Sejle ned ad åen i Sønderjylland - Haderslev Kommune

haderslev.dk
  • No tags were found...

Sejle ned ad åen i Sønderjylland - Haderslev Kommune

SignaturforklaringSejladsvandløbStartstedSejladsforhindringVandrerhjemCampingpladsTeltpladsKaffepletLandgang5 kmINDHOLDUd på åen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Naturen og åen . . . . . . . . . . . . . . . 4-5Dyre- og plantelivet langs åen . . . . . . 6-9Råd om kanosejlads . . . . . . . . . . 10-13Kortopslag:Gram Å - Fladså . . . . . . . . . . . . . 14-17Gels Å. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18-21Brede Å. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22-27Vidå - Hvirlå . . . . . . . . . . . . . . . . 26-31Grønå . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32-35Sønderå . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36-39Tørning Å . . . . . . . . . . . . . . . . . 40-41Hoptrup Å . . . . . . . . . . . . . . . . . 42-43Almindelige regler for sejlads . . . . 44-45Regler for benyttelse af teltpladser. . . 46Færdsel i naturen . . . . . . . . . . . . . . 47© Kort- og Matrikelstyrelsen© COWIISBN: 87-7486-546-3Udarbejdet af:2. udgave. Tønder Kommune, Aabenraa Kommune, Haderslev Kommune.Foto: AlsFoto • Tegninger: Ulla Conrad • Layout: Tao Design, tao.dk • Tryk: Laursen Grafisk, Tønder


Ud på åenEn kanotur kan være en helt anderledes naturoplevelse, hvorman kommer tæt på naturen. Det hele bliver oplevet i et nytperspektiv siddende dybt i en kano, fiskene svømmer fredeligtog roligt rundt under den stille flydende båd og ænderne opdagerikke kanosejlerne, før de er meget tæt på. De bliver uforstyrretved med at snadre rundt i bredden med deres ællinger, indtilde pludselig svømmer 30 meter længere ned ad åen og laderdet hele gentage sig øjeblikket efter.Hvad er mere afslappende end at flyde stille og roligt ned adstrømmen en varm sommerdag? Men en kanotur kan så sandeligogså være udfordrende. I en strid vestenvind kan det væreet rent knoklearbejde at padle gennem Magisterkog og overRudbøl Sø, og de mange stryg på den øverste del af Gelså kansagtens udfordre en øvet kanosejler.I Sønderjylland er det tilladt at sejle på nogle af de større vandløb,mens andre er forbeholdt lystfiskerne. Sejladsen er reguleret,dels for at tage hensyn til dyre- og plantelivet, dels for attage hensyn til de forskellige fritidsinteresser, der er knyt tet tilvandløbene.Bortset fra Vidå, hvor der gælder særlige regler, er det kuntilladt at sejle i robåde, kanoer og kajakker, og på nogle strækningerkan der være begrænsninger i det tidsrum, man må sejle,ligesom der er begrænsninger i antallet af kanoer, der må udlejes.Du kan altså enten leje en kano eller sætte din egen kano ivandet. Du kan også tage med på en arrangeret kanotur. Herlærer du, hvordan du skal forholde dig, når du padler i de sønderjyskeåer.De strækninger, hvor det er tilladt at sejle, er beskrevet i etsærligt sejladsregulativ, men er også beskrevet mere ”brugervenligt”i dette hæfte.Med hæftet vil vi gerne give dig lyst og inspiration til at få engod oplevelse på kanoturen. Hæftet beskriver sejladsruterne ogfortæller om de ting, du kan opleve på den enkelte rute. Detfortæller om forhindringer, om steder, hvor det er tilladt at gåi land, om teltpladser og velegnede rastepladser. Hæftet giverdig et indblik i reglerne, så du kan sejle uden at genere andre,og det fortæller om den natur og kulturhistorie, du kan mødeundervejs.Vi ønsker dig en god tur3


Naturen og åenSønderjylland har mange dejlige og forskelligartedevandløb. En kanotur på Gram Å giveren oplevelse af at være i nærkontakt med åenog den omgivende natur, mens en kanoturpå Vidå er en oplevelse af de store vidder imarsk landet.VandskelletDet sønderjyske vandskel ligger langt modøst. Det følger en linje, der går fra Padborgog tæt forbi Aabenraa og Vojens. Denvanddråbe, der falder vest for denne linje,har meget lang vej til udløbet i Vadehavet,og vandløbet vokser sig stort og sindigt,fordi det afvander et stort område. Denvanddråbe, der falder længere mod øst,har derimod kort vej til havet, og vandløbetbliver derfor kort og livligt. Det har væsentligtstørre fald pr. km, og det risler over stenog grus.ReguleringDe sønderjyske vandløb er også forskelligartedefordi nogle strækninger er reguleredemed lange kanal agtige forløb, mens andre lø beri deres naturlige leje, og andre igen har fået deresslyngede forløb tilbage efter en perio de med regulering.En kanotur ad f.eks. Gels Å eller Brede Å giveret godt indtryk af denne forskel.ÅslyngDet mest varierede vandløb har vi, hvor åen slynger sig naturligt.Her er der turbulens i vandet, der bliver mere iltrigt, fordidet kommer mere i kontakt med luftens ilt. Med mere ilt i vandetkommer der et rigere liv i åen. Åslyngerne er også med til at flytteåens forløb i landskabet. I ”ydersvinget”, hvor strømmen er kraftig,æder åen lige så stille af brinken, mens der bliver aflejret materialei ”indersvinget”, hvor strømmen er svag. Det har også betydning forkanosejleren, fordi der bliver dybt og god medstrøm i ”ydersvinget”,når man sejler ned ad åen, mens der bliver lavvandet og ingen strømi ”indersvinget”.EngeEn å, der løber i sit naturlige leje, er omgivetaf enge. Når vandstanden i åen stiger, bliverengene oversvømmede, og der udvikler sig etmeget rigt dyre- og planteliv. Engene er samtidigtgode naturlige rensningsanlæg, der giverrenere vand i åen, bl.a. fordi nitrat bliver omsattil luftformigt kvælstof.BræmmerDer skal være 2 meter dyrkningsfri bræmmerlangs de fleste af vores vandløb. Bræmmerneer vigtige, fordi de danner et godt filter mellemde omgivende marker og vandløbet. Deer også vigtige, fordi de giver et rigere dyreogplanteliv i og langs åen. Mange vandløbsdyrer helt afhængige af bræmmerne,som de bruger i deres livscyklus. Samtidig ermange af de insekter, der er afhængige afbræmmerne, vigtig føde for åens fisk.4 5


