kort nyt - Region Midtjylland

810Jylland kalderIndholdSammen med naboerne i nord og syder det lykkedes Region Midtjylland atsætte Vestdanmark på verdenskortetog tiltrække flere udenlandske investorer.Silkeborg har fået vingerEn af Kinas største vindmøllefabrikanterEnvision Energy har etableret etglobalt innovationscenter i Silkeborg.KalenderKommende arrangementer i 2012 og 2013121416TEMAAfslappet kreativitetRegion Midtjylland er i netværkmed verdens mest kreative regioner.Den belgiske leder af netværketer imponeret og inspireret eftersit første besøg her.Danmark på cv’et21-årige slovakiske Monika trives påVIA Campus Horsens, hvor hun læsermarketing management. Når hun harset verden, vil hun slå sig ned permanenti Danmark.Mit yndlingsuniversitetRick L. Edgeman har forladt et lederjobpå University of Idaho for at blive professori bæredygtighed på Aarhus Universitet.Han kan lide, at de studerendestiller spørgsmål til hans undervisningog har lært at tænke selv.Karen Maquire, OECD: “Det er imponerende, såhurtigt regionen har fået etableret sig selv somen anerkendt aktør og skabt dialog og samarbejdemellem relevante aktører i baglandet.”Foto: Niels Åge SkovboRegionen set udefraUdgives af: Regional Udvikling,Region MidtjyllandAnsvarshavende redaktør: Lars HanssonRedaktør: Marianne Harbomarianne.harbo@ru.rm.dkGrafisk Produktion: Grafisk ServiceFotos: Niels Åge Skovbo#15Foto: Jens Hasse/Chili Foto8. november 2012Viborg , Regionshuset10:00 – 15:00Projektværksted for projekter, som søger midlerfra den regionale uddannelsespulje.Denne dato er temaet internationalisering. Derskal igangsættes to samarbejdsprojekter påtværs af de ansøgningsberettigede uddannelsesinstitutionerom internationalisering.Se mere på www.rm.dk – søg ”udviklingspulje”.Info: maria.pedersen@ru.rm.dk15. november 2012Herning, MCH Messecenter Herning10:00 – 17:30Veje til vækst – konference for iværksættere,virksomheder og rådgivereSe mere på www.vejetilvækst.dkInfo: lene.brinch@ru.rm.dk20. november 2012Silkeborg, Gl. SkovridergaardTurismekonference, hvor årets Turisme-VÆKSTpris uddeles. TurismeVÆKSTprisen beståraf en hovedpris og to mindre temapriser.Arrangør: Midtjysk Turisme i samarbejde medRegion MidtjyllandInfo: hanne.johansen@ru.rm.dk29. november 2012Viborg, Regionshuset10:00 – 15:00Projektværksted for projekter, som søger midlerfra den regionale uddannelsespulje.Denne dato er temaet digitalisering.Se mere på www.rm.dk – søg ”udviklingspulje”.Info: maria.pedersen@ru.rm.dk29. november 2012Horsens, Hotel Opus8:30 – 16:00Konference om cirkulær økonomi og grøn forretningsudvikling.Rethink Business er ikkebare en konference, men også en mulighed forat få sig et inspirerende netværk, få ideer ogkomme i gang med grøn forretningsudvikling.Fokus vil være på, at det er muligt at skabemarkedsværdi ved grøn forretningsudvikling.Arr: Region MidtjyllandInfo: hanne.juel@ru.rm.dk9. december 2012Odder-Aarhus-GrenaaLøft til den kollektive trafik: En aftale mellemDSB og Midtjyske Jernbaner (Midttrafik) træderi kraft denne dag, og togene på henholdsvisGrenaa- og Odderbanen begynder at køre igennemuden skift i Aarhus. Samtidig vil de 40-45år gamle Y-tog på Odderbanen blive taget afskinnerne og erstattet af de mere komfortableDesirotog. I 2011 transporterede Odderbanencirka en million rejsende, mens Grenaabanenhavde 1,2 million.Info: henrik.brask@ru.rm.dk13. december 2012Holstebro, Nupark9:00 – 15:00MEA modul: Patenter / immateriellerettighederArrangør: MEA, MidtjyskErhvervsudviklingsAkademiInfo om MEA’s efterårsprogram og tilmeldingpå www.meamidt.dk31. januar - 1. februar 2013SkiveKulturcenter LimfjordSkandinavisk Konference ”Grøn gas til transport”.Oplæg fra Klima-, Energi- og BygningsministerMartin Lidegaard samt repræsentanterfor Brancheforeningen for Biogas, HMN, MaabjergEnergy Concept, Biogas Brålanda, Volvo,Arriva og Haldor Topsøe.Info og tilmelding: www.gaskonference.dkhenning.laursen@ru.rm.dk

Forord”Det er slet ikke så tosset at se på vores region gennem andres briller. Vi har meget atbyde på i form af dygtige medarbejdere og internationalt anerkendte videnmiljøer. ”Velkommen i vores regionEn international vækstregion, der er globalt konkurrencedygtig. Sådan ser visionernefor Region Midtjylland ud. Vores arbejde med internationalisering drejer sig bl.a. omat samarbejde med internationale partnere og styrke de midtjyske virksomhedersposition på globale markeder – men også om at tiltrække udenlandske studerende,medarbejdere og virksomheder til regionen.Undersøgelser viser eksempelvis, at udenlandske medarbejdere spiller en stor rolle for virksomhederseksportmuligheder. Og at udenlandske studerende, selv hvis de rejser hjem igenefter endt uddannelse, bliver gode ambassadører for Danmark og Region Midtjylland rundtom i verden.Derfor er det vigtigt, at vores region er kendt ude i verden som det helt rigtige sted at flyttehen, hvad enten vi taler om investorer, iværksættere, forskere, studerende eller lønmodtagere.Og hvordan ser de så på Region Midtjylland? Det handler dette nummer af Dialog om.Du kan møde en række udlændinge, der af forskellige grunde har valgt den midtjyske region,og som har gjort sig nogle erfaringer her.Du kan også læse om, hvordan Foreningen Vestdansk Investeringsfremme er med til at sikre,at udenlandske virksomheder får øje på vores del af landet og vælger at etablere sig her. Deseneste tre år har det betydet flere end 1.200 jobs, der er blevet skabt eller fastholdt i det vestdanske.Og du kan møde en repræsentant for OECD, der netop har analyseret vores vækstmiljø og–muligheder og vendt tommelfingeren opad. OECD har dog også en stribe anbefalinger til,hvordan vi i regionen bliver endnu dygtigere til at arbejde internationalt og blive endnu mereattraktive på det globale marked.Det er slet ikke så tosset at se på vores region gennem andres briller. Vi har meget at byde på iform af dygtige medarbejdere og internationalt anerkendte videnmiljøer.Så velkommen i vores region.BENT HANSENdialog tema: Regionen set udefra 3

