Se Byplan Nyt her - Dansk Byplanlaboratorium

byplanlab.dk

Se Byplan Nyt her - Dansk Byplanlaboratorium

BYPLAN NYT9. årgang · Juni 20113TEMA | bevægelse i hverdagens byrumInfrastruktur og landskabsforståelse savnes!Debat om Fingerplan 2012Side 6-9Hverdagsbyrum med spræl i.Inspiration fra 9 danske kommunerSide 12-13Når fondene er med til at sætte dagsordenenSide 16-17


2BYPLAN NYT 3 2011AugustNyt liv i historiske huse18. august, Aalborg, www.bygningskultur2015.dkBedre byrum, hvordan?23. august, København/Malmø, www.byplanlab.dkSeptemberkalenderByens vand 201123. august, Skanderborg + 21.-22. september, Malmø + 27. oktober, Skanderborg, www.byplanlab.dkSAVE metoden som grundlag for planlægning25. august, Roskilde, www.bygningskultur2015.dkFra Jakriborg til Sluseholmen1. september, København og Jakriborg, www.byplanlab.dkLandzoneadministration1. september, Vejle, www.ddl.orgMediation1.-2. september, København, www.cok.dkNordisk kongres – Roadtrip 20112.-4. september, København til Ribe, www.landskabsarkitekter.dkLokalplankvalitet og bykvalitet5.-7. september i Slagelse, www.byplanlab.dkByplanfaglig praksis5.-30. September, Aarhus, www.byplanfagligpraksis.aarch.dkNordisk master i arkitektonisk kulturarvStudiestart 10. September 2011, Aarhus, www.nordmak.comIX European Biennial of Towns and Town Planners14.-17. september, Genova, www.inu.itInternational Master in Energy and Green ArchitectureStudiestart 18. september 2011, Aarhus/Beijing, www.mega.aarch.dkVarmeplanuddannelse for kommunale sagsbehandlere21.-22. september, Grenå, www.cok.dkUdpegning, støttemuligheder og krav til bevaringsværdige bygninger22. september, Raadvad, www.bygningskultur2015.dkDanske parkdage 201128.-30. september, København, www.sl.life.ku.dkStudietur om kulturarvens betydning for lokal udvikling29.-30. september, Nordtyskland, www.bygningskultur2015.dkOktoberDen ny kommuneplanOktober, www.byplanlab.dkKommuneplan 13, professionel kvalitetsplanlægning4.-6. oktober, Trekantområdet, www.cok.dkLandskabet som besøgssted6. oktober, Jylland/Fyn, www.sl.life.ku.dkDet 61. danske Byplanmøde6.-7. oktober, AalborgDet koster 1000 kr. om året at annoncere i kalenderen i Byplan Nyt. Kontakt redaktionen for yderligere information.


Infrastruktur og landskabsforståelse savnes!Debat om Fingerplan 2012Side 6-9Hverdagsbyrum med spræl i.Inspiration fra 9 danske kommunerSide 12-13Når fondene er med til at sætte dagsordenenSide 16-179. årgang · Juni 2011BYPLAN NYT 3 20113tema I bevægelse i hverdagensbyrumDette nummer af Byplan Nyt sætter fokuspå projektet EN GOD OMVEJ, hvor 9kommuner får støtte til at realisere mindreanlægsprojekter, som inviterer til bevægelse. Viser nærmere på baggrunden for projektet oghvad de to fonde bag det har haft af intentionerog forventninger. Desuden sætter vifokus på processen internt i kommunerne ogdet faktum, at det mange gange er projektermed ekstern medfinansiering, som er med tilat sætte dagsordenen.510111214151617Leder: Innovativ fundraisingOmveje, der bevægerVi skal inviteres9 udvalgte projekterEt helt nyt samarbejdeSundhed uden planlæggereEt skud vitaminerEfter afslagetFoto: Emil Egerod HubbardAndet468918Kort nytDebat om Fingerplan 2012Ambitioner eftelysesHug en hæl og klip en tåHvor er borgerne?TEMA | BEVÆGELSE I HVERDAGENS BYRUMBYPLAN NYTbyplan nyt nr. 3 / 2011 (9. årgang)3RedaktionEllen Højgaard Jensen (ansv.)Ny W. ØhlenschlægerRedaktionsadresseDansk ByplanlaboratoriumNørregade 361165 København KTlf.: 33 13 72 81Fax: 33 14 34 35Mail: nwo@byplanlab.dkwww.byplanlab.dkLayoutEmil Egerod HubbardForsidefotoPrimus arkitekter ogStreetmovementTrykHandy-Print A/SOplag3200Annoncernwo@byplanlab.dkBestilles senest15. august 2011ISSN1602-9038Signerede artikler står forforfatterens regning,usignerede for denansvarshavenderedaktørs regning.Dette nummer af ByplanNyt er sponsoreret afEN GOD OMVEJRealdania & Lokale- ogAnlægsfondenByplan Nyt 4-11udkommer i september2011 og har temaetVinduer til verden


4BYPLAN NYT 3 2011Skal du til København dennesommer, så er her lidtinspiration til en regnvejrsdag:Udstilling: Mange vinklerpå storbyenI øjeblikket har Københavns Museum enrække udstillinger der, med Københavnsom referencepunkt, har fokus på storbyer,deres udvikling og deres mangfoldige kulturer.Blandt andet udstillingerne ”Citábulos”som handler om Mexico city og”Under demokratiets vinger”, som fortællerhistorien om velfærdssamfundets sejrsmarchi hovedstaden.Hold også øje med de kommende udstillingerblandt andet om ’byens skrald’.Udstilling: LIVINGKøbenhavns museum,sommer og efterår2011Sommerens undstilling på Louisiana handlerom arkitektur og mennesker i en tid, prægetaf nye strukturer, nye medier og nye måderat kommunikere og tænke på.Udstillingen vises påLouisiana fra den 1.juni til den2. oktober 2011Kort NytFremtidens forstæderI forbindelse med Realdanias kampagne”Fremtidens forstæder” afholdes seksarkitektkonkurrencer om fremtidens, bæredygtigeforstad. Konkurrencerne afholdesaf Farum, Albertslund, Glostrup, NykøbingFalster, Vejle og Aalborg Kommuner. Konkurrencerneskal give svar på nogle af de mangeudfordringer, som forstæderne står overfor – nu og i fremtiden. Konkurrencerne forventesat blive sat i gang i slutningen af 2011.Følg med på www.realdania.dkInspiration til almeneboligerAlmenNet har lanceret et ambitiøst Inspirationskatalog,der viser gode eksempler påfornyelse af eksisterende alment boligbyggeri.Inspirationskataloget er drevet af brugerne,og det er dem, som anbefaler, indberetter ogformidler fremtidssikringsprojekter igennemdet. Kataloget vil i de kommende år voksemed nye projekter.Se mere på www.inspirationskatalog.dkFoto: Realdania.dkUdstilling: Hvad gør en byværd at leve i?Sommerens udstilling i Dansk ArkitekturCenter giver indblik i den massive fysiskeforandring, København har været igennemde seneste 10 år - fra storskala byudviklingi Ørestad til nye kulturinstitutioner oggrønne byrum i de gamle brokvarterer.Yderområdernes potentialerFoto: Realdania.dkUdstillingen visespå DAC fra den10. juni til den23. oktober 2011Over de næste 5 år sætter Realdania fokus på udviklingen i de danske yderområder. Kampagnensvision er at vise nye veje til, hvordan man kan øge livskvaliteten i Danmarks yderområdermed udgangspunkt i de stedbundne potentialer.Se mere på www.realdania.dk


