Sundhedsprofil for 9. klasse 2011/2012 - Gladsaxe Kommune

www2.gladsaxe.dk

Sundhedsprofil for 9. klasse 2011/2012 - Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for9. klasseGladsaxe Kommune2011/20122011/05332 001


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012IndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelse 2Sammenfatning 3Gladsaxe Kommunes sundhedsindsatser på børne- og ungeområdet 4Indledning 6Formål 6Sammenligning med andre undersøgelser og fagspecifik litteratur 7Resultater og diskussion 8Skoletrivsel 9Selvvurderet helbred 10Specifikke symptomer og allergisk betingede sygdomme 11Måltidsvaner 12Rygning 14Passiv rygning 16Vandpiberygning 17Rusmidler 19Alkohol 21Fysisk aktivitet 24Overvægt 26Seksuel aktivitet 29Ophobning af risikofaktorer 30Metode 32Referencer 34Bilag 1 362


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012SammenfatningGladsaxe Kommune udarbejder årligt en sundhedsprofil for udskolingsårgangen på samtlige skoleri kommunen. Formålet med sundhedsprofilen er at beskrive og følge sundhedsadfærd ogsundhedstilstand på en række centrale områder blandt kommunens udskolingselever.Sundhedsprofilen er udarbejdet på baggrund af data indsamlet via et spørgeskema, som udleverestil eleverne i 9. klasserne i kommunen. Data vedrørende højde og vægt indsamles i forbindelsemed de individuelle udskolingsundersøgelser.Som noget nyt i sundhedsprofil 2011/2012 præsenteres der tabeller, som viser, om der er entendens til sammenhængen mellem to typer af sundhedsadfærd. Fremstillingen af disse tabellerer blevet muligt på grund af etablering af en ny databasestruktur. Eksempelvis er der set på, omder er en sammenhæng mellem rygning og anden uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Hervedkan man få et billede af, om der er en ophobning af risikofaktorer, det vil sige, om det i høj grader de samme elever, som eksempelvis både ryger og ofte er fulde. For nærmere beskrivelse afmetode henvises til metodeafsnittet præsenteret sidst i sundhedsprofilen.Resultaterne fra sundhedsprofilen 2011/2012 viser, at eleverne i 9. klasserne i Gladsaxe Kommunegenerelt har en god sundhedstilstand, og at der på flere områder inden for de senere år ersket en positiv udvikling. Resultaterne viser også, at elevernes sundhedstilstand - ligesom detogså gjaldt for de forrige års udskolingsårgange - på langt de fleste områder er sammenligneligmed de større undersøgelser af unges sundhedsadfærd og trivsel, der er foretaget inden for deseneste år.Trivsel og helbred97 % af eleverne trives i skolen, og 79 % af eleverne synes, at de har et godt helbred. Der ses entendens til, at andelen af elever, som trives i skolen, er stigende. Til trods for det har 73 % afeleverne haft symptomer såsom mavepine, hovedpine, søvnproblemer inden for de sidste 14dage, omend tallet er faldet sammenlignet med de sidste par år.MåltidsvanerGenerelt får størstedelen af eleverne dagens hovedmåltider mindst 3-4 dage i løbet af en skoleuge,men der er fortsat ca. 25 % af eleverne, der ikke får morgenmad eller frokost dagligt.RygningDer er stadig færre af 9. klasseeleverne, der er dagligrygere. Således er det 5 % af eleverne, somryger dagligt. 34 % af alle elever kommer fra rygerhjem og udsættes dermed formentlig for passivrygningVandpibe og rusmidlerEn stor andel af eleverne, 41 %, har prøvet at ryge vandpibe, og 8 % har et højt forbrug (rygerdagligt, ugentligt eller månedligt). 12 % af eleverne har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller3


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012skunk, heraf har 29 % prøvet mere end 10 gange. Andelen, som har erfaring med vandpibe, hashmm. , har været stort set konstant de sidste par år, bortset fra sidste år, hvor 22 % af elevernehavde erfaring med at ryge hash.AlkoholFærre elever sammenlignet med sidste år har prøvet at være fulde. Således er det 63 % af eleverne,som har prøvet at drikke sig fulde, og knap halvdelen af eleverne har været fulde hvermåned. 79 % af eleverne har deres alkoholdebut som 14 år eller yngre.Fysisk aktivitet35 % af eleverne dyrker dagligt moderat til hård motion, og 43 % gør det 2-4 gange om ugen. 22% af eleverne dyrker for lidt motion, det vil sige en gang om ugen, en gang om måneden elleraldrig. Andelen af elever, der ikke motionere tilstrækkeligt har været relativt stabilt igennemårene for sundhedsprofilen.Overvægt29,4 % af eleverne i overvægtige eller svært overvægtige. Det er en stigning i forhold til sidste år,hvor andelen udgjorde 24,4 %. Derimod er der sket et fald i andelen af svært overvægtige fra 4,9% til 3,2 %. Andelen af svært overvægtige er samtidig den laveste sammenlignet med alle deforegående år.Seksuel aktivitet17 % af eleverne har haft deres seksuelle debut i starten af 9. klasse, hvilket er et fald sammenlignetmed de forgangne år. Af de 17 %, som har haft samleje, brugte 85 % prævention førstegang.Gladsaxe Kommunes sundhedsindsatser på børne- og ungeområdetGladsaxe Kommune har fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Der er derfor igangsat enlang række af indsatser blandt andet på børne- og ungeområdet. Med afsæt i kommunens SammenhængendeBørnepolitik arbejdes der i alle kommunens tilbud med en tidlig og forebyggendeindsats, så børn og unge har de bedste betingelser for at trives og udvikle sig. Nedenfor beskriveset par eksempler på kommunens sundhedsindsatser for børn og unge.Gladsaxe Kommune har et særligt fokus på at fremme fysisk aktivitet hos børn og unge. Kommunenhar derfor udarbejdet en strategi under overskriften ”Gladsaxe i bevægelse”, som skal bidragetil at sikre, at børn og unge motiveres og fastholdes i et fysisk aktivt liv. Kommunen harblandt andet også udnævnt Høje Gladsaxe Skole til profilskole for idræt og bevægelse. Skolenskal sammen med SFO, klub og børnehusene Lundegården og Hyldegården tilbyde en unikidræts- og bevægelsesprofil til områdets mange børn og unge. Derudover har kommunen særligemotionstilbud til overvægtige i børn i alderen 10-13 år og fra 2012 en idrætspasordning, hvorbørn i børnehaveklasse til 3. klasse, som kommer fra hjem, hvor der ikke er mulighed for at betalekontingent til en idrætsforening, tilbydes medlemskab i en idrætsforening.4


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012Gladsaxe Kommune har også et særligt fokus på sund kost og overvægt. Kommunen har udarbejdetPolitik for Mad, måltider og bevægelse, som blandt andet har fokus på at fremme børn ogunges lyst til at spise og drikke sundt. Kommunen har derudover forskellige tilbud til overvægtigebørn og unge og deres familier.I gennem en årrække har Gladsaxe Kommune haft en målrettet indsats mod klamydia i 9. klassernesamt en særlig indsats mod seksuel sundhed for unge på ungdomsuddannelserne i kommunen.Tal fra 2011 viser, at Gladsaxe Kommune har en langt lavere forekomst af diagnosticeretklamydia blandt 15-29 årige sammenlignet med landsplan.Gladsaxe Kommune har med afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende børn og passivrygning arbejdet med at forebygge, at børn udsættes for passiv rygning i hjemmet. Således harsundhedsplejen i forbindelse med hjemmebesøg til nyfødte og deres forældre blandt andet fokuspå, om der ryges i hjemmet.5


