bladet

VEJRET- tidsskrift for vejr og klimaMedlemsblad forDansk Meteorologisk Selskabc/o Lise Lotte Sørensenlls@dmu.dkGiro 7 352263, SWIFT-BIC: DABADKKKIBAN: DK45 3000 0007 3522 63Hjemmeside: www.dams.dkFormand:Eigil KaasTlf. 46 73 10 43, kaas@gfy.ku.dkNæstformand:Sven-Erik Gryningsven-erik.gryning@risoe.dkSekretær/ekspedition:Lise Lotte Sørensen, lls@dmu.dkKasserer:Ayoe Buus HansenSofus Francks Vænge 22 st.tv., 2000 FrederiksbergTlf. 25 85 39 42, ayoebuus@gmail.comRedaktion:John Cappelen, (Ansvarh.)Lyngbyvej 100, 2100 København ØTlf. 39 15 75 85, jc@dmi.dkLeif Rasmussen - Anders Gammel gaard - Jesper Eriksen -Thomas Mørk MadsenKorrespondance til bladet stiles til redaktionen evt. påemail: vejret.redaktionen@gmail.comForeningskontingent:A-medlemmer: 250 kr.B-medlemmer*: 230 kr.C-medlemmer (studerende): 150 kr.D-medlemmer (institutioner): 255 kr.*ikke en mulighed for nyt medlemskab.Optagelse i foreningen sker ved henvendelse tilSelskabet, att. kassereren.Korrespondance til Selskabet stiles tilsekretæren, mens korrespondance til bladetstiles til redaktionen.Adresseændring meddeles til enten sekretær eller kasserer.Redaktionsstop for næste nr. : 15. januar 2012©Dansk Meteorologisk Selskab.Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med korrektkildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJRET er udtrykfor forfatternes mening og kan ikke betragtes som Selskabetsmening, med mindre det udtrykkeligt fremgår.Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, 57 64 60 85ISSN 0106-5025FraredaktørenKære læser.Så er vi endnu en gang nået til årets sidste udgaveaf vejret, og det traditionelle julemøde i DaMS stårfor døren. Læs mere om mødet i omslaget.Her i bladet starter vi med at kigge tilbage påsommervejret i 2011, som var overraskende regnrigt.Store regnmængder så man også i resten afSkandinavien, og ved vandkraftværket i Vamma iNorge oplevede man rekordstore vandmængder.Vi tager også et kig på ensembleprognoser,som viser sig meget anvendelige i forbindelse medforudsigelse af store regnmængder.Endelig er skyfysik, vindyrkning og Grønlandblandt de andre, spændende emner behandlet heri bladet.Spring ombord - og god læselyst!Thomas Mørk MadsenIndholdSommervejret 2011 ........................ 1Den morgen himlen blev gul ............. 4Regnrig sommer i Skandinavien .......... 6Skyfysik ...................................... 7Vindyrkning i Skandinavien ..............14Storis set i øjenhøjde ....................17Når det er rigtig koldt ....................22Bøger modtaget ...........................23Klimaforandringer udvider ..............25Ensembleprognoser .......................27Nyt lys over gammelt vejr ...............38En opfølgning på Air France 447 ........41Kolonihaven ................................47Nordisk Meteorologi Møde 2011 .........48ForsidebilledetTo ambolte fra veludviklede cumulonimbusskyer møder hinanden,mens en anden gruppe CB'er anes ude i horisonten.Redaktøren befinder sig i et fly, som i et blødt drej navigereromkring det større, konvektive skykompleks.

Sommervejret 2011 var usædvanligregnrigAf Stig RosenørnSommeren 2011 var som helhedlidt lunere end normalt ogusædvanlig regnrig, næsten rekordrig.Skybrud forekom oftemed oversvømmelser, især overKøbenhavn den 2. juli, hvor derpå få timer faldt over 100 mmstyrtregn mange steder. Sommerenbød på kun få egentlige sommerdage,hvor maximumtemperaturenkom over 25 grader,ligesom det var de forholdsvishøje nattemperaturer, der isærgav en forholdsvis lun sommer.Alle tre sommermåneder varbåde lunere og vådere end normaltved fremherskende vindeomkring W. Sommerens højestetemperatur blev kun 28,2 grader,registreret på Bornholm allerede ijuni. Der var et pænt overskud afsol i juni men til gengæld megetlidt sol i august i forhold til detnormale.Pr. definition indgår vejret imånederne juni, juli og augusti sommerens vejr og for månedernei 2011 blev de vigtigstejuni juli august sommerDøgnmiddeltemperatur 15.1 (14.3) 16.4 (15.6) 16.1 (15.7) 15.9 (15.2)Døgnmiddelmax.temp. 19.2 (18.7) 20.1 (19.8) 19.8 (20.0) 19.7 (19.5)Døgnmiddelmin.temp. 11.1 (9.9) 13.0 (11.5) 12.9 (11.3) 12.3 (10.9)Abs. højeste temp. 28.2 (29.4) 27.1 (29.5) 27.6 (29.3) 28.2 (31.3)Abs. laveste temp. 2.6 (0.0) 6.2 (3.0) 4.9 (1.5) 2.6 (-0.1)Soltimer 252 (209) 171 (196) 150 (186) 573 (591)Nedbørmængde (mm) 76 (55) 113 (66) 132(67) 321 (188)Antal nedbørdøgn 13 (12) 18 (13) 23 (13) 54 (37)Sommerdagemax.temp. > 25°CHyppighed i % af blæst( ≥ 6 Bf)Fremherskendevindretning i %Fremhævede talUnderstregede tal1.2 (1.9) 1.3 (2.6) 1.2 (2.3) 3.7 (6.8)2 (5) 3 (5) 4(5) 3 (5)W: 35(29) NW: 25(12) W: 25(28): helt usædvanlige klimatal: sjældne klimatalVejret, 129, november 2011 • side 1

varmt og tørt vejr i de første4-5 dage af juni. En svag frontpasserer den 4-5. fra NW, menvejret forbliver varmt i de næste 3dage, idet varm luft efterfølgendestrømmer op over landet fra SE,hvor der den 7. registreres 28,2grader på Bornholm, hvilket i øvrigtbliver den højeste temperaturmålt i Danmark over sommeren!I løbet af den 7. trænger køligereluft ind over landet fra W medlokalt torden og regn, og denforholdsvis kølige vejrtype fraW med nu og da regn og bygerbestår frem til den 26-27. SelveSct. Hans-vejret er stor set tørtmed en del sol og temperatureromkring 15 grader om aftenenog der er rolige vindforhold. Etøstgående højtryk giver i de sidste3-4 dage forbigående tørt ogsolrigt vejr, inden en koldfrontpasserer fra W den 30.Juni måneds vejr var såledesmest tørt, solrigt og forholdsvisvarmt i flere dage i begyndelsenog i slutningen af måneden. Ellersvar vejret til dels køligt meden del regn og byger nu og da.Figur 1. Sommerens termogrammer fra region København og Nordsjælland somsammen med Vest- og Sydsjælland/Lolland/Falster havde den varmeste sommeri gennemsnit. Den røde kurve er den daglige maksimumtemperatur, den blå minimumtemperaturenog den grå normalen. Kurverne er baseret på interpolationaf stationsdata i et finmasket gridnet over regionen. Grafik: dmi.dk/Vejrarkiv.klimabeskrivende tal de i tabellenviste, idet standardnormalernefor 1961-90 er angivet i parentes.Vejrforløbet i juniEt omfattende højtryksområdeover Nordsøegnene giver solrigt,Vejrforløbet i juliI de første dage af juli dækkervarm sommerluft Nordøsteuropaog kølig luft Nordsøegneneog Centraleuropa. Ledsagetaf kraftige tordenbyger overSydsverige trænger noget af denvarme luft ned over den østligstedel af landet. Usædvanlig kraftigregn og torden dannes og rammerKøbenhavn den 2. ud påeftermiddagen. På meget korttid, et par timer, falder der op til135 mm nedbør i Botanisk have,og der forekommer meget storeoversvømmelser i store dele afden centrale bydel. I resten afjuli er vejret for det meste usta-side 2 • Vejret, 129, november 2011

Den morgen, himlen blev gul- uvejret den 27. august 2011Af Leif RasmussenFolk i det nordøstlige Sjælland,der stod tidligt op lørdag den27. august, fik en oplevelse, dergjorde indtryk på mange. Trodset udbredt skydække fremtrådtehimlen nemlig med enpåfaldende gulgrå farve (aske-,karry- eller svovlfarvet var nogleaf beskrivelserne, - døm selv efterbilledet). Farven smittede afpå landskabet, men det var ikkemuligt umiddelbart at se årsagentil den. Det fik følsomme individertil at fornemme, at nogetuheldsvangert forestod – et indtryk,der forstærkedes af en vedholdenderumlen af torden udemod sydvest, der gradvis tiltogi styrke, men slet ikke harmoneredemed himlens udseende.Det sidste blev der ændret på.Det mørknede i en sådan grad, atdet blev nødvendigt at tænde lysinden døre. Til gengæld kunneman lade sig fascinere af et festfyrværkeriaf lyn, hvis man ellershar den slags tilbøjeligheder..Satellitbilledet i figur 1 fortæller,hvad der gik for sig. En megetstor tordencelle (man kunne fristestil at sige en supercelle, menherom hersker ikke enighed) erpå vej mod nord over den sydøstligedel af landet. Billedet erinfrarødt og gengiver kolde områdersom hvide. Ifølge en radiosonderingfra Greifswald vedden tyske Østersøkyst tilladerDen nordsjællandske morgenhimmel, fotograferet fra Ølsted (vest for Hillerød)af Claus Juhl (via TV2-Vejret)Figur 1. Infrarød optagelse fra en NOAA-satellit kl. ca. 05:30 dansk sommertid.side 4 • Vejret, 129, november 2011

Figur 2. DMI’s lynregistreringer beskrev tordenvejrets fremmarch over landskabet.Figur 3. Da uvejret kulminerede over Nordsjælland, afslørede radarbilledetsnedbørintensitet en lavtrykscirkulation under udvikling over området. Hvirvlenintensiveredes over Skagerrak de følgende timer.den varme og fugtige luftmassekonvektion til mindst 12 km’shøjde, hvor temperaturen er tætpå -60 ºC. Cellen er asymmetrisk.Den er relativt skarpt afgrænsetog stejl mod øst, hvor konvektionener kraftigst, men mere diffusmod vest, henfaldssiden, hvoren ’hestemanke-struktur’ overSlesvig-Holsten tilkendegiver, atder sker udstrømning i højden.På cellens nordøstflanke kan ligeakkurat skelnes en bræmme aflave stratiforme skyer, dannet iden varme og fugtige luft. Det erden bræmme, der er årsagen tilden gule morgen.Satellitbilledet er skannet kl.ca. 05:30 dansk sommertid.Solopgangen er kl. 06:05, menallerede 20-25 minutter forudfor denne har den øverste del afskyen været solbeskinnet, hvisforudsætningen om de 12 kmholder. Havde det lave skydækkeikke været i vejen, ville manaltså fra Nordøstsjælland havehaft en imponerende udsigt tilet enormt, lysende skybjerg modsydvest, hvis farve gradvis skiftedefra purpur over rødt og gulttil hvidt. Nu måtte man lade signøje med genskæret i form afreflekteret lys, der i en kortereperiode trængte ned gennem delave skyer.Et farvespil som det beskrevneforudsætter, ud over tilstedeværetaf et lavt skylag, at man befindersig på solsiden af bygeskyen.Flottest bliver det, når solen befindersig lidt under horisonten,således at skyen belyses af dedermed forbundne rødlige farver.Den typiske fordeling af tordenbygerover døgnet gør, at ’denaskefarvede himmel’ oftest oplevesved aftenstide, altså påbygens vestside og dermed somregel ikke før, men efter bygen.Også andre skytyper end cumulonimbuskan som bekendtreflektere gult eller rødt lys, nårsolen er lige under horisonten,men lysintensiteten vil typiskvære mindre, i hvert fald i retningenvæk fra solen, og derformindre påfaldende.Alpeglød er et beslægtet fænomen.Når f.eks. nattemørketsænker sig, vil man stadig en tidkunne se sneklædte bjergtoppegløde i solnedgangens farver.Den store tordencelle var danneti nattens løb ved sammensmeltningaf to celler og var en afflere, der bevægede sig mod nordover Danmark den 26. og 27.august i grænsezonen mellemvarm og fugtig luft mod øst ogkøligere luft mod vest. Sammenlagtblev der de to dage af DMIregistreret 47.388 lynnedslag.Vejret, 129, november 2011 • side 5

