Nr. 14: Sundhed på tværs af grænser Del 2

lvvl.dk
  • No tags were found...

Nr. 14: Sundhed på tværs af grænser Del 2

Nr. 14: Sundhed på tværs af grænser Del 2Et indblik i ældre tyrkiske indvandreres brug afsundhedsydelser - og mulighederne for atfremme denne gruppes sundhed.Fortsat fra del 1..Signe Gronwald Petersen, Videnskabelig Assistent,Center for Sund Aldring, 12. december 2011.Mail: sgp@hum.ku.dkMigrationens sporSelve migrationen menes også at sætte dybespor hos migranterne – både før, under og eftermigrationen. Samtaler med de ældre tyrkiskeindvandrere vidner om, at migrationen medførteet tab af det hjemlige og en følelse af splittelsemellem oprindelsesland og værtsland. Særligtydelig bliver denne splittelse i det senevoksenliv, hvor muligheden for at vende hjem ertil stede, men vælges fra da børn og børnebørnnu hører hjemme i Danmark. En måde atoverkomme denne splittelse på er at ”pendle”mellem Danmark og fødeegnen i Tyrkiet (Swane& Tireli, 2011), en praksis, som også kaldescirkulær migration (Sparacio, 2011). Fænomeneter velkendt hos fagpersonerne, der oplever,hvordan de tyrkiske borgere rejser til Tyrkiet isommermånederne. Tiden i Tyrkiet bliver brugt tilat opretholde forholdet til familie og venner. Menogså klimaet føler mange er godt for helbredet –og hvis der er behov for det, opsøges læge ellertandlæge.Det handler om tryghedSpørger man de sundhedsprofessionelle, hvorforde mener, at ældre tyrkiske indvandrere benyttersundhedsydelser i oprindelseslandet, så ersvaret som oftest ganske ligetil – det handler omtryghed. Og der er stor forståelse blandt desundhedsprofessionelle for, at denne gruppeborgere søger fx lægehjælp på deres modersmål– hvem ville ikke foretrække det?Mange ældre tyrkiske indvandrere taler megetbegrænset dansk til trods for, at de har boet iDanmark i 20-30-40 år. Som nyankomne i1970´erne blev de typisk ikke tilbudtdanskundervisning og mente heller ikke selv, detvar nødvendigt, da tanken var at vende tilbage tilTyrkiet inden for en overskuelig årrække. I deresarbejdsliv har mange kunnet klare sig med ganskelidt dansk, da kollegaer og nærmeste ledere ofteogså var tyrkere. En stor del af de tyrkiskeindvandrere har desuden kun gået få år i skole iTyrkiet, hvilket betyder, at mange har svært ved atlæse og skrive, selv på tyrkisk. De ældre tyrkere,som vi indtil videre har talt med, fortryder i dag, atde ikke lærte bedre dansk på et tidligere tidspunkt.Nu er det for sent, siger de.Det er utrolig svært at forklare symptomer, smerterog følelser på et fremmed sprog – og ikke mindst ien anden kultur, hvor sygdomme måske oplevesog udtrykkes ganske anderledes.Flere af de sundhedsprofessionelle gav da ogsåFoto nedenfor:Et glimt af nogle af kvinderne i Shahrazad, der besøger ældredanske kvinder på Østervang Plejehjem og Dagcenter påFrederiksberg. På fotoet laver kvinderne venepumpeøvelser,mens de hygger sig med danske ældre kvinder, som ikke kanses på foto. Foreningen drives af Suzzane Sofia Potempa.Kilde: http://www.shahrazad.dk1


udtryk for, at de hos de ældre indvandrere oftemøder en anden og langt mere dramatisk mådeat beskrive sygdom på. Et typisk eksempel er, atden ældre borger møder op hos lægen ellersagsbehandleren med en plasticpose fuld afmedicin – som en manifestation af deres sygdomog hvor dårligt, de har det. Et begrænsetkendskab til egen krop ogårsager til sygdom gør det desuden endnusværere både at forklare og forstå symptomer.Endelig oplever de sundhedsprofessionelle enafgørende forskel i indstillingen til livet med ensygdom. Det er svært for desundhedsprofessionelle at overbevise de ældreindvandrere om, at det er muligt at have etarbejdsliv til trods for sygdom. Der skal enholdningsændring til, lyder det.Sundhed som brobyggerMed globalisering følger migration. Teknologiskelandvindinger inden for kommunikation ogtransport har gjort det lettere at krydse storegeografiske afstande. Langt sværere er det medde kulturelle. På verdensplan udgøres 3 % afverdens befolkning af indvandrere – et tal der erblevet fordoblet i perioden fra 1975 til 2000(Sundhedsstyrelsen 2010), og som sandsynligvisblot vil stige i fremtiden. Derfor er det afgørendeat kaste lys over de kulturelle forskelle mellemmennesker. Vi er nødt til at forstå, hvoriforskellene består, hvis vi på sigt skal kunnebygge bro mellem de kulturelle afstande, der gøren gensidig forståelse svær. Særligt relevant erdette inden for sundhedsområdet, hvormisforståelser kan blive særdelesomkostningsfulde – både menneskeligt ogøkonomisk.Samtalerne med de sundhedsprofessionellepeger klart i retning af, at der er brug for at tænkei sammenhængende tiltag mellem beskæftigelse,integration, ældreomsorg og sundhed. Mangegode tiltag er allerede i gang, men det er etområde, der kræver langt størreopmærksomhed.Tove Auda at gennemføre en temadag tiloplysning om sundhed for ældre tyrkiskeindvandrere i København NV. Deltagernesspørgsmål til oplægsholdere og efterfølgendeindbyrdes dialog vil blive inddraget i projektetsdatamateriale. I bedste fald vil denne indledendetemadag danne grundlag for videreforeningsdannelse og fungere som forum forudveksling af erfaringer og indhentning afrådgivning om sundhed og sundhedsvæsenet.Tanken er, at temadagen og evt. efterfølgendearrangementer skal fungere som eksperimenteltforum for udvikling af sundhedsfremmende tiltagfor ældre indvandrere og muligvis danne rammefor andre, tilsvarende projekter rundt om i landet,hvis det viser sig at have en gavnlig effekt.Der er stadig langt i forhold til at nå målet om atmindske den sociale ulighed i sundhed, som derer blevet talt så meget om i de senere år. Medprojekter som dette, som sætter fokus på atforstå de bagvedliggende socio-økonomiske ogkulturelle årsager til ulighed, har vi taget et vigtigtskridt på vejen.Litteratur Sparacio, Felicia (2011): Back and forth –Transnational life-concepts of German-Turkish migrants. Unpublished paper, SIEFCongress 2011. Sundhedsstyrelsen (2010): Etniskeminoriteter i det danske sundhedsvæsen – enantologi.Sundhedsstyrelsen (2011): Ulighed i sundhed– årsager og indsatser. Swane, Christine & Tireli, Üzeyir (2010):Tyrkiske ældres bestræbelser på at føle sighjemme.Særtryk fra Månedsskrift for PraktiskLægegerning (2006): Indvandrermedicin.Følg med i det videre arbejde med projektet påCenter for Sund Aldrings hjemmeside:http://ceha.saxo.ku.dk/Center for Sund Aldring planlægger i samarbejdemed formand for Bispebjerg Ældreråd,Sundheds- og omsorgsudvalget i BispebjergLokaludvalg og formand for DeKøbenhavnske Ældreråds Integrationsudvalg2

More magazines by this user
Similar magazines