Dyre- og plantelivet langs åenBåndet pragtvandnymfe.Ved første øjekast kunneman godt tro, at detfarve strålende insekt er ensom merfugl, men det er faktisken guldsmed. Hannen har en metalliskskinnende krop og vinger med et flot blåttværbånd, mens hunnen er mere brunligeller bronzefarvet.Gul iris vokser vildtlangs åerne og blomstreri juni-juli med storegule blomster, som ermeget specielt indrettetog tilpasset bestøvningved forholdsvis storeog tunge insekter somhumlebier.En meget iøjnefaldendefugl ved åen er fiske hejren.Den står stolt og knejsendeved bredden, når den erpå fiskefangst.Sommeren igennem danner vandranunkelfrodige tæpper på åen. De ligner næstensnedriver, når de står i fuldt flor med dereskrid hvide blomster. Vandranunkel harrunde flyde blade, der, som nav netsiger, flyder på åens overflade.Men den har også trådformedebla de under vandet, de såkaldtegælle blade.Brudelys er en meget smukplante, der står enkeltvis vedbredden af åen og lyser opmed sine rødlige blomster.Planten kan også vokse udemidt i åen, men så blomstrerden ikke.Verdens sjældneste fisker snæblen. I 1980´ernevar der kun en lillebestand tilbage i Vidå.Der er gennem de senereår gjort en stor indsatsfor at skabe bedrelevevilkår for snæblenf.eks. ved Rens ogTønder.6 7


De forskellige gåsearter er svære atkende fra hinanden, men ser du en gåspå din kanotur, er det næstensikkert, at det er en grågås. Det ernemlig stort set den eneste gås, deryngler i Danmark. Grågåsen er en sjovfugl, der hele tiden gør opmærksom påsig selv ved sin højlydte skræppen.I mange år har odderen været forsvundet fra Sønderjylland,men der er gjort en del for at få den tilbage.Arbejdet har båret frugt, og nu kan man jævnligtobservere spor efter odderen langs vore åer. Odderen erdog ret sky, så det er ikke let at få selve dyret at se.Den meget kraftigeplante, grenet pindsvineknop,har sitnavn efter blomsterstandene,der har”pigge” strittende udtil alle sider. Det er enplante, der især trivesgodt i de nedre åløb.Ligesom flere af åensandre planter har pilbladflere typer af blade. Dennøjes imidlertid ikke medto slags, men har hele treslags blade: båndformedeundervandsblade,langstilkede flydebladeog de pilformedeluftblade, der har givetplanten navn. I Danmarkvokser pilblad især i destore vestjyske åer og iden sønderjyske marsk- andre steder er densjælden.Foto: Klaus DichmannDen lille skrigblå fugl serman næsten kun som en”blå streg i luften”. Menmed lidt held og en godiagttagelsesevne kan man fåden flotte lille fugl at se, mens densidder og fisker. På en lille gren, der hænger udover vandet, sidder den og venter på sin chance.Isfuglen yngler i en skrænt ned til åen, hvor denhar gravet en lang gang ind til sin redehule.De to mest iøjnefaldendedagsommerfugle, vi ser påkanoturen, er nok tidsel -sommerfuglog admiral. Det erfaktisk slet ikke danske arter, idetde er såkaldte træksommerfugle,der ikke overvintrer iNordeuropa, men kommerfly vende hertil sydfra hversommer.89


Fig. 4:At bremse: Skodder man i hver sin side,standser kanoen uden at dreje.fig. 5Fig. 5:J-tag: Et tag, der gør det muligt at sejleligeud uden at skifte side hele tiden. Detkræver blot en smule øvelse.fig. 4Regler for sejladsFor at tilgodese så mange interesser sommu ligt er vand løb ene delt op i fiskerivandløbog sejladsvandløb.Kort fortalt er det sådan, at du ikke må sejlei fiskerivandløbene, for der skal lystfiskernehave fred og ro til at gå med fiskestangen.På sejladsvandløbene må du gerne sejle i dinegen eller i lejet kano. Lystfiskerne må gernefiske ved sejladsvandløbene, men må så blotacceptere, at der kommer en kano stille ogroligt flydende forbi en gang imellem.Vi henstiller til kanosejlere og lystfiskere atudvise en høj grad af hensyn til hinanden.UdlejningHar du ikke en kano selv, kan du leje én. Udlejerneskal have særlig tilladelse fra kommunen,og kanoen skal bære en mærkat fra kommunen,der viser, at den er godkendt som udlejningsfartøjpå den å, den sejler på. Se, hvemudlejerne er f.eks. på internettet eller spørghos kommunen.Institutionsejede fartøjerDer gælder særlige regler for institutions ejedefartøjer. Bl.a. skal de registreres hos vandløbsmyndigheden,og de må ikke ud - lejes, medmindrede er tilknyttet kvoteordningen forudlejningsfartøjer.Andre rådEn kanotur ad åen er først ogfremmest en god naturoplevelse.• Før padlen stille og roligt medlange seje tag.• Stå ikke op i kanoen.• Hold godt øje med forhindringer.Især lavt hængende elhegnkan være svære at se.• Bær redningsvest. Selvomder ikke er langt til kanten,bliver de fleste ret konfuse i detøjeblik, de falder i vandet, ogdet varer lidt, inden de igenkan orientere sig. - Måske forlænge, hvis du ikke bærer vest.• Tag hensyn til naturen og til demennesker, der bor og færdesved åen. Smid ikke affald i åenog lad være at støje.• Naturen må gerne betrædes- og besejles - men det er kuntilladt at gå i land på de an vistesteder, medmindre andet eraftalt med lods ejeren.• Teltslagning er kun tilladt påtelt- og cam pingpladser.12 13


FladsåGram Å - FladsÅGram Å er en af Sønderjyllands længste. Åenudspringer nord for Christiansfeld, hvorefterden løber sammen med Gels Å og udmunderi Vadehavet ved Kammerslusen som Ribe Å.Vandet er temmelig rent i den øvre del, og derer da også en rig flora og fauna i åen.Gram SlotsparkGram Slot ligger smukt ved Slotssøen, indspundeti gamle sagn og fortællinger.Der er offentlig adgang til parken, og det vilvære et glimrende sted at indtage sin madpakkeunder en kanotur.På tur ad Gram ÅEn tur ad Gram Å kan starte ved Øster Lindetog slutte i Gram, ved Varming, i Ribe eller heltude ved Kammerslusen.På en kanotur ad Gram Å får du en flot naturoplevelse.Gram Å hører til Sønderjyllands flottestevandløb, fordi åen slynger sig næstenuhindret gennem landskabet. Før Gram er detnæsten urskovsagtigt, når man sejler ind gennemLunden, for pludselig at ændre karakter,når man sejler ud i Slotssøen.I Lunden kan man høre munken og nattergalen,der slår sine triller.SejladsrådI Gram Slotssø skal kanosej lere, dervil sejle videre ned ad åen, holdetil højre. Til venstre kan det måskelade sig gøre at sejle ind til slottetog Slotsparken, men søen er ofte sålavvandet uden for hovedløbet, atselv kanosej lere kan gå på grund.Amtsbanen 1Kort efter opstemningen i Gram by ligger derrester af en jernbanebro. Omkring århundredeskiftetvar der et net af lokalbaner i Sønderjylland,hvoraf nogle var smalsporede og derforblev kaldt »Æ Kleinbahn«.Nybøl GårdVest for Gram ligger den hvidkalkede NybølGård smukt ned til åen. Hovedbygningen eropført i 1750. Ved vestgavlen ligger en ottekantethestegang af bindingsværk.Nybøl GårdGelsÅGramÅ1Gram Slotsparkside 171415


