HVIS BARE MAN GøR SIG UMAGE - Konservativ Folkeparti

konservative.dk
  • No tags were found...

HVIS BARE MAN GøR SIG UMAGE - Konservativ Folkeparti

Connie Hedegaard InterviewTekst René Gyldensten Foto PolfotoHvis bare mangør sig umageDe sværeste politiske beslutninger er i virkeligheden nok dem,der umiddelbart handler mindst om politik. Der hvor det på denene side kan være nødvendigt at regulere men hvor det på denanden side er vigtigt at holde fast i det personlige ansvar.For Connie Hedegaard er det et ønskejob atblive klimakommissær. Posten ligger daogså i helt naturlig forlængelse af den arbejdsindsats,Hedegaard har udfoldet,siden hun i 2007 flyttede fra Miljøministerietover til det nyoprettede klima- og energiministerium.Med den nye titel kan hun sætte endnu enoverskrift på et i forvejen imponerende CV. Hendespolitiske karriere begyndte, da hun som 23-årig i 1984blev valgt til Folketinget - i øvrigt som den yngste nogensinde.Men faktisk var det en episode på studiet,der for alvor tændte Hedegaards politiske gnist. Nubliver hun EU’s første klimakommissær nogensinde –og så er hun endda konservativ. Politisk Horisont hartalt med Connie Hedegaard om familieliv, samfundsansvarog om hendes utrættelige kamp for klimaet.Hvornår blev du første gang interesseret i politik?Jeg er fra et hjem, hvor der blev diskuteret flittigt. Mineforældre var medlemmer af vælger-foreningen, minmor også aktiv. Min første egentlige ”offentlige” politiskeoptræden var, da jeg som ny studerende på litteraturvidenskabformastede mig til at skrive en kronik i Berlingskeom mine oplevelser under rusugen, hvor vi blev budtvelkommen til “Universitets rødeste fag”. Det mente manpå studiet klart var en kvalitet - hvad jeg jo altså ikke varenig i. Så blev jeg efter nogle uger kaldt til stormøde, hvorjeg måtte stå til regnskab for mine helt urimelige - borgerlige- synspunkter. Da jeg spurgte til, hvorfor de medflere ugers forsinkelse reagerede så voldsomt på en flereuger gammel kronik i Berlingske, var svaret at de “naturligvis”ikke lige fulgte med i, hvad der stod i borgerskabetsaviser... Ak ja, det var de sidste krampetrækningeraf 70´ernes marxistiske universitetsmiljø, men for atvære sammen med ligesindede meldte jeg mig ind i KonservativeStudenter.I pressen omtales du ofte som mønsterbryder. Erdu enig i den beskrivelse?Jeg ser egentlig ikke mig selv som mønsterbryder.Det er rigtigt, at mine forældre ikke har lange uddannelser,men jeg har jo haft en god og trygopvækst, og mine brødre er også alle blevetstudenter. Det var vel typisk for rigtig mange afmine jævnaldrende, at de også var de første i deresfamilie, der blev studenter, simpelt hen fordi flere ogflere fik mulighed for at få en længere uddannelse.Så vi opfatter næppe os selv som mønsterbrydere -det har simpelt hen været et almindeligt mønsterfor rigtig mange af os, der er født i 1960´erne. Mineforældres holdning har nærmere været, at vi kunnefå del i mulighederne, hvis vi gjorde os umage,passede vores ting og tog ansvar for de valg, vi traf.Og det har de bestemt altid tilskyndet os til.Hvilke krav har du stillet dine egne børn i forholdtil eksempelvis samfundsansvar?Jamen, hjemme hos os diskuterer vi naturligvis ogsåpolitik - og både Jacob og jeg har da bestemt opdragetdrengene til at tage ansvar. F.eks. har de altid haftpligter i hjemmet - indtil i sommer stod de faktisk forrengøringen derhjemme. Fra de var helt små har deværet med ude at samle ind ved diverse indsamlinger,og Jonathan har i mange år f.eks. selv betalt af sinelommepenge for skolegang for et barn i Afrika. Denslags ting. De er bestemt engagerede unge mennesker,der både tager og får ansvar. At de så ind imellemsynes, det kan være sundt at provokere deres mor, måjeg jo så tage med…Hvad har været din sværeste politiske beslutning?De sværeste politiske beslutninger er i virkelighedennok dem, der umiddelbart handler mindst ompolitik. Der hvor det på den ene side kan være nødvendigtat regulere men hvor det på den anden sideer vigtigt at holde fast i det personlige ansvar.Rygeloven er et godt eksempel, hvor det er envirkelig svær balancegang for en konservativ.Hvad er uretfærdighed for dig?Det er hvis mennesker ikke har lige muligheder.Derimod er det ikke uretfærdigt, hvis mennesker fårnoget forskelligt ud af deres muligheder.Danmarks kommende EU-kommissær ConnieHedegaard regner med, at det bliver hende, der skalpendle mellem jobbet i Bruxelles og hjemmet iHellerup. En tilværelse, hvor familien lige skal prøvesig frem – og i fællesskab finde en passende model.Fortsættesnæste side1992FN’s klimakonvention1997COP3 Kyoto, Japan1997EU fordeler byrderne2005Grønlandsdialogen2006COP12, Nairobi2007COP13, Indonesien2008, januarKlima- og energipakken2008, novemberEnergisikkerhed2008, novemberObama-talenVejen tilklimatopmødetiKøbenhavn2009I 1992 tog FN’s klimakonventionfat omproblemet med farligeklimaændringer, somdet er konventionensoverordnede formål atundgå. Det førte i 1997til vedtagelsen af Kyotoprotokollen.På COP3 blev Kyotoprotokollenvedtagetefter intense forhandlinger.Protokollen indførtefor første gang bindendemål for reduktion af industrialiseredelandesudledning af drivhusgasseri årene 2008-12.EU har samlet forpligtetsig til at formindske sinudledning med 8 % iperioden 2008-2012 iforhold til 1990-niveauet. For at EUsamlet kan nå sit reduktionsmål,blev der i1998 indgået en politiskaftale om en indbyrdesbyrdefordeling i EU. Grønlandsdialogen blevpå dansk initiativ lancereti sommeren 2005.Formålet med Grønlandsdialogener atsamle miljø- og klimaministrefra nøglelandene ide internationale klimaforhandlingerfor underuformelle former at indgåi en uforpligtende dialogom, hvordan vi tacklerklimaproblemet. I december 2006kunne den daværendeMiljøminister