Download som PDF-fil - FOA

applikationer.foa.dk
  • No tags were found...

Download som PDF-fil - FOA

Februar 2010Til jobsøgende medlemmerF O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S ENår du søger jobGode råd til jobsøgning


Politisk ansvarlig: Dennis KristensenRedaktion: FOAs A-kasseIllustration: Bob KatzenlsonLayout: Grafoa/Joe AndersonTryk: FOAs trykkeri, og Pjec1hedenOplag: 1000 expl.Dato: Februar 20102FOA • A-kassen


IndholdsfortegnelseHvad er det rigtige job for dig? ................................................................................4Hvor finder du det rigtige job?..................................................................................6FOA Job........................................................................................................................6Andre jobportaler ......................................................................................................7Jobannoncer i medierne ............................................................................................7FOAs Jobformidling....................................................................................................7Brug dit netværk ........................................................................................................7Hvordan læser du en jobannonce? ..........................................................................8Jobansøgninger..........................................................................................................9Jobsøgning på en jobannonce ..................................................................................9Hvad skal der stå i en skriftlig ansøgning?..............................................................11Hvis du bruger mail..................................................................................................12Inspiration til den gode jobansøgning ..................................................................13Hvis du er ledig ........................................................................................................16CV’et – et bilag til ansøgningen..............................................................................16Huller og hemmeligheder i CV’et ..........................................................................17Mundtlig ansøgning ................................................................................................18Uopfordret ansøgning ............................................................................................19Til jobsamtale ..........................................................................................................21Før samtalen ............................................................................................................21De svære spørgsmål ................................................................................................24Under jobsamtalen ..................................................................................................28Efter samtalen ..........................................................................................................30Hvis du får jobbet ....................................................................................................31Hvis du ikke får jobbet ............................................................................................31FOA • A-kassen 3


Hvad er det rigtigejob for dig?Danskerne er et af de folk iverden, der oftest skifter job.I denne pjece kan du få gode rådtil din egen jobsøgning. Det gælderbåde, hvis du er ledig, nyuddannet,skal flytte eller bare trængertil frisk luft under vingerne.Måske er du heldig at arbejdeinden for et fag, hvor det er let atfå arbejde, og hvor du er glad forat være. Men for andre kan detvære sværere at finde et nyt job,som de kan lide.Før du tager det første og det bedstejob, kan du derfor spørge digselv om, hvad det er for et job, dugerne vil have:• Hvad er du god til – på arbejdetog i din fritid?• Hvad kan du godt lide at lave– på arbejdet og i din fritid?• Har du erfaringer og kvalifikationer,som du gerne vil bygge4FOA • A-kassen


videre på – eller måske bruge påen ny måde?• Hvordan skal den arbejdspladsvære, du skal arbejde på?• Hvilke arbejdsforhold vil dugerne arbejde under?• Måske er det på tide at prøvenoget helt nyt? ■Brug serviceløfterne fraFOA og FOAs A-kasseSom medlem af FOA kan du idin faglige afdeling få hjælp tilselvhjælp til jobsøgning ogforebyggelse af ledighed(Serviceløfte 8).Til ledige medlemmerSom ledig skal du stå til rådighedfor rimeligt arbejde, dvs.alt arbejde, som du kan varetage,evt. efter nødvendigoplæring. Men netop derforkan det være en god idé atbruge din FOA-afdeling eller a-kasse til at hjælpe dig med atfinde et job, du særligt gernevil have.Hvis du er ledig, kan du sommedlem af FOAs A-kasse få• vejledning og rådgivning om,hvordan du kan komme iarbejde igen• tilbud om jobformidling• information om mulighederfor uddannelse og efteruddannelse• hjælp til at afklare dinejobmuligheder – hvis du ikkelængere kan arbejde på FOAsområder• hjælp til at sikre, at dinjobplan passer til dine jobønsker.FOA • A-kassen 5


Hvor finder du detrigtige job?Når du har fundet ud af, hvilkentype job du gerne vil have, skal dutil at søge efter jobbet.FOA JobEt godt sted at starte er på FOAsjobportal, FOA Job, som du finderpå www.foa.dk/foajob.FOA Job er Danmarksstørste jobportal. Herfinder du ikkealene de job,der liggerpåJobnet, men også alle ledige job istat, regioner og kommuner, og ien masse private virksomheder.FOA Job er nem at gå til. Du skalbare skrive en stillingsbetegnelseog et geografisk sted i søgefeltet,f.eks. pædagogmedhjælper Århus. Såviser FOA Job dig en liste medjobannoncer, der passer til dineønsker.Tjek, om der er ledige job i nærhedenaf, hvor du bor. Måske skal dukøre lidt længere for at finde dethelt rigtige job.I din a-kasse eller FOA-afdelingkan du få en brugervejledningtil FOA Job. Her får duogså nogle gode6FOA • A-kassen


