12.07.2015 Views

Skitse til handleplan: N18: Rold Skov ... - Tønder Kommune

Skitse til handleplan: N18: Rold Skov ... - Tønder Kommune

Skitse til handleplan: N18: Rold Skov ... - Tønder Kommune

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Forslag tilNatura 2000-handleplanKogsbøl og Skast MoseNatura 2000-område nr. 103Fuglebeskyttelsesområde F69maj 2012


KolofonTitelForslagNatura 2000-handleplan Kogsbøl og Skast MoseNatura 2000-område nr. 103Fuglebeskyttelsesområde F69Udgiver:Tønder KommuneAnsvarlig institution:Tønder KommuneCopyright:Tønder KommuneSprog:DanskISBN:Dato:maj 2012Forsidefoto:Kogsbøl mose. Foto: Michael Schillig2


ForordI Tønder kommune har vi naturområder, som ikke alene er specielle i Danmark, mener enestående i Europa. Vadehavet, Tøndermarsken og de store moser og naturskoveer derfor udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder.Med udgangspunkt i et EU Direktiv fra 1992, har staten nu vedtaget planer, derfastlægger hvilke naturtyper og arter vi skal have fokus på. Med denne handleplankan du se, hvordan vi har tænkt os at bevare og forbedre de internationalenaturbeskyttelsesområder. Handleplanen beskriver ikke hvad der skal ske i forhold tilden enkelte borger, men er en overordnet plan med prioriteter og tidsplaner for årene2013-2015.Det er en stor opgave, vi står over for, og både tidsplanen og økonomien er enudfordring i den forbindelse. I vores prioritering af opgaverne har vi lagt vægt på atgennemføre indsatserne i en fornuftig og fagligt forsvarlig rækkefølge, og fordelt i helekommunen.Det er op til lodsejeres frivillige medvirken, om planerne kan realiseres. Vedgennemførelsen af de enkelte tiltag vil vi lægge vægt på, at landbrug er et vigtigterhverv i vores kommune - selv om vores råderum er lille i forhold til statensNaturplaner. Vi vil også lægge vægt på, at de fornødne midler og kompensationer ertil rådighed, for at indsatserne kan gennemføres på en ordentlig måde.Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde med alle aktører, når vi skal i gangmed at gennemføre planerne.Venlig hilsenBo JessenFormand for Teknik- og Miljøudvalget3


IndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelse ................................................................................. 4Baggrund ............................................................................................... 5Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan .......................................... 7Mål for planperioden ................................................................................ 9Forventede metoder og forvaltningstiltag .................................................. 10Prioritering af den forventede forvaltningsindsats ....................................... 12Forventet effekt ..................................................................................... 13Bilag 1: Arter på udpegningsgrundlag ....................................................... 14Bilag 2: Fordeling af indsats mellem handleplanmyndigheder og offentligelodsejere ............................................................................................... 15Bilag 3: Kort med kortlagte naturtyper samt potentielle områder for nyhabitatnatur. ......................................................................................... 16Bilag 4: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner ..................... 17Bilag 5: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m. ..................................... 184


BaggrundDer er udarbejdet statslige Natura 2000-planer for 246 Natura 2000-områder, somkan findes her: Natura 2000-plan.Denne handleplan er en udmøntning af Natura 2000-plan for område 103 Kogsbøl ogSkast Mose.Handleplanen er udarbejdet af Tønder Kommune.Hver kommune er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunensgeografiske område på land og kystnære områder - bortset fra skovbevoksede,fredskovspligtige arealer. Hver kommune sikrer gennemførelse for sit område indenudgangen af år 2015.Naturerhverv er offentlig lodsejer og gennemfører Natura 2000-planen direkte i sindrifts- og plejeplan. Der er resuméer af disse drifts- og plejeplaner i bilag 4.Herudover indgår denne drifts- og plejeplanlægning for offentlige arealer kun ihandleplanens bilag 2.Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr.932 af 24/9 2009), bekendtgørelse nr. 117 om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner og bekendtgørelse 1116 om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning.Det fremgår af lovgivningen:at en handleplan skal indeholde:- en prioritering af handleplan-myndighedens forventede forvaltningsindsats iplanperioden- en angivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter- de forventede metoder og forvaltningstiltag, som handleplan-myndigheden viltage i brug for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstigbevaringsstatus.at en handleplan ikke må stride imod retningslinjer fastsat i den statsligeNatura 2000-plan.at en handleplan skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes.Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler ellerafgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse medgennemførelse af handleplanen.Alle myndigheder skal i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deresbeføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt lægge Natura 2000-planen og -handleplanen til grund.Den kommunale Natura 2000-handleplan er som udgangspunkt omfattet af krav ommiljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer(lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). For samtlige statslige Natura2000-planer er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Handleplanen har etindhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som allerede er givet i demiljøvurderede Natura 2000-planer. Da handleplanen ikke sætter nye rammer for5


