Download Konsulentområdets årsrapport 2009 ... - Center for døve

cfd.dk
  • No tags were found...

Download Konsulentområdets årsrapport 2009 ... - Center for døve

IndledningDet er med stor tilfredshed, vi i Center for Døves konsulentområde kan se tilbagepå aktiviteterne i 2009 og præsentere denne årsberetning, som vi synes giver etgodt indblik i indholdet og bredden i vores konsulenttilbud. Vi synes også, denviser noget om den faglighed, som vi står for i Center for Døve, hvor kvalitetssikring,udvikling og efteruddannelse hele tiden er i fokus.3Et af vores fokuspunkter i 2009 har været at oprette netværksgrupper med detformål at give vore brugere mulighed for at mødes med andre for at udveksle erfaringerog støtte hinanden. En af døvekonsulenterne beskriver således erfaringernemed etablering af en netværksgruppe for unge uddannelsessøgende i provinsen,mens døvblindekonsulenterne fortæller om ”Forum for erhvervsaktive personermed syns- og høretab” i artiklen ”Personer med døvblindhed på overarbejde.”For mennesker, der har et alvorligt høretab eller har et kombineret syns- og høretab,kan det være vanskeligt at finde andre at udveksle erfaringer med, da det drejer sigom forholdsmæssigt små handicapgrupper. Netop Center for Døves position medlandsdækkende funktion giver mulighed for at samle grupper over et større geografiskområde. Dette har været tilfældet med begge de nævnte netværksgrupper,hvor deltagerne er kommet fra en stor del af landet.De statistiske opgørelser over aktiviteterne i 2009 viser en stigning i antal henvendelserpå samtlige områder indenfor både døve- og døvblindeområdet. Også forfamiliekonsulenterne har der været en stigning i de aftaler, der er indgået med kommunerneom intensiv støtte i hjemmet. Der er her særligt fokus på efteruddannelse,da der indenfor dette område stilles særlige krav til både kommunikationsfærdighederog faglig viden, sådan at vi fortsat kan leve op til de forventninger, som kommunernehar til indsatsen.God fornøjelse med læsningen.Helle BrøggerChef for konsulentområdet


4Helle Brøgger gennemgår døvekonsulenternes statistik på et konsulentmøde.Tendenser indenforkonsulenternesrådgivnings område i2009Når vi laver en samlet opgørelse over årets aktiviteter, er det altidspændende at se på, hvilke udsving der har været i forhold til foregåendeår. Hvor mange brugere har vi haft kontakt med i det forløbne år,hvor mange nye henvisninger har vi fået, og hvilke tendenser kan mani øvrigt udlede af de oplysninger, vi kan udtrække af vores databaser.Siden 1992 har vi hvert år udarbejdet opgørelser over det foregåendeårs arbejde og forsøger løbende at revidere opgaven og forbedrearbejdet med at samle relevant statistisk materiale, som kan give etretvisende billede af årets rådgivningsaktiviteter.Af Helle Brøgger, chef for KonsulentområdetArbejdsløsheden har ramtdøvegruppen hårdt2009 har været præget af krise i detdanske samfund med nedskæringer ogfyringer til følge på mange arbejdspladser.Det er en kendsgerning, at menneskermed et alvorligt hørehandicap altidhar haft større vanskeligheder med atfå fodfæste indenfor arbejdsmarkedetend andre, hvilket flere undersøgelsergennem årene har påvist. Senest dokumenteredeEpinion/Capacents storearbejdsmarkedsundersøgelse fra 2005, at51 % af voksne døve i alderen 18 til 65 årvar udenfor arbejdsmarkedet.Man ved ikke præcist, hvor mangevoksne døve tegnsprogsbrugere der eri Danmark, men døvekonsulenterne harkendskab til i alt godt 2800 og havde i2009 kontakt til 1247 af disse, dvs. lidtunder halvdelen.Når man ser på de borgere, som døvekonsulenterneer i kontakt med og kasteret blik på opgørelse over social status,(jf. tabel 7 side 24) kan man konstatere,at der i 2009 var i alt 222 borgere, somfik enten arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælpeller ledighedsydelse. Dettetal svarer til 17,8 % af de borgere, somkonsulenterne havde kontakt med. Tilsammenligning var tallet 14,5 % i 2008,altså en markant stigning, som viser,


at den økonomiske krise og stigendearbejdsløshed har ramt de borgere, derhar et alvorligt hørehandicap hårdt.Dette må naturligvis føre til overvejelserom, hvordan man indenfor døveområdetkan samarbejde bedst muligt om atstøtte disse borgere til en tilbagevendentil arbejdsmarkedet.Døvblindes erhvervssituationSer man på de opgørelser over socialstatus, som konsulenterne for døvblindehar lavet for 2009 og 2008, er tallene irelation til beskæftigelse så små, at manmå være forsigtig med at drage konklusioner,idet der skal ganske få ændringertil at forrykke billedet.Langt de fleste mennesker med erhvervetdøvblindhed, som har kontakt tildøvblindekonsulenterne, har fået tilkendten førtidspension og har ingenbeskæftigelse ved siden af.I årene 2008 og i 2009 var det samledeantal borgere med erhvervet døvblindhed,der enten havde beskæftigelse påalmindelige vilkår eller et fleksjob, uændret.Til gengæld er antallet af kontanthjælpsmodtagerefaldet, men om disseborgere har fået beskæftigelse eller evt.er overgået til en førtidspension er uvistjf. statistikken over døvblindekonsulenternesrådgivning s.14.Fra 2007 til sommeren 2009 gennemførteCenter for Døve et stort rehabiliteringsprojekt,”Projekt MeningsfuldBeskæftigelse for Døvblindblevne,” hvorman forsøgte at give 10 borgere med enalvorlig kombineret syns- og hørenedsættelseet tilbud på arbejdsmarkedet.Det lykkedes at skaffe 3 borgere et varigttilbud på en arbejdsplads.Der har altså været iværksat en særligindsats på døvblindeområdet med hensyntil beskæftigelse, men resultaterneer vanskelige at aflæse ud af statistikken,fordi der i alt er tale om så få mennesker.Hvis man skal vide mere om, hvorvidtden økonomiske krise har haft en betydningfor gruppen af borgere med erhvervetdøvblindhed i den erhvervsaktivealder, vil man skulle iværksætte en merekvalitativ analyse.Kvalificeret rehabiliteringUanset hvad de statistiske opgørelserviser, har ”Projekt Meningsfuld Beskæftigelse”været en stor succes, som har giveten gruppe af borgere med erhvervetdøvblindhed nogle bedre redskaber tilat tackle deres hverdag. Der har desudenværet tale om et stykke fagligt udviklingsarbejde,som har givet døvblindekonsulenterneen værdifuld viden indenforrehabiliteringsområdet. Rapportenfra projektet kan downloades på Centerfor Døves hjemmeside eller rekvireresfra døvblindekonsulenterne. Jf. i øvrigtAnette Rud Jørgensens artikel, ”Personermed døvblindhed på overarbejde” side 8.Stigende antal brugere afkonsulentordningen for døveGenerelt har antallet af borgere som harbenyttet sig af Center for Døves konsulenttilbudværet højere i 2009 sammenlignetmed året før.For døvekonsulentordningens vedkommendeer der tale om en stigning fra1176 borgere i 2008 til 1247 i 2009, dvs.en stigning på godt 6 %. Tallene sigerintet om årsagen til de flere henvendelser,men en nærliggende forklaring kanvære, at flere borgere, som normalt harklaret sig selv, har henvendt sig for at fåhjælp, fordi de har mistet deres arbejde.En anden medvirkende forklaring kanvære, at konsulenterne i 2009 har haftkontakt med mange helt unge borgerefra døveskolerne, især Nyborgskolen. Derhenvises til døvekonsulenternes opgørelseover social status side 24, hvoraffremgår, at der er 30 unge brugere under18 år, som har status som skoleelev.Stor tilgang af borgere mederhvervet døvblindhedDøvblindekonsulenterne har i 2009haft kontakt med i alt 702 borgere mederhvervet døvblindhed, en markantstigning på næsten 24 % i forhold til åretfør, hvor antallet kun var 568. Dennestigning i antallet af henvendelser givernaturligvis anledning til en rækkespørgsmål: Er der generelt i samfundetblevet en skærpet opmærksomhed påmennesker med erhvervet døvblindhed?Hvem henviser disse nye brugere? Drejerdet sig om yngre eller ældre mennesker?Nogle af svarene på disse spørgsmålkan aflæses af døvblindekonsulenternesopgørelser på siderne 12-15. Det fremgårher, at de fleste nytilkomne brugere erældre mennesker over 65, og at de flestehenvisninger kommer fra kommunalemedarbejdere. Vi ved, at døvblindekonsulenterneår for år har brugt mere tid påinformation. Der afholdes mange kurserog temadage for både sagsbehandlereog opsøgende medarbejdere i hjemmeplejen,og der samarbejdes tæt med Videnscenterfor Døvblindblevne, som hariværksat en række opsporingsprojekter iflere kommuner i landet, hvor der sættesfokus på mennesker med kombineretsansetab. Vi kan se, at der fra disse kommunerer kommet mange henvendelserefterfølgende.CI og behov for nye kompetencerFor første gang har vi i konsulentordningenfortaget en opgørelse over antalletaf voksne CI-brugere, der benytter sig aftilbud fra enten døvekonsulenter ellerdøvblindekonsulenter.Opgørelsen viser, at der blandt døvekonsulenternesbrugere nu er 51 borgere,som har fået en CI-operation, mens derblandt døvblindekonsulenternes brugereer 19 brugere.Selvom disse personer tilhører konsulenternestraditionelle kernebrugere,og for de flestes vedkommende, fortsatbenytter sig af tegnsprog, betyder udviklingenalligevel, at der er et stigendebehov i konsulentgruppen for at få mereviden om CI, om rehabiliteringen efteren CI-operation og en bredere viden omhøretekniske hjælpemidler.Udviklingen på CI-området har såledesskabt et nyt behov for at styrke kompetencernepå høreområdet. I erkendelsenheraf blev der ved årets afslutning truffetaftale om ansættelse af en konsulentfor døve og svært hørehæmmede meden bred erfaring på disse områder, somudover selv at påtage sig konsulentfunktionerogså skal yde supervision ogundervisning til kolleger på høreområdetfor at styrke faggruppens kompetencer.5


generelt om Døvblindekonsulenterne6Om konsulentordningen formennesker med døvblindhedKonsulentordningen har eksisteretsiden 1991, hvor de første konsulenterblev ansat på Center for Døve. I dag harkonsulenterne kendskab til omkring900 voksne mennesker med erhvervetdøvblindhed. Mennesker som er ramtaf døvblindhed, efter de har udviklet envisuel og/ eller auditiv referencerammeog et sprog, enten dansk eller tegnsprog.Siden 1. januar 2007, hvor kommunalreformentrådte i kraft, har finansieringenaf specialrådgivning til borgere mednedsat funktionsevne været delt mellemkommunerne og staten (VISO).Der er indgået kontrakt mellem VISO ogCenter for Døve om specialrådgivning ide mest specialiserede og kompliceredesager. De fleste af landets kommunerhar desuden indgået aftale med Centerfor Døve om den øvrige specialrådgivningfor borgere med døvblindhed.Alvorlige konsekvenser af erhvervetdøvblindhedDøvblindhed er et meget alvorligt handicap,idet de to vigtigste fjernsanser– syn og hørelse – er ramt. Kombinationenaf funktionstabene reducerer gensidigtmulighederne for at udnytte eneventuel syns- eller hørerest. Døvblindheder derfor et selvstændigt, specifikthandicap, som medfører særlige vanskelighederi forhold til:n at kommunikere og indgå i socialtsamspiln at tilegne sig informationern at orientere sig i omgivelserneDet er essentielt, at der eksisterer tilbudom kompensation til denne gruppeborgere, idet de ellers bliver udelukketfra samfundsdeltagelse og risikereralvorlig isolation.Blandt gruppen af personer med erhvervetdøvblindhed er nogle født døveog opvokset med tegnsprog. For dissepersoner er situationen yderligere kompliceret.


