Åben guide i PDF - Bornholms Museum

Museerne er åbne daglig 10-17 i højsæsonen, juli og august. I for- og eftersæson er der en ugentlig lukkedag
BORNHOLMS MUSEUM
Bornholms kulturhistoriske Museum, med udstillinger, beretninger
og genstande om mere end 10.000 års historie.
Statsanerkendt museum med ansvar for indsamling, registrering,
bevaring, forskning og formidling af øens spændende
historie. Sct. Mortensgade 29, Rønne.
ERICHSENS GÅRD
By- og Havemuseum i et fantastisk byhus fra 1806 med d
en gammeldags have. Vil du vide, hvordan man levede i byerne
på Bornholm for mere end 100 år siden, så kig forbi!
Bygninger og have er fredede. Laksegade 7, Rønne.
HJORTHS FABRIK
Keramikmuseum - på Bornholm er der produceret keramik
til eksport siden 1700tallet. Se udstillingerne, besøg værkstederne,
hvor der endnu fremstilles keramik - og lad dig friste
af det bedste kunsthåndværk i butikken. Krystalgade 5,
Rønne.
FORSVARSMUSEUM
Museum i Rønne med fæstningen “Kastellet”, med uniformer,
våben, køretøjer og andet materiel, der har været brugt
på Bornholm gennem tiderne. Udstillinger bl.a. om Anden
Verdenskrig og Bornholms Befrielse 1658! OBS! Lukket hver
søndag og mandag. Arsenalvej 8, Rønne.
BORNHOLMS TRÆBÅDELAUG
En forening der har til formål at bevare træbådskulturen.
Bornholms Museums samling af gamle, klinkbyggede fi skerbåde
er udstillet på træbådelaugets grund. Gratis adgang,
når der arbejdes på værftet. Der kan arrangeres rundvisning
mod betaling. Bådebyggervej 2, Rønne.
Posthuset i Rønne, foto 1910
hjørnet af Damgade, er tegnet
af Mathias Bidstrup. Han har
tegnet en lang række andre
bygninger i Rønne, bl.a. den
gamle jernbanestation på Rønne
Havn og Sct. Mortensgade 33
og 36, tidligere Teknisk Skole og
Valgmenighedskirke (23). Han
satte også sit præg på nedrivninger
og restaureringer af de
bornholmske kirker.
En af byens en gang 25 keramikfabrikker,
Michael Andersen,
fi nder man på Lille Torvs østside.
Fabrikken startede i 1890.
Lille Torvs kileform og terrænfaldet
mod nord leder den
besøgende i retning mod Store
Torv. De tre torverum, Store
Torv, Lille Torv og pladsen
foran Hovedvagten, danner et
sammenhængende forløb. Deres
oprindelse er knyttet til en befæstning
af byen fra 1688.
Nu skal du fortsætte ned ad
Staalegade og Stettestræde til:
� 22 Bornholms Museum,
grundlagt 1893, indrettet i en
gammel sygehusbygning, udvidet
i 1923. Bornholms ”historiske
hukommelse” med arkiver
og samlinger - samt udstillinger
om øens historie fra de ældste
tider til nu. Højdepunkter er udstillingerne
om ”guldgubberne”,
bornholmerurene og Anden
Verdenskrig.
23 Forsæt til Lille Madsegade
32-34, til det nedlagte elværk,
tegnet af arkitekt Anton Rosen,
fra 1911, i funktion til 1945,
afl øst af ”Østkraft” på havnen
(45). Gå tilbage til Sct.
Mortensgade 33 og 36, Teknisk
Skole fra 1893 og Valgmenighedskirken
1900 af Mathias
Bidstrup. Fortsæt til:
24 Rolighedsgade, hvor man
fi nder man en helstøbt bebyggelse
med ”bombehuse” (nr.