BYPLAN NYT 32 20115LederStier – inspiration tilplanlægning og forvaltningStier, der fører ud i det grønne, bliver mere og merepopulære blandt danskere, der vil motionere og trækkefrisk luft i naturen. Derfor har Friluftsrådet udgivet en nyhåndbog om at skabe stier. Håndbogen samler en rækkeanbefalinger, gode råd og spørgsmål, der skal overvejes, førman skal i gang.Bogen er et værktøj til processen med planlægning afstien: Hvor skal stien føre hen, hvem skal kunne brugeden, hvor bred skal den være, hvilken belægning skal denhave, og hvad skal man opleve undervejs?Se mere på www.friluftsrådet.dkInnovativ fundraisingFonds- og puljemidler fylder meget i den kommunalehverdag. Det gælder om at holde tungen lige i munden,når ansøgningerne skal handle om kulturarv den ene dagog om sundhed den næste.Jeg har haft den fornøjelse at følge projektet En godomvej fra sidelinjen. Det er et fondsprojekt igangsataf Lokale- og Anlægsfonden og Realdania. Det handlerom sundhed og bevægelse i byens rum. Du kan læsemere om projektet her i bladet. Det ser ud til, at fondsprojektethar været med til at præge kommunernesprojekter i en bestemt retning og, at det har frigivet enhel masse energi.Mange kommuner er ret bevidste om, at de i en pressetøkonomi skal være parate til at søge fondsmidler, nårchancen viser sig. De kommunale planlæggere fremhæver,at det kræver en klar strategi fra politikernes side.Konference: Byen er dinDen 8. september afholder Socialministeriet en konferenceom brugen af og adgangen til byens rum. Et afemnerne i konferencen er bevægelsesfremmende byrum.Læs mere på www.sm.dkFoto: www.sm.dkBevægelse i alle planerProjektet ”Bevægelse i alle planer” sætter fokus på atfremme motion og bevægelse gennem kommunernesfysiske planlægning. De fire kommuner Brøndby, Hillerød,Kolding og Tønder er udvalgt som eksempelkommuner ogfår økonomisk støtte og rådgivning til at arbejde målrettetmed idræt og bevægelse i byernes planlægning. Målet er, atde kan fungere som inspiration for andre kommuner. Projektetblev igangsat i 2010 og kører resten af 2011. Det erstøttet af Naturstyrelsen og Lokale- og Anlægsfonden.Se mere på www.naturstyrelsen.dkPolitikernes rollebliver at udstikkevisionerne - f.eks. for engrøn centerring som iHelsinge, eller for musikog nye medier, som iMusicon i Roskilde.På den måde kanplanlæggerne bedregribe boldene i luften,”Det kræver, atkommunerne tageransvar for at sikrehelheden i sidsteende”når der dukker nye pulje- eller fondsmidler op. Detkræver en særlig planforståelse, hvor der gives rum fordet uforudsigelige, og hvor der er plads til modeluner ognye strømninger. Det kræver også, at kommunerne tageransvar for at sikre helheden i sidste ende.Nogle kommunale planlæggere befinder sig som fiski vandet, andre giver udtryk for, at det godt kan væreanstrengende, at det hele skal være så innovativt. Deter ikke altid, at borgerne ønsker det nye og uafprøvede.F.eks. er der mange borgere, der bare gerne vil havegrønne arealer og flere træer i stedet for innovativebyrum. Og hvad vejer så tungest, når både inddragelse oginnovation er udvælgelseskriterier?Mange kommuner arbejder seriøst med at indarbejdesundhed og bevægelse i deres planer. Det ser ud tilat være mere end et modelune. Med tiden vil detmåske blive indarbejdet som en helt naturlig del afkommunernes daglige drift. Indtil da kan vi lære afpilotprojekterne.Ellen Højgaard Jensen


6BYPLAN NYT 3 2011Debat om Fingerplan 2012Det mener DanskByplanlaboratoriumByplanlaboratoriet har drøftet de væsentligste pointer i miljøministerens debatoplægtil Fingerplan 2012 - og dermed det kommende landsplandirektiv for hovedstadsområdetsplanlægning. I det følgende kan du læse en forkortet udgave afhøringssvaret.Af bestyrelsen, Dansk ByplanlaboratoriumGrønne kiler og fokus på klimatilpasningDansk Byplanlaboratorium hilser ministerensbudskab om at værne om og udviklede grønne kiler i Fingerplanen velkommen.De grønne zoner mellem byfingrene iplanen er et anerkendt princip, som bidragervæsentligt til Fingerplanens berettigelse. Dehar over tid været under pres fra lokaleudviklingsplaner, og det kræver fokus atbevare dem.Dansk Byplanlaboratorium finder det megetrelevant, at ministeren nu inddrager klimaetog klimatilpasning i denne form for overordnetplanlægning. Vi kan ikke imødekommeudfordringerne uden at arbejde på tværs afmyndigheder og faggrupper. Det er positivt,at miljøministeren viser øget opmærksomhedfor behovet for dette samspil om atfinde de fælles, holdbare løsninger. Der synesogså et klart behov for at arbejde videremed en fælles, tværkommunal strategi for attilvejebringe et mere udbygget stinet i højkvalitet.Byomdannelse og ny byudviklingDebatoplæggets afsnit om Erhvervsudviklingog lokalisering signalerer klart, at staten ikkeønsker at forhindre erhvervsmæssig vækst ide kommuner, Fingerplanen omhandler. Godplanlægning kan i den forbindelse give denfornødne investeringssikkerhed og tilsigtetvækst – hvis planlægningen hviler på kendskabtil virksomhedernes behov og ønskerfor lokalisering. Fingerplan 2012 kunne i densammenhæng med fordel indeholde en meredetaljeret erhvervsplanlægning, som samtænkerinvesteringssikkerhed for erhvervslivetmed spørgsmålet om gode transportmulighederog dermed høj mobilitet for demedarbejdere, der skal bemande fremtidensarbejdspladser. Erhvervsudviklingen bør tænkestæt sammen med de offentlige investeringeri infrastruktur. Sidst, men ikke mindster det vigtigt, at afsættet bliver et samletØresundsperspektiv.I debatoplægget spørger ministeren, om hovedstadsområdethar et tilstrækkeligt udbudaf bosætningsmuligheder. Dansk Byplanlaboratoriumfinder spørgsmålet meget relevantog savner opdaterede analyser, der kanlevere svaret. Fingerplan 2012 kunne medRevision af FingerplanenDebat om FingerplanrevisionenMiljøministeren udsendte i foråret et debatoplægForud for forslag til Fingerplan 2012 sender Naturstyrelsen dette debat oplægi offentlig høring, der sættes i gang den 30. marts 2011. Debatoplægget pegerom revision af Fingerplanen.på en række temaer og spørger, om der er andre emner, som bør indgå i revisionenaf Fingerplanen.Det var i høring til og med d. 6. juni.Møder i høringsperioden vil fremgå af Naturstyrelsens hjemmesidewww.nst.dk.Hvad blev sat til debat?Den videre procesForslag Fingerplan 2012 sendes i offentlig høring ved årsskiftet 2011/2012• Klimatilpasning og kvalitet i de grønne kilerog det endelige landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning”Fingerplan 2012” forventes udstedt inden sommeren 2012.• Byomdannelse og ny byudvikling• Erhvervsudvikling og lokaliseringHvad sker der nu?Forslag til Fingerplan 2012 med miljøvurderingBemærkninger og eventuelle forslagsendes mærkes i offentlig med: høring ved årsskiftet 2011/2012.”Høringssvar – Finger planrevision”Møder med kommuner og regioner januar 2012.og sendes senest 6. juni 2011 til:Udstedelse af nyt landsplandirektiv i foråret 2012.NST@nst.dkellerSe mere Miljøministeriet på www.naturstyrelsen.dkNaturstyrelsenHaraldsgade 532100 København ØMiljøministerietHøjbro Plads 41200 København Kwww.mim.dkForsidesfoto: Jan Kofoed Winther Tryk: Rosendahls-Schultz-Grafisk Oplag: 1.500 ISBN: 978-87-7279-138-8DebatoplægForslag til Fingerplan 2012­ landsplandirektiv forhovedstadsområdets planlægningHøringsfrist til 6. juni 2011


