12.07.2015 Views

Fysik/kemi i læreruddannelsen og skolen - Folkeskolen

Fysik/kemi i læreruddannelsen og skolen - Folkeskolen

Fysik/kemi i læreruddannelsen og skolen - Folkeskolen

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Fra læreruddannelsens historie 2011 1 / 9Læreruddannelsen før og nuFem tv-udsendelser med historier fra læreruddannelsenpå dk4 og folkeskolen.dkVed Pernille Aisinger, pai@dlf.org, og Thorkild Thejsen, tt@dlf.orgFysik/kemi i læreruddannelsen og skolenMed udgangspunkt på Skårup Seminarium vises der glimt fra fagetshistorie fra 1803 til nu.Af Gunnar L. Clausen og Thorkild ThejsenDa Skolelærerseminariet i Skaarup i Fyen blev oprettet i 1803, havde seminaristerne to naturfag påskemaet: Naturhistorie i sommerhalvåret, hvor de kunne komme ud og iagttage den levende natur,og naturlære i vinteråret, som omfattede emner fra fysik, kemi og astronomi. Seminaristerne skulleforstå naturlovene, så de som lærere kunne videregive dem som praktisk viden til deres elever i almueskolen.Et par opgaver fra seminariets første, skriftlige eksamen i 1806 lød:1: Af hvilke Dele bestaar en Plante efter sin udvortes Figur og Dannelse, og hvorledes correspondererdisse Dele til hinandens Nytte og til det Heles vedligeholdelse?2: Hvilke ere de fornemste Særsyn, som lade sig forklare af Tyngdens almindelige Love?1: Af hvilke Dele bestaar en Plante efter sin udvortes Figur og Dannelse, og hvorledes corresponderer disse Dele tilhinandens Nytte og til det Heles vedligeholdelse?2: Hvilke ere de fornemste Særsyn, som lade sig forklare af Tyngdens almindelige Love?Kilde: Skaarup Seminarium 1803-1903, Odense 1903At udrydde Overtro og de deraf kommende skadelige FølgerHverken de store videnskabelige gennembrud, der skete i disse år, eller den praktiske anvendelse afnaturlovene var fra begyndelsen det væsentlige for seminariets stifter og første forstander, pastorPeter August Wedel:”Naturlæren bør”, stod der nemlig i fagets formål, ”meest have til Hensigt at udrydde Overtro og dederaf kommende skadelige Følger. Ved Naturlæren afhandler Læreren ogsaa den Behandlingsmaadesom bør gives dem, der pludselige ulykkelige Tilfælde staae i fare for at miste livet”. Denne1


Fra læreruddannelsens historie 2011 2 / 9formulering giver god mening, når man hører om en oplevelse, som pastor Wedel skal have haft,nogle år før han oprettede seminariet:I 1803 var Skaarup en lille landsby med spredt bebyggelse, og husene blev opvarmet med tørv ogbrænde. Egnens store mand var herremanden til Klingstrup Gods. Da en af de lokale bønder, somgjorde tjeneste for godsejeren, kørte i gadekæret med en hestevogn, forsøgte han ikke straks at reddede øvrige personer, der sad på vognen, men løb i stedet op på godset for at spørge, hvad hanskulle gøre. Resultatet blev en drukneulykke.Altså: overtroen skulle bekæmpes, og fysikkens love skulle bruges i praksis. Alt sammen med henblikpå bøndernes oplysning. Interessant er det, at mens der på seminariet blev undervist i fysik/kemifra 1803, så blev det først indført som fag i folkeskolen i 1903!I reglementet for seminarierne – det første landsdækkende lovgrundlag for læreruddannelsen - fra1818 træder det faglige i forgrunden på bekostning af overtroen. Og forsøg skal nu indgå i undervisningen.Naturlære ”bør være at bibringe Seminaristen en tydelig, paa Erfaring og Forsøg bygget,Kundskab om Naturens almindelige Love, Kræfter og Virkninger”, står der som formål for faget.Og det skal ”sætte ham i Stand til at kunne paa en fornuftig Maade anvende dem i Landmandensdaglige Livs Sysler, samt til, som et fornuftigt Menneske, at betragte de intreffende Naturbegivenheder”.Fra hverdagsforståelse til skoledemonstrationerI det nittende århundrede var det nemt at forstå funktionen af bøndernes redskaber, og fysiske love -som dem om ligevægtsbetingelser og sammenhængen mellem tryk og rumfang – var lige til at anvendesom forklaring på disse redskabers funktion.Bøndernes grise- og kartoffelvægt var konstrueret, så loddernes vægt var 1/10 af vægten af de grise ellerkartofler, som blev stillet op på pladen for at blive vejet. Vægten på billedet er en model fremstillet af en seminaristpå Skårup Seminarium. Foto: Hung Tien Vu2