Regnrig sommer i SkandinavienAf Hans Ole Wanner, DMISom de fleste nok har bemærket,og som beskrevet i forrige udgaveaf "Vejret", så var den forløbnesommer en af de mest regnfuldei mange år her i landet. På intettidspunkt oplevede vi blokeringi atmosfæren, med mange dagemed varmt og solrigt vejr. Kuni kortere perioder havde vi tørvejr, indtil fronter eller områdermed byger igen trængte ind overlandet.Ved en enkelt lejlighed stodnoget af Lyngbyvejen undervand, således at det var umuligtat komme tørskoet til og fra DMI.Også andre dele af Skandinavienhavde en usædvanlig våd sommer.Det gælder ikke mindst detøstlige Norge. Her finder vi nordensvandrigeste elv Glomma.Den munder ud ved Fredrikstadøst for Oslofjorden tæt ved grænsentil Sverige. Middelvandføringenher er ca. 700 m³/s , ogafvandingsområdet, der bl.a.omfatter Gudbrandsdalen, er ca.40.000 km², altså omtrent somDanmark.Ikke langt fra udmundingen,ca. 50 km sydøst for Oslo, passererGlomma vandfaldet ogkraftværket Vamma med enfaldhøjde på knap 30 m. P.g.a.vandkraftværket, der kan tage optil 950 m³/s , er der sjældent vandi vandfaldet, og særlig sidst påsommeren, hvor der ikke længereer sne i fjeldet, er det usædvanligtat se vandfaldet andet end tørt.Men som følge af den nedbørsrigesommer samt nogle megetvåde dage først i september, stegvandføring den 9. september til2400 m³/s i Glomma, d.v.s. atca.1450 m³/s fik lov til at bruseKort over Oslofjordområdet medVamma markeret med rødt.gennem vandfaldet. Til sammenligninger vandføringen i berømteNiagara 2800 m³/s i dagslys ituristsæsonen, og om natten oguden for turistsæsonen er den1400 m³/s, d.v.s. sammenligneligmed Glommas vandføring vedVamma.Det fortæller ikke så lidt omhvor meget regn der er kommet,når et område på størrelse medDanmark kan levere en vandmængdeder er sammenligneligmed Niagaras.KilderGlomma og Lågens Brukseierforening:www.glb.no.Glommas enorme vandmasser slippes løs i vandfaldet Vamma den 9. september,foto Hans Ole Wanner.Wikipedia artikel om Niagara:http://en.wikipedia.org/wiki/Niagara_Fallsside 6 • Vejret, 129, november 2011

I denne er r l densiteten af vand,CLWP er den totale mængde afskyvand fra bunden til toppen afskyen (CLWP er en forkortelse afCloud Liquid Water Path) og r eer den effektive skydråbe-radius.De væsenligste variable her erCLWP og r e . Således fordoblesden optiske tykkelse når mængdenaf skyvand fordobles, ogden halveres når den effektiveskydråbe-radius fordobles. Deneffektive skydråbe-radius liggertypisk mellem 4 µm og 30 µm.Det, der er væsentligt at bemærkeher, er, at den mikrofysiske parameterr e er ligeså vigtig for skyensoptiske tykkelse som den totalemængde af skyvand!Ud fra ligningen for skytransmittansses det, at næsten intetdirekte sollys kan komme igennemskyer med optiske tykkelser(t ) på over 10; igennem optisktyndere skyer vil man stadigkunne se solskiven. Dette betyderdog ikke, at der slet ikkekommer noget lys igennem skyermed høj optisk tykkelse. I tillægtil det direkte lys kommer derogså diffust lys igennem skyerne,d.v.s. lys der er spredt så detkommer fra alle retninger. På enoverskyet dag oplever vi således,at det stadigvæk er lyst, men at viikke længere kaster nogen skygger,da disse primært kommer afdet direkte sollys. Det diffuse lysafhænger også af den optiske tykkelse,men ligningerne er betydeligtmere komplicerede – isærfordi de udgør et koblet system,hvor det er nødvendigt at løseligningerne for alle niveauer i atmosfærenpå en gang for at videhvor meget stråling, der kommerned til overfladen. Denne koblingudmønter sig f.eks. i, at der kommermere diffust lys igennem enFigur 3: Det elektromagnetiske spektrum som funktion af bølgelængde fra 10 fm(gamma-stråling) op til 10 km (radio-bølger).Figur 4: Beregnede spektre af direkte sollys (røde kurver) og diffust sollys (grønnekurver) på henholdsvis en skyfri dag (A) og en dag med et tyndt skydække (B).Vejret, 129, november 2011 • side 9

Figur 5: Jordens langbølgede spektrum på en skyfri dag som funktion af bølgelængden i nm. Den grønne kurve viser strålingenfra jordoverfladen. Den røde kurve viser den stråling, der kommer tilbage til jordoverfladen fra atmosfæren. Denblå kurver viser den stråling, der slipper ud af Jordens atmosfære.sky, der ligger over en sne-hvidoverflade end en sky, der liggerover det mørke hav.Skyernes, Solens ogJordens spektreI figur 3 kan man se det elektromagnetiskespektrum, hvoraf enlille brøkdel er det som vi ser somsynligt lys med forskellige farver:Violet, blå, turkis, grøn, gul,orange og rød. Solens spektrumgår ud over det synlige spektrum,da det både har ultraviolet og infrarødstråling. Infrarød strålingfra Solen kaldes “nær-infrarødstråling” eller “kortbølget infrarødstråling”. Jordens spektrumindeholder næsten kun infrarødstråling. Kun de allervarmestesteder udsender synligt lys f.eks.lava eller ildebrande. Skyerne harogså et spektrum, d.v.s., at deresoptiske tykkelse ikke er densamme for alle bølgelængder. Idet synlige spektral-område variererskyernes optiske tykkelseikke med bølgelængden. Det erderfor vi ser skyer som hvide.Hvis vi havde været i stand tilat se nær-infrarød stråling, villeskyerne derimod have væretmeget farverige!Figur 4A viser Solens og himlenskortbølgede spektre på enskyfri dag. “Himlens spektrum”er det spektrum, som det diffuselys fra den blå himmel har. Figur4B viser spektrene af Solens direktelys og det diffuse lys underen sky på en dag med et tyndtskydække. Det der er interessantat bemærke her er, at der forde tynde skyer kommer næstenligeså meget total kortbølget strålingned til jordoverfladen, sompå den skyfrie dag! I både figur4A og 4B ses brede indhak i detnær-infrarøde spektral-område,hvor der ikke kommer strålingigennem. Disse skyldes vanddamp.De mindre indhak derses i spektrene, skyldes helium iSolens atmosfære og bl.a. ilt ogozon i Jordens atmosfære.I figur 5 kan man se Jordenslangbølgede spektre for opadrettetog nedadrettet stråling vedoverfladen og for den stråling, derslipper ud af Jordens atmosfære.Arealet mellem den grønne ogden blå kurve er pr. definition drivhuseffekteni W/m2. Indhakkene iden blå kurve skyldes drivhusgasserne:H2O, CO2, O3, CH4, m.fl.Hver af disse gasser har sit egetside 10 • Vejret, 129, november 2011

Figur 6: Et hul er opstået i en sky efter et fly har fløjet hen over denne. Skyen består af underafkølet vand (T < 0°C). Nårdette rammes af aerosoler fra flyets udstødning fryser vandet umiddelbart, hvorved noget af skyen falder ned som sne.Desuden skabes en opdrift drevet af den af frysningen frigjorte latente energi. Opdriften giver det karakteristiske hul i skyen.Figuren stammer fra en nylig artikel i Science af Heymsfield m.fl.spektrale fingeraftryk, der skyldesgassernes unikke kvantemekaniskeegenskaber. Disse spektralefingeraftryk kunne man måle medde første meteorologiske satellitteri 1960’erne. Allerede dengangvar det altså endegyldigt bevist, atCO2 har afgørende betydning forJordens energibalance. I spektralområdetomkring 10.000 nm eratmosfæren gennemsigtig. Dette“infrarøde vindue” kan bruges tilmange ting – f.eks. til at tagebilleder af, hvor meget varme derslipper ud af vore huse og dermed,hvor effektivt de er isolerede. Nårdet er skyet, blokeres det infrarødevindue og meget af strålingeni dette spektral-område bliversendt tilbage til jord-overfladen.Det er på den måde skyerne holderpå varmen om natten.SkyernesstrålingsforceringIfølge kapitlet om strålingsforceringfra den seneste videnskabeligerapport fra FNs klimapanel(Forster et al., 2007) stammerden største usikkerhed om, hvorstor indflydelse antropogenedrivhusgasser har haft på voresklima, fra vores manglendeforståelse af, hvordan aerosolerpåvirker skyers mikrofysik ellerr e . Denne usikkerhed kommerdirekte af manglende data for,hvordan skyernes optiske tykkelserhar ændret sig igennem dentidsperiode, hvori vi har observeretglobal opvarmning. Såledesmener man at øgede udslip afaerosoler i atmosfæren i denneperiode kan have øget den gennemsnitligeoptiske tykkelse afskyerne og derved dæmpet denglobale opvarmning. Dette skernår aerosolerne virker som skykondensationskerner,så skyernefår flere sky-dråber pr. kg skyvandog derved lavere r e , hvilket igenVejret, 129, november 2011 • side 11

Figur 7: Den optiske tykkelse af skyer over Nord-Vest Europa beregnet ud fra Meteosat satellit-billeder fra d. 23/7-2010 kl.15 UTC. De blå områder er der, hvor der er skyfrit. Eller er de optiske tykkelser (t) af skyerne i det synlige spektral-områdeangivet ved farverne i skalaen på højre side. De hvide farver angiver optiske tykkelser på over 250.øger den optiske tykkelse af skyerne.Der er ingen tvivl om, at mani nogle tilfælde kan påvirke skyerv.h.a. aerosoler. Et eksempel påen sky, der er påvirkelig overforsky-kondensationskerner ses ifigur 6. Det underafkølede vand(T < 0°C) i skyen er i en ustabiltermodynamisk tilstand og fryserderfor med det samme, det kommeri kontakt med en aerosolfra flyets udstødning. I andretilfælde vil ekstra aerosoler doghverken gøre fra eller til i forholdtil skyernes optiske tykkelser. Derer meget vi endnu ikke forstårom dette emne, og der er derformeget forskning, der er målrettetaerosolers effekt på skyer.Lokalt er skyer det, der påvirkerstrålingsforceringen af bådekortbølget og langbølget strålingmest. Således kan et tykt skylagpå en sommerdag dæmpe denkortbølgede strålingsforcering100 gange så kraftigt, som en fordoblingaf CO2 vil øge den langbølgedestrålingsforcering. Dettefaktum misfortolkes ind i mellemtil at påstå, at CO2 ikke har nogenbetydelig effekt for klimaeti sammenligning med skyerne.Det er ikke korrekt af to årsager.For det første er CO2 jævnt fordelti atmosfæren. Derved dækkerstrålingsforceringen fra CO2 – imodsætning til skyerne – helejordkloden på alle tidspunkter.For det andet har skyer mangemodsatrettede effekter afhængigtaf årstiden, tidspunktet pådagen og skyenes omgivelser. IDanmark bliver det koldere, nårdet er skyet på en sommerdag,men varmere når det er skyetpå en vinterdag eller om natten.Den gennemsnitlige globale strålingsforceringaf skyer er derforbetydeligt lavere end den lokaleforcering kan være. Interesseredekan læse deltaljer om den globalestrålingsforcering af skyer i enartikel af L’Ecuyer m. fl. fra 2008om resultaterne fra CloudSatsatellitten(se referencerne).At skyerne virker som etdobbelt-ægget sværd m.h.t. tilafkøling og opvarmning er ogsåværd at tænke på, når det gælderde såkaldte “geo-engineering”-projekter, hvori det påstås atskyer kan dannes/ændres kunstigtfor at køle Jorden ned. Laveskyer over Nord-Atlanten vil påen sommerdag virke afkølende,side 12 • Vejret, 129, november 2011

mens de over Grønland påsamme tidspunkt vil virke opvarmendeog øge afsmeltningenaf sne og is. Desuden vil lokaltændrede skyer ikke kunne forventesat blive, hvor de er, mensnarere at give ringvirkninger idet dynamiske atmosfæriske system,der ikke nødvendigvis vilhave den effekt man ønsker. Manbør således ikke drage forhastedekonklusioner om, hvor let deter at styre skyernes strålingsforcering.Praktiske anvendelser afskyers fysiske egenskaberI figur 7 kan man se et typiskbillede af den optiske tykkelseaf skyer over Nord-Vest Europapå en sommerdag. Der er storeområder med skyfrit, tynde skyerog tykkere skyer. Disse er i figurenmarkeret med henholdsvis blå,gråt (t > 1) og grønt (t > 10).Desuden kan man se lokale skyermed optiske tykkelser på over100 markeret med gule og rødefarver. Så store optiske tykkelserer typiske for byge-skyer, der dermedbliver lette at indentificere.Fysiske egenskaber af skyer beregnetud fra satellit-billeder kanogså bruges til at verificere deskyer, der bliver beregnede v.h.a.de numeriske vejr-modeller.Forster, P., m.fl.: “Chapter 2:Changes in Atmospheric Constituentsand in Radiative Forcing”,Climate Change 2007:The Physical Science Basis. Contributionof Working Group I tothe Fourth Assessment Report ofthe IPCC (Redigeret af Solomon,S., m.fl.). Cambridge UniversityPress, Cambridge, Storbritannien,2007.Hansen, J. E. & L. D. Travis:“Light Scattering in PlanetaryAtmospheres,” Space Sci. Rev.,1974; 16, 527-610.Heymsfield, A. J., G. Thompson,H. Morrison, A. Bansemer,R. M. Rasmussen, P. Minnis, Z.Wang, D. Zhang: “Formationand Spread of Aircraft-InducedHoles in Clouds,” Science, 2011;333 (6038): 77-81.Mischenko, M. I.: “Directionalradiometry and radiative transfer:A new paradigm,” J. Quant. Spec.Rad. Trans., 2011, in press.ReferencerT. S. L’Ecuyer, N. B. Wood,T. Haladay, G. L. Stephens, P.W. Stackhouse Jr.: “Impact ofclouds on atmospheric heatingbased on the R04 CloudSatfluxes and heating rates dataset,” J. Geophys. Res., 113;2008: D00A15.Vejret, 129, november 2011 • side 13

