lynkarriere i fabrikshallen - LiveBook

livebook.dk

lynkarriere i fabrikshallen - LiveBook

4 Ingeniøren · Jobtræf Fyn · 18. november 2011uddannelseHverdagen tilbringer Jonas Kældsø ikke længere til havs, men der er mange ting fra sejlsporten, som den tidligere professionelle windsurfer har taget med sig over i ingeniørfaget. Foto: Dansk SejlunionSurferkarriere gav styrke til studierneJonas Kældsø droppede professionelwindsurfing efterOL i Beijing og startede påingeniørstudiet. Fortidensom eliteudøver bruger hanbåde på skolebænken, ognår han arbejder med atimplementere lean på en fabriki Vietnam.kompetencerAf Kasper Brøndgaard Andersenredaktion@ing.dkI sommeren 2008 står Jonas Kældsø ispillertunnelen ind til det olympiskestadion i Beijing. 90.000 menneskerventer på, at verdens største atletermarcherer ind i arenaen. JonasKældsø er surfer og har brugt al sintid og energi gennem de sidste tre årpå at analysere sig selv og sine præstationerfor at finde frem til, hvadhan skal optimere.Hård fysisk træning 20 timer omugen, samtaler med trænere, TeamDanmark, diætister – i en konstantjagt på forbedringer – plus tid til journalister,familie, venner og kæresten.Indmarchen er kulminationen påtre års målrettet arbejde. Den absolutteelite og verdens største individualister– fra Lionel Messi til UsainBolt og Jonas fra Fyn – er begrænsettil et geografisk område på størrelsemed en fodboldbane.»Det gav et enormt sug i maven,«fortæller Jonas Kældsø.Så store stjerner og så mange årshårdt slid for at få lov til at stå pågræsset i det olympiske stadion– med følelsen af, at alle havdeværet igennem det samme.»Der var et sammenhold i midtenaf arenaen, som jeg aldrig har oplevetnoget andet sted,« siger Jonas Kældsø.Glem begrænsningerneKontrasten er stor til studiet på SDU,hvor Jonas Kældsø i dag læser til globalproduktionsingeniør, men mangeaf erfaringerne – ikke fra Beijing,men fra den målrettede indsats forinden– har han taget med sig.Resultatmæssigt var Beijing enskuffelse – en 26. plads blev det til– men vejen dertil glæder han sig stadigover. Den har gjort ham skarp tilat analysere, for forberedelsen op tilkonkurrencen var én lang procesoptimering.Han havde kun trænetwindsurfing professionelt i tre årinden OL, og derfor skulle tiden brugesrigtigt.»Det handlede om at hæve bundogtopniveauet hele tiden, og så vardet vigtigt kun at arbejde med deting, der begrænsede mig.«Han brugte meget tid på det, modernecoaches tjener gode penge på.Han spurgte hele tiden sig selv, hvorforhan gjorde, som han gjorde, ogom der var områder, han kunne arbejdemed, som ville give større forbedringer.Starten betyder altHan fandt ud af, at der var størstchance for en god placering, hvis hanfintunede sin start under kapsejlads,fordi topplaceringerne typisk fordelespå de første meter.»Hvis man bruger enormt megettid på at arbejde med det, der liggersidst i racet, så ender man så godtsom sidst. Forfiner man startteknikken,så gør det ikke så meget, at mantaber meter sidst i sejladsen, for såligger man allerede i front,« sigerJonas Kældsø.Det lyder måske banalt, men mangeudøvere prioriterer forkert, menerhan.»Som atlet er det enormt nemt atblive fortabt i detaljer, der er sjove atMan lærer enormt meget,når man hele tiden analyserersig selv. Det tager jegmed mig, når jeg går herudeog optimerer processer.Jonas Kældsø, SDUarbejde med, men som ikke nødvendigviser de afgørende parametre.Det kræver, at man tør tage skridtettilbage for at danne sig overblikket.«Størst udbytte af indsatsenNetop evnen til at finde frem til, hvordet giver størst afkast at yde en indsats,er noget, han har taget med sigover i ingeniørfaget. I øjeblikket erJonas Kældsø i praktik og arbejdermed at indføre lean-tankegangen hosdanske ScanCom, der producerer havemøbleri Vietnam. Her gælder det –som i elitesport – om at finde ud af,hvor det giver mest mening at arbejdemed forbedringer.»Man lærer enormt meget, nårman hele tiden analyserer sig selv.Det tager jeg med mig, når jeg gårherude og optimerer processer,« sigerJonas Kældsø og forklarer, at hanogså kan bruge sin fortid, når hansidder på skolebænken.»Jeg har brugt tilgangen som eliteudøvermeget på uddannelsen, hvisjeg føler, at noget er irrelevant. Hvorforføler jeg, at et fag er helt i hegnet?Når jeg analyserer følelsen af faget ogindstillingen til det, så dukker der typiskogså ting op, der forklarer formålet.Så må jeg bruge den energi,det kræver, hvis det er nødvendigt forat nå målet.«Jonas Kældsø droppede professionelwindsurfing et år efter starten påingeniørstudiet. Det var svært at opnågode præstationer i den professionelleverden – hvor du kun bevægerdig fremad, når du yder mere end deandre – og samtidig yde en ambitiøsindsats på studiet. Nu virker surfingsom et helle og en mulighed for at fåstyr på tankerne.»Nogle gange bliver det for meget.Så spænder jeg sejlet på masten ogbruger et par timer på vandet. Så gårjeg hjem og tænker over, hvorfor fandenjeg egentlig sidder på skolebænken.Hvis målet er klart og tydeligt,så kender jeg også svaret. Og så er dettil at acceptere, at jeg ikke står påbrættet, men sidder og roder med enopgave, jeg er lidt træt af.« j


Telling yourkids what youdo for a livingis a lot easierwhen millionsof homes carryyour signatureMeet us at Jobtræf FynAs an employee in the VELUX Group, you will follow your projects from A to Z and help us setnew standards for innovative daylight and ventilation solutions. To us there is no such thing asjust a window, and our products are renowned as hallmarks of invention and creativity. We takeour responsibility as a market leader very seriously and never forget that the curiosity of ouremployees is what keeps us going. Light up your career at velux.com/jobs


8 Ingeniøren · Jobtræf Fyn · 18. november 2011jobsøgningJobsøgningensti største myterBliver samtlige 223 ansøgninger virkeliglæst af HR-afdelingen? Laverchefen research om dig på forhåndpå nettet? Og kan det slappe håndtrykkoste dig drømmejobbet? Ingeniørenefterprøver ti af jobsøgningensstørste myter med hjælp fra todrevne karriereeksperter.Myte 3:Det hjælper at ringe tilvirksomheden og spørge ind tiljobbet, før man skriveransøgningen.Myte 6:Alle ansøgninger bliver altidlæst igennem.Myte 9:Dine karakterer betyderabsolut ingenting, når du skalud at søge job.sandt eller falsk?Af Morten Lund redaktion@ing.dkMyte 1:Et forkert kropssprog kankoste dig jobbet.Du kan sagtens blive kasseret på et slapthåndtryk eller undvigende øjne. For ditkropssprog røber dig – især i forbindelse medkritiske spørgsmål. Så hvis du bliver spurgt om,hvorfor du har været længere tid end forventetom at skrive dit speciale, er det klogt at have etgodt svar på hånden. Og starter du med at kiggeud af vinduet, signalerer du med det samme, atder er tale om et farligt spørgsmål.Det er dine faglige kvalifikationer, der harbragt dig til samtale. Men under samtalen skaldu vise, at du er den, du siger, du er. Har du iansøgningen skrevet, at du er udadvendt, nytterdet ikke noget, hvis dit kropssprog undersamtalen signalerer, at du er genert.Myte 2:De fleste job slås op på netteteller i avisen.Men kun, hvis du har noget relevantat spørge om. HR-cheferne er travle mennesker,så hvis du kun ringer for at spørge tilfrugt ordningen eller virksomhedens adresse,kan det hurtigt give minusser i notesbogen. Ogdet er forskelligt fra leder til leder, om de notererens navn ned på blokken.Hvis du ringer, så husk, at jobsamtalen starteri samme øjeblik, du har præsenteret dig irøret.Hvis der er tale om en uopfordret ansøgning,er det helt essentielt, at du ringer på forhånd.Så er der ikke noget at rafle om.Myte 4:Det er altid den mestvelkvalificerede kandidat, derfår jobbet.Men det er den mest velkvalificerede kandidatmålt på samtlige parametre – ikke kun de faglige.Det kan i lige så høj grad være kemi ellerchefens mavefornemmelse, der afgør sagen.Sidder HR-chefen med tre ligestillede kandidatertil slut, kan det være netværk, brancheerfaringeller personlig kemi, der afgør, hvem derfår jobbet.Den rigtige kandidat er altså den, der samletset bedst lever op til virksomhedens billede afden nye medarbejder.Myte 5:Chefen researcher om dig pånettet på forhånd.I disse tider dumper der ofteså mange ansøgninger ind ad døren, at HRafdelingenikke har tid til at læse dem alle igennem.Ofte vil man gå direkte til CV’et og hurtigttjekke, om det faglige grundlag er i orden.Søger virksomheden en maskiningeniør, og søgerman som produktionsingeniør jobbet, kanman godt regne med, at ens ansøgning ryger inej-bunken.Opfylder man ikke de faglige krav, er det flintrendeligegyldigt, om ansøgningen er skrevetmed smukke skrifttyper og flot layout. Det erCV’et, der i første omgang tæller.Myte 7:Det hjælper at kunne skrivefrivilligt arbejde på CV’et.Især hvis du er nyuddannet, er det et stort plusat have udført foreningsarbejde eller andet frivilligtarbejde. Men det vil aldrig være det, derafgør, om du bliver indkaldt til samtale eller fårjobbet. I stedet kan det være med til at fuldendebilledet af dig – i positiv forstand.Myte 8:Der skal ikke være foto på ditCV.80 procent af arbejdsgiverne er ligeglade. De ermere interesserede i, hvad du som ansøger kanbyde ind med fagligt og personligt. Men er manslutkandidat til jobbet, vil karakterer være ét afde parametre, virksomheden kigger på.Tommelfingerreglen er, at hvis arbejdsgivereni opslaget ikke har bedt om karakterer ogeksamensbevis, skal man ikke sende det medsin ansøgning. Hvis det har betydning, skalvirksomheden nok skrive det.Men tag altid eksamensbeviset med til samtalen,hvis du kommer så langt. Ikke fordi chefenskal gå dine karakterer igennem, men fordihan lige skal have bekræftet, at du nu også ercivilingeniør.Myte 10:Der bliver ringet til dinemundtlige referencer.I hvert fald hvis det foregår gennem rekrutteringsbureauer.Derfor er det en god idé at skrivei ansøgningen, at referencer kan udleveresefter behov – eller bare skrive referencens navnog ikke vedkommendes telefonnummer.Så kan du nå at briefe dine referencer om, atde kan forvente et telefonopkald. jJobannoncerne i Nordjyske eller Jyllands-Postener kun toppen af isbjerget. En undersøgelseblandt IAK’s medlemmer i foråret 2011 viste,at under 50 procent af medlemmerne havdefundet job ved at svare på en job annonce. Og forarbejdsmarkedet generelt er tallet nede på 30procent.Du afskærer dig selv fra rigtig mange job,hvis du kun orienterer dig efter stillingsannoncerne.Brug også LinkedIn, træk på dit netværk,eller gå igennem et rekrutteringsbureau.Det kommer meget an på den enkelte chef,men det sker mere og mere. Så væn dig til tanken:Chefen googler dig simpelthen.Men slet ikke din Facebook-profil og drop ikkemellemnavnet. Du skal være til stede på nettet.Eksisterer du ikke på Google, eksisterer du ikke.Så sørg for at have et præsentabelt, online visitkort,der ikke risikerer at støde din kommendechef, og som viser, at der er overensstemmelsemellem dit CV og din online-profil.Husk også at opdatere din LinkedIn-profiljævnligt. Så kommer du til at ligge øverst i søgeresultaterne.Mange arbejdsgivere vil gerne have etfoto på, fordi de får en bedre fornemmelse afansøgeren. Og der er ingen, der påstår, at det eren dårlig idé. Men det skal være et professionelt,vellignende portrætfoto – sidste års feriebilledefra Mallorca med solbrillerne i pandenduer ikke.Pas på med overdrevne glamourfotos. Hvisdet slet ikke ligner dig i virkeligheden, kan detgive bagslag.Myterne er efterprøvet med hjælp fra MortenEsmann, karrierekonsulent hos Implement, ogNancy Lohmann, stifter af HR- og rekrutteringsvirksomhedenPeopleLink.