generelt om DøvblindekonsulenterneLovgrundlag for konsulentordningen formennesker med døvblindhedKommunerne er ansvarlige for, at deres borgere får den nødvendigerådgivning. I de mest specialiserede sager kan debenytte sig af statens rådgivningstilbud, som er organiseretigennem VISO, Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation.Servicelovens § 12: Omhandler den kommunale forpligtelsetil at yde rådgivning til personer med nedsat fysisk og psykiskfunktionsevne. De fleste kommuner har valgt at indgå kontraktmed Center for Døve om specialrådgivning vedrørendeældre borgere og i forbindelse med kontaktpersonordningenjf. Servicelovens § 98.Servicelovens § 13: Omhandler statens (organiseret via VISO)forpligtelse til at yde specialrådgivning og udredning for borgereog kommuner i de mest specialiserede og kompliceredeenkeltsager.Center for Døve har indgået aftale med VISO om bådespecialrådgivning og udredning for personer med erhvervetdøvblindhed.Målgrupper for konsulentordningenVoksne mennesker med erhvervet døvblindhed, pårørendesamt professionelle, der er i kontakt med mennesker med etdobbelt sansetab.Mennesker med erhvervet døvblindhed udgør en heterogengruppe, som anvender forskellige kommunikationsmetoder.Gruppen bliver sædvanligvis opdelt i tegnsprogsbrugere ogtalebrugere og omfatter både mennesker, der taler dansk(talebrugere) med støtte af tekniske hjælpemidler, tegnsprogs-og taktilbrugere og brugere af andre alternative kommunikationsformer.Konsulenternes rådgivning foregår uden tolk og tilpasses denenkelte borgers særlige kommunikationsmetode.Konsulenternes arbejdsopgavern Specialrådgivning til voksne mennesker med erhvervetdøvblindhed og til professionelle, som er i kontakt meddisse, om muligheder for kompensationn Udredning i de få mest komplicerede og specialiseredeenkeltsagern Specialrådgivning ved etablering af kontaktpersonordningefter Servicelovens § 98. I forlængelse heraf – supervisionog undervisning til kontaktpersonern Deltagelse i udviklingsarbejde, således at mennesker mederhvervet døvblindhed kan få bedre tilbud om rehabiliteringVisitation og finansieringDer skelnes imellem de ydelser, som kommunerne finansiererog de ydelser, som bliver finansieret af VISO.Den kommunale finansieringHar kommunen indgået kontrakt med Center for Døve omspecialrådgivning, kan både borgere, pårørende og professionellefrit benytte tilbuddet om rådgivning. Dette gælder ogsåkonsulenternes kursustilbud.VISOs tilbudØnsker en borger eller en kommune at benytte VISOs tilbudom specialrådgivning, skal VISO godkende dette. Visitationenkan finde sted efter henvendelse fra kommunen, borgereneller dennes pårørende.Når det drejer sig om udredning, skal kommunen altid foretageanmodningen til VISO.Når VISO har godkendt visitationen, er både specialrådgivningog udredning gratis for såvel borgere som kommunale medarbejdere.Hvor findes konsulenterne?Center for Døve har ansat 12 konsulenter for mennesker meddøvblindhed. Konsulenterne er tilknyttet de regionale kontoreri Århus, Fredericia, Odense og København.LedelseHelle Brøgger, chef for konsulentområdetElse Marie Jensen, afdelingsleder i ÅrhusGitte Steinmetz, afdelingsleder i FredericiaThorbjørn Madsen, afdelingsleder i OdenseGrete Jensen, afdelingsleder i København7


Døvblindekonsulenterne”Det er rart athøre, at andrehar det ligesommig8Brian arbejder 25 timer om ugen på et mejeri. Det reducerede timetal betyder, at der også er overskud til andre ting i tilværelsen.Personer meddøv blindhed påoverarbejdeMed et syns- og høretab kan man til tider føle sig alene på sin arbejdsplads,og det at møde ligestillede kan være guld værd. Det tilkendegavflere af deltagerne, da de var samlet til det første møde i ”Forumfor erhvervsaktive personer med syns- og høretab”. Formålet med atetablere et sådant forum var netop at give ligestillede mulighed for aterfaringsudveksle omkring det at være på arbejdsmarkedet. Ved detførste møde satte flere af deltagerne ord på arbejdslivets udfordringer.Udfordringer som i høj grad også handler om den svære kunst atforene et arbejdsliv med et familieliv. På en international konference iItalien i september 2009 beskrev en hollandsk kvinde med erhvervetdøvblindhed, Femke Krijger 32 år, uddannet jurist og med to små børn,livet som døvblindbleven som at være linedanser.Af døvblindekonsulenterne Kirsten Washuusog Anette Rud JørgensenErfaringsudveksling mellem personermed syns- og høretab tilknyttet detordinære arbejdsmarkedSom erhvervsaktiv borger i det danskesamfund med udfordringer fra bådejob, familie og samfundsdeltagelse, kanlivet til tider opleves som en linedans,der kræver koncentration og tungenlige i munden. Kunsten for os alle er atfå ladet op, så udfordringerne ikke blivertil uoverskuelige krav, som vælter os omkuld. For et menneske med et syns- oghøretab spænder udfordringerne bredtog omfatter selv dagligdags rutiner,hvilket det som normalt seende og hørendekan være svært at sætte sig ind i.Hver morgen står vi op, går i bad, klæderos på, drikker kaffe og kører på arbejde.Efter en lille snak med vores kolleger,starter vi på dagens arbejdsopgaver.Hvis du nu forestiller dig, at alle dissegøremål foregår på en line, som er trukketgennem dit hus, videre ud igennemdøren og hen til din arbejdsplads, får duen fornemmelse af de mange udfordringer,som en person med døvblindhedoplever dagligt. Du skal altså forestilledig, at du i det øjeblik, du står ud af sengengår på en line. Fra sengen til badeværelsetskal du have fuld opmærksomhedpå ikke at støde ind i noget. Du skalhuske, hvor tingene står og smøre denrigtige creme i hovedet, alt imens du gårpå en line. Måske støder du ind i døren,


Døvblindekonsulenternenår du går ind i køkkenet eller er tæt påat støde ind i dit barn, som du ikke harset eller hørt komme løbende. Kaffenbrygges med fuld opmærksomhed, ellerskan det gå gruelig galt. Du skal huske atlukke for vandet, som du måske ikke hører.Hvis lyset er skarpt den pågældendemorgen, kan det være svært for dig at senummeret på den bus, som du skal med.Erfaringer fra projekt ”Meningsfuldbeskæftigelse”For et menneske med syns- og høretabkræver samtlige gøremål tid og atter tid.Du må være på dit arbejde i god tid, sådu vænner dig til lyset den dag. Kaffepausenmed den uformelle small talk ermåske dagens største udfordring ”barejeg fanger pointen i vitsen”.Hvordan kan vi professionelle støttelinedanseren, når det er nødvendigt,og inden linedanseren mister balancenog falder ned? I juni 2009 afsluttedeCenter for Døve projekt ”Meningsfuldbeskæftigelse”, hvis primære mål var atundersøge og understøtte mulighederpå arbejdsmarkedet for mennesker meddøvblindhed. Hovedparten af deltagernehavde erfaringer fra et tidligere arbejdslivog kunne samstemmende berette om,hvordan de ofte havde følt sig alene påderes arbejdsplads. At de manglede ligestilledeat udveksle erfaringer med. Etandet fællestræk for flere af deltagernevar, at de gik fra et 37 timers ugentligtjob til at måtte opgive deres arbejde ogfå tilkendt pension. Arbejdet var til sidstblot en daglig kamp for at følge med, ogder var intet overskud til familielivet. 1Kunne det være forhindret, at personerneforsvandt helt ud af arbejdsmarkedet?Kunne skånehensyn måske have forlængetderes arbejdsliv?”Vi har brug for mere tid til snak”Projekt ”Meningsfuld beskæftigelse”viser, at det er vigtigt at mødes medligestillede og udveksle erfaringer. Projektdeltagerneoplevede det som udbytterigtog stimulerende. Det gav energitil at klare sin egen hverdag. Ideen til“Forum for erhvervsaktive personer medsyns- og høretab” udspringer såledesaf omtalte projekt. Vi fandt det vigtigt,at der efter projektets afslutning var ettilbud til de personer, som var kommet iarbejde under projektforløbet. Et tilbudsom også skulle være åbent for andreerhvervsaktive personer, som var kendt idøvblindekonsulentordningen. Desudenville vi skabe interesse for arrangementethos borgere, der som udgangspunkt vilog kan klare sig selv med den rigtigekompensation i henhold til lovgivningen.I juni 2009 blev det første landsdækkendemøde afholdt på Center for Døvei Odense. Flere kommunikationsformerblev benyttet: teleslynge, skrivetolk ogtegn sprogstolk. Dagens program varspækket med gode indlæg, men evalueringenviste, at deltagerne havde brugfor mere tid til snak, tid til erfaringsudveksling.Dette ønske har vi lyttet til iforhold til planlægning af de kommendemøder i 2010.Et praksisfællesskabHvordan får jeg energi til både et arbejdslivog et familieliv? Hvordan tacklerjeg de mange udfordringer i hverdagen?Hvad gør jeg, når mine kolleger ikkeforstår mig? Sådanne problemstillingerer netop væsentlige at tale om for deltagernei vores forum. Man får sat ordpå svære situationer og får små fif, sommåske kan gøre hverdagen nemmere.Døvblindekonsulenterne har i forvejengode erfaringer fra en netværksgruppebestående af seks kvinder med døvblindhed.Selv om fokusset for erfaringsudvekslingenblandt kvinderne er etandet end i gruppen af erhvervsaktive,kan vi fremhæve en fællesnævner for deto grupper: At deltagerne får tanket nyenergi i mødet med de andre.Fællesskabet gør godt, især når man engang imellem oplever en følelse af atstå alene ude på arbejdspladsen. Efterførste møde fortalte en deltager, at hanoplevede ”(...)at han havde fået nogetmed hjem i kufferten.” Det er netop denneoplevelse af at lære ved at være sammenmed ligestillede, som vi ser som vigtigt.Etienne Wenger, læringsteoretiker ogophavsmand til begrebet praksisfællesskaber,har som sit hovedbudskab, atlæring foregår i en social sammenhæng– i et praksisfællesskab. Et praksisfællesskaber en gruppe mennesker, som erengageret i et bestemt emne, hvor dehar fælles interesser og behov. Det er enFaktaKonsulenterne på Center for Døvehar kontakt med 137 personer meddøvblindhed i den erhvervsaktivealder. Blandt disse personer har 12% tilknytning til arbejdsmarkedet.Blandt de resterende personer igruppen af erhvervsaktive er hovedpartenførtidspensionister.gruppe, som engagerer sig i en proces affælles læring.Vi vælger at betragte vores forum som etlæringsrum. Det er et sted, hvor man kandiskutere løsningsmodeller på hverdagensudfordringer og lære af de måder,hvorpå andre tackler hverdagen. Ved athøre de andres beretninger bliver manbevidste om de stressfaktorer, som manoplever i både arbejdslivet og privatlivet.At man som syns- og hørehæmmet i defleste af døgnets timer faktisk er på overarbejde,og at der kan være behov for atoverveje diverse tiltag, som kan afhjælpebelastningerne i hverdagen.En fælles forståelsePraksisfællesskabet er ifølge EtienneWenger karakteriseret ved tre dele: fællesskabet,domæne og praksis. Wengertaler om fællesskabet som et gensidigtengagement, hvor deltagerne i praksisfællesskabethjælper hinanden og delerderes viden. Der er i praksisfællesskabetfokus på et område – et domæne medfælles interesser. I vores forum er domænet,hvordan man mestrer et arbejdslivmed et syns- og et høretab. Praksis er, nårdeltagerne gør ting sammen. Forenet afen fælles opgave deler deltagerne måderat gøre ting på, de deler et antal ressourcersåsom viden og værktøjer. I “Forumfor erhvervsaktive” deler de først ogfremmest det at forstå hinanden. Som enaf deltagerne lettet og opløftet formulerededet: ”Det er rart at høre, at andre hardet ligesom mig.”91. Uddrag fra rapporten ”Meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne” som kan rekvireres på Center for Døve eller downloades fra Center for Døves hjemmeside:www.cfd.dk


Døvblindekonsulenterne10Else Marie Jensen og Anette Rud Jørgensen under deres workshop ved konferencen i Italien 2009, hvor de fortalte om arbejdet med en netværksgruppefor seks kvinder med døvblindhed.Forandring og fagligudvikling - to vigtigeingredienser i døvblindekonsulentensarbejdeAf døvblindekonsulent Anette Rud Jørgensen”Man kan ikke bade i den samme flodto gange.”Ordsproget stammer fra den græske filosofHeraklit. I følge Heraklit for andres verdenhele tiden. Vandet, som man netop harbadet i, flyder videre, og næste gang baderman i noget andet vand. Også personen,som bader i floden, vil have ændret sig forhver gang. Med Heraklits tanker in mente viljeg gerne illustrere, hvad forandring betyderfor et menneske med et progredierendesyns- og høre tab, idet dette menneske foralvor ved, hvad det betyder, når verdenforandres. Personen oplever markanteforandringer i sin livssituation flere gange ilivet og er bevidst om, at der vil ske yderligereforandringer med syn eller hørelse. Menpersonen ved ikke, hvornår forandringernevil indtræde. Personen lærer at håndteredøvblindheden og dens konsekvenser iforskellige sammenhænge. Så opstår derigen forandringer med synet eller hørelsen,eller der sker forandringer i omgivelserne,som betyder, at personen er tvunget til atlære sig nye strategier. Når personen opleverforandrin ger, er det vigtigt med professionelstøtte fra bl.a. en døvblindekonsulent. Dettestiller særlige krav til døvblindekonsulenterneskompetencer, og de deltager derforløbende i kompetenceudvikling.Et eksempel på en døvblindekonsulentsarbejdsdagDagen starter med et førstegangsbesøghos en ældre kvinde i starten af 80’erne.


