Analyse af efteruddannelsesbehov for tekniske designere

ERAErhvervspædagogiskRådgivning &Analyse ApSAnalyse af AMU uddannelsesbehovinden for spåntagende CNC-bearbejdningSvend JensenERA- Erhvervspædagogisk Rådgivning & Analysedecember 2010

IndholdsfortegnelseIndledning ………………………………………………………………… 31. Metode ……………………………………………….………………. 42. Udviklingstendenser i de besøgte virksomheder…....………………... 52.1. Virksomhederne i korte træk…………………………………… 52.2. Virksomhederne i den globale arbejdsdeling……...……………. 72.3. Virksomhederne i et fremtidsbillede for dansk produktion…….. 92.3.1. Produktionen som videncontainer………………………. 102.3.2. Forudsætninger for produktionen som videncontainer….. 112.4. Konklusioner og anbefalinger...………………………………… 143. Teknologiudviklingen ………………………..………………………. 153.1. CNC-bearbejdningens teknologiske udviklingsbaner.…………. 153.1.1. Udviklingen i bearbejdningen på den enkelte maskine.…… 163.2. Virksomhedernes anvendelse af ny bearbejdningsteknologi..….. 173.2.1. Et nyt syn på teknologi ……………………..…………….. 173.3. Efteruddannelse og teknologiudvikling ………………………... 183.4. Konklusioner og anbefalinger ………………………………….. 194. Nye uddannelsesstrukturer i udbuddet af CNC-kurser ………………. 204.1. Arbejdsdelingen mellem faglærte og ufaglærte ………………... 204.2. Konklusioner og anbefalinger ………………………………….. 225. Ufaglært inden for spåntagende bearbejdning………………………... 235.1. Fra ufaglært til faglært …………………………………………. 235.1.1. Overvejelser om uddannelsesstruktur …………………….. 245.2. Operatør inden for CNC-spåntagende bearbejdning …………… 255.2.1. To operatørniveauer ………………………………………. 265.2.2. Overvejelser om uddannelsesstruktur …………………….. 275.3. Konklusioner …………………………………………………… 306. Fælles kursuspakke …………………………………………………... 316.1. Vurderinger i forhold til eksisterende kurser og FKBer ……….. 326.2. Konklusioner og anbefalinger ………………………………….. 337. Faglærte inden for spåntagende CNC-bearbejdning …………………. 347.1. Virksomheden som læringsarena ………………………………. 347.2. Skole og virksomhed som partnere …………………………….. 367.3. To niveauer for faglærte ………………………………………... 377.3.1. Faglært niveau …………………………………………….. 377.3.2. Specialistniveau …………………………………………… 387.4. Konklusioner og anbefalinger ………………………………….. 408. Afsluttende bemærkninger …………………………………………… 42Anvendt litteratur …………………………………………………….. 432

IndledningDenne rapport dokumenterer et analysearbejde vedrørende AMUuddannelsesbehovinden for det spåntagende CNC-område med følgendeformålsbeskrivelse:Formålet med projektet er, at gennemføre en bredere kvalitativ analyse afAMU-uddannelsesbehovene inden for det spåntagende CNC-område, sombåde Industriens Fællesudvalg og Metalindustriens Uddannelsesudvalgdækker med uddannelsesmål via FKB 2244 ”Maskin- og værktøjsområdet”ogFKB 2787 ”Spåntagende metalindustri”.Analysen sigter på at give et overblik over områdets teknologiudvikling irelation til de arbejdsmarkedsuddannelser, der i dag tilbydes denne del afindustrien. Samtidig skal analysen og afdækningen af uddannelsesbehoveneafspejle den variation og kompleksitet i produkter og processer, der er karakteristiskfor den spåntagende CNC maskinbearbejdende metalindustri.Det er altså ikke blot hensigten at gennemføre en kvalitativ analyse af denspåntagende CNC maskinbearbejdende metalindustris specifikke AMUuddannelsesbehov.Analysen skal også afdække bredere udviklingstendenserog synliggøre disse i forhold til udviklingen i jobfunktionerne på områdeti forbindelse med anbefalinger vedrørende udvikling af nye AMU-mål.Endelig sigter analysen på at skabe baggrund for anbefalinger vedrørendestrukturer i udbuddet af mål set i forhold til TAKerne i de to involveredeFKBer.I forbindelse med anbefalinger vedrørende strukturer i udbuddet af mål erdet vigtigt at medtænke en hensigtsmæssig revision og udvikling set i forholdtil den fremtidige dækning af uddannelsesbehovene inden for de toFKBers område.Følgende virksomheder har deltaget:Tresu Production A/S, BjertGrundfos A/S, BjerringbroUnimerco A/S, SundsNSM A/S, KoldingAH-Industries, BjertFinsø Maskinfabrik, BredebroKP Komponenter, SpjaldSauer Danfoss A/S, NordborgDerudover har Teccon Form i Holstebro deltaget i forbindelse med afholdelseaf et udvalgsmøde på virksomheden.3

1 MetodeDen afgørende kilde til analysens data er virksomhedsbesøgene, hvor der ergennemført kvalitative interviews og observationer af arbejdsprocesser iproduktionen. Efter en indledende telefonsamtale og en bekræftende mailudvælger virksomhederne de personer, der skal interviewes. Typisk er derinterviewet en teknisk leder med indsigt i arbejdets specifikke indhold ogorganisering. Der er også gennemført samtaler med faglærte og ufaglærte iforbindelse med rundgang på virksomhederne. Nogle virksomheder harsamlet en gruppe af medarbejdere med henblik på at give et så dækkendebillede af uddannelsesbehovene som muligt.Parallelt med virksomhedsbesøgene er der gennemgået en større mængederapporter og relevant litteratur til at belyse de mere overordnede tendenserinden for CNC-bearbejdningen.Analysestrategien omfatter følgende tre optikker/perspektiver, der alle harbetydning for uddannelsesbehovene.Overordnede træk ved det spåntagende CNC-områdes teknologiudvikling.Specifikke og tekniknære udviklingstendenser med fokus på variationog kompleksitet i produkter og processer herunder sammenhængenmellem CNC-bearbejdning og konventionel bearbejdning.Det nuværende uddannelsesudbud og strukturen heri set i forhold tiludviklingen i virksomhedernes uddannelsesbehov. Det handler f.eks.om at kunne afkode strategier for sammensætningen af udbuddet underFKB 2244 og FKB 2787 og holde disse op mod udviklingen ivirksomhederne. Denne del af analysestrategien sigter blandt andetpå at kunne give anbefalinger både i forhold til mål og sammensætningaf uddannelsesstrukturer evt. på tværs af de to FKBer samt evt.ændringer i de to FKBers jobområder og TAK.Virksomhedspopulationen er sammensat af udviklingsorienterede og teknologitungevirksomheder, sådan at både overordnede og specifikke udviklingstendenserkan afdækkes.En væsentlig andel af virksomhederne har faglærte og ufaglærte/operatøreransat i produktionen. Det er vigtigt at kunne afdække uddannelsesbehovenesærskilt for henholdsvis operatører og faglærte og også de arbejdsdelingsmæssigesnit imellem dem.De gennemførte kvalitative interviews er semistrukturerede, hvilket indebær,at spørgerammen er relativt åben for nye perspektiver fra respondenterne.4

2 Udviklingstendenser i det besøgte virksomhederVirksomhederne er meget forskellige indbyrdes, selvom de alle kan kategoriseressom helt eller delvist spåntagende CNC maskinbearbejdende metalvirksomheder.Der findes dog en række fællestræk, som har betydning forvirksomhedernes perspektiver på uddannelse. Det vigtigste er, at de alle i etvæsentligt omfang er underleverandører.Underleverandør er betegnelsen for en virksomhed, der løser opgaver for enhovedleverandør. I industrien er det oftest betegnelsen for en producent, derstiller kapacitet og know-how til rådighed for produktion af emner og merekomplekse produkter efter hovedleverandørens tegninger og specifikationer.Underleverandører anvendes specielt, hvor en hovedleverandør fravælger athave en teknologi indenfor eget hus, eller hvor kapacitetsbehov gør det nødvendigtat tilkøbe yderligere assistance.Underleverandører er ofte specialister med et dybt proceskendskab, udennødvendigvis at kende meget til den endelige anvendelse af de produkter, defremstiller. Det er dog mere og mere almindeligt at underleverandørernepåtager sig at løse udviklingsopgaver i forbindelse med hovedleverandørensinnovation og produktudvikling. Generelt er tendensen, at danske underleverandøreri stigende grad udfører komplekse fremstillingsopgaver, der erbundet til globale værdikæder.2.1 Virksomhederne i korte trækEn kort præsentation af de besøgte virksomheder er nødvendig for at mankan få et virksomhedsforankret billede af de mere overordnede udviklingstendenser,der beskrives senere i rapporten.Tresu Production A/S, BjertTresu A/S har specialiseret sig i produktion af trykmaskiner, specialfremstilledemaskiner og tilbehør til trykmaskiner samt renovering af eksisterendemaskiner inden for flexo- og offsettryk. Maskinerne er kendte for høj kvalitetog innovation ligesom Tresu er kendte for fleksibilitet til at kunne tilpassemaskinerne til kundernes individuelle behov.Udover egenproduktion er virksomheden også underleverandør af enkeltdelesamt komplet leverandør til en lang række danske virksomheder. Virksomhedenanvender udelukkende faglærte til CNC-spåntagende bearbejdning.Grundfos A/S, BjerringbroGrundfos er en af verdens førende pumpeproducenter.Det er virksomhedens mission at udvikle, producere og sælge pumper ogpumpesystemer af høj kvalitet over hele verden. De primære produkter erpumper og pumpesystemer til applikationsområder som varme, køling,vandforsyning, rensningsanlæg, spildevandsafledning mm. Virksomhedenanvender både faglærte og ufaglærte til CNC-spåntagende bearbejdning.5

Den spåntagende CNC-bearbejdning foregår væsentligst på egne særskiltefabrikker, der i konkurrence med eksterne virksomheder fungerer som underleverandørertil Grundfos´ forskellige pumpesektioner.Unimerco A/S, SundsUnimerco A/S producerer, distribuerer og servicerer værktøjer væsentligsttil den metalbearbejdende industri.Der er tale om et meget bredt program af skærende værktøjer omfattendebl.a. bor, fræsere, gevindværktøj, vendeskær, afkortningsværktøjer og procestilbehør.Unimerco samarbejder med nogle af markedets førende producenter,f.eks. HPMT, Fraisa, Schumacher, Greenleaf, Hartner, Lamina,Kyocera, Haimer og Schunk.Foruden standard- og specialværktøjer, indeholder Unimercos værktøjskonceptværktøjsvedligeholdelse, værktøjsstyring, måling/kalibrering, belægning,optimeringsrådgivning og uddannelse/træning. Virksomheden anvenderudelukkende faglærte til CNC-spåntagende bearbejdning.NSM A/S, KoldingNSM A/S har mere end 30 års erfaring med bearbejdning af komponenter tilfødevare-, farmaceutisk-, og kemisk- / teknisk industri.Kernekompetencerne ligger inden for CNC spåntagende bearbejdning,svejsning, håndslibning og polering af rustfrie materialer.Store internationale industrivirksomheder er blandt NSMs kunder, og imange tilfælde fremstiller man det færdige produkt, monteret, funktionsafprøvet,certificeret og kontrolleret. Virksomheden anvender udelukkendefaglærte til CNC-spåntagende bearbejdning.AH-Industries, BjertAH Industries er en af de førende leverandører til vindmølle-, marine- og offshore-branchen globalt. Koncernens selskaber er alle højt specialiserede ogløser opgaver, som kun få andre kan og tør binde an med.Virksomhedens spidskompetence er det, der er stort, kompliceret og besværligt.Der er tale om produktion af store flanger eller komponenter, transportopgaver,konstruktion af specialværktøjer, montage eller ledelse af byggeprojekter.Virksomheden anvender både faglærte og ufaglærte til CNCspåntagendebearbejdning.Finsø Maskinfabrik, BredebroFinsø A/S er en ordreproducerende virksomhed, der udfører alle former formetalbearbejdning og producerer alt lige fra delkomponenter til monteringsfærdigeog samlede enheder.Virksomheden er specialist i CNC-spåntagning ved fremstilling af komplekseemner i enkeltstyk eller mindre serier f.eks. forme til æggebakkeproduktionog 3D præge- og bukkeværktøjer til bilindustrien. Virksomheden anvenderbåde faglærte og ufaglærte til CNC-spåntagende bearbejdning.6