åd om, hvordan du kan brugesystemet i din jobsøgning.Brugervejledningen til FOA Jobfindes også på FOAs hjemmeside.Du kan f.eks. oprette en jobagentpå FOA Job, så du får en mail,hver gang der er et job, der passertil dine ønsker og kvalifikationer.Andre jobportalerDu kan også prøve at søge i andrejobportaler på nettet. Påwww.jobnet.dk kan du se en oversigtover stort set alle dem, der findes.Jobannoncer i medierneTjek også jobannoncer i aviser ogblade. Især lokalaviserne bringermange jobannoncer, der måskeikke findes på nettet.FOAs JobformidlingHvis du er ledig, vil din a-kassekunne hjælpe dig med at findejob, der passer til dine ønsker ogkvalifikationer. Hvis du er i arbejde,kan du søge hjælp i din FOAafdeling.FOA har kontakt medmange arbejdspladser – måskeogså til en, hvor de lige mangleren som dig.Brug dit netværkDe fleste, der får et nyt job, får detgennem nogen, de kender. Detkan være venner, familie, gamlearbejdskammerater osv. Fortæl derforalle dine bekendte, at du søgernyt job – måske kan de hjælpe dig.Er der f.eks. nogen i din omgangskreds,som arbejder et sted, dugodt kunne tænke dig at være? Såspørg dem, om der er ledige job –eller få navnet på en leder, som dukan tale med om at komme påventeliste til næste gang, der bliveret job ledigt. Husk at spørge dinbekendt, om du må fortælle, at dukender ham eller hende. Måskekan du ligefrem få vedkommendetil at anbefale dig over for lederen. ■FOA • A-kassen 7


Hvordan læser duen jobannonce?En jobannonce består typisk affølgende oplysninger:■ Den stillingsbetegnelse, dersøges■ Arbejdstid, evt. arbejdstidensplacering (natarbejde, weekendarbejdeosv.)■ De krav, der stilles til ansøgeren• Krav til uddannelse• Krav til erfaring• Krav til personlighed■ De arbejdsforhold, som arbejdspladsenkan tilbyde■ Evt. noget om de arbejdsfunktioner,der skal bestrides■ Evt. noget om arbejdspladsensværdier og organisering■ Ansøgningsfrist og hvordan degerne vil have ansøgningen(f.eks. pr. mail)■ Ansættelsesdato■ Arbejdspladsens adresse■ Telefonnummer på en kontaktperson,der kan svare på spørgsmålfra ansøgerne.Læs jobannoncen grundigt, før dubeslutter dig for at søge jobbet:■ Har du lyst til jobbet og detsarbejdsbetingelser?■ Hvad siger tonen i annoncenom arbejdspladsen?■ Kan du opfylde de krav, der stillesom uddannelse, erfaring ogpersonlighed?Hvis du virkelig har lyst til arbejdet,gør det ikke noget, at du ikkekan opfylde alle de krav, der stillesi annoncen. Tænk over, om dueventuelt kan tilbyde noget andet,der kan være lige så godt. ■8FOA • A-kassen


JobansøgningerDu kan enten søge et job, du harset i en annonce, eller du kan selvkontakte en arbejdsplads, du gernevil arbejde på.Jobsøgning på enjobannonceHvis jobbet er slået op i en annonce,kan du enten sende en ansøgningtil arbejdspladsen, eller dukan ringe og fortælle, at du erinteresseret. Det står som regel iannoncen, hvordan de vil haveansøgningen.Selvom arbejdspladsen ønsker enskriftlig ansøgning, kan du sagtensringe til den kontaktperson, derstår i jobannoncen, for at høremere. Det virker positivt, at duviser interesse på jobbet.Du kan spørge om nogle ting, derbetyder meget for dig, f.eks. særligeFOA • A-kassen 9


