Årsberetning 2009 - Den Danske Maritime Fond

dendanskemaritimefond.dk
  • No tags were found...

Årsberetning 2009 - Den Danske Maritime Fond

Årsberetning 2009


Amaliegade 33 B1256 København KTelefon: 77 40 16 11Telefax: 33 11 62 10www.dendanskemaritimefond.dkHjemhørende i KøbenhavnsKommune.Baggrund og fundatsDen Danske Maritime Fond blevstiftet den 13. juli 2005 i forbindelsemed Folketingets lov om omdannelseaf Danmarks Skibskreditfondtil aktieselskabet DanmarksSkibskredit A/S.Fondens grund kapital udgøres af10% af aktiekapitalen i DanmarksSkibskredit A/S, og afkastet herafudgør fondens indtægter.Ifølge fundatsen er Fondens formålfølgende:”Fondens formål er at yde økonomiskstøtte til initiativer og tiltag,der kan tjene til at udvikle ogfremme dansk skibsfart og/ellerdansk værftsindustri.”bestyrel sen ser meget gerne ansøgningerom aktiviteter, der er innovative,fremadrettede og gerneforretnings orienterede.Altså projekter som udvikler kompetencerneog konkurrenceevneni den danske maritime sektor.Bestyrelsen ser også gerne, at enstørre del af uddelingerne fremovertilfalder virksomhedsrelaterede aktiviteter,for også heri gennem atstyrke branchens vækst.Der er ikke opstillet nærmere kriterierfor, hvilke typer aktiviteterFonden ønsker at støtte, men


BestyrelseFonden ledes af en bestyrelse beståendeaf 6 medlemmer, der ud -peges for 2 år ad gangen. DanmarksRederiforening udpeger 2 medlemmer,heriblandt bestyrelsens formand,Danske Maritime udpegerligeledes 2 medlemmer, heriblandtnæstformanden, og BilfærgernesRederiforening, Rederiforeningenfor mindre Skibe samt Rederiforeningenaf 1895 udpeger i fællesskab1 medlem. Endelig udpegerøkonomi- og erhvervsministeren1 medlem, der i modsætning tilde øvrige bestyrelsesmedlemmerudpeges for en periode på 5 år.Bestyrelsesmedlemmer i periodenhar været følgende:Formand:Direktør Knud Pontoppidan,A.P. Møller-Mærsk A/SDirektør Jørgen Hammer Hansen,Kaalund & PartnersSkibsreder Bjørn Clausen,Corral Line ApSSkibsreder Finn Poulsen,J. Poulsen Shipping A/SCivilingeniør Kjell M. Harr,Odense Stålskibsværft A/SAdministration:Erik Bastiansen, civilingeniørCarsten MelchiorsOm at ansøgeFondens bestyrelse mødes ca. 4gange om året, hvor de indkomneansøgninger behandles.Der kan løbende indsendes ansøgningerom støtte. På Fondens hjemmesideses en indsendelsesfrist foransøgninger, der vil blive behandletpå det førstkommendebestyrelsesmøde.På hjemmesiden kan man ogsåhente en vejledning til udarbejdelsenaf en ansøgning, samt se enoversigt over Fondens uddelinger.Fondens administration står tildisposition med råd og vejledning,og vil muligvis på eget initiativbede en ansøger om yderligere oplysningerefter modtagelse af ansøgningen.Næstformand:Direktør Thorkil H. Christensen,Danske Maritime


”Høj sø”Velkommen til årsberetningen for 2009fra Den Danske Maritime Fond.Fonden er stiftet for at udvikle og fremmedansk skibsfart og værftsindustri.Dette sker gennem økonomisk støtte tilforskning, teknologi- og produktudviklingog uddannelse samt til andre typer afinitiativer med maritimt fokus.“…at udvikle og fremmedansk skibsfart og værftsindustri”I 2009 blev der, på trods af finanskrise ogkonjunkturnedgang, uddelt godt 21 mio.kr. til 25 modtagere. Dette blev muliggjortved at bruge midler fra den opsparedeuddelingsreserve. Niveauet i 2009 lådog noget under det i 2008.Her i årsberetningen sætter vi fokus på6 spændende projekter. Alle uddelingernei 2009 er kort beskrevet sidst i årsberetningen.På indersiden af omslagets forsideomtales Fondens formål, baggrund,bestyrelse og ansøgningsprocedure.På indersiden af omslagets bagsideomtales Fondens aktiviteter og økonomi.Fondens årsrapport kan hentes påwww.dendanskemaritimefond.dk


Stuvningsplanlægning skabermere effektiv skibsdriftKort fortalt:Med op til 13.000 containere, anløb afmange havne på en rundtur, og bådefaste og variable fysiske påvirkninger erdet et puslespil at planlægge placeringenaf den enkelte container på et skib.Med de rette værktøjer kan både tideni havn og driften til søs optimeres – oggive betydelige besparelser i både tidog brændstof.På IT-universitetet ser man på de forskelligeløsningsmuligheder med nyeøjne og udvikler løsninger i tæt samarbejdemed branchens tunge operatører.Fakta:> Analyse af planlægningsværktøjer> Optimering af beslutningsprocesser> Udvikling og test af nyeoptimeringsalgoritmer> Dialog med brugere> Workshops> Publiceringer> PhD-afhandlingBaggrunden:Det Blå Danmark flytter ca. 10 % af værdienaf verdenshandelen, og containerskibsfartener et af kerneområderne i dentrafik. To af de helt store udgiftsposter ogdermed konkurrenceparametre inden forcontainerskibsfarten er dels udgifternetil losning, lastning og øvrig tid i havn,dels udgifterne til brændstofforbruget,når skibet er i fart.Derfor er der god fornuft i at undersøgemulighederne for at optimere selvestuvningen af containerne og hele logistikkenomkring losning og lastning.Løsningen:På Danmarks IT-universitet har man siden2005 arbejdet målrettet med at forbedrede eksisterende værktøjer til stuvningsplanlægning.Tilgangen er til forskel fraden kommercielle verden mere videnskabelig,og resultaterne publiceres løbende.Én af de væsentlige tilgange i det støttedeprojekt er, at man ser både på helheden ogpå delelementerne med nye øjne, og fxanvender matematiske modeller, sommåske ikke lige er skræddersyede tilproblemet, men som til gengæld arbejdermeget hurtigt, og derved har man alle -rede opnået betydeligt kortere beregningstider.Perspektiverne:Tid er penge – også i containerfart.Havnetid er ligeledes kostbart; dels ibetalingen for overhovedet at ligge ihavnen, dels i betalingen for losning oglastning - antallet af såkaldte moves –flytninger af containerne. Nedbringelsenaf overflødige moves betyder sparet tidog mindsket udgift til havneoperatørerne.En optimeret planlægning af havnetidenbetyder mere tid til søs, og gør det dermedmuligt at sejle mere økonomisk mellemhavnene. Det nedbringer forbruget afbrændstof, hvilket både økonomisk ogmiljømæssigt er en gevinst – og dermedogså en forbedring af konkurrenceevnen.


Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2009 > Tema 1“Lidt som Tetris– bare i 30 , 3D og høj sø”Rune Møller-JensenDanmarks IT-UniversitetProjektet:Stuvningsplanlægning er både praktisk ogteoretisk en af de største udfordringer,man kan møde som matematiker. Og somstowage coordinator, som den ansvarligehedder, når det handler om at planlæggeplaceringen, så den container, som kommerom bord i Göteborg, ikke står i vejenfor den, som skal af i Bremerhaven, oggøre plads til en ny, som skal til Kina, ogkræver strøm, fordi det er en kølecontainer,der er så tung, at den egentlig burdestå nederst, men fordi det er et E-klasseskib med stor stabilitet, er det bedre, atden står højt, men i øvrigt er det en 45fods container, og den kan så ikke ståsammen med de 20 fods containere, somskal samme sted hen, og i øvrigt er Tuang,som er den mest erfarne kranoperatør iShanghai, blevet syg, og hans afløser harikke samme erfaring med at køre somham, og i Salalah reparerer de 42 meterkaj lige ud for dér, hvor det faktisk vartænkt, at 20-fods kranen skulle køre, såkransplittet skal ændres, og…På ITU og sideløbende hos det danske firmaANGE Optimization arbejder man med atudvikle værktøjer, som kan bistå stowagecoordinators i arbejdet med at planlæggestuvningen af containere, så man tagerhøjde for alle tænkelige parametre.Det handler både om de fysiske parametreomkring fx skibets stabilitet, torsion, opdriftosv. og omkring alle de øvrige parametre,som både kan beskrives, udregnesog medtænkes, men ikke altid forudses.På ITU støtter Fonden dette projekt,som sigter på at optimere de traditionelleværktøjer via dels en analytisk tilgang,dels erfaringerne fra den praktiske brug afværktøjerne på efterhånden mere end50.000 operationer. Tilgangen er bådematematisk ved at implementere en rækkealgoritmer, som er meget hurtige, og samtidigempirisk ved at anskue problematikkenfra et mere helhedsorienteret perspektivend tidligere. Projektet modellererud fra alle væsentlige parametre og harallerede givet betydelige tidsbesparelser.Set indefra:Stuvningsplanlægning skal optimeresvia dels en helhedsorienteret analytisktilgang, dels udviklingen og anvendelsenaf mere effektive og hurtige matematiskemetoder.“Vores indfaldsvinkel er jo traditionelten videnskabelig vinkel, hvor vi førstskaber et samlet overblik, og derefter serpå en række delelementer, og forsøger atoptimere dem. Holistisk dekompositionhedder det faktisk. Derudover prøver viat se på problemerne med matematiskset nye øjne; vi afprøver ting, som vived, er uhyre effektive andre steder.Vi prøver at modellere alle væsentligeparametre og tester teknikkerne i praksis,for at se, hvordan det virker og detgiver faktisk bonus her: Vi kan alleredefremvise faktor 10 i tidsforbedring,så der er gode perspektiver i projektet.”Info:> Stuvningsplanlægning> Danmarks IT-Universitet> Kontakt Rune Møller Jensen> Mere info: rmj@itu.dk / www.ITU.dk> 72 18 50 48


Røggasrensning…Figur 2Kort fortalt:Skibsfart er den mest miljøvenligetransportform, men der er altid pladstil forbedring. Den danske virksomhedCatcon udvikler og markedsførerrøggasrensningsanlæg til flere områderaf industrien på land, og de effektivemetoder herfra kan med fordelanvendes også i den maritime industri,hvor der er meget stor fokus på at fåreduceret de såkaldt skadelige emissioner.Catcon arbejder nu på at optimereet anlæg og skræddersy det til skibsfarteni tæt samarbejde med en afbornholmsfærgerne.Fakta:> Udvikling af effektive røggasrensningsanlægtil den maritime industri> Optimering af NOx-rensning oglyddæmpning> Afprøvning og optimering af anlægpå skib i drift> Implementering af SCR-anlægpå skibeBaggrunden:Et konstant krav til skibsfarten verdenover er kravet om at nedbringe emissionerneaf forskellige former for røggasser ogpartikler. Dansk skibsfart prøver konstantat være på forkant med udviklingen, såman hele tiden er klar til at møde bl.a.kravene på miljøområdet fra organisationersom IMO.Et af midlerne til at møde kravene er atudvikle og implementere systemer tileffektiv efterbehandling af røggassenfra forbrændingsmotorerne på skibene.Løsningen:Den danske virksomhed Catcon a/s er enaf markedets førende, når det handler omat udvikle og implementere effektivesystemer til røggasrensning – bl.a. det aktuelleSCR – selective catalytic reduction.Catcon er nu i gang med et projekt, hvorman søger at overføre systemet til skibsfarten,bl.a. via et prøveanlæg på et skib idrift.Perspektiverne:SCR-anlæg er yderst effektive, når dethandler om at reducere udslippet af NOx –helt op til 99 % kan fjernes.En succesfyldt implementering af et anlægtil den maritime industri vil både betydeen fremtidssikring af skibet samt atmyndighedskrav såvel som miljøhensynopfyldes effektivt. Samtidig vil et anlægsom prøveanlægget kunne monteres somretrofit, hvorved man undgår at skulleudskifte hele motoranlæg for at leve optil diverse krav. Udover reduktionen iudledning af bl.a. NOx giver systemetogså en reduktion i støjen fra skorstenen.


Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2009 > Tema 2“Det må gerne gå op i røg,bare den er ren…”Allan JacobsenCatconProjektet:Skibsfart er den mest klimavenlige transportform,hvor man flytter store mængdergods effektivt. Men det kræver megenenergi produceret af forbrændingsmotorer– og man kan nu en gang ikke have enforbrændingsmotor uden røg. Men mankan sikre, at røgen er så ren, som det erteknisk muligt.På landbaserede anlæg har Catcon medstor succes implementeret skræddersyedeanlæg, som reducerer udledningen af båderøggasser og partikler. Flere af disse anlæger baseret på den såkaldte SCR-teknik,hvor røggassen ledes gennem en katalysatorog tilsættes ammoniak, fx i form afUrea. Processen spalter derved NOx – nitrogenoxiderne– til fri nitrogen og vand.Nu udvikler Catcon et anlæg, som skræddersystil den maritime industri. Anlæggetinstalleres på en af Bornholmstrafikkensfragtfærger, hvor man så kan gennemføreen række tests på dels funktionaliteten,dels effektiviteten af anlægget. Fra landbaseredeanlæg har man erfaringer medreduktioner på op til 98 % af NOx -udledningen,og forventningerne til de nyeanlæg er på samme niveau.En af udfordringerne til et skibsbaseretanlæg er naturligvis, at det skal værekompakt, og alligevel kunne serviceresnemt trods de trange forhold. Det har Catconløst ganske innovativt og faktisk fåeten sidegevinst; man erstatter simpelt henlyddæmperen på motoren med SCR-anlægget,og bygger to lyddæmpere ind i anlægget.Resultatet er udover den effektiverøggasrensning, at man mindst kan opnåsamme lyddæmpning som før.Catcons anlæg skal skræddersys til hvertenkelt skib, fordi man derved kan udnyttepladsen optimalt og gøre anlægget servicevenligt.Derudover adskiller Catconsanlæg sig ved både at kunne rense røggassereffektivt og samtidig levere en effektivlyddæmpning.Set indefra:Allan Jacobsen fra Catcon tilskriverlangt hen ad vejen virksomhedens optimismemed, at man kombinerer kendtteknologi med bred praktisk erfaringhos udviklerne og brugen af bl.a. Topsøesmeget velrenommerede komponenter.“Der er mange, som kan reducere NOx,men vi mener, at vi har et fortrin, fordivi leverer et produkt til retrofit, somtakket være et meget lavt modtryk bevarermotorens effektivitet samtidig med,at det både renser effektivt og dæmperstøjen…”Info:> Røggasrensning med SCR-anlægpå skibe.> Catcon a/sGadekærsvej 12, 9280 StorvordeKontakt: Allan Jacobsen, 70 26 00 74> Mere info: www.catcon.dk