KP Komponenter, SpjaldKP Komponenter er en ren underleverandørvirksomhed med stor knowhowindenfor spåntagende bearbejdning af alle typer lavt- og højtlegeret stålsamt metaller og støbegods.Virksomheden leverer bearbejdning til eksempelvis hydraulik-, vindenergi-,dieselmotor-, levnedsmiddel- og off-shorebranchen. Desuden samarbejderKPK med en række støberier og kunder om specialopgaver baseret på løbendeprodukt- og produktionsudvikling. Virksomheden anvender både faglærteog ufaglærte til CNC-spåntagende bearbejdning.Sauer Danfoss A/S, NordborgSom én af verdens største producenter af hydraulik har Sauer-Danfoss enbred palette af produkter inden for mobilhydrauliske systemer til markeder ihele verden.Så godt som alle større arbejdsmaskiner i landbrug, skovbrug og på byggepladserindeholder én eller flere Sauer-Danfoss-løsninger. Over hele klodenarbejder man sammen med producenter af mobilt udstyr for at opfylde deresønsker med Sauer-Danfoss systemer, produkter og anden service inden forfremdrift og arbejds- og reguleringsfunktioner. Virksomheden anvenderbåde faglærte og ufaglærte til CNC-spåntagende bearbejdning.Teccon Form A/S, HolstebroEn højteknologisk værktøjsfabrik med et højt teknisk og fagligt niveau ifremstillingen af formværktøj til hele verden. Med mere end 30 års erfaringinden for branchen og et tidssvarende højteknologisk produktionsudstyr erTeccon Form i stand til at løse både krævende og komplicerede opgaver.Centrale arbejdsområder er følgende:Sprøjtestøbeværktøjer, Termoformværktøjer, Prototyper, Rådgivning ogservice. Virksomheden anvender udelukkende faglærte til CNC-spåntagendebearbejdning.2.2 Virksomhederne i den globale arbejdsdelingAlle er enige om at virksomhedernes udfordring som fleksibel leverandør tilglobale værdikæder kræver meget uddannelsesmæssigt både af faglærte ogoperatører. Bevarelsen af industriel produktion i Danmark i de kommende århviler dermed også på nogle uddannelsesmæssige forudsætninger.Der er flere faktorer, som medvirker til, at underleverandører etablerer sig iandre lande. Reduktion af lønomkostninger er en faktor, men langt fra denafgørende i alle tilfælde.Citat: ” I fremtiden, altså i løbet af en 5 års tid, så tror jeg, at vi har bearbejdningi flere lande f.eks. Østeuropa og USA. Målet er ikke at fjerne arbejdspladserfra Danmark. Hvis vi formår at videreudvikle den kompleksebearbejdning og automatisere den endnu mere, så er det ikke interessant at7

flytte disse processer ud. Lønandelen på hvert produkt er meget lille. Udflytningfor os handler om at følge med kunderne ud på nye markeder. Destore kunder efterspørger underleverandører, der er globale. Vi ved, at hvisvi på sigt ikke etablerer os i USA, så er der omsætning, der falder væk. Deter hul i hovedet at producere emnerne her og så sejle dem til USA. Det tog,som jeg beskriver her, det er begyndt at køre væsentligt hurtigere på grundaf krisen.Hvis man ser på vindmøllebranchen, så har de jo sat turbo på.”Citatet er dækkende for virksomhedernes vurdering af de faktorer, der erbestemmende for udflytningen. Samtidig er det også opfattelsen, at udviklingenkan bidrage til at styrke arbejdspladserne i Danmark. En forudsætninger dog, at man kan blive ved med at rekruttere medarbejdere med denødvendige kompetencer hvilket generelt har været et problem for omtrentalle ind til krisen satte ind i 2008.Alle de besøgte virksomheder har før krisen haft store problemer med atfinde tilstrækkeligt kvalificerede faglærte medarbejdere. De fleste i de sydjyskeområde har haft glæde af at ansætte en del tyske faglærte, og faglærtefra Polen indgår også i medarbejderstaben flere steder.Citat: ”I 2006 begyndte vi at kigge efter faglærte uden for Danmarks grænser,og i en periode var der en 12-14 polske faglærte CNC-medarbejdereher i huset, udelukkende fordi vi ikke kunne få danske faglærte nok. Det harværet en stor gevinst. Det er faglærte på et højt niveau, der kan køre enkompleks produktion.”Mangel faglærte inden for CNC-bearbejdning kan i de kommende år medvirketil at sætte grænser for væksten i underleverandørvirksomhedernesudvikling i Danmark. Udflytning med henvisning til mangel på kvalificeretarbejdskraft kan komme på tale. Manglen på faglærte metalarbejdere vilvokse dramatisk, hvis der kommer gang i væksten, med mindre virksomhederneog uddannelsessystemet gør en særlig indsats. Flere af de besøgtevirksomheder er i dag nogenlunde på niveau med omsætningen før krisensatte ind i 2008 og forventer derudover en pæn vækst i 2011. Mange af detidligere fyrede medarbejdere er genansat.Udviklingen i uddannelsesbehovene er drevet af de strategier, som underleverandørernetager i anvendelse i forbindelse med at fastholde produktioneni DK. Det handler generelt om at satse på innovation og videnstunge produkter/emner,der er komplekse at bearbejde.Citat: ”Vi er ved at flytte vores produktmiks. Vi har i dag en meget stor pakkeaf mellem- og meget komplekse emner. Vi forsøge at flytte den nemmestefjerdel op blandt den mest komplekse del. Derfor har vi under krisen indkørtrekord mange emner her i huset. Hele vores tekniske stab har liggetvandret, så det har været svært for dem at forholde sig til, at der ikke var retmeget at lave i en del af produktionsområdet. Det fortsætter ind i 2010, og8

vi er også salgsmæssigt aktive overfor kunder, vi ved, der har behov forkomplekse emner, de ikke bare sender til Østen, hvis de kan få dem 5 kr.billigere.”Den strategi, som citatet afspejler, er udbredt i de besøgte virksomheder.Reduktion af omkostninger ved klassiske produktivitetstiltag er man ogsåopmærksom på, men udviklingen ligger i at bearbejde emner, der repræsentereren større værdi. Billige emner, der er enkle at bearbejde, vil typisk ikkeblive fremstillet i Danmark i fremtiden.2.3 Virksomhederne i et fremtidsbillede for dansk produktionPå universiteterne er der taget nogle initiativer sammen med en række størredanske industrivirksomheder, fagbevægelsen og DI, som på en systematiskmåde kan bidrage til at klarlægge nogle vigtige omverdensbetingelser forden fremtidige efteruddannelse af faglærte og operatører i metalindustrien.Her tænkes især på initiativerne vedrørende ”Produktion 2025 – Fem fremtidsbillederfor danske produktionsvirksomheder” (2 )(3).Et erkendelsesmæssigt grundlag for dette arbejde er, at selve produktionener en ”videncontainer”. Derfor giver det ikke mening at flytte den væk fraDanmark og nøjes med den kreative proces. Hvis innovation skal fungere,så er der blandt andet brug for produktionsteknisk viden. Derfor er det naturligtat lære mere om produktionsforberedelse og produktudvikling og pådenne måde bidrage til, at innovation foregår over alt i virksomheden – ogsåi det daglige arbejde i produktionen. Som flere af ERAs tidligere analyserhar vist er der en del produktionsvirksomheder, som udvikler produktionen iden retning, men indsatsen skal intensiveres blandt andet igennem at styrkede uddannelsesmæssige forudsætninger. Forskergruppen peger på, at vi risikerer,at videnarbejdspladserne flytter med produktionen til udlandet. Næstegang et nyt produkt skal udvikles og produktionen skal sættes i gang, har viikke længere den fornødne viden i Danmark.Arbejdsgruppens ambition bag ”Produktion 2025” har været at udvikle etantal fremtidsbilleder, der gør produktion mulig i en dansk kontekst i år2025. Det er i alt blevet til fem fremtidsbilleder eller modeller, som samletvurderet giver god mening at inddrage i vurderinger af udviklingen i IndustriensUddannelser herunder også AMU:Den højkompetente virksomhed. Kunsten er at spotte ny teknologi i detvindue, der er mellem det man som regel kalder ”Early adopters” – de allerførstevirksomheder til at udnytte teknologien og derfor også løber en visrisiko, og ”Early majority”, som er blandt de første industrielle brugere,hvor teknologien er mere moden og risikoen tilsvarende mindre. Er manendt blandt ”Late majority” og ”Laggards” er det for sent.Det industrielle kraftcenter konsoliderer og koordinerer kompetencer ogressourcer på tværs af virksomheder, brancher, universiteter og videncentre9

og tager kampen op mod de store internationale producenters teknologiskeførerskab.Innovationsfabrikken dyrker samspillet mellem design- og produktionskompetencertil at udvikle ”intelligente produkter” til kunderne og accelerereTime-to-market. Der arbejdes med avancerede produktionsmetoder somprototyping og ramp up, som understøtter innovationsprocessen.Den fleksible værdikædeintegrator. Den bærende ide i modellen er at opbyggeet net af leverandører på ryggen af globale, fleksible værdikædeintegratorer,der forstår forretnings- og leveringsmæssigt at integrere med internationale”original equipment manufacturers” (OEM’ere) i forhold tilderes værdikæder.Den virtuelle virksomhed forbinder de bedste globale kompetencer i virtuellenetværk for ad den vej hurtigt og effektivt at udnytte flere forretningsmulighederog kunne pulje sine ressourcer inden for forretningsskabelse,innovation, distribution og produktion.De fem billeder adresserer på hver deres måde de opstillede udfordringer ogambitioner og stiller på forskellige måder skarpt på behovene for udviklingaf produktion, produktivitet og de danske rammer, der omgiver fremstillingssektoren.I forbindelse med denne analyse skal det betones, at ingen af de fem fremtidsbillederuden videre kan overføres på den udvalgte virksomhedspopulation.Forholdene i virksomhederne udviser et mere kompliceret billede. Detafgørende er imidlertid, at fremtidsbillederne systematiserer nogle udviklingsretninger,som man i større eller mindre grad kan fokusere på.Fremtidsbilledet vedrørende ”den fleksible værdikædeintegrator” er relevantfor hovedparten af virksomhedspopulationen. ”Innovationsfabrikken” erderudover også ganske betegnende for Grundfos og Sauer-Danfoss.Når interviewpersonerne i virksomhederne taler om de konkrete uddannelsesbehovfor medarbejderne set i forhold til virksomhedens udfordringer iden nærmeste fremtid, så tegnes der ofte et billede af fremtiden, som korresponderermed de betragtninger, der udspringer af ”Produktion 2025” projektet.Især begrebsdannelsen ”produktionen som videncontainer” giver godmening.2.3.1 Produktionen som videncontainerDet at kunne håndtere og reducere kompleksitet kræver først og fremmestviden. Hvis en person skal kunne reducere kompleksitet f.eks. ved at løseproblemer i sin omverden, så er det afgørende, at den indre kompleksitet iform af viden matcher kompleksiteten i omverdenen. Hvis ikke det er tilfældettrues personen af overbelastning og problemet bliver ikke løst. En10

udvej kan være at tilegne sig mere viden i form af uddannelse. Det sammekan siges i forbindelse med en virksomhed.Hvis en virksomhed har som ambition at arbejde med den højeste grad afkompleksitet på et område, så skal man matche dette ved at opbygge sinegen kompleksitet dvs. udvikle viden i virksomheden.Det at styrke produktionen som ”videncontainer” handler om at udvikle videni forbindelse med aktiviteterne i og omkring produktionen og gøre densynlig og eksplicit, sådan at den kan videreudvikles gennem videndeling.Der er ingen i virksomhederne, som anvender denne begrebsdannelse, mendet er tydeligt, at indsatsen med at udvikle særlige løsninger handler ommere end at anskaffe sig den nyeste produktionsteknologi.Lidt firkantet udtrykt så kan alle i princippet anskaffe sig de nyeste og mestavancerede bearbejdningsmaskiner og stille dem op og anvende dem eftergængse anvisninger. De afgørende konkurrencefordele ligger i at udviklesærligt optimale kontekstbestemte løsninger i produktionen, og her er faglærteog operatører i høj grad involveret i udvikling af ny viden. Underrundgangen i virksomhederne blev der vist eksempler på meget store produktivitetsgevinster,som knytter sig til faglærtes og operatørers innovativetilgang til konstante forbedringer i de produktionstekniske løsninger. Resultaternevar overbevisende samtidig med, at alle var enige om, at der stadigligger et stort uforløst potentiale i denne form for produktionsudvikling.I de besøgte virksomheder er der generelt også en opfattelse af, at produktionsudviklingikke blot sigter på at øge produktiviteten i snæver forstand.Hos en del af de meget specialiserede underleverandører, der fremstillerkomplekse emner i meget små serier helt ned til enkeltstyk, handler produktionsudviklingi lige så høj grad om forretningsskabelse. Innovationsperspektiveter ganske dominerende, og man tænker ofte strategisk i kundensperspektiv i forhold til at optimere fremstillingen af produktet. Under disseprocesser udvikles der en særlig viden i produktionen, som ofte er bundet tilbestemte personer.Visionen i ”Produktion 2025” om at produktionen ikke blot skal vurderes påomkostninger og produktivitet, men i lige så høj grad opfattes som en ”videncontainer”,der bidrager til forretningsskabelse og innovation, er ved atblive realiseret i nogen grad i de besøgte virksomheder. Som tidligere antydeter der imidlertid et stor potentiale for udvikling her.2.3.2 Forudsætninger for produktionen som videncontainerI ”Produktion 2025” fremhæver man nogle vigtige opgaver for produktionensom videncontainer og –generator, der også kan genkendes i denne analysesvirksomheder. Det drejer sig om følgende:11