Spændende udfordringer iinternational energivirksomhedSe aktuelle ledige stillinger i Statoil på www.statoil.comStatoil Raffinaderiet har ambitiøse planer for den fremtidige udvikling af anlægget.Derfor søger vi en række medarbejdere, der har lyst til at gøre en forskel. Som medarbejderi Statoil bliver du en del af en virksomhed i stadig forandring.Vi tilbyder: Attraktive, selvstændige og spændende jobs i en koncern med stærke værdier.Vi tilbyder personlige og faglige udviklingsmuligheder i oliebranchens mest interessantevirksomhed. Herudover tilbyder vi en konkurrencedygtig lønpakke med pension, bonus ogpersonalegoder.Værdier: Vores værdier er at være: Modig, åben, tæt på og opmærksom. Vi tror på, at disseværdier er essentielle for at skabe et endnu stærkere Statoil.Statoils rekrutteringspolitik er at sikre mangfoldighed igennem køn, alder og kultur. Hvisdu kan identificere dig med vores værdier, kan det være dig, der skal være med til at styrkevores virksomhed.Statoil Refining Denmark A/S i Kalundborg er Danmarks største olieraffinaderi med en årligkapacitet på 5,5 millioner tons. Raffinaderiet beskæftiger 420 medarbejdere.Yderligere information om Statoil Refining Denmark A/S findes på www.statoil.com.


10 Ingeniøren · Jobtræf Fyn · 18. november 2011jobsøgningFrygten for arbejdsløshed fylder en delHver anden danske studerende frygter at blive arbejdsløs efter studiet, viseren undersøgelse fra TrygFonden. Gælder det også de syddanske ingeniørstuderende?Ingeniøren har spurgt tre studerende fra Teknisk Fakultet i Odense.jobsituationenTekst og fotos: Morten Lund redaktion@ing.dk»Man har også muligheden for at blive iværksætter«Brian Jakobsen21 år, læser Product Development &Innovation (PDI) på 1. semesterHver anden studerende i Danmarkfrygter arbejdsløshed efter studiet – erdet noget, man allerede tænker på, nårman lige er startet?»Allerede inden man starter medat studere, tænker man da over, omder er job til én bagefter. Men det erogså en af grundene til, at jeg valgtedenne uddannelse, fordi der er mulighedfor at blive iværksætter efterfølgende.Så det kunne være fedt atprøve at lave noget selv. Men det er ikkenoget, der fylder så meget lige nu,synes jeg.«Var det afgørende for, hvilket studiumdu valgte?»Det havde ingen prioritet for mig.Jeg valgte udelukkende ud fra interesseog selve studiets opbygning.Det var ikke ud fra, hvordan jobmulighedernevar.«Hvad kan du selv gøre for at kommeførst i køen til de gode job?»Man kan gøre mange ting. Manmå gå ud fra, at der er job til de bedste.Der er forhåbentlig bedre mulighederfor at få job, hvis du er virkeligdygtig. Jeg kunne godt tænke mig atskabe mit eget job, men jeg vil ogsågerne dygtiggøre mig så meget sommuligt og være en af de bedste, så derer gode muligheder for at få job.« jDer er forhåbentligt bedremuligheder for at få job,hvis du er virkelig dygtig.Brian Jakobsenbrian jakobsen kunne godt tænkesig at skabe sit eget job, men vil ogsågerne dygtiggøre sig så meget som muligtfor at have gode muligheder for atfå arbejde.»Jobsituationen er ikke skidegod for tiden«Line Egelund Pedersen23 år, læser Global Management &Manufacturing på 7. og sidstesemesterHvad skal du, når du bliver færdig?»Jeg skal læse videre til civilingeniørinden for PDI (Product Development& Innovation, red.).«Hvorfor læse videre? Hvorfor ikke kommeud og score en god løn?»Altså jobsituationen er jo ikke skidegod for tiden. Og så har jeg hele tidentænkt, at jeg godt kunne tænkemig en kandidat og dygtiggøre mig.Jeg har overvejet at tage nogle år påarbejdsmarkedet, men jeg har haften samtale med vores vejleder, derråder os til at læse videre med detsamme. For det er svært at vende tilbagetil skolebænken, når man er blevetvant til en fast indtægt.«Hver anden studerende frygter arbejdsløshedenefter studiet – gælder det ogsåfor dig?»Ja, det synes jeg. Jeg er i hvert faldopmærksom på det.«Du læser videre for at dygtiggøre dig.Hvad kan man som studerende ellersgøre for at komme forrest i køen til de godejob?Line egelund Pedersen læser viderefor at dygtiggøre sig og undgå arbejdsløshed.»Sørge for at holde sit netværk vedlige. Det har vi i hvert fald gjort megetud af. Vi har holdt kontakten vedlige med rigtig mange af de virksomheder,som vi har lavet projekter foreller været potentielle projektvirksomheder.Og så sørge for at væregod under sin praktik.«Er universitetet, altså din uddannelse,god nok til at bygge bro mellem studielivog arbejdsliv?»Det er nok meget forskelligt, menvi har lige lavet evaluering på studiet,og der var en fælles opfattelse af, atvores uddannelse ikke har været promoveretordentligt, og derfor vil detvære svært for os at få job, fordi virksomhederneikke kender os ordentligt.Men det er jo vores opfattelse.« j»Mange virksomheder kender ikke vores uddannelse«Mette Sauerberg23 år, læser integreret design på 7.semesterHalvdelen af alle danske studerendefrygter arbejdsløsheden efter studiet.Gør du også det?»Ja, det gør jeg. Jeg vil også prøve atse, om jeg kan videreuddanne mig.Så jeg har undersøgt mulighedernefor at læse videre og har ikke helt afgjortendnu, hvad jeg vil. Jeg har kiggetpå at komme ind på kandidaten idesigningeniøruddannelsen ellermåske komme ind på designskolen.Men jeg skal også på et karrierekursusmed IDA nu her for at blive ordentligtrustet.«Hvis du læser videre, er det så for ikkeat risikere at komme ud i denne ledighedsklemme?»Det er lidt en mellemting. Jeg kunnerigtig godt tænke mig at specialiseremig lidt mere inden for design enddet ingeniør- og markedsføringsmæssige.Men det kunne også være spændendeat få lidt jord under neglene.«Hvordan ser jobmulighederne ud fordin uddannelse?»Jeg bliver produktudvikler, så nårman kigger på det, er det ret bredt,men der er ikke mange virksomheder,der kender til vores uddannelseog ved, hvad vi kan. Så hvis de ikkekender vores kompetencer, kan det jovære, de sorterer os fra.«Er studiet, altså SDU, godt nok til atbygge bro mellem uddannelse og erhvervslivet?»Ja, det vil jeg sige. På 5. semesterskal vi finde en virksomhed at skriveprojekt med, på 6. semester er derpraktik, og på 7. semester skal vi skriveafgangsprojekt i samarbejde meden virksomhed. Så på min uddannelsegør de faktisk meget ud af, at visamarbejder med virksomhederne,og at det, vi laver, får betydning forvirksomhederne.« jMette Sauerberg frygter at blivesorteret fra, fordi virksomhederneikke kender uddannelsen integreretdesign godt nok.


WE CREATETHE TECHNOLOGYOF TOMORROWidworks.dk 4821/05.10Image: Lockheed MartinImage: ESA - P. CARRILTerma is an international high-tech company committed tosupplying unique solutions for the defense, aerospace, andsecurity industries.Our products are developed and designed for use in extrememission-critical environments and situations, where humanlives and crucial material assets are at stake.We supply state-of-the-art products and systems for a numberof non-defense and defense applications, including commandand navigation equipment, radar and space technology, selfprotectionsystems and structures for high-performance militaryaircraft and helicopters.www.terma.com


12 Ingeniøren · Jobtræf Fyn · 18. november 2011iværksætterDet store springMere end hver tredje studerende regner med at blive iværksætter ifølge en ny undersøgelsefra a-kassen ASE – men når først de er færdiguddannede, er det underhver tiende, der har lyst til at starte egen virksomhed. Hvordan former tilværelsensig for de dimittender, der prøver? Ingeniøren har mødt tre fynske iværksættere,der har taget det store spring. Af Morten Lund redaktion@ing.dkDet er ligesomens lille barnHvem:Jakob Klein Petersen og Niki Nielsen,stiftere af CuragaHvor:Forskerparken i OdenseProdukt:En smartphone-applikation, BarRefresh,der hjælper kognitivt handicappede tilat huske dagens gøremål som at lave kaffe,tage p-pillen eller bage en kage. Kageopskriftenlaves via pc til en 2D-kode, der placerespå skabslågen og gengives som en opskrift ipunktformat på mobilen, når koden er blevetscannet.Godt nok er kontoret kun halvt så stort somet gennemsnitligt kollegieværelse, mendiplomingeniørerne Jakob Klein Petersen,Niki Nielsen og Lasse Emil Hildebrandt harfor længst lagt pulversuppe, eksamenslæsningog studielivets øvrige glæder bag sig.Som stiftere af velfærdsteknologivirksomhedenCuraga har de arbejdet målrettetmed at løbe deres iværksætterdrøm igang, siden de i januar i år fik overrakt dereseksamensbevis fra SDU og dermedkunne kalde sig diplomingeniører i Informations-og Kommunikationsteknologi.Ideen til deres produkt, en applikation tilsmartphones, der via 2D-koder kan hjælpehandicappede og let demente med at huskedagens rutinemæssige gøremål, fik de,mens de skrev afgangsprojekt om sammeemne. Det meste af januar blev tilbragt i individueltænkeboks, men 1. februar satte detre studiekammerater sig sammen og indgiken musketered:»Vi blev enige om, at kom der et fedt jobtilbud,ville vi snakke om det i gruppen ogfå det til at fungere, så vi fortsat kunne arbejdemed den her virksomhed. Vi indgiken aftale om, at nu dedikerede vi os til dether for at arbejde mest fokuseret og målrettet.Aftalen var så at stoppe op 1. juni og se,om projektet var dødt, eller om der stadigvar gang i det,« fortæller Jakob Klein Petersen.Førstepræmie på produktmesseHer et lille års tid senere er projektet på ingenmåder dødt. Det gik godt nok lidt trægti starten med investormøder, der ikke kastededen ønskede startkapital af sig, men istedet endte Syddansk Teknologisk Innovation(SDTI) med at skyde penge efter de tredimittender.Siden har de tre iværksættere i alderen 24til 26 år ikke kigget sig tilbage. De har stiftetholdingselskabet Curaga, i slutningenaf september vandt deresapplikation prisen som åretsprodukt på HIT-messen 2011, og1. oktober flyttede de ind i førnævntelille kontor i Forskerparken tæt på SDU.En sælger skal der tilNæste skridt er at udvide biksen. De tre musketererskal blive til fire. Og førstkommendeopgave for den nyudnævnte HR-chefNiki Nielsen bliver derfor at ansætte en sælger.»Vi skal ansætte én, som ved, hvordanman forhandler med det offentlige og kansælge velfærdsteknologi,« siger han.Jakob Klein Petersen takkede tidligt i forløbetnej tak til et attraktivt fast job. Og hanunderstreger, at man som iværksætter virkeligskal have hjertet med sig. Det er skabertrangen,der skal drive værket, ikke pengene– for dem er der ikke særlig mange af.»Det, man arbejder med, er man selvmed til at bygge op og skabe og forme, somman har lyst. Det er ligesom ens lille barn,man ser vokse op. Det er noget andet end atvære almindelig lønslave, fordi man brændermere for det.« jJakob Klein Petersenog Niki Nielsen med det synlige bevis for,at også andre finder deres smartphoneapplikationrelevant: Diplomet er for førstepladsenpå årets HIT-messe i Nyborg.Foto: Morten LundEfter tre år er serieproduktionen sat i gangHvem:Thomas Rubæk, projektleder og medstifter,Fionia LightingHvor:Søndersø på NordfynProdukt:Diodearmaturer til gartnerier, der kanreducere energiforbruget med 40 procent.Det er en glad og travl iværksætter, Ingeniørenfår i røret ugen før, han skal præsentere FioniaLightings diodearmatur på verdens størstegartnerimesse – i Holland, selvfølgelig. Desudenkan Thomas Rubæk glæde sig over, atvirksomheden med tre år på bagen endelig kansende sine første armaturer i serieproduktion.»Det kører faktisk rigtig godt, fordi vi i junifik en spiller ind, der hedder Senmatic (dansksensorproducent, red.) Det er den teknologipartner,vi har ledt efter i halvandet år – én derkunne forvandle vores idé til et holdbart produkt.Og nu er vi ved at lave den første serieproduktionpå Senmatics fabrik i Søndersø,« fortællerThomas Rubæk.Han er udannet civilingeniør i bioteknik fraSDU og grundlagde sammen med fire andreFionia Lighting umiddelbart efter sin dimissioni foråret 2007.I dag, tre år efter aktieemissionen iefteråret 2008, er 30-årige ThomasRubæk projektleder i udviklingsafdelingenog har en helt anden dagligdagend dengang, de løb virksomheden i gang.»Det har ændret sig rigtig meget. Jeg startedei en forskerstilling, hvor jeg skulle forske i fotosynteseog plantemorfologi, og så er jeg gåetmere og mere over i projektlederrollen, hvor jegkoordinerer udviklingsaktiviteterne med vorespartnere. Det er alsidigt at være iværksætter.Det er alt fra at opdatere hjemmesiden til at fåstore ordrer på lysdioder.«Levet op til milepæleIdeen til de energibesparende LED-armaturerblev undfanget helt tilbage i 2005, så det har tagetseks år at gå fra idé til serieproduktion. ThomasRubæk indrømmer da også, at vejen tilmarkedet har været lidt længere end planlagt,men nu skal serien på 500 styk armaturer endegyldigtvise, om der er hold i forretningsgrundlageteller ej.Og Thomas Rubæk er optimi-Tre år efter stiftelsenaf Fionia Lighting kan grundlæggerThomas Rubæk se tilbage på en succesfuldtilværelse som iværksætter.Privatfotostisk. Succeshistorierne undervejs i det flerårigeforløb har givet de fem iværksættere en tro på, atde har gang i noget rigtigt – ellers havde de sagtstop for lang tid siden, erkender projektlederen.»Havde vi ikke kunnet leve op til nogle af de milepæle,vi har haft undervejs, så havde vi nok lavetnoget andet i dag.« j


