Danskfagets it-didaktik - Jeppe Bundsgaard - bundsgaard.net

jeppe.bundsgaard.net
  • No tags were found...

Danskfagets it-didaktik - Jeppe Bundsgaard - bundsgaard.net

Ordskolen i Århus8. april 2010Danskfagets it-didaktikLektor, ph.d. Jeppe BundsgaardDanmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet


Jeg kan stadig huske flere af mine klassekammeraterstelefonnumre.96 og så fire tal derefter. Telefonen var til at laveaftaler på – ikke til lange samtaler.For det meste lavede vi nu også aftalerne når vi var iskolen eller i sportsklubben. Vi mødtes efter skoletidog hang ud. Legede med cykelryttere, soldater, Legoog spillede fodbold.Og så fjernsyn når der var noget på en af de tre tyskekanaler.E-mail kendte jeg ikke til – og da en skolekammeratfortalte mig at der var noget der hed computere, ogat de kunne få et billede af et tog til at bevæge sig overen fjernsynsskærm, var jeg vist noget tvivlende.


Maria tjekker sin Arto-profil inden hun går i skole.På vejen skriver hun et par sms-er til Sasha somhun mødte i sin sommerferie.I frikvarterene tjekker hun igen sin profil, læser etpar e-mails hun har fået,i et fancommunity skriver hun et indlæg i endiskussion om Highschool Musical,og hun lægger et billede af sig selv og Sasha op i sitbilledgalleri.Efter skole downloader hun et af de musiknumresom Ali spillede for hende i spisefrikvarteretog hun tjekker hvad der kommer i tv i eftermiddag.Hun aftaler med Heidi via sms at følges til håndboldog hun chatter lidt på MSN med Barak som hun harmødt gennem nogle venner på Facebook.


Og i skolen?• Maria • Jeg arbejder i Skriftligt for 6.• Maria • Jeg løser opgaver i Matematik-tak• Maria • Jeg deltager i en samtale om hvordanKaskelotternes sang skal fortolkes• Maria • Jeg hører min lærer fortælle om Danmarkunder besættelsen• Maria • Jeg laver en fysikopstilling efteranvisningerne på det uddelte kopiark


To udfordringer• Viden- og netværkssamfund• Forbereder skolen eleverne på det?• Meningsfuld undervisning• Kunne vi mon bruge computere ogandre teknologier til at understøtteprogressiv undervisning?


Faglige udfordringer ividen- og netværkssamfundet• Ansigtsløs kommunikation• Mobile teknologier, communities osv.• Informationssøgning• – og kritisk læsning• Samarbejde• med anvendelse af mange teknologier• Deltagelse i det demokratiske samfund• – og globalt• Forbruger i et kommunikationssamfund• – stadig mere tilrettelagt kommunikationen• Osv., osv., osv.


Surfesøgning– er læsning


Surferens faglighed• Eks.• Hvordan kan det lade sig gøre at fugle kan flyve sålangt som fra Afrika til Danmark• Jeg vil gerne vide mere om trækfugle.• Jeg kigger på www.fugle-net.dk ogwww.fugleognatur.dk


Fugle-net.dk


Fugleognatur.dk


Forberedelse og navigation• Vide noget for at få noget at vide• Kunne navigere fra abstrakt til konkret• Analysere hvordan en side er bygget op• Kunne gennemskue struktur ognavigationsmetode


Struktur


Fra abstrakt til konkret– og omvendt• Jeg har et konkret spørgsmål – hvilkekategorier er det en del af?• Jeg ser en abstrakt kategori – er mit konkretespørgsmål en del af det?• Dette er internetsurferens altomfattendespørgsmål…• Og det er skolens altomfattende opgave!


Sitemap• Mål: At kunne forestille sig sitets struktur• For at kunne tage stilling til om det giver mening atsurfe videre• Et sitemap er producentens konception af sitetsemne• Derfor er det både en læseopgave og en fagligopgave• Metode:• Tegne sitemaps af andres hjemmesider• Tegne sitemaps af egne hjemmesider – og byggedem.


Navigation• Hvad sker der hvis jeg klikker hér?• Hvor er jeg nu henne?• Hvordan kommer jeg tilbage?• Er der områder jeg ikke har fundet, men somjeg kunne have glæde af?• Hele tiden: Mon dette site indeholder noget jegkan bruge?


Navigation – i undervisningen• Hvem finder først…?• Hvordan gjorde vi?• Hvad gjorde vi galt?• Hvordan er denne hjemmeside bygget op?


Hvordan læser vi enhjemmeside?


Læsning• Tidligere:• Lineær læsning• fx af skønlitterære tekster, aviser, blade, somomfatter oplevelseslæsning, skimming ognærlæsning, og• Informationssøgning• fx i leksika, ordbøger, tabeller, fartplaner,prisoversigter m.m. som omfatter læsning afindholdsfortegnelse og stikordsregister,overblikslæsning, punktlæsning ogfokuslæsning.


Hvordan læser man en hjemmeside?• Se på disse tre sider – og bemærk… hvadI bemærker.


www.tv2.dk


Hvad så I?


www.dr.dk/skum


Hvad så I?


Hvad så I?


Hvordan orienterer vi os?• Hvad husker vi?• Hvor kigger vi først?


www.tv2.dk


OrienteringslæsestrategierCentrallæsningHvor opmærksomhedenorienteres mod midten afskærmenPeriferilæsingHvor opmærksomhedenorienteres mod skærmensperiferiLineær læsningHvor skærmen læses fra detøverste venstre hjørne modnederste højre


VISUEL GRAMMATIK Skærmen er det dominerende sted for skrift Skærmen er en visuel enhed – vi ser skærmensom et billede Den skriftlige tekst skal nu se godt ud Den skriftlige tekst skal organiseres som et billede Den skriftlige tekst på skærmen læses anderledesend den skriftlige tekst på bog ;-) Stadig flere tekster ledsages af billeder.Gunther Kress


VISUEL GRAMMATIK Grammatik Genkommende træk ved en given modalitetsom en kultur har produceret (skrift, billede,gestik osv.) Betydende elementer Placering på fladen (top, bund, venstre, højre,midt) Placering i forhold til andre elementer (indenfor, uden for, over, under osv.) Afstande Farver, skrifttype og –størrelse osv.


