Børn i BalancE ii - Sundhedsstyrelsen

sst.dk

Børn i BalancE ii - Sundhedsstyrelsen

Børn i balance IIEn kort introduktion til 10 kommunale projekter i satspuljen”Kommunens plan mod overvægt“


IndholdAalborg – Balance for livet 2Aarhus – Fedt for Fight – skolestarter 4Esbjerg – Bevæg dig sund og glad 6Fredensborg – Vægt på sjov 8Greve – MultiMinen 10Køge – Den kompetente småbørnsfamilie 12Roskilde – Nye vaner – Nye veje 14Struer – S-faktor 16Tønder – Talent for sundhed 18Vejen – Du bestemmer – vægten indeni 20BØRN i BALANCE IIUdgivet af SundhedsstyrelsenAxel Heides Gade 12300 København Swww.sst.dkSeptember 2012, 1. udgave1. oplag – 1000 eks.Manuskript: Journalist Karen Brygmann, ÆgirFoto:Ole Hein Pedersen (forside, side 4 tv, 5)Heidi Maxmilling (side 4 th)Lars Møller (side 8, 9, 10 tv, 12 tv, 14, 15, 16, 17, 18 nederst, 20)Mikael Rieck (side 10 th, 11, 12 nederst, 18 øverst)Karsten Weirup (side 15)Redaktion: Lisa von Huth Smith, SundhedsstyrelsenGrafisk tilrettelæggelse og tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk A/SISBN (trykt version): 978-87-7104-414-0ISBN (elektronisk udgave): 978-87-7104-413-3


ForordBørn i balance II beskriver de 10 kommunale projekter om forebyggelse af overvægthos børn og unge, som blev igangsat ved tredje og sidste udmøntning afsatspuljen ”Kommunens plan mod overvægt 2005-2008“. Projekterne forløb i perioden2009-2011. Sundhedsstyrelsen har i alt udmøntet 73 mio. kr. på puljenheraf 15 mio. kr. i tredje udmøntning.Det overordnede formål med projekterne i tredje udmøntning har været at udviklespecifikke, strukturerede forebyggelses- og behandlingsindsatser overfor overvægtigebørn og unge med fokus på en styrket indsats i den kommunale sundhedstjeneste.Indsatserne er koncentrerede om sunde madvaner og fremme affysisk aktivitet og har desuden fokus på de psykologiske og sociale sider af at væreovervægtig. Familieinddragelse er en central komponent i indsatserne. Projekternebenytter sig af forskellige teoretiske og metodiske tilgange og er både indholdsmæssigtog organisatorisk forskelligt tilrettelagt. Fælles for projekterne er, at deinddrager mange aktører på tværs af faggrupper og sektorer. De enkelte projekterhenvender sig til forholdsvis snævre aldersgrupper, men samlet spænder de 10projekter over indsatser til børn og unge i alderen 2-18 år.Hensigten med Børn i balance II er at give en samlet, kort introduktion til projekternefra tredje udmøntning. Projekternes resultater er ikke i fokus her, men fremgåraf Sammenfattende evaluering af projekterne i satspuljen ”Kommunens plan modovervægt blandt børn og unge“ (2012) og af delevalueringerne for de tre udmøntninger.Det er Sundhedsstyrelsens forhåbning, at Børn i balance II sammen med Børn ibalance og Sammenfattende evaluering af projekterne i satspuljen ”Kommunens planmod overvægt blandt børn og unge“ kan give inspiration til arbejdet med forebyggelseog behandling af overvægt blandt børn og unge samt viderebringe væsentligeerfaringer og resultater og således bidrage til at løfte kommunernes indsats modovervægt.Jette Jul BruunEnhedschef i SundhedsstyrelsenBørn i Balance ii 1


Aalborg – | Balance Det skal for være livet trygt at dyrke idrætDet skal være trygtat dyrke idrætSammen med en sundhedsplejerske har dygtige trænere dannetspydspids i en indsats i Aalborg, rettet mod familier med overvægt,som ikke favnes af den traditionelle idrætsverden. Med kreativitetog pædagogisk blik har idrætsinstruktører skabt nye motionstilbud,der appellerer til både børnene og deres forældreKender man ikke kulturen og de socialekoder, der kendetegner de traditionelleidrætsforeninger i Danmark,kan man hurtigt føle sig som en fremmedfugl. Ikke mindst hvis man hellerikke er særlig god til den idræt, manprøver at give sig i kast med. Derforvalgte Aalborg Kommune som led iprojektet ”Balance for livet“ at etablerenogle særlige, beskyttede idrætsmiljøertil de overvægtige børn og deres forældre,der var målgruppen.– Det har været vigtigt for børneneat være på nogle særlige hold, hvor deikke adskiller sig synderligt fra de andrekammerater. Udover erfaring indenfor idræt er idrætsinstruktørerneudvalgt ud fra deres forståelse for børnenessituation og pædagogiske evner.Trænerne har eksempelvis blik for børnenessårbarhed overfor at lide nederlag.Og både i gymnastiksalen, i svømmehallenog ved andre aktiviteterlægger instruktørerne vægt på alternativelege og sport, på trygge relationerog på at få forældrene med, så det bliveren ny og sjov aktivitet for børnene,fortæller Torben Krogh Kjeldgaard,der er konsulent i Forvaltningen forSundhed og Bæredygtig Udvikling.Det er i høj grad lykkedes, men dermedbliver børnene ikke nødvendigvishurtigt klar til at deltage i almindeligeidrætstilbud, hvor der sjældent bliverlagt vægt på den ekstra pædagogiskestøtte, ”Balance for livet“ prioriterer.Styrke selvværdVed siden af motionstilbuddet får familiernehjemmebesøg af projektetskoordinator, der har faglig baggrundsom sundhedsplejerske. Besøgene fokusererpå at give familierne konkreteredskaber til at arbejde med overvægten,blandt andet ved at tale om vanskelighederneved at lægge vaner omog hvordan de selv kan støtte barnet.Et af redskaberne er metoden SmåSkridt, hvor man fokuserer på enkle,konkrete mål frem for eventuelt på• Projektperiode: 2009-2011• Aldersgruppe: Børn mellemto og ti år• Kontaktperson: TorbenKrogh Kjeldgaard• tkk-sbu@aalborg.dk• Tlf. 99 31 13 16• www.aalborg.dk2 Børn i Balance ii


problemer ved overvægt. Det styrkerbarnets selvværd og øger evnen til atskabe forandring hos både børn og forældre,fordi de selv formulerer målene.Mange forældre vil også gerne indgåi projektets netværksgrupper med andrefamilier, der kender de sammeproblemstillinger. En af aktiviteterneer fælles madværksteder, hvor derblandt andet indgår kostvejledning oger god tid til at tale om, hvad der ellersoptager familierne.– Forældrene er rigtig glade for udbyttetog viser det konkret ved at anbefaletilbuddet til andre. I startensyntes vi, at enkelte familier stoppedefor hurtigt og for eksempel ikkemente, de havde brug for de sidste opfølgendebesøg mere end et år efterstart. Vi justerer løbende indsatsen, såden passer ind i familiernes dagligdag,og så vi samtidig kan følge dem i enlængere periode. For det er en langproces at lægge sine vaner om, understregerTorben Krogh Kjeldgaard.Svært at nå alle faggrupperMålsætningen om at udvikle et specifikttilbud til børn med overvægt ogderes familier lykkedes i Aalborg. Derimodløb projektledelsen ind i flereudfordringer med henblik på at nå sitandet overordnede mål, nemlig at udvikleet fintmasket net af fagprofessionelle,der ville henvise familier til tilbuddet.Hensigten var at øge rekrutteringenved, at også praktiserende læger, tandplejenog personale i dagpleje og daginstitutionerville anbefale tilbuddet tilbørnefamilier, de var i kontakt med.Men det er kun sket i begrænset omfang.Især sundhedsplejen, skolesund-Balance for livet74 overvægtige børn i alderen to til 10 år og deres familier deltog itilbuddet, som blev afviklet i Aalborg Kommunes område Nord. Projektetbyggede på tre elementer: Samtaler i familien med sundhedsplejerskemed speciale i overvægt, vejledning i sund kost og fysiskaktivitet for hele familien.Hovedvægten var på sundhedsplejerskens indsats i familierne.Bl.a. med udgangspunkt i metoden Små Skridt formulerede familierneselv under guidning af sundhedsplejersken ændringer ogdelmål, de ønskede at sætte sig for at fremme en sundere livsstil.Metoden er konkret for både børn og voksne.Desuden deltog familierne i fælles madværksteder med vejledningi en sundere kost, og hvor formålet også var at etablere netværkmellem familierne.Især gymnastik og svømning har domineret som fysisk aktivitet,men andre idrætsgrene er også prøvet. Instruktørerne har lagt storvægt på at inddrage forældrene – når det er lykkedes, er børnenesmotivation og udbytte steget.Indsatsen var tilrettelagt over 18 måneder i alt. Først en intensivperiode med hyppige aktiviteter for både børn og forældre, så enopfølgende fase, hvor aktiviteterne var færre. Og til sidst en udslusendefase med ganske få møder.”Balance for livet“ sigtede også mod at udvikle et fintmasket netaf fagprofessionelle, der ville henvise familier til tilbuddet. Det lykkedeskun i begrænset omfang.Forankring:Projektet er forankret som en integreret del af indsatsen”Vanebryderne“, som i dag er et tilbud til alle børn og unge medovervægt i alderen to til 17 år i Aalborg Kommune og deres familier.Der er etableret et pilotsamarbejde med sygehusets børneafdeling,som tilbyder at screene alle børn, der henvises for, om der liggersygdom til grund for overvægten.hedsplejen og dernæst familier, der selvhar god effekt af tilbuddet, tegner sigfor hovedparten af alle henvisninger.– Det har været vanskeligere, end vihåbede, at udbrede engagementet tilandre faggrupper end sundhedsplejen.Det skyldes både, at der er medarbejdergrupper,som mener, at den opgaveikke hører hjemme på deres bord, ogat overvægt er tabuiseret og derforvanskeligt at tage fat på. Det faldermest naturligt for sundhedsplejen,konstaterer Torben Krogh Kjeldgaard.For de praktiserende læger spillededet blandt ind, at der var tale om etforsøgsprojekt, som kun dækkede enmindre del af kommunen og risikeredeat forsvinde igen. Den forventningblev ryddet af vejen med overgangentil kommunal drift under titlen ”Vanebryderne“.Samtidig blev målgruppenudvidet til at omfatte alle overvægtigebørn og unge i kommunen fra to til17 år.– Vi ser nu flere praktiserende lægerhenvise, og der er ingen tvivl om, attilbuddet udbygges i de kommende åri takt med, at det bliver mere kendt ialmen praksis, og at muligheden for atblive undersøgt af en børnelæge indgårsom en del af tilbuddet, notererTorben Krogh Kjeldgaard.Det er sket ved et pilotsamarbejdemed sygehusets børneafdeling, som tilbyderat screene alle børn, der henvisesfor, om der ligger sygdom til grund forovervægten.Børn i Balance ii 3