ConnieHedegaard underCOP12 i Nairobi tilbydedansk værtskab for konferencentre år senere i2009.På COP13 tog arbejdetfrem mod en ny aftaleet afgørende skridtfremad. Efter intenseforhandlinger vedtogparterne den såkaldte’Bali Action Plan’.Planen fastlægger fordet første en proces forforhandlingerne fremmod en ny aftale,herunder en slutdato iKøbenhavn 2009.Den 23. januar 2008præsenterede Kommissionenen Klima- ogenergipakke. Klima- ogenergipakken skaludmønte de ambitiøseog bindende mål, somblev opstillet af DetEuropæiske Råd i 2007.Den 13. november2008 præsenteredeKommissionen sinanden strategiske energiredegørelse,somligger i forlængelse afden første strategiskeenergiredegørelse fra2007. Obama holdt sinberømte video-tale vedArnold Schwarzeneggersklimatopmøde iCalifornien i november2008, hvor han bl.a.sagde: ”USA ståroverfor få udfordringer,der er mere presserendeend at bekæmpe klimaændringer.4 Politisk HorisontPolitisk Horisont 5


Bendt Bendtsen i BruxellesTekst og Foto Alexander Tolstrup og Stig RisdahlFormandsturné KV09“Jeg får læst op på denskønlitteratur, jeg harmåttet lade ligge i altfor mange år, mens jegvar minister”Bendt foran sin nyearbejdsplads i Bruxellesfortæller han. ”Så at jeg nu – i min alder – får chancenfor at etablere en tilværelse i et andet land, det er fantastisk.Jeg nyder at opleve alle de kulturer, der eksistereri Bruxelles.”Bendtsens liv i Belgien centrerer sig omkring de touger hver måned, hvor han ifølge Parlamentets mødestrukturskal arbejde i Bruxelles.”Kirsten (Bendts kone, red.) er som regel med mighernede. Og vi ordner ofte indkøb sammen eller gårud at spise, når jeg har fri,” fortæller han. ”Der er nogleglimrende restauranter i den gade, vi bor i. Blandtandet et udmærket indisk spisested og et tysk, hvorman kan få wienerschnitzler i kæmpe størrelse.”I det hele taget fungerer lejligheden i Rue Stevinsom en fast base for ægteparret, og den betyder, atBendt Bendtsen ikke behøver at deltage i det trolleyræs,der præger Parlamentsbygningen hver torsdagved mødetids ophør.Tid til “att fundera””Når det bliver torsdag eftermiddag, kan du se enmasse parlamentarikere drøne rundt med deres kuffert-trolleyerpå gangene,” siger Bendtsen. ”De skalskynde sig ud til lufthavnen og flyve hjem til allehjørner af Europa, fra Sicilien til Nordfinland. Ofte skalde være glade, hvis de når hjem til midnatstid. Jeg kanbare spadsere hjem til lejligheden i Rue Stevin, hvorKirsten og jeg kan holde en dejlig weekend. Jeg skalikke længere fare ind og ud af flyvemaskiner heletiden. Jeg har – med den tidligere svenske statsministerTage Erlanders ord ”tid til att fundera.” Og til atlæse bøger, i øvrigt. Jeg får læst op på den skønlitteratur,jeg har måttet lade ligge i alt for mange år, mensjeg var minister. For nylig læste jeg for eksempel BoØstlunds ungdomserindringer ”Strawberry FieldsForever.” Han er fra 1956, og jeg er fra 1954, og denforegår i Veflinge på Fyn, ti kilometer fra hvor jegvoksede op. Jeg kan genkende det hele, både pigerneog knallerterne og alt det andet. Han beskriver det,præcis sådan, som det var at være ung på Fyndengang.”Selv om det nye liv som parlamentariker og borgeri Bruxelles glæder Bendt Bendtsen, er han dog ogsåen lille smule irriteret over, at Europa-Parlamentetbruger alt for meget tid på det, han kalder for ”papirflyvere.””Der bruges en enorm mængde tid på at vedtageresolutioner om en masse emner – Berlusconisoptræden i Italien og den slags – hvor Parlamentet irealiteten ikke har noget at skulle have sagt. Jeg synesi langt højere grad, at man skulle fokusere på konkretlovgivning på de områder, hvor Parlamentet virkelighar magt. Det er jo fantastisk, at vi i et område somEuropa, hvis historie er badet i blod, kan have et såvelfungerende, politisk samarbejde. Det drejer sigbare om at få det til at fungere optimalt. Også i Parlamentet.”Formandsturné- fra Bjerringbro til DragørPartiformand Lene Espersen startede sin turné den 23.september i Viborg kommune: Siden da blev det til mereend 20 besøg hos begejstrede og entusiastiske konservativekandidater rundt om i det danske land.eg så dig i debatten”Sådan lød det højt og glædeligt fra Aleksanderfra 2. klasse, da partiformand Lene Espersentrådte ind af døren på Bøgeskovskolen, hvorborgmesterkandidat i Viborg Søren Pape Poulsen togimod. For det var glade og veloplagte elever og lærereder kunne fremvise de mange naturvidenskabeligeprojekter. Uge 39 står nemlig i naturvidenskabenstegn i hele Danmark. Her ligger den landsdækkendenaturvidenskabsfestival. Derfor havde elever fra 0.-6.klasse blandt andet fået til opgave at bygge en bro.Ispinde var den primære byggesten, og resultaternevar imponerende. Så det var stolte elever der kunnefremvise deres projekter. Og som Aleksander rundedeaf med sige: ”også meget modige elever”.Fra brobygning til genopbygningEfter præsentationen af 0.-6. klasser gik turen over tilVinklen. Fløjen hvor 8. klasser har deres undervisningslokaler.Igen var der sat fokus på brobygning,men det som et led i en plan om genopbygning. Åretstema var nemlig byggesten. Hver klasse skulle kommemed forslag til genopbygningen af en landsby i etafrikansk land.Kvalitet – ikke kvantitetDen virkelige verden var også omdrejningspunktet, daLene mødtes med lærerne i spisefrikvarteret for at hørederes bud på, hvordan vi styrker kvaliteten i folkeskolenved at fjerne unødige regler og administrationsbyrder.For det handler om hvad lærerne og lederne oplever,som kan lette deres hverdag når ressourcerne ikke erubegrænsede. Det blev til flere gode indspark, som partiformandenkunne tage med sig videre.Frihedsreformen – den grønne trådBesøget i Viborg understregede et af de overordnedemål for Lene Espersens KV09 turné, som har været atskabe en lokalpolitisk