Læs den skriftlige beretning - Handelsskolernes Lærerforening

hl.dk
  • No tags were found...

Læs den skriftlige beretning - Handelsskolernes Lærerforening

Beretning 20091. IndledningHandelsskolerne og flere af de merkantile uddannelser er under pres. Det er derikke noget nyt i, men presset bliver stadig kraftigere. I en årrække har vi væretvidner til stærke politiske incitamenter til skolefusioner. Dette har medført stadigstørre og mere blandede erhvervsskoler. Først gennem en institutionslovgivning,der præmierede sammenlægninger, siden via den nye erhvervsuddannelseslov,som samlede ikke bare de merkantile og tekniske uddannelser, men tilmed SOSUog landbrugsuddannelserne under en lov. Hertil kommer, at hhx har fået sit egetparallelle liv sammen med de øvrige gymnasiale uddannelser løsrevet fra HG, medensKVU med den nye akademilov er blevet helt eller delvis udskilt fra handelsskolerne.Når det til føjes, at AMU- uddannelserne, der endelig er blevet en bæredygtigforretning for handelsskolerne, muligvis vil blive udskilt i særlige VEUcentre, så ser det ikke specielt lyst ud for handelsskolerne, deres lærere og ledere.Men hermed er fortrædelighederne ikke forbi. De seneste år har skolerne tilmedværet udsat for diverse indgreb i det selvstyre, som siden 1991 har frigjort enmasse dynamik og kreativitet. Først blev man fra ministerielt hold pålagt en centralindkøbsordning, der gav grundlag for omfattende effektiviseringer til økonomiskglæde for forsvaret, og siden er ministerierne (finans- og undervisning) rykketud med krav om etablering af administrative centre for ungdomsuddannelsesinstitutionerne.Det er frivilligt om skolerne vil være med, men de slipper underingen omstændigheder for at betale – og denne gang er det kriminalforsorgen,der kan høste de økonomiske gevinster.På den baggrund er det naturligt at spørge, hvad lærerorganisationerne og i særdeleshedHL kan stille op? Er HL blevet en anakronisme i et organisatorisk og institutioneltlandskab, hvor samarbejdspartneres fusioner, skolers sammenlægningerog lovgivernes og ministeriets marginalisering af de merkantile uddannelser gørHL til en betydningsløs og i værste fald irrelevant spiller på den uddannelses- oginteressepolitiske bane? Disse spørgsmål har HL løbende og stadig mere intensivtarbejdet med de seneste fem år, og ved forrige generalforsamling var spørgsmåletom en mulig fusion med de organisationer, der siden er blevet til Uddannelsesforbundet,da også til behandling. Dengang takkede generalforsamlingen høfligt nejtil invitationen, da vi ikke så vores interesser og medlemsprofiler tilstrækkeligtvaretaget i denne sammenhæng. Og det har siden været bestyrelsens opfattelse,at HL – så længe der ikke viser sig oplagte fusions- eller bindende samarbejdsmulighedermed andre lærerorganisationer – skal bestå som selvstændig organisation,for at have i hvert fald en organisation tilbage, som udelukkende er fokuseretpå de merkantile uddannelsers og handelsskolernes forhold.HL’s bestyrelse er stadig af denne opfattelse, men det er imidlertid både defensivtog utilstrækkeligt, hvis ikke vi får trimmet HL som organisation samt vores politikog eksterne kontaktflader til den nye virkelighed. Netop dette har vi arbejdet megetintenst på i den forløbne periode. Især den organisatoriske fornyelse har lagt4


Beretning 2009beslag på mange kræfter. Men også reetablering af den politiske netværksdannelseer i fuld gang, ligesom bestyrelsen arbejder med en fokusering af de politiskeindsatsområder. Disse processer skal lykkes, så vi også fremover kan være bådeen relevant og indflydelsesrig spiller i uddannelses- og interessepolitikken til gavnfor vores medlemmer.2. Organisation2.1. MedlemstalletMedlemstallet har i beretningsperioden udviklet sig således:marts 2007 marts 2009a) Lr. 16/20/25/26/27/30 og basisforløb 1-7 814 840b) Lr. 18/21/26/29/30 og basisforløb 2-8 458 392c) Lr. 16/21/29/31, 34 og 36 169 147d) Klassificerede lederstillinger 278 256e) Timelærere 66 69Primærmedlemmer 1.785 1.704Hertil kommer:Pensionerede medlemmer 317 319Medlemmer på orlov o.l. 83 65Ansatte på AC-overenskomst 199 160Medlemmer i alt 2.384 2.2485


Beretning 20092.2. BestyrelsenVed bestyrelsesvalget ultimo 2007 var der valg til formand og valg i valggrupperneb) lr. 18/21/26/29/30 og basisforløb 2-8, d) klassificerede ledere og e) timelærere.Alle valg blev afviklet som fredsvalg, idet der ikke var opstillet modkandidater. Ivalggruppe e (timelærergruppen) var der ikke opstillet kandidater.I perioden har det ikke været muligt at få bestyrelsesposten for timelærerne besat.Bestyrelsen har siden valg i 2007 bestået af 8 medlemmer.Efter valget havde bestyrelsen følgende sammensætning:FormandSøren Hoppe ChristensenNæstformandVivian Søndergaard OlsenLærersektionsformandHanne Willemoes LundLedersektionsformandSteen SørensenValggruppe ALone ElgkærValggruppe BCarsten ChristiansenValggruppe CTorben DahlValggruppe DCarl KorupValggruppe ELedigI forbindelse med valget i november 2007 besluttede bestyrelsen af demokratiskegrunde, at den ikke længere skulle benytte sig af den vedtægtsmæssige ret til atudpege repræsentanter og suppleanter til bestyrelsen. Dette gælder dog kun forde 5 gruppevalgte medlemmer og ikke for formand og næstformand, der fortsatopstilles af bestyrelsen.Ved valget ultimo 2008 var der valg til næstformand, valggruppe a) lr.16/20/25/26/27/30 og i gruppe c) adjunkter/lektorer i lr. 16/21/29/31, 34 og 36.6


Beretning 2009Der var kampvalg til næstformandsposten og valggruppe a. Efter valget havdebestyrelsen følgende sammensætning:Formand Søren Hoppe Christensen Valgt til 2009Næstformand Vivian Søndergaard Olsen Valgt til 2010Lærersektionsformand Hanne Willemoes Lund Valgt til 2010Ledersektionsformand Steen Sørensen Valgt til 2010Valggruppe a Rita Sjørslev Valgt til 2010Valggruppe b Carsten Christiansen Valgt til 2009Valggruppe c Torben Dahl Valgt til 2010Valggruppe d Carl Korup Valgt til 2009Valggruppe eLedigPersonlige suppleanter:Valggruppe aOle KrautwaldValggruppe bTorben Lindegaard HansenValggruppe cBirger GrauholmValggruppe dLeif HaarValggruppe eJette LendalDer har været afholdt 20 bestyrelsesmøder i perioden. Mødereferaterne kanlæses på HL’s hjemmeside.7


Beretning 2009Herudover har bestyrelsen med indbydelse af de personlige suppleanter i periodenholdt 2 strategimøder, hvor bl.a. handlingsplanen for det det kommendeforeningsår er blevet fastlagt.2.3. SektionerneLærersektionen – landsmødetLandsmøde i lærersektionen blev afholdt den 28. marts 2008 på Hotel Comwell iMiddelfart.På mødet aflagde sektionens formand, Hanne Willemoes Lund, beretning, hvorhun gennemgik de væsentligste begivenheder set fra en lærersynsvinkel. Sektionsformandenpåpegede, at arbejdet med at få forhøjet HHX-taksameteret nuendelig var lykkedes bl.a. som følge af en stor indsats fra HL’s side. Også resultatetaf forhandlingerne af OK 08 fik nogle ord med på vejen, idet formanden på trodsaf pæne generelle lønstigninger også konstaterede, at der var nogle ”fradrag”, nårregnskabet for overenskomstforhandlinger skulle gøres op.Her nævnte formanden konkret lr.- 34-problemet samt at det ikke var lykkedes atkomme igennem med et meget centralt HL-krav om en mere centralt aftalt arbejdstidsaftale.En afstemning om aftaleresultatet viste stort flertal for resultatet på CO IIområdet.Derimod var der enighed om at stemme nej til resultatet på AC-områdetpå grund af af det utilfredsstillende resultat med manglende tillæg til lr. 34.Referat af mødet kan læses i ”Handelsskolen” 2008, nr. 2.Ledersektionen - landsmødetLandsmøde i ledersektionen afholdtes 8.april 2008 på IBC i Kolding.Her kom sektionens formand Steen Sørensen i sin beretning bl.a. ind på den dobbelthed,som erhvervsskolerne udsættes for. På den ene side er der en klar tendenstil en stærk politisk styring og central regulering. På den anden side bliverder lagt op til øget selvstyring via decentralisering, store stærke institutioner, kravom professionel ledelse m.v.Denne dobbelthed giver skolernes ledelse svære vilkår, hvor krav til lederne oftepeger i forskellige retninger eller i værste fald er direkte modstridende. Problemernemedfører, at mange ledere oplevede en meget stresset hverdag eller fårandre psykiske problemer.Ledernes lønforhold blev grundigt behandlet på mødet. Her kom formanden indpå den pulje på 1,575 mio.kr., som i 2005 blev afsat til lønforbedring til øversteleder. På trods af mange forhandlingsmøder med undervisningsministeriet ogpersonalestyrelsen såvel forud som op til OK 08 var det stadig ikke lykkedes at fåpuljen udmøntet, hvilket sektionsformanden fandt stærkt utilfredsstillende.8


Beretning 2009Heller ikke OK 08 fik topkarakter af sektionsformanden, der dog med tilfredshedkonstaterede, at den afsatte ramme denne gang primært er gået til lønforbedringer.På forespørgsel konstaterede formanden, at der var enighed om at tilslutte digaftaleresultatet – som trods alt blev opfattet som det bedst opnåelige i denneomgang.Endelig kom sektionsformanden ind på de nye regler om resultatløn, som blevudsendt af undervisningsministeriet i oktober 2007.Ministeriet varslede her en ny tilgang til begrebet resultatløn med en strammerecentral styring og et nærmest forbud mod at udbetale en resultatløn med en 100% målopfyldelse.Herudover havde ministeriet ændret intervallerne, således at den maksimale resultatløninden for de enkelte lønrammer var blevet nedsat. Da også beløbsgrænsernefor udbetaling af merarbejde var blevet nedsat, kunne sektionsformandenslå fast, at de nye regler om resultatløn var meget utilfredsstillende – et synspunktsom de fremmødte ledere fuldt ud bakkede op om.Såvel Steen Sørensen som Thorkild Okholm blev genvalgt uden modkandidat somhhv. formand og suppleant.Ledersektionen - ledersektionsformandsmødeDer blev i november 2008 afholdt ledersektionsformandsmøde på Vejle Handelsskole.På mødet deltog kontorchef Otto Simonsen fra undervisningsministeriet med etindlæg om, hvordan ministeriet så på lønniveauet på de forskellige skoleområder.Spørgsmålet om centralorganisationstilhørsforhold og den seneste manglendeudvikling i udmøntningen af den i 2005 afsatte pulje til øverste leder blev drøftetpå mødet.Endelig blev der fra sekretariatets side orienteret om centralorganisationerneshenvendelse til undervisningsministeriet og personalestyrelsen i forbindelse medde udmeldte ramme for resultatløn for 2008/09.I forhold til centralorganisationernes opfattelse har undervisningsministeriet istrid med OK 08-resultatet som et mål i øverste leders resultatlønskontrakt angivet,at der skulle arbejdes for en øget anvendelse af differentieret forberedelsesfaktoreri de lokale arbejdstidsaftaler.Sektionsformanden fandt det særdeles uheldigt, at ministeriet på den måde søgteat få gennemført et krav, som finansministeriet ikke selv kunne løfte ved de netopafsluttede aftaleforhandlinger.9