1-13) opført efter bombningerne
i 1945. Fortsæt mod syd
ad Nørregade til:
25 Store Torv, oprindelig eksercerplads
for militæret. I løbet
af 1800årene udvikledes torvet,
og især i 1880-90erne blev de
lave bindingsværksbygninger
udskiftet med grundmurede
huse i fl ere etager, samtidig
med at Torvet blev en del af
byens forretningscenter. Flere
bygninger er senere kommet til,
bl.a. efter bombardementerne i
1945. Springvandet blev indviet
i 1908, samtidig med at byen fi k
etableret vandværksvand.
”Soluret” fra 2000 er af billedhuggeren
Jun-Ichi Inoue.
Torvets ældste bygning er
det fredede Raad-, Ting- og
Arresthus (Store Torv 1) på
østsiden, opført i 1834 efter
tegninger af major Henning
Pedersen.
Danske Banks bygning på
torvets vestside (Store Torv
12) er opført 1921-23 efter
tegninger af den kendte arkitekt
Kay Fisker, som sammen med
Aage Rafn havde vundet en
arkitektkonkurrence i 1916 om
opførelse af stationsbygninger
på jernbanestrækningen
Almindingen-Gudhjem.
26 Store Torvegade, byens
gågade, er en af byens vigtige
forretningsgader. Fører ned til
det hyggelige Laksetorv med
cafeer.
27 Laksegade har en smuk,
ca. 150 år gammel gadebelægning.
De fl este af husene er fra
begyndelsen af 1800tallet eller
ældre, og fl ere er fredede.
� Erichsens Gård er
Rønnes bedst bevarede borgerhus,
bygget i 1806 og udvidet
i 1830erne. Huset har sit navn
efter en tidligere ejer, kancelliråd
Th. Erichsen, der ejede
ejendommen fra 1838. I huset
fi ndes minder fra maleren Kr.
Zahrtmann og forfatteren
Holger Drachmann, hvis første
hustru Vilhelmine Erichsen var
datter af huset. Henning Pedersen,
der har tegnet Rønne Præstegård
(19) og Rønnes gamle
Rådhus på Store Torv (25),
boede her i 1816-37 og satte sit
præg på bygningen. På begge
sider af huset er gaderummet
lukket og haven afskærmet af en
havemur i bindingsværk (bornholmsk
“væggjare”).
Erichsens Gård, Laksegade 7
I Erichsens gård kan man dels
se en udstilling om gården og
dens historie, dels opleve et
møbleret borgerhjem fra sidste
halvdel af 1800årene, og man
kan nyde en gammeldags, fredet
byhave af stor kulturhistorisk
værdi.
28 Kommandantgården,
Storegade 42, fredet, var bolig
for chefen for Bornholms Værn.
Den klassicistiske hovedbygning
med den høje gavlkvist mod
Storegade er opført i 1846.
Langs Rosengade ses gårdens
bindingsværksbygninger,
der stammer fra 1700årenes
begyndelse. Bag gården er
endnu bevaret en af Rønnes
store gamle haver. Havemuren
mod Rosengade består dels af
en høj granitmur, dels af en
bindingsværksmur, hvor de
vestligste murfelter er opmuret
i gamle munkesten. I disse sten
ses teglmærker, hovedsagelig fra
Lybæk.
� 29 Hjorths Fabrik,
Krystalgade 5. Keramikmuseum.
Her har man siden
1860erne fremstilet terracotta,
fajance og bornholmsk stentøj.
Hele bygningskomplekset, der i
det væsentligste er opført mellem
1847 og 1934, er fredet.
Man kan besøge fabrikkens
værksteder, købe den keramik,
der endnu fremstilles på fabrikken,
besøge de mange udstillinger
og nyde livet i den hyggelige
gård.
30 Den tidligere ”Amtmandsgård”,
Storegade 36.
I en tidligere gård på dette
sted fødtes i 1628 “Bornholms
befrier” Jens Kofoed, som var
med til at likvidere den svenske
landshøvding Printzensköld i
1658. Gården har fra 1840-
2005 fungeret som amtmandens
bolig og kontor. Trægesimsen,
der bæres af smalle konsoller, er
tilføjet som pynt på den lange
bindingsværksfacade.
