kort - FORSKERforum

forskerforum.dk
  • No tags were found...

kort - FORSKERforum

Medlemsblad for DM’s universitetsansatte(ULA), DM’s forskningsinstitutionsansatte, DJØF’s undervisningsogforskningsansatte (under Overenskomstforeningen),samt JAs, DFs ogDDDs undervisnings- ogforskningsansatte.L e d e rAf lektor MOGENS OVE MADSEN,fmd. for DJØFs UFOBladets leder udtrykker fælles holdninger.Øvrige artikler i bladet er ikkenødvendigvis i overensstemmelsemed afdelingernes synspunkter.Eftertryk er tilladt med tydeligkildeangivelse.Redaktion:Lektor Leif Søndergaard, DM ILektor Mogens Ove Madsen, DJØF(ansv.hav. for dette nummer)Seniorforsker Niels Erik Poulsen, DM3Lektor Lars Kamp Nielsen,FarmaceutforeningenSeniorrådgiver Kirsten Pilegaard,DyrlægeforeningenAnders Correll, JAJournalist Thomas With(tw@magister.dk)Red. sekr. Jørgen Øllgaard(Joe@magister.dk)Mere politisk styringRedaktionens adresse:forskerforumNimbusparken 162000 Frederiksberg CTelefon: 38 15 66 33Fax: 38 15 66 32forskerforumudkommer 9 gange om året.Bladet udkommer den første ugei hver måned.Næste deadline:18. november 2005Se de seneste nyheder påwww.forskerforum.dkØvrige adresser:Dansk MagisterforeningNimbusparken 162000 Frederiksberg CTlf. 38 15 66 00DJØFGothersgade 133PB 21261015 Kbh. KTlf. 33 95 97 00Dansk Farmaceut ForeningRygaards Allé 12900 HellerupTlf. 39 46 36 00JA – JordbrugsakademikerneEmdrupvej 28A2100 København ØTlf. 38 71 08 88DyrlægeforeningenEmdrupvej 28A2100 København ØTlf. 38 71 08 88Oplag: 7.500Grafisk Produktion:Poul Rømer Designtlf. 44 53 05 51Tryk:DatagrafNORDISK MILJØMÆRKNING541Tryksag166Forskerforum vil vi så gerne være kendte for at fortællepositive historier fra forskerverdenen. Vi harIfaktisk jævnligt efterlyst gode, kreative, horisontudvidendefortællinger fra den virkelige videns-genererendeverden. Men antallet af gode historier står ikkemål med antallet af mere hårrejsende, ubehagelige ogdeprimerende tiltag.Tag nu f.eks. universiteternes oplevelser med implementeringenaf den nye universitetslov. Bestyrelsernesformænd – som kommer fra det private erhvervsliv– udtrykker forundring over den stærkecentralstyring. Og FORSKERforums afsløring af, aten undervisningsminister kan blande sig i et universitetsforskningsplanlægning peger præcist på problemernemed, at universiteterne slet ikke er ”uafhængige”,når politiske eller industrielle interesserkan gå ind ad bagdøren og kræve deres ret.FORSKERforums tema i dette nummer fortællerom stærk politisk styring fra Videnskabsministerietsside. Historien side 6 om, hvordan ministeriet dikteredede enkelte universiteters vedtægter, uden at ministerietsyntes at de skulle begrunde deres indgreb,var ikke bare juridisk centralstyring, men politiseringned i detaljen.Artiklen side 8 fortæller at universiteterne medrette – hvis man tænker på Haarders ønsker til DPU– frygter at forhandlingerne om de kommende “udviklingskontrakter”,vil blive stærkt politisk styret.Universiteternes spillerum i forhandlinger, der ideeltset skulle foregå mellem to ligestillede parter, blivermeget lille. Anonyme bestyrelsesmedlemmer er daogså citeret for, at det er gået op for dem, at bestyrelsernesdispositionsrum og universiteternes frihedsgraderer begrænset.FORSKERforum har ført en meget skeptisk linie– nogle vil sige overdreven skeptisk – over forden nye universitetslovs element af styring via stærkeledere og over for faren for, at eksterne og ikke forskningsbaseredeinteresser skal diktere universiteternesstrategier og udviklingsretning.Desværre må vi konstatere, at skepsis’en var berettiget.I visse tilfælde har fantasien end ikke ståetmål med det, der netop er i gang i for tiden. Hvisnogle bagatelliserer Bertel Haarders indblanding,som at det har en minister da lov til, fortæller detbare, hvor langt universiteternes autonomi er skredetpå få år.Den politiske styring bliver mere og mere usminket:Universiteternes ellers lovede autonomi bliverkraftigt antastet af en ny, uigennemskuelig forvaltningspraksis.Forsknings- og metodefrihed fastholdessom abstrakte hensigtserklæringer og ikke somgarantier for den enkelte forsker. Ansættelser af forskeresker i et stort hemmelighedskræmmeri (jf. ansættelsesbekendtgørelsen).Forskningsindsatsenpolitiseres og holdes i jerngreb af Videnskabsministerietsdetailstyring.Rationalet i forskningspolitikken kender vi efterhånden:Det er den manglende vilje til politiskat finansiere forskningen og den hermed aflededeafhængighedsforskydning. Den politiske viljerækker kun til at ville styre de bevilgede midlerkraftigere. En tendens, der gør universiteterne tilfremtidens sektorforskningsinstitutioner!Den manglende vilje til finansiering kan aflæsesaf de seneste års finanslovsbevillinger i fast priser -tendensen vipper bestemt ikke opad. På samme sætkan man se, at universiteternes eksterne finansieringer steget kraftigt i de senere år. Markedsgørelse ogkommerciel udnyttelse er kodeordene. Dette indebæreren stadig stigende afhængighed erhvervslivetsumiddelbare behov.“Det hedder sig, at universiteterne er givet fri, sigerpolitikerne. Jeg tror dog ikke, at Folketingets menigepolitikere er klar over, hvor stor den centrale styringaf universiteterne er, både på regelplan og politisk”siger et bestyrelsesmedlem (s. 7).Ser vi samlet på den måde, politikerne søger universitetslovenført ud i livet, er Videnskabsministerietsforvaltningspraksis ikke så svær at forstå. Til gengældmå man spørge sig, hvor langt de nye universitetsbestyrelservil stå model til denne undermineringaf deres dispositionsmuligheder?Foto: Søren Hartvig(hvor ikke andre er anført).forskerforum Nr. 189 november 2005


Aalborg: Protest mod a-b-c –medarbejdere forties i bestyrelsenkortKVL til Jylland?Jyske politikere mobiliserer: Flytningen kan begynde om 3-5 årDa Aalborg Universitetsbestyrelse i slutningenaf september behandlede rektors forslagmod opdeling af det videnskabelige personalei tre grupper, protesterede det medarbejdervalgtebestyrelsesmedlemmer, lektorGunhild Agger, før mødet den 28. september.I et brev til de andre bestyrelsesmedlemmeropregnede hun flere betænkeligheder:Publiceringskriterierne var uklare i forholdtil forskellige traditioner på de enkelte hovedområder.Det er uklart, hvem der skal bedømmeog tildele forskningstid. Det er ikkeundersøgt, om opdelingen er i strid med cirkulæretom stillingsstruktur.Men bestyrelsesformanden har ikke medtagetbrevet i bestyrelsens beslutningsgrundlagfor mødet. Formelt er protesten såledesikke et offentligt tilgængeligt dokument (omfattetaf aktindsigt).Heller ikke det efterfølgende bestyrelsesreferatfortæller om brevets protester,og bestyrelsens beslutninger fremstår hermedsom taget i enighed. Referatet konstatererlakonisk, at bestyrelsen ”efterlyste regneeksempler”,men at bestyrelsen ellers godkendterektors opdelingsprincipper (ud fravisse principper).FORSKERforum har spurgt Videnskabsministeriet,om det er i overensstemmelsemed universitetsloven og AAUs vedtægt, atet bestyrelsesmedlems indsigelse ikke indgåri det offentligt tilgængelige beslutningsgrundlagog af bestyrelsesreferatet.Stærke lokalpolitiske kræfter i Øst- Vest ogMidtjylland arbejder på at få Landbohøjskolen,KVL på Frederiksberg i København, flyttettil provinsen – nærmere bestemt til Foulumved Viborg og til Århus.Tunge politikere fra både Venstre og Socialdemokratiethar holdt møde om sagen påAmtsgården i Århus og vil i de kommendemåneder gøre, hvad de kan for at påvirke beslutningstagerne- i første omgang folketingspolitikereog i næste omgang de relevantesektorministre, siger den socialdemokratiskeamtsborgmester i Viborg Amt, BentHansen:”Vi vil presse hele vejen rundt, og hvis detgår trægt, så må vi jo invitere Anders Foghhjem til Viborg, hvor han er valgt.”Bred politisk allianceVenstre borgmester i Århus Louise Gade ermed på ideen, det samme er Viggo Nielsen (V),formand for kommunerne i Ringkjøbing Amt,det samme gælder Venstres kandidat til borgmesterposteni den ny storkommune i Viborg,Ib Bjerregaard, samt Venstres folketingsmedlemEjvind Vesselbo, som er valgt i Århus, forblot at nævne nogle få af deltagerne.Forslagsstillerne argumenterer ud fra enrapport fra Cowi-consult, der kom her i efteråret.Rapporten, der er bestilt af Det Jysk-Fynske Erhvervssamarbejde. Rapportenanalyserer muligheden for udflytning af enrække statsinstitutioner til provinsen:”Argumenterne for at flytte KVL var entydigtde stærkeste,” siger Bent Hansen. ”Foulumhar nogle meget stærke forskere på et niveau,som de studerende kan få stor glæde af.Både når det gælder de store dyr, det markorienteredeog det planteorienterede. Landbohøjskolensopgave drejer sig jo ikke kunom at uddanne dyrlæger, der kan tage sig atkatte, hunde og undulater, men om forskningi et område i et erhverv, der skal støtte et område,der har stor betydning for nationaløkonomien.Og på det naturvidenskabelige områdebør det foregå i samarbejde med AarhusUniversitet.”Jyderne: Flytning af statsinstitutionerPresset om at flytte KVL skal ses i sammenhængmed, at en arbejdsgruppe under Videnskabsministerietnetop i disse månederundersøger muligheden for et tættere samarbejdeeller en mulig fusion mellem KVL ogDansk Jordbrugsforskning DJF i Foulum. Ogdet skal ses i sammenhæng med regeringsgrundlaget,hvor der tales om at flytte statsligeinstitutioner ud i landet, mener BentHansen:.”Da Rigsarkivet blev fastholdt i Københavnstødte hele processen på grund. Detvirkede blokerende på et flertal i Folketingetog skabte en psykologisk barriere mod atprøve igen. Men med den sag her kan vi fåsat processen i gang igen,” siger Bent Hansen,der giver flytningen en 2/3 chance for atlykkes.”Jeg vil tro at de første dele af KVL kanflyttes I løbet af en 3-5-årig periode. Menshele flytningen kan være færdig om 10-15.Man flytter jo ikke sådan en kæmpe institutionpå en gang.” siger han.tkwLæsermøde7. novemberNogle læsere gider ikke høre mere om DTU-rektorensbil og de gider heller ikke se en Alfa Romeosom illustration. Men hvad skal FORSKERforum såskrive om?Medieprofessor Anker Brink Lund har i sommerafleveret en rapport om fagblade og fagblades rollei det danske mediebillede. Den fortæller han om,hvorefter han giver en karakteristik af FORSKERforumog sin vurdering af den redaktionelle og journalistiskelinie.Der er åben adgang og det foregår mandag den 7.november kl. 16-17.30 i DJØF, Gothersgade 133.forskerforum Nr. 189 november 2005 red.


kortSander forærede gaver til vennerDagspressen har fået et godt øje til Helge Sanders forbrugsom Videnskabsminister.TV-avisen har afsløret, at Sander brugte 15.000 kr.af statens penge på gaver til bekendte i Herning-området.Ministeren forsvarede sig i første omgang med,at det var gaver til personer, som var givet fordi personernehavde relation til Videnskabsministeriet. Menefterfølgende fortalte nogle af personerne, formentligfordi de ville undgå at blive spurgt hvad de havde lavetfor ministeriet, at de ikke har haft relation til ministeriet,men kun havde fået gaverne, fordi de var privatevenner med Sander.Hertil lød ministerens svar: ”Jeg kan bekræfte, atingen af dem er ansat eller har nogle aftaler med Videnskabsministeriet,men det er nogle personer, jeghar brugt til at idéudvikle med” (TV-avisen d. 25. oktober).Rigsrevisionen ønskede heller ikke at gå ind i sagen,da reglerne for ministres repræsentationskonto eruklare. Derimod ønsker Enhedslisten, at Statsministerenskal undersøge gave-givningen nærmere.Sagen om gaverne kommer kort tid efter, at EkstraBladet via aktindsigt afslørede, at Sander har ladetskatteyderne betale 6.000 kroner på hans fortæring påikke-eksisterende møder. Og Sanders dokumentationpå frokostmøder ude i byen fortalte, at ministeren haren forkærlighed for at holde møder med kvinder underfire øjne (Ekstra Bladet d. 7. oktober).Sander vil ikke give garanti for,at DTUs ledelse følger love og regler DTUrektorLars Pallesen fik udbetalt 100 pct.s resultatløni perioden 2003-04, men han nægter som den enestetopleder i staten at offentliggøre resultatkontrakt forperioden. Offentligheden kan således ikke få indblik ikriterierne for udbetalingen. Den er kun kendt af rektorselv, bestyrelsesformand Bundgaard-Nielsen samtdirektør Jørgen Honore.Selv om Videnskabsministeriet er tilsynsførendemyndighed, vil minister Sander imidlertid ikke undersøgenærmere, hvad der står i kontrakten og omder eventuelt skulle være ulovligheder heri – ligesomder var om Lars Pallesens ulovlige bil. Og Helge Sandervil således ikke garantere, at resultatkontrakten eri overensstemmelse med love og regler for den offentligeforvaltning:”Jeg er overbevist om, at DTUs bestyrelsesformandog universitetsdirektør er meget påpasselige med atiagttage gældende ret ved indgåelse af resultatkontraktfor rektor”, svarer ministeren på et spørgsmål fraSF’eren Morten Homann (S86-87).Sander får universitet i HerningHandels- og Ingeniørhøjskolen i Herning fik i begyndelsenaf oktober den glædelige nyhed, at regeringenhar åbnet op for en fusion mellem HIH og AarhusUniversitet pr. 1. januar.”Det er en stor dag for Midt- og Vestjylland, at detnu endeligt er kommet på plads. Det er en helt afgørendeforudsætning for, at området kan udvikle siginden for viden, forskning og innovation”, udtalte denfhv. Herning-borgmester Helge Sander til HerningFolkeblad.Ministeren har i længere tid arbejdet for en opgraderingaf mellemuddannelsen i Herning til universitetsstatus.Det er generelt sket igennem accept af, atCVU-mellemuddannelserne kan få titlen ”UniversityCollege”. Og helt konkret støttede Sander Herningsforsøg på at få universitetsstatus ved en særbevillingpå 2 mio. kroner i 2003. Bevillingen var ikke særligtbegrundet, for der var ikke et åbent opslag, samtidigmed at Videnskabsministeren faktisk støttede noget,der var Undervisningsministerens gebet.Faglig ros til RISØ- i evaluering, der dog kritiserer, at 60 pct. af RISØs midlerkommer fra eksterne kilder, industri og samfinansiering.Det underminerer ’RISØs videnskabelige basis’ og ’friheden tilEvalueringskomiteen lykønsker RISØs ansatteog ledelse med succesfuld udvikling afinstitutionen. RISØ er en enestående nationalressource, anerkendt verden over for sinekspertise og videnskabelige udvikling på enrække områder, især vedvarende energi ogmaterialeforskning.Sådan indledes det rosende summary overen nyligt offentliggjort evaluering af RISØ.Den er gennemført af en komite med fireudenlandske og to danske eksperter.Advarsel til vindforskningenRapporten omtaler positivt, at afvikling (decommissionering)af atomreaktoren er blevetadskilt fra RISØs almindelige drift. RISØroses for sin innovative materialeforskningbl.a. i samarbejde med industrifirmaet HaldorTopsøe samt for sin nye strategi medsundhedsteknologi.Forskningen i vindenergi har været førendei verden og har bidraget til dansk industri,siger evalueringskomiteen, der dog kommermed noget, der lyder som en advarselmod for stor industriel styring: ”Dog er grænsenmellem industriel forskning / udviklingog RISØs engagement i konstant bevægelse.Derfor anbefaler vi omhyggelig overvågningaf aktuelle tendenser og tillade en løbende justeringaf strategien på dette område. Medmindre RISØ tager skridt til at udvikle enstrategisk plan for foryngelse og nyfokuseringpå sine forskningsbestræbelser, er det usandsynligt,at man kan bevare det nuværendeverdensry”.Ekstern finansiering alt for storRapporten er dog meget kritisk overforRISØs finansiering. Det står mellem linierne,at RISØs basisbevilling (på ca. 235 mio. kr.)fra staten er for lille og faldende - og at institutionenderfor har været nødt til at gå påat opdyrke nye områder’Afvikling (decommissionering) af atomreaktoren er blevet adskilt fra RISØsalmindelige drift. Nu venter andre udfordringerukritisk jagt efter penge ude i byen. Og det erikke uden dilemmaer:RISØ har haft stor succes med at findeeksterne bevillinger, især EU-støtte. Man erer samtidig dygtig til at tilpasse organisationenefter bevillingernes størrelse. Men dennuværende situation med 40-60 pct.’s finansieringog megen tredjeparts finansiering”forekommer ikke bæredygtig”:”Det er helt afgørende at opretholde RISØsvidenskabelige basis, og en 50-50 ratio er denabsolutte grænse for at garantere tilstrækkeligfrihed til at opdyrke nye områder”.Farlige konsulentopgaverRapporten noterer, at RISØs ledelse harfulgt en tidligere evaluerings anbefaling omat skære ned på sin konsulentbistand, fordiden i praksis bliver en sam-finansiering, dertærer på RISØs grundbevillinger: ”I princippetburde kommercielle indtægter ikke behøvemed-finansiering fra RISØs kernemidler”.Derfor må RISØ skærpe sin opmærksomhedyderligere for kun at gå ind medkonsulentbistand på områder, som er i overensstemmelsemed institutionens strategier.Og alligevel må man være indstillet på, atdet langtfra altid er muligt at opnå 100 pct.’skommerciel finansering af konsulentydelsen,hedder det.På trods af de kritiske problemer i RISØsfinansiering – eller måske netop på grundaf finansieringsdilemmaet – slutter rapportenmed at anbefale, at RISØ får lige adgangmed universiteterne til de udvidede statsligeforskningsbevillinger, som kunne komme jf.Barcelona-aftalens krav 2006-2010.jøInternational evaluation of RISØ Nationallaboratory (sept. 2005 – se www.risoe.dk) forskerforum Nr. 189 november 2005