Hvad er forskellen på bogen ogskærmens tekster?• Bogens tekster er oppe-fra-og-ned-orienterede.• Man kan skimme og nærlæse.• Fra øverst til venstre til nederst til højre.• Man kan læse lange tekster• Fysisk mærke afstanden mellem to steder i teksten.• Skærmens tekster er centralt orienterede• Man kan ofte ’gøre noget’ med dem• Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre fra• Man skal ofte vælge tekster fra• Osv.


Læseaspekter, surfing• At kunne skimme for at læse korte tekster,ikoner, og andre grafiske elementer.• At kunne danne sig hurtigt overblik overmultimodale tekster• Punktlæse, fravælge, læse skrift, billeder, farver,placering af elementer (struktur), ikoner etc.• At kunne forestille sig et ”rum bag et link”• dvs. at kunne forestille sig hvilken tekst der vil visesig


IndholdslæsestrategierFokuslæsningOverblikslæsningNærlæsningSkimningSurfingHvor læseren læser strategisk efter dethun søgerHvor læseren danner sig et overblikover teksten foran sigHvor læseren læser tekstenHvor læseren læser teksten for atfornemme hvad den handler omHvor læseren flyder med teksten oglader producenten bestemme ruteneller følger den vej hun fanges af iøjeblikket.


Eksempel• Tredje klasse skal på tur tilBørnekulturhuset Fyrtøjeti Odense.• Eleverne er selv med til atplanlægge turen.• Sofie, Janne og Søren harhørt at man kan bliveansigtsmalet på Fyrtøjet.●Deres lærer viser dem Fyrtøjets hjemmeside og beder dem finde ud af hvorog hvornår det kan ske.●De klikker sig ind på Fyrtøjet (www.fyrtoejet.com).


• Sofie: Øj, det er efterår. Se bladene falder. Se bøgerne.• Janne: Eventyrskolen. (Kører musen op og ned overbøgerne til venstre, de vokser en for en nårmusen er ovenover dem) Hop, hop, hop…• Sofie: Prøv Tommelise (Janne klikker derind. Her er enbog med teksten til og højtlæsning af H.C.Andersens Tommelise).• Søren: Nej, det er ikke der (Janne klikker tilbage).• Janne: Hvad skal vi så?• Sofie: Skal vi prøve nyheder?• Janne: Ja, det kan vi godt.• Søren: Det skulle jo stå der på sedlen.• Janne klikker ind på nyheder. De går i gang med at læse. Efter en tidskroller de siden nedad og bliver utålmodige – der er for meget atlæse, og det er for svært. Sofie kalder på læreren.


Surfesøgning fordrer at man…1. Forbereder sin surfing, dvs. at man skalgøre sig klarta. hvad man vil eller skal finde, ogb. hvordan man forestiller sig at en given side somman har et link til, kan bidrage til denne opgave.


• Læreren kommer gruppen til hjælp:• Er der andre ord for ansigtsmaling?• Efter lidt diskussion når eleverne frem tilsminke.• Hvornår bruger man ansigtsmaling ellersminke?• Eleverne foreslår: Når man leger, når derer fest, når man spiller teater...• Læreren spørger: Hvad kunne man så kiggeefter på hjemmesiden?• Eleverne kigger igen på siden…


Surfesøgning fordrer at man…2. Kan tænke fra det konkrete til det abstrakte og fra detabstrakte til det konkrete, dvs. kana. opstille en hypotese om hvilke abstrakte kategorier etkonkret spørgsmål kunne falde ind under,b. gøre sig forestillinger om hvad at givet menupunkt (engiven kategori, et givent link) dækker over ogc. kunne vurdere om det søgte kunne falde ind herunder.


• Søren: Dér, under Drama (han peger på et menupunkt itopmenuen).• Sofie: Klik på den (Janne klikker, en tekst kommer frem med etbillede af en pige der er sminket til skuespil).• Søren: SÅ! Nu har vi fundet det!• Lærer: Ved I nu, hvad vi skal gøre for at blive ansigtsmalet når vikommer ind på Fyrtøjet?• Sofie: Der, på siden! Nåe… nej. Vi må hellere læse det.• Sofie læser teksten højt fra en ende af. Janne overtager, så Søren.De er tydeligvis ved at gå i stå, da Søren ser en emailadresse oget telefonnummer og herefter en henvisning til at man skal læsevidere på to andre sider. De klikker ind på dramorløb og kan herlæse om priser og forløb for forskellige klassetrin og om, hvordanman bestiller. Endelig er de ved vejs ende!


Surfesøgning fordrer at man…3. Kan gennemgå en række links(menupunkter, kategorier i søgeregisterosv.)a. ved at prøve sig frem, og/ellerb. ved at vurdere om den forestilling man gør sig,kan omfatte det fænomen man er på udkig efter.Herunder• vurdere generelle beskrivelser af et site – kan detsøgte falde ind herunder,• vurdere den nære kontekst til et link.


At læse – og at lade være!• Navigation er:• At vurdere hvad der er bag et link• At kunne fravælge tekster – så hurtigt som muligt!• At danne sig et hurtigt overblik over en side• Hvor er den information jeg forventede at finde?• Var det alligevel ikke her?• At vurdere informationen• Er det nok? Er det for meget? Er det for overfladisk? For svært?• Hvordan kommer jeg videre?


At læse (indtil videre…)• Læs med formål• Hvad er mit formål?• Teksterne på nettet er sjældent rettet imod mitlæseformål – så jeg skal kun læse det jeg skalbruge – og så videre• Læs foreløbigt• Løbende vurdere sværhedsgrad, præcision,kvalitet/pålidelighed af oplysninger (var detalligevel ikke her?)•


Metoder til at læse og lade være• VØL:• Hvad ved jeg, hvad ønsker jeg at vide, hvad har jeglært• Forberedelse• Hvad ved du? Brainstorm, gruppesamtale• Mindmap og trædiagram• Skriv ned hvad du vil vide• Hvad skal du bruge det til?• Hvor tror du, du kan finde det?