fremtidige anlægstilladelser eller yderligere vil kunne påvirke internationalt udpegedenaturbeskyttelsesområder væsentligt, er det kommunernes vurdering, at der ikke erbehov for en fornyet miljøvurdering.I handleplanen anvendes en række Natura 2000-begreber m.m., som er defineretnærmere i bilag 5.6


Sammendrag af den statslige Natura 2000-planNatura 2000-område nr. 103 Kogsbøl og Skast Mose.OmrådebeskrivelseKogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted ogBredebro. Mosen blev fredet i 1977. Området er en nedbrudt højmose under tilgroningmed blandt andet birk og græsser. Stedvis kan tue- og høljestrukturer stadigerkendes, ligesom en lang række karakteristiske arter for højmose fortsat er til stede.Samtidig sker der - særligt i den sydlige del - en næringsberigelse, som ændrervegetationens sammensætning til fordel for mere næringskrævende arter.Mosen og det omgivende terræn er fladt. Den nordlige del af mosen (Skast Mose)afvandes mod nord til kanalen Hørmols. Den centrale og sydlige del (Kogsbøl Mose)afvandes mod syd til Vestre Randkanal. En asfaltvej fører ind til den centrale del afmosen og vidner om tidligere tiders tørvegravningsvirksomhed i området.Vigtigste naturværdierOmrådet er udpeget for at beskytte en række fuglearter. Hedehøg, mosehornugle,tinksmed og sortterne blev registreret ynglede tidligere i området, mens rørhøgfortsat forekommer. Arternes nuværende status er dårligt kendt, men de fleste af demer formodentligt forsvundet nu. Urfuglen har ynglet i mosen tilbage i 1970’erne.Trane, plettet rørvagtel, rødrygget tornskade og fyrremejse yngler eller forekommerogså i mosen.Trusler mod områdets naturværdierTilførslen af luftbåret kvælstof skønnes at ligge et godt stykke over mosenaturtypernestålegrænse.Mosen afvandes via drænkanaler og grøfter. Afvandingen forårsager udtørring i detidlige forårs- og sommermåneder. Vandstanden ligger således lavere end de naturligeøkologiske forhold betinger. I den sydlige del antyder den kraftige vækst af tagrør ogdunhammer, at mosen er i kontakt med grundvand.Kvælstofbelastningen og afvandingen vurderes at være årsag til mosens hastigetilgroning.Mosen gror til i vedplanter og græsser - primært blåtop og bølget bunke, men ogsågran og bjergfyr. Tilgroningen er gennem de sidste 20 år accelereret. I takt medtilgroningen er de lysåbne arealer og fuglenes levesteder blevet reduceret, herunderhedemosearealerne.Hedehøgen trues af uhensigtsmæssig drift. Når hedehøgen yngler på arealer i omdrift,er der risiko for at rederne forstyrres eller ødelægges som følge af landbrugsdrift.Målsætning og indsatsDet overordnede mål for området er at sikre god-høj artstilstand for områdetsudpegningsarter. Mosehornugle og sortterne prioriteres højt, da arterne er truede pånationalt niveau. Det sikres, at tilstanden og arealet af levestederne vil være ifremgang og kan danne grundlag for forekomst af 3-4 par hedehøg, 1-3 par tinksmed,en koloni sortterne, samt yngleforekomst af rørhøg og mosehornugle.Der sikres den for fuglearternes levesteder mest hensigtsmæssige hydrologi. Deterrestriske naturtyper, der er en del af fuglearternes levesteder, sikres enhensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje. Der tages individuelt hensyn til den enkelte7


