Sådan får vi gode uddannelser - Akademikernes Centralorganisation

arkitektforbundet.dk
  • No tags were found...

Sådan får vi gode uddannelser - Akademikernes Centralorganisation

Sådanfår vi godeuddannelser> 3Denne folder er tiltænkt dig, der gerne vil forbedre kvaliteten på din uddannelse.Selv om store dele af din uddannelse er underlagt rammer defineretcentralt fra fakultetsniveau, institutionsniveau eller fra ministeriet, er der faktiskmulighed for at lave forbedringer på lokalt niveau.Vi er gået sammen på tværs af studerende, akademikere og erhvervsliv, fordivi mener, at uddannelsernes kvalitet er blevet forsømt gennem en årrække.Dels af politikerne, men også af universiteterne, der ikke i tilstrækkelig gradhar prioriteret kvalitetsarbejdet med uddannelserne.I stedet for at påpege fejl og mangler har vi lavet denne inspirationsfolder medbud på, hvordan man kan arbejde med kvalitetsudvikling på uddannelserne.Vi har identificeret syv parametre for uddannelseskvalitet, og til hver parameterhar vi – blandt andet med bistand fra universiteterne – indsamlet eksemplerpå best practice til inspiration for dig og dine medstuderende, undervisereog studieledelser i arbejdet med jeres uddannelse.De syv parametre er:1 Undervisningstimer og den samlede arbejdsbelastning2 Undervisningsformer og undervisningsrammer3 Arbejdsmarkedsrelevans4 Prøveformer5 Uddannelsernes forskningsbasering6 Undervisernes pædagogiske kvalifikationer7 Fleksibilitet og mobilitetVi håber, at du får glæde af folderen, og at du vil udbrede dens pointer til dinemedstuderende og de ansatte på dit fag.God læse- og virkelyst!Birgit Bangskjær Mikkel Zeuthen Mads EriksenChefkonsulent, AC Formand for DSF Uddannelsespolitik konsulent, DI


4> 5timer og den samledearbejdsbelastningUniversitetsuddannelse er et fuldtidsstudie.Sådan står der i universitetsloven.ECTS-systemet, der beskriverarbejdsmængden i en uddannelse, angiveret årsværk på 60 ECTS-point til en arbejdsbelastningpå 36,7 timer om ugen. Ser man på,hvor mange timer studerende på forskellige uddannelserrent faktisk bruger på deres studie, såer der langt til fuld tid. En studiemiljøundersøgelsefra Aarhus Universitet (2008) viser, at studerendei gennemsnit bruger 29 timer om ugenpå undervisning og forberedelse. Undersøgelsenviser også, at der er en sammenhæng mellemantallet af undervisningstimer, og hvor lang tidden studerende bruger på forberedelse. Paradoksaltnok er det de studerende, der modtagermest undervisning, som også forbereder sigmest. Det betyder, at de fag på f.eks. humaniora,der har allerfærrest undervisningstimer, også erder, hvor der er næstmindst forberedelsestid.Det er en udfordring for uddannelsernes kvalitet,når studerende bruger så lidt tid på studiet,men samtidig er det begrænset, hvor mangetimer, man kan forvente, folk lægger i bøgerne,hvis de kun får fire timers undervisning og enlang pensumliste. Hvis vi skal have fuldt udbytteaf uddannelserne, så skal de studerende haveen reel mulighed for fuldtidsstudium, og det betyder,at vi skal komme den høje grad af selvstudiertil livs.Et studenterårsværk svarer til 60 ECTS-point, derækvivalerer 1.650 timers arbejde. Den ugentligearbejdstid er udregnet ud fra et år på 52 uger medseks ugers ferie og en uges skæve helligdage.Eksempler på best practice:> Strukturering af destuderendes selvstudiumPå Kunsthistorie på Aarhus Universitet (AU) tilrettelæggesundervisningen på en måde, der er med til at strukturerede studerendes selvstudium. Ved at lægge første undervisningsblokom morgenen og anden undervisningsblok tidligeftermiddag samme dag, motiveres de studerende, der følgerkurset, til at blive på campus og arbejde i læsegrupperfrem til eftermiddagsundervisningen. Samtidig stiller universitetetph.d.’ere og studenterundervisere til rådighed.Det giver både en faglig og social gevinst, når de studerendebliver på campus hele dagen, uden at det har andre omkostningerend dem, der skal til for at få et ugeskema til at gåop. Studiemiljøet får et ekstra skud liv, fordi man lærer sinemedstuderende at kende. Ligeledes letter det selvstudiet,fordi man automatisk får rum i skemaet til at læse og oveni købet har muligheden for at diskutere faglige problemstillingermed sine medstuderende, mens man forbereder sig tilden kommende undervisningsgang.> Faciliterede studiegrupperPå Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet(DPU) arbejder man med faciliterede studiegrupper.Studiegrupperne danner rammen om de studerendesindsats uden for undervisningssituationen. Dvs. at de studerendediskuterer pensum og stiller spørgsmål til hinanden igrupperne under facilitering af gruppens medlemmer. DPUtager ansvaret for at ruste de studerende til facilitatorrollenog opstarte grupperne med 6 –10 studerende i hver. Faciliteringenaf studiegrupperne giver mulighed for at kommemere i dybden med teksterne og få den faglige sparring. Detbetyder samtidig, at de studerende bruger studiegruppernemere end tidligere. Ordningen har også medført et laverefrafald og en markant nedgang i antallet af studerende, somføler sig ensomme.”Mia Rudfeld,læser kunsthistorieved Aarhus UniversitetDet er fedt med den lange undervisningsdag.Det skaber fællesskab og sammenhold, nårman har en hel dag sammen. Udover detsociale, som betyder rigtigt meget, kan manogså bruge hinanden som studerende. Manhar bedre tid til at høre hinanden om fagligespørgsmål, når man er sammen en hel dag.Når undervisningen samles på den måde,i stedet for at være spredt ud over mangedage, giver det også bedre mulighed for atdisponere over selvstudie og fritid på deøvrige dage i ugen.


