Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
REPORTAGEHESTENS SIDSTE REJSENår hesten skal herfra er der mangespørgsmål der skal tages stiling til. Foreksempel forsikringsforhold og om denskal slagtes eller aflivesINDLEDNING<strong>Hestens</strong> <strong>sidste</strong> <strong>rejse</strong>AF JOURNALIST ANNE METTE HOLM HALVORSENDet er ofte en tung beslutning,når den dag kommer,hvor hesten ikke kan mere pågrund af alder, akut sygdomeller kroniske lidelser. Hvadskal man huske, og hvordanforegår det, når hesten skalud på sin <strong>sidste</strong> <strong>rejse</strong>?De færreste lades uberørte, nårde skal sige farvel til en hest, dehar kendt og arbejdet tæt sammenmed i måske flere år. I densituation er der mange forhold,man skal tage i betragtning, ogdet kan være svært at overskuemidt i sorgen. For flere og flereer hesten mere end bare etlandbrugsdyr. Den er blevet etmedlem af familien og skalmåske mere betragtes som etkæledyr. Det har også ændretholdningen til det, der sker medhesten, når den skal herfra - ogbagefter.Skal den aflives eller slagtes?Hvorhenne og af hvem? Hvadsiger forsikringen? Og hvadsker der, hvis hesten pludseligligger død på folden? Vi ser pådisse spørgsmål og flere i dettetema om hestens <strong>sidste</strong> <strong>rejse</strong>.16 MAGASINET HEST • SEPTEMBER 2007
I dag træner 30-årige Louise Berg sin venindessmukke araberhoppe, Silver Baby, men det er heltafgjort meningen, at hun skal have sin egen hest igen.Pludselig varPicasso dødLouise Bergs hestePicasso faldt død ompå foldenDagen begyndte som alle andre søndagemed, at Louise Berg tog ud til sin 19-årige araber/connemaravallak.Den blev hentet ind frafolden, striglet, hun lagde lange liner på ogtrak den ud på ridebanen. Hun arbejdede frajorden i den periode. »Picasso lavede pludseligen bevægelse, han ikke plejede. Man kendersin hest og dens bevægelsesmønster,men den bevægelse var usædvanlig for ham.«Derfor stoppede Louise Berg hesten. Denvirkede sløv, og hun blev rigtigt bekymret, daden også begyndte at svede. Alt udstyret komaf, og hun trak hesten hen til striglebommenigen. Her begyndte den at svede mere, så hunvalgte at trække den ud på folden. »Der begyndtehan næsten at svede endnu mere, ogjeg blev bekymret for, om han havde kolik. Jeghar aldrig haft en hest med kolik, så jeg anedeikke, hvordan det så ud. Men jeg kunne huske,at man skal gå rundt med den, så jeg gikrundt med Picasso på folden, indtil han pludseligstoppede.«NU BLIVER JEG TRÆTPicasso hang med hovedet, og det varnæsten, som om den sagde: Nu bliver jegtræt, jeg lægger mig lige ned. Louise Bergprøvede at holde ham oppe med tanke på kolik,men det var ikke muligt. »Jeg følte, jegstod med vægten af hele hesten. Det kunneikke lade sig gøre.« Tre minutter efter lå Picassodød på folden.»Det var på mange måder en meget voldsomoplevelse for mig, men jo også meget roligtalt sammen. Der havde ingen dramatikværet overhovedet. Det virkede nærmest surrealistisk,at han pludselig lå der død. Dagenvar begyndt som enhver anden dag, og halvandentime efter jeg kom, var hesten død.«Der boede nogle mennesker på den gård,hvor Picasso stod opstaldet, og Louise Berggik ind til dem. Hun ringede til dyrlægen, somdog ikke ville komme ud. »Hesten er jo død,der er ikke noget, jeg kan gøre for den,« varhans forklaring. Gårdens ejere forsøgte ogsåat ringe, men svaret var det samme. Hestenvar ikke forsikret, så en dødsattest var ikkenødvendig af den årsag. Senere fik hun forklaret,at det sandsynligvis var et blo<strong>dk</strong>ar, der varbristet.PROBLEMER MED AFHENTNINGEN»Så måtte jeg jo ringe til DAKA og bede demom at hente hesten.