10FOA • A-kassen


arbejdsfunktioner, arbejdstideneller muligheden for at brugenogle særlige kompetencer, du har.Men spørg nu ikke om noget, derallerede står i jobannoncen!Hvad skal der stå i enskriftlig ansøgning?Formålet med en skriftlig ansøgninger at fortælle arbejdsgiveren,at du er den rigtige til jobbet.Derfor skal du præsentere dig selvog det, du kan, så godt sommuligt. Arbejdsgiveren skal få lysttil at indkalde lige præcis dig til ensamtale om jobbet.Det er meget forskelligt, hvad duskal skrive. Det afhænger både afjobbet og af jobannoncen. Mendet er vigtigt, at du målretteransøgningen til jobbet og arbejdspladsen.Som minimum skal du forklare:■ Hvorfor du søger jobbet. Detkan f.eks. være fordi:• det lige passer til dig og det,du kan• du har hørt så meget godt omarbejdspladsen• du vil prøve noget nyt.■ Hvorfor du er kvalificeret tiljobbet. Kig på kvalifikationskravenei annoncen og fortæl:• at du har den ønskedeerhvervserfaring og uddannelse• at du opfatter dig selv somfleksibel, stabil, kreativ – ellerhvad der nu kræves i jobannoncen.Du behøver ikke opfylde allekvalifikationskrav i annoncen.• at du også er god til at samarbejde,løse konflikter, sættelege i gang eller, hvad du nusynes, du vil kunne bidragemed i jobbet. Fortæl også, atdu er lilleput-træner, spiller iet band eller laver fantastiskmad – hvis du synes, det errelevant for jobbet.Måske skal du også skrive lidt omdin familie og dit fritidsliv. Pånogle arbejdspladser kan de godtlide at vide noget mere omansøgerne. På andre arbejdspladserer de ligeglade. Og på enkeltearbejdspladser kan det måske virkedirekte negativt, hvis du f.eks. skriver,at du har små børn.FOA • A-kassen 11


Gode råd• Skriv kort og enkelt – helstikke mere end én side. Delgerne op i mange afsnit, såbliver ansøgningen mereoverskuelig.• Henvis evt. til en arbejdslederpå en af dine tidligerearbejdspladser, der kan sigegod for dig. Husk at spørgevedkommende først.• Få en, der er god til at staveog sætte kommaer, til atlæse korrektur.• Få evt. en, du kender, derallerede arbejder på områdeteller på arbejdspladsen, til atlæse ansøgningen, før dusender den. Det er vigtigt, atdet, du skriver, er relevant ogrammer “tonen” på arbejdspladsen.Brug f.eks. nogle afordene i jobannoncen.Husk• At skrive navn, adresse, telefonnummerog evt. e-mailadressepå ansøgningen. Hvisjob-annoncen har et referencenummer,skal du ogsåhuske det.• At skrive overskrift på, f.eks.Ansøgning om stillingen somsikkerhedsvagt på SkovlystRådhus.• At underskrive ansøgningen.• At sætte rigtig porto på, hvisdu sender ansøgningen sombrev.Hvis du bruger mailNæsten alle arbejdsgivere vil gernehave ansøgninger pr. mail. Det ernemt for alle parter, men alligeveler der noget, du skal passe på:■ Brug en neutral mailadresse(f.eks. ikkepussigalore@mail.dk).■ Vedlæg ansøgningen som dokumentog skriv en kort følgeteksti selve mailen.12FOA • A-kassen


■ Send først din ansøgning til enanden pc’er og tjek, hvordanden ser ud, når den bliver printetud.Inspiration til den godejobansøgningHvis du ikke før har skrevet enjobansøgning, kan du blive inspireretaf at læse andres jobansøgninger.Men også som garvet jobansøgerkan du blive bedre til at skrive enansøgning. Selvom din ansøgningopfylder alle de formelle krav, kanden nemt forsvinde i en bunkemed 200-300 ansøgninger.Hvis du vil sikre dig, at arbejdsgiverenlægger mærke til netop dinansøgning, kan du lade dig inspirereaf nedenstående gode råd tilen mere kreativ ansøgning. Men fåaltid lige en ven eller bekendt til atlæse ansøgningen igennem for atsikre, at du ikke har været for kreativ.I stedet for at skrive “Ansøgningom stillingen som pædagogmedhjælperi en udflytterbørnehave”kan du f.eks. skrive: “Skov ogstrand og glade unger – det er ligemig.”Eller du kan prøve at være kreativved at rime: “Kage i ovn og kaffe påkande – ansæt Anne.”Kig på tonen og især overskriftenpå jobannoncen. Måske kan deninspirere dig.I stedet for: “Jeg har læst jeres jobannonceog søger herved jobbetsom …” kan du f.eks. skrive:“Borddækning, oprydning og hygge –det er lige mig. Derfor søger jeg …”eller“Jeg har længe ventet på, at derskulle blive en stilling ledig somsocial- og sundhedshjælper påSolbakken – og endelig er jeg heldig!Fra venner og bekendte i faget vedjeg, at I er en arbejdsplads efter mithoved. I lægger vægt på at aktiverede ældre på deres egne præmisser –og det vil jeg gerne være med til.”FOA • A-kassen 13


