12.07.2015 Views

beretning for 2000 - Krim

beretning for 2000 - Krim

beretning for 2000 - Krim

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Indholds<strong>for</strong>tegnelse5.4. Særligt om sager, der er påklaget af nævnene . . . . . . . . . 535.4.1. Principielle spørgsmål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 545.4.2. Færdselssager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 585.4.3. Sager vedrørende bevisvurderingen . . . . . . . . . . . . . 616. Generelle problemstillinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 656.1. Lovens område . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 656.1.1. Begrebet “i tjenesten” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 656.1.2. Konkrete sager vedrørende afgrænsningen . . . . . . 656.1.3. Dispositionsklager contra adfærdsklager oganmeldelser om strafbart <strong>for</strong>hold . . . . . . . . . . . . . . . 686.2. Politiklagenævnets kompetence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 726.2.1. Initiativsager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 726.2.2. Undersøgelsens <strong>for</strong>m . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 736.2.3. Yderligere undersøgelser og efter<strong>for</strong>skningsskridt . 756.2.4. Sagens afgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 796.3. Tilbagekaldte klager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 846.4. Prioriteringen af straffesager og klagesager . . . . . . . . . . . . 856.5. Parternes adgang til advokatbeskikkelse . . . . . . . . . . . . . . 886.6. Inhabilitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 906.6.1. Forvaltningslovens regler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 906.6.2. Statsadvokaternes inhabilitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . 916.6.3. Rigsadvokatens inhabilitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 936.6.4. Politiklagenævnets og nævnsmedlemmernesinhabilitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 946.6.5. Polititjenestemænds inhabilitet . . . . . . . . . . . . . . . . . 946.7. Sagsbehandlingstiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 966.7.1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 966.7.2. Faktorer, der har en væsentlig betydning<strong>for</strong> sagsbehandlingstiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 976.7.3. Konkrete klager over sagsbehandlingstiden i . . . . 1016.8. Aktindsigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1036.8.1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1036.8.2. Særligt om aktindsigt efter <strong>for</strong>valtningsloven . . . . 1046.8.3. Konkrete sager vedrørende aktindsigt . . . . . . . . . . 1066.9. Statsadvokatens reaktionsmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . 1116.9.1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1115


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>6.9.2. Formuleringer i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1126.9.3. Andre reaktioner, herunder systemkritik . . . . . . . . 1176.9.4. Objektiv beklagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11867. Gennemgang af udvalgte konkrete sager . . . . . . . . . . . . 1217.1. Kapitel 93 b – adfærdsklager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1217.1.1. Klager over magtanvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1217.1.2. Klager over sprogbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1237.1.3. Klager over anden ukorrekt adfærd . . . . . . . . . . . . 1277.1.4. Klager uden indhold - grundløse . . . . . . . . . . . . . . . 1307.1.5. Notitssager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1327.2. Kapitel 93 c – straffesager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1337.2.1. Anmeldelser om vold og trusler m.v. . . . . . . . . . . . . 1337.2.2. Anmeldelser om brud på tavshedspligt ogmisbrug af politiets registre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1377.2.3. Anmeldelser om strafbart <strong>for</strong>hold underefter<strong>for</strong>skningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1417.2.4. Andre anmeldelser om strafbart <strong>for</strong>hold . . . . . . . . 1437.2.5. Grundløse anmeldelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1467.2.6. Efter<strong>for</strong>skningen i straffesager . . . . . . . . . . . . . . . . 1497.3. Kapitel 93 c – færdselssager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1507.3.1. Færdselsuheld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1507.3.2. Udrykningskørsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1527.3.3. Automatisk hastighedskontrol . . . . . . . . . . . . . . . . 1547.3.4. Andre færdsels<strong>for</strong>seelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1567.4. Undersøgelser i medfør af retsplejelovens § 1020 a,stk. 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1577.5. Sager, som statsadvokaterne har iværksat af egen drift(retsplejelovens § 1020 a, stk. 1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1668. Supplerende oplysninger vedrørende sager omtalti tidligere <strong>beretning</strong>er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1758.1. Beretningen <strong>for</strong> 1999 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1758.1.1. Behandlingen af klagesager hos Rigsadvokaten . . 1758.1.2. Adfærdssager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1758.1.3. Straffesager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175