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012IndledningSom led i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde har Gladsaxe Kommune siden2004/2005 udarbejdet en sundhedsprofil for udskolingsårgangen i 9. klasse på samtlige skoler iGladsaxe Kommune.Sundhedsprofilens resultater indgår både i arbejdet med at målrette den fremtidige prioriteringaf sundhedsfremmende og forebyggende indsatser og i vurderingen af kommunens tiltag påsundhedsområdet. Samtidig har sundhedsprofilens resultater gennem årene også været med tilat danne grundlag for udarbejdelsen af kommunens sundhedspolitik og tilhørende handleplaner.I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at det forhold, at enkelte udskolingsårgange kan afvigefra tidligere årgange, ikke nødvendigvis skal give anledning til iværksættelse af nye forebyggendetiltag. Først når det er muligt at se, at der er tale om en generel tendens, vil der være tilstrækkeliggrundlag for at vurdere om og i givet fald hvilke indsatser, der skal iværksættes.Denne sundhedsprofil præsenterer resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i 9. klasserne iGladsaxe Kommune for udskolingsårgangen 2011/2012. Sundhedsprofilen er at finde på GladsaxeKommunes hjemmeside gladsaxe.dkFormålFormålet med sundhedsprofilen er at følge og beskrive sundhedsadfærd og sundhedstilstand påen række centrale områder blandt kommunens udskolingselever med henblik på at kunne målretteog evaluerer kommunens sundhedsfremmende og forebyggende indsatser.Derudover er det formålet at skabe et udgangspunkt for dialog med og mellem elever, skoler ogden kommunale sundhedstjeneste. Således deltager kommunallægen i en undervisningslektion isamtlige 9. klasser, hvor klassens sundhedsadfærd og sundhedstilstand bliver drøftet. I dialogenbliver eleverne opmærksom på områder, hvor de kan forbedre deres sundhedsadfærd, og påhvilken betydning sundhedsadfærd har for deres trivsel og helbred, herunder udvikling af livsstilssygdommesom for eksempel kræft, diabetes og hjertekarsygdomme.6


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012Sammenligning med andre undersøgelser og fagspecifik litteraturFor at kvalitetssikre sundhedsprofilen for 9. klasser sammenlignes resultaterne, der hvor det ermuligt, med resultater fra andre lignende større undersøgelser, som er gennemført inden for desidste år samt med den nyeste evidensbaserede viden på området. Fagspecifik litteratur omsundhedsadfærd m.m. inddrages endvidere for at give viden om sundhedsadfærdens betydningfor elevernes generelle trivsel og sundhed.Sundhedsprofilen sammenlignes med følgende lignende større undersøgelser:Skolebørnsundersøgelsen 2010Undersøgelsen er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt ”Health Behaviour inSchool-aged Children (HBSC) - a WHO international study”, som omfatter 40 lande. Undersøgelsenleverer data om 11-15-åriges sundhedsadfærd og selvrapporterede helbred. Data anvendestil grundforskning og som grundlag for sundhedsfremme blandt børn og unge. I Danmark gennemføresundersøgelsen af Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed ved Statens Institutfor Folkesundhed, Syddansk Universitet. Data indsamles hvert fjerde år. Sundhedsprofil for 9.klasserne i Gladsaxe Kommune sammenlignes med resultaterne for de 15 årige, da det svarer tilalderstrinet for 9. klasseelever. [1]National Sundhedsprofil Unge 2011Med analyser af data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010 sætter denne rapport særligtfokus på livsstil og sundhedsvaner blandt de 16-20-årige. Sundhedsprofil for 9. klasserne i GladsaxeKommune sammenlignes med resultaterne for de 16-årige, da det tilnærmelsesvist svarertil alderstrinet for 9. klasseelever. [2]Den fælleskommunale sundhedsprofil for udskolingselever 2009-2010Den fælleskommunale sundhedsprofil er en sammenfatning af resultaterne fra udskolingsundersøgelsernei følgende syv danske kommuner; Albertslund, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Tårbæk,Helsingør, Rudersdal, og Fåborg-Midtfyn. [3]7


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012Resultater og diskussionSundhedsprofilen er udarbejdet på baggrund af data indsamlet via et spørgeskema, som udleverestil eleverne i 9. klasserne i kommunen. Data vedrørende højde og vægt indsamles i forbindelsemed udskolingsundersøgelsen. For at se en nærmere beskrivelse af metoden for udarbejdelseaf sundhedsprofilen henvises til metodeafsnittet præsenteret sidst i sundhedsprofilen.Ved starten af skoleåret 2011/2012 var der i alt 728 elever i Gladsaxe Kommunes 9. klasser. Afdisse besvarede i alt 660 elever spørgeskemaet svarende til 91 % af årgangen. Generelt har derigennem de sidste år været en høj besvarelsesprocent (over 90 %) på sundhedsprofilens spørgeskema.Når ikke alle årgangens elever har besvaret skemaet, skyldes det manglende tilstedeværelseved præsentationen af spørgeskemaet i klassen, da ingen af de tilstedeværende elever harafslået at medvirke til spørgeskemaundersøgelsen. Enkelte elever har undladt at besvare enkeltespørgsmål, men ingen af de indkomne skemaer måtte udgå som blanke eller ubrugelige.Gennemsnitsalderen for eleverne i udskolingsårgangen 2011/2012 er 14, 84 år for aldersintervallet13-16 fordelt på 51 % piger og 49 % drenge.På de følgende sider præsenteres resultaterne for sundhedsprofilen for udskolingsårgangen påskoler beliggende i Gladsaxe Kommune for skoleåret 2011/2012. De enkelte resultater følges afen kort diskussion, som indeholder en sammenligning med resultaterne fra de tidsligere årssundhedsprofiler og fra større undersøgelser af unges sundhedsadfærd [1, 2, 3], som er gennemførti de senere år.8


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012Skoletrivsel706050403020100Skoletrivsel i %54241930Vældig godt Ganske godt Nogenlunde Ikke særlig godt Slet ikke om det20042005200620072008200920102011Børn og unge tilbringer mange timer i skolen. Derfor spiller deres trivsel en væsentlig rolle. Eksempelvishar høj skoletrivsel betydning for elevernes generelle trivsel og for deres indlæring iskolen, ligesom at dårlig trivsel i skolen hænger samme med usunde vaner som fx rygning ogstort forbrug af alkohol [1].97 % af eleverne i 9. klasserne synes enten vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå iskole, og 73 % synes vældig godt eller ganske godt om det. Kun 3 % af eleverne synes ikke særliggodt eller slet ikke om at gå i skole. Der er tale om en generel stigning over de senere år. Såledessyntes 94 % af eleverne sidste år vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole, og66 % syntes vældig godt eller ganske godt om det. Som det fremgår af figuren, ser det ud til, atandelen af elever, der trives i skolen er stigende.Til trods for at Skolebørnsundersøgelsen 2010 [1] og Den fælleskommunale sundhedsprofil forudskolingselever 2009-2010 [3] ikke er helt sammenlignelige i forhold til skoletrivsel stemmerbilledet af 9. klassernes skoletilfredshed i Gladsaxe Kommune overens.På baggrund af de individuelle samtaler med eleverne og resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne,er det vurderingen, at de fleste elever trives med en god hverdag. Der er dog en gruppeelever, der mistrives. Mistrivsel kan bl.a. være forårsaget af manglende faglig eller social trivseli skolen. Derudover kan mistrivsel også være begrundet i hjemlige vanskeligheder.9