Opsamling af viden og best-practice vedrørende realiseringen afproduktegenskaberUdvikling af metoder til realisering af nye produktfunktionaliteterFremstilling af prototyper til test af nye produkter, e.g. rapid prototyping,fast ramp-upFremstilling af små-serie produktioner, som kan sendes ud på et prøvemarkedfor at få et grundlag for at vurdere kundernes reaktion påde nye produkterEn vigtig uddannelsesmæssig forudsætning for at faglærte industriteknikere,værktøjsmagere og operatører kan understøtte denne udvikling optimalt er atde i langt højere grad kan anskue og arbejde med viden som noget særskilt.Det er ikke kun de komponenter, der fremstilles, som indgår som et elementi et større system. Også den viden, der udvikles i produktionen, indgår somelementer i den vedvarende opbygning af virksomhedens samlede viden.En stærk bevidsthed om viden som noget særskilt er også grundlaget for atdele viden og udvikle viden sammen med andre. Kommunikation er afgørende,men et kursus i kommunikation er ikke i sig selv løsningen. Dethandler til en vis grad om at skabe efteruddannelse, der på flere områderomdefinerer den status viden har i fagligheden. For faglærte og operatørerskal det at håndtere viden sidestilles med færdigheder i forbindelse med atvære en kompetent medarbejder i produktionen. Det er altså ikke nok atkunne udføre de rigtige handlinger – man skal også vide hvorfor og derudoverkunne kommunikere den viden ud til andre. Industrisamfundets opdelingmellem videnarbejdere og andre, der så underforstået ikke arbejdedemed viden, holder ikke i et vidensamfund. Alle skal kunne arbejde med ogkommunikere om viden som noget særskilt. Det er initiativet ”Produktion2025” i sig selv udtryk for.Viden i en virksomheds produktion er et repræsentationssystem for processer,procedurer, handlinger m.m. En tegning repræsenterer udvalgte sider afet produkt, hvor dokumentationen som helhed er en vidensmæssig repræsentationaf, hvordan man fremstiller produktet.Når forskellig medarbejdere drøfter gennemførelsen eller ændringen af enbestemt proces i produktionen, så udgør drøftelsen en mental fælles afprøvningaf en række muligheder, der bygger på, at de hver for sig kan formulereog præsentere deres viden på en relevant måde i den sammenhæng, somdrøftelsen afgrænser. En forudsætning er, at medarbejderne ser deres vidensom noget eksplicit, de selv kan forhold sig til og tage i anvendelse ud fraegne overvejelser om sammenhængen, de aktuelt befinder sig i. Dette gælderuanset om man er ingeniør eller operatør. Dette er afgørende for udviklingenaf produktionen som videncontainer.12

I AMU er der en meget lang tradition for at underforstå viden. Viden erbundet til bestemte handlinger, som knytter sig til en særskilt jobfunktion. Ierhvervsuddannelserne er vinklen lidt anderledes – her har viden væretknyttet til handlinger, som igen relaterer sig til bestemte fagdiscipliner.Målbeskrivelsen i både AMU og erhvervsuddannelserne har i årtier væretskrevet som handlingsorienterede mål, hvor viden er underforstået. Der erdog i de seneste år sket en vis nuancering af principperne i det praktiskebeskrivelsesarbejde.Særskilte mål for viden findes dog stort set alene på videregående uddannelser.Implementeringen af den nationale kvalifikationsramme i AMU og erhvervsuddannelsernevil antageligt gradvis bidrage til at løse dette problem.Her skal erhvervsuddannelser og AMU-mål beskrives i viden, færdighederog kompetence, ligesom det i dag er gældende for de videregående uddannelser.Alle besøgte virksomheder anvender i udstrakt grad sidemandsoplæringinden for CNC-bearbejdning ofte suppleret med korte maskinnære leverandørkurser.Der er ingen tvivl om, at denne læringsform er meget afgørendefor produktionens udvikling også i fremtiden, men det er samtidig nødvendigt,at virksomhederne realiserer andre mere vidensfokuserede måder atlære på enten ved at gøre det selv eller inddrage en uddannelsesinstitution.Sidemandsoplæringen giver gode resultater på den færdighedsmæssige side.Den viden, der læres, er imidlertid tilbøjelig til at blive tavs eller relativtuartikuleret hos personen. Fokus ligger på, at få tingene til at virke i dennelærlingsform og heri ligger styrken.Sidemandsoplæringen er desuden tilbøjelig til at indbygge en nærmest kulturelantagelse om, at et læringsudbytte altid skal kunne omsættes i arbejdetumiddelbart for at være relevant. Viden som potentiale for udvikling og innovationunderbetones.Citat: ”Sidemandsoplæring er fint nok, men det rykker generelt for lidt.Virksomheden bliver ikke bedre af det. Det er jo ikke kun det, der er godt ogrigtigt, der læres videre ved sidemandsoplæring. Også fejlene og de uhensigtsmæssigedogmer videreføres. Det er simpelt hen et problem, som mangeikke er tilstrækkelig opmærksom på. Problemet er også – hvor er det ligeman går hen.”Et aspekt af problemstillingen ses også på Grundfos. Efteruddannelse afindustriteknikere, der arbejder med CNC på et specialistniveau, sker nu forsøgsvisved at inddrage moduler fra uddannelsen til produktionsteknolog.Det understreger, at den mere handlingsorienterede og færdighedsbetonedeefteruddannelse skal suppleres med efteruddannelsesforløb, der i højere gradbetoner viden som noget særskilt.13

2.4 Konklusioner og anbefalingerHer behandles mere overordnede konklusioner og anbefalinger som CNCanalysenhar givet anledning til. Senere i rapporten fremdrages mere specifikkekonklusioner og anbefalinger, der sætter det aktuelle udbud i perspektiv.I de besøgte virksomheder er der generelt en stor opmærksomhed på,at man i høj grad leverer til globale værdikæder, og flere har tagetkonsekvensen igennem at følge kunderne med ud på de globale markederved at etablere datterselskaber i f.eks. fjernøsten. Flere af virksomhederneer også deltagere i underleverandørnetværk f.eks. indenfor vindmølleindustrien.Produktionsudvikling sigter ikke blot på at øge produktiviteten isnæver forstand. Hos en del af de meget specialiserede underleverandører,handler produktionsudvikling inden for CNC i lige så højgrad om forretningsskabelse og innovation. Innovationsperspektiveter ganske dominerende, og man tænker ofte strategisk i kundens perspektivi forhold til at optimere fremstillingen af produktet/emnet.Uddannelsesmæssigt handler det om at skabe forandrings- og innovationskompetencemidt i de driftsmæssige kerneaktiviteter.Efteruddannelse inden for CNC af både operatører og faglærte bør ihøjere grad styrke udvikling af produktionen som videncontainerved at realiserer mere vidensfokuserede måder at lære på som supplementtil sidemandsoplæringen. Dette involverer både uddannelsesinitiativeri virksomhederne og CNC-uddannelse i AMUsystemet.14

3 TeknologiudviklingenMan kan anskue teknologiudviklingen ud fra to for skellige synsvinkler. Ensynsvinkel hvor spåntagende bearbejdning indgår i teknologiske udviklingsbanersammen med andre teknologier og danner et fremstillingssystem. Enanden synsvinkel knytter sig til udviklingen omkring den enkelte maskinedvs. fræseren og drejebænken set i forhold til forskellige bearbejdningsdiscipliner.Begge synsvinkler er grundlaget for at udvikle uddannelse indenfor CNC spåntagende bearbejdning.3.1 CNC- bearbejdningens teknologiske udviklingsbanerSpåntagende bearbejdning indgår i teknologisk udviklingsbaner, som erbegyndt for mange årtier siden. Ved en teknologisk udviklingsbane forståsen serie af på hinanden følgende teknologiske konstruktions- eller designløsninger,som danner et innovativt udviklingsmønster. Med et innovativtudviklingsmønster menes, at hver ny generation af produkter eller teknologiskeløsninger, som følger en bestemt udviklingsbane, opfattes som bedreløsninger på erkendte problemer end de foregående.Spåntagende CNC-bearbejdning følger en teknologisk udviklingsbane, dertager sin begyndelse med opfindelsen af drejebænken og senere fræseren.Efter anden verdenskrig begynder NC maskinerne at udbrede sig i metalindustrienog senere CNC. Udviklingen inden for computerteknologien slårigennem både hardware- og softwaremæssigt med en intensitet, der får udviklingentil at accelerere stærkt inden for især det styringsmæssige områdeaf bearbejdningen.I de senere år er der sket en integration af funktioner især omkring fræsereni forbindelse med udvikling af bearbejdningscentre med henblik på at bearbejdeemnerne færdig i en arbejdsgang. Denne udvikling af maskinteknologiener befordret og understøttet af udviklingen af forskellige produktionskoncepterog styringsteknologier. Det drejer sig f.eks. om CAD/CAM, FMSog CIM.På programmeringssiden er der sket en udvikling fra programmering i ISOkodertil moderne programmeringsformer f.eks. dialogprogrammering. Programmeringsmæssigtudgør CAD/CAM og 3D et teknologispring.Ideen med CAD og CAM er, at genbruge de tegningsdata, som én gang erfremstillet, og lave sine værktøjsbaner direkte ud fra disse. Nogle systemerer udelukkende CAM systemer (maskindelen) og har ingen konstruktionindbygget. Disse systemer kan typisk åbne forskellige tegningsformater, ogman kan lægge værktøjsbaner på, men hvis der eksempelvis er ændringer tiltegningen, skal man have et eksternt CAD system – f.eks. AutoCAD - til atlave disse. Det betyder i praksis, at man skal ud at købe to programmer.Andre systemer - som f.eks. AlphaCAM - har både CAD og CAM i et ogsamme program. Det betyder, at man enten kan konstruere direkte i programmeteller importere allerede fremstillede tegninger. Disse tegninger15

ehøver ikke nødvendigvis være en flad DXF fil, men kunne også være div.3D formater, som læses direkte ind.3D konstruktion er en yderst effektiv metode til konstruktion og medførerstore besparelser fordi man i virtuel i 3D "fremstiller" emnerne og generereren tegning (2D) og CNC programmer ud fra det virtuelle emne. Mankan f.eks. også konstruere en kompliceret konstruktion (f.eks. et fikstur)bestående af mange virtuelle emner. Dermed kan man sikre, både visuelt ogmed indbyggede kontrolfunktioner i 3D programmet, at emnerne passersammen inden de fremstilles fysisk og tillige simulere bevægelse i en konstruktion(f.eks. et stanseværktøj) for at sikre at alle emner er konstrueretrigtig og fungerer.På den tekniske del af produktionsstyringssiden er der sket en udvikling somhandler om at CNC-maskinerne i stigende omfang kan styres fra og leveredata til en central computer. Der er flere trin i denne udvikling, hvor det idag typisk handler om at få produktionen integreret i virksomhedens ERPsystem.På denne måde kan man se udviklingen som udtryk for, at flere udviklingsbanerfra andre områder, f.eks. elektronik og edb, integreres og befordrer enny særskilt udviklingsbane omkring CNC-bearbejdning.3.1.1 Udviklingen i bearbejdningen på den enkelte maskineRent bearbejdningsteknisk har maskinerne udviklet sig meget i de senere århvilket har skabt nye muligheder for at bearbejde komplekse emner på enrationel måde.I dag tilbyder flere virksomheder bearbejdning på 7 aksede multibearbejdningsanlæg,der både kan fræse og dreje. Udviklingen er fulgt op i IndustriensUddannelser i form af nye efteruddannelseskurser i både 5 og 7aksetmultitasking bearbejdning (42496 og 42502).En tre-akset CNC-maskine kan bevæge hovedet i x-, y- og z-aksernes retning.Den kan fræse og bore i metalemnet ovenfra.En fem-akset maskine giver flere muligheder. Den kan bevæge hovedet nedog bearbejde emnet fra siden. Desuden kan man vippe emnet. Det giver mulighedfor at lave meget mere komplicerede emner og at gøre det i blot énopspænding, eventuelt to opspændinger. Med en tre-akset maskine er derbrug for væsentligt flere opspændinger. Fem-aksede maskiner kan blandtandet producere finere dobbeltkrumme overflader, end tre-aksede maskinerkan.En multitasking-maskine kan f.eks. være en komplet fusion af et bearbejdningscenterog CNC-drejecenter. Der er eksempler på, at fræsespindlen kanvippe 150 grader til både horisontale og vertikale bearbejdningsoperationersamt vinkelboring og fræsning på flere flader. Dertil kommer stærke, ekstremtpræcise hovedborde, som kan dreje emner med stor diameter og for-16