« De kom ud mandag,men på grund af tilkørselsforholdene måtte dekøre igen uden hesten. Tirsdag fik Falck slæbthesten ud til vejen, og DAKA kunne henteden.»Jeg var der slet ikke de dage, så jeg slapfor at se ham ligge under presenningen i tredage. Heldigvis var der nogle rare naboer,som overtog det praktiske i forbindelse medafhentningen.« Det hjalp heller ikke på situationen,at Picasso døde kun fem dage før, LouiseBerg skulle aflevere sit speciale i forbindelsemed uddannelsen til landskabsarkitekt.Det var svært at bevare koncentrationen omstudiet.SVÆRT AT FINDE EN NY HESTSet fra hestens side kunne det ikke være sketpå en bedre måde, men det var naturligvis lidtaf et chok for ejeren. »Jeg havde haft ham i 11år, siden jeg var 15. Købet af Picasso var denførste voksenting, jeg sådan rigtigt selvgjorde.« Louise Berg har ikke et overdreventsentimentalt forhold til heste, men alligevelstod hun tilbage med en ensomhedsfølelse,da båndet til barndommen på den måde pludseligblev skåret over. »Det er fire år siden, ogjeg har søgt efter den rigtige hest lige siden. Inogle perioder mere ihærdigt end andre. Jeghar nok set på over 30 heste, men selvom jegsavner at have min egen hest, kan jeg bareikke finde den rigtige. Måske leder jeg stadigefter Picasso?«MAGASINET HEST • SEPTEMBER 200717
REPORTAGEHESTENS SIDSTE REJSESLAGTERMESTEREN:Spis mere hestekød fordyrevelfærdens skyld!Slagtermester Henrik Hansen opfordrertil, at man spiser mere hestekød iDanmark. På den måde kan manundgå, at hestene bliver sendt ud aflandet til slagtning.Henrik Hansen er ikke i tvivl - når hansegne heste ikke kan mere, bliver de slagtet.Alt andet ville være spild af godt kød.Også resten af familien spiser hestekøduden at rynke på næsen, inklusive datterenpå 14 og sønnen på 12. »Vi havde etstaldparty for nylig, og der serverede viogså hestebøffer til alle i stalden. Hestekøder velsmagende og billigt. Langt defleste af dyrene har haft et godt liv og harfået alt det, de har brug for.«Mange heste bliver i disse år chippetog sendt ud af konsum, fordi reglernekræver, at man ellers indberetter fodermod en pris på op til 1.500 kr. om året.Det ærgrer fagmanden, da meget godtkød bliver smidt ud på den konto, menhan forstår godt, hvorfor den enkelte hesteejerkvier sig ved at betale ekstra for atfå lov at give sin hest kosttilskud.»I dag slagter vi ikke så mange hestemere, og det bliver færre og færre. I årslagter vi nok 150 til 200 heste her på ste-Slagtermester Henrik Hansen, SlagterietNor<strong>dk</strong>ød, er selv hestemand og medlem af<strong>Hestens</strong> Værn. Han ses her som kusk bag sittospand af frederiksborgere, Kefas og Sir Antondet, mens det var næsten 300 heste omåret, da jeg begyndte at arbejde på Nor<strong>dk</strong>ødfor syv år siden.« De færreste slagterbutikkerhar hestekød hjemme, menman kan spørge efter det, så bliver detskaffet hjem. Det er også muligt at købedirekte fra nogle slagterier. »Der ermange fordele ved hestekød - blandt andeter det fri for urinsyre, så selv folk medurinsyregigt kan spise det uden problemer!«SÅDAN FOREGÅR DET PÅ NORDKØD:Når hestene ankommer til SlagterietNor<strong>dk</strong>ød, bliver de trukket ind og derefterstraks slået ned. De når derfor ikke atblive nervøse, forklarer Henrik Hansen.Man kan dog også vælge en hjemmeslagtning,hvis man foretrækker det. Såkommer slagteren ud til det sted, manønsker, at slagtningen skal foregå. Derbenyttes altid en boltpistol, og bagefterskal dyret afblødes.INDEN DU SENDER DIN HEST TIL SLAGTNINGNår hesten skal slagtes, bør man sikre sig,at den virkelig bliver slagtet som aftalt.Hvis den eksempelvis overdrages til entilfældig hestehandler eller opkøber, somlover at lade den slagte, har man ingensikkerhed for, at den ikke i stedet endersine dage på en lastbil ned gennem Europa.Slagteprisen er ofte højere i udlandet,hvilket desværre frister svage sjæle.Man kan vælge at gøre det på forskelligemåder. Nogle er selv i stand til atovervære slagtningen, men det er envoldsom oplevelse, og man kan i stedetvælge at se hesten efterfølgende ellerlade en anden gøre det.18 MAGASINET HEST • SEPTEMBER 2007