Beretning 2009Da henvendelserne fra centralorganisationerne til undervisningsministeriet ogpersonalestyrelsen ikke havde givet et positivt resultat, ville sagen formentlig efterbl.a. ønske fra HL ende med en voldgiftsag.2.4. TillidsrepræsentanterTillidsrepræsentantmøderI oktober/november 2007 blev afholdt to møder med de regionale tillidsmandsrepræsentanter.Der var en række aktuelle emner, der her var til drøftelse og behandling,hvor krav til OK 08 selvfølgelig havde førsteprioritet. Endvidere blev derorienteret om periodeprojekt vedrørende planlægningsrelateret arbejdsmiljøsamt om trepartsaftalen om voksen- og efteruddannelsesindsatsen, der resulteredei betydelige forbedringer for AMU-undervisningen.I oktober 2008 blev afholdt to møder med de regionale tillidsrepræsentanter.Møderne blev med succes afviklet på en mere involverende og engagerende mådeend tidligere. Uuddannelsespolitiske emner blev drøftet i grupper opdelt efteruddannelser, hvor aktuelle og presserende spørgsmål var sendt til overvejelse ogbesvarelse hos tillidsrepræsentanterne forud for mødernes afvikling. Endvidereblev foreningens handlingsplan og kommende udfordringer indenfor væsentligeindsatsområdet drøftet med involvering af TR’er.På møderne blev en række øvrige aktuelle emner drøftet herunder:gensidig forventningsafstemning mellem TR’er og HLøget fastholdelse af elever,en målrettet indsats for hvervning af nye medlemmerarbejde for lokal løndannelse til glæde for HL’s medlemmer blev endvideredrøftet.Spørgsmål om fremtidig pædagogikum og erhvervslæreruddannelse, overvejelservedr. HL’s fremtidige tilhørsforhold til centralorganisationer, opfølgning på OK 08(lr 34 problematikken) samt etablering af administrative centre for ungdomsuddannelsesinstitutionervar også til behandling.TillidsrepræsentantkurserDer har i perioden været afholdt i alt 5 kurser hovedsagelig for nye tillidsrepræsentanteri løn- og ansættelsesforhold, pension og forsikring, tillidsrepræsentantensrolle, forhandlingsteknik og arbejdstid. Alle kurser var 2-dages.2.5. MedlemsmøderDer har ikke i perioden været afholdt landsdækkende eller regionale medlemsmøder.10


Beretning 2009Dog har der i perioden som vanligt efter lokalt ønske været afholdt medlemsmøderpå enkelte skoler/afdelinger om medlemmernes pensions- og lønforhold.2.6. SekretariatDer er i perioden sket flere ændringer i sekretariats bemanding. Med udgangen af2008 fratrådte sekretariatschef Ove Sørensen sin stilling og ønskede efter 30 år ijobbet at gå på pension. Christer Sørensen overtog stillingen. 1. september 2008tiltrådte to nye konsulenter. Mette Pust, som konsulent på løn, ansættelse m.v.,samt Bodil Hoier Nielsen, som konsulent primært på det uddannelsespolitiskeområde. Den 1. maj 2008 fratrådte Annelise Nielsen, der gennem mere end 40 århavde varetaget HL’s bogføring. Hendes stilling er ikke blevet genbesat, og opgaverneer blevet fordelt mellem Grethe Christiansen og Tine Holm Poulsen.Hen over sommeren 2008 fik foreningens sekretariat på Godthåbsvej en længetiltrængt istandsættelse.2.7 KommunikationEkstern kommunikationGennem de seneste par år har vi set flere fusioner blandt organisationer, der hørtetil vores nærmeste samarbejdspartnere. Med disse fusioner kan vi nu konstatere,at HL er den eneste organisation, der udelukkende varetager interesser på detmerkantile område. Det giver naturligvis HL et større ansvar for, at udfordringerpå området tages op og lægges frem. Men selv om den merkantile profil i de fusioneredeorganisationer svækkes en smule, er der stadigvæk fælles interesser atbygge på. HL har derfor intensiveret samarbejdet for at sikre, at der fortsat arbejdesfor de merkantile uddannelsers interesser.Det samme gælder naturligvis på lærerområdet, hvor Uddannelsesforbundet sådagens lys 1. januar 2009. Vi arbejder fortsat ud fra den betragtning, at de grundlæggendeinteresser er fælles, og i den ånd har vi holdt fast i det tætte samarbejde,vi tidligere havde med ikke mindst DTL.I forhold til politikerne bygger kontakten på tidligere uddannelsespolitiske aktiviteterbl.a. hhx-taxameterkampagnen. Vi vil gerne fastholde og også gerne udbyggekontakten – bl.a. til de nye politikere, som opnår medlemskab af folketingetsuddannelsesudvalg. For ikke at komme ”tomhændede”, har vi afventet politiskeemner, som vi kunne bruge som afsæt til en personlig kontakt. Et sådant emnekunne være det nye pædagogikum for EUD, hvis ikke der sikres praktisk pædagogikumog eksamen.Men p.t. vil vi bestræbe os på, at Undervisningsministeriet i den halvårlige pause,der er bevilget, kommer til erkendelse af den uheldige vægt, der er lagt på denteoretiske diplomuddannelse som løsning. Først og fremmest ønsker vi problemetløst ad forhandlingens vej, men vi vil naturligvis benytte os af muligheden for at11


Beretning 2009søge hjælp hos politikerne, hvis ministeriet vægrer sig ved at imødekomme voressynspunkter.Intern kommunikationI mange år har det været bestemt i vedtægterne, at HL skal udsende et medlemsblad.Det er et vigtigt element i kommunikationen med medlemmerne, og samtidigen væsentlig mulighed for at fortælle offentligheden om HL’s synspunkter.Traditionen er fortsat, men med en væsentlig ændring, som ikke mindst Internettetbidrager til. Handelsskolen er siden 2008 kun udkommet fire gange om året,og i konsekvens heraf, som et mere magasinpræget blad med artikler og indlæg,der går lidt dybere. Det betyder, at det mere nyhedsprægede stof i højere gradskal findes på HL’s hjemmeside, www.hl.dk.Hjemmesiden har bl.a. derfor gennemgået en nødvendig fornyelse. Selve designeter ændret totalt, og vi har valgt at lade hjemmesiden bygge på Open Sourceprincippet.Det betyder, at hjemmesiden ikke er baseret på et kommercielt produkt,men på et offentligt og gratis program, som brugerne i fællesskab videreudvikler.Via FTF er vi med i denne udvikling med et beskedent økonomisk bidrag.Der er lagt større vægt på nyhedsdelen på den nye hjemmeside, men der er ogsåsket en væsentlig fornyelse og forøgelse af faglige oplysninger om medlemmernesarbejds- og lønforhold. Samtidig har vi oprettet en lukket afdeling for tillidsrepræsentanter,hvor der kan udveksles ideer og erfaringer om bl.a. de lokale arbejdstidsaftaler.Denne udvikling fortsættes med henblik på at gøre www.hl.dk til etstadigt bedre og mere attraktivt tilbud til medlemmer og tillidsfolk.2.8. Den organisatoriske udvikling på underviserområdetI perioden er fusionsbølgen fortsat med at rulle på erhvervsskoleområdet.Den 1. januar 2008 fusionerede HFI (interesseorganisation for handelsskolernesledelse) og FS (foreningen af skoleledere ved tekniske skoler) til Danske Erhvervsskoler(DE-ledere).Herefter er både bestyrelserne i Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening (DEbestyrelser)og Lederne på Erhvervsskolerne fusioneret i hver sin organisation.Den 1. januar 2009 blev Udannelsesforbundet etableret. Dette skete som et resultataf en fusion mellem Danske Produktionshøjskolers Lærerforening (DPL), DanskTeknisk Lærerforening (DTL) og Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere(LVU).Forbundet har ca. 11.000 medlemmer bestående af lærere, ledere, vejledere ogkonsulenter.12


Beretning 2009I forbindelse med etableringen af Uddannelsesforbundet købte forbundet enejendom i Københavns centrum. HL fik et tilbudt om at indgå i et husfællesskabmed forbundet. Efter en nærmere undersøgelse af fordele og ulemper med etsådant fællesskab besluttede bestyrelsen at takke nej til tilbuddet fra Uddannelsesforbundet– ikke mindst på baggrund af de økonomiske konsekvenser for HLved et sådant husfællesskab.Bestyrelsen finder forsat ikke, at denne udvikling tegner et klarere billede af HL’sfremtid, men bestyrelsen følger nøje udviklingen, herunder hvordan de omtaltefusioner i praksis kommer til at påvirke HL.For at sikre mindst én organisation der udelukkende fokuserer på merkantile uddannelser,er det bestyrelsens opfattelse, at HL skal bestå som selvstændig organisation,så længe der ikke viser sig perspektivrige fusions- eller bindende samarbejdsmulighedermed andre lærerorganisationer.Efter at bestyrelses- og lederforeningerne på de tekniske skoler og handelsskolernu er fusioneret er HL den eneste organisation, der udelukkende fokuserer påmerkantile forhold.2.9. Faglige-pædagogiske foreningerDer har i beretningsperioden ikke været afholdt fællesmøde mellem de fagligepædagogiskeforeninger og HL/GL/DJØF, idet der ikke har været udtrykt behovherfor. Lærerorganisationer ophørte allerede i 2006 med at yde automatisk økonomiskstøtte til foreningerne, og organisationerne har ikke siden vurderet, at dervar grundlag for at yde støtte på baggrund af konkrete ansøgninger på trods af atmuligheden for målrettet støtte stadig var til stede.I HL vurderes samarbejdet med de faglige-pædagogiske foreninger meget højt, ogdet har været en stadigt og hyppigt tilbagevendende glæde, når foreningerne harinviteret HL til at deltage med indlæg og debat ved årsmøderne.For en fagforening er det af uvurderlig betydning at bevare den nære kontakt tilkollegerne, og FP foreningerne årsmøder er en fremragende platform for dengensidige kommunikation mellem organisation og medlemmer.2.10. Medlemskab og samarbejde med andre organisationerDUS – Danske Underviserorganisationers SamrådDUS er paraplyorganisation og et samarbejdsorgan for samtlige landets underviserorganisationerfra førskole- til universitetsniveau. DUS repræsenterer ca.170.000 undervisere og har bl.a. til formål:at skabe et forum for underviserorganisationernes fælles interesseområderat tilvejebringe fælles holdninger i undervisningspolitiske spørgsmål13


Beretning 2009at sikre de tilknyttede organisationer størst mulig indflydelse på de fagligeog pædagogiske forhold, som samrådet beslutter sig at samarbejde om.I DUS er HL repræsenteret i: Forretningsudvalget, Den UddannelsespolitiskeGruppe, Arbejdsmiljøgruppen og Danske Lærerorganisationer International (DLI).DLI er en permanent arbejdsgruppe under DUS, og varetager DUS organisationernesinteresser inden for uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik på EU-niveau.Endvidere er HL tilknyttet DUS’ psykiske arbejdsmiljøordning. HL’s medlemmerkan orientere sig om DUS’ aktiviteter på www.dus.dkDUS’ forretningsudvalg har i beretningsperioden beskæftiget sig med en rækkespørgsmål:Den fremtidige udvikling af uddannelsessystemet herunder ikke mindst styringenaf uddannelsessystemet og den fremadskridende decentralisering af samme. Problemstillingenom de nye ressourceregnskaber har i den forbindelse været et selvstændigtinteresseområde, som har foranlediget henvendelse til Folketingets Uddannelsesudvalg.Hertil kommer den tiltagende markedsgørelse af undervisningssystemet,som DUS har skærpet fokus på. Endvidere har frafaldsproblematikkenog indsatsen for rekruttering og fastholdelse været et centralt indsatsområde.DUS har endvidere taget initiativ til at bede den uddannelsespolitiske tænketankSOPHIA om at lave en beskrivelse af de overordnede værdier i det danske uddannelsessystem.Dette er tænkt som et større positivt og offensivt projekt, der kanbidrage til at fastholde og styrke det eksisterende uddannelsessystems stærkesider, som jf. ovenstående efterhånden synes truet.Endelig har man i DUS’ forretningsudvalg løbende drøftet og gensidigt orienteretvedrørende de enkelte lærerorganisationers strategier for forhandlingerne op tiloverenskomstforhandlingerne 2008. Da DUS imidlertid ikke er en forhandlingsorganisation,har der ikke været tale om egentlig koordinering af bestræbelserne,hvilket man ej heller må forvente det vil blive fremover. Hertil er organisationernefor forskellige.I de forrige beretningsperioder har vi kunnet fortælle, at det trods store forskellemellem medlemsorganisationerne er lykkedes for DUS i stigende grad at agere ifællesskab. Denne evne til sætte fælles dagsorden er ikke blevet mindre. Det ertidligere lykkedes DUS at etablere kontakt med toneangivende uddannelsespolitikerepå nationalt niveau - både undervisningsministeren og Folketingets UddannelsespolitiskeUdvalg. Denne udadvendte virksomhed er nu blevet yderligerestyrket gennem regelmæssige møder med LO og DA, hvor emner af både generelog speciel uddannelsespolitisk karakter har været til drøftelse. For HL, som en afde små lærerorganisationer, har dette i væsentligt omfang bidraget til at bringe14


