12.07.2015 Views

Fysik/kemi i læreruddannelsen og skolen - Folkeskolen

Fysik/kemi i læreruddannelsen og skolen - Folkeskolen

Fysik/kemi i læreruddannelsen og skolen - Folkeskolen

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Fra læreruddannelsens historie 2011 1 / 9Læreruddannelsen før <strong>og</strong> nuFem tv-udsendelser med historier fra læreruddannelsenpå dk4 <strong>og</strong> folke<strong>skolen</strong>.dkVed Pernille Aisinger, pai@dlf.org, <strong>og</strong> Thorkild Thejsen, tt@dlf.org<strong>Fysik</strong>/<strong>kemi</strong> i læreruddannelsen <strong>og</strong> <strong>skolen</strong>Med udgangspunkt på Skårup Seminarium vises der glimt fra fagetshistorie fra 1803 til nu.Af Gunnar L. Clausen <strong>og</strong> Thorkild ThejsenDa Skolelærerseminariet i Skaarup i Fyen blev oprettet i 1803, havde seminaristerne to naturfag påskemaet: Naturhistorie i sommerhalvåret, hvor de kunne komme ud <strong>og</strong> iagttage den levende natur,<strong>og</strong> naturlære i vinteråret, som omfattede emner fra fysik, <strong>kemi</strong> <strong>og</strong> astronomi. Seminaristerne skulleforstå naturlovene, så de som lærere kunne videregive dem som praktisk viden til deres elever i almue<strong>skolen</strong>.Et par opgaver fra seminariets første, skriftlige eksamen i 1806 lød:1: Af hvilke Dele bestaar en Plante efter sin udvortes Figur <strong>og</strong> Dannelse, <strong>og</strong> hvorledes correspondererdisse Dele til hinandens Nytte <strong>og</strong> til det Heles vedligeholdelse?2: Hvilke ere de fornemste Særsyn, som lade sig forklare af Tyngdens almindelige Love?1: Af hvilke Dele bestaar en Plante efter sin udvortes Figur <strong>og</strong> Dannelse, <strong>og</strong> hvorledes corresponderer disse Dele tilhinandens Nytte <strong>og</strong> til det Heles vedligeholdelse?2: Hvilke ere de fornemste Særsyn, som lade sig forklare af Tyngdens almindelige Love?Kilde: Skaarup Seminarium 1803-1903, Odense 1903At udrydde Overtro <strong>og</strong> de deraf kommende skadelige FølgerHverken de store videnskabelige gennembrud, der skete i disse år, eller den praktiske anvendelse afnaturlovene var fra begyndelsen det væsentlige for seminariets stifter <strong>og</strong> første forstander, pastorPeter August Wedel:”Naturlæren bør”, stod der nemlig i fagets formål, ”meest have til Hensigt at udrydde Overtro <strong>og</strong> dederaf kommende skadelige Følger. Ved Naturlæren afhandler Læreren <strong>og</strong>saa den Behandlingsmaadesom bør gives dem, der pludselige ulykkelige Tilfælde staae i fare for at miste livet”. Denne1