Vindyrkning i SkandinavienAf Tim Petersson, DMIMange mennesker forbindernok vin med et betydeligt varmereklima end det skandinaviske.Tankerne går til Middelhavet,Californien, Sydamerikaeller Australien, men faktisk ervinplanten meget mere hårdførend man skulle tro. I det sydligeTyskland har man for eksempeldyrket vin uafbrudt siden romertiden,og for nogle hundrede årsiden var der vinmarker også i denordlige dele af landet. Romernebragte formentlig også vindyrkningenmed sig til England, mender synes den at være forsvundetunder de turbulente århundreder,som fulgte efter Romerrigets faldi 400-tallet e.kr. Normannernemenes at have genindført vindyrkningi 1000-tallet, og i middelalderensynes vindyrkning athave været almindelig, i hvertfald i det sydlige England, ogman eksporterede til og med vintil Frankrig i 1100- og 1200-tallet.Klimaet i Nordeuropa var pådette tidspunkt nok lidt varmereend, hvad vi i dag kalder "normalt",dvs. gennemsnittet forperioden 1960-1990, men detvar nok ikke varmere, end det vihar oplevet gennem de seneste10-20 år. De fleste klimaforskereer desuden enige om, at de sidsteårtiers temperaturstigninger en del af en igangværendeklimaændring, som vil fortsættei årtier, selv om vi er i standtil drastisk at reducere vores udledningaf drivhusgasser i dennærmeste fremtid, på grund afden træghed, som findes i klimasystemet.Hvad betyder detfor vindyrkningens fremtid, ogvil vi være i stand til at dyrke vini Skandinavien?Vinplanten og densslægtningeNæsten al vin der produceresi dag, laves på frugten af Vitisvinifera, dvs. den europæiskevinplante, der findes i hundredvisaf forskellige kulturvarianter,fx Chardonnay, Cabernet Sauvignonog Merlot, for at nævnenogle af de mest kendte. Der ermange andre arter inden for Vitisslægten,men ingen der egner siglige så godt til at lave vin på. Trearter, som alligevel har en vis interessefor vinavlere er Vitis ripariaog V. labrusca fra det østligeNordamerika og Vitis amurensisfra det nordøstlige Asien. Dissesorter giver også spiselige druer,som også kan gæres til vin, mensmagen opfattes af de fleste ikkesom særligt behagelig. De hardog nogle meget eftertragtedeegenskaber som fx resistens overfor visse typer af sygdomme,som V. vinifera ikke tåler, og enstørre modstandsevne over forfrost. Et par af sorterne har desudenbær, der modner hurtigere,og er derfor bedre egnet til koldeklimaer med kortere somre. Forat kunne drage nytte af disseegenskaber har man i lang tid(siden slutningen af 1800-tallet)eksperimenteret med krydsningermellem vinifera-sorter og eneller flere af de andre sorter. Måletvar at producere en sort, der ersygdomsresistent, kuldebestandigog som modnes tidligt, ogsom desuden giver en vin, somsmager lige så godt, som hvis denvar lavet på nogle af de bedstevinifera-druer. Helt så langt erman ikke nået, men forskelligevarianter af disse såkaldte "hybrider"dyrkes nu rundt om iverden, især i områder hvor klimaetikke er optimalt til vinavl,som Canada, de Britiske øer ogSkandinavien. Det overvejendeflertal af al vin, der produceresi verden, er lavet på nogle afde gamle klassiske "europæiske"druesorter, og selv blandt disserene vinifera-sorter, findes dernogle enkelte der modner tidligtog kan dyrkes i et relativtkøligt klima, som i England ellerDanmark. Men de er ret modtageligeover for sygdomme sommeldug og skimmel, der let rammervinplanten i et klima somdet nordiske, hvor somrene ofteer solfattige og regnfulde.Klimaets betydningSom nævnt tidligere, har man imeget lang tid dyrket vin i fx detsydlige og centrale Tyskland, etområde som på grund af sit kontinentaleklima har lige så koldevintre som Danmark og Sydsverige,dvs. januar-middeltemperatureromkring 0 grader. Flere afside 14 • Vejret, 129, november 2011

Chardonnay druer der er blevet ramt af sygdom (sandsynligvis meldug) i den regnfulde sommer 2011(øverst).Andre klaser klarede sig dog noget bedre (nederst).de klassiske vinifera-sorter er retkuldebestandige. Rieslingdruenkan klare temperaturer ned tilomkring -20 °C i en kortereperiode. Så det er kun i de allerkoldestevintre, at vinterkuldengiver problemer i Tysklandsvinregioner. Af erfaring ved man,at mange af de mest populæredruesorter også kan overleve påfriland i det sydlige Skandinavienog også blomstre og sættefrugt. Den største udfordring forvindyrkere i vores klima er derforikke vinteren, men sommeren.Nærmere bestemt, længdenaf vækstsæsonen og den akkumuleredetemperatursum i løbetaf vækstsæsonen. For at opnå etmål for den samlede temperatursum,anvender man et begrebkaldet "graddage". Det er en generelterm, som anvendes i andresammenhænge, for eksempel tilat beregne behovet for opvarmningeller køling af huse. I vindyrkningssammenhænganven-Vejret, 129, november 2011 • side 15

des ofte tærskelværdien 10 °C,så alle dage med en gennemsnitligtemperatur over 10 °C tællesmed i graddagsummen. Regnerman per måned, anvender manaltså følgende formel:• (månedsmiddeltemperatur -10) * antallet af dage i den aktuellemånedHvis fx juni har en gennemsnitligtemperatur på 15 °C, er antalletaf graddage: (15-10) * 30 =150 graddage. Denne beregningkan foretages for alle månederne(måneder med en gennemsnitligtemperatur på under 10 °Cgiver intet bidrag til graddagssummen),og det samlede antalgraddage i løbet af en hel vækstsæsongiver så en idé om klimaetsegnethed til vindyrkning. Traditionelthar man antaget, at detkræver et årligt graddagsantal påca. 1000 for at kunne være nogenlundesikker på at få modnedruer. Selv om der findes sorter,som modnes i en kortere vækstsæsonend dette, er graddagssummenstadig et godt værktøjtil at sammenligne forskelligeklimaer og deres egnethed tilvindyrkning. Som et eksempelkan nævnes, at byen Dresden idet nordøstlige Tyskland, somer beliggende i et af de nordligstetraditionelle vinproducerendeområder, hvor man hardyrket vin siden middelalderen,har omkring 900 graddage på etår, hvis man går ud fra statistikfra perioden fra 1961-1990. Deter i god overensstemmelse med,at dette virkelig er et klima, somanses for at ligge på grænsentil at være for koldt til vindyrkning.Men på de bedst egnedesteder, med et godt mikro-klima,kan man dyrke klassiske viniferasortersom Riesling, Pinot Blancog Pinot Gris, og det har mangjort i mange hundrede år. I detsydlige Skandinavien havde vii samme periode (1961-1990)som det højeste omkring 650-700 graddage i gennemsnit påde varmeste områder. Det burdederfor være næsten umuligt atdyrke vin på en større skala påfriland i Skandinavien, i hvert faldmed traditionelle vinifera-sorter.FremtidenNu er dette dog ikke hele sandheden.Som nævnt tidligere, erdet blevet meget varmere i nyeretid. Faktisk er temperatureni store dele af Nordeuropa stegetmed næsten én grad overde sidste tyve år, og efter alt atdømme, vil temperaturen fortsættemed at stige i mindst et parårtier til på grund af træghedeni klimasystemet, selv om vi modforventning hurtigt skulle få bugtmed udledningen af drivhusgasser.Ifølge SMHI vil temperatureni det sydlige Sverige stige medomkring 2 grader frem til 2030(i forhold til normalperioden1961-1990), og det er rimeligtat antage, at nærliggende deleaf Danmark vil se en tilsvarendetemperaturstigning. Det indebærer,at dele af det sydlige Skandinavienom ca. 20 år vil havemere end 1000 graddage om året,vi vil altså få betydeligt bedreforhold til vindyrkning og enddakunne konkurrere klimamæssigtmed nogle af de klassiske tyskevindistrikter. Det er dog vigtigtat huske, at temperaturen bareer en klimafaktor, der påvirkervindruen. Mindst lige så vigtig ermængden af nedbør og antalletaf solskinstimer. Et godt eksempeler den netop forgangne sommer,som vitterligt var varmereend normalt, men som bød påmegen nedbør og mange skyer ijuli og august, hvilket forsinkedemodning af druerne og bidrogtil spredningen af sygdomme idrueklaserne (se billedet). Defleste klimamodeller synes atvære enige om, at vi i fremtidenfår noget tørrere somre og fleresolskinstimer. Men en del pegerogså på, at vi kan få mere voldsomtvejr, med øget risiko for ekstremenedbørshændelser. Klimaændringernevil naturligvis ikkekun påvirke os i Skandinavien,betingelserne for vindyrkning(som alt andet jordbrug) vil ændresig i hele verden. Man kanforestille sig, at klimaet i Middelhavsområdetkan blive for varmtog tørt for mange af de sorter,som dyrkes der i dag; de sortervil måske passe bedre i det nordligeFrankrig eller sydlige Tyskland.Andre steder kan der ogsåske store forandringer. I USA kanstaterne Oregon og Washingtonmåske overtage en stor del afden vindyrkning, der nu foretagesi Californien, hvis varmenog vandmangelen i fremtidenbegrænser mulighederne der. Defleste af Australiens største vinregionerkan blive hårdt ramt af etvarmere klima, mens Tasmanienog New Zealand formodentligvil få langt bedre vilkår end idag. Sammenfattende kan mansige, at selv om det er risikabeltat sige noget om fremtiden,synes det yderst sandsynligt, atdet globale vinkort kommer til atse meget anderledes ud om blotnogle få årtier.Oversat fra svensk af redaktionen.side 16 • Vejret, 129, november 2011

Den Østgrønlandske Storis 2010-11- betragtet i øjenhøjdeHans Christian Florian,TasiilaqSolen når Royal Arctic Lines”Irena Arctica”, da det langsomtmanøvrerer fra kaj i Tasiilaq denniende november. Fjorden erhelt isfri, der er ingen forløbereaf storisen, der skal komme drivendenordfra, og der er hellerikke islæg på selve fjorden. Deter planlagt til at være sæsonenssidste skib, og vi må herefterindstille os på, at det bliver småtmed frugt, grønt og friske varer.En lille smule godbidder kommerder dog pr. fly, men prisen er ogsåderefter. Det sidste skibs anløber planlagt efter hvorledes storisen”normalt” opfører sig, ogskibs-anløbet ligger i slutningenaf oktober eller begyndelsen afnovember.D. 11. januar 2011D. 9. november 2010Ellevte januar 2011Højst usædvanligt ankommer”Arina Arctica” til Tasiilaq. Solenkan nu ikke nå ned til fjorden,som i løbet af få dage har fået etpænt islæg. Efter en periode medtemperaturer over frysepunktet(december var ca. 6 grader varmereend 1960-90 normen) komder koldt vejr d. 06.01., hvoreftertemperaturen holdt sig under minus5 grader de næste fjortendage. Da der hverken var is i fjordeneller storis i sigte ved juletid,besluttede Royal Arctic Line atsende endnu et skib til Tasiilaq.Det tager nogen tid at forberedesådan en tur – der skal i huj oghast bestilles og lastes varer, sådet var lige med nød og næppe,at det gik. Storisens forløbere varankommet få dage tidligere, menaltså langt senere end vanligt.Tredje aprilDer er tyk fjordis, hvor man ser demange spor efter hundeslæder,snescootere og skiløbere. Tætved fjordens munding ser manåben vands revner og pakis.Ser man mod SSØ ud overhavet den ellevte april kan manVejret, 129, november 2011 • side 17

Og fremtiden – hvad kan viegentlig forvente, når der blivertruet med global opvarmning,mens vi har nogle af de koldestevintre i mands minde? Havner vii en ny istid, eller skal landbrugetomstilles til vinproduktion og turismentil solferier?Den rigt illustrerede bog erskrevet af en af Danmarks mestrespekterede videnskabsjournalister,Lars Henrik Aagaard. Hanudgav i 2006 den anmelderrostebog om verdens største naturkatastroferNår Jorden går amok oghar siden årtusindskiftet forsynetBerlingskes læsere med talrige fascinerendeartikler om vejr, klimaog jordiske katastrofer.styrrelser og nordlys. Stauninger nu tilknyttet DMI som forskeremeritus.Vildt vejr over DanmarkForfatter: Lars Henrik AagaardISBN: 978-87-9941-016-3Berlingske Medie Forlag &People’s Press 2011Artpeople.dkPris: 249 DKK, 205 siderMeterhøje stormfloder, monsterregn,orkaner og steghede somre.Det danske vejr er ikke så kedeligt,som man tror. Vildt vejr overDanmark fortæller om sande dramaeri fortiden – om dengang,Læsø roterede om sig selv ogsank i Kattegat under et gigantiskjordskælv, om storme, som forandredelandets geografi, om Vesterhavetssvar på det druknedeørige Atlantis og om isvintre såknugende, at de ændrede helenationens politiske kurs.Fra nutiden får vi de førstesamlede beretninger om askeskyenfra Island og om den skæbnesvangrelørdag i juli 2011, daDanmarks hovedstad druknedei et skybrud, som meteorologerkaldte ”den ultimative nedbørskatastrofe”.side 24 • Vejret, 129, november 2011