sammenhæng til frihedsreformen,som hun lancerede tidligere på året. Hovedbudskabeti frihedsreformen er at afskaffe bureaukrati ogunødige regler i det offentlige. Medarbejderne skal istedet bruge tiden på kerneydelserne, som atundervise børnene eller at pleje de ældre.Da børnepasning, folkeskoler og ældrepleje er etkommunalt ansvarsområde, har frihedsreformenværet et oplagt budskab for Konservative at sættefokus på i kommunalvalgkampen. Besøgene i formandsturnéenKV09 har derfor indeholdt mangebesøg på skoler og børnehaver, hvor frihedsreformen,ligesom på Bøgeskovskolen i Bjerringbro, er blevetdrøftet, med ledelse og ansatte.SlutspurtenI valgkampens slutspurt deltog Lene Espersen i enrække gadeaktioner med de lokale kandidater, hvorhun og kandidaterne kom i dialog med vælgerneValgkampens sidste døgn blev indledt i Aarhusvælgerforenings lokaler, hvor borgmesterkandidatMarc Perera Christensen og godt 40 entusiastiskemedlemmer af vælgerforeningen og KU Aarhus togimod. Efter energidepoterne var blevet fyldt op medsmørrebrød og noget at drikke, blev der orienteret omaftenens opgave.At få besøgt de sidste af i alt 15.000husstandeLene Espersens og Mark Perera Christensens opgavevar sammen at besøge nogle af de sidste husstandepå en villavej i Risskov.Formålet med at banke på døre er at opnå endirekte og personlig vælgerkontakt. Det i mere tryggeog mindre stressede omgivelser end på f.eks. togstationeni myldretiden.Valgdagen startede fra morgenstunden med deltagelsei Valgflæsk i Go´ morgen Danmark på TV2, hvorLene Espersen, sammen med Lars Løkke Rasmussen,Villy Søvndal og Nick Hækkerup, både talte og lavedevalgflæsk. Det borgerlige hold med Lene Espersen ogLars Løkke var klart de bedste til både budskaber ogdet kulinariske.Efter Go´morgen Danmark gik turen videre tilNørreport Station, hvor Lene sammen med kandidaternei København uddelte valgmateriale og C-vitamineri form af klementiner.Om eftermiddagen åbnede Lene det nye klimavenligeCrowne Plaza Hotel - Copenhagen Towers,sammen med bl.a. tennisstjernen Caroline Wozniacki,og kl. 16 stemte Lene i Dragør.Formandsturné• 25 arrangementer rundt i landet• Sikre synlighed for de lokalespidskandidater• Fokus på frihedsreformen med besøg påskoler og daginstitutioner10 Politisk Horisont Politisk Horisont 11


Kommunalvalg Tekst Alexander Tolstrup 2009Kommunalvalg Tekst Alexander 2009 TolstrupTekst Stig RisdahlNye kandidaterFrom zeroto heroEmma GlæselHvis historien skulle fortælles i USA var det er godt bud på overskriften.For kommunalvalget 2009 blev i høj grad fortællingen om ”the underdog”, som togkampen op, og som gjorde en skare af kommentatorprofetier til skamme.Marc PrereraDe Konservative… sertil gengæld ud til atfå et katastrofevalgog mister flere afderes traditionellehøjborge”. Udmeldingen fraugebrevet Mandag Morgen varklar, og den spredte sig som ensteppebrand til en lang rækkemedier og deres politiske kommentatorer– uden at man varlydhør over for modstridendeargumenter. Et katastrofevalg,for at bruge Jyllands-Postensegne forsideord, truede partiet.Stolen skulle vakle under flere afvores borgmestre. Ingen kunne soveroligt. Det skulle dog lige være de mangekonservative kampagnefolk, som var aktive ifelten, og for hvem den politiske virkelighed syntesat se helt anderledes ud.”Nu skal vi sige undskyld Mogensen”Dagen efter valget vågnede en lang række politiskekommentarer op til kommentatoriske tømmermænd.Virkeligheden var en helt anden end den, de selv havetegnet. Konservative stod mod deres forventningersom en klar kommunal sejrherre.Langt de fleste medier var trods altmeget anerkendende omkring denKonservative indsats. Og nogle varendda selverkendende. For eksempel iprogrammet Mogensen & Kristiansenpå TV2 News, hvor politisk kommentatorMichael Kristiansen lagde kortene på bordet:”Nu skal vi sige undskyld Mogensen. Begge to. Isidste uge stod vi her og sagde, hvis der er én ting derer givet, så er det, at Konservative får et dårligt valg.Den må vi tage på os. For det første fik de et godt valg.De gik frem. De brød 10 procent grænsen. Ikke sådanat de nærmere sig de 15, men de brød den. Og de har14 borgmestre!”. Mere tydeligt kan det næppe siges.Hvorfor det gik som det gik?Det helt store spørgsmål, der står tilbagefor kommentatorerne at besvare, er,hvorfor det gik, som det gik? Setindefra skal forklaringenfindes flere forskelligesteder. Én ting synes dogat skille sig ud. Denlokale indsats varsamlet set imponerende.Lokalvalgafgøres lokalt varpartiets mantra iforbindelse medkommunalvalget.Og at lokalpolitikerneog lokalpolitikkenskulle vise sig afgørendeblev i den grad bevist.Stærke lokale hold og en stærklokal indsats ledte til et stærktfælles resultat.Tilbage i den amerikanskesfære ville slutningen påfortællingen om ”theunderdogs” sejr,og de 100procent useriøsemeningsmålinger, formentligslutte på linje, med hvad dentidligere amerikanske politiker Howard Deanengang udtalte i dagene op til et valg: ”Meningsmålingernebetyder ikke meget på dettetidspunkt. I sidste ende vil det blive afgjort af,hvem der har den bedste organisation”.Kristoffer BeckSøren papeSteffen MølgaardSigne WelanderRune ØrgaardDen nyegenerationKommunalvalget gav som bekendtfremgang til Det Konservative Folkeparti,som gik frem til 11,0 % pålandsplan. Kigger man lidt nærmere påvalgresultatet er der, ud over dengenerelle fremgang, også et andet aspekt, som lovergodt for fremtiden.Godt 20 % af de 262 byrådsmedlemmer, som Konservativefik valgt ind, er under 40 år, herunder ervalgt 32 byrådsmedlemmer, som er under 35 år. Flereaf de yngre konservative byrådsmedlemmer ergenvalgte, hvilket vidner om en god indsats i denforgangne periode, som er blevet belønnet afvælgerne. For nogle har valget givet stor fremgang ogøget