korte bearbejdningstiden betragteligt. Der findes mange demonstrationsvideoerpå internettet, der viser hvordan maskinerne arbejder.3.2 Virksomhedernes anvendelse af ny bearbejdnings-teknologiVirksomhederne er meget opmærksomme på de gevinster der kan opnås vedat investere i nye bearbejdningsmaskiner. Samtidig gives der udtryk for atnye maskiner altid skal ses i sammenhæng med udvikling og fremstilling afprodukterne samt øvrige udviklingstiltag i virksomheden.Generelt er produktion på konventionelle drejebænke og fræsere stort setforsvundet. Disse maskiner anvendes dog stadig i et marginalt omfang tilreparationer og udviklingsopgaver.Citat: ”Vi laver ikke produktion på konventionelle maskiner her i huset. Deter udelukkende CNC. Vi har to-tre konventionelle maskiner, der bruges tilværktøjsreparation og fiksturopgaver, men ellers ikke.”Mange har den opfattelse, at man ikke uden videre kan sikre sig afgørendekonkurrencefordele i forhold til lavtlønslande ved blot at investere i nyeCNC maskiner, men det vil altid være en del af løsningen. Også i fjernøstenkan man købe de mest avancerede bearbejdningsmaskiner. Der skal megetmere til og her er samspillet mellem teknologien og meget dygtige operatørerog faglærte vigtig.3.2.1 Et nyt syn på teknologiInterviewpersonerne i virksomhederne giver udtryk for et syn på teknologisom ret nøje svarer til en moderne teknologiopfattelse, som stiller spørgsmålstegnved tidligere tiders snævre syn på teknik og teknologi. Der er enbetydelig overensstemmelse med nedenstående definition på teknologi:Teknologi er kombinationer af materielle genstande, proceduremæssigeforskrifter og visioner, som tæt sammenvævet med menneskers arbejde ogsociale aktiviteter udtrykker og ordner menneskers liv i det moderne samfund.(8)Definitionen opstår som et resultat af de sidste 40 års forskning i teknologiudviklingog udtrykker en teknologiforståelse, som i dag er fremtrædende ide danske ingeniøruddannelser. Den er et opgør med den teknologiske determinisme,hvor det er teknologien, som bestemmer og styrer den samfundsmæssigeudvikling. Ingen betvivler at teknologien har en væsentligindflydelse på samfundsudviklingen, men anvendelsen af teknologi er megetmere åben end de fleste umiddelbart forestiller sig, og derfor handler teknologiom mere end maskiner.En teknologideterministisk opfattelse overført til virksomhederne leder fremtil, at investering i nye maskiner i sig selv bestemmer virksomhedens udviklingog fremtid. I praksis er der tale om grader af teknologisk determinisme17

– altså i hvor høj grad man tror på, at virksomhedens fremtid sikres ved atinvestere i nye maskiner. Virksomhederne i analysen har generelt en refleksivtilgang til anskaffelse af ny teknologi.Citat: ”Vi bruger ikke robotteknologi i dag, men vi overvejer det, fordi viind imellem har nogle forespørgsler på ret store serier. Det passer nu ikkeså godt til en virksomhed som vores. Store serier hos os er 50 styk. Vi kiggerpå det, men det er svært at få øje på gevinsten, synes jeg. Man kan jo godtinvestere i en robot, hvis man ved, at de små serier bliver ved med at kommeigen og igen.”Bortset fra Grundfos og Sauer-Danfoss så er robotanvendelsen beskeden.De øvrige komplekse underleverandører overvejer til stadighed, hvor langtde skal gå ind i denne teknologi. Kravet om en meget høj grad af fleksibilitet,som knytter sig til fremstilling af et lavt styktal, gør ikke robotteknologitil en oplagt investering.Der er et højt teknologiniveau inden for bearbejdningsmaskinerne i virksomhederne.Fem-aksede bearbejdningsmaskiner og multitaskingmaskinerer ved at blive almindelige ligesom integration mellem programmering afCNC-maskinerne og konstruktionsprogrammer i konstruktionsafdelingen erudbredt. Virksomhederne tænker investeringen i nye maskiner ind i etableringaf nye og mere produktive arbejdsgange, der ofte involverer flere områderaf virksomheden. Derfor er implemteringen af nye maskiner et komplekstanliggende, som ikke blot kan begrundes med henvisning til den enkeltemaskines fortrin.Citat: ”På to maskiner laver vi CAM programmering i en 3D fil – den eneer en fem-akset. Resten programmerer vi direkte på maskinerne. Det er megethurtigere. Du har selvfølgelig den risiko, at programmøren kan lave enfejl 40 – en ren programmeringsfejl. Hvis du har et meget komplekst emnemed f.eks. mange huller, så er risikoen for at programmøren overser nogetvæsentligt større. Så er det en stor fordel at lave en programmering i CAM.Vi kan programmere alle vore maskiner via CAM, men i 9 ud af 10 tilfældevælger vi at programmere direkte på maskinen. Så sidder programmøren ogprogrammerer ud fra en tegning lige som i gamle dage.”3.3 Efteruddannelse og teknologiudviklingDet er en almindelig opfattelse, at det er teknikudviklingen, i dette tilfældeinden for CNC, der determinerer efteruddannelsesbehovene.Selvfølgelig er der en afgørende sammenhæng imellem teknologiudviklingenog udviklingen af uddannelsesbehovene i virksomhederne. Den stigendeanvendelse af leverandørkurser viser også dette. Det er imidlertid megetvigtig at se sammenhængen mellem teknologi og uddannelsesbehov somsocialt konstrueret, hvor medarbejderne i virksomhederne udnytter og udviklerde frihedsgrader, der ligger i al teknologianvendelse. Derfor er detvigtigt at se bredere på uddannelsesbehovene end udviklingen inden for18

CNC-maskinerne i sig selv tilsiger. Teknologiudviklingen skal ses i sammenhængmed arbejdsdelingen i virksomhederne og de jobfunktioner, deropstår på denne baggrund. I dette tilfælde handler det om arbejdsdelingenmellem operatører og faglærte indbyrdes og derudover arbejdsdeling mellemforskellige grupper af operatører og faglærte, hvis arbejdsdelingen uddifferentiererflere kategorier af faglærte og ufaglærte.Når man i virksomhederne taler om opfyldelse af efteruddannelsesbehov såsker det med henvisning til, at udviklingen i anvendelsen af teknologi medførerændringer i jobfunktioner for flere forskellige målgrupper blandtCNC-medarbejderne i virksomheden. Det er altså ikke teknologien i snæverforstand og tekniske fagdiscipliner, der alene sætter struktur på uddannelseog uddannelsesbehov. På denne baggrund er der behov for væsentlige ændringeri uddannelsestrukturerne i det nuværende udbud af spåntagendeCNC-kurser. Dette berører både udbuddet under FKB 2624 og FKB 2759.3.4 Konklusioner og anbefalingerVirksomhederne er meget opmærksomme på de gevinster, der kanopnås ved at investere i nye bearbejdningsmaskiner. Samtidig givesder udtryk for, at nye maskiner altid skal ses i sammenhæng medudvikling og fremstilling af produkterne samt øvrige udviklingstiltagi virksomheden.Interviewpersonerne i virksomhederne giver udtryk for et syn påteknologi, der svarer til en moderne teknologiopfattelse, som stillerspørgsmålstegn ved et snævert syn på teknik og teknologi.Kravet om en meget høj grad af fleksibilitet, som knytter sig tilfremstilling af et meget lavt styktal, gør ikke robotteknologi til enoplagt investering, men det er løbende under overvejelse.Virksomhederne tænker investeringer i nye maskiner ind i etableringaf nye og mere produktive arbejdsgange, der ofte involverer flereområder af virksomheden. Derfor er implemteringen af nye maskineret komplekst anliggende, der ikke blot kan begrundes med henvisningtil den enkelte maskines fortrin.Når man i virksomhederne taler om opfyldelse af efteruddannelsesbehovså sker det med henvisning til, at udviklingen i anvendelsen afteknologi medfører ændringer i jobfunktioner for flere forskelligemålgrupper blandt CNC-medarbejderne i virksomheden. På dennebaggrund anbefales det at udvikle nye efteruddannelsesstrukturer forden spåntagende CNC-bearbejdning, der i højere grad er rettet modde forskellige målgrupper af faglærte og ufaglærte i virksomhederne.19

4 Nye uddannelsesstrukturer i udbuddet af CNC-kurserStrukturer i AMU er forløb eller pakker typisk af arbejdsmarkedsuddannelser(kurser) og enkeltfag, der er sammensat af to eller flere uddannelser enteni et progressivt forløb eller som pakker, hvor de enkelte kurser kan gennemføresi en vilkårlig rækkefølge.De virksomheder i analyse, der bruger AMU-kurser i opkvalificeringen afmedarbejderne på CNC-området, anvender de enkelte kurser specifikt i forholdtil bestemte målgrupper, som udspringer af arbejdsdelingen. Med andreord er uddannelsesindsatsen indlejret i strukturelle overvejelser, der differentiereruddannelsesindsatsen mellem ufaglærte og faglærte, men ogsåimellem forskellige kategorier af faglærte og ufaglærte.Strukturen i det nuværende uddannelsesudbud tager ikke højde for dette.Her er uddannelsesstrukturerne alene sammensat ud fra tekniske og fagdisciplinærekategorier f.eks. konventionel bearbejdning, bearbejdningsmaskiner,datastyringsteknik osv.Det har været et vigtigt fokus i analysen af få afdækket arbejdsdelingen mellemfaglærte og ufaglærte og undersøge, hvilke uddannelsesmæssige overvejelservirksomhederne giver udtryk for i denne forbindelse.4.1 Arbejdsdelingen mellem faglærte og ufaglærteEn del af de besøgte underleverandørvirksomheder har kun faglærte ansatinden for den spåntagende CNC-bearbejdning. Vurderingen i nogle virksomhederer, at ufaglærte ikke kan opfylde de faglige krav og vil give anledningtil at komplicere arbejdsdelingen. Dette vil betyde at virksomhedenbliver mindre fleksibel, fordi ufaglærte medarbejdere er tilbøjelig til at skullestarte forfra ved skift til nye jobfunktioner.Denne vurdering holder i nogle underleverandørvirksomheder, men langt frai alle.I forbindelse med kompleks maskinbygning f.eks. på Tresu og Nilpeter(som ERA tidligere har besøgt) er det svært at se hvilke CNC-opgaver, atufaglærte skal kunne løse på en hensigtsmæssig måde for virksomheden.Det samme gælder en så specialiseret og videnstung virksomhed som Unimerco.I disse virksomheder er det svært at se nogle hensigtsmæssige potentiellearbejdsdelingsmæssige snit, som kan skabe plads til en operatørgruppe.I flere af de øvrige underleverandørvirksomheder, er det muligt at ændre påarbejdsdelingen og derved skabe fordele for virksomheden. Denne vurderingbygger på flere virksomheders strategier for inddragelse af ufaglærte.Generelt skal danske underleverandørvirksomheder vokse i fremtiden for atkunne løfte opgaver for kunderne globalt. Dette vil også betyde flere medarbejderei Danmark alt andet lige. Nogle interviewpersoner beretter om20

erfaringer med at tage ufaglærte ind i virksomheder, hvor man tidligere udelukkendeansatte faglærte til CNC-bearbejdning.Produktionschefen i en CNC-virksomhed, som voksede fra 100 medarbejderei 2005 til 200 medarbejdere i 2008, fortæller følgende:Citat: ”Vi begyndte i samme periode at efterspørge ufaglærte. Dem, vi typiskhar gået efter, har gennemgået et 16 ugers omskolingsforløb til metalindustrienpå Herningsholm. De har kørt omskolingsforløb for alle muligeforskellige grupper - HKer, folk fra møbelindustrien m.fl. Dem har vi tageten del af, og det har været OK, men vi har også måttet erkende, at da viskulle til at fyre folk da var dem, der blev fyret for 90% vedkommende ufaglærte.Vi har ansat de bedste af dem igen og suppleret med flere faglærte,som det nu er muligt at rekruttere.”Det citatet viser er, at det i mange virksomheder er muligt i et vist omfang atændre arbejdsdelingen og kompensere for manglen på faglærte. Man kanogså anlægge en anden synsvinkel på fænomenet. Virksomhedens produktiviteter vokset, fordi man kun anvender faglærte, hvor det er nødvendigt.Samtidig kan man udvikle nogle særlige operatørkompetencer, som ikkenødvendigvis korresponderer godt med det at være faglært. Den nye arbejdsdelingbidrager derfor også til, at forskellige medarbejderkategoriershåndtering af processerne i virksomhedens produktion optimeres. Derudoverbliver det lettere for de meget dygtige faglærte at udvikle specialistkompetencerog dermed i særlig grad bidrage til at understøtte innovationeni virksomheden.Manglen på faglærte i fremtiden vil dog nok være den afgørende faktor, dertvinger nogle virksomheder til at tænke nyt med hensyn til arbejdsdeling oguddannelse. Citatet stammer fra en virksomhed, der også har ufaglærte ansati produktionen til CNC-bearbejdning.Citat: ”Vi mangler hele tiden dygtige faglærte og foretrækker dem, der harerfaring med Heidenhain styring. I 2008 var 50 % af medarbejderstabenfaglærte tyskere, og der er en hel del hos os endnu.”Generelt er det ERAs vurdering, at betydningen af sammenhængen mellemarbejdsdeling, uddannelse og produktivitet er underbelyst i mange små ogmellemstore virksomheder. For flere af de besøgte CNC-underleverandørersvedkommende kan det påvirke deres vækstmuligheder i de kommende år.Det er derfor vigtigt at skabe nogle uddannelsesstrukturer, der stiller mulighedertil rådighed i forbindelse med udvikling af en mere differentieret arbejdsdeling.Disse uddannelsesstrukturer efterspørger større virksomhederallerede i dag dvs. Grundfos, Sauer-Danfoss og en relativ stor CNCunderleverandørsom KP-komponenter.Under interviewene gav flere udtryk for, at uddannelse generelt er et forsømtområde i de mindre virksomheder. Ud over leverandørkurser er deikke opsøgende. En forholdsvis stor del bruger ikke AMU.21