arts sårbarhed overfor forstyrrelser for rørhøg, hedehøg, tinksmed, sortterne ogmosehornugle.Hedehøgens redesteder sikres så vidt muligt mod forstyrrelser og ødelæggelse.Endelig udføres en særlig indsats for truede naturtyper og arter ved at sikre egnedeog uforstyrrede levesteder for sortterne.Oversigt over de væsentligste virkemidler til gennemførsel af denne plan:IndsatsRydning, fjernelse afuønsket opvækstHerunder bekæmpelse af invasivearterForbedring af hydrologiF.eks. ved at standse dræning,genoprette vandløb, fjerne digerEkstensiv driftF.eks. indførsel elleropretholdelse af græsning, høsletm.m.Sikring af arealerSikring af natur der ikke pt. erbeskyttet (f.eks. stenrev ogskovnatur)Reducere forstyrrelserStortomfangXXXMindreomfangXXUndersøgesnærmereIkkerelevantForbedring/sikring aflevestederF.eks. ved etablering afvandhuller, sikring af redetræereller større fouragerings- elleryngleområderSammenkædning afnaturarealerF.eks. ved udlæg af naturarealertil samdrift af mindre adskiltenaturområderXX8


Mål for planperioden(Natura 2000-planens indsatsprogram)Natura 2000-planens indsatsprogram er bindende retningslinjer for handleplanen iførste planperiode, og anvendes derfor som handleplanens mål. Detteindsatsprogram skal være gennemført med udgangen af år 2015, dog år 2021 forde skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Indsatsprogrammet vedrører alenenaturtyper og arter, som er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, jf.bilag 1.Indsatsprogrammet er på side 14 i Natura 2000-planen.Arter:Der sikres velegnede levesteder for udpegningsgrundlagets ynglefugle.Der sikres den for fuglearternes levesteder mest hensigtsmæssige hydrologi.De terrestriske naturtyper, der er en del af fuglearternes levesteder skalsikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje.Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte artssårbarhed overfor forstyrrelser for rørhøg, hedehøg, tinksmed, sortterne ogmosehornugle.Hedehøgens redesteder sikres så vidt muligt mod forstyrrelser ogødelæggelse.For sortterne gøres der en særlig indsats for at sikre egnede levesteder.Mosehornugle. Foto: S.D. Lund, Biopix9


Forventede metoder og forvaltningstiltagHer angives de metoder og forvaltningstiltag, som forventes at skulle anvendes for atopfylde handleplanens mål (Natura 2000-planens indsatsprogram). Der angives dogikke metoder og forvaltningstiltag for offentlige arealer, hvor lodsejerne selvudarbejder drifts- og plejeplaner for at gennemføre Natura 2000-planen. Der henvisestil resuméerne af denne offentlige drifts- og plejeplanlægning i bilag 4.Den konkrete indsats på et areal forventes i stort omfang udmøntet ved, at lodsejerensøger om tilskud fra en række særlige tilskudsordninger underLanddistriktsprogrammet. For nærmere information henvises tilNaturErhvervsstyrelsen.ArterI tabel 2 angives de forventede metoder og forvaltningstiltag for arterne påudpegningsgrundlaget (jf. bilag 1).Tabel 2: Forventede metoder og forvaltningstiltag for arter.*Forventede metoder ogforvaltningstiltagIgangværende indsatsSkøn over omfanget af:Behov forny indsatsÆndret hydrologi 0 Ca. 10 haendvidere ca.140 ha på off.arealerRydning af uønskettræopvækst0 25-50 ha off.arealerAftaler om vedvarende græs 0 Ca. 200 ha,det meste påoff. arealerForstyrrelser 0 AfventerundersøgelseEtablering af vandhuller(sortterne)0 AfventerundersøgelseEvt. 10 – 25ha off. åbenvandfladeSamletindsatsCa. 150 ha25-50 haCa. 200 ha.* Omfatter ikke offentlige arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egne drifts- ogplejeplaner. Se bilag 4.10


