The Relative Performance Evaluation Puzzle

IndledningI begyndelsen af moderne kontrakt‐ og agent teori, fremlagde Holmström i 1979 i ”Moral Hazard andObservability” et bevis for, at Relative Performance Evaluation i kontrakten mellem agent og principals kanskabe en paretoforbedring. Udtrykket Relative Performance Evaluation (RPE) relaterer til, at agentensperformance måles i relation til eksogene variable uden for agentens kontrol. Eftersom agenter antages atvære risikoaverse og deres actions er uobserverbare, vil det konkret betyde, at der eksisterer en mulighedfor at belønne agentens reelle performance mere direkte, fordi principalens usikkerhed omkring agentensactions kan reduceres, når de holdes op mod information fra omverdenen. Når usikkerhed omkringagentens reelle performance reduceres, opstår en mere optimal risikodeling, fordi virksomhed bedre kankontrollere og belønne agentens actions, hvilket reducerer risikopræmien, der skal betales til denrisikoaverse agent. Teorien blev yderligere viderebygget af Kim (1995), der viser, hvilke matematiskeomstændigheder der skal gælde for at resultatet holder.Flere artikler har undersøgt om de empiriske data støttede Holmström’s hypotese om RelativePerformance Evaluation. Antle & Smith (1986) fandt en signifikant sammenhæng mellem CEO løn og hansrelative performance i forhold til branchens gennemsnitlige Return on Asset. Antle & Smith (1986) fandt ennegativ, men usignifikant sammenhæng mellem CEO løn og branchens gennemsnitlige Return on CommonStock. Jensen & Murphy (1990) finder ligeledes at RPE har en lille og usignifikant betydning målt i forholdetmellem virksomhedernes og branchens Return on Common Stock. Barro & Barro (1990) og Joh (1999) viser,at CEO kompensationen er positivt korreleret med branchen performance.Resultatet opstår pga. den store brug af aktieoptioner i erhvervslivet. Hvis direktionen aflønnes medaktieoptioner, aflønnes de efter en enhed, der både svinger med branchens performance ogmarkedskonjunkturerne, og derfor ikke er frasorteret ukontrollerbare variable. Brugen af aktieoptioner kanderfor undre i forhold til antagelsen om, at Relative Performance Evaluation skabe en pareto optimalforbedring.Generelt finder de empiriske undersøgelser svage tegn på, at relative regnskabstal er medvirkende til atbestemme CEO løn, hvorimod relative markedstal er uden betydning.Janakiraman et al.(1992), Garan (1994), og Aggarwal & Samwick (1999a) laver empiriske test af en lineærprincipal‐agent models resultater og konkluderer, at de empiriske data ikke kan bekræfte principal‐agentmodellens påstande.De empiriske undersøgelser skabte en modsætning mellem teori og empiri og et ubesvaret spørgsmålopstod. Hvorfor bruger erhvervslivet ikke Relativ Performance Evaluation, når teorien påstår det kanmindske risikopræmien og dermed lave en paretoforbedring?I den videnskabelige litteratur er det ubesvarede spørgsmål blevet kaldt ”The Relative PerformanceEvaluation Puzzle”, og i opsamlende artikler af Murphy (1999), Prendergast (1999) og Abowd & Kaplan(1999) bliver problematikken fremstillet som et af det nye årtusindes vigtigste udfordringer inden forprincipal‐agent teori.5/76