I stedet for at remse dine kvalifikationerog erfaringer op, kan dukomme med eksempler fra dittidligere arbejdsliv, f.eks.:“For mig er det helt fint at møde kl.6.30. For det første er jeg morgenmenneske,for det andet er jeg vanttil at møde tidligt fra mine tidligerejob. Så får man også mere ud afdagen.”eller“Jeg er aldrig gladere, end når jeghar hjulpet et ældre menneske ud afen fortvivlet situation. At oplevederes taknemmelighed kan reddehele min dag.”Du kan også fortælle, hvorfor dupersonligt passer til jobbet:“Jeg kan udlede af annoncen, at derikke er to dage, der vil være ens. Ogdet passer mig rigtigt godt, da jeggodt kan lide, at der sker noget og atudfordre mig selv.”eller14FOA • A-kassen


“Lige fra jeg var barn, har det altidværet mig, der har måttet løse deandres konflikter. Det har jeg ogsåhaft brug for i mit tidligere job somparkeringsvagt i X-købing kommune,hvor jeg var god til at få talt enophidset bilist ned på jorden igen.”eller“Jeg kan se, at I gerne vil have enmedarbejder, der er fuld af energi oghar et godt humør – og jeg er gladfor at kunne fortælle jer, at det netopvar de to ord, min mand kom med,da jeg forleden bad ham beskrivemine stærke sider.”I stedet for det lidt stive: “Detskulle glæde mig, om I kunneanvende min arbejdskraft, og jegstiller mig gerne til rådighed,såfremt samtale ønskes”, kan duskrive noget mere personligt,f.eks.:“Nu håber jeg, I har fået lyst til atmøde mig til en samtale, hvor jegkan uddybe min ansøgning og ogsålære jer og arbejdspladsen bedre atkende.”Du kan selvfølgelig også bruge farvetpapir, sætte et billede ind af digselv eller af noget, der handler omjobbet. Men pas på: Nogle stedervirker det omvendt – især hvis det,du skriver, ikke er særligtspændende.Pas på med standardansøgningerBrug ikke den samme ansøgningigen og igen.Selvom nogle oplysninger ogformuleringer kan gå igen ialle de ansøgninger, du skriver,skal det tydeligt fremgå, hvorfordu søger det aktuelle job.Derfor kan du ikke bare sendeden samme ansøgning til allearbejdsgivere.På www.tekstmaskinen.net kan duse eksempler på jobansøgninger tilforskellige typer job.FOA • A-kassen 15


Hvis du er ledigNogle arbejdsgivere foretrækker atansætte ansøgere, der allerede er ijob. Hvis du er ledig, skal du derfortænke dig godt om, hvis du villade det fremgå af ansøgningen.Du kan f.eks. skrive, at du kanstarte med det samme i jobbet.Det er især smart, hvis det er etjob, som arbejdsgiveren vil havebesat hurtigst muligt.Læs også om Huller og hemmelighederi CV’et (side 17).CV’et – et bilag tilansøgningenCV betyder Curriculum Vitae(= levnedsbeskrivelse). Men det erjo ikke hele dit liv, du skal beskrive– kun det, der er relevant for detjob, du søger. Det er derfor ikkesmart bare at printe sit Jobnet-CVud og vedlægge det.Inddel f.eks. CV’et i:■ Erhvervserfaring■ Relevante uddannelser og kurser■ Andre relevante kvalifikationerog erfaringer■ Fritidsinteresser16FOA • A-kassen


Et eksempelCV til en ansøgning om et job som rådhusbetjenti en kommunePeter Nielsen, født 3. marts 1955 i SkovlystRelevant erhvervserfaring:1990-2007 Ansat som tømrer i Skovlyst Byg A/S1975-1987 Postarbejder på Skovlyst PostkontorRelevante uddannelser og kurser:2008-2009 AMU-kurser: Grundlæggende vagt + Kommunikationog konflikthåndtering1987-1990 Erhvervsuddannelse til tømrer på Skovlyst Tekniske SkoleAndre relevante kvalifikationer og erfaringer:1995-2007 Sikkerhedsrepræsentant i Skovlyst Byg A/S1983- Fodboldtræner i SIF (Skovlyst Idrætsforening)Fritidsinteresser:Spiller fodbold i SIF Old BoysHuller og hemmelighederi CV’etHvis du har været ledig i længereperioder og er bange for, at arbejdsgiverenvil opfatte det negativt, kandu prøve at kamuflere det i CV’et.Du kan f.eks. skrive:1990: Ansættelse som hjemmehjælperi X-købing kommune. (Såkan man ikke se, at du har væretledig i 11 af de 12 måneder af1990).FOA • A-kassen 17


