PDF-printformat - Odense Bys Museer - Odense Kommune

museum.odense.dk

PDF-printformat - Odense Bys Museer - Odense Kommune

April 2013NYTValkyrien fra HårbyEt par dage før nytår udnyttede amatørarkæolog Morten Skovsby en kortvarig tøvejrsperiodetil at gå en tur med metaldetektoren på en sydvestfynsk pløjemark. Den helt store forsinkedejulegave blev en realitet, da et godt signal hylede i høretelefonerne. En klump halvfrossen jordblev vendt, og Morten fik noget af en overraskelse, da et lille ansigt kiggede på ham. Jordklumpenblev nu bragt hjem til optøning på radiatoren – og efter nogen tids utålmodig ventenkunne dens indhold blotlægges: En lille naturalistisk og meget udtryksfuld kvindefigur afsølv. På dette tidspunkt var der næppe nogen, der kunne forestille sig, hvilken opmærksomhedden lille sølvdame ville tiltrække sig fra danske såvel som internationale medier et par månedersenere!Figuren forestiller en stående kvinde, og den er blot 3,4 cm høj. Oprindeligt har den værethøjere, men den er overbrudt under livet, hvor stykket er hult – utvivlsomt fordi det har siddetsom afslutning på en større, men ukendt genstand. Materialet er massivt sølv, som er forgyldt,og dele har været belagt med niello (en svovlpasta, der har fået dele af figuren til at fremståsort). Da figuren var nylavet, har den altså været polychrom (flerfarvet) med partier, der harfremstået sølvskinnende, mens andre har været gyldne. Særligt vigtige detaljer har så væretmarkeret med sort.Den statelige kvinde er iklædt en lang selekjole, hvis detaljer er fremhævet med niello og medindgraverede mønstre. Ansigtet er lidt ”stramtantet” med tydelig markering af trækkene, ogdet lange hår er samlet i en stor knude midt i nakken. Hårpisken danner et ophængningsøje, såfiguren har åbenbart kunnet bæres i en snor. Højre arm er løftet, og i hånden holder hun etsværd. Venstre arm holder et beskyttende skjold op foran kroppen, og det er så detaljeret, atselv skjoldbulen – det jernbeslag, der har skullet beskytte hånden mod stik og sværdhug – erfremhævet.Hårby-figuren forestiller utvivlsomt en valkyrie, en af Odins kvindelige hjælpere, hvis opgavedet var at bringe faldne krigere til Valhal og opvarte dem dér. Valkyrie-figurer kender vi fraen lille serie eksklusive kvindesmykker fra tidlig vikingetid (800-tallet), og flere af detaljernepå Hårby-figuren genkendes fra disse, så den må også være fra denne tid. Disse smykker erimidlertid alle todimensionelle, mens figuren som noget helt usædvanligt er i 3D. Den tredi-side 1