Fra læreruddannelsens historie 2011 3 / 9I slutningen af 1800-tallet begynder naturlæren så småt at vinde indpas i folkeskolen, og ved skolereformeni 1903 bliver det obligatorisk. Der opstod virksomheder, som fremstillede apparater tilsimple fysik/kemi-forsøg, men skolernes samlinger blev ved med at være ganske beskedne.Der blev ikke lavet mange elevforsøg; undervisningen bestod i vid udstrækning i lærerens fortælling,som blev understøttet af tegninger og billeder. Men i den frie mellemskole i 1930’erne opstodden såkaldte sløjd-fysik, hvor der blev lagt vægt på det håndværksmæssige i faget, og eleverne skulleselv fremstille simple apparater, som var modeller af virkelighedens redskaber og maskiner.I fysiksamlingen på Skårup Seminarium fandtes der (indtil lukningen i efteråret 2011) apparater, der viser, atseminarieeleverne i 1930’erne øvede sig på at fremstille modeller, der virkede, og som kunne demonstrerefunktionen af virkelighedens maskiner. Her en elektromotor. Foto: Hung Tien VuMen efterhånden som hverdagens redskaber og apparater blev mere komplicerede og uigennemskuelige,udviklede fysiklærere og firmaer et væld af skoleapparater til fysik/kemi-undervisningen, somgjorde det muligt at fokusere på et problem ad gangen. Nu var det ikke et hverdagsapparats samledefunktion, der blev demonstreret eller efterprøvet, nu var det én lovmæssighed eller én fysisk ellerkemisk funktion ad gangen, der blev demonstreret. Med teorien gav læreren først en forklaring, ogmed forsøgene kunne han så ”eftervise” fysikkens love. Eleverne fik på den måde håndgribeliggjortbegreber og sammenhænge. Fra midten af 1950’erne skete der en ændring væk fra demonstrationsforsøg,hvor læreren udførte forsøgene, og eleverne kiggede på, så det nu i langt højere grad vareleverne, der skulle gennemføre forsøgene.3


Sputnik-chokket og skolenFra læreruddannelsens historie 2011 4 / 9Den nye skolelov i 1958 (og Den Blå Betænkning i 1960) betød, at der udkom en række nye lærebogssystemertil fysik/kemi. Samtidig blev der i USA som følge af Sputnik-chokket sat en voldsomudvikling i gang. Hvorfor kunne Sovjetunionen overhale USA teknologisk? Hvorfor var Sovjetsforskere, ingeniører og teknikere dygtigere end USA’s, blev der spurgt. Så nu skulle eleverne opnåstørre indsigt i og forståelse af teorier og naturlove, så den vestlige verden kunne klare sig i konkurrencenfra især Sovjetunionen, som med opsendelsen af den første satellit - Sputnik – i 1957 og medden første bemandede rumflyvning i 1961 chokerede hele verden. I forbindelse med denne videnoprustningudkom i USA bogen ”PSSC: Physics”, som fik meget stor betydning. Den danske udgaveaf Søren Sikjær m.fl., ”Fysik. Universet – lys og bølger – mekanik – elektricitet – atomer”,udkom i 1964. Bogen og tankerne bag den fik stor indflydelse på opfattelsen af faget og dermed påudformning af læseplaner og undervisningsmidler og på undervisningen på seminarierne, i folkeskolenog på gymnasiet.I 1956 dannede en gruppe professorer og high school-fysiklærere Physical Science Study Committee(PSSC) under ledelse af Jerrold Zacharias og Francis Friedman fra The Massachusetts Institute of Technology,MIT. De mente, at skolernes fysikbøger og undervisningen gjorde for lidt for at få eleverne til at interesseresig for faget og ikke fik dem til at tænke som fysikere. Efter Sovjetunionens opsendelse af Sputnik besluttedeUSA’s regering at støtte PSSC. Den første bog til fysik i high school fra PSSC udkom i 1960. Den fikogså stor betydning i den danske læreruddannelse.I den vestlige verden skulle en videnskabscentreret læreplanstænkning nu reducere afstanden mellemvidenskabs- og skolefag, og i fysik/kemi betød det, at forbindelsen til det praktiske hverdagslivi en periode gled i baggrunden, teorien var nu det væsentlige. De praktiske forsøg, som indgik, skulleunderstøtte forståelsen af teorien. Det skete ved at ”efterprøve” lovene og mere eller mindre styretat ”udlede” simple lovmæssigheder. En elevopgave lød for eksempel: ”Mål strømstyrke, spændingog modstand i 20 forskellige kredsløb. Find sammenhængen mellem de tre størrelser”.4


