3B's beboerblad 3B's beboerblad - Boligforeningen 3B

3b.dk
  • No tags were found...

3B's beboerblad 3B's beboerblad - Boligforeningen 3B

Mødre påtværsaf kulturer► af Camilla Gregers-Høegh, cgh@3b.dkHvordan opdrager man sine børn i et samfund, hvor ensegen kulturs værdier er fundamentalt anderledes? En gruppemødre i Lønstrupgård diskuterer opdragelse for at få idéertil, hvordan man løser og forebygger problemer med børn.En beboer i Lønstrupgård foreslog at skabe en fredagscafé formødre i Lønstrupgård. Majbrit Kronborg Mouridsen, børne- ogungekoordinator i Lønstrupgård, syntes om idéen og hjalp medat sætte projektet i gang. Flere mødre ville gerne være med,og den 13. november 2009 mødtes mødrene for første gang tilhygge og snak.Hygge med undervisningSnakken går livligt, så snart de første mødre dukker op. De mødeshver fredag i Lønstrupgårds beboerhus, og nogle gange fårde undervisning af en sundhedsplejerske.Denne fredag er 13 mødre mødt op, og fire har deres spædbørnmed, mens en enkelt har taget sin datter påfem år med. Sundhedsplejersken hedder LisaMadsen, og da hun ankommer, starter hun medat spørge, om der er nogen, der har prøvet nogleaf de ting, de snakkede om sidste gang. Undervisningenhandlede sidst om konflikter mellem søskende,som de fleste kunne nikke genkendendetil. Flere af mødrene byder ind med historier fra deres hverdag.En mor fortæller, at hun har prøvet at tale følelser med sit barn,og nu sætter barnet sig nogle gange i sofaen og siger »Mig ked«.Moren kan nu snakke med sit barn om, hvad der er galt.- Det er vigtigt senere i livet at kunne sætte ord på sig selv og fortælle,hvad man føler, supplerer Lisa Madsen morens oplevelse.Vigtigt at forebyggeLisa Madsen har været sundhedsplejerske i Vanløse i 20 år oghar tidligere undervist i forbindelse med flere mødrearrangementermed børn og mødre fra forskellige kulturer.- Det er vigtigt med undervisning for at undgå problemer. Maner nødt til at snakke om, hvordan man lever i en fremmed kulturuden at miste sine værdier. Jeg møder det hele tiden, og det ersvært at opdrage børn i en kultur, der er anderledes end den,man selv er vokset op med. Jeg synes, det er enormt spændende,og jeg lærer selv meget af det, mener Lisa.Det er tydeligt, at kvinderne virkelig ønsker at lære, og de er megetoptagede af det og lydhøre over for både Lisas og hinandensgode råd.- Der er en rigtig god stemning og meget nysgerrighed. Samtidiger det hyggeligt, og det er kvinder, der rigtig gerne vil det her.Det handler jo meget om, hvordan man får børn til at gøre, somman siger, fortæller Lisa Madsen.Opdragelse er sværtMødrene i Lønstrupgård kommer medmange forskellige kulturelle baggrunde,og der er derfor mange forskelligeværdier i spil på en almindelig dag igården.29-årige Nermin fra Tyrkiet fortæller for eksempel, at hendesyngste søn slås med de andre børn, fordi han ikke forstår, nårde ikke vil lege med ham. Hun vil gerne kunne hjælpe ham til atopføre sig ordentligt, og derfor deltager hun i undervisningen.- Jeg er bekymret, så jeg håber på at få en løsning på, hvilkenvej jeg skal gå for at hjælpe mine sønner, fortæller Nermin.»Vi skal have tillid tilvores børn for, at de kanhave tillid til os«4


Flere mødre byder ind med problemer,og både sundhedsplejersken og mødrenegiver gode råd.Også børnene hygger sig og følger medi snakken.Mødrene kan også få vejet deres babyerom fredagen af sundhedsplejersken.Nermin har allerede fået noget ud af kurset: - Det hjælper, nårjeg roser dem og taler meget med dem og fortæller dem, at jegelsker dem, fortæller hun.Også Rosa Jersie-Christensenpå 33 år er glad for at deltage imødregruppen og har fået størreindblik i Lønstrupgård som en afdeling,hvor der findes beboeremed mange forskellige kulturellebaggunde.- Det er superhyggeligt, og det er rart at se, der kan eksisterenoget socialt. Det er også godt, at Lisa, sundhedsplejersken,har været her, fordi vi får noget konkret med hjem. Efter jeg erkommet her, har jeg fundet ud af, at der er endnu større forskelpå kulturerne, end jeg forestillede mig. Det er positivt, at man eropmærksom på det, mener Rosa.»Det er positivt, at derer fokus på forskellen ivores kulturer«Børn der lyverHvad er det at lyve? Og hvad lyver børnene om? Lisa har kastetbolden til dagens undervisning, og mødrene fortæller straksflere historier fra deres hverdag. Flere har fx oplevet, at deresbørn har løjet om deres madpakker.- Når jeg spørger, om hun har spist sin madpakke, siger hunja, men i stedet har hun gemt den, fortæller en mor. En andenfortæller, at hendes søn har smidt sin madpakke ud i skolen,selv om han sagde, han havde spist den.Lisa spørger mødrene, hvad de tror, børnene opnår ved atlyve om deres madpakke, og svaret er klart for flere: barnet vilgøre mor glad, men også være som de andre. Nogle mener desuden,at børnene er flove over deres madpakke. Snakken gliderover i løsninger på problemet, og det er straks sværere. Detbliver dog foreslået, at man snakker med børnene om, hvadde har lyst til at spise, og prøver at forhandle sig frem til enløsning, så madpakken ikke bliver smidt ud.- Der er altid en grund til, man lyver, og det er vigtigtat nå ind til, hvorfor barnet lyver, fortæller Lisa. Fxkan ondt i maven betyde, at barnet hellere vil blivehjemme fra skole, og så skal man som forælder findeud af, hvorfor barnet gerne vil blive hjemme.Undervisning giver gode løsninger- Godt humør smitter. Vend det negative om til noget positivtog få børnene med. Tag dem i hånden, hvis det er nødvendigt.På et tidspunkt bliver de så store, at vi kan forvente, dekan gøre det selv. Det er de små ting, man hele tiden siger,som gør, at de føler, det er rart. Så de ved, at vi stoler pådem, og så de får det godt med sig selv, runder Lisa Madsenundervisningen af.Fire fredage har Lisa været på besøg i Lønstrupgård oggivet gode råd og vejledning til, hvordan mødrene kan løseproblemer med deres børn, og flere har allerede fået et bedreforhold til børnene:- Siden jeg begyndte at rose mit barn og fortælle, hvor megethun betyder for mig, er hun begyndt at sige, at hun elskermig helt op til stjernerne, smiler en mor.Fredag den 26. marts var sidste gang i første undervisningsrække,men mødrene har bestemt ikke fået nok! Alleredesamme dag aftalte de fire nye undervisningsgange medLisa Madsen i løbet af foråret. Og indtil da mødes de selv omfredagen til kaffe, frugt og hygge. ◄5