10formerValget af prøveform skal have en sammenhængtil fagets mål for læringsudbyttetog indhold således, at denstuderende oplever prøveformen somen naturlig afslutning på faget og dermed somen del af læringsprocessen. Ikke desto mindreer der fortsat mange eksempler på, at undervisnings-og eksamensformen ikke er indtænktsom et samlet forløb.For at give studerende viden om hvilke forventninger,de skal leve op til i eksamenssituationen,skal uddannelserne udarbejde bedømmelseskriterierog læringsmål for de enkelte fagelementer.Dette skal suppleres med feedback påopgavebesvarelser, f.eks. i form af skriftlig tilbagemelding,så den studerende også løbende harmulighed for at vurdere sine egne præstationer.Det er vigtigt, at eksaminationen giver den studerendeen korrekt og fair bedømmelse, ligesomden eksterne censur er en del af kvalitetssikringenaf uddannelserne.Eksempler på best practice:> Eksamener,der tester formidlingsevnePå Historie på Syddansk Universitet (SDU) har man indførteksamener, der i højere grad tester studerendes formidlingsevnerend de sædvanlige skriftlige prøver. De studerendekan vælge at fremlægge en selvvalgt faglig problemstilling idet offentlige rum ved at holde foredrag på en lokal café. Dakursets indhold centrerede sig om formidling, var eksamensformenfastlagt, så den studerende ikke alene skulle kunneformidle sin faglige viden, men også skulle kunne gøre detover for et publikum af almindelige borgere. Eksamensformenbelønner nogle andre kompetencer end den skriftligeeksamensopgave og giver studerende mulighed for at afprøvesig selv på nye områder.> Tæt tilknytning mellemundervisningsaktivitet og eksamenGO Online-projektet 2008 – 2010 har haft til formål at udvikleet varigt transformeringstilbud af traditionel tilstedeværelsesundervisningtil online og blended learning for heleAarhus Universitet (AU). I et af undervisningsforløbene erder arbejdet med en tæt tilknytning mellem de netbaseredeundervisningsaktiviteter og den afsluttende eksamen. Destuderende fik i kurset blandt andet til opgave i grupper atudbygge en eksisterende wiki med nye ”cases” og emner relevantefor faget samt redigere eksisterende emner i wikien.Efterfølgende blev grupperne bedt om at ”reviewe” hinandens”cases” og at fremlægge deres ”cases” for hinanden.Indholdet af wikien – de enkelte ”cases” – dannede derefterudgangspunkt for den skriftlige eksamen. Underviserenhar fundet frem til, at de studerende, der var mest aktive iarbejdet med wikien, også er de studerende, der har klaretsig bedst til eksamen med en forskel på mellem 10 og 4 påkarakterskalaen.”Anna Back Larsen,læser historie vedSyddansk UniversitetDet var en meget anderledes eksamen.Jeg var meget bevidst om, at det var et nytpublikum, der ikke vidste noget om emnetpå forhånd. Derfor valgte jeg f.eks. at tageudgangspunkt i konkrete historier fraKøbenhavn i 1850 for at give en introduktiontil emnet. Sådan en eksamensform lignermeget mere virkeligheden, hvor man kommerud og står over for almindelige mennesker.Det var en god og givtig oplevelse.