31 For enden af Kaasegade,
i kvarteret der præges
af beskedne, harmoniske huse
fra omkring 1850, når man en
lille plads. Her kan man sidde
Nørrekås Bådehavn o. 1960. Man aner
jernbanesporet og en skinnebus
og betragte livet i Nørrekås
Bådehavn, hvor en del fi skere
tidligere holdt til. I dag er den
udelukkende lystbådehavn.
32 I Fiskerstræde opførte
bygmester H. J. Sonne i 1853-54
Rønnes første “samlede boligbebyggelse”.
Husene købtes
fortrinsvis af fi skere, der her kun
var et stenkast fra deres arbejdsplads.
Husene har oprindelig
haft en ubrudt sålbænkgesims
under vinduerne. På grund af
terrænet har husene på gadens
østside en trætrappe, der fører
op til gadedøren.
33 I Lille Søstræde 8, lige over
for Store Søstræde, ses en klassicistisk
tofyldingsdør. I dette
hus menes Dr. Dampe at have
boet i årene 1841-48. Han var,
pga. ”rebelske” skriverier om
demokrati, blevet idømt livsvarigt
fængsel af den enevældige
kongemagt. Fra 1826 sad han
isoleret på Christiansø, hvorefter
han i 1841 blev “benådet”, mod
at han til evig tid tog ophold på
Bornholm. I 1848 blev han en fri
mand og rejste til København.
34 I Grønnegade 28 ligger
maleren ”Zahrtmann’s
Have”. Zahrtmann var født i
huset i 1843. Kigger man ind ad
gitterporten, kan man se et fi nt
eksempel på en gammel have.
Grønnegade 15 og 17-19 er tre
gamle bindingsværksgårde i den
enkle bornholmske byggeskik,
hvor fodrem og skråtømmer
mangler (til forskel fra andre
steder i landet), formentlig
på grund af stor mangel på
brugbart træ på Bornholm. Den
store røde bindingsværksejendom
er opført omkring 1761,
dog væsentligt ombygget i 1822
af kommandant P.M. Hoffmann,
heraf navnet Hoffmanns gård.
35 Snellemarkcentret på
hjørnet af Grønnegade og Snellemark
er et stort indkøbscenter.
Her lå indtil 1989 Bornholms
største keramikfabrik
”Søholm”, i funktion fra 1835.
I 1989 fl yttede fabrikken ud i
Rønnes industrikvarter, men
lukkede defi nitivt i 1996.
Søholm, foto o. 1940. Den grundmurede
ejendom blev ødelagt under bombardementet
i 1945
36 Shuttlebus i Snellemark. Er
du krydstogtsturist kan du tage en
bus herfra til dit skib.
37 Storegade 32. Ejendommen
er opført i 1750erne. Gesimsen
tilføjet i 1820erne. Her
blev den svenske landshøvding
Printzensköld taget til fange
og skudt 8. dec. 1658 af Jens
Kofoed og hans fæller. Printzensköld
forsøgte - efter sigende
- at fl ygte på vejen herfra ned til
fængslet, der dengang lå under
Rønne Rådstue ved det nuværende
Rådhusstræde. Under
fl ugtforsøget blev han skudt ned
af sine vogtere. I Storegade lige
over for Rådhusstræde minder
to fl ade sten og en med årstallet
1658 om stedet, hvor han faldt.
Den mindste sten er efter overleveringen
til minde om hans
trofaste hund. Begivenheden
indebar, at Bornholm forblev
dansk.