Ingeniøren · Jobtræf Fyn · 18. november 201113Udenomspalaver tager al min tidHvem:Anders Rand, stifter af EmaZysTechnologies ApSHvor:Forskerparken i OdenseProdukt:En ’black box’, altså et elektriskapparat, der kan overvåge solcellemodulersgrad af nedbrydning. Produktet kan bidragetil at sænke prisen på solenergi, da der ikonventionelle og fremtidige solcelleanlægpåregnes betydelige udgifter til vedligeholdelse.Anders Rand har netop fået overdragetnøglerne til sit nye kontor. Efterårssolenluner, himlen er blå, og udenfor liggerde grønne marker og levendehegn, der omgiver Forskerparken.Men iværksættertilværelsener ikke somtaget ud af en Morten Korch-film. Herkun få måneder inde i sit nye liv som selvstændigpointerer 31-årige Anders Rand,at der er langt fra Christiansborgs højtflyvendebudskaber om Danmark som innovationssamfundtil den konkrete hverdagsevige søgen efter kapital.»Det er svært at tiltrække investorer.Pengene kommer ikke bare dalende ned ihatten. Der snakkes så meget om grøn innovation,men jeg sidder bare her på mitkontor og knokler. Den konkrete hverdagfor en iværksætter foregår meget længerenede på gulvet end den politiskedebat.«Udenomspalaver tager tidAnders Rand afsluttede sin erhvervs-ph.d.i levetidsstudier affarvestofceller i foråret ogskiftede med det sammeforskerprædikatet udmed stillingsbetegnelsen’direktøren for det hele’ iEmaZys Technologies.Hans produktidé er enAnders Randforan computeren,hvor han laver både tekniske beregningerog bogholderi. På plænen bagved skaletableres et 6 kilowatt-testanlæg.Foto: Morten Lund’black box’, der installeres på solcelleanlægog måler på anlæggets stabilitet.Finansieringen til et forprojekt er påplads, så Anders Rand skal som minimumtilbringe det næste år her i det minimalistiskekontor i Forskerparken, derlige så vel kunne være et fysiklaboratoriumsom et direktørkontor.Hvilket egentlig er passende med tankepå, at Anders Rand har en kandidatgrad ifysik. Fysikkens verden bruger han dogp.t. ikke meget tid på.»Jeg har ikke lavet så meget fysik på detseneste, for hen over efteråret er der gåetutrolig meget tid med at koordinere. Viskal bygge et 6 kW-testanlæg her ligeuden for vinduet. Til det formål skal manIværksættere i talI 2008var der flest iværksættere i aldersgruppenunder 30 år ifølge Danmarks Statistik.47 procentaf de selvstændige ingeniørervar i 2009 beskæftiget i rådgiverbranchen.Hvert tredje nye jobi 2008 blev skabt iiværksættervirksomheder.37.197 nye virksomhederblev der i altbruge en montør, som kan komme oggrave og bygge. Så skal man bruge den lokalepedel, der helst ikke vil have pløjethele sin plæne op. Så skal man have fat ien autoriseret elinstallatør, som har forstandpå solceller. Så skal man have ordeni sagerne med hensyn til elmålinger. Ogdet skal sikres, så hvis der kommer nogenog piller ved det om natten, skal de helstikke have 800 volt igennem sig,« fortællerhan og fortsætter:»Alt det der udenomspalaver, som manikke rigtig regner for noget, før man stårmidt i det, bruger jeg enormt meget tidpå,« lyder det fra fysikeren, der blev ph.d.-studerende og endte som iværksætter udisolcelleovervågning. jgrundlagt i Danmark ifølge Danmarks Statistik.Danmark fostredei alt 326 vækst-iværksætteremellem 2005 og 2008. En vækstiværksætterdefineres ifølge OECD som envirksomhed, der skal have ti ansatte indenfor de første to leveår (i Danmark dog kunfem ansatte), og som i de efterfølgende treår har en gennemsnitlig medarbejdervækstpå 20 procent årligt.


14 Ingeniøren · Jobtræf Fyn · 18. november 2011netværkStyrk dit netværki jagten på et jobDit netværk har stor betydningfor din fremtidige karriere,men det er ikke nok athave masser af venner påFacebook. Læs her, hvordandu får et stærkt netværk.karrierestartAf Michael Tornsberg redaktion@ing.dkAlle ved, hvor vigtigt det er at have etgodt netværk, når du efter studietskal ud at finde arbejde. Men formange er det lettere sagt end gjort.Og det har Soulaima Gourani, der erdirektør for Causa Communication,foredragsholder og netværksekspert,stor forståelse for.Hun har siden 2001 holdt foredragom networking og oplever ofte unge,der ikke ved, hvordan man networker.»Networking er jo ikke noget, dubliver undervist i. Typisk er det entennoget, man kan, eller noget, man ikkekan. Men man kan faktisk mednogle enkle værktøjer komme godtpå vej,« siger hun.Hun anbefaler, at du som det førstegør dig klart, hvad du vil bruge ditnetværk til. Hvis du vil bruge det tilpension for alle pengeneAlt for mange netværkeruden at have et mål. De gårbare efter at få så stort etnetværk som muligt. Menhvis man ikke målretter sitnetværk, bliver det alt forustruktureret, og så er detsværere at bruge det til nogetsom helst.Soulaima Gourani,Causa Communicationpension for alle pengenetjek, hvor længedu lever!Stand xxxMød os på Jobtræf


Ingeniøren · Jobtræf Fyn · 18. november 201115at skaffe et job i et bestemt firma, børdu finde ud af, hvilke personer derbedst kan hjælpe dig med at opfyldedet mål. Og hvis ingen i dit netværkkan hjælpe, må du forsøge at at udvidedit netværk med personer, derkan.»Alt for mange netværker uden athave et mål. De gå bare efter at få såstort et netværk som muligt. Menhvis man ikke målretter sit netværk,bliver det alt for ustruktureret, og såer det sværere at bruge det til nogetsom helst,« siger hun.Kvalitet over kvantitetDet er nemlig ifølge Soulaima Gouraniikke et spørgsmål om, hvormange, men hvem du har i dit netværk.»Folk tror ofte, det bare handler omat fylde et register med så mange navnesom muligt. Men bare fordi maner venner på Facebook, er det ikkeensbetydende med, at man er i netværkmed hinanden,« siger hun.Derfor er det vigtigt, at du fokusererpå at styrke dine relationer til devigtigste personer i dit netværk,pointerer hun. Og hvis du i dit netværkmangler nogle bestemte personer,der er svære at komme i kontaktmed, kan det være nødvendigt attænke kreativt.»Et helt konkret eksempel på det eren historie om en ung kokkeelev, derVi oplever, at de fleste højtuddannedetypisk gerne vilvide en masse om vores kultur,ledelsesstil og så videre,og her er vi interesserede iat give reelle informationerog ikke male et billede af, attræerne vokser ind i himlen.Derfor vil vi gerne få folk tilselv at undersøge Cowi gennembekendte.Helle Rasmussen, Cowigerne ville i lære hos Nikolaj Kirk.Men i stedet for bare at forsøge at ringetil ham fandt eleven ud af, at NikolajKirk skulle deltage i en fairtrademesse.Derfor meldte eleven sig tilden samme messe, og så kom han tilat stå og skære kød ved siden af NikolajKirk i flere timer,« fortæller SoulaimaGourani.»Det gælder om at finde ud af, hvorman kan møde personen, så man fåren mulighed for at skille sig ud framængden,« siger hun.Også populært hos arbejdsgiverneMange virksomheder har også forlængst fået øjnene op for at rekrutterenye folk gennem de ansattes netværk.Hos Cowi A/S har man taget skridtetfuldt ud og kørt annoncekampagneri aviserne, hvor interesseredekunne gå ind på hjemmesiden og se,om de kendte nogle i firmaet. Der ernemlig ifølge HR-chef Helle Rasmussenflere fordele ved at benyttefolks netværk.»Vi oplever, at de fleste højtuddannedetypisk gerne vil vide en masseom vores kultur, ledelsesstil og så videre,og her er vi interesserede i at givereelle informationer og ikke maleet billede af, at træerne vokser ind ihimlen. Derfor vil vi gerne få folk tilselv at undersøge Cowi gennem bekendte,«forklarer hun.Hendes opfordring til studerende,der endnu ikke er begyndt at arbejdemed deres netværk, er derfor ogsåhelt klar: Se at komme i gang. Og herer Jobtræf Fyn et glimrende sted atstarte, siger hun.»Sørg for at få stillet spørgsmål tilvirksomhederne, og få nogle navnepå de folk, der har med dit fagområdeat gøre. Så kan du eventuelt ringe ogsnakke videre efterfølgende.« jfå størst udbytte af dit netværkHar du svært ved at gennemskue,hvordan du skal bruge et netværk, fårdu her nogle gode råd til, hvordan dustyrker – og høster frugterne af – det.Opsæt mål: Spørg dig selv, hvilke faglige,professionelle og private mål du vilopnå inden for de næste to år. Har duen målrettet plan, så er det lettere atvurdere, hvilke personer i dit netværkder er mest værdifulde. Når du har lagten plan, er det vigtigt, at du tør fortællefolk om dine personlige mål. På denmåde finder du hurtigere ud af, hvem idit netværk der kan hjælpe dig.Kortlæg dit netværk: Skriv navnenened på alle, du kender. Find herefter de10-15 personer på listen, som bedst vilkunne hjælpe dig med at opnå dine mål.Disse personer er dit netværks ‘indercirkel’,og det er dem, du skal fokuserepå. Husk, at et stort netværk ikke er etmål i sig selv. Det er kvalitet frem forkvantitet, der tæller.Udvid netværket: Hvis ikke dit nuværendenetværk kan hjælpe dig med atopnå dine mål, må du ud at ‘rekruttere’.Find ud af, hvilke kompetencer eller bestemtepersoner der mangler i dit netværk,og brug herefter dit nuværendenetværk til at finde ud af, om du kendernogle, der kender nogle. Hvis detikke giver resultat, så find ud af, hvordu ellers kan møde disse mennesker.Det kunne eksempelvis være på konferencereller messer.Styrk dine relationer: Når du har fundetfrem til de vigtigste personer i ditnetværk, er det tid til at styrke din forbindelsetil dem. Prøv at finde ud af,om de har nogle problemer eller behov,som du kan hjælpe med. Networkinghandler nemlig om at give, før du tager.Derfor er det en god idé at følge op pånye relationer ved for eksempel at sendedem artikler om relevant ny forskning.Så kan du bruge det som anledningtil at mødes og snakke om emnet.Hav tålmodighed: Det tager tid at opbyggeet solidt netværk. Vent med atbegynde at trække på dit netværk, tildu føler, at det er stærkt nok. Det erfint at være fremme i skoene, men paspå, at dine netværksforbindelser ikkeføler, at du presser for hårdt på. Prøvat sætte dig i den anden persons sted.Hvis han gentagne gange ikke svarerpå dine henvendelser, er det typisk ettegn på, at han ikke er interesseret i athjælpe dig, og så kan det bedre betalesig at bruge tid på at finde et alternativ.Kilde: Soulaima Gourani, Causa CommunicationMAKING MODERN LIVING POSSIBLEYou’re not an engineerYou’re a fact-lovingenvironmentalist on a missionJoin our 2 year Postgraduate ProgrammeGet even closer to a global careerScan the code and place your smartphone on the adpostgraduate.danfoss.com