Hvis du har haft mange kortevikariater, kan du skrive:1990-1995: Vikariater på flereplejehjem, bl.a. Solbakken ogÆldrefryd.Men vær beredt på, at arbejdsgiverenvil spørge ind til CV’et, hvisdu kommer til samtale.Mange arbejdsgivere tager ogsåreferencer på dig hos dine tidligerearbejdsgivere, så det er ikke klogtat lyve direkte, hverken i ansøgningeller i CV.Mundtlig ansøgningNogle arbejdspladser forlangerikke, at man sender en skriftligansøgning. Her skal man i stedetringe eller møde op personligt ogfortælle, at man er interesseret i atfå jobbet.Inden du kontakter arbejdspladsener det godt at tænke igennem,hvad du vil sige og spørge om.Hør først om de har tid til atsnakke med dig. Ofte er det bedst,at du ringer for at aftale en tid.Start med at fortælle om dig selvog dine kvalifikationer, og hvorfordu søger jobbet.18FOA • A-kassen


arbejdsplads, du kunne tænke digat arbejde på, for at høre, om dekan bruge dig. Også selvom deikke i øjeblikket har en jobannonceslået op.Du kan både søge skriftligt ogmundtligt. Hvis du skriver enuopfordret ansøgning, er det ekstravigtigt, at du fortæller, hvorfor dunetop ønsker at arbejde på denarbejdsplads, samt hvad netop dukan tilbyde arbejdspladsen.Du kan også ringe eller møde personligtop på arbejdspladsen. Deter bedst at ringe først for at få enaftale med lederen. Så er du ogsåsikker på, at han eller hun harafsat tid til at tale med dig. Detkan også være, de beder dig omførst at skrive en ansøgning.Derefter kan du evt. spørge omarbejdsforhold og lignende, derikke står i jobannoncen.Uopfordret ansøgningDu kan også selv kontakte enHvis du får en aftale med lederen,er det vigtigt, du kommer til tiden.Start med at fortælle, hvorfor dugerne vil arbejde på arbejdspladsen.Det er særligt vigtigt ved uopfordredeansøgninger. Det kanFOA • A-kassen 19


f.eks. være, fordi du har hørt det eret godt sted at være.Hør så, om de har brug for en nymedarbejder her og nu. Hvis dehar det, så fortæl kort om dig selv,f.eks. hvor du har arbejdet før,hvilken uddannelse, du har, hvaddu er god til, og hvornår du kanstarte.Hvis de ikke har brug for en nymedarbejder lige nu, kan du bedeom at komme på venteliste ogmåske starte som vikar. Hør eventuelt,om du må ringe en gangimellem for at høre om dinemuligheder. Det viser særlig interesse.Spørg, hvor tit du må ringe,for at undgå, at de bliver irriteredeover dine henvendelser. ■20FOA • A-kassen


Til jobsamtaleNår arbejdspladsen har fået overblikover ansøgningerne, udvælgerde de ansøgere, hvis skriftligeansøgning passer bedst til jobbet,og inviterer dem til en jobsamtale.Bliver du indkaldt til en samtale,er det altså, fordi du er fagligt kvalificeret.Men om du får jobbet,afhænger af, hvordan du “sælger”dig selv – det vil sige af dine personligekvalifikationer.Jo flere ansøgere du skal konkurreremed, jo vigtigere er det, at duforbereder dig godt og gør et godtindtryk under samtalen. Men duskal ikke gå i panik, selvom duved, der er mange, der søger. Tænkpå samtalen som et ligeværdigtmøde mellem dig og dine måskenye kolleger. Begge parter skal tagestilling til, om I vil have hinanden.Før samtalenFor dig er formålet med jobsamtalen,at de vælger dig i stedet for deandre ansøgere. Du skal derforfremhæve alt det, der gør dig tilden bedste ansøger til jobbet. Duskal også se ordentlig ud i tøjet –uden ligefrem at være festklædt.Du kan øve dig på samtalen ved atlege “prøve-jobsamtale” med enven, du føler dig tryg ved.Find ud af noget mere om arbejdspladsen,så du virker godt forberedttil samtalen. Hvis du kenderen medarbejder på arbejdspladsen,kan du spørge vedkommende omløn- og arbejdsforhold. Og måskeogså få gode råd om, hvad du skalhave på og spørge om – og ikkespørge om.Som forberedelse til samtalen kandu skrive to lister:1.En liste med de ting, du kanfortælle om dig selv2.En liste med de ting, du vilspørge arbejdspladsen om.FOA • A-kassen 21