Ny lov ændrer dinerettighederDu skal reagere inden 31. juli 2010► af Anette Hertz, ahz@3b.dkDu har fået et brev, du skal reagere på inden den 31. juli2010, hvis du vil beholde din anciennitet.Folketinget har ønsket at ligestille boligforeninger og boligselskaber.1. januar 2010 kom derfor en ny lov, som betyder, atdu ikke længere kan beholde din anciennitet bare ved at væremedlem af en boligforening.Vi har i den forbindelse sendt dig et brev om, at hvis duikke står på 3B’s almindelige venteliste – og hvis du ønskerat bevare din anciennitet – skal du senest den 31. juli2010 skrive dig på venteliste og fremover betale et ajourføringsgebyr.Det gælder også, selv om du har en boligi 3B.Kontakter du ikke 3B inden fristen, mister du retten til atkomme på ventelisten med den anciennitet, der svarer til ditmedlemsnummer. Du må altså starte forfra, hvis du seneresøger bolig. Til gengæld får alle, der skriver sig på ventelisteinden den 31. juli, deres anciennitet med!Og bare for god ordens skyld: Det er ikke noget, 3B harbesluttet. Det er en følge af ny lovgivning.Årligt gebyrSom medlem af 3B, koster det dig ikke noget at skrive digpå venteliste, når du har modtaget dit brev. Og du kan entengøre det med selvbetjening på vores hjemmeside – eller udfyldeog sende svarskemaet retur med posten.Når det bliver tid til at betale det årlige ajourføringsgebyrsidst i 2010, skriver vi til dig igen. Men du skal være opmærksompå, at betaler du ikke gebyret, mister du ifølge den nyelov automatisk din anciennitet og kan altså kun komme påventeliste som helt ny ansøger.Står du allerede på oprykningslisten? Du skal alligevelskrive dig op nuFra den 31. juli 2010 kan du kun stå på oprykningsventelisten,hvis du også står på den almindelige venteliste og betalerdet årlige ajourføringsgebyr på den også.Hvis du ønsker at få fortrinsret til en anden bolig i 3B, skaldu altså fremover stå på to ventelister – og betale to ajourføringsgebyrer– et for den almindelige venteliste og et foroprykningsventelisten.6


Du har fået brev fra 3B om medlemsnummerog anciennitet, ogdet SKAL du reagere på indentre måneder, hvis du vil beholdedin anciennitet.Er du i tvivl..?Så læs mere påwww.3b.dkI 3B kan du beholde ancienniteten, når du har fået boligDen nye lov lader det være op til boligorganisationen, omman kan beholde ancienniteten, når man har fået en bolig.Det har 3B’s bestyrelse besluttet skal være tilfældet i 3B. Dukan altså godt beholde din anciennitet – også efter du harfået en anden bolig i 3B. Men det kræver, at du fortsættermed at stå på den almindelige venteliste og betaler et årligtajourføringsgebyr for det.3B’s bestyrelse har i øvrigt også besluttet, at beboere i 3Bfortsat skal have boet i deres bolig i to år, før de kan få fortrinsrettil en anden bolig i 3B.Jakob Haugaard under optagelserne til etOBS-indslag, BL har produceret om de nye regler.Find svar på www.3b.dkVi har lagt en masse spørgsmål og svar på www.3b.dk omden nye lov. Men fra den 1. maj – og så længe der er behovfor det – har vi også et særligt telefonnummer, du kan bruge,hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål på vores hjemmeside.Men vær opmærksom på, at 3B har sendt brev til mereend 36.500 medlemmer, så der kan være en del ventetid.Telefonnummeret er 70 23 76 66 (hverdage 10 - 14). ◄Foto: Stefan Kai Nielsen7


Der er liv iKløvermarken► af Camilla Gregers-Høegh, cgh@3b.dkBare fordi man bliver ældre, betyder det ikke, at man skal sættesig og vente på, livet er slut. Sammen med andre ældre kanman nemlig holde hinanden friske – det er beboerne i Kløvermarkeni Måløv et tydeligt bevis på!Om sommeren spiller de petanque, og de har løbende filmaftener.Fællesskab er vigtigt i seniorbofællesskabet Kløvermarken,og det markeres blandt andet ved, at de hver onsdag morgensamles til morgenkaffe i deres fælleshus og hver mandag harfællesspisning. Otte-ni gange om året samles nogle af beboerneog forbereder en rigtig gourmetmiddag, og en gangom ugen forbrændes kalorierne til gymnastik. 10 gangeom året er der fællesmøde, hvor alle vigtige beslutningertages.8