16 Ingeniøren · Jobtræf Fyn · 18. november 2011karriereFra gulvfejer til fabrikschef påHan startede som gulvfejerog studentermedhjælper,men efter kun tre år på arbejdsmarkedeter 29-årigeMichal Falkenberg-Knudsennu fabrikschef med ansvarfor over 30 medarbejdere.Det kræver weekendarbejde,coaching – og empati.ledelseAf Morten Lund redaktion@ing.dkDer hænger en whiteboard-tavle påMichal Falkenberg-Knudsens kontor.Med en liste over gøremål skrevetmed rød tusch.Tavlen kan virke som en håbløsanakronisme i en dagligdag, hvorcomputer og smartphone snublerover hinanden for at holde styr påvores dagligdag, men for Michal Falkenberg-Knudsentjener tavlen somen konkret påmindelse om, hvor lavpraktisktilværelsen som leder kanvære.Den røde skrift vidner om, at detsom fabrikschef i virksomheden Tencateer Michal Falkenberg-Knudsensopgave både at insource diverse processerog indkapsle en rundsav – ogsamtidig mærke fabriksgulvet opmed gul tape.Desuden tæller hans arbejdsområderat styre og lede samt agere brandslukker,coach, sekretær og lønforhandler.Listen er lang, når man fungerersom den daglige leder i en lilleorganisation.»Der er altid brandslukning i sådanen projektorienteret virksomhed,hvor vi ikke har nogen til at siddeog servicere os. Vi har for eksempelikke nogen sekretær, og voresproduktionschef laver selv en masseadministrativt arbejde. Det er en megetpragmatisk tilgang, vi har til det,«fortæller den 29-årige fabrikschef frasit kontor, hvor vi – i pragmatismensnavn – er rykket ind, fordi økonomichefenskulle bruge det lokale, hvorinterviewet oprindeligt foregik, til entelekonference.Arbejdet sig opadTencate var i tidernes morgen endansk iværksættervirksomhed kaldetRoshield. I 2007 blev virksomhedenen del af den internationale hollandskekoncern Tencate og leverer nuJeg havde sat ord på, at jeggerne ville være leder formåske først en afdeling også måske senere hele foretagendet.Så det kom ikkesom nogen overraskelse– kun at det kom så hurtigt.Michal Falkenberg-Knudsen,Tencateudelukkende panserbeklædning tilmilitære køretøjer til beskyttelsemod eksempelvis vejsidebomber.Fabrikken rykkede ved samme lejlighedtil et industrikvarter i Vissenbjerg,en enkelt motorvejsafkørselvest for Odense.Fra Michal Falkenberg-Knudsenskontor er der direkte udsyn til de tofabrikshaller, hvor al panserbeklædningen,typisk af komposit- og keramikmaterialer,fremstilles. Her skullehan med egne ord gerne komme tilat tilbringe mere tid, end han gør p.t.,men der er jo meget, der skal nås.Sådan må det nødvendigvis være,når man er forholdsvist nyudnævntfabrikschef og dermed næstøverst ihierarkiet. Forfremmelsen til fabrikscheffaldt i marts i år, efter atMichal Falkenberg-Knudsen i bogstaveligsteforstand havde arbejdetsig opad – fra tjansen som studentermedhjælperog gulvfejer under studietidentil et fast job som først projektleder,dernæst leder af salgsafdelingenog altså nu fabrikschef.På med ja-hattenEt tjept karriereforløb, som han tilskriverdet faktum, at han via studiejobbetkendte organisationen indefra.Og ikke mindst, at han var god tilat have ‘ja-hatten’ på.»Det giver helt klart en fordel. Detgjorde jo, at da jeg endelig fik minfuldtidsansættelse herude, så havdejeg en helt anden dybere viden ommange ting, fordi man som studerendehar bedre mulighed for at fordybesig. Så man kommer ret hurtigt etskridt foran på visse områder,« fortællerMichal Falkenberg-Knudsenher knap fire år efter, at han dimitteredefra SDU – på det tidspunkt varhan allerede tiltrådt hos Tencate.Men havde du allerede dengang setdet komme, at du skulle være chef?»Ja, det havde jeg. Jeg er rimeligåbenmundet, så jeg markerer altid,hvad mine mål er, typisk over for minchef, for så hænger jeg også mig selvop på det. Jeg havde sat ord på, at jeggerne ville være leder for måske førsten afdeling og så måske senere heleforetagendet,« fortæller fabrikschefenog tilføjer så efter en kort pause:»Så det kom ikke som nogen overraskelse– kun at det kom så hurtigt.Det var nok tempoet i det, der varmest overraskende.«Grønskollingen og de 36 ansatteHermed er Michal Falkenberg-Knudsen blevet en del af en ganskeeksklusiv klub. Ifølge interesseorganisationenLederne er det såledeskun 4,7 procent af organisationensmedlemmer, der er under 30 år.Som fabrikschef bærer Michal Falkenberg-Knudsendet overordnedeansvar for forretningsgangen påDamsbovej 10, herunder samarbejdetmellem produktions-, R&D-, økonomi-og salgsafdelingen. Hertilkommer det direkte funktionsansvarfor produktionsafdelingen.Derudover skal der også arrangeressociale arrangementer, afholdesmorgenmøder, tages telekonferencermed kunder i Asien og så videre. OgJeg skulle lede folk, der erdobbelt så gamle som migog ti gange så erfarne, så jegkunne ikke lede med kæft,trit og retning. Det drejerdet sig om at få det optimaleud af ressourcerne ogcoache dem.Michal Falkenberg-Knudsen,Tencateså er der jo også det med ledelsen.Coachingen. For hvordan bærer mansig som 29-årig grønskolling ad medat lede 36 medarbejdere?»Jeg skulle lede folk, der er dobbeltså gamle som mig og ti gange så erfarne,så jeg kunne ikke lede medkæft, trit og retning. Det drejer detsig om at få det optimale ud af ressourcerneog coache dem. Begrebetcoaching er helt sikkert noget, jeg hartillagt rigtig meget værdi, efter jeghar fået folk under mig, som både ermeget klogere på teknik og livet generelt,end jeg er. For de parerer ikke ordre– det er nærmest omvendt,« fortællerden unge chef.Som tidligere reserveofficer i Forsvaretog deltager i det offentlige talentudviklingsprogramFynske Talenterhar han nogle værktøjer – noglepejlemærker – at styre efter. Ligesåmed den cand.merc.-uddannelse,han er i gang med at tage på SDU.Plus den tekniske indsigt fra ingeniøruddannelsenselvfølgelig.Lytte og læse mellem linjerneMen i sidste ende er det empati og demenneskelige egenskaber, der er de


Ingeniøren · Jobtræf Fyn · 18. november 201117rekordtidOtte budtil denunge lederInvolvér de erfarne medarbejdere, tvivl ikkepå egne kompetencer og lad være med at gåi små sko, hvis du bliver leder i en ung alder,anbefaler ledelsesrådgiver.ledelseAf Morten Lund redaktion@ing.dkTro ikke, at du kan komme direkte fra universitetet elleringeniørhøjskolen og blive årets leder, bare fordi noglebøger om management og ledelse har været en del af pensumlisten.Ledelse er interaktion med andre mennesker, og derforer det stort set umuligt at forberede sig på den daglige ledelsesspecifikke situationer, understreger ledelsesrådgiveri Lederne Michael Uhrenholt, der selv blev chef førstegang i en alder af 26.Men man kan til gengæld godt forberede sig mentalt.Her følger Michael Uhrenholts otte bud til de ingeniører,der i en ung alder erobrer en lederstilling.Vær autentiskDer er ikke noget værre end en leder, der konstruerer enrolle til sig selv og forsøger at efterligne en anden leder.Medarbejderne er ikke dumme, de skal nok afsløre dig.Så vær tro mod den måde, du er på som menneske.Vær tydelig i din kommunikationOkay, det er en gammel slager, men bare husk, at der erforskel på at sidde i kantinen med dine studiekammeraterog så gå rundt i en fabrikshal med ufaglærte arbejdere.Drop de her buzzwords og indforståede studiemiljøudtryk– der er i forvejen rigeligt med chefer og konsulenter,som smider om sig med ord som ’game plan’, ’diskurs’ og’sustainability’.Misbrug ikke din magtMange unge ledere vil så gerne vise omverdenen, hvorstærk en leder de er, at de ender med at gå i for små sko.Og så vil de erfarne medarbejdere bare holde afstand ogvente på, at man har dunket hovedet mod væggen tilstrækkeligtmange gange.Involvér dine medarbejdereLad være med at tage alt for meget ansvar på dine skuldre.Uddelegér opgaver til medarbejderne, inddrag dem og lyttil dem i en positiv ånd – de er som oftest hamrende kompetente.Tvivl ikke på egne kompetencerDet allerværste er, hvis du begynder at tvivle på dine egneevner som chef. Det er ligesom, hvis hunden kan mærke,at ejeren er bange – så bider den. Så træf de nødvendigebeslutninger og stå ved dem.vigtigste kompetencer at besiddesom leder, mener han.»Jeg lytter meget. Hvis folk siger, atde mangler information om et ellerandet, må jeg jo lytte til dem og prøveat tolke ud fra det og gøre noget veddet. Så man må lytte og prøve at læsemellem linjerne,« forklarer MichalFalkenberg-Knudsen.Efter lidt betænkningstid sigerhan, at han ikke savner at være ingeniør.Han kan godt lide den nyfundnelederrolle. Også selvom det krævernoget aften- og weekendarbejde engangimellem.For eksempel er den foregåendeweekend blevet brugt på at tegnenogle modeller af, fortæller han. Dervar knas med kapaciteten i tegningsafdelingen,og så faldt ansvaret i sidsteende tilbage på fabrikschefen, derselv måtte udføre opgaven. Så er vitilbage, hvor vi startede, nemlig medpragmatismen. Men den kan nu ogsåvære ganske nyttig.»Lige pludselig vidste jeg, hvad vorestegningsafdeling laver, og hvordanopgaverne bliver overdraget. Detopdager man kun, hvis man selv siddermed det.« jJeg lytter meget. Hvis folksiger, at de mangler informationom et eller andet,må jeg jo lytte til dem ogprøve at tolke ud fra detog gøre noget ved det.Michal Falkenberg-Knudsen,TencateMichal falkenberg-Knudsener kun 29 år, menallerede fabrikschefhos Tencate,hvor han både styrerog leder samtagerer brandslukker,coach, sekretærog lønforhandler.Listen erlang, når man erdaglig leder i en lilleorganisation.Foto: Das BüroLed via værdier og holdningerFå virksomhedens kerneværdier ind under huden og arbejdmed dem bevidst. Hvis du i stedet leder med ordrerog instrukser, gør du bare medarbejderne alt for afhængigeaf dig – for så skal du være der hele tiden til at sættearbejdet i gang.Sæt tid af til refleksionBrug en halv time eller måske bare et kvarter ugentligt pådig selv. Luk døren til kontoret, find notesbogen frem ognotér de gode ting ned, du kan tage med dig fra den forgangneuge. Så går de ikke i glemmebogen.Brug din chefHverdagen som chef byder på sindssygt mange udfordringer,som du er nødt til at få luft for. Så få en aftale istand med din chef om, at du kan sparre med vedkommendedet første halve eller hele år. Dermed har du nogenat spille bold med. j


18 Ingeniøren · Jobtræf Fyn · 18. november 2011praktikI Afrika gør mit arbejde en forskelPraktiki udlandetSkal man blive hjemmei den trygge andedameller søge ud i den storeverden? Det er det sværespørgsmål for mangeingeniørstuderende, nårde skal vælge praktik.Ingeniøren har mødt tofynske ingeniører, somvalgte at søge udfordringeri udlandet.Fortsættes side 20-21Eva Maria Larsen rejste fraKøbenhavn til Uganda forat lave veje, da hun skulle iingeniørpraktik. På trods afkakerlakker i køkkenskuffener hun vild med Afrika.udlandsopholdAf Daniel Rasmussen redaktion@ing.dkNogle mennesker vælger det sikre ogbliver i de kendte rammer, hvor der ervarmt vand i hanen, hvor venner ogfamilie ikke er længere end en busturvæk, og hvor man har fri fra arbejdehver dag klokken 16.Da Eva Maria Larsen skulle i ingeniørpraktik,valgte hun noget andet.Hun rejste mere end 6.000 kilometersydpå til et land, hvor hun ikke kendersproget, og hvor hendes arbejdevirkelig gør en forskel.Eva Maria Larsen læser diplomingeniøri Byggeri og Infrastrukturpå Ingeniørhøjskolen i København.Da hun skulle i ingeniørpraktik på5. semester, fik hun en praktikpladssom ingeniørpraktikant hos Cowi – iTanzania og Uganda, hvor hun rejsetil 1. august. I løbet af de fem måneder,hun skal være i Uganda og Tanzania,skal hun blandt andet væremed til at dimensionere en 67 kilometerlang vej, der fører fra byenMbarara til en lille grænseovergangmellem Uganda og Tanzania. Dennuværende vej er så hullet, at de lokaleødelægger deres biler, når de kørerpå den.Drivkraften bag beslutningen omat rejse til Afrika var en kombinationaf eventyrlyst, ønsket om at udviklesig selv og lysten til at gøre en forskel.»I Afrika kan man være med til atlave en vej, som vil betyde meget merefor indbyggerne, end den sammevej ville betyde for folk hjemme iDanmark,« siger ingeniørpraktikanten.»Det, man kan hjælpe med, er bareså meget stærkere hernede.«Kakerlakker i køkkenskuffenEva Maria Larsen tilbragte den førstemåned af sit ophold i Uganda, hvorhun arbejdede på Cowis kontor iKampala. Her arbejder en andendansker og nogle afrikanere. Der varmeget at nå, så arbejdsdagene blev titlange og weekenderne korte.I Afrika kan man væremed til at lave en vej, somvil betyde meget mere forindbyggerne, end densamme vej ville betydefor folk hjemme i Danmark.Eva Maria Larsen, CowiMens hun var i Kampala, boedehun i en ferielejlighed på et golfresort.Eva beskriver forholdene somhelt fine, selvom standarden liggerlangt fra Hilton Hotel.Første gang hun åbnede køkkenskuffenpå sit værelse, fandt hun enkakerlak. Hun gik straks ned i receptionenfor at melde sin opdagelse.»De grinede bare af mig og sagde,at det skulle jeg vænne mig til.Det gjorde hun så. I det hele tagetvænnede hun sig hurtigt til at være etsted, hvor alting bare var anderledes.Mange af de negative forventninger,som Eva Maria Larsen havde, indenhun tog af sted, blev også manet tiljorden under opholdet.»Det, jeg var mest nervøs for, dajeg tog af sted, var maden. Jeg varnervøs for, at det skulle være dårligmad, at jeg ikke ville kunne spise nogetog ville komme hjem som et skelet.Men vi går ud og spiser hver dagpå lækre restauranter. Jeg tror, jeg tagermere på af at være hernede end atvære derhjemme,« fortæller den ungeingeniør.Mzungu, mzungu!Efter nogle uger i Uganda skulle EvaMaria Larsen ud at foretage nogle opmålingertil den nye vej, som de arbejdedepå.Turen startede med en køreturmed en lokal afrikaner, der ræsedeud af den gennemhullede vej medfuld fart samtidigt med, at han snakkedei mobiltelefon, mens der varskruet helt op for radioen. En kørestil,der ikke er ualmindelig i Uganda,fortæller Eva Maria Larsen.Jens, Technical Project Manager atCrisplant and currently stationed tomajor airport project in Spain.“As part ofCrisplant, I amable to travel todifferent sitesand experiencea variety ofbusiness areas...“Automated and energy-efficient mail tray processing forcollecting, sorting, storing and palletising mail.Automated airport baggage handling and transportationsystem.“Being a part of Crisplant for over16 years has been an excitingexperience for me, both personallyand professionally. As part ofCrisplant, I am able to travel todifferent sites and experience avariety of business areas. Startingas a Service Technician and now aTechnical Project Manager, Crisplanthas given me the opportunity toutilise my technical expertise andbroaden my project skills.What makes Crisplant special isthe respect and the trust in peopleto take the right decisions. I haveworked on many internationaland highly complex pro jects andalthough projects are different,you always work with nice, hardworking and competent colleagues.To me, the Crisplant spirit is about uswanting to deliver on our promisesand with a sense for deliveringquality in all aspects. That reallymatters to me.”Explore more career options atwww.crisplant.com/en/jobsCrisplant a/sP.O. Pedersens Vej 10DK-8200 Aarhus NDenmarkPhone: +45 87 41 41 41Web: www.crisplant.com