Undervejs• Proces• Skriv ned hvor du har været (af gode steder)• og hvilke typer tekster der var tale om• Leksikon• Fagtekst• Artikel (om dit emne – eller et andet emne hvor dit emne omtales?)• Spørgsmål/svar• Diskussion• Personlig oplevelse/tilgang• Reklame/omtale af vare• Hvad du har lært• Og hvad du fandt ud af at du manglede at lære (ændr dit formålundervejs)


Forstår du hvad jeg siger?• Forståelse• Er der ord du ikke forstår?• Er der sætninger du ikke forstår?• Lad være med at læse noget du ikke forstår!• Spørg dine kammerater – og din lærer!• Lav en ordbank• Fyld på dit mindmap mens du surfer/læser• Forklar en kammerat hvad du har læst/lært• Learning by teaching• Opdager huller i forståelsen


Referencer• Hvor kommer din viden fra?• At kopiere/plagiere er at stjæle• At referere er at give – også til dig selv• Kan du stole på dine kilder?• Kernespørgsmål• ”Hvad ville du sige til hvis nogen skrev af fra diguden at sige hvor de havde det fra?”• ”Hvor stolt er du hvis nogen refererer det du harskrevet?”


Og helt almindelig faglig læsning


Undervisning med it4 principper for anvendelse af iti undervisningen


4 principper• 1 ste princip• Autentisk kommunikation• 2 et princip• Faglige mål – ikke aktivisme• 3 je princip• Inddrag og accepter personlige relationer• 4 de princip• Strukturer og organiser arbejdet


Hvad gør et lærermiddel/etbeskrevet undervisningsforløb?• Formidler et indhold• På et niveau• Med et fagsyn• I en form (billeder/tekst/lyd/aktiviteter osv.)• Tilrettelægger• Struktur i indhold• I en progression (taxonomi)• Organiserer• Lægger op til/skaber relationer mellem elever og lærer• Lægger op til processer i undervisningen• Understøtter processer, samarbejde


”Traditionelt” lærebogssystem• Alle spørgsmål er besvaret:• Hvad skal jeg gøre nu?• Hvad skal jeg vide og hvad skal eleverne vide?• Hvad skal jeg få eleverne til at gøre (eller hvad fårsystemet eleverne til at gøre)?• Indholdet er ”certificeret”• Progressionen er sikret• Kontrol af elevernes forståelse er sikret (opgaver)• Giver mig som lærer overblik og kontrol• ”Jeg kan være tryg”


Undervisningsforløb med it• Hvis man skal lave et forløb med integration af it såmå man overveje• Hvilke kompetencer er det målet at eleverne udviklerundervejs i forløbet?• Hvilke faglige færdigheder, hvilken viden, hvilkeforståelser, hvilke holdninger udgøres kompetencerneaf?• Hvilken situation og hvilke typer aktiviteter kan bidrage tilat elevene udvikler denne viden, færdighed osv.?• Hvordan oplever eleverne at aktiviteterne ermeningsfulde?


Et eksempelAutentisk kommunikation


Skrivning i kommunikativesammenhænge• Breve til og fra bedsteforældre• 3. a skal skrive et brev til en af deresbedsteforældre eller forældre.• En del går i gang med krum hals.• Men nogle sidder meget hurtigt og kigger ud iluften.• Peter siger: ”Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive!”.


Peter har fat i den lange ende• For uden en reel kommunikationssituation, så er detmeget ofte umuligt at finde på noget at skrive om.• Peters lærer må altså skabe en ramme omproduktionen af tekst.


Forfra• 3. a arbejder med samfundskendskab• For at udvikle en dybere forståelse af det samfund delever i• og derigennem blive i stand til at deltage i dedemokratiske beslutningsprocesser og til at bidrage tildette samfund.• De skal finde ud af hvilke jobs der skal varetages.• Efter en fælles brainstorm har de skrevet noglealmindelige jobs op på tavlen.• Men læreren siger at der er mange flere. Derfor foreslårhun at eleverne skriver emails til deres bedsteforældreog spørger dem hvilke jobs de har haft gennem tiden.


Skrivning med mål• Peter skriver på livet løs til alle sine bedsteforældre. To dagesenere åbner eleverne deres e-mailbokse og går i gangmed at læse.• Læreren deler tavlen op i fire kategorier:Laver tingog madSælgerHolder styrpå ting ogmenneskerPasser påogunderviser


Læsning med mål• Nu skal eleverne sige hvilke jobs de har oghvilke kategorier de findes inden for.• De læser deres tekster igen – denne gang skalde finde og kategorisere information


Hvorfor er det smart?• Skrivning med mål• Læsning med mål• Fokus i læsningen• Abstraktion - generalisering•• Funktionel skrivning og læsning• Autentiske situationer


Hjemmeside i det små• Læreren tager et digitalfoto af tavlen efter timenog skriver oversigten rent derhjemme.• Hun lægger oversigten på hjemmesiden.• Næste dag skriver eleverne en kort tekst påhver deres side på hjemmesiden.• De skriver bl.a. hvad de gerne vil være når debliver store.• Læreren sætter en gæstebog ind på hver afelevernes sider.


Kommunikationen fortsætter• Tredje dag sender eleverne endnu en e-mail tilbedsteforældrene og forældrene. Med tak forsvaret og en link til klassens hjemmeside.• Der går et par dage og elevernes gæstebøgerbugner efterhånden af kommentarer forforældre og bedsteforældre.


Hvorfor er det smart?• Skrive til interesserede modtagere• Genren gives af den autentiske situation• Jeg skriver for at kommunikere – ikke for atblive rettet.


Dette undervisningsforløb med it• Hvilke kompetencer er det målet at eleverne udvikler undervejs i forløbet?• Kommunikative kompetencer, demokratisk kompetence (samfundskundskab)• Hvilke faglige færdigheder, hvilken viden, hvilke forståelser, hvilkeholdninger udgøres kompetencerne af?• At skrive til en modtager, faglig læsning, viden om samfundetssammenhænge, samfundsforståelse, jeg skal ville bidrage tilsamfundsproduktionen, jeg skal ville vælge et område at bidrage på• Hvilken situation og hvilke typer aktiviteter kan bidrage til at eleveneudvikler denne viden, færdighed osv.?• Situationer hvor de får konkrete erfaringer med forskellige typer jobs.Situationer hvor de kan forholde det de arbejder med i undervisningen tilderes egen fremtid.• Hvordan oplever eleverne at aktiviteterne er meningsfulde?• De kommunikerer med personer der betyder noget for dem. De oplever atderes egne overvejelser betyder noget.