mensionelle form gør det muligt at studere figuren fra alle sider, og dermed får vi et megetsjældent og helt usædvanligt detaljeret indblik i vikingetidens dragt- og hårmode. Hårbyfigurener dermed både et stykke helt usædvanligt charmerende danefæ – og en guldgrube afny viden om vikingetiden.Siden 1. marts har man kunnet se valkyrien på Nationalmuseets særudstilling om Danefæ. Fra22.juni til 17. november 2013 skal figuren indgå i Nationalmuseet internationale vikingeudstilling,der i løbet af 2014-15 vises på British Museum i London og Museum für Vor- undFrühgeschichte i Berlin. Forhåbentligt bliver det herefter muligt at præsentere den sydvestfynskesølvfigur i en udstilling på Odense Bys Museer.MuseumsinspektørMogens Bo Henriksen, KulturarvEn landsby fra H.C. Andersens tidSå er det tid til endnu en sæson i Den Fynske Landsby. 2013 byder blandt andet på nye tiltagindenfor En landsby fra H.C. Andersens tid, færdiggørelse af byggeprojektet ved Teglværketog to små udstillinger. Og her udover et hav af større og mindre arrangementer, der følgerårets gang i 1800-tallets landsby.En landsby fra H.C. Andersens tidI 2013 præsenterer vi guidebogen Den Fynske Landsby. En landsby fra H.C. Andersens tid,der tilbyder vores gæster en vandring gennem Landsbyen, som H.C. Andersen kunne have setden. Her er fokus på det liv, der blev levet på landet i 1800-tallet og på den uretfærdighed,Andersen så i sin samtid, men også på den store udvikling, der fandt sted gennem århundredet.Guidebogen koster 20,- kr.H.C. Andersen og Den Fynske Landsby flettes også sammen digitalt ved hjælp af HistoriskAtlas. Historisk Atlas er et digitalt kulturhistorisk atlas, hvor formidlingen af lokal og regionalhistorie sker via historiske såvel som moderne kort. Alle Landsbyens huse og gårde er alleredenu tilgængelige via Historisk Atlas, så man kan læse om husene, deres beboere og historie– og ikke mindst se bygningerne i deres oprindelige omgivelser. Oplysninger om H.C. Andersenstilknytning til Fyn er også tilgængelige fra atlasset, og adgangen til både Andersen ogLandsbyens huse kan fremover ske ikke blot hjemme fra skrivebordet, men også via et touchbordi Besøgscentret.Både guidebog og touchbord er finansieret gennem støtte fra Augustinusfonden.Der bliver H.C. Andersen-stemning i Den Fynske Landsby til sommer, når John Doe Teatrettræder op med det velkendte eventyr Lille Claus og Store Claus, som opføres i Fjelstedgårdensgårdplads over en periode på 14 dage i sommerens højsæson. Sommerens H.C. Andersenteaterer finansieret af Odense Kommune KULTUR.Tørrelade ved Bladstrup TeglværkArbejdet med tørreladen ved Bladstrup Teglværk fortsætter foråret igennem. Der skal læggestag på og laves redskaber og inventar til tørreladen, så den kan stå helt klar til brug ved udgangenaf 2013. Tømrerne får hjælp fra bl.a. smedene, når det hele skal gøres færdigt.side 2


I besøgscentret vises i hele sæsonen en miniudstilling, der handler om byggeriet af tørreladeni 2012. Arbejdet er gjort uden moderne hjælpemidler, men kun med redskaber og materialer,som hører til slutningen af 1800-tallet.Arrangementer i aprilForårspløjning, d. 21.4.Så er det tiden at komme i markerne og gøre jorden klar til at blive sået til. Vi arbejder medbåde heste og æsler for plove og harver, før vi kan komme til at så.Bededag med morgenvækning, d. 26.4.Sammen med landmanden vækker vi Landsbyens heste, grise, køer og får – og mens dyrenebliver fodret, fortæller museumsinspektør Lise Gerda Knudsen om husdyrenes historie. Undervejser der en smagsprøve på god fynsk davre.Billetten gælder i Den Fynske Landsby hele dagen, og kl. 11.00 – 15.00 byder kokkepigerne iPræstegårdens køkken på lune hveder for at markere Store Bededag.Museumsinspektør Lise Gerda Knudsen, Formidling og satsningerArkæologiske undersøgelser på Thomas B. Thriges GadeByomdannelsesprojektet ved Thomas B. Thriges Gade har længe fyldt godt i de lokale medierog d. 8. maj tager borgmester Anker Boye det første spadestik til projektet. Det første års tider det dog ikke områdets fremtid, der fokuseres på, men derimod i allerhøjeste grad områdetsfortid. Det første spadestik markerer nemlig igangsættelsen af Danmarks til dato største arkæologiskeundersøgelse i en middelalderlig bykerne.Allerede i 2011 blev der foretaget en grundig analyse af kortmateriale, skriftlige kilder ogtidligere undersøgelser i projektområdet og i 2012 gennemførtes arkæologiske forundersøgelseri form af mindre prøve- og borehuller. På denne baggrund er fire områder indstillet tilegentlige arkæologiske undersøgelser: et område ved Skulkenborg og koncerthusets parkeringsareal,et område ved Fisketorvet, dele af den nuværende Thomas B. Thriges Gade ogendelig I. Vilhelm Werners Plads.Byomdannelsesprojektet rammer midt gennem kernen af Odenses vikingetidige og middelalderligecentrum (ca. år 800-1536). Området er præget af tykke affaldslag, gadeforløb, bygningsresterog byens åbne pladser, ligesom arkæologerne muligvis vil støde på grave fra vikingetidog middelalder. Fundene er mange og bevaringsforholdene usædvanligt gode. Detbetyder bl.a., at genstande af træ, læder og tekstil er bevaret; alt sammen materialer som ellersoftest er forsvundet over årene. Samlet set vil anlæg og genstande kunne give en meget detaljeretbeskrivelse af Odenses grundlæggelse, byens dynamiske udvikling fra vikingetid til nutidog ikke mindst levevilkår for høj som lav.De arkæologiske undersøgelser vil blive formidlet på en række platforme, såsom udstillinger,på internettet, ved rundvisninger og forskellige events. Såvel undersøgelsernes planlægningside 3