tema: politisk styringHaarders magtfordrejningNår en magtfuld ’kunde’ dikterer hvad universiteter skal lave, undermineres universitetets autonomi– og Videnskabsministeren eller universitetsloven yder ingen beskyttelseDa Bertel Haarders i begyndelsen af septemberbesøgte DPU ad bagdøren var det enmagtfuld mands forsøg på at diktere DPU etpar arbejdsopgaver. At Undervisningsministerendukkede personligt op var et umisforståeligtsignal om, at hans ærinde ikke er tildiskussion.At visitten skete ad bagdøren satte DPUsledelse i en kattepine. Det er nemlig svært atmodstå en ministers magtfordrejning: Nåren magthaver forfølger usaglige hensyn ogskaber ulighed i forvaltningen for at fremmesin egen personlige eller politiske interesse.Beskyldninger om magtmisbrug prøvedeHaarder at forebygge ved at foretage en hemmeligvisit. Visitten skulle få DPUs ledelse tilfrivilligt at skrive Haarders ønsker ind i deresudkast til ny udviklingskontrakt, før forhandlingenmellem DPU og Videnskabsministerietom kontrakt er kommet i gang. Var det lykkedesat holde Haarders krav hemmelige, villeoffentligheden aldrig få sammenhængen atvide. Det ville se ud som om, DPUs bestyrelseselv havde fundet på kravene.Haarders ønskerI regeringsgrundlaget fra februar varslesoprettelsen af et nyt råd for evalueringog kvalitetsudvikling af folkeskolen.Rådet skal blandt andet følge og vurderefolkeskolens niveau. I KommunernesLandsforening, som er folkeskolernesarbejdsgivere, har man præsenteretnogle mere præcise ønsker til myndighedsvurdering.Alle disse krav om størremyndighedskontrol blev eksponeret afUndervisningsministeriets udlægning afPISA-undersøgelsen: Danske skolebørnsfærdigheder er alarmerende ringe.Tre af Haarders specifikke forskningskravudspringer direkte af PISAundersøgelsen:Mere læse-didaktik, matematik-didaktikog naturfagsdidaktik.Disse tre krav forventes også at indgå iGlobaliseringsrådets anbefalinger, og idet råd er Haarders nærmeste allieredetilfældigvis DPU-professor Niels Egelund,som stod bag PISA-undersøgelsen.Endelig skal DPU i højere grad stille sigmere til rådighed for Haarders mellemuddannelser,dvs. formidle mere forskningtil CVU’erne (seminarier m.m.) –et krav som er udsprunget af CVU’erneskritik af, at DPU ikke påtager sig en servicerenderolle over for CVU’erne, sigerkilder til FORSKERforum.Indblanding i forskningsfriheden- og i metodefrihedenFORSKERforum blev alarmeret af internerygter på DPU. Her har Haarders visit væretnedtonet af DPU-ledelsen af frygt for, at manBertel Haarder blandede sig ...skulle lægge sig ud med ministeren. Men Haarderskrav blev omtalt ved et internt informationsmøde.Og siden er rækkevidden afhenvendelsen langsomt gået op for nogle afde ansatte. Haarders krav suspenderer nemliguniversitetets – institutternes - ret til selvat formulere forskningstemaer og krav til udviklingskontrakten.Principielt betyder det et farvel til universitetetsforskningsfrihed. DPUs praktiskeproblem er, at hvis man føjer Haarders specifikkeforskningskrav, så betyder det faglignedprioritering af andre områder, som DPUmåske synes var vigtigere. Men det betyderogså, at der gives køb på forskernes metodefrihed,fastlagt i universitetsloven, for mellemlinierne i Haarders krav ligger, at der skalvære større vægt på nyttebaseret forskning(”evidens-basering”). Oversat til dansk betyderdet, at DPUs forskere pålægges at lavePISA-lignende redskaber til måling af skolebørnsfærdigheder.Bestyrelser bøjer sigUniversiteterne er forsvarsløse over for politiseringbag lukkede døre, hvis man udsættesfor magtfuld pression. Haarders hemmeligevisit var en smart manøvre, som skulle forhindre,at der lå en skriftlig henvendelse elleret mødereferat, som kunne komme uvedkommendei hænde. Hermed kunne Haarderhævde, at det aldrig har fundet sted ellerat det bare var en uformel drøftelse. Når etministerkrav præsenteres ad bagdøren gøresdet svært for universitetet at værge sig modden utidige indblanding. Universitetsbestyrelserneseksterne flertal henter deres legitimitethos Folketingets flertal og skal lyttetil politiske signaler herfra. Og signaler givesblandt andet, når universiteternes bestyrelsesformændholder jævnlige ”dialogmøder”med videnskabsminister Sander.Her siger bestyrelsesformændene ikkeministeren imod med henvisning til universitetetsautonomi. I bestyrelserne bliver detblot til, at ministeren ønsker det sådan (seside 6-9 med citater fra anonyme bestyrelsesmedlemmer).Og i bestyrelserne menernogle af de eksterne medlemmer i øvrigt, atdet er helt legitimt for en minister eller et erhvervsområdeat stille krav som ”kunde”.Universitetslovengiver ingen beskyttelseUniversiteterne er videnskabsminister Sandersgebet, men han accepterede, at Haarderblander sig i DPUs interne processer.Og heller ikke universitetsloven givernogen beskyttelse mod den eksterne indblanding.Videnskabsministeren formulerededen, så loven kun yder et formelt værnmod politisk pres udefra. Reelt i praksis viserHaarders visit, at universitetsledelsen ikkekan holde stærke politiske eller erhvervsmæssigeinteresser på ’armslængdes afstand’.Under lovbehandlingen blev Videnskabsministerenspurgt, hvordan det sikres, at etuniversitets forskningsstrategi ikke bliver domineretaf særlige industrielle eller ministerielleinteresser? Ministerens svar lød, at deter bestyrelsens ansvar at sikre, at universitetetsinteresser varetages og at usaglige interesserikke påvirker bestyrelsens arbejde. Også henviste Videnskabsministeren i øvrigt til,at lovens krav om åbenhed er med til at hindre,at bestyrelsen varetager ”usaglige hensyn”(L125 - spm. 38).... og Helge Sander er tilsyneladende enig i, at universiteternesselvstændighed ikke er større end at denkan køres over af magtfulde eksterne ”kunder”Videnskabsministeren blev også spurgt,hvorledes offentligheden sikres indsigt i bestyrelsensbeslutningsgrundlag, herunder i deerhvervsmæssige interessemarkeringer? Videnskabsministerensformelle svar lød, at offentlighedslovensregler for meroffentlighedog for god forvaltningsskik er gældende(L125 spm. 39).Svarene fortæller, at universitetet ikke harnoget værn mod den utidige indblanding.Det bliver nemlig en politisk afgørelse om bestyrelsentør afvise en magtfuld interessentsom ”usaglige interesser” – uanset hvor godefaglige/saglige argumenter, DPU ellers har forat holde eksterne interessenter på ’armslængdesafstand’. Og beskyttelsen i form af åbenhedi forvaltningen er ikke noget værd, hvisde magtfulde interesser sniger sig ind ad bagdøren...jøSe i øvrigt TEMA: Politisk styring s. 7-10forskerforum Nr. 189 november 2005


Tema: politisVedtægtsdiktat til bestyrelserneIkke bare regelstyring, men også politisk styring: Bag lukkede døre fik universiteternes bestyrelser dikteretderes vedtægter af ministerietMasser af overstregninger og omformuleringer.Ministeriet sanerede og censureredemed hård hånd, da universiteternes bestyrelserskulle udforme nye vedtægter i 2003-2004. Bestyrelserne fik intet frirum til at formulerederes aftryk på vedtægterne, viserFORSKERforums gennemgang af processen.Forløbet var lærerigt for bestyrelser, fordet fortalte, at Videnskabsministeriet detailstyrerog politiserer. Og at det sker ikke baresker i form af håndhævelse af cirkulærer ogregler og godkendelsesprocedurer. Ministerietnøjedes nemlig ikke med en juridisk gennemgang– legalitetskontrol – men ministerietsembedsmænd gik i byen med politiseredekrav til struktur og vedtægter.Embedsmænd dikterede teksten. Styringenskete dog ikke direkte og åbent, men iform af pres og diktater bag lukkede døre.Disse dunkle forhandlinger foregik typiskmellem ministeriets embedsmænd og universitetetsjurister eller direktører, og gennemgangenaf processen fortæller, at herhavde ministeriet bukserne på. Enden blevi alle tilfælde, at embedsmændene dikterede,hvad der skulle stå – og at bestyrelsesformændeller rektorer måtte forelægge vedtægtsudkastmed den simple begrundelse,at ”at sådan vil ministeriet have det”. Noglegange fik de menige bestyrelsesmedlemmeraldrig ministeriets begrundelser for, at nogetvar udgået eller overstreget.SDU fik censureretfriheds-formulering ud”... og sikre den enkelte forsker mulighed for atdrive fri forskning”, lød en central formuleringi SDU-bestyrelsens første udkast til vedtægter,som blev sendt ind til godkendelse iVidenskabsministeriet. Fra SDU-bestyrelsensside var formuleringen et helt bevidstforsøg på at give et signal om prioritering afden enkelte forskers forskningsfrihed. Menden formulering kunne embedsmændeneikke lide, så den blev streget over og erstattetaf en henvisning til universitetsloven, viserNu har jeg ikke gennemgåetalle universiteternes vedtægter,men det er mit indtryk,at de er meget snævre og standardiserede.Ingen bestyrelserfik lov at formulere deres særkende.Både universitetsbestyrelserog administrationen varvoldsomt irriterede over proceduren:Hvorfor dikterede ministerietikke bare vedtægten ogindrømmede, at al fritænkningeller særlige ønsker for universitetetvar forbudt inden for degivne rammer?”.BestyrelsesmedlemFORSKERforums gennemgang af sagen.Sagsakterne oplyser ikke nærmere omsagsforløbet. Som svar på anmodning omaktindsigt, svarede ministeriet, at FOR-SKERforum kunne sammenligne SDUs forslagog så det endeligt godkendte og findeforskellene. Men der forelå ingen korrespondanceeller embedsmandsnotater, der fortæller,hvad der var ministeriets argumentationimod formuleringen. Ministeriets korrektionervar nemlig blevet indføjet i en proces,hvor der ”på baggrund af primært drøftelser(møder og telefonsamtaler) løbende med korrekturrettede den samme version. Der er såledesudvekslet få dokumenter som led i processen”,forklarer ministeriet for FORSKERforum.Vi troede, at vi skulle laveen vedtægt, som passede til osinden for lovens rammer. Menderes argumentation var megetmodsætningsfyldt. Jeg foreslogfor eksempel, at der skulle stånoget om at styrke grundforskningen,men det ville ministerietikke acceptere, for ’det stod jo iuniversitetsloven’ og så ville detvære en forringelse for grundforskningen!Men det var nogetpjat, for på andre punkter krævedede, at noget skulle ind ivedtægten, selv om det sammestår ordret i loven ...”BestyrelsesmedlemDokumentation: Videnskabsministeriets overstregninger af SDUs forslagForvaltningsekspert:Helt utilfredsstillendeMinisteriets sanering af universiteternesindspil skete i en gråzone, hvor det bagefterer umuligt at kontrollere, hvad ministerietegentlig stillede af krav og med hvilke begrundelser.FORSKERforums aktindsigt afsløreren mangelfuld sagsbehandlingen ogdokumentation af vedtægternes tilblivelse.Det er i strid med almindelige retsgrundsætningerom ”god forvaltningsskik”, at ministerietsbegrundelser ikke fremgår af sagsbehandlingen.”Der er godt nok ikke absolutte krav tilministeriets sagsbehandling i forvaltningslovensforstand, fordi der ikke er tale om faktiskeomstændigheder i en afgørelsessag”, forklarerforvaltningseksperten Oluf Jørgensen.”Men i forhold til offentligheden er dethelt utilfredsstillende, at der ikke findes dokumentationfor, hvad der har været ministerietsforvaltning og argumentation i en såvigtig sag. Den eneste mulighed for at fremtvingeen argumentation er så et folketingsspørgsmåltil ministeren ...”, siger pressejuristenOluf Jørgensen.Den manglende dokumentation er demokratiskset meget problematisk, for det åbnerstore muligheder for politisering bag lukkededøre, siger han: ”’Forskningsfrihed’ er vitalfor universiteternes uafhængighed af magthavere,og derfor er ministeriets fortolkning– indsnævring? - heraf en fundamentalt væsentligbeslutning. Derfor burde argumenternefremgå helt åbent for offentligheden, fxi sagens dokumenter”.Han siger, at det generelt meget problematisk,hvis statsmagten prøver at styre ’uafhængige’universiteterne via universitetsloven:”Men det bliver særligt problematisk,hvis styringen ikke dokumenteres eller bliverlagt åbent frem”.Til KVL: Forskningsfriheden gælderikke for den enkelte medarbejderKVL var et af de første universiteter, derforelagde et vedtægtsudkast for ministerietog her forløb forhandlingerne af formule-Bestyrelsesformandenkommer fra den private sektor.Han troede, at universitetslovenbetød, at universiteterne var’givet fri’, så det kom meget bagpå ham, at ministeriets styringer så stram og at universiteterneikke bare er regelstyret, men atstyringen går helt ned i detaljenog i det politisk-strategiske. Detvar mit indtryk, at han – sammenmed de andre formænd- på en diskret facon fik sagttil ministeriet, at ’nu stopperfesten’, da vedtægtsspillet varkommet ned i petitesserne. Mendet ændrede nu ikke ministerietsarbejdsform”.Bestyrelsesmedlem forskerforum Nr. 189 november 2005


itisk styringBestyrelsesformand:Slip tøjlerneringer over måneder. Især KVLs forsøg på atnedsætte nævn og udvalg på forskellige organisationsniveauerblev det blev afvist afministeriet, fordi disse ikke måtte tillæggesselvstændige opgaver og kompetencer.KVL fik dog kortfattede skriftlige begrundelserfor ministeriets overstregninger.Men også KVL-bestyrelsens forslag omtaleaf vedtægtsbestemte rettigheder for”KVLs medarbejdere” blev afvist: Loven talerspecifikt om, at det er universitetets opgaveat værne om forskningsfriheden – ikke denenkelte medarbejder”, lød ministeriets begrundelse.Denne formulering fortæller, at universitetetspositive forsøg på at formulere forskernesrammer for forskningsfrihed blev afvistaf ministeriet, der fortolkede universitetslovensbestemmelser som restriktive begrænsninger,der skulle understreges i vedtægten:Forskningsfriheden gælder for universitetet– ikke for den enkelte forsker.Det er vanskeligt at dokumentere,at ministeriet politiseredei vedtægtsgodkendelsen.I bestyrelserne blev vi fortalt,hvad ministeriet krævede. Viså kun deres overstregninger,ikke den nærmere argumentation,så det var uklart, om deresargumenter var juridiske ellerpolitiske. Og det var vanskeligtat følge forløbet, for det gik vistfrem og tilbage mange gange.Vedtægtsformuleringenblev et langtrukket spil. Til sidstvar vi bare trætte og ville i gangmed at ansætte de nye ledere,at det blev til en ekspeditionssag.Bestyrelsen gjorde bare,som ministeriet dikterede”.BestyrelsesmedlemDet har overrasket de nyindsatte erhvervslederei bestyrelserne – herunder bestyrelsesformændene- at den ministerielle centralstyringer så hård. Erhvervsfolkene troede, atmed indførelse af bestyrelser med eksterntflertal blev universiteterne ”givet fri” medudvidet selvstyre. Men de har erfaret, at ministerietstyrer med hård hånd i detaljen.Den første overraskelse fik bestyrelsesformændene,da det gik op for dem, at de ikkeselv kunne bestemme lønninger til universitetetsdirektion og ledelse (se artikel side 16). Dennæste overraskelse var, at ministeriet skullegodkende bestyrelsens egne honorarer. Dentredje overraskelse var, at universiteternes økonomiskehandlerum er så snævert, fordi megeter regelstyret og fordi midlerne er båndlagt tildrift. Og så kom det bag på dem, at ministerietblandede sig så nidkært i udformningen af vedtægterne,hvilket blev tolket som et klart signalom en stor politisk og ministeriel styring.Det var fair nok, at ministerietsom tilsynsmyndighedskulle have indsigt i, hvordanvedtægten blev udfyldt og omteksten var i overensstemmelsemed Universitetsloven. Men detundrede mig, at de lagde enstandardmodel ned over processen,som betød, at ministerietsagde nej, når universitetet stilfærdigtønskede at udfylde denmed noget særligt. Vi ville gernehave skrevet noget udfyldendeom akademisk råd og nævnskompetencer ind i vedtægten,men fik at vide, at vi kun måtteskrive det ind, som fremgår afuniversitetsloven. Jeg havde ærligtalt svært ved at se, hvorforministeriet skulle blande sig i, atstrukturen og kompetencer blevbeskrevet nærmere. I mine øjneblev vedtægten dermed mereuinteressant, et mindre informativtog operationelt dokument.Vi spurgte ikke nærmeretil ministeriets begrundelser forat strege, for dem ville vi sikkertikke få. Bestyrelsen føjede dem,for at komme videre i processen”.Embedsmand påuniversitetetAU-bestyrelsesformand Jens Bigumsiger:”I sagen med vedtægtsgodkendelsen overraskededet os, at der var så snævre formkravog at vedtægterne blev så standardiserede.Det er bestyrelsernes generelle oplevelse, atuniversiteterne ikke er ’givet fri’. Der er fortsatcentral styring fra ministeriets side, ogder behov for et kulturskifte både i ministerietog på universiteterne. Der er gjort fremskridt,men bestyrelserne bør få mere råderum,så vi selvstændigt kan disponere ogprioritere inden for lovens rammer”, sigerBigum, der fortæller, at der er bred enighed ibestyrelserne om, at tiden er inde til at realisereuniversitetslovens muligheder:”Slip tøjlerne. For at udnytte potentialeti den nye lov er det nødvendigt med friererammer. Og Videnskabsministeren har udtryktstor forståelse for dette, så vi ser fremtil positive initiativer i den kommende tid,uden at jeg præcist kan sige, hvor det vil ske”.Det hedder sig, at universiteterneer givet fri, sigerpolitikerne. Jeg tror dog ikke, atFolketingets menige politikereer klar over, hvor stor den centralestyring af universiteterneer, både på regelplan og politisk.Videnskabsminister HelgeSander er så svag en minister oghan ved så lidt om området, atdet ikke kan være ham, som styrer.Det giver embedsmændeneen enorm magt til at centralstyrened i detaljen ud fra, hvadde ønsker eller hvad de tror regeringengerne vil have.Desværre har universiteterneåbenbart gjort etmeget dårligt indtryk på disseembedsmænd, da de gik påuniversitetet. Embedsmændenehar i hvert fald så stor mistillidtil universiteterne, at de haret vanvittig stort kontrol- ellerstyrings-behov, og at de modarbejderenhver afgivelse af ministerielmagt og enhver åbningmod, at universiteterne får friererammer ...Disse embedsmænd haraldrig været aktive i studenterpolitik,for så ville de havestørre forståelse for universitetssystemetog ’universitetetssjæl’. Studenterpolitikerne fåren vis kærlighed til stedet, oggennemskuer, at det ikke er heltså anarkistisk, som det måskekunne se ud ...”Bestyrelsesmedlemjøforskerforum Nr. 189 november 2005


tema: politisk styringUdviklingskontrakten: Ud med dVidenskabsministeriet dirigerer: Strammer den politiske styring af universiteterne ved at dikteI bestyrelsen oplevede vi,at Videnskabsministeriet dikterede,hvad der skulle stå i universitetetsvedtægter og at bestyrelsernesspillerum var megetlille. Det var en politisk styring,som jeg tror chokerede voresbestyrelsesformand, der kommerfra den private sektor.Og med erfaringerne fravedtægtssagen i baghovedethar bestyrelserne spurgt, hvadministeriet kræver af vores udviklingskontrakt?Ministeriet harså fremlagt en skitse til, hvilkeområder der skal ind og hvilkekvantitative målsætninger, derskal være med.Ministeriet har altså satscenen, og ikke bare sådanat vi selv kan udfylde en åbenramme. I bestyrelsen sidder vifaktisk med fornemmelsen af, atministeriet har en nærmere indholdsfortegnelsemed præcisekrav og prioriteringer for voresuniversitet liggende, men at deikke vil lægge den frem, fordide så kan blive beskyldt for at’politisere’. Vi har fornemmelsenaf, at ministeriet har en masterplanfor vores universitet og forde andre, og jeg tror selv minbestyrelsesformand utålmodigtventer på ministeriets udmeldingaf, hvad det egentlig er for3-4 ting, ministeriet gerne vilhave ind, for at vi kan undgå alledisse spil for galleriet!Det ser ud til, at ministerieti denne indledende fase stillerkrav bag lukkede døre for atfå bestyrelsen til at formulere enudviklingskontrakt, som er megettæt på ministeriets ønskertil (forsknings-) strategier ogmålsætninger – og så ser det udsom om det har været en åbenforhandling og ikke en politisering.Bestyrelsesmedlem”Ministeriet gør opmærksom på, at et centraltelement i de nye udviklingskontrakterbliver universiteternes strategiske planlægning(satsningsområder)”, står der bl.a. i Videnskabsministerietsretningslinier for deudviklingskontrakter, som netop nu er til behandlingi de enkelte universitetsbestyrelser.Videnskabsministeriet har strammet denstrategiske målstyring fra de første kontrakter(indtil 2005) til anden generationskontrakterne(2006-08). Universitetsbestyrelserneskal prioritere i højere grad ( i flagskibe,spydspidser, kernefelter m.m.). Og såskal succeskriterierne opgøres i mål og tal.Sådan lyder Videnskabsministeriets klarevink til udformningen af de udviklingskontrakter,som ministeriet skal forhandle medde enkelte universiteter i januar til martsnæste år.Sander styrer via bestyrelsesformændog korridordiktaterAf køreplanen fremgår at rektor drøfter kontraktudkastmed ministeriet indtil januar.Det åbner en ladeport for, at ministeriet kanstyre processen og stille specifikke krav indtilda. Her kan ministeriet påvirke indholdet.Videnskabsminister Helge Sander har alleredehaft en indledende drøftelse af sinekrav til kontrakterne i lukkede ”dialogmøder”med bestyrelsesformændene. Her harministeriet kunnet give fremføre sine strategiskekrav til proces og indhold og brugersåledes bestyrelsesformændene til aktivstyring. Selv om ministeriet i sin vejledninghar angivet, at der kan indgå såvel kvalitativesom kvantitative mål, så fortæller menigebestyrelsesmedlemmer, at deres forhandlere(bestyrelsesformænd, rektorer ellerMinisteriet vil styre viaudviklingskontrakten. De harudsendt en liste over deres minimumskrav,som vi skal udfyldefagligt og strategisk. De harmarkeret, at alle universiteterneskontrakter skal koordineresog skal være sammenlignelige.Og jeg kan da godt forestillemig, at i de lukkede forhandlingervil de stille specifikke kravtil, hvad vi skal forske i. Men deer jo ikke dumme i ministeriet,så de fremsætter det ikke alt forkontant, men dækker det indunder sammenlignelighed ellerlignende.Om ministeriet så kommerigennem i bestyrelsen medmere specifikke forsknings- elleruddannelseskrav afhænger af,om bestyrelsen synes kraveneer hensigtmæssige. Det skal jovære krav, som ikke forhindreros i at agere i hverdagen eller iat prioritere noget, som vi findermeget mere interessant. Forder er jo ingen mening i at underskriveen udviklingskontraktmed krav, som vi skal lægge altfor mange ressourcer i og måskeendda får svært ved at opfylde”.BestyrelsesmedlemHvem har bildt dig ind, atuniversiteterne er givet fri? Jegleder stadig efter det! Der er daden samme økonomi- og regelstyring,som der altid har været,og nu kommer der så tilmed enstrategisk styring oveni. Jeg harærlig talt svært ved at se, hvornårog på hvilke områder universiteternevil blive givet fri”Embedsmand påuniversitet forskerforum Nr. 189 november 2005