Udvikling af nykemikaliedatabase til rederierog maritime institutioner…Kort fortalt:Med mere end 3000 forskellige kemikalierog godt 150 leverandører er dermeget at holde styr på, når man bådeskal leve op til krav om brugervenlighed,mærkning, sikkerhedsblade, apv,apbv og samtidig kunne erstatte etmiddel med mindre belastende midler.Derfor bliver søfartens muligheder forkemikaliestyring og effektiv risikovurderingnu styrket gennem en videreudviklingaf den eksisterende kemikaliedatabase.Samtidig moderniseres dettilhørende software og der etableresen portal, som skal lette brugen afdatabasen og pc-programmetSikkerhed og Sundhed til Søs.Fakta:> Modernisering af pc-programmetSikkerhed og Sundhed til Søs> Udvikling og opdatering afkemikaliedatabase> Etablering af ny www-portal> Workshops med brugerønsker> Dialog med brugerneBaggrunden:Brugen af kemikalier er underlagt krav tilbl.a. mærkning og bruger-oplysninger.Mange skibe, rederier og maritime virksomhederanvender i dag programmetSikkerhed og Sundhed til Søs og den bagvedliggendekemikaliedatabase til bl.a.kemikaliestyring og risikovurdering. I løbetaf 2010 indføres nye mærkningsregler påområdet, og dette sammen med behovetfor øget funktionalitet har gjort det nødvendigtat få forbedret både program ogdatabase.Løsningen:Med fondsmidler kan både det eksisterendeprogram og kemikaliedatabasen nuudvikles, så de lever op til de kommendeårs krav på området. Programmet kanfremover både håndtere nye mærkningskravog nye krav til brugeroplysninger.Samtidig tilføres programmet en rækkefunktioner, som gør det muligt for brugerneat finde substitutioner for en rækkemidler. Derudover erstattes den nuværendehjemmesideløsning af en dynamisk portal,ligesom der produceres nyt informationsmaterialei form af cd-rom’er, hæfter oguddannelsesforløb.Perspektiverne:Søfarten er som andre arbejdspladser etområde med stigende fokus på arbejdsmiljø,miljøpåvirkninger, sikkerhed ogsundhed. Derfor er det afgørende, at redskabertil kemikaliestyring og ikke mindstbrugervejledninger og sikkerhedsdatabladeer opbygget så brugervenligt og effektivtsom mulig.Samtidig skal det være nemt for SøfartensArbejdsmiljøråd som ansvarlig at sikre,at indholdet på databasen lever op tilgældende regler og lovgivning.Med de optimerede redskaber får både deenkelte skibe, rederier og andre interessenterforbedret deres muligheder for attilgodese både medarbejdernes sikkerhedog sundhed og samtidig tage hensyn tilarbejdsmiljøet og det omkringliggendemiljø.


Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2009 > Tema 3“Database med syre i(og en del andet)…”Connie S. GehrtSøfartens arbejdsmiljørådProjektet:Programmet Sikkerhed og Sundhed til Søsbruges meget bredt af den danske handelsflåde.Mange forskellige typer skibe,rederier og maritime institutioner brugerdet jævnligt i arbejdet med kemikaliestyringog risikovurdering. Søfartens Arbejdsmiljørådkvalitetssikrer indholdet og påser,at datablade m.m. lever op til gældendelovgivning. Derfor skal en videreudviklingogså foregå i et bredt forum for at tilgodesebåde myndighedernes skærpede kravog brugernes ønsker til funktionalitet.Projektet med kemikaliedatabasen og programmethar derfor involveret workshopsmed brugerne og udarbejdelse af ønskelistertil systemet. Ønskelisterne er sidenomarbejdet til kravspecifikationer.Sideløbende er der i specifikationerne indarbejdetde nye globale regler, som harmonisererkrav til mærkning ogklassificering, ligesom systemet også kanhåndtere de nye krav til oplysning ud fraREACH-forordningen fra EU.I løbet af 2010 pågår en ny programmeringaf hele databasen, samtidig med, atprogrammet optimeres efter de nye specifikationer.Det gør det muligt for SøfartensArbejdsmiljøråd at servicere brugerneefter de nye regler om mærkning.Sideløbende skal hele systemet afprøves idet virkelige liv på en række skibe, somløbende vil rapportere erfaringer og såledesdanne et godt grundlag for eventuelleændringer i den endelige programmering.Rederierne vil også få mulighed for at indtasteoplysninger direkte i databasen.Slutproduktet bliver en opdateret databaseog en cd-rom med programmet tilinstallation om bord på det enkelte skibeller hos den enkelte bruger. Derudoverudarbejdes en række hæfter, ligesom deretableres en ny hjemmesidebaseret portalfor hele systemet. Endelig vil brugerne fåmulighed for at modtage undervisning idet nye system ved f.eks. seminarer, møderog workshops.Set indefra:Hos Søfartens Arbejdsmiljøråd erConnie S. Gehrt meget tilfreds med forløbetaf projektet og de nye perspektiverog muligheder, som brugerne får…“Ja, når nu en modernisering og opdateringalligevel var påkrævet, kunne vi jolige så godt samtidig optimere systemet,så vi både kan levere efter reglerne, påen brugervenlig måde og med mulighedfor substituering. Alt i alt har vi medmidlerne fra Fondene kunnet møde stortset alle væsentlige kravspecifikationer,og dermed får vi et optimeret system,som både lever op til myndighederneskrav, vores egne ønsker og krav samthensynet til brugerne…”Info:> Ny kemikaliedatabase og IT-program> Søfartens arbejdsmiljørådAmaliegade 33b, 1256 København KKontakt: Connie S. Gehrt 33 48 93 12> Mere info: www.seahealth.dk


Rensning af ballastvandog testanlæg til processenKort fortalt:Skibsfartens succes giver stigende trafikpå verdenshavene. Med stigende trafikfølger øget miljøbelastning, men dendanske maritime industri er heldigvislangt fremme, når det handler om atbegrænse de skadelige påvirkninger.Et af disse områder er transporten afballastvand mellem forskellige økosystemer.IMO har i 2004 fastsat megetskrappe krav til rensningen af ballastvandetog til validering af testanlægpå land til dokumentation af processenseffektivitet. Desmi Ocean Guard er klarmed en effektiv rensningsmetode, ogDHI Group har udviklet et testanlæg.Fakta:> Bredt funderet samarbejde omrensning af ballastvand> Innovativ brug af kendt teknologi> Landbaseret testanlæg til finalapproval af rensningsanlæg> Dansk videncenter for ballastvand> Vandpartnerskab under MiljøstyrelsenBaggrunden:Siden 2004 har IMO haft nye, skrappe kravtil rensningen af ballastvand. Baggrundener en bekymring for den påvirkning aføkosystemer, som udtømning af ballastvandmed ’fremmede’ organismer fra enanden verdensdel kan medføre. Derfor harman opstillet strenge krav til neutraliseringog rensning af det ballastvand, somtransporteres. Reglerne skal senest i 2016være implementeret i alle skibe.Løsningen:A.P. Møller-Mærsk, Skjølstrup & Grønborgog Desmi-gruppen er gået sammen iDesmi Ocean Guard om at udvikle, producereog markedsføre et yderst effektivtsystem til neutralisering og rensning afballastvand. Systemet anvender ikke kemikalier,men en kombination af filtrering,ozon-tilsætning og uv-bestråling til processen,og anlægget er så enkelt i sin opbygning,at det kan anvendes i alle typerskibe – også som retrofit. Sideløbendehermed har DHI taget initiativ til atudvikle et testanlæg, som ud fra IMO’sretningslinjer kan dokumentere kommendeanlæg og systemers effektivitet.Perspektiverne:Med et stærkt strategisk samarbejde erder skabt grobund for udviklingen af eteffektivt system til behandling af ballastvand.Anlægget er baseret på kendt teknologianvendt innovativt, og dermed sikreset stærkt og pålideligt produkt med lavtenergiforbrug, enkelt i drift og stort setvedligeholdelsesfrit. Anlægget har viatests hos DHI fået IMO’s Basic Approval,og skal nu igennem et testforløb medlandbaserede tests og siden testsombord, før det kan godkendes endeligt.Med det landbaserede testanlæg samtflere danske aktører med anlæg undervejsomkring rensning af ballastvand er derbasis for et nyt dansk maritimt kompetenceområde,hvor bl.a. Miljøstyrelsen haraccepteret dannelsen af en interessegruppe– en såkaldt Vandpartnerskabsgruppe.


Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2009 > Tema 4“Står det til os,skal der fortsat kun være ét dødt hav…”Claus Jørgensen,DHIProjektet:DESMI Ocean Guard er et strategisk samarbejdeom at udvikle og producere effektiveanlæg til behandling af ballastvand –som lever op til både IMO’s krav og dekommende krav fra USA på området.Systemet er baseret på filtrering både viatryksat og evt. trykløst filter, tilsætning afozon fra energivenlige lavtryks-UV-lamperog efterfølgende bestråling fra sammelamper med UV-lys. Resultatet er så effektivt,at man håber på at kunne leve op tilde kommende amerikanske krav, som erlangt strengere end IMO’s.Systemet er allerede testet til at væreyderst effektivt, og efterlader ingen korrosivebelægninger i ballasttankene.Samtidig betyder brugen af ozon, at derikke skal anvendes kemikalier. Anlægget erenkelt at betjene og nemt at installere ogvedligeholde, og energiforbruget er minimalt.Anlægget har allerede opnået enBasic Approval hos IMO på baggrund aftests hos netop DHI. Næste skridt er testpå det landbaserede anlæg, som DHI harfået fondens støtte til at etablere i Danmark,og derefter skal anlægget gennem6 måneder testes på et skib før endeliggodkendelse.DHI har stor erfaring i at udføre analyserog tests, og på den baggrund at foretagerisikovurderinger omkring forskellige formerfor miljøpåvirkninger af vandmiljøer.På foranledning af samarbejdet medDESMI Ocean Guard og med støtte fraFonden er man nu gået i gang med atetablere et anlæg, som opfylder alle IMO’skrav til at vurdere effektiviteten af etskibs såkaldte Ballast Water ManagementSystem; altså hvor effektivt ballastvandetrenses for skadelige mikroorganismer.Med testanlægget kan DHI tilbyde en totalløsningtil producenter af disse anlæg –både danske og udenlandske; man kanganske enkelt udføre alle de krævede testsud fra IMO’s retningslinjer.Set indefra:Christian Ingvorsen fra DESMI OceanGuard var allerede fra første møde hosDHI imponeret over professionalismen oginitiativet hos DHI, da man skulle brugeen test til IMO’s Basic Approval..:“DESMI Ocean Guard er allerede etstærkt samarbejde mellem folk med hverderes kernekompetencer, Hos DHI oplevedevi med det samme, at de delte voresegen begejstring med vores anlæg, og etstærkt drive omkring de muligheder, deså i et kommende marked ved at etablereet testanlæg, som ikke bare opfyldtevores ønsker, men også kunne bruges tilet nyt forretningsområde …”Info:> Rensning af ballastvand og testanlæg> Desmi Ocean Guard, Lufthavnsvej 12,9400 NørresundbyKontakt: Christian Ingvorsen,20 16 00 26> DHI, Agern Allé 5,2970 HørsholmKontakt: Claus Jørgensen 45 16 92 00> Mere info: www.dhigroup.com


Indkapsling afbiocider i bundmalingerKort fortalt:Skroget på et skib skal være glat.Begroning øger nemlig energiforbrugetog nedsætter manøvreevnen. Det harman vidst siden antikken, og brugt altlige fra behudning af skroget medkobberplader til maling med forskelligeformer for gifte som bly, arsenik og tin.Hvad man imidlertid ikke vidste i antikkener man klar over nu; nemlig at giftstoffer,som er uhyre effektive overforbegroninger, også er giftige for andredele af miljøet. Sideløbende med denneerkendelse er der sket markante tiltaginternationalt for at beskytte de følsommehavmiljøer. Derfor forskes derintensivt i udvikling af nye teknologier,og Danmark er med helt i front.Fakta:> Udvikling af nye former forbiocidholdige bundmalinger> Indkapsling af biocider isilikat-baseret gel> Afprøvning i tæt samarbejde medden maritime industriBaggrunden:Trods intensiv forskning er det endnu ikkelykkedes at finde biocidfri bundmalingmed den fornødne effektivitet. Silikonebaseredebiocidfri malinger er fortsat ikkei stand til at dække alle applikationer,fordi de kræver relativ høj fart og aktivitetfor at virke optimalt. Derfor bibeholderman forskellige former for biocider, derer mere miljøvenlige, og forsker nu indgåendei at reducere overflødig udledningaf disse biocider fra bundmaling.Løsningen:Ved at indkapsle biociderne i silikat opnåsen langt mere kontrolleret frigivelse afbiocider, som samtidig kan fremme malinglagetslevetid og måske reducere lagetaf maling. Silikat er ikke miljøbelastende ihavmiljøet og materialet anvendes også itraditionel maling.Virksomheden Enpro forsker med støtte fraFonden intensivt i anvendelsen af denneteknik og har sammen med partnerenCISMI patenteret materialet.Enpro forventer gennem anvendelsen afdenne materiale-teknik en betydelig reduktioni udvaskningen af biocider.Samtidig betyder brugen af disse nye patenteredemateriale-teknikker, at man kanspringe meget grundforskning over og gådirekte til praktiske tests af løsningerne.Perspektiverne:Biocider i mængder, der udgør en risiko forhavmiljøet, hører ikke hjemme i havet.Ethvert forsøg på at reducere udvaskningentil et absolut minimum må derfor hilsesvelkommen. Perspektiverne er yderst positive,hvis vi kan udvikle en brugbar bundmaling,som både mindsker begroningen,energiforbruget og transporten af invasivearter, og samtidig skåner det omkringliggendehavmiljø så meget som overhovedetmuligt. Det går samtidig godt i tråd mederhvervets øvrige tiltag omkring beskyttelseaf de følsomme havmiljøer.


Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2009 > Tema 5“Det glatte lag…”Eva WallströmEnproProjektet:Bundmaling på skibe skal bl.a. hindrebegroning og derved øge manøvre-evnenog mindske energiforbruget. Indtil videretyder meget på, at man i handelsflådenstadig er nødt til at basere bundmalingerneseffektivitet på brugen af biocider.Hidtil har de fleste konventionelle bundmalingerisær lige efter påføringen afgivetmere biocid end nødvendigt. Derfor er deret stort behov for en løsning, hvor der ihøjere grad foregår en kontrolleret, lineærfrigivelse. En sådan løsning vil bådebeskytte havmiljøet bedre og reducerebegroningen på skibets skrog.Enpro arbejder med Hempel og CISMI /FiBaC på Roskilde Universitet om at udviklenye effektive bundmalinger, hvorman ved at indkapsle biociderne i en silikat-baseretgel sikrer en langt mere kontrolleretafgivelse af biociderne. Teknikkerog materialer er kendte, men sammenstillingener ny. Fordelen ved kendte materialerer naturligvis, at man kan springeindledende tests over og gå mere praktisktil værks med at gennemføre forsøg. CISMIarbejder fx allerede med Department ofMarine Sciences ved Sultan Qaboos Universityi Oman, hvor ny bundmaling testesi betydeligt varmere vande – og dermedi et biologisk mere aggressivt miljø.Et af de innovative elementer i den nyetype bundmaling er, at man har fåetskræddersyet den gel, som biociderneindkapsles i. Ofte er silikat en lukketmembran, men her ønsker man en poleringeller gradvis afslidning af overfladen,og dermed en kontrolleret frigivelse afen minimal dosis af biocidet – netop noktil at hindre begroningen af skroget,men heller ikke mere. De første forsøgtyder endda på, at gel’en udover at indkapslebiociderne også i sig selv har enaktiv effekt på reduktionen af begroningen,men det er et af de områder, somyderligere undersøgelser vil belyse.Set indefra:Samarbejdet med Hempel og CISM giverEva Wallström fra Enpro flere vinkler påarbejdet med udvikling af den nye bundmaling..:“Det skønne ved den her branche og etprojekt som dette med bundmalinger er,at man får masser af kompetent modspil.Ved at samarbejde med en virksomhedsom Hempel får vi f.eks. tilført enpraktisk specialviden, som er afgørendefor projektets succes, og hos CISMIkunne vi få fremstillet et helt uniktprodukt præcis til vores formål.”Info:> Indkapsling af biocider i bundmaling> Enpro, Lersø Park Allé 38, st.,2100 København ØKontakt Eva Wallström, 39 27 28 78> Mere info: www.enpro.dk,www.hempel.com, www.cicmi.com


