigemåde at nå målet på.Det er svært at sige. Men man kunne jo begynde atsortere i eleverne via optagelseskrav, så man kunoptager dem i den bedste ende. Om det så bliver30-40 procent af en ungdomsårgang, er ikke til atsige. Og kommer der en intelligensrevolution i Danmark,skal der selvfølgelig være plads til ere. Derskal ikke være en bestemt kvote. Det skal væreevner, det kommer an på. Det er det tydeligvis ikkei dag, når gymnasierne er nødt til at niveaudeleeleverne.Niveauet i gymnasiet skal hæves, så eleverne erklar til at begynde på universitetet. I dag klageruniversiteterne over, at studenternes faglige ballastikke er god nok. Men niveauet skal også hæves, såman udfordrer eleverne i en sådan grad, at de ikkegider gå tre år på en erhvervsskole bagefter. Det erjo et faktum, at en stor del af studenterne i dagtager en erhvervsuddannelse efter gymnasiet. Deter simpelthen spild af samfundsressourcer. Selvfølgeliger det godt, at mange gerne vil have en ungdomsuddannelse.Men det er altså ikke godt, at derer mange, der skal have to ungdomsuddannelser.Samtidig skal vi kigge på de øvrige ungdomsuddannelser,så vi forbedrer alternativerne til gymnasiet.Erhvervsuddannelserne skal styrkes. Det kommervi ikke uden om. Vi kan jo se, at der er et kæmpestortfrafald, og at deres prestige er meget lav. Pådet punkt skal der ryddes op. Desuden kan manoverveje, om man skal lave et toårigt bogligt alternativi stil med den gamle realskole, som kunnegive adgang til nogle af professionsbacheloruddannelserne.TEKST: TINA RASMUSSENGymnasieskolen #8 201239

More magazines by this user
Similar magazines