12forskningsbaseringAkademiske uddannelser er kendetegnetved deres forskningsbasering,dvs. at uddannelsen er knyttet til etforskningsmiljø således, at der er ensammenhæng mellem forskningen og uddannelsernepå universiteterne. Med andre ord,der forskes i det, der undervises i – og omvendt.Forskningsbasering kommer til udtryk på mangeforskellige måder. F.eks er det centralt, atuddannelserne udvikles og tilrettelægges af aktiveforskere, og at store dele af undervisningenvaretages af undervisere med forskningspligt.Forskningsbaserede uddannelser udgør dermeden stor del af universiteternes formidling afforskning, fordi kandidaterne tager den nyesteviden med sig ud i samfundet.De studerendes interaktion med forskere er vigtigfor, at uddannelsen virkelig kan være på højesteinternationale niveau, og det stiller krav til,at forskere har en undervisningsforpligtigelse.Der er stor forskellighed i studerendes adgang tilforskere, bl.a. fordi der er forskel på, hvor mangeforskere med undervisningsforpligtigelse der erper studerende på tværs af hovedområder.Eksempler på best practice:> Tutorordning for nye studerendeUdover at få tilknyttet en ældre studerende, når man starterpå Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som man holdermøde med hver uge hele det første semester – bliver de nystartendeogså tilknyttet en tutor. En tutor er underviser pådet institut, man tilhører, som man altid kan gå til for at stillespørgsmål. Tutoren skal i løbet af første semester afholde toindividuelle møder med de studerende, som tutoren har fåettildelt. Tutoren hjælper med at kigge på den studieplan, destuderende udarbejder til det første besøg for at se på, omdet kan lade sig gøre at komme med gode råd. Derudoverskal tutoren på bedste måde forsøge at hjælpe den studerende,hvis denne ønsker dette. Tutorordningen faciliterermødet mellem de studerende og forskeren, og gennem mødernefår de studerende et indblik i forskning, og hvad deresundervisere forsker i, såvel som hjælp til faglige spørgsmål.> Løbende udvikling afuddannelsernes forskningsbaseringMed sigte på at Syddansk Universitets (SDU) egen internekvalitetsudvikling af uddannelser synliggør og sætter fokuspå en løbende udvikling af forskningsbaseringen, har Kvalitetsudviklingsrådetnedsat en arbejdsgruppe med repræsentanterog studerende for hvert af fakulteterne. Arbejdsgruppenhar til opgave at komme med et samlet forslag til,hvorledes der i universitetets kvalitetspolitik for uddannelsesområdetindarbejdes delelementer og indikatorer, somkan synliggøre følgende forhold: 1. Hvorledes en given uddannelseer baseret på og udvikles gennem forskning indenfor et eller flere konstituerede forskningsmiljøer inden foruddannelsens fagområder, 2. Hvorledes der gennem kompetencebeskrivelser,valg af didaktiske og pædagogiske metodersamt andre initiativer kan ske en løbende udvikling afintegration mellem forskning og uddannelse.”Aske Guldberg,læser miljøingeniørved DTUJeg havde ikke selv et optimalt tutorforløb.Jeg forstod ikke helt,hvad jeg skullebruge det til, og tutoren og jeg lå langtfra hinanden fagligt. Siden er ordningenblevet forbedret på min studieretning, ogsom rusvejleder har jeg sendt mange nyestuderende afsted til deres tutor. Det er enrigtig god hjælp og støtte til uddannelsenf.eks. i forhold til at vælge kurser og kommeigennem projektforløb.