som formidlingen heraf sker i et tæt samarbejde med Partnerskabet (Odense Kommune ogRealdania) bag byomdannelsesprojektet.Samlet set vil undersøgelserne være en forsknings- og formidlingsmæssig guldgrube, der vilkunne give Odense en række nye markedsføringsmuligheder som en af landets mest centralevikinge- og middelalderbyer. Alene bynavnets vikingetidige oprindelse, ”Odins Vi” (Odinshellige sted), borger for en central placering i datiden.Overinspektør Mads Runge, KulturarvNy spændende genstand til museetFor nylig fik museet et ’Gravtræ’, som blev rejst over gårdmand Hans Rasmussens døtre i1837.Gravtræet over Karen og Ane er knap en meter højt og formet som en pokal med svungne,buede former. Over tekstpladen ses to engle over et gult kors. Nederst et gult dødningehovedmed to korslagte knogler. Det er beregnet til at stå indendørs, som et flytbart minde.Inskriptionen på forsiden siger:Herunder gjemmes de Jordiske afGårdmand Hans Rasmussens DøtreKaren Hans DatterFødt den 25. marts 1818 død den 29. Maj 1837Ane Hans DatterFødt den 7 Juni 1815 og død den 2. Juni 1837Fred med E(ders) Støv.Gravtræer er en mere folkelig udgave af adelens epitafier inde i kirkerne. Medens adelen havderåd til skulpturer og marmorplader med inskription, måtte borgerskabet og senere selvejerbøndersom Hans Rasmussen nøjes med træ.Den 29. maj 1838 døde Hans Rasmussens datter Karen på 19 år. Fire dage senere, den 2. juni,døde datteren Ane på 22 år. Kirkebøgerne fra Nørre Søby Sogn i Åsum Herred viser, at begravelsesdatoenfor Karen kom til at trække lidt ud, helt til d. 6. juni, så hun kunne blive begravetved en fællesbegravelse med storesøsteren Ane.En trist historie! Havde der været en epidemi af en eller anden art på spil? Og i så fald hvilken?Den sidste pestepidemi ramte Danmark i 1711. Koleraen hærgede første gang som enpandemi i 1853 i København, hvor 7200 blev ramt med 4700 dødsfald til følge. Vi ved ikkehvad Karen og Ane døde af. Kirkebøgerne fra den tid oplyser sjældent om dødsårsagen. Enundtagelse er dog Mern kirkebog, hvor præsten har gjort følgende notat:”De fleste af dem som ere døde siden 19nd. August er af en Epidemie, som Lægerne kalderFebris Cholerica, som var en Art Dysenterie eller Kholera og har foraarsaget den store Mortaliteti de sidste Maaneder af Aaret 1831”side 4