Fra læreruddannelsens historie 2011 2 / 9formulering giver god mening, når man hører om en oplevelse, som pastor Wedel skal have haft,n<strong>og</strong>le år før han oprettede seminariet:I 1803 var Skaarup en lille landsby med spredt bebyggelse, <strong>og</strong> husene blev opvarmet med tørv <strong>og</strong>brænde. Egnens store mand var herremanden til Klingstrup Gods. Da en af de lokale bønder, somgjorde tjeneste for godsejeren, kørte i gadekæret med en hestev<strong>og</strong>n, forsøgte han ikke straks at reddede øvrige personer, der sad på v<strong>og</strong>nen, men løb i stedet op på godset for at spørge, hvad hanskulle gøre. Resultatet blev en drukneulykke.Altså: overtroen skulle bekæmpes, <strong>og</strong> fysikkens love skulle bruges i praksis. Alt sammen med henblikpå bøndernes oplysning. Interessant er det, at mens der på seminariet blev undervist i fysik/<strong>kemi</strong>fra 1803, så blev det først indført som fag i folke<strong>skolen</strong> i 1903!I reglementet for seminarierne – det første landsdækkende lovgrundlag for læreruddannelsen - fra1818 træder det faglige i forgrunden på bekostning af overtroen. Og forsøg skal nu indgå i undervisningen.Naturlære ”bør være at bibringe Seminaristen en tydelig, paa Erfaring <strong>og</strong> Forsøg bygget,Kundskab om Naturens almindelige Love, Kræfter <strong>og</strong> Virkninger”, står der som formål for faget.Og det skal ”sætte ham i Stand til at kunne paa en fornuftig Maade anvende dem i Landmandensdaglige Livs Sysler, samt til, som et fornuftigt Menneske, at betragte de intreffende Naturbegivenheder”.Fra hverdagsforståelse til skoledemonstrationerI det nittende århundrede var det nemt at forstå funktionen af bøndernes redskaber, <strong>og</strong> fysiske love -som dem om ligevægtsbetingelser <strong>og</strong> sammenhængen mellem tryk <strong>og</strong> rumfang – var lige til at anvendesom forklaring på disse redskabers funktion.Bøndernes grise- <strong>og</strong> kartoffelvægt var konstrueret, så loddernes vægt var 1/10 af vægten af de grise ellerkartofler, som blev stillet op på pladen for at blive vejet. Vægten på billedet er en model fremstillet af en seminaristpå Skårup Seminarium. Foto: Hung Tien Vu2


Fra læreruddannelsens historie 2011 3 / 9I slutningen af 1800-tallet begynder naturlæren så småt at vinde indpas i folke<strong>skolen</strong>, <strong>og</strong> ved skolereformeni 1903 bliver det obligatorisk. Der opstod virksomheder, som fremstillede apparater tilsimple fysik/<strong>kemi</strong>-forsøg, men skolernes samlinger blev ved med at være ganske beskedne.Der blev ikke lavet mange elevforsøg; undervisningen bestod i vid udstrækning i lærerens fortælling,som blev understøttet af tegninger <strong>og</strong> billeder. Men i den frie mellemskole i 1930’erne opstodden såkaldte sløjd-fysik, hvor der blev lagt vægt på det håndværksmæssige i faget, <strong>og</strong> eleverne skulleselv fremstille simple apparater, som var modeller af virkelighedens redskaber <strong>og</strong> maskiner.I fysiksamlingen på Skårup Seminarium fandtes der (indtil lukningen i efteråret 2011) apparater, der viser, atseminarieeleverne i 1930’erne øvede sig på at fremstille modeller, der virkede, <strong>og</strong> som kunne demonstrerefunktionen af virkelighedens maskiner. Her en elektromotor. Foto: Hung Tien VuMen efterhånden som hverdagens redskaber <strong>og</strong> apparater blev mere komplicerede <strong>og</strong> uigennemskuelige,udviklede fysiklærere <strong>og</strong> firmaer et væld af skoleapparater til fysik/<strong>kemi</strong>-undervisningen, somgjorde det muligt at fokusere på et problem ad gangen. Nu var det ikke et hverdagsapparats samledefunktion, der blev demonstreret eller efterprøvet, nu var det én lovmæssighed eller én fysisk eller<strong>kemi</strong>sk funktion ad gangen, der blev demonstreret. Med teorien gav læreren først en forklaring, <strong>og</strong>med forsøgene kunne han så ”eftervise” fysikkens love. Eleverne fik på den måde håndgribeliggjortbegreber <strong>og</strong> sammenhænge. Fra midten af 1950’erne skete der en ændring væk fra demonstrationsforsøg,hvor læreren udførte forsøgene, <strong>og</strong> eleverne kiggede på, så det nu i langt højere grad vareleverne, der skulle gennemføre forsøgene.3