indflydelse, eksempelvis for Søren Pape Poulsen,39 år der er ny borgmester i Viborg og Marc PereraChristensen, 30 år, som er ny rådmand i Aarhus.Mange er dog valgt for første gang som bl.a. EmmaGlæsel i Allerød. Hun er Konservatives yngste byrådsmedlemog fylder 19 år i januar. Af andre helt ungekan nævnes Rune Ørgaard Nielsen, 19 år som er valgttil byrådet i Vejen; Kristoffer Beck, 19 år og valgt tilGladsaxe byråd og Steffen Mølgaard Hansen som ervalgt i Høje-Tåstrup, han fylder 20 år i januar.For Det Konservative Folkeparti er det vigtigt athave politikere, som repræsenterer et bredt udsnit afbefolkningen, herunder også de unge vælgere og børnefamilierne.Samtidig er det også vigtigt at have”fødekæden” af nye generationer af folkevalgte påplads, som kan få erfaring og skabe sig en politiskplatform, som gør dem klar til at tage over som udvalgsformænd,rådmænd og borgmestre, når andretakker af efter mange år i folkestyrets og partietstjeneste.14 Politisk Horisont Politisk Horisont 15


Trends og tendenserTekst Birgitte Vinding Foto Scanpix og istockphotoDet første årti i detteårtusinde – og det næsteVi nærmer os udgangen af det første årti i dette årtusinde. Hvis vi kigger tilbage, hvilke overordnedetendenser i samfundet har så præget begyndelsen af 2000-tallet? Og hvad kan viforvente af de kommende ti år? Politisk horisont har stillet spørgsmålene videre til tre danskere,der ved mere end de fleste om trends og tendenser.Maria-Therese HoppeKultur- og fremtidsforskerDe nye fædreprioriterer børnene”At udvælge samfundsændringer som er sket i desidste 10 år og vil ske de næste 10 år er en udfordrendeopgave. For hvad er vigtigt at pege på? Mangetemaer, der var vigtige for 10 år siden, er næstenglemte i dag, lige som dagens optagethed af f.eks.miljø vil være en selvfølgelig lille del af hverdagen om10 år. Jeg har valgt at pege på samfundsændringer,som dels har skabt og dels vil skabe gennemgribendekonsekvenser for vores hverdag og dermed også tilkravene til politikerne.””Hvilke samfundstendenser har præget detførste årti i dette årtusinde?1. Teknologi blev til social kommunikation.I år 2000 blev jeg stadig spurgt om ”Internettet” ikkevar truende for samfundets fremtid fordi man for 10år siden antog, at der i fremtiden ville findes et A-holdsom ejede teknologien og et B-hold som ikke kunnebruge de nye medier. Jeg påstod dengang, at det ikkeville blive et problem,2010 er det ren selvfølge at vi skyper, mailer,chatter, blogger og twitter, hvis ikke vi arbejder, bliverunderholdt, snakker i mobil, sms’er, deler billeder,networker og er på Facebook eller et af de andreutallige sociale medier. Uanset hvor i samfundet vi er.2: Fremtidens mor blev en far”Fremtidens mor er en far”, sagde jeg i år 2000. Nu erfremtiden her og nutidens mor ér en far. Maskulinitetener redefineret. De nye fædre prioriterer børnenehøjest i deres liv: Stiller krav til arbejdspladsen om tidtil farrollen, prioriterer børnene lige så højt somkarriere og stiller i stadig stigende grad store krav tilsamfundet om de bedste børnehaver, skoler og sundhedsvæsenfor deres børn. Og dermed også til politiskeprioriteringer. Børnene er fremtidens mennesker!”Og hvilke samfundstendenser vil præge detnæste årti?1. Den globale middelklasse vokser eksplosivtog skaber dermed mere demokrati.En af de største ændringer i de næste 10 år vilblive skabt ved en fortsat stigende vækst af denglobale middelklasse i de tidligere såkaldte udviklingslande.Konsekvenserne er ikke kun et størreforbrug, nye markeder og afsætningsmulighederfor den gamle verden. Det drejer sig om langt meregrundlæggende ændringer: Middelklassen vilhave indflydelse, som giver fred for fanatisme, revolutionerog ortodoksi. De insisterer på godefremtidsmuligheder for deres børn, på et stabiltøkonomisk system og de prioriterer kultur højt. Forat opnå disse ønsker insisterer de på demokratiskepolitiske systemer.2. Bio-nano-digitale revolution.2020 vil vi se begyndende resultater af fusionermellem områder, vi nu kalder biologi, nanoteknologiog informationsteknologi. Det vil skabe heltnye produkter og services, som vi i dag kun anerkonturerne af. Udviklingen vil sætte fart i enøkonomisk vækst og skabe nye muligheder især,inden for sundhedsområdet. Den vil stille krav tilpolitikerne om at forstå betydningen af de nyevækstsektorer.Middelklassen vil haveindflydelse, som giverfred for fanatisme,revolutioner og ortodoksiNiels Erik Folmannadm. direktør, BBDOKrisen har bidt sig fast”Hvilke samfundstendenser har præget detførste årti i dette årtusinde?Det første årti har ændret vores livsopfattelse på flereområder. Vi fandt ud af, at vi er en del af et globaltsamfund, der synes mindre end tidligere.Og det første årti har været præget af modsætninger.Et større EU for at sikre økonomisk og sikkerhedsmæssigfremgang, men også terroraktioner og danskdeltagelse i krigene mod terror.At have ’tid’ og bruge den på familien er blevet et luksusgode,samtidig med at vi arbejder hårdere og ikkeså ofte skelner mellem arbejdsliv og privatliv.