‘‘Dyrlæge Bo Jørgensen fra Ansagerforeslår at ejeren ikkeselv overværer aflivningenDYRLÆGEN- afliver oftest medicinskEfterhånden som heste går fra overvejendeat være landbrugsdyr til ihøjere og højere grad at blive setsom familiemedlemmer eller kæledyr,bliver dyrlægerne på AnsagerDyrehospital næsten udelukkendebedt om at aflive medicinsk. Det erblevet mere sjældent at se ejere, derforetrækker at få hesten aflivet medboltpistol.Dyrlæge Bo Jørgensen,AnsagerDyrehospital, foreslår,at ejeren ikkeoverværer selve aflivningen,uansethvilken metodeman vælger. Man bør heller ikke selvholde hesten, men overlade dette tilen hjælper. Det er efter hans erfaringbedre, hvis man siger farvel til hesten,går væk og kommer tilbage, når den erdød og ligger fredfyldt på jorden. Bådefør og efter aflivningen skal ejerenhave den tid, han eller hun har brugfor. På den måde vil man huske hesten,som den var, da man sagde farvel, ogda den bagefter var død og lå heltstille. Det kan være en voldsom oplevelsefor ejeren at se hesten falde tiljorden, og det kan tage lang tid atkomme sig, hvis man har oplevet enaflivning, der har virket dramatisk påen.MEDICINSK AFLIVNINGHesten får først en beroligende indsprøjtning.Hvis den er lidt ophidset,lægger man måske et kateder i venenpå halsen, så man ikke bliver forhindreti at give aflivningsvæsken hurtigtnok, fordi hesten hopper omkring.Selve aflivningen foregår ved, at aflivningsvæske,det vil sige koncentreretbedøvelsesmiddel, bliver indsprøjtetdirekte i venen. Efter 20 til 30 sekundervælter hesten og ligger, som omden var bedøvet. Der er ingen hjernefunktion,men hjertet slår endnu i cirkaet minut. Efter et par minutter kan derkomme en vejrtrækning nærmest somet gisp. Dette er dog ikke noget, hestenselv oplever. Det skyldes nervesystemer,som kører udenom hjernen.Hvis aflivningsvæsken bliver givetfor langsomt, kan det føre til, at hestenspræller. Det tager dermed længere tidfor hesten at dø, selvom den stadig erbedøvet næsten med det samme.AFLIVNING MED BOLTPISTOLPrincipielt går det hurtigere, hvis manafliver en hest med boltpistol. I løbetaf en tiendedel sekund er hesten væk.Den bliver dog kun bedøvet af pistolen,og man skal derfor efterfølgende afblødehesten - det vil sige, at manskærer pulsåren over og lader blodetløbe ud. Da hesten kun er bedøvet, slårhjertet stadig, og det er derfor mangeliter blod, der pumpes ud.Af samme grund vælger Bo Jørgensenat rygmarvsstøde hesten, hvisden er aflivet med boltpistol ude hoshesteejeren, hvor det er både upraktiskog makabert at stå med 10-20 literblod på jorden.Med en 1 meter lang fleksibel stangødelægger man hjernen og rygmarven,hvorved hesten dør. »Det er bedre forejeren, idet man slipper for blodet, oghesten ser pæn ud bagefter, men deter ikke acceptabelt for ejeren at overvære,når hesten rygmarvsstødes,selvom den naturligvis ikke mærkernoget,« forklarer Bo Jørgensen.MAGASINET HEST • SEPTEMBER 200719