Aarhus | Fedt for Fight – SkolestarterSund skolestartVed barnets skolestart begynder en mærkbar ny fase ifamiliens liv. Og netop det er et rigtigt godt tidspunkt forAarhus Kommune til at inspirere familier med sværtovervægtige børn til sundere vanerFørste hjemmebesøg af sundhedsplejerskenblev af en del familier i Aarhusimødeset med en lille uro. For hvordanville sundhedsplejersken helt konkretpræsentere den seksårige søn for,at han faktisk havde et stort behov forat tabe sig, og at familien nok skulletillægge sig nogle helt andre vaner, endde kendte i dagligdagen?Men de seks specialuddannedesundhedsplejersker i Aarhus Kommunesindsats ”Fedt for Fight“ vandt hurtigtbåde børnenes og forældrenes tillid.– Jeg husker ikke rigtigt, hvordanhun fik det med overvægten ind, menhun var kanon god til at snakke medham. Hun spurgte for eksempel til• Projektperiode: 2008-2011• Aldersgruppe: Børn på seks tilsyv år• Kontaktperson: HenrietteHansen• hhansen@aarhus.dk• Tlf. 29 20 44 25• www.aarhus.dkvenner, og hvordan han så sig selv omnogle år, når han er blevet stor. Hanfik stor tillid til hende. Senere huskedehun blandt andet at følge op på ting,de tidligere havde snakket om, fremhæveren af mødrene, der deltog i projektet.Ligesom andre forældre slap hundermed sin umiddelbare bekymringfor, at barnet ville begynde at opfattesin krop som noget, han måske skulleskamme sig over.Ofte resulterede det første besøg ien farverig tegning og huskeseddel,som i nogle hjem kom op at hænge påvæggen. Med metoden mind mappinggjorde hele familien sig sammen medsundhedsplejersken tanker om bådesunde og usunde valg og om den proces,de ville gå i gang med: Om hvordanmadpakken og dagens andre måltiderkunne sammensættes både sundtog indbydende. Og om lege og idrætsærligt for børnene i ”Fedt for Fight“.Får mange familier i taleDeltagerne i ”Fedt for Fight“ blev fundetved, at sundhedsplejerskerne screenedefor svær overvægt blandt allebørn i 0. klasse.– På det tidspunkt ser sundhedsplejerskernesystematisk alle børn i forbindelsemed skolestart. Desuden oplevervi, at tidspunktet er særligtvelegnet til en dialog om sunde vanermed familierne. Børnene er indstilledepå, at der sker helt nye ting i deres liv,og forældrene lægger vægt på, at barnetfår den bedst mulige start i skolen.Derfor får vi rigtig mange familier itale, siger projektleder Henriette Hansen,der er konsulent i Sundhed ogTrivsel under kommunens Børn ogUnge Magistrat.Næsten to tredjedele af familierne,som fik tilbuddet, sagde ja til at deltagei det et-årige forløb. De fleste afbørnene deltog i to timers leg og fysiskaktivitet om ugen. Andre gik alleredetil en form for idræt og fortsatte i stedetmed den. Udover samtalerne ihjemmet med sundhedsplejerskenkunne forældrene deltage i fælles forældrearrangementerom emner sommad og måltider, bevægelse samt omtanker og følelser om forældrerollen.Desuden kunne de få individuel vejledningaf en diætist. Ca. halvdelen affamilierne valgte også at få barnet undersøgthos lægen for, om der lå syg-4 Børn i Balance ii


Fedt for Fight – skolestarterIndsatsen varede et år og var rettet mod alle svært overvægtige børni 0. klasse i Aarhus Kommune og deres familier. I alt 140 familier deltogi forløbet, det svarer til næsten to tredjedele af målgruppen, somblev fundet ved sundhedsplejerskernes screening i 0. klasse.Familierne har fået op til fire hjemmebesøg af en sundhedsplejerske,der er specialiseret i arbejdet med overvægt. Hun gav familierneindsigt i problemer med overvægt og støttede og motiverede familientil at udvikle en plan for forløbet.To tredjedele af børnene har deltaget i det særlige idrætstilbud”Leg og bevægelse“, tilrettelagt af idrætsklubben agF, og halvdelen affamilierne indgik i forældregrupper, som mødtes seks gange for at fåny viden og dele erfaringer om mad og måltider, bevægelse samt tankerog følelser om forældrerollen.Desuden kunne familierne få individuel vejledning hos en diætist.Halvdelen af børnene er tilset af en læge for at undersøge, om derlå sygdom til grund for overvægten. Flere børn kom i behandling forastma og fik dermed lettere ved at dyrke motion.Børnene har gået til kontrolvejning hos skolesundhedsplejersken.Forankring:Tilbuddet videreføres i dag af Aarhus Kommune.dom til grund for overvægten. Det resulteredeblandt andet i, at flere børnfik behandlet deres astma og nu harlettere ved at være fysisk aktive.Lille gruppe specialister”Fedt for Fight“ skabte trygge rammerfor både børn og voksne til at konfrontereudfordringen med svær overvægt.Med støtte af sundhedsplejerskernesatte familierne sig konkretemål, og en stor andel af familierne opnåederigtig flotte resultater.– Vi når ud til både meget velfungerendefamilier og til familier med betydeligtfærre resurser, hvor forudsætningernefor at skabe forandring ikke erlige så store. Det har været en fordel,at vi har samlet indsatsen i ”Fedt forFight“ på seks specialiserede sundhedsplejersker,som både har udviklet storerfaring i det konkrete arbejde med familierneog desuden kan støtte hinandenfagligt, når den udvikling, de harsat i gang i nogle af familierne, seneregår lidt i stå eksempelvis. Den specialiseredeindsats er en væsentlig årsag til,at vi har opnået så gode resultater, sigerHenriette Hansen.Børn i Balance ii 5