DøvblindekonsulenterneHun har haft høreproblemer de senesteår, og nu er synet også forværret. Kvindenhar brug for, at man taler tydeligt ogdirekte til hende, hvis hun skal opfange,hvad der bliver sagt. Samtalen med kvindener første skridt på vejen mod den udredning,som døvblindekonsulenten skallave af funktionstabets sværhedsgrad,inden der iværksættes diverse tiltag.Senere afholder døvblindekonsulentenet møde med en kommunalsagsbehand ler. I mødet deltager ogsåen mand som hidtil, trods et synsfelt påmindre end 5 grader, har formået at værei ordinært arbejde. Manden er født døvog kommunikerer på tegnsprog. Arbejdeudgør en vigtig faktor i mandens liv, mendet er nu påkrævet, at der bliver iværksatnogle kompenserende tiltag, hvis hanskal fastholdes på arbejdsmarkedet.Herefter går turen til en yngre døvblindkvinde. Siden barndommen har hunhaft høreproblemer, mens synstabet erforholdsvist nyt, men hurtigt progredierende.Hun har brug for at tale om dekonsekvenser, som det forværrede syn harfor både hende og den nærmeste familie.Ovenstående giver et indblik i en døvblindekonsulentsarbejdsdag. Samtidigafspejler eksemplerne, at gruppen afdøvblindblevne er meget heterogen.Mens nogle bliver ramt af døvblindhed ide tidlige ungdomsår, bliver andre førstramt i en sen alder. Nogle vokser op medtalesprog, mens andre har været døvesiden barnealderen. Personen med døvblindhedvil selvsagt blive konfronteretmed forskellige problematikker, afhængigaf om vedkommende står midt i livet medsmå børn og et arbejde eller er et ældremenneske, som har klaret sig selv det mesteaf sit liv og pludselig oplever at bliveafhængig af andres hjælp. Døvblindekonsulentensfornemste opgave er at mødepersonen der, hvor personen er netop nu.Døvblindhed og demensEn gang imellem oplever døvblindekonsulentenat sidde overfor et ældremenneske med døvblindhed, hvor derogså er mistanke om kognitive problemeraf en eller anden art. Med det formålat blive klogere på nogle af forholdenemellem demens og døvblindhed harCenter for Døve i samarbejde medVidens centret for Døvblindblevne gjortdette til et af sine fokusområder. Der ertale om et stort set uudforsket område.Demensproblematikken har væretomdrejningspunktet for to temadage,hvor døvblindekonsulenterne har haftlejlighed til at debattere emnet med bl.a.neuropsykolog Peter Bruhn. Spørgsmålene,som opmærksomheden er rettetmod, er bl.a. om den ene tilstand kanforstærke den anden, og om nedsat synog hørelse kan fejltolkes som demenseller omvendt. Er der mere på spil endfunktionsnedsættelsen, eller handler detudelukkende om at vedkommende ikkekan se eller høre, og derfor har sværtved at få input og således virker forvirretog uvidende? Eller er den ældre personudsat for deprivation eller depression?Skandinavisk forskningsarbejdeDer er ofte store psykiske konsekvenserforbundet med en tilværelse med døvblindhed,og personen oplever ofte enkrise i forbindelse med at få diagnosen.Der kan gå lang tid, før personen erkendersin situation og er klar til forskelligerehabiliteringstiltag. Langsomt begynderlivet igen at stabilisere sig. Personen hartilegnet sig forskellige mestringsstrategierog har overskud til at formulere målfor tilværelsen. Nu handler det om atleve med døvblindheden. Det er vigtigtat vide, hvor personen er i sin omstillingsprocesi forhold til, hvilke indsatserdøvblindekonsulenten skal tilbyde – oghvornår. Sammen med fagpersoner fraNorge og Sverige er døvblindekonsulenternei Danmark repræsenteret i etudviklingsarbejde omkring omstillingsprocesser.Ved at få et nærmere indblikheri ønsker vi at bidrage til øget videnhos personer med døvblindhed og derespårørende samt at sikre den rette rådgivningtil målgruppen.Deltagelse i konferencerGennem deltagelse i internationale konferencerhar døvblindekonsulenternemulighed for at tilegne sig ny viden ogblive inspireret af det arbejde, som findersted i de andre deltagerlande. De fagligesnakke, som foregår uden for konferencelokalerneer ofte lige så vigtige. Deter her, det er muligt at opbygge fagligenetværk. I september 2009 var døvblindekonsulenternerepræsenteret ved deneuropæiske konference Dbi (DeafblindFaktaKonsulenterne yder specialrådgivningtil personen meddøvblindhed og til personensnetværk – det nære netværkbestående af pårørende og detprofessio nelle netværk omkringpersonen. Desuden arrangererkonsulenterne særligt tilrettelagtekurser for bl.a. pårørendesamt temadage for sagsbehandlere,forebyggende medarbejdereog andre kommunalt ansatte.International), som blev afholdt i Italien.Det var ved en af de uformelle samtaler,at der bl.a. blev udvekslet erfaringer meden medarbejder fra den polske døvblindeorganisationomkring mennesker meddøvblindhed og beskæftigelse. I lighedmed Center for Døves 2 ½ årige projekt”Meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne”,som blev afsluttet i 2009, harman i det polske projekt forsøgt atbringe mennesker med døvblindhed iarbejde gennem et rehabiliteringsforløb.I det danske projekt var den grundlæggendetankegang, at det at integreremennesker med døvblindhed påarbejds markedet, er en del af en samletrehabiliteringsindsats.I en workshop ved samme konferencepræsenterede Else Marie Jensen ogundertegnede udviklingsarbejdet omkringen netværksgruppe for yngre kvindermed døvblindhed. Tilhørernes feedbackvar en vigtig inspirationskilde tilbrug for konsulenternes videre arbejdemed netværksgrupper. De praktiske- ogteoretiske tanker bag dette arbejde erbeskrevet side 9 i årsrapporten.”Verden forandres hele tiden”Det betyder også, at lovgivningen bliverændret, at der kommer nye hjælpemidlerog at alternative kommunikationsmetoderudvikles, blot for at nævne nogle afforandringerne. Alt sammen vigtige områder,som døvblindekonsulenten ogsåløbende holder sig ajourført med.11


Døvblindekonsulenterne4. Antal kontakter med borgere fordelt på aldersgrupperHele landet 18-39 år 40-64 år 65-79 år 80+ år I alt1-3 kontakter 11 22 53 240 3264-10 kontakter 13 34 42 166 255Over 10 kontakter 24 33 27 37 121I alt 48 89 122 443 702135. Sager, hvor der er kontrakt med VISORegion Talebrugere Tegnsprogsbrugere IaltHovedstaden 20 23 43Sjælland 14 3 17Syddanmark 11 41 55Midtjylland 5 10 15Nordjylland 3 3 3I alt 53 80 133Blandt de 702 borgere, som har modtaget specialrådgivning af konsulenterne, har 133 væretrådgivningssager i VISO.6. Antal borgere med anden etnisk baggrundRegionerAntalHovedstaden 7Sjælland 1Syddanmark 2Midtjylland 0Nordjylland 1I alt 11Blandt de 702 borgere, som konsulenternehavde kontakt med i 2009, var 11 borgere meddøvblindhed af anden etnisk baggrund.


Døvblindekonsulenterne7. Borgere, der har CI14RegionerAntalHovedstaden 7Sjælland 1Syddanmark 10Midtjylland 0Nordjylland 1I alt 19Som noget nyt har vi opgjort antallet af borgere,som vi er bekendte med, der har CI, og somkonsulenterne var i kontakt med i 2009. Talleneer interessante, idet flere nu får foretaget CIoperation.8. Social statusHele landetSocial status 18-39 år 40-64 år 65-79 år 80+ år AntalBeskæftigelse på almindelige vilkår 5 2 0 0 7Dagpenge ved sygdom 1 0 0 0 1Fleksjob 2 3 0 0 5Folkepension 0 0 113 443 556Foreningsarbejde, fx FDDB konsulent 0 4 0 0 4Forrevalidering 1 0 0 0 1Førtidspension uden beskæftigelse 17 57 6 0 80Førtidspension med ansættelse m/løntilskud § 51 1 4 0 0 5Førtidspension med beskyttet beskæftigelse § 87 4 9 1 0 14Kontanthjælpsmodtager 3 0 0 0 3Ledighedsydelse 2 1 0 0 3Skoleelev 3 0 0 0 3Hjælp til uddannelse/revalidering efter aktivloven 1 1 0 0 2Andet 3 3 0 0 6Ved ikke 5 5 2 0 12I alt 48 89 122 443 702Hovedparten af borgere med døvblindhed er folkepensionister, nemlig 556 ud af de 702, som konsulenterne har været ikontakt med i 2009. 99 personer er førtidspensionister, heraf er 19 i skånejob eller i beskyttet beskæftigelse.


Døvblindekonsulenterne9. Antal betalingsaftaler med kommuner i forbindelse med kontaktpersonordningRegion Primo 2009 Ophørte Nye Ultimo Tegnsprog TalebrugereHovedstaden 94 19 13 88 15 73Sjælland 34 6 6 34 1 33Syddanmark 94 12 20 102 31 71Midtjylland 38 3 17 52 10 42Nordjylland 20 2 3 21 4 17I alt 280 42 59 297 61 23615I starten af 2009 var der 280 borgere med døvblindhed, der havde en kontaktpersonordning. Dette tal var ved udgangenaf 2009 steget til 297. I samtlige disse tilfælde har kommunen indgået kontrakt med Center for Døve om konsulentbistandog supervision til kontaktpersonerne.10. Førstegangsbesøg i løbet af 2009 og henvisende instansRegionHenvist fra syns- oghøre rådgiv ninger/kommunikationscentreHenvist fra kommunal medarbejder(fx hjemmehjælpen, hjemmesygeplejen,forebyggende medarbejdereller sagsbehandler)Fra læge- eller sygehusregi (fx egenlæge, speciallæge, audiologiskafdeling eller synsafdelingHenvist fra pårørendeHenvist fra brugerorganisationerne(fx FDDB eller Dansk Blindesamfund)Henvist fra andreI altHovedstaden 15 28 1 1 5 6 56Sjælland 3 43 1 0 2 3 52Syddanmark 12 13 1 0 5 3 34Midtjylland 4 30 0 2 3 1 40Nordjylland 5 28 3 1 2 0 39I alt 39 142 6 4 17 13 221Der har i 2009 været aflagt besøg hos i alt 221 nyhenviste borgere, en markant stigning i forhold til året før, hvor antalletvar 162. De fleste henvisninger er fra kommunale medarbejdere samt fra syns- og hørerådgivningerne.


generelt om DøvblindekonsulenterneDøvekonsulenterne16Døvekonsulenterne rådgiver bl.a. om mulighederne i forbindelse med uddannelse og arbejde.Konsulentordningen for døveog svært hørehæmmedeKonsulentordningen for døve og sværthørehæmmede har eksisteret som etlandsdækkende, gratis rådgivningstilbudtil borgere og til offentlige myndighedersiden 1939. I forbindelse medServicelovens indførelse blev ordningeni 1998 flyttet fra Socialministeriet til denlandsdækkende, selvejende institution,Center for Døve, som nu har overenskomstmed Gladsaxe kommune.Fra 2007, i forbindelse med kommunalreformen,blev det besluttet at videreførekonsulentordningen som et samlettilbud under Center for Døve.Om konsekvenserne af døvhedMan regner med, at der i Danmark erca. 4000 voksne døve, som benytter sigaf tegnsprog. Det drejer sig om mennesker,som er født med en alvorlighørenedsættelse, eller har fået denneså tidligt i barndommen, at de ikke harnået at udvikle et talesprog eller harfået en auditiv referenceramme.Døvhed er en kompliceret funktionsnedsættelse,som udover at givekommunikationsproblemer også kanbetyde, at borgeren har et videnshandicap.Det er svært for døve at tilegnesig informationer og dermed få densamme viden som andre mennesker isamfundet.For døve, som er opvokset med tegnsprog,er tegnsprog at betragte somderes modersmål, mens dansk er atbetragte som første fremmedsprog.Mange med et svært høretab – herunderCI-opererede – har samme behov forspecialrådgivning som døve borgere, ogmange har behov for tegnstøttet ellersærligt hensyntagende kommunikation.I dag får de fleste døve børn foretageten CI-operation (cochlear implant, somer et avanceret elektronisk høreapparat).Det betyder, at mange kommertil at kunne klare sig med det danskesprog og kan integreres i normalskolerne.Denne operation skal foretagesmeget tidligt i barndommen for at givedet optimale udbytte. Dette betyder, atbrugergruppen vil ændre sig på sigt.


DøvEkonsulenterne18Mange døve borgere kontakter deres døvekonsulent, hvis de mister deres arbejde.Når arbejdsløshedenrammer døve borgereMange mennesker bliver i disse år arbejdsløse. Ledigheden rammerbredt og gør sig gældende for alle grupper, såvel faglærte somufaglærte, ressourcestærke som ressourcesvage og såvel hørendesom døve. Jobcentre og a-kasser stiller krav om, at den enkelte skalopfylde bestemte kriterier i forhold til at være aktivt jobsøgende ogdermed yde en indsats for hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.Nogle døve har igennem en årrække fungeret på arbejdsmarkedet,men oplever de krav, der bliver stillet til dem som ledige, somværende uigennemskuelige. De er derfor enten ikke i stand til eller harvanskeligt ved at honorere kravene.Af døvekonsulent Annette Winther TroelsenArbejdsmarkedets rummelighedDer har gennem årene været fokus pådet rummelige arbejdsmarked, og mangehar på den baggrund opnået beskæftigelse.Arbejdspladsernes sociale ansvarhar i kombination med kompensationsmulighedernebevirket, at nogle døveuden uddannelse har været beskæftigeti mange år på samme arbejdsplads medarbejdsopgaver, som har matchet vedkommendesressourcer. Nogle døve harværet ansat i flexjob eller job med løntilskud,og nogle har været ordinært ansat,heraf har nogle varetaget særlige funktioner.Også sidstnævnte har indbetalt tila-kasse på lige fod med deres kolleger.Når virksomhederne oplever økonomisknedgang og har behov for at afskedigemedarbejdere, har de brug for at fastholdede bedste og mest fleksible medarbejdere,og det kan derfor være vanskeligtat opretholde det sociale ansvar.Krav til ledigeI forbindelse med ledighed bliver tidligereordinært ansatte døve behandletpå lige fod med andre dagpengeberettigede.Nogle døve har vanskeligt vedat læse og skrive dansk, fordi tegnsproger deres primære sprog samtidig med,at det for nogle kan være vanskeligt atoverskue de systemer, som de skal relateresig til. Det betyder, at nogle døve,som har fungeret i deres arbejdsfunk-