BYPLAN NYT 3 20117Debat om Fingerplan 2012Visionerne for hovedstadsområdet bør tage udgangspunkt i et samlet Øresundsperspektiv.Illustration fra Københavns Kommunes forslag til Kommuneplan 2011.fordel behandle dette tema og herunderfremskrive boligsituationen og boligbehoveti et 2020-2030 perspektiv.”Fingerplan 2012 kunnemed fordel indeholdeen mere detaljereterhvervsplanlægning,som samtænkerinvesteringssikkerhedfor erhvervslivet medspørgsmålet om godetransportmuligheder forde medarbejdere, derskal bemande fremtidensarbejdspladser”I tillæg til en kvantitativ analyse kunne Fingerplan2012 inddrage en kvalitativ analyseaf variationerne i kommunernes udbud afbosætningsmuligheder. Set ud fra fx et bygeografiskperspektiv kan de enkelte lokal- ogbysamfund siges at have forskellige funktionerpå boligmarkedet. Planen kunne på dettepunkt søge at styrke udviklingen gennem enkobling mellem analyser af henholdsvis boligbehovet,erhvervslivets lokaliseringspræferencerog spørgsmålet om mobilitet.Debatoplægget stiller et relevant spørgsmålom, hvorvidt der er tilstrækkeligt med lokalemuligheder for byvækst uden for fingerbyen.Det vurderer Dansk Byplanlaboratoriumumiddelbart, at der er. Opgørelsen pådebatoplæggets side 9 viser, at udbuddet afubebyggede arealer, udlagt til byformål, overstigerdet efterspurgte areal i perioden fra2013 til 2035 med en faktor 4. Her kunneman stille det modsatte spørgsmål: Er rummelighedenfor stor og giver den risiko forøget sprawl? Erfaringerne fra fx detailhandelsplanlægningenviser netop, at en for storrummelighed gør det vanskeligt for staten atændre politik på planområdet.Rummeligheden indebærer en risiko forspredt bosætning uden for kilerne – medreduktion i de grønne arealer til følge, merebilbaseret trafik og større Co 2 -udslip.Samordning af trafikkenGenerelt kunne Fingerplan 2012 medfordel udlægge retningslinjer til en samletbosætnings- og trafikplan for Hovedstaden,Sjælland og Skåne. Her er der behov for enrobust planlægning til sikring for de storeinvesteringer, der venter. Nutidens planlægningfor hovedstadsområdet må se ud overlandegrænser og samordne bosætnings- ogtrafiktemaet.Til de store investeringer hører Supersygehusenei Køge og Herlev, og til visionerpå infrastrukturområdet hører Ringbanen,Ringvej 5 og en fast forbindelse mellemHelsingør og Helsingborg. En række kommunerhar taget udfordringerne op i regiaf det såkaldte Loop City initiativ, men detkunne vinde yderligere ved en øget grad afkoordinering, fx med bidrag fra statslig side.Park and ride faciliteter i Fingerplanen eren uplanlagt facilitet, som kunne være etvigtigt svar på dele af trængselsproblematikken.Her kan Fingerplanen samtænkes medSjællandsprojektet. At opklassificere busbetjentecenterområder til stationsnære kanindebære en risiko for at udvande et robustprincip om togmæssig stationsnærhed.Alle de vigtige initiativer og visioner kunnemed fordel koordineres efter en overordnetplan, som ikke findes – her mangler enFingerplan 2012!Du kan finde det fulde høringssvar påwww.byplanlab.dkDebatmødeDen 11. maj afholdt Dansk Byplanlaboratoriumet fyraftensmøde om miljøministerensdebatoplæg til Fingerplan2012. Omkring 50 planlæggere, forskereog rådgivere var samlet for at diskutereoplægget.På de følgende sider kan du læse de tokommentarer, som indledte debatten.


8BYPLAN NYT 3 2011Debat om Fingerplan 2012Brunnshög en ny bydel i den nordøstlige del af Lund. Bydelen er rammen om ESS og Max 4. Udover de to store forskningsanlæg skal bydelen rumme boliger, kontorer og forskningsfaciliteter.Bydelen skal trafikforsynes med en light-rail fra stationen. Illustration: White arkitekter og Lund Kommune.Ambitioner efterlysesAf planlægger Mads Rue, Greve KommuneEn sammenligning med ’Debatoplæg Forslagtil Fingerplan 2012 – landsplandirektivfor hovedstadsområdets planlægning’ oglignende planlægningsdokumenter fra Stockholm,Malmö/Lund og Helsingborg peger påen begrænset ambition med undtagelse afnatur og vandområdet. Her gives ingen svarpå spørgsmålene om, hvorvidt planlægningenmatcher erhvervenes fremtidige behov, ogom erhvervsplanlægningen giver investorerneden fornødne sikkerhed. Her er ingenfremadrettede svar eller markedsføring afhovedstadsregionen i forhold til en lokaliseringi Skåne eller Stockholm.”Investeringer i dennestørrelsesorden ville iSverige udløse omfattendefysisk planlægningog markedsføring. Det ersynd, at Miljøministerietvælger et så afdæmpetudgangspunkt”Planlægningsdokumenterne på regionsniveaui Sverige oser af selvtillid, fremgang og udviklingsmuligheder.Den samme optimisme erfraværende i debatoplægget Fingerplan 2012.Dette på trods af de historiske set storeinvesteringer, som i årerne fremover skaludvikle hovedstadsregionens infrastrukturog hospitaler. Investeringer i denne størrelsesordenville i Sverige udløse omfattendefysisk planlægning og markedsføring af disseinvesteringer. Det er synd, at Miljøministerietvælger et så afdæmpet udgangspunkt forregionens mulige erhvervsudvikling.InfrastrukturTransportkorridoren fra Helsingør til Køgeer et hedt emne, som er kommet på dagsordeneni den regionale planlægning iKøbenhavnsregionen. Der er meget bil- ogtogtrafik mellem Sverige og kontinentet,som med fordel kan passere Sjælland, nårFemern Bælt forbindelsen er bygget færdig.Det er ikke så underligt, at HelsingborgKommune og Femern Bælt konsortiet erfortalere for yderligere en tunnel mellemHelsingør og Helsingborg og en hurtigforbindelse ned til Femern Bælt. Helsingborgfrygter, at transporten, og dermedudviklingen, kører forbi Helsingborg ned tilMalmö og København. Femern Bælt prøvernaturligvis at lokke flere kunder til.De positive erhvervsmæssige konsekvenseraf en udbygning af trafikkorridoren nævnesikke i debatoplægget. For mig er det tydeligt,at en motorvej og en togbane gennemtransportkorridoren ville kunne skabe heltnye erhvervsmuligheder i regionen og gavneerhvervsudviklingen. Jeg savner en vurderingaf dette i debatoplægget og håber på enmere uddybende beskrivelse af transportkorridoreni det endelige landsplanedirektivfor hovedstadsregionen.Investering i forskningDen Danske Stat har indgået en aftale ominvesteringer på 30% af ESS i Lund. EuropeanSpallation Source(ESS) er et meget stortforskningsanlæg indenfor molykulær forskningpå verdensplan. Forskningsanlæggetkoster lige så meget som en Øresundsbroog forventes at skabe 15.000 til 25.000 nyejob i Øresundsregionen. ESS kommer til atligge som nabo til MAX 4 - en lidt mindreforskningsreaktor under opførelse. Der ersåledes tale om ekstraordinære forskningsinvesteringer,som kan få store følgevirkningerpå tværs af Øresund, bl.a. fordi al databehandlingfra ESS skal foregå i København.Debatoplægget forholder sig desværre ikketil disse udfordringer og muligheder. Jeghåber, at det endelige landsplanedirektivkommer til at indeholde en vurdering afdisse investeringer og deres indvirkning påden fysiske planlægning omkring Øresund.