Citat: ”Jeg mener også, at vi må gribe i egen barm i den her underleverandørbranche.Vi er ikke gode nok til at sætte fokus på efteruddannelse. Virksomhederneskal også være opsøgende, og det er vi ikke i tilstrækkelig grad.Det har jo gået fint nok uden ret meget efteruddannelse, men vi taber på deti længden, er jeg sikker på, hvis ikke vi gør noget.”Disse virksomheder vil i nogen grad se deres AMU-uddannelsesbehov ilyset af hvad det aktuelle udbud kan gøre for dem. Derfor er det vigtigt atudvikle AMU-kurser og uddannelsesstrukturer, der understøtter virksomhedernesudvikling fremadrettet. Dette synliggør et behov for store ændringer istrukturen i det nuværende udbud af kurser inden for det spåntagende CNCområde.4.2 Konklusioner og anbefalingerDe virksomheder i analyse, der bruger AMU-kurser i opkvalificeringenaf medarbejderne på CNC-området, anvender de enkelte kurserspecifikt i forhold til bestemte målgrupper, som udspringer af arbejdsdelingenmellem ufaglærte og faglærte, men også imellem forskelligekategorier af faglærte og ufaglærte. Dette tager det nuværendeuddannelsesudbud ikke højde for.Det er vigtigt at skabe nogle uddannelsesstrukturer, der stiller mulighedertil rådighed i forbindelse med udvikling af en mere differentieretarbejdsdeling. Disse uddannelsesstrukturer efterspørger størrevirksomheder allerede i dagI mange virksomheder er det muligt at ændre arbejdsdelingen ogkompensere for manglen på faglærte. Virksomhedens produktivitetvokser desuden, fordi man kun anvender faglærte, hvor det er nødvendigt.Betydningen af sammenhængen mellem arbejdsdeling, uddannelseog produktivitet er underbelyst i mange små og mellemstorevirksomheder.Under interviewene gav flere udtryk for, at uddannelse generelt er etforsømt område i de mindre virksomheder. Ud over leverandørkurserer de ikke opsøgende. En forholdsvis stor del bruger ikke AMU.Det vigtigt at udvikle AMU-kurser og uddannelsesstrukturer, derunderstøtter virksomhedernes udvikling fremadrettet. Dette synliggøret behov for store ændringer i strukturen i det nuværende udbudaf kurser inden for det spåntagende CNC-område.22

5 Ufaglært inden for spåntagende CNC-bearbejdningDer findes to forskellige ufaglærte profiler i de virksomheder, hvor manansætter ufaglærte inden for CNC-bearbejdning. Begge profiler kan findes isamme virksomhed, og der findes også eksempler på personer, der udviklersig fra den ene profil til den anden.5.1 Fra ufaglært til faglærtOverskriften henviser til, at nogle ufaglærte behersker en større eller mindredelmængde af den viden, de færdigheder og kompetencer, som en faglærtbesidder og anvender på arbejdspladsen. Disse medarbejdere udfolder siginden for rammen af det at være faglært og vurderes ud fra opgaver, somogså faglærte løser i virksomheden. Arbejdsdelingen er vertikal, hvilketbetyder, at når uddannelse og kompetencer ikke rækker i bestemte arbejdssituationer,så dukker der en faglært person op og løser resten af opgaven. Detkan f.eks. være i forbindelse med opstilling/omstilling eller programmering.En virksomhed udtrykker det på denne måde.Citat: ”Det der med om personen er faglært eller ufaglært – der skelner vialtså ikke så meget. Det er hvad personen kan, der er det afgørende.Vi har både faglærte og ufaglærte, men flest faglærte. Vores ufaglærte hargenerelt været her i mange år. De er oplært via sidemandsoplæring.”Spændevidden er stor i disse virksomheder for de opgaver, som ufaglærtekan blive involveret i.Citat: ”Her nede har vi 5-aksede maskiner, og dem kører de ufaglærte ogsåmed. De programmerer ikke selv, det bliver kørt ind for dem. Det er en produktionde passer. Hvis der er noget, der skal laves derudover, så er dernogle specielle personer, der tager sig af det. Det er så typisk faglærte.”Her tegner der sig en form for operatørprofil, men det foregår i en produktionaf komplekse emner i små styktal, hvor faglærte også varetager de sammearbejdsopgaver som ufaglærte. Der er altså ikke tale om uddifferentieringaf egentligt operatørarbejde til forskel fra faglært arbejde.En stor virksomhed beskriver nogle driftstekniske opgaver som dygtigeufaglærte også kan udføre.Citat: ”Driftsteknikere, altså typisk faglærte, arbejder på disse linjer ogudfører planlægning og omstillinger sammen med operatørerne. Der eraltid driftsmæssige problemer, der skal løses løbende, hvor der er cncmaskiner.Det er sjældent, at en maskine kører en hel time, uden der visersig en eller anden fejl. Der er alarmer på maskinerne. Generelt har driftsteknikerenpå XXX den brede faglige profil, som ikke kun kan arbejde medCNC, men også med svejsning og mange andre ting, der karakteriserer drif-23

ten det pågældende sted. Driftsteknikere kan også være meget dygtige ufaglærte.”Driftsteknikerprofilen ses på flere virksomheder mere eller mindre eksplicitog i alle tilfælde med en faglært som reference, selvom dygtige ufaglærteogså varetager de samme opgaver.5.1.1 Overvejelser om uddannelsesstrukturNår referencen for den ufaglærtes arbejdsopgaver er den faglærtes profil, såopstår der en uddannelsesmæssig progression i kompetenceudviklingen,som svarer til den faglærtes. På denne måde opstår der en særlig uddannelsesstruktur,hvis denne type af ufaglærtes uddannelsesbehov skal tilgodesesi AMU.Grundlæggende faglig viden og færdigheder i og omkring den konventionellebearbejdning har en større betydning for at udvikle CNC-kompetencerne,end det er tilfældet for ufaglærte, der arbejder som operatører.Citat: ”Vi har en retning her i huset der hedder fra ufaglært til faglært. Herkan man f.eks. tage en cnc-retning. Her kan konventionel bearbejdning væreen god ting i den proces forud for nogle cnc-moduler. Den konventionellebearbejdning udgør så en basiskompetence for det at arbejde sig frem modet faglært niveau.”Uanset om vi taler om uddannelse i virksomhederne eller AMU-kurser, så erdenne målgruppes fokus at varetage opgaver på et højere og højere niveaumålt i forhold til en faglært. Derfor ligger der her et uddannelsespotentialesom en kombination af et AMU-kursusforløb, der på et tidspunkt kan afløsesaf en GVU-plan eller flere efteruddannelseskurser inden for det faglærteområde. På denne måde kan virksomhederne få uddannet flere faglærteCNC-medarbejdere. Nogle virksomheder tænker i disse baner.Citat: ”Vi har nogle, der igennem arbejdet som ufaglærte i virksomhedenover nogle år tager en uddannelse til faglært industritekniker. (GVU) Detvil vi arbejde noget mere med i fremtiden. Nogle af de omskolede medarbejdervi har, som er i 40erne, efterspørger sådanne muligheder, og det vil vigerne støtte dem i. Det forventer vi os en hel del af. Hvis man kunne styrkedette via efteruddannelse, så er det rigtig godt.”Når uddannelsesstrukturen bygges op i AMU, så er det vigtigt, at den bådekan tilgodese aktuelle uddannelsesbehov i virksomhederne for denne særskiltemålgruppe og indholdsmæssigt korresponderer med uddannelsesforløbeti uddannelsen til faglært. Dette vil kræve en løsere kobling mellemAMU-kurserne, end hvis man blot spejlede indhold fra f.eks. industriteknikeruddannelsenover i AMU i form af kurser og enkeltfag. Manøvren måikke betyde, at karakteren af jobnær AMU-uddannelse forsvinder, og at endel af kurserne i væsentlig udstrækning kun er relevant i forbindelse med24

videre uddannelse til industritekniker. Hvis der bliver problemer med, atdisse ender kan nå sammen, så skal det løses ved at tage evt. mangler ind iden enkeltes GVU-plan, når det bliver relevant.Et sigtepunkt for afslutningen af AMU-kursusforløbet kunne være den nuværendeafstigning som CNC-assistent. Kursusforløbet skal kunne dækkevirksomhedernes AMU-uddannelsesbehov og derudover til sammen kunnegive merit for skoledelen af uddannelsen til CNC-assistent. Inddragelse afkonventionel bearbejdning i dette forløb er et ønske fra de besøgte virksomheder.Denne del kan samtidig bidrage til et AMU-uddannelsesforløb rettetmod at blive industritekniker, sådan som det er tilfældet allerede i dag i noglevirksomheder.5.2 Operatør inden for CNC-spåntagende bearbejdningEn operatørs primære opgave er jordnært betragtet at holde gang i produktionenog sikre, at den kører efter forskrifterne. Det kræver overblik over ogen vis indsigt i processerne og en evne til at gribe ind, hvis der opstår problemer.Der findes flere niveauer i operatørarbejdet i industrien. I nogle tilfældebestår operatørens arbejdsopgaver i simpel overvågning, sikre materialeforsyningen til maskinerne og betjene enkle funktioner som start og stop.Inden for CNC findes det laveste operatørniveau nogle steder, men kompleksitetenvokser i de besøgte virksomheder og de, der har operatører, serudviklingsmuligheder i at uddanne denne gruppe i andre retninger end faglærte.Citat: ”Operatørerne har en meget vigtig rolle i at kunne overvåge produktionenog så kontakte de faglærte, når der er noget, de ikke selv kan tagestilling til eller løse. Det betyder, at de faglærte kan dække et stort områdemed deres faglighed.”Flere virksomheder ser muligheder i at udvikle en egentlig CNCoperatørprofilpå et højt niveau gennem AMU-kurser, der uddannelsesmæssigter meget anderledes sammensat end dem, der sigter mod faglært niveau.Citat: ”Vi har ufaglærte, der udføre bearbejdning på forholdsvis komplekseemner, fordi vi blandt andet igennem forarbejdet bidrager til at sikre kvaliteten.Maskinen meddeler selv, når værktøjet skal skiftes - vi har nogle måleprogrammerog kontrolinstruktioner. Når de er kommet ind i proceduren,så vil de i løbet af nogle måneder kunne køre en superproduktion på et megethøjt niveau. Bagsiden er jo så, at hvis den produktfamilie falder væk,eller vi vil flytte dem til et helt andet område, så skal vi starte næsten forfraigen. De er snævre i deres viden omkring metalbearbejdning.”Virksomhederne ser ikke løsningen i at uddanne operatørerne, som om operatørenudgør en delmængde af en faglært. Problemet med den snævre videnom metalbearbejdning handler blandt andet om overbliksviden, der ikke25

stikker så dybt som faglærte, sammenhold med et produktionsteknisk overblik.Progressionen i et uddannelsesforløb for operatører børe være anderledesend den, der er gældende for faglærte. Derfor skal operatøruddannelse iAMU have sin egen uddannelsestruktur på CNC-området.Citat: ”Jeg ved ikke hvor meget konventionel bearbejdning en operatør skalhave, men formålet med den konventionelle bearbejdning skal først ogfremmest være at få en forståelse for, hvad der sker i en cnc-maskine. Få enforståelse for den proces som cnc-maskinen udfører, når man laver gevindeller en to tre ting i en arbejdsgang med et multiværktøj. Vi kunne aldrigdrømme om at sende en operatør på kursus i konventionel bearbejdning.”Alle er enige om at konventionel bearbejdning ikke er en sag for operatører.Ufaglærte kan gå på kurser i konventionel bearbejdning med henblik på atuddanne sig til faglærte industriteknikere, men i et operatørforløb har konventionelbearbejdning alene en didaktisk rolle. Man kan igennem den konventionellebearbejdning følge den proces, som CNC-maskinen udfører merenøje, end det typisk er muligt at se, når CNC-maskinen gennemfører forløbetofte med stor hastighed. En række basale faglige sammenhænge kanvises igennem den konventionelle bearbejdning, men det skal ske i sammenhængmed et kursus, hvor CNC-maskinen er omdrejningspunktet.Når man tager den konventionelle bearbejdning ud af et operatørforløb, såopstår der et behov for at sammensætte CNC-kurserne for operatører anderledes.Det første kursus skal være en art introduktion til metalindustriel bearbejdningpå CNC-maskiner. Grundfos har et bud på, hvad dette kursus børindeholde.5.2.1 To operatørniveauerDe virksomheder, der anvender operatører til CNC-spåntagende bearbejdninghar behov for to operatørniveauer.Operatør niveau 1Det laveste operatørniveau tager sit udgangspunkt i, at medarbejderen passeret eller flere automatiserede anlæg/linjer, hvori der indgår CNC. Her vilmedarbejdere bruge en mindre del af sin arbejdstid på CNC og kan samtidigtvære i en produktionsgruppe, hvor der indgår jobrotation med henblikpå at undgå EGA. Dermed er der kun behov for en grundlæggende kompetenceog viden på CNC-området.Citat: ”Hos os har vi flermaskinebetjening. Det giver en lav timepris påudstyret. En operatør passer tre anlæg. Så cirkulerer han hele tiden rundtog korrigerer, fylder olie på, måler, vender platter osv. Fordi vi kører i rustfritstål, så skal man efter 15-20 minutter gøre et eller andet - somme tiderfør – standtiden er lav.”En anden større virksomhed udtrykker det på denne måde:26