Aalborg Esbjerg | Bevæg – Det skal dig Sund være og trygt glad at dyrke idrætKommune ogforeninger harforskellige målDet store udbud af lokale idrætsforeninger synes umiddelbart at væreoplagte samarbejdspartnere i den kommunale sundhedsindsats. Mendet kræver en særlig indsats, hvis motionstilbud til overvægtige børnskal integreres i de frivillige miljøer, lyder erfaringen i EsbjergSelv om idræt er sundt, kan samarbejdet med de lokaleidrætsforeninger byde på store udfordringer, når kommunenvil iværksætte en målrettet sundhedsindsats. For mens detkommunale sigte er borgernes sundhed, ser foreningerneofte selve idrætten som et mål i sig selv. Og med det fokus,kan det være svært for foreningerne at rumme en gruppe afbørn, som ikke nødvendigvis har lysten til at spille bold ellergøre gymnastik, men har brug for at blive inspireret og motiveret,før lysten begynder at gro.Vanskelighederne ved at etablere et samarbejde medidrætsforeningerne var én af flere udfordringer, Esbjerg Kommunesprojekt ”Bevæg dig sund og glad“ mødte i opstartsfasen.Med projektet ville kommunen udvikle en indsats forovervægtige børn i 4.-6. klasse og deres forældre for at styrkederes resurser til at håndtere problemet med overvægt.– Vi oplevede i starten et stort frafald blandt børnene,fordi vi ikke tog højde for, at de krævede en anden tilgangend de børn, idrætsforeningerne er vant til at arbejde med.Vi havde ellers lagt vægt på at tilknytte idrætsledere, der ikkeblot var dygtige til deres idrætsgren, men som også så detsom et socialt ansvar, at foreningen skulle rumme børn medsærlige behov. Alligevel lykkedes det aldrig helt, siger projektlederThea Valbjørn.6 Børn i Balance ii


Trygge relationerSiden etablerede kommunen med stor succes forløbet ”Ha’det godt med dig selv“ på Ådalskolen. Forløbet blev tilrettelagti tæt samarbejde mellem skolen og den lokale sundhedsplejeog med et engageret team af idrætslærere og sundhedsplejersker.– Børnene havde en meget tryg relation til de voksne heltfra start. De fleste kendte både lærere og sundhedsplejerske iforvejen og mødte dem også på skolen i det daglige. Ingenfaldt fra, og afbud var sjældne, konstaterer Thea Valbjørn tilfreds.Idrætslærerne udfordrede gruppen med nye typer af fysiskaktivitet, der som oftest fangede børnene. På programmetvar blandt andet mange lege, spinning, fitness og geocaching,som er en form for skattejagt i naturen eller i byenved hjælp af GPS. Sundhedsplejerskerne ledte børnene igennemen række strukturerede gruppesamtaler, hvor der primærtvar fokus på selvværd, men hvor der også blev tagethul på svære ting som oplevelser med drilleri, mobning, vanskeligerelationer i familien og lav selvværdsfølelse. Selvevægttabet blev ikke dyrket i forbindelse med samtalerne.Børnene var meget glade for det tre måneder lange forløb.Det gav både nye venskaber, masser af oplevelser og en lysttil at dyrke sport. Det har betydet, at de har fået det bedremed sig selv, fremhæver de.Bevæg dig sund og gladProjektet blev iværksat som et et-årigt forløbfor overvægtige børn i 4.-6. klasse og deresforældre. Esbjerg Kommunes sundhedscoachesvaretog både individuel og gruppecoachingaf familierne i projektfasen. Opgavenskulle siden overgå til sundhedsplejen, somvisiterede til projektet.Lokale idrætsforeninger stod i samarbejdemed sundhedscoachene for udvikling af etsærligt motionstilbud til børnene, de kunnedeltage i to gange om ugen. Desuden fik familiernetilbud om praktiske madaftener medkostvejledning.Både idrætstilbuddet og tilbuddene til familiernevar præget af frafald – det var sværtat få forældrene til at bakke op om indsatsen.Derfor udviklede man på Ådalskolen i samarbejdemed den lokale sundhedspleje etkortere forløb, alene målrettet en lidt ældrebørnegruppe i 5.-7. klasse. Tværfaglige teamsaf sundhedsplejersker og idrætslærere varetogforløbet ”Ha’ det godt med dig selv“. Detbestod af strukturerede gruppesamtaler ombl.a. trivsel og venskab, lærerne stod for fysisktræning og leg. Tilbuddet var populært oguden frafald.Forankring:Håbet er, at ”Ha’ det godt med dig selv“ i 2012fortsætter på to andre skoler i Esbjerg. Deøvrige tilbud er ikke fastholdt.Prøvede flere modellerOprindeligt ønskede Esbjerg en indsats, som inddrog forældrenebetydeligt mere, end det var tilfældet i forløbet påÅdalskolen, hvor forældrene deltog i et indledende informationsmødeog ellers bare var med på sidelinjen. Der blev afprøvetflere modeller i projektperioden, blandt andet et forløbmed fem samtaler om livsstilsændringer med en afkommunens sundhedscoaches for overvægtige børn i 0.-10.klasse og deres forældre.– Generelt har vi oplevet forældresamarbejdet som vanskeligt.Mange forældre er udeblevet fra aftalte møder uden atmelde afbud og lod også børnene udeblive fra deres aktiviteter.Derfor valgte vi i forløbet på Ådalskolen at fokusere mereentydigt på børnene i indsatsen, fortæller Thea Valbjørn.Samtidig var det vigtigt at fokusere på en model, sommed stor sandsynlighed kunne videreføres efter projektperioden.På den baggrund opgav man ideen om de fem individuellesamtaler med børn og forældre, som hurtigt viste sigat være for resursetung.Håbet er, at indsatsen ”Ha’ det godt med dig selv“ i 2012kan videreføres på to af kommunens skoler. Forløbet er blevetudvidet, så børnene efter de første tre intensive måneder medbåde samtaler og træning kan fortsætte træningen i op til et år.• Projektperiode: 2009-2011• Aldersgruppe: Børn i 4.-6. klasse• Kontaktperson: Thea Valbjørn• theva@esbjerg.dk• Tlf. 76 16 32 71• www.esbjerg.dkBørn i Balance ii 7


Fredensborg | Vægt PÅ SjovEn voksen atbetro sig tilSundere vaner og bedre trivsel både i skolen, fritiden og hjemmei familien. Det var målet med projektet ”Vægt på sjov“, somFredensborg Kommune iværksatte overfor elever i 4.-6. klassepå to af kommunens skoler og deres forældreMange elever i 4.-6. klasse i FredensborgKommune har de seneste år opdagetskolesundhedsplejersken som engod, fortrolig voksen, de kan vendestort og småt med, hvis der er noget,der nager dem. Som led i projektet”Vægt på sjov“ talte sundhedsplejerskenblandt andet med alle elever påde tre klassetrin på to af kommunensskoler og blev snart et værdsat ansigt.– Rent praktisk kom sundhedsplejerskernetil at tilbringe mange flere timerude på skolerne. Det var medvirkendetil, at de blev brugt heltanderledes end normalt af børnene.Ofte smuttede elever af sig selv henforbi sundhedsplejerskens kontor forat søge råd om et eller andet, eller nårde havde brug for en voksen, der lyttedetil dem, fortæller projektlederJulie Nybo Bredenfeld.Når sundhedsplejersken i samtalernesad overfor et overvægtigt barn eller etbarn med risiko for at udvikle overvægt,kunne hun henvise til et særligtidrætstilbud, som blev iværksat på de toskoler, og som var målrettet børn medovervægt og motorisk svage børn. Detblev ledet af en erfaren idrætsinstruktør,og både sundhedsplejersker og lærerehenviste elever til ”Idræt for sjov“.– Der er en stor gruppe børn, somhar brug for at blive inspireret på nyemåder, hvis de skal få lyst til at bevægesig. Men fyldes gulvet med madrasser,man kan tumle på, og ændrer man lidtpå regler eller rammerne for boldspillet,så alle kan være med, synes mangeaf børnene, at det er sjovt, forklarerJulie Nybo Bredenfeld.Tager tid at rekruttere deltagereFlere end 100 elever deltog i ”Idræt forsjov“ i de to skoleår, det forløb, mangedog temmelig uregelmæssigt. Erfaringenfra Fredensborg er, at det tager sintid at gøre nye tilbud kendt bådeblandt børn og forældre og blandt deforskellige personalegrupper, der spilleren rolle for rekrutteringen. Desudenvar det en udfordring at fastholdebørnene i længere tid i tilbuddet.• Projektperiode: 2009-2011• Aldersgruppe: Børn i4.-6. klasse• Kontaktperson: Julie NyboBredenfeld• jbth@fredensborg.dk• Tlf. 72 56 22 86• www.fredensborg.dk8 Børn i Balance ii


