Ud-tryk - Nr. 2, 2012 om udstillingen - AIDOH

tydeligt fra min studietid, da bronzefigurerne fra serienHungermarchen var opstillet på den gamle kasernepå Langelandsgade i Århus, der dannede rammenom Institut for Æstetiske Fag. Skulpturerne, der somde fleste af Galschiøts værker, er udført i et stærktekspressivt formsprog, gengav utvetydigt motivet:den udsultede drengekrop, og skabte en stærk effekt,hvad enten man nu betragter kunstoplevelsen som etsynsæstetisk, fænomenologisk eller erkendelsesmæssigtfænomen.Men hvad er det i Galschiøts værk der i den gradoverskrider ”god smag” og elitær opinionsdannelse?Galschiøt arbejder med et klassisk, skulpturelt formsprog.Betragter man skulpturerne isoleret kan deanskues som afsluttede autonome genstande med allede egenskaber, skulpturer traditionelt tilskrives: fysiskudstrækning, tyngde, masse, overfladestruktur, placeringpå et podium osv. Han vælger også i de flestetilfælde et klassisk medier som bronze o. lign. selvomen række værker, som for eksempel Unge i glas (1997)benytter sig af andre materialer. Galschiøts værkerer således umiddelbart kategoriserbare som kunst itraditionel forstand.Kunst og politikDen fysiske form er dog kun en isoleret del af fortællingen,og man kan diskutere om skulpturerne overhovedetbør aflæses uafhængigt af deres kontekst ogdet rum, om det så er Rådhuspladsen i København,Verdensudstillingen i Sevilla eller i forbindelse medklimatopmøder eller FAO topmøder verden rundt.Galschiøt samarbejder med en række humanitæreorganisationer og skulpturerne indgår i deres kampagnermod vold, drab, racisme, intolerance, hungersnød,forurening og meget andet. Oplysningskampagner,som vanskeligt kan defineres som kunstværker ud fravisuelle præmisser. Kan man tale om at skulpturernepå denne måde ophører med at være kunst og i stedetbliver en form for politisk eller samfundskritiskpropaganda?Jens Galschiøt: Hungermarchen, 2002. Kobber. Hver 170 cm.Opstillet ved Institut for Æstetiske Faq, Århus Universitet.5