Spildevandsanlægtil store skibeKort fortalt:IMO har gennem de senere år taget enrække initiativer til beskyttelse af havmiljøet.Et af områderne er yderligereskærpede krav til rensningen af spildevandfra skibe. Den danske virksomhedGertsen og Olufsen er en af de stærkeinternationale spillere på dette marked,og de har faktisk allerede et produkt,som er IMO typegodkendt til mindreskibe. Med støtten fra fonden søgerman nu at videreudvikle systemet tilstørre skibe og offshore-industrien.Fakta:> Biologisk spildevandsrensning til skibe> Markant forbedret ydelse takket væreinnovativt design> Kompakt konstruktion velegnettil skibe> Yderst positive testresultaterBaggrunden:I 2010 træder IMO’s nye krav til spildevandsrensningi kraft for alle nybyggedeskibe over 400 bt eller med mere end 15mands besætning. Det stiller store krav tilbåde rederier og industri, fordi kloakspildevandenten skal lagres og tømmes ihavn, eller behandles og renses, før detlænses. Med de nye krav skal spildevandetpraktisk taget være 100 % rent, før detmå ledes ud, og det nødvendiggør et rensningsanlæg,som er specielt udviklet tilmaritimt brug og typegodkendt af IMO.Løsningen:Gertsen og Olufsen er en af de førendeleverandører af udstyr til den maritimeindustri, og har især de senere år været påforkant med at møde krav og specifikationerfra organisationer og myndigheder.Anlægget G&O Bioreactor er et godt eksempelpå det. Processen ses som en grønteknologi og renser effektivt og fuldautomatiskspildevandet uden brug af kemikalierog med minimalt energiforbrug.Processen er velegnet til at opfylde IMO’skrav, især på skibe med mindre besætning.For at møde kravene til anlæg til størrebesætninger støtter Fonden nu G&Osvidereudvikling af anlægget frem til entypegodkendelse hos IMO.Perspektiverne:Globalt er udbuddet af konkurrerendeanlæg til G&Os Bioreactor ret begrænset.Med en typegodkendelse for et anlæg tilskibe med passagertal fra 80 – 400 personerhar G&O et betydeligt potentialefor både at øge firmaets markedsandel ogsamtidig bidrage aktivt til at reducerebelastningen på de følsomme havmiljøer.


Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2009 > Tema 6“Her behøver man ikkeat holde sig…”Magnus Hartvig AndersenGertsen og Olufsen A/SProjektet:Som navnet Bioreactor antyder, er anlæggetudelukkende baseret på en iltet, biologisknedbrydningsproces i kombinationenmed en afsluttende uv-baseret sterilisationfør udledning af det rensede vand.Anlægget er opbygget omkring en nyudvikletmatrix: En gitterkonstruktion medplader, som danner en fortrinlig grobundfor bakteriefloraen, som via en iltningnedbrydes og omsættes, før den filtreresog ledes til sterilisation via uv-belysning.Processen styres fuldautomatisk og tagermellem 4 og 6 timer.G&O har allerede fået IMO’s typegodkendelsetil anlæg til mindre skibe, og støttenfra Fonden bruges til udvikling af G&OBioreactor til brug i fartøjer med flere end60 personer. Projektet omfatter udviklingaf et koncept for store anlæg med opskaleringaf den mikrobiologiske proces, procesbeholdereog anlæggets fuldautomatiskestyring.Anlæggets nye design evalueres af DetNorske Veritas, og den endelige målsætninger en udvidelse af den eksisterendetypegodkendelse til at omfatte hele spektretaf anlægsstørrelser.Den procestekniske udfordring ligger hovedsageligti at opnå en øget rensningsgradaf spildevandet samtidig medanlæggenes fysiske størrelse holdes på etminimum. Dette indebærer en optimeringaf interne gennemstrømningsforhold, opholdstideri tanke og automatisk pumpeogniveaustyring.Der er allerede nu mere end 250 anlæg idrift hos bl.a. kunder som Søværnet,A.P. Møller-Mærsk samt på flere offshoreinstallationerog ikke mindst er deret anlæg på vej til en forskningsstationpå Antarktis, hvor de ekstreme forholdkræver yderst pålidelige komponenter.Set indefra:For Magnus Hartvig Andersen fra Gertsenog Olufsen handler projektet isærom at få gennemført opskaleringen..:”Vores ’lille’ anlæg har allerede bevistsin duelighed masser af steder, så vi vedjo, at det virker. Det giver en god ballasti det videre arbejde med at få skaleretanlægget til lidt større mængder. Hovedsagener, at vi med anlæg til større skibekan tilbyde en løsning, som både gavneros, kunderne og miljøet…”Info:> Biologisk rensningsanlæg tilspildevand på store skibe> Gertsen og Olufsen A/SKontakt Magnus Hartvig Andersen,20 16 00 26> Gertsen og Olufsen, Søsvinget 4,2970 Hørsholm


Liste overuddelinger i 2009En oversigt over alle større uddelinger tilvirksomheder og institutioner nævnt ialfabetisk orden.Automation Lab ApSWeb-baseret uddannelsessystemUddannelsen af skibsofficerer indenfor områdetmaritim automation har traditionelt krævetadgang til laboratorier med det nødvendigeudstyr. Den teknologiske udvikling gør det dogsvært for søfartsskolerne at holde deres laboratorieudstyrup to date. Det gælder specielt iudviklingslande, som i dag uddanner mangeskibsofficerer. Automation Lab søger at afhjælpedette problem ved at udvikle et minilaboratoriumi form af en printplade, hvor enmodel af et fuldskala automationssystem opbyggesvha. kontakter, lysdioder, displays ogpotentiometre. Disse komponenter styres afen programmerbar controller, der arbejder medprogrammer hentet via Automation Labs hjemmeside.Her finder eleven desuden teorimoduler,øvelsesopgaver og afleveringsopgaver.Den Danske Maritime Fond støtter udviklingenaf dette undervisningssystem.www.automationlab.dkCATCON A/S – Clean Air TechnologyRensning af røggas for NOx ved CSRSkibsfarten er den mest miljøvenlige transportform,men der er behov for en målrettet indsatsfor at reducere udledningen af skadelige stoffer– herunder af nitrogenoxider, populært benævntNO x . Disse gasser udledes gennemskibenes udstødningsgas. På landbaseredekraftværker reduceres NO x -indholdet i røgenbl.a. ved Selektiv Katalytisk Reduktion – ellerSCR. Røggassen ledes gennem en katalysator,samtidig med at der tilsættes urea. Man kanher opnå en reduktion på op til 98 %, hvorNOx omdannes til fri nitrogen og vand.Denne teknologi søges nu med støtte fra Fondenoverført til skibe, idet CATCON er ved atinstallere et forsøgsanlæg på en af Bornholmstrafikkensfragtfærger. Man vil her udføre enrække forsøg for dels at kunne designe det optimaleanlæg til skibe, og dels kunne dokumentereanlæggets effektivitet.www.catcon.dkDanmarks Rederiforening, Danske Maritime ogCO IndustriMaritim Uge 2009I forbindelse med EU-landenes fælles kampagneuge”maritim uge” blev der den 21. oktoberafholdt en konference på Christiansborg underoverskriften: ”Nye udfordringer i Det Blå Danmark”.Her deltog bl.a. økonomi- og erhvervsministeren,ledende erhvervspersoner,en repræsentant for EU-Kommissionen samtfolketingspolitikere, som bidrog med interessanteindlæg. Man diskuterede bl.a. Det BlåDanmarks erhvervsvilkår samt fremtidens konkurrenceparametre,udfordringer, kompetencekravog arbejdsvilkår. Den Danske MaritimeFond støttede arrangementet og benyttedelejligheden til at overrække uddelingsbevisertil udvalgte modtagere af støtte fra Fonden.www.shipowners.dkwww.danskemaritime.dkDanmarks RederiforeningIMOs designindeksI IMO-regi arbejdes der på at udvikle værktøjertil at tilskynde skibsredere til at reducere udledningenaf CO2. Et af forslagene indbefatteret såkaldt designindeks, eller Energy EfficiencyDesign Index – EEDI. Ideen er, at der for allehovedskibstyper opstilles en beregningsmetodetil at beregne et indeks for et specifikt skibsenergieffektivitet. Værktøjet er primært tænktanvendt til at fastsætte en vis minimumseffektivitetfor nye skibe, men kunne også anvendesfor sejlende skibe i forbindelse med et markedsbaseretinstrument, der præmierer særligtklimavenlige skibe. Danmarks Rederiforeninghar i samarbejde med DTU Mekanik og medstøtte fra Fonden beregnet designindeks foren række danske skibe for at teste metodensresultater, specielt hvad angår forskellige typeraf roro-fragtskibe. Se rapporten på Fondenshjemmeside www.dendanskemaritimefond.dk/Projektresultaterwww.shipowners.dkwww.mek.dtu.dkDanmarks RederiforeningRekrutteringskampagne 2010Rekrutteringskampagnen ”World Careers” er enmålrettet kampagne, der udbreder kendskabettil de mange muligheder for uddannelse ogkarriere i den maritime sektor. Det er såledeslykkedes gennem de sidste år at sikre den nødvendigesøgning til de konkrete uddannelser,der matcher erhvervets rekrutteringsbehov.Desuden er kendskabet til Det Blå Danmark ogde mange jobmuligheder øget betydeligt.Der skal dog fortsat arbejdes på begge fronter,så derfor fortsættes kampagnen også i 2010.Kampagnen forestås af Danmarks Rederi -forening på hele den maritime sektors vegne,og finansieres af Den Danske Maritime Fondi samarbejde med andre maritime fonde.www.worldcareers.dkwww.shipowners.dk