Døvekonsulenternetion, pludselig oplever at blive en del afet system, som de ikke forstår, og somstiller krav, de ikke kan honorere.Epinions undersøgelse viste i 2005, at 60% af arbejdsløse døve savnede hjælp tiljobsøgning. Dansk er for døve det førstefremmedsprog. Tegnsprog har sin egengrammatik, hvilket betyder, at det atlæse breve fra offentlige instanser kanvære meget vanskeligt og for nogle ikkemuligt. At skrive en jobansøgning kanligeledes for nogle være en meget vanskeligeller umulig opgave, som kræverhjælp eller deltagelse i kursusforløb, hvorder bliver tilbudt hjælp.Kommunikation og interaktioner sværtNogle døve oplever gang på gang atblive indkaldt til opfølgende samtaler ia-kassen og på jobcenteret, uden at derer bestilt tegnsprogstolk. Andre modtagerbrev fra jobcenteret med ønske om,at de kontakter jobcenteret telefoniskpå et bestemt tidspunkt og med trusselom, at deres dagpengeret vil bortfalde,hvis de ikke ringer. Disse situationerer for mange meget frustrerende, fordide kan have svært ved at læse / forståbudskabet i brevet. De har svært ved atoverskue, hvordan de skal give beskedom, at de ikke er i stand til at foretagedet ønskede telefonopkald, eller at der erbehov for tegnsprogstolk ved møder.Når man er døv, har man ikke mulighedfor på lige fod med hørende at kontaktepotentielle arbejdspladser pr. telefon, ogman har ikke mulighed for via hørelsenat opfange andres kommunikation omeksempelvis ledige stillinger osv. Detkræver derfor en aktivt opsøgende indsatsaf døve mennesker for at holde sigorienteret om udviklingen og mulighederi det omgivende samfund.At blive ledig kan for nogle menneskermed høretab medføre, at de oplever atvære handicappede i situationen, fordider stilles krav, som de ikke kan honorereog som ikke kompenseres i situationen.Konsekvensen af dette er i værstetilfælde, at de mister deres forsørgelse,fordi a-kassen vurderer, at de ikke står tilrådighed for ordinært arbejde.Muligheder for kompensationMange døve kontakter deres døvekonsulent,når de bliver fyret, og når de er ikontakt med jobcentre og a-kasser. Nårdøvekonsulenten bliver involveret, harvedkommende mulighed for at gøreopmærksom på behovet for tegnsprogstolkningved møder. Desuden kan døvekonsulentenløbende bidrage med informationom kompensationsmulig hedersamt give råd og vejledning omkringsærlige forhold og tilbud gældende fordøve. Døvekonsulenterne har ofte envæsentlig rolle i forhold til at anbefale ogeventuelt koordinere rundbordssamtaler,hvor både a-kasser og jobcentre deltager.Formålet er at fremme samarbejdetog tilrettelægge en sammenhængendeindsats, som integrerer mulighederne forkompensation.I henhold til eksisterende lovgivning harjobcentrene mulighed for at kompenserefor handicap i forbindelse med arbejdeved:n Personlig assistance – arbejdsmæssigtn Personlig assistance under efter- ogvidereuddannelsen Arbejdspladsindretning – bevilling afhjælpemidler/arbejdsredskabern Isbryderordningen (job med løntilskudfor nyuddannede med et handicap)n FortrinsadgangDesuden åbner Lov om aktiv beskæftigelsesindsatsmulighed for at brugementorordningen til jobsøgning i forbindelsemed vejledning og opkvalificering.Samarbejde ønskesDøvekonsulenterne oplever, at det eraf stor betydning, at de involveredeinstanser samarbejder løbende i forholdtil at yde støtte omkring jobsøgningenog tilbagevenden til arbejdsmarkedet.Det er besluttet at a-kasserne fra den5. oktober 2009, som en del af deresbeskæftigelsesindsats, skal gennemføresamtaler med sygemeldte ledige. Tankenbag dette er ikke, at a-kasserne skalovertage kommunale jobcentres socialeansvar. Hensigten er, at sygesamtalernegiver mulighed for at bygge bro mellembeskæftigelsesindsatsen og den socialeindsats ved et konkret samspil medjobcentrene. Det kunne være ønskeligt,at dette samarbejde kunne åbne mulighedfor et større samarbejde i flere sagermellem jobcentre og a-kasser.FaktaDøvekonsulenterne oplever, atmange døve bliver afskediget, ogat konsekvenserne af at blive ledigekan være meget forskellige. Konsekvenserneafhænger af den enkelteskompetencer og ressourcer. Desudenafhænger det af, hvorvidt eksisterendekompensationsmulighederbliver anvendt, og hvorvidt kommunerog fagforeninger samarbejder.I situationer, hvor der kompenseresfor funktionsnedsættelsen, oplevermennesker med høretab ikke at værehandicappede. Hvis der derimod ikkekompenseres i situationen, får de enfølelse af at være handicappet.19


DøvEkonsulenterne20På møderne opbygges en tillid der betyder, at personlige emner kan tages op.Studienetværk fordøve og høre hæmmedei JyllandFlere undersøgelser viser, at overraskende mange studerende føler sigensomme på deres studier. Studenterpræster, Studenterrådgivningenog andre professionelle oplever, at mange henvender sig med netopdenne problematik. Vedvarende ensomhed kan føre til lavt selvværd,nedtrykthed og depression 1 . Enhver kan forestille sig, at dette også mågøre sig gældende, om end i endnu højere grad, når man er døv studerende.Døve studerende oplever i høj grad en kommunikationsbarrieremed deres hørende medstuderende. Mange oplever, at deres medstuderendei den første måned eller to er interesseret i at tale med demog synes, det er sjovt at lære sig nogle tegn på tegnsprog. Desværre ertendensen, at denne interesse forsvinder og den døve studerende ofteoverlades til sit eget selskab.Af døvekonsulent Liv PedersenDet kan være vanskeligt at forestille sig,hvordan det må være at være døv studerendei et hørende studiemiljø. Vanskeligtat forestille sig, hvilke problemer det ipraksis kan medføre. Døve studerendeoplever det særdeles vanskeligt at deltageaktivt i undervisningen, da tegnsprogstolken,af naturlige årsager, altid er lidtbagefter det talte sprog. Døve studerendeoplever at sidde alene i pauserne, hvilketafskærer dem fra at deltage i både socialesamtaler og uformelle faglige diskussioner.Flere undlader at deltage i gruppearbejdepå grund af gruppearbejdetsarbejdsform. De livlige diskussioner kanvære vanskelige at tolke, og det er ikkealtid muligt at afholde spontane gruppemøder,da den døve skal bestille tegnsprogstolki god tid. Dette medfører bådeen faglig og social isolation.Man kan spørge sig selv om diversehjælpemidler, tegnsprogstolk mv. ikkekan afhjælpe denne ensomhedsproblematik.Masterprojektet ”Når man ikkekan høre – kan man så heller ikke høretil?” 2 viser, at dette langt fra er nok, og atdet på ingen måde erstatter den manglendeinteraktion mellem de døve studerendeog deres hørende medstuderende.Denne oplevelse, af ikke at blive valgt tileller måske slet og ret være usynlig, kræveren ualmindelig psykisk robusthed.En robusthed som kan være vanskelig at


FaktaDøvekonsulenterneCitat fra en deltager inetværksgruppen:”For mig er studienetværk et dejligttilbud til os unge mennesker. Det er,fordi det kan være svært at snakkemed andre døve om studiet – ikkefordi det er svært at snakke med deandre døve generelt. Det er meredet, fordi når man (døve) så møderhinanden, så er det mere social snak,der interesserer os. Det er fordi vi(døve) lever ”alene” i et hørendestudiemiljø. Studienetværk er etgodt sted til udveksling af tips ogråd med hensyn til studieteknik,studievalg, og hvad man ellers kanfinde på at snakke om i forbindelsemed studiet. Det er også dejligt, atstudienetværk tager de forskelligeemner op til diskussion – og det påtegnsprog!”fastholde, når man fx ser på Studenterrådgivningensbeskrivelse af, hvad vedvarendeensomhed kan medføre.Tanker og ideer bag etablering af enstudienetværksgruppeSom døvekonsulent med ovenstående videnbesluttede jeg mig for at tage initiativtil at starte en netværksgruppe for ungedøve studerende. Formålet var at skabe etrum, hvor de unge kunne kommunikerefrit på deres eget sprog, og hvor de kunnesparre med hinanden. Dels fagligt, ogdels bruge hinanden som ressourcepersoneri nogle af de svære situationer, dehver især måtte opleve at stå i. Ydermerevar tanken, at der skulle være fagligeinput af relevans for enhver studerende.Min forventning var ikke, at gruppen skullefjerne den ensomhedsfølelse, som mangehar, men ønsket var, at den skulle væreventil for de unge og give dem oplevelsenaf ikke at være alene med ensomhedsfølelsen.For at det kunne lykkes skulle netværksmøderneafholdes i nogle lokaler, der vartrygge for de studerende. Heldigvis varGloben Ungdom 3 med på ideen og harstillet deres lokaler til rådighed.Jeg var meget i tvivl om, hvor mange derville komme. Derfor besluttede jeg migfor, at netværket i første omgang skullevære for studeren de både på ungdomsuddannelserog videregående uddannelser.Hvis gruppen skulle vise sig at blivefor stor, kunne den deles i to.Mine tanker var, at de unge så vidt muligtskulle deltage i planlægningen. Minegen rolle i gruppen ville afhænge afgruppens størrelse. En stor gruppe villegive mig en koordinerende rolle, en mindregruppe ville danne basis for socialtgruppearbejde.Kontakt til de ungeNæste udfordring var at få kontakt til deunge. Mange af de døve studerende erikke i kontakt med døvekonsulenterne.Jeg havde derfor ikke deres adresser.Danske Døves Landsforbund (DDL) hjalpmed at etablere en kontakt til en studerendei Jylland. Denne kontaktede destuderende, han havde kendskab til, ogGloben Ungdom lagde indbydelsen tildet første møde på deres hjemmeside.Ydermere kontaktede jeg de forskelligetolkefirmaer i Århus, og alle hjalp med athænge et opslag op. Et firma sendte indbydelsenpå mail til alle de studerende,de havde kontakt med.Det første netværksmøde21 studerende – fra Aalborg, Horsens,Herning og Århus – tilmeldte sig detførste møde. Studerende både fra ungdomsuddannelserog videregåendeuddannelser, samt unge der forventer atpåbegynde uddannelse.Efter aftale havde DDU sendt 2 repræsentanter,der begge har erfaring med enlignende netværksgruppe i København.I løbet af aftenen blev der diskuteret flereemner, og flere kom med ønsker til foredragog oplæg. Der var flere, der alleredeved dette første møde ønskede, at derblev taget kontakt til foredragsholdere,der kunne fortælle om ensomhed, stresshåndteringmv. Andre ytrede behov formere generelle – om end døve specifikkeemner.Gruppen blev enstemmigt enige om,at de gerne ville fortsætte sammen allesammen – også selvom det var en storgruppe. Der blev dannet en styregruppe,der havde til ansvar at oprette en gruppepå Facebook samt løbende at administrereden. Det blev aftalt, at alle fremtidigemøder ville blive annonceret viadenne gruppe.Gruppen ønsker at mødes 1 gang ommåneden, hvilket bekræfter mig i, at deunge døve studerende har et behov forat mødes.FremtidenIndtil videre har gruppen været samlet 4gange. Alle gange har der været mellem15 og 22 tilmeldinger, og min oplevelseer, at de alle ser frem til det månedligemøde. Der har været rigtig gode diskussioner,og alle er meget ivrige efter at fortælleom deres oplevelser – hvordan dehar tacklet den første dag på studiet mv.Min oplevelse af gruppen er, at den påmange måder er uhomogen. Flere giverudtryk for, at de udelukkende kommerfor det sociale samvær – hvilket absolutogså er en væsentlig faktor for disseunge, der har brugt en hel dag på studietofte uden andre at kommunikere medend deres tegnsprogstolk. Andre har etstørre behov for at få diskuteret merefaglige emner, herunder også de merepersonlige spørgsmål som ensomhed ogstresshåndtering.Flere er efterhånden ved at have dentillid til mig, som er nødvendig for, atvi kan tale om mere personlige emnersåsom ensomhed og stresshåndtering.Jeg oplever, at de på nuværende tidspunktkommer hen til mig én og én. Jeganerkender dem og deres følelse af, atdet kan være umådeligt vanskeligt atgennemføre studiet samt fortæller dem,at det ikke er psykisk sundt at gå alenerundt med sådanne følelser. Jeg tror på,at studienetværksgruppen inden for detnæste år vil have en undergruppe af deunge døve, der har et behov for dyberesnakke om det at være døv studerende iet hørende studiemiljø.Facebookgruppe: Studienetværk fordøve og hørehæmmede i JyllandE-mail: stu.net.dove.jyl@gmail.com211. Studenterrådgivningen: www.studraadgiv.dk/Default.aspx?ID=412. Master i socialpædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet af Hanne Rasmussen og Mona Kjærskov Jensen.3. Ungdomsklub for døve i Århus


StatistikDøvekonsulentordningenDøvEkonsulenterne221. Antal døve brugere kendt afkonsulenterneRegionerAntalHovedstaden 979Sjælland 314Syddanmark 751Midtjylland 516Nordjylland 267I alt 28272. Antal døve brugere som konsulenterne harværet i kontakt med i 2009RegionerAntalHovedstaden 404Sjælland 127Syddanmark 378Midtjylland 191Nordjylland 147I alt 1247Konsulenterne havde ved udgangen af 2009kendskab til i alt 2827 døve.Konsulenterne har haft kontakt med 1247 ud af2827 registrerede døve borgere, dvs. i alt 44 %.3. Antal døve brugere i perioden 2002 til 2009Årstal Hele Landet København Odense Fredericia Århus AalborgAntal % Antal % Antal % Antal % Antal %2002 1268 506 40 162 13 287 23 128 10 185 152003 1267 548 43 161 13 252 20 138 11 168 132004 1275 543 43 156 12 253 20 157 12 166 132005 1317 544 41 130 10 264 20 199 15 180 142006 1327 564 43 152 11 260 20 180 14 171 132007 1288 549 43 158 12 240 19 178 14 163 132008 1176 498 42 157 14 228 19 159 14 134 112009 1247 538 43 152 12 243 20 152 12 162 13Ovenstående tabel viser antallet af døve brugere i perioden 2002 til 2009. I forhold til 2008 havde konsulenterne for døve i2009 kontakt med 71 flere døve borgere.