Beretning 2009vores synspunkter videre. DUS har i stigende grad og til stor tilfredshed for HLgennem sit virke bidraget til at opfylde sine egne målsætninger.NLS – Nordiske Lærerorganisationers SamrådHL er repræsenteret i NLS’ styrelse. Mange af de samme emner som behandles iDUS drøftes også i dette forum. NLS bidrager især til erfaringsudveksling mellemde nordiske lærerorganisationer, der tjener til at klæde de deltagende landes delegationerpå i både uddannelsespolitiske og mere fagforeningspolitiske spørgsmål.De centrale emner på de sidste års styrelsesmøder har været løn- og ansættelsesforhold,forhandlings- og aftalespørgsmål, læreruddannelsernes kvalitet i Norden,integration af indvandrere i uddannelsessystemet, professionsudvikling gennemselvevaluering, nationale tests og lederskabet i udvikling. I 2008 besluttede NLSdesuden fremadrettet at sætte fokus på rekruttering til medlemsorganisationerne.Medlemstallene har været faldende, og det faglige medlemskab er ikke længereselvfølgeligt. NLS har i den sammenhæng også konstateret, at aldersgennemsnitteti organisationerne er stigende, flertallet af medlemmer er mellem 40 og 50år. Det forhold har givet stof til eftertanke om, hvorvidt lærerorganisationers arbejdehenvender sig mere til den aldersgruppe end til de yngre. I NLS samarbejdetvil der blive arbejdet med, hvordan der i fremtiden rekrutteres unge, og hvordanorganisationsarbejdet kan blive relevante for de yngre generationer.Ud over styrelsesmøder afholdes også 2 sektionsmøder i sektoren for gymnasieogerhvervsuddannelser hvert år, og disse møder har i 2008 fundet sted i Helsingørog København. Forårsmødet i Helsingør fokuserede på den sociale bagagesbetydning for fastholdelse af elever i erhvervsuddannelsessystemet og i de gymnasialeuddannelser. Se nærmere herom i Handelsskolen nr. 03/08.Efterårsmødet handlede om evaluering og benchmarking. Også i de øvrige nordiskelande er der øget fokus på evaluering, som anvendes både til kontrol og økonomitænkning.Der var enighed om at holde fokus på indflydelsesmulighederne idebatterne i de nordiske lande og arbejde for i fællesskab at definere begrebersom fx ”kvalitet og evaluering”. Der kan være behov for i offentligheden at fremstillelærergerningen mere positivt og sikre respekt for professionen, blandt andetfor at kunne trække flere unge til lærergerningen.Detaljerede informationer om NLS’ aktiviteter kan hentes på www.n-l-s.orgNKH – Nordisk Komite for HandelsundervisningNKH er et forum, der udgøres af repræsentanter for de nordiske landes (fra 2007også inkl. Island) aktører på handelsundervisningsområdet – lærere, ledere, arbejdsmarkedetsparter og repræsentanter fra undervisningsministerierne. Dissemødes en gang årligt og drøfter temaer af fællesnordisk interesse på det merkantileundervisningsområde.15


Beretning 2009Den 5-7. september 2007 afholdtes møde i Odense, hvor Tietgenskolen lagdelokaler til en stor del af arrangementet. På mødet behandledes to temaer: DelsGlobaliseringsdagsordenens effekt på de merkantile uddannelser og dels spørgsmålom statusøgning af handelsuddannelserne - herunder kvalitetssikring af uddannelserneog problematikken om ”hul igennem” til videregående uddannelser.I september 2008 mødtes NKH med følgende temaer på dagsordenen: Livslanglæring samt e-learning/fjernundervisning i et europæisk perspektiv. Det blev endviderebesluttet, at det kommende års temadrøftelser bl.a. skulle dreje sig omuddannelse af erhvervsuddannelseslærerne. Mødet i 2009 vil finde sted på Færøerne,og ved denne lejlighed har NKH 60 års jubilæum.I forbindelse med årsmøderne udarbejder hvert land en rapport, der dels forholdersig til de overordnede temaer og dels fortæller, hvad der er sket på det merkantileuddannelsesområde i den forløbne tid. Disse rapporter samt øvrigt mødematerialekan findes på NKH’s hjemmeside: www.nkh.nuDanmarks Handelsskoleforenings GrundfondDanmarks Handelsskoleforenings Grundfond og restkapitalen efter DanmarksHandelsskoleforenings nedlæggelse, varetages af en bestyrelse med repræsentanterfra HL, DE-ledere (tidligere HFI), DE-bestyrelser (tidligere HBF) og LH.Bestyrelsen har besluttet, at yde et bidrag på 25.000 kr. til afholdelse af det årligemøde i Nordisk Komite for Handelsundervisning, hvor den danske afdeling varvært i september 2007.Andre repræsentationer, netværk og støtteaktiviteterHL er endvidere repræsenteret i en række andre sammenhænge. Her skal blotnævnes forsker-praktikernetværket, HG-netværket, repræsentantskabet for Auschwitz-dagen,bedømmelseskomiteen for Lærerstandens Brandforsikrings uddannelsesfond,Danmarks Evalueringsinstituts (EVA’s) repræsentantskab, repræsentantskabetfor Tjenestemændenes Låneforening og repræsentantskabet forForbrugsforeningen. Værdien af vores deltagelse i disse fora er i sagens natursvingende, men vi kan glæde os over, at enten HL som organisation eller HL’smedlemmer både får politisk gavn og kontant udbytte af dette engagement.Tidligere har HL givet direkte økonomisk støtte til den uddannelsespolitiske tænketankSophia. Denne støtte er midlertidig ophørt og vil blive afløst af en meremålrettet projektstøtte via DUS.16


Beretning 20093. Løn- og ansættelsesforhold3.1. Udmøntning af aftaleresultatet fra 2008 – staten genereltOverenskomstperioden blev aftalt 3-årig løbende fra 1. april 2008 til 31. marts2011.Generelle lønstigninger og reguleringsordningenDer aftaltes generelle lønstigninger på 3,30 % pr. 1.4.2008, 1,82 % pr. 1.4.2009,0,65 % pr. 1.10.2009 og 2,40 % pr. 1.4.2010 – i alt 8,17 % over perioden.Den aftalte reguleringsordning, der skal sikre en parallel lønudvikling for ansatteunder statens forhandlingsområde i forhold til det private arbejdsmarked, medførtefølgende korrektioner i de generelle lønninger: 0,44 % pr. 1.4.2008, og skønnesat give 0,25 % pr. 1.4.2009 og 0,04 % pr. 1.4.2010. Udover denne reguleringforventes det, at lokal løndannelse vil bidrage med yderligere 0,50 % i hvert af detre overenskomstår.Udover de ovennævnte lønstigninger er der aftalt 0,2 % stigning pr. 1.4.2009 somkompensation for de personalegoder, som gives i det private.Den samlede lønstigning pr. 1. april 2009 er imidlertid ikke blevet så stor som forventet.Det skyldtes, at reguleringsordningen kun har udløst en ekstraordinærlønstigning på 0,03 %, hvilket er væsentligt mindre end de 0,25, som er forudsat ioverenskomstforliget.Samtidig blev der afsat i alt 2,20 % til puljer i løbet af de tre overenskomstår,hvoraf ca. 1,7 % kunne bruges til særlige krav inden for de enkelte områder som fxHL’s forhandlingsområde, jf. pkt. 3.2.Den samlede ramme for OK 08 kan således opgøres til 12,8 % for den 3-årige periode.I forhold til de seneste mange års aftaleresultater er OK 08 resultatet karakteriseretved, at den samlede ramme er tocifret, at være løntungt og med den størstelønstigning først i perioden.Ud over lønforbedringer blev der aftalt følgende forbedringer kursustid, barns 1.og 2. sygedag, seniorpolitik, forældreorlov, gruppeliv og tillidsrepræsentantbeskyttelseKursustidDen særlige aftale om arbejdstid ved kursusdeltagelse blev ophævet. En kursusdagvil herefter blive medregnet i arbejdstiden med det faktiske antal præsteredearbejdstimer.17


Beretning 2009Barns 1. og 2. sygedagFra 1. oktober 2008 kan skolen give tjenestefrihed med sædvanlig løn til pasningaf et sygt barn på barnets 1. og 2. sygedage, hvis tjenestens tarv tillader det, oghvis barnet er under 18 år og er hjemmeboende.SeniorpolitikFor at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet blev der i OK 08 aftalt en særligseniorbonus, som kommer til udbetaling, når man fylder 62 år eller mere (64 åreller mere for AC-området) i perioden fra 2009 til 2011. Retten til bonussen udløsesved første fødselsdag efter det fyldte 62. /64. år og kan maksimalt opnås 3gange.I december 2008 udsendte HL en detaljeret redegørelse om reglerne for seniorbonusdirekte til alle tjenestemandslignende ansatte medlemmer, som var fyldtmindst 62/64 – ellert ville fylde 62/64 år i løbet af 2009.Ud over rede penge kan bonussen veksles til pensionsbidrag eller til seniordage(fridage).Aldersgrænsen for, hvornår man skulle fratrædes sin stilling i staten er fjernetmed OK 08.Med OK 08 blev reglerne for tilkøb af pensionsalder gjort betydeligt mere fleksibelt.Samarbejdsaftalen blev ændret således, at personalepolitikken nu skal indeholdeindsatsen for at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet. Desuden skal ældre medarbejderei forbindelse med medarbejdersamtalen have tilbud om en seniorsamtalemed fokus på fastholdelse.ForældreorlovForældreorlovsperioden (den del af barselsorloven, som ligger ud over de første14 uger efter fødslen,) udvides fra 12 uger til 18 uger med løn. Ændringen givermoderen 6 uger, faderen 6 uger samt 6 uger til sammen (og kaldes: 6+6+6-ordningen).Ændringerne trådte i kraft den 1. april 2008.GruppelivFra 1. april 2008 blev forsikringssummen sat op fra 275.000 kr. til 300.000 kr. Samtidigblev alderen for gruppelivsdækningen ændret fra 67 år til 70 år.TillidsrepræsentantUansøgt afsked af en tillidsrepræsentant kan ske med den pågældendes individuelleopsigelsesvarsel tillagt 3 måneder – dog ikke, hvis afskedigelsen skyldes arbejdsmangel.18


Beretning 2009Den særlige beskyttelse af en tillidsrepræsentant indtræder fra det tidspunkt,hvor skolen bliver bekendt med valget, dog tidligst 1 måned før hvervet tiltrædes.Skolen skal anvise tillidsrepræsentanten et passende lokale med adgang til telefon-og it.AndetFor perioden blev det endvidere aftalt at videreføre lokallønsopskrivningen.Endvidere blev det aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal udvikle statistikværktøjertil lokal anvendelse for tillidsrepræsentanter og ledelse.Endelig blev det aftalt, at der skal udarbejdes en fælles vejledning for indgåelse aflokale aftaler bl.a. med beskrivelse af de lokale parters ansvar og opgaver samtgive råd om god forhandlingsskik og kvalitetssikring i aftalerne.3.2. Udmøntning af det særlige aftaleresultat 2008 for erhvervsskoleområdetCO II – områdetUndervisningstillæggene blev forhøjet hhv. 1.oktober 2008 og 1. april 2009 – ligeligtfordelt med 1.500 kr. i årligt grundbeløb.Herover blev klassifikationstillæg på nyt lønsystem aftalt forhøjet pr. 1. oktober2008 med ca. 2.000 kr. i årligt grundbeløb.På nyt lønsystem blev der i øvrigt indført et nyt undervisningstillæg for lærere ilønforløbet 2- 8, som underviser på hovedforløbet. Tillægget er på 1.500 kr. igrundbeløb pr. 1. oktober 2008 og igen 1. april 2009.Ud over selve lønstigningen blev forhøjelserne gjort pensionsgivende.Lærere på gammel løn fik ekstraordinært pr. 1. august 2008 mulighed for at gå pånyt lønsystem. I sommeren 2008 udsendte HL en vejledning til tillidsrepræsentanterneom denne mulighed. Vejledningens budskab er især rettet mod lærere, somer på sluttrin i det gamle lønrammeforløb. Mange af disse lærere benyttede sig afmuligheden for overgang til nyt lønsystem – ikke kun for at få lønstigningen på nytlønsystem pr. 1.oktober 2008, men også for at få mere i (tjenestemands)pensionvia et ekstraordinært tillæg på 2 skalatrin ved pensionsberegningen.19