Dansk Eksportforening, Danish Marine GroupGreen Ship of the Future konferencerDanish Marine Group, som er en afdeling afDansk Eksportforening, har påtaget sig opgavenat bringe resultater fra samarbejdsprojektet”Green Ship of the Future” ud på eksportmarkederne.Dette sker i form af endagskonferencer,hvor danske virksomheder, der er engageredei samarbejdsprojekter, fremlægger deopnåede resultater. Den første konference blevafholdt i Shanghai i maj måned 2009, hvorDESMI, C.C. Jensen, DC Marine Supply og dendanske afdeling af Johnson Control deltog.Desuden var der indlæg fra Shanghai ShipOwner Association, BIMCO og DNV.Fonden har støttet konceptudviklingen ogopstarten af denne aktivitet.www.dk-export.dkwww.greenship.orgDanske MaritimeGreen Ship of the Future 2010Samarbejdsprojektet Green Ship of the Futureer et dansk innovations- og produktudviklingsprojekt,hvor virksomheder og læreranstalterfra alle sider af Det Blå Danmark samarbejderom specifikke produktideer og med FORCETechnology som koordinator. Det er således lykkedesat få igangsat en række interessante udviklingsprojekter,hvoraf nogle er afsluttet medsucces og andre stadig pågår. I alle projekterindgår mindst to danske virksomheder, der selvafholder de medfølgende udviklingsomkostninger.Der er desuden skabt stor opmærksomhedomkring aktiviteterne og deres resultater, bådei Danmark og i den øvrige verden. Den DanskeMaritime Fond har støttet samarbejdsprojektetpå flere fronter i 2008 og 2009, og har desudenvia en uddeling til Danske Maritime givettilsagn om støtte også ind i 2010.www.greenship.orgDESMI Ocean Guard A/SRensning af ballastvandderfor kan formere sig uhæmmet.For at imødegå dette problem har IMO underFN fastlagt regler for neutralisering og rensningaf ballastvand, så dette problem kan minimeresmest muligt. DESMI Ocean Guard harmed støtte fra Den Danske Maritime Fondigangsat udviklingen af udstyr, der kan løsedenne opgave. Anlægget vil anvende ozon ogultraviolet lys i neutraliseringsprocessen.www.desmioceanguard.comDHITestfacilitet til ballastvandsudstyrDen internationale søfartsorganisation IMO’skonvention om neutralisering og rensning afballastvand, der blev vedtaget i 2004, opstillernøje krav til og godkendelsesprocedurer foranlæg, der skal forestå behandlingen af ballastvandpå skibene før det udledes til havmiljøet.Et af elementerne i godkendelsesproceduren er,at anlægget skal testes på et landbaseret anlægfør det installeres og testes ombord på et skib.Med baggrund i DHIs store viden om vandbehandlinghar man besluttet at opbygge et sådantestanlæg i Danmark med støtte fra Fonden.www.dhigroup.comDTU MekanikPhD-projekt om ”slamming”Slamming er et fænomen der opstår i kraftigbølgegang, når et skibsskrog kommer ud afvandet og igen rammer det. Herved påvirkesskibsskroget af stærke kræfter, som man måtage hensyn til ved beregning af en skibskonstruktionsstyrke. Der har manglet simple, konsistenteberegningsmetoder til fastlæggelse afkræfter fra slamming, men forskning udført påDTU Mekanik lader til at have udfyldt dettehul. Fonden støtter derfor i et samarbejde medAmerican Bureau of Shipping og med medfinansieringfra DTU et forskningsprojekt meddette sigte.www.mek.dtu.dkSkibsfartens store succes som global transportøraf energi, råstoffer og industriprodukter harmedført en stigende miljømæssig belastning iform af, at levende organismer i havmiljøet etsted på kloden transporteres i skibenes ballastvandtil et helt andet sted. Dette muliggør,at en eller flere af disse organismer kan haveen skadelig indflydelse på det nye steds eksisterendehavmiljø – såkaldte invasive arter.Det typiske billede er, at den invasive art ikkehar naturlige ”fjender” i de nye omgivelser, og


Liste overuddelinger i 2009(fortsat)Enpro A/S, Hempel A/S og CISMI/FiBaCBiocidholdig bundmalingEt skibs bundmaling har bl.a. til formål atmindske begroningen af skibsskroget. Begroningøger vandmodstanden og øger dermed forbrugetaf bunkerolie – til skade for miljøet og forrederiets økonomi. Svaret er biocidholdigmaling, hvor gift-effekten vedligeholdes overen periode på flere år ved, at malingen langsomt”poleres” af, således at nye lag med biociderkommer frem til overfladen, og kan gørederes virkning. For at giftvirkningen skal kunneholde sig over flere år, må man i dag påføreet relativt tykt lag maling, hvilket er både dyrtog belastende for miljøet. Enpro arbejder derfori samarbejde med Hempel på at udvikle metodertil at optimere udvaskningen af biocider.Metoderne tager udgangspunkt i teknologier,som er udviklet af CISMI/FiBaC på RoskildeUniversitetscenter. Udviklingsarbejdet, somFonden støtter, ventes at kunne reducere biocid-udvaskningenmeget betydeligt.www.enpro.dkwww.hempel.comwww.cismi.dkGertsen og Olufsen A/SSpildevandsanlæg til store skibeSpildevand fra skibes besætning og passagererskal behandles, før det lænses overbord, i hvertfald når skibene sejler inden for 12 sømil frakysten. I år træder desuden skrappere IMO-kravtil behandlingsgraden i kraft. Gertsen og Olufsenhar allerede et IMO-godkendt produkt tilspildevandsbehandling i skibe med op til 60personer ombord. Deres Bioreactor anvender,som navnet antyder, en biologisk nedbrydning irensningsprocessen. Anlægget er kompakt, ogdermed pladsbesparende, idet behandlingstankeneindvendigt består af et gittersystem afplader, der giver en meget stor aktiv overflade.Virksomheden har nu besluttet at gå ind påmarkedet for spildevandsanlæg til skibe medmere end 60 passagerer, og har således, medstøtte fra Fonden, startet udviklingen af storeanlæg specielt til krydstogtsskibe og offshoreinstallationer.www.g-o.dkGrootmij Carl Bro A/S og OdenseStålskibsværft A/SLow Emission ShipsI samarbejdsprojektet Green Ship of the Futureer der udviklet en række komponenter til nedsættelseaf emissionerne fra skibe. For at beregnenettoeffekten heraf blev der, med støttefra Fonden, igangsat udviklingen at to såkaldte”konceptskibe”. Det ene skib er et 8.500 TEUcontainerskib udviklet af Odense Stålskibsværft,og det andet er et 35.000 dwt bulkskibudviklet af Grontmij-Carl Bro. I begge tilfældeer de oprindelige ”state of the art” designs blevetre-designet med de helt nye emissionsreducerendekomponenter fra projektet. For containerskibetsvedkommende var resultatet reduktionaf CO 2 -udledningen på 11-14 % ogfor bulkskibets vedkommende på godt 7 %.For begge skibe lå reduktionerne af NO x ogSO x udledningerne på omkring 80 % og derover.Se rapporterne på Fondens hjemmesidewww.dendanskemaritimefond.dk/Projektresultaterwww.oss.dkwww.grontmij-carlbro.dkKomiteen bag Flåden 500 årJubilæumsskriftI 2010 fejrer Den danske Flåde 500-års jubilæum.Der vil bl.a. blive udgivet en rækkebøger, vist fem tv-programmer, åbnet en rækkeudstillinger, gennemført flådebesøg samt afholdten række arrangementer og andre typeraf markeringer. Der vil bl.a. blive udsendt etlandsdækkende avistillæg gennem BerlingskeMedia og Nordjyske Stiftstidende, hvor enrække forfattere og journalister vil skrive omFlådens historie, opgaver og dens samarbejdspartnere.Der vil være portrætter og interviewssamt en beskrivelse af Søværnets og Flådensarbejdsopgaver og ansvar i dag i forbindelsemed den betydelige skibstrafik af fragt- ogpassagerskibe i de danske farvande. Fondenyder et bidrag til dette jubilæumsskrift.www.navalteam.dkLitehauz ApSMiljøledelsesværktøj til skibsfartenSkibsfarten blive i stigende grad pålagt krav omat kunne redegøre for sin miljømæssige påvirkningaf omgivelserne, og nye krav må forventesat komme til. Litehauz ser derfor et behov foret IT-system, der kan hjælpe besætningen medat huske, hvilke registreringer der skal foretageshvornår, der kan samle data om miljøpåvirkningernei ét system, og som kan håndtereden løbende rapportering. Litehauz gennemførtei 2009 et forprojekt med støtte fraFonden, hvor systemets funktionaliteter ogbrugerinterfaces blev skitseret og vurderet afpotentielle brugere fra danske rederier.www.litehauz.dk