14> 15pædagogiskekvalifikationerog mobilitetStuderendes udbytte af undervisningenafhænger af underviserens pædagogiskekvalifikationer, formidlingsevnerog engagement. Underviseren kanvære nok så faglig dygtig, men det hjælper ikkemeget, hvis hun ikke også er i stand til at formidlesit fag og lære fra sig. Når universiteterneer gået fra at være et sted for eliten til at væreet uddannelsessted for en stadig større del afsamfundets unge, betyder det samtidig en størrespredning i de studerendes forudsætninger,hvilket stiller yderligere krav til undervisernespædagogiske kvalifikationer.Desværre er der en generel tendens på universiteternetil at nedprioritere undervisningen påbekostning af forskningen. Dette ses blandtandet ved, at flere universiteter ofte prioritererpostdoc’er, der er rene forskerstillinger frem foradjunkter, der både er en forsknings- og undervisningsstilling.Samtidig har undervisere med høj anciennitetikke nødvendigvis gennemgået et pædagogikumforløb,og mange steder er pædagogiskefteruddannelse mere undtagelsen end reglen.Det samme gør sig gældende, når underviserneskal fungere på andre sprog end modersmålet.Det gælder naturligvis især engelsk, der er etudbredt undervisningssprog på de danske universiteter.Det faglige niveau falder, hvis der ikkebliver taget ordentlig hånd om underviserens ogde studerendes forudsætninger for at beherskeundervisningssproget.AC-notat på baggrund af Personalestyrelsensforhandlingsdatabase (november 2009)Eksempler på best practice:> Vejledningskurserfor underviserePå Aarhus Universitet (AU) er kurser i vejledning gjort obligatoriske– for såvel nye som erfarne undervisere. En kvalificeretvejledning er afgørende for gode uddannelser, ogselv om en underviser har mange års erfaring, kan det værenødvendigt med et brush up. For at sikre tilslutning til efteruddannelsenhar man på samfundsvidenskab på AarhusUniversitet skabt en konsekvent økonomisk incitamentsstruktur:hvis ikke et institut formår at stille med mindst treundervisere til kurserne, får de en bøde på 200.000 kr. pr.tom plads. Kurset er normeret til 60 timer og indeholderbåde rollespil, videooptagelser af vejledning og efterfølgendefaglig sparring. Underviserne får efterfølgende et kvalifikationstillægpå mellem 5.000 og 20.000 kr.> UndervisningsportfolierAarhus Universitet (AU) indførte i 2005, og som det førsteuniversitet i Danmark, brug af undervisningsportfoliertil vurdering af ansøgeres undervisningskvalifikationerved ansættelser på lektor- og professorniveau. Undervisningsportfolioenvedlægges ansøgningen på samme måde,som dokumentationen af forskningen vedlægges ansøgningen.Hermed sendes der et klart signal til ansøger og bedømmelsesudvalgom, at såvel undervisningsmeritter somforskningsmeritter tillægges værdi i vurderingen af ansøgerskvalifikationer. En undervisningsportfolio dokumenterer,hvilke undervisningsopgaver ansøgeren har løst, hvordanundervisningsopgaverne er blevet løst, og hvorfor de erhåndteret på netop denne måde og med hvilke resultater. Enundervisningsportfolio er derfor også andet og mere end etundervisnings-CV.Graden af fleksibilitet i uddannelsernedanner rammerne for den studerendesmulighed for at skabe en egensærlig uddannelsesprofil, der i højeregrad matcher vedkommendes uddannelsespotentialeog faglige forudsætninger. Fleksibilitetog mobilitet hænger uløseligt sammen, idetfleksibiliteten er afgørende for, at individuelleønsker om at uddanne sig på tværs af fag, institutionerog landegrænser kan realiseres.Men den øgede studentermobilitet – ikke mindstpå tværs af landegrænser – skaber samtidig prespå den traditionelle tænkning om progression iuddannelserne, som den nuværende meritpraksiser udtryk for. En praksis som kan resulterei en uhensigtsmæssig studietidsforlængelse forstuderende, der har taget studieophold i udlandetsom en del af deres studie.”Sasja Christensen,læser Asian Studiesved CBSJeg tog på sommerskole, fordi jeg skulle to semestrei praktik i udlandet. Ved at tage nogleECTS-point i sommerferien kunne jeg undgå atblive forsinket i mit studie pga. udlandsophold.Selvfølgelig var kurset meget koncentreret,men det var stadig til at følge med, og jeg fikogså noget fagligt ud af det. Det, jeg godtkunne lide, var, at det var nogen andre lærereog et andet type forløb end normalt.Eksempler på best practice:> SommeruniversitetCopenhagen Business School (CBS) har stor erfaring med atudbyde sommerkurser for danske og udenlandske studerende.I 2008 var der 1.380 studerende, der tog sommerkurserpå CBS, heraf 1.000 danske studerende, hvor 800 er fra CBSog 200 fra landets øvrige universiteter. CBS har skabt sig etgodt navn især blandt amerikanske forskere, der kommer tilDanmark for at undervise på sommeruniversitetet år efter år.Disse undervisere er meget populære blandt de studerendeog bidrager til et internationalt miljø. Sommeruniversitetetgiver de studerende mulighed for at indhente eller optjeneECTS, ligesom universitetets bygninger udnyttes bedre ogskaber større fleksibilitet for de studerende.> International udvekslingIT-Universitetet (ITU) lægger vægt på at tage hånd om destuderendes udveksling med henblik på at sikre et stort fagligtudbytte. De studerende bliver vejledt i, hvor de får detstørste faglige udbytte, og de bliver udfordret i deres opfattelseraf, hvor det er godt at tage hen. ITU venter ikke på,at de studerende selv tager initiativet til at tage på studieopholdi udlandet, men prioriterer at tage rundt til holdeneog fortælle de studerende om fordele ved god udveksling, oghvordan et ophold kan bruges konstruktivt i det videre studieforløb.Ligeledes tænkes internationalisering ind i undervisningenpå ITU, idet de videnskabelige medarbejderes netværkblandt andet bruges til at invitere dygtige udenlandskeundervisere som gæsteforelæsere.