Beretning 2009AC-områdetHer blev der i lighed med overenskomstområdet aftalt stigning på undervisningstillægget.For lærere i lr. 16/31 på HHX blev tillægget sat op med 2.000 kr. i årligtgrundbeløb - for lærere med mere end 3 års anciennitet dog 3. 000 kr. i årligtgrundbeløb. Forhøjelsen trådte i kraft den 1. april 2009 og er pensionsgivende.Undervisningstillægget på KVU blev også forhøjet med 2.000 kr. i årligt grundbeløbmed virkning fra 1. april 2009 - også pensionsgivende.Desværre blev tillægget for lektorer i lr. 34 ikke sat op.Det har medført, at lektorer i lr. 16/31 på sluttrinnet efter 1. april 2009 får en højereløn end lektorer i lr. 34, hvilket HL finder særdeles uacceptabelt.HL har både skriftligt og mundtligt forsøgt over for over for såvel AC som over forpersonalestyrelsen at få dette balanceproblem løst ved at få forhøjet tillægget forlektorer i lr. 34 med samme beløb, som lektorer i lr. 16/31havde fået.Med dyb beklagelse har HL måtte konstatere, at vores synspunkter hidtil ikke harnydt fremme. I forhold til AC vil HL fortsat arbejde for støtte til en central løsningaf problemetI konsekvens heraf har HL i stedet søgt at få ”balanceproblemet” løst via skriftlighenvendelse i slutningen af marts 2009 til tillidsrepræsentanterne med henblikpå, at spørgsmålet kan tages op i forbindelse med aftaler om lokale tillæg.Tilbagemeldinger fra tillidsrepræsentanterne tyder på, at det i hvert fald noglesteder allerede nu er lykkedes at vinde gehør for at løse balanceproblemet.Endelig skal det nævnes, at ATP-satsen inden for AC-området forhøjes pr. 1. januar2010 med henblik på at nå op på sats A (den højeste) hen over de 2 følgendeaftaleforhandlinger.ArbejdstidSiden 1991 hvor der for første gang blev indgået en egentlig arbejdstidsaftale forlærere på erhvervsskoleområdet, har dette område fyldt meget ved de efterfølgendeaftaleforhandlinger.Aftaleforhandlingerne i 2008 var bestemt ingen undtagelse.Forud herfor havde det længe ligget ”ligget i luften”, at arbejdsgiverne ville brugeOK08 som tidspunkt for et opgør om lærernes arbejdstid på statens område.Forberedelserne til forhandlingerne om arbejdstid blev fra undervisningsministerietsside lagt i hænderne på konsulentfirmaet Rambøll Management.I januar 2008 afleverede konsulentfirmaet resultatet af sit arbejde til undervisningsministeriet,som kom til at bestå af 5 rapporter – Rambøll-rapporterne.20


Beretning 2009Rapporterne havde overordnet set til formål dels at belyse hvordan lærernes arbejdstidfordeler sig på de forskellige arbejdsopgaver, dels at belyse i hvilket omfangde centrale og lokale arbejdstidsaftaler hæmmer ledelsesretten.Ikke overraskende var konsulentfirmaet hovedkonklusion, ”at det begrænsedeledelsesrum generelt har betydning for institutionernes mulighed for løbende attilpasse sig ændrede krav for undervisningen …” samt at ” af særlig betydning forundervisningens kvalitet er endvidere efter Rambøll Management vurdering denbegrænsede af mulighed for at differentiere forberedelsestiden i forhold til …”.Selv om HL efterfølgende dels gennem aktindsigt, dels gennem en række skriftligespørgsmål til undervisningsministeriet søgte at få dokumentation for rapporterneshovedkonklusioner, lykkedes det ikke.I ”Handelsskolen” nr. 2 og 3 i 2008 er Rambøll-rapporterne m.v. grundigt omtalt.Også i HL havde kravet om arbejdstid været igennem en grundig behandling i dekompetente forsamlinger i perioden op til årsskiftet 2007/08, hvor kravene til OK08 blev udvekslet mellem finansministeriet og centralorganisationerne.Sammen med DTL havde HL gennem CO II stillet krav om en ny arbejdstidsaftale,der skulle understøtte kvaliteten i undervisningen og et godt psykisk arbejdsmiljø.Bag den lidt ”runde” kravformulering lå et ganske klart ønske om, at et middelhertil skulle være centralt aftalte forberedelsesfaktorer, for i størst muligt omfangat undgå skævbelastning samt at få reduceret overarbejdet.Da arbejdstidsaftalen er en fælles aftale mellem CO II og AC blev forhandlingerneom arbejdstidskravet på foranledning af personalestyrelsen indledt med et fællesforhandlingsmøde mellem personalestyrelsen, CO II (DTL og HL) og AC (GL, DJØFog HL).Hensigten hermed var ganske klar fra personalestyrelsens side: En aftale, somdækkede såvel grunduddannelser som samtlige gymnasiale uddannelser. Dettekrav fra personalestyrelsen skulle ikke mindst ses i lyset af, at de almene gymnasierfra 1. januar 2008 var overgået til staten.Overgangen af de almene gymnasier til statens område betød i øvrigt, at AC nuvar klart den største spiller på organisationssiden på ungdomsuddannelsesområdet.Meget hurtigt i forhandlingsforløbet viste det sig, at AC overhovedet ikke var interessereti en fælles arbejdstidsaftale. For AC’s vedkommende var målet derimoden arbejdstidsaftale, som alene skulle dække alle gymnasiale ungdomsuddannelser,og som skulle tage udgangspunkt i de arbejdstidsregler, som var gældende pådet almene gymnasium.21


Beretning 2009Resultatet af forhandlingerne om arbejdstid blev – endnu en gang – hvad der stortset kan karakteriseres som en 0-løsning: Trods Rambøll-rapporter og et stort (ideologisk)pres fra finansministeriets side lykkedes det ikke arbejdsgiven at kommeigennem med deres krav om øget tilstedeværelse, afskaffelse af aftalemuligheder,øget ledelserum m.v.Den eneste (ideologiske) sejr, som personalestyrelsen fik, var indførelse af ”Plustid”.”Plustid” indebærer, at der på den enkelte skole efter en lokalaftale mellem skolenog tillidsrepræsentanten kan indføres højere arbejdstid efter nogle rammer ogefter konkret aftale med den enkelte lærer. En evt. højere arbejdstid modsvaresaf en tilhørende højere løn.Fra HL’s side var det naturligvis meget skuffende, at vores krav om centrale forberedelsesfaktorerendnu en gang ikke blev gennemført.På plussiden må det dog noteres, at stort set alle (ideologisk) krav fra finansministerietheller ikke blev til noget.Herudover er det for HL positivt, at det med personalestyrelsen blev aftalt, at der iløbet af foråret 2009 i en fælles arbejdsgruppe skal sættes fokus på at bedrerammerne for lærernes arbejde.Et foreløbigt resultat af arbejdsgruppens arbejde er en konference med ledere ogtillidsrepræsentanter fra erhvervsskoleområdet. Konferencen finder sted den5.maj 2009 på Nyborg Strand.LederlønningerOK 08 blev også en udfordring for HL ledere.Optakten til de forhandlinger begyndte i realiteten allerede i sommeren 2006,hvor HL sammen med EiD (erhvervsskolelederne på de tekniske skoler), CO II ogundervisningsministeriet påbegyndte forhandlinger om udmøntningen af en puljepå 1,575 mio. kr. fra OK 05.Efter flere forhandlingsmøder enedes parterne om et fælles udspil om en rækkeomklassificeringer af nogle skoleledere til lr. 38. Udspillet blev sendt til personalestyrelseni maj 2007.Trods adskillige rykkere til personalestyrelsen om svar på udspillet, lykkedes detikke, før forhandlingerne om ledernes krav til OK 08 i februar 2008 kom i gang.Situationen var derfor den noget usædvanlige – og helt urimelige – at HL på lederområdetskulle forhandle om puljepenge dækkende 2 aftaleperioder.22


Beretning 2009Fra personalestyrelsens side blev der fremsat krav om en modernisering af klassificeringsaftalenfra 1995. Herudover ønskede personalestyrelsen en ændret lederlønsaftale,hvor lønrammelønnen skulle erstattes af et intervallønssystem.Endelig stillede personalestyrelsen krav om, at undervisningspligten for alle lederstillingerbortfaldt.HL’s holdning til personalestyrelsens krav var klar: En hel eller delvis gennemførelseaf disse krav kunne kun komme på tale, hvis der samtidig kom en løsning meden langt mere fleksibel anvendelse af cheflønspuljen fra undervisningsministerietsside.Resultatet af OK 08-forhandlingerne blev et ”enighedspapir”, hvor parterne indenudgangen af 2008 skulle søge at nå til enighed om udmøntning af parternes krav.Efter et par møder i personalestyrelsen må det konstatere, at der næppe kan opnåsenighed. Personalestyrelsen/undervisningsministeriet er ikke indstillet på atændre ved deres hidtidige administration af cheflønspuljen. Ministeriet menerfortsat, at de er bedst til at bedømme aflønningen af øverste leder uanset hvadden enkelte bestyrelse med det fulde økonomiske ansvar for skolens drift ellersmener.Af den grund samt ikke mindst fordi personalestyrelsen i forbindelse med OK 08-forhandlingerne netop havde indgået en set med erhvervsskolebriller meget gunstigaftale med AC om aflønningen af rektorerne ved de almene gymnasier, er detHL’s klare opfattelse, at personalestyrelsens krav er helt uantagelige.For HL er situationen omkring lederlønninger stærkt utilfredsstillende og heltuholdbar. Sammen med EiD har HL derfor bedt CO II’s formand om et møde medhenblik på en nærmere drøftelse af forskellige initiativer, dels her og nu, dels somforberedelse op til OK 011.Om det lykkedes at nå et for HL tilfredsstillende OK 08 – resultat er yderst tvivlsomt,men der gøres fortsat forsøg herpå.4. ArbejdsmiljøHL har et særskilt arbejdsmiljøsamarbejde med lærerorganisationen Uddannelsesforbundet,hvor man bl.a. afholder et årligt to - dages seminar om arbejdsmiljøproblemerpå vores undervisningsområder. Deltagere i disse seminarer er tillidsrepræsentanter,sikkerhedsrepræsentanter og ledere.I 2009 afholdes seminaret den 19. og 20. maj, hvor teamet er konflikthåndteringpå arbejdspladsen.23


Beretning 2009Baggrunden er, at alle arbejdspladser kender til at have konflikter. HL’s egen CASAundersøgelse viste, at 30 % af lærerne synes, at det psykiske arbejdsmiljø er fordårligt, og at lærerne ofte befinder sig i et konfliktfyldt miljø. Undersøgelsen pegerdog på, at mange af problemerne kan løses på de enkelte skoler, det forudsætterdog, at man tager fat på drøftelserne.På dette seminar er der derfor valgt at sætte fokus på 3 typiske konfliktområderpå uddannelsesinstitutioner, og har bedt en række foredragsholdere give deresbud på, hvordan konflikter kan forebygges.1. Konflikter i et psykisk arbejdsmiljøs perspektiv2. Konflikter mellem lærer og elever3. Konflikter mellem kollegaer4.1. BAR U&FI BAR U&F samarbejdet har der også været fokus på initiativer til at forbedre arbejdsmiljøetpå undervisningsområdet. BAR U&F har udgivet en lang række branchevejledningerog andet inspirationsmaterialer. I det materiale har arbejdet byggetpå bestræbelser om, at inddrage brugerne i projekterne og at møde brugernegennem temadage, konferencer og tilbud om nyhedsbreve. BAR U&F ambitionerer at alt materiale skal være tilgængeligt for alle ledere, medarbejdere og tillidsvalgte.BAR U&F materiale, der er aktuelt for HL’s medlemmer, vil være tilgængeligtpå HL’s hjemmeside www.hl.dk5. Kompetencer5.1. DEL – Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelser- Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) i ProfessionshøjskolenMetropolDEL’s egne forholdI forrige beretning kunne vi fortælle, at de politiske forudsætninger for videreførelseaf et selvstændigt DEL var forsvundet i kraft den lov om professionshøjskoler,som var på trapperne. Det har DEL været opmærksom på og har derfor arbejdetfor, at DEL som en selvstændig afdeling eller et særligt videnscenter kunnefortsætte sine landsdækkende aktiviteter i en af de kommende professionshøjskolermed sæde i København. Denne strategi er lykkedes, idet DEL er blevet en del afden flerfaglige professionshøjskole Metropol som et Nationalt Center for Erhvervspædagogik(NCE), hvilket forventeligt også vil blive DEL’s fremtidige og officiellenavn fra april 2009.24


Beretning 2009DEL’s hovedopgaver er fortsat erhvervspædagogisk kvalificering, udvikling, dokumentationog analyse. Disse opgaver varetages bl.a. ved at udbyde pædagogiskegrund-, efter- og videreuddannelser, forsøgs- og udviklingsarbejde, konsulentarbejdesamt forskning, evaluering og dokumentation på det erhvervspædagogiskeområde.Efter DEL’s ophør som selvstændig institution har DEL naturligvis heller ikke enselvstændig bestyrelse længere, og HL’s mulighed for direkte indflydelse på deterhvervspædagogiske område ad denne vej eksisterer derfor heller ikke mere.Men vi kan så glæde os over, at vi som lærerorganisation er blevet repræsentereti Professionshøjskolen Metropols uddannelsesudvalg om erhvervslæreruddannelsenog tilknyttede efter- og videreuddannelser, der bl.a. er sammensat af repræsentanterfra arbejdsmarkedets parter samt lærer- og lederorganisationer på erhvervsskoleområdet.HL har fået formandsposten i dette udvalg og har nærmestfra dag ét haft mulighed for aktivt ad denne vej at præge de verserende drøftelserom den fremtidige uddannelse af EUD lærere.DEL’s fremtid som Nationalt Center for Erhvervspædagogik under ProfessionshøjskolenMetropol er det stadig for tidligt at give kvalificerede bud på. Nu hvor deterhvervsgymnasiale pædagogikum er overgået til andet regi, er det om muligtendnu mere væsentligt, at de øvrige erhvervslæreruddannelsesaktiviteter bevaressamlet, således at et fagligt bæredygtigt miljø kan sikres. Dette har HL været envarm fortaler for, og vi kan glæde os over, at ministeriet i marts 2009 har akkrediteretDEL til udbud af den kommende Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik.Det vurderes derfor, at der også fremover et landsdækkende miljø for læreruddannelsepå EUD området.PædagogikumUddannelsen blev senest revideret i 2006, hvor den blev delt op i et erhvervsrettetog et studierettet spor, men som det også fremgår andetsteds i denne beretningblev denne revision ikke langtidsholdbar, da vi nu står overfor en gennemgribendeændring af pædagogikumuddannelserne for vores lærere.På hhx-området er bekendtgørelser vedtaget og vejledninger fuldført, og det nyetværgymnasiale pædagogikum er klar til at træde i kraft fra sommeren 2009. HLhar været involveret i udviklingsprocessen sammen med ministeriet og andreinteressentorganisationer fra starten og resultatet er altovervejende blevet godt.Fremover vil det gymnasiale pædagogikum, der er forankret hos et universitet isamarbejde med andre udbydere (herunder DEL), i hovedtræk se sådan ud:Lærere skal fremover tage deres pædagogikum som led i en almindelig fast ansættelse,sådan som det hidtil har været tilfældet på erhvervsgymnasierne. Pædagogikumer på kandidatniveau og vurderet til 60 ECTS point. Pædagogikum bliveren vekseluddannelse af 1 års varighed bestående af teoretisk pædagogikum, praktiskpædagogikum og undervisning i egne klasser. Det nye pædagogikum skal rustebredt, men kun så bredt, at det dækker de undervisningskompetencer kandi-25