Fra berømmelse til prygelknabeFra læreruddannelsens historie 2011 5 / 9Op mod 1970’erne rejstes megen kritik mod konsekvenserne af naturvidenskabernes praktiskpolitiskeanvendelse, især fysikken (atombomben). Under den kolde krig var angsten for atomkrigenhele tiden til stede hos mange mennesker, og der udvikledes en vrede mod dem, som havdeopfundet bomben. Den fredelige udnyttelse af atomenergi blev mødt med store betænkeligheder ogefterhånden afvisning (i Danmark båret frem af Kampagnen mod Atomvåben, som i 1960, 1961 og1962 arrangerede protestmarcher fra Holbæk til København). Men også på andre felter opstod dergrupper, som kæmpede imod nye fænomener med naturvidenskabelig baggrund, fx madfarver. Kortsagt: fra at naturvidenskaberne især i 50’erne blev berømmet, blev de i 70’erne prygelknabe. Denstørste modstand fandtes på venstrefløjen, men var også at finde langt inde i borgerlige kredse.I skolen ønskede man, at eleverne skulle kende videnskabens måde at arbejde på. Derfor skulle deøve sig i ”den naturvidenskabelige arbejdsmetode”. Man håbede også, eleverne mere bredt kunnehave glæde af at kende og bruge en effektiv metode ved problemløsning. Til det formål udvikledesfor eksempel nogle forsøgskasser - black boxes - hvis indhold eleverne skulle finde frem til ved atopstille og afprøve hypoteser. Et eksempel var en plasticmadkasse med strikkepinde igennem.Black box: Inde i en plastickasse er der anbragt et ukendt antal ringe på strikkepinde. Eleverne skulle bestemmeringenes placering ved systematisk at trække pindene ud. En model på en naturvidenskabelig arbejdsmetode.Foto: Hung Tien VuI 1970-80’erne var elektronik meget populært i fysikundervisningen. Eleverne lavede her mangepraktiske ting fra blinklygter og spilledåser til metaldetektorer. Samtidig fyldte kemi mere i faget5


Fra læreruddannelsens historie 2011 6 / 9end tidligere. Det var der flere årsager til. Sandsynligvis spillede det nok en rolle, at der kom flereog flere kvindelige studerende på fyik/kemi-linjeholdene.I dag er temaundervisning almindelig, og til forsøgene bruges hverdagsapparater i stor stil, fxGPS’er og mobiltelefoner. Men langt over halvdelen af landets folkeskoler har for eksempel ogsåkøbt Lego Education-materialer til brug i natur/teknik og fysik/kemi.Foto: Hung Tien VuLego-robot fremstillet af elever i 7. klasse.I de seneste år, hvor det praktiske arbejde i fysik/kemi lægger beslag på over halvdelen af fagetsundervisningstid, stilles spørgsmål ved elevernes udbytte af elevforsøg. Lærer de naturens love?Lærer de en naturvidenskabelig tænkemåde? Lærer de at tænke ”som fysikere”?Kilder: Skaarup Seminarium 1803-1903, Odense 1903. Jensen, Jens Peder, 1978: Skårup Statsseminarium 1803-1978,Skårup.retsinformation.dk, uvm.dk. Haber-Schaim, Uri, 2006: PSSC Physics: A Personal Perspective, PSSC 50 YearsLater, American Association of Physics Teachers. www.compadre.org/portal/pssc/docs/Haber-Schaim.pdfFysik/kemi i læreruddannelsen”Fagets identitetLinjefaget fysik/kemi bygger videre på fællesforløbet for fysik/kemi og natur/teknik og fokuserer på at uddanne fysik/kemi-læreretil at varetage undervisning i grundskolen. Kernen i linjefaget er de didaktiske forhold vedrørende undervisningi fysik/kemi i grundskolen og arbejdet med fysiske, kemiske og teknologiske begrebsområder og problemstillinger.De studerende forberedes på selv at videreudvikle skolefaget i overensstemmelse med samfundets udviklingog deraf følgende krav til undervisningen. Centralt i faget er naturfaglige arbejdsmåder og tankegange til forståelsen og6