Fint skal det værePå bordet ligger menukortet klar – middagen står på spanskmad. Tapas til forret, lammeryg til hovedret og en »smag påmig« til dessert. Der bliver gjort ekstra meget ud af gourmetmiddagen,både planlægning af menu og forberedelsen af maden.Det er endda så professionelt, at de har opgavefordeling, så derer styr på, hvem der står for hvad.- Vi har som mål, at det skal koste omkring 100 kr. pr. person,og det er billigere end nede på kroen, fortæller Søren Bondepå 75 år, som har været med til at starte gourmetmiddagene.Beboerne medbringer selv vinen.Ingen rollatorer- Vi har boet her i syv år, og vi har stadig ingen rollatorer her. Viholder hinanden friske, griner Søren Bonde, mens han hakkerløg til maden.Søren har, som flere af de andre, været med helt fra begyndelsen,lige fra planlægningen af seniorbofællesskabet startedei 1998, til de flyttede ind fem år senere. Han fortæller, at 80-90procent af dem holdt ved i de fem år, fordi de sørgede for at holdemøder og samles, så de lærte hinanden godt at kende. Faktiskstartede middagene allerede, før de flyttede ind. De havde søndagsmiddagepå skift hos hinanden og lærte på den måde hinandenat kende. Selv valgte han at flytte til Kløvermarken, fordihans tidligere arbejde sendte ham på et kursus, der skulle læreham at være pensionist. Han boede i rækkehus medtrapper, og kurset lærte ham, at det ikke duede, nårhan blev ældre og alene.- Og så var jeg så usandsynlig heldig at ramleind i det her, og jeg har ikke et øjeblik fortrudt, atjeg flyttede hertil. Især ikke efter det har vist sig,hvor godt det fungerer, fortæller Søren.Fællesskab er vigtigt- Det er vigtigt at samles ommest muligt, fx voresmorgenkaffe onsdagmorgen, menerSøren Bonde.Han fortæller, at desamme dag både harværet til morgenkaffe, ude at bowle og nu også til gourmetmiddag.- Det er dog atypisk, at der er hele tre aktiviteter påsamme dag, ellers er det ikke til at holde ud. Det er vigtigtat kunne holde fast i de interesser og fællesskaber uden forKløvermarken, man havde før indflytning. Kløvermarken er etsupplement, mener han.I køkkenet er der travlt med at følge opskrifternes anvisninger– for det skal gå rigtigt til. Snakken går, og der bliver både grintog hygget omkring maden.- Jeg kommer lige forbi dig, Jess, siger en kvindelig beboer,mens hun kanter sig forbi med hænderne fulde afmadvarer.Naboer og vennerFra køkkenet bliver der kaldt på Bent. Det er alderspræsidenten,Eva Rasmussen på 82 år, derhar brug for hjælp: - Nu må du snart komme oghjælpe mig, Bent, ellers græder jeg, smiler Evai fuld gang med at skære løg, og et øjeblik efterdiskuterer Bent og Eva fremgangsmåden i opskriften.Alle har en mening i køkkenet, ogingen er bange for at udtrykke den.Eva Rasmussen har været med i Kløvermarkensiden starten i 1998, og hun er meget glad for det, specielt nødhun omsorgen fra de andre beboere, da hun havde været igennemen bypass-operation.- De andre beboere tog hånd om mig, da jeg havde været indlagt,handlede for mig og sådan. Jeg er meget glad for at bo her,og vi kommer godt ud af det alle sammen. Selvfølgelig kan dervære problemer, men vi er også 31 forskellige mennesker, og viskal være forskellige, ellers ville vi være maskiner, mener Eva.Fra fuldtidsjob til pensionist- Jeg er altså lidt spændt på det høje dyr der, siger Bente Frandsen,da hun med millimeters nøjagtighed får de to lammeryggeplaceret side om side i bradepanden. Kort efter baner hun sigvej gennem køkkenet hen til ovnen med bradepanden balancerendei armene: - Dyt dyt, nu går lammene ind!Bente Frandsen på 69 år havde svært ved at give slip på arbejdslivet.Men nu nyder hun at være pensionist, og hun er rigtigglad for at bo i Kløvermarken.9


- Før boede jeg i ejerlejlighed, hvor jeg ikke kendte så mangenaboer – her er det anderledes. Man går ikke igennem områdetuden at hilse, og man keder sig aldrig, fortæller Bente.Fra køkkenet breder der sig efterhånden en liflig duft af hvidløgog urter, mens Eva Rasmussen folder servietter, og detsidste gøres klar til spisningen. Lammeryggene steger færdig iovnen, mens en spansk tenor i højtalerne fører os til det sydligeEuropa ned til Spanien. Flere af beboerne forlader beboerhusetog kommer kort efter tilbage, fint klædt på til gourmetmiddagen.Det sidste vaskes op, og køkkenbordet tørres af, inden stegentages ud. Kirsten, Søren og Knud anretter forretten:- Nej, nu skal du se, Knud – det skal stå rigtigt. Den her skalstå herovre, dirigerer Kirsten slagets gang. Så er det tid til atsætte sig til bords.Solen er efterhånden gået ned, men i Kløvermarkens fælleshusfortsætter den hyggelige stemning til langt ud på aftenen.Så skal maden forbrændes- Den gode mad skal jo forbrændes igen, griner nogle af beboerne,og fredag morgen kl. 7.30 mødes flere af deltagerne fragourmetmiddagen til morgengymnastik sammen med andre afKløvermarkens beboere. I alt er seks kvindelige og fire mandligebeboere mødt op til gymnastik denne fredag morgen.Gymnastikken består af først en halv times opvarmning, derefteren halv times øvelser på gulvet, og til sidst får beboerne lov til atslappe lidt af med afspænding. Afspændingspædagogen Winniefører beboerne sikkert gennem alle faser.- Arbejd med ansigtets muskler, lav nogle grimasser – så plejervi at få et godt grin. Træk vejret dybt og roligt og vend tankerneindad og få ro i krop og sind. Lig et øjeblik og find roen og tyngdeni kroppen og skub alle uvedkommende tanker bort, siger Winnie,mens stille musik i højtalerne fører tankerne langt væk og gørkroppen helt afslappet. Beboerne er i gang med afspændingen.Udenfor regner det gråt og stille denne fredag morgen, menindenfor er der energi og varme, mens beboerne igen bliver bedtom at mærke deres krop og vågne lige så stille.- Det er en god idé at bruge lidt tid om morgenen på at strækkekroppen ud, mens man ligger i sengen, så det ikke kun erhjernen, der vågner. Og så ryster vi energi i kroppen igen, fortællerWinnie, mens deltagerne strækker kroppen godt igennemog derefter ryster arme og ben mod loftet.Denne fredags gymnastik er slut, men næste fredag mødesbeboerne igen til bevægelse og afspænding – og et godtgrin.◄Kløvermarken er et seniorbofællesskabi Måløv, der er opførti 2003. Der er i alt 19 boligeri form af rækkehuse og etstort fælleshus. Beboerne lavermange aktiviteter sammen, fxspisning flere gange om måneden,fællesmøder, whist, petanque,gymnastik, Kløvermarkensfødselsdag med lege udeog inde og filmaftener.10