1 ste principAutentisk kommunikation


OpgaveUdtænk i store træk 1-3 didaktiske designs hvorider indgår autentisk kommunikation


Digitale læremidler


Der er mange slagsdigitale læremidler• Træningsprogrammer• Interaktive undervisningsprogrammer• Vidensplatforme• Skalprogrammer• Samarbejdsplatforme• Praksisstilladserende interaktive platforme• Læringsspil/rollespil


Træningsprogrammer


Træningsprogrammer●●●●●Hop om bord computerspilletDele af MingovilleDele af DansklandskabetDele af ABC.dkMeget såkaldt Edutainment●Og tusindvis af andre programmer!


Hop om bord computerspillet


Hop om bord• Hvad er forbogstavet i dette ord?• Spand, båd, hus osv.• Evaluering• Hvor er du dygtig, det var godt, flot!, det varrigtigt… nej, det var ikke rigtigt, prøv igen,forkert!• ”Spil spillet”:• Prøv alle fire, og svaret er: Hvor er du dygtig!


Behavioristisk læringsteori• Operant betingning• Rigtig handling belønnes, forkert handling straffes• En læringsproces der uomtvisteligt virker• Tilrettelæggelse• Det faglige stof skal kunne ordnes i sekvenser af stof som kanformidles• Afbrudt af kontrolspørgsmål som kan belønnes• Målet er at eleverne kan undervise sig selv• Problemer• Den lærende responderer som en marionet• Den lærende lærer ikke at agere og reflektere, men at reagere oggætte


Hvad læres i Hop om bord?• Lærer eleven hvordan man finder indlyden i et ord?• Lærer eleven at stave?• Lærer eleven at de elever som kan alting i forvejen,er gode, og dem som ikke kan er forkerte• Lærer eleven at skrivning handler om atkommunikere?• Lærer eleven at det er vigtigt at engagere sig?


Hvad er læsning?Læseforståelse =(Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning)xOrdforståelse x Tekstforståelse xScenarieforståelse x Kontekst xLæseform x Eget projekt


Problemer med Hop om bord• Eleven der ikke kan, lærer noget om egenuduelighed• Eleven der kan, begynder at kede sig• Eleven lærer at der findes rigtigt og forkert• Eleven lærer at sprog skal være korrekt –ikke at det handler om at kommunikere


Edutainment som ikke erbehavioristisk


Stjerneløb med computer i 0.kl.• På et udleveret papir til hver gruppe står enbesked.• Eleverne skriver sedlen af og får den læst opmed adgang for alle fx.• Løb ud til flagstangen og find papkassen.


Stjerneløb fortsat• Ved flagstangen finder de et stykke agurk. Sammenmed agurken ligger endnu en seddel• osv. til eleverne har samlet til en lækker frokost.• De to i gruppen hjælpes ad med at sige og skrivebogstaverne, så de både bliver set, hørt, talt ogskrevet.• Og de får erfaring med samarbejde


De udvalgte – i Hasle Bakker●Skoven er ved at dø, og kun den nye generation - børnene - de udvalgte – kankomme ind og undersøge, hvad grunden er.●Eleverne bliver aktive medspillere i det interaktive mobildrama.●3 faser●●●Forberedelse– forskellige begreber til at beskrive karakteristika for biotoper, dvs.karakteristika for søvand, søbund, skov, åbne områder, vandløbosv.Hasle Bakker– undersøgelse af forskellige typer af biotoper.– Eleverne tager billeder af det, de finder, og beskrive karakteristika ismå reportager, optaget med videokameraet på mobilenEfterbearbejdning– Under denne skal grupperne fremlægge deres resultater, og lærernekan diskutere elevernes brug af begreberne i videoreportagerne.


Interaktiveundervisningsprogrammer


Udforskende programmerNetLogo• Med NetLogo kanalverdens processersimuleres• Eleverne kan ændrepå faktorer og sekonsekvenserne• Fx Klimaforandringer• ccl.northwestern.edu/netlogo


Udforskende programmerGeogebra• Geogebra er et dynamiskmatematik-softwaresom forener aritmetik,geometri, algebra ogInfinitesimalregning.• Med GeoGebra kanmatematiske udtryk ogformler afbildes ogafprøves


Konstruktivistisk læringsteori• Eleverne skal selv konstruere deres forståelse af etfænomen.• De skal udfordres og gives input som de selv kanagere med• Indholdet er forståelse af viden og færdigheder tilhåndtering• Læremidlet udfordrer• Eleverne er de aktive – læreren vejleder• Elev-computer-organisering


Prøv selv●www.jeppe.bundsgaard.net/foredrag/●Øverste menupunkt til venstre.


Vidensplatforme


Vidensplatforme• DanskeDyr.dk• Frilaesning.dk• Abc.dk• Wikipedia.dk og andre leksika• Infoguide.dk• Nielsen Litteratur Information• Osv.


Læringssyn• Svagt specificeret (og derfor næsten ikke etlæremiddel).• Kan både bruges til• Informationssamling• Projektarbejde• Lærerstyret hhv. elevstyret• Stolebundet hhv. interaktivt• Osv.


Skalprogrammer


Skalprogrammer• Tekstbehandling• Audacity, Photo Story, tegneprogrammer etc.• CD-Ord, Adgang for alle osv.• Præsentationsprogrammer• Powerpoint• Freemind• Prezi


• Svagt defineretLæringsteori• og derfor først et læremiddel når det anvendessom sådan i klassen• Redskab i mange typer processer• ganske som blyanten og kladdehæftet• Elevstyret• men hvis læreren underviser i brugen afprogrammet bliver det… lærerstyret.


Skalprogrammer og vidensplatforme isamarbejde og projektarbejde• https://prezi.com/secure/48c5c1c49d054fc7009f32b• Spring...


Skalprogrammer og vidensplatforme isamarbejde og projektarbejde• Et eksempel: Projektarbejde i 2. klasse• Rammer:• Hvad er et projektarbejde• Ældre elever fortæller om projektarbejde• Oplæg om faglig læsning ved læsevejleder• Eleverne skal udvikle deres læsestrategier ogkende til hvilke strategier, man benytter iforbindelse med faglig læsning.