Økonomisk fremgang og højt forbrug af hidtil useteproportioner, afløst af økonomisk krise og tilbage tilde gamle dyder som ’opsparing’.En optimisme på naturens og ressourcernes vegnefor fremtidige generationer, der skiftes ud medbekymring for miljøet og klimaet i en global kontekst.Individualismens fremmarch der suppleres med deltagelsei netværk, blogging, profiler på sociale medierosv.Alt, hvad der synes at være sikre holdepunkter,ændrer karakter med større hastighed end tidligere.Og samlet set bidrager disse modsætninger til, at visom danskere føler et øget pres i alle livets roller. Etpres, der medvirker til at udløse flere emotionellehandlinger, end vi tidligere har været set – og i denpolitiske verden et pres, der ytrer sig i form af merefokus på enkeltsager (med kort tidshorisont) end destore helheder på den længere bane.”Og hvilke samfundstendenser vil præge detnæste årti?”Der vil ske en øget polarisering af danskerne på flere dimensioner:privatøkonomisk, uddannelsesmæssigt, familiemæssigtog sundhedsmæssigt. Det næste årtistarter med langt stærkere eftertanke og bekymringend det forrige. Krisen har bidt sig fast, og vi hopper førstud af den mentale dybfryser om et par år. Vi vil forsøgeat være bedre forberedt på ’det værste’. Selv om viglemmer hurtigt, trækker den økonomiske nedtur sporud, der dækker hele næste årti. Vi vil være lidt mere påpasseligei alle henseender. Tænke endnu mere på bæredygtighedog ressourceoptimering.Uddannelsesmæssigt vil vi kravene til flere internationaltrettede erhvervskompetencer øges og karriereplanlægningenstarte tidligere blandt de ungeressourcestærke. De svageste får det til gengældendnu sværere og vil trække hårdere på samfundetsressourcer.Desuden tænker vi endnu mere på vores nærmestefamilies trivsel, på sundhed og på fødevarer. Vikommer til at opleve længere levetid for ”de sunde” ogflere livsstilssygdomme for ”de usunde.”Tendensen til at alle produkter og mærker i sidste årtiskulle understøttes af ’den gode historie’ for at gøre enforskel, afløses af ønsket om troværdighed og hvadproduktet kan gøre for mig og mine nærmeste. Derskal være transparens, og mærkerne skal kommunikeresmed 100% ærlighed.Teknologien og de sociale, interaktive medieplatformefår vores tidsforbrug på nye medier til ateksplodere, ligesom i Asien. Til gengæld sparer vi iendnu højere grad tid på de daglige indkøb, delsfordi nethandel øger sin markedsandel, dels fordiden gradvise liberalisering af lukkeloven vil øge destore butikkers kundegrundlag og omsætning.”Alt, hvad der synes at være sikre holdepunkter,ændrer karakter med større hastighed end tidligere.Og samlet set bidrager disse modsætningertil, at vi som danskere føler et øget pres i allelivets roller.”16 Politisk HorisontPolitisk Horisont 17


Trends og tendenserTekst Birgitte VindingMartin Dahl InterviewUdviklingen er en udfordring fordemokratiet og det politiske liv”Hvilke samfundstendenser har præget detførste årti i dette årtusinde? ””Der har – set fra min stol – været tre tendenser i detseneste årti, der har præget samfundsudviklingenmere end noget andet.”1. Globaliseringen handler om kapitalens frie bevægelighed,udflytning af arbejdspladser, men denpræger os også kulturelt, idémæssigt og derforogså religiøst. Den voksende fundamentalismeinden for islam, hinduisme, jødedom og i dele afverden også kristendom skyldes presset fra globaliseringen.Religionerne reagerer imod den. Men globaliseringenbetyder også, at fordi alle idéer nu potentieltimporteres og eksporteres, påvirkes voresmåde at tro på af andre strømninger. Blandt andetderfor tror danskerne i dag på alt muligt. Se i denlokale vejviser efter alternative behandlere, og mankan blive helt forpustet.2. Individualiseringen er den anden store tendensog hovedstrømning i vores tid. Vi er som menneskeri stigende grad løsrevet fra de gamle fællesskaber.Erik BjeragerAnsvarshavende chefredaktør og adm.direktør, Kristeligt DagbladFamilien er i opløsning, Fællesskaber i foreningerog politiske partier er på retur. Det er det frivilligearbejde også. Man forpligter sig ikke i en bestemtsammenhæng, men mere kortsigtet og projektorienteret.Man vil gerne hjælpe til i Kirkens Korshærjuleaften, men ikke hver torsdag aften i hele året.Individualiseringen betyder også et sammenbrudaf den fælles etik. Vi er ikke længere så enige om,hvad der er rigtigt og forkert, som vi har været i detmere homogene samfund. Derfor etablerer allevirksomheder og store organisationer nu etiskeregler. Ikke fordi de er mere etiske end tidligere, menfordi der ikke er konsensus om, hvad etikken er.3. Indvandringen er den tredje store hovedstrømning.Den har været bestemmende for især danskpolitik. Det har haft mange konsekvenser. Nogledanskere reagerer imod udviklingen ved at blivemere fokuserede på det danske. Andre hylder udviklingenog mener, at indvandringen af muslimerer Guds gave til de kristne danskere. Den er med tilat få os til at vågne op, træde i karakter og interessereos for hvem vi er. På langt sigt er indvandringenmåske den mest omfattende forandringstendensi tiden.”Og hvilke samfundstendenser vil præge detnæste årti?”De tre tendenser, som efter min opfattelse harkendetegnet de seneste 10 år, vil også præge dekommende, ligesom de tre tendenser, som eftermin mening vil præge det næste årti, allerede erhos os.”1. Medierevolutionen forandrer ikke bare medierne,men også vores måde at leve på. Vi er i løbet af få årgået fra en enkel verden, hvor næsten alle læsteavis, hørte den samme radiostation og så densamme tv-kanal til en totalt fragmenteret medieverden,der går hånd i hånd med individualismen.Forventningen om det frie valg vil blive endnustærkere i årene fremover, og medierevolutionen erlige begyndt. Mange aviser vil bukke under i papir-udgaven, men ligesom tv ikke slog radioen ihjel, vilinternettet heller ikke slå alle papiraviser ihjel. Udviklingener en udfordring for demokratiet og detpolitiske liv. Demokratiet fordrer en vis fælles viden.Udfordringen bliver at skabe den i en ny medieverden.Frygten er, at plat og pop i endnu højere gradkommer til at styre den politiske udvikling. Håbet er,at der vil udvikle sig nye demokratiske former medden direkte adgang til information.2. Sekulariseringen – der er et andet ord for afkristningenaf samfundet – vil få endnu mere vind isejlene i fremtiden. Det er en dominerende forestilling,at vi i det moderne samfund kun kan levesammen, hvis vi renser samfundet for al religion.Derfor oplever man