Gram Å - FladsÅFladsåFladså løber gennem hedeområder medindlandsklitter. Her skærer åen sig flere stederdybt ind i de sandede klitter og dannerpå den måde stejle, friske skred, hvor dige svalernebygger deres reder.Vandranunklen findes i stort antal og dannerisær i maj og juni flotte sne hvide tæpper på åensoverflade. På de åbne strækninger kan du se fiskehejrerstå knej sende i vandkanten, og er du heldig,kan du se en fiskeørn flyve langs åen på jagt eftersit bytte.Engvandingsanlæg 2Ved Fladså er der tydelige spor i landskabet efteret engvandingsanlæg. Her kunne bønderne stemmeåens vand op og lede det ud over engene efteret nøje aftalt system. På den måde blev engenegødet af åens vand, hvilket gav et betydelig forøgetudbytte af hø.fiskeørnSejladsreglerPå Gram Å og Fladså må der sejlespå strækningen fra Øster LindetBro (hldv. 25 Tønder - Kolding) og tilsammenløbet med Gelså. Herfra erdet tilladt at sejle videre ad Ribe Å.Indtil sammenløbet med Gels Åer det kun tilladt at sejle medstrømmen. På Ribe Å er det tilladt atsejle i begge retninger.Gode start- og slutsteder- Vrågård syd for Øster Lindet.Gram by. Parkering skal ske påP-plads i byen, f.eks. bag hvalensudstillingsbyg ning.- stavnagervej mellem Varming ogObbekær. Kanoen ta ges op umiddelbartefter vejbroen. Der er rastepladsmed gode parkeringsforhold.- ribe by. Kanoen tages op i søenssydvestligste hjørne inden byen.- Kammerslusen.Markante forhindringerOpstemningen ved Gram Slot: Kanoen tages i land isøens nordøstligste hjørne. Hold til højre i Slotssøen.Kanoen bæres over vejen og forbi stryget 75 m nede adåen. Stryget er ikke sejlbart.Fole Dambrug: Her skal kanoen transporteres godt150 m forbi opstemningerne ved dambruget. Der plejerat være en kanovogn til rådighed.Harreby: Anlæg til grødeopsamling. Her skal kanoenbæres 75 m forbi anlægget.Kaffepletter· Gram Slotspark eller ved isætningsstedetneden for stryget.· Langdel Camping. Her er derfællestelt, hvor man kan sidde itørvejr, og toilet. Det koster10 kr. at benytte pladsen til rast.· Fole. Ved anløbsbroen før dambruget.· Harreby. Ved grødeanlægget.Lav bro vest for Harreby: Broen kan ikke passeres i kanoved høj vandstand.Sejlads kun tilladt fra1. april - 15. nov.fra kl. 8.00 - kl. 18.00OvernatningTeltpladser:Langdel Camping vest for Gram.2FladsåGelsÅGramÅVandranunkel i Gram Å16 17side 15


Gels ÅGels Å udspringer få km fra den sønderjyskeøstkyst tæt på motorvejen. Åen når derfor enanselig størrelse på sin lange vandring tværsover Sønderjylland, inden den løber sammenmed Fladså og bliver til Ribe Å.Gels Å er blevet reguleret over lange strækninger,og det præger stadig åløbet meget.Ved Stensbæk Plantage løber åen gennemet område med indlandsklitter. Her er der dannetflotte skrænter, hvor åen skærer sig ind iklitterne. Det bliver til yndede rede steder formange digesvaler og for enkelte isfugle. I yngletidenkan man derfor opleve store mængderaf svaler, der flyver tæt om -kring kanoen.På tur ad Gels ÅEn sejltur ad Gelså byder på en meget varieretnaturoplevelse, men den byder også på enudfordrende sejlads for den øvede kanosejler.Kano gennem strygeneOver Kastrup Enge er åen snorlige og kanalagtig,mens vandløbet slynger sig naturligt oghelt vidunderlig flot ved Stensbæk Plantage ogneden for Aftægten i Enderupskov.Den omfattende regulering har også omfatteten del betonstyrt, der har spærret vejen forfisk, som derfor ikke har kunnet komme op i deøvre vandløb og gyde. De fleste af disse styrter nu fjernet og erstattet af stryg, hvor vandetstrømmer ned over store sten. Passagerne overstrygene giver kanosej leren en oplevelse afspænding - næsten som ved »whitewater rafting«- for den kanosej ler, der vælger at sejlegennem strygene. Det kan også være temmelighårdt for kanoen at støde på de mange steni strygene, og er man uheldig at få kanoen til atsidde fast på tværs af den stærke strøm, risikererman, at den knækker. Er man ikke tilstrækkeligøvet, anbefaler vi derfor at tage kanoen iland og bære den forbi strygene.Efter Kongevej (Arnum - Tiset) er der på GelsÅ ikke så mange stryg, og åen er derfor merevelegnet for mindre øvede kanosejlere på dennestrækning.Pionerbroen 1Ved Hjartbro fører Pionerbroen over Gels Å.Broen er anlagt som en del af en tysk forsvarslinje,Sikringsstilling Nord, der blev byggetunder 1. verdenskrig.Kastrup Sluse 2Ved Kastrup Sluse er der særlig stor forskelmellem vandstanden oven for og neden foranlægget. Ved slusen er der ingen valgfrihed.Kanoen skal op og bæres forbi slusen. Pas påtrafikken.Jomfruhøl 3Mellem åen og Højrup ligger Jomfruhøl. Etsagn siger, at to jomfruer ville over engen meden skattekiste, men gik gennem isen. Skattenligger stadig herude, men hvis den bliver tagetop, vil Højrup by brænde.Gels Å ved TisetKastrupEngeGelsÅ21side 2018 19