Siden sin fødsel ved kommunalreformen i 2007 harRegion Midtjylland arbejdet målrettet på at fremmevækst og udvikling i de 19 kommuner. Men der erfortsat et stykke vej til målet, hvis regionen vil væreblandt de bedste globalt set.Sådan vurderer OECD den midtjyske region.Som Policy Advisor i OECDs Regional Development PolicyDivision har Karen Maguire været tovholder på udarbejdelsenaf en rapport om Region Midtjylland og RegionSydjylland, som samlet set har bidraget med 42 procent afDanmarks økonomiske vækst i 1998-2008. Det er mere endHovedstadsområdet, der har genereret 37 procent.Rapporten er et review, en tilbundsgående undersøgelse,som Region Midtjylland og Region Syddanmark sammenbestilte hos OECD i 2011 for at blive klogere på, hvordan deto regioners vækstfora fremover kan styrke vækst og innovation.Vækstgenerator”Danmark er et land med virkelig gode forudsætninger forat kunne øge sin produktivitet, og alligevel stiger den kunlangsomt. I den sammenhæng er det svært at komme medgode råd til regionerne, for der er ingen umiddelbart oplagteløsninger”, siger Karen Maguire til Dialog.Generelt har OECD masser af ros til regionens Vækstforumog det effektive offentlig-private samarbejde, derforegår her. En ”fantastisk vækstgenerator” kalder KarenMaguire forsamlingen af repræsentanter for erhvervslivet,viden- og uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parterog kommunale og regionale politikere.Eksempel til efterfølgelseVækstforum Midtjylland har efter en tæt dialog med kommunernei regionen udpeget fire midtjyske styrkepositionersom pejlemærker for de regionale investeringer. Det drejersig om energiteknologi, fødevarer, velfærdsinnovation ogturisme.Prioriteringen af styrkepositioner er vigtig ifølge OECD,og samarbejdet og dialogen, som foregår i Vækstforum mellemflere parter – både offentlige og private – er en model,som hele verden kan lære af.”Læringskurven i Region Midtjylland har været stejl. Deter imponerende, så hurtigt regionen har fået etableret sigselv som en anerkendt aktør og skabt dialog og samarbejdemellem relevante aktører i baglandet”, siger Karen Maguire.En vigtig rolleHun og kollegerne i OECD er enige om, at regionerne spilleren afgørende rolle for vækst og innovation i hele landet.Gennem deres detaljerede lokalkendskab kan de stykke etbillede sammen af ressourcer, kompetencer og potentialer ihver landsdel og kommunikere det direkte videre til statenog dermed påvirke den nationale vækststrategi.”Den opgave vil 98 kommuner ikke kunne løfte selv. De vilikke have det samme overblik, og de vil få svært ved at fangebeslutningstagernes opmærksomhed i hovedstaden. DetfaktamOECDs analyserapport kan rekvireres hos:regional-udvikling@ru.rm.dker lettere for kun fem regioner at blive hørt i den sammenhæng”,siger Karen Maguire.OECD anbefalerTrods de gode karakterer til Region Midtjylland og RegionSyd lister OECD alligevel en stribe specifikke anbefalinger opi rapporten (Se også næste opslag).Ud over at der fortsat bør være fokus på at udvikle ogtiltrække kompetent arbejdskraft i regionen, fremhæverOECD, at tiden er inde til, at Region Midtjylland bliver enstørre spiller på den internationale scene og i højere gradarbejder på at suge international viden direkte til sine styrkepositioner,så de kan udvikle sig og blive endnu stærkere.”De seneste års grundige kortlægning af egne kompetencerog styrker har været en vigtig og nødvendig fase for RegionMidtjylland. Men nu skal regionen tage det næste skridtog anvende sin indsamlede viden til at profilere sig med etinternationalt sigte”, siger Karen Maguire.Flere internationale båndI den forbindelse anbefaler OECD, at Region Midtjyllandknytter flere bånd og kontakter nationalt og internationaltog styrker opbygningen af en kritisk masse af kompetenceri virksomheder og videninstitutioner inden for sine styrkepositioner.Ifølge OECD vil det være positivt for regionens produktivitetat tiltrække f.eks. endnu flere udenlandske forskeretil midtjyske videninstitutioner. Og omvendt at sende fleremidtjyske forskere ud i verden, så de kan komme hjem medny viden og værdifulde internationale netværk, der også kangavne virksomheder.Også erhvervsfolk og studerende kan være direkte kanalertil en øget dialog og netværk i udlandet.Internationalisering er ikke en opgave alene for RegionMidtjylland. Mange aktører som virksomheder, kommuner,uddannelsesinstitutioner, brancheforeninger og ministerier– og herunder Invest in Denmark - kan trække i sammeretning.”Men regionen spiller en vigtig rolle som den, der kansamle aktørerne og facilitere en fælles udnyttelse af ny internationalviden til innovation og vækst”, forklarer KarenMaguire, der i øvrigt mener, at Region Midtjylland er godtrustet til vækst med landets næststørste by, et anerkendtuniversitetsmiljø og stærke, globale virksomheder.dialog tema: Regionen set udefra 5

faktamUnder arbejdet med undersøgelsen har en delegation fraOECD bl.a. været på to arbejdsbesøg i Region Midtjylland ogRegion Syddanmark. OECD holdt møder med medlemmer afvækstforum og regionsråd, repræsentanter for både små ogstore virksomheder, erhvervsfremmeaktører, forsknings- oguddannelsesinstitutioner, samt nationale, regionale og kommunaleembedsmænd. Eksperter i regional erhvervsfremmefra Storbritannien og Norge har også bidraget.Undersøgelsen er en del af en serie af regionale reviewsgennemført af OECD. Serien omhandler områder somPiemonte i Italien, Baskerlandet og Katalonien i Spanien,Wallonien i Belgien og North of England i Storbritannien.6 dialog tema: Regionen set udefra

faktamOECDs anbefalingerOECD peger i sin analyse generelt på behovet for eninnovations- og erhvervsfremmeindsats, der tager udgangspunkti de konkrete lokale og regionale forhold.Derudover præsenteres specifikke anbefalinger til detfremtidige arbejde med at understøtte innovation ogerhvervsfremme. De kan samles under fire hovedoverskrifter:Global relevansHerunder understøtte, at aktører fra regioneni større grad deltager i internationale netværk;og arbejde mere med de regionale styrkepositionersudfordringer og muligheder i et globaltog ikke kun et regionalt og nationalt perspektiv.KompetencerOmfatter en indsats for at tiltrække og udviklehøjtuddannede medarbejdere og – ikke mindst- en indsats for at løfte uddannelsesniveauetfor den dårligst uddannede del af befolkningen.Klare vækstmålDet skal være mere tydeligt, hvilke vækstmålder er realistiske, samt om målet er så høj ensamlet vækst som muligt eller vækst i heleregionen.Partnerskabsmodel som middel til at nå regionale målBåde kommunalt-regionalt, mellem regioner,og regionalt-nationalt. Mellem region og statanbefales det at overveje mere langsigtedeog forpligtende samarbejder om at reducerebarrierer for vækst, eventuelt med tilknyttetfinansiering.dialog tema: Regionen set udefra 7