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012Selvvurderet helbred706050403020100Selvvurderet helbred i %5425182 0Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt20042005200620072008200920102011Generelt synes eleverne, at de har et godt helbred. Således svarer 79 % af eleverne, at de har etvirkelig godt eller godt helbred. Kun 2 % af eleverne synes, at de har et dårligt eller meget dårligthelbred 1 . Resultatet er sammenligneligt med sidste år, hvor det var henholdsvis 78 %, som havdeet virkelig godt eller godt selvvurderet helbred og 1 %, som havde et dårligt eller meget dårligtselvvurderet helbred. Resultaterne er også sammenlignelige med resultaterne fra Skolebørnsundersøgelsen2010 [1] og Den fælleskommunale sundhedsprofil for udskolingselever 2009-2010[3].Studier dokumenterer, at dårligt og meget dårligt selvvurderet helbred blandt voksne er en selvstændigrisikofaktor for senere udvikling af sygdom og død. Jo dårligere en person vurderer siteget helbred, des større er risikoen for død og udvikling af sygdom. [4]. Der er endnu ingen studier,der har set på, om det også gælder for børn og unge.1 Tallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvilket her resulterer i, at procentsatserne ikke tilsammen giver 100%.10


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012Specifikke symptomer og allergisk betingede sygdommeSymptomer de foregående 14 dage i %6050403020104024 2518 20 21200420052006200720082009020102011I undersøgelsen spørges eleverne, om de inden for de sidste 14 dage har oplevet et af følgendesymptomer: hovedpine, mavesmerter, smerter i ryggen, andre smerter, søvnproblemer og humørsvingninger.Ligesom i sundhedsprofilerne fra de foregående år angiver et stort antal elever, 73 %, at havehaft et eller flere symptomer inden for de sidste 14 dage. 40 % af eleverne har haft hovedpine,24 % har haft mavepine, 25 % har haft rygsmerter, 20 % har haft søvnproblemer, 21 % har hafthumørsvingninger, og 18 % af eleverne har oplevet andre smerter.Andelen af elever, som har haft symptomer inden for de sidste 14 dage, er faldet sammenlignetmed sidste år, hvor det var 81 % af eleverne. Set ud over hele perioden 2004-2011 er der tale omet fald inden for alle symptomer. Det kan være et udtryk for, at sundhedsplejen gennem en årrækkei 7. klasserne har arbejdet med individuelle sundhedssamtaler, hvor omdrejningspunktethar været sundhedsprofilens spørgsmål om ”selvvurderet helbred” og ”symptomer de foregående14 dage”. Der har været arbejdet både med individuelle problematikker samt forebyggendepå klasse/skoleniveau. Der er eksempelvis arbejdet med vigtigheden af udluftning i klasserne,væskeindtag og søvn m.m. i forhold til hovedpine.11


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012Måltidsvaner9080706050403020100Hyppighed af morgenmad i en skoleuge i %7412 5 9Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere200420052006200720082009201020119080706050403020100Hyppighed af frokost i en skoleuge i %76174 2Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere20042005200620072008200920102011At udvikle sunde kostvaner allerede i barndommen er afgørende for at forebygge helbredsproblemerog alvorlig sygdom både tidligt og senere i livet. Derudover er der stor sandsynlighed for,at kostvaner fastlagt i barndommen videreføres ind i voksenlivet [1]. I ungdommen, hvor kroppenudvikles med stor hastighed, er der særligt behov for regelmæssige måltider for at imødekommedet øgede behov for energi og næringsstoffer.Generelt får størstedelen af eleverne i Gladsaxe Kommune morgenmad og frokost mindst 3-4dage i løbet af en skoleuge. Dog er der 14 % af eleverne i 9. klasse, som kun spiser morgenmadto hverdage om ugen eller sjældnere (i det følgende defineret som ’ofte at springe morgenmadenover’). 6 % springer tilsvarende ofte frokosten over. Som det fremgår af figurerne, har andeleneværet nogenlunde konstante over de senere år.12


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012Resultaterne stemmer overens med resultaterne i Den fælleskommunale sundhedsprofil for udskolingselever2009-2010 [3].Morgenmaden er det måltid, der er mest fokus på, når fagfolk diskuterer overvægt, indlæring ogsundhed generelt. Fødevarestyrelsens rapport ”Kostens betydning for læring og adfærd hosbørn” viser en sammenhæng mellem manglende morgenmad og dårlig indlæring og adfærd. Deter dog endnu ikke muligt at konkluderer på årsagssammenhængen, dvs. om manglende morgenmadforårsager dårlig indlæring og adfærd. Dette skyldes, at manglende morgenmad også erforbundet med mange andre livsstilsfaktorer og sociale forhold, der kan have en negativ effektpå børns indlæring og adfærd [5].Den videnskabelige litteratur viser, at der for børn er en sammenhæng mellem ikke regelmæssigtat spise morgenmad og at udvikle overvægt. Igen er det ikke muligt at konkludere på årsagssammenhængen.Dog har man i studier fundet, at morgenmad og hyppige måltider er en godmåde til at forebygge og behandle overvægt [5].13


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012RygningRygere i %Ryger du?100806040200Ryger13Ikke-ryger878060402005ja, dagligt ja, mindst ja,en gang sjældnereom ugen end hveruge2672nej, haraldrigrøget6 9nej, er Nej, menholdt op prøvet optil 5gange2004 2005 2006 20072008 2009 2010 20112004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der har størst betydning for sygelighed og dødelighedi Danmark. Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme, heriblandt lungekræft,hjertekarsygdomme og kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL). Undersøgelser viser, at jotidligere et ungt menneske begynder at ryge, jo større helbredsmæssig skade vil det få, jo størreer risikoen for at ende som storryger, og jo sværere vil det være at holde op med at ryge somvoksen [1].5 % af eleverne ryger dagligt. Sidste år var det 9 % af eleverne, der var dagligrygere mod 6 % åretforinden. For tre år siden var andelen ligeledes 9 %. Sidste års formodning om, at forrige års laveandel af dagligrygere (6 %) skyldtes en rygeforebyggende indsats til folkeskolernes 7. klasser iskoleåret 2007/2008 underbygges således ikke af resultaterne i år. Andelen af dagligrygereblandt 9. klasseeleverne er igen i år lav, og denne årgang har ikke i 7. klasse modtaget en rygeforebyggendeindsats.I de større undersøgelser af unges sundhedsadfærd, som er beskrevet tidligere, er andelen afdagligrygere 9-10 % [1, 2, 3]. Der er ingen umiddelbar forklaring på, hvorfor andelen er lavere i åri Gladsaxe Kommune.87 % af 9. klasseeleverne i Gladsaxe angiver at være ikke-rygere, inklusiv ex-rygere og elever, derhar prøvet at ryge op til fem gange. Dette tal har stort set været uændret de sidste tre år. Blandtikke-rygerne er der en faldende andel af ex-rygere og unge, der aldrig har røget.Andelen af 9. klasseeleverne, der aldrig har prøvet at ryge, er 72 %. Sidste år sås et fald fra 73 % i2009/2010 til 64 % i 2010/2011. I Den fælleskommunale sundhedsprofil for udskolingselever2009-2010 er andelen, som aldrig har røget, 69 %.14