Klimaforandringerne udvidervejrudsigtenAf Jesper Eriksen,meteorologDen 22. august i år kunne mani Jyllands-Posten læse følgende:Klimaforandringerne er et globaltfænomen, der forårsagerørkenspredning, voldsommeoversvømmelser og ekstremevejrsituationer mange steder påkloden, men det er i det arktiskeområde, at klimaforandringerneer mest synlige med dramatiskekonsekvenser til følge. Det betyder,at den arktiske region, somfor udenforstående nærmest varutilgængelig, nu er ved at åbnesig for omverdenen med alle denye udfordringer og muligheder,som det indebærer. (Ref.1).kaldes Metarea 19 (se kort), og eret ud af fem arktiske områder, udpegetaf International MaritimeOrganization (IMO) og WorldMeteorological Organization(WMO).I en årrække har Norge udsendtdaglige vejrvarsler for storedele af Metarea 19, men det nyeer, at fra 1. juni 2011 er den delaf området, der laves udsigter for,blevet udvidet til at dække alle desteder, hvor der på et givet tidspunkter åbent vand. Endvidereer det norske meteorologiske institutnu formelt blevet udpegetsom den ansvarshavende myndighedfor vejrvarslingen i detteområde.Nordmændene skriver selv, atde markerer 1. juni 2011 som enmilepæl for sikkerheden til søsmed implementeringen af dissenye varslingsområder.Norge satser stort på det nyevarslingsområde og har blandtUden sammenhæng med denkonkrete artikel fra Jyllands-Posten,men som et resultat af dekommende års forventede følgeraf klimaforandringerne, harNorge påtaget sig at udvide detområde, man laver farvandsudsigterfor. Dette kan man læsemeget mere om i en artikel fraNMI (Ref. 2).Ser man på ansvaret for varslingenaf vejr for den nordligstedel af kloden, blev det i 2007besluttet, at Norge har ansvaretfor området nord for 65 gradersnordlig bredde (potentielt heltop til Nordpolen) og mellem 35graders vestlig længde og 30 gradersøstlig længde. Dette områdeFigur 1: Metarea 19; Norges varslingsområde i nord.Vejret, 129, november 2011 • side 25

Figur 2: Spitsbergen, Norges og Svalbardsstørste ø.andet investeret millioner i nytsendeudstyr på Isfjord Radio påSpitsbergen (se billede 2), så denye varsler kan udsendes via HFradioi de områder, som går såhøjt mod at nord, at der ikke erordentlig satellitdækning.Status er nu, at skibstrafikkento gange i døgnet vil kunne modtageopdaterede varsler om vejrog vind i alle de områder, hvor derer åbent hav, samt informationom, hvor iskanten befinder sig.En spændende artikel, som bekræfter,at der sker ting og sagermed udbredelsen af havis i Arktis,finder man på dmi.dk (Ref. 3).Havisen i Arktis når normalt sitminimum i september som slutningpå sommerens afsmeltning.Herefter sætter den kolde tid ind,hvor solen ikke mere kommer påhimlen højt mod nord, og isenbegynder at vokse. Figur 3 afslører,at minimummet for udbredelsenaf den arktiske havis siden2007 har været væsentligt lavereend gennemsnittet for perioden1979-2000. I forhold til dette harder siden 2007 ”manglet” et arealaf isen svarende til Grønlands ellerto gange Skandinaviens areal.Referencer1: ”En ny strategi for Arktis”.Artiklen fra Jyllands-Posten kanlæses her: http://jp.dk/opinion/kronik/article2520650.ece2: ”Varsler for større dele af Arktis”.Artiklen kan læses her:http://met.no/Varsler+for+st%C3%B8rre+deler+av+Arktis.b7C_w7zQWp.ips3: Dokumentation af nyt arktiskis-regime:http://www.dmi.dk/dmi/2011_dokumenterer_nyt_arktisk_isregimeFigur 3: Den samlede arktiske isudbredelse i 2011, 2010, 2008 og 2007 samt den gennemsnitlige udbredelse for perioden1979-2000. De fire farvede kurver viser, at sommerens isudbredelse efter 2007 har fundet et nyt og lavere niveau. Grafikog data NSIDC.side 26 • Vejret, 129, november 2011

EnsembleprognoserAf Henrik Feddersen, DMIIndledningDe som har haft fornøjelsen afat skulle aflevere fysikrapporteri gymnasiet, har med stor sandsynlighedbandet over den obligatoriskedel af rapporten somomhandler usikkerheden ved forsøget.Her er det hensigten ateleven skal vurdere alle elementeraf usikkerhed ved forsøget forherefter at udlede noget om densamlede usikkerhed for resultatetaf forsøget. Hvis forsøget giverdet forventede resultat, er detdog fristende at springe let henover denne del af rapporten. Iden virkelige verden er vurderingaf usikkerhed imidlertid en afgørendedel af ethvert fysikforsøg,da man jo ellers ikke vedom man kan stole på resultatetaf forsøget. Ofte vil fysikerenangive usikkerheden i form afkonfidens-intervaller eller ”errorbars.”For numeriske vejrprognoser,fx beregnet med HIRLAM-modellen,har man et tilsvarendeproblem: Uden en vurdering afprognosens usikkerhed ved manikke om kan stole på den.Den erfarne meteorolog vilnok have en ide om usikkerhedenbaseret på den aktuelle vejrsituation,men der vil være situationerhvor det ikke umiddelbart er til atsige i hvor høj grad man kan stolepå den numeriske prognose, fxfordi vejrsituationen er megetustabil eller fordi man gerne vilforudsige vejrudviklingen længerefrem i tiden; se i øvrigt entidligere artikel i Vejret (Eriksen,2009).En numerisk vejrprognose eret såkaldt begyndelsesværdiproblem,hvor man på basis af en giventilstand (begyndelsesværdi)af den modellerede atmosfæreregner sig frem til tilstanden pået senere tidspunkt. Den amerikanskemeteorolog Ed Lorenzdemonstrerede imidlertid (Lorenz,1963) hvordan ubetydeligeforskelle i begyndelsestilstandenkunne føre til fuldstændig forskelligetilstande nogle dage senere– det som siden er blevetkaldt ”sommerfugle-effekten,”efter et foredrag som han holdtmed titlen ”Does the flap of abutterfly’s wings in Brazil set offa tornado in Texas?” (foredragetstitel var i øvrigt ikke en han selvhavde fundet på og skal forståssåledes at hvis sommerfuglenikke havde påvirket atmosfærenmed sine vinger, så ville tornadoenmåske ikke udviklet sig iTexas, men et andet sted elleroverhovedet ikke).Lorenz’ opdagelse betyder atder er en grænse for vejrets forudsigelighed:Uanset hvor god enmodel man har og hvor godt mankender atmosfærens tilstand, vilman kun kunne forudsige vejretet vist antal dage frem. Detbetyder ikke at det i praksis erumuligt at forudsige vejret, blotat prognosen bliver mere usikkermed tiden for til sidst ikke at indeholdebrugbar information. Lorenz(1965) estimerede på basisaf en simpel model grænsen forvejrets forudsigelighed til at væreca. to uger. Dette svarer ganskegodt til vores erfaring mednumeriske vejrprognoser, menfortæller os stadig ikke hvor storusikkerheden er på den enkelteprognose.En måde at angribe problemerpå hvor der er usikkerhed mht.inputdata (her: begyndelsesværdier),er at bruge den såkaldteMonte Carlo metode, hvor manantager en vis usikkerhed på inputdata,sampler tilfældigt i overensstemmelsemed denne usikkerhed,kører modellen for hvertsample og ender med en sandsynlighedsfordelingfor outputdata.Denne metode er desværreikke umiddelbart anvendelig ipraksis for numeriske vejrprognoser,dertil er der for mange inputdata(observationer) i forholdtil hvor meget computerkraft detkræver at køre modellen.En numerisk vejrprognosekræver en begyndelsesværdi foralle tilstandsvariable i alle punkteri det tre-dimensionale gitter hvoriprognosen beregnes. Denne begyndelsestilstandberegnes vedat assimilere de observationer(målinger) der er tilgængeligefor det pågældende tidspunkt ogbetegnes analysen. Leith (1974)foreslog at generere et ensembleaf prognoser ved at perturbereVejret, 129, november 2011 • side 27

analysen tilfældigt, dvs. ændreden en lille smule, et antal gangeog køre modellen med de forskelligebegyndelsesbetingelser. Detviste sig hurtigt (Hollingsworth,1979) at det ikke er optimalt atperturbere tilfældigt, bl.a. forditilfældige perturbationer giver”ufysiske” tilstande af modelatmosfærensom modellen filtrerervæk, og de enkelte medlemmeraf ensemblet vil ikke afvige retmeget fra hinanden, fx megetmindre end to prognoser fra forskelligemodeller.I stedet er der blevet udvikletmetoder der genererer perturbationerder til at begynde medgiver en udvikling der hurtigt bevægersig væk fra den udvikling,der følger fra den uperturberedeanalyse (Mureau et al., 1993;Toth & Kalnay, 1993). Dissemetoder har været anvendt operationeltsiden begyndelsen af1990’erne til beregning af mellemfristedeensembleprognoserhvis formål først og fremmester at vurdere usikkerheden i densynoptiske vejrudvikling, typisk2-7 dage frem i tiden. ECMWFsom er en af pionererne på ensembleområdet,har i mange årkørt to ensembler i døgnet hvorhvert ensemble indeholder 51medlemmer.En ensembleprognose eraltså en samling af individuelleprognoser – medlemmeraf ensemblet – som hver isærhar samme gyldighedsområde.Hvert medlem angiver en muligvejrudvikling. Ideelt set burdehvert medlem repræsentere udviklingersom på forhånd er ligesandsynlige, men i praksis vilmedlemmet der er baseret påden uperturberede analyse væremere sandsynligt end de øvrigemedlemmer. I forbindelse medensembleprognoser er det i øvrigtblevet kutyme at referere til deforskellige numeriske prognosersom hhv. deterministiske, kontrolog perturberede. Med dendeterministiske prognose menesen traditionel numerisk prognose(som regel i så høj opløsning somens computerkræfter rækker til)som ikke bidrager til en probabilistisk(dvs. sandsynligheds-)prognose ved at være en del afet ensemble. Kontrolprognoseneller -kørslen er sædvanligvis baseretpå samme model som dendeterministiske prognose, men ien lidt grovere opløsning, hvorvedman får mulighed for at køreflere parallelle prognoser, altså etensemble. Kontrolkørslen betegnesnogle gange også somden uperturberede prognosei modsætning de perturberedeprognoser. Tilsammen udgørkontrolkørslen og de perturberedeprognoser ensemblet. Oftevil man generere to perturberedeensemblemedlemmer ad gangenved hhv. at lægge den samme perturbationtil analysen og trækkeden fra, således at det samledeensemble ender med at bestå afet ulige antal medlemmer.En ensembleprognose indeholderen masse information,og det bliver hurtigt uoverskueligtat skulle følge med i eksempelvis51 prognoser, så deter nødvendigt at komprimere informationen,fx ved at præsentereensembleprognosen som ensandsynlighedsprognose der erberegnet ved at tælle op hvorstor en brøkdel af ensemblemedlemmerneder overskrider en vistærskelværdi i hver gittercelle imodellen eller ved at betragteensemblemiddelværdien, dvs.gennemsnittet af ensemblemedlemmerne.Hvis man opfatter enprognose som bestående af etforudsigeligt signal samt nogetuforudsigelig støj, vil signaletideelt set være det samme i alleensemblemedlemmer, hvorimodstøjen vil være forskellig,og dermed vil middelværdien afensemblemedlemmerne dæmpestøjen, men bibeholde signalet.En af de vigtigste opgaver for nationalemeteorologiske institutter,herunder DMI, er at forudsige”farligt” vejr, fx kraftig nedbøreller stormvejr. Her kan ensembleprognoserogså hjælpe. Dervil ofte være betydelig usikkerhedmht. intensitet og placering, ogi nogle tilfælde vil den deterministiskeprognose – selvom dener baseret på seneste version afmodellen i højere opløsning endensemblemodellen og som i detlange løb giver den gennemsnitligtbedste numeriske prognose– ikke indeholde en mulig udviklingaf ”farligt” vejr. Her kanensemblet få en alarmklokke tilat ringe og give meteorologenen tidlig indikation af risikoen forfarligt vejr. Bemærk at ensemblemiddelværdienikke er velegnet idenne forbindelse, da de mereekstreme vejrudviklinger ofte kunvil være at finde i et mindretal afensemblemedlemmerne og derforikke vil fremgå tydeligt nårde indgår i et gennemsnit, hvorflertallet af medlemmerne ikke erekstreme.Numeriske modeller der brugestil at forudsige vejret adskilligedage frem i tiden, dækkerhele kloden og er naturligvismere krævende at køre end enmodel som kun dækker et begrænsetområde og som kun skalforudsige vejret op til to dageside 28 • Vejret, 129, november 2011