Hvem er vi?Parterne bag denne folder er AC – Akademikernes Centralorganisation, DI – Organisationfor Erhvervslivet og DSF – Danske Studerendes Fællesråd. I en verden med frygteligmange forkortelser, kan du læse lidt om os hver især her:> ”AC er hoved- og forhandlingsorganisationfor de faglige organisationer, der organisererde akademisk uddannede. AC arbejderfor at fremme akademikeres interesser isamfundet. På arbejdstagersiden udgør ACsammen med LO og FTF arbejdsmarkedetshovedorganisationer i Danmark.”> DI er en erhvervsorganisation, der repræsenterer10.000 virksomheder. DI arbejderfor at skabe de bedst mulige vilkår forerhvervslivet i Danmark og forhandler destørste kollektive overenskomster på detdanske arbejdsmarked.DI rummer flere end 100 medlemsforeninger,branchefællesskaber og brancheservicecentresom f.eks. DI Fødevarer, DI ITEK,DI Byggematerialer, DI Energibranchen, DIService, DI Videnrådgiverne, DI Transport,DI Handel, Metal- og Maskinindustrien ogBilbranchen.> DSF er Danmarks største organisation forstuderende på videregående uddannelserog arbejder for, at studerende skal have debedst mulige vilkår i Danmark og i udlandet.DSF har på nuværende tidspunkt 22studenterpolitiske medlemsorganisationer,som arbejder på de lokale uddannelsesinstitutioner,mens DSF står for at koordineredet nationale arbejde.

More magazines by this user
Similar magazines