Døvekonsulenterne4. Antal kontakter i 2009Hele landet Under 18 18-39 år 40-64 år 65+år I alt1-3 kontakt 29 226 231 173 6594-10 kontakter 7 148 137 55 347Over 10 1 109 111 20 241I alt 37 483 479 248 124723Tabellen viser, hvor mange gange de døve borgere har haft kontakt med konsulenterne i løbet af 2009. 659 eller 53 % afbrugerne har haft kontakt med konsulenterne mellem 1 og 3 gange, mens 241 eller 19 % af brugerne har haft mere end10 kontakter.5. Antal døve brugere med anden etnisk baggrundRegionerAntalHovedstaden 70Sjælland 14Syddanmark 30Midtjylland 21Nordjylland 16I alt 151Blandt de 1247 borgere, som konsulenternehavde kontakt med i 2009, var 151 døveborgere af anden etnisk baggrund.6. Antal døve brugere med CI i 2009RegionerAntalHovedstaden 8Sjælland 4Syddanmark 18Midtjylland 13Nordjylland 8I alt 51Som noget nyt har vi for 2009 opgjort antalletaf døve borgere, som vi er bekendt med, derhar CI. Flere får nu foretaget CI-operation.


DøvEkonsulenterne7. Social status24Social statusHele landetUnder 18 år 18-39 år 40-64 år 65+år Antal %Beskæftigelse på alm. vilkår 1 93 113 3 210 16,8Dagpenge ved barsel 0 6 3 0 9 0,7Dagpenge ved arbejdsløshed 0 24 33 0 57 4,6Dagpenge ved sygdom 0 7 13 0 20 1,6Efterlønsmodtager 0 0 32 9 41 3,3Fleksjob 0 22 54 0 76 6,1Folkepension 0 0 2 227 229 18,4Forrevalidering 0 12 0 0 12 1,0Forsørget af ægtefælle 0 6 4 0 10 0,8Førtidspension uden beskæftigelse 0 41 116 4 161 12,9Førtidspension med ansættelse m/løntilskud § 51 0 2 12 1 15 1,2Førtidspension med beskyt. beskæftigelse § 87 0 7 15 0 22 1,8Kontanthjælpsmodtager 0 105 37 0 142 11,4Ledighedsydelse 0 9 14 0 23 1,8Skoleelev 30 30 0 0 60 4,8SU 0 42 1 0 43 3,4SU og handicaptillæg 0 9 0 0 9 0,7SU og revalidering 0 10 0 0 10 0,8Hjælp til udd/revalidering efter aktivloven 0 16 2 0 18 1,4Andet 4 11 4 1 20 1,6Ved ikke 2 31 24 3 60 4,8I alt 37 483 479 248 1247 100Tabellen viser de døve borgeres sociale status pr. 31.12.2009. Sammenlagt er der 222, som får arbejdsløshedsdagpenge,kontanthjælp eller ledighedsydelse, svarende til 17,8 %. Der kan desuden i ”ved ikke” gruppen gemme sig et antalarbejdsløse. Til sammenligning var der 14,5 % som var arbejdsløse pr. 31.12.2008. Stigningen i antal arbejdsløse afspejlerden generelle økonomiske nedgang i Danmark.


Døvekonsulenterne8. Oversigt over døve under uddannelse pr. 31.12.2009Uddannelsestyper i henhold til København Odense Fredericia Århus Aalborg I altundervisningsministeriet:Grundskoleniveau mv. 22 9 14 6 8 59Individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb 0 0 0 0 1 1Gymnasiale uddannelser 19 0 1 4 0 24Erhvervsuddannelse (EUD) mv. 21 1 7 10 0 39Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) 2 1 0 4 0 7Erhvervsakademiuddannelser 0 1 2 1 0 4Videregående voksenuddannelser (VVU) 0 0 1 0 0 1Professionsbacheloruddannelser 5 2 1 5 0 13Universitetsuddannelser 4 0 1 1 0 6Masteruddannelser 1 0 0 0 0 1Kunstneriske uddannelser 1 0 0 0 0 1Andre uddannelser 2 0 0 11 1 14I alt 77 14 27 42 10 17025


generelt om familiekonsulenterne26Familiekonsulenternes tilbud retter sig mod familier, hvor fællessproget er tegnsprogOm familiekonsulentordningenFamiliekonsulentordningen har eksisteretunder Center for Døve siden 1992.Den blev oprettet på opfordring frakommuner, som selv havde svært vedat yde støtte til familier, hvor fællessprogeter tegnsprog.Der har desuden været et tiltagendebehov for et tilbud om støtte i hjemmettil en gruppe af døve med særlige pædagogiskebehov samt til enkelte ungedøve i forbindelse med udskrivningfra Nyborgskolen. Ordningen er derforetableret som et tilbud til både familier,som har et familiemedlem med et høretabog til enlige med særlige behov forpædagogisk støtte.Familiekonsulenternes arbejde er karakteriseretved en langt mere omfattendeog intensiv indsats end den generellerådgivning, som tilbydes af døvekonsulenterneog forældrevejlederne.Rådgivningen foregår primært i dedøve familiers hjem.Om familierneDer er tale om familier, hvor den eneeller begge forældre er døve eller sværthørehæmmede og derfor benyttertegnsprog eller tegnstøttet kommunikation.De fleste døve familier harhørende børn, og familien anvenderderfor to sprog – dansk og tegnsprog.Tilbuddet om familiekonsulentbistandhenvender sig til familier, der på grundaf særlige behov har brug for en intensivstøtte i en periode.Familiekonsulenterne yder også rådgivningtil hørende familier, som har børnmed alvorlige hørenedsættelser.


generelt om familiekonsulenterneLovgrundlag for familiekonsulentordningenAnsvaret for at yde intensiv støtte til familier med børn liggerhos handlekommunen og præciseres i Servicelovens kapitel11. Foranstaltningerne, som kan iværksættes, er beskrevet ilovens § 50 (børneundersøgelse), § 52 (bl.a. konsulentbistand,støtte i hjemmet og familiebehandling) og § 54 (støttepersontil forældre, hvis barn er anbragt udenfor hjemmet).Målgrupper for konsulentordningenn Døve eller svært hørehæmmede forældre med hørende børnn Hørende forældre med børn som har en alvorlig hørenedsættelsen Døve forældre med børn som også har en alvorlig hørenedsættelsen Døve eller svært hørehæmmede unge og voksne, som harsærlige pædagogiske behovn Professionelle med kontakt til ovennævnte målgrupperCenter for Døves familiekonsulenter behersker tegnsprog påhøjt niveau. De har desuden viden om døvhed og hørenedsættelser,døves kultur og familier, hvor der anvendes bådetegnsprog og dansk talesprog.Familiekonsulenternes indsats sker altid i respekt for og isamråd med den døve familie og i overensstemmelse medfamiliens ønske om forandring.Konsulenternes arbejdsopgavern Intensiv støtte i hjemmet til familier med behov fortegnsprog eller tegnstøttet kommunikationn Udredning og pædagogiske observationer efter særligaftale med handlekommunenn Rådgivning og vejledning til familiens netværk, herunderdaginstitutioner, skoler og sagsbehandlere i samarbejdemed familienn Støtte i hjemmet til familier som har anbragte børnn Støttende og/eller overvåget samvær, hvor der er behov forkommunikation på tegnsprogn Støtte i hjemmet til enlige døve eller familier uden børn,som har et særligt behov for støtte, fx unge der skal etableresi egen bolig efter endt skolegangn Terapeutiske samtaleforløb efter særlig aftale med kommunalemyndigheder og familienn Supervision til andre professionelle som er i kontakt medfamilier, hvor en eller flere har en alvorlig hørenedsættelsen Oprettelse og ledelse af netværksgrupper for døve familiereller deres pårørendeVisitation og finansieringFamiliekonsulentordningen er baseret på indtægtsdækketvirksomhed med betaling fra familiens bopælskommune.Familiekonsulenterne går først ind i en sag, når kommunenhar givet tilsagn om betaling, og der er oprettet en kontraktmellem kommunen og Center for Døve med præcisering afarbejdspunkter, indsatsens omfang og længde. Disse aftalerforetages oftest af den døvekonsulent, som kender familien.Prisen for indsatsen aftales individuelt og afhænger bl.a. afkommunens ønske om besøgsfrekvens, besøgenes længde,kørselsafstand fra Center for Døves kontor og behov for samarbejdeog mødedeltagelse.Hvor findes familiekonsulenterneCenter for Døve har ansat 9 familiekonsulenter, som er placeretved de regionale kontorer i Aalborg, Århus, Fredericia,Odense og København.LedelseHelle Brøgger, chef for konsulentområdetHelle Diness, afdelingsleder i AalborgGitte Steinmetz, afdelingsleder i Fredericia og koordinatorfor familiekonsulenterneElse Marie Jensen, afdelingsleder i ÅrhusThorbjørn Madsen, afdelingsleder i OdenseGrete Jensen, afdelingsleder i København27


Familiekonsulenterne28Der anvendes ofte videooptagelser, når familiekonsulenten arbejder med familier med børn.Fortællinger derskaber forandringI arbejdet med familierne har familiekonsulenterne opmærksomhedenrettet mod den unikke familie og familiemedlemmerne. I familier meddøve forældre og hørende børn er det et vilkår, at der er to sprog ogto kulturer. Det er forskelligt, hvordan familien kommer vilkårene imøde, hvad der bliver det fælles sprog, og hvordan kommunikationeni familien udvikler sig mellem familiemedlemmerne. Mange afbarnets professionelle og private netværk kan være tilbøjelige til athave fokus rettet mod det særlige ved tegnsproget eller kulturen, såbarnets og familiens historier forsvinder eller glider i baggrunden.Familiekonsulenterne forsøger på forskellige måder at bringebørnenes stemmer frem i familien. I denne artikel vil jeg give etbillede af, hvordan familiearbejdet kan se ud i et systemisk narrativtperspektiv, idet jeg refererer til samtaler fra en familie med en 6-årigpige og hendes mor. Jeg er interesseret i barnets stemme, oplevelser ihverdagen og håb for fremtiden, og ønsker at barnets stemme bliverhørt også af familien.Af familiekonsulent Charlotte Rørby HansenBørnesamtaler med familiefokusI samtalerne med børnene lytter forældreneog er vidner til deres børns fortællinger.Det er børnenes perspektiv, der erfokus for samtalen, og jeg spørger efternuancer og detaljer i barnets hverdagsliv.Det er vigtigt, at forældre og eventueltsøskende er med i samtalerne, da forældreneer de primære omsorgspersonerfor barnet. Når familien er samlet, kanfortællingerne i samtalen bygge bromellem på den ene side barnets levedeliv og på den anden side familiens levedeliv. I samtalerne kommer barnetsmestringsstrategier ofte frem sammenmed strategier for, hvordan forældrenekan hjælpe barnet. På denne måde erbarnets fortælling ikke kun en lille forandringi samtalen, men i stedet bærerfamilien de nye fortællinger med sigefter samtalen.Mit udgangspunkt er, at barnet er medskaberaf sit eget liv, og at barnets livudvikler sig i relationer og fællesskabermed andre. Børnesamtalen med forældrenesom bevidnere understreger denvigtige relation for barnet.I samtalerne har jeg spurgt, hvilket sprogbarnet ønsker at bruge og aftalt medforældrene, hvordan jeg vil formidlesamtalen til dem undervejs. Ofte vælgerbørnene at kommunikere på dansk, dade taler med en anden hørende. Jeg tol-