Ting, du kan fortælleom dig selvHusk, at de har læst din ansøgningog dit CV. Du skal derforikke gentage alt det, du alleredehar fortalt dem. Men dukan uddybe det.Listen kan indeholde eksemplerpå noget, du har gjort godt idine tidligere job eller på dinskole, f.eks. løst en konflikteller hjulpet en kollega ellerborger med et eller andet.Du kan også skrive ros ned, duhar fået fra tidligere ledere,kolleger og borgere – bådegenerel ros, og ros du har fået isærlige situationer. Det kanogså være med til at give digden nødvendige selvtillid førsamtalen.Ting, du vil spørge omSpørgsmålene skal selvfølgeligpasse til arbejdspladsen – ogikke allerede være besvarede ijobannoncen. Du kan f.eks.spørge til:• hvordan arbejdet er organiseret(selvstændige opgaver,arbejde i teams osv.)• de redskaber, de bruger• hvem dine nærmeste kollegerbliver (og f.eks. deresuddannelse og erfaring)• om arbejdspladsen har noglesærlige værdier og metoder• dine udviklings- og uddannelsesmuligheder.Hvis der er noget, du har væretutilfreds med på dine tidligerearbejdspladser, kan du lave etspørgsmål, der afklarer, omproblemet også eksisterer påden nye arbejdsplads. Men ladvære med at kritiseretidligere ledere og kolleger.Det giver et dårligt indtryk.22FOA • A-kassen


FOA • A-kassen 23


Ændringer af arbejdsbetingelserHvis du ønsker ændringer iarbejdsfunktioner eller arbejdsbetingelser,skal du inden samtalentænke over, hvordan duvil spørge om det.Måske har du en dårlig arm,der forhindrer dig i at gørebestemte bevægelser. Overvejforskellige løsninger, som dukan præsentere for ansætterpanelet.Måske er du enlig mor til småbørn og kan derfor ikke nå atmøde, før daginstitutionenåbner. Spørg åbent om det ermuligt at møde senere. Ogovervej om du kan finde alternativepasningsmuligheder, hvisdet ikke er muligt at mødesenere.De svære spørgsmålForbered dig på også at svare påspørgsmål, det måske ikke er så letat svare på. Alle svar er bedre end:“Det ved jeg ikke …”Her er nogle forslag til svar på desvære spørgsmål:■ Hvad er dine svage sider?• Her behøver du ikke være heltærlig. Vælg noget, som du iforvejen arbejder med at forbedre,f.eks.: Jeg snakker formeget – Jeg er lidt genert –Jeg er ikke så god til IT – ellerhvad det nu kan være. Mendet skal selvfølgelig ikke væreen svaghed, der gør, at du ertotalt uegnet til jobbet.■ Er du stabil?• Svar ærligt. Hvis de ringer tildine tidligere arbejdsgivere, vilde alligevel få at vide, at duhar et dårligt helbred, eller atdine børn tit er syge. Hvis duengang har været ustabil, menikke er det længere, er det vigtigtat få det sagt – før dehører noget andet fra dine tidligerearbejdsgivere.24FOA • A-kassen


■ Hvis du nærmer dig de 60 år:Hvornår regner du med at gå påefterløn?• Her er det klogest at sige, atdu ikke har planer om at gåpå efterløn foreløbig. Uansethvad du i øvrigt har planlagt.■ Hvor fleksibel er du med hensyntil arbejdstider?• Svar ærligt. Du skal ikke lovenoget, du ikke kan holde. Detgiver bare stress i dagligdagen.■ Hvad gør du, hvis en borger (bruger,beboer osv.) skælder dig ud?• Forbered nogle eksempler på,hvordan du før har løst denslags konflikter.■ Hvem er du?• Nogen arbejdsledere kan værelidt højtsvævende og kan findepå at stille dig nogle megetabstrakte spørgsmål. I virkelighedenhandler det om, at degerne vil vide noget mere omdig som person.På sådan et spørgsmål kan duf.eks. fortælle om de ting, derbetyder meget for dig iarbejdslivet (f.eks. at gøre ditarbejde godt) – eller du kanfortælle, at du er en glad kvindemidt i livet, derelsker at danse til RollingStones.■ Hvis du er ledig:Hvorfor er du arbejdsløs?• Kom med en forklaring, derligger nær sandheden, mensom ikke handler om, at derer noget i vejen med dig.F.eks.: Der skulle spares, ogmin afdeling blev nedlagt.• Hvis du er blevet fyret pågrund af samarbejdsproblemer,skal du have gennemtænktdin version af historien,før de ringer til den arbejdsleder,du havde problemer med.• Hvis I snakker om dinarbejdsløshed, kan du benyttechancen til at fortælle om allede relevante ting, du har lavet,mens du var ledig. F.eks. tagetkurser, deltaget i organisationsarbejde,passet din gamlemor osv.FOA • A-kassen 25