BYPLAN NYT 3 20119Debat om Fingerplan 2012Hug en hæl og klip en tåAf landkabsarkitekt Jacob Kamp, 1:1 Landskab,formand for Dansk LandskabsarkitektforeningSå retter vi Fingerplanen til endnu engang.Men er det måske på tide at give den etrealitetscheck i stedet? Planlægning – ogsåi Fingerplanens skala – er design, og godtdesign peger fremad og er med til at formefremtiden. Man savner i det udsendtedebatoplæg visionære bud på fremtidenshovedstadsområde. Hvorledes vi skaber etbæredygtigt metropolområde for det 21.århundrede?ParadigmeskifteFingerplanen fra 1947 var udtryk for enmodernistisk tankegang om, at det gode livkunne designes og passes ind i en masterplan.En kvantitativ planlægning, hvor manboede et sted, arbejdede et andet og brugtesin fritid et tredje sted. I dette industrialismensutopisamfund, der blev bundet sammenaf den højhellige infrastruktur, tog manikke udgangspunkt i det landskabelige grundlag.Enkle spørgsmål som ’hvor løber åerne´,og ’hvor skal vi dyrke vores mad’ glemteman helt at stille. I tidens sikre fremtidstrodrænede vi os frem og lagde god jord ud tilindustriområder.vidensamfund på vej mod oversvømmelser,energikrise og fedmeepidemier - for at tagede negative elementer. For det er også envirkelighed, hvor det handler om bæredygtighed,fortætning, multifunktionalitet ognetværk. Hvor arbejde og fritid flyder sammen,hvor fabrikkerne ikke sviner, og hvorkvalitet kommer før kvantitet. Udfordringenligger for mig at se i at konkretisere detteparadigmeskifte til et designkoncept, derholder lige så godt, som Fingerplanen gjordedet i modernismen.Udgangspunkt i landskabetJeg er landskabsarkitekt og interesserermig for det potentiale, de grønne områderrummer. Både i det, der officielt er grønt iFingerplanen nemlig kilerne - men også deenorme græsørkner i forstæderne. Debatoplæggethar fokus på det grønne. Dog forsvagt, visionsløst og uden for alvor at gøreop med Fingerplanens ramme.hvor der skal bygges - eller snarere fortættes- i de kommende år, og hvor der måskeskal rives ned for at skabe plads til vandetog det grønne.Den gode jordEn problemstilling som Fingerplanen sletikke forholder sig til, men som kunne væremed til at skabe en helt ny type by- og landskabsregion,er lokal dyrkning af fødevarer.Jorderne omkring København er nogle af demest frodige i Danmark. Det er oplagt atudnytte dette i en fremtid, hvor olieprisernevil stige og æbler fra Argentina og NewZealand bliver for dyre. Alle forstædernesgrønne ørkner burde inddrages til dyrkningaf fødevarer. For mig at se er der mindst ligeså stor værdi i at lufte hunden eller løbe entur i bugnende grøntsagshaver eller frugtplantagersom i de dødssyge grønne anlæg,der fastholdes i nutidens forstæder. Vi skalikke have urban farming, hvilket er dyrt og”Hvis alle de grønnekiler ligger højt ilandskabet og parcelhuskvarterernelavt, kandet ikke nytte noget, atman stædigt fastholderFingerplanens rigideopdeling”At vi lod byudviklingen følge infrastrukturenrammer os nu, hvor vi står med andreudfordringer end at skaffe parcelhuse tilarbejderklassen og industriområder til støjendekæmpefabrikker.For virkeligheden er en anden nu ogudfordringerne andre i det postmoderneSuburban farming. Hvis man inddrager de tomme grønne områder i forstæderne til lokal dyrkning af fødevarer.,kunne man udvikle en helt ny type by- og landskabsregion. Foto: Ny W. ØhlenschlægerDet er oplagt, at de kommende års vandmængderbør afledes til de grønne områder,hvor de kan forøge både den rekreative ogbiologiske mangfoldighed. Men for at detteskal lykkes, er det altså nødvendigt at sepå naturgrundlaget. For hvis alle de grønnekiler ligger højt i landskabet og parcelhuskvarterernelavt, kan det ikke nytte noget, atman stædigt fastholder Fingerplanens rigideopdeling. Man er simpelthen nødt til at se på,besværligt, men derimod suburban farming,som er lige til at gå til. Hvor er visionernefor dette?Vi må dog kræve at disse nye anlæg til vandog fødevarer får en æstetisk, landskabsarkitektoniskbearbejdning, således at der skeren kvalitetsmæssig, landskabelig værditilførsel– at det ikke bliver ingeniørmæssigeløsninger, men smukke, multifunktionellelandskaber.


10BYPLAN NYT 3 2011T E M AOmveje, der bevægerNi kreative eksempler på fysiske rammer, der inviterer os til at være aktive, er ligenu ved at blive realiseret rundt om i landet. De er resultatet af satsningen En godomvej, som Realdania og Lokale- og Anlægsfonden står bag.Af journalist Jonna Toft, PeriskopLeg og bevægelse skal være en naturlig del afvores hverdag. En lille omvej, der får pulsentil at dunke hurtigere, får os i godt humørog holder overvægt og sygdom på afstand.Disse små omveje bliver der flere af, efterat Realdania og Lokale- og Anlægsfonden(LOA) er gået sammen om udviklingsprojektetEn god Omvej. Formålet er at skabeeksempler på, hvordan de fysiske rammerkan invitere til bevægelse lige dér, hvor folkfærdes, uden at det koster en formue.Satsningen har fået stor kommunal opmærksomhed:59 kommuner har sendt hele 78ideer til projekter ind. Heraf er der nu udvikletog udvalgt ni, som bliver ført ud i livet.”Vi har fået mange kreative forslag. F.eks.vil Solrød Kommune udvikle en strækningaf støjvolden ved Køge Bugt-motorvejen tilEn god OmvejRealdania og Lokale- og Anlægsfondensudviklingsprojekt sætter fokus på, hvordande fysiske rammer kan skabe et sundt ogaktivt hverdagsliv for borgerne. KL harværet sparringspartner.Budget: 22,4 mio. kr, hvoraf Lokale- ogAnlægsfonden bidrager med 5 mio. kr. tilanlæg.59 kommuner har budt ind med 78 ideer tilprojekter. 15 projekter blev udvalgt til viderebearbejdning og de fik hver 100.000 kr. tilekstern rådgivning. De deltog desuden i en24-timers workshop i juni 2010.9 projekter er nu udvalgt til gennemførelse.De får op til 75 % af udgifterne (dog maks.2 mio. kr.) i tilskud og hovedparten bliverrealiseret i 2011.De 9 projekter har en samletanlægsøkonomi på godt 20 mio. kr, hvorafEn god Omvej bidrager med lidt over 14mio. kr.en aktivitetsrute med klatreforløb og legeogtræningsmuligheder. Andre projekterinviterer til bevægelse ved togstationeneller på en parkeringsplads. Der er udviststor opfindsomhed,” siger Marianne Kofoed,projektleder fra Realdania.Konkrete eksemplerKonceptet i En god Omvej er inspireretaf et par publikationer fra Sund By Netværketom fysisk aktivitet og aktiv livsstili byer. Her var et af hovedbudskaberne, atder mangler konkrete indsatser, der gør detnemmere at leve et aktivt liv.”Vi har i Realdania fokus på, hvordan detbyggede miljø kan gøre os sundere, så detvar naturligt for os at gribe den bold ogskabe et projekt, der bidrager med konkreteeksempler og handling,” siger MarianneKofoed.LOA har i flere år arbejdet med at udviklenye og udfordrende rammer for fysisk aktivitet,blandt andet i det offentlige rum. Så etsamarbejde var oplagt.Vægt på kommunalt samarbejdeRealdania og LOA har stillet fire krav tilde ideer, som kommunerne sendte ind. Deskulle:• Være nyskabende og eksperimenterende• Have lav anlægsøkonomi• Arbejde med mest mulig brugerinddragelse• Bæres af et samarbejde mellem flereforvaltninger i kommunen.”Projekterne skal inspirere til nytænkningom, hvordan de fysiske rammer i voresnærmiljø kan invitere til leg og bevægelse idet fri. Lav anlægsøkonomi øger chancen for,at andre kommuner vil prøve det samme,”forklarer Per Schulze, planchef i LOA. Hanfortsætter: ”Vi oplever, at man får det bedsteresultat og det bredeste ejerskab til et nytprojekt, hvis forvaltningerne arbejder sammen.Sundhed og bevægelse er en opgave,som går på tværs, og den løftes bedst, hvisder er mange fagligheder om det. Forvaltningernehar forskellige kompetencer, somalle er med til at gøre projektet bedre forbrugerne.”Marianne Kofoed supplerer: ”Det er dejligtat se, at kommunerne har taget udfordringenop og skabt samarbejde om projekternepå tværs af deres forvaltninger.”Håbet er, at En god Omvej sætter skubi det lokale samarbejde mellem forvaltningerne,ikke bare i de ni udvalgte kommuner,men hos alle 59, der har indsendt forslag.Inddrager brugerneDe to projektledere glæder sig over, at flerekommuner har eksperimenteret med brugerinddragelsen.På en græsmark mellem toboligområder i Sønderborg holdt man f.eks.en aktivitets-lørdag med masser af forskelligeslags idræt, spil og leg. I et hjørne sadprojektets arkitekter og snakkede med folkom, hvad de kunne ønske sig på græsmarken.Dagen efter var der Future City Games,hvor 14 engagerede beboere konkurreredeom den bedste ide. De to forslag, som blevresultatet af workshoppen, er indarbejdet idet endelige projekt.Flere end planlagtFra 78 ideer til 9 konkrete projekter – deter en skrap udvælgelse. Derfor fandt mani første omgang frem til 15 idéoplæg, somhver fik 100.000 kr. til ekstern rådgivning ogprojektudvikling.”Det har været spændende at se, hvordankommunerne har sammensat rådgiverteamspå tværs af fagområder og med forskelligefaglige kompetencer. Vi forventer, at deforskellige fagligheder bidrager til, at vi fårskabt anderledes og innovative projekter,”siger Per Schulze.Samlet set er de to projektledere godttilfredse med forløbet, og især med denstore respons fra kommunerne og de mangeinteressante ideer. På et tidspunkt valgtede faktisk at lægge økonomien i satsningenom, så de kunne give tilskud til 9 projekter istedet for de planlagte 6-8.