Ingeniøren · Jobtræf Fyn · 18. november 201119Ugandas støvedelandevejevar Eva Maria Larsensarbejdspladsunder en ugelangfelttur. Her seshun i gang med atlave landmålinger.PrivatfotoDa de kom ud på landet, var det enhelt anden oplevelse end at være indei hovedstaden. I byen er folk vant til atse hvide mennesker, men det er de ikkepå landet. Så Eva Maria Larsen nåedeikke at være længe på landet, førhun var omgivet af en sværm af afrikanskebørn, der råbte ‘mzungu,mzungu’, som betyder hvid mand.Børnene ville røre ved Eva MariaLarsen og hendes glatte hår, som devar meget fascinerede af.Gad godt at arbejde i TanzaniaEva Maria Larsen har nu været vækhjemmefra i næsten fire måneder.Hun har ikke fortrudt, at hun valgteet praktikophold, som var et godtstykke væk fra det, hun var vant til iDanmark.»Det er skide fedt, og man lærervildt meget fagligt, men man lærerogså rigtigt meget om sig selv ved atstå i forskellige slags situationeruden at have familie og venner i nærheden,«mener hun.Måske bliver praktikopholdet ikkehendes eneste tur til Afrika. Den ungeingeniør påtænker i hvert fald alleredeat rejse sydpå igen, når hun stårmed eksamensbeviset i hånden.»Jeg kunne rigtigt godt tænke miget job i udlandet, når jeg er færdig. Jeggad godt Tanzania. Dar es-Salaam eren lækker by, og der er rigtig mangeeuropæere,« siger hun. jSøger du udfordringer?Semco Maritime søger ingeniører og teknikere tilfølgende stillinger:• Engineering leder af stærkstrømsgruppen• Key account manager offshore• Projektleder til værft i Esbjerg• Discipline senior ingeniør• HVAC ingeniør / tekniker• Stærkstrømsingeniør• Maskiningeniør• Procesingeniør• Projektingeniør• Projektleder• ElingeniørSe mere på www.semcomaritime.com/jobs


20 Ingeniøren · Jobtræf Fyn · 18. november 2011praktikPraktikophold i Polen kickstartedeSiden et praktikophold iPolen er Søren Boe blevetheadhuntet til tre forskelligestillinger. Østeuropa er ikkeeksotisk, men det er attraktivtsom produktionsingeniør,og så er der kun ottetimer hjem i bil.udlandsopholdAf Kasper Brøndgaard Andersenredaktion@ing.dkDa Søren Boe sammen med kærestenstår på skattekontoret i Odenseog spørger om reglerne for at arbejdei Polen, udbryder der latter blandt deansatte.»Vi har nogle, der skal den anden vej,«råber en af dem, og kollegerne griner.De er vant til polakker, der vil arbejdei Danmark, men ikke danskere,der vil arbejde i Polen.Søren er uddannet diplomingeniørfra Odense Teknikum, nu TekniskFakultet, og besluttede sig for at tage ipraktik i udlandet på 6. semester.Ikke i eksotiske omgivelser i Asien,men i Polen, hvor grå beton dominereri de mindre byer, og hvor luften ertung af brunkul, som han fortæller.Valget var på underfundig vis på éngang både velovervejet og tilfældigt,og det har rustet ham til livet som uddannetingeniør. Efter først at haveværet i praktik hos – og siden arbejdetfor – den danske gardinproducentFaber nord for Poznan i Polen harhan aldrig behøvet at søge et job.Polakker gav et godt indtrykTre år efter praktiktiden står der treforskellige virksomhedsnavne påCV’et, og alle stillinger er han blevetheadhuntet til. Det skyldes ifølge fynboenselv en kombination af studieretningog praktikophold. Han mener,at især opholdet i Polen fra februar2008 til april 2010 signalerer selvstændighed.Og at det er kommetkarrieren til gode.»Det letteste er at blive derhjemme,så når du tager ud, viser det, at du vilmere og har gåpåmod. Virksomhederfokuserer på, at man har gjort signogle tanker om, hvad det er, manvil,« siger Søren Boe.Et praktikophold kræver både megetarbejde og meget planlægning.Det letteste er at blive derhjemme,så når du tager ud,viser det, at du vil mere oghar gåpåmod. Virksomhederfokuserer på, at man hargjort sig nogle tanker om,hvad det er, man vil.Søren Boe, StilaDet er en proces, der gerne starter etår, før man tager af sted, og virkeligintensiveres et halvt år før, fortællerhan.Forud for praktikken havde SørenBoe og kæresten brugt et par sommerferierpå at rejse rundt i Østeuropafor at holde ferie og finde ud af,hvor de kunne se sig selv tilbringe ethalvt år. De kørte rundt i en lejet bil,som blev punkteret af nogle unge iSlovakiet.TANK FAGLIG VIDEN HOS IDADANMARKS STØRSTE FAGLIGE ORGANISATION FOR INGENIØRER OG CAND.SCIENT.ERE1/2FEt enestående netværkIDA er Danmarks største netværk for tekniske ognaturvidenskabelige akademikere. Det får du foræret,og hvem ved, om det næste job ligger her?Målrettet karriereplanlægningDu kan få hjælp til alt fra CV-skrivning ogfor beredelse af jobsamtalen til deltagelse ien række kurser og seminarer gennem helekarriereforløbet.Spændende arrangementerLøbende afholdelse af sociale og faglige arrangementerover hele landet. Derudover er der altidmange spændende aktiviteter på studiestederne.Professionel rådgivningIDAs jurister hjælper med rådgivning om bl.a.ansættelses kontrakter, udstationeringer og forfremmelser.Det gælder også studie relevante jobsi studietiden.Stærke kontante fordeleDanmarks formentligt billigste og bedst dækkendeforsikringer, rabatter på indkøb i tusindvis af butikkersamt gode bankrenter er blot noget af det, derreelt gør IDA-medlemskabet gratis for mange.“INGENIØREN” leveret til dørenHver uge får du leveret magasinet Ingeniøren, derskriver fast om it, teknik ogNyheds-naturvidenskab.ida.dk


Ingeniøren · Jobtræf Fyn · 18. november 201121karrierenSøren Boe vari 2008 sammenmed andre udstationerededanskerei Polen tilspeedway i byenLeszno. Speedwayer stort i Polen,og det år endtedanske NickiPedersen (i midtenaf billedet)med at vinde verdensmesterskabet.Privatfoto»Vi stod i en lille flække i Slovakietret tæt på den polske grænse med enbil, vi ikke kunne køre videre i.«Parret fik et reservedæk på bilen ogkæmpet sig til Polen. Her repareredeog skiftede en mekaniker dækket påti minutter for småpenge, og turenvar reddet.»Vi kunne ikke snakke med nogen,men de klarede et relativt stort problemfor os hurtigt og billigt, og detgav et positivt indtryk.«Hjemme på en halv dagEn anden grund til, at valget faldt påPolen, er, at det ikke er så langt hjemmefra.Når motoren startes i Odense,kan bilen krydse den tyske autobahnog være i Poznan på otte timer. Detbetød meget for parret, der gerne villeholde kontakten til venner og familieved lige.Oprindeligt var det planlagt, at deskulle være seks måneder i Polen,men efter praktikperioden blev SørenBoes ophold forlænget, og kærestenfik job hos en hollandsk virksomhed.»Hvis vi var taget til Asien, havde vinok ikke forlænget opholdet,« sigerSøren Boe, der oplevede, at opholdet iSelvom der er retningslinjerfor, at koncernsproget erengelsk, så er det bare enfordel, at man har danskkultur, baggrund og arbejdsmentalitet.Det skalman ikke undervurdere.Søren Boe, StilaPolen udfordrede ham på områder,som han ikke ville være blevet udfordretpå herhjemme. Han blev betroetledelsesopgaver og var med til at ansættefolk.Fordi mange danske virksomhederhar flyttet produktion til Polen, menbevaret hovedkontoret i Danmark,mener han, at der er gode mulighederfor unge ingeniørstuderendemed lederambitioner.»Man bliver bindeled mellem Polenog Danmark, og det giver naturligtnok et større ansvar. Selvom derer retningslinjer for, at koncernsprogeter engelsk, så er det bare en fordel,at man har dansk kultur, baggrundog arbejdsmentalitet. Det skalman ikke undervurdere,« siger SørenBoe, der i dag er ansat som LogisticsDeveloper hos Stila A/S, hvorhan arbejder med økonomistyringog logistik gennem ERP-implementering.Som produktionsingeniør så hannaturligt nok også store fordele vedde lave lønninger i Polen.»Det er interessant, fordi du kanhave én dansker eller syv polakkeransat til den samme løn,« siger hanog afviser selv, at det var dansk lønkombineret med lav polsk skat, derfik ham til at blive efter praktikperioden:»Jeg så mulighed for personligeudfordringer og for at fremme minkarriere,« siger han.Det mener han også har været udslagsgivendeefterfølgende, hvor haner blevet headhuntet til sine stillinger:»Jeg tror helt sikkert, at udlandsopholdethar haft noget med det at gøre.«jKan dutænke nyt?“Jeg lederprojekter frastart til mål”Niels StuckertAskjærNiels erdesigningeniørog startede meden praktikpladsog et studiejobRent vand i hanerne,i åerne – og i fremtiden.Klimaforandringer ogklimatilpasning. Fra spildevandtil grøn energi.En ambitiøs vision om atblive CO2-neutral.Udfordringer er der nokaf. I VandCenter Syd tagervi ansvar og går forrest.Det kræver nytænkning– og gode hoveder.Besøg os på Jobtræf Fyn, hvisdu har hovedet skruet godt påog er fuld af nye idéer. Hør mereom mulighederne for studiejob,praktik og projekter hos os.Vandværksvej 7 · 5000 Odense C · Tlf. 63 13 23 33 · www.vandcenter.dk