38 Toldboden, Toldbodgade
1, er (sammen med den
fredede ”Lybækkerlænge”,
Grønnegade 2) blandt de ældste
huse i Rønne. Den er opført i
1684 som kongens magasinbygning
og fungerede som fl ådens
proviantdepot i Østersøen. Det
svære egetømmer til bygningens
29 fag bindingsværk er tilhugget
på Holmen i København og
sejlet til Rønne. Plankedørene
mod Toldbodgade ”menes” at
stamme fra Hammershus, hvorfra
der i 1700tallet blev hentet
store mængder byggematerialer.
Toldboden tjente sit oprindelige
formål frem til 1897.
På muren ved husets gavl mod
havnen ses en gammel skibsudsmykning,
gallionsfi guren
“Satan mellem de to halsende
helvedeshunde”, som
forskrækkede den otteårige Pelle
i indledningen til den kendte
forfatter Martin Andersen-
Nexø’s “Pelle Erobreren”.
39 Havnesmedien blev
opført 1735 som ammunitionshus
for borgervæbningen.
Indrettet til pakhus 1835, men
siden benyttet som smedje
af Bornholms Maskinfabrik.
Fredet.
40 Amtsforvaltergården,
Rådhusstræde 1 - Munch Petersens
Vej 9. Den gule, trefl øjede
gård mellem havnen og Rådhusstræde
kaldes også Rosengården
efter den første ejer, Holger Rosenkrantz,
lensmand på Ham-
mershus 1625-45. Sidefl øjene
er tegnet af F. Thielemann 1847-
48, indgangspartiet af sandsten
af Ove Funch-Espersen 1938.
41 Johnsens Gård, Storegade
15, er et af de sidste store
regulære gårdanlæg i Rønne,
en rig købmands og reders
ejendom. Især gårdsiden er
imponerende med de bevarede
bindingsværksfacader med
udbygninger og høje kampestenssokler.
Hovedfl øjens facade
mod Storegade er fornyet i
1880erne. Mod havnen på den
nordlige fl øj ses en ”kikkenborg”,
et udsigtstårn. Den del af
ejendommen blev benyttet som
navigationsskole frem til 1883.
42 Fyret på Havnebakken
blev opført i 1880 af Rønnes
jernstøber Wichmann og tegnet
af ingeniør Berg. Man fi nder et
helt tilsvarende tårn på Ystad
Havn. Fyrtårnet midt i havnen
”Kongen” ved Bornholmstrafi
kken er bygget i 1930 af
bornholmsk granit.
43 Søndre Bådehavn er
formentlig byens ældste havn.
Siden 1600tallet har det været
de små fi skerbåde, der har haft
anløb her. Selve havnepladsen lå
oprindelig tættere på havbrinken,
hvor nu Munch Petersens
Vej løber.
44 ”Slottet”. Den store grå
bygning på hjørnet af Zahrtmannsvej
og stien til Galløkken
(et gammelt militært område)
er et plejecenter, ”De gamles
Hjem”, bygget 1920, arkitekt O.
Funch Espersen.
45 Østkraft - Bornholms
elforsyning blev bygget i årene
1943-45 og afl øste det gamle
elværk i Lille Madsegade (23).
© WWW.BORNHOLMSMUSEUM.DK · TRYK: HAKON HOLM. RØNNE. 2008
RØNNE
historisk
guide til byen

1
KRYDSTOGTSKAJEN
FISKERIVEJ
SNELLEMARK
CENTER
39
FISKER-
STR.
LILLE
SØSTR.
35
SNELLEMARK
2
31
NØRREKÅS KÅSEG.
33
32
3
34
GRØNNEG.
TOLDBODG.
37
STOREGADE
SDR.
BÅDEHAVN
MUNCH PETERSENS VEJ
45
STOREGADE
27
28 29
30
38
40 41
42
43
LAKSEGADE
ROSENGADE
KRYSTALGADE
36
SNELLEMARK
19
PROVSTEG.