I kirkebogen fra Nørre Søby Sogn kan vi under konfirmerede se, at både Karen og Ane harboet på gården i Nørre Søby – ikke langt fra Søbysøgård, og at de er blevet vaccinerede modkopper af lægen Schønnemann. I rubrikken ”Dem angaaende Kundskab og Opførsel” bemærkerpræsten, at begge piger er Kristeligt anlagte og har udvist ”gode Kundskaber og godOpførsel”Gravtræet har sandsynligvis stået i Nørre Søby Kirke. Efter 1805 kunne man ikke blive begravetinde i kirken, så formuleringen ’herunder Gjemmes..’ skal ikke forstås bogstaveligt.Møntergården råder i alt over 6 gravtræer. Typisk fra 1700 – 1800 tallet, rejst af bønder. Dehar normalt et mindedigt på bagsiden. Et af disse lyder således:Vi dine Børn saa KæreNu Moderløse ereVor Trøst og Haab skal væreAt hisset vi dig serDen Fryd er uden LigeDen Himlens DejlighedVi samles i Guds RigeI evig Fryd og FredRegistrator Ole Selmer Hjernø, KulturarvProtokoller fra Odense Bys MuseerMan skulle mene, at begreberne langtidsinvestering og arkæologiske data var uforeneligestørrelser. At det ikke nødvendigvis er tilfældet, viser et projekt, som arkæologer fra OdenseBys Museer netop har gennemført med økonomisk støtte fra Kulturstyrelsen.Fra museets grundlæggelse og frem til 1972 indførte man møjsomligt alle erhvervelser i håndskrevneprotokoller. Erhvervelserne omfattede oldsager, mønter, kunstværker, møbler, landbrugsredskaberog meget mere. Genstandene er registreret i otte protokoller med ca. 2500siders tekst, og skriften på de efterhånden skrøbelige protokolsider er ikke lige let at læse allesteder. At skabe sig et overblik over samlingernes indhold er derfor vanskeligt, og en hurtigsøgning efter bestemte genstandsgrupper eller genstande fra et bestemt sted er fuldstændigumuligt! Oldsagernes andel af samlingen udgør alene ca. 150.000 genstande, og da denne delaf vores kulturarv udgør et væsentligt grundlag for museets forskning og formidling, er detselvfølgelig væsentligt, at den er let tilgængelig.I 2012-13 er de 2500 siders til tider snørklet skrift forvandlet til velstrukturerede data, der erindtastet i mere end 25.000 poster i en database. Nu kan der søges på kryds og tværs i demange data, og man kan således hurtigt få et overblik over, hvor mange guldgubber, der er imuseets samling (1!), hvor mange poster, der er registreret fra et vilkårligt sogn (f.eks. 14 fraEspe sogn på Midtfyn) eller hvor mange genstande, museet har købt fra antikvar Hans Jenseni Odense (1042). Søgemulighederne er utallige, og det har museets personale allerede storgavn af i det daglige antikvariske arbejde. Men vi regner også med, at protokollernes dataside 5