Beretning 2009daten er godkendt til. Det betyder, at pædagogikum bliver fagspecifikt i forhold tilkandidatens kerneområder.Det nye pædagogikum vil give fuld merit for lærere mellem hf, hhx, htx og stx,således at lærere med et bestået pædagogikum vil kunne gå ind og undervisedirekte på samtlige gymnasieuddannelser uden yderligere opsupplerende kurser.Kandidaten skal bestå pædagogikum i alle sine gymnasierelevante fag. De relevantefag skal indgå i pædagogikumforløbet og fordeles så jævnt som muligt i detpraktiske pædagogikum. Har skolen ikke alle kandidatens gymnasierelevante fag iudbud, har skolen mulighed for at samarbejde med andre skoler om pædagogikumforløbet.Lærere, der er ansat før 1. august 2009, skal gennemføre de indtil nu eksisterendepædagogikumordninger. Dette skal ske inden 31. juli 2011. Pædagogikum tilrettelæggesover et år og gennemføres i ansættelsens første år.Arbejdstiden vil fordele sig således:Teoretisk pædagogikum 485 timerPrøven i teoretisk pædagogikum 37 timerPraktisk pædagogikum ca. 485 timerEgen undervisning inkl. overenskomstmæssige timer til evaluering og eksamen565 timerGenerelle pædagogiske opgaver 100 timer.På de øvrige uddannelsesområder er man ikke nået ligeså langt i arbejdet mednye læreruddannelser, og desværre er ministeriet kommet meget sent i gang medinddragelse af interessenterne på området, hvorfor der da mildest talt også erkommet grus i udviklingsmaskineriet. Ifølge ministeriets planer er det tanken, atder skal udvikles en ny Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik til erstatning fordet eksisterende pædagogikum, og at denne uddannelse også skal være klar fraaugust 2009. Om dette vil lykkes er imidlertid yderst tvivlsomt, da der er mangemodsatrettede interesser blandt interessentorganisationerne. I skrivende stund erscreeningen af Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik blevet godkendt og ProfessionshøjskolenMetropol (DEL) er blevet akkrediteret til at udbyde uddannelsen,medens de også har indsendt ansøgning til Evalueringsinstituttet EVA for at fåakkrediteret indholdet af uddannelsen. HL har som repræsentant i følgegruppenfor denne uddannelse deltaget særdeles aktivt i dette arbejde, men det er i sagensnatur ikke for indeværende at uddybe indholdet af denne uddannelse.Som omtalt andetsteds i nærværende beretning finder HL det både særdeles problematiskog kritisabelt, hvis det ikke sikres, at der kobles et praktisk pædagogikumtil diplomuddannelsen. Dette arbejder vi fremadrettet for. Men hermed erudfordringerne ikke overstået, da det meget vel kan ende med flere veje til en26


Beretning 2009erhvervslæreruddannelse. Ministeriet har foreslået Voksenunderviseruddannelsensom en kattelem for de lærere, der kan have problemer med at gennemføreen diplomuddannelse. Set med HL’s øjne er dette ikke holdbart al den stund, atdenne uddannelse slet ikke er målrettet de erhvervsrettede uddannelser. Skal dervære kattelemme, skal de beskrives helt præcis, og endvidere skal de være målrettettil undervisning på vores uddannelser. Vi har tidligere oplevet meget kreativitetpå læreruddannelsesområdet, som oftest begrundet i skolernes betrængteøkonomiske situation. Dette må høre op nu. På det gymnasiale læreruddannelsesområdehar man fået ordnede forhold. Det skal også ske på de øvrige områder.5.2 KompetenceudviklingSom det fremgår af nedenstående har HL været kraftigt engageret i arbejdet for,at de betydelige ressourcer, der var afsat til kompetenceudvikling af EUD lærerneblev anvendt bedst muligt på de enkelte skoler. Derfor fremsatte vi allerede i 2007konkrete forslag til disse midlers mest hensigtsmæssige og optimale anvendelse.Vores forslag, som vi allerede redegjorde detaljeret for i sidste beretning var karakteriseretved, at de for det første skulle sikre, at alle lærere fik den relevanteog nødvendige efteruddannelse, og for det andet at der blev mulighed for at målretteuddannelse af lærere med særlige funktioner. Endvidere tog forslagene afsæti de bestræbelser som fulgte af Globaliseringsrådets ambitioner, og som deblev udmøntet af udvalget til fremtidssikring af erhvervsuddannelserne. Endeligvalgte HL ikke at være ”læreregoistisk”, således at vi også åbnede for mulighedenfor at midlerne kunne bruges til lærerkræfter udefra, for så vidt at det var gavnligtfor uddannelserne og eleverne.Det er ikke på denne plads muligt at redegøre detaljeret for, hvorledes efteruddannelses-og kompetenceudviklingsmidlerne hidtil er blevet anvendt, da dette ioverensstemmelse med formålet for pengenes anvendelse er sket lokalt medafsæt i de enkelte skolers strategier. Vi har dog løbende i Handelsskolen orienteretom en række af de initiativer, som har været foretaget rundt i landet. Endviderehar HL bidraget til at sikre, at skolerne faktisk har brugt midlerne til formålet,da vi med succes arbejdede for at skolerne blev forpligtede til at redegøre pengenesanvendelse overfor ministeriet.HL er ikke i tvivl om, at skolerne har gjort rigtig mange efteruddannelsestiltag forat klæde lærerne bedre på til at undervise og tage hånd om de ”svage” elever forad denne vej at bidrage til indfrielse af 95 % målsætningen. Dette har vi set mangeeksempler på. Men vi vil også i forbindelse med den forestående evaluering haveopmærksomheden rettet imod andre målsætninger. Dels var det hensigten, atlærerne skulle rustes bedre til internationaliseringsudfordringen, og dels skulleder satses på innovation og entrepeneurship. Og endelig var det også et eksplicitmål, at uddannelserne skulle gøres attraktive for de ”stærke” elever. Vi vil medinteresse følge, om dette også er sket.27


Beretning 20095.3 Efteruddannelse i undervisning af tosprogedeHL har været repræsenteret i en følgegruppe, der beskæftigede sig med kortlægningaf kompetencebehovet for erhvervsskolelærere, der underviser tosprogedeelever. Følgegruppens arbejde var en delaktivitet i VIFT - Videncenter for undervisningaf tosprogede elever - som er et samarbejde mellem CpH West og Videncenterfor Tosprogethed og Interkulturalitet (UC2) ved professionshøjskolen UCC.Følgegruppen afsluttede sit arbejde i sommeren 2008. De 4 delrapporter og denafsluttende tværgående rapport kan læses på www.vift.dk, hvor der også, som etresultat af dette arbejde, udbydes en række efteruddannelseskurser i undervisningaf tosprogede elever.6. De merkantile erhvervsuddannelser (EUD)HL’s politiske arbejde har de sidste par år naturligt været præget af de store dagsordner,som blev sat i Globaliseringsrådet. Dels målsætningen om, at 95 % af enungdomsårgang skal have en kompetencegivende uddannelse og dels ønsket omfremtidssikring af erhvervsuddannelserne. Efterfølgende har det imidlertid vist sig,at især 95 % målsætningen har haft den højeste politiske prioritering. Og selvfølgeligdeler HL også ambitionen om, at flere elever skal fastholdes og gennemføreen uddannelse, og vi har da heller ikke forsømt nogen lejlighed til at promoverealle de gode initiativer, som skolerne har taget for at indfri denne samfundsmæssigtprisværdige målsætning. Men det er ikke uden problemer, især når man frapolitisk side forventer, at primært EUD skal løse denne opgave. Og det kan daheller ikke være en hemmelighed for nogen, at især opgaven med at få de fagligtsvageste og de umotiverede unge ind i uddannelsesfolden og holde dem derindeer umådelig ressourcekrævende – både økonomisk for skolerne og menneskeligtfor lærerne. Især hvis man samtidig har et ønske om at uddanne eleverne til etfagligt niveau, som tilgodeser arbejdsmarkedets og samfundets efterspørgsel efterkvalificeret arbejdskraft. Dette dilemma er blevet stadig mere påtrængende,og HL har da heller ikke forsømt nogen lejlighed til at gøre opmærksom herpå. Ensamfundsmæssigt rosværdig målsætning, som ingen anstændige mennesker kanvære imod, er imidlertid ikke harmløs, hvis den forrykker socialpolitikken til denudannelsespolitiske arena. Som lærere har vi naturligvis et social ansvar overforsamfundet og vores elever, men HL hverken kan eller vil tie stille, når vi stadigoftere oplever, at de socialpædagogiske opgaver, som andre er bedre uddannet tilat løse end os, både flytter kræfterne fra undervisningens kerneopgaver og fra detstore flertal af motiverede elever. Selv dygtige og engagerede handelsskolelærerekan ikke blæse og have mel i munden – og tilmed få noget kønt og brugbart ud afdet. Regeringens ambition rettede sig mod verdens bedste erhvervsuddannelser,og det vil HL gerne yde sit bidrag til; men så kræves det også, at man politisk besindersig på forskellen mellem kvalitet og kvantitet. Men den erkendelse er desværreikke slået igennem endnu, så der venter et stykke politisk arbejde forudefor HL.28


Beretning 20096.2. Efteruddannelse af EUD lærerneI sidste beretningsperiode afsluttede vi afsnittet om de merkantile erhvervsuddannelsermed at glæde over velfærdsaftalen, hvor forligspartierne havde afsatbetydelige midler til et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne. Vi tillod os endvidereat give udtryk for, at politikerne mente det alvorligt, når de sagde, at godeerhvervsuddannelser er afgørende for realiseringen af de politiske målsætninger.Selvfølgelig havde vi også vores forbehold, men alt andet lige var forventningernepositive. Ikke mindst fordi behovet for efteruddannelse og kompetenceudviklingaf lærerne var blevet tilgodeset med betydelige ressourcer ved den politiske udmøntningaf velfærdsaftalen.Men allerede på selve generalforsamlingen i 2007 kunne vi gøre de tilstedeværendepolitikere opmærksomme på, at de gode intentioner fra velfærdsaftalen varløbet ind i problemer, al den stund at Undervisningsministeren havde meldt ud, atpengene til efteruddannelse ikke måtte bruges til dækning af vikarudgifter i forbindelsemed lærernes kompetenceudviklingsaktiviteter. Vi følte os naturligvisholdt for nar, da det på den baggrund stort set ikke ville være økonomisk muligtfor skolerne at sende lærerne på efteruddannelse. HL’s generalforsamling blevsåledes startskuddet til iværksættelse af omfattende politisk aktivitet, hvor visammen med andre interessenter på området vakte forligspartiernes interesse forsagen. Resultatet af disse bestræbelser faldt heldigvis positivt ud, men førstumiddelbart før sommerferien 2008 meldte ministeriet ud, at pengene også kunnebenyttes til dækning af vikarudgifter. Skolerne kunne herefter, men med betydeligforsinkelse for alvor begynde at disponere over midlerne for 2007 og 2008.6.3. Ny erhvervslæreruddannelseIndeholdt i puljen til efteruddannelse af lærerne var også afsat penge til udviklingaf en ny styrket og mere tidssvarende erhvervslæreruddannelse. Efter politiskforhandling og tilførsel af flere midler er også AMU lærerne blevet omfattet afudannelsen. Dette hilser vi naturligvis velkommen. Men desværre har ministeriettænkt sig, at gøre fremtidens AMU- og erhvervslæreruddannelse til en ren teoretiskuddannelse. Uddannelsen er tænkt som en diplomuddannelse i erhvervspædagogik(PD) af et års varighed, og DEL (nu NCE, en del af ProfessionshøjskolenMetropol) har fået i opdrag at udvikle uddannelsen. HL tager sammen med andreinteressenter på området del i udviklingsarbejdet og vil naturligvis gøre vort yderstetil at skabe en god og relevant uddannelse. Imidlertid er vi mildt sagt utilfredsemed, at ministeriet i sin ”umådelige visdom” ikke har sikret et praktisk pædagogikum.Uanset hvor god en ny teoretisk diplomuddannelse måtte blive, vil der blivetale om en markant forringelse. Det kan aldrig blive en styrkelse af en læreruddannelse,når man på en og samme tid gøder og plejer det teoretiske ben, mensman amputerer det praktiske. Undervisning foregår nu engang ikke bag et skrivebord,og det er i hvert fald ikke kun der, det læres.29