Finde viden• Inspiration: Faglig læsning i bøger efter egetvalg• inspirationsudstilling på biblioteket med fagbøger• DanskeDyr.dk• Frilaesning.dk• Overemnet præsenteres• brainstorm, ”det ved vi”, valg af underemne,probemformulering• Informationssøgning• i udvalgte sider på nettet og i faglitteratur


Fagbog på nettet• Eleverne fremlæggerderes arbejde ved atskrive en fagbog pånettet.• Bogen skal formidle• den viden elevernehar fået om deresemne, og• der skal sættes flottebilleder ind der kanillustrere det deskriver om.www.bundsgaard.net/2ab.


Fremlæggelse• Elevernes bøger vises på det interaktivewhiteboard• eleverne vælger noget vigtig ny viden ud, som devil fortælle deres klassekammerater om.• Til sidst går eleverne på opdagelse ihinandens fagbøger.


Læringsteori• Indholdet er• viden og de kompetencer som udvikles gennem at finde, udvælge,bearbejde og præsentere viden• Elevrolle• Aktivt søgende, formidlende• Eleverne arbejder sammen og diskuterer• Elever bliver eksperter – som ved noget de andre kan lære af• Læreren• Vejleder• Rummet organiseres som et arbejdsværelse• Computeren er et redskab på mange forskellige måder


Andrepræsentationsformer


Video og billede• Et besøg ved et vandhul• Eleverne tager video/billeder af dyr i vandet,dyr i luften, dyr på jorden• Fx fordelt på forhånd så hver gruppe har en af de treopgaver


Produkter - eksempler• Videoen klippes med Windows Movie Maker• Billederne sættes ind i Word eller powerpoint tilen billedhistorie• Der sættes lyd til billederne med Audacity ellerWindows Lydoptager – kan lægges ind ipowerpointen


Eller: En troldehistorie• Eleverne laver trolde• Sætter dem op i tableauer• Tager billeder og skriver/indtaler tekster


Fremvisning• Produkterne vises på computeren med headsets, såeleverne kan gå rundt til hinanden og se og høre oggrine• Udvalgte produkter vises tilforældremødet/klassefesten – og mulighed for at gårundt og se dem alle i computerrummet• Produkterne kan lægges på nettet sammen med engæstebog


Andre ideer til foto/video• Eleverne tager et eller flere fotos/videoer medeget eller skolens kamera/mobil:• > det bedste sted hjemme hos mig selv• > eller mit værelse• > eller det farligste sted på min skolevej• > eller mit kæledyr• > mit bedste legetøj• > min familie


Teknik• Vado Mobiltelefon Webcam


Tegneserier


Mind Maps til præsentation• http://www.jeppe.bundsgaard.net/foredrag/interaktiv


2 et principFaglige mål- ikke aktivisme!


OpgaveHvad er de faglige mål i jeres didaktiske designs?Arbejd gerne videre på dem.


Computer Support forCollaborative Learning


Samarbejdsplatform: Dynamitbogen• Elever arbejder sammen om at skabe• dynamiske lærebøger til hinanden• på internettet• på tværs af skoler, klasser og årgange.


Dynamitbogen• Væsentligste begrundelse• Kommunikationssituationen er autentisk• At skrive til konkrete modtagere• De sociale relationer indgår som integreret del afprojektet• Der er klare faglige mål som kan nås i denfunktionelle sammenhæng


I forløbet indgår• Overvejelser over modtagergruppensforudsætninger og interesser• Valg af genre og tiltaleform.• Informationssøgning og fokusering ogproblemformulering• Skrivning og gensidig responsgivning• Løbende publicering og opbygning afhypertekststrukturen.


Webparlament


Ide• Flere klasser arbejder sammen via webben omat komme til klarhed over et emne, foreslåregler for eller ideer til fornyet praksis ogfremlægge det for relevante personer.• Alle elever har profiler – og derigennem identiteti det virtuelle rum – og adgang til socialkommunikation• Eleverne mødes som afslutning på projektet tilen paneldebat


Tilrettelæggelse• Der er klare rammer for samarbejdet• Et (evt. elev-) fastlagt emneområde• Produkt- og fremlæggelsesmål• Der sker en grundig forberedelse før diskussionen påtværs går i gang – eleverne skriver læserbreve• Klare tids- og organisatoriske rammer for debatterne• Der debatteres efter webhøringsformen med enordstyrer• Eleverne starter med at have for-imod-holdninger


Masser af faglige muligheder• Tværfaglighed. Faglig læsning• Genreskrivning (læserbrev, argumenterendetekster)• Samarbejde om skrivning af policy paper• Skriftlig selvfremstilling


3 dje principInddrag og accepterpersonlige relationer


OpgaveHvordan er de sociale relationer i jeres didaktiskedesigns?


PraksisStilladserendeinteraktiv platform


At arbejde som...• Journalister• Rådgivende ingeniører• Kriminalefterforskere• Kommunikationsrådgivere• Filmskabere


Hvorfor? Tankerammer!• Fællesskaberne udvikler tankerammer:• Forskellige måder at vide noget,• beslutte hvad der er værd at vide noget om,• og at tilføje til den fælles fond af viden og forståelse ifællesskabet• Tankerammer er praksiskompetencer• Faglige kompetencer læres gennem• autentisk arbejde• Meningsfuldt!


Men, men, men...• Faglighed• Drukner let i produktmålet• Kaos• Lærerens tid går med organisering• At få alle med• De svage og de dovne dukker sig• Struktur på arbejdet• Hvad skal jeg nu gøre?


Praksis-Stilladserende InteraktivPlatform• Stilladserer• Organiserer samarbejde• Strukturerer processen• Stiller relevante redskaber til rådighed for deltagerne• Gør praksisfællesskabet relevant for skolen ved at• Fokusere på de aspekter af praksisfællesskabet somaktualiserer relevante kompetencer• Understøtte udviklingen af faglige kompetencer• Reducerer kompleksiteten i praksis


Ekstra Bladet Redaktionen• Elever producerer avis online• Avisen trykkes i 1000 eksemplarer• Gratis


Elevernes arbejde struktureres● Faser fra● profil over● planlægning,● research,● foto,● fokus og● skrivning til● Layout og● Deadline


Kaos håndteresooooOrganisering af arbejdetfra start til slut•Eleverne opretterartikler …•fordeler opgaver …•sætter deadlines …Eleverne ved hvad deskalLæreren har overblikketLæreren kan sætte indhvor der er behov.


Future City• Future City er i problemer• Bruger for meget energi frakulkraftværker, forurener åer og søer,har mest tung industri osv.• Arbejdsløshed, dårlige skoler etc.• Eleverne er rådgivende ingeniører.• Mål: At præsentere den bedste planfor Future City.