de bløde værdieriktere dele af indholdet før forhandlingerne er gået i gangdirektører) videregiver det indtryk fra ministeriekontakter,at det er nyttesløst at fremførekvalitative krav, for dem vil ministerietikke acceptere.Frygt for at ministerietdikterer på lukkede møderAllerede inden bestyrelserne således har formuleretsine egne udviklingsplaner, har ministerietsåledes dikteret sine mere ellermindre kontante krav, så disse kommer tilat fremstå som universiteternes egne. Og offentlighedenfår aldrig at vide, hvilke kravministeriet faktisk har stillet bag de lukkededøre.I mere eller mindre grad lægger de enkelteuniversiteter op til prioritering af ”særligesatsningsområder” (se forsiden med BertelHaarders visit). I nogle tilfælde vil områdetindirekte være fremtvunget af Videnskabsministerietspres. I andre er det bestyrelsesformandensinitiativ eller af enkelte bestyrelsesmedlemmerssærlige interesser. Det forlydersåledes fra enkelte bestyrelser, at ”detklør i fingrene” på nogle af erhvervslivets repræsentanterfor at komme til at styre.Nogle bestyrelsesmedlemmer siger tilFORSKERforum, at hvis ministeriet kørersamme proces igennem med udviklingskontrakternesom man gjorde med vedtægter(se side 7), så dikterer ministeriet sat ganskepræcise mål og kriterier, men det kommer tilat fremstå som om det er bestyrelserne, somselv har formuleret disse.Ministeriet: Kvantitet ogmålbarhed som styringsredskabHvor de første kontrakter var såvel kvantitativesom kvalitative, så skal de nye anden generationskontrakterneflytte vægten over påkvantitet og målbarhed. Det hedder, at kontrakterne”ud over kvalitative målsætningeri væsentlig højere grad end hidtil skal indeholdekvantitative og målbare indikatorer foruniversitetets virke og resultater, som ledelsenkan bruge som styringsredskab” (brev til bestyrelsesformændene1. sept. 2005).På et ”dialogmøde” i august bad bestyrelsesformændeneom Videnskabsministerietkunne fremsende en liste med muligeemner til udviklingskontrakterne. Ministerietlavede derfor en særlig liste over ministerietsfokus og en skitse over, hvad ministerietmener er ”særligt vigtige elementer i kontrakterne”.Ministeriet siger lige ud, at fokus skalvære på resultater og ikke universitetets ”interneprocesser”. Tal skal bruges som styringsredskab:- de studerendes gennemførelses- og frafalds-andele- forskningens omfang, kvalitet, formidlingog publicering- kommercialisering, fx patentering- tiltrækning af eksterne pengeMinisteriet fastsætter som ”minimumskrav”,at der fastlægges ”en klar strategi foruniversitetets udvikling og indsats på særligesatsningsområder”. Samtidig skal der angivesmålsætninger og ”tydelige kriterier for målsætningernesindfrielse, herunder så vidt muligtved hjælp af kvantiative indikatorer”.Endelig skal det kunne måles om succeskriterierneindfries. Ministeriet skal kunnefølge målopfyldelsen i årsrapporterne.Bestyrelsesformand: Forhandlingmellem ligestillede parterI bestyrelserne prøver man at opretholde etideelt udgangspunkt:”Vi har en forventning om, at forhandlingerneom udviklingskontrakten bliver enåben forhandling mellem to ligestillede parter.Ministeriet har startet med at stille nogleformkrav og det skræmmer os ikke. Mankan altid diskutere, om ministeriet har lagt’bundne mandater’ ind i en sådan forhandling,men det er foreløbig mit indtryk, at universiteternekan tale og prioritere frit i forhandlingen”,siger AUs bestyrelsesformandJens Bigum.”Universiteternes bestyrelser har storemuligheder for at sætte sine strategiske fingeraftrykpå udviklingskontrakten. Og jegopfatter det som helt naturligt, at der fra ministerietsside er en vis rammestyring og atder i udviklingskontrakten er en vis benchmarking,krav til måling af vores mål osv.”jøIntet om arbejdsvilkårog personalepolitikMinisteriets liste over krav til udviklingskontraktensfokus og skitse til, hvad ministerietmener er ”særligt vigtige elementer i kontrakterne”har ikke noget om personalet.Det bemærkelsesværdige heri er, at arbejdsvilkårog personalepolitik ikke indgår– hvilket er helt i tråd med, at de interne ogbløde værdier ikke skal indgå i udviklingsperspektivet.Ministeriets personalepleje rækker tilat omtale ”frihedsgrader”, dvs. belønningsmekanismerfor talentpleje, for dygtige forskereog dygtige undervisere samt den bredekategori ”ansættelses- og lønforhold”. Meddet sidste henvises formentlig til, at der skalåbnes op for differentierede kontraktforholdm.m.kortFusionsbølge mellemCVU’ere og universiteterRegeringen har givet grønt lys for, at to universiteternu går sammen med Centre for Videregående Uddannelser(CVU’er) i regionale samarbejder. Det drejer sigom Syddansk Universitet, der fusionere med OdenseTeknikum (CVU-Ingeniørhøjskolen) samt AarhusUniversitet, der går sammen med HIH, Handels- ogIngeniørhøjskolen i Herning.Århus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus harsamtidig meldt ud, at man satser massivt på at styrkedet teknisk-videnskabelige forskningsmiljø med etforeløbigt særbudget på 75 mio. kroner til bl.a. 10 nyeingeniørprofessorater.Også Handelshøjskolecentret i Slagelse og SDU kanfusionere, men med forbehold. Ministeriet så hellere,at der laves et kæmpe-CVU på Sjælland.Fusionsbølgen er udtryk for, at lokalpolitikere presserpå for at få deres regioner opgraderet. Det er en politiskbestræbelse på at tvinge mellemuddannelserneog universiteterne til en højere grad af transparens.CVU’ernes fusionsønske også baseret på et forsøg på atskaffe sig sikre rammer, fordi CVU-konstruktionen erskrøbelig, og fordi undervisningsminister Bertel Haarderhar udtrykt modstand mod den. Fra universiteternesside er der tale om en intern konkurrence på ’volumensyge’,men det er bemærkelsesværdigt, at KøbenhavnsUniversitet har forholdt sig lunkne på det punkt.Internt i regeringen har fusionsbølgen ikke væretuproblematisk, idet den har involveret en ressortkampmellem undervisningsminister Haarder med CVU-erneog videnskabsminister Sander med universiteterne.Eneste åbne protest mod fusionsbølgen er kommetfra ingeniør-erhvervslivet, som siger, at Danmarker for lille til fire DTU’er: Der er ikke plads til at bådeuniversiteterne i Aarhus og Odense satser på at lavecivilingeniøruddannelser, der kan måle sig med DTU:”Der er stor risiko for, at forskningsmiljøerne bliverudvandede, hvis det bliver for spredt”, siger vicepræsidentenfor ATV til fagbladet INGENIØREN d. 21.10.Videnskabsministerietsyltede lovstridige forretningsordenerFor to måneder siden afslørede FORSKERforum, atuniversitetsbestyrelserne er meget flittige med atlukke dørene for offentligheden. Det blev også afsløret,at nogle af de forretningsordener, som bestyrelsernehar lavet for sig selv, kan være lovstridige indskrænkningeri forhold til universitetsloven:- På Handelshøjskolen i København er det bestyrelsesformanden,som grænseløst bestemmer, hvad derskal lukkes i dagsordenen.- På DPU hedder det som en generel regel, at ”universitetsstrategiskeplaner” skal drøftes bag lukkede døre.- På DTU står der, at dagsordenen for møder først skaloffentliggøres dagen før bestyrelsesmødet.Videnskabsministeriet var enig i, at de tre elementervar problematiske og ville tage initiativ til at undersøgesagerne. Men hvorfor har ministeriet intet gjort,her to måneder efter?”Ministeriet har haft kontakt med DPU. Men ellershar vi haft meget travlt og har måttet prioritere andreopgaver højere”, forklarer vicedirektør Rene BuggeBertramsen.Men er det ikke vigtigt, at universiteterne fungererefter et reglementeret lovgrundlag?”Jo. Ministeriet er tilsynsførende myndighed. Menom forretningsorden’erne faktisk er ulovlige ved viførst, når vi har undersøgt dem nærmere”.Men hvis noget kan være lovstridigt, er ministerietså ikke forpligtet til at undersøge dem?”Som sagt: Vi har haft for travlt”, siger han derlover, at sagerne er undersøgt senest 23. november -hvor FORSKERforum har deadline.forskerforum Nr. 189 november 2005


Forandringsværktøjermana gKrav om styring og fokus kræver stærkere ledelse, ny personalepolitik og ændrede organisationer.Et pilotprojekt om udvikling af personale og ledelse i forskningsmiljøer har udgivet inspirationsrapportReflekterende teams. Brainstorm. Coaching.Fremtidsværksted. Fælles billeddannelse.Grafisk visualiering. Bevidstgørelse af kommunikation.Konfliktforståelse. Marbejderseminar.To-dages internat. Omstillingskarussellen.Selvledelse. Visionsledelse. Gruppeinterviews.GRUS. Handlingsplan. Interessentanalyse.Kraftfeltanalyse. Lemnisskaten.Strategiplan. SWOT-analyse. Trust index.Værdianalyse.Sådan lyder overskrifterne på nogle af deudviklings- og forandringsværktøjer, som anbefalesi en ny rapport om udvikling af personale-og ledelses-værktøjer i offentligeforskningsmiljøer. Rapporten er en opsummeringaf et pilotprojekt, som har afprøvetde forskellige værktøjer på 12 institutter påuniversiteter og i sektorforskningen. Hensigtenvar at opsamle handlingsorienterede redskabertil inspiration for andre.Det var hårdt og problematisk,for skeletterne væltedeud af skabene gennem denneproces, men det var nødvendigt”.Deltager i pilotprojektFinansministeriet: Kultur i opbrudRapporten om pilotprojektet ”Udvikling –ja tak!” udkom i september, og om ledelsestår der bl.a.:”Universiteter og højere læreanstalter kani vid udstrækning karakteriseres som ’ledelsesfremmede’.Analogien mellem universiteterneog elfenbenstårnet trives fortsat og billedetaf forskeren som en verdensfjern, bedrevidendegrubler møder man stadig (og i nogletilfælde med rette)” og ”Den traditionelle forståelseaf ledelse som identisk med en enkeltleder (lederen) har således ikke været i fokus.Snarere har man valgt at se på ledelse som etkollektivt fænomen” (s.20).Men denne forestilling er i opbrud: ”Forandringi denne sektor er blevet et kodeord idenne sektor i et omfang, vi ikke tidligere harset mage til – på godt og ondt”.Rapportens udgivelse blev markeret meden konference. Her indledte FinansministerietsMarianne Brinch-Fischer, der somkontorchef er administrativt ansvarlig forforvaltning af løn- og personalepolitikken iforskningssektoren. Hun var også medlem afstyregruppen bag pilotprojektet, og fortalteom et dramatisk klimaskift: ”Siden arbejdetstartede for tre år siden er der sket en kraftigforskydning i projektet. Dengang oplevedejeg skepsis og et traditionelt fokus med ledelsesudviklingog at pilotprojektet dermedhavde en ’missionerende’ opgave, så opleverjeg, at der i dag er stor forståelseog interesse for ledelseog styring som endel af dynamiske forandringsprocesser.Pilotprojekteter således overhaletindenom af den faktiskeudvikling i en del forskningsmiljøer”.Omstillingskarussellen illustrerer udviklingen i en forandringsproces. I deninderste cirkel beskrives de nødvendige trin man skal gennemgå i forandringsprocessen.Den yderste cirkel illustreret ved sorte pile, viser hvor man ender hvisprocessen mangler fremdrift, altså hvis processen standser før gennemførsel afde nødvendige trin (kilde Finansministeriet / konsulentfirmaet DIOS).Barlebo: Ikke stærkmandledelseMens projektlederen varVidenskabsministeriet, såfungerede Søren Barlebosom projektkoordinator:”Pilotprojekterne harentydigt vist, at god ledelseikke er lig medstærk-mand –ledelse. Godledelse sikre samarbejdeog samspil med henblik påat overlade til selvorganisering.Samtidig er det vigtigtmed en ansvarlig ledelse,som tager hånd omprocesserne”, konstateredehan i sin fremlæggelse afde værktøjer, som pilotprojektet anbefaler.Forskningsverdenen er speciel, men såer den altså heller ikke mere anderledes endandre organisationer, konstaterede Barlebo– nyudpeget dekan på CBS-humaniora - forderefter at understrege:”Vi er ikke de nemmeste at lave organisationsforandringermed. Den forandringsagent,som skal initiere ændringer i et forskningsmiljø,skal have is i maven. Den skalhave en plan, skal bruge et balancesprog,lytte til de signaler, der bliver givet og bådekorrigere og fastholde”.Ledelsen må tålmodigt indstille sig på, atdet kan være en tidskrævende proces: Værforberedt på problemer og modstand undervejs.En forandringsproces giver altid oplægtil modstand fra nogle. Modstand skal håndteresseriøst med grundig kommunikation ogløbende involvering.Pilotprojekterne viste generelt, at projekternestartede med skeptiske eller kritiskemedarbejdere, men at disse efterfølgendekonstaterede et positivt resultat. Og overordnetset var medarbejderne mere tilfredsemed resultatet end processen!Initiativer til forandringer må ikke værefor topstyrede, og det går slet ikke at smugleprojekter ind ad bagdøren. Medarbejdernemå involveres bredt og nogle enkelte ildsjælemå bære processen frem. Hvis de ikke findes,så skal man ikke sætte projekter i gang:”De helt store udfordringer er, at sikre,at medarbejderne har et samspil, at lederneskaber muligheder for den enkelte medarbejderog dennes samspil med andre i organisationensamt at lederne i ledelsesgruppenbakker op om projektet”, konstaterede Barlebo.Brug af eksterne konsulenterEndelig anbefaler rapporten brugen af eksternekonsulenter. Det er godt nok svært atoverføre værktøjer fra virksomhedsniveau ogsamtidig kan der i forskningsverdenen sporesstor skepsis overfor udefrakommende.Konsulenten kan indtage forskellige rollerog funktioner, dels som igangsætter, analytiker(”ekspert”) m.m. Dermed kan konsulentendiagnosticere komplekse problemer, kanpåvirke ledelsen og medarbejderne til at benyttebestemte værktøjer m.m.Men det er centralt, at de gensidige forventningertil konsulentens indsats var afstemtfra starten. Og konsulenten skullehave fleksible redskaber, som kan afstemmesefter organisationen. Selv om de konsulentersom deltog i pilotprojekterne angiveligtskulle have erfaring fra rådgivning indenforuniversitetsverdenen, så oplevede deltagernei pilotprojekterne alligevel konsulenter, derleverede en standardydelse, der ikke tog tilstrækkelighøjde for de specifikke forhold iorganisationen.jøKilde:”Udvikling – ja tak” (Afrapportering af pilotprojekt,Videnskabsministeriet)10 forskerforum Nr. 189 november 2005


gementHøjglanssprogVi skal være på vagt, når formuleringer er fyldt med højspændte udtrykuden at det nærmere er præciseret, hvad det betyder og indebærer i praksis,siger evalueringsekspert”Højglanssprog hedder det, når dokumenterog taler er fyldt med udtryk som kvalitet,evaluering, udvikling osv. uden at det nærmereer præciseret, hvad det egentlig betyderog indebærer i praksis – ud over, at detsignaliseres, at det er noget vældig, vældiggodt ...”Professor Peter Dahler-Larsen forskerbl.a. i organisationsudvikling og evaluering –”og jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er ensur modstander af forandringer”. Men haner noget betænkelig ved disse års moderniseringsbestræbelser,fordi disse kan udvikle sigtil besværgelser og tom management fremfor positive initiativer.”Når man for eksempel – i kølvandet påUniversitetsloven – indbydes til en konference’vedrørende udvikling af personale- ogledelsesværktøjer i offentlige forskningsmiljøer’,så er det relevant at spørge til, hvad detbetyder, og hvad det er for værktøjer. Ellersrisikerer det at blive til højglanssprog, hvor’udvikling’ fremstilles som noget godt i sigselv”.Modsætningsfyldte krav”Populært siges det, at universiteter – sammenmed kirken – er de længstlevende institutioneri samfundet. Hermed signaleresogså, at det er træge institutioner med storinerti, som der kan stilles forandringskravtil. Men omverdenens krav er slet ikke så evidente”,sagde han. ”Og man skal passe på, athøjglanssproget ikke pludselig tvinger een tilat skulle håndtere modsætningsfyldte krav,som måske kunne være foregrebet”.Professoren var indbudt til at give indsparkfra en menig universitetsansat til 100ledere og forskere fra universitetssektorenpå en konference, der afrapporterede om etpilotprojekt om personale og ledelsesværktøjer.Han brugte taleretten til at provokeremed nogle præciseringer ud fra tre udvalgteeksempler: Formidlingskravet, kravet omekstern finansiering og resultatkrav.Formidling:Alt skal kunne stå på et frimærke ...I dag fremgår som et absolut krav til de universitetsansatte,at de skal formidle på liniemed at de skal forske og undervise:’”Det betyder, at man skal være frisk og pådupperne. Hvor forskere måske tidligere varoverforsigtige og kun udtalte sig hvis de vardem, som vidste mest om et område, så kanman nogen gange få det indtryk, at det er enkvalitet bare at optræde i medierne. Det eren uheldig udvikling, for forskersamfundetkræver, at udtalelserne er fagligt velfunderede”,sagde Dahler Larsen.Han mener, at det er forståeligt, hvis nogleundlader at udtale sig af frygt for at blive beskyldtfor at politisere. Men han mener, atdet er urimeligt, når omgivelserne stillerkrav om, at formidlingen skal være ’brugsorienteret’og om korte og fyndige udtalelser tiljournalister:Højglanssprog hedderdet, når dokumenter og taler erfyldt med udtryk som kvalitet,evaluering, udvikling osv. udenat det nærmere er præciseret,hvad det egentlig betyder ogindebærer i praksis – ud over, atdet signaliseres, at det er nogetvældig, vældig godt ...”Peter Dahler-Larsen”Medierne fortæller forskerne, at de ikkemå sige mere end der kan stå på bagsiden afet frimærke. Den begrænsning vil jeg ikkefinde mig i – alt imens Jeopardy og andre underholdningsudsendelserfylder så meget ibilledet. Som forsker vil jeg have ret til at forklaremig”, sagde han.”Det må præciseres, hvad formidlingskravetindebærer i praksis, og det skal spændefra kollegial udveksling til optræden i TV.Det absolutte krav om formidling må ikkegøre medieoptræden for almindelige menneskertil målestokken – altimens politikerne iøvrigt skærer ned på Folkeuniversitetet, somjo skulle være rettet mod menigmand”.Ekstern finansiering:Hvad ønsker vi at deltage i?Der stilles i stigende grad krav om ekstern finansieringog om medfinansiering. Samtidigfalder institutionernes grundbevillinger ogflere penge udbydes i strategiske puljer, somforskerne så kan søge. Begrundelsen lyder, atdet er sundt med konkurrence.”Men ikke al ekstern finansiering er engod ting. Den er blevet helt vildt vigtig inogle miljøer, og den er blevet særligt vigtigfor de unge forskere. Da der er få basismidler,så skal de overleve i systemet på eksternebevillinger. Hermed en den en vigtig kilde tilpåvirkning af forskningens vilkår”, konstateredeDahler-Larsen, der advarer mod, atforskningsmiljøerne ukritisk tager finansieringskravettil sig.”Miljøerne må spørge i almindelighed:Hvilke eksterne midler ønsker vi? Hvilkekrav om forskningstemaer vil vi acceptere?Hvor stor grad af hemmeligholdelse vil viacceptere i et samfinansieret projekt? Hvorlangt vil vi lade en opdragsgiver gå ved (denpolitiske) sammensætning af en arbejdsopgave?”Kommercialisering er også højglanssprog,hvis det ikke overvejes, hvad det indebæreri praksis. Sammenhængen mellem finansieringog resultater er urovækkende, viser endel sager i sundhedsvidenskaberne. Og detkan bringe universiteternes troværdighedsom en ikke-politisk institution i fare, menteprofessoren.”Miljøerne bør nærmere overveje, hvadeksterne midler skal bruges til. Og det børdiskuteres, hvad og hvor meget man vil tilladesig ikke at engagere sig i. Og den øvelsesom økonomer kan finde på at lave om ”alternativ-omkostninger”– hvordan ville økonomiense ud, hvis man havde engageret sig?– skal man ikke give sig ud i, for hermed erforskningens indhold til forhandling”.Resultatkrav:Alle kan ikke være de bedsteResultatkriterier indføres på alle led. Her er’kvalitet’ er et meget brugt højglasord, ogdet fremføres ofte uden at der stilles krav tilstruktur og processer.”Og kvantitet er bedre end kvalitet, ogalle kan være relativt enige om, at et højeretal er bedre end et lavere. Men tages frafaldsom eksempel, så er der en hel del nuancer,som skal nævnes, fx at studerende ikke betalerfor at gå på en uddannelse og at noglesmotivation derfor er lav”, sagde evalueringsforskeren.”Man skal være varsom med kvantitativemål – antal publikationer, beståede studenter,beskæftigelsesgrad osv. – for sådan nogettenderer at få sit eget liv”.Succesmålinger er også præget af højglans,og det ’realisable’ indgår ikke altid somet mål. Når alle universiteter erklærer, at deskal høre til Europas bedste, ”så er det jo ikkealle, der kan være bedre end de andre”, somDahler-Larsen udtrykte det. ”Man kan hellerikke stille urealistiske krav til originalitet.Der skal ikke findes en SDU-udgave afdet periodiske system! Der skal være balancei resultatkravene, så der er plads til samarbejdspartnere,kolleger og konkurrenter”.jøforskerforum Nr. 189 november 2005 11