i disse år, at kristendommenbliver trængt tilbage fra alle sine offentlige positioner.Det er en meget stærk udvikling, som helt indlysendepræger ikke bare kirkens og kristendommensstilling i landet, men også vil komme til atpræge vores fælles etik, som vi bliver endnu mindreenige om. Frygten er, at udviklingen bare vilfortsætte. Håbet er, at der sættes en modbølge indmed bevidstgørelsen om betydningen af nogleevige sandheder.3. Relativismen er beslægtet med den foregåendetendens og vil vinde frem. I et pluralistisk samfund,hvor tolerancebegrebet bliver næsten religiøst, erder ikke plads til værdier eller sandheder, der ikke ertil diskussion. Alt bliver relativt, og et samfund udenfaste værdier risikerer at ende i nihilisme og troenpå ingenting. Frygten er, at det vil ske. Håbet er, atnye generationer gør op med den udvikling og tørstå fast på, at ikke alt er til forhandling.Håbet er, at der viludvikle sig nye demokratiskeformer medden direkte adgang tilinformation.Firmaets mandDer er ikke umiddelbart meget ramasjang over Martin Dahl.Stemningen er afslappet, stemmen er rolig og her er deringen store armbevægelser.eg vil først og fremmest lytte mig frem,” sigerden nye generalsekretær, som efter knap toårtier i hovedstaden stadig taler medudpræget og rolig jysk dialekt.Han begyndte den 1. oktober og efter enmåneds overlap med sin forgænger, overtoghan selv roret den 1. november. ”Det var et ikke job, jeggik og drømte om,” siger Martin Dahl. Og så tilføjerhan: ”Men det er mit drømmejob.”Indsigt indefraTil gengæld er der godt med ramasjang over de erfaringer,som Martin Dahl bringer med sig til hjørnekontoret.Fra adskillige poster har han lært partiet atkende indefra, og om nogen ved han, hvilke kvalerman kan stå med i vælgerforeningerne.”Og jeg kan lige så godt sige det med det samme:Formænd og mange andre tillidsfolk gør et kæmpestortstykke frivilligt arbejde, og jeg vil ikke påduttedem dårlig samvittighed, fordi de har svært ved at fåmedlemstallet til at stige. Partierne i Danmark er medlemsmæssigtmeget mindre end for årtier siden, menpartiernes rolle er ikke mindre. Derfor skal vi se os selvsom en succes og blive bedre til at forklare den konservativepolitik. Interessen for politik tror jeg aldrighar været større. Foreningsarbejde handler om atfylde sin rolle ud på en ny måde. Og det kan sagtenslade sig gøre selvom, vi er færre, end vi var en gang.Hvis vi bruger vores viden om, hvad der givervælgerne værdi,” siger Martin Dahl og fortsætter:”Jeg har til et mål om at fastholde en bred medlemsforankring.Vi skal bruge de mange kvalificeredemedlemmer, vi har på den rigtige måde og tydeliggøre,hvad foreningsarbejde handler om.”Martin Dahl understreger, at indsatsen gælderbegge veje.”Vi forventer en kvalificeret indsats fra vores tillidsfolk.Til gengæld skal vi videreudvikle servicekonceptet.Medlemmerne skal have et moderne apparat,de kan trække på.”Han nævner som et eksempel, at han gerne vilhjælpe vælgerforeningerne med at finde kandidater,men ”først og fremmest handler det om et solidt medlemsdemokrati,og at medlemmerne selv er klædt påtil at kunne spotte talenterne.”TalentudviklingOg netop talenterne – og ikke mindst talentudvikling– er et andet af Martin Dahls fokusområder.”Jeg har mødt rigtig mange konservative med stortpolitisk talent. Vores opgave bliver at fastholde dem ipolitik i en tid, hvor meget andet trækker,” siger hanog beskriver et talent som ”en person, der først ogfremmest har en stærk passion, som er fællesskabsorienteret,som har et politisk gen og som bruger tidpå at følge med i sin samtid.”Generalsekretær Martin Dahlsammen med partiformand LeneEspersen på Christiansborgs gangeGamle studiekammeraterMartin Dahl mødte partileder Lene Espersen i det studenterpolitiskemiljø på Aarhus Universitet i1987-88.Da de flyttede fra provinsen til København aftaltede – sammen med fælles bekendte – at de skulle holdejydemiddag sammen én gang om ugen. Efterhåndenblev der længere mellem de faste sammenkomster –til gengæld mødtes de to studiekammerater i konservativesammenhænge.Fra sidelinien fulgte Lene Espersen Martin Dahl oghans indsats på Frederiksberg – bl.a. med at førevalgkampe for borgmestrene John Winther og MadsLebech. Som formand for en af Konservatives størstevælgerforeninger sad Martin Dahl i Hovedbestyrelsenfrem til 2004 og påtog sig blandt andet formandskabetfor en arbejdsgruppe, som fremlagde en planfor modernisering af organisationen. ”En vedtægtsreformog mange andre udviklingstiltag er siden blevetgennemført”, konstaterer Martin Dahl. ”Men vælgerfremgangensynes jeg lader vente på sig. Det måderfor være min opgave at sikre de bedste rammer for,at vores nye politiske ledelse kan løfte os op på ethøjere niveau. Det kræver en vedholdende indsats afalle konservative. Det gode kommunalvalg, vi netophar haft, er beviset på, at vi er inde i en positivudvikling. Derfor er jeg sikker på, at det vi lykkes.”Mere om firmaets mandFødt i 1967, opvokset i Esbjerg1991 Cand. oecon. fra Aarhus Universitet1995 Kredsformand, Frederiksberg 3. kreds1998 Formand for Vælgerforeningen påFrederiksberg1998-2004 Medlem af Hovedbestyrelsenheraf ét år i forretningsudvalget.2003-2004 Formand for arbejdsgruppenbag Hovedbestyrelsens organisatoriske planDen Moderne Organisation.1991-2009 Stillinger som controller, direktionssekretær,økonomichef og direktør iflere private og offentlige virksomheder.Medlem af og formand for bestyrelser, rådog nævn.Mere om Martin:Gift med Anette, som er kemiingeniør ogarbejder som konsulent i DI.Parret har to døtre på 8 og 12 år.Bopæl: Lejlighed på Frederiksberg.Desuden sommerhus i Rågeleje.Ferie: Den kommende sommer skalfamilien til San Diego, USA. Hvert år er dedesuden på skiferie.Sport: Ikke nok for øjeblikket. Men cyklen eri brug 3-4 gange om dagen.Bil: Honda Stream, syvpersoners.Kæledyr: Nej!18 Politisk Horisont Politisk Horisont 19