frem i tiden, sådan som fx DMI’sHIRLAM-model. Dette udnyttestil at køre de lokale modeller ihøjere opløsning end de globalemodeller, hvilket alt andetlige giver bedre mulighed for ennøjagtig beskrivelse af fx kraftignedbør og stormlavtryk. Dettegælder for såvel deterministiskeprognoser som ensembler, ogda det er en kendt sag at forudsigelseaf konvektive systemersom fx tordenbyger kan væreoverordentlig usikre, er der godgrund til også at køre ensembleprognoserbaseret på lokalemodeller i høj opløsning. Deter dog først i de senere år attilstrækkeligt kraftige computereer kommet indenfor rækkeviddefor de nationale meteorologiskeinstitutter. På DMI har instituttetsCray-XT5 supercomputersåledes gjort det muligt at udvikleog køre et ensemblesystembaseret på HIRLAM.I det følgende vil jeg kort beskriveDMI’s ensembleprognosesystemsamt illustrere hvordandet har håndteret nogle af sommeren2011’s mange kraftigenedbørshændelser.DMI’s ensembleprognoserDMI’s ensembleprognosesystemer baseret på HIRLAM-modellensom er en såkaldt limited-areamodel, dvs. det er en model somer indlejret i en anden model,hvorfra den får randbetingelser.Figur 1 viser domænet somanvendes til ensembleprognoserne.Den horisontale opløsningi ensemblekonfigurationener 0.05° eller godt 5km, og vertikalter atmosfæren inddelt i 40lag fra overfladen til 10hPa (ca.30km over havet). Denne konfigurationsvarer til hvad DMI iFigur 1. Domænet som anvendes til DMI's ensembleprognoser.begyndelsen af 2009 kørte somsin deterministiske prognose.Den ydre model er ECMWF’sglobale model.Usikkerheden ved begyndelsesbetingelserneantagesat være sammenlignelig medprognosefejlen for en kort prognose.Derfor bruges perturbationersom er proportionale medprognosefejlen, dvs. forskellenmellem prognose og analyse(gældende for samme tidspunkt)for de seneste 6- og 12-timersprognoser.Denne metode erkendt som scaled lagged averageforecasting (Hou et el., 2001).Den er let at implementere, ogresultaterne er tilfredsstillendesammenlignet med andre mereavancerede metoder, men metodensstore ulempe er at det kuner muligt at generere få perturberedebegyndelsesbetingelser.Perturberede randbetingelserbaseret på ECMWF-kørsler kan iøvrigt genereres på fuldstændiganalog vis.Det er ikke kun usikkerhedenomkring begyndelses- ograndbetingelser der bidragertil den samlede prognoseusikkerhed.Også usikkerheder ogbegrænsninger i selve modelformuleringen,især vedrørendede såkaldte parametriseringer affysiske processer som foregår påskalaer som ikke kan repræsentereseksplicit i modellen, bidragertil prognoseusikkerheden. Forat inkludere modelusikkerhedenkøres HIRLAM-modellen i halvdelenaf ensemblemedlemmernemed én type parametriseringerfor kondensation og konvektionog i den anden halvdel med enanden type parametriseringer.Der er ligeledes mulighed for atkøre med to forskellige versioneraf overflademodelleringen, ogendelig er der mulighed for atperturbere hele bidraget fra allede fysiske parametriseringer, dvs.bidrag fra kondensation, konvektion,stråling, turbulens etc. påstokastisk vis for på den måde atinkludere den usikkerhed der er ide fysiske parametriseringer. Nogetlignende har været anvendti mange år i ECMWF’s ensemblesystem(Buizza et al., 1998).Ved at kombinere modelkonfigu-Vejret, 129, november 2011 • side 29

ationerne med de perturberedebegyndelsesbetingelser opnår vitotalt set 25 medlemmer i DMI’sHIRLAM-ensemble. Ensemblesystemetkører fire gange i døgnet,ligesom de fleste af DMI’søvrige numeriske vejrmodeller,dvs. der køres 100 ensemblemedlemmeri døgnet, hvilketer omtrent samme antal somkøres med ECMWF’s ensembleprognosesystem.DMI’s ensemblesystem blevoperationaliseret i april 2011 oghar således kørt hele den vådesommer 2011. De væsentligsteanvendelsesområde har væretsom et værktøj som DMI’s meteorologerhar adgang til i forbindelsemed varsling af kraftig regnog skybrud, men der er også mulighedfor at se punktprognoserfor nedbør fra ensemblesystemetpå DMI’s Byvejr (www.dmi.dk/dmi/index/danmark/byvejr_danmark.htm)hvis man markererboksen for ”Vis usikkerhed pånedbør.” Figur 2 viser et eksempelpå en prognose fra ”Byvejr.”Højden af en søjle angiver denmaksimale timenedbør i ensembletfor den aktuelle lokalitet;farverne findes ved at rangordneensemblemedlemmerne efter timenedbør,således at den lysestefarve anvendes for de laveste oghøjeste 10%, den lidt mørkerefarve for de næstlaveste og næsthøjeste15% og den mørkestefarve for de midterste 50% afmedlemmerne. De lyseste delevil ofte udfylde den største del afsøjlerne, men de repræsentereraltså kun i alt 20% af ensemblemedlemmerne(og heraf denøverste, interessante del enddakun 10%), så sandsynlighedenfor at det kommer til at regne såmeget som angivet ved den lysestedel af søjlen er altså ret lille.Det er mest sandsynligt at detkommer til at regne ca. så megetsom angivet ved den gule stregi søjlen, medianen som adskillerhalvdelen af ensemblemedlemmernemed mindst nedbør frahalvdelen med mest nedbør. Bemærkat det er muligt at det tilethvert tidspunkt er mest sandsynligtat det ikke vil regne retmeget samtidig med at der erstor sandsynlighed for at det pået eller andet tidspunkt i forløbetvil regne kraftigt, fx hvis der errisiko for kraftige byger i løbet afdagen, uden at den store sandsynlighedvil fremgå af Byvejr.Dette er ikke en fejl ved ensembleprognoserne,men illustrerer atdet ikke er trivielt at præsentereen ensembleprognose, så manfår al den information man måtteønske på en enkel og overskueligmåde.En klassisk anvendelse af ensembleprognoserer til beregningaf sandsynligheder. Sandsynlighederneberegnes ved i enhvergittercelle ved overfladen i modellenat tælle op hvor stor endel af medlemmerne i ensembletder forudsiger en bestemt begivenhed,fx mere nedbør end24mm/6h som er grænsen for”kraftig regn.” Ved beregning afsandsynligheder for kraftig regnog skybrud vil man ofte væreude for at hændelserne er megetlokale (i modellen såvel som iden virkelige verden), hvilket betyderat man finder relativt småsandsynligheder, selvom et stortantal medlemmer faktisk forudsigerbegivenheden. Årsagentil de små sandsynligheder erat begivenhederne i de enkelteensemblemedlemmer kun i ringegrad overlapper hinanden, fx kandet være at ét medlem forudsigerkraftig regn i København,et andet i Roskilde og et tredje iHillerød, etc. Sandsynlighedenfor kraftig regn lige der hvor manbefinder sig, er således ikke retstor, men sandsynligheden forkraftig regn et eller andet sted iregionen kan sagtens være megetstørre, og da det typisk erden sidste type regionale sandsynlighederder er relevante forde varsler som meteorologerneudsender, er det nødvendigt atberegne sandsynligheder på enanden måde end den simple optællingder er beskrevet ovenfor.Vi har modificeret beregningenaf sandsynlighederne ved i en-Figur 2. Eksempel på en punktprognose fra DMI's Byvejr, hvor nedbørssøjlerne erbaseret på en ensembleprognose. Se teksten for uddybende forklaring.side 30 • Vejret, 129, november 2011

Figur 3. Sandsynlighedsprognoser hhv. uden og med forudgående opskalering(se tekst) for mere end 50mm regn på 6 timer gældende for den 2. juli 2011 omaftenen. Sandsynligheder i procent.hver gittercelle at tælle op hvorstor en del af ensemblemedlemmerneder forudsiger begivenhedeni en omegn af gittercellen.Forskellen mellem den simple,lokale sandsynlighed og den opskalerede,regionale sandsynligheder illustreret i Fig. 3 hvor deranvendes en cirkelformet omegnmed en radius på ca. 40km tilberegning af regionale sandsynligheder.Eksemplet i Fig. 3 eri øvrigt taget fra det ekstremtkraftige skybrud over Københavnden 2. juli 2011, ligesom flere afde efterfølgende eksempler.Ensemble-eksempler frasommeren 2011Skybruddet den 2. juli er alleredebeskrevet i to artikler i sidstenummer af ”Vejret” (Vejen,2011; Nielsen, 2011). De konvektiveceller der gav anledningtil det voldsomme skybrud harformodentlig en ret begrænsetforudsigelighed, og man skalderfor ikke forvente at skybruddetkan forudsiges flere dage iforvejen. Prognoserne 24 timerfør skybruddet antyder dog atkraftig regn er mulig, og det gælderbåde i DMI’s deterministiskemodel og i flere medlemmer iensembleprognosen. Figur 4viser opskalerede sandsynlighederfor kraftig regn (mere end24mm/6h) baseret på ensembleprognosesystemetfor prognosermed starttidspunkt mellem1. juli kl. 18UTC og 2. juli kl.6UTC. I figuren er medtagetde sandsynlighedsprognoserder har det kraftigste signal overKøbenhavnsområdet, og manbemærker hvordan tidspunktetfor hvornår den kraftige nedbørover København forventes, variererfra kørsel til kørsel. Alle tresandsynlighedsprognoser viserdog en risiko på mindst 30% forkraftig nedbør i løbet af aftenenden 2. juli. Her er vist sandsynlighederfor kraftig regn, da dissesandsynligheder i almindeligheder noget mere robuste end sandsynlighederfor skybrudsagtigregn, men i tilfældet den 2. juligiver ensembleprognoserne næstenlige så høje sandsynlighederfor skybrudsagtig regn som forkraftig regn (ej vist).Bemærk i øvrigt hvordan manfornemmer den eksplosive udviklingved at sammenligne deforholdsvis store sandsynlighederi Fig. 4c med de små sandsynlighederi prognosen gældendetre timer tidligere (Fig. 5).Vejret, 129, november 2011 • side 31

Subjektivt vurderet har sommerensensembleprognoser fungerettilfredsstillende. For langtde fleste af sommerens mangekraftige regnvejr har der værettydelige signaler i de opskaleredesandsynlighedsprognoser. Oftehar der været sammenfald mellemde højeste sandsynlighederog de største nedbørsmængder,men i enkelte tilfælde er den kraftigenedbør faldet ved siden af deområder som prognoserne vistesom de mest sandsynlige medfejlagtige varsler til følge. Figur6 viser en sandsynlighedsprognosefor et tilfælde hvor et lavtrykbevæger sig mod Bornholmfra nordøst, og hvor der korrektblev varslet kraftig regn forBornholm. På figuren er udoversandsynlighedsfeltet også vistobserveret 12-timers nedbør foret antal målestationer. Bemærkdet lokale maksimum for såvelsandsynlighed for kraftig nedbørsom for observeret nedbøri Nordtyskland. Bemærk ogsåat sandsynligheden for kraftignedbør i den øvrige del af Danmark,hvor man på intet sted vari nærheden af kraftig nedbør, ermindre end 10%, hvorfor der korrektikke blev varslet her.Den 27. august om morgenenblev en stor del af Sjælland nogetuventet ramt af et ret kraftigt tordenvejr(omtalt s. 4). At kraftigetordenbyger ville blive dannetsydvest for Danmark på grænsenmellem meget varm og noget køligereluft og tage en retning modlandet var tydeligt i prognoserne,men i flertallet af ensemblemedlemmerne– og især i de tidligeprognoser – var det Jylland ogFyn som ville blive ramt af dekraftige byer, ikke Sjælland. Figur7 viser et udpluk af sandsynlig-Figur 4a øverst, 4b i midten og 4c nederst. Sandsynligheder (opskalerede) forkraftig nedbør d. 2. juli 2011 om aftenen fra prognoser fra 1. juli 18 UTC og fra2. juli 0 UTC og 6 UTC.side 32 • Vejret, 129, november 2011

Figur 5. Sandsynlighedsprognose fra kraftig nedbør d. 2. juli 2011 om eftermiddagen.Sammenlign med prognosen gældende tre timer senere (vist i Fig. 4c).hedsprognoser gældende for den27. august om morgenen. Deter værd at bemærke at sandsynlighedenfor kraftig nedbør overSjælland er over 20% i den senesteensembleprognose, og somsådan er ensembleprognosenikke forkert. Begivenheder somforudsiges med lav sandsynlighed,skal indtræffe en gang imellem,ellers skulle sandsynlighedenvære nul. Problemet opstårnår sandsynlighedsprognosen erbeslutningsgrundlag for at træffeen beslutning, her hvorvidt derskal varsles for Sjælland ellerej. Her står man i det åbenlysedilemma at hvis man varsler alleredeved lave sandsynligheder,vil man ganske vist ramme defleste af de tilfælde man gerne vilvarsle, men til gengæld må manacceptere hyppige falske alarmer.Omvendt kan man undgå mangefalske alarmer ved først at varsleved høje sandsynligheder, menså risikerer man ikke at varslehvor man burde. Tærsklen forhvornår man vil varsle afhængeraltså af hvilket forhold man ønskermellem forventede korrektevarsler (”hits”) og manglendevarsler og falske alarmer. Detteforhold afhænger igen af omkostningerneder er forbundet med etvarsel (uanset om den varsledehændelse indtræffer eller ej) sati forhold til de udgifter der erforbundet med at hændelsenindtræffer uden at være varslet.Verifikation afensembleprognoserneTil brug for en systematisk verifikationaf ensembleprognosernesevner til at forudsige kraftignedbør sammenlignes 12-timersakkumuleret nedbør fra målestationermellem standardtidspunkterne6UTC og 18UTCmed prognose-sandsynlighederfor mere end 25mm/12h. Ét eksempeler vist i Fig. 6, et andeti Fig. 8 for prognosen fra den2. juli 6UTC. De målte nedbørsmængderer vist med tal påfiguren, idet målinger fra nærtliggendemålestationer er slåetsammen, så det er max-værdienaf disse nærtliggende målingerder vises. Figuren illustrerer atder er god overensstemmelsemellem lokaliteter hvor progno-Figur 6. Sandsynlighedsprognose (opskaleret) fra 29. juli 2011, 0 UTC gældende18 timer frem for mere regn end 25mm på 12 timer. Observeret nedbør i mm ervist med tal.Vejret, 129, november 2011 • side 33