22 Ingeniøren · Jobtræf Fyn · 18. november 2011rekrutteringDe glæder sigtil at møde digDu kan møde næsten 20 virksomheder påJobtræf Fyn 2011. Vi har spurgt tre af dem,hvad der gør dem til attraktive arbejdspladser,og hvad de leder efter på årets messe.jobsøgendeAf Kasper Brøndgaard Andersen redaktion@ing.dkOticon: Unge ingeniører med state of the art-videnMikal Thorborg, HR-specialist,Oticon A/SHvem har I med på messen, og hvorforer I der?»Vi har både ledere og yngre medarbejderemed, som kan fortælle omarbejdet – med udgangspunkt i, at dedagligt har fingrene nede i den fagligematerie – både som rutineret medarbejderog nyansat. Vores primærefokus er at møde potentielle medarbejdere.En ting er de umiddelbartjobsøgende, men det er lige så vigtigtfor os at møde yngre studerende.«Hvad kan I tilbyde nye unge ansatte?»Det er et meget stort fokus for osat få unge ind i virksomheden – specieltingeniører – fordi de kommermed state of the art-viden, og det skalMikal Thorborg, der er HR-specialisti Oticon, har stort fokus på at fåunge ind i virksomheden.der drages nytte af. Når vi leder efternye medarbejdere, har vi to profiler.Den ene er den ideelle kandidat, derhar alle kvalifikationerne på plads, ogden anden er den nyuddannede. Vednogle stillinger kan man justere indholdetlidt, så man tager unge ind,selvom de ikke lever op til alle kvalifikationerne,og så kan ældre medarbejderehjælpe med at vejlede ogcoache.«Hvad kigger I efter hos de studerende?»Vi kigger meget på, om de studerendehar arbejdet med projekter ogværet involveret i erhvervslivet. Omde er i stand til at omforme teoretiskekompetencer til praktiske og sætteevnerne lidt på spil. Det viser et driveog engagement, som er attraktivt foros, for studielivets idealisme skal vejesop mod virkeligheden. Kommerdu som helt nyuddannet uden at havegjort noget for at kvalificere dig til atarbejde i praksis, så er det svært.«Hvad leder I efter på messen?»Vi har nogle konkrete jobåbninger,men vi er også på messen for atfortælle studerende, som ikke umiddelbartmatcher, at hvis de giver osderes CV, så kan det være, at der kommernoget inden for en overskueligfremtid, for vi vokser hele tiden.«Hvorfor skal nyuddannede arbejde hosjer?»Vi er attraktive, fordi man kommerind i en åben virksomhed, hvorder virkelig er mulighed for at arbejdemed spidskompetencer inden foringeniørområdet. Vi har helt unikkefaglige miljøer. Andre steder brugerstandard præfabrikata, men vi producererinternt i huset, fordi målene ermeget små.« jRambøll: Engagement og stærke faglige resultaterMarie Marvits, kommunikationskonsulent,RambøllHvorfor er I på messen i år?»Fordi vi gerne vil møde de studerendetil en snak om mulighederne iRambøll. Med 200 kontorer i 23 landehar vi meget at tilbyde studerende.Både i forhold til personlig og fagligudvikling. De studerende, som kommerpå messen, er vores kommendemedarbejdere, og derfor vil vi gerne idialog tidligt i studieforløbet.«Hvem har I med på messen?»De studerende vil møde rådgiverefra vores forskellige forretningsområder,så de kan få en snak om job- ogkarrieremulighederne inden for netopderes interessefelt. De har ogsåmulighed for at tale med medarbejderefra HR om aktuelle jobmuligheder.«Hvad kan I tilbyde studerende, der henvendersig på messen?»De kan få indblik i hverdagen hosRambøll, der er Nordens største rådgivningsvirksomhed.De kan samtidigfå en snak om, hvordan det er athave 10.000 af branchens dygtigstekolleger omkring sig. De kan ogsåhøre mere om mulighederne forpraktikophold, studiejob og projektskrivningi Rambøll.«Har I job med til de studerende?»Ledige job annonceres via Rambøllshjemmeside, men det er altidgodt at få en snak med både HR og derespektive rådgivere på messestandenom ansøgningsprocessen og om,hvordan du bedst kommer i betragtningtil stillingerne.«Hvad kigger I efter hos de studerende,der tager kontakt på standen?Marie Marvits, der er kommunikationskonsulenthos Rambøll, vil give destuderende et indblik i Nordens størsterådgivningsvirksomhed.»Vi lægger mærke til, om de studerendehar drive, engagement og stærkefaglige resultater. Og så lægger viselvfølgelig vægt på, om de vil væregode kolleger i fremtiden.«Har du nogle gode råd til de studerende?»Kom ud på messen og få en snakmed os om mulighederne for etfremtidigt samarbejde. Vi har rigtigtravlt med opgaver i både ind- og udland,og derfor er vi altid interesseredei at møde nye, dygtige medarbejderepå uddannelsesinstitutionerne.«Er der noget, de studerende ikke skal gøre?»De skal ikke kontakte afdelingsledernedirekte for at få informationom jobmuligheder. Det er RambøllsHR-afdeling, der tager sig af ansøgninger.Både uopfordrede ansøgningerog i forhold til opslåede stillinger.«Kunne I finde på at ansætte på dagen?»Nej. Medmindre Mark Zuckerbergkigger forbi og står uden job.Men nej, ved nærmere eftertanke …Han skal også søge via vores hjemmeside.«jVandCenterSyd: Gåpåmod og positive indgangsvinklerGitte Lykke, HR-konsulent,VandCenterSydHvorfor er I på messen?»Vi er på messen for at gøre opmærksompå os selv som lokal virksomhed.Vi ønsker at fortælle de studerende,at vi beskæftiger mange forskelligeingeniørtyper, heriblandtdesigningeniører, og at der også hosen mindre virksomhed som vores ermulighed for opgaver i udlandet.«Hvem har I med på messen, og hvadkan I fortælle de studerende?»På messen deltager to af vores ungeingeniører, som kan fortælle, hvordandet er at være ansat i firmaet. Vitilbyder de studerende en snak om,hvilke spændende ingeniøropgavervi beskæftiger os med; lokalt, nationaltog internationalt. Det kan værealt fra projektering af anlægsprojektertil gennemførelser af udbud. Nogleundrer sig over, hvad designingeniørerlaver hos os, men der er altidefterspørgsel på innovative løsningermed blik for miljøhensyn, brugervenlighedog et gennemtænkt designmæssigtudtryk.«Hvorfor skal nyuddannede søge arbejdehos jer?»Der er ikke den store forskel på,om man er nyansat eller har en højanciennitet i selskabet. Virksomhedenledes efter en værdibaseret ledelse,hvor medarbejderne selv tager ansvar.Der er varierende arbejdsopgaver,rummelige arbejdsforhold ogmulighed for at afprøve nye ideer ogmetoder. Vi ønsker at være fremme iskoene.«Gitte lykke, HR-chef, VandCenterSyd,håber at møde studerende, som kunnetænke sig at afvikle deres ingeniørpraktiki virksomheden.Hvad leder I efter på messen?»Vi vil gerne i dialog med studerende,som kunne være interesserede i atafvikle deres ingeniørpraktik ellerskrive afgangsprojekt hos os. Vi vilvære opmærksomme på de studerendesnysgerrighed, interesse, gåpåmodog positive indgangsvinkel. Vitager gerne imod uopfordrede ansøgninger,men har ingen job i sigte iøjeblikket. Jeg vil opfordre de studerendetil at holde øje med vores hjemmeside.«Har du nogle gode råd til de studerendepå messen?»Jeg vil anbefale de studerende,som skal til at søge job, at de sættersig godt ind i de virksomheder, de søgerhos. Lad være med at skrive standardansøgningerog undlad at skydemed spredehagl.« j


Ingeniøren · Jobtræf Fyn · 18. november 201123Trods krisen kæmper virksomhederstadig for at være attraktiveKoryfæer som Novo ogVestas scorer højt på imagebarometrethos danske studerende.På trods af krise erdet stadig altafgørende medemployer branding, menerbrandingekspert.imageAf Morten Lund redaktion@ing.dkI sin rangliste for 2011 har den globalebrandingvirksomhed Universumspurgt de danske studerende, hvilkeingeniørvirksomheder de findermest attraktive. Og ikke overraskendetager Novo Nordisk og Novozymesto af pladserne i top-tre. Med Cowiklemt ind på andenpladsen.Men spiller disse lister nogen andenrolle end at booste de højstscorendevirksomheders selvtillid ogselvforståelse? Er det overhovedetnødvendigt at ligge højt på diverseimagelister i disse kriseår, hvor virksomhedernealligevel bliver bombarderetmed ansøgninger fra håbefuldeingeniører, som ikke har den luksusat kunne vælge og vrage mellem jobbene?Så absolut, påpeger partner i PRogbrandingvirksomheden MannovNikolaj Buchardt. Employer brandinger på ingen måde på vej til atblive et oldtidsfænomen.Rift om de bedste»Man hopper ikke bare ind i et lønmodtagerjob– krise eller ej – men søgerat finde en arbejdsplads, somman er en del af, og som er en del afén. Derfor er employer branding fortsatekstremt vigtigt. Ikke mindst fordider fortsat vil være rift om de bedstehoveder, selv om vi må se en langkrise i øjnene. Og dem får man altsåikke, uden at man gør sig umage,«pointerer Nikolaj Buchardt.Han tilføjer, at Mannov konkret oplever,at employer branding er et fokusområdefor flere og flere virksomheder,fordi de har opdaget, at rekrutteringog fastholdelse af de godemedarbejdere kræver hårdt arbejde.Krisetider eller ej.På Universums globale liste overde mest populære ingeniørvirksomhederer det også Tordenskjolds soldater,der dominerer. På listen for2010 udgjorde it-giganterne Google,Microsoft og IBM – i denne rækkefølge– top-tre. jde mest attraktiveingeniørvirksomhederDanske studerendes top-ti-liste overde mest attraktive ingeniørvirksomheder.I alt 6.731 studerende har deltageti undersøgelsen, som er gennemførti perioden november 2010 tilmarts 2011.1: Novo Nordisk2: Cowi3: Novozymes4: Vestas5: Københavns Universitet6: Siemens7: Rambøll8: Lego9: A.P. Møller – Mærsk10: Dong EnergyKilde: UniversumEL-BILDet kræver lige lovlig meget fantasi at forestille sig en verden udenstrøm og varme. Derfor er Energinet.dk ganske enkelt uundværlig. Deter os, der sikrer forsyningen af el og gas og sørger for en fair konkurrencepå markedet. Vil du have en karriere, der bygger på store projekter og etfagligt niveau, som de færreste virksomheder kan matche? Og har dulyst til at være helt uundværlig? Så tjekVi glæder os til at se dig på standenhelt uundværlig


24 Ingeniøren · Jobtræf Fyn · 18. november 2011karrierestartførste arbejdsuge hos Cowi:Geotekniske profiler og fælles morgenmadHundrede sider lange rapporter,tyrkiske boreprøverog introduktion til et nytanalyseværktøj. BygningsingeniørNicholas Bruce fårmange nye indtryk i løbetaf sin første arbejdsuge hosCowi. Læs hans logbog.dagbogsbladeFortalt til Morten Lund redaktion@ing.dkmandagma ti on to fr lø sø1 2 3 4 5 6 78 9 10 11 12 13 1415 16 17 18 19 20 2122 23 24 25 26 27 2829 30 31Kontor med 80-90 kollegerJeg starter morgenen med at tagebussen til Cowis hovedkvarter iLyngby. Jeg bor på Nørrebro og vilegentlig helst cykle, men min cykeler blevet stjålet.Jeg mønstrer i receptionen kl. 9.00,som der står i kontrakten. Her bliverjeg modtaget af min nye chef, som visermig over til den afdeling, hvor jegskal sidde. Afdelingen hedder Marineand Foundation Engineering, ogher i 1703, som afdelingen også benævnesinternt, skal jeg være en delaf et broprojekt i Tyrkiet kaldet IzmitBay.Min chef har stukket mig Cowisintroduktionsmappe i hånden, såden sidder jeg og bladrer lidt i indtilkl. 10, hvor jeg mødes med min mentor.Han sidder i samme afdeling,dog ikke på samme projekt, og det erhans opgave at hjælpe mig med atblive ordentlig integreret i virksomhedendet første stykke tid.Min mentor viser mig rundt i bygningen.Den rummer dels et stortkontor for de medarbejdere, der p.t.ikke er beskæftiget i et stort projekt,dels en række åbne kontorlandskabertil de enkelte projekter.Selv sidder jeg i et åbent kontorlandskabmed de 80-90 andre medarbejdere,der er tilknyttet det tyrkiskeprojekt. Nogle sidder med projekteringaf stål og beton, andre siddermed vind og geologi.Efter rundvisningen går resten afdagen med at skimme broprojektetsudbudsmateriale. Det er forholdsvistaggressivt med op mod 60 siders udbudsmaterialeog derudover adskilligehundrede siders baggrundsmateriale.Dagen slutter kl. 16 med et kortopsamlingsmøde med min chef.tirsdagma ti on to fr lø sø1 2 3 4 5 6 78 9 10 11 12 13 1415 16 17 18 19 20 2122 23 24 25 26 27 2829 30 31Store læsedagTirsdag er store læsedag. Jeg møderkl. 8 og snakker lidt med min chefom, hvad han gerne vil have, jeg kiggerpå i løbet af dagen. Der skal udarbejdesen geoteknisk rapport, så jeger nødt til at læse udbudsmaterialetgrundigt igennem for at blive klogerepå, hvilke test og boringer der alleredeer foretaget.De fleste af mine kollegerhar siddet med projekteti flere måneder, så det erbare med at klø på og fålæst op på tingene.Nicholas Bruce, CowiDe fleste af mine kolleger har siddetmed projektet i flere måneder, sådet er bare med at klø på og få læst oppå tingene.Det bruger jeg hele dagen på, kunafbrudt af en frokost med min mentor.Ham spiser jeg frokost med hvereneste dag hele ugen, og under hverfrokost introducerer han mig for noglenye mennesker.onsdagma ti on to fr lø sø1 2 3 4 5 6 78 9 10 11 12 13 1415 16 17 18 19 20 2122 23 24 25 26 27 2829 30 31Efterslæb skal indhentesDagen starter hos projektets to geologer.De introducerer mig til et program,der hedder Holebase, som brugesi forbindelse med geotekniskeprofiler og boringer.Ellers bruger jeg meget tid på at læsei noget litteratur om geoteknik,som min chef har givet mig. Det erikke noget, jeg har haft så meget ompå studiet, så der er et lille efterslæb,der skal indhentes.Onsdagen byder også på et mødemed mit projekts seniorkonsulent. Ien times tid sidder vi og diskutererdesign af brotårnenes fundamentsamt fundamentet til ankerblokkene,som volder dem lidt problemer for tiden.Det er bare os to, så det er megetfedt.VI SES påJobtræf Fyn?ER DU sidsteårs ingeniørstuderendeså kig forbi Jobfinders stand og fåOg få samtidig engratis t-shirtnår du tilmelder digJobfinders mailserviceet gratis CV-tjek af enrådgiver fra IDAHUSKMedbring dit CV


