Fysik/kemi i læreruddannelsen og skolen - Folkeskolen

Fra læreruddannelsens historie 2011 2 / 9formulering giver god mening, når man hører om en oplevelse, som pastor Wedel skal have haft,nogle år før han oprettede seminariet:I 1803 var Skaarup en lille landsby med spredt bebyggelse, og husene blev opvarmet med tørv ogbrænde. Egnens store mand var herremanden til Klingstrup Gods. Da en af de lokale bønder, somgjorde tjeneste for godsejeren, kørte i gadekæret med en hestevogn, forsøgte han ikke straks at reddede øvrige personer, der sad på vognen, men løb i stedet op på godset for at spørge, hvad hanskulle gøre. Resultatet blev en drukneulykke.Altså: overtroen skulle bekæmpes, og fysikkens love skulle bruges i praksis. Alt sammen med henblikpå bøndernes oplysning. Interessant er det, at mens der på seminariet blev undervist i fysik/kemifra 1803, så blev det først indført som fag i folkeskolen i 1903!I reglementet for seminarierne – det første landsdækkende lovgrundlag for læreruddannelsen - fra1818 træder det faglige i forgrunden på bekostning af overtroen. Og forsøg skal nu indgå i undervisningen.Naturlære ”bør være at bibringe Seminaristen en tydelig, paa Erfaring og Forsøg bygget,Kundskab om Naturens almindelige Love, Kræfter og Virkninger”, står der som formål for faget.Og det skal ”sætte ham i Stand til at kunne paa en fornuftig Maade anvende dem i Landmandensdaglige Livs Sysler, samt til, som et fornuftigt Menneske, at betragte de intreffende Naturbegivenheder”.Fra hverdagsforståelse til skoledemonstrationerI det nittende århundrede var det nemt at forstå funktionen af bøndernes redskaber, og fysiske love -som dem om ligevægtsbetingelser og sammenhængen mellem tryk og rumfang – var lige til at anvendesom forklaring på disse redskabers funktion.Bøndernes grise- og kartoffelvægt var konstrueret, så loddernes vægt var 1/10 af vægten af de grise ellerkartofler, som blev stillet op på pladen for at blive vejet. Vægten på billedet er en model fremstillet af en seminaristpå Skårup Seminarium. Foto: Hung Tien Vu2