Skuffede kvinderFlere kvinder i faste stillinger: Ministeren vil ikke, og universiteterne har ikke evnen til at sikre en mereligelige rekruttering, siger kønsforskere. Presset skal lægges på ledelsens strategierDet står stadig skidt til med at få flere kvindeligeforskere. Men de, der håber, at universiteternesudviklingskontrakter vil give ligestillingenet afgørende skub, skal ikke ventesig ret meget, mener kvindelige forskere, derhar holdt øje med ligestillingen i årevis.Videnskabsministeren vil nemlig ikkestille krav, og universiteterne kan ikke selv:”Når det gælder ligestillingen, skal detkomme fra politisk hold,” siger lektor HildaRømer Christensen fra sociologisk institutpå KU, der er koordinator for den nationalekønsforskning, ”jeg tror ikke meget påat universiteterne vil være i stand til at klaredet på egen hånd, fordi man historisk setikke har været nødt til at gøre det og hellerikke har været i stand til at gøre noget indtilnu..”Udviklingen mod ligelig kvindelig repræsentationgår i al fald langsomt. I bunden affødekæden – blandt de studerende og kandidaterne– er der i dag flest kvinder. Menfor hvert eneste trin op ad stigen rekrutteresder forholdsmæssigt betydeligt færre kvinderend mænd.Uforpligtende tænketankI toppen af systemet – blandt professorerne– er andelen af kvinder – nede på otte procent,hvilket placerer Danmark i den europæiskebund. Og at det er både galt og forkert,er universiteter og politikere enigeom - ikke kun i ligestillingens hellige navn,men nok så meget fordi det indikerer, at denforskningsmæssige talentmasse udnyttes fordårligt. De dygtige kvindelige forskere spildes,fordi de ikke rekrutteres til de faste stillinger.Universiteterne mangler stadigt ”At fåalle talenter i spil”, som titlen lød på en rapportfra Videnskabsministeriet, der kom derførst på sommeren – med undertitlen ”Flerekvinder i Forskning”. Rapporten er forfattetaf en af de moderne såkaldte ”tænketanke”,som på den ene side er ganske uafhængigeaf ministeriet, men som ministeriet på denanden side er ganske uforpligtet af. Det gælderogså anbefalingerne i dette tilfælde.Tænketanken foreslår nemlig, at videnskabsministerenindgår aftaler med universiteterneom at øge antallet af kvindelige forskere,og at det skrives ind i udviklingskontrakterne,eller at der udarbejdes selvstændigerekrutterings- og ligestillingsstrategier.Videre anbefales det, at aftalen skal formuleres”som målbare mål, der er nedskrevneog tilgængelige for offentligheden” ogat ”der skal foretages årlig opfølgning på målene”.Altså en opfordring til ministeren om,at bruge udviklingskontrakterne som et instrumenttil at få sat skub i en mere ligelig rekruttering.Men videnskabsminister Helge Sander erikke bidt på. Nok er han enig i intentionerne,men på dette område vil han ikke stille kravtil de kommende udviklingskontrakter, sagdehan i Folketinget:”Jeg mener, det er godt, hvis der formuleresselvstændige rekrutterings- og ligestillingsmål,men det er ledelsen på universiteterne,der fastsætter personale- og rekrutteringspolitikken,”sagde han.Kjørup: Hvor er pengene?Blandt kvindelige kønsforskere, der i årevishar talt for konkrete tiltag, er det en skuffelse.”Vi har haft flere tænketanke på det herområde, og den nye tænketank er bare medtil at trække tiden ud,” siger Hilda RømerChristensen. ”Der ligger masser af konkreteforslag, man kan tage fat på både i EU og nordiskregi. Jeg er blandt andet tilhænger afden norske model, hvor man har sat særligepenge af til det her - et sted hvor universiteternekan søge penge, hvis de kan øge antalletaf kvinder – money makes the world goaround – det er noget der får universiteternetil at tænke i nye baner.”Synspunktet deles af lektor Karen Sjørupfra RUC: ”Så længe man ikke putter pengei det er det spil for galleriet. Men når mangør det, så virker det. Vi så det med (forhenværendevidenskabsminister, red) Jytte HildensFreja-program – der var en særlig forskningspuljetil at fremme unge kvindelige forskere.De har aldrig fået så mange ansøgerei forhold til, hvor mange penge der var somdengang. Det lokkede simpelthen de kvindeligeforskere frem.”Og netop det med at få kvinderne påbanen, at få dem til at søge penge og stillinger,synes at være et af de centrale spørgsmål.Af den nye tænketanks rapport fremgårdet nemlig, at det ikke er i selve ansættelsesproceduren,det går galt. Ansættelsesudvalgeneer ikke mandschauvinistiske.De vælger i lige så høj grad mandlige somkvindelige ansøgere – for så vidt som kvinderneoverhovedet søger. Og her er er problemet.Kvinderne søger ikke i nær samme gradsom mændene. Det er som om de på forhåndsiger: ’Nej! Forskning det er ikke nogetfor mig!’”Mange jobopslag indenfor forskerverdenentiltrækker ikke kvindelige ansøgere, ogmange opslag tiltrækker kun én kvalificeretansøger overhovedet. Det gælder blandt38 pct. af adjunkter, 37 pct. lektorer og 22pct. professorer,” hedder det i rapporten, dergør opmærksom på, at de smalle opslag gørdet vanskeligere at tiltrække kvindelige ansøgere.Kønskvotering?Løsningen er at gøre opslagene bredere ellerat målrette dem til områder, hvor man ved,at der er kvalificerede kvindelige forskere,siger lektor Lis Højgaard, Institut for StatskundskabKøbenhavns Universitet:”Der er en tendens til smalle opslag rettettil områder, hvor mændene står stærkt –måske fordi mændene er bedre til at gøre sigselv synlige. Når der slås stillinger op, skalledelsen finde ud af, hvor de kvalificeredekvinder befinder sig, og så skal man sørge for,at der bliver slået stillinger op, som kan tiltrækkedem – enten så smalle at de appellerermeget direkte, eller så brede, at man vedat de vil kunne søge dem.”Ifølge tænketankens rapport er især humanioraramt af den skæve forskerrekruttering:Intet sted er antallet af kvindelige studerendehøjere end her, men alligevel er derfortrinsvis mændene, der får møvet sig fremtil de faste stillinger.Egentlig kønskvotering er ikke noget LisHøjgaard tror på: ”Der er ikke politisk opbakningtil det i dag. Kvotering forudsætterkonsensus, men modstanden er for stor, detville give for megen politisk ballade.”Til gengæld går hun stærkt ind for, atpresset lægges på ledelsesniveau - dvs. at enmere ligelig rekruttering gøres til en centralmålsætning, som ledelsen vurderes på.Og der skal tal på:”Rektor skal vurderes, dekaner skal vurderesog institutledelse skal vurderes på rekrutteringen.Man bør opsætte konkretemål, som overvåges på alle niveauer. For deter jo sådan, at man godt kan have tal for ligestilling,der ser rimeligt pæne ud procentvis– men når man går ned i tallene, så viserdet sig, at det er repræsentationen af ph.d.’erog adjunkter vokser, men når det gælder defaste stillinger, så er den stadigt skæv. Derforer det vigtigt at få tal, der fortæller om overgangsfrekvenserne,ikke mindst fra adjunkttil lektor og lektor til professor.”tkw12 forskerforum Nr. 189 november 2005


Hvor gemmer de stressede VIP’er sig?Forskere og universitetslærere kan godt mærke, at der er noget galt med arbejdsmiljøet.Men ingen står frem som stress-ramtEnten er de supermænd og superkvinderellerogså er de pokkers gode til at bide tændernesammen og holde kæft. Stress blandtuniversitetslærere er svært at konstatere. Derklages ikke meget over det - offentligt i al fald– og undersøgelser findes ikke.Alligevel skal man ikke spørge meget i omgangskredsenfør beretningerne om stressedeuniversitetslærere pibler frem.Om den fremtrædende, hårdtarbejdendeprofessor på KU, der fortæller, at han ligesomhar mistet humøret. Energien er væk.Der er også fnidder på instituttet Egentligkan det også være lige meget. Og så erder noget med en gammel depression, der erdukket op igen.Hmmm, Det lugter af stress.Sig fraLær at sætte grænser overforde studerende på en ordentligmåde. Nogle studerende arbejdernærmest i døgndrift medderes spændende projekter– men de skal lære at henvendesig til vejlederen i afmålte tidsrumpå aftalte tidspunkter. Deter ikke i orden, hvis de ringerom aftenen eller i weekenden.Det samme gælder op tilferierne, korte som lange, hvorarbejdspresset altid spidser til:Som en lektor på RUCudtrykker: ”Det er underligtmed de specialestuderende.Man hører ikke fra dem i månedsvis,men når man skriver,at nu tager man ferie, så blivervejledningen pludseligt meget,meget presserende, fordi detgår op for dem, at de ikke kanfå fat på en i en hel måned.Stress-depression skilter man ikke medProfessoren på et andet universitet er mereåben. Sidste år var han sygemeldt i flere månederpå grund af en stress-depression, betrorhan en af sine venner. Men tale åbentom det på instituttet, gør han ikke. Den slagsskilter man ikke med.Og så er der lektoren, der har noget medlungerne, astmatiske problemer. Det er ikkeså nemt at forklare. Vanvittig hverdag medbørn, lang transporttid, krævende studerende.Og så den ene kolde lungebetændelseefter den anden. Det bliver ikke bedre i deperioder, hvor han bliver presset på arbejdet.Alligevel bliver han ved.Stress blandt universitetslærere er der formentligmasser af. Men det er ikke til at videmed sikkerhed. Går man til Magisterforeningen,til de konsulenter, der beskæftiger sigmed området, så må de også melde hus forbi,i hvert fald når det gælder henvendelser.Universitetslærere er selvledendeKlager over stress er ellers i voldsom stigning.Sidste år var der i DM omkring 50 magistre,der ringede ind for at få hjælp i forbindelsemed det psykiske arbejdsmiljø. I år ertallet allerede oppe på 170. Omkring to-tredjedeledrejer sig om stress.”Den største del kommer fra undervisningsinstitutioner,så på den baggrund er detunderligt at der ikke er flere på universiteterne,”siger DM’s arbejdsmiljø-konsulentLisbeth Møller, der kun kan komme i tankeom et enkelt eksempel fra en universitetsansat,der henvendte sig, fordi hun ikke kunneoverskue sin hverdag.Universitetslærere er i princippet selvkørende- ”selvledende”, som det hedder. Deføler, at de selv skal have styr på alt, så detføles som et nederlag, at skulle spørge omhjælp. Det er formentlig en grund til at så fåstår frem.”Jeg tror, de er så individualistisk orienterede,at de glemmer at holde øje med hinanden,”siger Lisbeth Møller.Men det skal de, mener hun:”Man skal lægge mærke til, når Knud Eriktaler mindre end han plejer! Hvorfor lukkerhan sin dør? Hvorfor stritter hans hår mereend det plejer? Og hvorfor begynder hanpludselig at arbejde meget mere hjemme endhan plejer? - Det er i øvrigt en klassiker. Nårman arbejder hjemme, er man ikke tilgængelig,så opdager folk ikke, hvordan man hardet,” siger hun på baggrund af sine erfaringermed stress på andre arbejdspladser.Stress med individuelle årsagerDet konkrete tilfælde, som Lisbeth Møllerstødte på i sidste måned, drejede sig omen lektor, der var stresset over at få pålagtmange opgaver, især en masse undervisning– det hobede sig op - samtidigt med at deraltid var stor usikkerhed om, hvor mangepenge, der var til rådighed. Først i sidste øjeblikkunne hun få at vide, om hun kunne fåaflastning af eksterne lektorer.Men Lisbeth Møller gør opmærksom på, atdet der stresser der ene menneske, ikke nødvendigviser noget der stresser den anden.Det skal man være opmærksom på. Nogle bliverstressede af, at skulle forholde sig til rigtigmange mails, andre kan blive det, fordi deføler sig pressede af de studerende, atter andrekan gå ned, fordi de synes ledelsen ikke bakkernok op om deres projekter.”Når man holder møder omkring stress,viser det sig at der kan være mangfoldigegrunde – og ofte har kollegerne gode ideertil, hvad der kan gøres. Men hvis gruppen såspørg mig specifikt, hvad de skal gøre, så måjeg melde hus forbi. Arbejdspladser er megetforskellige. Derfor bliver man nødt til på denenkelte arbejdsplads at analysere, hvad det erder stresser og hvordan netop denne arbejdspladskan angribe problemerne.Gør det til kollektivt problemStressfaktorer kan analyseres på flere niveauer:Individ- og gruppeniveau, samt ledelses-og organisationsniveau.På et individuelle plan, kan man prøve atanalysere sig frem til, hvad det er, man bliverstresset af. På nettet kan man findes bådeanalyseværktøjer og såkaldte ”coping-strategier”– altså redskaber der gør det nemmerefor den enkelte at håndtere de stressede situationer.Når det gælder de udefrakommende faktorer,skal man tage det op på gruppeniveau.Her er det nødvendigt at tale med kollegerneeller at henvende sig til sikkerhedsrepræsentant,tillidsmand eller fagforening.Erfaringsmæssigt vil blot et enkelt mødei gruppen bringe talrige forskelligartedestress-faktorer for dagens lys. Ofte af individuelkarakter. Men ofte vil det vise sig, atnogle af kollegerne sidder med nøglen tilproblemerne.Hovedreglen er: Tal om det og hold øjemed kollegerne, lyder rådet fra arbejdsmiljøkonsulenten.tkwHer er fire web-henvisninger med informationom stress og med coping-strategier.To på dansk, to på engelsk stress.http://www.magister.dk/sw14160.asphttp://www.psykoweb.dk/Vrede_Raseri/Vrede6-coping.htmhttp://www.cmha.ca/english/coping_with_stress/http://www.uiowa.edu/~ucs/copstress.htmlforskerforum Nr. 189 november 2005 13


Udarbejdet af UniversitetslærerlandsklubbenTjek-liste vedrørende forskningskontrakter- på vej ind i et forskningsprojekt med privat (med)finansieringSom forsker er det indlysende vigtigt at kunne publicere sine resultater. Det er bare ikke alle samarbejdsaftaler,der tillader publicering. Brug derfor denne tjekliste til at gennemgå samarbejdsaftalen inden du træder ind i eteksternt finansieret projekt. Som en konsekvens af ”Lov om Opfindelser” kan universitetet disponere over de ansatteforskeres immaterielle rettigheder og derfor er det godt at gøre sig klart hvilke aftaler, der er indgået mellemuniversitetet og den private sponsor vedrørende forskningsprojektet.Undersøg Hvorfor UddybningHvad må publiceres?- og hvornår?Nogle samarbejdsaftaler en megetrestriktive mht. fortrolighed. Undersøgaltid omfanget af fortrolighedsforpligtelsenog undersøg også hvem der ejerKan virksomheden holde ”ubekvemme” forskningsresultater tilbage?Hvor længe er man bundet af en fortrolighedsaftale? Og hvad er det, du i givet fald skal behandle fortroligt?Hvordan er evt. godkendelsesprocedurer forud for publicering? Er der sat tidsbegrænsninger ind, så virksomhedenikke kan trække en godkendelse i langdrag? De fleste samarbejdsaftaler indeholder bestemmelser om at publice-Hvad med ophavsretten?Det vil altid være forfatteren, der har denmoralske ophavsret til sit værk, men deter ikke det samme som, at forfatteren fritkan publicere det. Husk, at edb-programmerregnes som litterære værker dvs.Uanset hvem der ejer rettighederne til artikler, programmer mv. fra forskningsprojektet, så har forfatteren ret til atblive angivet som ophavsmand m/k til værket. Det er ikke tilladt at ændre i værket uden forfatterens samtykke, såman risikerer ikke, at der ”pyntes” på resultaterne og at man derved kommer til at lægge navn til noget, man ikkekan stå inde for.Er det et samarbejdsprojekteller er detrekvireret forskning?Det betyder en del for hvordan samarbejdetmed virksomheder er. Groft sagt errekvireret forskning overførsel af videnfra universitetet til virksomheden – iHvis det er et samarbejdsprojekt vil nogle af virksomhedens egne medarbejdere typisk også være beskæftiget indenforprojektet og I vil have mulighed for at samarbejde og diskutere metoder og resultater. Ved rekvireret forskninghar virksomheden snarere købt en konsulentydelse og virksomheden vil typisk eje alle resultater.Hvordan er rettighedernetil evt. opfindelserfordelt?Det er afgørende for dine mulighederfor at gøre dig håb om vederlag for evt.kommerciel udnyttelse af dine frembringelser.Der er mange måder at aftale økonomien i forbindelse med eksternt finansierede forskningsprojekter. Universitetetkan fx aftale med virksomheden, at virksomheden vederlagsfrit kan udnytte alle resultater af projektet mod fxat finansiere et ekstra ph.d.-stipendium og en post doc. Den type aftaler er muligvis gode for forskergruppen, mengiver ikke den enkelte forsker en privat-økonomisk gevinst, hvis han eller hun gør en opfindelse, der er penge værd.Skal virksomheden Dine muligheder for at få vederlag hvis Et krav ifm. implementering af ”Lov om Opfindelser” var, at universiteterne skulle formulere nogle vederlagsregler14 forskerforum Nr. 189 november 2005


Et krav ifm. implementering af ”Lov om Opfindelser” var, at universiteterne skulle formulere nogle vederlagsreglerfor at sikre, at forskeren får et rimeligt vederlag, hvis universitetet udnytter en opfindelse kommercielt. Disse vederlagsreglerer ikke ens på alle universiteter. Hvis den kommercielle udnyttelse sker i virksomheden, er det væsentligtat undersøge om universitetet har fraskrevet sig alle rettigheder til opfindelserne (jf. §9 i Lov om Opfindelser), forDine muligheder for at få vederlag hvisde immaterielle rettigheder udnytteskommercielt afhænger af hvad der eraftalt mellem universitetet og virksom-Skal virksomhedenbetale hvis de udnytterforskningsresultaterne?I de fleste samarbejdsaftaler er hhv. ”forgrundsviden” og ”baggrundsviden” defineret. Baggrundsviden er denviden parterne har inden projektet påbegyndes og det vil typisk være sådan, at denne viden fortsat skal være denenkelte parts ejendom dvs. viden kan muligvis anvendes i projektet, men den vil stadig være ejet 100% af denpart, der har frembragt den. Det er derfor MEGET VIGTIGT at kunne dokumentere, hvilken viden man havde indenVær opmærksom på samarbejdsaftalensafgrænsning i tid, så du ved, om virksomhedenkan få ret til at udnytte resultater,du har opnået, inden du træder ind i pro-Hvad med tidligereeller fremtidige opfindelser?Nogle projektbeskrivelser i samarbejdsaftaler er formuleret så bredt, så forskerne ikke kan lave noget som helst derikke falder ind under projektbeskrivelsen. Undersøg om projektbeskrivelsen er tilstrækkelig præcis, så du har mulighedfor at fortsætte din forskning hvis du træder ud af projektet.Se også efter den emnemæssige begrænsning– omfatter aftalen alle resultaterforskere tilknyttet projektet opnår,Hvordan er forskningsprojektetemnemæssigt be-Især hvis du skal gå på kompromis med ejerskab til resultater eller andet, så er det væsentligt hvor ”sjovt” det erat være med i projektet. Hvis der er gode muligheder for ekstraindkøb af dyrt udstyr eller deltagelse i selvvalgtekonferencer ud over hvad der normalt er midler til, kan projektdeltagelsen måske være med til at give den fortsattekarriere et løft.Husk at undersøge om der er midler iprojektet til udstyr, rejser, konferencermv.Er der økonomisk råderumi projektet?Der kan hentes mere information om Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed på: http://forsk.dk/portal/page?_pageid=407,1223924&_dad=portal&_schema=PORTALKun offentligt ansatte forskere erautomatisk omfattet af reglerne omvidenskabelig uredelighed – men privatevirksomheder kan frivilligt tilslutte sigregelsættet.Hvis der er forskerei virksomheden derarbejder med påprojektet, er de såomfattet af reglerneTjekliste:Sæt dinebetingelserAf lektor LEIF SØNDERGAARD,formand for DMs universitetslærereForsker-hverdagen er fyldt med eksternfinansiering. Konkurrencen er benhård,og hos forskningsrådene får kun en ud affem en bevilling. Mange forskere er derfornødt til at søge helt eller halv-privatekilder til finansiering eller medfinansiering.Det indebærer nogle gange dilemmaer,hvor man måske skal gå på kompromismed de ideelle vilkår. Som universiteternesøkonomi ser ud, er eksternfinansiering en nødvendighed, mennogle penge gør mere ondt at modtageend andre.DMs sekretariat har derfor lavetdenne tjekliste – lige til at tage ud oghænge op – med en række gode råd, såman som forsker undgår de værste faldgruberi samarbejdet, når der skal lavesen samarbejdsaftale med en ekstern bevillingsgiver. Læs derfor aftalen grundigtigennem inden du underskriver ensamarbejdsaftale.Hvis ulemperne fx i form af manglendepublicerings-ret eller tab af forskningsfriheder for store, kan det værenødvendigt at sige fra, sætte nogle særligebetingelser - eller finde et andet projektat indgå i. Og vær opmærksom på, atdet der er en selvfølgelighed på et danskuniversitet ikke nødvendigvis gælder pået udenlandsk universitet eller i en privatvirksomhed.Så derfor lyder opfordringen herfra:Mens du går og venter på svar på efteråretsansøgninger om forskningsmidlerhos forskningsråd eller andre, så læstjeklisten og forbered dig på, hvad der ervigtigt for dig at få med i en endelig samarbejdsaftalemed en ekstern partner.…forskerforum Nr. 189 november 2005 15