Sputnik-chokket <strong>og</strong> <strong>skolen</strong>Fra læreruddannelsens historie 2011 4 / 9Den nye skolelov i 1958 (<strong>og</strong> Den Blå Betænkning i 1960) betød, at der udkom en række nye læreb<strong>og</strong>ssystemertil fysik/<strong>kemi</strong>. Samtidig blev der i USA som følge af Sputnik-chokket sat en voldsomudvikling i gang. Hvorfor kunne Sovjetunionen overhale USA teknol<strong>og</strong>isk? Hvorfor var Sovjetsforskere, ingeniører <strong>og</strong> teknikere dygtigere end USA’s, blev der spurgt. Så nu skulle eleverne opnåstørre indsigt i <strong>og</strong> forståelse af teorier <strong>og</strong> naturlove, så den vestlige verden kunne klare sig i konkurrencenfra især Sovjetunionen, som med opsendelsen af den første satellit - Sputnik – i 1957 <strong>og</strong> medden første bemandede rumflyvning i 1961 chokerede hele verden. I forbindelse med denne videnoprustningudkom i USA b<strong>og</strong>en ”PSSC: Physics”, som fik meget stor betydning. Den danske udgaveaf Søren Sikjær m.fl., ”<strong>Fysik</strong>. Universet – lys <strong>og</strong> bølger – mekanik – elektricitet – atomer”,udkom i 1964. B<strong>og</strong>en <strong>og</strong> tankerne bag den fik stor indflydelse på opfattelsen af faget <strong>og</strong> dermed påudformning af læseplaner <strong>og</strong> undervisningsmidler <strong>og</strong> på undervisningen på seminarierne, i folke<strong>skolen</strong><strong>og</strong> på gymnasiet.I 1956 dannede en gruppe professorer <strong>og</strong> high school-fysiklærere Physical Science Study Committee(PSSC) under ledelse af Jerrold Zacharias <strong>og</strong> Francis Friedman fra The Massachusetts Institute of Technol<strong>og</strong>y,MIT. De mente, at skolernes fysikbøger <strong>og</strong> undervisningen gjorde for lidt for at få eleverne til at interesseresig for faget <strong>og</strong> ikke fik dem til at tænke som fysikere. Efter Sovjetunionens opsendelse af Sputnik besluttedeUSA’s regering at støtte PSSC. Den første b<strong>og</strong> til fysik i high school fra PSSC udkom i 1960. Den fik<strong>og</strong>så stor betydning i den danske læreruddannelse.I den vestlige verden skulle en videnskabscentreret læreplanstænkning nu reducere afstanden mellemvidenskabs- <strong>og</strong> skolefag, <strong>og</strong> i fysik/<strong>kemi</strong> betød det, at forbindelsen til det praktiske hverdagslivi en periode gled i baggrunden, teorien var nu det væsentlige. De praktiske forsøg, som indgik, skulleunderstøtte forståelsen af teorien. Det skete ved at ”efterprøve” lovene <strong>og</strong> mere eller mindre styretat ”udlede” simple lovmæssigheder. En elevopgave lød for eksempel: ”Mål strømstyrke, spænding<strong>og</strong> modstand i 20 forskellige kredsløb. Find sammenhængen mellem de tre størrelser”.4