■ Hvis du er i arbejde: Hvorforsøger du væk fra den arbejdsplads,du er på nu?• I stedet for at fortælle om,hvad du evt. er utilfreds med,kan du sige, at du vil prøvenoget nyt. Så tror de ikke, atdu er et brokkehoved. Menvær beredt på, at de kan tagereferencer på dig hos dinnuværende arbejdsgiver.• Hvis du har nogle gode, fagligeargumenter for, hvorfor duskifter, kan det måske være engod idé at komme med dem.Hvis du f.eks. har været uenigi en pædagogisk retning, somdu ved, de ikke har på denarbejdsplads, du nu søger indpå.Jo færre ansøgere der er til en stilling,jo stærkere står du i ansættelsessituationen– og jo mere ærligkan du være.De ulovlige spørgsmål*:• Er du gravid? Skal du haveflere børn?• Hvad stemmer du på? Hvadtror du på?• Er du medlem af en fagforening?• Hvilket køn danner du parmed?Du får sikkert ikke jobbet, hvisdu nægter at svare på spørgsmålene.Men forbered dig på,hvad du vil svare – og hvorærlig du vil være. Hvis du ikkefår jobbet, kan du bagefteroverveje, om du vil klage overet bestemt spørgsmål. Snakmed din FOA-afdeling, hvis duvil klage.* Ifølge Lov om ligebehandlingaf kvinder og mænd og Lov omforbud mod forskelsbehandlingpå arbejdsmarkedet mv.26FOA • A-kassen


ReferencerNogle arbejdsgivere henvendersig til dine tidligere arbejdsgivere,før de beslutter, om de vilansætte dig. Her kan de f.eks.spørge om dine faglige kvalifikationer,om du er stabil, hvorgod du er til samarbejde osv.Nogen gange fremgår det afjobannoncen, at arbejdsgiverenvil tage referencer. Andregange siger de det under samtalen.De må ikke gøre detuden at orientere dig.Hvad skal du have i løn?På www.foa.dk kan du gå indunder temaet Løn og se, hvilkenløn du er berettiget til i ditnye job.Men med Ny løn har du ogsåmulighed for at få tillæg tilgrundlønnen. I din lokale FOAafdelingkan du høre mere omdine muligheder.Hvis du ved, at en tidligerearbejdsgiver vil sige noget ufordelagtigtom dig, kan du brugejobsamtalen til at komme meddin version af historien.FOA • A-kassen 27


Under jobsamtalenTil jobsamtalen vil du blive satover for et panel, der kan bestå afalt fra én person (typisk din nyearbejdsleder) til en større gruppe afarbejdsledere, tillidsfolk og kommendekolleger.Lad dig ikke skræmme af det. Deved godt, at du er nervøs, og de vili langt de fleste tilfælde søge atgøre samtalen til en god oplevelsefor alle.Hvis du er velforberedt, kan dubedre slappe af og “være dig selv”.Prøv ikke at være en anden person,end den du er.28FOA • A-kassen