– Det var en udfordring at få en delaf børnene til at komme fast til undervisningen– også selv om de gav udtrykfor, at det var rigtigt sjovt at deltage.En del af forklaringen er måske,at det er en gruppe børn, som ikke ervant til faste fritidsaktiviteter, menerprojektlederen.I dag viderefører Fredensborg KommunesFritidsbutik det særlige idrætstilbudi en lidt ændret form.Også når det gjaldt familiesamtalerne,der var et tredje tilbud til elevernei 4.-6. klasse og deres forældre,oplevede man, at det tog sin tid at rekrutteredeltagere. I alt 11 familiersagde ja tak til et forløb på mellem enog syv samtaler med en særligt uddannetsundhedsplejerske, som tog udgangspunkti familiernes behov og fokuseredepå at understøtte familiensegne resurser.Vægt på sjovSundhedsindsats for elever i 4.-6. klasse på to skoler i socialt udsatteområder. En indsats, som siden kunne forankres bredt i kommunen.Sundhedsplejerskerne screenede alle eleverne på de tre årgangefor overvægt. Desuden blev der på begge skoler iværksat et særligtidrætstilbud ”Idræt for sjov“, som sundhedsplejerskerne og lærerehenviste motorisk svage elever og børn med overvægt til. Mere end100 børn deltog, heraf udgjorde ca. 20 en fast kerne.Desuden kunne eleverne og deres forældre, hvis de oplevedesærligt behov for støtte, få en række familiesamtaler med en særligtuddannet sundhedsplejerske. Samtalerne fokuserede på familiensegne resurser og tog udgangspunkt i familiernes behov. Oftehandlede samtalerne både om at forbedre relationerne indbyrdesi familien, at styrke barnet i at udvikle venskaber med kammeraterog om at udvikle en sundere livsstil i familierne. 11 familier deltog isamtalerne.”Vægt på sjov“ blev tilrettelagt i tæt samarbejde mellem sundhedsplejen,sundhedsforvaltningen og lederne ved de to skoler.Forankring:Indsatsen for at støtte idrætssvage og fysisk inaktive børnvidereføres i regi af Fredensborg Kommunes Fritidsbutik, som bl.a.sender opsøgende fritidsvejledere ud på skolerne for at introducereelever i alle aldre til foreningerne og til særligt tilrettelagteidrætsaktiviteter. Sundhedsplejerskernes samtaler med eleverne i4.-6. klasse og familiesamtalerne viste sig for resursekrævende atfastholde.Familier fik lyst til forandringSundhedsplejersken lyttede og spurgteind til familiernes egen fortælling omting, der voldte dem udfordringer idagligdagen. Det kunne for eksempelvære konflikter imellem forældre ogbarn eller imellem søskende, at mansjældent nåede at mødes omkring etfælles måltid i dagligdagen og få taltsammen, eller at både børn og forældresavnede at foretage sig fælles ting iweekenden. Sundhedsplejersken fungeredesom støttende samtalepartnerfor alle i familien og som én, der ogsåkunne være med til at afdække de resurserog løsninger, familien selv rummede.– Generelt oplevede både børn ogforældre forløbet som meget givtigt.De fremhævede blandt andet, at samtalerneforandrede deres syn på nogleting og gav både lyst og nogle ideer tilat prøve at ændre nogle af familiensvaner, fortæller Julie Nybo Bredenfeld.For sundhedsplejerskerne blev familiesamtalernemere resursekrævendeend forventet. Dels var det flere gangesvært at afslutte det enkelte forløb,fordi familierne syntes, der var behovfor at forlænge det. Dels var der ofteen del opfølgning på de enkelte samtaler– måske ønskede en familie ogsåsundhedsplejerskens støtte ved kontaktmed skolen, praktiserende læge ellermed kommunens Familiecenter.– Vi måtte konstatere, at den modelvi afprøvede for samtalerne var for resursekrævendetil, at vi kunne videreføreden inden for de eksisterenderammer, konstaterer projektlederen.Børn i Balance ii 9


Greve | MultiMinenTosprogedesundhedsformidlereskaber tryghedSundhedsplejen var sammen med Familiecentret og tosprogedesundhedsformidlere vigtige resurser, da en mangfoldig gruppe affamilier i Greve satte fokus på en sundere livsstilBåde sproget, menuen og metodenændrede sig undervejs i Greve Kommunestilbud ”MultiMinen“, rettetmod overvægtige børn i alderen sekstil otte år og deres familier. De førstehold var præget af danske familier,men siden lyttede mange familier medanden etnisk baggrund end dansk tilskolesundhedsplejerskens råd om, atder var hjælp at hente, hvis de gerneville vide mere om en sundere livsstil.Og ved løbende at tilpasse indsatsende nye målgrupper lykkedes det kommunenat fastholde langt størstedelen• Projektperiode: 2009-2011• Aldersgruppe: Børn fra seks tilotte år• Kontaktperson: Birgitte Bonnevie• bibo@greve.dk• Tlf. 43 97 91 21• www.greve.dkaf den mangfoldige gruppe deltagereog give dem et mærkbart udbytte medhjem.Oprindeligt var forløbet tilrettelagt itæt samarbejde mellem sundhedsplejenog kommunens Familiecenter,hvor man har stor erfaring med støttende,tværfaglige indsatser i forholdtil familier.– Der ligger tit alle mulige komplekseproblemer, relationer eller følelserbag, at vi tillægger os nogle kostvanerog en livsstil, som ikke er sund foros. Det felt samt samspillet mellembørn og voksne i familien har medarbejdernepå Familiecentret stor indsigti at afdække og arbejde med. Og sammenmed sundhedsplejerskerne var deen stor resurse i projektet, fortællerBirgitte Bonnevie, der var projektlederaf ”MultiMinen“.Vigtigt at skabe tryghedTo gange om ugen deltog børnene i etsærligt lege- og motionstilbud. Detblev tilrettelagt af en dygtig instruktør,der formåede at give børnene helt nyeudfordringer og succesoplevelser gennemfysisk leg og bevægelse. Samtidigfik familierne flere individuelle vejledningeraf diætist og sundhedsplejerske.Her blev bl.a. arbejdet med handleplanerfor, hvilke forandringer familierneønskede at skabe i dagligdagen vedrørendekost, livsstil og motion – oghvordan de kunne takle eller forebyggekonflikter, der måtte opstå, når der ifremtiden kun sjældent kom sodavandi indkøbsvognen eksempelvis. Andregange var Familiecentret vært for netværksmøderog fælles middage forgrupper af familier, så de kunne udveksleerfaringer om den proces, dealle var i gang med. Enkelte familienetværklevede videre efter det 40 ugerlange forløb.Da et stigende antal familier medanden etnisk baggrund kom på de følgendehold, var det svært at introduceredem til Familiecentrets ramme.10 Børn i Balance ii


– Mange kendte ikke til centrets arbejdsform,som blandt andet tagerudgangspunkt i dynamiske processer iog imellem familierne, suppleret afden professionelle guidning af deltagerne.Nogle opfattede centret som enmyndighed, der måske kunne tage beslutningerhen over hovedet på enkeltefamilier. Derfor tilrettelagde viet nyt forløb, hvor vi i stedet inddrogtosprogede sundhedsformidlere. Detskabte tryghed, fortæller BirgitteBonnevie.Rekruttering tager tidSundhedsformidlerne tog både påhjemmebesøg hos familierne og informeredeog rådgav om sundhed, idrætsliv,opdragelse og forældrerolle i detdanske samfund. Der blev etableret enmødre- og en fædregruppe, hvor derogså blev informeret og debatteret omen sundere livsstil, og hvor bedsteforældreog venner af familierne blev inviteretmed. Både temaaftener medfællesspisning og børnenes afsluttendegymnastikopvisning trak mange familierog venner af huse.– Sundhedsformidlerne var vigtigefor, at vi nåede denne del af målgruppen.De kunne både tale deltagernesmodersmål og havde det nødvendigekendskab til deres kulturelle baggrund,så de i samarbejde med sundhedsplejerskernekunne formidle budskaberom sundhed på en måde, som deltagerneforstod og tog imod, fortællerBirgitte Bonnevie.De største udfordringer for ”Multi-Minen“ har ligget i rekrutteringen og iat fastholde flere af familierne i så langtid, at medarbejderne vurderer, at desundere vaner er kommet tilstrækkeligtind under huden på deltagerne.– Det tager tid at komme i dialogmed målgruppen. Sundhedsplejerskernespillede en nøglerolle i rekrutteringen,fordi de er kendte og respekteredeaf forældre og børn på skolerne.Og de trak blandt andet på nyvundnekompetencer inden for den motiverendeog coachende tilgang til familierne,vi tilrettelagde som led i projektet.De lyttede til de spørgsmål, derMultiMinenTilbuddet var rettet mod alle overvægtige børn imellem seks ogotte år og deres familier. Børnene deltog i alternative lege- ogidrætsaktiviteter to gange om ugen. Familierne fik både individuelog gruppevis kostvejledning samt støtte til at udvikle og fastholdehandleplaner med fokus på sund kost, livsstil og motion. Der varogså fokus på forældrerollen og relationerne i familien. Desudenblev der etableret middagsnetværk mellem familierne.Den fysiske træning foregik på særlige lukkede hold i regi afGreve Gymnastik og Trampolin. Sundhedsplejersker på skolerneintroducerede familierne til tilbuddet, mens den koordinerendesundhedsplejerske stod for visitationen. Sundhedsplejersker, diætistog Familiecentret i Greve Kommune samarbejdede om vejledningenaf familierne.Forløbene strakte sig over ca. 40 uger.På to senere forløb var mange deltagere med anden etnisk baggrundend dansk, hvis forældre blot talte lidt dansk. For at optimeredeltagelse og kommunikationen med forældre med anden etniskbaggrund end dansk blev tosprogede sundhedsformidlere tilknyttetFamiliecentret. De stod for både fælles temaaftener for henholdsvisfædre- og mødregrupper om sundhed, opdragelse og forældrerolle,ligesom familierne blev tilbudt individuelle samtaler i hjemmet ogmødtes til flere fællesspisninger.Forankring:”MultiMinen“ er endnu ikke overgået til kommunal drift.optog familierne, og kunne formidleindholdet i vores indsats, så det appelleredetil forældrene forklarer projektlederen.God ledelsesopbakning, stabilitet iprojektgruppen samt månedlige møder,som også inddrog mere perifereaktører i projektet, var andre vigtigefaktor, som gjorde, at de involveredehar følt sig velinformerede og kunnedirigere indsatsen i nye retninger, dadet blev aktuelt.I betragtning af at både børn ogvoksne tillige oplevede et væsentligtudbytte af at være med i forløbet, varder ikke mindst blandt sundhedsplejerskerneærgrelse over, at det nye tilbudfor denne aldersgruppe ikkeumiddelbart blev videreført i kommunaltregi.Børn i Balance ii 11