15
17
14
KIRKE
16
MUNCH PETERSENS VEJ
4
ST. TORVEGADE
STORE
TORV
NELLIKKEGADE
18
12
ØSTERGADE
13
KANONDALEN
25
26
20
NØRREGADE
SCT. MORTENS GADE
DAMGADE
11
LILLE
TORV
BAGERGADE
VIMMELSKAFTET
44
24
ROLIGHEDSGADE
9
10
HOVEDVAGTS-
TORVET
BAGER-
PLADSEN
STORMGADE
6
STÅLEGADE
21
8
MYREG.
SØNDERGADE
STETTESTR.
KIRKEGÅRD
5
7
22
Fredet bygning � Museum
23
KORT: © HAKON HOLM. RØNNE. 2008
Rønne Havn, foto o. 1880
Bornholms Museum vil - med
denne guide - lede dig gennem
Rønnes gader til nogle af de små
og store seværdigheder, denne
by rummer.
Rønne er Bornholms ”hovedstad”,
og en stor del af øens
historie er synlig i byens historie.
Rønne voksede op omkring
gode, naturlige havneforhold i
middelalderen, i 11- og 1200årene.
Kirken blev anlagt på en
brink over havstokken med god
udsigt over en af øens bedste
indsejlinger.
Kirken var dengang som nu et
pejlemærke for de mange skibe,
der søgte havn. Landbrug,
handel og skibsfart havde - som
overalt i Danmark - afgørende
økonomisk betydning. Skibe
kom til øen for at skaffe proviant
og vand - og for at handle. Især i
17- og 1800årene voksede antallet
af hjemmehørende skibe;
man handlede med lokale varer,
fortrinsvis landbrugsprodukter,
lertøj og husfl idsgenstande - og
bragte en velstand med sig, der
i dag afl æses i bygninger overalt
på øen. I 1800årenes anden
halvdel havde den bornholmske
råstofi ndustri et stort opsving.
Frem til anden halvdel af 1900årene
bragte sandsten, granit,
ler, kaolin, cement mm. velstand
til den bornholmske befolkning.
Efter 1900 voksede fi skeriets
betydning. Inden år 2000 var
det dog slut med både råstofindustri
og fi skeri. Tilbage som
økonomiske ”lokomotiver” er
landbrug, turisme og forskellige
nicheproduktioner.
En byvandring i Rønne bringer
dig gennem en by, der er præget
af 1800tallet, hovedsagelig
med lave, enetages huse, store
købmands- og skippergårde til
byens velhavende befolkning
og ganske små tre- og fi re-fags
bindingsværkshuse og grundmurede
huse til byens mange
håndværkere, fi skere og arbejdere.
De gamle forretningskvarterer
fi nder man omkring Store
Torv og Lille Torv og i Torvegade
og Store Torvegade.
1 Rønne Havn, Bornholms
største og ældste havn med gode
anløbsforhold og liggende i læ
for stormene. Især i 1800- og
1900tallet blev havnen udvidet
og er i dag øens vigtigste havn.
Krydstogtkajen er anlagt 1993
og de to yderste sæt bølgebrydere
er fra 2005.
2 Den gamle, fredede redningsstation
er bygget i 1929.
Redningsstationen blev afl øst
af en ny station på de yderste
moler i 2005.
Redningsstationen på Sydhavnen
� 3 Træbådelauget i Rønne
er en forening, der har til formål
at sikre øens gamle træbådskultur.
Bornholms Museum
viser her sin samling af gamle
træbåde, øens ældste fi skerbåde.
Åbent når der arbejdes på værftet,
gratis adgang.
Kastelstårnet i Rønne
4 Kastelsbatteriet i
Kanondalen, del af Rønnes
fæstning, en udvidelse fra o.
1700 af de gamle bastioner.
Bestykket med kanoner. Den
oprindelige placering helt ud til
havet er udvisket med opfyldning
til Sydhavnen. Fredet.
� 5 Kastellet i Rønne
med kanontårn fra 1689, er
en del af et aldrig færdiggjort
forsvarsanlæg fra 1680erne.
Gulkalkede magasinbygninger
fra midten af 1800årene rummer
Bornholms Forsvarsmuseum.