Gels ÅRibeÅSejlads kun tilladt fra1. april - 15. nov.fra kl. 8 - kl. 18GelsÅFladsåGode start- og slutsteder- Bevtoft. Startsted vest for landevejen. Parkeringaf få biler er muligt ved åen, menspær ikke vejen ind til rensningsanlægget!- Kastrup sluse. Parker i vejkanten. Parkeringmå ikke ske på grødeopsamlingspladsen.- Gelstoft. Kanoen kan sættes i fra den lillebro ved teltpladsen. Parker i vejkanten, ikkepå teltpladsen!- Kongevej (Arnum - Tiset). Herfra anbefalervi den uerfarne kanosejler at starte turen på654Kaffepletter· Kastrup Sluse· Stensbæk Plantage· Enderupskov· Stavnagervej ved VarmingGelså. Vær forsigtig, da der er hurtig trafik påvejen. Parker i vejkanten.- enderupskov. Parker på rastepladsen 100 moppe ad bakken mod Enderupskov.- Gelsbro. Ved dambruget 350 m neden forGelsbro.- stavnagervej (Varming - Obbekær). 600 mneden for sammenløbet med Fladså, umiddelbartefter vejbroen. Parker på rastepladsenved broen.3side 18GelsÅStensbæk PlantagePlantagen er plantet af den preussiske stat i1902 på jord, som blev opkøbt for krigsskadeerstatningfra Frankrig.Engvandingsanlæg 4Mellem engen og plantagen er der en vandfyldtkanal. Der er rester af et engvandingsanlæg,hvor bønderne kunne lede nærings rigtvand fra åen ud over engene og på den mådefå et større og bedre udbytte af hø til dyrene.Enderupskov og Aftægten 5Ved Enderupskov er landskabet fredet. Herslynger åen sig naturligt gennem engen.Umiddelbart før broen ligger en teltplads medflot udsigt over ådalen.Efter broen falder skrænten stejlt ned modåen. Skrænten kaldes »Aftægten«, fordi sagnetfortæller, at her kom egnens beboere påaftægt. Gamle mennesker, der ikke længerekunne gøre gavn for føden, fik en kridtpibe oget fjerdingpund tobak, hvorefter de blev skubbetud over skrænten.KastrupEngeÅskov Hede 6Et vildt og uroligt flyvesandsområde medmange klitter og lavninger.GelsbroDen gamle grænse fra før genforeningen i1920 gik ved Gelsbro. De gamle grænsebygningerligger her stadig. Nærmest åen liggerden tyske, som er stærkt ombygget, mens dendanske ligger lidt oppe på bakken.Nord for Gelsbro fulgte grænsen Gelsånogle kilometer til sammenløbet med Fladså.Her patruljerede grænsegendarmerne, indtilde i 1920 blev flyttet sydpå til den nuværendegrænse. På strækningen, der er meget smuk ogslynget, gælder særlige regler for sejlads.20 21HjartbroSejladsreglerDet er tilladt at sejle fra broen vestfor Bevtoft (ldv. 324 Diago nalvej) tilamtsgrænsen ved Gelsbro.Fra Gelsbro til sammenløbet medFladså er det i pe rioden 1. april til 15.nov. kun tilladt at sejle i tids rummetfra kl. 8.00 til kl. 18.00.Herfra er det muligt at sejle videread Ribe Å.Bemærk, at der gælder helt særligeregler for passage af Ribe by.I Gelså er det kun tilladt at sejle istrømmens retning.OvernatningTeltpladser:Hjartbro Skov, Aabøl, Gelstoftog Enderupskov.Desuden er der vandrerhjem,campingplads og feriehytter iEnderupskov.


Brede Åside 25Brede Å afvander en stor del af Sønderjylland. Iløbet af 1990’erne fik en lang strækning af åenet nyt snoet forløb, styrt blev fjernet og åensbund lagt tilbage i det gamle niveau. Nu slyngerLobæk nord for Løgumkloster og Brede Åindtil Bredebro sig igen smukt gennem denmarkante ådal. Der er skabt nye levesteder fordyr og planter, og fiskene kan igen vandre optil gydepladserne i de små øvre vandløb.Sejlads tilladt i begge retningerLøgumkloster er kendt for den imponerende kirke ogklosteret, som den spændende gamle by er opståetomkring. Det blev bygget af cistercienser munkene,da de flyttede fra Seem ved Ribe i 1173.Foto: Poul SøndergaardEn tur ad Brede ÅEn kanotur på Brede Å er meget afvekslende isin fulde længde. Lobækken er ved start stedetsmal og snoet med kækt strømmende vand,og du har en følelse af nærkontakt med naturen,når du flyder forbi høje vandplanter medblå pragtnymfer svævende tæt forbi kanoen.Mellem Løgumkloster og Bredebro har åenvokset sig større, og der er både passager medroligt strømmende vand i dejlige harmoniskeslyngninger og passager med stærk strømover stenede stryg. Efter Bredebro er åen reguleretog flyder stille gennem de åbne vidder imarsklandskabet.Løgumkloster Mølledam 1Parken ved Mølledammen benyttes som rekreativtområde af borgerne i Løgum kloster, menkan også benyttes som kaffe plet af kanosejlere.Landgang på den østlige åbred lige førvejbroen.SejladsreglerPå Brede Å må der sejles påstrækningen fra broen over Lobækved Nr. Løgum (Lemmose vej) ogtil udløbet ved Ballum Sluse - i alt28,6 km.Mellem Nr. Løgum og Bredebro erdet kun tilladt at sejle i strømmensretning.BREDEBROBredeÅ21LobækStier langs Brede ÅDer er etableret vandrestier langs ådalen mellemLøgumkloster og Bredebro. Fra Bre debroer der stiforbindelse til Mjolden, hvorfra “ÆMarkmandssti” giver mulighed for at vandreeller cykle i Ballummarsken til Markmandshuset,Ballum Sluse og Rømødæm nin gen.Dronningedalen 2Dronningedalen ligger i Åved Plantage, ogsåkaldet Sparekasseskoven. Et sagn fortæller, atMargrethe Sprænghest har slået lejr her medsin hær i 1261.Langdysser ved Abterp 3Dysserne ligger ca. 100 m syd for Brede Å, menhar oprindeligt ligget på et lille næs ved åen.SejladsrådHvor der tidligere var betonstyrt,er der nu anlagt stryg med storesten. Ved tilstrækkelig vandstandkan strygene besejles af øvede.Vær opmærksom på, at det kanvære hårdt for kanoen at gå modstenene. Er uheldet ude, kan kanoenkæntre eller ligefrem brække, hvisden kommer til at ligge på tværs istrømmen.Er du i tvivl, så bær kanoen forbistryget.Det er vist med på kortet.2223


Brede ÅDøde Arm lå landsbyen Misthusum. Den varbeboet fra 1300-tallet, hvor friserne kom oganlagde de karakteristiske forhøjninger, værfter,som de byggede husene på, for at de ikkeskulle blive over svømmet af stormfloderne. Pået tidspunkt boede der 13 familier på de otteværfter. Et sommerdige langs åen beskyttedemarker nes afgrøder. I det eneste hus, der nu ertilbage, Markmandshuset, holdt markmandentil, når han passede på bøndernes dyr. Et sagnfortæller, hvordan bønderne heru de måttesværge falsk for at beholde retten til vejen.DødeArmBredeÅSejladsreglerFra jernbanebroen i Brede brotil Ballum Sluse er det tilladt atsejle i begge retninger.På Brede Ås døde arm må dersej les fra broen ved Hjem sted vejtil udløbet i Brede Å - i alt 3,2km. På Brede Ås døde arm erdet også tilladt at sejle i beggeretninger.Ballum MøllerneMisthusum350 m oppe ad Døde Arm står to møller, BallumMøllerne. De pumpede tidligere vand opi kanalerne, der adskilte de enkelte fenner oggav vand til kreaturerne. Længere oppe adBallum Sluse og Ballum SlusekroDiget blev bygget under 1. verdenskrig afkrigsfanger. I den forbindelse blev Brede Åreguleret på strækningen fra Døde Arm til BallumSluse. Ballum Slusekro blev opført samtidigmed diget. Den fungerer stadig som kroog har bevaret den gamle stemning i krostuen.Sejlads tilladt i begge retningerVadehavetI Vadehavet spiller tidevandet en helt af--gørende rolle. To gange i døgnet er havbundentørlagt ved lavvande og oversvømmetved højvande.Her samles trækfuglene, der er helt afhængigeaf at kunne søge god og nærende føde irigelige mængder i Vadehavet, inden de flyvervidere.3side 22BREDEBROBredeÅKaffepletter· Løgumkloster. Mølleparken inden vejbroen.· Åved.· Dronningedalen. En god og hyggelig plet iforbindelse med kano optagning ved stryget.· Ellum Bygade umiddelbart efter vejbroen.· Bredebro under jernbroen.· Bredebro umiddelbart efter jernbanebroen iforbindelse med kanooptagning ved stryget.· Abterp. Landgang før broen v. langdysserne.· Misthusum. Ved Ballum Møl lerne 350 m oppead Døde Arm.Brede Ås udløb i Vadehavet24 25