11BYPLAN NYT 3 2011 11T E M ACyklen er en af nøglerne til at få folk til at bevæge sig. Og det skal være let at cykle. Her er det Frederiksberg Kommune, som har omlagt en del af ”Den grønne sti” i forbindelsemed en byggeplads. Foto: Emil Egerod Hubbard.Vi skal inviteresHvis dem, der trænger mest til det, skal bevæge sig mere, skal vi indrette os, såomgivelserne inviterer til aktivitet, påpeger overlæge Bente Klarlund Pedersen.Af journalist Jonna Toft, PeriskopDe sunde bliver sundere, og de usundebliver sygere. Sådan er sundhedssituationen iDanmark - kort fortalt.”Vi står midt i en voldsom polarisering afsundheden. En tredjedel af befolkningen ermeget fysisk aktive, en tredjedel ved godt,hvad de burde gøre, og en tredjedel navigererhelt uden om fysisk aktivitet og har sletikke dårlig samvittighed. De dør før tid pågrund af inaktivitet, og de har flere år medsygdom end andre,” siger overlæge dr. med.Bente Klarlund Pedersen fra Rigshospitalet.”Hvis vi skal aktivere den tungeste gruppe,skal de strukturelle forhold skabe bevægelse.Der må gerne være 500 meters gang fra p-pladsen til indgangen på vores job. Kontoretskal indrettes, så vi rejser os. I større bygningerkan trapperne gøres til det centrale rum,hvor vi mødes. I dag er de ofte gemt væk,”siger hun.”Lidt mere aktivitet hver dag kan væreafgørende for, om du tager de 1-2 kg på omåret, som mange døjer med. Det er 5-10 kgpå fem år.”Cykling er centraltHvis fysisk aktivitet skal forebygge sygdomog forlænge livet, skal vi både røre os megeti hverdagen og have pulsen op et par gangeom ugen.”Cykling er centralt, fordi det får pulsenop hos dem, der ikke vil dyrke en mereformaliseret form for træning. Voksne har30 % nedsat risiko for at dø for tidligt, hvisde cykler på arbejde. Børn, der cykler tilskole, har bedre kondition og en markantbedre sundhedsprofil end andre børn. Såcykling kan virkelig flytte noget,” siger BenteKlarlund Pedersen.”Hvis vi skal aktivereden tungeste gruppe,skal de strukturelle forholdskabe bevægelse.Der må gerne være500 meters gang frap-pladsen til indgangenpå vores job”Bente Klarlund Pedersen,overlæge dr. med.,Rigshospitalet.De fleste cykler, fordi det er bekvemt. Vilman have flere til at springe i sadlen, skal destrukturelle forhold altså gøre livet letterefor cyklister: Isolerede cykelstier, slidsker tiltoget og gode cykel-p-pladser.Udnyt det bolignæreDet er en god idé at tænke bevægelse indpå de fællesområder, der ligger lige omkringboligerne. Nærhed er meget vigtigt for, omfolk bruger et grønt område. Små grupperaf træer, løbestier, der forbinder flere grønneområder, boldbaner, petanquebaner, klatremuligheder,grill-områder m.v. kan lokke folki alle aldre udenfor. Og dér bevæger vi osmere end indenfor.”Bevægelse handler også om kultur. Mangefamilier og arbejdspladser har socialiseringomkring et kaffebord med kage. Det ersvært at melde sig ud af, fordi vi gerne vildeltage i det sociale,” siger Bente KlarlundPedersen.”Omgivelserne skal invitere til, at folk gårudenfor. Hvis vi indretter os med tanke påbevægelse, så får vi også mere bevægelse.”De tungeste bor langt udeDer er en større koncentration af sværtovervægtige i udkantsområderne end i restenaf Danmark. Det viser tal fra den nationalesundhedsprofil baseret på oplysningerfra næsten 170.000 danskere.Kalundborg Kommune har rekorden medover 19 % svært overvægtige. I Københavnsområdetog Århus er der færrest.


12BYPLAN NYT 3 2011T E M A9 udvalgte projekterPulsPark i Ringkøbing,Ringkøbing-Skjern KommunePå et nedslidt område ved Vesterhavs-Hallen og RingkøbingSvømmehal etableres en PulsPark med terrænformationertil bevægelse, en pulssti og en rækkezoner til hhv. leg, træning og bevægelse.Odsherreds gode omvej, Odsherred KommuneI parken ved Nykøbing Sjællands gamle sygehus etableressyv elementer til bevægelse, udført som stiliseretnatur: Styrkestativ, pulstrappe, pulssti, klatreskov,balancespind, plæne og springpytter.Den digitale legeplads, Roskilde KommunePå Rabalderstræde i Roskildes nye bydel Musiconetableres en række digitale installationer, der inviterertil bevægelse. Blandt andet en dansesampler og engyngeinstallation til ti personer.Opfordring til udfordring, Kolding KommuneHvor åen og jernbanen krydser hinanden etablerestre små pladser, som kobles sammen med stier: Énved åen til vandaktiviteter, én med ”skæv” boldbaneopstregningog én til udendørs fitness og stilleaktiviteter.


BYPLAN NYT 3 201113T E M AByens Arena, Gladsaxe KommunePå et p-areal ved Høje Gladsaxe etableres en rækkerunde ”cirkus-arenaer” til bl.a. hop og sving fra søjletil søjle, jonglering, spil og leg. Desuden overdækkedearenaer, trægrupper mv.En voldsom omvej, Solrød KommunePå en strækning af støjvolden ved Køge Bugt-motorvejenetableres en aktivitetsrute med bl.a. klatreforløb,trænings- og balancemuligheder, en gelænderstrukturtil parkour samt rum til roligere motionsformer.Mellem bakkedrag og dalstrøg,Sønderborg KommunePå en skrånende græsmark mellem to almene boligområderbearbejdes terrænet til bakker og dalstrøg.Blandt andet en gryde med bevægelsesredskaber og ensti, der binder elementerne sammen.Sidesporet ved Nørre Aaby Station,Middelfart KommuneEt asfalteret areal ved Nr. Aaby station, med rampeanlægog tunnel tilføres klatremuligheder, et hamsterhjul,en svævedal, og en bulet boldbane til det lokalespil ”Nørreaabold”.Dronningens Bastion, Fredericia KommunePå voldanlægget anlægges tre forbundne aktivitetszoner:Én til vandaktiviteter, én til klatring og én tilspil, leg og ophold. Desuden bliver her bl.a. pulsstigerog storm-stiger.Vil du vide mere?På www.engodomvej.dk kan du læseen mere uddybende beskrivelse af de 9projekter. Du kan også se de mange andreprojekter, som kommunerne har indsendtog downloade oplægsholdernes indlæg fraden 24-timers workshop, som blev holdt ijuni 2010.