familiekonsulenterneker børnenes fortællinger til tegnsprogundervejs. Det er min erfaring, at børnene,særligt de større børn, supplerermed kommentarer direkte på tegnsprogtil forældrene. Det er ofte en berigendeudveksling, som samtidig kræver, at jegstyrer samtalen og fastholder fokus påbarnets perspektiv.Barnets erfaringer og veje tiludviklingEn mor ønsker, at jeg skal tale medhendes datter på 6 år. Lærerne og aflastningsfamilienfortæller, at de oplever,pigen er trist, og hjemme gemmer hunsig under dynen og vil ikke fortælle mor,hvad der er galt. Jeg tager min lille kollegamed, som er en bamse, ”Pelle”. Jegpræsenterer pigen for Pelle og fortæller,at Pelle har det lidt svært for tiden, ogat jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre for athjælpe Pelle. Jeg har meget travlt for tiden,så jeg har ikke mulighed for at passePelle de næste uger, så jeg ved ikke, hvadjeg skal gøre. Pigen tager imod min historieog tilbyder at passe Pelle for mig.Vi aftaler, at hun er opmærksom på, hvadhun synes, der virker, hvis Pelle blivertrist eller gemmer sig væk, sådan at jegkan høre om det, når vi ses igen.Da jeg kommer igen to uger efter, erpigen klar med Pelle. Jeg har medbragtet videokamera, det har jeg ofte, og deter kendt for familien. Moderen filmersamtalen med datteren. Forinden har jegforklaret moderen, at jeg efterfølgendevil stille hende nogle spørgsmål i forholdtil samtalen og beder hende væreopmærksom på de ord, pigen bruger.I samtalen forklarer pigen, at når Pellegemmer sig væk, vil hun (det er nemligen pige) gerne være med. Jeg spørger,hvad der er godt at gøre med Pelle? Mankan tage hende op på skødet. Pigen viserdet, idet hun tager Pelle op og aer denpå hovedet. Jeg kigger på mor, og vi fårøjenkontakt. Jeg håber, hun vil gribepigens fortælling og vil tale med hendeom det, når vi får mulighed for det. Pigenfortæller detaljeret om, hvordan Pelle vilholde af at lege, sidde sammen, grineog lave sjove ting. Jeg spørger pigen,hvad der er vigtigst, at vi taler om – detFaktaMichael White er grundlæggeren af den narrative metode inden for terapi ogsocialt arbejde. (Der findes utallige historier, et menneske kan fortælle om sit liv.Vi har en tendens til at blive den historie, vi fortæller.) Det er den narrative samtalesopgave at bidrage til at gøre oversete erfaringer mere tilgængelige, så manherigennem kan blive forbundet med dem. Michael White skriver i sin indledningtil Kort over narrative landskaber (2008) om den narrative samtales fokus, ” (…)hvor mennesket pludselig bliver interesseret i nye forståelser af begivenheder ideres liv, nysgerrige efter at vide mere om oversete aspekter af deres liv, fascineredeaf negligerede områder af deres identitet – og somme tider ganske benovedeover deres egen respons på deres livs problemer.”er legen, og jeg følger pigen i fortællingerneom legen. Hun fortæller, at hunhar mange venner i skolen, men de bliversure på hende, når hun bestemmer.Hun er i gang med at øve sig i, at alle kanbestemme lidt, når de leger. Jeg spørger,hvordan mor kan hjælpe pigen, og hunsvarer, at det kan mor ved at lade hendebestemme lidt.Betydningen af bevidningenPigen og mor bytter plads, så pigen siddermed videoen, og jeg taler med mor omsamtalen. Mor er imponeret over alt det,pigen har fortalt. Hun har særligt hæftetsig ved datterens fortælling om, hvordanman er venner, og at datteren øver sig iat være sammen med andre. Mor fortæller,at hun er stolt af sin datter, og at detgør hende glad, at pigen har venner og ersammen med andre børn. Hun vil gernehjælpe pigen og lade hende bestemmelidt. Jeg spørger mor, om det mon betyder,at mor skal bestemme lidt mere,hvilket pigen bekræfter bag kameraet.Stemningen under bevidningen er varmog nærværende. Jeg har arbejdet på atlære denne del af den narrative tilgangog har undervejs i processen støttet migmeget til beskrivelserne af metoden.Når samtalen er i gang, oplever jeg, at viumiddelbart kommer til at tale om, hvadder er vigtigt for hinanden, og hvordanforældrene kan bakke op om børnenesønsker og mål. Jeg oplever, at det erværdifuldt for både barn og forældre athøre, hvad der er barnets perspektiv, ogdet skaber en oplevelse af fællesskabmellem dem. Et fællesskab, hvor familiensammen kan arbejde mod den udvikling,familien ønsker, og barnet har brug for.SupervisionVideo bliver ofte inddraget i mit arbejdemed familierne. Nogle gange ser visekvenser sammen efterfølgende, ogandre gange er det mit redskab somfamiliekonsulent til at lære nyt. Jeg harnu gjort den ene samtale klar til at tagemed til næste supervision sammen medmine kolleger.Da jeg sad med samtalen på computerenog reflekterede over processen, blev jegvarm om hjertet af den lille families tilkendegivelser.Jeg skrev et narrativt brevtil pigen, hvor jeg takkede hende for attage sig af Pelle og anerkendte hendefor ideerne til at inddrage Pelle. Desudenskrev jeg lidt om, hvordan jeg havdehørt hendes mor blive glad og stolt af sindatter, og til sidst hvad jeg havde hørt deøvede sig på.Jeg vil vise mine kolleger sekvenser frasamtalen, og ønsker, at min opmærksomhedbliver skærpet til fremtidigesamtaler til gavn for børnene og deresfamilier.29


Familiekonsulenterne30Relationen mellem terapeut og familie er meget væsentlig for udbyttet.En vifte af tilbudindenfor familieområdetFor en familiekonsulent ved Center forDøve er der mange faglige udfordringer.Omdrejningspunktet er selvfølgeligtegnsprog, som er en grundlæggendeforudsætning for at kunne kommunikeredirekte og flydende med familier, der hardøve medlemmer og har tegnsprog somfællessprog. Der er dog også en rækkeandre faglige forudsætninger for at kunneyde familien den optimale støtte og yderelevant konsulentbistand til de kommunalemyndigheder. Da det ikke altid er muligtat finde nye medarbejdere, som har allenødvendige faglige kvalifikationer, må vii Center for Døve hele tiden have fokus påefteruddannelse ved at iværksætte interneefteruddannelsesforløb, men også tilbydefamiliekonsulenterne at deltage i forskelligeeksterne kurser.Af afdelingsleder, familiekonsulent Gitte Steinmetz


familiekonsulenterne31Lidt historieFamiliekonsulentordningen startedeallerede i 1992 på opfordring fra flerekommuner, som havde vanskeligt ved atyde støtte i familier, hvor en eller beggeforældre var døve og fællessproget derfortegnsprog.Med tiden er efterspørgslen efter Centerfor Døves familiekonsulenter voksetkraftigt, og i dag er der på landsplanansat 9 konsulenter, som ikke alene yderstøtte til døve forældre med hørendebørn, men også til hørende familier meddøve børn. Alle konsulenter har en pædagogiskgrunduddannelse og mangeen længerevarende efteruddannelse.I 1998 fik Center for Døve og DanskeDøves Landsforbund projektmidler tilat oprette projekt ”Forældrevejledningtil Døve.” De 3 forældrevejledere, der eransat i projektet har til opgave at givegenerel rådgivning og vejledning til alledøve familier med børn, bl.a. i form afkursustilbud.Familiekonsulenterne derimod har tilopgave at give en mere intensiv rådgivningi hjemmet til familier med et særligtbehov for støtte – en opgave, som aftalesmed kommunen og betales af denneefter bestemmelserne i Servicelovensafsnit om børn og unge.Tegnsproget er et vigtigt elementMange af de familier, konsulenterne eri kontakt med, har alvorlige problemeri dagligdagen, som de har behov for atdrøfte. Derfor er kommunikationen selvfølgeligmeget central. Det er vigtigt, atfamiliekonsulenten både forstår og selvbliver forstået. Det er derfor essentielt, atfamiliekonsulentens tegnsprogsniveauer meget højt, og at hun besidder en storviden om døve generelt. Denne grundlæggendeviden er vigtig for at forstådøves daglige udfordringer, livsvilkår ogi mange tilfælde afgørende opvækstbetingelser.Center for Døve har en basisuddannelsei tegnsprog, som alle medarbejderekommer på, hvis de ikke har gode tegnsprogskundskaberved ansættelsen. Herundervises der, udover tegnsprog, også idøves historie og kultur.Ændrede brugergrupper skabernye behov for videnUdviklingen de seneste år, hvor døvebørn meget tidligt får en CI-operation(indopereret et cochlear implant), harskabt behov for mere viden om hørenedsættelser,om CI og om tekniskehjælpemidler. Dette er et generelt behovindenfor hele konsulentområdet, og derer derfor internt i Center for Døve igangsatet længerevarende kursusforløb medundervisning indenfor hele det audiologiskeområde, hvor også familiekonsulenternedeltager.Et komplekst samfund skaberkomplekse problemerUdviklingen indenfor døveområdet afspejlerudviklingen i samfundet generelt. Viser derfor den samme tendens, som manser indenfor det sociale område overalt,nemlig at de sociale problemer er blevettungere og problemstillingerne merekomplicerede. Endvidere er kravene til dokumentationog synliggørelse af indsatsenblevet skærpet betydeligt de seneste år.Udviklingen har betydet, at også defaglige krav til familiekonsulenterne ersteget markant igennem de år, ordningenhar eksisteret. Der er skabt en øgetbevidsthed om, at efteruddannelse er etMUST. Vi er i Center for Døve nødt til atfølge nøje med i, hvad der sker fagligt ilandet på familieområdet og give voreskonsulenter mulighed for at deltage i relevantekursustilbud for at vedligeholdeog videreudvikle de kvalifikationer, deallerede har.Diplomuddannelser ifamiliebehandling er måletMed de øgede faglige krav blev der fornogle år siden truffet beslutning om, atalle familiekonsulenter skal tilbydes ento-årig diplomuddannelse i den takt, detkan lade sig gøre.


Familiekonsulenterne32En af familiekonsulenternes kerneydelser er udredning og pædagogiske observationer efter aftale med handlekommunen.På nuværende tidspunkt har 5 ud af 9konsulenter en diplomuddannelse elleren efteruddannelse på tilsvarende niveau.For de øvrige 4 konsulenter, som alle erforholdsvis nyansatte, blev der i 2009iværksat en intern basisuddannelse,hvor de blev introduceret til grundlæggendeviden indenfor familiebehandling.Formålet var at give dem en fælles platformog en øget indsigt i elementerneindenfor familiearbejdet. Endvidere atbibringe dem en viden om deres rollesom familiebehandlere og give dem enintroduktion til forskellige metoder, somkan anvendes i de forskelligartede sager.Supervision er vigtigt for den fagligeudviklingFamiliekonsulenterne får supervision engang om måneden i gruppe. De kan desuden,hvis en situation har været særligbelastende eller vanskelig, tilbydes ekstraindividuel supervision.Der benyttes ekstern supervisor, som harkendskab til og erfaring med familiearbejde.Det forventes, at familiekonsulenternedeltager i supervisionen og prioritererdette højt.Supervisionen er en unik mulighed forat udvikle sig både fagligt og personligt,men også en mulighed for at få redskabertil at klare opgaverne i familierne ogfå nye vinkler på sagerne.NetværksmøderDa meget af familiekonsulenternes dagligdagbestår af alenearbejde, afholdesder netværksmøder for alle familiekonsulenteren gang om måneden. Herbliver der ydet kollegial supervisionog udvekslet erfaringer og gode ideer.Derudover fordeles de nye sager blandtkonsulenterne, hvor der tages hensyntil sagernes karakter og konsulenternesfaglige forudsætninger.Det er også på disse møder, at man fxdiskuterer metoder og drøfter fagligeudviklingsmuligheder inden for området.Metoder og forskningsresultaterDer har i årenes løb i faggruppen væretmange diskussioner om, hvilke metoderder er de mest velegnede, når det drejersig om familier, der benytter sig af visuelkommunikation.Generelt er der ikke forsket så meget i effektenaf familieterapi. Duncan og Millerfremhæver i deres bog, ”The Heart andSoul of Change” (2003), at det ikke bareer teknikken eller metoden, der virker ifamiliearbejde, men at relationen mellemterapeut og familie er væsentligere.Desuden er familiens ”levede liv” detallervigtigste. Hermed mener de, at familiernelever det meste af deres liv udenfor familiebehandlerens tilstedeværelse,og her påvirker livet på godt og ondt. Dehævder, at man skal forstå terapi sådan,at flere faktorer virker sammen.Mange af Center for Døves familiekonsulenterhar deltaget i systemiske efteruddannelsesforløb,hvilket naturligvishar præget diskussionerne. Mange har– hvis ikke arbejdet rent systemisk – så ihvert fald ladet flere elementer fra densystemiske metode indgå i arbejdet.Flere af de eksterne supervisorer, derhar været aftale med, har desuden haften systemisk baggrund, så ingen tvivlom, at arbejdet har været præget af densystemiske teori. Alligevel har vi ikkeudarbejdet retningslinjer for, at familiekonsulenterneskal benytte en bestemtmetode i deres arbejde, men prøver viaekstern og intern supervision at styrkeen struktureret indsats og en bevidsthedom familiekonsulentens rolle i samspilletmed familierne.


familiekonsulenterne33FaktaKontrakt mellem Kommunerne og Center for DøveKontrakter pr. kontor Familiekontrakter Hjemmevejlederkontrakter SL § 54 I altKøbenhavn 15 2 0 17Odense 5 13 2 20Fredericia 11 4 0 15Århus 12 2 0 14Aalborg 5 1 0 6I alt 48 22 2 72Familiekonsulentordningen er baseret på indtægtsdækket virksomhed, således at der indgås kontraktmellem handlekommunen og Center for Døve om indsatsen. I 2009 har Center for Døve haft kontraktmed kommunerne om i alt 72 sager, hvoraf de 48 er familiesager, mens 22 omhandler hjemmevejledning.Herudover er der sager med støtte til familier med anbragte børn jf. SL§54.