Pensionisternes ekstra benEfter lange forhandlinger har Videnskabsministeriet fastlagt bestyrelseshonorar i etstatus- og volumen-barometerBestyrelsesfmd. Menige best.mdl. Timer årl. fmd. Timer årl. menigeKU 207.020 71.980 350 120Aarhus 192.230 65.060 325 110SDU 100.000 50.000 175 85CBS – HH-Kbh. 162.662 53.235 275 90KVL 106.470 53.235 180 90Aalborg 177.450 59.150 300 100HH-Århus 118.300 47.320 200 80RUC 118.300 38.440 200 65DPU 105.000 35.490 ? 60Farmaceut-univ. 94.640 35.490 ? ?DTU 177.470 59.150 300 100IT-Univers. 147.875 53.235 250 90Kilde: Aktindsigt i Videnskabsministeriets godkendelse af tillægsrammer vedr. de enkelte universiteterHyren til universiteternes bestyrelsesformændvarierer voldsomt. I toppen ligger ikkeoverraskende KUs bestyrelsesformand medet par hundrede tusinde kroner. Aarhus,DTU og Handelshøjskolen i København følgerefter med lønninger på 175-192.000 kr.Mere overraskende er det måske, at Aalborgsbestyrelsesformand Sven Caspersen – tidligererektor - også kniber sig ind i topklassen.Bodil Nyboe topper listenDe honorarførende bestyrelsesformænder i øvrigt pensionister med god tid til bestyrelsesjobbet.Bodil Nyboe på KU, Aarhus’Jens Bigum, Mogens Bundgaard-Nielsen påDTU, Anders Knutsen på Handelshøjskolensamt Sven Caspersen i Aalborg kan forlængederes arbejdsliv og deres livsindkomst på denprestigefyldte og indflydelsesrige post sombestyrelsesformænd.Men omvendt bliver SDU-bestyrelsesformandenJohannes Due snydt, viser FOR-SKERforums oversigt.IT-universitetets fik megetog SDUs fik lidtDet lille IT-universitet ligger sig i mellemklassenmed 147.000 kr. Men det høje lønniveauer kun givet på en toårig dispensation.Grundhonoraret er 106.000, men medet ekstraordinært tillæg på 41.000 kr. Dispensationentil ekstrahonoraret er angiveligtbegrundet i IT-bestyrelsesformandensstore tidsforbrug til bestyrelsesjobbet og atbestyrelsesformanden i øvrigt er travl koncernchefMogens Munk Rasmussen i Nykredit.Men den er formentlig også begrundet i,at IT-universitetet allerede havde bevilget dethøje honorar, før Videnskabsministeriet fiklagt niveauet.Ellers ligger de øvrige på et niveau, dermed 100.000-120.000 er betragteligt undertopniveauet. Og blandt disse må i hvert faldSDU-formand Johannes Due følt sig snydt,for på universiteternes status- og volumenbarometerburde SDU ligge langt højere endde 100.000 kroner, som han kan hæve vedkasse tre. Men honoraret svarer meget godttil timeforbruget på SDU, der er noget lavereend de andres. Enten er der ikke så meget atlave på SDU eller også er Due mere effektivend de andre formænd eller også klares sagerneaf rektor Oddershede.NæstformændNogle universiteter har også næstformænd,som får et tillæg i forhold til de menige medlemmer.Begrundelserne for disse tillæg erbesynderlige. Et argument lyder, at formandenjo på et tidspunkt skal træde tilbage fraformandsposten, dels at det ”af sikkerhedshensyner vigtigt med en næstformand (ifaldder skulle tilstøde formanden noget)”.I Aalborg var begrundelsen for et ekstraben til næstformanden, at denne skulle varetageansættelsesproceduren og –forhandlingernevedr. den nye rektor. BestyrelsesformandSven Caspersen var nemlig som inhabilsom fhv. rektor.Det forargede,at Videnskabsministerietskal godkende honorarEn af de første sager, som satte sindene i kogi de nye universitetsbestyrelser, var honoraretsstørrelse. Det er nemlig Videnskabsministeriet,som skal godkende honorarstørrelsenpå de enkelte universiteter. Det forargede erhvervsrepræsentanternei bestyrelserne, at detikke var bestyrelsen selv, som fastsatte honoraretsstørrelse, for man havde en forestillingom, at regeringen havde givet de enkelte universiteterselvstyre. Honorar-størrelsen varderfor den første sag, som gjorde de nye bestyrelsesmedlemmerbevidst om cirkulære ogministerie-styring af universiteterne.Den kontrovers fremgår af mange bestyrelsesforhandlingerog af henvendelser frabestyrelsernes formandskollegium til ministerSander.Og den sagsbehandling, som FORSKERforumhar fået via aktindsigt, fortæller om ettoårigt spil mellem bestyrelsesformændenepå den ene side og Videnskabsministeriet /Finansministeriet på den anden. Det fremgår,at ministeriet i 2003 gik ud fra lønningerpå 160.000 kr. til KU-bestyrelsesformandentil 75.000 på de mindre institutioner somDPU, HH-Århus, Farmaceut-universitetet ogIT-universitetet (beregnet relativt i forholdtil rektor-lønningerne).Med det niveau kunne det imidlertid”blive vanskeligt at tiltrække de kapaciteter,som universitetsloven forudsætter”, konstateredeVidenskabsministeriet i 2003: ”Universiteternehar oplyst, at potentielle kandidaterhar takket nej til bestyrelsesposter pågrund af honorarnivauet”.Ministeriet måtte derfor revidere sine beregninger,så lønningerne kom til at svare tilde typiske for administrerende direktører– og ministeriet havde i øvrigt allerede godkendtbetydeligt højere honorarer til DTUsbestyrelse.Derfor justeredes niveauet op, så det komtil at svare til bestyrelsesformændene i statsligeaktieselskaber. Og her får formanden forPost Danmark 200.000, formanden for DSBtog175.000 kr. og formanden for Sund ogBælt 200.000 kr.På universiteterne svarer bestyrelsesmedlemmernestimeløn derfor til 591,50 kr. (eller500 kr. i okt.-1997-priser).jø16 forskerforum Nr. 189 november 2005


Bijob– til statsansatte og til de interntvalgte lektorer og professorerOffentligt ansatte får ikke automatisk løntillægfor at sidde i universitetsbestyrelserne. Detfår de kun, hvis der er tale om arbejde udenforderes almindelige kontrakt og udenfor normalarbejdstid.Men der er også forskel mellem offentligt ansatte.Topchefen Nils Strandberg får som bestyrelsesformandpå 90.000 kr. som formand forFarmaceutuniversitetets bestyrelse selv om hanhæver langt over en million kroner i hyre somdirektør på Seruminstituttet. Og Ninna Würtzenfår 50.000 kr. som menigt medlem af SDUsbestyrelse selv om hun er stiftamtmand på Fynog her hæver en millionhyre.Statsansatte topchefer fik et ekstra benErhvervsrepræsentanterne i bestyrelserne fårderes honorar udbetalt direkte, da de ikke er udpegetsom firmarepræsentanter men i deres personligeegenskaber. Men ifølge de statslige reglerkan statsansatte bestyrelsesmedlemmer ikkeuden videre få deres honorar udbetalt, fordideres institutioner først skal vurdere i den konkretesag, om hvervet er udført ud over deres almindeligetjenestepligter og arbejdstider. Og tilmedfår nogle af dem endda et topcheftillæg, dernetop skal belønne diverse løse tjenester, herunder”merarbejde”.Men Indenrigsministeriet vurderede på baggrundaf den samlede indsats, at Nils Strandbergog Ninna Würtzen udførte deres bestyrelseshvervved siden af deres almindelige jobs og godkendteudbetaling af det ekstra ben. Derfor udbetalerde ”engangsvederlag” til de to. (Tekniskhar Indenrigsministeriet fået pengene overførtfra Farmaceutuniversitetet og SDU).De internt valgte: Professorer og lektoreruden øverste arbejdstidMinisterierne har haft den skarpe jura fremmeved fortolkning af, om de internt valgte har rettil et honorar. Problemet med professorer og lektorerer, at Finansministeriet ikke anerkender, atde skal have godtgørelse for ”merarbejde”. Lektorerog professorer har ingen øvre grænse forarbejdstiden og er undtaget fra statens arbejdstidsreglerog kan kun undtagelsesvist få udbetaltoverarbejdspenge. Den tid, som de pågældendebruger til bestyrelsesarbejdet, kan ikke medregnesi den almindelige arbejdstidsopgørelse ogkan dermed ikke udløse overarbejdsbetaling.Cirkulæret om særskilt vederlag indeholderdog et musehul, idet der under visse betingelserkan udbetales et ”særskilt vederlag” for tjenstligvaretagelse af et hverv. Og den formulering brugesnu på de enkelte universiteter, så de medarbejdervalgtemedlemmer typisk får udbetalt et”ikke-pensionsgivende funktionstillæg” årligt,svarende til det samme i honorar som de eksternemedlemmer får. Begrundelsen er, at de interneer underlagt den samme arbejdsbelastningog har det samme bestyrelsesansvar somde andre.jøIsforskerflygter- til Norge efter ti årsnedskæringerSå er det slut med overvågningen afGrønlands indlandsis. Sidste mand påskansen, Carl Egede Bøggild fra GEUSlukker og slukker - pakker kufferterne ogrejser til Svalbard Universitet.”For ti år siden var vi syv forskere pådet her område – men bevillingerne erskåret med 90 pct. og jeg er sidste mandtilbage. Jeg har fået flere tilbud gennemårene, og nu har jeg sagt ja tak til Norge.Jeg ser ikke nogen fremtid længere medde visionsløse nedskæringer. Mine arbejdsbetingelserer for dårlige, og jeg kanikke gøre det godt nok alene,” siger den46-årige Carl Egede Bøggild, hvis arbejdevi omtalte i FORSKERforums majnummer.I mange år har han arbejdet med overvågningaf indlandsisen på Grønland –og ikke mindst afsmeltningen af samme.Udlandet er stærkt interesseret i de data,der kommer fra Grønland, fordi de indgårsom et vigtigt element i overvågningenaf verdens klima, global opvarmning,drivhuseffekt, teorier om havstrømmeetc.Og eftersom Grønland og Danmarkhører sammen, betragtes monitoreringenaf indlandsisen også som en dansk forpligtelse– i det det er Danmark som har,kompetencen indenfor området.Ingen dansk overvågningCarl Egede Bøggild begynder på sit nyejob 1. januar næste år. Han skal forske ogundervise i såkaldte feed-back processeri kryosfæren (kryos = kold på græsk)– for eksempel hvordan et temperaturfeedback fra smeltevand kan virke forstærkendepå afsmeltningen.. Dataene vilblive indsamlet på Svalbard.”Jeg glæder mig til at skulle arbejde iNorge. Jeg har fået rigtig gode betingelser.Blandt andet er jeg garanteret løn. PåGEUS har jeg år skullet skaffe penge tilbåde forskning og løn gennem ekstern finansiering.”Ifølge Carl Egede Bøggild er der nulukket for overvågningen i Grønland: ”Jegkan i al fald ikke få øje på nogen andrei Danmark, der monitorerer grønlandsindlandsis.”Han vurderer, at der i øjeblikket kanspores en lille økonomisk forbedring fordansk polarforskning. Forskningsrådenehar afsat en pulje på 10 millioner. Mendet er stadig uhyre beskedent i forhold tilbevillingerne for ti år siden.tkwAalborgdekanat trak sigDet samfundsvidenskabelige fakultet påAalborg Universitet var uden ledelse efterat dekan Margrethe Nørgaard og prodekanMorten Lassen trak i slutningen af september.De pakkede deres kontorer sammen påfakultetet og flyttede tilbage til deres institutter.Det skete som øjeblikkelig konsekvensaf, at et ansættelsesudvalg ikke har kunnetblive enige om én dekankandidat, hvilketbetød en underkendelse af den nuværendedekans ansøgning.Forløbet indikerede, at rektor og medarbejderrepræsentanternei udvalget harværet uenige. Rektor har lakonisk meddelt,at dekanstillingen nu genopslås: ”Jeg arbejderefter at alle parter i ansættelsesudvalget– vip’ere, tap’ere og ledelse - bliver enige omen kandidat. Jeg vil ikke ansætte en dekan,hvor en af grupperne er uenige, for det kanmedføre uproduktive konflikter”, forklaredeKjærsdam til FORSKERforum.11 ansøgere til RUCs rektorstillingFor første gang i RUCs 33-årige historie skalstillingen som rektor besættes efter opslag,og 11 personer har søgt.Den nye rektor skal fordomsfrit se på, omnogle kutymer og funktionsmåder med fordelkan justeres eller ændres. Men rektorskal også bidrage til at fastholde RUCs egenart:”Det betyder, at rektor skal kunne identificeresig med RUCs ’hjerte og sjæl’ ...” og atRUC ”fortsat bør have en særlig profil i forholdtil andre danske universiteter: Her tænkesf.eks. på projektarbejdsformen, det tværfagligearbejde, det udskudte studievalg etc”.(se www.ruc.dk)Bestyrelsens afgørelse ventes at foreliggei anden uge af decemberkortforskerforum Nr. 189 november 2005 17


Det grå guld?hørt på telefonen:”Jeg er seniorforsker på en sektorforskningsinstitutionpå femtende år. Min arbejdspladshar i de seneste år været igennem flere nedskæringsrunder,som bl.a. er klaret ved naturligafgang og enkelte fyringer. Den nye finanslovkan betyde nye nedskæringer i foråret2006 – hvis de eksterne indtægter svigter - ogsektionslederen har antydet, at han håber, atder også denne gang vil kunne laves ordningerom frivillig afgang. Og da jeg bliver 62 omet halvt år frygter jeg, at han vil lægge pres påmig for at gå frivilligt.Konsulentens svarINGRID TORBENSEN, DM”Der er desværre ingen, der kan forhindre, atder direkte – eller indirekte – bliver lagt prespå dig for at indgå en aftale om frivillig fratræden.Inden for staten er der indgået en aftaleom senior- og fratrædelsesordninger. Denneaftale indebærer bl.a., at aftaler om frivilligfratræden kan anvendes i situationer, hvorman kan forudse personalereduktioner og iden forbindelse ønsker at fremme en frivilligfratræden blandt ældre medarbejdere. Aftalernekan indgås for personer, der er fyldt 62år, men ikke 65 år.For overenskomstansatte kan der indgåsaftale om et fratrædelsesbeløb på 1 månedsløn efter 9 års uafbrudt beskæftigelse, 2 månedersløn efter 15 år og 3 måneders løn efter18 år. I særlige tilfælde kan der ydes 2 månedersløn efter 9 års beskæftigelse, 4 månedersløn efter 15 år og 6 måneders løn efter 18 år.Derudover kan der gives tjenestefrihedmed løn i en periode af indtil 7 måneders varighedumiddelbart forud for fratrædelsestidspunktet.Alternativt til fratrædelsesbeløb og tjenestefrihedkan arbejdsgiveren indbetale 2,3 eller 4 års ekstraordinære pensionsbidrag(både eget og arbejdsgivers) til pensionsordningen.For dit vedkommende betyder aftalen, atSelv om alle taler om ’det grå guld’, såfrygter jeg, at en afsked vil betyde, at min tidpå arbejdsmarkedet hermed er slut. Jeg harikke selv lyst til at holde op, for jeg befindermig fint på arbejdspladsen og har aldrig fåetpåtaler for mit job. Men hvordan skal jeg forhindre,at der bliver lagt pres på mig?Hvilke fratrædelsesvilkår kan jeg typiskkræve for at gå frivilligt, fx hvad angår pensionsindbetalingereller fratrædelsesbeløb?Og hvad er mine rettigheder, hvis jeg sigernej til at gå frivilligt og derefter bare bliverfyret?du maksimalt kan få et fratrædelsesbeløb på4 måneders løn + evt. 7 måneders tjenestefrihedeller 3 års ekstra pensionsindbetaling.Hvad sidstnævnte evt. ville kunne betyde fordin pension, vil jeg anbefale dig at tale medPensionskassen om.Fratrædelsesordninger hviler på et frivillighedsprincipog forudsætter derfor, atden enkelte medarbejder søger fratræden pågrund af alder og er indforstået med de økonomiskevilkår for fratrædelsesordningen.Aftalen om de økonomiske vilkår skalindgås mellem arbejdsgiveren og din tillidsrepræsentant,og jeg vil derfor anbefale digat tage kontakt til denne, hvis du på nogenmåde skulle føle dig presset.Hvis du ikke er indstillet på at indgå enaftale om frivillig aftale, f.eks. fordi de tilbudtevilkår ikke er gode nok, og du derefterbliver afskediget, vil du være stillet som alleandre inden for staten, der bliver afskedigetpå grund af nedskæringer. Dvs. der skal foretageshøring efter forvaltningsloven indende effektuerer afskedigelsen, hvor du indenfor en nærmeres fastsat frist skal have mulighedfor at udtale dig om de begrundelser, dergives for at afskedige lige netop dig. Hvis duså bliver afskediget, og afskedigelsen ikke ersagligt begrundet, kan din organisation køreen sag om usaglig afskedigelse i det fagretsligesystem, og du vil kunne blive tilkendt engodtgørelse, hvis man vinder sagen. Detteer dog erfaringsmæssigt vanskeligt, når detdrejer sig om afskedigelser på grund af nedskæringer.Du skal også være opmærksom på, atdu i tilfælde af afskedigelse ikke vil modtagegodtgørelse efter Funktionærlovens § 2a, da du er over 60 år og kan gå på pension.Hvis du var under 60 år ville du i henhold tildenne § have ret til en godtgørelse på 2 månedersløn, da du har være ansat i over 15 år.Det var en kæmpeoverraskelse, da KUs bestyrelsevalgte at ansætte Ralf Hemmingsensom ny rektor. De fleste iagttagere vurderede,at Linda Nielsen var 75 procents favorit,og at juraprofessoren kun kunne køresover af en meget stærk kandidat fra naturvidenskabeller sundhedsvidenskab – to af tidenshøjprioriterede områder. Men at detså netop var Ralf H., som overhalede Lindakom bag på de fleste, formentlig ikke mindstLinda selv, for alle så ham som en naturligdekan under en nye rektor.Det er imidlertid typisk for Ralf H., at kunfå kendte til hans rektoransøgning. Han erkendt for det tålmodige og underspillede. Ogdet undrer ikke kendere af hans karriere, athan kom bagfra og overhalede. ”Ingen tvivlom, at han er god til at holde kortene tætinde til kroppen”, siger en kilde.Bestyrelsens begrundelse for at underkendeLinda N. er et semantisk mesterstykke: ”Detkræver en ledelse med særlige forudsætningerat udvikle den interne organisation. Bestyrelsener overbevist om, at Ralf Hemmingsenmed sine betydelige ledelsesmæssige erfaringerog resultater – både inden for og udenforuniversitetet – vil være den rette person tilat så i spidsen for arbejdet med at omsætteden nye universitetslov i en fortsat styrkelse afKøbenhavns Universitet”, stod der, hvorefterman takkede den underkendte Linda Nielsenfor sin indsats.Hvis resultater med interne omstruktureringervirkelig var bestyrelsens begrundelsenfor at vælge Ralf H. frem for Linda N.,havde hun imidlertid grund til at være bitter.Valgt i en vanskelig brydningstid mellemden gamle styrelseslov med selvstyre og dennye universitetslov havde hun kun snævertspillerum til at gå i gang med at ryste den interneorganisation. Hun skulle fra 2001 opbyggetillid og legitimitet til universitetet udadtil.Arbejdet med den interne organiseringkunne underforstået først begynde, når en nyrektor havde fået bestyrelsens legitimitet ogbestyrelsen havde lagt sin strategi.Men eksterne iagttagere vurderer – udenat kende det interne spil i bestyrelsen – atLinda Nielsen i ansættelsesfasen må havespillet sine kort dårligt overfor bestyrelsen –”I ved hvad jeg står for” – og i øvrigt have forsømtat vise bestyrelsen en passende ydmyghedsamt at lave åbninger, der kunne vise, athun ikke bare repræsenterede det gamle system,men også kunne stå for handlekraftigfornyelse.Den situation har Ralf Hemmingsen udnyttet.Hans politisk-administrative meritter,som er begået uden den store ståhej ogmediebevågenhed, tiltalte åbenlyst bestyrelsen.At universitetet så samtidig fik en personfra det natur- eller sundhedsvidenskabvar en bigevinst i disse tider, hvor regeringenprioriterer videnskaber med sundhed, naturog teknik. Og det har garanteret fornøjet bestyrelsenserhvervsmand Claus Bræstrup, atdet blev en fra sundhed, som skal stå i spid-18 forskerforum Nr. 189 november 2005