Egedalsvænge i Kokkedalvandt 3B’s energi- og miljøpris 2009► af Anette Hertz, ahz@3b.dkGlad afdelingsbestyrelse og lokalinspektør modtog energiogmiljøpris på 3B’s repræsentantskabsmøde i november.3B’s beboere er generelt blevet bedre til at spare på både elog vand. Det fortalte en tilfreds formand Villy Sørensen på3B’s repræsentantskabsmøde den 19. november 2009:- Det er dejligt at se, at kurven på 3B’s samledeel- og vandforbrug er knækket. Jeg vil derfor sigetak til alle de afdelingsbestyrelser, som har taget udfordringenfra vores konference i 2008 op og målrettethar arbejdet på at nedbringe energiforbruget.Jeg vil samtidig opfordre alle til at fortsætte det gode arbejdede kommende år, for der er ingen tvivl om, at der erbehov for en styrket indsats. Og energibesparelser er ikkekun et spørgsmål om at spareudgifter til el, vand og varme,Bestyrelsen har men også en forpligtigelse tilbesluttet, at 3B at være med til at minimerefremover skal den negative effekt på klimauddele en årlig og miljø, så vi kan sikre osenergi- og selv, vores børn og børnebørnmiljøpris. den bedst mulige fremtid.Med de ord som indledningudråbte Villy Sørensen Egedalsvængesom vinder af 3B’senergi- og miljøpris 2009. I alt seks afdelinger havde søgt– og alle havde gjort en ekstraordinær indsats. Men derkan kun være en vinder – og det blev altså denne gang Egedalsvænge,der sammen med prisen modtog ikke mindre end50.000 kr.Du kan læse meget mere om Egedalsvænges og de andrefem afdelingers indsats på www.3b.dk under Nyheder.Forslagene blev bedømt ud fra følgende kriterier:Den gode historie, som andre afdelingsbestyrelser kan lære afEkstraordinært projekt med en nyhedsværdiBeboerinddragelse – formidlingRealiserede energibesparelserLæs historien om Egedalsvænge i sidste nummer af 3B’s beboerbladfra oktober 2009. Du finder det på www.3b.dk ◄Hvordan skal du håndtere ødelagte sparepærer?Glødepærer blev forbudt i Europa den 1. september2009. Et alternativ er elsparepærer.De indeholder dog en smule kviksølv og skal derforhåndteres med omtanke, hvis de går i stykker.Bemærk desuden, at alle brugte elsparepærer skal afleveressom farligt affald på genbrugsstationen, hvorder normalt er opstillet særlige tønder til disse pærer.Læs mere på www.mst.dk under fanen »Virksomhedog myndighed«. Klik på punktet »Affald« og scroll lidtned på siden, til du finder punktet »Se alle nyheder«.Klik på linket og find »August 2009«. Her ligger »Nårelsparepæren går itu« med gode råd./cghGør det sjovt for børn at spare på strømmenEr du træt af hele tiden at huske dine børn på at slukkelyset, fjernsynet, PC’en og så videre? Virker de ligeglade,selv om du har fortalt dem om både miljø ogøkonomi?Lav en aftale om, at børnene i en bestemt periode fåret beløb i kroner, der svarer til det, I sparer i energi påel-regningen. 1 kWh koster ca. 2 kr., så hvis I fx sparer720 kWh i forhold til normalforbruget i den aftalteperiode, har I i alt sparet 1.440 kr. Hvis I har to børn,kan I derfor fx give børnene 720 kr. hver i ekstra lommepenge.Det kan give børnene en kontant forståelseaf, hvorfor de skal spare på strømmen./ahv12


Danalund tørrer tøj på gas► af Camilla Gregers-Høegh, cgh@3b.dkTørretumblere, der kører på gas i stedet for el – det blev virkelighedfor Danalund i Hvidovre, da de i 2008 satte fokus på atspare på energien.Tørretumblerne i Danalund var over 15 år gamle, og driftsudgifternevar efterhånden ved at være ret høje.Afdelingsbestyrelsen og nogle medarbejdere fra Danalundvar derfor ude hos forskellige leverandører og få en demonstrationaf forskellige maskiner.Afdelingsbestyrelsen foreslog gastørretumblere, da det giverden bedste varme og er billigere end el, og da de alleredehavde gas i Danalund, var det et oplagt valg.Overraskende vandbesparelseI samme omgang valgte de at skifte de gamle vaskemaskinerud med el- og vandbesparende vaskemaskiner. Tommy V. Jensen,varmemester i Danalund, fortæller, at de kunne se, at pengeneville tjene sig selv hjem ret hurtigt – og så viste det sig, atvaskemaskinerne oven i købet også brugte mindre vand.- Den vandbesparelse kom faktisk bag på os, men det varmeget positivt, smiler Tommy V. Jensen.Den ekstra besparelse glæder også Ellen Vedelsby, formandfor afdelingsbestyrelsen i Danalund:- Vi er rigtig glade for at spare på vandet og dermed også påhuslejen, og samtidig er vi glade for at passe på miljøet, fortællerhun.Bevægelse og lyd giver lysAfdelingsbestyrelsen, varmemester og lokalinspektør sendtebeboerorienteringer ud i forbindelse med ændringerne i de firevaskekældre og inviterede til demonstrationer af de nye maskineri alle fire vaskerier.- Nogle beboere blev lidt forskrækkede over det elektroniskei vaskekælderen i starten, men alle har efterhånden fundet udaf at bruge maskinerne – og også at man kan bestille vasketurehjemme fra sin egen pc, fortæller Ellen Vedelsby.Danalund har også fået ny trappe- og kælderbelysning, sålyset i kælderen tænder, når der er bevægelse, og lyset i opgangenetænder, når der er lyd. Og netop lyset i opgangene skullejusteres nogle gange, da lydniveauet er forskelligt fra opgangtil opgang. I nogle opgange er der meget lyd, fx fra børn i lejlighederne,så lyset skulle indstilles, så det kun tænder, når der fxbliver åbnet en dør til opgangen.På den måde slipper Danalund for at lade lyset brænde døgnetrundt, og de undgår dermed et stort spild af energi.Stor besparelse og glade beboereI 2009 har Danalund i alt sparet 16 % på vand og 46 % på eli forhold til 2008. Til gengæld har der været et forbrug på gastil tørretumblerne, men dog ikke mere end at der totalt set harværet tale om en betydelig energibesparelse. I alt har Danalundsparet ca. 160.328 kr. i 2009 på energi i forhold til 2008, hvilketsvarer til ca. 35 %.- Men det kunne være rigtig godt, hvis vi kunne spare mere påvandet, synes Ellen Vedelsby. ◄Ifølge Dong har gastørretumblere et væsentligt mindreenergiforbrug og forurener mindre end eldrevne tørretumblere.Dong oplyser desuden, at gastørretumblerehar 47 % lavere driftsomkostninger, 44 % lavere energiforbug,54 % mindre CO2-udledning og kortere tørretid.Men gastørretumblere er dyre i indkøb og installation ogkan kun bruges i gasområder. Derfor er de mest spændendei større institutioner.13