Ingeniøren · Jobtræf Fyn · 18. november 201125x=26736-13736+368M E D A R B E J D E R K O R TMens vi spiser og sludrer,benytter projektlederenlejligheden til at give os enupdate på projektet, oghvad der skal ske denkommende uge.Nicholas Bruce, Cowitorsdagma ti on to fr lø sø1 2 3 4 5 6 78 9 10 11 12 13 1415 16 17 18 19 20 2122 23 24 25 26 27 2829 30 31x=26736-13736+606Introduktion til analyseværktøjLigesom de øvrige dage møder jeg kl.8. Jeg bruger hele formiddagen på atblive introduceret til at gøre mig mineførste erfaringer med analyseværktøjetCPT Pro, som er endnu etprogram, jeg skal lære at bruge.Fra kl. 11.30 til 16 står den på introduktionsforløbfor alle nye medarbejderei Cowi. Her bliver vi sat ind i lønningssystem,intranet og it generelt.Vi er i alt seks nye medarbejdere tilmødet, heraf tre nyuddannede. DeNICHOLAS BRUCENAVN15.10.2011 14.10.2013UDSTEDT130800254KORTNUMMERNy i jobFORNYESNicholas Bruce er 26 år og uddannetbygningsingeniør fra DTU i september2011. Han startede hos Cowi 1. oktober2011 med jobtitlen geoteknisk ingeniør.andre to nyuddannede kommer ogsåfra DTU, så dem kender jeg i forvejen.De tre andre mødedeltagere ererfarne folk, der er kommet til Cowifra andre virksomheder.Som afrunding på dagen har jeget kort møde i et kvarters tid medmin mentor. Det er bare et opsamlingsmøde,hvor han spørger ind til,hvordan jeg har det, og om jeg er faldetordentlig til og kan overskue dethele. Det synes jeg heldigvis, at jegkan.fredagma ti on to fr lø sø1 2 3 4 5 6 78 9 10 11 12 13 1415 16 17 18 19 20 2122 23 24 25 26 27 2829 30 31Morgenmad og fredagsbarJeg starter dagen med at modtagenogle boreprøver fra Tyrkiet, som jegefterfølgende bruger en times tid påat taste ind i CPT Pro. Kl. 9 er der,som altid om fredagen, fælles morgenmadi afdelingen. Normalt skiftesman til at tage morgenbrød med,men på de her store projekter er detprojektlederen, der tager sig af dentjans.Mens vi spiser og sludrer, benytterprojektlederen lejligheden til at giveos en update på projektet, og hvad derskal ske den kommende uge.Jeg bruger stort set resten af dagenpå at analysere morgenens boreprøveri CPT Pro. Midt på eftermiddagenkigger min mentor forbi min pladsog spørger, om jeg vil med i fredagsbaren.Sådan én er der den første fredagi hver måned.Jeg er dog på vej til Fyn, hvor jegskal tilbringe weekenden, så jeg måhøfligt afslå tilbuddet. Men jeg harhelt sikkert tænkt mig at kigge forbifredagsbaren næste måned. jGratis studiemedlemskab sikrer digLøs også en ligningpå iak.dk ogvindbiografbilletterhver ugeLøs en ligning på vores stand og vær med i konkurrencen.Her kan du også blive gratis studiemedlem.x=13.607 – det tjener du med etgratis studie-medlemskab af IAK.Du får altså en måneds dagpenge– i 2011 svarer det til 13.607 kr.Normalt skal nyuddannede ellersvente en hel måned, før de kan fådagpenge.Et gratis studiemedlemskab i IAK er enmulighed for dig, som• studerer til ingeniør• er under 30 år• har mindst 1 år tilbage af dit studie• har et studiejob.Søg om optagelse på iak.dk. Her kandu også læse meget mere om studiemedlemskabet.Ingeniørernes A-kasse


26 Ingeniøren · Jobtræf Fyn · 18. november 2011messetipGør et godtindtryk påvirksomhederneHvis du vil gøre dig håb omat være en af dem, virksomhedsrepræsentanternehuskerefter jobtræf, er dunødt til at gøre et uudsletteligtindtryk.Personlig brandingAf Sara Rosendal sro@ing.dkJobtræf handler om at få kontakt meden eller flere virksomheder, der kanbyde på spændende job, praktikpladseller samarbejde om studieprojekter.Og vil du være en af dem, som virksomhedernesrepræsentanter husker,når de kommer tilbage til hverdagenpå kontoret, er du nødt til at gøre digumage.Stil kloge spørgsmålFind ud af, hvilke virksomheder dusynes er interessante, og hvor de holdertil på messen. Forbered spørgsmål,der viser, at du har kendskab tilvirksomheden og vær parat til atsmalltalke med virksomhedsrepræsentanterneom løst og fast. Stil hellerefå, men gode spørgsmål end et havaf spørgsmål, som repræsentanternemåske slet ikke har mulighed for atsvare på.Lad være med at spørge ind til sager,hvor virksomheden er blevet udstilletkritisk i offentligheden. Detkan for eksempel være sager om forurening,fyringer eller dårlige regnskaber.Vent med at stille de kritiskespørgsmål, til du eventuelt kommertil en egentlig jobsamtale.Tænk på din udstrålingRet ryggen og kig folk direkte ind i øjnene.Præsentér dig med navn og uddannelse,når du henvender dig. Detvirker mere professionelt, end hvis dukaster dig ud i spørgsmålene med detsamme.Kom gerne med en lille skæv bonusoplysning.Det kan for eksempelvære, at du blev født i en flyvemaskine,at du kan klappe med en hånd,har bygget 50 minirobotter i kældereneller noget andet, der skiller digud fra mængden – og er sandt!Aflevér papir på dig selvEr det et job i en bestemt virksomhed,du er ude efter, kan du medbringeen uopfordret ansøgning, som duoverrækker personligt. Hvis du ikkeer sikker på, hvor du vil have job, indendu tager på messen, kan du i stedetmedbringe et CV, som du afleverertil alle de virksomheder, du finderinteressante. Vedhæft et billede afdig selv, så virksomhedsrepræsentantenhar større chance for at huskedig. Få navnet på den, du har taltmed, og aftal eventuelt et tidspunkt,hvor du kan ringe tilbage for en opfølgendesamtale.Tøjet sender signalerDet skader ikke, at skjorten er strøgetog snørebåndene bundet, når du henvenderdig til virksomhedsrepræsentanterne– du kan godt klæde dig i noget,der bliver husket, men det skalhuskes for det gode. Med krølletskjorte og hængerøv i bukserne risikererdu at blive ‘ham den sjuskede’.Det vigtigste er dog, at du befinderdig godt i dit tøj, så du virker naturlig.Der er ingen, der forventer,at du går i slips og skjorte tilmessen. Skal du videre til jobsamtale,er det til gengældvigtigt, at du undersøger,hvad virksomhedensdress code er, så du ikkemøder op med slips i envirksomhed, hvor defleste foretrækker T-shirt og cowboybukser.Forbered dig på, hvordan du vilpræsentere dig selv. Øv dig på f.eks.din far, søster eller kusine, så de kankomme med konstruktive kommentarer.Det er bedre at dumme sig overfor dem end over for repræsentantenfra din drømmevirksomhed. jEn særlig historieFår du mere tid med virksomhedsrepræsentanten,kan du forberede enhistorie om, hvad dine fritidsinteresser,dit studie eller dit studiejob hargivet dig af kompetencer. En personlighistorie om dine kvalifikationervirker overbevisende, og arbejdsgiverenhusker dig bedre.Ligesom en bonusoplysning øgeren personlig historie din chance forat differentiere dig fra konkurrenterne.


Ingeniøren · Jobtræf Fyn · 18. november 201127karrierestartFå en god start på jobsamtalenDin ansøgning har vaktinter esse hos en virksomhed,som måske vil tilbydedig drømmejobbet. Læs her,hvordan du overbeviser demom, at de skal vælge dig.jobsøgningAf Marie Brogaard redaktion@ing.dkRet dig op og tag de nedbidte negleud af munden, allerede når du sidderi receptionen og venter på at kommetil jobsamtale. Jobsamtalen går nemligi gang, når du bliver hentet i receptionen.»Testen starter allerede dér. Så deter en god idé at begynde med nogetsmalltalk. Sig noget godt om virksomheden,for eksempel indretningenaf receptionen,« siger TorbenLausten, der er direktør for TL Karriereudvikling.Starten er afgørendeI det hele taget er starten på samtalenaltafgørende for, om du går derfrasom nyansat eller arbejdsløs. Dethandler om at være forberedt og haveøvet sig.»Hvis intervieweren ikke selv indleder,kan du for eksempel begyndemed at sige ‘skal jeg ikke lave en kortpræsentation af mig selv’? På denmåde får du en god start,« anbefalerTorben Lausten.Slip for ubehagelige spørgsmålHvis du laver en god præsentation, erder mindre risiko for at få ubehageligespørgsmål bagefter. Og husk på, atjo flere spørgsmål du bliver stillet,des flere spørgsmål kan du også svareforkert på. Ifølge Bodil Gavnholt, karrierekonsulenthos IDA, er det vigtigtat huske, at det er dig, der er gæstenunder en jobsamtale.»Virksomheden har inviteret digpå besøg, og de bestemmer, hvordandet skal foregå. De vil typisk fortællelidt om virksomheden, og bagefterkan du så fortælle lidt om dig selv,«siger hun.I præsentationen af dig selv kan dukomme ind på din uddannelse, dinekarriereplaner og de medfødte evnersom gør, at du er perfekt til jobbet.»Faktum er, at man danner 90 procentaf sin mening om en anden personinden for de to første minutter.Derfor er starten så afgørende,« understregerTorben Lausten. jJoin us in challengingcutting edge technologywww.job.oticon.dk


28 Ingeniøren · Jobtræf Fyn · 18. november 2011Jobtræf FYN 2011Messe for ingeniørstuderendeTorsdag den 24. novemberSyddansk UniversitetNiels Bohrs Allé 15230 Odense MSceneCAFÉProgram9.00 Messen åbnerGratis morgenmad for studerendeServeres i festsalen12.00 Gratis frokost for studerendeServeres i festsalen14.15 Gratis eftermiddagskaffe, te og kagefor studerendeServeres i festsalen15.30 Messen lukkerVirksomhedsforedrag11.00 Terma”Traffic safety is a challenge inwind farm areas”.Kom ind og lær at skrive en ansøgningog CV - New generation of Terma radartechnology provides safe surveillance13.00 IAK”Jobsøgning – genvejen til det rigtige job”.Kom ind og lær at skrive en ansøgningog CV – som får dig til samtaler!