Citat: ”Operatøren på dette niveau kører maskinen og justerer for evt. slidpå platten og udfører målinger, som man skal i forhold til kontrolinstruktionen.Udfører de små korrigerende handlinger, der er relevant og ikke andet.Operatøren programmerer ikke. Han kan korrigere i programmet. Han skalkende programmet for at kunne foretage små tilretninger. Han sætter ikkenye værktøjer op. Han skifter en platte.”En mindre underleverandørvirksomhed har den samme vinkel på det lavesteoperatørniveau.Citat: ”Vi kører et nathold mandag, tirsdag og onsdag – 3 gange 12 timer.På natholdet er der én faglært og to ufaglærte. Vi oplærer selv operatørerne– de passer flere maskiner – 2-3 maskiner. De får det grundlæggende af denfaglærte, hvordan skifter man platterne, hvordan skifter man værktøjet,hvordan måler jeg et nyt værktøj op, hvordan fungerer maskinen grundlæggendeset. Det fungerer fint. Nogle operatører kan have et AMU-kursus iCNC-bearbejdning, men ikke nødvendigvis. Ufaglærte programmerer ikke –det er de dygtige faglærte. De ufaglærte lærer at se i programmet, men deændrer ikke noget.”Operatør niveau 2Snitfladen til det næste operatørniveau er bestemt af om operatøren også eropstiller.Citat: ”Så har vi nogle opstillere som udfører nogle ret rutineprægede omstillingsopgaver,som ikke kræver den helt store specialistviden. Han behøverheller ikke at have en baggrund i konventionel bearbejdning. Hvis der erlavet et godt forarbejde, så kan man godt lade ufaglærte stå for dette udenat risikere havari på udstyret.”En anden virksomhed har den samme skelnen.Citat: ”I denne afdeling er operatøren også opstiller. De opbygger ikkeprogrammer, men downloader dem og kører dem ind selv. Det er en væsentligbredere, men også mere krævende operatørprofil.”Operatørniveau 2 optræder i de tilfælde, hvor der er en produktion, som ikkekræver en særlig kompleks opstilling. I en de fleste tilfælde vil underleverandørvirksomhedervælge faglærte til opstillingsopgaver, fordi de ofte erganske komplekse. Samtidig kan virksomheden godt have operatøropgaverinden for niveau 1.5.2.2 Overvejelser om uddannelsesstrukturVirksomhederne efterspørger en CNC-kursusrække for operatører der ikkeforudsætter konventionel spåntagende bearbejdning. Man skal kunne starte27

uden forudgående kendskab ”direkte fra gaden”. Et CNC intro forløb foroperatører bør derfor være begyndelsen på kursusrækken. En virksomhedhar peget på følgende indhold, som er dækkende for de øvrige virksomhedersindspil:Teknik:Skærehastighed – tilspænding – korrigere indvendig/udvendig – plattetyper– lære at se på emner hvornår platten skal skiftes – kontrolinstruktion – målingaut./ manuel.Daglig vedligehold:Hygiejne omkring køle/smøre middel – kontrol og påfyldning af vangeolie –kontrol og påfyldning af hydraulikolie.Sikkerhed:Sikkerhedsudstyr briller handsker m.m. – håndtering af spåner.Et basisforløb inden for CNC-drejning og CNC-fræsning kan udledes af deopgaver, som operatørerne på niveau 1 i øvrigt arbejder med. De kan tagesenkeltvis, men operatørens fleksibilitet i produktionen er betinget af enbredde i profilen, der samtidig ikke stikker særlig dybt på det bearbejdningstekniskeområde.Som nævnt bestemmes det øverste operatørniveau af den ufaglærtes udførelseaf i opstillingsopgaver. Derudover er der også tilføjet basisforløb i bearbejdningsanlægog multitaskinganlæg. Der er eksempler på, at erfarneoperatører arbejder med begge dele.På næste side ses et udkast til en model for uddannelsesstrukturer for ufaglærteinden for CNC-spåntagende bearbejdning. Formålet med modeludkasteter at konkretisere analysearbejdets resultater og ikke at gennemføre enegentlig uddannelsesudvikling. Dette ligger uden for et analysearbejdesrammer.28

Udkast til uddannelsesstruktur for ufaglærte inden for spåntagende CNC-bearbejdningFKB 2787 ”Spåntagende metalindustri”Operatør produktion niveau 1 Operatør produktion niveau 2CNCGenereltIntro-forløbCNCDrejning-basisforløboperatørCNCFræsning-basisforløboperatørCNCOpstiller/omstiller-basisforløboperatørCNCBearbejdningsanlæg-basisforløboperatørCNCMultitasking-anlæg-basisforløboperatørNB: Blokkene i de angivne forløb kan indeholde flere kurserGrundlæggendetegningslæsningog dokumentationGrundkursus iGPSGrundkursus iFMEAGrundkursus imåleteknikGrundkursus iSixSigmaGrundkursus iStatistiskproceskontrol(SPC)NB: Kursuspakken her kan anvendes bredt - også af faglærte. Rækkefølgen er ikke fastlagt.Fra ufaglært til faglærtModuliseret forløb med fokus påkonventionel bearbejdningherunder materialelære ogbearbejdningsforståelseCNCFræseteknikCNCDrejeteknikCNCProgrammering ogopstillingDrejning/fræsningGVU-plan faglærtAMU-kurser for faglærteNB: Blokkene i de angivne forløb kan indeholde flere kurser29

5.3 KonklusionerNår referencen for den ufaglærtes arbejdsopgaver er den faglærtesprofil, så opstår der en uddannelsesmæssig progression i kompetenceudviklingen,som svarer til den faglærtes. På denne måde opstårder en særlig uddannelsesstruktur, hvis denne type af ufaglærtes uddannelsesbehovskal tilgodeses i AMU.Grundlæggende faglig viden og færdigheder i og omkring den konventionellebearbejdning har en større betydning for at udvikle CNCkompetencernei en faglært retning, end det er tilfældet for ufaglærte,der arbejder som operatører.En kombination af et AMU-kursusforløb, der på et tidspunkt kan afløsesaf en GVU-plan eller flere efteruddannelseskurser inden for detfaglærte område kan bidrage til, at virksomhederne får uddannet flerefaglærte CNC-medarbejdere.Flere virksomheder ser muligheder i at udvikle en egentlig CNCoperatørprofilpå to niveauer gennem AMU-kurser, der uddannelsesmæssigter meget anderledes sammensat end dem, hvor referencener faglært niveau.Det laveste operatørniveau tager sit udgangspunkt i, at medarbejderenpasser et eller flere automatiserede anlæg/linjer, hvori der indgårCNC.Det næste operatørniveau opstår, når operatøren i forbindelse medproduktionen udfører rutineprægede og ikke komplekse opstillingsopgaver.30

6 Fælles kursuspakkeDen viste andel af en fælles kursuspakke udspringer af virksomhedsintervieweneog er dermed knyttet til drøftelser omkring den spåntagende CNCbearbejdning.De viste kurser er basiskurser og som sådan henvendt til operatører,men det fremgår af interviewene, at kursuspakken også kan ses isammenhæng med faglærte. Mange af disse basiskurser har de faglærte ikkei dag. Man kan derfor ikke på dette område differentiere uddannelsesbehovenesærligt præcist i forhold til faglærte og ufaglærte.Uddannelsesbehovene er generelt styret af en voldsom vækst i kravene omdokumentation, der stilles til moderne produktion. En underleverandør tilvindmølleindustrien udtrykker det på følgende måde:Citat: ”Jeg synes ikke, at komponenterne er blevet mere komplekse – manforsøger hele tiden at gøre det enklere og dermed billigere og også at fåfærre komponenter i møllerne. Det er mere dokumentationsdelen og verifikationen,der er blevet tungere. Et godt eksempel er et første emne, vi harlavet til Siemens, hvor alt skal dokumenteres 100 %. Vi lavede en målerapport,som fyldte en hel pakke printerpapir. Over 3300 målepunkter, der ermålt op manuelt med laser. Alt hvad vi skal udføre skal dokumenteres medtegninger, instruktioner, beskrivelser og alt muligt. Når alt det så er lavet,så er det nemt derefter. Jeg tror, at vi har lavet 5 nye emner på tre måneder,så det er virkelig tungt at komme igennem.”Det er en faglært PTA-medarbejder (maskinarbejder), der giver udtryk forovenstående. I flere af de besøgte underleverandørvirksomheder har maningen ingeniører ansat. Virksomhedens specialiserede kompetencer bæres affaglærte – også i forbindelse med konstruktionsopgaver og udarbejdelse afdokumentation. Vi taler om et meget højt faglært niveau.Citat: ”Det vi retter os imod er kunder, der efterspørger en meget høj kvalitetog samtidig stiller store krav til dokumentationsdelen. Det vi bruger megettid på er FMEA, det er kontrolinstruktioner, hele måledelen. Vi laver enmeget stor dokumentationspakke, når vi laver et emne. Dokumentationspakkenskal vise, at vi har gennem gået alle processer, og at vi ved, hvordan vifremadrettet skal håndtere tingene, sådan at kvaliteten er helt i top. Der ermeget store krav fra de store virksomheder inden for hydraulik – vi har kravpå 500 ppm og f.eks. vindmølleindustrien kører sixsigma, hvor du er endnulængere i krav om nøjagtighed.Hvis du skal kunne leve op til disse krav, så skal du gennemgå alle dineprocesser og finde frem til usikkerheden i processerne, sådan at når du leverer10.000 emner, så er der ikke en eneste fejl i nogen af de 10.000. Detkan også handle om statistisk proceskontrol SPC. Og det mener vi jo er vejenfrem for en virksomhed som vores, med de kompetencer vi har.”FMEA er en risikoanalysemetode, som fik sit gennembrud i 1980erne hovedsageligtinden for bilindustrien. Siden har metoden udviklet sig som etfejlforebyggende værktøj til løbende forbedringer i virksomheder af enhver31

art. Virksomhedernes behov for et systematisk begrebssæt til at styre dekritiske produkt- og procesegenskaber er vokset eksplosivt i de senere år, ogmange underleverandører møder i dag FMEA som et krav, der skal leveresdokumentation for. Det samme gælder for GPS (Geometriske Produkt Specifikationer)Citat: ”For få år siden kom der bare en tegning, og så var det det. I dagkommer der 200 siders dokumentation, der beskriver hvordan emnet skalproduceres. Vi har lige været på kurser i GPS. Vi har brugt Aalborg tekniskeskole. Det er en større sag. Der er meget at lære. Jeg er glad for, at jegkun skal læse tegningerne og ikke lave tegningerne ud fra GPS. Det er megetmere kompleks end tidligere.”I relation til efteruddannelse så er det nødvendigt at udskille de angivne fællesområder (se model) i særskilte kurser/kursusforløb. Årsagen er, at det ervigtigt at kunne tilbyde en uddannelsesstruktur, der markerer en tydelig særskiltprogression f.eks. inden for GPS.Et basisniveau, hvor man lærer om hvad GPS er, og hvordan det anvendes,kan etableres på et kort kursus for operatører og faglærte, der ikke har videnom GPS på forhånd. Dernæst kan man tilbyde et kursus for faglærte, hvordeltageren lærer at afkode komplekse tegninger, der er udarbejdet efterGPS.Det højeste niveau relaterer sig til udførelse af tegninger efter GPS, somhenvender sig til faglærte på det højeste niveau. Disse faglærte kan værePTA-mearbejdere eller konstruktører, der selv udarbejder dokumentation.En særskilt progression inden for de områder, der relaterer sig til arbejdetmed dokumentationen, lægger virksomhederne meget vægt på. Analyse erogså en del af dette.Citat: ”En anden ting, jeg gerne vil udfordre, det er hele dokumentationsdelen.Der skal i højere grad sættes fokus på analysedelen f.eks. FMEA analyser.Det skal der bruges meget mere krudt på, så folk forstår, hvorfor det erså vigtigt. Det er jo sådan, at når vi gennemfører en nulserie her, så sigerkunden, om vi ikke lige kan sende dokumentationen, så kan vi altid få emnet.Emnet er de nærmest lige glade med. Det siger bare noget om dokumentationensbetydning.”6.1 Vurderinger i forhold til eksisterende kurser og FKBerFKB 2228 ”Metrologi i metalindustrien” indeholder flere kurser, der kaninddrages og evt. ændres. Det drejer sig om måletekniske kurser/mål, tegningslæsning,GPS og Statistisk Proceskontrol (SPC).FKB 2752 ”Arbejdets organisering ved produktion i industrien” har kurser/målinden for SixSigma og ”statistik for operatører”.32

