Gymnasieskolen_2012_08 - Gymnasieskolernes Lærerforening

gl.org

Gymnasieskolen_2012_08 - Gymnasieskolernes Lærerforening

InnovationSom eksempel på innovation nævnes i sidste nummer afGymnasieskolen ”en hjemløs, der har lavet et plasticrør,som han sætter ned over en af byens varmluftskanaler forat holde varmen om natten”. Hvilket pletskud af en metaforfor den stadige strøm af varm luft, der vælter ned oversiderne i det pågældende nummer, og hvilket visionært budpå den fremtid, vi skal ruste eleverne til, fremtiden somhjemløse! Det sparer penge, det sparer ressourcer, detsparer energi, og der kan sælges CO-kvoter i tonsvis. Holdkæft, hvor bliver vi rige! Hvis ideen slår an, og eksportmulighederneudnyttes rigtigt, ender det måske endda med,at vi kan købe hele verden.Se, det ville være et rigtigt eventyr, som H.C. Andersenville sige, hvis han ikke var strøget af pensum.Knud MichelsenVirum GymnasiumINDLÆG TIL DISKUSSIONRedaktionen modtager meget gerne indlæg til Diskussion.De skal maks. indeholde 2.500 enheder inkl. mellemrum.Send dit indlæg til redaktionen senest mandag d. 21. majkl. 14.00 på gymnasieskolen@gl.orgStyrk naturvidenskab,og gør studentereksamenadgangsgivendeEr gymnasieelever dårligt rustet til deres videre studier,som Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i DanskIndustri, påstår i sidste nummer af Gymnasieskolen? EnRambøll-rapport viser, at hver fjerde student må tage suppleringskurserefter studentereksamen for at komme indpå deres ønskede videregående uddannelse, og dette kostersamfundet både tid og penge. Børne- og undervisningsministerChristine Antorini har meldt ud, at man vil gøre nogetved problemet. Et forslag er at gøre faget biologi adgangsgivendepå lige fod med kemi og fysik. Dette vil ikke blotvære en let og billig løsning, det vil også være en naturligkonsekvens af biologiens vigtighed i et moderne, bæredygtigtsamfund. Desuden vil det være en logisk følge af studieretningsgymnasietsfokus på kompetencer. Hvorfor kannaturvidenskabelige kompetencer bedre erhverves vedarbejde med kemiske og fysiske problemstillinger endbiologiske og bioteknologiske? Er det rigtigt forstået, athverken universiteterne eller DI opfatter naturvidenskabeligekompetencer opnået i biologi som ligeværdige med detilsvarende opnået i fysik og kemi, og hvis ja, hvad liggertil grund for denne holdning? Elever, der gerne vil have ennatur- eller sundhedsvidenskabelig uddannelse, vælgerofte en studieretning, hvori biologi indgår. Her beskæftigerde sig med et fagområde, de nder både interessant ogrelevant for deres videre studier. Paradoksalt nok får dederved svært ved at opfylde adgangskravene til deresønskede uddannelse. Et argument, man ofte hører, er, atbiologi skulle være et ”blødt” naturvidenskabeligt fag, ogat dette vurderes til at være mindre studieforberedende ogrelevant end de, for at bruge Charlotte Rønhofs ord, mere”hardcore fag” som fysik og kemi. Sammenligner man defaglige mål for fysik, kemi og biologi, er det dog svært atse, hvilke særlige kompetencer der opnås i kemi og fysik,som adskiller sig fra de tilsvarende i biologi, og som skullegøre eleverne mere studieegnede inden for det natur- ogsundhedsvidenskabelige fagområde. Det er positivt, atAntorini ønsker at give gymnasiereformen et serviceeftersyn,og at der forhåbentlig kommer en løsning for de studenter,der har dyrket deres naturvidenskabelige interesseved at beskæftige sig med biologi. Det kræver højst noglemindre justeringer af bekendtgørelser samt visioner og modpå at ændre års forskelsbehandling af naturvidenskabeligekompetencer. Vi indgår meget gerne i en dialog om enløsning af suppleringsproblematikken.Frank Grønlund JørgensenTørring Gymnasium (samt medlem af bestyrelsen forForeningen af Danske Biologer)Marianne JohanssonNordsjællands Grundskole og GymnasiumSvend Erik NielsenFrederiksborg Gymnasium og HF(formand for Foreningen af Danske Biologer)Bodil Blem BidstrupEspergærde Gymnasium og HFGymnasieskolen #8 201253

More magazines by this user
Similar magazines