liver til stor glæde for forskere, amatørarkæologer og lokalhistorikere i mange, mange årfremover. Lige netop derfor betragter vi digitaliseringen af den store mængde arkæologiskedata som en langtidsinvestering!De digitaliserede protokoltekster er nu tilgængelige på Odense Bys Museers hjemmeside, ogher kan man downloade data til eget brug. Samtidig har man mulighed for at ”slå op” i deoriginale protokoltekster, der samtidigt er gjort tilgængelige som pdf-filer. Vi håber, at dennetilgængeliggørelse bliver til stor gavn for mange mennesker.Digitaliseringsprojektet har haft flere ”sidegevinster”. Bl.a. har vi fået et meget detaljeret indtrykaf den indsamlingspolitik (eller mangel på samme!), der lå til grund for samlingens opbygningi de første årtier. Ved enkle søgninger kan tilvæksten belyses år for år, ligesom mankan se, hvorfra og fra hvem genstandene kom til museet. Det giver et godt indblik i tankenbag etableringen og udbygningen af et af landets første og største provinsmuseer.På godt og ondt afspejler protokollerne også ”historiens gang” uden for museet. Udvidelsesarbejderved Odense havn og kanal førte til mange oldsagsfund, som blev købt af museet. Daman på grund af brændselsmangel under 2. verdenskrig udviklede tørvegravningen til enegentlig industri, medførte det en stor tilvækst af fund fra alle oldtidens perioder. Disse tingendte også på museet. Om det så er bombardementet af husmandsskolen i Pårup, har den satsine spor i protokollerne, for da den ny skole skulle bygges, stødte man på genstande fra jernalderen,som omhyggeligt blev indført i museets protokol. Historierne er mange, men gå selvpå jagt i de spændende tekster!Museumsinspektør Mogens Bo Henriksen, KulturarvILDSJÆL – Anne Marie Carl-Nielsen 150 årFyns Kunstmuseum, 24.maj – 24. novemberAnne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) er en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggereherhjemme, og hun blev et forbillede for sin generation. Hun udgjorde sammen med sinmand, komponisten Carl Nielsen (1865-1931) et dynamisk kunstnerpar med stor succes påden hjemlige kunstscene.Hun var en ægte ildsjæl, som arbejdede utrætteligt med kunst i mange forskellige materialerog formater - virtuost tegnede skitser, charmerende skitser i gips og voks og fint formedeværker i bronze og sølv. Udstillingen vil gennem et righoldigt udvalg af hendes værker, visehvordan hun med stor livagtighed skabte motiver fra hverdagslivet, det moderne sportsliv ogde nordiske og antikke myter.Gennem forarbejder, skitser og forskelligt dokumentarisk materiale vil udstillingens også giveindblik i hvorledes de betydningsfulde offentlige monumenter, heriblandt bronzedørene påside 6


Ribe Domkirke, rytterstatuen af Christian IX på Christiansborgs Slotsplads og monumentetfor Carl Nielsen på Grønningen i København, blev til.Anne Marie Carl-Nielsens indtagende og charmerende værker udstilles sammen med fotos,citater, breve mv. for at give et levende indblik i kunstnerens liv og levned, hendes position isamtidens kunstmiljø og placering i en bredere kunsthistorisk sammenhæng.Udstillingen ILDSJÆL kaster således ny glans på kunstneren Anne Marie Carl-Nielsen oghendes omfattende kunstneriske produktion.Mange af de udstillede værker tilhører Carl Nielsen Museet ved Odense Bys Museer, der samtidigviser udstillingen "Ansigt til Ansigt. Anne Marie Carl-Nielsens portrætkunst".Kunsthistoriker Birgitte Zacho, Formidling og satsninger28 km søgegrøft langs motorvejenHvis man i løbet af det seneste halve år har kørt ad motorvejen på strækningen mellem Middelfartog Nørre Åby, har man måske lagt mærke til arkæologer fra Odense Bys Museer, der ilange grøfter langs motorvejen har søgt efter bevarede rester fra oldtidens bopladser forud forden planlagte vejudvidelse på strækningen.I alt er der blevet gravet cirka 28 km søgerender og i flere af dem fundet spor efter fortidensaktiviteter.Ved afkørsel 57, Nørre Åby, syd for motorvejen har arkæologerne udgravet stolpehuller fraflere huse fra tiden omkring 400-600 e.Kr. og tiden omkring år 0. Fundene skal ses som en delaf en meget stor boplads, der strækker sig næsten 1 km mod nord, og som har ligget i sammeområde i over 1000 år.Længere mod vest, omkring Voldby Å, blev der fundet en boplads fra tiden 200 f.Kr-100e.Kr. Her har arkæologerne registreret mindst 14 hustomter både nord og syd for motorvejen.Der er tale om landsby af en ganske betydelig størrelse – særlig når man tænker på det, dersandsynligvis er forsvundet under den eksisterende motorvej.I forbindelse med omlægningen af Aulbyvej, der er et afledt projekt af motorvejsudvidelsen,har arkæologerne fundet en større boplads umiddelbart øst for Aulby med huse fra både jernalder(100 f.Kr.-700 e.Kr.) og tidlig middelalder (1100-1300 e.Kr.). Formentlig er der tale omen forløber til det nuværende Aulby, hvis anlæggelse hermed kan trækkes adskillige hundredeår tilbage til tiden omkring år 700 e.Kr.I øjeblikket udgraver arkæologerne et bopladsområde ved det kommende tilslutningsanlægved Aulbyvej. Her har ligget mindst tre store indhegnede gårde en gang i tidsrummet 300-600e.Kr.side 7