Figur 7a øverst, 7b i midten og 7c nederst. Sandsynlighedsprognoser (opskalerede)for kraftig regn fra d. 26. august 2011, 6, 12 og 18 UTC gældende for d. 27.august om morgenen, hvor især Sjælland blev ramt af kraftig, skybrudsagtig regn.sen giver høje sandsynlighederog lokaliteter hvor der er måltmeget nedbør, men figuren illustrererogså nogle problemermed verifikation af kraftig nedbør,nemlig at pga. den storevariation i nedbørsmængderne,selv inden for små områder, vilder for mange målestationer væreforudsagt en høj sandsynlighedfor nedbør, hvor der ikke målesså meget nedbør,. Hvis man villave en fair sammenligning mellemforudsagte sandsynlighederog målte nedbørsmængder, børman lave en opskalering af målingernepå lignende måde som forprognoserne. Det vil imidlertidkræve et meget tættere netværkaf målinger og vil formentlig førstblive realiseret når vi har adgangtil pålidelige estimater fra nedbørsradarer(Vejen, 2011). Indtilda må vi forvente at en standardverifikationaf opskaleredesandsynligheder for kraftig nedbør,vil vise falske alarmer for endel stationer, selvom prognosenegentlig er god nok som værktøjtil varsling af kraftig regn.Sammenhængen mellem hits(her: korrekt forudsagt nedbørstørre end 25mm/12h) og falskealarmer kaldes ”relativeoperating characteristic” og ervist i Fig. 9. For at kunne taleom hits og falske alarmer skalsandsynlighederne (som her eropskalerede som beskrevet ovenfor)”kollapses” til ”varsel” eller”ikke varsel.” Punkterne påkurven angiver hvilken tærskelder er anvendt: Øverste punktangiver ”hit rate” og ”falsk alarmrate” hvis der varsles når mindstet medlem forudsiger mere end25mm/12h; næste punkt gælderhvis der varsles når to eller fleremedlemmer forudsiger mere endside 34 • Vejret, 129, november 2011

25mm/12h, etc. ”Hit rate” erdefineret som antallet af hits divideretmed antallet af observeredebegivenheder for et sæt udvalgtemålestationer, mens ”falsk alarmrate” er defineret som antalletaf falske alarmer divideret medantallet af ikke-begivenheder. Johøjere en tærskel der anvendes,jo lavere bliver både ”hit rate”og ”falsk alarm rate.” For at prognoserneskal have nogen nytte,skal ”hit raten” som minimumvære større end ”falsk alarm raten”,dvs. kurven skal ligge overdiagonalen i Fig. 9, og jo tættereden kommer på den perfekteprognose, hvor ”hit raten” er 1,og der ingen falske alarmer er,jo bedre. Bemærk at med denret høje tærskel på 25mm/12hvil langt de fleste målinger væreunder 25mm/12h, og følgeligvil ”falsk alarm raten” være lilleselvom der er flere falske alarmerend hits.Kurven i Fig. 9 er sammenlignetmed en tilsvarende beregningaf ”hit rate” og ”false alarmrate” for DMI’s deterministiskeprognoser (også opskalerede forat opnå en fair sammenligning).De deterministiske prognoser giverkun anledning til et enkeltpunkt, og vi noterer os at punktetfor de deterministiske prognoserligger meget tæt på kurvenfor ensembleprognoserne, mengiver ikke den samme fleksibilitetmht. varsling. For eksempelgiver de deterministiske prognoserkun en hit rate på knap 0.6,hvilket nok er lidt lavere end mankunne ønske, hvorimod ensembleprognosernegiver mulighedfor at varsle, så den forventede”hit rate” bliver højere, hvis mankan acceptere flere falske alarmer.Hvis man ønsker en høj ”hit rate”Figur 8. Sandsynlighedsprognoser (opskalerede) fra 2. juli 2011, 6 UTC gældendehhv. 12 og 24 timer frem for mere regn end 50mm på 12 timer. Observeret nedbøri mm er vist med tal.og en lille ”falsk alarm rate” såman ligger tæt på punktet (0,1)i Fig. 9, bør man varsle alleredenår 3-4 medlemmer af ensembletforudsiger mere end 25mm/12h,dvs. ved en sandsynlighed påomkring 15%.Hvis vi betragter hits og falskealarmer for de otte danske varslingsregioner(se regionerne påhttp://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/varsler/varsler-2.htm),finder vi for 18-timers ensembleprognoserfra sommeren 2011kurverne vist i Fig. 10. Kurverneviser hhv. hits, falske alarmer og”misses” (de tilfælde hvor derfalder 25mm på 12 timer udenVejret, 129, november 2011 • side 35

Hit rate10.90.80.70.60.50.40.30.20.1Ensemble, 80km upscaling, T+18hS03, 80km upscaling, T+18h00 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1False alarm rateFigur 9. Sammenhængen mellem hit rate og falsk alarm rate for mere end 25mmpå 12 timer for 18-timers ensembleprognoser fra sommeren 2011 gældendefor 75 danske målestationer. Trekant-markøren gælder for deterministiske S03-prognoser. Både ensemble- og deterministiske prognoser er opskaleret med enopskaleringsdiameter på ca. 80km.at det er forudsagt i prognoserne)afhængig af hvilken sandsynlighedstærskelman kræver for atville varsle. Vi ser at tærsklenfor hvornår man får flere hits endfalske alarmer ligger på omkring45-50%, dvs. hvis man i sommeren2011 kun havde varsletnår sandsynligheden i ensembleprognosenoversteg 50%, kunneman forvente at få flere hits endfalske alarmer. Til gengæld måtteman have accepteret en del fleremanglende varsler end hits. Detilsvarende opskalerede deterministiskeprognoser gav 38 hits, 66falske alarmer og 28 manglendeforudsigelser. Sammenlignesmed kurverne i Fig. 10, ses altsåat det koster flere falske alarmer atopnå 38 hits med de deterministiskeprognoser end det er tilfældetmed ensembleprognoserne.På baggrund af den ovenståendeverifikation er anbefalingen tilDMI’s meteorologer at sandsynlighederpå mellem 20 og 50%er et tegn på at der muligvis skalPrecipitation > 25 mm/12h, JJA 2011varsles, og at sandsynligheder påover 50% bør føre til udsendelseaf et varsel om kraftig regn ellerskybrud. I vurderingen bør naturligvisogså indgå al den øvrigeinformation som meteorologenhar til rådighed.Casesside 36 • Vejret, 129, november 2011605040302010Fremtidsudsigter forensembleprognoserDMI’s ensembleprognosesystemblev taget i brug i foråret 2011, såerfaringerne er ret begrænsede,men der tegner sig dog et billedeaf to fremtidige anvendelsesområder:Dels til varsling afekstremt vejr i form af regn omsommeren og blæst og sne omefteråret og om vinteren, dels tilbrugere som forstår at udnyttesandsynlighedsinformationen tilbeslutningstagning, fx indenforvindenergisektoren. Erfaringernemed at forudsige kraftig regn ogskybrud har været overvejendepositive. Ensemblesystemet erselvfølgelig begrænset af de begrænsningersom modellen oganalysesystemet det er baseretpå, måtte have, og derfor har viogså set prognoser der ændrersig fra en kørsel til den næste(se evt. eksemplet i Fig. 7), ogprognoser der har ramt ved sidenRegional hits, misses and false alarms, 25mm/12h, T+18h, JJA 201170HitsFalse alarmsMisses00 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1Probability thresholdFigur 10. Hits, falske alarmer og manglende forudsigelse 18 timer i forvejen afmere end 25mm nedbør på 12 timer for de danske varslingsregioner for sommeren2011 afhængig af tærsklen for hvornår der varsles.

af. Men her skal man huske på atalternativet, nemlig de deterministiskeprognoser ikke er bedre,tværtimod. I takt med at modellerog analyser bliver forbedret,vil ensembleprognosesystemetogså blive bedre. Det er minoverbevisning at kortfristede ensembleprognosesystemersomDMI’s er kommet for at blive, ogat de i de kommende år vil blive etvigtigt værktøj for meteorologer,specielt i de situationer hvor derer risiko for ”farligt” vejr.LitteraturBuizza, R., M. Miller and T.N.Palmer, 1998: Stochastic representationof model uncertaintiesin the ECMWF ensemble predictionsystem. Quart. J. R. Meteorol.Soc. 125, 2887-2908.Lorenz, E.N., 1963: Deterministicnonperiodic flow. J. Atmos.Sci. 20, 130-141.Lorenz, E.N., 1965: A study ofthe predictability of a 28-variableatmospheric model. Tellus17, 321-333.Mureau, R., F. Molteni and T.N.Palmer, 1993: Ensemble predictionusing dynamically conditionedperturbations. Quart. J. R.Meteorol. Soc. 119, 299-323.Nielsen, N.W., 2011: Skybruddetover København den 2. juli2011. Vejret 128, 12-22.Toth. Z, and E. Kalnay, 1993:Ensemble forecasting at NMC:the generation of perturbations.Bull. Amer. Meteorol. Soc. 74,2317-2330.Vejen, F., 2011: Tropisk styrtregnover København den 2. juli 2011.Vejret 128, 1-11.Eriksen, J., 2009: Om vejrets (u)forudsigelighed. Vejret 120, 27-36.Hollingsworth, A., 1979: An experimentin Monte Carlo forecasting.In Proceedings of Workshopon Stochastic DynamicForecasting, ECMWF, Reading,UK.Hou, D., E. Kalnay and K.K.Droegemeier, 2001: Objectiveverification of the SAMEX ’98ensemble forecasts. Mon. Wea.Rev., 129, 73-91.Leith, C., 1974: Theoretical skillof Monte Carlo forecasts. Mon.Wea. Rev. 102, 409-418.Vejret, 129, november 2011 • side 37

Det historiske hjørneNyt lys over gammelt vejrAf Leif RasmussenMan bliver klog på vejret ved afat kigge på vejrkort. Allerbedster det selv at plotte vejrobservationernepå kortet og bageftergøre sammenhængene tydeligeved at analysere resultatet medblyanten i den ene hånd og viskelædereti den anden.En af de første til at udøve denpraksis på systematisk vis varNiels Henrik Cordulus Hoffmeyer,som allerede, før han i 1872fik til opgave at bestyre det nyoprettedeMeteorologisk Instituti København, var levende interessereti vejret. Det stod på dettidspunkt klart, ”at retningen fravest mod øst var en grundlovfor vejrets bevægelse”. Med denviden tog Hoffmeyer initiativettil indsamling af vejrobservationerfra hele det nordatlantiskeområde og på grundlag herafat fremstille daglige isobarkort.Fremstillingen forudsatte datafra skibenes logbøger, som kommed posten, og produktionen afdet enkelte kort skete derfor medmange måneders forsinkelse oghavde således ”kun” forskningsmæssiginteresse.At Hoffmeyer selv fik et be-Figur 1. Verdens første globale vejrkort fra den 1. januar 1871 00UTC. Trykket er anført i Pascal. Danmark (øverst tilvenstre) havde under indflydelse af et højtryk over østlige Østersø vind fra sydøst. Yderligere data kan findes på denanførte hjemmeside.side 38 • Vejret, 129, november 2011

Figur 2. To rekorder belyst af ’moderne vejrkort’ fra 1907. Øverst: Den 23. januarmåltes i Skagen det højeste lufttryk, der er registreret i Danmark: 1062,5 hPa.Nederst: En lille måned senere, den 20. februar, fulgte så det laveste, registreredelufttryk, 943,9 hPa, også i Skagen. Trykfaldet svarer til det, man vil opleve ved atbevæge sig op til ca. 950 meters højde. På de let udjævnede kort er de hvide linierisobarer og de farvede felter den estimerede højde i dekameter af 500 hPa-fladen.tydeligt udbytte af aktivitetenbekræftede han i et foredrag i1877 (gengivet i Geografisk Tidsskrift’sførste bind), hvor han påfremragende vis redegjorde foren ”føhnperiode” i Vestgrønland,der strakte sig fra den 25.november til den 3. december1875. Hans efterfølger på postensom bestyrer, Adam Paulsen,gik i 1887 i en artikel i sammetidsskrift’s bind 9 kraftigt i rettemed den måde, hvorpå ”Kapt.Hoffmeyer har … ment at kunneforklare den høje Temperatursom fremkommen ved Vinde,der oprindelig stamme fra Atlanterhavetøst for Grønland”,en forklaring, som iflg. Paulsensargumentation simpelthen var”en fysisk Umulighed”. HvadPaulsen bl.a. overså, var nok,at Hoffmeyer beskrev en vejrsituationpå stor skala af længerevarighed (i dag ville vi tale om en’højtryksføhn’), mens Paulsenisær tog udgangspunkt i de kortvarigeforløb, han havde oplevetunder sit ophold i Godthaab/Nuuk i 1882-83 (som man analogtkunne kalde ’lavtryksføhn’).Hoffmeyer-kortene (i internationalterminologi blot ”H-kortene”)blev i første omgang udarbejdetgennem seks år. Datoenfor det første, 1.9.1869, opfattessom skelsættende i meteorologienshistorie. Ulykkeligvis dødeinitiativtageren ”midt i sin AldersBlomst og sin Krafts usvækkedeFylde” i 1884, kun 47 år gammel,men hans pionerindsats blevsenere genoptaget af DeutscheSeewarte i Hamburg i foreningmed det danske MeteorologiskeInstitut for endelig at strande kortfør Første Verdenskrigs udbrud.Efter dette blev den omsiggribendetelegrafiske udvekslingaf vejrdata, og langt senereindførelsen af elektronisk databehandling,nye milepæle imeteorologien. Forbedret observationsteknik,udvikling af numeriskemodeller til beskrivelseaf atmosfærens opførsel og etstadigt voksende kendskab tildens ”virkemåde” satte meteorologernei stand til fra et givettidspunkt at skue såvel fremadsom tilbage i vejrforløbet, somVejret, 129, november 2011 • side 39