SøagerparkEn forløber for AlmenBolig+► af Poul Erik Fuglsang, afdelingsbestyrelsen i SøagerparkI Herlev ligger en skøn lille, idyllisk afdelingmed 68 boliger. Nogle af dem er i etager, andreer rækkehuse. Her huserer Dream-Team,der klarer en del af arbejdet for beboerne. Omlivet i Søagerpark har 3B’s beboerblad modtagetdenne artikel fra Poul Erik Fuglsang,der er tidligere medlem af bestyrelsen i 3B.Det er ikke helt AlmenBolig+ – men det minder meget om det.Der er tale om Søagerpark i Herlev.Søagerpark er – ganske kort – en af de nyere bebyggelser i3B. Den er opført i 2004 og består af 68 boliger. De 50 af boligerneer placeret i yderkanten af bebyggelsen som dels rækkehuse,dels 2 etagers blokke, alle senioregnede. De sidste 18 boligerer placeret i bebyggelsens midte omkring en lille sø. Disseboliger er familieboliger i 1½ plan.I bebyggelsen findes også et fælleshus samt en affaldsbygning.Boligerne er opført i røde sten, sort træværk og røde tage, ogja – det tager sig ganske godt ud. Pris for hele herligheden? 95millioner kroner.Og hvorfor så det om AlmenBolig+? Jo, for at få enderne til atnå sammen og få huslejen ned på et fornuftigt niveau, ja så varbeslutningen, at husene blev udlejet »halvfærdige«.Der var ingen hvidevarer bortset fra en emhætte i køkkenet,et badeværelse med en bruser, en håndvask og et enkelt lysarmatur.Maling måtte beboerne selv stå for.Der var lagt fliser til indgangsdøren, men ingen terrasser hverkenfor eller bag husene. Der var ikke anlagt haver, ligesom derikke var nogen dør foran garderobeskabet i entreen. Kort sagt:der var lagt op til betydelige udgifter for de nye beboere.Indflytning i september og oktober 2004Den første anvisning stod Herlev Kommune for, og for senior-16


oligerne var kravet, at den ene part var 60+, og første prioritetfik de, der længst havde haft bolig i Herlev. For familieboligernevar det også først og fremmest dem med bolig i længst tid iHerlev.Det var ikke svært at få lejet boligerne i Søagerpark ud. Tværtimodblev mange skuffede over, at de ikke kom med i fordelingen.Mange af de nye beboere viste sig at komme fra parcelhuse, ogfor dem var en tilværelse i et alment byggeri ganske nyt. Ikkemange kendte hinanden fra start, men det kom de til.Når så mange flytter ind på samme tid, er der brug for gensidighjælp, og så kommer man til at kende hinanden.Der viste sig også en ganske overvældende interesse for at få alttil at fungere bedst muligt. På det første afdelingsmøde, hvor derskulle vælges afdelingsbestyrelse, var der repræsenteret 68 %af boligerne!Der var ikke plads til mødet i fælleshuset, så det måtte flyttestil Herlev Skole – hvor alle senere afdelingsmøder også er holdt,for mødeprocenten holder sig stadig over 60 %.Den nyvalgte afdelingsbestyrelse, hvoraf kun en enkelt kendtetil alment byggeri, skulle i gang med alt det, der hører til sådantet arbejde. Og der er meget. Stort og småt, let og svært, praktisketing, byggefejl, økonomi, ansøgninger og så videre.Og jo, der var fejl ved byggeriet: Gulvene ville ikke tage enpræmie ved eksamen på tømreruddannelsen, skævt monteredevinduer og døre har man jo næsten krav på, men det værste erdog, at karnapperne i familieboligerne er enten fejlkonstrueredeeller fejlmonterede. De er i hvert fald i flere af boligerne her efternæsten 5 år stadig utætte med opfugtning af murværket og medråd i vinduer og karme som resultat. Jo – der er klaget overdisse karnapper fra dag ét.Skønt sammenholdVi i afdelingsbestyrelsen oplevede for første gang, hvad Søagerparkogså har udviklet sig til, da vores parkeringspladservar blevet asfalteret.Opmærkningen ville koste en formue, og da var det »SøagerparkDream-Team« blev til. En del af beboerne – de her tidligereparcelhusejere, nu pensionister med en fantastisk energi– sagde: Det gør vi selv.Det gjorde de så. Og det blev begyndelsen. Udvidelsen afvores affaldshus, lyddæmpning af loftet i fælleshuset, etableringog installation af lyd og videoudstyr i fælleshuset, maling af endel af det sorte træværk, der findes i bebyggelsen er bare nogleaf de ting, Dream-Teamet klarer.Herudover er der skabt et dejligt socialt liv med meget samvær.Ved afdelingsbestyrelsens foranstaltning holdes hvert åren række arrangementer, startende med Nytårskur, Fastelavn,cykelløbet »Herlev Rundt«, hvor vi er stolte af i hele tre år athave stillet et hold på omkring 40. Sommerfesten er også entilbagevendende begivenhed, og som noget nyt er der nu også»Juletræet tændes«.Også uden for afdelingsbestyrelsen er der »gang i den«, somdet hedder i moderne dansk. Der findes en gourmetklub, hvor36 beboere hver anden måned mødes til nydelse af bordetsglæder. 36 er det, der er plads til i fælleshuset – desværre, såder er venteliste til denne klub.Der findes en lille klub, som dyrker linedance (kun adgangfor kvinder, hvor er ligestillingen?). Og som noget nyt blev deri den forgangne vinter holdt kulturaftener med film – også herudsolgt.AlmenBolig+konceptet er beståetPositivt er det også, at det er lykkedes at holde huslejen i ro –uden at det er gået ud over de henlæggelser, afdelingsbestyrelsensatser meget på er fornuftige. Også her har der vist sig fuldopbakning fra beboerne.Så hvad er der mere at ønske? Nå jo – at karnapperne blivertætte, og at det bliver muligt at bygge fælleshuset større.Så jo – under de rette forudsætninger kan AlmenBolig+ væreen fantastisk mulighed for fremtidige byggerier. ◄17