Brede ÅMarkante forhindringerLøgumgårde. Lav bro, som kanoen ikke kan gåunder ved høj vandstand.Stryg ved Dronningedalen kort efter Løgumkloster.Stryget bør kun besejles af øvede.Bredebro. Styrt umiddelbart efter jernbanebroen.Kanoen skal tages på land ved anlægsbroen på densydlige bred umiddelbart før styrtet. Vær megetopmærksom, når du passerer broen.OvernatningBredebro CampingVandrerhjem i LøgumklosterGode start- og slutsteder- I Nørre løgum ligger åens øverste startmulighedved Lemmosevej. Parkering i vejkanten.- ved Åved.- ellum Bygade ved vejbroen. Parker i vejsiden.- Bredebro ved jernbroen mellem rundkørslenog byen. Parkering i byen.- Ballum enge. Slutsted ved Ballum Slusekro elleri fyldgraven syd for slusen. Pas på strømforhold,når slusen er åben. Det er forbundet med fare atsejle gennem slusen, da sluseportene klapper iautomatisk uden varsel.Sangsvaner i Ballum EngeFladbundet båd i marsken26 27


VidÅ - HVirlÅbølSøside 312Vidå er Sønderjyllands størstevandløb. Vidåsystemet,dvs. med Grønå og Sønderå,udspringer så langt østpåsom Felsted mellem Aabenraaog Sønderborg og af--vander derfor omkring 1/3af Sønderjylland.På tur ad VidåEn kanotur ad Vidå er også en kanotur i Tøndermarsken.Turen går gennem et eneståendelandskab med frodige enge, diger og slusersamt et helt fantastisk fugleliv. Herude er lysetaltid helt specielt og livsbekræftende. Åen erbred og landskabet åbent, så en kanotur påVidå kan også være en barsk oplevelse, hvisvejret viser sig fra den uvenlige side.Sejlads kun tilladtmidt i Vidås hovedløb1VidåTønderTønder er en mere end 750 år gammel købstadmed krogede gader og spændende huse.Bachmanns Vandmølle eller Tønder Slots mølle,som den også kaldes, ligger ved op stemningeni Tønder by.Tøndermarsken, et fredet områdeI Tøndermarsken er der opbygget et særligtbe- og afvandingssystem med mange kanalerog pumpehuse langs vandløbene.Tøndermarsken er fredet for at sikre om--rådets natur- og kulturværdier. Derfor er landganglangs Vidå kun tilladt på særligt anvistesteder. Af hensyn til dyre- og fuglelivet er detvedtaget ved lov, at man ikke må færdes tillands, sejle gennem åkandebælterne og rørskoveneller gå i land i Magi sterkog og RudbølSø. I maj, juni og juli har fuglene unger. De harSejlads tilladt i begge retningerVidåGrønåogså reder i den smalle bræmme af rør langs med åen,så her skal man være særlig påpasselig. Mulighederne forat opleve spændende natur og områdets særlige kulturi Tøndermarsken er mange. men husk, at det er et sårbartnaturområde.Pumpestation ved LæganLægan 1Ved Lægan er den store pumpestation iøjnefaldende. Deter Tøndermarskens største pumpestation, og uden denville en stor del af området være oversvømmet.Kanosejlere må gå i land på den sydlige bred over forbådehavnen. På rastepladsen bag ådiget er der toilet.Magisterkog 2Fra Lægan er der ca. 6 km sejlads gennem Magisterkog ogRudbøl Sø. Her er afstanden mellem ådigerne op til 3/4 km,og landskabet er derfor mere åbent. Derfor kan det væreen ret barsk oplevelse at sejle gennem området i blæsevejr.Magisterkog og Rudbøl Sø er vigtige levesteder for mangearter af vandfugle. I rørskoven langs Vidå yngler bl.a.rørhøg, hedehøg og rørdrum. Det er sjældne og sky arter,så lad være med at forstyrre dem. Hænger der en rørhøgover hovedet på dig, så flyt dig fra stedet, for så er du fortæt på.SejladsreglerPå Vidå er sejlads tilladt fra broenover Hvirlå ved Hostrup (Æ Stoksti)til Vidås udløb i Vadeha vet gennemVidå slusen - i alt 28,0 km.Sejlads gennem Magisterkog måkun ske på Vidås hovedløb. Det ertilladt at sejle i begge retninger frasammenløbet mellem Hvirlå ogArnå til udløbet i Vadehavet.Landgang i Tøndermarsken er kuntilladt på særligt anviste steder.Landgang er ikke tilladt pådigearealerne. Ved sejlture ind iTøndermarsken skal søsætningvære sket senest i Tønder by.Det er ikke tilladt at sejle gennemstryget ved Møllesøen i Tønder by.Landgangssteder iTøndermarskenTønder. Ved roklubben.Lægan. På sydbredden over forbådklubben Vidå.Rudbøl Sø. Ved Lyst på Vidås nordligebred på overgangen mellemsøen og Magisterkog.Rudbøl. Det grønne områdeca. 175 m efter vejbroen og bådepladserne.Nørremølle. På Vidås østlige bredkort efter vejbroen.Højer. I bådehavnen syd for Højer.28 29


VidÅ - HVirlÅRudbøl og Rudbøl SøLandegrænsen, der går midt gennem RudbølSø, er afmærket med orangerøde bøjer. Du mågerne krydse grænsen, hvis du har dit pas med.I Rudbøl må du gå i land på det grønne arealefter bådebroerne.Højer og sluserneHøjer er en spændende by med mange gamlehuse. Højer Mølle- og Marskmuseum fortællerom egnen og dens historie, og fra møllen er deren storslået udsigt over Vadehavet.Vest for Højer er der to sluser. Den ældste,Højer Sluse, er fra 1861, mens Vidåslusen veddet fremskudte dige er fra 1982. Det er til -ladtat sejle helt ud til Vidåslusen og det fremskudtedige.Området syd forå løbet er lukket for sejladsaf hensyn til fuglelivet,og det er ikke tilladtat gå i land vedVidåslusen eller mel lemsluserne. land gangmå kun ske ved HøjerBåde havn.»Bådfolk ved Vidå«er et spændende ud -stillings om råde tætVidåslusenved Højer Både havn,der viser gamle fisker huse og både. Herfra kandu gå de ca. 1,5 km til Vidåslusen og se udstillingeni naturcentret eller nyde udsigten overVadehavet fra diget.Markante forhindringerSt. Emmerske. Her kan der være udlagt flydespærring.Tønder By. Langt stenstryg i Møllesøen. Kanoentages op ved vejbroen efter idrætsanlægget ogtranspor teres de ca. 450 m til Tønder Roklub overfor Bachmanns Vandmølle, hvor den kan søsættes.Kanoer må ikke ligge i roklubbens slæbested. Der erplaner om at placere en kanovogn ved roklubben tilfri afbenyttelse for kanosejlere.Sejlads kun tilladtmidt i Vidås hovedløbSejlads tilladt ibegge retningerKaffepletter· Tønder. Ved roklubben.· Lægan. Sydlige bred.· Rudbøl. Det grønne arealpå den nordlige bred efterbådebroer ne.· Nørremølle. Nord for vejbro.· Højer. Bådehavnen.OvernatningCampingplads og vandrer hjem iRudbøl og Tønder.Emmerlev Klev. Campingplads.Teltning ved roklubben i Tønderefter aftale.Gode start- og slutsteder- Hvirlå fra bro (Æ Stoksti) ved Hostrup.- Tønder. Ved roklubben.- *rudbøl. Det grønne område ca. 175 mefter vejbro.- *Højer. I bådehavnen.*Bem.: For udlejningsfartøjer er detikke tilladt at starte her.side 28Vidå2VidåFår i Magisterkog3031RudbølSø