Her angives en nærmere beskrivelse af de metoder og forvaltningstiltag, somforventes at skulle anvendes for at opfylde handleplanens mål.ArterDer er medtaget et skøn over indsatsen for at skabe egnede levesteder forudpegningsarterne, herunder et skøn over omfanget af igangværende indsatser, derbidrager til at gennemføre handleplanens mål.Forbedring af hydrologiDet fremgår af Natura 2000-planens indsatsprogram, at der skal ”sikres den fornaturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i arterne levesteder. De hydrologiskeforhold vil typisk blive forbedret ved at afbryde dræn eller afvandingsgrøfter i etområde, eller ved ændret vedligehold i områdets vandløb. Der skønnes at være behovfor at forbedre de hydrologiske forhold i størrelsesordenen 10 ha på private arealer.Det planlagte naturgenopretnings projekt, der primært berører offentligt ejedearealer, omfatter i alt ca. 150 ha. Se bilag 3.Rydning af uønsket opvækstI de centrale dele af mosen er der være behov at rydde træer og buske for at undgåtilgroning med træopvækst, og sikre lysåbne levesteder for fuglearterne. Rydningforventes at foregå på offentligt ejede arealer.Græsning eller høslætFor at sikre velegnede fourageringsområder for rørhøg, hedehøg, mosehornugle ogsortterne skønnes der at være behov for græsning og/eller høslæt på vedvarendegræsarealer i området. Der er ingen eksisterende aftaler i området. Der er foreslåetca. 200 ha som potentielle områder, hvor der gøres en særlig indsats for at fremmefrivillige aftalerSikring af uforstyrrede levestederDer kan blive behov for indsats mod forstyrrelser for ynglende arter på udpegninggrundlaget. Indsatsen afhænger af en konkret vurdering af, om arterne begynder atyngle i området.Sikring af hedehøgens rederHedehøgen bygger gerne sin rede i korn eller rapsmarker. For at sikre rederne modat blive ødelagt i forbindelse med høst af afgrøderne laves aftaler med lodsejerne omaf mærkning og beskyttelse af reder. Indsatsen løftes som en del af ”projekthedehøg”.Sikring af levesteder for sortterneDet undersøges i første planperiode, hvilken yderligere indsats der er nødvendig, forat sikre velegnede levesteder for sortterne i området.Indsats mod prædationIndsats for at reducere prædation fra mink, ræv og mårhund forventes i væsentligtomfang at løftes af jagt- og vildtforvaltningsloven, der administreres afNaturstyrelsen. Eventuel indsats overfor prædation inden for kommunensressortområde vil kunne finde sted efter konkret vurdering af hvor og i hvilketomfang, der er behov for dette.11


Prioritering af den forventede forvaltningsindsatsIndsatsen i 1. planperiode skal standse tilbagegangen for naturtyper og arter påudpegningsgrundlaget. I Natura 2000-planen er dette mål udmøntet i fire sigtelinjer:1. Sikring af tilstanden af eksisterende naturarealer og arter2. Sikring af de små naturarealer3. Sikring af naturtyper og levesteder som ikke er beskyttede4. Indsats for truede naturtyper og arterDe fire sigtelinjer lægger niveauet for den indsats, som handleplanmyndighederneskal gennemføre, og er udtryk for den nationale prioritering i 1. planperiode.Her beskrives de dele af indsatsprogrammet, som handleplanmyndighederneforventes at gennemføre med særligt fokus og tidligt i planperioden:ArterIndsatsen for forbedring af hydrologi og for rydning af træopvækst.Det planlagte naturgenopretningsprojekt i området forventes at løfte indsatsen.Det prioriteres at udvide arealet med lysåben vegetation ved rydning af træopvækt påtilgroede arealer, hvor det skønnes muligt at forhindre gentilgroning med efterfølgendeafgræsning eller vandstandshævning.Sikring af vedvarende fugtige græsningsarealer med afgræsning eller høslet, gennemaktiv indsats for at udbrede kendskabet til landdistriktmidler til af græsning, høslet ogændret vandstand. Det prioriteres at indgå aftaler på offentligt ejede arealer, og påarealer der ligger op til moser omfattet af §3 beskyttelse, samt arealer hvor der kanopnåes en synergieffekt med det planlagte hydrologiprojekt.Sikring af hedehøgens redestederBeredskab i forhold til at sikre hedehøgens redesteder på dyrkede arealer.(ProjektHedehøg).Levesteder for sortterneDet undersøges i første planperiode, hvilken yderligere indsats der er nødvendig, forat sikre velegnede levesteder for sortterne i området.12