Portræt: KUs nye rektorRalf Hemmingsensen for KU. Bræstrup kommer fra medicinalgigantenLundbeck.Skeptikere spørger, om Hemmingseni ansættelsesforløbet har ’comitted’ sig såmeget til bestyrelsen, at han får svært ved atholde armslængde til bestyrelsen. De venterspændt på, hvordan han vil reagere, hvisBodil Nyboe gør sig til arbejdende bestyrelsesformandmed 2-3 dage om ugen på sitkontor og med forventning om, at hun kanse rektor og direktøren over skulderen i stortog småt.KUs årsfest 2004: Dekan Ralf Hemmingsen til højre og Linda Nielsen yderst til venstreMåske er universitetssystemet blevet så politisksensitivt som følge af universitetslovenstopstyring, at miljøet opportunistisk retterind efter nye tider, vinde og ledere. Alligeveler det bemærkelsesværdigt, så svært det erat finde personer, som vil sige noget negativtom Ralf H. Der står stor respekt om ham.Psykiateren har haft tillidsposter gennemmange år. Næstformand i Yngre Læger (i desene halvfjerdsere, hvor lægerne strejkede)og været formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.I 1986 blev han administrerende overlægeved Bispebjerg Hospital, og har sidenværet en markant psykiater. I 1995 blev hanprofessor og i 2002 dekan.Han er en meriteret forsker med 149 artiklerog indlæg i videnskabelige tidsskrifterinden for neurobiologi og psykiatri. Hanhar blandt andet opstillet en teori om alkoholabstinenser,beskrevet psykiske virkningeraf varetægtsfængsling, forsket i selvmordog lavet undersøgelser af værdien af særligintensiv behandling af sindssygdomme. Også har han været en kendt fortaler for oprustningaf den forkætrede distriktspsykiatri.Han har et administrativt politisk gen oghan kan lide det, fortæller kilder. Det kommerslet ikke bag på dem, at han kommerhøjt op i det politisk-administrative system.Han er god til at få tingene til at køre, godtil at få folk til at arbejde for sig og for fællesmål.”Universitetet er jo en forfærdelig verden.Når der er tre personer, er der ni meninger…”, som en kilde udtrykker det. RalfH. er rigtig god til at manøvrere i sådan etmiljø. Han lytter venligt til folk – ”også demder gaber op” – og viser forståelse, og er sletikke afvisende eller ubøjelig; fremstår nærmestsmidig. Men det dækker ikke over blødhandlingslammelse: Han er ikke konfliktsky.Hvis der skal tages ubehagelige beslutningerfor eksempel i struktur- eller personsager, såer han meget konsekvent.”Han har høj troværdighed, han er en godog troværdig forhandler, fordi han gerne vilfinde løsninger, som er brugbare for beggeparter”, fortæller en tillidsmand der nærmester overstrømmende i sin ros: ”Valget af hamer en stor gevinst for universitetet og et tab forfakultetet”.Som strategiker er han ”sej og tålmodig”,siger andre. ”Alt for klog til ikke at overholdesystemets spilleregler”. Han er nærmest diskret,lægger op til høring af alle hjørner, stillerikke op og proklamerer, at han nok skal bestemme.Endelig lægger han sit beslutningsgrundlagfrem, så det virker som om han eråben – ”men man ved ikke om han faktisk harhaft masterplanen liggende hele tiden”.Hans ændring af sundhedsfakultetet fornogle år siden var en gennemgribende ombrydningaf institutstrukturen. Nogle mener,at den var nødvendig og at den faktisk foregrebsenere politiske krav ovenfra om udpegningaf ”kerneområder”. Onde tunger bemærkededog at hans eget fagområde blandtneurofagene pludselig blev et tungt fagområde,måske et fremtidens ”kerneområde”for KU?KU var tidligere kendt som et ”dekanvælde”,især under tidligere rektor KjeldMøllgaard, som havde svært ved at skæreigennem. Stærke dekaner kunne underminererektors magt og myndighed. Og noglegange havde ledelsesgruppen svært ved atblive enig, fordi dekaner havde modstridendeinteresser eller modarbejdede forandringer.Om Ralf H.’s position i det spil siger kilder, athan i stigende grad har markeret sig interntpå universitetet. Men hans magt er ikke baseretpå korridoraftaler eller ved at “holdehof” med små kongeriger til sine adjudanter.Dermed er han befriende fri for de bindinger,som kan blive en møllesten om halsen på folki politisk-administrative systemer.Til negativsiden tæller, at han fremstår”kommunikativt tung”. Det kan misforståssom selvsmageri, at han gerne fører ordet,med indskudte ”mmmm’er” og med udprægetakademisk diktion formet af opvækstenpå Frederiksberg. Han taler længe og medmange ord, og han kunne kommunikerelangt kortere og mere præcist – ”og hans talebliver ikke klarere af nicotintyggegummiet”,tilføjer en kilde med henvisning til, at RalfH. har haft svært ved at lægge cigarerne påhylden.Dem der har kendt ham længe nok fra deomstridte sen-tressere og halvfjersere fortæller,at han er socialdemokrat af den gamleideologiske overbevisning, med partiet somgarant for velfærdssamfundet. Men det ermåske kendetegnende, at kun få kender hansprincipielle holdning til den universitetsreform,som den borgerlige regering og socialdemokraternegennemførte i 2001-2004.Men han efterlader ingen tvivl, om, at nårnu reformen er her, er det hans pragmatiskeholdning, at universitetet må få det bedste udaf den. Da FORSKERforum i august spurgteham, om det ikke var et problem, at årets finanslovskar ned på basismidlerne og opbyggedestrategiske puljer, svarede han, at detikke var et problem for sundhedsvidenskabpå KU, for her regnede man da med at få enstor andel i de strategiske puljer!Det svar afslører, at han kommer fra enatypisk kultur på KU, nemlig fra sundhedsvidenskab,hvor man - i modsætning til foreksempel humaniora - er vant til at samarbejdemed den private sektor og hvor man eri stand til at hente store eksterne bevillingerved siden af statens grundbevilling. Og hanpraler da direkte af fakultetets seneste industriprofessorat,hvor en professor skal arbejdehalvt på KU og halvt i en medicinalvirksomhed(uden at lønnen betales af KU).I sine tiltrædelsesinterviews har hanimidlertid været klog nok til at betonegrundforskningen som ”råstoffet for uddannelsenog erhvervslivets produktudvikling ogdermed kilden til fremtidens arbejdspladser”.Han har også været klog nok til at fremhævenødvendigheden af åndsfrihed på universitetet.Han siges at være interesseret isamfundsdebatten og er belæst inden forisær historie og litteratur. Men ingen vedhvordan han vil bruge denne tilgang overforsamfundsvidenskab, humaniora og teologiskefag i praksis. Der findes mange juristerog ingeniører, der får politisk-administrativetopjobs og gør mistænkeligt meget ud af atfortælle om deres almendannelse og senesteoperaforestilling, men i øvrigt bruger deresdaglige magt til at prioritere teknokratiskefter økonomi, den hårde empiri og kvantitet.Om Ralf H. hører til den kategori ellerfaktisk forstår at beskytte de bløde videnskaber,kan kun tiden vise.jøforskerforum Nr. 189 november 2005 19


unge forskere’Bare det holder min tid udEn yngre forskers syn på systemet – og nogle af de ældres modstand mod forandring”Som ung forsker opleves det som megetsvært at komme igennem med en reel kritikaf hvordan systemet virker. Der er en enormberøringsangst. Det kan undre mig, for påRUC lærer vi de studerende at arbejde i grupperog at kunne tage imod konstruktiv kritik”,siger Malene Fruendal der er ph.d.-stipendiat på RUC og som sådan har væretaktiv blandt og kollega med de videnskabeligtansatte. Hun opfatter RUC som en spændendearbejdsplads med et godt miljø, somhun er meget glad for og hvor hun har mangegode kollegaer.Hendes første forklaring er, at det er etudsultet system, hvor der ikke er meget overskudtilbage til at tage imod kritik: ”Folk harligesom nok at gøre med at holde en voksendebyrde af undervisning og forskning fradøren, at slås for bevillinger osv. Det betyder,at den enkelte føler sikkerhed i det, mangør, og ikke har overskud til den store fornyelse.Men det betyder desværre, at viljen tilat vedligeholde de eksisterende strukturer ermeget stor. Desværre er det også mit indtryk,at nogle af de ældre lever efter devisen: ’Baredet holder min tid ud’. Og da mange af demfaktisk sidder stærkt i de politisk-administrativesystemer, så styrer de også på nogleuformelle magtstrukturer, der nok er stærkerei akademia, end vi unge forestiller os,når vi går ind”.Systemer har godtaf at blive rystet igennemMalene kunne godt ønske sig noget merevilje til oprør og forandring. Det er hendesindtryk, at mange af de ældre er bangefor fornyelsen: ”De ældre er vokset op medandre ord, farer og risikoelementer end osunge. De har måske en oplevelse af, at deresautonomi – deres forskningsfelt og –interesse– er tilkæmpet igennem 20 år, og hvisde ’sælger ud’ ved at acceptere forandringer,så mister de råderum og forskningen blivermindre ’uafhængig’. Og her er det så, at viunge siger, at forandringer kan give nye muligheder”,siger hun.”Systemer har godt af at blive rystet igennemen gang imellem. Jeg er ikke enig i universitetsreformenmed ekstern styring ogstærke ledere. Men der er strukturer og traditionerpå universitetet, som trænger til forandring,og det kan blive en god effekt af reformen– hvis ellers lederne forstår at brugedet bedste i loven og vi forstår proaktivt atfortælle dem hvad vi mener det bedste er”.Ikke lade sig forargeaf managementsprogMalene F. blev overrasket over inertien ogføler først nu efter et par år i systemet, at hunkan gennemskue nogle af de uformelle magtstrukturer.”Det er mit indtryk, at de ældre prøver atfastholde nogle debattemaer, som kan holdedem selv ved magten. Groft sagt er det mitindtryk, at nogle prøver at fastholde en diskussionom, hvad der skal være vores ’kernefaglighed’og at den bruges til at fastholdeden eksisterende faglighed med endeløse ogufrugtbare diskussioner til følge. Som ungforsker synes jeg, at det er meget mere interessantat diskutere vores strategi: Hvor vil vihen? Og herunder: Hvilke signaler kommerder udefra?”, spørger hun.Malene FruendalUniversitetet er udsat for pres udefra:”Det er altså forkert være forarget over managementsprogog strategisk tænkning, nårdet er det, som præger verden derude. Vi skalikke være så defensive. Problemet er, at hvisvi ikke tager det op og finder ud af at formulerevores ønsker og ideer udfra det der bliverlagt ned over os, så tager det os uden at vi harden store indflydelse”, lyder hendes vurdering.”Universitetet skal ikke være så bange.Vi skal lytte til ønskerne udefra og bruge detbedste herfra til positivt at formulere voresegne ønsker og strategier. Jeg vil ikke sige, atvi skal tage det neoliberale handelshøjskolesprogtil os, men vi skal ikke være bange forat bruge buzzwords Vi skal signalisere omstillingsparathed;prøve at imødekomme ønskerneudefra samtidig med, at vi er tro moddet, vi gerne vil og kan”.Dilemma ved fornyelsen:Universitetet sårbartMalene F. siger at der er et dilemma i hendeskrav om forandring:”Risikoen ved at åbne op for de eksterneønsker er da, at universitetet er sårbart overforstyring fra politisk eller industriel side.De ældres frygt er da reel, for at den opbyggedefaglighed kan blive nedbrudt på få år,hvis der ikke bliver holdt fast. Vi skal ikkebare tage alle eksterne ønsker på os, men ihvert tilfælde vurdere, om det er noget, vihar en reel interesse i”, siger hun, der har etår tilbage af sit ph.d.-studium, der beskæftigersig med transportforskning. ”Vi skalkunne sige nej til opgaver, som vi ikke vilrøre ved af faglige grunde. Hvis Trafikministerietbad mig om at planlægge for en 4-sporet motorvej fra Roskilde til København,ville jeg takke nej, for det er ikke en samfundsmæssigforsvarlig løsning på trafikproblemer”Et af problemerne ved fornyelse eller effektiviseringaf universitetet er, at det skævebliver ofret: ”Noget af forskningen skal væreerhvervsrettet. Men der skal også være pladstil det ikke-erhvervsrettede, til grundforskningenog til de skæve eksistenser. Der talesmeget om beskyttelsen af dette, men der måopbygges et reelt værn, som fungerer i praksis”.Unge er ikke bare egoister,konsumenter og individualisterDer er et strukturelt generationsproblempå universitetet. Det er problematisk at derikke er større aldersspredning, der er en storgruppe ældre ansatte og når de går af omnogle år, vil alderstrukturen være domineretaf en gruppe ældre og nogle helt unge: ”Mellemgruppen– der i dag er ansat på løse bevillingerog giver stor dynamik – kommer tilat mangle blandt de fastansatte. Og dermedbredden og dynamikken”, mener hun.”Vi unge er ikke så egoistiske eller individualistiske,som nogle gør os til. Det er nokrigtigt, at vi er anderledes end den generation,der i dag sidder på stillingerne og magten.Min generation er vokset op med markedsgørelseog liberalisering. En vigtig forskeler nok, at vi ikke har magt og dermednoget at forsvare. Derfor kan vi stille os mereåbent overfor forandringer”, siger Malene F.De nuværende bevillinger til universiteternebetyder, at der er stor konkurrence omde faste lektorstillinger: ”Unge forskere erutålmodige. Der er mangel på stillinger, ogsåfordi strukturen er tung. Hvis der var flerestillinger, var der også frihed til at gøre lidtmere oprør. I dag hersker der en stor forsigtighed,fordi man skal positionere sig”.Når gamle står i vejenHun mener dog, at det er dybt uretfærdigtbare at kalde de unge for egoister, konsumenterog individualiser, når de tillader at kritisereforskersamfundet for at være konservativteller systemet for at se igennem fingremed åbenlyse svagheder:”Der findes da masser af 60-årige, der ersuperegoistiske”, siger hun. Og vel er der daunge, som er sure over, at nogle gamle står ivejen for en fast stilling. Den type konkurrenceer da ikke sund, for unges stillingerskal ikke skabes ved at puffe andre ud. Mensystemet må altså heller ikke være sådan, atde ældre med magten beskytter venner ogkolleger, der ikke har fornyet sig i mange år,mens vi unge må karte rundt for at nå voresopgaver”, siger hun.Hvad er det mest irriterende ved de ældre?”Det ved jeg sgu ikke? Det er ambivalent.Der er mange dygtige og åbne ældre, mende irriterende er dem, der har en forestillingom, hvad unge forskere er og vil – så de heltglemmer at høre efter, hvad vi siger …”jø20 forskerforum Nr. 189 november 2005


Når ræven vogter … rævenEvalueringsinstituttet er blevet evalueret- efter præmisser, som er noget anderledes end når EVA selv evaluererEvalueringsinstituttet er netop blevet evalueret– og det er på nogle områder efter bløderekriterier end når EVA selv har været i byen forat evaluere institutter og fagområder.På nogle områder har evalueringen brugtde samme procedurer, som EVA selv bruger,fx selvevaluering, site-visits m.m.”Men forskellen er, at EVA selv har designetderes egen selvevaluering. De har altsåkunnet påvirke den i højere grad end de institutter,som EVA selv evaluerer. En forskeler også, at det er EVAs bestyrelse selv,som har formuleret de temaer – formål, strategiog rammer – som evalueringskomiteenhar arbejdet efter”, siger evalueringsekspertHanne Foss Hansen. ”Og så er en væsentligforskel, at resultatsiden glider ud. Evalueringskomiteenspørger ikke ’kunderne ellerbrugerne’, hvad de har fået ud af EVAs evaluering.Det kunne ellers være interessant athøre, hvordan EVAs evalueringer påvirkerinstitutter og fagområder eller hvordan depåvirker uddannelsespolitikken”.Ikke omkostningsneutralDet er en grundfæstet præmis i de evalueringer,som Evalueringsinstituttet gennemfører,at de skal være ”omkostningsneutrale”. Anbefalingernemå ikke pege på, at et fagområdeeller et institut skal have flere penge.Den præmis gælder mærkeligt nok ikke iden evaluering, som EVA nu selv har væretigennem. Rapporten konkluderer, at EVAspersonaleressourcer er ”underdimensionerede”i relation til opgavebredden, og denkonklusion er ikke omkostningsneutral.Af det atypiske kommissorium for evalueringskomiteenfremgik, at komiteen skullevurdere EVAs ”ressourcegrundlag” hvadangår økonomi og personale. Og konklusionenlyder, at EVAs dækningsområde fra folkeskolenover ungdomsuddannelserne tiluniversiteter og voksenuddannelser er forbredt til at evalueringerne kan være systematiskenok. Og det er evalueringskomiteensindtryk at de nuværende personaleressourcermed 74 ansatte er for små i relation til denomfattende opgave.Dette indtryk bekræftes såmænd af updragsgivernei Undervisningsministeriet ogVidenskabsministeriet, som tilmed er de bevilgendemyndigheder. Videnskabsministerietvurderer, at EVA ikke har ressourcer noktil at tage hånd om kvalitetsudviklingen iuniversitetssekoren. Og Undervisningsministerietmed det tunge folkeskoleområde ogen stærkt kritisk PISA-undersøgelse i nakkenstiller sig tvivlende overfor dele af EVAs analysearbejde.Ros for kvalitetenDet er EVAs opgave at sikre og udvikle kvaliteteni uddannelsessystemet, at rådgive isærUndervisningsministeriet men også andreoffentlige myndigheder, at samle erfaringerEVA-leder Christian Thunesamt at udvikle evalueringsmetoder.Evalueringskomiteen går ikke nærmereind i en diskussion af EVAs metoder, menforlader sig på EVAs egen-beskrivelse af sineprocedurer og metoder. Og komiteen harikke læst og vurderet konkrete rapporter forat vurdere konsistens og kvalitet.På den baggrund er komiteens ros forkvaliteten diskutabel. EVAs evalueringsorganisationkaldes ”imponerende”: Evalueringerneser ud til at gennemføres effektivt ogpå en kompetent måde, i overensstemmelsemed internationale retningslinier, konstatererkomiteen.EVAs ledelse får dog indirekte kritik for atvære for topstyret. Christian Thune har tilsyneladendesvært ved at delegere ansvar, forledelsen deltager i styringen af alle projekter.Delegering er et ”honnørord” i organisationsudviklingen,men effektiviteten ville øgesmed større selvstændigt ansvar til de enkelteprojektledere.Og så er en væsentlig forskel,at resultatsiden glider ud.Evalueringskomiteen spørgerikke ’kunderne eller brugerne’,hvad de har fået ud af EVAsevaluering. Det kunne ellersvære interessant at høre, hvordanEVAs evalueringer påvirkerinstitutter og fagområder ellerhvordan de påvirker uddannelsespolitikken”.Hanne Foss HansenUndervisningsministeriel styringEVAs stilling i forhold til ministerierne eruklar. Det synes som om regeringen ikke rigtigtkan bestemme sig for, hvilken rolle EVAskal spille – et serviceorgan for regeringeneller selvstændige undersøgere?Uafhængigheden af statsmagten er imidlertidafgørende for en evalueringsinstitutionsuafhængighed, vurderer evalueringskomiteen.Undervisningsministeriet har imidlertiden relativt stor indflydelse over EVAsarbejde. Afhængigheden er formelt stor, reeltmåske mindre, men det skyldes kun EVAlederChristian Thunes ”autoritet og gode relationer”til departementet.Der er imidlertid uklare afhængigheder afdepartementerne, siger komiteen. EVAs opgaverer modsigelsesfyldte, idet de er en offentligmyndighed med lovbestemte opgaversamtidig med, at man er markedsorienteretog afhængig af opgaver fra især Undervisningsministeriet.Man skal fungere som bådebedømmer og rådgiver. Aktiviteten er bådebasisfinansieret og indtægtsdækket.”Krydspresset er jo meget almindeligt påevalueringsmarkedet”, forklarer Hanne FossHansen. ”Der er kunder som køber en evaluering.Og risikoen for ’bestillingsforskning’ –hvor kunderne bestiller resultatet - er der da.Jeg har ingen grund til at tro, at EVA gør sigi den slags, men det kan man kun vide ved etstudie i kvalitet og konsistens i EVAs rapporter.Og det laver komitteen ikke”.Fremtidig rolle: Kontrollant?I praksis er EVAs evalueringer procesorienteredeog man skal ikke bedrive ”myndighedskontrol”,hvilket har været en fordel i forholdtil institutionernes tillid. Men måske må mangå over i anden generations evalueringer, sigerrapporten: ”Målet for EVA bør blive tydeligereog mere synligt end i dag. Den ensidige udviklingsorienteringbør kompletteres med indslagaf skarpere kontrol” (s.18) og det er komiteenserfaring, at det ikke behøver at gå udover samarbejdet med institutionerne.Evalueringskomiteen synes således selv atvære i et dilemma, når man på den ene sideanbefaler stor autonomi for EVA og samtidigkonstaterer, at opfølgning på evalueringer eren svaghed, at EVA ikke har mandat til følgeop på sine evalueringer og at EVA måskeburde have en større rolle som kontrollant.”Kontrol-anbefalingen er meget ’svensk’og præget af, at flere i evalueringskomiteenvar fra Sverige, hvor der er tradition for etmere inspektionsorienteret system. Jeg er nuikke sikker på, at det er en god anbefaling, forman kunne lige så vel argumentere for detmodsatte: At hvis man vil udvikle organisationer,så kan mere kontrol virke hæmmende”,siger Hanne Foss Hansen. ”Og det svenskegælder i øvrigt også anbefalingen af, at EVAskal tage sig af evalueringer af forskeruddannelse.Jeg er ikke sikker på, at det er en godanbefaling for den ville kræve, at EVA udvikledehelt nye kompetencer: Den svenskeph.d.-uddannelse er nemlig meget kursusorienteret,hvor den danske er en meget mereintegreret del af forskningsmiljøerne”.jøEvaluering: ”Med andras ögon” (Högskoleverket,Stockholm, oktober 2005)forskerforum Nr. 189 november 2005 21