ekendt dog med visse begrænsninger.Disse færdigheder har gennem desenere år ligget til grund for fremstillingaf re-analyser af gamledata. Navnlig i USA har manværet aktiv på området og deti en sådan grad, at man (dvs.NCEP, National Centers for EnvironmentalPrediction, og CIRES,Cooperative Institute for Researchin Enviromental Sciences)her i 2011 har set sig stand atoffentliggøre globale re-analysertilbage til 1871 med en tidsopløsningpå 6 timer. Ved tilvejebringelsener alt, hvad der kan støvesop af vejrdata fra fortiden, medmoderne analyseværktøjer lagtind i et gitter, som herefter udgørgrundlaget for udtegning aff.eks. vejrkort. Det siger sig selv,at beskrivelsen af vejret i f.eks.Nordgrønland for 140 år siden,da sidenhen uddøde eskimoervar alene om at kende landetsudstrækning, kun kan være et estimat– et state of the art produkt.Alligevel er samlingen af de mereend 200.000 vejrkort interessant,som H-kortene var det, for såvelmeteorologer som klimatologer,f.eks. ved at bidrage til belysningaf ekstremt vejr før og nu. Den erogså interessant for almindeligtdødelige, såsom historisk interesserede.Hvilken rolle spilledevejret for eksempel, da Hitler’s offensivpå østfronten led skibbrudforan Moskva’s porte i december1941 (se evt. Vejret nr. 54, side30), eller da Mylius Erichsen’sslædehold bukkede under for detarktiske vejrlig i Nordøstgrønlandi november 1907 (Vejret nr. 20,side 6, her eksempler på H-kort)…?Supplerende oplysningerData’ene i fuld opløsning kanhentes her:http://www.esrl.noaa.gov/psd/cgi-bin/db_search/DBSearch.pl?Dataset=NOAA-CIRES+20th+Century+Reanalysis+Version+2&group=0&submit=SearchEt eksempel er gengivet i figur 1.Kort-udsnit tilpasset europæiskebrugere (dog kun for 00 utc-terminen,se eksempler i figur 2) eraf det tyske site wetterzentrale.de lagt frem her:http://www.wetterzentrale.de/topkarten/fsreaeur.htmlGamle numre af Geografisk Tidsskrift(1877-2002) findes her:http://www.tidsskrift.dk/bladring.jsp?mode=1&id=1De to artikler i Vejret, der henvisestil, kan hentes her:h t t p : / / w w w . d a m s .dk/?Medlemsbladet_Vejret:Arkivside 40 • Vejret, 129, november 2011

Air France Flight 447- en opfølgningAf Thomas Mørk Madsen,meteorologOm aftenen d. 31. maj 2009letter Air France 447 fra Riode Janeiros Galeão lufthavnmed kurs mod Paris Charles deGaulle. Kl. 02:02 forlader kaptajnencockpittet og erstattesaf en assisterende styrmand. 6minutter senere foretager piloterneen kursændring på ca. 10grader til bagbord, formodentligfor at undgå et område medkraftige ekkoer på vejrradaren.Kl. 02:10, sandsynligvis efter atpitotrørerne er stoppet til vedgennemflyvning af et områdemed iskrystaller i luften, bliverhastighedsmålingerne ugyldigeog de automatiske systemer frakobles.Luftfartøjets bane i luftenbringes ikke under kontrolaf de to styrmænd, og flyet gåri et stall, som varer ved indtilflyet rammer havoverfladen kl.02:14.Søndag d. 1. maj 2010 lokalisererden franske havarikommisons(BEA) eftersøgningshold de“sorte” bokse fra Air France 447på bunden af Atlanterhavet ca.7 km fra flyets oprindelige rute.I de efterfølgende uger undersøgerBEA boksene og offentliggørløbende deres opdagelser. Herfølger en beskrivelse af eftersøgningenaf de sorte bokse og engennemgang af aktiviteterne icockpittet under de sidste 20minutter af flyvningen fra Riode Janeiro mod Paris. Alle tiderer angivet i UTC, og teknisketermer og forkortelser forklaressidst i artiklen.Fund af vraget og de sortebokse på havbundenDen 10. juni 2009 begyndte eftersøgningenaf de sorte bokse.Eftersøgningsholdet bestod af 5skibe fra den franske flåde inklusiven undervandsbåd og 3skibe chartret af BEA, og fremtil d. 10 juli 2009 eftersøgte deområdet omkring det formodedenedstyrtningsområde. I ca. enmåned efter et havari afgiver desorte bokse en lyd, som manlyttede efter med udstyr stillettil rådighed af den amerikanskeflåde. Eftersøgningen gav dogikke noget positivt resultat, såman indledte den anden fase afeftersøgningen, hvor man anvendteaktivt sonarudstyr for atkortlægge havbunden, men hellerikke det gav noget brugbartresultat. BEA nedsatte derfor eninternational gruppe, hvor ogsåAir France og Airbus blev inkluderet.Den internationale gruppegik i gang at kortlægge de objekter,der var fundet på overfladeni både tid og rum, og ved hjælpaf havmodel var man i stand tilat simulere strømningsforholdeti interesseområdet fra d. 1. juni2009 og frem til det tidspunkt,hvor de sidste dele af flyet blevfundet på overfladen. På baggrundaf disse oplysninger vargruppen i stand til at bestemmeen horisontal sandsynlighedsfordelingfor positionen af vraget,som indsnævrede det oprindeligeeftersøgningsområdes arealpå 17.000 km 2 til omkring 2.000F-GZCP Airbus A330-200 der havarerede som Air France flight 447. Fotograf:Pawel Kierzkowski.Vejret, 129, november 2011 • side 41

De sorte bokse, som i virkeligheden er orange, for at de nemmere kan skelnes fra andre vragdele og det naturlige miljø,hvori de er endt. Boksen til venstre er en Cockpit Voice Recorder, som optager al lyd i cockpittet, både radiokommunikation,men også samtaler og baggrundsstøj i cockpittet. Til højre har vi Flight Data Recorderen, som optager alle relevante parametrefra flyvemaskinen, det være sig instrumentudlæsninger og positioner på fx gashåndtag, sidestick, trimhåndtag osv.km 2 . Eftersøgningszonen ligger1.100 km fra den brasilianske kystpå den midtatlantiske højderygi et område med meget kuperetterræn og havdybder på mellem700 og 4.600 m.I februar 2010 chartrede BEAet amerikansk og et norsk skibsamt en fjernstyret undervandsbåd,og udstyrede disse med detmest højteknologiske eftersøgningsudstyr,som var i stand tilat fungere på havdybder ned til6.000 m. D. 29. marts 2010 lagdeskibene fra land, og frem til d. 25.april 2010 kortlagde de omkring4.500 km 2 , dog uden at lokaliserevraget. D. 30, april 2010 står mantil søs igen og kortlægger dennegang to områder, der støder optil det oprindelige eftersøgte område,men man eftersøger ogsådet oprindelige område endnu engang, da høj søgang under denoprindelige eftersøgning havdeforringet datakvaliteten. Frem tild. 24. maj 2010 eftersøger manområdet igen og igen og udviderendda området, så man i althar gennemsøgt næsten 6.300km 2 , men man finder stadig ikkevraget.Næsten et år senere, d. 23.marts 2011, sejler man igen afsted fra Brasilien med kurs modde tidligere gennemsøgte områder,og søndag d. 3. april 2011kan man fra skibet fortælle, atman har lokaliseret vragdele fraet fly, og BEA bekræfter, at deter vragdele fra AF 447 en AirbusA330-200. D. 1. og 2. maj 2011bjærges de to sorte bokse, ogde sendes af sted til BEA’s hovedkontori Frankrig, hvor manstraks går i gang med at analysereboksenes data.De sidste to minutter icockpittetKl. 01:55: Kaptajnen vækker denanden styrmand for selv at fålidt hvile.Placeringen af vraget på havbunden er angivet med rødt, og flyets oprindeligerute er indtegnet med orange.Mellem kl. 01:59:32 og 02:01:46overhører kaptajnen briefingenmellem de to styrmænd, underhvilken PF gør opmærksom på, atturbulens i grader, som de netophar oplevet, meget vel også kanforekomme længere fremme, dade er i et skylag, som de ikke eri stand til at stige op igennem,fordi temperaturen falder langsommereend forudsagt*.side 42 • Vejret, 129, november 2011

og auto-thrust og PF bekendtgør,at han har kontrollen med flyet.Flyet begynder at rulle mod højreog PF giver left nose-up input.Stall-advarslen aktiveres to gangei træk. De rekorderede parametreviser et drastisk fald fra omkring275 knob til 60 knob i den hastighed,der vises i det venstrePFD (Primary Flight Display), oget øjeblik senere vises det sammei backupsystemet ISIS.Air France Flight 447s rute efter den forlader Brasiliens nordøstkyst med de senesteca. 20 minutters flyvning fremhævet i de to underpaneler i højre side af figuren.Kl. 02:06.04 fortæller PF kabinepersonalet,at om to minutterflyver de ind i et område, hvorflyet vil være mere uroligt end iøjeblikket, og at de skulle væreopmærksomme. Han tilføjede, athan ville vende tilbage til dem såsnart de var ude af det turbulenteområde igen.Kl. 02:08:07 siger PNF, at demåske skal lægge ruten en smulelængere til venstre for deres aktuellekurs. Flyet indleder et langsomtvenstredrej, der placererflyet på en kurs ca 12 grader fraden oprindelige. Turbulensgradenstiger lidt og besætningenbeslutter sig for at reducere hastighedentil ca. Mach 0,8.Kl. 02:10:05 frakobles autopilotKl. 02:10:16 siger PNF, at dehar mistet hastighederne, underforstået,at de ikke længerehar gyldige hastighedsmålinger,og derefter siger han “alternatelaw”. Alternate law er en tilstandi moderne Airbus-fly, som overdrageren større grad af kontroltil piloten. I Alternate law er derikke nogen beskyttelse fra flyetsside mod, at piloten bringer flyet ifor høj indfaldsvinkel i forhold tilluftstrømmen, men stall-advarslenaktiveres, når gyldige værdieraf indfaldsvinklen overskrider envis grænse.Grafer over udlæste parametre fra Flight Data Recorderen. Her er vist pitch attitude (vinkel i forhold til vandret), piloternesrulle-input og den resulterende rullevinkel.Vejret, 129, november 2011 • side 43

Flyets pitch attitude (hældningi forhold til vandret) stigergradvist til over 10 grader, og flyetbegynder at stige. PF giver næsened-inputsog skiftevis venstreog højre rulle-inputs. Den vertikalehastighed, som har nået7000 fod i minuttet, falder til700 fod i minuttet og rulningenvarierer mellem 12 gradertil højre og 10 grader til venstre.Hastigheden vist på den venstreside af panelet stiger drastisk til215 knob (mach 0,68). Flyet varpå det tidspunkt i en højde afca 37.500 fod og den rekorderedeindfaldsvinkel var omkring4 grader.Fra kl. 02:10:50 prøver PNF fleregange at kalde kaptajnen tilbagetil cockpittet.Kl. 02:10:51 aktivers stalladvarslenigen. Gashåndtageneblev placeret i TO/GA (take-off/go-around) positionen og PFvedbliver med at give næse-opinputs.Den rekorderede indfaldsvinkel,på ca. 6 grader vedalarmeringsniveau, fortsættermed at stige. Den trimbare horisontalestabilisator passerer fra3 til 13 grader næse-up på omkring1 minut og forbliver i densidste position indtil flyvningenophører.Kl. 02:11:40 kommer kaptajnentilbage i cockpittet. I de efterfølgendesekunder bliver alle måltehastigheder ugyldige, og stalladvarslenophører.Note: Når de målte hastighederer under 60 knob, betragtes demålte værdier af indfaldsvinklensom værende ugyldige og systemettager ikke højde for dem. Nårde målte hastigheder er under 30knob, betragtes hastighedsmålingernei sig selv som værendeugyldige.Højden var omkring 35.000 fod,indfaldsvinklen på over 40 graderog den vertikale hastighedvar på -10.000 fod i minuttet.Flyets pitch-vinkel overskred ikke15 grader og motorernes N1 vartæt på 100 %. Flyet var udsat forrulle-oscillationer, der i periodernådede op på 40 grader. PF gavet input på sidesticket til venstreog up i ca. 30 sekunder.Kl. 02:12:02 siger PF, at hanikke har flere indikationer, ogPNF siger, at de ikke har nogengyldige indikationer. På dettidspunkt er gashåndtagene iIDLE-positionen, og motorernesN1 var på 55 %. Omkring 15sekunder senere giver PF næsened-inputs.I de efterfølgendeøjeblikke falder indfaldsvinklen,hastighederne bliver gyldige igenog stall-advarslen aktiveres igen.Kl. 02:13:32 siger PF, at de nårtil niveau 100 (10.000 ft). 15 sekundersenere giver begge pilotersamtidige inputs gennem deressidesticks og PF siger “værsgodu har kontrollen”.Indfaldsvinklen, når den var gyldig,var konstant over 35 grader.Rekorderingerne stopper kl.02:14:28. De sidste rekorderedeværdier er en vertikalhastighedpå -10.912 fod i minuttet, enhastighed i forhold til overfladenpå 107 knob, en pitch-vinkel på16,2 grader næse-op, rullevinkelpå 5,3 grader til venstre og enmagnetisk kurs på 270 grader.Den ovenstående beretninggiver en beskrivelse af et fly, derfalder med omkring 10.000 fod iminuttet, og rammer havoverfladenmed en horisontal hastighedpå 107 knob. Flyet er i en stall-Omkring 15 sekunder senereøges den viste hastighed påstandby-instrumenterne drastisktil 185 knob; det var konsistentmed de andre rekorderede hastigheder.PF fortsætter med at givenæse-up inputs. Flyets højde nårsit maksimum på ca. 38.000 fodmed pitch-vinkel og indfaldsvinkelpå 16 grader.Indfaldsvinklen, i figuren her markeret med α, er vinklen mellem vingen ogden relative luftstrøm. En vinge kan derved godt have en positiv indfaldsvinkel,selvom vingens hældning i forhold til vandret er negativ, fx i en situation, hvorflyet synker pga. lav hastighed.side 44 • Vejret, 129, november 2011