Skizofreni er en sindssygdom, hvor den syge er prægetaf alvorlig forstyrrelse i den følelsesmæssige kontaktmed andre samt hallucinationer og vrangforestillinger.Sygdommen kan vise sig på mange forskelligemåder, fx kan den syge isolere sig, leve i sin egentankeverden, bruge ord han/hun selv opfinder. Denskizofrene ser, hører, føler eller lugter noget, somikke findes i virkeligheden. Personen kan også lideaf vrangforestillinger, som fx at føle sig forfulgt ellerhave en forestilling om at være Gud, konge eller enbetydningsfuld politiker.Mani og depression er sygelige svingninger i humøret.Ved mani er personen sygeligt opstemt og meget foretagsomog aktiv. Personen planlægger og taler hurtigt.Den maniske person sover få timer i døgnet og har tilsidst hverken tid til at spise eller drikke på grund af allesine aktiviteter.Depression er en sygelig form for tristhed, og personenstanker kan være præget af urimelige skyldfølelserog dårlig samvittighed. Alle kroppens funktionerfungerer på lavt blus med langsomt åndedræt, hjertetslår svagere, huden bliver tør, og fordøjelsen går i stå.Kilde: Råbet fra altanen – Psykisk syge i boligområderne,pjece udgivet af Psyk Info, 1997Kilde: Råbet fra altanen – Psykisk syge i boligområderne,pjece udgivet af Psyk Info, 1997Psykisk syge – hvad kan du gøre?► af Camilla Gregers-Høegh – cgh@3b.dkEn mand råber af andre beboere i afdelingen, en kvinde smiderting ud fra vinduet, en anden mand holder ikke sin lejlighed renog ryddet. Psykisk syge er lige så forskellige som alle andrebeboere i en almen boligafdeling – men hvad kan eller skal dusom beboer gøre?Psykisk syge er lige så forskellige som resten af befolkningen,og der kan være stor forskel på, hvor godt eller dårligt den psykisksyge klarer sig i samfundet. Det kan være en udfordring athjælpe personen, og man kan være i tvivl, om det er bedst atlade personen være eller tilbyde hjælp. Nogle psykisk syge optræderaggressivt, og man kan derfor blive nervøs for sin egensikkerhed.Mødet med en psykisk sygMange psykisk syge har svært ved at have kontakt til andre, ognogle trækker sig tilbage og havner dermed uden for ethvert socialtfællesskab. Men nogle psykisk syge længes lige så megetefter kontakten som andre mennesker. Vær derfor venlig og hils– også selv om der ikke bliver hilst igen. Tag det ikke personligt,hvis du bliver afvist.Vær imødekommende – men ikke anmassende. Du skal aldrigpresse den psykisk syge til samvær og kontakt. En psykisk sygpersons grænse for, hvornår det føles ubehageligt at være tætpå en anden person, kommer ofte tidligere end hos raske mennesker.Vær derfor afventende og tilbageholdende over for denpsykisk syge.Pas på med fysisk kontakt, for mange psykisk syge brydersig ikke om at blive rørt ved. Vent derfor med det kammeratligeskulderklap, til I kender hinanden bedre.Repræsentér virkelighedenUndlad at kritisere den psykisk syge, hvis skraldet fx ikke er båretned, eller der ikke er gjort rent. En psykisk syg har måskeandre normer for, hvordan man skal bo, end du har.I mødet med en psykisk syg er det vigtigt, at du er ærlig ogrepræsenterer virkeligheden. Nogle gange oplever den psykisksyge nemlig verden på en anden måde, end raske menneskergør.Den psykisk syge kan fx være overbevist om, at der er nogen,der snakker til ham, selv om der ikke er nogen. Det er oplevelser,der sker inden i ham selv.18