Aalborg køge | Den – kompetente Det skal være SMÅBørnsfamilietrygt at dyrke idrætBørn har kravpå sunde vanerSundhedsplejersker behøver tid og træning, når de skal indtage enny og anderledes rolle i forhold til børnefamilier. Det viste sig, da depræsenterede familier i Køge for en række nye tilbud, der blandtandet skal forebygge overvægtUanset at den faglige viden er i top, og de for længst har opgivetat holde tal på de mange børn og forældre, de har tilset,har sundhedsplejerskerne i Køge Kommune ofte følt sigpå glatis de senere år. De har skullet tilegne sig en ny rolle isamspillet med familierne.– Sundhedsplejersker har en stor faglig ekspertise og har iårtier optrådt som den dygtige og indsigtsfulde ekspert i dialogenmed forældrene. Men i forbindelse med vores indsats”Den kompetente småbørnsfamilie“ fik de en meget anderledesrolle, fortæller Lisbeth Holm Olsen, der er faglig lederi kommunens Forebyggelse og Sundhedsfremme og uddyber:– De skal sætte en proces i gang med forældrene, der åbnerfor en sundhedsfremmende samtale, hvor man på éngang lytter og motiverer til med små skridt at styrke dekompetencer, de har som forældre.Skiftet fra ekspert til proceskonsulent har været en udfordringfor mange sundhedsplejersker samtidig med, at de haroplevet det som en spændende opgave.Ved at tilbyde et livsstilsbesøg af sundhedsplejersken tilalle familier med 3 ½-årige børn ønskede kommunen blandtandet at komme i dialog og præsentere en række tilbud forfamilier, der særligt kan have brug for støtte. Deltagerne oplevede,at erfaringerne med Marte Meo-forløb og Du Bestemmer-metodengav både ny indsigt og helt konkrete redskaber,der hjalp dem til at håndtere problemer i hverdagen.Begge er anerkendte vejledningsmetoder, som tager afsæt i• Projektperiode: 2009-2011• Aldersgruppe: Børn på 3½ år• Kontaktperson: Lisbeth Holm Olsen• lisbeth.holm.olsen@koege.dk• Tlf. 56 67 69 44• www.koege.dk12 Børn i Balance ii


deltagerens resurser og engagerer den enkelte til selv at findeløsninger.Men det var generelt de mest resursestærke familier, dersagde ja tak til besøget og til projektets øvrige tilbud. Og forældrenesfokus var først og fremmest på de konflikter, derkan opstå i en stresset dagligdag eller ved barnets sengetidend på sunde spisevaner.Desuden sagde blot 35 % af familierne ja tak til sundhedsplejerskensbesøg.Dilemmaer skal drøftesMed uddannelsen og træningen af sundhedsplejerskerne i atbenytte den motiverende samtale som redskab og at indtageen mere coachende rolle, er der sket en vigtig opkvalificering,der bliver bygget videre på. Men på andre områderkom man ikke i mål med ambitionerne bag ”Den kompetentesmåbørnsfamilie“, lyder konklusionen i Køge i dag.– Vi er undervejs blevet bevidste om betydningen af kollegasparringog supervision, og det er nu blevet fast punktpå sundhedsplejerskernes distriktsmøder og faglige møder.Sundhedsplejerskerne skal have mulighed for at drøfte deudfordringer, de har oplevet. Vi skal i dagligdagen først ogfremmest holde fokus på barnet, som har krav på sunde vaner.Og nærer vi en bekymring, skal vi formulere den overforforældrene, siger Lisbeth Holm Olsen.Opbakning fra ledelsenEn anden lære, man har draget i Køge, er, at alle de faggrupperog institutioner, der er del af børn og unges hverdag,skal spille en aktiv rolle for at fremme de sunde vaner.Personale i dagpleje og daginstitutioner har været på kurser iat styrke sundhed og bevægelse i dagligdagen, og SFO’er erblevet til ”SFO’er i bevægelse“ – her er alle medarbejderetrænet i pædagogisk idræt, leg og bevægelse. Det er resultatetaf en politisk beslutning om en skærpet dialog med borgerneDen kompetente småbørnsfamilieAlle familier i Køge med 3 ½-årige børn blevtilbudt et livsstilsbesøg af en sundhedsplejerske.Fokus var forældreskab i bred forstand,herunder også sunde vaner. Formålet var delsat styrke alle forældrene i at yde omsorg forbarnet, dels at motivere de familier, som leverusundt eller af andre grunde kunne brugeyderligere støtte, til at tage imod de specifikketilbud, sundhedsplejersken henviste til.Forældrene kunne få opfølgende besøg afsundhedsplejersken, deltage i forskellige kursereller netværksgrupper med fokus på bl.a.forældrerolle og sunde vaner. Marte Meoforløbog Du Bestemmer-metoden gav stortudbytte, fremhævede mange forældre. Beggeer anerkendte vejledningsmetoder, som tagerudgangspunkt i den enkeltes resurser, er konkreteog løsningsorienterede. Desuden blevder afholdt otte temaaftener med faglige oplægog debat om de konflikter og dilemmaer,der ofte opstår i børnefamilier.Forankring:Det er politisk besluttet, at forebyggelsen afovervægt skal styrkes i Køge Kommune. Bl.a.skal dagplejere, pædagoger og lærere inddragesi indsatsen, og der er iværksat kurser i fysiskaktivitet og sundhed for flere af faggrupperne.Også Køge Familiecenters tværfagligeteams bliver del af indsatsen. Sundhedsplejenvil screene alle børn for overvægt ved starteni 0. klasse og være opmærksomme på detgennem hele skole gangen. Medarbejdere skalfremover ind berette bekymring om overvægt,ligesom de har pligt til at indberette bekymringfor social eller psykisk mistrivsel hos børn.om, at overvægt skal forebygges. Sundhedsplejerskerne vilspille en nøglerolle i indsatsen, da de følger børnene helt tilde forlader folkeskolen. I dag er overvægt specifikt nævntsom anledning til, at sundhedsplejerskerne kan indkalde familientil en såkaldt behovssamtale, ligesom andre professionellei børnenes hverdag også kan indberette problemet tilforvaltningen.– Alle faggrupper skal have viden på området, derefter skalvi afklare, hvilken rolle hver især kan spille. Vi har opbakningfra ledelserne, ligesom Køge Familiecenter, der har stor erfaringi tværfaglige, støttende indsatser overfor familier, vil deltage.Derved har vi et godt grundlag for at udvikle en kommunalmodel for indsatsen, vurderer Lisbeth Holm Olsen.Børn i Balance ii 13