FORSKERPORTRÆTGlobal konkurrence: Den russiskfødteHan tiltrak millionbevilling fra Grund”Hold kæftEugene Polzik ved noget af det gear, som kosterog regn videreResultaterne kan virke er uforståelige, men man vænnersig til det, siger Eugene Polzik, der skubber grænsen mellem”At være videnskabsmand og arbejde medforsøg er det mest spændende man kan forestillesig. Det er ligesom at befinde sig i enkæmpestor legetøjsbutik for voksne. Hvorforskulle vi ellers arbejde hele natten igennem.”Sådan omtrent lød det, da fysikeren EugenePolzik for år tilbage i Californien skullefortælle sin datters high school klasse, hvaddet var, han gik og lavede.I dag er Eugene Polzik professor - måskeden højest lønnede af slagsen i København- og som leder af det det såkaldte QuantopCenter er han en af Danmarks højest profileredenaturvidenskabelige forskere, internationaltset.Men når han fremviser og forklarer forsøgsopstillingernepå laboratoriet for KvanteOptik i kælderen under Niels Bohr Institutet,forstår man, hvad han mente dengang. Hansentusiasme er den samme, som hos en dreng,der viser sin modeljernbane frem med lokomotiverog skiftespor.Her er snesevis af spejle og linser placeretmed stor præcision - med skruer detkan rette vinklerne med en præcision på en1/1000 del af en millimeter.Kvantefysik: SammenfiltringForsøgene drejer sig populært fortalt om detfænomen, der i kvantefysikken kaldes ”sammenfiltring”– de viser hvordan atomer ellerlyspartikler kan bringes til at opføre sig ens -uden at have fysisk kontakt.”Det svarer til, at du sidder på Mars ogslår plat og krone, og jeg sidder her på jorden.Og hvis jeg får plat, så ved jeg at du ogsåfår plat i samme øjeblik. Vi siger sommetider,at det er uforståeligt, men at man vænner sigkvanterne og den virkelige verdentil det. Eller som Richard Feynman, en af pionererne,sagde, når hans studerende havdesvært ved at kapere det, de nåede frem til:”Hold kæft og regn videre”.To metaltanke med 25-30 centimetersmellemrum spillede en afgørende rolle for enartikel, der i 2001 blev publiceret i ”Nature”.De rummede hver især en 1000 milliarderatomer. Og forsøget viste, at man kunne fådem alle sammen til at opføre sig ens.”Før i tiden var det kun lykkedes at vise,at en, to eller nogle ganske få atomer, kunnebringes til at opføre sig ens – men for førstegang viste vi, at det også gjaldt større mængderatomer. Vi gik op på makroplanet. Vi arbejdedemed stører enheder. Man kan sige,at vi på den måde skubbede grænsen mellemkvanteverdenen og den virkelige verden enlille smule,” siger Eugene Polzik.Perspektivet på længere sigt - meget længeresigt - er at resultaterne finder anvendelsei blandt andet computere til lagring afdata, informationsoverførsel og ikke mindsttil skudsikker kryptering.”Men lad være med at tro, at vi laver nogetsom helst her som kan sælges. Vi skaber ikkeværdier for samfundet. Det gør til gengældde studerende og forskere som er uddannet idet her laboratorium. De kommer til at skabestore værdier i kraft af deres energi, visionerog deres store udsyn.”tkwKigger man på det danske forsker-firmamenter professor Eugene Polzik en af de stjerner,der skiller sig ud. Når det gælder resultater,prestige, forskningsbudget, personlig løn ogpersonlig baggrund.En russer fra Skt. Petersborg, der flygtedetil USA og blev amerikaner, og som siden rejstevidere til Århus for at grundlægge et nytforskningsområde på Aarhus Universitet,”Kvanteoptikken”. En forsker, som publiceredeflere gange i Nature, og som skaffede resultaterså gode, at han i 2001 vandt et af deeftertragtede Grundforskningsfonds-centre,som naturligvis blev placeret på Aarhus Universitet.En mand, der i 2003 gjorde noget såuhørt for en dansk professor som at skifteuniversitet og gå til konkurrenten..Grunden til skiftet var privat og ikke faglig.Eugene Polziks amerikanske hustru varefter 10 år i Århus træt af at bo i den danskeprovinsby og ville gerne til København, hvilketPolzik støttede hende i.Resultatet blev, at lederen af ”Quantop”center i Århus tog halvdelen af det århusianskecenter med sig og med en klækkelig lønforhøjelselod sig ansætte på Niels Bohr Instituteti København, der i samme ombæringmåtte lægge to millioner kroner til AarhusUniversitet for at få laboratorie-faciliternemed. Vel det nærmeste man i forskningsverdenenkommer det, man i fodboldens verdenkalder en ”overgangssum”.”Han er en af de frontforskere, der virkeligtprofilerer instituttet, en af dem der harstor bevågenhed. Han er en meget god forsker,”opsummerer John Renner, institutlederpå Niels Bohr Instituttet.Star Trek eksperimentetMed sin blandede baggrund er Eugene Polzikgod at få forstand af, når det gælder betragtningerover den internationale forskningsverdenog hvordan den fungerer.Blandt andet var han medforfatter til enartikel i Science fra 1998, der formentlig erden mest citerede artikel fra et dansk naturvidenskabeligfag de sidste ti år. Det var lykkedesPolzik at “teleportere” nogle enkeltelys-fotoner, nogle få centimeter – eller måskerettere at genskabe dem.Populært sagt var der tale om det eksperimentellebevis for den ”teleportation ”, deri den klassiske Star Trek sciencefiction seriepå TV bliver omtalt som ”beam him up” -når Captain Kirk, Scotty eller en af de andremed en maskine flyttes – for eksempel fra etrumskib til en andet.Det pudsige var, at nok var Eugene Polzikansat på Aarhus Universitet i den periodehvor artiklen blev skrevet, men artiklenbyggede på de eksperimenter, som hanudførte på et laboratorium på sin gamle arbejdsplads,California Institute of Techno-22 forskerforum Nr. 189 november 2005


Topforskere kosterdte amerikaner Eugene Polzik er forsker i verdensklasse – og det koster.undforskningsfonden, og er formentlig en af de højstlønnede forskerei den danske universitetsverdenlogy (Caltech), mens der på Aarhus Universitetblev opbygget en ny forskningsretning forden kvantemæssige grænseflade mellem lysog atomer.Med til historien hører det, siger han selv,at netop den artikel på hans CV formentligvar stærkt medvirkende til, at han og kollegernei Århus vandt den hårde konkurrenceblandt 200 stærke kandidater, og fik et afde ni nye grundforskningscentre . Den førstebevilling på 30 millioner er i øvrigt netopblevet forlænget med 48 millioner kr.USA: 12 mio. i startpengeForskningsfinansiering er besværlig overalti verden, siger Polzik. Pengene falder aldrigned fra himmelen. Også i USA brugerde fremmeste forskere oceaner af tid på atskrive detaljerede ansøgninger, der skal sikredem de næste år. Men der er også forskelle,fortæller Polzik. Ikke mindst når det gælderde såkaldte ”start-penge”:”Hvis du i USA bliver ansat på et universitettil at opbygge et nyt område, er det ikkeualmindeligt, at du lægger ud med at få etbeløb på 12 millioner kroner til at bygge ditlaboratorium, og ansætte de rigtige folk. IDanmark er den slags fuldstændigt utænkeligt.Da jeg begyndte i Århus, fik jeg et beløbpå 300.000 kroner til at opbygge mit laboratorium.I øvrigt måtte jeg benytte universitetsfaciliteter og så ellers begynde at søgeforskningsrådene om penge. Så det tager naturligvislængere tid.”Det var derfor Polzik bevarede kontaktentil Caltech, hvor han var blevet ansat i midtenaf 1980’erne, da han med sin familie flygtede/emigreredefra Sovjetunionen: ”Med deomvæltninger der var på vej kunne jeg se atder ikke var megen fremtid for grundforskningender.”Stor månedslønPå Caltech arbejdede han blandt andet sammenmed John L. Hall fra Colorado Universitet,som er en af de tre, der i år fik Nobelpriseni fysik. I 1994 hørte han fra en kollega omen by i Danmark, Århus, hvor de søgte en tilat opbygge en ny afdeling for kvante optiskForskning.”Pengene kom fra forskningsrådene, ogman må sige, at de virkeligt var meget fremsynededer,” siger Polzik.I dag sidder han så i København efter sinusædvanlige flytning. Den gav ham en lønforhøjelsepå 80.000 kroner om året, så EugenePolzik i dag har en månedsløn på små68-69.000 kroner om måneden inklusiveforskningsledertillæg på 10.000 og inklusivepension.Højt efter dansk målestok. Ikke efter amerikansk.For her tjener en professor på et IvyLeague universitet ikke sjældent det dobbelte.Og professorerne flytter ofte.Arbejdsbetingelserne trækker”I Danmark ser man det jo næsten ikke. Enlektor skifter universitet for at blive professoret andet sted. Men er du først professor,så bliver du. I USA er det meget almindeligt,at man som professor ved Universitet A fåret tilbud fra Universitet B – og så går man optil sin ledelse og spørger, om de kan matchedet - ellers rejser man. Men jeg synes da, deter godt at der nu så småt åbnes for løndifferentiering– for at betale ekstra for kvalifikationer,”siger Eugene Polzik. ”I øvrigt har jegflere udgifter end lokale danskere. Jeg betalerfor min datter, der går på en amerikansk universitet,og jeg er nødt til at betale til mineforældre, som ikke kunne få lov at komme tilDanmark og bo hos mig,”Så det er ikke lønnen der holder ham. ”Deter arbejdsbetingelserne , der bestemmer,hvor en forsker er. Og for mit vedkommendeer de fremragende, takket været Grundforskningsfonden.Det er ikke mange steder mankan opnå en så lang og stabil finansiering.Det gælder også Københavns Universitet, derhar brugt fire millioner kroner på vores laboratorier.”Mere kolleger end konkurrenterQuantops samlede budget ligger omkring18-19 millioner kroner om året – fordelt mellemÅrhus og København. Omkring halvdelenkommer fra Grundforskningsfonden, deto universiteter betaler hen ved 5-6 millioner,hertil kommer penge fra eksterne kilder– herunder omkring to millioner kroner omåret fra EU. Når det gælder konkurrencenom pengene, er der imidlertid en væsentligforskel til USA, fortæller amerikaneren:”Der findes altid et had-kærlighed forholdmellem forskere indenfor det sammeområde. På den ene side er vi kolleger, vi vilgerne hjælpe hinanden, og vi er interesseredei de andre laver. På den anden side, er vibenhårde konkurrenter, når det gælder omskaffe penge. Fordelen i Europa er, er vi ikkekonkurrerer om hinandens nationale midler.Hver gruppe søger midlerne i sit eget land. IUSA konkurrerer alle om de samme penge,og det gør konkurrencen hårdere. Oven ikommer så EU, som vi alle sammen kan søge– men de har som betingelse, at man samarbejdermed grupper fra andre lande. Så herbliver vi også mere kolleger end konkurrenter.”tkwOxbridgepå toppenforskerforum Nr. 189 november 2005 23kort- blandt universiteternes top-100.Københavns humaniora er såmændnr. 18 på listen, men Århus er foranKU på naturvidenskab og biomedicin,fortæller listen, der er baseretpå omdømme blandt forskereCambridge og Oxford, Berkeley, Harvard, Princeton,Stanford. Sådan ser ranking’en typisk ud påden oversigt over verdens 100 bedste universiteterinden for de enkelte hovedområder. Listen erlavet af det engelske magasin THES og er baseretpå en blanding af reputation (international attraktionhos peer’s), delvis suppleret med score i citationsindekser.Københavns Universitets humaniora klatrerallerhøjest af alle danske fakulteter. Det er blevettil en 18. plads på listen, femtebedst af alle europæiskehumanities (kun overgået af nr. 2 Oxford,nr. 9. London School of Economics, nr. 13 Surbonneog nr. 14 Sapienza i Rom) og foran de andreskandinaviske, Helsinki og Oslos (nr. 29). Listentoppes af Harvard med en peer-score på 100.Blandt samfundsvidenskaberne kommer Københavnind som nr. 50 (hvilket er et fald fra nr.35 fra året forud). København er lige foran nr.55 Stockholms Businesskole og nr. 73 Helsinkisamt nr. 90 Oslo. Århus er ikke med på listen. Listentoppes ikke overraskende af Harvard, LondonSchool of Economics, Oxford, Berkeley, Stanfordog Yale.Blandt naturvidenskaberne er Aarhus nr. 47og København nr. 49, hvilket er en lille tilbagegangi forhold til 2004. Men det er suverænt debedste skandinaviske på området, hvor kun Uppsalaklemmer sig ind på listen (som nr. 91). Nr. 1 erCambridge med en peer-score på 100. Ellers er listendomineret af USA med 23 universiteter, mensEngland og Tyskland har hver 11 på listen. Mendet skal bemærkes, at de øverste US-universiteterpå listen - som danske politikere gerne vil ’benchmarke’med - har milliardfonde i ryggen.I biomedicinen er Århus det bedste danske påplads 68 (et fald fra nr. 54 i 2004), mens Københavnsom nr. 78 er helt ny blandt de 100 bedste. Pådet område er Danmark tilsyneladende langt eftersvenske Karolinska, som helt oppe som nr. 4 i verden.Topscoreren er her Harvard med 100 i peerscore,knapt fulgt af Cambridge.Blandt de tekniske universiteter er DTU nr.60, lige efter de førende nordiske, Helsinki fra Finland,Det Kongelige Teknik-institut i Stockholmog Chalmers i Göteborg, men foran det norske (nr.93). Her er Massachusett nr. 1 med en score på 100knap efterfulgt af Berkeley. På dette felt er Harvardude af supereliten som nr. 21, men til gengælder det indiske Teknologi-institut nr. 3 blandtverdens bedste.Se listen på www.forskerforum.dkFølg sidste nyt påwww.forskerforum.dk


I juli i år fik det britiske rektorkollegium atvide, at de skulle melde sig ind under korstogetmod terrorisme ved at slå hårdt ned påenhver ekstremistisk gruppe i universitetsmiljøet,der måtte promovere terrorisme. BillRammell, den ansvarlige minister for universiteterne,meddelte i den forbindelse rektorerne,at de var forpligtede til at gøre deresfor at imødegå den ”ondskabens ideologi”,der udgjorde bevæggrunden for bombeattentaternei London for nylig.Rammell udtalte, at ytringsfriheden varvigtig, men han tilføjede at ”vi også har etansvar om at imødegå terrorisme i universitetsmiljøet.”Desværre peger erfaringenpå, at debatten hæmmes, når ytringsfrihedenkobles til kravet om at ”imødegå ekstremisme”.Men den, der måtte bekymre sig om politiskeekstremister, behøver ikke at være betænkeligved den beskyttelse, universitetetyder den fri meningsudveksling. I et sådantmiljø, er der i hvert fald mulighed for at konfronterealle tænkelige synspunkter. Men atcensurere eller undertrykke afvigende ideermedfører kun, at de drives under jorden,hvor de ikke i samme omfang lader sig kontrollere.Forestillingen om, at man må håndtere forkasteligeideer ved at gøre dem bandlyste, erikke forbeholdt den britiske regering. I de senereår er ”retten til at forarge” blevet imødegåetog undermineret i form af forskellige institutionelleretningslinier for, hvad man måsige og gøre. Angreb på den akademiske frihedkommer ofte indefra på universiteterneselv. De bestræbelser på at etablere boykotaf visse israelske institutioner, der for nyligblev iværksat af nogle medlemmer af universitetslærerforeningen,tyder på, at intolerancenikke er forbeholdt officielt udpegede censorer.Den udeblevne harme hos kolleger overforsøget på at begrænse israelske akademikeresfrihed, tyder på, at fremtidige indgreb framyndighedernes side mod islamistiske grupperingernæppe kommer til at fremprovokerenogen nævneværdig reaktion. Hvis universitetslærerevitterligt er så indstillede påat give afkald på den akademiske frihed for atuniversAkademiskligegyldighed?Terrorfrygt og –bekæmpelse bruges til at bekæmpe ytringsfrihedenpå universiteterne i England, men universitetsfolket er ligeglade,mener sociologiprofessor FRANK FUREDI, Kent Universitystøtte den ene sag, savner de også de moralskeresurser til at protestere mod flere indgrebtil at hjælpe den anden sag.Ytringsfriheden er ikke længere på mode.Måske skyldes det, at man har mistet troenpå, at den kan bidrage til oplysning og forståelse.Bekymringerne omkring ekstremismepå universiteterne er udtryk for den pessimistiskeoverbevisning om, at ekstremisternesideer er så meget mere tillokkende end vores,at den bedste reaktion er at ulovliggøre dem.Tabet af troen på det akademiske frihedsbegrebskreative dimension ledsages af entiltagende kynisme rettet imod det. Der eringen, der påstår, at de er imod akademiskfrihed – i princippet er det noget, som alletilslutter sig. Men i praksis er det ikke noget,man går så forfærdelig meget op i. Vi opdagerdet sjældent, når den sættes på prøve,og mange påstår, at det ikke altid er umagenværd at forsvare den.I de senere år er der sat spørgsmålstegnved den akademiske frihed ved hjælp af entiltagende bureaukratisk regulering. Standardiseringaf evalueringsprocedurer, benchmarkingog deslige underkaster akademiskvirksomhed en ekstern drejebog. I bedstefald trives akademisk frihed dårligt i selskabmed reguleringsprocesserne. I værste falder universitetslærere tvunget til at udviklekurser med det rigtige ”læringsudbytte”, ogde må tilpasse deres undervisning de foreskrevneprocedurer.Det har ikke medført eksplicitte angrebpå den akademiske frihed. Det har bare etableretet miljø, hvori den frihed har misteten del af sin valør. Der er ikke noget overraskendeved, at universitetsverdenen er blevetså ligeglad med hensyn til, hvordan det gårmed de principper, der tidligere blev ansetsom betingelser for intellektuel virksomhed.Men hvad gør vi så i det tilfælde, at vi bliverbedt om at udrydde ekstremisme på universiteterne?Skal vi til at styre ekstremismenadministrativt? Eller skal vi understrege,hvor vigtigt det er med den akademiskefrihed?Kilde: THES d. 5. okt. i Martin Aitkens oversættelseFranI Frankrig har forskerne været pFælden er klappet omkring de franske forskere.De havde drømt om et dristigt fremstød,de får en autoritær reform. De havdetroet på løfterne om fornyelse. De får beskedpå at skære ned. De havde håbet på en frisættelseaf forskningen, de får en forskning derstyres af stat og industri. Det er virkelighedeni premierminister Villepins lovforslagom en ”pagt for forskningen”. Det er hvad derligger bag al skønsnakken om ”vidensøkonomiensudfordringer”. Og i det lovforslag derskulle besegle pagten.Forskernes forbitrede kamp gennem to årfor initiativet ”Red forskningen” er altså endtmed en fiasko. Er det for voldsomt at vurdereresultatet så negativt? Medef (Den franskearbejdgiverforening) var den første der reageredepå premierministerens udspil ved at”bifalde sigtet med den”. Blandt forskerneskabte det derimod bestyrtelse.“Absurde beslutninger”, “destruktion af forskningsinstitutioner”,således raser Videnskabsakademietspræsident, fysikeren EdouardBrézin. ”Nedrivningsplads, ikke byggepladsfor forskningen” siger en ophidset repræsentantfor SNCS-FSU, forskernes fagorganisation,Henri-Édouard Audier. ”Enenorm skuffelse” mener den fortvivlede talsmandfor bevægelsen ”Red forskningen”(SLR), biologen Alain Trautmann.Skuffelsen er så meget større som forhåbningernehavde skabt en entusiastisk og næstenfeberagtig kollektiv mobilisering i enverden, hvor man ellers i normale tider mester kendt for individualisme. Stillet over fortidligere brutale åreladninger i budgetter ogpersonale på de offentlige forskningsinstitutionerhavde forskningsverdenen reageretmed en uvant solidaritet. For en gangs skyldstod alle fra top til bund i fransk forskningsammen i en protest bag fælles paroler.Og i efteråret 2004 sammen i kravene tilfremtidens udvikling under afholdelsen af”Forskningens generalstænder” som var forberedtmed en række store debatarrangementertil langt ud på nætterne under engageretmedvirken af tusindvis af forskere, universitetsansatte,studerende, ingeniører ogteknikere.Ud af al denne grøde i forskningsverdenenkom en liste af “forslag til forbedringeraf det franske forskningssystem”. Regeringenvalgte ikke at lytte til forskningen ogat gå helt andre veje. Eller snarere, som AlainTrautmann beklagende udtrykker det, ”atfordreje ånden og indholdet i forslagene heltog aldeles.”der v24 forskerforum Nr. 189 november 2005


ansk forskningspolitik: Ideologit på gaden i protest mod bristede løfter om stillinger til unge forskere. Nu protesteres mod lovforslag,er vil betyde regeringsstyring, fortæller redaktør PIERRE LE HIR, Le MondeDer er kun én forklaring på regeringensautisme. Ideologi. I lang tid har højrefløjen ifransk politik været irriteret over den magtder lå i de store forskningsorganisationer,hvor man i langt højere grad end i regeringskontorernedefinerer fransk forskningspolitik.Især rettede irritationen sig mod forskningssystemetsflagskib, det nationale forskningscenter,CNRS. Højrefløjen nærer enindgroet mistillid til forskningsinstitutionerneog deres langsigtede logik, der someneste målestok har vækst i viden uden begrænsningereller snæversynede hensyn, ogslet ikke samme kortsigtede markedslogiksom skiftende højreregeringer har haft forvane at hylde.Allerede midt i 1980’erne, hvor regeringschefenhed Jacques Chirac, indledte gaullistpartietog de liberale fra UDF en offensivmod CNRS. I dag regner højrefløjen medat sejren er inden for rækkevidde. Selvfølgeligikke i form af en åbenlys, brutal afviklingaf de store forskningsorganisationer, menved på en mere snigende måde at køre dem istramme tøjler, beskære deres autonomi, begrænsederes økonomiske råderum.Undervisnings- og forskningsminsterGilles de Robien har uden omsvøb udtalt:Forskningspagtens første formål er “genoprettelseaf den overordnede styring”.Det nationale forskningsagentur, ANR, skalvære mester Erik i denne disciplinering afforskerne ved at finansiere de projekter derudvælges efter ansøgning inden for de områderregeringen ønsker at prioritere. Fra 350mio € (2.6 mia kr.) i 2005 er det meningenat ANRs bevilling skal vokse til 1,5 mia. €(11,175 mia kr.) i 2010.Med ANR skaffer regeringen sig et stærktredskab til at styre den offentlige forskning.”Den hensigt der gennemsyrer hele lovforslageter at kontrollere forskningsprojekternesindhold og at udøve en kraftig styring afforskningens retning, hvilket vil ende med atprojektbevillinger og forskerstillinger koncentrerespå et meget snævert antal af områder”,mener det socialistiske fagforbund foransatte i uddannelserne, SGEN-CFDT, derføler sig stærkt foruroliget.Der er ingen tvivl – heller ikke blandt forskerne– om at staten har det overordnedeansvar for de strategiske valg og igangsættelsenaf de store videnskabelige og teknologiskeprojekter. Det er derfor selvfølgelig legitimtat statsmagten sikrer sig de fornødneøkonomiske værktøjer til at følge op på dem.Men ved at lægge hovedvægt på fordeling afFransk ’forskningspagt’I følge OECD er Frankrig verdens femtestørsteforskningsnation målt i udgiftertil forskning og udvikling. Den offentligeandel af forskningsudgifterne er ligeover 1 % (hvoraf dog godt 1/5 går til militærforskning). De offentlige udgiftertil ikke-militær forskning er altså 0,8 %af BNP, hvilket er mere end i USA, UK,Japan, Danmark og Tyskland, men mindreend i fx Finland.I foråret 2004 lancerede 156 forskningsledereog forskningsdirektører enappel under mottoet ”Red forskningen”og der blev etableret et fællesforum”Forskningens generalstænder”.Der blev indsamlet 75.000 protestunderskriftermod forskningspolitikken. Iløbet af året var der flere store demonstrationer.I marts frasagde 2.000 forskningsledereefter et stormøde sig allederes administrative funktioner.I 2005 har der på ny været demonstrationer.Kravene var minimum 1 mia.€ pr år (i alt 15 mia. €) og 5000 nye stillingerindtil 2010, hvor regeringens planerkun lovede 6 mia. € over tre år og1000 stillinger pr. år over 3 år. Protestengjaldt især, at det ikke er tilstrækkeligttil at opnå den ønskede reduktion afundervisningsbyrden for unge forskere,samt mod oprettelse af et centralt regeringsudpegetforskningsagentur.Den franske regering har – som dendanske - i teorien forpligtet sig til at nåBarcelona-målet på 3% af BNP til forskningog udvikling i 2010. Men ”Forskningspagten”,der endeligt blev fremlagtaf regeringen i september, forudser i realitetenen mindre stigning til 2,49 i perioden2005-2010. Samtidig fordeles enstor del af midlerne til særlige satsningsområdervia et nyoprettet forskningsagenturi 2006.midler til projekter i stedet for på finansieringaf forskningsinstitutionerne skaber regeringenen risiko for at ensretning eller udtørringaf hele discipliner og forskningsområder.Hvilken regering, hvilket råd af eksperter,hvilket evalueringsorgan kan udpegede forskningsområder der i morgen ellerovermorgen vil være frugtbare og nyttigefor samfundet? ”Metates-metoden” som denfranske kemiker Yves Chauvin netop har fåetNobelprisen for, åbnede den ikke i 1970’ernehelt ny muligheder i forskningen?Den forudsete reelle forøgelse af de budgetteredeoffentlige forskningsbevillingermed 27% mellem 2004 og 2010, en stigningsom Frankrig ikke har kendt magen til sidenbegyndelsen af 1980’erne da venstrefløjenkom til magten med Mitterrand, synes mereog mere at være et figenblad, der skal dækkeover en omfattende omlægning af den nationaleforskning. En forøgelse som de offentligeforskningsinstitutioner i øvrigt ikke fården fulde glæde af. En væsentlig del af bevillingerneer øremærket til industrien og tilpartnerskaber mellem det offentlige og privatevirksomheder, som regeringen ønsker atopprioritere.Skuffelsen gør så meget mere ondt på forskernesom lovforslaget om forskningspagtenikke skaber ny stillinger for unge forskere.Det indskrænker sig til de 3.000 ny stillingerder allerede er forudsat i 2006-budgettet,og forudser blot – uden talangivelser – at”indsatsen til fordel for forskningen vil fortsættei 2007”.Det var ellers unge forskeres skæbne, mismodetover lukkede horisonter i mangel afforskerrekrutteringsstillinger, der havdekaldt forskerne ud på gaderne. Det var forat skabe en fremtid for unge forskere at forskerneforlod deres laboratorier for at demonstrere.Er der mod og kræfter til at tagekampen op igen? ”Vi er blevet holdt for nar”siger generalsekretæren for Det nationaleforskerfagforbund (SNCS), Jacques Fossey.Han opfordrer til ny faglige aktioner midt inovember.For forskerne er spillet endnu ikke heltude. Takket være dem er forskningen blevetet højpolitisk anliggende. Om nogle uger, nårloven står på dagsorden, tager parlamentspolitikerneover.Oversat af Henrik Prebensen,copyright Le Mondeforskerforum Nr. 189 november 2005 25