generelt om Forældrevejlederne34Om forældrevejledningenForældrevejledning til Døve er et landsdækkendeprojekt, som blev igangsati 1998 og udviklet i et samarbejdemellem Danske Døves Landsforbundog Center for Døve. Projektet har hidtilværet finansieret af SocialministerietsSatsreguleringspulje og er ind til videreforlænget frem til den 30. juni 2010. Projektetsomdrejningspunkt har fra startværet at kunne tilbyde døve forældremed hørende børn samme vilkår, somhørende forældre med døve børn har.Når et døvt forældrepar får et hørendebarn, er der mange spørgsmål, somnaturligt fylder hos forældrene. Hvordanstimulerer vi barnets talesprog oghørelse? Hvordan med det fælles sprogi familien? Hvordan skal vi tackle kommunikationenmed professionelle ogandre forældre i barnets institutioner?På samme vis har forældre med etdøvt barn mange spørgsmål og brugfor viden om, hvordan det er at vokseop som døv. Men i modsætning til detdøve forældrepar, som ikke får tilbudom forældrevejledning, får hørendeforældre med et døvt barn, tilbud fradet offentlige om forældrevejledning,tegnsprogskurser m.m. Et fælles vilkårfor begge familier er imidlertid, at barnetvokser op med to sprog; talesprogog tegnsprog.Døve forældre har, i modsætning tilhørende forældre, heller ikke sammemulighed for at tilegne sig informationerom børns opvækst og udviklinggennem fx radio og tv.Projektets formål er dels at tilbyde døveforældre information og vejledning,som skal bidrage til sikkerhed i rollensom forælder, dels at give professionellei kontakt med døve familier, informationsom kan styrke samarbejdet med deindividuelle døve familier. Vejledningenskal i særdeleshed bidrage til en øgetforståelse af de hørende børns situationsom tosprogede og tokulturelle.


generelt om forældrevejlederneMålgrupper for projektetForældrevejlederne yder vejledning til familier, hvor eneller begge forældre er døve eller svært hørehæmmedetegn sprogsbrugere. Vejledningen er forebyggende og ikkebehandlende.Desuden giver forældrevejlederne information til professionelle,som er i kontakt med døve forældre med hørende børn.Forældrevejledernes arbejdsopgavern Individuel vejledning og råd på tegnsprog til døve ellersvært hørehæmmede forældre om bl.a. følgende problemområder:- Samarbejde med hørende fagfolk i daginstitutioner ogskoler- Om børns udvikling og opdragelsesspørgsmål- Forældrerollen- Sproglig udvikling hos hørende børn af døve forældre –med fokus både på dansk og på tegnsprog- Samliv og parforholdn Information til professionelle omkring døve familierslivsvilkår og sprog samt de professionelles muligheder forat give den bedst mulige støtte til såvel forældre som børn.Relevante emner er bl.a.:- Hvad indebærer det at være døv og få hørende børn?- Tegnsprog og brug af tolk- Samarbejde med døve forældre- Praktiske redskaber til sprogstimuleringCenter for Døve har ansat to forældrevejledere, som er placeretved de regionale kontorer i Aalborg og GladsaxeForældrevejledernes tilbud omfatterdesuden:n Babycafé for døve der er gravide, lige har født eller er påbarseln Støtte til oprettelse af forældregrupper på lokalt plann Foredrag, workshops, temadage og andre arrangementerpå lokalt plann Weekendkurser for hele familien med deltagere fra helelandetn Informationsmøder i dagplejer, daginstitutioner og skolern Temadage for professionellen Gratis informationsmateriale til professionelleInformation på forældremøderForældrevejlederne tilbyder at komme til forældremøder idaginstitutionen eller skolen, hvor alle forældre deltager. Efteraftale med de døve forældre og mødeleder kan forældrevejlederenfortælle om døve forældre og kontaktmuligheder mellemdøve forældre og andre forældre. Formålet er at mindskeusikkerhed blandt forældrene i institutionen med hensyn tilkontakten med døve forældre. Når forældrene bedre kan kommunikeresammen, sikres det hørende barn af døve forældreen bedre mulighed for kontakt med andre børn i fritiden.Information i børnegrupperDet hørende barn af døve forældre kan opleve, at andre børnstiller mange spørgsmål til det at være døv og til tegnsprog.Barnet kan med tiden føle det som en belastning og har ikkealtid et svar parat. Som en støtte til barnet kan forældrevejledernesammen med de døve forældre besøge børnehaveneller skoleklassen. Børnegruppen vil få information om tegnsprogog om det at være døv samt få mulighed for at få svarpå deres spørgsmål.Hvem er medarbejderne?Forældrevejledning til Døve består af tre projektmedarbejdere.Medarbejderne har en bred praktisk og teoretisk erfaring medfamiliearbejde, børns opvækst og udvikling og døve familiersspecielle livsvilkår. Alle medarbejdere kan tegnsprog.Charlotte Buch, projektlederPia Nielsen, forældrevejleder Region Midt-NordThomas Selander, forældrevejleder Region Øst35


Forældrevejlederne36Samarbejde mellemdøve forældreog fagfolkEt godt samarbejde mellem hjem og daginstitution/skole er vigtigtfor alle familier. Det gælder dog i endnu højere grad for familier, hvorforældrene er døve. Udviklingen af et godt samarbejde mellem døveforældre og de fagfolk der har kontakt med deres hørende barn idagligdagen, er afgørende for barnets trivsel og opvækst. Forældreog fagfolk kan være med til at bygge bro mellem den døve og denhørende verden, så det hørende barn frit kan vandre fra den ene tilden anden uden at møde for mange forhindringer – uden at føle siganderledes og forkert. Det er derfor vigtigt, at forældre og personalei daginstitutionen/skolen får afklaret, hvilke forventninger de har tilhinanden, og hvilke forventninger der er rimelige at have.Af projektleder Charlotte BuchDet er de hørende fagfolks ansvar at indbydetil en dialog og et samarbejde medforældrene. Men begge parter har ansvarfor, at dialogen bliver vedligeholdt. Dedøve forældre bærer hovedansvaret forbørnenes opvækst og trivsel, og et godtsamarbejde med fagfolkene i barnets institution/skolekan sikre, at det hørende barnsto verdener kan hænge bedre sammen.Hvad er vigtigt for alle fagfolk at væreopmærksomme på?Forberedelse af mødet med de døveforældreHørende fagfolk møder kun få døve familieri løbet af deres arbejdsliv. Det er enny situation, som de mangler redskabertil at tackle. Det kan skabe usikkerhed.Døve forældre har brug for at blive mødtsom helt almindelige forældre, ikke enproblem familie, men en familie med speciellelivsvilkår. Hørende fagfolk har derforbrug for informationer om døve familiersvilkår og redskaber til at tackle den dagligekommunikation og mødet med dethørende barn af døve forældre. Viden omdøve familiers generelle livsvilkår åbnermulighed for bedre at forstå den unikkefamilie, man selv har kontakt med.Hørende fagfolk kan forberede sig ved atskaffe informationsmaterialer om at væredøv allerede inden det første møde meddøve forældre. De døve forældre kan


familiekonsulenterneligeledes forberedes på mødet ved at fåtilsendt pjecer og andet skriftligt materialeom fx daginstitution og skole. Nogledøve forældre vil have svært ved at få detfulde udbytte af det skriftlige materiale.Hvis det skulle vise sig nødvendigt, kanman gennemgå det på første møde.Gode råd om kommunikationGenerelt set bør der være tegnsprogstolktil stede ved alle planlagte, individuellesom fællesmøder. Der bør altid afsættesgod tid til møderne, da kommunikationmed tegnsprogstolk tager lidt længeretid. Desuden vil der ofte være mere, derskal snakkes igennem.Ved daglige kontakter mellem hørendefagfolk og døve forældre kan der ikke altidvære tegnsprogstolk til stede. Hørende ogdøve må da forsøge at kommunikere medhinanden uden at bruge tegnsprog. Døveforældre har som alle andre forældre brugfor den lille her-og-nu-snak, fx når barnetbliver afleveret eller hentet i daginstitution.Døve forældre er vant til at skullekommunikere med hørende uden tolk.For hørende fagfolk er det derimod enny situation. Hørende fagfolk kan sendepositive signaler til både barn og forældre,når de tager initiativ til kontakt, også nårder ikke er tolk til stede.Når hørende fagfolk kommunikerer meddøve forældre, er det vigtigt, at de eropmærksomme på øjenkontakten. Deter vigtigt at tale klart, tydeligt og medalmindelig stemmestyrke. Alle mennesker,hørende som døve, benytter sigi større eller mindre grad af mundaflæsning.Det er dog en fejl at tro at døve vedren mundaflæsning kan fange alt, hvadder bliver sagt. Mundaflæsning er kunet støtteredskab i kommunikationen, ogder er meget stor individuel forskel på,hvor stort udbytte det giver i en samtale.Derfor er det også vigtigt, at hørendefagfolk benytter sig af flere kommunikativemidler såsom kropssprog og mimik.Ved meget vigtige beskeder anbefalesdet dog at skrive kortfattet og præcist pået stykke papir, så det kan understøttedet, der bliver sagt. Det tager tid ogkræver tålmodighed, når døve forældreog hørende fagfolk skal forstå hinanden.Men med positiv vilje fra begge sider kandet fungere tilfredsstillende. Generelt setkan det være en fordel at afsætte ekstratid til at lære hinanden at kende. Til atlære de særlige levevilkår at kende, såledesat de ikke udvikler sig til problemstillingeri fagfolkenes tanker. Det er døveforældres oplevelse, at tiden ellers gårfra den reelle rådgivning og vejledning irollen som forældre.Hvad kendetegner det hørende barnaf døve forældre?Opmærksomhed på barnets sprogudviklingog læseindlæringFor alle faggrupper vil der være et behovfor i samarbejdet med døve forældre atlære hinanden at kende og blive tryg vedat kommunikere via tegnsprogstolk. Menisær jordemødre og sundhedsplejerskerbør være opmærksomme på den mulighed,der ligger i at sætte ekstra tid af førfødslen af et barn. Dette giver lejlighedtil at stille og få besvaret spørgsmål vedrørendetegnsprog og døvhed. Herefterkan alle parter ved de regelmæssige møderbedre koncentrere sig om spørgsmålvedrørende barnets udvikling og pleje.Fra barnet er født, er det vigtigt for fagfolkat have fokus på, at opvæksten sker ien tosproget familie, hvor det ene sproger visuelt og det andet verbalt. Det erdet fælles sprog, som bruges i familien.Dansk er det sprog, som barnet brugereller kommer til at bruge uden for familien.Den døve familie kan fra barnetsfødsel have behov for opbakning i brugaf tegnsprog samt hjælp til, hvordande kan stimulere deres barn med lydog musik. I daginstitutionen har barnetmulighed for at udvikle sit danske sprog.Det er afgørende, at døve forældre ogfagpersonalet indgår i et samarbejde omat støtte barnets sprogudvikling. Der skalvære fokus på, at barnet vokser op somtosproget, og en gensidig udveksling afinformation om sprogenes udvikling erderfor at ønske.Senere når barnet begynder i skole,bør især barnets læseindlæring følgesnøje. Mange børn, som vokser op medto sprog, er ikke fuldt tosprogede vedskolestarten. Hvis barnet ikke er tilstrækkeligtstimuleret på begge sprog, kandet få problemer ved læseindlæringen.Barnet kan have et begrænset ordforrådpå dansk og mangle kendskab til fastevendinger med overført betydning. Lektiehjælpi skolen eller fritidsordningenkan være godt for hørende børn meddøve forældre. Døve forældre kan afgode grunde ikke høre, når barnet læserhøjt. Men derudover bør fagfolk haveviden om de forskellige forudsætninger,døve forældre kan have for at hjælpederes børn med lektier.Det visuelle barnDet er særdeles vigtigt, at fagpersonaleer opmærksomme på, at hørende børnmed døve forældre er visuelle børn. Detkan betyde, at barnet har en anden kontaktformog adfærd. Et skærpet behovfor øjenkontakt, som stammer fra kommunikationenmed de døve forældre,kan bevirke, at barnet kan have vanskeligtved at modtage kollektive beskedereller i gruppesammenhænge vil vendesig og dreje sig for at se, hvem der taler.Denne adfærd kan pædagogerne fejltolkesom mangel på koncentration ellermotorisk urolighed. Derfor bør der talesåbent om det, der kan blive misforstået.Sidst men ikke mindst bør døve forældreog fagfolk have fokus på barnetssociale trivsel. Barnet kan blive udsatfor mobning, fx fordi familiens kommunikationsformer anderledes. Mobningkan forebygges bl.a. ved at informereklassekammerater og forældre om, hvaddet indebærer at være døv og brugetegnsprog.Udbytte ved brug afforældrevejledningenDet er erfaringen fra arbejdet i Forældrevejledningtil Døve, at mange ellersressourcestærke forældre selv forsøgerat formidle information om deres familiessærlige livsvilkår. Men ofte følerde ikke, at de bliver lyttet til, og at desærlige vilkår tages med i de hørendefagfolks overvejelser omkring barnetog samarbejdet med forældrene. Netopderfor benytter mange døve forældreog hørende fagfolk sig af de tilbud, somForældrevejledning til Døve har, og somoftest ses efterfølgende et blomstrendesamarbejde mellem de to parter.37


generelt om ældrevejlederne38Ældre døve er ofte isolerede, idet de kun sjældent møder personer, som kan tegnsprog. Med ældrevejlederen kan de derimod kommunikere frit påtegnsprog.Om ældrevejledningenÆldrevejledning for døve har eksisteretsom et tilbud i Region Hovedstadenog Region Sjælland siden 2000, hvorordningen begyndte som et projekt isamarbejde med Danske Døves Landsforbund.Projektet blev siden permanentgjort,og der er nu en ældrevejledertilknyttet Center for Døves kontor iKøbenhavn.I det øvrige Danmark fungerer ældrevejledningensom projekt frem til udgangenaf 2010 under Danske DøvesLandsforbund, som har 2 ældrevejledereansat, der dækker henholdsvisRegion Syddanmark og Region Midt ogNord.Om ældre døve borgereDøve borgere, som er afhængige afkommunikation på tegnsprog, bliverhurtigere isoleret end hørende gør, nårde bliver ældre. Det skyldes, at de ikkeligesom andre kan snakke med naboeneller andre i deres nærmiljø.Når man er døv og tegnsprogsafhængig,har man således et kommunikationshandicap,som for mange også erensbetydende med et videnshandicap,fordi adgangen til informationer erdårligere end for andre mennesker.Ældre døve har gennem hele deres livværet vant til at klare sig på forskelligmåde. Tilbuddet om professioneltegnsprogstolkning i social og andensammenhæng, er først blevet etableretinden for de senere år, og ældre døvehar meget lidt erfaring med kommunikationgennem tegnsprogstolk.Ældre døve borgere har således særligevanskeligheder i forhold til:n Kommunikationn Socialt samspiln Informationstilegnelse