En ingeniørarbejdsplads...


Organiserer samarbejdet– og understøtter lærerens overblik


Faglige begreber og metoder nårder er brug for dem…• Udfordringen for læreren:• At få faglige aspekter af arbejdet tematiseret når derer behov for det.• At kunne gennemskue hvad der er faglighed i• At kende alle de faglige aspekter


Faglige loops i projektarbejdeKarsten Schnack 2000Interaktive assistenter


Faglighed: Interaktive assistenter• Tager udgangspunkt ielevernes konkreteopgave• Leder elevene gennemarbejdsgangen ellererkendelsen• Computeren strukturerer – eleven tænker• Computeren sidder ikke med alle svarene – de er ikke”multiple choice”


Interaktive assistenter II• Computeren stiller noglegennemtænktespørgsmål, så eleventænker videre• Computeren integrererelevens respons i denvidere proces• Præsenterer fagligebegreber og metoderundervejs – integreret


Forsøgsopstillinger og artikler


Assistentrapport


Assistentrapport• En oversigt over– svar på de vigtigste spørgsmål• Kan vises til og– diskuteres med læreren• Kan fungere som rettesnor ifht. diskussionen– som grundlag for argumenter i diskussionen itværgrupperne, som erindring om fagligeovervejelser osv.


Lav selv interaktive assistenter• Www.it-didaktik.dk/ia•


Læringssyn• Det faglige indhold• bliver vigtigt at lære i praksis• – og læres gennem praksis• Autentisk kommunikation er• motiverende• Eleverne er• engagerede og samarbejder om autentiske udfordringer• Læreren er• Deltager i praksis og faglig vejleder


4 de principStrukturer og organisersamarbejdet


OpgaveHvordan kan arbejdet i jeres didaktiske designsorganiseres og struktureres?


4 principper• 1 ste princip• Autentisk kommunikation• 2 et princip• Faglige mål – ikke aktivisme• 3 je princip• Inddrag og accepter personlige relationer• 4 de princip• Strukturer og organiser arbejdet


Fuldtekstsøgning– er også læsning


Find noget om emuen…• Gå påog find ud af• hvor hurtigt emu-fuglen kan løbe og• hvad den spiser


Google: Fuldtekstsøgning• Google• I princippet en kopi af hele internettet• Finder de sider søgeordene optræder på• Læsning af potentiel tekst• Søg med nøgleord, ikke emneord


NøgleordEmneord• Er karakteristiske ord iteksten• Særegne ogbetydningsfulde fornetop denne tekstFx:brændehugger,brødkrummer, heks,pandekagehus, Hans,Grethe..• Kategoriserer teksten• Sætter i register• Inddeler efteremne/genre/slagsFx:De gule sider: vvs,læger, speciallæger –madvarer, rejsemål,eventyr, navne


Søgeoperatorer i Google• -ord Finder sider hvor ordet ikke optræder.• stave-ord Finder sider med stave ord, stave-ord og staveord.• ”flere ord” Find kun sider hvor ordene står netop iden rækkefølge• Jeg * ikke * repræsenterer hvilket som helst ord, såGoogle finder: Jeg har ikke, jeg tror ikke osv.• 1450…1470 Finder sider hvor et tal i intervallet 1450 til1470 findes• site:url Finder alle sider på hjemmesiden medadressen url• +/AND … behøves ikke i Google, for det erunderforstået


Fragmentlæsning


At vælge fra og måske til• Fragmentoverblikslæsning• for at vælge fra• for at finde nye søgeord• Fragmentlæsning• for at vælge til• ved at vurdere en potentiel tekst


Var det det jeg søgte?• Overblikslæsning• Fokuslæsning• Skimning• Nærlæsning• Læsning af layout, design, struktur,professionalisme• Kritisk læsning


Vurderingsprocessen• En forberedelsesfase• hvor eleverne gør sig klart hvad det er de skal, og• hvor de kan foretage en foreløbig vurdering på baggrund af forhåndsvidenom siderne, sidens navn og webstedets adresse.• En overbliksfase• hvor eleverne danner sig et hurtigt overblik over siden og evt. af links påsiden og eventuelt forkaster den alene på det grundlag.• En nærmere undersøgelse• hvor eleverne hele tiden må balancere mellem at være grundige og ikkebruge uforholdsmæssig lang tid på opgaven og hvor de kan anvendefølgende kriterier:• Omfang,• æstetisk fremtrædelse,• tekstens fokus,• overskuelighed, og• tilgængelighed.


Spørg eksperten • Hvor gamle bliver emu-er?


Læseaspekter, fuldtekstsøgning• Læse en potentiel tekst• Fragmentoverblikslæsning• Fragmentlæsning• Overblikslæsning• Fokuslæsning• Kritisk læsning


Ansigtsløs kommunikation


Ungdomsliv – hvad er det?Antropologisk undersøgelse i projektetBrugerdreven Innovation afDigitale Læremidlerwww.digitalelaeremidler.dk


Sandra, 13 år• Sandra har sin mobil på sig døgnet rundt.• Hvor mange sms-er sender og modtager du omdagen?• Siden i går: 1000 sendt og 1300 modtaget• Sandra er på Facebook, GoSupermodel, MSNog ganske mange andre communities. Nogleer hun på dagligt – andre har hun bare prøvet


Sasha, 13 år• Sasha har en mobil, men tager den ikke altidmed i skole• Sasha går til ridning og har kaniner derhjemme• Hun laver tit små videofilm sammen med sinlillebror – en stor del af arbejdet er at laverekvisitter• Sasha er på Facebook. Hun bruger det mest tilat spille og lave quizzer


Fællesskabstyper• Barry Wellman• Nabo-til-nabo-fællesskaber• Sted-til-sted-fællesskaber• Person-til-person-fællesskaber• Rolle-til-rolle-fællesskaber


Sociale relationer inetværkssamfundet• Det er rigtig godt!– The concept of virtual implies permeableinterfaces and boundaries; project teams thatrapidly form, reorganize, and dissolve whenthe needs of a dynamic marketplace change(Jarvenpaa & Leidner, 1999).– The formation of virtual teams facilitate theincorporation of a wide range of knowledgeand expertise possessed by individualmembers into a collective body of knowledgeneeded to conduct effective group problemsolvingactivities (Andres, 2002, p. 39).