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012Rygedebutalder14år28%15år7%


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012Passiv rygningDet er almindeligt kendt, at udsættelse for passiv rygning i hjemmet er en alvorlig risikofaktor forudvikling af sygdomme som akutte luftvejsinfektioner [7], astma hos allergisk disponerede [8],kræft [9] samt andre alvorlige lidelser hos børn og unge. I Danmark kan der årligt undgås fleretusind indlæggelser og ambulante behandlinger af børn og unge, hvis de ikke udsættes for passivrygning [10].50%40%30%20%10%0%Er der nogen der ryger idit hjem?Ja34%27%Nej, de erholdt op39%Nej, de haraldrig røget2008 2009 2010 2011For 9. klasseårgangen i 2011/2012 er der 34 %af eleverne, der bor i et hjem med en ryger, og27 % bor med en ex-ryger. Sammenlignet medde forudgående år, kan man se, at andelen afelever, som bor med forældre, der ryger, erfaldet en smule, og at andelen af elever, derbor med forældre, som aldrig har røget, ersteget.Gladsaxe Kommune har fokus på forebyggelse af passiv rygning blandt børn. Sundhedsplejen harsåledes igennem en årrække i forbindelse med hjemmebesøg til nyfødte og deres forældreblandt andet fokus på, om der ryges i hjemmet.På landsplan er andelen af unge, der udsættes for røg i hjemmet, nogenlunde sammenligneligtmed resultaterne fra Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil. Således er det på landsplan 27 % af de13-15-årige, der udsættes for passiv rygning [11].I spørgeskemaundersøgelsen spørges eleverne, om der er nogle, der ryger i deres hjem. I nedenståendetabel ses det, at de elever, der ryger, i højere grad kommer fra rygerhjem. Af de 13 %elever, der ryger, kommer 39 % fra rygerhjem, 36 % fra ex-rygerhjem og 25 % fra ikke-rygerhjem,modsat ikke-rygerne, som i højere grad kommer fra ikke-rygerhjem, hvor der aldrig er blevetrøget. Forskning viser da også, at børn fra rygerhjem eller fra vennekreds med rygere har enlangt større risiko for selv at begynde at ryge [12].Rygning fordelt efter udsættelse for passiv rygning i hjemmetRygerhjem og rygerbørn Ja, der ryges i hjemmet De er holdt op De har aldrig røgetElever der ryger84 eleverElever, der aldrig har røget467 elever39 % 36 % 25 %29 % 29 % 42 %16


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012Vandpiberygningdagligt0%Nej59%Vandpiberygningugentligt2%prøvet 5gange17%månedl.6%prøvet 1gang16%Vandpibe debutalder15 år21%14 år43%


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012Nej6%Ville dine forældre synes at duskulle lade være, hvis de vidstedu røg vandpibe?Ved ikke28%Ja66%Forældrenes holdning til vandpibetobak har envæsentlig betydning for de unges forhold tilvandpibetobak [13]. 28 % af eleverne i GladsaxeKommune ved ikke, hvordan deres forældre vilforholde sig, hvis de havde kendskab til, at deresbarn røg vandpibe. Sidste år var det 23 % af elverne,som ikke havde kendskab til forældrenesholdning.Tallene for Gladsaxe Kommune understøttes af andre undersøgelser, som viser, at vandpibeprimært ryges af unge i aldersgruppen 15-19 år [13]. Derudover viser en spørgeskemaundersøgelsegennemført af Kræftens Bekæmpelse, at vandpiberygning også er udbredt blandt dem,som ellers opfatter sig som ikke-rygere [14].Vandpiberygning synes i høj grad at være et rusmiddel, der appellerer til de unge. Det kan eventueltskyldes, at vandpibetobak er mildere end anden tobak og ofte tilsat frugtsmag, som gør, atde unge synes, at det smager godt. Det kan også skyldes, at de unge ikke kender til de helbredsskadeligekonsekvenser af at ryge vandpibe, idet undersøgelser viser, at mange unge og deresforældre har en fejlagtig opfattelse af, at vandpibetobak ikke er helbredsskadeligt. [13]18


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012Rusmidler5045403530252015105012at ryge hash, marihuana, pot eller skunk?Har du nogensinde prøvet...heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain,ekstacy?12004200520062007200820092010201112 % af eleverne i 9. klasse har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk. Stigningen ihashforbruget, som blev observeret sidste år, hvor andelen var oppe på 22 %, er således ikkegenfundet i tallene fra 2011/2012. Ses der bort fra resultatet fra sidste år har hashforbrugetholdt sig nogenlunde konstant over de forgange fem år.Der er ingen umiddelbar forklaring på, hvorfor sidste års udskolingsårgang skilte sig markant ud.Resultaterne fra sidste år på rusmiddelområdet er blevet krydstjekket for at sikre, at det ikkeskyldtes fejl i databearbejdningen.Resultaterne for Gladsaxe understøttes af de undersøgelser, der sammenlignes med. Af Skolebørnsundersøgelsen2010 fremgår det, at 17 % af drengene og 14 % af pigerne svarer bekræftendepå, at de har prøvet at ryge hash [1]. I Den fælleskommunale sundhedsprofil for udskolingselever2009-2010 har 11 % erfaring med hash [2].19


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012Hvor mange gange hardu røget hash?29%25%46%1 gang1-10 gange> 10 gangeHash kan have en negativ påvirkning på koncentrationsevne,korttidshukommelse, indlæringsevneog humør, ligesom der er øget evidens for,at der er en sammenhæng mellem psykotiskereaktioner, panikangst og hashbrug. [15]Det fremgår af Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil,at 29 % af de elever, der har prøvet hash,har røget hash mere end 10 gange. For dem drejerdet sig derfor ikke kun om at eksperimentereen enkelt gang eller to.Ligesom på alkoholområdet har unge voksne (16-34 år) i Danmark europarekord inden for eksperimenterendehashbrug, hvor 48 % i Danmark har prøvet hash sammenlignet med 18 % i Sverigeog 23 % i Norge. Danske unge opfatter hash som mindre farligt end unge i andre europæiskelande (fraset Holland), ligesom Danmark er det land i Europa, hvor færrest unge definerer kokainsom meget farligt [16].I forhold til brug af andre stoffer viser Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil, at der fortsat er omkring1 % af eleverne i Gladsaxe, som har erfaring med henholdsvis euforiserende stoffer og/ellermed at sniffe. Andelen af eleverne i Gladsaxe Kommune, som har erfaring med euforiserendestoffer og/eller med at sniffe har været nogenlunde konstant gennem årerne.20