14BYPLAN NYT 3 2011T E M AEt helt nyt samarbejdePlanlæggerne tror, at de er gode til det tværfaglige samarbejde. Men den foreløbigeevaluering af En god omvej tyder på, at medarbejderne inden for kultur- ogsundhedsområdet har langt mere erfaring i det.Af journalist Bjørn ThemsenSelvfølgelig er der udfordringer, når planlæggereog sundhedsfolk skal arbejde sammenom bevægelse og sundhed, som de har skulleti projekt EN GOD OMVEJ. Spørgsmåleter, om der opstår helt nye synergier, ellerom de kulturelle forskelle i kommunernesforvaltninger er alt for store?Dette spørgsmål og mange andre har CharlottePawlowski fra Syddansk UniversitetsInstitut for Idræt og Biomekanik stillet deansatte i 3 af de medvirkende kommuner.Svarene er ikke analyseret færdig, men deførste indtryk viser, at der er mange veje tildet samme mål. Alligevel er der også en delfællestræk.I alle tre kommuner har man lært meget afprocessen. Et sted udtalte de ligefrem, at deså det som et svendestykke i godt tværgåendesamarbejde.Nyt for planlæggerneGenerelt havde planlæggerne ikke megeterfaring i at arbejde sammen med andre forvaltninger.Folkene i Kultur- og Sundhedsafdelingernehavde derimod alle sammentidligere gjort det. Ofte meget tæt, fordi dehavde mange fælles snitflader til bl.a. foreninger.Men i de tekniske afdelinger, som ofteer store i sig selv, handlede det mest om atsamarbejde internt. Og bare det var stort,forklarer Charlotte Pawlowski.”Man kan selvfølgelig undre sig over, hvordanman i de tekniske afdelinger kan undgå atarbejde sammen med de andre forvaltninger,men planlæggerne udtaler, at det blandtandet er, fordi de ikke ledelsesmæssigt erblevet opfordret til det. Det, at arbejde tætsammen med Sundhed og Kultur, var nyt forplanlæggerne i alle tre kommuner.”UdgangspunktetEt andet fællestræk for de tre kommunerer incitamentet til overhovedet at deltage.Kommunerne er presset økonomisk, såselvom man har haft fokus på sundhed ogbevægelse i forvejen, og nogle kommunerhar haft skrivebordsprojekter liggende, såer det største incitament helt klart deneksterne finansiering.I to kommuner er projekterne startet iplanafdelingen. I den tredje, er det medarbejderefra sundhedsområdet, som harsat gang i processen. Dér har det været envigtig drivkraft, at kommunen har en dårligsundhedsprofil. Det vil sige, at der er nogleborgere med rigtig dårligt helbred. ”Det erinteressant, fordi det tyder på, at det harhaft betydning for hele processen,” sigerCharlotte Pawlowski.Inddragelse vs. innovationI den kommune, hvor projektet er forankreti sundhedsforvaltningen, har man også gjortmest ud af borgerinddragelsen. Måske erdet netop, fordi sundhedsperspektivet erudgangspunktet. I hvert fald har de væretmeget grundigt ude at spørge dem, derskulle røre sig. Charlotte Pawlowski forklarer,at det faktisk medførte, at kommunenstod i lidt af et dilemma med projektet, somskulle ligge i en park.”Problemet var, at folk sagde, at de ville have,at parken blev bevaret som en traditionel,grøn park. Så det har krævet stor dygtighedat få borgernes ønsker med og samtidigtvære innovative og nytænkende som ogsåvar et krav fra fondene,” siger CharlottePawlowski.OrganiseringI den ene kommune nedsatte man en storprojektgruppe på 8 personer til at udvikleprojektet. Alle har været involveret gennemhele forløbet, og man har trukket på helekommunen i arbejdet. Det har været vigtigtfor dem, at gruppen var bred, og det harogså spillet ind, at der er en meget dygtigintern projektleder, som har styret processenog alt det praktiske.I den anden kommune har det kun været topersoner fra planafdelingen og en fra kultur,som har siddet med gennem hele processen.Når de havde behov for det, har de såtrukket på folk fra sundhed, miljø eller påeksterne konsulenter. For dem har det væretvigtigt, at der ikke var “for mange kokke”.I den sidste kommune har de valgt en helttredje vej. Her har to studerende fungeretsom tovholdere for projektet, mens kommunensegne folk var sparringspartnere fordem. Det positive ved den fremgangsmådevar, at der kom rigtigt mange nye idéerfrem, som kommunens folk aldrig selv havdefundet på.Dommen falder om et årAf de tre adspurgte kommuner skiller denene sig ud fordi den har lagt flere ressourceri processen end de andre. Spørgsmåleter, om kommunen af den grund vil opnå etbedre resultat end de andre kommuner?”Det er rimeligt at gætte på, at processendér har været præget af, at projektetpassede godt med de prioriteringer, somkommunen i forvejen havde på sundhedsområdet.Det var ikke noget, man gjordebare fordi, der pludselig var nogle pengetil det. Men det bliver interessant om et år,når vi ser på, om projektet så også har flereog mere tilfredse brugere, end de øvrigeprojekter,” siger Charlotte Pawlowski.Syddansk Universitetevaluerer En god omvejEt forskningsprojekt på Syddansk Universitetfølger projekt EN GOD OMVEJ fra start tilslut og evaluerer både proces og resultater.Som første skridt i evalueringen har videnskabeligassistent Charlotte Pawlowski fraInstitut for Idræt og Biomekanik foretagetinterviews med tre kommuner og spurgt indtil deres interne proces.De tre kommuner er valgt, fordi de ermeget forskellige, hvad angår blandt andetstørrelse, geografisk placering og organisationsstruktur.Årsagen er, at alle disse ting kantænkes at indvirke på processen.


BYPLAN NYT 3 201115T E M ASundhed uden planlæggereI Sønderborg er projekt En god omvej udtænkt og forankret i Sundhedsafdelingen— og de har ikke engang en planlægger med i arbejdsgruppen.Af journalist Bjørn Themsen”Lige i forhold til En god omvej harplanafdelingen slet ikke spillet en rolle, forvi fandt et areal, som allerede var udlagt tilrekreativt område i lokalplanen, og det varikke nødvendigt at ændre på planerne,” sigerBrian Christensen, fra Sundhedsfremmeog forebyggelse i Sønderborg Kommune.Han er også projektleder for udviklingen af“Rambla Sønderborg” som er en aktivitetspromenadelangs kysten, og her sidder toplanlæggere med i projektgruppen. Men ogsådet projekt er forankret i Sundhedsafdelingen,og før det startede op, har der ikke rigtigtværet et samarbejde med planafdelingen.Prioriteret – på papiret”Jeg ved ikke, hvorfor det forholder sigsådan, men samarbejdet er først for alvorved at komme op at stå nu. Det går bedreog bedre. Men det har været en svær start,”siger Brian Christensen og forklarer, at bådetværfagligt samarbejde og sundhedsområdetsom sådan er prioriteret - på papiret i hvertfald.”Sundhedsudvalget har gennem noget tidhaft fokus på byens rum som arena forsundhedsfremme. F.eks. er der i flere år afsaten million kroner til renovering og opførselaf nye legeplader. Og i forbindelse medkommunesammenlægningen blev det sådan,at der skulle foretages en sundhedsmæssigkonsekvensvurdering af alle byrådsbeslutninger.Men i praksis bliver det ikke taget særlighøjtideligt,” siger Brian Christensen, der ikkekan forestille sig, at noget lignende kunneske for f.eks. miljøområdet.Han mener dog ikke, at det er hovedårsagentil, at samarbejdet på tværs har været sværtat løbe i gang.Et spørgsmål om ressourcer”Det handler jo også om ressourcer. Oger man presset i sine arbejdsopgaver, og erman vant til selv at træffe beslutningerne, såvælger man nok oftere den løsning, frem forat skulle holde møder med nogen i en heltanden forvaltning, som man aldrig rigtigt harmødt,” siger Brian Christensen.Han mener, at det er vigtigt at få de rigtigekompetencer med i projekterne og derforvar han også meget glad for, at Planafdelingenfor godt et år siden uopfordretinviterede ham med til et møde om ”Sundby” - for planlæggere.”Jo mere vi kommer til at kende hinanden,jo lettere er det. Det betyder uendeligtmeget. Så ringer man lige. Men det er stadigpræget af, at vi i dag kender hinanden for lidtog er for presset til at gøre arbejdet så godt,som vi egentlig ønsker at gøre det.”Sønderborg Kommune er ikke en af dekommuner, som er blevet interviewet iforbindelse med Syddansk Universitetsforeløbige evaluering af processen.Illustration: Sønderborg Kommune og Spektrum arkitekter.