yllandverdenskortet og tiltrækkealderTEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBOSammen med naboernei nord og syd er detlykkedes RegionMidtjylland at sætteVestdanmark påflere udenlandskeinvestorer. Eksportrådetschef kalder resultaternebemærkelsesværdigtflotte.faktamDe tre vækstfora i regionMidtjylland, Nordjylland ogSyddanmark har forlængetbevillingen til FVI, såforeningen frem til udgangenaf 2014 kan fortsættesin indsats for at sættede vestdanske kompetencerpå verdenskortet viasamarbejdet mellem deregionale projektledere ogInvest in Denmarks medarbejdereude i verden ogi København. Bevillingernefinansierer otte regionaleprojektledere placeret iAalborg, Herning, Aarhus,Kolding og Odense.»»kort nytForeningen Vestdansk Investeringsfremme(FVI) er en succes. Den har brudt Københavnsnæsten magnetiske tiltrækningskraftog trækker udenlandske investorer tillandsdele vest for Storebælt. Hvor Vestdanmark forbare seks år siden kun modtog to ud af ti udenlandskeinvestorer, er fordelingen nu lige.Samtidig er antallet af udenlandske investorer,der etablerer afdelinger eller overtager virksomhederi Danmark, vokset. Så FVIs målrettede arbejdemed at gøre udenlandske virksomheder opmærksommepå jyske videnmiljøer og kompetencer erikke sket på hovedstadens bekostning.Det gør smilene brede i Eksportrådet, hvor Danmarksbestræbelser på at tiltrække udenlandskeinvesteringer og virksomheder er samlet i organisationenInvest in Denmark. Samarbejdet med FVI ertæt og vellykket.”Vi er utrolig glade for foreningens indsats, forden har virkelig skabt resultater. Uden den villeudenlandske investeringer fortsat være gået mesttil hovedstadsområdet, for den slags kommer ikke afsig selv”, siger Vibeke Rovsing Lauritzen, der er chefi Eksportrådet.Value for moneyBag FVI står regionerne Midtjylland, Nordjylland ogSyddanmark. I erkendelse af, at forenede kræfterhar mere effekt end spredte tiltag, har regionerne ifællesskab ansat otte projektledere, der er placereti vestdanske videnmiljøer som Alexandra Institutteti Aarhus. Herfra samarbejder projektlederne medInvest in Denmarks medarbejdere i USA, Asien ogEuropa.”Projektlederne i de tre regioner kobler deresviden om det faglige netværk i baglandet med voresmedarbejderes kontakter ude i verden, og derforbliver Invest in Denmark yderst overbevisende i sinargumentation om, hvor investorer får mest valuefor money”, forklarer Vibeke Rovsing Lauritzen.I de seneste tre år har FVI i samarbejde med Investin Denmark skabt eller fastholdt 1257 job i Vestdanmark.Det er 257 flere end forventet. Og alleredei indeværende år er yderligere 487 job direkte afledtaf samarbejdet.”De gode resultater skal ses i lyset af, at den internationalekonkurrence om investeringer er knivskarp.Alene i Europa er der over 100 investeringsfremmeorganisationer– både statslige og regionale– som vi dagligt er i konkurrence med”, siger VibekeRovsing Lauritzen og understreger, at resultaternederfor er bemærkelsesværdigt flotte.Ringe i vandetDet tager lang tid at få en investor til at vælge atslå sig ned i Danmark. 16 måneder tager det i gennemsnit.Lige fra første kontakt tilbyder Invest inDenmark gratis information og analyser, kontakt tilpotentielle partnere, kontakt til relevante offentligemyndigheder og forskningsinstitutioner og færdigpakkedebesøgsture i Danmark. Under selve etableringenhjælper Invest in Denmark også med praktiskassistance.”Hver gang vi får en investering til landet, brederde positive effekter sig som ringe i vandet. For hvisen investor opkøber en lukningstruet virksomhed if.eks. Vestjylland, fastholder vi ikke alene arbejdspladserneher, men også eksistensgrundlaget forFlere turister og jobs til yderområderRegion Midtjylland har været initiativtager til et projekttil 53 mio. kroner, som skal styrke kystturismen og skabebeskæftigelse i landets yderområder. Det nyetableredeVidencenter for Kystturisme i Hvide Sande er projektlederog koordinator. Projektet omfatter både en generelindsats for et kvalitetsløft i turismen og fem regionaledemonstrationsprojekter, der skal udbrede gode erfaringer.Det er et landsdækkende projekt, hvor det for første ganger lykkedes at samle Region Sjælland, Region Syddanmark,Region Nordjylland, Region Midtjylland og Ringkøbing-Skjern Kommune samt aktører og organisationer inden forturismeerhvervet i en fælles indsats for at styrke kystturismen.Info: hanne.johansen@ru.rm.dk8 dialog tema: Regionen set udefra

faktamVestdanmark markedsføres udadtil især påområderne informations- og kommunikationsteknologi(IKT), Life Sciences (Biotek/biomedicin)samt Cleantech (vedvarende energi/miljøteknologi). Som noget nyt har FVI ogsåfokus på design.Alt i alt har FVI medvirket til at skabe ellerfastholde 2256 arbejdspladser i Vestdanmarksiden 2007. Heraf 481 i Midtjylland.Udenlandske investorer kommer ikke afsig selv. Det kræver en professionelindsats at overbevise store udenlandskevirksomheder om, at de med fordel kanslå sig ned i Vestdanmark. Chef forEksportrådet, Vibeke Rovsing Lauritzenroser derfor Foreningen VestdanskInvesteringsfremmes samarbejde medInvest in Denmark.Foto: Robert Steadman.Læs mere på www.investindk.comvirksomhedens leverandører og samarbejdspartnere”, forklarerVibeke Rovsing Lauritzen.Kinesiske forventningerI den forbindelse roser hun FVIs arbejde lokaltmed at ruste kommuner til at præsentere sig overbevisendeover for udenlandske delegationer. Alt skalklappe ned i mindste detalje, når f.eks. topledelsen fraen stor kinesisk koncern kommer på besøg.”De forventer, at borgmesteren stiller op. Den slags vedstore byer som Aarhus, men det er jo ikke sikkert, at alle mindrekommuner har erfaring med, hvad der skal til for at landeen investering. I den forbindelse gør FVI en stor indsats”, vurdererVibeke Rovsing Lauritzen.Hun nævner som eksempel en håndbog, som FVI har skrevettil kommunerne med gode råd om investeringsfremme. I håndbogener bl.a. en tjekliste til kommuner, der skal modtage besøgaf udenlandske investorer.Internationale skoler”Der er sket en professionalisering i de tre regioners kommuneri forhold til at gøde jorden for internationale investeringer. Deter mit indtryk, at både politikere og embedsmænd er megetengagerede i at gøre det så godt som muligt, og det er en positivudvikling”, siger hun.Meget er blevet bedre, men Vibeke Rovsing Lauritzen kunnestadig godt ønske sig, at der f.eks. var flere internationale skoleri Vestdanmark.”Udenomsfaciliteter spiller en stor rolle, når udenlandskevidenvirksomheder skal finde et egnet sted. De har brug for højtkvalificeret arbejdskraft – ofte internationale medarbejdere -og så har muligheden for international skolegang betydning”,siger hun.Penge til ny kunstartRegionsrådet for Region Midtjylland har i august bevilget250.000 kroner til at udvikle Art Writing – en ny kunstart, derkombinerer litteraturen med eksempelvis billedkunst, lyd,performance og digitale medier. Udviklingsprojektet omfatteren række delprojekter, eksempelvis en international konference,kortlægning, præsentation og formidling af kunstarten samtelevstyrede workshops på partnerinstitutionerne, der tællerForfatterskolen, Det Jyske Kunstakademi og Aarhus Universitet.Projektet skal lede frem til etablering af et Videnscenter forArt Writing med base i Aarhus Litteraturcenter på Godsbanen iAarhus.Info: tine.mogensen@ru.rm.dkdialog tema: Regionen set udefra 9

TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBOSilkeborghar fået vingerInvest in Denmark har haftsucces med at få en af Kinasstørste vindmøllefabrikanterEnvision Energy til at etablereet globalt innovationscenterher i regionen.For to år siden startede toingeniører i Silkeborg. I dager de 30.Her ses direktør Anders Rebsdorf med den vindmølle, som erudviklet af den kinesiske virksomhed Envision Energys globaleinnovationscenter i Silkeborg. Vingerne er delt i to, og yderste ledkan dreje. Det sparer omkostninger til transport og montage oggør vindmøllen mindre følsom over for tyfoner i Kina. At konstruereen mølle, som er anderledes teknologisk, gør ifølge AndersRebsdorf udviklingsarbejdet sjovt.»»kort nytSådan undersøger regionen din grundRegion Midtjylland har i samarbejde med Complot Mediaproduceret en række korte film, som blandt andet viser, hvadborgerne kan forvente sig, når regionen rykker ud for atundersøge deres grunde for jordforurening. Filmene kan ses påmiljøafdelingens hjemmeside www.jordmidt.dk.Info: thomas.damgaard@ru.rm.dk10 dialog tema: Regionen set udefraNice to know om ungdomsuddannelserRegion Midtjylland har søsat et regionalt nyhedsbrev omungdomsuddannelser. ”Nice to know” udsendes kvartalsvisog vil indeholde regionale uddannelsesnyheder samt kortinformation om nationale tiltag, ny lovgivning og analyservedrørende ungdomsuddannelserne.Info: maria.pedersen@ru.rm.dk

En halvanden meter høj model af en vindmøllepå direktør Anders Rebsdorfs kontor i Silkeborger umiddelbart det eneste, som signalerer,at en af Kinas største vindmøllefabrikanterEnvision Energy holder til her.Den kinesiske virksomhed rykkede ind, fordi Danmarker stedet, når det gælder viden og innovationinden for vindmøller. Det var den kinesiske direktørog stifter af Envision Energy Lei Zhangs konklusion,da han undersøgte flere europæiske lande for at findeplaceringen til sit globale innovationscenter.Lei Zhang blev - godt hjulpet af Invest in Denmark- overbevist om, at Envision Energy her i landet kunneprofitere af det høje kompetenceniveau inden for vindmøller.Han håndplukkede Anders Rebsdorf med mangeårs erfaring fra Vestas, Gamesa og DONG som direktør.Placeringen blev Silkeborg, fordi det giver mulighedfor at rekruttere medarbejdere fra et stort område. Ogsiden starten med en enkelt medarbejder er der trukketmange ingeniører til. Nu er de 30, heraf tre kinesere,og ved at vokse ud af lokalerne, mens de udvikleren ny mølle til den kinesiske ejer. Tæt på det danskevindmølleeventyrs vugge.Første ”barn” er udvikletI kantinen hænger billeder af innovationscentrets første”barn”. En offshore mølle, der er klar til test i Thyborøni samarbejde med DONG og Risø, mens en størremølle, der skal testes på det nationale testcenter iØsterild, er undervejs.Envision Energy’s ambition er at rejse den førsteudenlandske mølle på dansk grund i samarbejde meddanske eller europæiske samarbejdspartnere.”Indtil videre ser de os lidt an, men vi bliver naturligvisved med at fortælle om fordelene ved vores teknologi”,siger Anders Rebsdorf.”Vores kinesiske sponsor har investeret mangepenge i at etablere innovationscentret, og indtil viderehar de højtlønnede medarbejdere sikret gode skatteindbetalingeri Danmark. Men ejeren har også en forventningom, at der kommer noget tilbage, som støttervores udviklingsaktiviteter”.Storebror i KinaEnvision Energy har også en udviklingsafdeling i Kina,som er cirka dobbelt så stor som den i Silkeborg, ogmails, telefonmøder samt besøg farer frem og tilbagemellem de to afdelinger. Storebror i Kina lærer af lillebrori Danmark.”Det primære mål med vores afdeling er teknologiudviklingog patenter. Derudover giver vi afdelingen i Kinaretning og lærer dem nye metoder og processer. Og hjælpermed at bane vejen for et tæt samarbejde med underleverandørerne”,siger Anders Rebsdorf og tilføjer:”Som danskere lærer vi også af den dynamik ogvilje, der hersker i Kina”.I Danmark arbejder Envision Energy særdeles tætsammen med underleverandørerne, hvoraf mange erfra Midtjylland.”Vi vil gerne være den tredje producent af vindmølleri Danmark efter Vestas og Siemens, men vi gør detanderledes ved at give underleverandørerne størreansvar. Vi er med til at optimere dem, så de bliver skarpereog får udbytte af den viden, de opsamler”, påpegerAnders Rebsdorf.”Det ville være super, hvis andre vindmøllefabrikanterudefra ville slå sig ned her, fordi der er akkumuleretstor viden. Det ville give en synergieffekt, fordi viville udfordre hinanden og underleverandørerne”.En større sceneAt Danmark satser stort på vindenergi blandt andet iregeringens 2020 plan betyder meget for udenlandskeinvestorer, fremhæver Anders Rebsdorf, der sidder ibestyrelsen for Vindmølleindustrien.”Heldigvis har vi i mange år haft ambitiøse politikere,som ved, at der er arbejdspladser i vindenergi.Udenlandske investeringer kan være med til at sikre,at Danmark bliver endnu mere konkurrencedygtig pådet her felt, og at vi kan bevare en windpower-hub”,siger han.Anders Rebsdorf har kun ros til overs for Invest inDenmark og forventer, det lykkes at få flere udenlandskeinvestorer hertil.”De ser muligheder i konkurrence. De tænker simpelthenpå en større scene end mange i Danmark. Jegsavner, at f.eks. DONG tilsvarende tænker på den storescene. Det kunne jo være, de kunne lære noget ved atsamarbejde med et kinesisk energiselskab”, sigerAnders Rebsdorf.Gæstfrihed efterlysesUdfordringer er der ifølge direktøren som kinesiskvindvirksomhed i Danmark.”På to år har vi bygget et innovationscenter op ogudviklet en ny mølle, og den har vi brug for at teste ogdemonstrere. Kineserne har betalt gildet, men det harda været en udfordring at få lov at rejse møllen på havneni Thyborøn. Det har vi slidt for og betalt rigeligt for.Det ville være anderledes gæstfrit, hvis udenlandskevirksomheder blev spurgt: hvad har I behov for?Hvordan kan vi hjælpe jer”, siger Anders Rebsdorf.Men han er glad for, at han sagde ja til at stå ispidsen for Envision Global Innovation Centre.”Det er min mulighed for at udvikle ny banebrydendevindmølleteknologi, og de første to år har væretmeget spændende. Det er lidt af et eventyr”, fastslårhan.Ny bog om uddannelse og sårbare ungeEn bog med titlen Unge, uddannelser og sårbarheder er endel af undersøgelsesprojektet Psykisk sårbare unge, somRegionsrådet for Region Midtjylland i 2010 støttede knap 1,7mio. kroner fra udviklingspuljen til uddannelse. Formålet medprojektet har været at tilvejebringe ny viden om forholdetmellem unge, uddannelse og sårbarhed med henblik på, at flereunge får mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.I projektet analyseres sårbarhed som både et psykiskog et socialt fænomen. Der fokuseres på mødet mellemden enkelte unge og ungdomsuddannelserne og andrevelfærdsinstitutioner.Læs hele bogen på www.rm.dk/via70670.htmlInfo: marianne.asstrupudsen@sosuranders.dkdialog tema: Regionen set udefra 11

fslappetTEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBORegion Midtjylland er medlemaf et netværk med de mestkreative regioner i verden.Lederen af netværket, belgierenPascal Cools, er imponeret oginspireret efter sit første besøg her.faktamDistricts of Creativity er et eksklusivt globalt netværk og forumfor samarbejde og udveksling af ideer om kreativitet oginnovation for virksomheder, videninstitutioner og på politiskplan. Regionsrådspolitikerne Conny Jensen og Ulla Diderichsenrepræsenterer Region Midtjylland. Netværket beståraf i alt 12 regioner. Foruden Region Midtjylland er det:Baden-Württemberg (Tyskland), Catalonien (Spanien),Flandern (Belgien), Karnataka (Indien), Lombardiet (Italien),Oklahoma (USA), Rhône-Alpes (Frankrig), Rio de Janeiro(Brasilien), Skotland (Storbritannien), Shanghai (Kina) ogTampere (Finland).Leder af netværket Districts of Creativity Pascal Coolsnævner Aarhus som eksempel på, at når kreativitetog entreprenørskab fremmes, skaber det innovation.Sammen med 25 andre medlemmer af det internationalenetværk Districts of Creativity har han for førstegang besøgt byen og er både imponeret og inspireret.Når det kommer til kreativitet, innovationog entreprenørskab, er Region Midtjyllandlangt fremme og har masser at byde på idet globale netværk Districts of Creativity,hvor de 12 mest kreative regioner i verden mødes oginspirerer hinanden.Det mener Pascal Cools fra Flandern. Han er lederaf netværket og direktør i Flanders Districts of Creativity.Flandern er initiativtager til netværket, fordiFlanderns dage som region for tung industri er talte.Og det store spørgsmål er, hvad regionen skal leve affremover. Den udfordring er Flandern ikke ene om ogtog derfor initiativ til et globalt samarbejdsforum.Netværket samler kreative hjerner fra hele verdentil workshops og holder en årlig konference, CreativityWorld Forum, der har fokus på kreativitet og innovationsom svar på samfundsudfordringer.Ambitionen er, at det bliver en pendant til WorldEconomic Forum.Medlem af det fine selskab er da heller ikke noget, regionerrundt om i verden bare lige bliver, fordi de gernevil. De skal anbefales og bliver derefter nøje vurderet.Lille by med store tilbudRegion Midtjylland blev i 2010 vejet og ikke fundet forlet og har holdt det første arrangement for 25 internationalemedlemmer af netværket i Aarhus. HeriblandtPascal Cools, der er både imponeret og inspireret.”Vi oplevede innovation, kreativitet og teknologiaf meget høj standard. Og fik fornemmelsen af, at dersker en masse lige fra det store kunstmuseum Arostil Lynfabrikken i en baggård”, fortæller Pascal Cools,»»kort nytVirksomheder vil gerne accelerereStor efterspørgsel efter virksomhedsrettede udviklingsforløbgiver nu anledning til, at Vækstforum forlænger programmetVÆKSTmidt Accelerator med 2 år, og at der gives en merbevillingpå 40 mio. kr.Programmet udløber dermed først 31. august 2014.Evalueringer viser, at programmet dækker et behov blandt småog mellemstore virksomheder, og indsatsen fortsættes derformed enkelte justeringer. Blandt andet skal indholdet i forløbenei højere grad afspejle virksomhedernes potentiale for vækst.Info: lene.brinch@ru.rm.dk12 dialog tema: Regionen set udefra

kreativitetder også var begejstret for at besøge Innovation Labog Kaospiloterne.”Jeg er ikke den eneste, der blev imponeret oginspireret. Repræsentanterne fra for eksempel Brasilien,hvor næste Creativity World Forum holdes, ermeget imponerede over, at så lille en by har så megetat tilbyde”, siger han.Ikke for meget hierarkiAarhus er lille, men minder om en stor by. Og det erperfekt, når man vil tiltrække mennesker og investeringer,fremhæver Pascal Cools.”Det er en by, hvor man føler sig velkommen. Endynamisk, vibrerende og varm by. Normalt forbinderman Skandinavien med kølighed, men det passer sletikke på Aarhus. Og det hele foregår i en afslappet atmosfære”,siger han og fortsætter:”Man får indtrykket af en by i harmoni, hvor der foregårmasser af innovation, hvor kreativiteten sprudler,og hvor man ikke tager tingene alt for seriøst og ikkehar meget hierarki. Det fremmer innovation, for så skalI ikke bruge energi på at imponere folk højere oppe i systemet,men kan koncentrere kræfterne om innovation”.Næste gang Pascal Cools besøger Region Midtjylland,vil han gerne se mere end Aarhus. Og forhåbentligbliver han igen imponeret og inspireret.kreativitet og innovation i Region Midtjylland at væremedlem af Districts of Creativity. Han ser gerne RegionMidtjylland som vært for Creativity World Forumi 2017, når Aarhus er europæisk kulturby.”De kreative erhverv fylder mere og mere i regionenogså i forhold til vækst i antal arbejdspladser.Netværket betyder, at vi og vores samarbejdspartnerehar lettere ved at etablere internationale partnerskaberfor virksomheder, uddannelsesinstitutioner ogorganisationer”, siger Morten Falbe-Hansen.At forblive medlem af det fine selskab Districts ofCreativity kræver en aktiv indsats. Ellers bliver mansmidt ud, hvilket skete for to regioner sidste år.Region Midtjyllands medlemskab ser ikke ud til atvære i fare, for ifølge netværkets leder Pascal Coolskan andre regioner lære af Region Midtjylland, somhar formået at kombinere kreative mennesker meduniversitetsfolk og sætte skub i entreprenørskab oginnovation.”Vi skal tilbage til renæssancen, hvor der ogsåvar entreprenørskab og forretning kombineret meddesign og kreativitet, videnskab og teknologi. RegionMidtjylland er allerede godt på vej”, siger han.Han påpeger, at investeringer i kreativitet kanvære truet i en krisetid, men han mener, de lønner sigpå den lange bane.”De er meget vigtige, for det er den vej, vi skal, hvisvi skal konkurrere med lande som Rusland, Indien ogKina”, understreger han.Kreative erhverv fylderProjektleder i Regional Udvikling Morten Falbe-Hansenmener, at det er en gevinst i arbejdet på at styrkeNy chance for forpligtende netværkVirksomheder, der er dygtige til at arbejde tæt sammen medandre virksomheder i forpligtende netværk, vil vokse hurtigereog skabe større overskud end ellers. Det er baggrunden for,at Vækstforum har valgt at forlænge klyngeprogrammet,KLYNGEmidt Netværksinitiativ, frem til den 31. august 2014.Programmet skal styrke små og mellemstore virksomhedersvækstpotentiale gennem deltagelse i forretningsmæssigt ogforpligtende samarbejde sammen med 3 andre virksomheder,hvor fokus er på innovation og internationalisering.Info: mette.vilsboell@ru.rm.dkdialog tema: Regionen set udefra 13

TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBODanmark på cv’etStudiemiljøet er i top i VIA Campus Horsens, hvor21-årige Monika fra Slovakiet har fundet nye vennerfra hele verden. Danskerne er lidt svære atkomme ind på livet af, men Monika giver ikke sålet op, og derfor har hun også fået danske venneri Horsens.21-årige slovakiske Monika trivespå VIA Campus Horsens, hvor halvdelenaf de studerende er udlændingesom hun selv. Når hun har setmere af verden, vil hun gerne tilbagetil Danmark for at bo og arbejde.»»kort nytRåstofferne har fået en planRegionsrådet for Region Midtjylland har vedtaget ”Råstofplan2012 for Region Midtjylland. Kort fortalt er der i den nyeråstofplan udlagt 152 råstofgraveområder, hvoraf de 38områder er væsentlig ændrede eller nye i forhold til Råstofplan2008. De primære råstoffer i Region Midtjylland er sand, sten oggrus, men planen styrer også fremtidens udvinding af ler, moler,plastisk ler, tørv og kalk.14 dialog tema: Regionen set udefraPå www.raastofplan-midt.dk kan du læse ” Råstofplan 2012” ogse kort over de områder, der er udpeget som egnede til fremtidigråstofindvinding.Info: lars.kristiansen@ru.rm.dk