Beretning 2009HL ser ikke diplomniveauet som et stort problem for dem, der aspirere til jobbetsom EUD- og AMU-lærere på det merkantile område, om end et 6 ugers modulmed obligatorisk videnskabsteori ikke synes direkte relevant for lærergerningen.Ligeledes kan vi også leve med, at fremtidens lærere af hensyn til dem, der kanhave svært ved det, får længere tid til at gennemføre uddannelsen; men 6 år, somen diplomuddannelse giver mulighed for, er uacceptabelt. Reelt vil der såledesvære mulighed for at undervise i op til seks år uden at have afsluttet en læreruddannelse.Det kan hverken elever eller lærere være tjent med, og de kan slet ikkevære tjent med, at ministeriet vil bevare voksenunderviseruddannelsen som enkattelem for dem, der ikke magter en rigtig uddannelse.I vores politiske arbejde i denne sag har vi valgt at gå på to ben. For det første vilvi kæmpe for indførelse af et krav om praktisk pædagogikum i tilknytning til uddannelsen,og dernæst vil vi benytte den mulighed for indflydelse på udviklingenaf diplomuddannelsen, som vi har fået gennem følgegruppearbejdet i DEL. HL harsiden starten af 2009 været meget aktive i spørgsmålet om den fremtidige læreruddannelse,og ikke mindst vores indsats i forhold til andre politiske aktører påområdet har umiddelbart ført til en udsættelse af ministeriets planer om den nyediplomuddannelse med et halvt år, samt et ministerielt løfte om yderligere inddragelseaf organisationerne i den videre proces. Dette arbejde vil vi selvfølgeliggå konstruktivt ind i, således at både de ministerielle/politiske ambitioner og lærernesønsker om en pædagogisk-didaktisk forsvarlig uddannelse kan tilgodeses.6.4. En indgang til det merkantile EUD område bevaretArbejdet med implementering af fremtidssikringsudvalgets anbefalinger og dennye EUD lov har i øvrigt lagt beslag på meget af vores engagement i beretningsperioden.Heldigvis var vi tidligt opmærksomme på, at anbefalingen om etablering af12 nye indgange på EUD-området ville kunne få konsekvenser for de merkantileerhvervsuddannelser. Og det viste sig da også snart, at et af ministeriet udvalgtkonsulentfirma ”KUBIX” foreslog to nye indgange til de merkantile erhvervsuddannelser.En for ”Kontor og finans” og en for ”Salg og marked”.Der var selvfølgelig saglige argumenter for gennemførelse af dette forslag, menomkostningerne ville have været store. Ikke blot fleksibiliteten i elevernes uddannelsesvalgog – omvalg ville blive begrænset, men det ville tilmed have ramt desmå handelsskoler uforholdsmæssigt hårdt. Netop det forhold, at vi har haft enmerkantil indgang, har givet små skoler et fleksibelt råderum både til glæde foreleverne og det lokale erhvervsliv, der aftager vores elever. Endvidere har mulighedenfor at indfri nogle af de helt centrale politiske målsætninger – lavt frafaldog anskaffelse af rigtige praktikpladser - været nøje knyttet til en samlet merkantilindgang. En fremskyndelse af elevernes definitive uddannelsesvalg, som ville haveværet et resultat af forslagets gennemførelse, ville både have undergravet betingelsernefor de små skolers eksistens og succes og have skabt risiko for megetsnævre faglige miljøer.30


Beretning 2009I fremtidssikringsudvalget lykkedes det alene i kraft af HL’s indsats at få fjernetden anbefaling, der tilskyndede til yderligere skolefusioner. Set i det lys ville dethave været et kraftigt tilbageslag, hvis det var lykkedes at splitte det merkantileEUD-område op i to indgange til skade for de små skoler. Mange af disse handelsskolerligger i landets yderområder og har stor succes på de politisk efterspurgteparametre. I HL vil vi kæmpe imod, at man politisk enten ad hoveddøren ellerbagdøren underminerer disse succeser.6.5. Afbureaukratisering af EUDEn anden trussel mod gode uddannelser har været de stadig stigende krav til lærernesog skolernes randydelser. Planlægning, koordinering, indberetning, afrapporteringetc. har lagt beslag på mere og mere af lærernes og skolernes tid. HLhilste det derfor velkommen, da undervisningsministeren nedsatte et udvalg tilafbureaukratisering af erhvervsuddannelserne. Og for at kvalificere vores bidragtil den politiske proces i udvalget aktiverede vi vores elektroniske spørgepanel,ligesom en række tillidsrepræsentanter fik mulighed for at give deres bud på, hvilkebureaukratiske tiltag, der kunne undværes, og hvad der kunne sættes i stedetfor.Vi fik ikke uventet rigtig mange tilbagemeldinger og kunne derfor deltage i udvalgsarbejdetmed et meget kvalificeret og velfunderet afsæt. Imidlertid viste detsig snart, at det fra centralt hold er svært at intervenere i administrationen ogundervisningstilrettelæggelsen lokalt på de enkelte skoler, ligesom man heller ikkekan komme med anbefalinger, der desavouerer gældende aftaler, f.eks. arbejdstidsaftalen.Udvalget barslede med 23 anbefalinger, der på forskellig vis kunnebidrage til afbureaukratiseringen. Anbefalinger, som HL både kunne og ville bakkeop om; men desværre handlede kun en af disse om organiseringen af lærerarbejdet,mens de øvrige drejede sig om forenkling af love og regler, kvalitetsarbejde,økonomi, styring, administrative ordninger, indberetninger, elev- og SUadministrationetc. Væsentlige forhold, som er en del af skolevirkeligheden, menfaktorer som kun perifert berører lærernes kerneopgaver.Anbefalingen om organiseringen af lærerarbejdet er mundet ud i to rapporter, derkan findes på HL’s hjemmeside. En om forenkling af lærerarbejdet og en andenom teamorganisering og -samarbejde. Begge to gode rapporter, der på baggrundaf målrettede undersøgelser af lærernes arbejde kan være til nytte og inspirationpå skolerne. Fælles for begge rapporter gælder, at de nok kan bidrage væsentligttil en forbedring af lærernes arbejde gennem en mere meningsfuld og systematiskorganisering af dette, men desværre kun i såre begrænset omfang til en afbureaukratisering.Så resultatet af alle gode kræfters indsats har set med lærerøjneikke stået mål med de gode hensigter af dette politiske initiativ, om end HL ikke vilundervurdere en mulig nytteværdi af de nævnte undersøgelser.31


Beretning 20096.6. Læsevejlederuddannelsen for erhvervsskolerSom led i udmøntningen af en national handlingsplan for læsning blev der i 2008for perioden 2006-2009 reserveret en pulje på i alt 28 mio. kr. til et øget fokus pålæsning i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Regeringens mål var, at dersom minimum på hver erhvervsskole skulle være mindst én læsevejleder, som haren videreuddannelse inden for læsning, svarende til et halvt årsværk (diplomuddannelsesniveau).”Skolerne fik økonomiske ressourcer efter objektive kriterier,dog uden hensyntagen til om skolerne i forvejen har uddannede læsevejledere.Dette var et godt politisk initiativ, som vi i HL satte stor pris på. Men forventeligtdukkede der snart spørgsmål op om, hvorvidt skolerne var forpligtede til at haveuddannede læsevejledere på erhvervsuddannelserne og om tids-/timeforbrugettil uddannelsen. Derfor måtte HL hurtigt rykke ud med en vejledning til skoler ogtillidsrepræsentanter, som siden har vist sig meget nyttig.Det var HL’s erklærede holdning, at alle skoler burde sikre, at der lokalt blev fulgtop på regeringens målsætning, hvorfor vi for det første konstaterede, at der ikkekunne herske tvivl om, at skolerne havde en tungtvejende politisk forpligtelse tilat sørge for uddannelse af kvalificerede vejledere, for så vidt de ikke i forvejenhavde den fornødne kapacitet, og at de endvidere ville blive evalueret på deresresultater af ministeriet. For det andet kunne vi med henvisning til reglerne fordiplomuddannelser samt praksis på andre uddannelsesområder angive en megetpræcis tidsramme, der lokalt kunne forhandles indenfor, når der skulle opnåsenighed om lærernes timehonorering for gennemførelse af uddannelsen. Efterfølgendehar vi med stor tilfredshed konstateret, at HL’s vejledning har været etnyttigt redskab for mange medlemmer, som ikke har kunnet anfægtes lokalt påskolerne.6.7. Projekt ’Ungdomsuddannelse til alle’ - referencegruppeKommunernes Landsforening (KL) og regeringen indgik i 2007 en aftale om etprojekt, der skulle bidrage til målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skalhave en ungdomsuddannelse. Projektet løber til 2010 og HL blev i begyndelsen af2008 medlem af en referencegruppe for projektet, som består af en bred vifte afcentrale interessenter på området. Referencegruppen har til formål at skabe dialogblandt centrale aktører, så viden, erfaringer og samarbejdsflader kan kommeprojektet til gode. 17 kommuner er gået med i projektet som modelkommuner ogderes erfaringer skal bruges over hele landet. Projektets formål er at vise, atkommunerne kan og vil bidrage positivt til en vækst i andelen af unge, som er igang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. I projekterne fokuserespå metoder og organisering af arbejdet med unge på overgangen mellem grundskolenog ungdomsuddannelserne samt på ungdomsuddannelserne.6.8. Projekt ’Sæt skub i egu!’HL har i et F&U-projekt i samarbejde med Undervisningsministeriet forsøgt atsætte skub i erhvervsgrunduddannelsen (egu) med projektet ”Sæt skub i egu!”.Projektet varer til udgangen af 2009. Projektet skal understøtte udbredelsen ogkvaliteten af egu gennem en række delaktiviteter:32


Beretning 2009Igangsættelse og medfinansiering af 13 lokale egu-projekter.Udvikling af ”den officielle egu-vejledning”.Udvikling af inspirationsmateriale til arbejdet med egu.En større informationskampagne om egu.Etablering af et fagligt miljø med afholdelse af landsdækkende konferencerog temakurser for fagligt ansvarlige.HL har i den forbindelse deltaget i en arbejdsgruppe nedsat af REU med henblik påløbende at følge og analysere udviklingen inden for Erhvervsgrunduddannelsen(EGU).7. Højere handelseksamen/handelsgymnasiet (hhx)7.1. Taxameterkampagnen på den lange banePå hhx kan vi endelig bjærge høsten af de frø, som vi igennem mange år har såetsammen med andre handelsskoleorganisationer. Det har været en lang proces,der tog sin begyndelse allerede i 1990’erne, og som for alvor blev synlig den 11.september 2001, da elevernes organisation LH bl.a. med vores støtte iværksatteen stor demonstration på Christiansborg Slotsplads. Siden har vi løbende været påbanen med mange politiske initiativer – både som mindre synligt, men kontinuerligtpolitisk rugbrødsarbejde og som spektakulære politiske tiltag. Fx megavalgmødeti Imperial biografen med stor mediedækning, den store videnskabeligtaxameteranalyse med efterfølgende præsentation i Folketinget og i 2006 somankermand bag de landsdækkende aktioner og det store ”mediebrag” for økonomiskligestilling af hhx med det almene gymnasium. Vi fik ikke i første omgang,hvad vi gik efter, men et ekstraordinært tilskud til hhx på 800 kr. pr. elev i 2007 oget løfte om en sammenlignende analyse af vilkårene for de alle de gymnasialeuddannelser, som Undervisnings- og Finansministeriet iværksatte i foråret 2007.7.2. Kampen for hhx taxameteret – resultater i periodenResultatet af denne analyse forelå i sensommeren 2007, og ganske som ventetdokumenterede undersøgelsen store forskelle - 5.000 kr. pr. årselev i hhx’s disfavør.Halvdelen af denne forskel - 7.500 kr. pr. årselev - skyldtes ringere arbejdstids-og overenskomstaftaler for hhx-lærerne, mens en tredjedel af beløbet fandtesaldeles ubegrundet. På den baggrund havde man naturligt turde håbe på, atfinanslovsforslaget, som blev fremsat samtidig med offentliggørelsen af analysen,ville gøre op med de ubegrundede forskelle. Men dette var ingenlunde tilfældet.Regeringen foreslog 2.400 kr. mere pr. elev, hvoraf 1.600 kr. var rent genbrug.Dette foranledigede naturligvis et ramaskrig fra lærer-, leder-, bestyrelses- ogelevorganisationer, ligesom mange af de politiske partier på Christiansborg ogsåsagde fra. Og det politiske arbejde fra organisationsside, som nu havde fået alleberørte lærerorganisationer på banen, blev intensiveret med en stor og i øvrigtganske bekostelig annoncekampagne i de store dagblade og kulminerede ved et33