universStagnerende universiteterAf TIM KNUDSEN, professor ved Institut for Statskundskab, KU.SocialforskningDet er altid spændende at se om profetier slår til.Den nuværende situation på universiteterne fikmig til at genlæse en bog, som for 14 år siden forudsagdede danske universiteters fremtid. ProfessorJørgen Holmgaard diskuterede i 1991 i sin bog“Americana”, at de førende amerikanske universiteterforskningsmæssigt var løbet fra de europæiske:De amerikanske universiteter er langt mindrepræget af indavl og uselvstændighed blandt det videnskabeligepersonale, fordi forskerne hyppigtskifter arbejdsplads. (Fremme i 2005 var ifølgeEconomist kun 7% af de amerikanske universitetsfolkansat ved det universitet, hvor de var uddannede).Forskerne har mere tid til forskning,administrative opgaver er lagt på andre. Forskerneopfatter sig hele tiden som værende på et bevægeligtarbejdsmarked. De er derfor konstant bevidsteom deres egen markedsværdi. Det sikredeen høj produktivitet - bagsiden kunne være, at detkneb med at frembringe de helt originale tænkere,som i de bedste tilfælde har karakteriseret europæiskeuniversiteter. Det er folk, der over mangeår forfulgte en tilsyneladende helt skæv idé, somførst på et meget sent tidspunkt måske kunne visesig frugtbar.De enkelte amerikanske universitetsinstitutterblev ifølge Holmgaard ledet af en chairman, sommed managementsagtig koldsindighed og holdningsløshedansatte professorer ud fra en vurderingaf deres evne til at tiltrække betalende studerende.Lønningerne blev fastsat ud fra forskerensanslåede markedsværdi - ud med stillingsopslag,bedømmelsesudvalg, langtrukne ansættelsessagermed klagefrister, overenskomster og kollektiveløntariffer!Systemet byggede på store og mobile forskningsmidler.Ud med statsstyring! Ud med godkendelseaf undervisningsplaner i studienævn! Udmed at forskerne “spildte” tid på folkeoplysning ogat være deres samfunds intellektuelle samvittighed!Jørgen Holmgaard, der var meget imponeretaf de amerikanske universiteter, forudså, at man iDanmark ville efterligne det amerikanske system.Men han forudså også, at resultatet meget nemtkunne blive en blanding af det dårligste fra de tosystemer.Man kunne altså forestille sig, at Danmark villekombinere en større handlefrihed over for de ansattetil stærkere universitetsledelser med fortsatstatslig detailstyring og knappe økonomiske ressourcer.Man kunne forestille sig, at man beskarden frihed, man gav til “særlinge” til at forfølge deukonventionelle og tilsyneladende skæve ideer,som har præget europæiske universiteter i deresbedste øjeblikke. Man kunne forestille sig, at derblev slækket på den åbne konkurrence om universitetsstillingeruden, at den amerikanske markedstænkningslog igennem ved rekrutteringen afpersonale. Man kunne forestille sig, at man i stedetville fastholde den personalemæssige hjemmeavl,som har præget de danske universiteter.Man kunne forestille sig, at forskerne blev mindresynlige i den offentlige debat. Man kunne forestillesig, at man ville individualisere løndannelsenuden, at der kom en særlig klar sammenhængmellem meriter og løn. Man kunne forestille sig,at man ville satse på nogle få udvalgte forskningsområderog ved siden af lade andre områder forfalde.Med risiko for store huller i den nationalevidensbank.Sådanne forestillinger har ikke vist sig helt udenbund i virkeligheden. De første 11 universitetsbestyrelsersatte man 113 medlemmer. Heraf varde 63 eksterne. Heraf var 28 personer topcheferi dansk erhvervsliv. 17 personer havde baggrundi forsknings- eller uddannelsesinstitutioner. 11havde baggrund i private kulturinstitutioner. Syvhavde baggrund i forsknings- eller uddannelsesinstitutioner.Især medicinalindustrien, nærings- ognydelsesmiddelindustrien, finanssektoren og forsvarsindustrienvar repræsenteret. Fem af de 11formandsposter var besat af erhvervsfolk. Bestyrelsesformandenfor Danisco var fællesformandfor universitetsbestyrelser. Regeringen havde udpegeten række repræsentanter fra de samme erhvervsvirksomheder(Lundbeck, Novo Nordisk,Novozymes, Carlsberg, Danisco og Arla) til deoffentlige forskningsråd (FORSKERforum 182 /184). Udvælgelsen indikerer hvilke områder, manisær ville fremme fra “forskning til faktura”.Men bestyrelsesmedlemmerne aflønnes beskedent(i 2005 med ca. 75.000 kr. årligt). De beståraf travle folk, som ikke har tid til at mødes så ofte.Derfor kan de måske ikke helt træffe beslutningerså hurtigt, som globaliseringen angiveligt stillerkrav om. Det har foreløbig taget dem lang tidat implementere universitetsloven af 2003. De harmåske heller ikke den fornødne handlefrihed. Detkom som en overraskelse for videnskabsministerHelge Sander, da bestyrelserne i 2005 tilkendegav,at de ønskede større frihed fra ministeriets detailstyring.Og en kritik fra anden side af at forskningsbevillingernesandel af bruttonationalproduktetreelt syntes faldet i hans tid som minister,irriterede ham tydeligvis.De knappe bevillinger fører til, at det kan væredyrt for et institut at få en professor ansat, hvisvedkommende kommer udefra. Det er billigere,hvis en allerede ansat lektor bliver professor. Såskal han kun have forskellen mellem en lektorlønog en professorløn. Det opmuntrer ikke til øgetmobilitet. Det opmuntrer ikke til alene at læggevægt på kvalifikationer.Videnskaben har siden oplysningstiden kæmpetfor uafhængighed af religion og politik. Nuforsøges den bundet til en økonomismen, den politik,som vil støtte konkurrenceevnen. Spørgsmåleter om det overhovedet vil lykkes. I 2005 forudsåtidsskriftet Economist, at også førende asiatiskelande ville overhale de europæiske landepå forsknings- og universitetsområdet, fordi detville blive svært for de europæiske universiteterat frigøre sig fra statslig detailstyring og finansielknaphed. Desværre ser det ud til, at Jørgen Holmgaardikke ramte helt skævt i 1991.Henvisninger:Economist 10.9.2005Jørgen Holmgaard: “Americana”, København:Medusa 1991.Erik Jørgen Hansen: ”Hvis jeg var 28stort set lykkedes at undg”Sat på spidsen er det urovækkende, når politikere,medier og forskningen er enige om etemne. I det lys er det samfundsvidenskabensrolle at nedgøre myter, som florerer i medierog i politik”.Siger socialforskeren Erik Jørgen Hansen,som 21. oktober fyldte 70 og trak sig tilbagefra professoratet på Danmarks PædagogiskeUniversitet. Han har gennem fire årtiersat sit spor i kortlægningen af danskerens levevilkårog i social ulighed, ikke mindst skævrekruttering til uddannelsessystemet.Ved at bladre i arkivet kan han dog konstatere,at ulighederne er de samme og har desamme årsager som i 1960’erne. Nok er velstandsniveaueter hævet, og uddannelsesniveaueter højnet, men de grundlæggendeuligheder er der fortsat.Men tematiseringen af uligheder i samfundethar været et løbende spil mellem socialforskningenog politikere:”Men forskning kræver uafhængighed.Politikere skal holde fingrene væk fra forskningen,i stedet for at kræve bestillingsforskningeller angribe den med ideologiske argumenter”,lyder professorens erfaring fra etlangt liv i brændpunktet.I politisk stormvejrom inddeling i socialklasserHan har været igennem flere stormvejr somkontroversiel forsker – og det er lighedsdiskussioner,som gentager sig med jævne mellemrum.Senest med debatten om socialministerEva Kjær Hansens udmelding om, at”social ulighed skaber vækst” (hvor det i øvrigter Erik Jørgen Hansens konklusion, at”social ulighed skaber dynamit”).Især husker han i 1970’erne, hvordan hankom i stormvejr på Socialforskningsinstituttet,da han i forbindelse med Lavindkomstkommissionenblev beskyldt for at ”politisere”,fordi han i et oplæg havde opfordretkommissionen til at bruge termen ”klasseforskelle”til at forklare årsagerne til social ulighed.For ham som forsker var det som et simpeltvalg af forskningsmæssig metodik og typologitil beskrivelse af uligheder og modsætningeri samfundet. Men de borgerligebeskyldte undersøgelsen for at være ’marxistisk’.Politikere fra regeringspartier beskyldtei 1983 også SFI for at sætte den første levevilkårs-undersøgelsei gang, som ingenhavde bestilt eller bedt om – men det havdeSFI gjort, fordi man faktisk havde som en afsine opgaver at tage initiativ til at igangsætte(grund-) forskning.Senere blev undersøgelsens resultat i øvrigtflittigt brugt af den senere lavindkomstkommission,men det opfatter professorensom skæbnens ironi.26 forskerforum Nr. 189 november 2005


Månedens forskerngens ’grand old man’ takker af28 år i dag, ville jeg takke nej til en forskerkarriere. Jeg har levet i en tid, hvor detdgå at skulle konkurrere på uigennemskuelige vilkår og på managementSendt i eksil af SFIs bestyrelseSat under pres af den borgerlige presse og regeringbesluttede bestyrelsen at stoppe denanden levevilkårsundersøgelse i 1986. Da såDet samfundsvidenskabelige Forskningsrådgik ind med en bevilling til at fortsætte undersøgelsen,erklærede bestyrelsen, at ErikJørgen Hansen ikke kunne have sin base påSFI – og han måtte gå ”i eksil” på DanmarksStatistik.Efter offentliggørelsen af 1986-undersøgelsnelskede de borgerlige ligefrem dens resultater,fordi den pegede på, at der kun var3-6 pct. fattige i Danmark.”Men det var komisk, at de borgerlige iFolketinget greb nogle overskrifter og mistænkeliggjorde,hvor en af levevilkårsundersøgelsenskonklusioner rent faktisk var, atder var skabt bedre sociale forhold og at derDet er da helt i orden,at markedsanalytikere brugerlivsstilsanalyser og øjebliksbeskrivelser,hvis de vil finde ud af,hvor kunderne er. Og boligprogrammeri fjernsynet er da sjove,fordi man kan gætte på, hvafforen fætter der mon bor der?Men når fx sociologienaf Henrik Dahl bruges til denslags, så bliver det en del afunderholdningsindustrien. Såbliver sociologens til kulørt forfladigelse,når man kun ser påskinnet, og ikke dykker ned i endybtgående analyse af socialeforhold og betingelser. Livsstilsanalyserer med til at blokerefor analysen af, hvad der er afessentielle modsætninger i samfundet”.Erik Jørgen Hansenvar 3-6 pct. fattige i Danmark”, siger han ogtilføjer: ”Men samtidig var levevilkårsundersøgelsenpå ingen måde en dementi af storeklasseforskelle i det danske samfund”.Sektorforskningens elendighed– nu også universiteternesI 1992 provokerede han med udtalelser om”sektorforskningens elendighed”: Sektorforskningenvar gennem sin afhængighed afministerier og eksterne kunder ikke uafhængig.Påstanden blev mødt af protester, mender kom også sympati-erklæringer fra bådesamfundsforskere som naturforskere.Desværre er universiteterne på vej ind isamme spor i dag:”Politikerne skal holde fingrene fra forskningen”,mener han. ”Sektorforskningen varskabt til at servicere ministerierne, med etskin af videnskabelig uafhængighed. Groftsagt blev sektorforskningen i de værste tilfældebrugt til at legitimere politiske indgreb”.I praksis betød det, at det var vanskeligtat arbejde med emneområder, hvor manville være i stand til at pege på ting, som politikerneendnu ikke havde opdaget.”Og at ministeriet købte bestilte undersøgelserbetød, at der bredte sig en subkultur,hvor man ikke kunne lave en faglig-kollegialkritik af hinanden. Hvis man kritiseredeen kollegas arbejde, så kunne kritikken rettesig mod rekvirenten. Eller også risikerede kollegaen,at kritikken blev brugt af rekvirentenimod ham. Derfor undlod man at kritiserehinanden, og det er det allerværste i et forskningsmiljø”.Debatten om PISA-undersøgelsen gavmindelser om det kritikforbud, da Erik JørgenHansen i medierne advarede mod atoverdramatisere undersøgelsen, fordidata’ene ikke var valide og sammenlignelige.Så beskyldte nogle forskere ham for ukollegialitet(i bladet Folkeskolen).Nej til forskerkarriere i dagVille han gøre forskerkarriere, hvis han var28 år i dag?”Nej! Jeg er glad for at have levet i en tid,hvor det stort set lykkedes mig at undgåulemper i forhold til at skulle konkurrere påuigennemskuelige vilkår og skulle præsterei management, kvantitet og resultatmål osv.Det er fuldstændig i strid med betingelsernefor at skabe væsentlig forskning. Så nej tak– helt bortset fra, at rygning snart bliver forbudtpå offentlige institutioner …”, siger professoren.”Det er da forfærdende, at ansættelsesprocedurerpå universiteterne nu er hemmelige.Lederen kan styre opslaget. Det er hemmeligt,hvem der ansøger. Bedømmelserneer hemmelige. Bedømmelseskomiteen måikke pege på den bedst kvalificerede, menskal blot vurdere om ansøgeren er kvalificeret.Og så kan lederen plukke sin kandidat udblandt disse. Det er utroligt, at man tror atforskning kan eksistere gennem folk, der erudvalgt hemmeligt”, siger han og forklarer:”Hvis budgetterne bliver på universiteternesom i sektorforskningen, at man er afhængigeaf eksterne indtægter, så ville jeg– hvis jeg var ledelse – da tænke, at jeg vælgerden forsker, der forsker i noget populært,der har gode forbindelser og som kan genererepenge ude i byen – uanset at den pågældendeså er en middelmådig forsker. De ansættelseskriterierer alt andet end faglige, ogunderminerer universitetet”.jøSyv skarpe til Erik Jørgen Hansen:1. Hvor mange timer har han arbejdet ugentligtsom professor?Det har jeg skam ikke styr på. Men det har daværet mange. Min kone siger det på den måde,at nu holder jeg vel snart op med at sidde vedcomputeren om aftenen i sommerhuset.2. Hvad gør ham stresset og hvordan håndtererhan det?Første gang jeg skal holde en forelæsning fornogle, jeg ikke kender, før jeg har fundet formen.Og så kan jeg blives stresset af en deadlinefor en artikel, indtil jeg har fundet den endeligedisponering.3. Hvad irriterer ham mest hos sine forskerkolleger?Det er længe siden jeg har været irriteret. ISFI traf jeg da mange forskellige mennesker.Men det irriterede mig naturligvis, når noglehavde lavet noget sjuskhåndværk. Eller hvisman mærkede, at nogle ikke var reelt engagereti de spørgsmål, som de beskæftigede sig med.4. Skal han have noget med forskning atgøre, når han pensiones?Jeg vil ikke have kontor som ’eremeritus’ påDPU. Jeg har svoret, at jeg ikke vil beskæftigemig med metode, uddannelse som fænomen oghar givet slip på de data, som jeg har indsamletgennem mange år. Derimod vil jeg fortsat beskæftigemig med sociale klasser og social mobiliteti en eller anden udstrækning. En af deting, jeg har sagt til mig selv i mine 45 år på arbejdsmarkedeter, at ikke ville lave planer for,hvad jeg skal lave, når jeg bliver pensioneret. Jegser frem til at slippe for deadlines.5. Hvad læser han i fritiden, faglitteratureller skønlitteratur?Jeg læser meget lidt skønlitteratur; der gårår igennem. Jo, Inge Eriksens sidste bog ”Enkvinde med hat”, fordi jeg kender forfatteren.Og indrømmet: I romaner kan der være en godsamfundsanalyse, som ikke reflekteres af samfundsvidenskaben.Men ellers læser jeg historiskfaglitteratur, især om oldtiden. Glem ikke,at jeg er klassisk-sproglig student.6. Hvad har han af hobbies til pensionisttilværelsen?Kunstmaleri. Jeg elsker farverne og afslapningen.Det er ren fornøjelse, jeg skal ikke udstilleeller sælge. Bliver jeg træt af et maleri, så rygerdet i containeren.Og så vil jeg da rejse noget mere. De sidsteår har vi rejst noget, og det har da slået mig, atvi her har mødt pensionister – typisk skolelærere– der er lykkelige pensionister efter at havelevet med et overraskende hårdt arbejdsmiljø imange år.7. Skal han ikke spille golf?Nej, hold op. Men jeg ved godt, at det harbredt sig …forskerforum Nr. 189 november 2005 27


Der kom en lilleprins- og så udeblev kronprinsen fra pressemøde om forskningsprojekt(Foto: Agersten Kim, PolFoto)FORSKERforum står ikke tilbage for resten af den nationale presse, og lader kronprinseparret, inklusive Lilleprinsen,vinke til læserneDer sad vi så på RUC. En solfyldt mandag morgenmidt i oktober – med udsigt over en lille sø.En håndfuld journalister og FORSKERforums opsøgendereporter og fotografer og et par bulgarskesamfundsforskere og en gruppe officials fra RUC.Vi glædede os til at tale med kronprins Frederik,som skal arve Danmark. Nyhedsværdien varikke blevet mindre af, at der lørdag morgen forudvar nedkommet en ny lilleprins, nummer to i arverækken.Anledningen var åbningen af forskernetværketCINEFOGO – med omkring 100 forskere fra15 lande, sponseret med 30 millioner kroner af EUover de næste fire år og styret fra Roskilde af lektorLars Hulgård og professor Thomas Boje.Projektet drejer sig om ”Civil Society and NewForms of Governance”, altså noget med borgerneog demokratiet. Kronprinsen ville komme med etpar ord til projektet, fordi det ifølge pressematerialethar ”national betydning for Danmark”, og rektorHenrik Toft Jensen stod klar til at overrække enlille lyseblå bluse med ”Roskilde University” skrevetpå brystet.Der ventede vi så. Den royale presse havde doglugtet ugler i mosen, inklusive Bodil Cath fra BT, ogvar fraværende. Og ganske rigtigt, kronprinsen komikke. På tekst-tv om søndagen stod der ellers, at hanville passe sine royale forpligtelser. Derfor havdeFORSKERforums udsendte glædet sig til dennepassende lejlighed til at forhøre os hos prinsen omvigtige emner. Ikke om, hvem den nye lilleprins ligner.Derimod, om hvilke politologiske emner, deroptager kronprinsen for tiden. Hans kongelige Højhedhar jo papir på at være cand.scient.pol. fra AarhusUniversitet.Men han skiftede mening. Og tog sig en barselsdag,og FORSKERforums udsendte måtte se i øjnene,at der er ting i livet, som er større end forskning.tkwMaskinel magasinpostID-nr. 42026Afsender:Postbox 77777000 FredericiaÆndringer vedr. abonnementring venligst: 3815 6633

More magazines by this user
Similar magazines