FKB 2779 ”Teknisk dokumentation i industriel produktion” indeholder ogsåkurser/mål inden for fremstilling af dokumentation, GPS og Statistisk Proceskontrol(SPC).FKB 2244 ”Maskin- og værktøjsområdet” indeholder en rækker kurser/målinden for fagtegning og dokumentation, som indholdsmæssigt set kan indgåi en fælles kursuspakke med henblik på, at ufaglærte også kan trække pådele af indholdet.Set i lyset af de generelle udviklingstendenser inden for metalindustrien ogden spåntagende CNC-bearbejdning, sådan som det er belyst i kapitel 2 og3, så kan der være gode grunde til at overveje nye rammer for en fælles kursuspakkeend den nuværende FKB-struktur lægger op til.Det forhold, at vidensområder skal optræde mere eksplicit i virksomhedernesproduktion for at sikre, at vidensudvikling og vidensdeling finder stedpå en optimal måde, åbner for udvikling af en form for produktionsstyrings-FKB for metalindustrien. Kurserne heri tænkes rammesat af metalindustrielproduktionsstyring og produktionsudvikling herunder metrologi og dokumentation.FKBen udvikles af MI og IF i fællesskab og dækker både faglærteog ufaglærte. I konsekvens heraf udgår FKB 2228 ”Metrologi i metalindustrien”.Den nye FKB skal ikke ses som et alternativ til FKB 2752 ”Arbejdets organiseringved produktion i industrien”, der indeholder mere generelle kurserf.eks. inden for Lean. Dem er der ikke meget idé i at gøre ”metalspecifikke”.6.2 Konklusioner og anbefalingerEn særlig type uddannelsesbehov opstår som følge af en voldsomvækst i kravene til dokumentation, hvilket afspejler udviklingen indenfor produktionsstyring, produktivitet og kvalitet. Disse uddannelsesbehovtænkes opfyldt via en fælles kursuspakke, der bådehenvender sig til faglærte og ufaglærte.Det forhold, at vidensområder skal optræde mere eksplicit i virksomhedernesproduktion for at sikre, at vidensudvikling og deling afviden finder sted på en optimal måde, åbner for udvikling af en formfor ”produktionsstyrings-FKB” for metalindustrien.Det anbefales at ”produktionsstyrings-FKBen” udvikles af MI og IFi fællesskab og dækker både faglærte og ufaglærte. I konsekvensheraf udgår FKB 2228 ”Metrologi i metalindustrien”.33

7 Faglærte inden for spåntagende CNC-bearbejdningI hovedparten af de besøgte virksomheder bruger de faglærte ikke AMUsefteruddannelsesudbud på CNC-området. I nogle tilfælde kender man ikkeudbuddet, og i andre tilfælde har man dårlige erfaringer med kursernes niveau.Generelt har virksomhederne den opfattelse, at de tekniske skoler ikkekan løfte efteruddannelsesopgaven for faglærte, fordi de hverken har udstyreteller tilstrækkeligt specialiserede lærere på et højt niveau inden for CNCbearbejdning.Derfor er det ofte leverandørerne af maskiner og udstyr, deralene varetager de faglærtes efteruddannelse.7.1 Virksomheden som læringsarenaDen samlede interne uddannelses- og læringsaktivitet i virksomhederne ermeget høj, og den udføres for en stor del af de faglærte. Flere virksomhedermener, at den interne læring er så afgørende for virksomhedens udvikling, atde ikke ser noget alternativ, og derfor fravælger de efteruddannelse, somikke direkte kan understøtte disse aktiviteter.Citat: ”Det har været nemmere at lære medarbejderne op selv. Vi har haftnoget der minder om leverandørkurser, hvor man har fortalt om plattegeometriog overflader på platter og den slags. Jeg vil hellere kalde det sparringfra leverandørernes side. Indkøring af nye værktøjer kan tage måneder,og her har vi løbende kontakt med leverandørerne.Jeg synes ikke, vi har nogle uddannelsesbehov, som vi mangler at få opfyldt.Jeg tror, at vi også i fremtiden kan løfte uddannelsesopgaven selv.”I en del tilfælde skyldes fravalget af efteruddannelseskurser på tekniske skoler,at virksomhederne er meget specialiserede. 5-akset bearbejdning påtonstung emner er et eksempel.Citat: ”Man kan hurtigt spotte, om det er en person, der kan lære at programmere.Vores måde at gøre tingene på er så specielle, at vi ikke rigtigkan bruge eksterne kurser til noget. Det er svært at gå på tekniske skole ogbearbejde små emner og så komme hjem og arbejde med tonstunge emnerpå kæmpemaskiner – det er for stor en overgang. Bare det at flytte rund påemnerne er noget helt for sig selv. Her kan det også tage 18-20 timer atkøre et emne igennem. Det er helt andre forhold end de steder, hvor manbearbejder små emner. Nogle af emnerne koster 50.000 euro bare i gods, såman har et stort ansvar i forhold til det enkelte emne.”Virksomhederne er specialiserede på forskellige måder. I mange tilfældevurderer man, at ingen teknisk skole kan lære de faglærte noget inden forvirksomhedens område. Her handler det om et meget højt fagligt niveau.34

Citat: Den CNC-bearbejdning, som vi sender folk på kurser i, er den meregrundlæggende, f.eks. hvis en industritekniker ikke har haft så meget CNC iuddannelsen, eller hvis der kommer én ind med en anden uddannelsesbaggrundsom f.eks. mekaniker.Hvis vi snakker bearbejdning fra øverste hylde her i virksomheden og en totre hylder nedad – det duer ikke. Det kan skolerne simpelt hen ikke. De kanklart nå et højere niveau, end de har i dag, men de når aldrig op på at kunneundervise i at bearbejde så komplekse emner, som vi f.eks. gør. (vi ser påforskellige komplekse emner). Disse emner ligger der års erfaring i at kunnebearbejde med specialværktøjer.”Den virksomhedsinterne læring ses ikke kun som et gode i sig selv. Den eruundværlig, men man ser den gerne reduceret, hvis man kan få et godt udbytteud af kurserne fra de tekniske skoler.Citat: ”Hvis vi ser på de efteruddannelsesbehov, som skolen kan løse for os,så mangler der ikke kurser. Der er jo et stort udbud af kurser inden forspåntagende bearbejdning. Problemet er, at en stor del af de efteruddannelsesbehovvi har, kan skolen ikke opfylde, sådan som det ser ud i dag, så derforefterspørger vi dem egentlig ikke. Og det handler ikke om, at vi er utilfredsemed det, skolen laver, vi er meget tilfredse med Herningsholm, menhvis lærerne og skolen skal kunne løfte et endnu højere niveau, så skal derske en styrkelse, som handler om, at aktiviteterne skal vokse, så der bliverplads til endnu flere investeringer og endnu flere specialister som lærere.Det er helt sikkert, at hvis skolen kan løfte et højere niveau, så vil vi ogsåefterspørge mere efteruddannelse og tilsvarende drosle ned på vore interneuddannelsesaktiviteter.”Alle interviewpersoner rejser en problemstilling, som handler om, at virksomhedernei de senere år er blevet meget specialiserede og overlever netop,fordi de kan varetage opgaverne på et meget højt fagligt niveau. De mereenkle bearbejdningsopgaver udføres ikke længere af danske virksomheder.På denne måde rammer den internationale arbejdsdeling de tekniske skolerog AMU-centrene.De dygtigste fagpersoner inden for f.eks. CNC findes i virksomhederne, ogdet er her den afgørende kilde til læring og udvikling ligger i forhold til despecifikke faglige og tekniske discipliner. Efteruddannelsesindsatsen oplevesaf de faglærte som en art grundskolevirksomhed, hvor man kan få rettetop på nogle grundkompetencer, som man har mistet, fordi man ikke har arbejdetinden for et specifikt område i nogle år. Efteruddannelse opleves ikkesom en afgørende faktor for virksomhedens udvikling og konkurrenceevne.Over for dette står den virksomhedsinterne læring til gengæld som megetafgørende.35

7.2 Skole og virksomhed som partnereFlere interviewpersoner nævner, at skolerne må gøre som virksomhederne,hvis de skal være attraktive som partnere inden for efteruddannelse. Mankommer ikke uden om at specialisere sig, og det kræver både avanceret udstyrog specialiserede lærerkræfter på et meget højt niveau både fagligt ogpædagogisk. Det er også en udvikling, som flere oplever, at nogle skoler erved at slå ind på.Citat: ”Herningsholm er rigtig godt med også teknologisk – de har satset ogdet giver resultater. Jeg kan kun hylde, at der kun findes nogle få skoler, derer på et højt niveau i stedet for mange, der er på et gennemsnitligt niveau.Vores erfaring er, at udbyttet står og falder med den lærer, de har. Vi gøralt, hvad vi kan for at vælge Herning inden for efteruddannelse også det,der ikke lige handler om hardcore CNC kompetencer. Det er ved at udviklesig til et partnerskab.”Virksomhederne taler generelt for en stærk centralisering af efteruddannelseni nogle få meget kompetente centre, der udstyrsmæssigt er helt fremme.Der er ingen, der ser problemer i at rejse efter kurser, hvis udbyttet er stort.Citat: ”Hvis vi skal have en interesse i at tage efteruddannelse på en tekniskskole, så skal udstyret svare til det, vi har, og niveauet skal være højt. Ellerser det ikke interessant. Hvis skolerne samarbejder med leverandørerne, såbegynder det at ligne noget. Det, de kurser skal kunne lære os, er at findeeller udvikle de optimale bearbejdningsløsninger, og det kræver jo, at de erlængere end os bearbejdningsmæssigt.”Kravene til fagligt niveau er meget høje, og derfor bør skolerne og virksomhedernedanne tætte partnerskaber. Partnerskaber handler ikke kun om aftalerog formaliteter. Det er meget vigtigt, at lærerne samarbejder med virksomhederneløbende og også kommer ud i virksomhederne. Dette er i forringe grad tilfældet, mener virksomhederne.Citat: ”Virksomhederne har også et ansvar i forbindelse med at skabe etgodt samspil, der bidrager til at udvikle skolen. Hvis der er et tæt samarbejdemellem skole og virksomhed, så kan overførselsværdien af det, de lærerpå skolen også blive større, fordi lærerne ved, hvad der foregår hos os. Viser alt for få faglærere, der er ude at snakke med kunderne. Det er helt afgørendefor efteruddannelsen, at lærerne ofte kommer ud i virksomhederneog studerer, hvad der foregår her.Det vil være rigtig godt, hvis nøglemedarbejdere fra nogle virksomhederkan samarbejde med lærerne og også undervise ind imellem på nogle bestemtespecialiserede områder.”Der er megen anerkendelse af de skoler, der samarbejder med både leverandørerog virksomheder, og man vurderer, at det er der muligheder i. Denekspertise, skolerne får ind i huset ad denne vej, vil virksomhederne efterspørge.Flere har bemærket samarbejdet mellem Flextek, Herningsholm og36

Københavns Tekniske Skole. Udbuddet af uddannelse i forskellige styringerer voksende, og det samme gælder simulering. Dette er meget afgørende forvirksomhedernes deltagelse i efteruddannelse.Citat: ”Samarbejde mellem leverandørerne og skolerne – det er der brug for– det er for svært eller i hvert fald urationelt at omsætte, det man lærer påen maskine til en anden, fordi maskinerne er ganske forskellige.Overført til formel 1 løb så er der jo ikke nogen, der træner i en MC-Larren,hvis de skal vinde løbet i en Ferrari.”7.3 To niveauer for faglærteI de fleste af de besøgte virksomheder findes der to typer af faglærte indenfor spåntagende CNC. Den ene type udgør den klassiske faglærte, der erdygtig til et sæt af faglige discipliner, som bygger på konventionel bearbejdning.Den anden type udvikler nogle særlige specialistkompetencer igennem arbejdeti virksomheden. Disse personer sprænger på flere måder rammernefor det, man almindeligvis forstår ved faglærte.7.3.1 Faglært niveauPå dette niveau fungerer de faglærte ofte som opstillere.Citat: ”En faglært er typisk opstiller. Det er ham der må pille værktøjet nedog sætte nyt værktøj op, downloade programmet og køre det ind og erklæredet første emne for OK. Så er der en operatør der overtager.”På det faglærte niveau ses ind imellem dygtige ufaglærte, som overlapperfaglærte på nogle områder.Citat: ”Vi har nogle opstillere, der kun laver opstilling og omstillinger og deer også med til at indkøbe nye maskiner – de finder ud af, hvad det er fornogle platter – hvad kører bedst i forhold til udhæng, diameter, og hvad detnu måtte være. De er typisk faglærte. Nu er jeg jo så i den situation, at jeghar fået nogle medarbejdere fra Danfoss, som er ufaglærte, men de har væretvant til at fungere som opstillere på deres egne maskiner.”Også det at køre med maskinerne er en opgave for faglærte. I flere virksomhederer det udelukkende de faglærte, der gennemfører alle bearbejdningensfaser. Også meget kompleks bearbejdning ligger på dette niveau.Citat: ”Det er almindelige maskinarbejdere, der kører med de nye bearbejdningscentreher i huset. De er oplært i virksomheden over et års tid, også kører det. De almindelige tre-aksede bearbejdningscentre - her er derikke den helt store hokus pokus i, om du kører med den ene eller anden maskine.”37