GrøNÅGrønå er en del af Sønderjyllands største vandløbssystem,Vidåsystemet,der afvander næsten1/3 af Sønderjyllandsareal.Vandstanden i Grøn åer også påvirket af vandstandeni resten af Vidåsystemet. Er Vidåslusenlukket gennem længere tid, stiger vandet i åen.Det opstuvede vand fordeler sig i hele åsystemetad vandløb og kanaler. Ådigerne forhindrer oversvømmelseaf de omkringliggende arealer i sådanen situation.På tur ad GrønåKanoturen på Grønå kan starte i Hajstrup eller påSlogså i Bylderup Bov. Grønå ud springer langtøstpå ved den sønderjyske motorvej ved Stubbæk,og Slogs Å starter ved Bolderslev syd forAabenraa.En kanotur ad Grønå byder på en varieretlandskabsoplevelse. Især oplever man en storlandskabsmæssig forandring, hvis man fortsætterad Vidå til Tøndermarsken, hvor de mangefugle kan give store naturoplevelser.Der er ådiger langs en stor del af sejladsvandløbet,og de tager ofte udsigten. Hvor der erådiger, må man sejle begge veje, men det erkun tilladt at gå i land på særligt anviste steder.NoldeMaleren Emil Nolde stammer fra Nolde. Hanhavde stor tilknytning til marsken og har skildretlandskabet i ofte stærke farver. Under krigen fikhan maleforbud af nazisterne, men malede i alhemmelighed en række billeder, som han kaldte»umalede bil leder«. I Seebüll syd for grænsenved Rudbøl er der indrettet et Nolde-museum.SejladsreglerDet er tilladt at sejle på Grønåfra broen i Hajstrup (Uge Bæk) tilsammenløbet med Vidå nedstrømsTønder by (i alt 19,3 km) samtstrækningen af Slogs Å fra Ålykkei Bylderup-Bov til udløbet i Grønå(i alt 0,4 km).Det er tilladt at fortsætte ad Vidåtil Højer.På Grønå er det tilladt at sejle ibegge retninger fra sammenløbetmed Vindtved Kanal til sammenløbetmed Vidå. Det er desuden tilladtat sejle i begge retninger på Vidåfra sammenløbet mellem Arnå ogHvirlå til udløbet i Vadehavet.Det er ikke tilladt at gå i land påstrækninger med ådiger und tagenpå særligt anviste steder.side 35GrønåGrønåGrønå ved Grøngård32 33


GrøNÅGrøngårdHertug Hans den Ældre oprettede Grøngårdsom jagtgård i 1567. Den ligger i engområdetmellem Sønderå og Grønå. Rester af den gamlejagtgård kan ses nord for den nuværendeGrøngård. Den tidligere domænegård har enbemærkelsesværdig lade med afvalmet stråtagog portkviste.Markante forhindringerSaksborg. Gammelt stemmeværk.Mellem Saksborg og Nolde. Stemmeværk.Vest for Nolde. Lav bro og langt stryg. Broener meget lav, og kanoer skal bæres forbi.Det mere end 200 m lange stryg kan besejlesaf øvede.Kaffepletter· Vest for Nolde. Ved lav vejbroog langt stryg.· Syd for Rørkær. På digekantved vejbro (Elhjemvej).· Nord for Sæd. Ved vejbro.Gode start- og slutsteder- Hajstrup. Start kan ske fra ejendommenSlogsherredvej 90 øst for Hajstrup. Parkeringkan ske på gårdspladsen underhensyntagen til, at det er privat ejendom.Parker ikke foran en port eller på græsplænen.Kanoer kan søsættes bag huset.- Holmgård. Ca. 1 km opstrøms VindtvedKanal. Parker i vejkanten.- Tønder. Ved Tønder Roklub. Ca. 1 kmopstrøms fra sammenløbet med Vidå.Gode muligheder for parkering i byen.- Bylderup-Bov. For enden af vejen Ålykke.OvernatningTeltpladser:Bylderup-Bov.Solvang.Holmgård.Sejlads tilladt i begge retningerVidåGrønåVidåVindtved Kanalside 3234 35


indtved KanalsøNderÅSønderå er en del af Sønderjyllands størstevandløbssystem, Vidåsystemet, der afvandernæsten 1/3 af Sønderjyllands areal. Vandstandeni Sønderå er også påvirket af vandstandeni resten af Vidåsystemet. Når vandstandenstiger fordeles vandet i vandløb og kanaler.Ådigerne i den neden for liggende VindtvedKanal, forhindrer oversvømmelse af deomkringliggende arealer i sådan en situation.På tur ad SønderåKanoturen på landsde lens sydligste å, Sønderå,kan starte helt oppe ved den idylliskbeliggende Store Jyndevad Mølle.Åen snor sig flot gennem den fuglerige ådal,og allere de fra start fornemmer vi, at det eret af landsdelens største vandløb, vi befinderos på. Vandet i åen har da også været længeundervejs, inden det når mølledammen i StoreJyndevad. Åens fjerneste tilløb udspringerGrønåSejlads tilladt i begge retningerSejlads kun tilladt i perioden 15. juni - 15. nov.nemlig så langt østpå som i Felsted sydøst forAabenraa.Turen fra Store Jyndevad til Rens er flot oggår gennem en smuk ådal, men der er mangesteder at bære kanoen, og vi anbefaler derforkun strækningen til den ihærdige og mereøvede kanosejler. I Rens skal man sejle ned adet næsten 500 meter langt stenstryg, anlagtsom passage for fisken Snæblen. Andre kanosejlerekan med fordel starte efter dambrugeti Rens. Herfra er turen forholdsvis problemfri.To kilometer efter Lydersholm løber Søn deråsammen med Grænsevandløb Gammelå. Herefterændrer vandløbet fuldstændigt karakter,idet det løber ind i Vindtved Kanal, som dannerforbindelse til Grønå. Her er forløbet snorligeSønderå ved Rensmed høje ådiger på begge sider, og de mangebrægende får sørger for en god stemning.Det er tilladt at fortsætte sejladsen ad Grønåog Vidå, men landgang er kun tilladt enkeltesteder. Sidste tilladte landgangssted er bådehavneni Højer, hvor kanosejlere må benytteroklubbens landgangssted under behørighensyntagen til roklubbens medlemmer.St. Jyndevad VandmølleMøllen ligger idyllisk ved mølledammen ogSønderå. Den har været kornmølle og har nuen turbine til strømproduktion, der indtil 1960var stor nok til at forsyne byen.SejladsreglerPå Sønderå er det tilladt at sejlefra broen (Julianehåbvej) i StoreJyndevad til udløbet i GrænsevandløbGammelå. Herfra måder sejles videre de ca. 300 m adGrænsevandløb Gammelå og ind iVindtved Kanal - sammenlagt 14,1km.SønderåGrænsevandløbSyd for Lydersholm (ved Bejerskro) løber Sønderåtæt på grænsen. Her er der kun ca. 200 mtil den lille grænseovergang.To kilometer længere nedstrøms løber Sønderåud i Grænsevandløb Gammelå, hvor mansejler ca. 300 m med Tyskland på den sydligeåbred. I svinget, hvor Vindtved Kanal starter, erder endnu en lille grænseovergang.36 37Sejlads på Sønderå er kun tilladt iperioden 15. juni til 15. november.Ved sejlads på vandløbene i Tøndermarskener landgang ikke tilladtundtagen på enkelte særligt anvistesteder.På Vindtved Kanal et det tilladt atsejle i begge retninger.