16BYPLAN NYT 3 2011T E M AEt skud vitaminerKommunerne er meget bevidste om, at det kræver eksterne midler, hvis de skalrealisere deres projekter. Det vidner det store antal ansøgere til En godomvej om.Af kommunikationsrådgiver Niels Helberg,COWIMange kommuner har oplevet konkurrenceforløbeti forbindelse med Engod omvej som positivt. Meget tyderpå, at kommunerne allerede har tilpassetsig en virkelighed, hvor det kræverfondsmidler at realisere mange anlægsprojekter.Adskillige kommuner havde ideer ellerprojekter liggende, som på grund af konkurrencenblev vakt til live og ”pudsetaf”, fordi der viste sig muligheder formedfinansiering. De blev tilpasset konkurrencensfokus på bevægelse, sundhedog innovation og på den måde har Realdaniaog Lokale- og Anlægsfonden væretmed til at sætte dagsordenen.Lige til højrebenetEt af de projektforslag, der får støtte tilrealiseringen, er fra Gladsaxe Kommune.”Et stærkt ønske omflere træer i områdetlå ifølge fondene ikkeinden for konkurrencensrammerog er derfor ude afprojektet”Vicedirektør Maj Green,Høje Gladsaxe KommuneHer fortæller vicedirektør Maj Green, atkonkurrencen kom på et meget belejligttidspunkt. Høje Gladsaxe Bebyggelsenhar fået udarbejdet en helhedsplan medstøtte fra Landsbyggefonden, og der harsiddet en gruppe i kommunen, som harlavet et idékatalog til understøttelse afhelhedsplanen. Kataloget peger bl.a. påforarealet, der ligger som en asfaltørkenforan bebyggelsen. ”Konkurrencen lå ligetil højrebenet,” fortæller Maj Green.” Vihavde arealet og ideer til at udnytte det,så vi satte straks et arbejde i gang forat lave et projekt med udgangspunkt isundhed og bevægelse.”Et synligt eksempelGladsaxe Kommune havde i forvejenpolitikker og mål for at integrere forebyggelseog sundhed i planlægningenog de havde et etableret samarbejdemellem forvaltningerne omkring kommuneplanarbejdeog sundhed. ”Der eringen tvivl om, at konkurrencen og detprojekt, der kom ud af den, har styrketdette samarbejde. Og der er et fællesejerskab til at tænke i aktiviteter påpladsen, når den står færdig,” siger MajGreen.Projektet Byens Arena bliver gennemførthen over sommeren 2011 og bliverindviet i september. Det færdige resultatvil være et meget synligt eksempel på,hvordan målene om bevægelse og sundhedkan realiseres i planlægningen.Svært at imødekomme beboerønskerSamarbejdet med fondene har ifølge MajGreen generelt været godt. ”Der hardog været en vis uenighed om detaljeri planen,” siger Maj Green. ”Det harbetydet, at ikke alle ønsker fra beboernehar kunnet imødekommes. Et stærktønske om flere træer i området og ensansehave lå ifølge fondene ikke indenfor konkurrencens rammer og er derforude af projektet. Det grønne må vi såarbejde videre med i en anden fase.”Villavejen og det urbaneGribskov Kommune var blandt de 15,der blev udvalgt i første runde, men ikkegik videre og opnåede støtte. ProjektetLærkevej handler om omdannelse afen villavej. Projektet adskiller sig fra demere urbane projekter i de større byerved at omfatte et område med relativt fåbeboere, og det har været en udfordring.Konsulent Marie Louise Widding fortæller,at kommunen har arbejdet meden overordnet strategi for en GrønCenterring i Helsinge by. ”Vi sendte treforslag ind i til konkurrencen og komvidere med Lærkevejprojektet. Detbetød, at vi kunne arbejde videre medprojektet sammen med en rådgiver.”Vi har nu et projekt iskuffen, som vi forhåbentligengang kan fåeksterne ressourcertil at realisere på enanden måde”Konsulent Marie LouiseWidding, GribskovKommuneSelv om vi ikke var blandt de udvalgtei sidste ende, har vi haft en god procesmed beboerne, og vi har nu et projekt iskuffen, som vi forhåbentlig engang kanfå eksterne ressourcer til at realisere påen anden måde.”Brug for et skud vitaminerPeter Kjærsgaard Pedersen, som er kontorchefi Kommunernes Landsforening, harsiddet i bedømmelsesudvalget sammen medrepræsentanter fra Lokale- og Anlægsfondenog Realdania. Han er glad for den tofasedemodel, som især er kendt fra arkitektverdenen.”Ideen om at udvælge et større antalprojekter, som får penge til at bearbejde ogkonkretisere deres projekter ved hjælp afrådgivere, er virkelig god. Det blev muligt atkomme i dialog med et mindre antal forslag,og projekterne i anden runde var langt meregennemarbejdede. Kombinationen af nytænkningog realisme har været helt rigtig.”Han kan sagtens forestille sig at afprøvemodellen i forhold til andre aktuelle temaeri kommunerne. For eksempel, hvis man skalgå nye veje i handicapvenligt byggeri ellerudvikle fremtidens ældrebyggeri. ”Her kunnevi godt bruge et skud vitaminer,” slutter han.


BYPLAN NYT 3 201117T E M AEfter afslagetHvad sker, der, når en kommune er med i 2. runde i en konkurrence, men bliversorteret fra? Byplanlaboratoriet har ringet til projektlederne i de 6 frasorteredekommuner for at høre, hvad der sker efter afslaget. Se svarene her:Er projektet udviklettil lejligheden?Er den kommunalebevilling fastholdt?Er der arbejdet videremed projektet efterafslaget?Er det tværgåendesamarbejde styrket?4 kommuner har tilpasset allerede eksisterende udviklingsprojekter, så de er blevet mere orienteretmod konkurrencen.2 kommuner har udviklet projekterne specielt til lejligheden.2 kommuner har fastholdt den kommunale medfinansiering.2 kommuner er usikre på om bevillingen kan fastholdes.2 kommuner har trukket bevillingen tilbage, da den var knyttet til fondsansøgningen.4 kommuner arbejder videre med projekterne på den ene eller anden måde.Projekterne er i nogen tilfælde blevet skåret fysisk til, så de dækker et mindre geografisk område. Iandre tilfælde er de mere innovative dele blevet skåret væk og en enkelt kommune nævner at manmå gå på kompromis med de arkitektoniske kvaliteter.2 kommuner arbejder ikke videre med projekterne.2 kommuner melder, at de er vant til at arbejde tværfagligt og at det ikke er på den front, at de harlært noget nyt.4 kommuner har indgået i nye samarbejder, der har kvalificeret arbejdet. Her fremhæves især samarbejdetmellem planafdeling og sundhedsforvaltning.2 af disse kommuner har fortsat det tætte samarbejde efter afslaget. I det ene tilfælde i projektsammenhæng– i det andet tilfælde præger det hele arbejdsformen – bl.a. omkring planstrategien.Hvad er fordeleneved konkurrencemodellen?Konkurrencen har været afgørende for 4 ud af 6 projekter. Det har i visse tilfælde betydet, at fysiskeog infrastrukturelle projekter har fået en sundhedsvinkel. I andre tilfælde har det betydet, at klassiskeprojekter har fået et mere innovativt og eksperimenterende præg.Alle mener, at det har været en fordel at være med i udskillelsesprocessen. Især fordi de var med i2. runde og fik 100.000 kr. til at udvikle projekterne for.Hvad er ulemperneved konkurrencemodellen?Gribskov var en af de kommuner, som ikke gik videre i 2. runde.Projektet omhandler en helt almindelig villavej.Illustration: Gribskov Kommuneog NIRAS PlanlægningAlle 6 kommuner er glade for at have fået gode skitseprojekter ud af processen.3 kommuner mener, at der er for meget vægt på smarte, urbane projekter. Det kan være svært atindpasse kravene om nytænkning og innovation, hvis borgernes ønsker går i en anden retning.Andre nævner, at de stramme deadlines har forceret borgerinddragelsen og at tidsplanen ikke harlevnet meget plads til de politiske processer. Kravet om borgerinddragelse har desuden skabtuindfriede forventninger.


18BYPLAN NYT 3 2011Hvor er borgerne?I samarbejdet mellem kommuner og boligorganisationer skal man huske borgerneog gøre plads til bottom-up strategierne. Kommentar til Byplan Nyt 2-11om Udsatte boligområder.Af stud.scient.soc, Line Valdorff MadsenSidste nummer af Byplan Nyt bragte ettema om udsatte boligområder i Danmark.Det handlede især om brobygningmellem kommuner og boligforeninger.Som studerende, der netop har været påen felttur til en af Danmarks ’ghettoer’,kan man undres over, hvor hverdagspraksissen– beboernes praksis – erblevet af i temanummeret? På turen, ogi vores møde med ildsjælene i Gellerupparken,så vi i høj grad eksempler påbeboeres initiativ og engagement, nårdet fx kommer til udnyttelsen af defælles udearealer. Vi mener, at det er interessantat se på bottom-up strategier,og hvordan de kan indtænkes i de storeforkromede helhedsplaner.Afstressende havearbejdeMed fokus på de grønne områdersfunktion i boligområdet så vi på beboerdrevneaktiviteter i relation til fællesarealernei Gellerup – de eksisterendenyttehaver og et nyt sansehave-koncept.Nyttehaverne i Gellerupparken har eksisteret i 40 år. Foto: Steen LarsenDet interessante i denne sammenhænger beboernes praksisser og strategier iforhold til udnyttelsen af deres grønneområder. Nyttehaverne er smukt anlagtmellem Gellerupparkens boligblokke, icirkler med et fælles område i midten.De har ligget der i ca. 40 år og bestyresaf en beboerforening. Haverne fungerersom en reel aktivitet for beboerne –der bliver dyrket grønsager og urterpå livet løs, og haverne har i høj graden nytteværdi for brugerne. De brugesogså socialt til familietræf, ligesom derer mulighed for en snak over hækkenog udveksling af havetips. Snakken overhækken udfordres dog til dels af sprogbarrierenblandt de mange forskelligeetniciteter. Hovedformålet for havernesbrugere kan siges at være både det nyttigeog afstressende element i havedyrkningeni højere grad end det sociale.Ifølge forkvinden for afdelingsbestyrelsenhar Gellerupparken en høj andelaf beboere med posttraumatisk stress,og mange af havebrugerne er faktisk idenne beboergruppe.Sansehave på dagsordenenDet er med udgangspunkt i dette, aten gruppe beboere, ildsjæle og semiprofessionellei øjeblikket arbejder på etsansehaveprojekt i boligområdet. Ideenom en sansehave blev bragt på bordetaf afdelingsbestyrelsen i forbindelse medborgerinddragelsesprocessen omkringhelhedsplanen. Gennem vedholdendearbejde fra beboerne har sansehaven nuogså fået en plads i helhedsplanen.Sansehaveprojektet er et godt eksempelpå en bottom-up praksis, hvor beboerneformår at bygge et socialt og bæredygtigtprojekt op og sætte det på denpolitiske dagsorden. Det interessanteved projektet er, at det også tænkessom et beskæftigelsesprojekt og somen funktion, der kan åbne boligområdetop mod resten af Århus – på en andenmåde end ved at rive ejendomme ned.Tanken er, at man i samarbejde med detlokale jobcenter kan aktivere nogle afde beboere, som er sværest at få ind ialmindelige aktiveringsforløb - idet mankan kombinere sansehavens afstressendefunktion med, at nogle af de stressramtebeboere kan være med til at drive haven.Sansehaven tænkes som et sted, somogså andre end de lokale beboere vilbesøge og opleve som en oase. Derforkan det umiddelbart synes som etoplagt beboerdrevet projekt at støttefor Århus Kommune. Endvidere er bådenyttehaverne og sansehaveprojektet etgodt eksempel på den værdi, der kanligge i beboeres engagement og frivilligearbejde – som i højere grad må inddragesi debatten og tages seriøst i dettværsektorielle arbejde med helhedsplaner.