Fredet anlæg. Omkring
bygningerne er dele af det gamle
bastionsanlæg bevaret.
6 Rønnes ”nye” kirkegård
fra 1870erne. ”Museumsgang”
med mange fredede gravminder
over kendte bornholmere. To
kapeller, det ældste tegnet af arkitekt
Mathias Bidstrup i 1889,
det nyere i 1927 af arkitekt Chr.
Svane.
7 Spietz’s eller Hansine Hansens
legatbolig til enlige kvinder,
”Jomfrustiftelsen” to længer,
bygget (mod Søndergade) i
1911, arkitekt Harald Bidstrup,
og 1918. I alt 12 boliger og 12
skorstene!
8 Ad Stormgade og Myregade
til Bagerpladsen. Del af Rønnes
gamle bydel med brolagte
gader og bindingsværks- og
grundmurede huse især fra
1800årene. Den fritliggende,
gulkalkede bygning på pladsen
er opført i 1870 til brandsprøjte
og ligvogn. I husene på Bagerpladsen
og i Vimmelskaftet kan
man fi nde de karakteristiske
træk af den lokale byggeskiks
udvikling fra 1700tallet til
begyndelsen af 1900årene med
traditionelle bindingsværksbygninger
og grundmurede huse
i lokale, fl ammede mursten.
Bemærk de små kviste i længen i
Vimmelskaftet 32, en almindelig
form for tagvinduer, før man fi k
støbejernsvinduer i midten af
1800årene.
Vimmelskaftet er et af de
bedst bevarede gaderum med
et snoet og bugtet forløb, der er
fi nt markeret i brolægningen.
Med brede, slidte brosten er
kørebanen ført igennem, og ved
sidegadernes udmundinger i
Vimmelskaftet, der var den vigtigste
gade, er der fi nt udførte
tilslutninger.
9 Fortsæt ad Bagergade nord
på mod Hovedvagtstorvet.
Hovedvagten, Søndergade
12, der danner port til
byen sydfra ad Søndergade, er
bygget som vagt- og arresthus
i 1743-44 af materialer hentet
fra Hammershus. Bygningen
var i mange år Rønnes eneste
grundmurede hus. På grund af
den snævre passage i Søndergade
blev der i 1940 etableret
Hovedvagtstorvet o. 1869, malet af
A. Richter Ibsen. Rønnes Gård tv.
et fortov gennem huset ved den
østlige gavl.
10 Ved siden af Hovedvagten
ligger Købmand Rønnes
Gård, Søndergade 14, opført
i 1813. Læg mærke til “kikkenborgen”
på taget, hvorfra
købmanden kunne følge sine
skibe i havnen.
”Rektor Koefoeds Hus”, den
grundmurede bygning ved siden
af Rønnes Gård, er en udstykning
herfra og bygget i 1894.
Granitskulpturen på pladsen
er udført af billedhuggeren Bent
Sørensen.
11 Forsæt mod nord til krydset
Søndergade/Østergade og gå
ad Østergade mod havet. Den
gråpudsede ”Sionskirke”, metodistkirken,
er opført i 1917 af
arkitekt Ove Funch-Espersen.
Teatret, foto 1934
12 Rønne Theater,
Teaterstræde 2, er den ældste,
fungerende teaterbygning i provinsen,
bygget i 1823 af “Det
dramatiske Selskab”. Teatret
er restaureret fl ere gange bl.a.
af arkitekterne Inger og Johs.
Exner, der i 1988-89 har tegnet
en magasinbygning i haven.
13 Karnaphuset, Østergade
2, er en fredet bolig fra
midten af 1700tallet. En del af
en af byens store skipper- og
købmandsgårde, en stor hjørneejendom,
19 fag lang. Interessant
bl.a. pga. sin ”karnap”,
Flisestuen i Karnaphuset, foto 1922 Kirkepladsen, foto 1945
med udsyn over havnen, og med
de hollandske fl iser i husets fi ne
stue. Bygningen er formentlig
opført omkring 1750.