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012AlkoholHar du nogensinde prøvet at være fuld?27 30 34 31 29 35 29 37nejja2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 201163 % af eleverne i Gladsaxe Kommunes 9. klasser har prøvet at være fulde ved starten af 9. klasse,og 51 % har været det mindst to gange. Det er et fald sammenlignet med sidste år, hvor andelenvar henholdsvis 71 % og 61 %.Som det fremgår af ovenstående figur, svinger andelen af elever, der har prøvet at være fulde fraår til år. Til trods for årlige udsving er det dog hvert år langt flere end halvdelen af eleverne i 9.klasse, der har prøvet at være fulde. Knap halvdelen af eleverne er fulde hver måned, og 15 % erdet mere end 3-4 gange om måneden.4-10gange17%Hvor mange gange hardu været fuld?> 10gange20%Aldrig37%En gang12%3-4gange9%Hvor ofte er du fuld, pr> 4måned ?gange6%1-2gange29%< 1 gang56%2-3gange14%Angivet i % af de elever som har prøvet at være fulde.21


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012De tre store undersøgelser af unges sundhedsadfærd, som der refereres til i sundhedsprofilen,viser tilsvarende høje tal for alkoholforbruget blandt unge.Forbruget af alkohol blandt danske unge er højt. De unges forbrug af alkohol har konsekvenserbåde på kort og på lang sigt. Eksempelvis er unge, der har et højt alkoholforbrug, i øget risiko forat blive involveret i trafikulykker, slagsmål og have ubeskyttet sex. Samtidig er unge, der tidligtbegynder at drikke meget, i øget risiko for senere i livet at være blandt dem med det største alkoholforbrug,hvilket øger risikoen for at få et alkoholmisbrug [1].Alkohol debutalder15 år21%10 år1%14 år47%12 år3%13 år28%16,0015,0014,0013,0012,0011,00Gennemsnitsalder foralkoholdebut13,9613,3113,842009 2010 20114 % af de 9. klasseelever, der har prøvet at være fulde, var det første gang, da de var 12 år elleryngre. 27 % var 13 år og 47 % debuterede som 14-årige 4 . Alkoholdebutalderen er faldet sammenlignetmed sidste år, hvor det var henholdsvis 16 %, som havde deres debut som 12 år elleryngre, 31 % som 13 år og 51 % 14 år. Den gennemsnitlige alkoholdebutalder er derved også faldetsammenlignet med sidste år, men nogenlunde på niveau med forrige år.I betragtning af at det siden 2006 ikke har været tilladt for unge under 16 år at købe alkohol 5 , harmange af eleverne prøvet at være fulde i en tidlig alder. Fra elevernes individuelle samtaler medkommunallægerne fremgår det, at mange drikker med forældrenes billigelse og tilsyneladendeaccept, og at flere forældre forsyner eleverne med alkohol til fest. Samtidig viser forskning, atunge, der oplever deres forældres accept af, at de drikker alkohol, har et langt større forbrugend unge, der oplever, at forældrene holder fast på aldersgrænserne for køb af alkohol [1].4 Tallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvilket her resulterer i, at procentsatserne ikke tilsammen giver 100%.5 Den 7. marts 2011 blev aldersgrænsen for salg af alkohol med en alkoholvolumenprocent på 16,5 og deroverhævet fra 16 til 18 år.22


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012Forældre spiller en stor rolle i forhold til unges alkoholvaner. Skolebørnsundersøgelsen 2010viser, at forældrenes eget alkoholforbrug og deres normer omkring de unges alkoholforbrug haren sammenhæng med de unges alkoholdebut og alkoholforbrug [1]. Det er i den forbindelsevæsentligt at bemærke, at den nationale sundhedsprofil for 2010 udarbejdet af Sundhedsstyrelsenog Statens Institut for Folkesundhed viser, at 11 % af den voksne befolkning (16-år og derover)overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for indtag af alkohol (14 genstande forkvinder ugentligt og 21 genstande for mænd ugentligt) [17]. I Gladsaxe overskrider 12 % af denvoksne del af befolkning højrisikogrænsen [18].23


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012Fysisk aktivitet50%Hvor ofte dyrker du motion i fritiden, som gør digforpustet eller svedig?40%30%35%43%2007200820%200910%0%Daglig/næstendagligt2-4 gange omugen16%2%1 gang om ugen Ca. 1 gang ommånedenAldrig4%20102011Fysisk aktivitet har en positiv effekt på kredsløb, stofskifte, vægtkontrol, kondition, muskelstyrke,balance og trivsel [1]. Fysisk aktivitet har også en gavnlig effekt på indlæringen. Eksempelvis viseren undersøgelse fra 2009, at det at have en god kondition hænger sammen med også at klare siggodt i skolen [19]. På grund af de gavnlige effekter af fysisk aktivitet kan fysisk aktivitet forebyggetidlig død og en række sygdomme såsom hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og visse kræftformer[20].I ”Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling” fra 2011 fremlægger Sundhedsstyrelsenden nyeste evidens for fysisk aktivitet som forebyggelse og behandling samt nogle nyeanbefalinger for fysisk aktivitet. Anbefalingerne for børn og unge (5-17 år) er minimum 60 minuttersfysisk aktivitet om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge udover almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Det vil sige, at aktiviteten skal være sammenhængendei minimum 10 minutter ad gangen, og pulsen skal op. Derudover skal børn og ungemindst tre gange om ugen lave intensiv fysisk aktivitet for at styrke konditionen og muskelstyrken.Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden [20].Forskellen fra tidligere anbefaling er, at børn og unge skal være fysisk aktive ved høj intensitetmindst tre gange ugentligt. Tidligere var anbefalingen på mindst to gange om ugen. Derudoverfremhæver Sundhedsstyrelsen i deres anbefalinger, at der er tale om et minimums-niveau, og atal fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.Sidste år svarede 27 % af eleverne, at de dagligt dyrker motion, der gør dem forpustede ellersvedige, og 47 % svarede, at de gjorde det 2-4 gange om ugen. I år er det 35 % af eleverne, derdagligt dyrker moderat til hård motion, og 43 % af alle eleverne gør det 2-4 gange om ugen. 22 %af eleverne i år dyrker al for lidt motion (1 gang om ugen, 1 gang om måneden eller aldrig). Denneandel har været relativt stabil igennem årene for sundhedsprofilen.24


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012I modsætning til resultaterne i sundhedsprofilen viser Skolebørnsundersøgelsen 2010, at andelenaf meget aktive unge er faldende fra 2006 til 2010, og at der er en tendens mod en stigendeandel af fysisk inaktive unge [1]. Denne tendens er således ikke gældende for 9. klasseeleverne iGladsaxe Kommune.Billedet af elevernes motionsvaner i Gladsaxe Kommune er sammenligneligt med resultaternefra Den fælleskommunale sundhedsprofil for udskolingselever 2009-2010 [3]. Andelen af elever,der dyrker for lidt motion, er mindre sammenlignet med resultaterne fra National SundhedsprofilUnge 2011 [2], hvor det er 38 %. Spørgsmålene i de to undersøgelser, National SundhedsprofilUnge 2011 og Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil, er formuleret forskelligt, ligesom der er forskelligesvarkategorier. Det vil sige, at man bør være varsom med at sammenligne resultater frade to undersøgelser.Det har en stor sundhedsmæssig betydning, at man allerede fra barnsben har et basalt aktivitetsniveauog minimerer transport, der omfatter brug af bil eller andre motoriserede transportmidler.For 9. klasseeleverne i år er der 86 %, der transporterer sig til skole på gåben, cykel ellerrulleskøjter, og 14 % der benytter sig af motoriseret køretøj, hvilket stort set stemmer overensmed tallene fra sidste år.25