Fra berømmelse til prygelknabeFra læreruddannelsens historie 2011 5 / 9Op mod 1970’erne rejstes megen kritik mod konsekvenserne af naturvidenskabernes praktiskpolitiskeanvendelse, især fysikken (atombomben). Under den kolde krig var angsten for atomkrigenhele tiden til stede hos mange mennesker, <strong>og</strong> der udvikledes en vrede mod dem, som havdeopfundet bomben. Den fredelige udnyttelse af atomenergi blev mødt med store betænkeligheder <strong>og</strong>efterhånden afvisning (i Danmark båret frem af Kampagnen mod Atomvåben, som i 1960, 1961 <strong>og</strong>1962 arrangerede protestmarcher fra Holbæk til København). Men <strong>og</strong>så på andre felter opstod dergrupper, som kæmpede imod nye fænomener med naturvidenskabelig baggrund, fx madfarver. Kortsagt: fra at naturvidenskaberne især i 50’erne blev berømmet, blev de i 70’erne prygelknabe. Denstørste modstand fandtes på venstrefløjen, men var <strong>og</strong>så at finde langt inde i borgerlige kredse.I <strong>skolen</strong> ønskede man, at eleverne skulle kende videnskabens måde at arbejde på. Derfor skulle deøve sig i ”den naturvidenskabelige arbejdsmetode”. Man håbede <strong>og</strong>så, eleverne mere bredt kunnehave glæde af at kende <strong>og</strong> bruge en effektiv metode ved problemløsning. Til det formål udvikledesfor eksempel n<strong>og</strong>le forsøgskasser - black boxes - hvis indhold eleverne skulle finde frem til ved atopstille <strong>og</strong> afprøve hypoteser. Et eksempel var en plasticmadkasse med strikkepinde igennem.Black box: Inde i en plastickasse er der anbragt et ukendt antal ringe på strikkepinde. Eleverne skulle bestemmeringenes placering ved systematisk at trække pindene ud. En model på en naturvidenskabelig arbejdsmetode.Foto: Hung Tien VuI 1970-80’erne var elektronik meget populært i fysikundervisningen. Eleverne lavede her mangepraktiske ting fra blinklygter <strong>og</strong> spilledåser til metaldetektorer. Samtidig fyldte <strong>kemi</strong> mere i faget5


Fra læreruddannelsens historie 2011 6 / 9end tidligere. Det var der flere årsager til. Sandsynligvis spillede det nok en rolle, at der kom flere<strong>og</strong> flere kvindelige studerende på fyik/<strong>kemi</strong>-linjeholdene.I dag er temaundervisning almindelig, <strong>og</strong> til forsøgene bruges hverdagsapparater i stor stil, fxGPS’er <strong>og</strong> mobiltelefoner. Men langt over halvdelen af landets folkeskoler har for eksempel <strong>og</strong>såkøbt Lego Education-materialer til brug i natur/teknik <strong>og</strong> fysik/<strong>kemi</strong>.Foto: Hung Tien VuLego-robot fremstillet af elever i 7. klasse.I de seneste år, hvor det praktiske arbejde i fysik/<strong>kemi</strong> lægger beslag på over halvdelen af fagetsundervisningstid, stilles spørgsmål ved elevernes udbytte af elevforsøg. Lærer de naturens love?Lærer de en naturvidenskabelig tænkemåde? Lærer de at tænke ”som fysikere”?Kilder: Skaarup Seminarium 1803-1903, Odense 1903. Jensen, Jens Peder, 1978: Skårup Statsseminarium 1803-1978,Skårup.retsinformation.dk, uvm.dk. Haber-Schaim, Uri, 2006: PSSC Physics: A Personal Perspective, PSSC 50 YearsLater, American Association of Physics Teachers. www.compadre.org/portal/pssc/docs/Haber-Schaim.pdf<strong>Fysik</strong>/<strong>kemi</strong> i læreruddannelsen”Fagets identitetLinjefaget fysik/<strong>kemi</strong> bygger videre på fællesforløbet for fysik/<strong>kemi</strong> <strong>og</strong> natur/teknik <strong>og</strong> fokuserer på at uddanne fysik/<strong>kemi</strong>-læreretil at varetage undervisning i grund<strong>skolen</strong>. Kernen i linjefaget er de didaktiske forhold vedrørende undervisningi fysik/<strong>kemi</strong> i grund<strong>skolen</strong> <strong>og</strong> arbejdet med fysiske, <strong>kemi</strong>ske <strong>og</strong> teknol<strong>og</strong>iske begrebsområder <strong>og</strong> problemstillinger.De studerende forberedes på selv at videreudvikle skolefaget i overensstemmelse med samfundets udvikling<strong>og</strong> deraf følgende krav til undervisningen. Centralt i faget er naturfaglige arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange til forståelsen <strong>og</strong>6