situation, hvor man normalt givergas og næse-ned-inputs forat mindske indfaldsvinklen ogøge hastigheden, men piloternegiver næsten hele tiden i forløbetnæse-op-inputs og slækkerpå gashåndtaget.Piloterne er i følge den franskehavarikommission trænet imanøvrer i forbindelse med upålideligeeller ugyldige hastighedsindikationer,men træningen erforegået med udgangspunkt i,at hastighedsmålingerne mistesi lav højde. Under sådanne forholder den korrekte procedureat hæve næsen til mellem 10 og15 grader. I stor højde derimodvil stall-advarslen allerede bliveaktiveret ved indfaldsvinkler påover 4 grader.Stall og korrigerendemanøvrerInden for flydedynamik er etstall en reduktion af opdriftskoefficientenidet indfaldsvinklenoverstiger en kritisk grænse,den kritiske indfaldsvinkel, somtypisk ligger omkring 15 graderfor fastvingede fly. Dette kan skeved, at man enten hæver næsenfor højt i sit luftfartøj eller sænkerhastigheden til en for lav værdi.I et stall sker der fysisk det,at luftstrømmen hen over envinge i en neutral position erlaminar over hele vingeprofilen,og derved i kraft af Bernoullisprincip skaber et dynamisk laveretryk over vingen og således giveropdriften. Når indfaldsvinklenøges, vil luftstrømmen overvingen begynde at separere sigfra overfladen ved bagkanten afvingen, og i takt med at indfaldsvinklenøges yderligere, vil denneseparation arbejde sig frem modforkanten af vingen, hvorvedluftstrømmen hen over vingenbliver mere og mere turbulent.Til sidst bliver opdriften for lilletil at bære flyet og det begynderat synke gennem luftmassen.Piloten skal i en erkendt stallsituationsænke næsen på sit flyog om muligt øge hastighedenfor at mindske indfaldsvinklen ogderved genvinde vingens opdrift.Hvis flyet er kontrollerbart og ien tilstrækkelig stor højde, er detnormalt muligt at komme ud afet stall og genvinde kontrollenover flyet.Men hvorfor gør piloterne påAir France 447 tilsyneladendedet modsatte af normal stallprocedure?I den foreløbige redegørelsemener man, at en del afproblemet tilsyneladende var, atpiloterne troede, at de fløj for hurtigtog derfor gav næse-op-inputsfor at sænke hastigheden. Da dervar mange iskrystaller i toppenaf cumulonimbusskyerne, somde gennemfløj, har disse krystallerssammenstød med flykroppenutvivlsom øget støjniveaueti cockpittet, hvilket også hørespå baggrundsstøjen i cockpittet.Piloterne har ikke været bekendtemed lyden af iskrystaller og harfejlagtigt troet, at det var en forhøj hastighed gennem luften, dergav den øgede støj. Det kunnevære forklaringen på deres adfærd,men at de ikke erkender, atde befinder sig i et stallet luftfartøjkan imidlertid undre.Opsummering ogafslutningUd fra de oplysninger, som BEAhar offentliggjort, virker detovervejende sandsynligt, at AirFrance flyvning 447 er styrtet nedsom et resultat af et langvarigtstall fra stor højde. Efter at deautomatiske systemer frakoblespga. ugyldige hastighedsmålinger,ender flyet i en situation,hvor det ikke længere er i standtil at bære sig selv, og piloterneformår ikke at bringe flyet ud afdenne situation.Den endelige havarirapportforventes først klar i løbet af2012, så der foreligger endnuikke nogen endelig, officiel forklaringpå, hvorfor flyet enderi en stall-situation.Vejret spilleren rolle i forløbet, da iskrystalleri toppen af cumulonimbusskyen,som flyet gennemflyver, tilstopperpitotrørene og dermed gørhastighedsmålingerne ugyldigeog som konsekvens leder til enudkobling af automatikken. Mendet faktum alene kan næppe værehele forklaringen på havariet.Jeg vil anbefale den interesseredelæser at kigge nærmerepå den foreløbige redegørelse fraden franske havarikommission,da den rummer langt flere oplysninger,end det var muligt atkomme ind på i denne artikel.Supplerende oplysningerForebyggende tiltag fra AirFrance efter havariet• Man har ekserimenteret medforskellige fabrikater af pitotrør,og har nu installeret en type,som er mindre sårbar over foriskrystaller, og efterfølgendehar man monteret dem på allefly i flåden. Andre flyselskaber,heribland SAS, har også skiftettil dette fabrikat.• Alle piloter hos Air France hargennemgået intens simulatortræningi manøvrer i forbindelseVejret, 129, november 2011 • side 45

med upålidelige hastighedsmålingerog stall i stor højde. Emnetvejrradar og iskrystaller er ogsåbehandlet grundigt.Forebyggende tiltag framyndigheder og Airbus• Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur(EASA) har gennemgåetAirbus' retningslinjerfor håndtering af situationermed upålidelige hastighedsmålingerog har konkluderet at deer udmærkede. EASA anbefalerdog, at alle operatører af Airbusflygennemgår yderligere træningi manuel håndtering af flyet.• Da indfaldsvinklen under cruisei stor højde er tæt på grænsen foraktivering af stall-advarslen, ogda manuel håndtering af flyet i ensådan situation nemt kan bringeflyet ind i et stall, og da piloternepå Air France 447 tilsyneladendealdrig erkendte fuldt ud, at de vari en stall-situation, anbefaler denfranske havarikommission, at detundersøges nærmere, om oplysningerom indfaldsvinkel skalvære umiddelbart tilgængelig forpiloterne i cockpittet.Tekniske termer og forkortelserPF: Pilot Flying, piloten der aktivthar kontrollen over flyetPNF: Pilot Non-Flying, pilotender assisterer PF og som regelstår for radiokommunikation mv.Pitotrør: Små metalrør på sidenaf flyet som måler det statiskeog dynamiske lufttryk, som såbruges til at beregne hastighedengennem luften.Mach-tal: Forholdet mellemden aktuelle hastighed og lydenshastighed under de aktuelle forhold.N1: Den procentvise rotationshastighedaf de forreste kompressorbladei forhold til denmaksimale rotationshastighed.Et direkte mål for, hvor megetmotorerne yder.ISIS: Integeret Standby InstrumentSystem. Et system der fungereruafhængigt af de primæreinstrumenter på baggrund afseparate pitotrør.Sidestick: I modsætning til Boeingog de fleste andre flyfabrikanter,styres et Airbusfly med etapparat, der ligner et traditioneltjoystick - et sidestick. Sidesticketsidder ud mod skroget, så kaptajnenstyrer med venstre hånd ogstyrmanden således med højrehånd.Slutnoter* Piloterne siger, at de ikke eri stand til at bringe flyet til enstørre højde, da temperaturenfalder langsommere end forudsagt.Bag denne påstand liggerdet forhold, at den maksimalehøjde, hvormed et fly kan opretholdesin højde afhænger afluftens massefylde.Massefylden er omvendt proportionalmed lufttemperaturen,så når temperaturen ikke falderlige så hurtigt som forudsagt,betyder det, at massefylden ikkestiger hurtigt nok. Massefyldener dermed lavere end forudsagt,og det bevirker, at de ikke kanflyve så højt, som de havde planlagtpå baggrund af det meteorologiskemateriale, de havde tilrådighed under planlægningen afflyvningen.Referencer3. foreløbige rapport: http://www.bea.aero/docspa/2009/f - c p 0 9 0 6 0 1 e 3 . e n / p d f / f -cp090601e3.en.pdfPræliminær vejranalyse fra Meteo-France: http://www.bea.aero/en/enquetes/flight.af.447/preliminary.analysis.of.meteorological.conditions.pdfside 46 • Vejret, 129, november 2011

Skybruddet d. 2. juli 2011- betragtet lidt fra siden...Lørdag d. 2. juli 2011 rammesStorkøbenhavn af et af de størsteskybrud i mands minde. Redaktørensad i sin kolonihave i Rødovreog kunne sidst på eftermiddagenbetragte en imponerendeambolt nærme sig østfra. Cumulonimbus-kompleksetrykkedeind over kolonihaveforeningenog efterlod mange oversvømmedehaver.Vejret, 129, november 2011 • side 47

Nordisk Meteorologi Møde 2012- sæt kryds i kalenderen allerede nuAf Jesper Eriksen, bestyrelsesmedlemi DaMSI 2012 er det Danmarks tur tilat arrangere Nordisk MeteorologiMøde (NMM), DaMS harpåtaget sig ansvaret for at få dethele stablet på benene og efterat Henrik Voldborg gennem enårrække har været trofast DaMS´repræsentant til NMM, har jegnu taget over.Detaljerne er langt fra tilrettelagtendnu, men datoen er dog fastlagt.NMM 2012 bliver afholdtden første uge i juni, dvs. framandag 4/6 til og med om formiddagenfredag 8/6.Planen er at hele arrangementetbegynder med en reception/Coctailpartysent mandag, for lige atfå hilst på hinanden. Det er ogsåfastlagt at det meste kommer tilat foregå i København evt. meden enkelt dag i Roskilde.Arrangementskomiteen, sombestår af stort set hele DaMS´bestyrrelse, har vedtaget atder vil være følgende emner tilNMM: Arktisk meteorologi ogklima (inkl. ocean og havis),luftkvalitet og modellering, solvulkan-klima,vejrformidling ogmeteorologens rolle i fremtiden.Planen er at der under NMMskal være en masse foredrag,som henvender sig til alle medinteresse inden for vejr og klima.Målsætningen er at invitere nogenaf de førende Skandinaviskeforskere til at fortælle om deresforskning, forhåbentlig med indslagfra alle de nordiske lande.Arrangementskomiteen er i øjeblikketi gang med at finde ud afhvilke personer der skal inviterestil at holde foredrag, og vi er ogsåved at undersøge hvilke lokalitetervi kan bruge. Når vi ved merevil der komme mere informationi Vejret, samt på DaMS hjemmeside.Vi håber på at se så mangesom muligt til NMM 2012.side 48 • Vejret, 129, november 2011

Julemøde iDansk Meteorologisk SelskabOnsdag den 14. december 2011 kl. 19.00Sted: Auditoriet DMI, Lyngbyvej 100, DK-2100 København ØMød op ved DMI's hovedindgang 10 min førTV-meteorologi i DanmarkDer er de seneste år sket en hel del inden for formidling af vejrudsigter ogvarsler på de forskellige fjernsynskanaler. DaMS har derfor inviteret JesperTheilgaard fra DR – Vejret, Andreas Nyholm fra TV2 -vejret og Jesper Eriksenfra DMIs Web-TV. De tre vil give en beskrivelse både af logistik og mereteknisk/faglige detaljer omkring den daglige procedure. Altså hvorledes erbemanding og vagter på den ene side og på den anden, hvilke formidlingsteknikkerder er i spil. Der vil desuden blive set på hvilke observationsdatader præsenteres ved formidlingen (fx satellit og radar) og ikke mindst denumeriske prognosedata, der ligger til grund for udsigternes meteorologiskfaglige kvalitet. Endelig vil der måske blive løftet nogle slør for de fremtidigeplaner?Efter de tre indlæg, vil vores tidligere formand Aksel Walløe Hansen somoplæg til en afsluttende debat give en faglig vurdering af hvilke ting, der skalvære opfyldt, for at en vejrudsigt af borgeren bliver opfattet som brugbar.Dette er jo ikke altid det samme som at vejrudsigten meteorologisk fagligter optimal!Traditionen tro slutter vi af med en julevejrudsigt, hvor Aksel Walløe Hansenlægger ud med sit bud på julevejret, og efterfølgende supplerer Andreas Nyholm,Jesper Theilgaard og Jesper Eriksen med deres bud på vejrudviklingenhen mod juledagene.DaMS serverer i løbet af arrangementet gløgg og æbleskiver.Vel mødt!BagsidebilledetUdsigt over fjorden i Tasilaq i Østgrønland. Billedet stammerfra artiklen Storis i øjenhøjde. Læs mere på side 17.

Dansk Meteorologisk Selskabc/o G. Ayoe AdalgeirsdottirBuus HansenRolfsvej Sofus Francks 5, 2.tv. Vænge 22, st.tv.2000 FrederiksbergReturneres ved varig varig adresseændringDansk Meteorologisk Selskab