REPORTAGEHESTENS SIDSTE REJSEDAKA- når hesten ikke skaleller kan bruges til konsumNår man skal have bortskaffet enhest, der er død, og den ikke skal ellerkan sendes til slagteri, er detDAKA, man skal have fat i. Hvor manhos slagteren får en slagtepris forhesten, er det hos DAKA en serviceydelse,man køber.Det koster derfor et beløb at få afhentetsin hest. Derudover er det ikke altid såenkelt, som det lyder. DAKA afhenterudelukkende på fast vej, og hvor de kankøre ind og nå med deres kran. Liggerhesten derfor et sted, hvortil der ikke gåren fast vej, vil det være nødvendigt at fåFalck eller andre til at bringe hesten ud tilnærmeste egnede sted. Det skal mantænke på, når man vælger, hvor en hestskal aflives. Falck tager en kilometerprisfor transporten, men har man tegnet etabonnement for transport af sin hest tileksempelvis dyrlæge, vil den <strong>sidste</strong>transport af hesten være inkluderet iabonnementet.»Det er desværre ikke muligt forDAKA at give et fast tidspunkt, hvor vikan afhente hesten,« forklarer administrerendedirektør Henrik Holst-PedersenDaka har ikke miljøgo<strong>dk</strong>endelse til atbruge deres fabrikker i weekenden ogderfor afhenter de kun i hverdagefra DAKA. »Det ville give en langt højerepris, og vi må hele tiden finde balancenmellem service og pris. Det ændrer sigdog løbende, og hvis vi på et tidspunktskønner, at servicen ikke er god nok i forholdtil de forventninger, folk har, må viselvfølgelig lave det om. Det vil i så faldmedføre en højere pris for alle.« I Sverigeer der en udstrakt service i forbindelsemed bortskaffelse af heste, men der erprisen også en helt anden end her i landet.Tidligere var der en ordning, så mankunne få sin hest afhentet i weekenden,men det er ikke længere muligt af miljømæssigegrunde. DAKA kan ikke få miljøtilladelsetil at benytte sine fabrikker iweekenden, da der i så fald bliver klagetover lugt- og støjgener fra naboer.»I dag bliver hestene ikke længereanvendt til kød- og benmel, der indgåri fodring af andre dyr, på grund af smittefaren.I stedet udvindes fedtet tilenergi, der benyttes til biodiesel. Benmeletbliver brugt på cementværker,hvor det bliver brændt som et led i processen.«MÅ MAN BEGRAVE HESTEN?Hvis man skulle få lyst til at begrave sinhest i baghaven, er det ikke muligt. Risikoenfor nedsivning til grundvandeter ganske enkelt for stor. Henrik Holst-Pedersen kender et tilfælde for 10 år siden,hvor en mand blev meldt til politietaf sin nabo, efter han havde gravetsin hest ned med en gummiged.Det kom til at koste ham dyrt. DAKAblev tilkaldt og bedt om at holde klarmed en vogn, mens hesten blev gravetop. Derudover var der udgiften til enrendegraver samt kredsdyrlægens honorar.I alt kom manden af med omkring20.000 kr. for at få hesten gravet op ogbortskaffet på lovlig vis.Kremering af heste muligtDer findes et enkelt firma i Danmark,Dansk Dyrekremering, hvor man kan fåkremeret sin hest. Man kan vælge mellemat få den kremeret alene eller sammenmed andre dyr, og prisen er lavere, hvisman vælger den <strong>sidste</strong> løsning. Det vil typiskvære hesteejere, der ikke kan bæretanken om, at man bruger deres afdødehests krop i produktion eller til konsum,men ikke ønsker at have en urne ståendemed hestens aske. Dette kan dog også arrangeres,og det er muligt at få en særligurne lavet, hvis man har bestemte ønsker.Prisen for en typisk varmblod på 500 kg er8.00 kr., hvis hesten skal kremeres alene,og 5.500, hvis den kan kremeres sammenmed andre dyr. Begge priser skal tillæggesmoms samt udgifter til transport og andet.www.danskdyrekremering.<strong>dk</strong>20 MAGASINET HEST • SEPTEMBER 2007