Per Stig Møller fokus på overbefolningTekst Henrik Winther Illustration Bob KatzenelsonPer Stig vil fokuserepå overbefolkningHvis man kombinerer klimaforværringen med det øgede befolkningstal, vil vi få fødevaremangelDet giver så først folkevandringer, så politisk uro, og kan i sidste ende blive et globalt problemNu er det den globale overbefolkning,der skal sættes på den politiskedagsorden – og her vil udenrigsministerPer Stig Møller gå i front:”Det Konservative Folkeparti vil øgefokus på problemerne i forbindelse med befolkningsvæksten.Vi har gjort en kæmpeindsats i klimapolitikken,og i forbindelse med befolkningsvæksten har vidrejet bistandspolitikken til at gå i dybden og sættekvinderne i fokus, så de får færre børn.Det Konservative Folkeparti så overbefolkningsproblematikkenfør de andre, og nu vil vi styrke fokuspå det. Også i det arbejde, der nu ligger med at lave dennye bistandspolitiske strategi. Der skal vores ordførerevære oppe på the beat,” siger Per Stig Møller, der dogikke vil udnævne overbefolkning til et større problemend klimaet:”De hænger jo sammen og vikler sig ind i hinanden.Hvis man kombinerer klimaforværringen med detøgede befolkningstal, vil vi få fødevaremangel. Detgiver så først folkevandringer, så politisk uro, såregional uro, og kan i sidste ende blive et globaltproblem.Får vi store folkevandringer fra syd op mod Nordafrika,hvor 20-25 procent i forvejen er helt ungeunder 20 år, så har vi opskriften på en dyb, dybsocial uro, som vil trænge op til os. Og al-Qaedafølger med. Vi har pludselig en forfærdelig kombinationaf negative elementer. De er fattige, de haringen uddannelse, de får en masse børn, og det eren giftig cocktail – måske med sammenbrudtestater i Afrika og en islamisme, som vil skabe megetstore problemer for det sydlige Europa. Vi skal joikke glemme, at al-Qaedas filosofi er, at selv Spanientilhører islam. Så presset rykker ind på Europasgrænser.”- Hvad gør man?”For det første kan man sætte ind mod overbefolkningved at kvinderne får en uddannelse. Jo mere kvinderbliver uddannet, og jo længere de bliver uddannet, josenere føder de børn. Så skal vi have en social ogøkonomisk udvikling der betyder, at børnene ikke erderes alderdomsopsparing.Mindre børnedødelighed betyder, at de ikkebehøver få så mange børn – det handler altså både omuddannelse og sundhedsudvikling.Problemet i dag er dog, at vi i mange lande har øget- I Brasilien har de dæmpetbefolkningstilvæksten på kreativ visgennem Tele Novellas – TV-soapsFortsættesnæste side20 Politisk Horisont Politisk Horisont 21


Bella CenterCopenhagenwww.bellacenter.dkEU konferenceTekst Henrik Sølje WeiglinHar du brug for et topprofessioneltHvad er EU’srolle i fremtiden?Spørgsmålet var rammen for en EU-konference lørdagden 28. november i DGI-byen, hvor godt 100 deltagerediskuterede Lissabon-traktat, klima, de danske forbeholdog en evt. kommende afstemning herom.3ørdag den 28. november 2009 sattepartiets medlem af EPP-gruppen i Europa-Parlamentet,Bendt Bendtsen, og DetKonservative Folkeparti fokus på EU’sfremtid. Et højaktuelt emne medbaggrund i Lissabon-traktatens ikrafttræden den 1.december. Godt 100 konservative fra hele landethavde valgt at bruge lørdagen i København for atdiskutere emnet.Konferencen var samtidig startskuddet til etableringenaf et EU-netværk, der skal danne politisk og organisatoriskgrundlag for en evt. kommende afstemningom de danske forbehold.På konferencen var der oplæg af partiets medlem afEuropa-Parlamentet Bendt Bendtsen, EU-ordfører HelleSjelle, professor og leder af Center for Europæisk PolitikMarlene Wind, programleder i WWF for klima JohnNordbo, Politisk kommentater Thomas Larsen og 2.suppleant til Europaparlamentet Mette Abildgaard. (K)TV2’s Europa-korrespondent Svenning Dalgaard ledtedeltagerne sikkert igennem dagen.Go localThink globalcenter med en komplet service?Så gør brug af Bella Centers unikkefaciliteter: Afholdelse af konferencer,kongresser, møder, kurser,jubilæer, generalforsamlinger, festerog produktpræsentationer. Ogfra 2011 direkte indlogering påBella Hotel - Nordens største hotelmed 814 værelser og flere fleksiblemødefaciliteter.Som Skandinaviens førende messe-,udstillings- og kongresarrangør erdet Bella Centers politik konstantat anvende og tilpasse ressourceforbrugmed hensyntagen til miljøet.1241. EP-medlem Bendt Bendtsen og partietsEU-ordfører Helle Sjelle på plads ved konferencen.2. Berlingske Tidendes politiske redaktør ThomasLarsen gav sit bud på tidspunktet for enkommende forbeholdsafstemning3. EP-medlem Bendt Bendtsen flankeret afdagens ordstyrer journalist Svenning Dalgaard oggeneralsekretær Martin Dahl.4. Programleder i WWF John Nordbo gav et budpå klimaets betydning for fremtidens EU.Velkommen iBella Center24 Politisk Horisont