ÆLDRE INDTAGER BYENS RUMBYPLAN NYT 3 2011Annonce19” Lokale- og Anlægsfonden og Realdanias projekt ’En godomvej’ har undersøgt ældres ønsker til by- og uderum.Denne viser bl.a. at belysning, faciliteter undervejs,tilgængelighed og synlighed giver en følelse af tryghed oginvitation til aktivitet og bevægelse”Jens Troelsen, leder af forskningsgruppenRum og Bevægelse på Syddansk Universitet.BYEN FOR HELE LIVETI 2050 vil hver fjerde dansker være over65 år, men allerede i dag udgør de ældre20 % af befolkningen i byerne. Derfor vilder i de kommende år ligge en væsentligudfordring i at udvikle byrum, der inkludererde ældre borgere og inviterer tilophold, aktivitet og bevægelse.Det er baggrunden for, at DanskArkitektur Center netop har gennemførtkampagnen ”Byen for hele livet” i samarbejdemed fem danske kommuner. Her fikkommunerne mulighed for at sætte fokuspå nogle af de mange nye byrum og mulighederfor aktivitet, der er skabt indenfor de seneste år – og samtidig indkredsede ældres behov og ønsker.STOR FORSKEL PÅ DE ÆLDREDen ældre befolkning i dag kan ikkedefineres som én gruppe. 65+ bruges oftesom en samlebetegnelse for ‘de ældre’,men beskæftiger man sig med 80+ og/eller 75+ kan der være stor helbredsmæssigforskel og dermed forskellige behov.”Ofte oplever vi at de raske og rørige60 +’ere rigtigt gerne vil deltage i debat ogborgerinddragelse, men den målgruppesom i forvejen ikke bruger byen så megetpga. førlighedsproblemer eller andetbliver overset, selvom det måske er fordem, der kan gøres den største indsats”,erkender arkitekt Fay Kirsten MitchellNielsen, planlægger i Faaborg /MidtfynKommune.VEJEN TIL SUNDE BYERDe kommuner som deltog i kampagnen”Byen for hele livet” har som mangeandre danske kommuner i dag en sundhedspolitik,der blandt andet handler omat forebygge mod sygdom. Et aktivt udelivi for eksempel byrum og -parker harmeget at tilbyde i den henseende,fordi det giver oplevelser, socialt samværog motion, - og her kan bydesign spille envæsentlig rolle.Kommunernes fokus på de ældre er delsmotiveret af, at fremme og understøtte ensund og aktiv livsstil så langt op i årenesom muligt. En anden væsentlig drivkrafter, at en stor del af de ældre i dag bådehar rigeligt med tid og penge, og derfor eren attraktiv gruppe for forretningslivet ogbylivet generelt.På bæredygtigebyer.dk kan du læsemeget mere om sunde byrum, og hvadder skal til for at få ældre til at bruge byenaktivt.FÅ KAMPAGNEN TIL DIN BYDAC tilbyder lokale versioner af ”Byen forhele livet” til kommuner som har behovfor at sætte fokus på sundhed og ældre ibyrummet. Kontakt Danielle Jørgensenpå tlf.: 25 88 27 21.Kort om Kampagnen ”Byen for hele livet”Kampagnen ”Byen for hele livet” foregik i fem danske byer. Gennem installationerog lokale aktiviteter kunne borgerne opleve deres by med nye øjne ogkommunerne fik indkredset, hvad der afholder de ældre fra at bruge byens rum.De lokale aktiviteter blev skabt i kommunerne på tværs af forvaltninger indenfor sundhed, kultur/fritid og planlægning i samarbejde med lokale kulturinstitutioner,idrætsforeninger og Ældresagen samt lokale ældrecentre.Kampagnen er støttet af TrygFonden og Realdania.


Udsendt via Dansk Byplanlaboratorium, Nørregade 36, 1165 København KID-nr. 42203Magasinpost MMpDansk KystKonference 2011Kolding, 21. og 22. septemberVi gentager succesen- vil du med?De danske kyster…… rummer mange værdier og interesser, som kræver forståelse ogkoordinering, hvis kysternes fremtid skal gå op i en helhed.Helhedsbetragtningen…… af kysterne er derfor central for løsningen af fremtidens udfordringer,og der er behov for en debat om begrebets indhold og forståelse:• Hvordan får man gennemført en visionær kommunal helhedsplanlægning?• Hvorfor er det vigtigt at tænke i helheder for kysterne i en lang tidshorisont?• Hvordan rådgives og kommunikeres der om kystbeskyttelse?Dansk Kystkonference 21. og 22. september 2011 …… bliver to spændende dage med fagligeoplæg og diskussioner om udvikling ogplanlægning af de danske kyster. Fristen fortilmelding er den 10. august 2011.Konferencen arrangeres i samarbejde medKolding Kommune, Kommunernes Landsforening(KL) og Dancore.Se konferencens program og yderligereinformation på www.kyst.dk.Kystdirektoratet er statens kyst- og havneenhed i Danmark.Kystdirektoratet varetager bl.a. myndighedsopgaver indenforkystbeskyttelse, havne og statens højhedsret over søterritoriet,rådgivning af transportministeren, samt projektering, analyser,anlæg og drift indenfor kystbeskyttelses- og havneområdet.Det 61. danske Byplanmøde6.-7. oktober 2011 i AalborgVinduer til verdenHar du husket at tilmelde dig på www.byplanlab.dk ?LemvigHolsterbroEfterårets kurser:Bedre Byrum, hvordan?Kursus; 23. augustByens vandKursus; 23. august + 21.-22. september + 27. oktoberFra Jakriborg til SluseholmenMinistudietur; 1. septemberLokalplankvalitet og bykvalitetKursus; 5.-7. septemberDen ny KommuneplanSeminar; OktoberVinduer til verdenDet 61. Byplanmøde6.-7. oktoberHjørringAllerødRudersdalFrederikshavnBevarendeLæsølokalplanerFuresøLyngby-TaarbækEgedalBrønderslevGladsaxe GentofteHerlevJammerbugtBallerupKursus; 25. oktoberKøbenhavnRødovreAlbertslundFrederiksbergAalborgGlostrupThistedHøje Taarstrup BrøndbyHvidovreVallensbækRebildRoskildeIshøjVesthimmerlandTårnby DragørMorsøMariagerfjordAnholtGreveSkiveDanske byers udfordringerSolrødRandersViborgNorddjursStruer Kursus; 24. november + 1. december + 8. decemberFavrskovSyddjursSilkeborgHerningÅrhusGribskovRingkøbing-SkjernSkanderborgHelsingørHalsnæsHillerødFredensborgOmdannelse Ikast-Brande af almeneHorsens OdderHørsholmSamsøOdsherredFrederikssundHedenstedBillund VejleVarde boligområderKalundborg HolbækLejreFredericiaNordfynSorøKursus; novemberKertemindeRingsted KøgeVejenMiddelfartKoldingFanøEsbjergOdenseStevnsSlagelseAssensFaxeNyborgNæstvedHaderslevFaaborg MidtfynSvendborgVordingborgTønderVVM for begyndereAabenraaSønderborgÆrøGuldborgsundKursus; november LangelandLollandBornholmPlanloven i praksisKursus; decemberFoto: Søren Schaumburg Jensen

More magazines by this user
Similar magazines