Fra læreruddannelsens historie 2011 7 / 9beskrivelsen af verden <strong>og</strong> samspillet mellem naturvidenskabelig modelbygning <strong>og</strong> eksperimentelt funderet naturbeskrivelsefra det mikroskopiske niveau til det kosmol<strong>og</strong>iske.MålMålet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, tilrettelægge, gennemføre, evaluere <strong>og</strong> udvikle:a) en varieret undervisning i faget for alle elever samt medvirke til fagets udvikling i grund<strong>skolen</strong>, så eleverne lærerfysik/<strong>kemi</strong> <strong>og</strong> udvikler, vedligeholder <strong>og</strong> styrker deres interesse for faget,b) undervisning, der omfatter undersøgelser/eksperimenter <strong>og</strong> sammenknytter hypotesedannelse, dataopsamling, vurderingaf data <strong>og</strong> modelbygning,c) virksomhedsbesøg, ekskursioner, feltarbejde <strong>og</strong> andre uformelle læringsmiljøer,d) undervisning med udgangspunkt i elevernes egne forestillinger, deres dagligdag <strong>og</strong> omgivelser,e) brug af fagdidaktisk forskning fra fagdidaktiske tidsskrifter <strong>og</strong> andre kilder i forbindelse med undervisningen,f) anvendelser af fagdidaktiske kundskaber <strong>og</strong> færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædag<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> psykol<strong>og</strong>isketeorier med henblik på at håndtere undervisning <strong>og</strong> andre læreropgaver i en konkret praksis <strong>og</strong> forholde sig analytisk<strong>og</strong> reflekterende til praksis <strong>og</strong>g) anvendelser af fysik/<strong>kemi</strong>-faglig viden <strong>og</strong> tilhørende eksperimentelle metoder.Den studerende udvikler samtidig kompetence til at deltage i debatten om undervisningspraksis, fagets rolle i <strong>skolen</strong>,fagets samspil med andre fag <strong>og</strong> fagets rolle i samfundet.Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folke<strong>skolen</strong> 2007, bilag 2. retsinformation.dkFormål for faget fysik/<strong>kemi</strong> i folke<strong>skolen</strong>”Formålet med undervisningen i fysik/<strong>kemi</strong> er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske <strong>og</strong> <strong>kemi</strong>ske forhold inaturen <strong>og</strong> teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske <strong>og</strong> <strong>kemi</strong>ske begreber <strong>og</strong> sammenhænge samtviden om anvendelser af fysik <strong>og</strong> <strong>kemi</strong>. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer<strong>og</strong> betragtningsmåder <strong>og</strong> indblik i, hvordan fysik <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> – <strong>og</strong> forskning i fagene – i samspil med de øvrigenaturfag bidrager til vores forståelse af verden.Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer <strong>og</strong> i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser <strong>og</strong>undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse <strong>og</strong> nysgerrighed over forfysik, <strong>kemi</strong>, naturvidenskab <strong>og</strong> teknol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> give dem lyst til at lære mere.Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab <strong>og</strong> teknol<strong>og</strong>i er en del af vores kultur <strong>og</strong>verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen <strong>og</strong> brugen af naturressourcer <strong>og</strong> teknik skal videreudvikles, såde får tillid til egne muligheder for stillingtagen <strong>og</strong> handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen– lokalt <strong>og</strong> globalt”.Fra Fælles Mål 2009 - <strong>Fysik</strong>/<strong>kemi</strong> Faghæfte 16. uvm.dk7