% af eleverne der er overvægtigeSundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012OvervægtI forbindelse med den individuelle udskolingsundersøgelse er eleverne blevet målt og vejet. Vedsundhedsprofilens udarbejdelse var 661 ud af 712 elever undersøgt svarende til en undersøgelsesprocentpå 93 %.Som det fremgår af nedenstående tabel er 29,4 % af eleverne i 9. klasse overvægtige eller sværtovervægtige. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor andelen var 24,4 %. Derimod er dersket et fald i andelen af svært overvægtige fra 4,9 % til 3,2 %. Andelen af svært overvægtige ersamtidig den laveste sammenlignet med alle de foregående år. Det er en positiv udvikling, da deter den svære overvægt, der er mest skadelig helbredsmæssigt og socialt. 6Overvægt35,030,03,225,020,015,04,24,64,5 5,1 5,66,04,926,2Svært overvægtige (>99%)Overvægtige (90-99%)10,019,014,621,0 21,1 20,415,019,55,00,02004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 20116 Tallene er baseret på BMI. For nærmere beskrivelse af metode henvises til metodeafsnittet.26


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012Blandt drengene er 34 % overvægtige, heraf 4,4 % svært overvægtige. Blandt pigerne er 24,5 %overvægtige, heraf 1,9 % svært overvægtige.Overvægt 2011/12 Alle Piger DrengeOvervægt(svarende til BMI 25 - 30 hos voksne)26,2 % 22,6 % 29,6 %Svær overvægt(svarende til BMI > 30 hos voksne)3,2 % 1,9 % 4,4 %Overvægt i alt 29,4 % 24,5 % 34,0 %Tallene, som er baseret på BMI, siger noget om vægten i forhold til højden. Et højt BMI siger dogintet om, hvorvidt det er et udtryk for en stor muskelmasse eller en stor fedtmasse. Helbredsmæssigter det en stor fedtmasse, der er skadelig og medfører øget risiko for metabolisk syndrom,det vil sige forstadier til hjertekarsygdomme og sukkersyge, egentlig hjertekarsygdom,sukkersyge, astma, leversygdom, ortopædiske sygdomme, kræft m.m.Sammenlignet med Den fælleskommunale sundhedsprofil for udskolingselever2009/10 [3], DenNationale Sundhedsprofil 2011 [2] og Skolebørnsundersøgelsen 2010 [1], ser det ud til, at Gladsaxehar en højere forekomst af overvægt blandt 9. klasses eleverne. Det høje forekomst afovervægt kan skyldes den metode, der er brugt ved beregning af overvægt.Såfremt der anvendes samme beregningsmetode i Gladsaxe som i de ovennævnte undersøgelsermindskes andelen af overvægtige til 17,3 %, mens kun 1,7 % er svært overvægtige. 7Uanset beregningsmetode viser undersøgelser en stigning i forekomsten af overvægt blandtskolebørn gennem de sidste 30 år [21]. De seneste år er der dog indtruffet en opbremsning istigningstakten [22]. Den høje forekomst af overvægt blandt både børn og voksne er en storfolkesundhedsmæssig udfordring på grund af de alvorlige sociale og helbredsmæssige konsekvenser,der er forbundet med overvægt, herunder særligt med svær overvægt.Et barns sundhedstilstand afspejler sig i dets vækst. Det er derfor vigtigt at have fokus på højdeogvægtudviklingen. Ved gentagne målinger, både i førskolealder og gennem skoletiden, får manmulighed for tidligt at opspore afvigelser i den normale vækst, på grund af en sygdom, arveligdisponering eller en uhensigtsmæssig livsstil, og dermed mulighed for at igangsætte en rettidigforebyggende indsats.7 Andelene er baseret på en svarprocent på 89 %. Den lavere svarprocent har dog ikke betydning for resultatet27


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012For at overvåge udviklingen i overvægten blandt danske børn har Sundhedsstyrelsen etableretDen Nationale Børnebase. Formålet er at opbygge en fælles offentlig database om børns sundhedbaseret på systematisk indsamling af udvalgte data fra de forebyggende børneundersøgelserhos praktiserende læge og den kommunale sundhedstjeneste. Siden 1. december 2011 har indberetningaf skolebørns højde og vægt været obligatorisk for kommunerne.28


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012Seksuel aktivitetHar du haft dit førstesamleje? 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011Seksuel debut, 113 elever 26 % 26 % 28 % 23 % 23 % 23 % 26 % 17 %Gennemsnitlig debutalder 14,0 år 13,9 år 13,9 år 14,0 årPrævention 1. gang96 elever 72 % 79 % 85 %Prævention seneste gang91 elever 76 % 73 % 80 %I Gladsaxe Kommune angiver 17 % af eleverne i 9. klasse at have haft deres seksuelle debut, hvilketer et fald sammenlignet med de forudgående år. Af de 17 %, som har haft samleje, brugte 85% prævention første gang og 80 % den seneste gang. Det er en stigning sammenlignet med tidligere.I Den fælleskommunale sundhedsprofil for udskolingselever 2009-2010 [3] har 18 % af elevernehar haft deres seksuelle debut, mens det i Skolebørnsundersøgelsen 2010 [1] er ca. 38 %.Der er ingen umiddelbar forklaring på, hvorfor andelen er markant højere i Skolebørnsundersøgelsen.I forhold til spørgsmål vedrørende brug af prævention er spørgsmålet og svarkategoriseringenformuleret forskelligt i Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil og i de to andre undersøgelser, såresultaterne er ikke fuldt ud sammenlignelige. Der tegner sig dog et billede af, at tendensen erden samme.29


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012Ophobning af risikofaktorerMængden af usunde vaner hænger sammen med helbredstilstanden. Risikofaktorer har hver forsig en betydning, men derudover kan der også være samspil mellem risikofaktor. Det betyder, athvis en person har flere usunde vaner, så giver det en øget risiko for udvikling af sygdom sammenlignetmed de enkelte risikofaktorer hver for sig. Når man vurderer konsekvenserne af risikofaktorer,er det derfor vigtigt, ikke kun at betragte dem hver for sig, men også at se på ophobningaf risikofaktorer. Eksempelvis har en tidligere dansk undersøgelse vist, at personer, der rygermeget, drikker meget alkohol og er stillesiddende, har næsten syv gange større risiko for atdø end personer, der ikke ryger, drikker moderate mængder af alkohol og er fysisk aktive [23].I det efterfølgende præsenteres som noget nyt i sundhedsprofilen tabeller, som viser, om der eren tendens til, at to typer af sundhedsadfærd hænger sammen. Tabellerne giver et billede af,om der er en ophobning af risikofaktorer, det vil sige, om det i høj grad er de samme elever, someksempelvis både ryger og ofte er fulde. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på,at tabellerne ikke siger noget om årsagssammenhængen, det vil sige, om det eksempelvis errygning, der forårsager andre uhensigtsmæssige sundhedsvaner.Skoletrivsel fordelt efter sundhedsvanerSkoletrivselI alt 660 eleverSpringer oftemorgenmadoverRygerPrøvetvandpibePrøvethashFuld ≥1 gangMotion < 2 gangeom ugenTrives vældig godteller ganske godtI alt 484 eleverTrives nogenlunde,ikke eller slet ikkeI alt 176 elever10 % 10 % 38 % 9 % 49 % 19 %24 % 21 % 52 % 21 % 58 % 31 %I ovenstående tabel er skoletrivsel krydset med sundhedsvaner. Tabellen viser, hvor mange af deelever, som trives i skolen, der eksempelvis ryger, og hvor mange af de elever, der trives nogenlundeeller ikke, der ryger. Tabellen viser således, om der er en tendens til sammenhæng mellemskoletrivsel og forskellige typer af sundhedsvaner.Det ses af tabellen, at andelen af elever, der ryger, er lavere blandt den gruppe af elever, dertrives (10 %), sammenlignet med den gruppe, der trives nogenlunde eller ikke trives (21 %). Deter også gældende for de andre typer af uhensigtsmæssige sundhedsvaner. Der er således noget,der tyder på, at der er en sammenhæng mellem dårlig skoletrivsel og usunde sundhedsvaner,hvilket stemmer overens med den viden, der er på området.30