Beretning 2009fælles foretræde for Folketingets Uddannelsesudvalg i oktober 2007. Bestræbelsernebar frugt, og det endelige finanslovsforslag for 2008 udlignede de ubegrundedeog uforklarlige forskelle på 5.000 kr. gradvis med fuld indfasning fra 2009.I dag står vi med et godt delresultat på 5.000 kr. ekstra pr. årselev. Det har væreten lang sej proces, hvor alle organisationerne og andre aktører har været aktivt påbanen, men de 5.000 kr. var aldrig kommet på bordet, hvis ikke HL havde pressetregeringen til at udarbejde den sammenlignende analyse, som netop dokumenterede,at hhx i hvert fald fuldstændig ubegrundet manglede dette beløb. Selv vedHL’s møde med Bertel Haarder ved juletid 2006 fik vi at vide, at hhx ikke ville fånoget, blot fordi det var uretfærdigt overfor handelsskolerne, at de ikke fik ligesåmeget som andre. Bertel Haarder må konstatere, at han tog fejl. Da hans egne ogfinansministerens embedsmænd dokumenterede uretfærdighederne blev detalligevel for meget ikke blot oppositionen, men også for regeringens eget parlamentariskegrundlag.Trods det forhold, at hhx kun er blevet tilført en tredjedel af den samlede forskel itaxameterbeløbet pr. elev, tør HL godt bryste sig af en stor politisk sejr på dettefelt. Det er vist enestående i nyere politisk tid, at man har set et så markant positivtøkonomisk resultat på uddannelsesområdet i finansloven. Og alligevel vil vikun kalde det en delsejr. Så længe andre gymnasiale uddannelser uden saglig begrundelsebliver favoriseret løn- og arbejdstidsmæssigt kan vi ikke være tilfredse.Der udestår derfor stadig en stor politisk indsats fra organisationsside, før vi kanerklære sejren i hus. Det vil HL arbejde for ændrer sig fremover, og vi glæder osnaturligvis, når vi erfarer, at Forum for Business Education (FBE) i sin rapport ommønsterbrydere på uddannelsesområdet fra februar 2009 direkte anbefaler, at”politikerne hæver undervisningstaksten til hhx, så der kun er forskelle, der kanbegrundes i flere naturvidenskabelige fag på andre gymnasiale uddannelser”.7.3. Nyt tværgymnasialt pædagogikumLigesom på EUD området har der de sidste par år også på det gymnasiale områdeværet arbejdet for et nyt pædagogikum. Det var en naturlig konsekvens af gymnasiereformen,at der skulle ske en harmonisering af kvalifikationskravene til lærernepå de fire gymnasiale uddannelser, herunder hhx. HL har fra første færd insisteretpå at deltage i den proces, der har ført frem til en ny gymnasielæreruddannelse,der træder i kraft fra august 2009. I modsætning til tidligere, hvor vi var enstor aktør på hhx-området, har vi denne gang måtte insistere på at deltage i udviklingsarbejdet,og vi har efterfølgende kunnet glæde os over, at ministeriet ikkeblot har værdsat vores indsats, men tilmed kvitteret ved at invitere os til at deltagei implementeringsarbejdet.Set med hhx-lærerøjne har dette arbejde mundet ud i en meget tilfredsstillendepædagogikummodel, idet man har benyttet den struktur, vi kendte fra det eksisterendeerhvervsuddannelsespædagogikum. Samlet set er uddannelsen norme-34


Beretning 2009ret til et år, så der er for erhvervsskolernes vedkommende tale om en kraftig opjusteringaf uddannelseskravene, især det praktiske pædagogikum har til HL’sglæde fået en meget mere central rolle, end vi hidtil har kendt for lærerne på detmerkantile uddannelsesområde.. Uddannelsen er tilmed fuldt finansieret for skolerne.Så alt i alt er vi godt tilfredse, om end vi ikke er blevet tilgodeset i alle voreønsker, og vi ikke altid har kunnet se de vise sten i en række af de elementer, derer hentet med ind i ordningen fra det alment gymnasiale område.7.4. Evalueringer af gymnasiereformen og hhxI januar 2009 forelå resultatet af EVA’s evaluering af gymnasiereformen. IfølgeEVA udnyttes mulighederne i gymnasiereformens grundlæggende idé – nemligstudieretningsgymnasiet ikke, fordi lærerne i praksis ikke toner de obligatoriskefag efter studieretningen. EVA anbefaler, at skolerne øger deres fokus på dennetoning med henblik på at styrke sammenhængen mellem obligatoriske fag og studieretningsfagi den enkelte klasse. Desuden anbefaler EVA, at der på hhx skalvære bedre sammenhæng mellem Studieområde 1 og 2, samt at struktur og studieretningsvalgforenkles. EVA påpeger endvidere behovet for efteruddannelse aflærerne, så de bliver bedre til at håndtere reformens krav om bl.a. fagligt samspil.Den anbefaling kan HL kun være glad for.Endvidere har EVA i marts 2009 offentliggjort evalueringer af fagene dansk, engelsk,historie, fysik og matematik, og ministerens følgegruppe for reformen af degymnasiale uddannelser er i foråret 2009 nået op på 9 rapporter.I begyndelsen af april blev forligspartierne bag gymnasiereformen på baggrund afdisse rapporter enige om en række justeringer, hvoraf følgende er relevante forhhx:Eleverne får i studieretningsprojektet undtagelsesvist mulighed for at skrive opgaveni ét fag under forudsætning af, at målene med projektet kan realiseres indenfor rammerne af ét fag. Antallet af prøver sættes ned fra 11 til 9 på de treårigeuddannelser. Dermed forlænges undervisningsperioden og man mener, at dersåledes frigives ressourcer til øget faglig vejledning. Endvidere skal der skabesbedre sammenhæng mellem studieområdets delforløb, og prøveformen for detinternationale område ændres til en mundtlig prøve med synopsis. Endelig skalder foretages en række justeringer af læreplanerne, og eleverne vil fremover kunnerisikere at gå ned i karakter, hvis de klager.Undervisningsministeriet skal i samarbejde med skoler og interessenter gennemføreen kortlægning af brugen af blandede studieretninger samt en belysning afkonsekvenserne af ændringer i bestemmelserne herom. UVM skal endvidere isamarbejde med interessenter kortlægge, hvorledes elevforsømmelser kan reduceres.Resultaterne forelægges forligskredsen.35


Beretning 20097.5. Eleverne er meget tilfredse med lærerne på hhxResultatet af en stor spørgeskemaundersøgelse med flere end 10.000 hhx-eleverforetaget af Danske Erhvervsskoler, Foreningen af Unge Handelsmandsuddannelser(FUHU) og Center for Ungdomsforskning (CEFU) med støtte fra UVM viste ibegyndelsen af 2009, at der er stor tilfredshed med lærerne på hhx. To-tredjedeleaf eleverne synes, at de har gode lærere og næsten alle elever (92 %) vurderer, atlærernes faglige viden er opdateret. Langt de fleste oplever en yderst positiv relationmed lærerne og 82 % vurderer, at deres lærere godt kan lide dem. Derudovergiver 57 % udtryk for, at de oplever en tæt og åben kontakt til lærerne. HL kan kunvære særdeles tilfreds med, at undersøgelsen tyder på, at lærerne er fagligt dygtige,velforberedte og at de er respektfulde og nærværende i relationer med eleverne.De forskellige evalueringer og justeringer af Gymnasiereformen er i høj grad prægetaf brugerundersøgelser og rapporter fra interessenter på området. I HL er viglade for, at vores medlemmers og elevers meninger bliver hørt, men brugerundersøgelsermå ikke stå alene som grundlag for justering eller reform af uddannelser.Der skal også gives midler til, at forskere kan undersøge nye muligheder oggive deres bud på, hvad der virker.8. Projekt ’Kvalitet i undervisningsmiljøet’HL har sammen med andre aktører på erhvervsuddannelsesområdet deltaget i enreferencegruppe for et forsøgs- og udviklingsprojekt hos Dansk Center for Undervisningsmiljø(DCUM) om kvalitet i ungdomsuddannelsernes undervisningsmiljø.Projektet blev afsluttet i 2008 og resulterede i følgende 3 værktøjer:TermometeretEt elektronisk spørgeskema- og benchmarkingværktøj til kortlægning afundervisningsmiljøet. Nøgleresultater af undersøgelser lavet i Termometeretkan indgå i benchmarking og er gratis at anvende for uddannelsesinstitutionerne,se www.termometeret.dkMetodehåndbogen 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserneHåndbogen beskriver 19 metoder til inspiration for det personale og denledelse, der gerne vil forbedre det sociale undervisningsmiljø for eleverne.Metoderne kan bruges i undervisningenArtikelsamlingen: Eleverne tager ordet – om trivsel på ungdomsuddannelserneArtiklerne tegner et billede af elevernes oplevelser af og refleksioner overnogle centrale tiltag eller vilkår i deres uddannelseshverdag.36


Beretning 20099. Voksenuddannelser9.1. KVU – erhvervsakademierneGennem HL’s repræsentation i FTF’s Uddannelsesudvalg blev der i 2. halvdel af2008 og begyndelsen af 2009 arbejdet intenst med en strategi for de professionsogerhvervsrettede videregående uddannelser. Det har været et modsætningsfyldtarbejde, fordi andre professionsuddannelser i FTF-familien har klare interesseri at være en integreret del af en professionshøjskole, mens HL har haft noglebekymringer med hensyn til akademiernes fremtid inden for de merkantile uddannelser,og disse bekymringer kan vise sig at være velbegrundede. HL har fremhævet,at hvis akademierne fuldt ud overgår til professionshøjskolerne i 2015, vilKVU blive løsrevet fra det oprindelige udgangspunkt på handelsskolerne, som vil’ende’ som rene ungdomsuddannelsesinstitutioner. Det vil væsentlig forringehandelsskolernes muligheder for at agere fødekæde for KVU. HL mener, at derbør være institutionelt hul igennem fra en erhvervsuddannelse til en KVU. Godekortere videregående uddannelser er vigtige for de unge, der søger en erhvervsuddannelse,da de kan bidrage til at højne erhvervsuddannelsernes status hos deunge. Mønsterbryderrapporten fra FUHU februar 2009 fremhæver netop vigtighedenaf at højne erhvervsuddannelsernes status blandt de unge.HL har anbefalet, at lærerne på handelsskolerne får mulighed for at deltidsundervisepå et akademi. Den faglige progression vil virke kvalificerende både opad ognedad i systemet og også give mulighed for større jobtilfredshed. Hvis det institutionelleejerskab forsvinder, kaster man ikke energi efter disse uddannelser, somtrods alt er vokset ud af handelsskolerne. HL er dog enig i, at volumen i akademiuddannelserneer vigtig. Det har tidligere været et problem, at uddannelserne varspredt ud over for mange institutioner til at sikre studiemiljøet.Der er nu 10 erhvervsakademier, hvoraf én (Nordjylland) allerede er fusioneretmed den lokale professionshøjskole. Tre andre akademier er mere eller mindregodt i gang med en ’classic model’, som betyder en udspaltning af aktiver og passiveri forbindelse med erhvervsakademiuddannelser fra de involverede erhvervsskoler.De resterende har foreløbig valgt en ’light model’, som indebærer, at erhvervsakademietaftaler med en eller flere af de involverede erhvervsskoler, atdisse gennemfører erhvervsakademiuddannelser som udlagt undervisning fraerhvervsakademiet, eller en ’super light’, hvor erhvervsakademiet udelukkende ertiltænkt en koordineringsopgave. Men dette er et billede, der hele tiden bevægersig. Akademierne skal evalueres i 2013, hvorefter der for alles vedkommende skaltages beslutning om fusion med en professionshøjskole eller ej. I HL håber vi, atdet giver tid til besindelse, så i hvert fald nogle af erhvervsakademierne bevarerderes tilknytning til de lokale handels- eller erhvervsskoler.37