Finansloven for 2010Tekst Peder E. Jepsen Foto PolfotoTekst Søren MølgaardOpslagstavlenIkke et ord omGødstrup eller AulumFra konservativ side har det fra forhandlingernes start været etønske at afbureaukratisere den offentlige sektor.D.12. november indgik regeringen finanslovsaftalenfor 2010 med DanskFolkeparti. Aftalen er præget af denglobale økonomiske virkelighed, som vilever i. En virkelighed hvor behovet forøkonomisk ansvarlighed er større end længe. Danskøkonomi er, såvel som hele den internationaleøkonomi, ramt af global lavkonjunktur. Derfor har regeringenog aftalepartierne med Finansloven skabtrammer for, at Danmark og de danske husholdningerkommer bedst og hurtigst ud af krisen.For de konservative forhandlere, med formand,Lene Espersen, i spidsen, har det været afgørende atsætte klare konservative aftryk i statens budget for2010. Derfor fokuserer Finansloven på fremtidensvækst og velfærd og på tryghed i de danske hjem.Det er derfor et tydeligt konservativt aftryk, at Finanslovenfor 2010 skaber bedre mulighed og betingelserfor vækst. Der er sat mange penge af tilforskning, innovation og udvikling. Aftalen indeholderbland andet 1,6 milliarder kroner, der alene skalstyrke den virksomhedsrettede innovation. AftalenFinanslovsaftalen styrkervoksen-og efteruddannelsenmed en millard kronerskaber rammer for og incitamenter til, at de danskevirksomheder de næste år kan udvikle sig, så de erklar til fremtidens konkurrence.Grøn strategi og uddannelseFinansloven målretter desuden 210 millioner kroner i2010-2012 til ’Green Lab DK’. Her kan virksomhederudvikle og demonstrere nye klimateknologier underrealistiske forhold. Og netop den grønne strategiskeforskning er et af de områder, der vil sikre vækst ogvelfærd i fremtiden. Der er derfor samlet sat 719millioner kroner af til grøn forskning inden for denæste tre år.Finansloven har også i uddannelsespolitikken etsærligt socialt, konservativt fingeraftryk. Erhvervsuddannelsernefår i alt tilført ekstra 981 millionerkroner i 2010-2012, blandt andet til en styrket indsatsover for unge med svage forudsætninger. Det ermålet at sikre, at flere unge gennemfører en uddannelse.Endvidere indeholder aftalen en styrkelse afvoksen- og efteruddannelsen med en milliard til mereerhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.Flere økonomiske ressourcerDet har gennem hele processen været målet for Konservative,at Finansloven skulle skabe tryghed i dedanske hjem og husholdninger. Aftalen skaber derforflere job, flere praktikpladser, bedre vilkår for svageældre, og Finansloven fremrykker for 730 millionerkroner investeringer på sundhedsområdet. Desudenprioriterer Finansloven flere ressourcer til bekæmpelseaf bandekriminalitet og en målrettet præventivindsats over for ungdomskriminalitet.Fra konservativ side har det fra forhandlingernesstart været et ønske at afbureaukratisere den offentligesektor. Det er et projekt, vi har kick-startet medFinansloven. Allerede i 2010 vil borgerne kunneopleve, at menneskelige og økonomiske ressourcer vilblive frigjort. Vi har blot taget hul på denne ambition,der skal gøre det offentlige til en bedre serviceudbyderog en bedre arbejdsplads. Vi er fra Konservativemeget ambitiøse, hvad afbureaukratiseringen angår.Og så alligevel et par ord om ’Gødstrup eller Aulum’.For Finansloven blev endnu en gang forhandlet påplads med Dansk Folkeparti, der så sikkert som efteråretskomme hvert år tager sig ”betalt” for at acceptereregeringens finanslovsudspil. I år var de bare blevetfor grådige. Derfor ligger beslutningen om sygehusplaceringenfortsat på regionernes bord og ikke påDansk Folkepartis.23.30.Uge 624.24.7. - 9.5.12.13.2. - 3.Aktiviteter2010JanuarKommunalkonferenceKvindekonference 2010,ChristiansborgFebruarMøder med vælgerforeningsformændene,hele landetMartsArrangement for nyemedlemmer, ChristiansborgHele månedenStorkredsforsamlinger,hele landetAprilFormandsmøde, NyborgMajKampagnekursusJuniGrundlovsmøder, hele landetKandidatkursus 1Kandidatkursus 2OktoberLandsråd, AalborgMere end 80ministerbesøg…Den netop veloverståede kommunalvalgkamphavde deltagelse af et særdelesaktivt konservativt ministerhold, med vicestatsministerLene Espersen i spidsen.Således var ministrene på besøg hos konservativeborgmesterkandidater mere end80 gange i ugerne op til valget. Læs mereom partiformandens turné på side ??Og vinderne er…Første del af medlemskampagnen ”LadBolden Rulle” er nu afsluttet, ogvinderne for henholdsvis flesthvervede medlemmer antalsmæssigt(København) og procentvis (Høje-Taastrup)er nu fundet. Tillykke.2010KommunalkonferencerLørdag den 23. januar 2010 sætterdet kommunale bagland hinandenstævne på Hotel Nyborg Strand påFyn. Hovedemnet vil naturligt nokvære det netop afholdte kommunalvalg-og regionsrådsvalg.Annoncér iPolitiskHorisontMed en annonce iPolitisk Horisontfår du dit budskabud til 18.000konservativepartimedlemmer.Politisk Horisont har enloyal læserskare, dermed stor interesselæser bladet. KontaktPolitisk Horisont påhorisont@konservative.dk og hør nærmere ommulighederne for atannoncere i bladetLene Espersen”Årets blæksprutte”Partiformand Lene Espersen havdeden 10. november den store ære atblive kåret som årets blæksprutte.En pris, som landets satiretegnereog komikere hvert år uddeler til enprominent person, man finder særligværdig som årets satireoffer nr. 1Glædelig jul…Redaktionen ønsker allevore læsere en glædeligjul og et godt nytår.Vi ses igen i det nye år!26 Politisk Horisont27 Politisk Horisont


RegistrationThe seminar is held in English.Partici pation is free of charge. Mandatoryregistration must be sent to secretaryCathrine Juhl Bang by email (cju@di.dk)no later than 25 January. Please informabout your name, title and place of work.ID-nummer 42441DI, the Embassy of Spain and the EuropeanCommission invite to the seminarEU2020Creating Growth and Jobs in the EUJoin the debate!»28 January 20109.00 – 12.00Danisco A/S, Langebrogade 1, Copenhagen8.30 Registration9.00 Opening RemarksCEO Tom Knutzen, Danisco A/S9.05 A Fresh Start for the EUDirector, European Affairs, Sinne Conan, DI9.25 Priorities of the Spanish PresidencyAmbassador Melitón Cardona Torres, Spain9.45 The Road towards Growth and JobsRepresentative of the European Commission10.05 Coffee and Refreshments10.30 Doing Business in EuropeCEO Tom Knutzen, Danisco A/S10.50 The Political Landscape in the European UnionDirector Staffan Jerneck, the Centre for European Policy Studies11.10 Panel Debate11.50 Closing RemarksHead of Representation Jan Høst Schmidt,European Commission in Denmark

More magazines by this user
Similar magazines