Forventet effektHer beskrives den forventede naturmæssige effekt ved at gennemføre de enkelteaktiviteter.Den faktiske naturmæssige effekt for naturtyper og arter vil løbende blive fulgt i detnationale overvågningsprogram, NOVANA.Arter:For at sikre egnede levesteder for fuglearterne skal der gøres en indsats for atforbedre hydrologi på eng- og mosearealerne i området og arealerne skal sikres endrift og pleje, der lever op til arternes krav til levesteder:Forbedring af hydrologiLukning af grøfter, fjernelse af drænrør mv. kan være afgørende plejetiltag for moser,enge og græsmarker. Effekten af de mere naturlige vandstandsforhold vil typisk være,at fugtigbundsarterne (smådyr og planter o.a.) bliver mere dominerende, og at dergenindvandrer flere arter tilknyttet våd og fugtig bund. Alle arterne påudpegningsgrundlaget er mose- og engfugle der får forbedret fødegrundlaget.Herudover sikres rørskovsområder som ynglested for rørhøg og rørdrum.Rydning af uønsket opvækst:Rydning af uønsket opvækst kan udvide arealet med lysåbne fugtige engarealer, derkan forbedre yngle- og fødesøgningsområder for hedehøg, mosehornugle, rørhøg,sortterne og tinksmed.Græsning eller høslæt:Hovedparten af de lysåbne naturtyper er betinget af græsning eller høslæt. Overladesde til sig selv uden drift, vil de gro til i høje urter og græsser og med tiden springe ikrat og skov. Holdes vegetationen på de lyssåbne engarealer kort med afgræsningeller høslet bliver de bedre fødesøgningsområder for hedehøg og rørhøg,mosehornugle, tinksmed og sortterne hvilket vil medvirke til en forbedring af arterneslevesteder.Indsats mod forstyrrelser:Ved at sikre, at der i Natura 2000 området findes uforstyrrede egnede levesteder,øges chancerne for at arterne yngler i området og deres ynglesucces forbedres.Sikring af hedehøgens rede:Sikring af hedehøgens rede mod at blive ødelagt i forbindelse med høst af afgrøderhar vist sig at øge ungernes overlevelse og forbedre hedehøgens ynglesucces, såbestanden kan stabiliseres.Indsats mod prædationIndsats mod prædation fra ræv og invasive arter som mink og mårhund, forventes atøge arternes ynglesucces.13


Bilag 1: Arter på udpegningsgrundlagUdpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 69ArtsnavnRørhøg (Y)Hedehøg (Y)Tinksmed (Y)Sortterne (Y)Mosehornugle (Y)(Y) Ynglefugl14


Bilag 2: Fordeling af indsats mellem handleplanmyndighederog offentlige lodsejereI Natura 2000-planens indsatsprogram er der retningslinjer, hvor der er behov for ennærmere afklaring af, hvem der følger op på retningslinjerne. Det drejer sig omfølgende retningslinjer:Det kan både være handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere, der skal følge oppå disse retningslinjer. Derfor omfatter bilag 2 både private og offentlige arealer (inkl.offentlige arealer, hvor lodsejeren selv udarbejdet drifts- og plejeplan).Der er aftalt følgende opgavefordeling mellem de offentlige lodsejere og handleplanmyndighederi Natura 2000-området:HandleplanmyndighedTønderKommuneOffentligelodsejereNaturerhvervTotalRydning af opvækst 0 25-50 ha Ca. 25-50 haForbedret hydrologi Ca. 10 ha 140 Ca. 150 haLevested forsortterne0 ha Etablering af 10-20ha åben vandflade10-20 ha åbenvandflade15