Bopladsen er den tredje af sin art, der nu er fundet i området. De ligger med ca. 500 metersmellemrum langs den nuværende Aulbyvej og det ser ud som om de to sydligste bopladseropgives, efter kun at have eksisteret i et par generationer medens den nordligste som nævntudvikler sig til det nuværende Aulby.Udgravningen ved motorvejen har desuden afsløret, at området også har været beboet i yngrestenalder (3500 f.Kr.–2000 f.Kr.). Her har der på et tidspunkt ligget et enkelt lille hus med enstørrelse på ca. 17x5 meter.Både udgravningerne samt de spredte fund i forundersøgelserne, giver billedet af et relativttæt befolket område i tiden fra 500 f.Kr.-600 e.Kr. og har dermed tilføjet nye kapitler til historienom den vestfynske fortid.Arkæolog Jakob Bonde, KulturarvNy museumsinspektør ansatOdense Bys Museer har fået en ny museumsinspektør. Hun hedder Camilla Schjerning ogskal for alvor sætte skub i museets store satsning på forskning i de kommende år. Camilla eruddannet cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet i Odense i 2009. Hun har netop afsluttetet treårigt ph.d.-projekt ved SAXO-instituttet på Københavns Universitet med titlen: Følelsernesfællesskaber: moralske følelser og sociale relationer i København 1771-1800. På baggrundaf retsmateriale om nabokonflikter og voldssager afdækker projektet nogle af de forskelligemoralske forestillinger, som satte følelserne i kog hos fortidens byboere. Hun sernærmere på, hvordan de moralske normer formede sig forskelligt hos byens forskellige fællesskaber,og hvordan følelser som skam og foragt blev sat i spil i hverdagens sociale kontrol.Camillas forskningsfelt ligger inden for den tidlige moderne tids kulturhistorie, herunder følelsernesog kroppens historie, særligt i forbindelse med byens kulturhistorie. Hun har tidligerebeskæftiget sig med, hvordan den københavnske middelstand væmmedes ved deres by ogmedborgere, og hvordan væmmelsen var med at forme de sociale hierarkier indenfor byensrum.Udover forskning skal Camilla især arbejde med museets kulturhistoriske billedsamling, genstandsindsamlingsamt formidling i byens rum og i digital form på historisk atlas.Kulturarvschef Jens ToftgaardNyt fra Forlaget Odense Bys MuseerÅrbogen Fynske Minder 2013 udkommer den 28. marts. I artikler og beretning fortælles ommuseernes arbejde med kulturarven gennem det forløbne år. Tids- og emnemæssigt dækkesbredt inden for Odense Bys Museers arbejdsområder. Geografisk er der endnu videre spredning– fra undersøgelser på Thomas B. Thriges Gade til danske udvandrere i USA, fra CarlNielsen-udstilling i New York til H.C. Andersen-udstilling i Rom og Skt. Petersborg.side 8


ODENSE BYS MUSEEROvergade 48, 5000 Odense CTlf. 6551 4601museum@odense.dkwww.museum.odense.dkside 10

More magazines by this user
Similar magazines