Kinesere, spaniere, australiere, polakker ogitalienere. For ikke at tale om franskmænd,russere, indere og islændinge. Det vrimlermed unge mennesker fra hele verden i VIACampus Horsens, der udbyder teknisk-merkantile uddannelserpå universitetsniveau som Global BusinessEngineering og Value Chain Management.Over 40 nationaliteter færdes hver dag i det store,moderne byggeri, og ud af 3.500 studerende er halvdelenfra udlandet. En af dem er Monika Predajnova. Huner 21 år, er fra Slovakiet og læser Marketing Managementpå tredje semester. Hun trives på VIA i Horsens.”Når jeg taler med mine venner hjemme i Slovakiet,der læser det samme som jeg, er jeg glad for, at jegstuderer her. De lærer så meget teori, som de aldrigkommer til at bruge, mens studiet er meget merepraktisk her”, fortæller Monika.Hellere Horsens end LondonHun har altid vidst, at hun ville have en internationaluddannelse. Derfor søgte hun og blev også optaget påuddannelsesinstitutioner i både Holland, England ogDanmark. I Danmark blev hun endda optaget to steder- både Aalborg Universitet og VIA Campus Horsens. Afalle de muligheder valgte hun Horsens.”Her kan jeg læse marketing. Jeg tror, det blivernemmere for mig at få job med den uddannelse, endhvis jeg læste historie eller et af de andre fag, som jegblev optaget på de andre steder. Og desuden er Horsenstættere på Tyskland, hvor min mor bor”, forklarer hun.Valget var ikke helt let. Monika elsker London og vilmeget gerne bo en periode i sit liv der. Men hun ræsonnerede,at uddannelsen i Danmark var bedre for hende.Gratis uddannelse”For det første skiller jeg mig lidt ud fra andre, når derstår på mit cv, at jeg har taget min uddannelse i Danmark.Det er sådan lidt anderledes. Og for det andetkan jeg tage uddannelsen gratis her”, forklarer hun.Økonomien er vigtig for en ung, udenlandsk studerende.Monikas mor betaler hendes boligudgifteri Horsens plus lommepenge. Hvis hun skulle læse iLondon, ville hvert semester koste penge ud over leveomkostningerne.”Så ville jeg blive nødt til at tage lån og stifte gæld.Ved at tage min bachelor i Danmark kan jeg i stedet fåråd til senere at tage en master i et andet land, hvorden slags koster penge”, siger Monika.Mere undervisning, takGenerelt kan hun lide miljøet på VIA, som hun betegnersom internationalt og imødekommende.Undervisningen er i top, og underviserne er venligeog hjælpsomme, og de tager sig god tid til at tale medde studerende. Dog ville hun gerne have flere timer.Nogle dage har hun kun to undervisningstimer, og deter for lidt, mener hun.”Mine venner hjemme i Slovakiet har mange fleretimer. Nogle af dem har dage, hvor de er i skole fra syvmorgen til syv aften. Det misunder jeg dem nu ikke,men jeg vil gerne kunne vælge mellem flere valgfag oglære mere og forbedre mig”, siger hun.Sproglig barriereDet internationale miljø gør det let at være udlændingpå VIA, og Monika trives godt socialt. Men detkan være svært at komme ind på livet af de danskestuderende. Ifølge Monika sætter danskerne sig altidsammen til frokost, og de mixer ikke meget medudlændingene. Hun mener, at det er sproget, som erbarrieren.”Jeg har venner fra hele verden her, men kun fådanske venner. Og de få danske venner fik jeg kun,fordi jeg selv pressede mig på. Faktisk har de fortaltmig, at jeg er deres første udenlandske ven”, grinerhun.Hun vil gerne lære dansk og går også på sprogskolei Horsens. Efter halvandet år har hun nogenlunde letved at læse dansk, ligesom grammatikken heller ikkevolder hende de store problemer. Men udtalen driller.Derfor holder hun sig mest til engelsk. MenMonikas engelsk er blevet dårligere under opholdeti Danmark. De mange forskellige nationaliteter medforskellige engelsk-kundskaber og accenter gør detsvært at huske på, hvordan korrekt engelsk skal lyde.”Jeg ville virkelig ønske, at vi kunne blive undervisti engelsk sideløbende med studiet. Det tilbud fårstuderende andre steder i Europa, og det savner jegmeget her”, siger hun.Næste sommer og inden Monika afslutter sinbachelor i Horsens, planlægger hun at tage et år ud afkalenderen og rejse ud i verden. Hun vil finde et job oghave det sjovt. Måske på Malta.Vil bo i DanmarkMonika er sulten på at opleve mere af verden og harallerede prøvet at rejse alene i bl.a. Indien. Når hunengang er færdiguddannet, drømmer hun om at bo iLondon, Prag eller måske et sted i Italien.”Men når jeg bliver ældre – sådan omkring de 40år – så vil jeg gerne tilbage til Danmark og slå mig nedpermanent. Jeg kan godt lide det danske samfund,hvor I godt nok betaler en høj skat, men til gengældkan alle få gratis lægehjælp og gratis uddannelse”,siger hun.Molerklinter skal i fint selskabMed støtte fra Region Midtjylland har Danmark søgt om atfå to molerklinter ved Limfjorden optaget på UNESCOs listeover verdensarv, nemlig Hanklit på Mors og Knudeklint påFur. I forbindelse med ansøgningen til UNESCO indgår RegionMidtjylland i en projektgruppe, der bidrager med geologiskviden og inddrager det turisme- og erhvervsmæssige aspekt.Ansøgningen er i september sendt til UNESCOs sekretariati Paris, hvor materialet frem til 15. november vil blivevurderet og UNESCOs forslag og ønsker blive indarbejdeti ansøgningsmaterialet. Medio december returneres dettil Kulturstyrelsen i Danmark. Inden 1. februar 2013 kanKulturministeren beslutte at fremsende den endelige ansøgningtil UNESCO på vegne af den danske stat. Derefter vurderesansøgningen i UNESCO-regi frem til 1. februar 2014.Info: sven-henrik.brandstrup@ru.rm.dkdialog tema: Regionen set udefra 15

Mit yndlingsuniversitetTEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBODen anerkendte amerikanske professorRick L. Edgeman har forelæst ogforsket på fire amerikanske universiteter,men har nu forladt sit hjemlandUSA til fordel for Aarhus Universitet,hvor han ikke længere vil nøjes medhyppige gæsteoptrædener.»»kort nytPessimisterne er i undertalOptimismen i det midtjyske erhvervsliv har nu bredt sig tilsamtlige brancher, viser en undersøgelse foretaget af RegionMidtjylland blandt de små og mellemstore virksomheder. Forførste gang siden krisen er der i samtlige brancher flere, somtror på fremgang i omsætningen end fald, når de skal vurderede kommende tre måneders omsætning i forhold til sammeperiode sidste år.16 dialog tema: Regionen set udefraSamlet set tror 43 procent på stigende omsætning, mens 16procent tror på et fald. Især detailhandelen markerer sig med63 procent, der tror på stigende omsætning, mens 14 procentsiger uændret, og 23 procent siger faldende. I industrien ertallene hhv. 54, 35 og 11 procent. Samlet set er det dog kun hverfemte af virksomhederne, der tror, at de får brug for at udvidemedarbejderstaben sammenlignet med samme periode sidsteår, mens 23 procent siger, at de formentlig vil skære i den.Info: soeren.tranberg@ru.rm.dk