‘‘Får man ikke den nødvendige dokumentation ogtilladelse fra forsikringsselskabet, kan det betyde, atman ikke får forsikringssummen udbetalt for sin hestForsikringsforholdNår hesten enten dør selv eller skal aflives/slagtes,og man har den livsforsikret,er der nogle forhold, man skal være opmærksompå. Får man ikke den nødvendigedokumentation og tilladelse fra forsikringsselskabet,kan det betyde, at manikke får forsikringssummen udbetalt forsin hest. Vi har spurgt to forsikringsselskaber,hvilke forhold der gælder hos demi forbindelse med livsforsikringer. Mankan også tegne uanvendelighedsforsikringer,hvor det i tilfælde af, at hesten blivererklæret uegnet til ridning, er muligt atlade hesten leve som eksempelvis avlshestmod en udbetaling af en del af forsikringssummen.ALM. BRAND HESTEFORSIKRINGHVIS HESTEN DØR SELV:● Man skal kontakte Alm. Brand hurtigstmuligt, hvis hesten dør selv. De bederså egen dyrlæge vurdere, om der skalforetages en obduktion for at fastslådødsårsagen. Dette gøres sammedag.● Hvis hesten bliver akut syg eller skadetog skal aflives/slagtes straks underdyreværnsloven:● Dyrlægen skal efterfølgende kontakteAlm. Brand og sende en erklæring indpå, hvorfor det er skønnet nødvendigtat aflive/slagte straks. Nogle gange vilAlm. Brand bede om en second opinion.● Hvis hesten bliver syg eller skadet,men det ikke er nødvendigt ataflive/slagte straks:● Man skal kontakte Alm. Brand og udfyldeen skadesanmeldelse. Dereftertager Alm. Brands dyrlæge stilling til,om sygdommen eller skaden er omfattetaf forsikringen eller ej, og hvadder videre skal ske i sagen. Dette skerinden for få dage.ANDRE FORHOLD:● Hos Alm. Brand får man udbetalt forsikringssummen,men hvis man får enslagtepris udbetalt på hesten, vildenne blive fratrukket i forsikringssummen.Uanset om hesten kan slagteseller ej, får man derfor det sammebeløb, nemlig forsikringssummen.Alm. Brand har to livsforsikringstypermed forskellig dækning.Kilde: PrivatdirektørPia Holm Steffensenwww.almbrand.<strong>dk</strong>DANSK HESTEFORSIKRINGHVIS HESTEN DØR SELV:● Man skal sørge for at få en attest fra endyrlæge på, at hesten er død, men bliverden bortskaffet af DAKA, er det nokmed en kvittering på bortskaffelsen.● Hvis hesten bliver akut syg eller skadetog skal aflives/slagtes straks underdyreværnsloven:● Aflivningen eller slagtningen skal foretagesaf en dansk autoriseret dyrlægeeller på et dansk autoriseret slagteri.Man skal sørge for en attest fra dyrlægenpå, at det har været nødvendigtat aflive/slagte med det samme.● Hvis hesten bliver syg eller skadet,men det ikke er nødvendigt ataflive/slagte straks:● Dyrlægen kontakter forsikringsselskabetog forklarer, hvorfor det skønnesnødvendigt at aflive/slagte hesten.Dansk Hesteforsikrings egen dyrlægeforetager en bedømmelse af sagen,og der gives tilladelse tilaflivning/slagtning, hvis denne er enigi vurderingen. Dette sker samme dageller inden for få dage.ANDRE FORHOLD:● Man får hos Dansk Hesteforsikring udbetaltdet fulde beløb, hesten er forsikretfor. Får man en slagtepris for hesten,beholder man den selv. Det harsåledes ingen indflydelse på forsikringsudbetalingen,om hesten kanslagtes eller ej.Kilde: Kunderådgiver Merete Lethwww.nord-forsikring.<strong>dk</strong>10 GODE RÅD1. Tag selv ansvar for din hests skæbne2. Sælg ikke din hest til en tilfældig hestehandlereller opkøber3. Lad dyrlægen komme ud i stalden ogaflive hesten, eller4. Lad hesten blive slagtet på et slagterigo<strong>dk</strong>endt af Fødevarestyrelsen5. Vælg et slagteri, der ligger så tæt sommuligt på hestens opholdssted6. Se selv din hest, når den er død, eller7. Bed en anden om at se, at hesten erdød8. Vær sikker på, hvad din forsikringdækker9. Kontakt forsikringsselskabet, indenhesten aflives/slagtes10. Sørg for at få dokumentation for, athesten er uhelbredelig syg, hvis hestenskal aflives/slagtes akutFra pjecen Svigt ikke din hest, når denskal dø udgivet af Dyrenes Beskyttelse isamarbejde med <strong>Hestens</strong> Værn, DanskRideforbund og Alm. Brand Dyreforsikring.