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012Selvvurderet helbred fordelt efter sundhedsvanerSelvvurderethelbred660 eleverSpringer oftemorgenmadoverRygerPrøvetvandpibePrøvethashFuld ≥1 gangMotion < 2gange omugenVirkelig godt eller godtI alt 526 eleverNogenlunde, dårligt ellermeget dårligtI alt 133 elever10 % 10 % 39 % 10 % 51 % 19 %29 % 25 % 50 % 22 % 53 % 36 %I ovenstående tabel er selvvurderet helbred krydset med sundhedsvaner. Tabellen viser, hvormange af de elever, som har et godt selvvurderet helbred, der eksempelvis ryger, og hvor mangeaf de elever, der har et dårligt selvvurderet helbred, der ryger. Tabellen viser således, om der eren tendens til sammenhæng mellem selvvurderet helbred og forskellige typer af sundhedsvaner.Ligesom det var tilfældet med dårligt skoletrivsel, ser det ud til, at dårligt selvvurderet helbred erforbundet med uhensigtsmæssige sundhedsvaner. Det ses eksempelvis, at andelen af elever, derspringer morgenmaden over, er større blandt de elever, der har et dårligt selvvurderet helbred(29 %), sammenlignet med de elever, der vurderer deres helbred til at være godt (10 %).Rygning fordelt efter sundhedsvanerSpringerofte morgenmadoverSpringer oftefrokost overFuld mindst1 x ugentligFuld mindst1 xmånedligtPrøvethashMotion < 2gange omugenRygerI alt 84 27 % 17 % 18 % 65 % 46 % 43 %Ikke-rygerI alt 56113 % 6 % 2 % 21 % 7 % 19 %I ovenstående tabel er rygning krydset med sundhedsvaner. Tabellen viser, hvor mange af deelever, som henholdsvis ryger og ikke ryger, der eksempelvis også er fulde mindst en gang ugentligt.Tabellen viser således, om der er en tendens til sammenhæng mellem rygning og forskelligetyper af sundhedsvaner.Ligesom det var tilfældet med dårlig skoletrivsel og dårligt selvvurderet helbred, ser det ud til, atrygning er forbundet med andre uhensigtsmæssige sundhedsvaner. Det ses eksempelvis, at andelenaf elever, der har prøvet hash, er større blandt de elever, der ryger (46 %), sammenlignetmed de elever, der ikke ryger (7 %).31


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012MetodeSundhedsprofilen er udarbejdet på baggrund af data indsamlet via et spørgeskema, som udleverestil eleverne i 9. klasserne i kommunen. Data vedrørende højde og vægt indsamles i forbindelsemed udskolingsundersøgelsen.Spørgeskemaet er udformet, så det i videst muligt omfang svarer til spørgeskemaer benyttet iandre af Region Hovedstadens kommuner. På denne måde kan besvarelserne fra GladsaxeKommunes 9. klasser indgå i en regional database med svar fra 9. klasser fra andre kommuner ogmedvirke til at støtte op om den løbende monitorering og opfølgning af de unges sundhedsstatusog sundhedsadfærd i regionen.Gladsaxe Kommune arbejder med at omsætte den nyeste viden på sundhedsområdet til praksis.Kommunen er derfor hvert år opmærksomme på at tilpasse spørgeskemaet efter nye sundhedsrelateredetemaer, som vil være interessante at få øget kendskab til. Således blev antallet afspørgsmål sidste år udvidet i forhold til de forrige år. Ændringen blev foretaget for at få et øgetkendskab til mental sundhed og med henblik på at få et bedre sammenligningsgrundlag medøvrige regionale og nationale sundhedsprofiler.Som noget nyt i sundhedsprofil 2011/2012 præsenteres der tabeller, som viser, om der er entendens til sammenhængen mellem to typer af sundhedsadfærd. Fremstillingen af disse tabellerer blevet muligt på grund af etablering af en ny databasestruktur. Eksempelvis er der set på, omder er en sammenhæng mellem rygning og anden uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, det vilsige, om andelen af elever, der eksempelvis er fulde mindst én gang om ugen, er større blandtden gruppe af elever, der ryger, sammenlignet med den gruppe af elever der ikke ryger. Hervedkan man få et billede af, om der er en ophobning af risikofaktorer, det vil sige, om det i høj grader de samme elever, som eksempelvis både ryger og ofte er fulde. Det er i den forbindelse vigtigtat være opmærksom på, at tabellerne ikke siger noget om årsagssammenhængen, det vil sige,om det eksempelvis er rygning, der forårsager andre uhensigtsmæssige sundhedsvaner.I afsnittet om overvægt er Body Mass Index (BMI) beregnes ved at dele vægten i kilo med højdeni meter 2 . Hos voksne er grænsen for overvægt 25 og grænsen for svær overvægt (fedme) 30. Hosbørn ændrer disse grænser sig i forhold til alder og køn. Der er udarbejdet flere referencer tilvurdering af børns overvægt. I Gladsaxe Kommune anvendes Nysom et als reference [24], hvor90 percentilen svarer til et BMI hos en voksen på 25 (overvægt) og 99 percentilen svarer til enBMI hos voksne på 30 (svær overvægt (fedme)). Ved de seneste års opgørelse af overvægt er dertaget udgangspunkt i elevernes gennemsnitlige alder, som for udskolingsårgangen 2011/12 er14,85 år. For drenge med en alder på 14,85 år er et BMI på 22,1 grænsen for overvægt og et BMIpå 27,7 grænsen for svær overvægt. For piger med en alder på 14,85 år er et BMI på 23 grænsefor overvægt og et BMI på 29,9 grænsen for svær overvægt.32


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012Med henblik på præsentation af udskolingsundersøgelserne for eleverne besøgte kommunallægernesamtlige 9. klasser i Gladsaxe Kommune i august 2011. I forbindelse med besøget udfyldteeleverne anonymiserede spørgeskemaer med to siders validerede spørgsmål (Bilag 1). Skemabesvarelserneforegik i klasselokalet i overværelse og supervision af kommunallæge, som også forestodindsamling af de færdigudfyldte skemaer. Dette med tanke på at bevare anonymiteten,således at eleverne ikke oplever, at en person med forudgående kendskab til dem har adgang tilderes besvarelser.De efterfølgende individuelle udskolingsundersøgelser fandt sted i løbet af skoleåret 2011/2012og bestod af en samtale om livsstil, trivsel og sundhedsadfærd og en overordnet målrettet klinisklægeundersøgelse inklusiv vægt- og højdemåling og en anamneseoptagelse (sygehistorie). Vedanamneseoptagelsen blev der lagt vægt på familiære dispositioner, tidligere og aktuelle sygdommesamt ekspositioner, det vil sige, om man bliver udsat for risikofaktorer.33


