Ledelse af uddannelse - at lede det potentielle

uv.uio.no

Ledelse af uddannelse - at lede det potentielle

Styring og pædagogiskinteraktion-Skoleledelse mellem innovations- ogevalueringskulturerJustine Grønbæk PorsJgp.lpf@cbs.dkInstitut for ledelse, politik og filosofiCenter for SkoleledelseCopenhagen Business School


Læs mere:Oplægget trækker på 3 bøger:Justine Grønbæk Pors (2011): Noisy Management. A history of DanishSchool Governing. 1970-2010. PhD. afhandling fra CBS.For analysen af evalueringskultur se:• Justine Grønbæk Pors (2009): Evaluering Indefra – Politisk ledelse affolkeskolens evalueringskultur. Frederiksberg: Nyt FraSamfundsvidenskaberne.For mere om Potentialitetsledelse• Juelskjær, Knudsen, Pors og Staunæs (2011): Ledelse af uddannelseat lede det potentielle. Frederiksberg. Samfundslitteratur


Styring af selvstyring 1DecentraliseringSkolen bliver styringsgenstand ved at blive givetmuligheden for at styre sig selvSamarbejde med omverdenenLærere kan ikke repræsentere skolens enhedSkoleledere bør repræsentere enheden afforskellige perspektiver


Problematisering af skolenslukkethed”Ansvaret for udvikling har traditionelt ligget hosden enkelte lærer. Nogle lærere har opfattet dettesom ”retten til isolation”. En konstruktiv debatkan opleves som ukollegial kritik. Denne holdninger en begrænsning for en mere systematisk debatom pædagogisk udvikling.”(Danske kommuners landsforening 1988)5


Styring af selvstyring 2”Vi bliver den ene gang efter den anden overrasketover at vore elever ikke klarer sig bedre end degør i internationale undersøgelser. Hvorfor gørvi egentlig det? Måske kan det være at fordi vihar gjort os så megen umage med at stimulerebørn og unge socialt og følelsesmæssigt – ja såhar vi lullet os ind i at det var svært at målesystematisk?”


Styring af selvstyring 2Hvordan kan man både skabe lokaltråderum OG opstille tydelige mål?Hvordan kan man måle resultater udenat skolerne oplever dette sommeningsløst bureaukrati?


Folkeskolen mangler enevalueringskultur”Der er masser af kvalitet i skolen! Det eneste problem er atingen kan se den”Faglighed, kvalitet, målsætning, kontrakter, evalueringskulturog dokumentationSynliggøre sammenhænge mellem mål og praksis, mellemviden og praksisSkolen skal iagttage sig selvSkolen skal sætte ord på/ producere skriftlighedFormalisere relationer


Styringsparadokser• Etablere hierarki• Etablere autonomi inden i hierarkiet• Etablere at hierarki kan genkendes i autonomi- skizofren styring• Vær administrativ kategori• Skab jer selv som selvstændige, men ladomverdenen forstyrre jer• Vis, at I i jeres selvskabelse spejler voresstyring- Skizofren tilblivelse – selvstændighed altidallerede beordret 9


Organisation / interaktionRefleksiv / intuitivAt vide / at meneEksplicit / ImplicitSynlig / usynligSkrive / taleBevidst / ubevidstItalesat / tavstAnknyttet/ uanknyttetSkole og lærere skal genkende sig selv i forskellenmellem organisation og interaktion ogtransformere interaktion til organisation


Den innovative skole• “Faglige færdigheder har ikke samme blivendeværdi som tidligere. De skal hele tidengenskabes i nye processer, for der skabes ikkelængere ny værdi ved at benytte eksisterendefakta”• “Teknologier, der endnu ikke er opfundet,bruges til at løse problemer, vi endnu ikkekender”• Fremtidens lærere skal ikke blot formidlekendt stof, men coache elever til at skabe nyviden.


”Der er behov for en frigørelse af folkeskolen.Folkeskolens arbejdstilrettelæggelse lignerindustrisamfundets. Men vi lever i etvidenssamfund med helt andre vilkår. Kanskolens udgiftsniveau dæmpes samtidig med atskolen indrettes til og målrettes mod etmoderne videnssamfund? Det kan den blandtandet ved at afskaffe 1-tallernes tyranni; 1lærer = 1 klasse = 1 klasselokale osv. er enforældet og dyr organisering afundervisningen.”


” der er brug for brud med vante forestillingerog handlinger. Børnenes læring skal væreden dominerende drivkraft i skolen. Derforskal der anlægges et nysyn på skolensfaglige mål, organisering, struktur, økonomiog samarbejdsformer. Skolens traditionellefag, prøver, skemaer, klasser, sted, tid ogrum er på spil. Alle skolens aktører, fraledere til elever, må i skolens hverdag trædeind i nye læringsrum.”


PotentialitetsledelseAt skabe undervisning, organiseringog tænkning, der ikke binderorganisationen på fortidens idealerog betingelser, og hvis potentiale tilfortsat forandring hele tiden erintaktAt skabe og lede på fremtidige, endnuukendte muligheder i elever, lærere,ledelse, organisering ogsamarbejdspartnereOverskride grænser mellem leg og læring,mellem skole-hjem, skole-sfo


Klassen skal på museumSkemaet må ikke begrænse læringKlasseværelset skal blive til multiple læringsmiljøerKategorier er for lukkede, for ufleksible og fordeterminerende for et uddannelsesfelt, der tænker iindividuelle læringsstile og uforudsigeligelæreprocesser.


Blank arkitekturMøbler og indretning bedømmes ikke på en funktion, menpå muligheden for at være noget andetHjul og skillevægge.Designet til forandring entrappe kan være alt fra“en elev, der har brug foret øjeblik alene, en lillegruppe koncentreredeelever eller publikum tilårets skolekomedie.”


Evalueringskultur som fiksering afkontingens• At fortælle på forhånd, hvad der opnås medlæring• At være forpligtet på målsætning• At producere skolen som genkendelig (vi gørhvad vi lover)• At vide hvor man er på vej hen• At knytte an til tidligere beslutninger• Det endnu ikke formulerede, mundtlige, intuitiveog endnu ikke erkendte tematiseres som risiko


Innovationskultur• At genåbne selvfølgeligheder• Profleksion vs. Refleksion• Nærvær, det endnu ikke formulerede, detintuitive og det endnu ikke erkendte tematiseressom potentiel værdi• Kontingens som ressource• Ledelsesgenstanden bliver skrøbelig, midlertidig,flygtig


Dilemmaer og bekymringer• Hvordan fordeler vi risici ved dobbelt-forståelseaf risiko som både fare og værdi?• Risikerer vi, at legitimere urimelige besparelserud fra nogle urealistiske forestillinger om, athvis bare man er innovativ nok, så erressourcespørgsmålet underordnet?• Opfordrer innovationsidealet til dekobling aftale om den nødvendige forandring og uændretpraksis?

More magazines by this user
Similar magazines