Udfordringer• På trods af alle fordelene• Konfliktoptrapning (Friedman & Currall n.d)• Mangel på tillid (Jarvenpaa & Leidner 1999)• Social isolation, udfordringer med at håndtere multipleidentiteter (Turkle 1995)• Forøget negativ tone, aggresiv og fjentligt tonefald.• Forøget oplevelse af fremmedgørelse (Andres 2002: 41).


Et svar på et spørgsmål…• Da jeg så din mail tænkte jeg (igen)AAAAAARRRGGGGGHHHH FOR FANDEN DA!Nu skal vi igen have en tråd hvor den blinde, døvstummeogubehjælpsomme Torben skal mades med en ske ...Sorry, for det sure indlæg men for fanden mand!"når jeg kigger i /var/log/maillog får jeg en SQL fejl"HVAD ER FEJLEN MAND! ER DU IDIOT!Gider du gøre dig den ulejlighed at beskrive fejlen, dinopsætning, hvad OS?, hvad version af database-server,hey hvad ER det for en databaseserver?osv osv.


Ulemper• Ansigtsløshed minimerer psykiske barrierer =>– seriøs stigning i verbale overfald, cyber-mobning osv. I forhold tilansigt-til-ansigt-relationer.• Men også mindre voldsomme eksempler af ansigtstab.• Torben svarer Henrik, men Henrik reagerer ikke…• Torben oplever et dobbelt ansigtstab: Først nedrakket –og derefter ignoreret• Deltagerne kommunikerer med roller mere end medpersoner med kroppe og reale ansigter.


Ansigtsløs kommunikativ kompetence• Empati• ”unaturligt”: Empati ser ikke ud til at være så fremtrædende iansigtsløs kommunikation, og derfor fordres særligopmærksomhed• Empati består bl.a. af• At være i stand til at sætte sig i den andens sted (indlevelse i detfremmedpsykiske),• At overveje hvordan den anden person føler, udleder og fortolkeraf en email eller et forumindlæg (eller fraværet af en sådan).• At kende vigtigheden af at deltagerne føler sig bemærket,genkendt, anerkendt og taget hånd om, og• At være villig til at tage de nødvendige skridt for at deltagekonstruktivt og at tage hånd om at de andre deltagere føler sigkomfortable i situationen.


Hvilken børnehave?


Vi Fortæller Menneskene• Hvem er Keld Simonsen?• At fortælle sig selv – og at fortælle andre...• En væsentlig netværkskompetence– At bidrage til fortællinger af andre, der gør at dekan bevare værdigheden og (selv-)respektenog fortsat kan deltage


Et eksempel• Jonas er ung i feltet• Erik er kendt – men ikke altid anerkendt• Jonas og Erik skal arbejde sammen om enopgave• Jonas vil gerne sætte sig ind i feltet for atkunne tage selvstændigt stilling.• Jonas skriver til Erik med nogle spørgsmål,herunder om hvad Erik mener om Sonja derer en anden kendt person inden for feltet.


Et svarJeg er ikke sikker på jeg forstår din interesse iSonjas arbejde.Sonja foregiver at mediere og kombinere forskelligesynspunkter, men hun gør faktisk ikke andet end atsvømme med strømmen. Og når strømmenoversvømmer et område, så svømmer hun altid vedsiden af de rette mennesker.Det er selvfølgelig den letteste måde at svømme på.Men jeg svømmer ikke med hende.Jeg ser frem til at høre hvad du synes om de artiklerjeg har sendt dig. Jeg håber ikke vi er ved at drivefra hinanden.Erik


Hvad står der?• Erik har travlt og vil svare med det samme for at fåoverstået opgaven.• Erik er vred over at Jonas tager egne initiativer• Erik er bange for at blive forrådt.• Erik ønsker at stoppe samarbejdet (han ønsker at de gliderfra hinanden).• Erik ønsker at teste om Jonas ønsker at glide væk.• Jonas kan også læse Eriks svømme med strømmenmetaforsom en antydning af at det er det Erik mener athan, Jonas, gør.• Jonas kan læse denne og andre emails fra Erik igen ogigen for at finde ud af hvad Erik virkelig mener.


Kommunikationssituation• Litterær eller faktatekst– Producenten har et stort publikum i tankerne og arbejderderfor grundigt med sin tekst – hvorefter den gennemgåren redaktionel proces• Email, forum, communities– For det meste en få-til-få-kommunikation– Mindre vigtigt at producere fuldstændigt velformede oggennemarbejdede emails og forumindlæg• Det leder formentlig til mere eller mindre uklare tekster somer åbne for mange fortolkninger• Konsumenten kan være mindre opmærksom påmeddelelsen, og overhører måske undertonerne ellerglemmer at svare mere eller mindre vigtige tekster.


Deltageropmærksomhed• Producenten skal have modtageropmærksomhed• Skal være eksplicit,• Opmærksom på forskellige tolkningsmuligheder• Konsumenten skal have forståelse forproducentens kontekst• Skal være konstruktiv i sin tolkning• Klar over tekstens kontekst og• Klar til at stille venlige spørgsmål på basis af sinetolkninger


Kommunikative kompetencer –kernedanskfagligt!• Deltagerne skal kunne– Udøve tekstanalyse på egne og andres tekster– Udøve kontekstanalyse på egne og andre tekster• Deltagerne skal kunne udøve empati (analyseresituation og deltagere og deres potentielle reaktioner)– Producenten:• Forestille sig om konsumenten bliver såret eller vred på grundaf formuleringerne, og om det kan misforstås– Konsumenten:• Stræbe efter konstruktive og venlige tolkninger og• Konstruktivt forestille sig hvad det fraværende ansigt kunnehave set ud mens det udtrykte ordene.– Værdsætte konstruktivitet og samarbejde– Være i stand til konflikthåndtering


Kommunikere på tværs af tid og sted• Tre karakteristiske træk ved kommunikation viainternettet:– Muligheden for at kommunikere over store afstande– Med fremmede, og– Med meget lang latenstid• Dialoger som var intenderet til et meget lillepublikum på et givent sted og tidspunkt, kannå mennesker med helt andre dagsordner– jf. at vi kan læse om Kjeld Simonsen for evigt…


Ved de det...?