Beretning 20099.2. Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)I det tostrengede system for videre- og efteruddannelse har arbejdsmarkedsuddannelserne(AMU) i særdeleshed nydt HL’s bevågenhed og aktive interesse i denforløbne periode. Og HL har da også haft den glæde at blive tilforordnet i VEUrådet(Voksen og efteruddannelsesrådet) i 2009. Dette råd er en afgørende politiskspiller i forbindelse med AMU uddannelserne.HL har peget på, hvorledes de merkantile arbejdsmarkedsuddannelser har væretøkonomisk forsømt og stærkt underskudsgivende (10.000 kr. pr. årselev), og hvorledesdette har ramt aktiviteterne på området hårdt. Det var derfor både befriendeog glædeligt, da vi erfarede, at regeringen og arbejdsmarkedets parter indgiken aftale om en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats i sommeren 2007.Denne aftale tog bredt og konkret fat om problemerne på AMU og indeholdt følgendeelementer: En justering af taksniveauet på arbejdsmarkedsuddannelserne,mere fleksibel afvikling, tillægspris som betaling for uopfyldte hold, betaling forkursusafmelding og bedre rammer for udbuddet - og så var der tilmed penge med,rigtig mange – 1 mia. kroner til hele AMU. Finansieret dels af staten og dels overenskomstmidlerfra LO-området.Aftalen er endnu ikke fuldt udmøntet, men især på det merkantile AMU områdehar vi kunnet glæde os over, at de takster, som omfatter de merkantile uddannelser,har fået et kraftigt nøk op ad. Og netop de merkantile AMU uddannelser ersuverænt den største aktivitet indenfor AMU. Det kan atter lade sig gøre at afvikleAMU kurser på en økonomisk forsvarlig måde. Dette er så meget mere glædeligtal den stund, at den aktuelle konjunkturudvikling med stigende beskæftigelsesproblemerpå arbejdsmarkedet må virke ansporende for øget AMU aktivitet. Hertilføjer sig, at det har været bevidste politiske bestræbelser på at integrere elementerfra almen voksen uddannelse i arbejdsmarkedsuddannelserne. Dette kanrigtigt anvendt vise sig at blive et aktiv for både kursister, skoler og lærere.Stadig udestår en sikring af bedre rammer for udbuddet. Regeringen og arbejdsmarkedetsparter var enige om, at afdække og vurdere mulighederne for at fornystyring og vilkår for udbud af AMU evt. gennem etablering af kompetencecentre.Hensigten var, at ansvaret for de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelserfremadrettet kunne samles på færre og stærkere uddannelsesinstitutioner forherigennem få større fokus på og effekt af indsatsen. Heri foreligger både en mulighedog en trussel. Rigtigt gennemført vil man kunne samle de administrative ogvidensmæssige kompetencer på færre uddannelsesinstitutioner til glæde for demange skoler, der udbyder AMU. Men i værste fald kan vi risikere, at udbuddet afAMU aktiviteter centraliseres i de større byer. Dette vil ikke blot være til ubodeligskade for de små skoler men tilmed for virksomheder og kursister i randområderne.HL vil vide at benytte sin nye talerstol i VEU for at modarbejde en sådan uheldigudvikling.38


Beretning 200910. EU – uddannelser10.1. Erhvervsuddannelser i EUHL er naturligvis en for lille politisk spiller til at have direkte indflydelse på udviklingenaf det europæiske erhvervsuddannelsessystem. Ikke desto mindre har vivalgt at følge dette politiske arbejde relativt tæt, da det kan og vil få stor indflydelsepå det danske erhvervsuddannelsessystem. Det europæiske samarbejde påerhvervsuddannelsesområdet blev påbegyndt i 2002 som en del af arbejdsprogrammet”Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010”. Erhvervsuddannelsernespiller en væsentlig rolle i Europas målsætning om at øge kvaliteten, effektivitetenog adgangen til uddannelse og dermed også mulighederne for at fremme socialinklusion. De erhvervsrettede uddannelser står derfor helt centralt i de europæiskestrategier vedr. livslang læring, beskæftigelse, konkurrenceevne og socialsamhørighed. Der er fokus på opgraderingen af den enkeltes kvalifikationer ogden enkeltes overgang fra uddannelse til arbejdsmarked.10.2. MeriteringssystemerI beretningsperioden har der inden for rammerne af DLI (Danske LærerorganisationerInternational) været arbejdet videre med ECVET (European Credit System forVocational Education and Training) og NQF (National qualification Framework).ECVET er et europæisk meritsystem for erhvervsuddannelser, som har været ihøring i Danmark, men endnu ikke er implementeret. NQF er en national kvalifikationsrammefor livslang læring, som er baseret på den europæiske EQF (Europeanqualification framework). NQF er heller ikke implementeret i det danske uddannelsessystemendnu. Endelig er der i 2008 introduceret et nyt fælles værktøjEQARF (European Quality Assurance Reference Framework) til at forbedre og udvikleerhvervsuddannelserne i medlemslandene. Værktøjet, som skal ses i sammenhængmed Europass, EQF/NQF og ECVET, er tænkt som et instrument til kvalitetssikring/forbedring,overvågning og effektivitetsmåling, men HL har hæftet sigved, at det er et frivilligt redskab.I Bordeaux Kommunikéet fra 2008 påbegyndtes evalueringen af fremskridteneinden for erhvervsuddannelserne fra 2002 til 2010. Kommunikéet lægger særligvægt på fire indsatsområder:implementering af EU's eksisterende værktøjer (bl.a. ECVET, EQF, NQF,Europass)erhvervsuddannelser af bedre kvalitet, som kan tiltrække studerendeforbedret sammenhæng mellem arbejdsmarkedet og erhvervsuddannelsernestørre fokus på det europæiske samarbejde39


Beretning 2009I det fremtidige uddannelsessamarbejde i EU fra 2010 vil der være særligt fokuspå erhvervsuddannelserne, som er udpeget som en løsning til opkvalificering afarbejdskraften i forbindelse med den økonomiske krise. Ministerrådet vedtog ifebruar 2009 en række nøglebudskaber om uddannelse og erhvervsuddannelse ognye strategiske rammer på uddannelsesområdet, som skal op på det Europæiskeråds topmøde i maj.10.3. Lærerkompetencer i EUArbejdet med lærere og læreruddannelsen er i EU-regi foregået i to spor. Det enespor vedrører arbejdet med indikatorer til at måle fremskridt for forbedring aflæreruddannelsen. Kommissionen har af økonomiske hensyn rekvireret data fraOECD undersøgelsen af lærere - TALIS (Teaching and Learning International Survey).Undersøgelsen offentliggøres i midten af 2009, og når den foreligger, vil viforhåbentlig blive klogere på, hvilken indflydelse EU-arbejdet aktuelt har haft påUndervisningsministeriets udspil til den nye EUD- og AMU læreruddannelse iDanmark.. Det andet spor vedrører den mere substantielle indholdsside af læreruddannelsen.Lærerne og undervisernes rolle har ændret sig, og de mange forskelligekrav nødvendiggør, at lærerne har mulighed for at deltage i grund-, efterogvidereuddannelse af høj kvalitet. Rådet vedtog i efteråret 2007 en række nøglekonklusioneromhandlende læreruddannelsen.11. Rapporter under lupVi er på uddannelsesområdet i stigende grad vidne til om ikke en ny måde at førepolitik på, så i hvert fald en anderledes og intensiveret måde. I stadig tiltagendeomfang bestiller Undervisnings- og/eller Finansministeriet rapporter, undersøgelserog analyser, hvor private professionelle analysefirmaer forventes at leverevaren ud fra et som regel meget styrende kommissorium, som opdragsgiveren(ministeriet) har udstukket. Fælles for de undersøgelser vi har været vidne til desidste par år har i høj grad været en politisk ambition om at afdække et muligteffektiviseringspotentiale indenfor uddannelsessektoren. Som skatteborgere kanvi selvfølgelig kun billige, at man fra statslig side forsøger at få mest muligt ud afvores skattekroner; men både som samfundsborgere, lærere, ledere og fagforeningmå vi tilmed kræve, at de rapporter, der kommer ud af undersøgelserne, ersaglige, veldokumenterede og utendentiøse. Og det er i hvert fald ikke rimeligt atanvende disse rapporter som grundlag for besparelser og effektiviseringer før, dehar demonstreret deres validitet og troværdighed. Desværre må vi konstatere, atdisse krav ikke har været opfyldt. Særlig to af disse analyser har på kaldt sig HL’sopmærksomhed.Op til overenskomstforhandlingerne i 2008 bad Undervisningsministeriet Rambøllom at foretage et analysearbejde, der kunne underbygge deres egne synspunkterom især arbejdstiden for lærere ved gymnasier og erhvervsskoler. Forinden varder på det kommunale område udarbejdet rapporter om folkeskolelærernes ar-40


Beretning 2009bejdstid. Rambøll udarbejdede rapporterne for undervisningsministeriet. Og firmaetskonklusioner levede i en sådan grad op til Undervisningsministeriets egnesynspunkter og interesser, at rapporterne af mange blev betegnet som bestiltarbejde.I HL satte vi os for at undersøge konklusionerne og det grundlag (dataindsamling)de blev bygget på. Vi fik aktindsigt i korrespondancen mellem undervisningsministerietog Rambøll, men måtte til gengæld undvære papirer, der kunne fortælleom den interne kommunikation i Undervisningsministeriet.Det udleverede materiale viste, at Rambøll havde ændret i hvert fald en af dereskonklusioner eller sammenfatninger i overensstemmelse med ministeriets ønsker,så budskabet fik flere understregninger og dermed en anderledes betydning/vægtningend, der fra Rambøll var lagt op til. Der var foretaget andre ændringeri rapporterne efter ønske fra ministeriet, men det var ikke muligt at fåbeskrevet hvor, fordi aftalerne var indgået på møder, hvor der ikke blev tagetreferat.Derudover var det objektivt synligt, at en del af rapporternes konklusioner påingen måde havde baggrund i de data, der var indsamlet. Alligevel konkluderedeRambøll, og bemærkelsesværdigt nok, i samme tone og ånd, som Undervisningsministeriettidligere havde luftet. Disse forhold blev beskrevet i Handelsskolen nr.2/2008, hvor Rambøll fik lov at forklare sin rolle ved udarbejdelsen af rapporterne.I det følgende nummer af Handelsskolen svarede Undervisningsministeriet pånogle af de spørgsmål, der var fremsendt af redaktøren, da ministeriet ikke villestille op til et interview om sagen.Rambøll’s rapporter havde som erklæret hensigt at forberede arbejdsgiversiden tilforhandlingerne om arbejdstid ved overenskomst- og aftaleforhandlingerne i2008, men et i den sammenhæng for lærerorganisationerne et gunstigt forhandlingsforløbbetød, at Finans- og Undervisningsministeriet måtte droppe deres angrebpå lærernes arbejdstidsregler ad denne vej. Dermed døde Rambøll’s resultaterimidlertid ikke, da Undervisningsministeriet ved udfærdigelse af et nyt konceptfor ledernes resultatlønskontrakter indarbejdede en række af rapporternes anbefalingersom kriterier for udbetaling af resultatløn til lederne. Dette har nu fået et”retsligt” efterspil, da lærerorganisationerne i fællesskab har begæret denne sagtil voldgift, som brud på overenskomsten.Også Deloitte’s analyser, der skal bane vejen for indførelse af administrativecentre på ungdomsuddannelsesområdet har haft HL’s bevågenhed. Vi har sammenmed andre aktører dels vist, at undersøgelserne ikke står for en nærmereprøvelse, og dels slået til lyd for, at indførelsen af disse centre er et bidrag til enundergravning af skolernes selvstyre. Set i lyset af, at tanken om administrativecentre på uddannelsesområdet blev fostret på grund af blandt andre de almenegymnasiers behov efter overgangen til selveje og -styre, og at driften af erhvervs-41


Beretning 2009skolerne var forbilledet for gymnasierne, er det i sig selv absurd at trække dennemodel ned over hovedet på vores skoler. Men når her tillægges, at det af Deloitteestimerede effektiviseringspotentiale reelt ikke er til stede, står vi ikke blot tilbagemed en udokumenteret grønthøsterbesparelse; men derimod med både økonomiskog styringsmæssigt amputerede skoler. Der bliver stadigt mindre for skoleledelserneat lede og for tillidsrepræsentanterne at forhandle om.Alle aktører på uddannelsesområdet har taget afstand fra denne fremgangsmåde,men lige lidt har det hjulpet. Der var allerede fra Folketingets side disponeret overeffektiviseringsgevinsterne til glæde for kriminalforsorgen før, interessenternehavde haft lejlighed til at forholde sig til substansen i sagen.Vi er med disse analysefirmaers indtog på den politiske scene vidne til og ofre foren gradvis undergravning af skolernes økonomi og en centralisering af den politiskestyring af uddannelsesinstitutionerne. En udvikling vi selvfølgelig måtte acceptere,hvis den havde været genstand for en åben politisk proces. Men dette erikke tilfældet. Den nye skolevirkelighed, som vi løbende bliver en del af, kommertil af os ad bagvejen. Dette er efter HL’s opfattelse ikke rimeligt. Derfor vil vi fortsættevores indsats for at få vores samarbejdspartnere på hele uddannelsesområdettil at arbejde for, at stoppe dette.42

More magazines by this user
Similar magazines