søNderÅLuftfoto ved Sønderås startGode start- og slutsteder- st. Jyndevad. Start på sejladsvandløb vedbroen. Et par vanskelige forhindringer ind tilRens. Parkering i vejkanten.- rens. Godt startsted ved vejbro på RensDamager. Mindre øvede kan med fordelstarte her. Parkering i vejkanten.- Holmgård. Slutsted ved vejbro (Grøngårdvej).Parkering i vejkant.Markante forhindringerStade. Lav vejbro.Teptoft. Stemmeværk.Øst for Rens. Meget lav bro.Rens Dambrug. 500 meter langs stenstryg.Lydersholm. Styrt. Passage og bæringvanskelig.Kaffepletter· Æ Kærredig, teltplads. Dagsgæsterskal tage affald med,når pladsen forlades.· Holmgård. På digekanten vedvejbro (Grøngårdvej).OvernatningJyndevadhus Vandrerhjem.Teltpladser: Æ Kærredig ogGrøngård Mark.Får ved Sønderå38 39


TørNiNG ÅEn sejlads ad Tørning Åstarter utroligt idyllisk vedChristiansdal. Åen starterneden for det lille hyggeligevandkraftværk, derstadig er i brug, og løberfrisk i kanten af Pamhule Skov.Man padler med skoven på den ene sideog med engene på den anden. Det er slet ikkeusandsynligt at opleve, at den blå isfugl flyvertæt forbi kanoen med sit skingre skrig, derfortæller magen, at nu er den på vej med madtil ungerne. Ved fugleparadiset Hindemadegår sejlturen ad en rolig randkanal ved sidenaf søen for at ende i Haderslev Dam, der godtkan give kanosej-lere udfordringer, hvis vejreter hårdt. I randkanalen kan der være frodigplantevækst, der virker helt urskovsagtig. Denkan derfor være vanskelig at komme igennemi nogle perioder om sommeren. Kanoer skalbæres fra Tørning Å til randkanalen.ChristiansdalDet nu idylliske og stille Christiansdal var tidligereet stort og driftigt industriområde. Pågrund af adgangen til vandkraft lå her fabrikker,der gennem tiderne har produceret papir,lærred, soda, blik, glas og tegl.I 1911 blev der opført et elektricitetsværk,der allerede det første år kunne producerestrøm til det halve af Haderslev bys forbrug -dengang! Anlægget blev restaureret i 1975 oger stadig i funktion som landets ældste vandkraftværk.Kraftværket fungerer samtidig sommuseum med offentlig adgang.Kanoer læsses af vest for vejen og bæresunder vejen gennem tunnelen til start stedet.PamhulePamhule Skov er områdets største skov. Dener meget kuperet med bakker, skrænter ogrislende bække. Skoven er frodig og har et rigtdyre- og planteliv.HindemadeHindemade er en sø, der har været drænet og opdyrket, mener blevet sat under vand igen i 1994. Den lavvandede sø virkerrensende på vandet, inden det kommer ud i Ha -derslevDam, og der er opstået et rigt fugleliv. Bl.a. yngler der mangegrågæs.Dyrehaven og Bergs PladsPå sydsiden af Haderslev Dam blev der i 1994 anlagt en dyrehavemed dådyr og krondyr. Halvdelen af dyrehaven er skov,mens resten er åbne græssletter og enge.Tæt på Dyrehaven ligger Bergs Plads, hvor der er grillpladsmed borde og bænke. Lidt inde i skoven er der en teltplads.Fra gammel tid er der tradition for, at borgerne fra Haderslevgår rundt om dammen ad Geheimerådens Sti, en turpå ca. 10 km.SejladsreglerDet er tilladt at sejle fra vejbroenved Christiansdal til udløbet i HaderslevDam via Tørning Ås nordligerandkanal, i alt 2,1 km.Sejlads på Hindemade Sø er ikketilladt.Det er tilladt at sejle i begge retningerpå sejladsstrækningen.Udlejningskvoten indgår i kvotenfor Haderslev Dam, der administreresaf Haderslev Kommune.Sejlads tilladt i begge retningerOvernatningTeltpladser: Christiansdal.Bergs Skovplads, ved Hader -slevDam.HindemadeDyrehaveHaderslev DamHaderslev Dam er en kunstig sø, som er opdæmmet ved Mølleni Haderslev. Dammen har i mange år været stærkt forurenet.Derfor er der sat et stort genopretningsprojekt i gangfor at få dammen gjort renere.En af metoderne er såkaldt biomanipulation, hvor manved at styre sammensætningen af fiskearter i søen vil kunnestarte en god økologisk cirkel, så naturen selv renser søen.Fiskekort kan købes på turistbureauet.Vandrerhjem og camping pladsi Erlev.4041


HopTrup ÅHoptrup Å har sit udspring i Skovby ved motorvejenog løber ud i Diernæs Bugt.Hoptrup by ligger smukt på skråningernened mod ådalen, og åen løber gennem dennaturgenoprettede Slivsø. I byens sydligeende er der offentlig adgang til nogle velbevaredebunkers fra 1. verdenskrig, som er en delaf det meget stærke forsvarsværk SikringsstillingNord.KnopsvaneSejlads tilladti begge retningerSejlads forbudtSejlads på Hoptrup ÅEn tur på Hoptrup Å kan starte fra udløbet midtpå Slivsøs nordlige bred. Herfra kan du vælgeat sejle ned ad åen til Diernæs Bugt og tilbage.Du kan også vælge at sejle ind i Slivsø, men afhensyn til fuglelivet er det kun tilladt at sejle påden midterste del af søen.Der er ingen kanoudlejning på Hoptrup Å,men du er velkommen med din egen kanoeller kajak. Parker på P-pladsen ved Bræråvej.NaturenSlivsø blev drænet og opdyrket i 1950’erne,men er i 2004 blevet genskabt og ligger nu somen naturperle mellem Hoptrup og DiernæsBugt. Søen er Sønderjyllands tredje største, kunovergået af Haderslev Dam og Hostrup Sø.Inden Slivsø blev tørlagt, havde søen etmeget rigt fugleliv. Især mange fug learter søgteherhen for at raste. Derfor forventer amtet,at den nye sø i løbet af få år igen bliver megetfuglerig. Ænder, svaner og lappedykkere vilhurtigt finde den nye sø, mens mere sjældnefugle selvfølgelig først kommer med tiden.Havørnen findes i området i forvejen, og derforer der gode chancer for at se den store fuglfiske i søen af og til.For at undgå forstyrrelse af de mange fugleer det ikke tilladt at sejle i søens lavvandededel.SejladsreglerDet er tilladt at sejle i begge retningerpå Hoptrup Å.På Slivsø er det kun tilladt at sejle isøens centrale og dybe del, og detkun om dagen i tidsrummet fra 1time før solopgang til 1 time eftersolnedgang.Havørn42 43