Roskilde | Nye vaner – nye vejeFælles indsats skalknække dårlige vanerSundhedsplejersker skal danne spydspids i indsatsen mod overvægt ibørnefamilier, godt hjulpet af daginstitutioner og praktiserende læger.Den model er i dag på plads i Roskilde Kommune, men det tager tidat få alle aktører medLivsstilsknækkeren hedder det redskab,som adskillige faggrupper i RoskildeKommune de seneste år har lært atkende. Det er et værktøj til at starte endialog om daglige vaner og stimuleremotivation til at tilegne sig en sunderelivsstil. Blandt andet sundhedsplejerskersamt ledere og medarbejdere idaginstitutioner er på temadage blevetundervist i Livsstilsknækkeren i forbindelse med, at kommunen styrkerindsatsen for at forebygge overvægtblandt børn i tre til seksårs alderen ogderes familier.– Det er nødvendigt, at vi øger dentværfaglige indsats for at fremmesunde vaner i børnenes liv, især når dethandler om at få fat i de familier, somhar størst behov for støtte. Og måletmed projektet ”Nye vaner – nye veje“var både at opkvalificere forskelligefaggrupper i forebyggelse, lære dem etfælles redskab til dialog med forældreneog at udvikle det konkrete samarbejdemellem Sundhedscentret,sundhedsplejen, lægerne og daginstitutionerne,fortæller ledende sundhedsplejerskeHanne Sejerøe.For inden havde man iværksat et tilbudom et ekstra besøg af sundhedsplejerskenhos alle familier med børnpå 3 ½ år med henblik på systematiskat støtte familierne i en sund livsstil,men mange familier takkede nej til besøget.Den erfaring ledte til beslutningenom et styrket tværfagligt samarbejde,som vil få flere familier til atfølge en opfordring fra enten lægen,børnehaven eller sundhedsplejen omat fokusere mere på bevægelse ogsunde måltider i dagligdagen og eventuelttage imod hjælp til at forandrevaner.Professionelle i nye rollerMed projektet er der taget hul på enproces, som stadig skal udvikles, konstatererHanne Sejerøe.– Eksempelvis skal både sundhedsplejerskerog personalet i daginstitutionernehave tid og støtte til at finde deresrolle i dialogen med familierne og idet tværfaglige sundhedsarbejde. Selvom der er masser af eksempler på vellykkedetværfaglige indsatser omkringbørnefamilier, oplever nogle medarbejdere,at denne indsats kræver nogetsærligt – for eksempel at vi overskrideret tabu ved at fokusere på overvægtsom problem. Derved får færre familier,end vi ønsker, livsstilssamtalernemed sundhedsplejersken og eventueltopfølgende tilbud i Sundhedscentret,forklarer hun.De erfaringer bliver der lyttet til,understreger Hanne Sejerøe. Hun pegerpå, at fokus for indsatsen er rettetbredt imod sunde vaner i dagligdagen.Desuden er det planen at følge op med• Projektperiode 2009-2011• Aldersgruppe: Børn fra tre tilseks år• Kontaktperson: HanneSejerøe• hannesej@roskilde.dk• Tlf. 46 31 46 37• www.roskilde.dk14 Børn i Balance ii


Nye vaner – Nye vejeSiden 2008 har Roskilde Kommune tilbudt alle familier med børnpå 3 ½ år et hjemmebesøg af sundhedsplejersken for systematiskat støtte alle familier i at skabe sunde vaner og sund livsstil. Menmange familier har takket nej til besøget. Med ”Nye vaner – Nyeveje“ ønskede kommunen derfor at skabe en ny struktur, hvor praktiserendelæger og daginstitutioner medvirkede til opsporing af overvægtigebørn og deres familier i samarbejde med Sundhedscentretog sundhedsplejen.Man udviklede en indsats, som bestod af to livsstilsbesøg af familienssundhedsplejerske med mulighed for opfølgende tilbud tilforældrene om overvægt og livsstilsændring, som Sundhedscentretvaretog.Både læger, personale i en del daginstitutioner og sundhedsplejerskerer blevet introduceret til materialet Livsstilsknækkeren,der er et værktøj til brug ved forebyggende samtaler, ligesom deblev introduceret til tankerne om et stærkere samarbejde på tværsaf faggrupper.Desuden har alle sundhedsplejersker deltaget i godt en uges kompetenceudviklingmed fokus på livsstilsbesøget, kriterier for målgruppenog værktøjet Livsstilsknækkeren.I alt 270 familier blev screenet i forbindelse med 3 ½ års besøg,og der blev fundet 74 børn med overvægt. 17 familier valgte at modtagelivsstilsbesøg, enkelte familier ønskede yderligere opfølgning afsundhedsplejerske eller tilbud fra Sundhedscentret.Forankring:Den tværfaglige samarbejdsmodel er blevet implementeret i RoskildeKommune. I dag tager ca. halvdelen af familierne imod livsstilsbesøg,bl.a. fordi flere læger nu henviser til tilbuddet. Sundhedsplejerskenhar i dag ikke bare fokus på det enkelte barn, men også påovervægt hos søskende eller forældre.mere efteruddannelse af sundhedsplejerskeri brug af den motiverende samtale,ligesom der er ønsker om at uddannepædagoger somsundhedsambassadører med særlig videnom kost- og motionsområdet, såde føler sig bedre klædt på til indsatsen.Da medarbejderne har været optagetaf store omlægninger af daginstitutionsområdet,har man ventet med atsætte for mange initiativer i værk på éngang i forhold til personalet.Stor tilfredshed hos familierUndervejs har familierne udtrykt stortilfredshed med livsstilssamtalerne medsundhedsplejersken. De oplevede detsom motiverende og forpligtende, atder blev fulgt op på det, de første ganghavde talt om. De fik stort udbytte afat vende forskellige problemstillingermed en professionel, og det førte typisktil en række ændringer i barnetskost- og motionsvaner under forløbet.Sundhedsplejerskerne fremhæver, at familiernehar været meget engagerede,og i takt med at de selv har fået størreerfaring med livsstilssamtalerne, opleverflertallet af sundhedsplejerskernedem som et rigtigt godt redskab.– Vi er slet ikke i mål endnu, menvi er kommet godt i gang. Fremoverønsker vi i højere grad at fokusere påhele familien i livsstilssamtalerne ogikke på barnet alene. Men det heltcentrale er, at vi med projektet har udvikleten model for indsatsen, sompasser til vores dagligdag, og som vi nuviderefører i kommunalt regi, notererHanne Sejerøe.Blandt fremskridtene er, at flere ogflere af de praktiserende læger i daggør familier opmærksomme på sundhedsplejenslivsstilssamtaler og påSundhedscentrets tilbud, når det vedrørerovervægt.Desuden tager ca. halvdelen af familiernei dag imod sundhedsplejerskensbesøg mod tidligere ca. en tredjedel.Børn i Balance ii 15


Struer | S-faktorSmå konkrete målFlere metoder skal i spil, når man vil nå børn og unge iforskellige aldre med budskaber om sundere vaner,lyder erfaringen i Struer Kommune• Projektperiode: 2009-2011• Aldersgruppe: Børn og unge i5.-10. klasse• Kontaktperson: Kirstine Gade• kiga@struer.dk• Tlf. 96 84 84 79• www.struer.dkEr man bare 11-12 år, er det de færrestebørn, der kan reflektere over, hvad detbetyder for deres dagligdag, at de oftespringer morgenmaden over, sjældentfår rørt sig og helst smider sig på sengenmed computeren om eftermiddagen.Men bare et par år senere bliver deanderledes klar til at gøre sig overvejelserom de valg, de træffer, og til at sættesig personlige mål for noget, de gernevil opnå.I Struer Kommune opdagede mansnart, at det var nødvendigt at tageflere forskellige metoder i brug, nårman i projektet ”S-faktor“ ville i dialogmed en gruppe af overvægtigebørn og unge fra 5. til 10. klasse omsundere kost- og motionsvaner.– Vi havde i nogle år gjort gode erfaringermed en norsk metode kaldet Læringog Mestring i forhold til patientermed kroniske lidelser. Den viste sigogså at være velegnet, når det drejedesig om de 14-16 årige i ”S-faktor“. Demødte med en motivation til at tabe sigog havde samtidig modenheden til attænke over, hvordan de kunne ændrenogle ting, hvis de begyndte at cykle iskole eller i hvilke situationer, det måskeikke ville være så svært at vælge sodavandog andre søde sager fra, fortællerprojektleder Kirstine Gade.Visuelle redskaberDet var fra starten tydeligt, at det varde ældste deltagere, der fik størst udbytteaf gruppesamtalerne og instruktørernesinput i ”S-faktor“. For deyngre var metoden Læring og Mestringfor abstrakt. Derfor inddrogman en anden kendt metode kaldetSmå Skridt i arbejdet med de yngste,og her oplevede man effekt.– Det blev anderledes visuelt ogkonkret for børnene, at de kunne sættesig små mål, som eksempelvis at spisehavregryn i stedet for cornflakes tilmorgen eller at cykle til skole nogledage hver uge. På en stor tavle markeredevi de skridt, de hver især tog, ogvi kunne fra gang til gang flytte påfødderne og tale om, hvad der varsvært, og hvordan andre ting lykkedes,forklarer Kirstine Gade.Godt 40 børn og unge deltog i ”Sfaktor“i projektperioden. Udovergruppesamtalerne deltog de regelmæssigti forskellig motion, ligesom de lavedemad sammen tre gange i det 20uger lange forløb. Deltagerne fremhævede,at de blev gladere, mere sikre påsig selv og fik lettere ved at snakkemed kammerater.Drenge får nok af snakKirstine Gade mener, at deltagernesstore sociale udbytte og sundere livsstilvidner om, at det lykkedes at tage afsæti de ting, der optog dem, hvilketblandt andet ligger til grund for metodenLæring og Mestring.– De følte generelt, at de blev lyttettil og oplevede som noget nyt succesmed forskellige former for sport, fordide deltog på et hold, hvor alle havdenogenlunde samme forudsætninger.Det fik mange til at blomstre op, sigerhun tilfreds.Ind imellem fik især drengene nok afat snakke eller blev trætte af den teoretiskedel af undervisningen. Måske kunneman have vundet yderligere ved enten16 Børn i Balance ii