Lopolight ApSLanterner med LEDLED – eller lysemitterende dioder er blevet anvendeligeog meget populære i mange sammenhænge,herunder maritime. Fordelene ved LEDfrem for traditionelle glødelamper er, at deresholdbarhed er mange gange større, og atstrømforbruget er væsentligt lavere.Lopolight har i flere år udviklet og produceretlanterner med lysdioder som lyskilde til fritidssejlbådeog mindre skibe i nichemarkeder. Manhar nu besluttet at udvikle lanterner til storekommercielle fartøjer, og har derfor igangsat etstort udviklingsarbejde, som Fonden støtter.Dette udviklingsarbejde omfatter foruden selvelanternen også det tilhørende lovbefalede overvågningsudstyr,der løbende holder øje med, atet skibs lanterner fungerer korrekt.www.lopolight.comMAN DieselSikkerhedssystem til 2-takts gasdieselmotorTotakts-dieselmotorer bruger i dag udelukkendeolie, men kan sagtens bruge gas som det primærefremdrivningsmiddel. Dette vil have betydeligemiljømæssige fordele i form af et lidtmindre CO 2 udslip og væsentligt lavere SO x -og NO x udslip. Der er dog nogle vigtige tekniskeudfordringer ved overgangen fra olie tilgas, bl.a. at der stilles væsentligt større krav tilen gasdieselmotors sikkerhedssystem end til dentraditionelle dieselmotors. For at fremme brugenaf gas til fremdrift af store handelsskibestøtter Fonden et udviklingsprojekt hos MANDiesel af et avanceret sikkerhedssystem tilfremtidens gasdieselmotorer. Her tages bl.a. ny,avanceret computerteknologi i brug, der muliggøromprogrammering af den anvendte hardware,hvor man i dag er nødt til at udskiftehardware i forbindelse med en opgradering.www.mandiesel.comSyddansk Universitet, Instituttet for MaritimForskning og InnovationPhD-seminarFor første gang i Danmark blev der i 2009afholdt et seminar for PhD-studerende medspecialer inden for Den maritime Sektor vedrørendeøkonomiske og ledelsesmæssige discipliner.Det blev organiseret i et samarbejdemellem SDU-MFI, Copenhagen Business Schoolog SIMAC, som lagde hus til. Formålet var atsikre en høj kvalitet i den danske forskning påde nævnte fagområder, samt at fremme samarbejdetmellem PhD’erne. Seminaret bestod delsi præsentationer fra inviterede ledende forskerefra forskellige europæiske lande samt Vietnam,samt panelsessioner, hvor de PhD-studerendefremlagde deres projekter og fik feedback fraet ekspertpanel. Der var stor tilfredshed medseminarets resultater både fra de studerende ogvejledernes side.Se rapporterne på Fondens hjemmesidewww.dendanskemaritimefond.dk/Projektresultaterwww.mfi.sdu.dkSydlangelands maritime efterskoleUndervisningsudstyrSydlangelands maritime efterskole har succesmed at tiltrække unge mennesker, der endnuikke er kommet i gang med en egentlig uddannelse.Efterskolen kan således være det førsteled i ”fødekæden”, der fører unge ind på enmaritim karriere i dansk søfart. Derfor støttedeFondens skolens indkøb af moderne IT-præsentationsudstyr,så man nu kan gennemføre enmere kreativ og up to date undervisning, somsvarer til de unges forventninger.www.sme.dkSøfartens ArbejdsmiljørådKemikaliedatabaseOmbord på skibene anvendes der løbende enrække kemikalier i forskellige sammenhænge.For at sikre, at de korrekte kemikalier anvendespå en forsvarlig måde, har danske rederieretableret en fælles database over disse kemikalier,administreret af Søfartens Arbejdsmiljøråd.Heraf fremgår kemikaliernes brugeroplysningeri form af klassifikationer og deklarationer, samthandlingsplaner og procedurer for arbejdet medkemikalierne. På baggrund heraf kan man påskibene konkret vurdere de risici, der er forbundetmed arbejdet med hver af kemikalierne.Man kan desuden søge alternative kemikalier tilet, som man gerne vil fravælge. Nye mærkningsregleraf kemikalier, øgede krav fra systemetsbrugere, samt ønsket om en moderniseringaf IT-systemets platform har nødvendiggjort enstørre ombygning af databasen og de tilhørendeIT-systemer. Fonden støtter sammen med andremaritime fonde dette arbejde.www.seahealth.dk


Liste overuddelinger i 2009(fortsat)Viking Life Saving Equipment A/SNyt redningssystemI takt med, at specielt krydstogtsskibe bliverstørre og større, pågår der en løbende tilpasningog udvikling af det tilhørende redningsudstyr.Viking deltog således i et større EUprojekt,benævnt SAFECRAFT, som gav virksomhedeninspiration til at udvikle en helt ny typeredningsflåde. I første omgang støtterDen Danske Maritime Fond et markedsstudie,hvor Viking analyserer behov, krav og godkendelsesspørgsmåli forbindelse med et sådant nytkoncept. Er resultaterne heraf tilstrækkeligpositive, vil man igangsætte næste fase iudviklingen af konceptet, hvor man vil fokuserepå de centrale teknologiske udfordringer.www.viking-life.com