Min profil...• Facebook, Arto, MySpace, Twitter osv.• At følge med i vennernes liv• At holde eller genetablere forbindelse til gamlevenner• At fortælle verden om hvad jeg laver og hvemjeg er• At organisere samværet IRL• At diskutere, at løse quizzer, at spille spil osv.


Grundlæggende menneskeligetræk?• Selvcentrerethed, selvpromovering• Ekshibitionisme og nyfigenhed• Ikke være udenfor: Søge anerkendelse og giveanerkendelse• Sladder, tidsfordriv


En sociologisk forklaring• Et senmoderne grundvilkår• Selvfordoblingens fordobling(Giddens/Mortensen)• At fortælle sig selv (Madsen)• Netværkssamfundet: skabe og vedligeholderelationer


Altid til rådighed• Mobiltelefonen er det ultimative redskab til atetablere person-til-person-relationer• Det er stadig et åbent spørgsmål hvad detbetyder for vores relationer – både dem derformidles af mobilen … og dem der forstyrresaf mobilen.• Hvor er man når man sender og modtager over1000 sms-er?• Er man udenfor og i problemer når man ikketager mobilen med i skolen?


Hvem har ret?• Rasmus får tit en sms fra sin veninde Andreahvor der står: ”Hvad laver du?”• Rasmus gider ikke svare på spørgsmålet• Andrea sender sms'en til alle på sin kontaktliste• Hvad skal Rasmus gøre?• Hvad skal Andrea gøre?


Netværkskompetence• at kunne opbygge, vedligeholde og tage aktivt del i etfællesskab• at kunne se, møde og forstå mennesker og ytringer iden kontekst, de indgår i• at kunne kommunikere hensigtsmæssigt i situationen• at kunne konstruere troværdige selvfortællinger• at kunne udvise empati – også over for dem, man ikkekan se• at kunne deltage i fredelige løsninger af konflikter


Webparlament


Eksempler på adgang til typiskeudfordringer• Pige sætter billede af sig selv og veninderne indpå sin profil• Kommentar: Du ser da godt ud – men hendeder bagved, hun er da ikke så smart.• Efterfølgende støtte fra vennerne – og de andreelever.• Pige sætter billede ind af sig selv med bikini –drengene spotter det. Hvad sker der så?


Er diskussionen på afveje?•Uddrag fra diskussion om BiobrændselNej vores problem er at der er for mange der bruger biobrændsel. Det er rigtigt at detikke udleder nogen farlige partikler men fx når man laver biobrændsel ud afsukkerrør så brænder man skove af for at få plads til at dyrke sukkerrør. Når manbrænder skove så udleder man CO2• Og hvad så. Med de der skove??? Vi kan altid plante dem igen. Men jorden får vif***** aldrig mere tilbage!!!!! Der blev man lige dizzet hva?• Ikk for at være modsat eller noget,. men!. Held og lykke med at genplante Amazonasog og resten af de manglende træer?! Og så skal du nok også lige tænke på hvorlang tid sådan et træ er om at vokse op?!• man kan jo ikke fælde alle træer til sidst har vi jo ingen tilbage så blev man lige disset• Nej, det blev hun så ikke lige... Skovene kan man plante igen, men planeten får vialdrig tilbage! Men vi skal slet ikke så langt ud, for selvfølgelig planter vi da nyetræer når vi fælder dem. Så når de nye træer vokser, indtager de den CO2 viudleder under fældningen, smart ikke?• osv...


Netværkskompetence erafgørende• This individualisation of connectivitymeans that acquiring resourcesdepends substantially on personalskill, individual motivation andmaintaining the right connections.The loss of group control andreassurance is traded forpersonal autonomy and agility.With networked individualism,people must actively network tothrive or even to survivecomfortably.• More passive or unskilled peoplemay lose out, as the group(village, neighbourhood,household) is no longer takingcare of things for them.Connected Lives: The Project. Barry Wellman et al. 2005• Denne individualisering af forbindelserbetyder at opnåelse af resurserafhænger afgørende af personligekompetencer, individuel motivationog af at man har de retteforbindelser. Tabet af gruppekontrolog -sikkerhed veksles medpersonligt autonomi og rørighed.Med netværksindividualisme måmennesker aktivt netværke for attrives eller blot for at overlevebekvemt.• Mere passive eller svagtkompetente personer kan tabenår gruppen (byen, kvarteret,hjemmet) ikke længere tager sigaf tingene for dem.


Læs litteratur...


Mere ungdomsliv• Spiller computerspil• Ser reklamer• Spiller reklamer...?• Deltager i konkurrencer – giver opmærksomhedtil gengæld• Ser og interagerer med rollemodeller• Jack Ass, Paradise Hotel, X Factor/Talent,


Computerspil og -lege• Sims• Vi skaber og klæder figurerne på, og vi byggerderes hus – og så bor vi der...• WoW• Online stratagi- og skydespil• Grand Theft Auto• Slå ihjel for at overleve• Go supermodel etc.


Computerspil i skolen?• Som litteratur• Kommunikationskritisk• Hvad er verdensbilledet? Etikken?• Hvordan beskrives mennesker? Hvordan løsesproblemer? Hvad er samfundet?• Hvad er godt?• At købe, mobbe, dræbe?


Livet på nettet...


Svindelforsøg


Integrerede reklamer• På nettet er der ingen regler for adskillelse afredaktionelt stof og reklamer.• Den eneste måde man kan tjene penge påfor tiden på nettet, er reklamer.• Alt det redaktionelle stof har i den forstand étformål: At få dig til at klikke på en reklame


Fugleognatur.dk


Er reklamernegodkendt/blåstemplet?• Eleverne må lære at skelne mellem redaktioneltstof og integrerede reklamer


Opdragelse til forbrug


Hvad kan vi stole på?• Norman Fairclough: Kommunikationteknologificeres:• Dvs. at den måde et udsagn formuleres ogfremsættes på, bygger på videnskabeligeundersøgelser af hvad der virker, og hvordanbudskabet bedst formidles så modtagerenaccepterer det og handler som det ønskes.• Er det suspekt?• Det må i hvert fald betyde at vi bidrager til ateleverne opøver mistænksomhed somgrundtilgang til tekster


Tak for nuwww.jeppe.bundsgaard.netjebu@dpu.dkSpørgsmål og kommentarer?

More magazines by this user
Similar magazines