S-FAktorMålet var at udvikleog afprøve et tilbud tilovervægtige børn ogunge fra socialt udsattefamilier, hvor deltagernekunne lære at mestrederes vægtproblemerog ændre livsstil ogsåpå længere sigt. I alt 40unge i mellem 5. og 10.klassetrin deltog. ”S-faktor“var tilrettelagt udfra den norske metodeLæring og Mestring, sombl.a. bygger på en højgrad af deltagerinvolvering,erfaringsudvekslingog fleksibilitet. Måletvar at øge deltagernesengagement i sunderevaner. Desuden inddrogman af hensyn til deyngre deltagere metodenSmå Skridt. Dengjorde arbejdet medegne vaner konkret oghjalp dem til at fastholdeugentlige mål.Forankring:”S-faktor“ bliver ikkevidereført. Men Sundhedsafdelingenog Sundhedsplejeni Børne- ogFamiliecentret, der arbejdermed tværfagligeindsatser i forhold tilbørn og deres familier,opsamler de positive erfaringer,der blev høstet,så de kan integreres inye indsatser.at kønsopdele dele af forløbet eller vedat gøre indholdet mere nærværende, eksempelvismed besøg i den lokale kioskeller grill, hvor deltagerne kunne kåredet bedste og det værste på menuen, lydernogle af overvejelserne i dag.Forældre skal være medEn anden udfordring var at involvereforældrene. De deltog ved en afklarendesamtale, inden barnet startede,og blev desuden inviteret til tre familiearrangementer,ligesom de blev tilbudtindividuel vejledning undervejs iforløbet.– Vi syntes egentlig ikke, at det varmegen tid, vi krævede af forældrene,men det var få, som virkelig bakkedeop, mens mange faldt fra. De opfattede”S-faktor“ som barnets projekt,men dialogen om sunde vaner rækker ivores øjne ind i hele familiens hverdag,især når det gælder de yngre deltagere,konstaterer Kirstine Gade.Endelig stødte projektet på en uventetbarriere for til fulde at udfolde metodenLæring og Mestring. Målet varat inddrage en erfaren ung, der selvhavde kæmpet med overvægt, men numestrede udfordringen som rollemodelog inspirator for deltagerne. Ideen omden erfarne borger som supplement tilprofessionelle medarbejdere er en heltcentral del af ideen bag Læring og Mestring.– Det kriterium var desværre megetsvært at opfylde. Det lykkedes os tildet første hold at engagere en gymnasieelev,der selv tidligere har været påjulemærkehjem. Men hendes historielå lidt for langt tilbage til, at hun rigtigkunne huske og dele sine erfaringer.Siden måtte vi bruge tidligere deltagerei ”S-faktor“ i rollen, men det varikke optimalt, da de ikke var megetældre end de andre deltagere og endnuikke havde den fornødne erfaring ogrefleksion i forhold til deres situation,forklarer Kirstine Gade.Børn i Balance ii 17


tønder | Talent For SundhedUnge træffer merebevidste valgUngdomsskolen tiltrækker mange teenagere i Tønder Kommune.Derfor blev den valgt som ramme for ”Talent for sundhed“, der eret nyt tilbud for overvægtige unge i alderen 13-18 år, som gernevil tabe sig og lære mere om sund kost og livsstilDet er på Ungdomsskolen, unge i Tønder kan tage kørekorttil knallerten, lære førstehjælp eller komme på en uges ferietil London sammen med en masse andre unge. Ungdomsskolenhar for længst etableret sig i de unges bevidsthed somet sted, hvor de kan være sammen med kammerater, derogså har lyst til at lære og opleve noget nyt. Derfor blev skolenvalgt som ramme for projektet ”Talent for sundhed“, dakommunen ville udvikle et tilbud til overvægtige unge, somhar mod på at udfordre deres vante livsstil.Forløbet blev tilrettelagt i samarbejde mellem Ungdomsskolenog Sundhedsafdelingen i kommunen med en kombinationaf fysisk træning, undervisning i kost, praktiske madværkstederog med vægt på personlig udvikling. Der blevvekslet mellem gruppeundervisning og individuelle samtaler,hvor de unge blandt andet satte personlige mål for, hvad degerne ville opnå med forløbet. Fokus var primært at styrke• Projektperiode: 2009-2011• Aldersgruppe: Børn og unge fra 13-18 år• Kontaktperson: Diana Jordt• dj@toender.dk• Tlf. 74 92 94 36• www.toender.dk18 Børn i Balance ii


deltagernes selvværd og at give dem redskaber og handlekompetencetil selv at leve et sundere liv.Samtaler med udbytteDe mål lykkedes i vid udstrækning, mener langt de fleste afde unge, som gennemførte det seks til otte måneder langeforløb. De har fået det bedre med sig selv og deres krop oghar nydt at være på et hold med andre unge, som har det påsamme måde som dem selv. De har fået masser af ny videnom f.eks. varedeklarationer og en større forståelse af begrebetsundhed. Det betyder, at de nu træffer langt mere bevidstevalg. I madværkstedet har de lavet retter, de kan lide, i nyeog sundere udgaver. Udbyttet af de individuelle samtaler varsærligt stort. De har både resulteret i bedre selvforståelse ognye erfaringer med at sætte sig nogle personlige mål i forholdtil både livsstil og trivsel, fremhæver de. Samtidig harde oplevet, at motion kan være sjovt og meget mere varieret,end hvad skolens idrætstimer plejer at byde på. Flere vil fortsættemed at dyrke motion, når holdet er slut.Over halvdelen af deltagerne tabte sig under forløbet,men der er ikke lavet en senere opfølgning på, i hvilken gradde nye vaner holder ved over længere tid.Ping-pongErfaringerne med ”Talent for sundhed“ er så gode, at det nuer etableret som et fast tilbud i Ungdomsskolens regi, menpå et lidt mere beskedent driftsbudget end i opstartsfasen.– Vi har måttet opgive de resursekrævende individuellesamtaler, efter kommunen selv har overtaget driften. Det erselvfølgelig rigtig ærgerligt, da de var meget værdsatte på deførste hold. Til gengæld kan man i Ungdomsskolen fortsætteflere år på holdet, hvis man har lyst. Måske kan vi på denmåde opnå noget af det udbytte, vi fik gennem samtalerne.Derimod lægger vi stadig vægt på at inddrage forældrene ogfå dem med til madværkstederne, fordi det giver et indblik ifamiliens kostvaner og mulighed for en god dialog om, hvilkenolie der er god at stege i, eller hvordan man kan tilberedegrøntsager på nye måder, fortæller sundhedskonsulentDiana Jordt, der er en af underviserne.De unge skal også aktiveres i den mere teoretiske undervisning,ellers er de hurtigt faldet fra.– Det duer ikke med tør tavleundervisning. Vi skal aktiverederes spørgelyst, og de skal selv søge mange af svareneved at diskutere indbyrdes eller søge oplysninger på internettet.Der skal være masser af ping-pong og gerne en lille konkurrenceundervejs, forklarer hun.To grupper deltagereLigesom projektforløbet har de senere hold været kendetegnetaf to grupper af deltagere – nogle som er vældig dedikerede,og andre som deltager meget uregelmæssigt. Det gør det indimellemudfordrende at tilrettelægge et meningsfuldt forløb.Derfor opfordrer underviserne nu og da de unge med stortfravær til at gøre deres motivation op og eventuelt melde fra.Talent for sundhedI regi af Ungdomsskolen blev der i byerneTønder og Skærbæk oprettet et tilbud tilovervægtige unge i alderen 13-18 år. 56 ungedeltog i forløbet, som bød på fysisk træning,praktiske madværksteder, undervisning i kostteoriog livsstil samt individuel vejledning.De unge blev også tilbudt en samtale med enpsykolog. Desuden blev der afholdt en rækkeforældreaftener undervejs.Projektet blev udviklet i samarbejde mellemSundhedsafdelingen og Ungdomsskolenog med undervisere fra begge steder. Sundhedsplejerskerpå skolerne og de særligeAKT-lærere (Adfærd, Kontakt og Trivsel), derbeskæftiger sig med elevernes daglige trivsel,varetog rekrutteringen af deltagerne.Forankring:Talent for sundhed videreføres under Ungdomsskoleni samarbejde med Sundhedsafdelingen.Den resursekrævende individuellevejledning er udgået efter, at projektmidlerneophørte. Der har været lidt færre deltagere påde seneste hold, og der bliver arbejdet videremed at styrke rekrutteringen.– Nogle har nok følt sig skubbet herhen af forældrene ellersundhedsplejersken og ikke oplevet, at det rigtig var nogetfor dem. Vi vil hellere have, de måske vender tilbage omet år eller to, hvis eller når motivationen kommer, sigerDiana Jordt.En vigtig ambition med projektet var at få etableret et tætsamarbejde med sundhedsplejen, da Skolesundhedstjenestenspiller en nøglerolle for rekrutteringen af de unge. Det bliverder arbejdet videre med. Erfaringen viste, at de unge skulleopfordres til at deltage og ofte også mindes om, at holdetsnart startede op.– Vi fortsætter løbende kontakten med sundhedsplejerskerog lærere på skolerne. Det tager tid at gøre nye initiativerkendt. Desuden er Ungdomsskolen i sig selv en godplatform til at nå målgruppen, fordi rigtig mange af de ungeallerede kender os, mener Diana Jordt.Børn i Balance ii 19