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012Referencer[1] Rasmussen, M., Due, P. (2010). Skolebørnsundersøgelsen 2010. Forskningsprogrammet forBørn og Unges Sundhed (FoBUS)Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.[2] Ekholm, O., Juel, K. (2011). National Sundhedsprofil Unge 2011. Sundhedsstyrelsen[3] Nielsen, T. K., Storr-Paulsen, A. (2011). Den Fælleskommunale Sundhedsprofil for UdskolingseleverSkoleåret 2009-2010.[4] Nielsen, A., Hollnagel, H. (2006). Selvvurderet helbred: Uafhængig prædiktor for total dødelighedog død af iskæmisk hjertesygdom. Forskningsenheden for almen praksis.[5] Michaelsen, K. M. (2011). Børn skal selvfølgelig have morgenmad hver dag. Ugeskrift for Læger,173(41):2551[6] Pisinger, C. et al. (2009). The relationship between lifestyle and self-reported health in a generalpopulation: the Inter99 study. Prev Med. Nov;49(5):418-23.[7] Henderson, A. J. (2006). The effects of tobacco smoke exposure on respiratory health inschool-age children. Pediatric Respiratory Reviews. 9:21-8.[8] Hermann, C. et al. (2006). Prevalence, severity and determinants of asthma in Danish 5-yearolds. Acta Paediatrica. 95(10):1182-90.[9]Milne, E et al. (2012). Parental prenatal smoking and risk of childhood acute lymphoblasticleukemia. Am J Epidemiol.1;175(1):43-53.[10] Hvidbog om passiv rygning udgivet af 16 sundhedsfaglige organisationerwww.nejtilpassivrygning.dk.[11] Johansen, A. et al. (2009). Danske børns sundhed og sygelighed. Statens Institut for Folkesundhed,Syddansk Universitet.[12] Bricker et al. (2006). Nicotine Tob Res.; 8(2): 217-226.[13] Jensen, P., J., Kvernrod, A. (2008). Vandpibekulturen blandt danske teenagere. Hvorfor ervandpiben blevet så populær, og hvordan kan vandpiberygning forebygges? Kræftens Bekæmpelse.Projekt Børn, Unge & Rygning.[14] Mårtensson, S., Nielsen, P. K. (2006). Vandpiberygning, udbredelse og skadevirkninger.Kræftens Bekæmpelse.34


Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2011/2012[15] Rubino, T. et al. (2012). Adolescent exposure to cannabis as a risk factor for psychiatric disorders.J Psychopharmacol, Jan.26(1):177-88.[16] Demant, J. (2010). Stoffer og natteliv. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.Rockwoolfonden.[17] Sundhedsstyrelsen (2011) Den Nationale Sundhedsprofil 2010 – hvordan har du det.[18] Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden. (2010). Sundhedsprofilfor region og kommuner 2010, Region Hovedstaden.[19] Åberg, M. A. I. et al. (2009). Cardiovascular fitness is associated with cognition in youngadulthood. Proc Natl Acad Sci USA.[20] Klarlund, B., Andersen, L., B. (2011). Fysisk aktivitet – en håndbog om forebyggelse og behandling.Sundhedsstyrelsen.[21] Pearson et al. (2005). Stigning i overvægt og fedme blandt københavnske skolebørn i perioden1947-2003. Ugeskrift for læger, 167:158-62.[22] Pearson et al. (2010). Overweight and obesity trends in Copenhagen schoolchildren from2002 to 2007. Acta Paediatrica, 99:1675-78[23] Statens Institut for Folkesundhed. (2009). KRAM-undersøgelsen i tal og billeder.[24] Nysom et al. (2002). Body Mass Index. Ugeskrift for læger, 164(49):5773.35


SPØRGESKEMA Gladsaxe Kommune 9. klasse, skoleåret 2010/2011Bilag 1Skole:______________________ Klasse: _____ Alder: ______ år Køn: Dreng □, Pige □Sprog i hjemmet foruden dansk: _______________3. Hvad synes du om at gå i skole? (sæt kun et kryds)Meget godt □ Ganske godt □ Nogenlunde □ Ikke særlig godt □ Slet ikke godt □4. Synes du selv dit helbred er? (sæt kun et kryds)Virkelig godt □, Godt □, Nogenlunde □, Dårligt □, Meget dårligt □5. Har du indenfor de sidste 14 dage haft: (sæt gerne flere krydser)Hovedpine □, Mavesmerter □, Rygsmerter □, Andre smerter □, Søvnproblemer □, Humørsvingning □6. Har du, eller har du nogensinde haft: (sæt gerne flere krydser)Astma □, Høfeber/Nyseture/kløe i øjnene □, Eksem □7. Føler du at du i øjeblikket har personlige problemer der gør det svært for dig at klare dagligdagen(skole, arbejde, venner, mm.)?Slet ikke □, Ja, i mindre grad □, Ja, i nogen grad □, Ja, meget □8. Bor dine forældre sammen? Ja □ Nej □9. Hvis nej, Hvem bor du sammen med? (f.eks, mor, stedfar, 2 søskende) _______________________________________________________________________________________________________________________10. Er din mor i arbejde Ja □, Nej □, Ved ikke □11. Er din far i arbejde Ja □, Nej □, Ved ikke □12. Hvor tit får du følgende måltider i en skoleuge (mandag – fredag): (sæt ét kryds i hver linie)Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere/aldrigMorgenmad □ □ □ □Frokost □ □ □ □36


SPØRGESKEMA Gladsaxe Kommune 9. klasse, skoleåret 2010/201113. Hvor meget ryger du? (sæt kun et kryds)Aldrig røget □, Er holdt op □, Højst 5 gange i alt □, Mindre end ugentligt □, Ugentligt □, Dagligt □14. Vil du gerne holde op med at ryge? Ja □ Nej □15. Hvis du ryger el. er holdt op, hvor gammel var du første gang du røg en cigaret? _________år16. Er der nogen, der ryger i dit hjem? Nej, de har aldrig røget □, Nej, de er holdt op □, Ja □17. Har du prøvet at ryge vandpibe? (sæt kun et kryds)Nej □, En enkelt gang □, Op til 5 gange □, Hver måned □, Hver uge □, Dagligt □18. Hvis ja, hvor gammel var du første gang, du røg vandpibe? ________________ år19. Uanset om du på nuværende tidspunkt ryger vandpibe eller ej, ville dine forældre så bede dig lade være,hvis du røg vandpibe? Ja □, Nej □, Ved ikke □20. Har du nogensinde prøvet at ryge hash, marihuana, pot el. skunk?Aldrig □, 1 gang □, 1-10 gange □, Flere end 10 gange □21. Har du nogensinde prøvet speed, amfetamin, kokain, ecstacy, heroin, LSD eller at sniffe?Nej □, Ja □22. Har du nogensinde været fuld? (sæt kun et kryds)Aldrig □, 1 gang □, 2-3 gange □, 4-10 gange □, > 10 gange □23. Hvor mange gange er du fuld på en måned? (i gennnemsnit)> 4 gange □, 3-4 gange □, 1-2 gange □,

More magazines by this user
Similar magazines