Bilag 3: Kort med tiltag samt potentielle områder for nynatur.16


Bilag 4: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- ogplejeplaner17


Bilag 5: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m.BegrebNatura 2000UdpegningsgrundlagNaturtyperLysåbne terrestriskenaturtyperForklaringNatura 2000 er et netværk af områder i EU medsærligt værdifuld natur. Natura 2000 er ensamlebetegnelse for habitatområder ogfuglebeskyttelsesområder. I Danmark tales ominternationale naturbeskyttelsesområder, som ogsårummer Ramsarområder, og består af et eller flere afdisse særligt udpegede områder. Natura 2000-områderne kan ses i Danmarks Miljøportal. Der ermere information om Natura 2000 på NaturstyrelsenshjemmesideUdpegningsgrundlaget er en fællesbetegnelse for dearter og naturtyper, som findes indenfor etinternationalt beskyttelsesområde og som er omfattetaf listerne i habitatdirektivet ellerfuglebeskyttelsesdirektivet, som forudsætterudpegning af beskyttelsesområder. Du kan findeudpegningsgrundlag her: Udpegningsgrundlag.Naturtyperne er defineret nærmere i”Habitatbeskrivelser, årgang 2010”. Endvidere er alledanske naturtyper beskrevet på Naturstyrelsenshjemmeside.I Danmark er der 35 lysåbne terrestriske naturtyper:1210 (Enårig vegetation på strandvolde), 1220(Flerårig vegetation på stenede strande), 1230(Klinter eller klipper ved kysten), 1310 (Vegetation afkveller eller andre enårige strandplanter), 1320(Vadegræssamfund), 1330 (Strandenge), 1340(Indlands-strandenge), 2110 (Begyndendeklitdannelser), 2120 (Hvide klitter og vandremiler),2130 (Stabile kystklitter med urtevegetation), 2140(Stabile kalkfattige klitter med Empetrum nigrum),2160 (Kystklitter med havtorn), 2170 (Kystklitter medgråris), 2190 (Fugtige klitlavninger), 2250 (Kystklittermed enebær), 2310 (Indlandsklitter med lyng ogvisse), 2320 (Indlandsklitter med lyng og revling),2330 (Indlandsklitter med åbne græsarealer medsandskæg og hvene), 4010 (Våde dværgbusksamfundmed klokkelyng), 4030 (Tørre dværgbusksamfund(heder)), 5130 (Enebærkrat på heder, overdrev ellerskrænter), 6120 (Tørketålende græsvegetation påkalkrig jordbund), 6210 (Overdrev og krat på mereeller mindre kalkholdig bund), 6230 (Artsrigeoverdrev), 6410 (Tidvis våde enge), 6430 (Bræmmermed høje urter), 7110 (Aktive højmoser), 7120(Nedbrudte højmoser), 7150 (Lavninger på tørv medRhynchosporion), 7210 (Kalkrige moser og sumpemed hvas avneknippe), 7220 (Kilder og væld med18


Sø- ogvandløbsnaturtyperSkovnaturtyperKortlægningTilstandsklasseGunstig bevaringsstatuskalkholdigt (hårdt) vand), 7230 (Rigkær), 7140(Overgangstyper af moser og hængesæk), 8220(Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter), 8230(Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter medpionerplantesamfund).I Danmark er der 7 sø- og vandløbsnaturtyper: 3110(Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller), 3130(Ret næringsfattige søer og vandhuller), 3140(Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger),3150 (Næringsrige søer og vandhuller medflydeplanter), 3160 (Brunvandede søer ogvandhuller), 3260 (Vandløb med vandplanter), 3270(Vandløb med tidvis blottet mudder med enårigeplanter).I Danmark er der 10 skovnaturtyper: 2180 (Skovklit),9110 (Bøg på mor), 9120 (Bøg på mor med kristtorn),9130 (Bøg på muld), 9150 (Bøg på kalk), 9160 (Egeblandskov),9170 (Vinteregeskov), 9190 (Stilkegekrat),91D0 (Skovbevokset tørvemose), 91E0 (Elleogaskeskov).Under forarbejdet til Natura 2000-planerne er enrække naturtyper kortlagt ved en fysisk gennemgangaf habitat-områderne. Naturtyperne er afgrænset ogidentificeret, og der er registreret oplysninger omstruktur og artsindhold på arealerne.De kortlagte områder kan f.eks. findes på PRIOR.Tilstandsklassen er udtryk for naturkvaliteten af denenkelte kortlagte naturtype. Tilstandsklassen erberegnet på baggrund af strukturindikatorer ogartsdata, som er indsamlet ved kortlægningen. Ud frastrukturindikatorerne beregnes et strukturindeks, ogtilsvarende beregnes et artsindeks ud fra deindsamlede artsdata. Hver især fortæller de to indeksnoget om de aktuelle livsvilkår og den seneste historiepå arealet. Tilstanden er en sammenvejning af de toindeks.Der er 5 tilstandsklasser:I. Høj tilstandII. God tilstandIII. Moderat tilstandIV. Ringe tilstandV. Dårlig tilstandDe to øverste klasser I og II opfylderHabitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatusunder forudsætning af, at der foreligger en prognoseder siger, at arealet også i fremtiden vil kunneopretholde den høje eller gode tilstand.Tilstandsklasse (inkl. struktur- og artstilstand) for enkortlagt naturtype kan ses på PRIOR.En naturtypes bevaringsstatus er gunstig, når:- arealet med naturtypen i det naturlige19


