Den morgen, himlen blev gul- uvejret den 27. august 2011Af Leif RasmussenFolk i det nordøstlige Sjælland,der stod tidligt op lørdag den27. august, fik en oplevelse, dergjorde indtryk på mange. Trodset udbredt skydække fremtrådtehimlen nemlig med enpåfaldende gulgrå farve (aske-,karry- eller svovlfarvet var nogleaf beskrivelserne, - døm selv efterbilledet). Farven smittede afpå landskabet, men det var ikkemuligt umiddelbart at se årsagentil den. Det fik følsomme individertil at fornemme, at nogetuheldsvangert forestod – et indtryk,der forstærkedes af en vedholdenderumlen af torden udemod sydvest, der gradvis tiltogi styrke, men slet ikke harmoneredemed himlens udseende.Det sidste blev der ændret på.Det mørknede i en sådan grad, atdet blev nødvendigt at tænde lysinden døre. Til gengæld kunneman lade sig fascinere af et festfyrværkeriaf lyn, hvis man ellershar den slags tilbøjeligheder..Satellitbilledet i figur 1 fortæller,hvad der gik for sig. En megetstor tordencelle (man kunne fristestil at sige en supercelle, menherom hersker ikke enighed) erpå vej mod nord over den sydøstligedel af landet. Billedet erinfrarødt og gengiver kolde områdersom hvide. Ifølge en radiosonderingfra Greifswald vedden tyske Østersøkyst tilladerDen nordsjællandske morgenhimmel, fotograferet fra Ølsted (vest for Hillerød)af Claus Juhl (via TV2-Vejret)Figur 1. Infrarød optagelse fra en NOAA-satellit kl. ca. 05:30 dansk sommertid.side 4 • Vejret, 129, november 2011
Figur 2. DMI’s lynregistreringer beskrev tordenvejrets fremmarch over landskabet.Figur 3. Da uvejret kulminerede over Nordsjælland, afslørede radarbilledetsnedbørintensitet en lavtrykscirkulation under udvikling over området. Hvirvlenintensiveredes over Skagerrak de følgende timer.den varme og fugtige luftmassekonvektion til mindst 12 km’shøjde, hvor temperaturen er tætpå -60 ºC. Cellen er asymmetrisk.Den er relativt skarpt afgrænsetog stejl mod øst, hvor konvektionener kraftigst, men mere diffusmod vest, henfaldssiden, hvoren ’hestemanke-struktur’ overSlesvig-Holsten tilkendegiver, atder sker udstrømning i højden.På cellens nordøstflanke kan ligeakkurat skelnes en bræmme aflave stratiforme skyer, dannet iden varme og fugtige luft. Det erden bræmme, der er årsagen tilden gule morgen.Satellitbilledet er skannet kl.ca. 05:30 dansk sommertid.Solopgangen er kl. 06:05, menallerede 20-25 minutter forudfor denne har den øverste del afskyen været solbeskinnet, hvisforudsætningen om de 12 kmholder. Havde det lave skydækkeikke været i vejen, ville manaltså fra Nordøstsjælland havehaft en imponerende udsigt tilet enormt, lysende skybjerg modsydvest, hvis farve gradvis skiftedefra purpur over rødt og gulttil hvidt. Nu måtte man lade signøje med genskæret i form afreflekteret lys, der i en kortereperiode trængte ned gennem delave skyer.Et farvespil som det beskrevneforudsætter, ud over tilstedeværetaf et lavt skylag, at man befindersig på solsiden af bygeskyen.Flottest bliver det, når solen befindersig lidt under horisonten,således at skyen belyses af dedermed forbundne rødlige farver.Den typiske fordeling af tordenbygerover døgnet gør, at ’denaskefarvede himmel’ oftest oplevesved aftenstide, altså påbygens vestside og dermed somregel ikke før, men efter bygen.Også andre skytyper end cumulonimbuskan som bekendtreflektere gult eller rødt lys, nårsolen er lige under horisonten,men lysintensiteten vil typiskvære mindre, i hvert fald i retningenvæk fra solen, og derformindre påfaldende.Alpeglød er et beslægtet fænomen.Når f.eks. nattemørketsænker sig, vil man stadig en tidkunne se sneklædte bjergtoppegløde i solnedgangens farver.Den store tordencelle var danneti nattens løb ved sammensmeltningaf to celler og var en afflere, der bevægede sig mod nordover Danmark den 26. og 27.august i grænsezonen mellemvarm og fugtig luft mod øst ogkøligere luft mod vest. Sammenlagtblev der de to dage af DMIregistreret 47.388 lynnedslag.Vejret, 129, november 2011 • side 5