14 Sct. Nicolai Kirke i
Rønne og Kirkepladsen. Den
gamle senmiddelalderlige kirke
blev bygget sidst i 1200tallet.
Den er gennemgribende
ombygget i 1915-17, skibet
blev gjort dobbelt så bredt og
forsynet med sidefl øje, og tårnet
blev revet ned og erstattet af et
større, magen til det gamle. I
kirken bør man bemærke den
sengotiske døbefont fra Gotland
fra 1200tallet og det ”Pax’ske
pulpitur” fra 1721, skænket af
en bornholmer, der havde slået
sig ned i Nordtyskland.
På Bornholms Museum kan
man se en del inventar fra den
gamle kirke, bl.a. et bemalet loft
fra midten af 1700årene.
15 Kirkepladsen har tidligere
haft en central beliggenhed. Den
ældste havn ligger lige neden for
kirken, og herfra udgår Østergade
mod øst til Aakirkeby og
Storegade mod nord til Hasle.
16 “Bombehusene”. På
Kirkepladsens sydlige side, i
Kirkestræde og på Kapelvej, ses
nogle af de nye huse, der blev
opført efter de sovjetrussiske
bombardementer af Rønne 7.
og 8. maj 1945. En stor del af
byens huse blev ramt og 212
huse totalt ødelagt.
Også Nexø blev alvorligt ødelagt
af de russiske bombardementer.
Genopbygningen blev forestået
af “Arkitekthjælpen” under
ledelse af Willy Hansen. De
nye huse er fi nt indpasset på en
sådan måde, at det er lykkedes
at fastholde det tætte bymiljø,
men med et tydeligt præg af
1940ernes arkitektur.
Kirkepladsen 14, relief af Lars
Thirslund
På to af husene, Kirkepladsen
14 og Kirkestræde 4, er der over
indgangsdørene opsat mindetavler
udført i fl iser med motiver
fra bombardementerne. Fliserne
er fremstillet på keramikfabrikken
Søholm.
17 Mod vest fi ndes Ottos
Bastion, en udsigtsplads med
et fl ot kig ud over havnen.
”Bastionen” er opført omkring
1920 som et beskæftigelsesprojekt
for arbejdsløse på initiativ af
bygmester Otto Bidstrup.
18 Fra Kirkepladsen går man
ad Provstegade. Hjørnet Provstegade/Damgade
domineres af
det tre etager høje pakhus på
hjørnet af Provstegade, tegnet af
arkitekt Arboe og opført i 1866.
Pakhuset er ombygget til boliger.
Ved indkørslen i Provstegade
har keramikeren Marie Hjorth
i 1988 udført udsmykning af
pakhusets gavl.
Præstegården i Søborgstræde med nu
nedrevet naboejendom, foto 1907
19 Præstegården,
Søborgstræde 11. Opførtes i
1831 som et af de første grundmurede
huse i Rønne, tegnet
af landinspektør Henning Pedersen,
der i 1834 også tegnede
rådhuset på Store Torv og ejede
Erichsens Gård i Laksegade (27).
20 Gå tilbage til Damgade og
mod Lille Torv. På hjørnet af
Nellikegade og Damgade passerer
man Rønne Børneasyl,
oprettet i 1843. Den gamle bygning
blev så stærkt beskadiget
ved bombardementet i 1945, at
den blev nedrevet og erstattet af
en ny, indviet i 1949 (tegnet af
arkitekt Th. Havning). Udsmykningen
på facaden er udført af
den tjekkiske keramiker Gertrud
Kudielka, der var ansat på
Hjorths Fabrik (29).
21 Lille Torv. Pladsen domineres
af posthuset, Lille Torv
18, der danner pladsens sydlige
afgrænsning. Bygningen er
opført i 1910 af arkitekt Mathias
Bidstrup. Også Lille Torv 16, på