Fra læreruddannelsens historie 2011 8 / 9Gunnar L. Clausen, lærer <strong>og</strong> cand.pæd. i fysik/<strong>kemi</strong>. Adjunkt/lektor ved Skårup Seminarium1978-90, derefter souschef til 2007. Underviste i fysik/<strong>kemi</strong> i 24 år på forskellige afdelingeraf Danmarks Lærerhøjskole. Var i 40 år anmelder af læremidler til fysik/<strong>kemi</strong> vedfagbladet Folke<strong>skolen</strong>Thorkild Thejsen, lærer <strong>og</strong> journalist, exam.pæd., PD, chefredaktør for fagbladet Folke<strong>skolen</strong>1987-2010, tt@dlf.orgSe udsendelsen på folke<strong>skolen</strong>.dk<strong>Fysik</strong>/<strong>kemi</strong> i læreruddannelsen <strong>og</strong> <strong>skolen</strong>Lærerne lærte fysik <strong>og</strong> <strong>kemi</strong>, 100 år før eleverne fik faget i <strong>skolen</strong>Se <strong>og</strong>så de øvrige fire udsendelser om læreruddannelsen før <strong>og</strong> nu på dk4 <strong>og</strong>folke<strong>skolen</strong>.dk:Lærerseminariets betydning for lokalområdetEt fyrtårn for undervisning, forenings- <strong>og</strong> kulturliv nedlæggesSe udsendelsen på folke<strong>skolen</strong>.dkLæreruddannelse i 208 årFra præstegårdsseminarium i Skårup til University College LillebæltSe udsendelsen på folke<strong>skolen</strong>.dkIdrætsundervisning – fra militærtræning til eliteidræt?Se udsendelsen på folke<strong>skolen</strong>.dkFra sløjd <strong>og</strong> håndarbejde til materiel design i læreruddannelsenSe udsendelsen på folke<strong>skolen</strong>.dkLæs baggrundsartikler her på folke<strong>skolen</strong>.dk under temaet Skolebænken,læreruddannelsen: Kan man altid blive lærer?Af Andreas Rasch-Christensen <strong>og</strong> Thorkild ThejsenFørst var de seminarister <strong>og</strong> seminarieelever, så blev de lærerstuderende. Hvad er forskellen påat være elev <strong>og</strong> studerende? Fra seminarium over CVU til University CollegeAf Andreas Rasch-Christensen <strong>og</strong> Thorkild ThejsenFørst skulle seminarierne uddanne bibelstærke lærere, der forstod at være bønder blandt bønder.Senere skulle de uddanne lærere med metodefrihed. I dag eksisterer seminariet ikke mere sominstitution, folkeskolelæreren er nu professionsbachelor fra et University College.Først var de degne, så blev de lærere8


Fra læreruddannelsens historie 2011 9 / 9Af Thorkild ThejsenLæreruddannelsens fag <strong>og</strong> udviklingen fra kirketjener til professionel lærer. Fra 10-12 timers dagligundervisning til 13 timers ugentlig undervisning. Peter August Wedel, seminariestifter <strong>og</strong> -forstanderAf Thorkild ThejsenHan oprettede Skårup Seminarium, der eksisterede i 208 år. I sin tid som forstander uddannede Wedel400 lærere. Den evangelisk christelige Religion i de danske Skoler.Om biskop Balles læreb<strong>og</strong>Af Carsten Oxenvad <strong>og</strong> Thorkild ThejsenLæreb<strong>og</strong>en fra 1791 blev b<strong>og</strong>en i læreruddannelsen <strong>og</strong> i almue<strong>skolen</strong>. De oplyste Skolemænd. Om G.P. Brammers ”Didactik <strong>og</strong> Pædag<strong>og</strong>ik”Af Anette Faye Jacobsen <strong>og</strong> Thorkild ThejsenOm <strong>og</strong> fra den dominerende læreb<strong>og</strong> om pædag<strong>og</strong>ik <strong>og</strong> didaktik i sidste halvdel af 1800-tallet. Om <strong>og</strong> fra Claudius Wilkens’ læreb<strong>og</strong> ”Grundtræk af Pædag<strong>og</strong>ikken”Af Tonny Hansen <strong>og</strong> Thorkild ThejsenOm teori <strong>og</strong> praksis, om regler for undervisning <strong>og</strong> om lærerens <strong>og</strong> læreruddannelsens betydning. Lærereksamen 1806 <strong>og</strong> 2010De første skriftlige opgaver på Skaarup Seminarium <strong>og</strong> de seneste bacheloropgaver fraLæreruddannelsen Skårup, UC Lillebælt.folke<strong>skolen</strong>.dk9

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!