Natura 2000-planNatura 2000-handleplanOffentlige lodsejeresdrifts- og plejeplanerInvasive arterPrædatorer ogprædationudbredelsesområde er stabilt eller øges- den særlige struktur og de særlige funktioner, derer nødvendige for naturtypens opretholdelse, er tilstede og vil være det fremover.- bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiskefor naturtypen, er gunstig.En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når:- bestandsudviklingen viser, at arten på lang sigt vilopretholde sig selv- artens naturlige udbredelsesområde hverken er itilbagegang eller vil blive mindsket- der er og sandsynligvis fortsat vil være ettilstrækkeligt stort levested til på lang sigt atbevare artens bestandeNatura 2000-planen fortæller, hvordan man skalbehandle hvert af de 246 Natura 2000-områder, såman stopper tilbagegangen for naturtyper og arter idet enkelte område. Natura 2000-planen indeholderen basisanalyse af områdets aktuelle naturtilstand ogtrusler, mål for naturtilstanden og et indsatsprogram.Natura 2000-plan kan findes på Naturstyrelsenshjemmeside.Natura 2000-planen udmøntes i handleplaner. Enkommune skal således udarbejde en handleplan for,hvordan Natura 2000-planen vil blive realiseret indenfor kommunens geografiske område på land ogkystnære områder. Kommunen skal efterfølgendesikre, at handleplanen gennemføres. På tilsvarendemåde har Naturstyrelsen ansvaret for at udarbejde oggennemføre handleplaner for de skovbevoksede,fredskovspligtige arealer.Offentlige lodsejere har mulighed for selv atudarbejde drifts- og plejeplan som opfølgning på enNatura 2000-plan.I Natura 2000-handleplanen skal der være resuméeraf de offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner.Invasive arter dækker over plante- og dyrearter, deraf mennesket er blevet flyttet fra en del af verden tilen anden og her påvirker hjemmehørende arternegativt. Et almindeligt brugt eksempel er kæmpebjørneklo,som er ført til Danmark fra Kaukasus og nugiver problemer i eksempelvis moser, hvor denudkonkurrerer hjemmehørende plantearter.Dyr, der spiser andre dyr, disses unger eller æg,kaldes for prædatorer. Det kan fx være ræve, mink,krager eller husskader.Jordrugende fugle er særligt følsomme over forprædation.20


FragmenteringHydrologiSkovnaturtypebevarende drift og plejeOpdeling af naturområder eller levesteder for arterkaldes også for fragmentering. Fragmentering ernegativt for naturen, da det samlede naturareal blivermindre, naturen påvirkes mere på grund af en størrekontaktflade til agerjord, vejarealer m.m. og fordi atbestandene af arter i de enkelte områder bliverisolerede fra hinanden.Hydrologi er i denne sammenhæng et andet ord forvandstandsforhold. Afvanding med grøfter og drænforandrer naturen, og ændrer livsbetingelserne forplanter og dyr. En række naturtyper som våd hede,klitlavninger samt moser kan kun findes, hvor der eren vandmættet jordbund. Desuden er mangefuglearter afhængige af at kunne søge føde på fugtigeenge og lavninger.I Natura 2000-tilskudsordning for skov er denskovnaturtypebevarende drift og pleje defineret påfølgende måde:Alle arealer omfattes af en basissikring med følgendeindhold:Vedvarende skovdækkeVed skovdrift skal de karakteristiske træarterfor skovnaturtypen fremmesVed foryngelse skal der anvendes ennaturvenlig foryngelseIngen gødskning, kalkning eller kemiskbekæmpelseUforstyrret jordbund på mindst 2/3 af arealetIngen øget afvandingBevaring af eksisterende dødt ved og træermed hulhederPlejeret til handleplan-myndigheden tilbekæmpelse af arter, der optræder invasivtSom minimum skal alle arealer i tilstandsklasse 1omfattes af en supplerende sikring med én eller flereaf følgende tiltag:Bevaring af store træer til død og henfaldBekæmpelse af invasive arterEtablering af naturlige vandstandsforholdForberedelse til skovgræsning21


Urørt skovI Natura 2000-tilskudsordning for skov omfatterudlæg til urørt skov følgende restriktioner:Ingen skovdriftIngen fjernelse af levende eller døde træerIngen gødskning, kalkning eller kemiskbekæmpelseIngen forstyrrelse af jordbundenIngen oprensning eller nygravning af grøfterPlejeret til handleplan-myndigheden tilbekæmpelse af arter, der optræder invasivt22

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!