Almindelige regler for sejladspå sejladsvandløb1. Sejlads med ikke-motordrevne småfartøjer(robåde, kanoer og kajakker) er tilladtpå de udpegede sejladsvandløb.2. På alle øvrige vandløb er sejlads ikke tilladt.Sejladsforbudet gælder dog ikke vandløbsmyndighedenssejlads i forbindelse medvedligeholdelse og tilsyn samt for lodsejereud for egen ejendom. Endvidere kanvandløbsmyndigheden give sejltilladelsetil personer eller foreninger, der udøverfiskepleje (elektrofiskeri o.l.) i vandløbeneeller kontrolopgaver i henhold til ferskvandsfiskerilovenog miljøbeskyttelsesloven.3. Tidsmæssigt må sejladsvandløbene besejleshele året og på alle tidspunkter døgnetigennem. - Der er dog følgende undtagelserherfra:· I perioden 1. april til 15. november måder på strækningen af Gelså nedre delfra Gelsbro til sammenløbet med Gram Åkun sejles i tidsrummet fra kl. 8.00 til kl.18.00.Brede Å· På Sønderå er sejlads kun tilladt i perioden15. juni til 15. november.· Sejlads med udlejningsfartøjer må - hvorder ikke gælder andre regler - kun foregåmellem solopgang og solnedgang.4. Udlejningssejlads må kun foregå efterforudgående skriftlig ansøgning og aftalemed vandløbsmyndigheden. Udlejningsfartøjerskal registreres og værepåført mærke efter vandløbsmyndighedensanvisninger. Desuden skal udlejningsfartøjerog institutionsejede fartøjervære sikkerhedsgodkendt af politiet.Vandløbsmyndigheden har fastsat kvoterfor antallet af udlejningsfartøjerpå de enkelte sejladsvandløb. Udlejningskvoternekan justeres af vandløbsmyndigheden,hvis det skønnes, athensynet til det enkelte sejladsvandløbsnatur- og miljøforhold nødvendiggør det.5. Konkurrencesejlads på sejladsvandløbeneog sejlads med sammenbundne kanoer erikke tilladt.6. På sejladsvandløbene må der kun sejlesi strømmens retning. For nye roklubberunder Dansk Kano og Kajak Forbund, deretableres ved sejladsvandløb, som ikke eromfattet af nedenstående undtagelser, kander hos vandløbsmyndigheden ansøgesom dispensation til sejlads mod strømmen.Der er følgende generelle undtagelser,hvor der også må sejles mod strømmen:· På den del af Tørning Å, der er udlagt somsejladsvandløb.· På den del af Hoptrup Å, der er udlagtsom sejladsvandløb.· På strækningen af Brede Å fra jernbanebroeni Bredebro til Ballum Sluse.· På den del af Brede Ås Døde Arm, der erudlagt som sejladsvandløb.· På følgende delstrækninger af sejladsvandløbi Tøndermarsken, der påbegge sider er omgivet af ådiger: Vidå frasammenløbet mellem Arnå og Hvirlå ogindtil udløb i Vadehavet, Grøn Å fra tilløbetaf Vindtved Kanal til udløb i Vidå samthele Vindtved Kanal.8. Al sejlads skal foregå således, at vandløbenesbund, sider og brinker ikke beskadiges.Beska digelse af vegetation og forstyrrelseaf dyrelivet i og ved vandløbeneer ikke tilladt. Det er ligeledes ikke tilladt atsejle i rørskov og gennem åkandebælter.9. Såfremt et fartøj har sejlet på vandløb, derligger nedstrøms et dambrug, skal ejerenaf fartøjet sørge for at rense og desinficerefartøjet, inden det søsættes opstrøms etandet dambrug, pga. risiko for spredningaf fiskesygdomme. - Desinfektion kan dogundlades, hvis fartøjet efter sidste sejladshar ligget tørt på land i mindst 48 timer.De sejlende skal respektere vandløbsmyndighedensvedligeholdelsesarbejde ogrette sig efter vedligeholdelsespersonaletsanvisninger. Beskadigelse af vedligeholdelsesmateriale,herunder fjernelse af grødespærringer,medfører erstatningspligt.10. Henkastning af affald i og ved vandløbeneer ikke tilladt.11. Støjende, provokerende, hensynsløs elleran den genevoldende adfærd over forandre bru gere af vandløbene, herunderlodsejere, er ikke tilladt.12. Landgang, ophold og færdsel på bredarealerlangs sejladsvandløbene er ikke tilladt.Landgang, ophold og overnatning må kunfinde sted på de særligt indrettede teltpladserlangs sejladsvandløbene, hvor båltændingkun er tilladt på specielt anlagtebålpladser. Vedrørende landgangsstederfor sejlads i Tøndermarsken.44 45


Regler for brug af teltpladserog kaffepletterHjartbroTeltpladserDer er adgang for alle til fods og på cykel. Mangepladser er også åbne for ridende, roere ogsejlere. Pladserne langs vandløbene er naturligvisåbne for kanosejlere. Bilister og andremotoriserede må ikke benytte pladserne Duskal altid have en aftale med lodsejeren omteltslagning og overnatning.Overnatning skal foregå i telt eller shelter,og du må højst overnatte to nætter på sammeplads. Du skal huske, at du er gæst på privatejendom og at ejeren selvfølgelig har ret til atafvise folk, der ikke følger anvisningerne. Noglestatsskove har indrettet skovpladser heltuden faciliteter.Teltpladser er beregnet til primitiv overnatning,og du kan ikke stille krav til indretning afpladsen eller om bestemte installationer. Tilgengæld er det billigt, og nogle pladser er enddagratis. De fleste steder er der dog adgang tilvand og til toilet eller mult-lokum. Ellers må du”ud med spaden”. Du skal tage dit affald med,når du forlader pladsen, medmindre andet eraftalt med ejeren.Overnatning i det friMere udførlige regler samt oversigt over pladsernekan du se i ”Overnatning i det fri”, derudgives af Friluftsrådet. Se oversigt over teltpladserlangs de søn derjyske sejladsvandløbpå www.udinaturen.dk.KaffepletterKaffepletter er steder hvor lodsejere har givetdig tilladelse til gå i land. Det er landgangsstedertil ophold af kortere varighed og er derforgratis. Husk at tager dit affald med dig! Det eralmindelig høflighed at kontakte ejeren, somstiller arealet til rådighed.Endrupskov46

More magazines by this user
Similar magazines