“All diseases are caused by nervousness” and hypodynamiaWhy does the human organism lose its ability to maintain a normal content of CO 2 inblood and, consequently, a normal tonus of arterioles as it grows older?Homo sapiens (an intelligent, wise man) often behaves unwisely from the Nature’s pointof view. His lifestyle contradicts a natural way of life. The main component of a normal lifestyleof a human being as that of any living creature is motion; moreover, it must be a fairly frequent,long and intensive activity. During motion and activity, the organism produces considerably morecarbon dioxide and releases more of it into the atmosphere than in a state of rest. Even more CO 2is released during a rapid, intensive movement or, especially, while moving and experiencingsome workload.Regular physical workloads maintain a normal physical condition of the entire humanorganism, including the respiratory system which is the most important factor for its health.The shortage of moving activity in a contemporary civilized middle-aged personamounts to 70-90% from the necessary standard. Due to this, the quantity of CO 2 produced bythe organism and released into the atmosphere is several times less than the amount “designed bynature”. Without a sufficient and regular activity, the respiratory system, which ensures apermanent concentration of CO 2 in blood, weakens, degrades, and “loses its shape” with age. Theintensity of breathing increases “slowly but surely”.In this background, i.e. in the background of the shortage of physical activity, stresses playa special role in accelerated development of hypertonia.A long time ago did people figure it out that “all diseases are caused by nervousness”.However, medical science still has been unable to formulate a proper scientific explanation of therelation between stresses and health disorders.It is known that stress results in excitation of the nervous system.The results of such agitation are as follows: heart rate increases; intensification in impact of vasomotor center onto the walls of abdominal arteries; depth and rate of respiration is increased by the respiratory center.All these three factors cause AP to increase. Practically everybody knows that AP actuallyrises because of nervousness (stress).Under natural conditions, where man lived thousands years ago, stress reaction as a resultof threat and fear always preceded the subsequent physical activity (workload) such as fight orflight. Then stress reaction of the organism was an act of its instantaneous mobilization toovercome the workload that was ahead. Workload would appear inevitably. Therefore, excitationof the nervous system would find its natural, biological and physiological discharging with nonegative consequences for the organism. Everything was in its natural, inherent balance.However, under civilized conditions, stress reaction does not have an outlet throughphysical activity; therefore, serious negative ramifications for health are accumulated.The absence of a proper natural answer to agitation of the nervous system in a modernperson causes headaches because of increased pressure and also brings about cerebral ischemiaand “overwrought nerves”. Submitting to the call of nature, the organism still attempts tocompensate nervous excitation in a natural way (by swinging arms, jumping off a chair, pacingback and forth in a room...), but it is too little to make up for the consequences of stress.One of the main components of stress reaction is an increase of breathing intensity byseveral times (2-5) in comparison to the normal rate of human respiration. After short-termstresses, the intensity of respiration becomes normal again relatively fast. During frequent andespecially strong and prolonged stresses (for example, after the loss of a close person), theprevious values of breathing intensity cannot be restored and it becomes constantly excessive. Thedecrease of CO 2 concentration in blood, which corresponds to increased respiration, rises thedegree of hypertonia of smooth muscles and micro-vessels as well.29


Hvis der opstår problemer under jobsamtalen …En sjælden gang kan du komme ud for, at noget går galt undersamtalen.Det kan f.eks. være:• at arbejdslederen virker arrogant og stiller nogle ubehageligespørgsmål• at panelet griner sammen uden at inddrage dig• at du finder ud af, at arbejdet eller arbejdspladsen slet ikkeer noget for dig• at du kommer til at sige noget, du ikke helst ikke skulle have sagt.Selvfølgelig kan du rejse dig og tage dit gode tøj og gå. Men det er nokbedst, at du bider tænderne sammen og gør samtalen færdig.Hvis du magter det, kan du også vælge at sætte ord på problemet.Måske kan det lette stemningen, så samtalen helt ændrer karakter.Efter samtalenEfter samtalen har du sikkert enfornemmelse af, om det er gåetgodt eller skidt. Men du ved joikke, om de andre ansøgere hargjort det værre eller bedre. Derforskal du nu til at vente på at høre,om du bliver ansat.Det kan også være, du har fundetud af, at jobbet og arbejdspladsenslet ikke var noget for dig. Så skal30FOA • A-kassen


du videre med din jobsøgning,men har nu fået flereerfaringer med, hvad dugår efter. Af hensyn tilandre ansøgere, der gernevil have jobbet, bør duhurtigt fortælle det tilarbejdspladsen.Hvis du ikke har hørt fra arbejdspladseninden for ca. en uge, kandu ringe for at høre, hvordan deter gået.Hvis du får jobbet– Så tillykke med det!Sørg for at få en skriftlig bekræftelsepå, at du er ansat og fra hvornår.Bekræftelsen skal også indeholdedine ansættelsesbetingelser,lønforhold og eventuel ansættelsesperiode.Hvis du har været ledig, så husk atafmelde dig i a-kassen.Hvis du ikke får jobbetHvis du ikke har fået jobbet, kandu høre arbejdspladsen, om dueventuelt må komme på venteliste,eller om de vil bruge dig somvikar.Du kan også spørge, hvorfor deikke valgte dig. Selvfølgelig kandet være, at der har været enansøger, der bare overstrålede alle.Men det kan også være, du hargjort noget forkert, som du kanlære af og ændre på, når du søgerdet næste job. ■FOA • A-kassen 31


Lokal stempelStaunings Plads 1-31790 København VTlf.: 46 97 26 26www.foa.dk

More magazines by this user
Similar magazines