Vejen | Du bestemmer – vægten indeniSundhed er megetmere end bare madSundhed handler om meget andet end, hvad vi spiser. Gode venskaberog modet til at træffe sine egne valg, selv om man risikerer at skillesig ud fra mængden, er andre ingredienser i et sundt liv. Det ved enstor gruppe børn og unge i Vejen Kommune i dagMed en cocktail af blandt andet breakdanceog kickboksning, fælles madlavningog samtaler om, hvad der er medtil at skabe et sundt liv, har 75 børn ogunge i Vejen Kommune fået en ny ogbredere forståelse af, hvad sundhed er.Og lige så vigtigt et indblik i, hvordande hver især kan handle på forskelligeområder, hvis de vil tillægge sig ensundere livsstil.De deltog alle i projektet ”Du bestemmer– vægten indeni“, rettet modovervægtige elever i 5.-10. klasse. Ledetaf instruktører har de blandt andetafdækket deres egen forståelse af sundhedog siden føjet nye aspekter til billedet.Du bestemmer-metoden opererermed tre områder for sundhed: Denfysiske, den psykiske og den sociale.Det ledte til samtaler om både kost ogmotion, om selvværd og selvtillid ogom betydningen af sammenhold, familieog venskaber.Eleverne er blevet rekrutteret gennemsundhedsplejerskerne på skolerne.Der blev indledt med en informationsaftenfor forældrene, ligesom forældreneblev inviteret til yderligere toorienteringsmøder under forløbet.– Vi har haft et godt samarbejdemed sundhedsplejerskerne, og instruktørernehar været meget engagerede ogkompetente. De havde forskellig baggrundsom blandt andet lærer, skoleleder,sundhedsplejerske eller uddannetinden for ernæring og havde alle erfaringmed coachende samtaler, fortællerPia Due, der er konsulent i Sundhedog Familie i Vejen Kommune.Forældre skal involveresMen det lykkedes ikke i så høj gradsom forventet at få de ældste elevermed. Langt størsteparten af deltagernevar i alderen 11 til 13 år.– Med den aldersgruppe, der endnuikke for alvor træffer egne beslutningerom deres livsstil, var det ekstra vigtigtfor os, at forældrene bakkede op ogdeltog i forældrearrangementerne undervejs.Det gjorde 75 % heldigvis, ogi evalueringen giver mange deltagereogså udtryk for, at forløbet har betydeten større bevidsthed i hele familien om• Projektperiode: 2009-2011• Aldersgruppe: Børn og unge i5.-10. klasse• Kontaktperson: Pia Due• pd@vejenkom.dk• Tlf. 79 96 64 66• www.vejenkom.dk20 Børn i Balance ii


sundhed, mad og motion, siger PiaDue.De enkelte forløb strakte sig overca. fire måneder, hvor deltagerne mødtespå mindre hold til tre intensiveweekendforløb. Om lørdagen var dergruppesamtaler om forskellige aspekteraf sundhed, og om søndagen individuellesamtaler med en af instruktørerne,som blandt andet hjalp den enkeltedeltager med at sætte sig nogle konkretemål om andre kost- og motionsvanereller om at åbne sig mere forkammerater i skolen eller i fritiden eksempelvis.Desuden lavede man madsammen og dyrkede anderledes formerfor motion, blandt andet kickboksning,breakdance, zumba, spinning ogtai chi, så deltagerne kunne møde nyemotionsformer og opleve succes mednogle af dem.– Vi overvejede i starten at lave adskiltedrenge- og pigehold, og dethavde nok været bedre, da pigernehavde lettere end drengene ved atsætte ord på de forskellige emner ogfølelser, der var tema for samtalerne.Drengene tændte mere på den fysiskeaktivitet. Dette er en erfaring, vi viltage med fremover, fortæller Pia Due.En anke fra nogle af deltagerne var,at forløbet var et særligt kommunaltprojekt frem for eksempelvis at ligge iUngdomsskolen. Dermed oplevede deselv at tilhøre en gruppe med særligebehov og ikke være som deres dagligekammerater. Det var de kede af. Planener nu at forankre tilbuddet i Ungdomsskolen.Forløb skal passe til målgruppenInstruktørerne mødte den udfordring,at deltagerne generelt var flere år yngreDu bestemmer – vægten indeniForløbet blev afviklet i tre forskellige byer i Vejen Kommune med ialt 75 deltagere. Sundhedsplejerskerne på skolerne informerede eleverog forældre om tilbuddet, der var målrettet overvægtige elever i5.-10. klasse.Deltagerne mødtes til tre intensive weekender over fire måneder,hvor de dyrkede forskellig slags motion, lavede mad sammen ogdeltog i en række strukturerede samtaler om forskellige aspekter afsundhed. Instruktørerne arbejdede med metoden ”Du bestemmer“,som er udviklet på baggrund af adfærdsterapeutisk teori og metode,kombinerer gruppesamtaler og individuelle samtaler og sætter deltagereni centrum. Metoden bruges ofte i forebyggelsesarbejde medunge.Inden forløbet startede, blev forældrene inviteret til informationsaften.For at sikre forældrenes engagement, blev der holdt yderligereto forældreaftener undervejs. Forløbet sluttede med en opfølgningsaftenfor deltagerne nogle måneder efter kursets afslutning.Forankring:Ungdomsskolen i Vejen Kommune udbyder nu tilbuddet for 7.-10.klasses elever under titlen ”Du bestemmer: Sundhedscoaching forunge overvægtige – et tilbud til dig, der vil ændre vaner“.end den målgruppe fra 8.-10. klassetrin,som Du bestemmer-metoden erudviklet til. Som oftest lykkedes det atfå børnene til at formulere sig om deresforståelse af sundhed, betydningenaf venskab og hvad der kan gøre demtriste eller glade eksempelvis. De lyttedetil hinanden og forholdt sig til,hvad de følte lige nu eller havde oplevetden seneste uge, hvorimod dehavde svært ved at reflektere over ting,der lå længere tilbage. I enkelte tilfældeblev emnet for abstrakt for deyngste, som så faldt ud af samtalen.Desuden valgte instruktørerne at kortede individuelle samtaler ned, så depassede bedre til aldersgruppen, somendnu ikke er så reflekterende.Når deltagerne nogle måneder efterforløbet har sat ord på deres udbytte,fremhæver de blandt andet, at deresfamilie har fået bedre kostvaner, og atde selv tænker mere over, hvad de spiser.Mange er begyndt at dyrke enform for idræt, og en del synes, de erblevet gladere og har det godt med deresvenner.– Projektet var et resultat af, at bådefamilier, praktiserende læger, lærere ogsundhedsplejen har efterlyst et specifikttilbud til overvægtige børn ogunge. Nu har vi fået en række nyttigeerfaringer, og flere af instruktørernehar givet tilsagn om, at de gerne vilfortsætte i Ungdomsskolens regi, fortællerPia Due.Børn i balance II 21


SundhedsstyrelsenAxel Heides Gade 1 Telefon 722274002300 København S E-mail sst@sst.dkBØRN i BALANCE IIBørn i balance II beskriver de 10 kommunale projekter om forebyggelseaf overvægt hos børn og unge, som blev igangsat ved tredje og sidsteudmøntning af satspuljen ”Kommunens plan mod overvægt 2005-2008“.Det overordnede formål med projekterne har været at udvikle specifikke,strukturerede forebyggelses- og behandlingsindsatser overforovervægtige børn og unge med fokus på en styrket indsats i den kommunalesundhedstjeneste. Indsatserne er koncentrerede om sundemadvaner og fremme af fysisk aktivitet og har desuden fokus på depsykologiske og sociale sider af at være overvægtig. Familieinddragelseer en central komponent i indsatserne. Projekterne benytter sig af forskelligeteoretiske og metodiske tilgange og er både indholdsmæssigtog organisatorisk forskelligt tilrettelagt. Fælles for projekterne er, at deinddrager mange aktører på tværs af faggrupper og sektorer.www.sst.dk

More magazines by this user
Similar magazines