Fra læreruddannelsens historie 2011 7 / 9beskrivelsen af verden og samspillet mellem naturvidenskabelig modelbygning og eksperimentelt funderet naturbeskrivelsefra det mikroskopiske niveau til det kosmologiske.MålMålet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle:a) en varieret undervisning i faget for alle elever samt medvirke til fagets udvikling i grundskolen, så eleverne lærerfysik/kemi og udvikler, vedligeholder og styrker deres interesse for faget,b) undervisning, der omfatter undersøgelser/eksperimenter og sammenknytter hypotesedannelse, dataopsamling, vurderingaf data og modelbygning,c) virksomhedsbesøg, ekskursioner, feltarbejde og andre uformelle læringsmiljøer,d) undervisning med udgangspunkt i elevernes egne forestillinger, deres dagligdag og omgivelser,e) brug af fagdidaktisk forskning fra fagdidaktiske tidsskrifter og andre kilder i forbindelse med undervisningen,f) anvendelser af fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologisketeorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytiskog reflekterende til praksis ogg) anvendelser af fysik/kemi-faglig viden og tilhørende eksperimentelle metoder.Den studerende udvikler samtidig kompetence til at deltage i debatten om undervisningspraksis, fagets rolle i skolen,fagets samspil med andre fag og fagets rolle i samfundet.Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen 2007, bilag 2. retsinformation.dkFormål for faget fysik/kemi i folkeskolen”Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold inaturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samtviden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformerog betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemiog forskning i fagene – i samspil med de øvrigenaturfag bidrager til vores forståelse af verden.Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser ogundersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over forfysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere.Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur ogverdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, såde får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen– lokalt og globalt”.Fra Fælles Mål 2009 - Fysik/kemi Faghæfte 16. uvm.dk7


Fra læreruddannelsens historie 2011 8 / 9Gunnar L. Clausen, lærer og cand.pæd. i fysik/kemi. Adjunkt/lektor ved Skårup Seminarium1978-90, derefter souschef til 2007. Underviste i fysik/kemi i 24 år på forskellige afdelingeraf Danmarks Lærerhøjskole. Var i 40 år anmelder af læremidler til fysik/kemi vedfagbladet FolkeskolenThorkild Thejsen, lærer og journalist, exam.pæd., PD, chefredaktør for fagbladet Folkeskolen1987-2010, tt@dlf.orgSe udsendelsen på folkeskolen.dkFysik/kemi i læreruddannelsen og skolenLærerne lærte fysik og kemi, 100 år før eleverne fik faget i skolenSe også de øvrige fire udsendelser om læreruddannelsen før og nu på dk4 ogfolkeskolen.dk:Lærerseminariets betydning for lokalområdetEt fyrtårn for undervisning, forenings- og kulturliv nedlæggesSe udsendelsen på folkeskolen.dkLæreruddannelse i 208 årFra præstegårdsseminarium i Skårup til University College LillebæltSe udsendelsen på folkeskolen.dkIdrætsundervisning – fra militærtræning til eliteidræt?Se udsendelsen på folkeskolen.dkFra sløjd og håndarbejde til materiel design i læreruddannelsenSe udsendelsen på folkeskolen.dkLæs baggrundsartikler her på folkeskolen.dk under temaet Skolebænken,læreruddannelsen: Kan man altid blive lærer?Af Andreas Rasch-Christensen og Thorkild ThejsenFørst var de seminarister og seminarieelever, så blev de lærerstuderende. Hvad er forskellen påat være elev og studerende? Fra seminarium over CVU til University CollegeAf Andreas Rasch-Christensen og Thorkild ThejsenFørst skulle seminarierne uddanne bibelstærke lærere, der forstod at være bønder blandt bønder.Senere skulle de uddanne lærere med metodefrihed. I dag eksisterer seminariet ikke mere sominstitution, folkeskolelæreren er nu professionsbachelor fra et University College.Først var de degne, så blev de lærere8


Fra læreruddannelsens historie 2011 9 / 9Af Thorkild ThejsenLæreruddannelsens fag og udviklingen fra kirketjener til professionel lærer. Fra 10-12 timers dagligundervisning til 13 timers ugentlig undervisning. Peter August Wedel, seminariestifter og -forstanderAf Thorkild ThejsenHan oprettede Skårup Seminarium, der eksisterede i 208 år. I sin tid som forstander uddannede Wedel400 lærere. Den evangelisk christelige Religion i de danske Skoler.Om biskop Balles lærebogAf Carsten Oxenvad og Thorkild ThejsenLærebogen fra 1791 blev bogen i læreruddannelsen og i almueskolen. De oplyste Skolemænd. Om G.P. Brammers ”Didactik og Pædagogik”Af Anette Faye Jacobsen og Thorkild ThejsenOm og fra den dominerende lærebog om pædagogik og didaktik i sidste halvdel af 1800-tallet. Om og fra Claudius Wilkens’ lærebog ”Grundtræk af Pædagogikken”Af Tonny Hansen og Thorkild ThejsenOm teori og praksis, om regler for undervisning og om lærerens og læreruddannelsens betydning. Lærereksamen 1806 og 2010De første skriftlige opgaver på Skaarup Seminarium og de seneste bacheloropgaver fraLæreruddannelsen Skårup, UC Lillebælt.folkeskolen.dk9

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!