generelt om ældrevejlederneLovgrundlaget for ældrevejledningenDet er en kommunal forpligtelse, efter Servicelovens § 12,at yde rådgivning til personer med nedsat fysisk og psykiskfunktionsevne.Målgrupper for ældrevejledernes rådgivningÆldrevejledernes tilbud retter sig både mod ældre døve, deresfamilie og mod professionelle. Målgruppen er således:n Ældre døve borgere over 65 år, som er afhængige aftegnsprogn Pårørende og netværk til den ældre døven Kommunale medarbejdere og andre professionelle somkommer i kontakt med ældre døve borgeren Besøge den ældre døve borger og kommunikere med vedkommendefor at bryde isolationen og orientere om tilbudi samfundetVisitation og finansieringDer indgås kontrakt mellem den ældres bopælskommune ogCenter for Døve om dækning af udgifterne til ældrevejledning.Hvor findes ældrevejlederne?Center for Døves ældrevejleder findes kun ved Center forDøves kontor i København. I det øvrige Danmark dækkesvejledningen af danske Døves Landsforbund, som har fåetsatspuljemidler til formålet.39Ældrevejledernes arbejdsopgaverÆldrevejlederens opgaver er primært at afhjælpe ældre døvesisolation herunder at være kontaktskabende og informationsgivendei forhold til lokalsamfundet.LedelseHelle Brøgger, chef for konsulentområdetGrete Jensen, afdelingsleder i KøbenhavnÆldrevejlederne kontakter ældre døve, når de fylder 65 år ogtilbyder at komme på et orienterende besøg. Herefter aftalesbesøg efter behov. Opgaverne er især følgende:n Besøge den ældre døve borger, identificere behovet forstøtte og være behjælpelig med henvisning til andre instanser,fx døvekonsulenter eller kommunale myndigheder.n Hjælpe den ældre døve borger med ansøgninger om fxhjælpemidlern Støtte den ældre døve borger ved at være bisidder hoslæge, tandlæge, øjenlæge, optiker mv.n Støtte den ældre døve borger i forbindelse med evt.sygdom eller ved hospitalsindlæggelse bl.a. ved at hjælpemed at formidle information mellem den døve borger ogpersonaletn Oversætte post til tegnsprog, eksempelvis breve fra offentligemyndigheder. Hjælpe med at besvare postn Formidle information om ældre døves vilkår og behov tilforebyggende konsulenter, hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker


ældrevejlederne40Ældrevejlederen formidler vigtige i nformationer på tegnsprog til den ældre døve borger.Et spørgsmål omlivskvalitet forældre døveEt indblik i ældrevejlederens arbejdsområdeOmkring årsskiftet satte jeg Anne Margrethe Philipsen stævnefor at få et nærmere indblik i de arbejdsopgaver, hun udfører somældrevejleder. Det er et faktum, at mange af de ældre døve, som AnneMargrethe kommer i kontakt med, er ensomme og isolerede. På grundaf deres kommunikationshandicap har de i endnu højere grad endandre ældre borgere risiko for at blive isolerede.Af Anette Rud JørgensenUndervejs i vores samtale kommer jeg til attænke på en undersøgelse, der blev lavet iDanmark og i 7 andre europæiske lande.Omkring 3000 personer, der alle var over65 år og hjemmeboende, blev udspurgtom, hvad de fandt vigtigst i deres liv for atkunne bevare en høj livskvalitet. Ældressundhed og ernæring er et emne, somtypisk er prioriteret højt på dagsordeneni Danmark, og som også indgik i undersøgelsen.Men de ældre i undersøgelsensyntes, at en række andre ting var lige såvigtige for dem for at opnå livsglæde, nårde spiser. Undersøgelsen viste nemlig, at deældres livskvalitet i forbindelse med madikke kun er kædet sammen med sundhed,mængden af fedt i maden etc. De skalkunne lide maden, de spiser, og endnu vigtigerepåpegede de ældre personer værdienaf at kunne indtage maden i selskab medandre. I forlængelse heraf viste undersøgelsenogså, at ældre der boede sammen meden anden person var mere tilfredse endældre, der boede alene.Når medmenneskelig kontakt eren mangelvare”At maden smager bedst, når den bliverindtaget i godt selskab”, betragterde fleste nok som en velkendt frase. Iunder søgelsen afspejler de ældres svar,at oplevelsen af livskvalitet er forbundetmed medmenneskelig kontakt. Fraværaf tæt medmenneskelig kontakt udgørfor mange ældre døve netop et stort


ældrevejlederne”Maden smager bedst,når den bliver indtageti godt selskab41problem i hverdagen. Anne MargrethePhilipsen fortæller, at flere af de ældreer ugifte, og at det tit betyder, at de ikkehar nogen børn. Ofte er der ingen ellerkun lidt kontakt med den øvrige familie,idet man ikke har et fælles sprog atkommunikere på. Samtidig er det kuni sjældne tilfælde muligt for den ældredøve at tale med fx hjemmehjælpen ellerhjemmesygeplejersken på tegnsprog.Når Anne Margrethe træder ind ad dørenhos en ældre døv person bliver derskabt en værdifuld kontakt og dialog,idet personen kan kommunikere frit medældrevejlederen på tegnsprog.Anne Margrethe Philipsen har væretældrevejleder siden år 2000, hvor derblev etableret en ældrevejlederordningi det storkøbenhavnske område. Hundeltager bl.a. en gang om måneden ipensionistklubben for døve og til døvesgudstjeneste, hvor der ved begge arrangementerer mulighed for, at de ældreover 65 år efter behov kan tale medældrevejlederen. Med et smil fortællerAnne Margrethe: ”Jeg har nogle gangeoplevet, at der ved disse arrangementer(gudstjenester for døve) kommer en personhen til mig og fortæller, at hun glæder sigtil at blive et par år ældre, så hun kan fåhjælp og støtte fra mig”.Ældrevejlederen yder hjælp og støtte isituationer, hvor der opstår problemermed kommunikationen. Sådanne situationerkan der nemlig opstå rigtig mangegange. Samtidig har døve ikke sammeadgang til informationer som andreborgere i det danske samfund, og AnneMargrethe kan derfor også berette om,at flere af de ældre hun møder forudenet kommunikationshandicap også har etvidenshandicap. Jeg beder hende uddybedette med nogle cases fra hendeshverdag.Når en ny verden åbner sig”Du skal forestille dig et ældre menneske,som har boet på landet det meste af sitliv hos sine forældre og klaret sig nogenlundeselv, har haft et arbejde og klaret atkøre bil. Så sker det, at personen, som ersidst i 70’erne, får dårligt helbred. Kommunensom hidtil ikke har kendt til borgeren,kontakter Center for Døve og beder områdgivning. Jeg tilbyder at komme påbesøg hos borgeren. Da jeg så besøgerpersonen, kan jeg se et kæmpestort behov.Personen har været overbeskyttetaf sine forældre og har ikke mødt andredøve i 40-50 år. Jeg forklarer om tilbuddenefx pensionistklubben for døve, fordipersonen føler sig isoleret. Jeg orientererom tilbuddet om hjemmehjælp, som personenselv troede, han skulle betale for.Personen mangler hjælpemidler bl.a. etlyskaldeanlæg. Et tilbud vedkommendeogså troede, han selv skulle bekoste.”Jeg spørger Anne Margrethe, om dennepersons historie er usædvanlig. Men deter den desværre langt fra. Mange ældre,som bor isoleret i yderdistrikterne, erblevet overbeskyttet i deres barndom.Efter døveskolen er de vendt hjem tilforældrene, hvor de ofte har været bosat,indtil forældrene er døde. Anne Margrethefortæller videre: ”Personen har etgammelt tegnsprog, idet personen ikke harhaft mulighed for at udvikle det. Vedkommendehar aldrig brugt tolk.(...) Har ogsåsvært ved at læse dansk, så jeg oversætterbreve og lignende for ham til tegnsprog.”Ældrevejlederen kan altså være med tilat sikre, at personen bliver orienteretom sine rettigheder og muligheder og iden forbindelse bl.a. hjælpe den ældreborger med ansøgninger om hjælpemidler.Ligesom borgeren kan få vigtigeinformationer fra omverdenen, når brevem.m. bliver oversat. En anden væsentligopgave, som Anne Margrethe også udførerer, at fungere som bisidder. Fx erpersonen, som Anne Margrethe refererertil i ovenstående blevet opereret for gråstær. Ved de indledende undersøgelserhos øjenlægen har hun deltaget sammenmed en tolk. Personen føler sig trygved, at Anne Margrethe har været tilstede, fordi vedkommende ikke er vanttil at bruge tolk, og derfor usikker på, omhan forstår tolkens ”nye” tegnsprog. ”Efterkonsultationen kan jeg forklare, hvad


ældrevejlederne42lægen har sagt, hvis der er ting, som personenhar brug for at få uddybet omkring fxmedicin eller den forestående operation.”At informere og kommunikereAnne Margrethe oplever i dag, at denomtalte person er meget gladere, fordivedkommende har fået brudt sin isolation.Personen deltager nu jævnligt ipensionistklubben og har på foranledningaf Anne Margrethe fået en besøgsven,som behersker tegnsprog. IfølgeAnne Margrethe ”Handler det om, at deældre borgere får livskvalitet, at de fårbrudt isolationen og får nogle aktiviteter.”Kommunikation og information er alfa ogomega i forhold til at nå disse mål.Ældrevejlederen giver information tilborgeren, men informerer også professionelle,som kommer i kontakt medældre døve. Det er vigtigt, at hjemmehjælperener opmærksom og viser hensyni kommunikationen ved fx at huskeøjenkontakt og en tydelig mimik, såledesat den ældre person får mulighed for ataflæse mindre beskeder. Endvidere erdet vigtigt, at de professionelle husker atbestille tolk ved møder.Når krise og sorg rammer den ældreEn anden meget vigtig opgave for ældrevejlederener at være med ved krisesamtaler,fx hvis den ældre er alvorligtsyg eller har mistet en pårørende. Davi taler om dette tema, leder det straksAnne Margrethe frem til at fortælle omen person, som for alvor har mærketsorg og krise. Først mistede personen sinægtefælle og havde meget brug for atkunne tale med Anne Margrethe. ”Jeg lytter,imens den ældre fortæller om de godeoplevelser og minder, som vedkommendehar haft med sin ægtefælle gennem mereend 50 år, og gør det klart for personen, atdet er okay at vise følelser.”Efter en længere periode oplever AnneMargrethe, at samme person bliver mereog mere konfus. ”Vedkommende blev forvirret,glemte mange ting bl.a. vores aftalerog øvrige aftaler med bl.a. lægen. Faktiskgik det hurtigt ned ad bakke. Jeg besøgtepersonen hyppigt. Til sidst var jeg sammenmed vedkommende til en test hos lægen.Og det er meget alvorligt. Konklusionen er,at det er uforsvarligt at lade personen boalene.”En fremtidig arbejdsopgave for AnneMargrethe bliver at støtte personen i forbindelsemed drøftelser om plejebolig.Som Anne Margrethe siger: ”Er det vigtigt,at hun som ældrevejleder får informeretkommunen om, at der faktisk findes nogleplejehjem for døve med et fagligt kvalificerettegnsprogsmiljø.” Endnu en gang fårvi rettet fokus på kommunikation, før visætter punktum for vores samtale.FaktaI 2009 har ældrevejledningen aflagt besøg hos ældre døve over 65 årAntal ældre Antal ældre brugere Antal besøg afRegion over 65 af ældrevejledningen ældrevejleder i 2009Hovedstadenog Sjælland 148 90 550I årsberetningen for 2008var anført tallene for besøghos ældre i hele landet.Disse tal omfatter kun besøghos ældre på Sjælland, idetDanske Døves Landsforbundhar fået satspuljemidler til etprojekt med ældrevejledningi provinsen.


KøbenhavnCenter for DøveJagtvej 223, 1.2100 København Ø.Tlf. 4439 1350Teksttlf. 3927 6732Mobil - sms 2012 1919Fax 4439 1369kobenhavn@cfd.dkwww.cfd.dkOdenseCenter for DøveRugårdsvej 485000 Odense CTlf. 4439 1200Teksttlf. 6311 9801Fax 4439 1208odense@cfd.dkwww.cfd.dkÅrhusCenter for DøveJægergårdsgade 668000 Århus C.Tlf. 4439 1250Teksttlf. 8620 4510Fax 4439 1263aarhus@cfd.dkwww.cfd.dkAalborgCenter for DøveNiels Ebbesens Gade 19, 1.9000 AalborgTlf. 4439 1280Teksttlf. 9633 8201Fax 4439 1288aalborg@cfd.dkwww.cfd.dkFredericiaCenter for DøveDanmarksgade 4, 2.7000 FredericiaTlf. 4439 1220Teksttlf. 7620 6110Fax 4439 1238fredericia@cfd.dkwww.cfd.dk

More magazines by this user
Similar magazines