Det kan ofte være svært at hjælpe et menneske, der er sværtpsykisk syg, fordi han eller hun ofte ikke har nogen fornemmelsefor, at han eller hun er syg. Hvis du mener, du står over for enpsykisk syg beboer, der har brug for hjælp, kan du kontakte denpsykisk syges egen læge, vagtlægen, socialforvaltningen, politiet,distriktspsykiatrien eller det åbne beredskab på sygehuset.Klager og konflikter3B holdt i december 2009 et kursus i klager og konflikter formedlemmer af afdelingsbestyrelserne. Her var der blandt andetfokus på, hvordan man kan hjælpe, hvis der er psykisk syge iafdelingen.- Hvis det er en psykisk syg, som fx hører stemmer, kan dusom beboer hjælpe personen ved at snakke med ham ellerhende og fx sige »Jeg kan ikke høre stemmerne, men jeg kanforstå, du kan. Kender du nogen, der kan hjælpe?«, forklaredeAstrid Såby, som arbejder i distriktspsykiatrien og er en del afdet psykiatriske udrykningsteam i Herlev.På kurset diskuterede afdelingsbestyrelserne og Astrid Såbyogså forskellige situationer med psykisk syge, og Astrid fortalte,hvem man skal kontakte afhængig af situationen:- Hvis der er svært psykisk syge i din afdeling, som fx smider tingud af vinduerne og dermed også er til fare for andre beboere,skal du ringe til politiet. Så kontakter politiet en behandler ogtager sig af det videre forløb. Hvis det drejer sig om psykisk sygemed børn, skal du ringe til kommunen og overlade situationen tildem. Du kan også kontakte driftspsykiatrien for hjælp, fortællerAstrid Såby.3B’s kontaktpersonordningI Københavns Kommune er der en ordning, hvor der er tilknytteten eller to personer fra hver afdeling. Personerne i Kontaktpersonordningener varmemestre, medlemmer af afdelingsbestyrelseneller andre, der er tilknyttet 3B. Dem kan du ringe til, hvis Ihar problemer med fx psykisk syge, så kontakter personen kommuneneller andre, der har mulighed for at hjælpe.Men der er forskellige ordninger fra kommune til kommune,så kontakt dit ejendomskontor, hvis du er i tvivl om, hvem derkan hjælpe. ◄Kilde: Råbet fra altanen – Psykisk syge i boligområderne, pjeceudgivet af Psyk Info, 199719


Nu kan du let se, hvem der arbejder i 3BEn del af 3B’s beboere har givet udtryk for, at de gerne vilhave, at medarbejdere i 3B’s boligafdelinger bærerensartet arbejdstøj, så beboere kan se, hvem derarbejder i 3B. Det har et udvalg set nærmere på,og de første startpakker blev leveret i februar2010.I oktober 2009 blev det besluttet at indføre ensarbejdstøj til medarbejdere, der arbejder i 3B’sboligafdelinger. Formålet var at få bedre kvalitettil færre penge, og gevinsten var at skabe synlighedog tryghed. I samme omgang blev 3B’s logo tryktpå tøjet.Alle ejendomsfunktionærer, lokalinspektører, varmemestreog andre ansatte i driften af boligafdelingernebærer fremover arbejdstøjet. På den måde bliver dettryggere for 3B’s beboere, da det er nemt at se, at det ermedarbejdere, der går rundt i boligafdelingerne. Det ersamtidig nemmere at se, hvem du kan henvende dig til,hvis du har brug for hjælp. ◄/cghTillykke til de to vindere af opgaverne i sidste nummer»Fællesaktiviteter«giver nye møblerMandag i skolernes vinterferie kontaktede 3B SusanHauge Jensen, der bor i Måløv Park. Hun havde indsendtkodeordet »fællesaktiviteter« til 3B og blev udtrukketsom den heldige vinder.– Eeej, er det rigtigt?! Det passer perfekt, udbrød Susan,der har været i gang med at renovere dele af sinlejlighed – sidst var det køkkenet, der blev renoveretvia den individuelle råderet.Susan skal bruge gavekortet på 800 kr. til Ikea til detnæste projekt, der bliver at få gjort stuen pæn.»Elefant« giver nytlegetøjDen første vinder af 3B’s børnekrydsblev Viktoria Bruzdevizx, 9år, fra Remisevænget Vest, deri samarbejde med sin mormorSonja havde fundet frem til løsningen»elefant«. Mormor glædedesig til at overraske Viktoria, derhar boet i Remisevænget Vest altid,med de gode nyheder, når hunkom hjem fra sin legekammerat.Tillykke til Susan. ◄Tillykke til Viktoria. ◄20


Hyggehjørnet – send ind og vindLøs krydsorden og vær med i konkurrencen om et gavekort til Matas på 800 kr. Løsningen er ordet i de blå felter. OBS: Begge order en del af løsningen. Send dit svar med den rigtige løsning til 3B’s beboerblad, Postboks 2232, 1019 København K, eller på mail tilbeboerblad@3b.dk. Vi skal have dit svar senest den 2. august 2010. Husk at oplyse dit navn, adresse og telefonnummer, så vi kankontakte dig, hvis du vinder. Ansatte i 3B og deres familie kan ikke deltage i konkurrencen.DEL AFMOLEKYLENODEHÆDERLIGEPARTI-BOGSTAVUDGYDEAFSTAM-NINGEFTER KENGELSKKONGENORSKPIGESYLTEDEAGURKERSPINDE-REDSKABTÆNDTREGNE-TEGNFYNSK BOLDKLUB-? BARRYMOREDAN-MARKSRADIORADIUSLONDONNOTA-BENEHOVED-TØJBIL-MÆRKEJEGØKONO-MISKHJÆLPKILO-BYTESLANGEDYBMANDS-STEMMEGÅPÅMODHØFLIGTILTALEGLET-SJERWOBLERBJERG-STRØMBORDPOP-GRUPPEDRIKNØGLERETSAF-GØRELSEÅRHUS-FORSTADHAVEGYLDIG-HEDER-KENDERSTADIERDRAMKÆLEDYRLIGGEPÅ ÆGBLØDMASSEUDSEEN-DETTIL -?OG EJEKØREKANSTEMMERVÆREMYN-DIGHEDTONEMODSATLAVSTYREKIGGESKOLEBYPERSO-NALE-GRUPPERSPANIENGRØNT-SPISEREWORLDWIDEWEBSKRAM-MERKANVær med i konkurrencen om et gavekort til Fætter BR på 100 kr. Send dit svar på børneopgaven med den rigtige løsning til 3B’sbeboerblad, Postboks 2232, 1019 København K, eller på mail til beboerblad@3b.dk. Vi skal have dit svar senest den 2. august 2010.Husk at oplyse dit navn, adresse og telefonnummer, så vi kan kontakte dig, hvis du vinder.21