Forskningsmiljøet er i top, og detsamme er de studerende, menerden amerikanske professor RickL. Edgeman. Hans begejstringfor Aarhus Universitet er så stor, at hanhar søgt og fået en stilling som professori bæredygtighed og performance indenfor Business and Social Sciences.Da Rick L. Edgeman i 1997 kom til Aarhusfor at arbejde et år som gæsteprofessorpå den tidligere købmandsskole,tabte han nemlig sit hjerte. Ikke til enkvinde, men til universitetet og Aarhusområdet.Siden har han arbejdet tæt sammenmed flere professorer på fælles projektertværs over Atlanten og været pågæsteoptræden på universitetet mangegange. Sidste sommer underviste han fortredje gang på sommeruniversitetet. Ogi januar i år flyttede han permanent tilDanmark og startede i sit nye job. Hanskontrakt gælder foreløbig i fire år.Det er en stor beslutning at forlade sitfædreland, men Rick L. Edgeman og hanshustru Julie har solgt deres to huse ogtre biler i USA og er flyttet til Odder meddatteren Emily på 10 år.Fremragende miljø”Lige siden 1997 har jeg været megetglad for at komme her. Det er mit favorituniversitet,for forskningsmiljøet og–resultaterne er fremragende og ambitionsniveauethøjt. Jeg kan undervise demeget dygtige studerende på engelsk, ogher er et dejligt campus. Alt sammen kriterier,som betyder meget for mig”, sigerRick L. Edgeman.Han understreger, at et universitetbliver anerkendt via forskningen ogkandidaterne, og Aarhus klarer sig rigtiggodt.”I modsætning til i USA beholder universitetettalenterne i stedet for at sendedem andre steder hen for at forske. Dethøjner den akademiske standard. OgAarhus Universitet har nogle meget talentfuldeph.D.- studerende”, siger Rick L.Edgeman.Det ser også ud til, at han føler sighjemme på det lille kontor på FuglsangsAlle 20 i Aarhus, hvor der hænger enstribe amerikanske hædersbevisningerpå væggen, og reolerne bugner af bøgerpå engelsk.Siden 1997 har han knyttet venskabermed flere på Aarhus Universitet, og hanstætteste samarbejdspartner professorJacob Kjær Eskildsen sidder nu længerenede ad gangen og ikke tusindvis af kilometervæk.Studerende kan tænke selvRick L. Edgeman har en matematisk baggrundog var leder af statistisk afdelingpå University of Idaho, men han brænderfor bæredygtighed og innovation. Hanglæder sig over, at han nu bor i et land,hvor det står højt på dagsordenen, oghan kan forske i at fremme og integrerebæredygtighed i organisationers politikog praksis, og hvordan bæredygtighedkan gavne bundlinjen.”Jeg nyder at have et arbejdsliv, hvorjeg hver dag beskæftiger mig med minpassion og kan forske på højt niveau”,siger Rick L. Edgeman.Han nyder også, at forholdet mellemprofessorerne og de studerende er uformelt.”I USA kalder de studerende mig professoreller doctor, og de behandler migsom en gud. Det har jeg aldrig brudt migom. I Danmark siger de Rick. De stillerspørgsmålstegn ved det, jeg siger, og deter befriende”.Han fremhæver, at danske elever bliveropmuntret til at tænke selv helt frafolkeskolen, og at det giver bedre universitetsstuderende.”Samtidig gør det professorjobbetmere udfordrende og stimulerende”, sigerRick L. Edgeman fornøjet.Tryghed tæller ogsåUd over det spændende job på universitetetsætter han stor pris på trygheden,roen og freden i Danmark. Kontrastentil byer som Denver og Washington, hvorRick L. Edgeman har arbejdet, er stor.Trygheden tiltrak også hans kone Julie,som nu nyder at kunne cykle med Emilytil skole, hvor hun har fået nye venner.Julie Edgeman arbejder som konsulentfor sin amerikanske arbejdsgiver, og detgår fint ved hjælp af e-mails og Skypetrods tidsforskellen på ni timer. Samtidiggår hun til danskundervisning ligesomRick L. Edgeman, så de kan bestå danskprøvenog få lov at blive i Danmark.Den amerikanske professor er ikkebare faldet godt til på universitetet, menogså i Odder, hvor familien har bosat sig.Her boede Rick L. Edgeman også i 1997.Og det er efter hans mening et fantastisklokalsamfund, hvor også hans kone ogEmily er faldet til.Selvom Emily var ked af flytningen etdøgns tid, som Rick L. Edgeman fortællermed et smil, er hun også en tungtvejendeårsag til at vælge Danmark.”Ud over trygheden er kvaliteten i skolesystemether højere end i USA. Det vedjeg fra det år, mine tre nu voksne børn giki dansk skole. Derfor har vi valgt, at Emilyskal gå i en almindelig skole i stedet foren international eller en privat skole”,fremhæver han.Vi får mere i DanmarkFlere har spurgt, hvorfor han og familienflytter til de høje skatter i Danmark, menskatteprocenten afskrækker ikke denamerikanske professor.”Når vi lægger alle vores udgifter tilsundhedsforsikringer og skat sammen,er der ikke så stor forskel. Og så tilbyderdet danske system meget mere”.Fødevarer er meget dyrere for den amerikanskefamilie, men er af højere kvalitet.Benzin er også langt dyrere, men detfår flere til at cykle og benytte offentligttransport. Familien, som havde tre bileri USA, har først efter flere måneder iDanmark anskaffet sig en bil. Selvfølgeligen, som kører meget langt på literen ogdermed skåner miljøet, for det tæller forprofessoren i bæredygtighed.Risikovillig kapital til MidtjyllandEt nyt samarbejde mellem Investeringsfonden forudviklingslande IFU, Region Midtjylland og VæksthusMidtjylland skal styrke globaliseringen af de midtjyskevirksomheder. IFU placerer en investeringsrådgiver ivæksthuset, der samtidig vil markedsføre IFU’s tilbud områdgivning og risikovillig kapital. Det er Frank Zimmermann,bl.a. tidligere filialdirektør i Nordea Thisted.IFU, der er en selvejende statslig investeringsfond, hari samarbejde med danske virksomheder gennemførtinvesteringer for mere end 100 mia. kr. i 85 udviklingslandeog emerging markets verden over. Omkring 20 procent afinvesteringerne er gennemført med virksomheder i regionMidtjylland.Info: bent.mikkelsen@ru.rm.dkdialog tema: Regionen set udefra 17

TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBOFra avisdreng tiliværksætterStuderende Sarunas Vaisnoras foretrækkerAarhus frem for Litauen og er ved at startevirksomhed nummer to og tre op via netværkmed andre unge i Aarhus.Sarunas Vaisnoras har travlt. Den 25-årigelitauer programmerer hjemmesider og websystemeri sin enmandsvirksomhed DataDogProgrammører i Aarhus, og kunderne vælterind.”Det går rigtigt godt”, siger han beskedent om dento år gamle virksomhed.Studierne på kandidatuddannelsen i marketingpå Aarhus Universitet kører på lavt blus, for samtidigmed at Sarunas passer kunderne i DataDog, er hanved at starte to nye webbaserede virksomheder op.Begge i fællesskab med andre unge, som hanblandt andet har mødt via sin nye kontorplads i Studentervæksthuset– et iværksættertilbud til studerende.”En studiekammerat fortalte mig om Studentervæksthuset,og det var en stor overraskelse for mig,at der findes sådan et sted, hvor man kan få gratisrådgivning”, fortæller Sarunas.Hjælper hinandenHan tog straks imod tilbuddet om en kontorplads,men han har ikke deltaget i husets kurser om opstartaf virksomhed.”Det ville have været en fordel for mig, hvis jeghavde kendt stedet, da jeg startede DataDog, for nuhar jeg så travlt, at jeg ikke rigtig har tid til at deltagei kurserne”, siger han. Næsten undskyldende.Til gengæld har han stor glæde af at netværkemed de andre iværksættere i Studentervæksthuset.Ofte kan de hjælpe hinanden med at skaffe kunder. Ellermed at udvikle nye ideer.”For eksempel hjælper jeg en anden studerendemed at udvikle et websystem til hans virksomhed, ogtil gengæld hjælper han mig med at skrive gode, dansketekster til min hjemmeside”, forklarer han.MindTeacherI iværksættermiljøet Startup City i Aarhus midtbyhar Sarunas også en kontorplads. Her arbejder hansammen med fem andre unge om at udvikle den eneaf sine to nye webbaserede forretningsideer, MindTeacher.com– en seriøs udbyder af video-kurser på nettet,hvor interesserede kan købe undervisning indenfor alt fra guitarspil til kunsten at holde en tale.”Vi har skabt sitet, og hele systemet fungerer. Numangler vi bare indholdet. Vi skal finde samarbejdspartnere,der kan producere gode instruktionsfilm, ogdet er den udfordring, vi står over for lige nu”, sigerSarunas.I den forbindelse har de seks unge selv fundet fremtil vejledere, der har erfaring fra webbranchen, ogsom kan give en god og relevant sparring.”De er meget villige til at hjælpe os, for de kan se etstort potentiale i MindTeacher. Det giver selvfølgeligos endnu mere motivation og tro på os selv”, fortællerSarunas.Kun to af Sarunas partnere i MindTeacher er danskere.De andre kommer fra Rumænien, Bulgarien ogUSA.»»kort nytDu behøver ikke stå af togetFlere tog, nye tog, kortere rejsetid, mere komfort og ingenomstigninger.Passagererne vil opleve mange fordele, når der fra 9. decemberbliver samdrift mellem den nuværende Odderbane ogGrenaabanen. Det sker som følge af et samarbejde mellem DSBog Midtjyske Jernbaner, hvis ejer er det regionale trafikselskabMidttrafik.Selv om de færreste har brug for at køre med på hele den knap90 kilometer lange strækning, bliver samdriften en lettelse formange tusinde passagerer, der dagligt må stige om i Aarhusfor at komme videre. I 2011 transporterede Odderbanen cirka18 dialog tema: Regionen set udefra

”De fleste af mine venner her i Aarhus er udlændinge.Det er lettere for mig at finde sammen medandre engelsktalende. Men siden mit danske erblevet bedre, har jeg også fået flere danske venner”,siger Sarunas.Fra avisuddeler til selvstændigSarunas Vaisnoras kom til Aarhus som 18-årig. Hanhavde hørt godt om studiemiljøet i Danmark og villegerne uddanne sig her.I de første måneder hjalp forældrene ham økonomisk,men Sarunas ville helst klare sig selv. Så hanhar gået med aviser, gjort rent, arbejdet på et lagerog i butik.Alt imens har han passet studierne på først Købmandsskoleni Aarhus og nu Aarhus Universitet,hvor han er ved at afslutte en kandidatuddannelse imarketing.faktamStudentervæksthuset i AarhusStudentervæksthus Aarhus er for alle bachelor- ogkandidatstuderende i Aarhus, der ønsker at arbejdemed iværksætteri med udgangspunkt i deres faglighed.De studerende får gratis adgang til en kontorplads ogtilbud om coaching i start af egen virksomhed og udviklingaf forretningsidé. Ca. 50 virksomheder er i dagtilknyttet Studentervæksthuset.Undervejs i sin uddannelse lærte han lidt om atprogrammere, og resten har han lært sig selv ved atresearche på nettet.”Jeg har altid været god til matematik og tænkermeget logisk. Det gik op for mig, at jeg kunne tjeneflere penge ved at programmere hjemmesider endved andre studenterjob”, fortæller Sarunas, der nulever af indtægterne fra DataDog.De første kunder var typisk små webshops, men nuarbejder Sarunas med større kunder, hvor tunge databaserskal indarbejdes i brugervenlige websites.En lav timepris fylder ordrebogen op, og ifølgeSarunas har han ikke haft brug for at markedsføreDataDog siden lanceringen i 2010.Oplæring i Litauen”I begyndelsen sendte jeg opgaver videre til programmøreri Litauen, men nu programmerer jeg alt selv.Det fungerede ikke rigtig med samarbejdet”, fortællerhan.De litauiske programmører er billige, men dervar knas både i kommunikationen og i kvaliteten afarbejdet. Nu overvejer Sarunas at flytte til Vilnius ifire-seks måneder for selv at lære litauiske programmørerop, så de kan leve op til hans forventninger.”Bagefter vil jeg tilbage til Danmark. Jeg kan lideat være her, og det er vigtigt for mig at være tæt påmine kunder. Og jeg vil også gerne vedligeholde mitdanske”, siger Sarunas.en million rejsende, mens Grenaabanen havde 1,2 million. De40-45 år gamle Y-tog på Odderbanen vil samtidig blive taget afskinnerne og erstattet af Desirotogene.Info: per.holm@ru.rm.dkdialog tema: Regionen set udefra 19

Magasinpost UMMid-nr. 42717»»kort nytRegionen belønner turismevirksomhederDen 20. november vil Region Midtjylland uddele en nyindstiftetpris til tre midtjyske aktører inden for turisterhvervet.TurismeVÆKSTprisen er et led i regionens store turismesatsning og skal opmuntrede dygtigste i turisterhvervet og give inspiration til hele erhvervet.Prisen er tredelt og belønner i 2012 vækst, bæredygtige løsninger ogkompetenceudvikling.Med prisen følger tre poser penge, nemlig 75.000 kroner til hovedprismodtageren samt25.000 kroner til to temaprismodtagere. Derudover får hovedprismodtageren i bedsteOscar-stil en skulptur/statuette udført af en af regionens kunstnere.”Vi har i Midtjylland sat en ambitiøs dagsorden med strategien »Ny VÆKST iturismen«, der skal løfte turismen til et mere professionelt og fokuseret erhverv.TurismeVÆKSTprisen skal ses som et led i den plan”, siger regionsrådsformandBent Hansen.”Vi håber, at prisen vil inspirere og motivere hele erhvervet til at øge fokus på vækst oginternationalisering. Turismen er et væsentligt eksporterhverv, og det er karakteriseretaf en mangfoldighed af virksomheder, store som små. De bidrager alle til en betydeligomsætning og ikke mindst eksport, men de har potentiale til meget mere”, siger BentHansen.Prisen uddeles i samarbejde med Midtjysk Turisme ved en konference påGl. Skovridergaard i Silkeborg den 20. november 2012.Læs mere på www.turismevækstprisen.dkInfo: hanne.johansen@ru.rm.dkNÆSTE NUMMERaf Dialog udkommer 1. februar 2013 og handler om, hvordankreativitet og de kreative erhverv kan skabe innovation,vækst, eksport og nye arbejdspladser i Region Midtjylland.