De efteruddannelsesbehov, som efterspørges, er alle disciplinorienteredekurser, som findes i forvejen. Det ved de fleste, men nogle få virksomhederkender ikke det udbud, der faktisk findes. Det drejer sig især om de mindreunderleverandørvirksomheder. Flere er f.eks. ikke klar over, at man kan fåefteruddannelseskurser i multitasking bearbejdning.7.3.2 SpecialistniveauSpecialistniveauet findes i næsten alle besøgte virksomheder. Dette niveauvokser ud af de udfordringer, underleverandørvirksomhederne står over for.Igennem globalisering og international arbejdsdeling dukker der krav op,som kalder på særlige løsninger.Citat: ”Vi har et niveau, vi kalder procestekniker. Det er ham, der har CNCkasketten på. Han kan shoppe fra den ene linje til den anden linje og dervedfungere som ekspert. Han får hele tiden de største udfordringer. Når der såskal købes udstyr, så vil man inddrage disse folk uanset hvilken linje, der ertale om.”En procestekniker er ikke blot specialist på et snævert område. Han er også istand til at omsætte sin specialistviden i mange forskellige sammenhænge.Citat: ”Nu er jeg procestekniker – jeg arbejder med CNC i 4 afdelinger.Produktionsteknisk er det vigtig at have det procestekniske adskilt fra denløbende drift. Før havde vi det rodet mere sammen, men det er svært at få tilat fungere. Det er vigtigt at få lidt ro til at bygge nye processer op omkringny teknologi. Det har fungeret rigtig godt. Man har nu en meget større mulighedfor at kunne suge viden til sig fra leverandørerne.”Under interviewene og under rundgangen i virksomheden var det tydeligt, atde personer, der benævnes som specialister, arbejder på andre måder endklassiske faglærte. De arbejder f.eks. med viden på en anden måde. Videnshåndteringener mere bevidst og eksplicit, og derfor anvendes specialisterneogså til oplæring af kolleger f.eks. ved indførelse af nye teknologier iproduktionen.Citat: ”Vi har 7 projektfolk i huset. Når der kommer nye emner ind – altsåførste gang vi skal bearbejde emnet, så er det dem, der tager opgaven ogløser den på absolut højeste niveau. Fødekæden til projektfolkene kommerfra de faglærte.”Faglærte på specialistniveauet anvender ofte projektorienterede arbejdsformer.I nogle tilfælde er de konstruktører og i andre arbejder de tæt sammenmed virksomhedens ingeniører.Citat: ”Der er en meget stor dialog mellem ingeniørerne og de faglærte. Ivores udviklingsafdeling er der to faglærte, der også inddrages i konstruktionsmæssigeproblemstillinger af ingeniørerne.”38

Som målgruppe for efteruddannelse er specialistgruppen svær at håndtere.De spreder sig over mange forskellige områder og teknologier, og det forhold,at de netop er specialister, gør, at de normalt ikke vil opsøge efteruddannelsepå en teknisk skole. Deres efteruddannelsesbehov går ofte i andreretninger.På Grundfos har man fundet en løsning, hvor faglærte kan få kurser, derdækker fag i uddannelsen til produktionsteknolog. De fleste underleverandørvirksomhederi undersøgelsen, mener ikke, at denne løsning kan dækkespecialisternes efteruddannelsesbehov hos dem.Der er tre områder, som specialisterne løser arbejdsopgaver inden for, og deter prototypeudvikling, konstruktion og PTA-opgaver. Det er forholdsvisafgrænsede områder, der kan ses i forlængelse af den mere klassiske faglærteprofil inden for spåntagende bearbejdning. Efteruddannelse kan gennemføresinden for rammen af disse arbejdsområder.Nye læringsformer på specialistniveauetFlere virksomheder efterspørger nye læringsformer i efteruddannelseskurserneisær for specialistgruppen, og nogle ser også gerne nye læringsformerfor operatører og de øvrige faglærte.Generelt handler drøftelserne i interviewene om den disciplinorienteredelæring kontra den caseorienterede læring, hvor man f.eks. kan have nogetmed fra virksomheden, som man arbejder med på et kursus.Citat: ”Det vi taler om er, at man inden man starter på et kursus, så vælgerman noget at arbejde med, der er relevant for virksomheden og ikke omvendt.Det at vælge noget at arbejde med ud fra en skolevirkelighed er ikkesærligt fremmende.”Prototypebearbejdning og det at kunne indgå i udviklingsarbejde forbindesmed specialistniveauet. Efteruddannelse i denne type aktiviteter fordrer enmere projektorienteret tilgang, sådan som det ofte foregår på de videregåendeuddannelser.Citat: ”Jeg synes jo godt, at man kunne have et uddannelsescenter, hvorman kommer med sine egne produkter, evt. mod betaling, og arbejder meddem under uddannelsesforløbet. Feks. prototypebearbejdning. Det kan giveet stort fagligt løft. Jeg sammenligner her med de videregående uddannelser.Vi ser det også på teknisk designer uddannelsen.”I en anden virksomhed udtrykkes det på denne måde:Citat: ”Noget af det vi mangler er projektorienterede måder at lære på i denher branche. Hvorfor kan efteruddannelse for faglærte – ja også ufaglærte -ikke være mere projektorienteret og inddrage noget fra virksomheden.Hvorfor skal det reserveres de videregående uddannelser? Det forstår jegsimpelt hen ikke. Efteruddannelse med et bredere fagligt perspektiv, hvor vitænker i case og projekter, det vil give et løft, der er mere varigt for virk-39

somheden. På den måde kan efteruddannelse bidrage til innovation i produktionen.”7.4 Konklusioner og anbefalingerI hovedparten af de besøgte virksomheder bruger de faglærte ikkeAMUs efteruddannelsesudbud på CNC-området. I nogle tilfældekender man ikke udbuddet, og i andre tilfælde har man dårlige erfaringermed kursernes niveau.Flere virksomheder mener, at den interne læring er så afgørende forvirksomhedens udvikling, at de ikke ser noget alternativ, og derforfravælger de efteruddannelse, som ikke direkte kan understøtte disseaktiviteter.Efteruddannelsesindsatsen opleves af de faglærte som en art grundskolevirksomhed,hvor man kan få rettet op på nogle grundkompetencer,som man har mistet, fordi man ikke har arbejdet inden for etspecifikt område i nogle år. Efteruddannelse opleves ikke som en afgørendefaktor for virksomhedens udvikling og konkurrenceevne.Over for dette står den virksomhedsinterne læring til gengæld sommeget afgørende.Virksomhederne taler generelt for en stærk centralisering af efteruddannelseni nogle få meget kompetente centre, der udstyrsmæssigt erhelt fremme. Der er ingen, der ser problemer i at rejse efter kurser,hvis udbyttet er stort.Der er megen anerkendelse af de skoler, som samarbejder med bådeleverandører og virksomheder, og man vurderer, at det er der mulighederi. Den ekspertise, skolerne får ind i huset ad denne vej, vilvirksomhederne efterspørge.I virksomhederne findes to typer af faglærte – en klassisk faglærtprofil og en specialistprofil, der er tilbøjelig til at sprænge rammernefor det, man almindeligvis forstår ved faglært arbejde.Flere virksomheder efterspørger nye læringsformer i efteruddannelseskurserneisær for specialistgruppen, og nogle ser også gerne nyelæringsformer for operatører og de øvrige faglærte. Det handler omprojekt- og caseorienteret læring.På næste side ses et udkast til uddannelsesstruktur for faglærte, som det anbefalesat arbejde videre med.40

Udkast til uddannelsesstruktur for faglærte inden for spåntagende CNC-bearbejdningFKB 2244 ”Maskin- og værktøjsområdet”Faglært niveauKurser i CNCFræsningKurser imultiaksebearbejdningSpecialist niveauKurser i PTAopgaverKurser i CNCDrejningKurser imultitaskingbearbejdningKurser ikonstruktionKurser iprogrammeringKurser i CAMog CAD/CAMKurser iprototypeudviklingogbearbejdningKurser i læsning afog udarbejdelse afdokumentationKurser i GPSKursus i FMEAanalyseKurser i måleteknikNB: Kursuspakken her kan anvendes bredt - også af ufaglærte. Rækkefølgen er ikke fastlagt.kursus i SixSigmaKursus i Statistiskproceskontrol(SPC)Projektorganiseredearbejdsformer imetalindustrienInstruktørkursusvirksomhedsbaseretlæring imetalindustrien41

Den fælles kursuspakke tænkes, som tidligere nævnt, placeret i en ”produktionsstyrings-FKB”for metalindustrien, der udvikles af IF og MI i fællesskab.De kurser, der optræder som fælles i modellen, er alle på faglært niveau,men kan også vælges af ufaglærte.De nuværende mål/kurser under FKB 2244 kan overføres til den nye uddannelsesstrukturmed forholdsvis få ændringer. Der kan være snit imellemmålene, der er uhensigtsmæssige f.eks. i forhold til dokumentation. UnderPTA på specialistniveau ligger der f.eks. en del af den avancerede dokumentationsudarbejdelse,som udvikles i forbindelse med indkøring af nye emner.Denne form for arbejde med dokumentation er med til at afgrænse specialistniveauetog skal derfor næppe ligge i den fælles kursuspakke. Der er flereovervejelser af denne art.8 Afsluttende bemærkningerProjektbeskrivelsen og den deraf følgende analysestrategi har fastlagt, atoverordnede træk ved det spåntagende CNC-områdes teknologiudviklingsammen med specifikke og tekniknære udviklingstendenser skulle danneramme om analysen. Samtidig skulle det være muligt at give anbefalinger iforhold til det nuværende uddannelsesudbud og strukturen her i.Analysearbejdet har været kompliceret at gennemføre, hvilket rapportennødvendigvis må afspejle.De enkelte kapitlers konklusioner og anbefalinger er imidlertid ganske klare.Dette skyldes, at virksomhederne udsagn under interviewene har væretmeget ensartede, hvilket de forskellige citater også viser. Der er ikke afgørendeforskelle i vurderingerne set i forhold til virksomhedernes størrelse.De uddannelsesmæssige problemstillinger, man rejser hos underleverandører,kan også ses hos Grundfos og Sauer-Danfoss.I forbindelse med revision og beskrivelse af nye mål vil det være en fordelat tage højde for den nationale kvalifikationsramme og på denne måde gøreviden eksplicit. Flere virksomheder er ved at være opmærksom på, at medarbejderneskal se viden som noget særskilt, der kan kommunikeres og dermeddeles med andre i forbindelse med den virksomhedsbaserede læring.Derudover kan progressionen i både viden, færdigheder og kompetencergøres synlig i de anbefalede uddannelsesstrukturer.42

Anvendt litteratur1. Netværket og hjemmesiden ”Metalbranchen i bevægelse”www.mbib.org2. Danfoss, Lego, Grundfos, Terma og Danish Crown i samarbejdemed universiteterne AAU, DTU og SDU samt organisationerne CO-I og DI: Produktion 2025 – Katalog for udviklings- og forskningstemaer.Juni 20103. John Johansen & Ole Madsen & Henrik Valentin & Anders Vestergaard:”Produktion 2025 – Fem fremtidsbilleder for danske produktionsvirksomheder”Center for Industriel Produktion og Institut forMekanik og Produktion, Aalborg Universitet Maj 2010.4. Hjemmesider for de besøgte virksomheder5. Styregruppen vedrørende uddannelsesbehov i den maskinindustriellesektor: Afrapportering af undersøgelse vedrørende fremtidens uddannelsesbehovi den maskinindustrielle sektor. Marts 2006.6. New Insight for Industriens Uddannelser: Fremtidens jobprofiler iindustrien. 2010.7. Sornn-Friese, Henrik: Hvad er en virksomhed? – erhvervsøkonomiskteori og analyse. Forlaget Samfundslitteratur, 2008.8. Jørgensen, Ulrik, red:”I teknologiens laboratorium – ingeniørfagetvidenskabsteori.” Polyteknisk Forlag, 2009.43