Maritim Uge 2009:Nye udfordringer i Det BlåDanmarkDen maritime uge fejres overalt i Europa medforskellige arrangementer, der har relation tilden maritime sektor i de pågældende lande.I Danmark blev der således afholdt en konferencepå Christiansborg med titlen ”Nye udfordringeri Det Blå Danmark”, som var arrangeretaf Danske Maritime, Danmarks Rederiforeningog CO-industri.På konferencen præsenterede en række fremtrædendeerhvervsledere og politikere, meddaværende økonomi- og erhvervsminister LeneEspersen i spidsen, spændende synspunkteromkring sektorens udfordringer som følge affinanskrisen og konjunkturnedgangen samtaf klima- og miljødebatten. Konkurrencesituationenhar og vil ændre sig, og dermed ændresde konkurrenceparametre, som danske maritimevirksomheder skal fokusere på. Man lagde bl.a.stor vægt på, at udfordringerne skal mødes medøget innovation og kompetenceudvikling. Ogsåpå EU-plan er der behov for at justere strategierog arbejdsprogram, som det blev beskrevetaf Fotis Karamitsos, direktør i EU-kommissionensgeneraldirektorat for transport og energi.I talerrækken sås bl.a. (fra venstre): Knut Conradsen, prorektor, DTU. Eivind Kolding,skibsreder og CEO, Maersk Line. Knud Pontoppidan, formand for Den Danske MaritimeFond. Lars Vang Christensen, CEO, Herning shipping og formand for Danmarks Rederiforening.Lene Espersen, udenrigsminister, daværende Økonomi- og Erhvervsminister.Thomas Knudsen, direktør, MAN Diesel. Fotis Karamitsos, direktør, EU-kommissionen -General-direktoratet for Transport og EnergiMaritim uge 2009:UddelingI forbindelse med arrangementet benyttede DenDanske Maritime Fond lejligheden til at uddelestøttebeviser til udvalgte støttemodtagere.På billedet ses fra venstre: Martin Christensenog Carsten Møller Brogaard, direktør VirtualLab, Tim McAloone, lektor, DTU Management,Stig Sand, direktør, FORCE Technologies, HenrietteSchütze, underdirektør, DFDS, Erik Bastiansen,Administrator og Knud Pontoppidan,formand for Den Danse Maritime Fond, AllanJacobsen, direktør, CATCON, Hans Otto Christensen,DTU Mekanik.


aogj.dk I 12100


Om driften i 2009Fonden modtog i 2009 63 ansøgninger;ca. 20 % mindre end i 2008.25 ansøgninger blev imødekommet,mens 1 ansøgning fortsat var underbehandling ved årets afslutning.Fonden støttede således ca. 42 %af de behandlede ansøgninger,hvilket er et mindre fald i forholdtil året før. De resterende 37 ansøgningerblev enten afvist ellerafsluttet af anden årsag.De 25 imødekomne ansøgninger fiksamlet tilsagn om støtte på kr. 21,4mio. Det er mere end en halveringi forhold til året før, hvilket bl.a.skyldes en markant nedgang iFondens aktieudbytte i 2009 fraDanmarks Skibskredit for regnskabsåret2008. Se ”Resultatopgørelsen”nedenfor.Denne nedgang var forårsaget affinanskrisen og konjunkturnedgangen,der startede i eftersommeren2008.Kategorien ”værfter, udstyrsproducenter,havne m.m.” tegnede sig for10 uddelinger med et samlet beløbpå kr. 9,8 mio., svarende til respektive40 og 46 % af årets uddelinger.Se nedenstående tabeller.Fonden støtter således en rækkespændende industrielle udviklingsprojekterblandt etablerede maritimevirksomheder som MAN Diesel,Hempel i samarbejde med Enpro ogRoskilde Universitet, DHI (tidl.Dansk Hydraulisk Institut), DesmiOcean Guard, et samarbejde mellemDesmi-gruppen, A.P. Møller-Mærskog Skjølstrup & Grønborg samt hosGertsen og Olufsen og VikingLifesaving Equipment. Fonden støtteryderligere eksisterende virksomhedersom Catcon og Lopolight, dernu gør deres entre på det maritimemarked, samt nystartede virksomhedersom MW-Marine og Litehauz.De fleste projekter i denne kategorifokuserer på miljøaspekter, mensandre vedrører sikkerhed til søs og”almindelig” produktudvikling.Der er tale om kommercielle udviklingsprodukter,som forventes atskabe øget aktivitet og omsætningi den danske maritime udstyrsproduktion.Projekterne er kort beskreveti ”Liste over samtligeuddelinger i 2009”.Kategorien ”undervisning og rekruttering”fik tilsagn om i alt kr. 5,6mio. fordelt på 6 uddelinger tilSydlangelands maritime efterskole,Skagen Skipperskole, SyddanskUniversitet i samarbejde medCopenhagen Business School ogSIMAC samt den nystartede virksomhedfor undervisningsmaterialeAutomation Lab. Der har dels værettale om støtte til undervisningsudstyr,til et seminar for maritimePhD-studerende samt til et udviklingsprojekt.Endelig har Fonden ilighed med andre maritime fondemedfinansieret Den maritime Sektorssamlede rekrutteringskampagne”World Careers”, som koordineres afDanmarks Rederiforening.Ansøgere/StøttemodtagereAntal modtagne ansøgningerAntal uddelingerAntal Procent Antal ProcentForskning og teknologiudvikling 4 6 3 12Undervisning og rekruttering 11 17 6 24Rederier 2 3 0 0Værfter, udstyrsproducenter, havne m.m. 21 34 10 40Organisationer og myndigheder 6 10 5 20Andet/andre 19 30 1 4Sum 63 100 25 100


Danske søfartsorganisationer ogmyndigheder fik i 2009 støtte på ialt kr. 4,4 mio. fordelt på 5 projekterhos Danmarks Rederiforening,Danske Maritime, SøfartensArbejdsmiljøråd samt DanskEksportforening/ Danish MarineGroup. Der er i de fleste tilfældetale om projekter med fokus påmiljø, klima og sikkerhed.”Forskning og teknologiudvikling”fik i år væsentlig mindre støtte endi tidligere år, nemlig i alt kr. 1,4mio. fordelt på 3 uddelinger til DTUMekanik og samarbejdsnetværketGreen Ship of the Future. I de foregåendetre år har de årlige uddelingerudgjort fra kr. 15 mio. til over20 mio. Det lavere støtteniveau erikke et resultat af en ny politik fraFondens side, men primært etresultat af omstændighederne. Detskal dog anføres, at der gennemårene har været lagt en vis vægt påat øge de innovative, kommercielleprojekters andel af den samledeportefølje af projekter, hvilket måsiges at være lykkedes i 2009.Som det fremgår af nedenståendetabel, er der to ansøgninger ikategorien ”rederier” som tilsyneladendefik afslag i 2009. Det forholdersig dog sådan, at den eneansøgning blev afsluttet i 2009,men ”relanceret” under et nytansøgernavn i 2010, og at denanden ansøgning fortsat var underbehandling ved årets udgang.Der er således forventninger til, atbegge ansøgninger godkendes afFondens bestyrelse i 2010.Om årsrapporten 2009Årsrapporten er aflagt i overensstemmelsemed årsregnskabslovensbestemmelser for klasse B-virksomheder.Fonden har i regnskabsåret fåetaktieudbytte på t.kr. 5.550 og haftandre finansielle indtægter på t.kr.2.976. Overskuddet er t.kr. 6.329efter skat. I 2009 er uddelt i alt t.kr.21.397 til fondens formål, mens tilbageførteog bortfaldne uddelingerfra tidligere år udgør t.kr. 6.279.Der er i 2009 anvendt t.kr. 8.789af uddelingsreserven.Gager og bestyrelseshonorarerandrog t.kr. 1.020, eksterne omkostningert.kr. 1.141, finansielleomkostninger t.kr. 3, og endelig erforetaget af- og nedskrivninger påmaterielle anlægsaktiver på t. kr.33. Skat af årets resultat er kr. 0.Regnskabet ses nedenfor, og denfuldstændige årsrapport kan fåsfra administrationen eller hentespå www.dendanskemaritimefond.dk.Uddelinger i kr.ResultatopgørelseMio. kr.Procent1,4 75,6 260,0 09,9 464,4 210,1 021,4 100Udbytte af andre kapitalandeleAndre eksterne omkostningerGager og bestyrelseshonorarerAf- og nedskrivningerpå materielle anlægsaktiverResultat før andre finansielle posterAndre finansielle indtægterFinansielle udgifterResult at før skatSkat af årets resultatÅrets resultatAnvendt således:Uddelinger i åretRegulering til uddelinger tidligere årTil uddelingsreserve2009 2008(t.kr.)(t.kr.)5.550 59.160-1.141 -976-1.020 -851-33 03.356 57.3332.976 4.073-3 -26.329 61.4040 06.329 61.40421.397 47.309-6.279 -296-8.789 14.3916.329 61.404

More magazines by this user
Similar magazines