Ingeniøren · Jobtræf Fyn · 18. november 201129Deltagende virksomhederwww.accenture.comAccenture er en af verdens førendevirksomheder med specialer inden formanagement consulting, forretningsmæssiganvendelse af teknologi ogoutsourcing. Vi leverer den nytænkning,der hjælper vores offentlige og privatekunder med at yde deres optimale – vikalder det High Performance Business.Blandt vores kunder er et stort udsnit afDanmarks største virksomheder indenfor produktion og fremstilling, energiog forsyning, kommunikation samt deoffentlige og finansielle sektorer.Er du blandt de bedste kandidater på ditekspertiseområde, og motiveres du afen hverdag præget af udfordringer ogsamarbejde med dygtige og engageredekolleger, tror vi på, at du vil passe godtind hos Accenture.Læs mere på:accenturejob.dkAccenture A/SArne Jacobsens Allé 15, 9.2300 København STelefon:7128 8188Kontakt:www.accenturejob.dkwww.crisplant.comCrisplant provides sorting solutions andlifetime support for airports, postalfacilities, parcel distribution, warehouseand distribution centres. Crisplant hasled and delivered projects that includemany of the world’s largest and mostadvanced material handling operations,being fully supported by a globalnetwork of Customer Service & Supportcentres.Crisplant is an attractive employer– and for a good reason: We offer ouremployees interesting occupationalfields, exciting challenges and goodprospects in an international group.Qualified employees are the decisivesuccess factor in all business areas.Crisplant a/sP.O. Pedersens Vej 108200 Århus NTelefon:8741 4141Kontakt:annet.soerensen@crisplant.comAnnet Sørensenwww.danfoss.dkDanfoss A/S er en af Danmarks størsteindustrikoncerner. Vi har en årligomsætning på ca. 32 mia. kroner ogbeskæftiger ca. 24.000 medarbejderei hele verden.Vi leverer løsninger inden for klima- ogenergiområdet samt mobilhydraulik;områder vi anser for at være enafgørende drivkraft i verdensøkonomienfremover. Vi tager føringen påvores forretningsområder ved at værepålidelige, uovertrufne og innovative. Viproducerer ca. 250.000 komponenter idøgnet på vores 58 fabrikker i 28 lande.Kunden er i centrum, uanset hvor manbefinder sig i Danfoss. Vores arbejdebygger på vores adfærd som tillidsfulde,innovative, globale medarbejdere – medrespekt for lokale kulturer og medbæredygtige resultater for øje.Danfoss A/SNordborgvej 81, A4266430 NordborgTelefon:7488 3631Kontakt:eriksen@danfoss.comAllan Eriksenwww.energijob.dkGå glad på arbejdeHos Energinet.dk har vi en uformel ogglad omgangstone og et godt kollegialtsammenhold. Det er for os grundsteneni alt samarbejde og dermed de goderesultater.Faglig Formel 1-klasseEnerginet.dk’s medarbejdere er nogle aflandets bedste hoveder. Vores fagligheder i topklasse, hvilket også er anerkendti energibranchen. Det er vi selvfølgeligstolte af, og det er et kendetegn, viværner om.Skab morgendagens energiløsningerSom medarbejder i Energinet.dk fårdu indflydelse på, hvordan den danskeenergisektor skal se ud i fremtiden. Medandre ord har du hos os et meningsfyldtog samfundsnyttigt job hver dag.Energinet.dkTonne Kjærsvej 657000 FredericiaTelefon:7010 2244Kontakt:hr@energinet.dkTrine Holm Jensenwww.iak.dkBliv gratis studiemedlem af IAKog tjen 13.607 kr.Et gratis studiemedlemskab af IngeniørernesA-kasse giver dig ret til dagpengefra dag ét efter din sidste eksamen.Normalt skal du vente en måned.Det betyder, at du tjener 13.607 kr.Læs mere på iak.dk eller send en SMStil 1241 med teksten IAK STUDDK, såsender vi dig løbende en reminder.Selv hvis du ikke kan nå at blive studiemedlem,er IAK bedst og billigst. Du skalhuske at melde dig ind senest 14 dageefter, du har afsluttet din uddannelse, såhar du ret til dagpenge efter en måned.Meld dig ind på iak.dkIAK er en fagligt afgrænset a-kasse for72.000 maskinmestre, ingeniører ogandre med en teknisk-naturvidenskabeliguddannelse.IAK KøbenhavnKalvebod Brygge 31-331780 København VTelefon:7033 5000Kontakt:kontakt@iak.dkLars Vasewww.ida.dkKom på IDAs stand og hør mere omvores nye netværk Yngre Fagligt Forum.Et landsdækkende netværk, som laverfaglige arrangementer i dit område. Komog sign up og deltag i konkurrencen om2 biografbilletter med snask. Vi trækkerlod om en biopakke hver time.Se mere om YFF på www.facebook.com/yngrefagligtforum.Få et CV-tjek! Medbring dit CV og fåmuligheden for en gennemgang ogfeedback fra IDAs karrierekonsulent.Se mere om IDAs aktiviteter på SDU vedat joine www.facebook.com/idapaasdu.Vi ses på messen.HilsenIDAIDAKalvebod Brygge 31-331560 København VTelefon:3318 4848Kontakt:Pbo@ida.dkPeter Borup


30 Ingeniøren · Jobtræf Fyn · 18. november 2011Deltagende virksomhederwww.isp.dkPension for alle pengeneISP Pension er stedet, hvor ingeniørersammen sparer op til pension. Herer der ingen mægler, som skal havesærlig betaling. Og her er der ingenarbejdsgivere, som får særlig ’kick back’.ISP leverer kort sagt pension for allepengene.Aktiv og solid investeringDa porteføljen er stor, er det muligtat opnå fordelagtige prisaftaler medinvestorerne. Ved at investere sammenmed andre ingeniører opnår medlemmernedel i en prisbillig og professionelinvesteringsforvaltning.Lave omkostningerDet er væsentligt, at pensionen har debedste vilkår. Derfor fokuserer vi på atfinde optimale og prisbillige løsninger.Mød osOg hør, hvorfor du skal tænke påpension, selv om du er studerende.Beregn din forventede levealder ogQuiz og vind.ISPKalvebod Brygge 31-331560 København VTelefon:3313 0411Kontakt:Isp@isp.dkwww.jobfinder.dkIngeniørernes jobsitePå jobfinder.dk finder du udelukkendejob til ingeniører, cand.scient.er ogmaskinmestre, og du kan gøre det nemtfor dig selv ved gratis at uploade dit CVtil kandidat-databasen. Hver gang envirksomhed lægger et stillingsopslag påjobfinder.dk, får virksomheden automatiskbesked om relevante kandidater fradatabasen. Så giv dig selv et forspringog læg dit CV på jobfinder.dkEt studiejob kickstarter karrierenNu kan du også finde studiejob påjobfinder.dk. Et studiejob giver denvigtige erhvervserfaring, som pynter pådit CV. Klik ind på jobfinder.dk og findstudiejob fra landets største ingeniørvirksomheder.Mediehuset Ingeniøren A/SSkelbækgade 4, 5. sal1717 København VTelefon:3326 5300www.linak.com’We improve your life’LINAK er verdens førende producentaf elektriske, lineære actuatorsystemertil brug i bl.a. hospitalssenge, hæve-/sænke-borde, elevationssenge ogsolartrackere. Koncernen beskæftigerca. 1.500 medarbejdere, heraf 850 iHeadquartes i Sønderborg.Ingeniørens arbejdsopgaverVores ca. 110 ingeniører arbejder medudvikling, teknisk salg, produktionsteknik,ledelse m.v. Projekterne er teknologiprojekter,nyudvikling, kundeprojektersamt produktvedligehold. Der arbejdesefter lean principper.Tilbud til studerendeVi samarbejder gerne med studerende,herunder praktik og afgangsprojekter.Linak A/SSmedevænget 86430 NordborgTelefon:7315 1624Kontakt:bsp@linak.comBirgit Spekwww.netcompany.comNetcompany er en dansk it-konsulentvirksomhedmed over 270 ansatte.Vi har kontor i København, Aarhus ogAalborg.Vi leverer forretningskritiske itløsningerog rådgivning, der hjælpervores kunder med at opnå markanteforretningsfordele og effektiviseringerved udnyttelse af den nyeste teknologi.Fokusområderne er forretningsapplikationer,portaler og systemintegration,systemforvaltning og drift. Voreskunder er store og mellemstore danskeog internationale virksomheder i denprivate og offentlige sektor.Vi har gennem tiden vundet en rækkepriser – blandt andet er vi i 2009 kåretaf Great Place to Work til Danmarkstredjebedste it-arbejdsplads.Netcompany A/SGrønningen 191270 København KTelefon:7013 1440Kontakt:hr@netcompany.comSusanne Hansenwww.oticon.dkI Oticon arbejder vi på, at det at brugehøreapparat bliver lige så naturligt somat have briller på, når man læser aviseller bruge en paraply, når det regner.Og det stiller store krav til vores medarbejdere.Vi rykker hele tiden grænsenfor, hvad der er muligt, og vi arbejdergerne et år på at formindske voresIC’er 1 mm 3 – hvis det forbedrer voreshøreapparat-løsninger. Vi skal levere debedste produkter, det bedste udstyr ogden bedste rådgivning til høreklinikkeri hele verden – så de er klædt bedstmuligt på til at hjælpe børn og voksnemed høretab.Oticon A/SKongebakken 92765 SmørumTelefon:3913 6936Kontakt:mit@oticon.dkMikal Thorborgwww.student.ramboll.dkVerden er lige om hjørnetHos Rambøll får du 10.000 kolleger på200 kontorer i 23 lande og du bliver endel af Nordeuropas største rådgivendekonsulentvirksomhed. Rambøll er idag en førende international ingeniør-,design- og rådgivervirksomhed medprojekter i det meste af verden. Vi yderrådgivning på mere end 20.000 projekterom året. I øjeblikket arbejder vi bl.a.på mange store infrastrukturprojekter,f.eks. Nordhavnsvejen i København,Femerntunnelen og signalprojektet forBanedanmark.Du kan arbejde inden for:- Byggeri & Design- Infrastruktur & Transport- Energi & Klima- Miljø & Natur- Olie & Gas- It & Telecom- Management & SamfundLæs mere på:www.student.ramboll.dkRambøll A/SHannemanns Allé 532300 København STelefon:5161 6092Kontakt:maim@ramboll.dkMarie Marvits


Ingeniøren · Jobtræf Fyn · 18. november 201131Jobtræf FYN 2011www.semcomaritime.comSemco Maritime er en førende entreprenør-og ingeniørvirksomhed, der arbejderinternationalt i marine- og energisektorenbåde offshore og onshore.Vi deltager som entreprenør eller underleverandørinden for følgende markedssektorer:– Oil & Gas– Vindenergi– Rig Projects– Energy InfrastructureVi tilbyder en bred vifte af produkterog teknologiske løsninger inden forovenstående markedsområder.Semco Maritime er en internationale orienteretvirksomhed med hovedkontori Esbjerg og afdelinger i Europa, Asien,UAE, USA og Mellemamerika.For yderligere information sewww.semcomaritime.comSemco Maritime A/SStenhuggervej 126710 EsbjergTelefon:3016 6691aneg@semcomaritime.comAnett Egsgaardwww.siemens.com/jobswindpowerEnergize your future– Siemens Wind Power er en af verdensstørste vindmølleproducenter og førendepå markedet for havmølleparker. Vibeskæftiger over 8.200 medarbejdereglobalt. Vores globale hovedkontorligger i Brande/Hamborg, derudoversatellitkontorer i Aalborg og Tåstrupsamt vingefabrikker placeret i Aalborg,Engesvang og USA.Siemens Wind Power er en kombinationaf de bedste principper inden for danskvindkraft og Siemens’ netværk. Ekspertise,erfaring og innovation går hånd ihånd, når vi udvikler fremtidensvindmøller. Siemens’ vindmøller erdriftssikre og kendte for deres højekvalitet og effektivitet.Siemens A/SBorupvej 167330 BrandeTelefon:3037 5749Kontakt:xenia.lausten@siemens.comXenia Lausténwww.statoil.comStatoil Refining Denmark A/S er Danmarksstørste olieraffinaderiet med enkapacitet på op til 5,5 mio. tons råolieog kondensat på årsbasis. Raffinaderietbeskæftiger omkring 450 medarbejdere.Op mod 2/3 af ingeniørerne på raffinaderieter kemiingeniører. Vi ansætterofte nyuddannede ingeniører og lederrekrutteringsker internt. Raffinaderieter en spændende arbejdsplads medmulighed for at arbejde med højteknologiog forskningsprægede opgaver. Alleingeniører er omfattet af individuelleudviklingsplaner, som blandt andet fastlæggesgennem årlige medarbejdersamtaler.Der er gode muligheder for internjobrotation. Raffinaderiet beskæftigermere end 80 kemi-, maskin- og elektroingeniører.Statoil Refining Denmark A/SMelbyvej 174400 KalundborgTelefon:5957 4500Kontakt:d01man@statoil.comMarianne Lindquist Nielsenwww.terma.comPride in providing a safer worldAt Terma we take pride in developingprofessional solutions with a meaningfulpurpose.Our solutions contribute to safe surveillanceof airports, naval areas andprotection of critical infrastructure.We deliver structures and selfprotectionsystems for fighter aircraftsas well as command and controlsystems for use in operations againstpirates, smugglers and terrorists.We take technical part in internationalscientific space missions to increase ourknowledge or provide us with usefuldata from communication or surveillancesatellites.At Terma you will find passion for whatwe do. We are truly engaged and strivefor excellence.Terma A/SHovmarken 48520 LystrupTelefon:2484 1343Kontakt: lch@terma.comManager Recruitment &Branding, Lotte Christensenwww.vandcenter.dkMed 185 medarbejdere er VandCenterSyd et af Danmarks største vandselskaber.Vi sikrer rent drikkevand af højkvalitet og sørger for, at spildevandetbliver renset forsvarligt, før det sendestilbage til naturen.Vi leverer drikkevand i og omkringOdense, og vi tager hånd om spildevandeti både Odense og NordfynsKommune. Vi deler vores viden medandre forsyningsselskaber i både indogudland. Og vi hjælper med at sikredet rene vand så langt væk som Asien.Hos os får du en dynamisk og fleksibelarbejdsplads med høj faglighed og fokuspå den enkelte medarbejders faglige ogpersonlige udvikling. Og vi hører altidgerne fra flere kompetente og engageredemennesker med interesse for vand.VandCenter SydVandværksvej 75000 Odense CTelefon:6313 2312 / 2969 2312Kontakt:glh@vandcenter.dkGitte Lykke Hansen,HR-konsulentwww.velux.comLight up your careerAs an employee in the VELUX Group,you will be part of a company that is allabout innovation and quality. We havea strong network of daylight engineersacross geographical borders. And youwill play an active role in our effortsto make buildings energy-contributorsinstead of energy-users.We offer a wide variety of job opportunitiesin areas such as engineering,business, production, marketing andsales. You can look forward to a bothprofessional and personal developmentin a company that takes great pridein developing a wide range of uniqueproducts from roof windows to suntunnels and solar energy systems.Light up your career atvelux.com/jobsVELUX A/SÅdalsvej 992970 HørsholmTelefon:4516 4000Kontakt:vg-hr@velux.comLouise Kjærulf


verdener lige omhjørnetRambøll arbejder på nogle af branchens mest udfordrendeprojekter fra 200 kontorer i 20 lande. Kom og mød os på Jobtræfi Odense d. 24. november og deltag i konkurrencen på standen.Læs mere om dine muligheder i Rambøll på:www.student.RambOLL.dK

More magazines by this user
Similar magazines