Spørg 3B – beboernes brevkasseHer svarer 3B’s medarbejdere på dine spørgsmål om alt, hvad der er en del af livet som beboer i en af voresafdelinger. Skriv til 3B’s beboerblad, Boligforeningen 3B, postboks 2232, 1019 København K eller mail ditspørgsmål til beboerblad@3b.dk.Hvordan læser jeg min vand- og varmeopgørelse?Svar:Det kan være svært at gennemskue, hvordan vand- og varmeopgørelsen er skruet sammen. Derfor har 3Budarbejdet en forklaring, så du kan få svar på dine spørgsmål. Den finder du på www.3b.dk under »Beboere«og »Vand- og varmeopgørelse«. Her kan du også læse gode råd til, hvordan du kan spare på dit vand- og varmeforbrug.Men kort fortalt om• din vandopgørelse: Hvis I har vandmålere i afdelingen, udarbejder 3B et vandregnskab. Det er opdelt ibrugsvand (det kolde vand), og varmt vand. Udgiften beregnes efter det forbrug, målerne har registreret.Udgiften til vand afhænger af både forbrug og pris, så udgiften er ikke den samme fra år til år.• din varmeopgørelse: Varmeregnskabet er variabelt, det vil sige, at udgiften ikke er den samme fra år til år,da forbruget kan falde eller stige, ligesom priserne fra varmeværkerne som regel stiger hvert år. Ejendommenstotale forbrug fordeles i et standardregnskab med 45 % til radiatorvarme, 25 % til varmetab og 20 % tilvarmtvandsforbruget. På www.3b.dk har vi forklaret de enkelte udgiftsposter nærmere.Med venlig hilsenSolvejg von Barm, Kundechef22


Hvis jeg står på den interne venteliste – oprykningsventelisten – behøver jegså gøre noget for at bevare min anciennitet?Svar:Ja, du kan kun bevare din anciennitet, hvis du fra den 31. juli 2010 står på den almindelige venteliste også. Iprincippet skal du altså betale to ajourføringsgebyrer – et for den almindelige venteliste og et for oprykningsventelisten.3B har besluttet, at du kan beholde din anciennitet – også efter du har fået en bolig i 3B. Men det kræver altså,at du fortsætter med at stå på venteliste og betaler et årligt ajourføringsgebyr for det.Jeg søger ikke bolig lige nu – kan jeg så stå på ventelisten?Ja, sagtens. Du behøver ikke være aktivt boligsøgende for at stå på den almindelige venteliste.Hvordan gør jeg?Det fremgår af dit brev, hvad du skal gøre. Men der er i princippet to muligheder:1. Selvbetjening på hjemmesideDu skal bruge et login, hvis du vil skrive dig op direkte på nettet. De fleste har fået et login i det brev, vi sendtei slutningen af april.Har du ikke fået et login, sender du en mail til 3b@3b.dk, så sender vi det til dig. Husk at skrive »login« iemnefeltet.Når du har dit login, kan du gå ind på www.3b.dk og skrive dig på ventelisten.2. Send svarskemaet retur i svarkuvertSammen med brevet har du fået et svarskema, du kan udfylde og sende retur i den vedlagte svarkuvert –husk sidste frist er 31. juli 2010.Få mere at videVi har lagt en masse af de spørgsmål og svar, vi har mødt, på vores hjemmeside www.3b.dkKan du ikke finde svaret her, kan du ringe til vores call-center på telefon 70 23 76 66 alle dage mellem kl. 10og 14.Med venlig hilsenSolvejg von Barm, Kundechef23


Repræsentantskabsmødei Boligforeningen 3BDin boligforening holder repræsentantskabsmødeto gange årligt: I juni, hvorder er regnskab og valg til bestyrelsenpå dagsordenen – og i november, hvorbudgettet for det efterfølgende år er tilbehandling.På repræsentantskabsmødet i november2009 deltog 95 stemmeberettigedeud af 252 mulige. De 95 repræsenteredetilsammen 35 af 3B’s boligafdelinger.BeretningFormand Villy Sørensen aflagde beretningfor perioden siden sidst under trehovedpunkter: Den politiske virkelighed,Boligselskabernes Landsforeningog 3B’s egen verden.Villy Sørensen rundede sin beretningaf med at fortælle, at byggeudvalgetvar ved at lægge sidste hånd på 3B’sbyggeprogram, ligesom der er en kommunikationspolitikog en kursuspolitikpå vej.Politikkerne er med til at sætte kursenog sikre, at der er en fælles forståelsefor målene både blandt beboerdemokraterneog medarbejderne.Beretningen blev herefter taget til efterretning.Budget for 2010Administrerende direktør Bent Frederiksenforelagde herefter budgettet for2010 til godkendelse. Bent Frederiksenfortalte, at bruttoadministrationsudgifternesteg med knapt 3 millioner kr.Stigningen skyldes primært stigendepersonaleudgifter, opnormering samtstigende udgifter til kontorhold.De ordinære indtægter, eksklusiverenter, steg med 3,5 millioner kr.Bent Frederiksen gennemgik herefterudvalgte poster og svarede på spørgsmål,før budgettet blev enstemmigt vedtaget.Besøg wwwDu kan som altid finde et fyldigt referatfra mødet på www.3b.dk under »Beboerdemokrati«,ligesom du kan finde politikkerneunder »Om 3B«. ◄/ahzLidt mere af det heleBoligselskabernes Landsforening har sat fokus på noget afalt det gode, der sker i boligområderne. Resultatet blev enstorstilet kampagne under titlen »Lidt mere af det hele«, derskal være med til at gøre danskerne stolte over Danmarksalmene boliger.Kampagnen gik i luften i TV på flere forskellige kanaler sidsti september 2009. Efter en periode på tre uger blev TV afløstaf annoncer i Politiken, Berlingske og Jyllandsposten. Kampagnenløber frem til udgangen af 2010.Målet med kampagnen er i al sin enkelhed at fortælle omlivet i de almene boliger og i et enkelt billedsprog fortælle omde mange forskellige mennesker, der lever med deres glæderog sorger i de almene boliger. Det er ikke et skønmaleri,men en gengivelse af livet, som det leves i de almene boligersom en positiv historie med »Lidt mere af det hele«.Vil du se mere?Så klik ind på www.danmarksalmeneboliger.dk24

More magazines by this user
Similar magazines