Indholds<strong>for</strong>tegnelse8.1.4. Undersøgelser efter retsplejelovens § 1020 a,stk. 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1778.1.5. Sager som statsadvokaten har indledt af egen driftefter § 1020 a, stk. 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1819. Statistics on the processing of cases by the Regional PublicProsecutors and the Director of Public Prosecutions . . . . 1839.1. Statistics on the processing of cases by theRegional Public Prosecutors . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1839.2. Statistics cases processed by the Director of PublicProsecutions . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1857Politiklagenævnenes del<strong>beretning</strong>er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187Lands<strong>for</strong>mandens <strong>beretning</strong> . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187Del<strong>beretning</strong> <strong>for</strong> Politiklagenævnet <strong>for</strong> SAKøbenhavn m.v. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190Del<strong>beretning</strong> <strong>for</strong> Politiklagenævnet <strong>for</strong> SA Sjælland . . . . 197Del<strong>beretning</strong> <strong>for</strong> Politiklagenævnet <strong>for</strong> SA Fyn m.v. . . . . 200Del<strong>beretning</strong> <strong>for</strong> Politiklagenævnet <strong>for</strong> SA Ålborg . . . . . 202Del<strong>beretning</strong> <strong>for</strong> Politiklagenævnet <strong>for</strong> SA Viborg . . . . . . 204Del<strong>beretning</strong> <strong>for</strong> Politiklagenævnet <strong>for</strong> SA Sønderborg . 210Stikordsregister 1996-<strong>2000</strong> . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213Sagsregister <strong>2000</strong> . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 219Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223Bilag 1. Politiklagenævnenes medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . 223Bilag 2. Medarbejdere i rigsadvokaturen ogstatsadvokaturerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 227Bilag 3. JBEK 787 af 21.9.1992 om <strong>for</strong>delingen af<strong>for</strong>retningerne mellem statsadvokaterne . . . . . . . . . . 229Bilag 4. Retsplejelovens kapitel 93 b-93 d . . . . . . . . . . . . . . . . . 231Bilag 5. JBEK 1041 af 15.12.1995 om <strong>for</strong>retningsorden<strong>for</strong> politik lagenævnene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 235Bilag 6. JBEK 1042 af 15.12.1995 om politiklagenævn . . . . . . . 237


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>8Bilag 7. Jcis. af 29.12.1995 om behandling af klager overpolitipersonalet m.v. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239Bilag 8. Jskr. af 5.1.1996 om vidne- ogtransportgodtgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245Bilag 9. Jcis. af 14.7.<strong>2000</strong> om vederlæggelse af <strong>for</strong>mænd <strong>for</strong>og medlemmer af politiklagenævn . . . . . . . . . . . . . . . 247Bilag 10. JM notits 3.10.1996 om aktindsigti politiklagenævnssager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250Bilag 11. RM 2/1999 om behandlingen af straffesager modpersoner ansat i politiet og anklagemyndighedenanklagemyndigheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 258Bilag 12. Rigsadvokatens cirkulæreskrivelse af 30. maj <strong>2000</strong>vedrørende <strong>for</strong>enkling og standardisering af<strong>for</strong>muleringen af afgørelser i adfærdssager . . . . . . . . 261


ForordTil Folketinget og JustitsministerenEfter retsplejelovens § 1021 h skal Rigsadvokaten afgive en årlig <strong>beretning</strong>om behandlingen af de sager, der er nævnt i retsplejelovenskapitel 93 b og 93 c. Det drejer sig om behandlingen af klager overpolitipersonalets adfærd i tjenesten, behandlingen af straffesager imodpolitipersonale samt undersøgelser af tilfælde, hvor en person er afgåetved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben,eller mens den pågældende var i politiets varetægt.9I overensstemmelse hermed afgiver jeg herved <strong>beretning</strong> <strong>for</strong> året <strong>2000</strong>.I <strong>beretning</strong>en er medtaget politiklagenævnenes del<strong>beretning</strong>er.København, maj 2001Henning Fode


10Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>


Afsnit 1Rigsadvokatens indledning1. Indledning1.1. Generelle spørgsmål vedrørende politiklagenævnsordningen1.1.1. Udviklingen i sagstallet fra 1999 til <strong>2000</strong>Tilgangen af nye sager hos statsadvokaterne i <strong>2000</strong> har – ligesom i 1999– ikke været så stabil som i de to <strong>for</strong>egående <strong>beretning</strong>sår. Sagstallet i1999 steg således betydeligt i <strong>for</strong>hold til både 1997 og 1998.Denne stigning i sagstallet er fastholdt i <strong>beretning</strong>såret. Der er endvidereen svag tendens til en stigning i sagstallet i <strong>for</strong>hold til 1999. Denmarkante stigning i sagstallet der fandt sted i 1999 – og som navnligskyldtes det såkaldte “Station 1”-kompleks er således blevet fastholdt i<strong>2000</strong>. Der er ikke nogen indlysende årsag hertil, men det måtte konstateresi <strong>beretning</strong>en <strong>for</strong> 1999, at Station 1-sagen ikke rummede hele <strong>for</strong>klaringenpå stigningen i sagstallet dette år, og at det ikke kunne udelukkes,at den megen omtale af denne sag i den landsdækkende pressehavde været en medvirkende årsag til den generelle stigning på landsplan.Om dette er årsagen til fastholdelsen af den generelle stigning i<strong>2000</strong>, har ikke kunnet klarlægges.Der kan <strong>for</strong> så vidt angår talmaterialet henvises til afsnit 4.111.1.2. SagsbehandlingstidenSpørgsmålet om sagsbehandlingstiden har været behandlet i de <strong>for</strong>rige<strong>beretning</strong>er. Det er ikke uden grund, da spørgsmålet er centralt <strong>for</strong> de,der er omfattet af en klagesag. Det er <strong>for</strong>ståeligt, at det kan oplevessom meget utilfredsstillende og belastende <strong>for</strong> sagens parter at skullevente alt <strong>for</strong> længe på en afgørelse af en klagesag. Ved udgangen af<strong>2000</strong> er det <strong>for</strong>tsat min opfattelse, at sagsbehandlingstiden nu generelter tilfredsstillende ved alle embeder.Der har ikke i <strong>beretning</strong>såret været rejst spørgsmål af generel karak-


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>ter vedrørende sagsbehandlingstiden i politiklagenævnssager. Politiklagenævneneslands<strong>for</strong>mand har i sin års<strong>beretning</strong> blandt andet anført,at “det er indtrykket, at sagsbehandlingstiden hos statsadvokaterneikke kan gøres kortere, hvis der ikke ansættes flere sagsbehandlere”.Spørgsmålet om sagsbehandlingstiden behandles også i denne <strong>beretning</strong>.Der kan herom henvises til afsnit 6.7. Der er i dette afsnit også redegjort<strong>for</strong> nogle konkrete klager over sagsbehandlingstiden i <strong>2000</strong>.121.1.3. AfslutningDet er <strong>for</strong>tsat min opfattelse, at ordningen fungerer efter sin hensigt.Den har vist sig at være både funktionsdygtig og i stand til at yde dennødvendige retsbeskyttelse <strong>for</strong> både den borger, der ønsker at klage, ogdet berørte politipersonale. Man kan have tillid til, at klager over politietbehandles på betryggende måde.1.2. Almindelig virksomhed i <strong>beretning</strong>såret1.2.1. IndledningBehandlingen af sager, der er omfattet af politiklagenævnsordningenlægger <strong>for</strong>tsat beslag på betydelige ressourcer i den overordnede anklagemyndighed.Spørgsmålet om en løbende tilpasning og <strong>for</strong>enklingaf de administrative retningslinjer og rutiner <strong>for</strong> behandlingen af sagerne,og uddannelse af det personale, der behandler sagerne er der<strong>for</strong><strong>for</strong>tsat relevant at beskæftige sig med. Neden<strong>for</strong> redegøres <strong>for</strong> nogle afde spørgsmål, der har været behandlet i <strong>beretning</strong>såret.1.2.2. Politiklagenævnenes årsmøde i januar <strong>2000</strong>Politiklagenævnene har siden ordningen trådte i kraft i tilknytning til sitårlige landsmøde i januar inviteret Rigsadvokaten til at afgive et indlægom behandlingen af klagesagerne i det <strong>for</strong>løbne år. Jeg har været megetglad <strong>for</strong> at have lejlighed til at møde nævnenes medlemmer og <strong>for</strong>at have mulighed <strong>for</strong> dels at orientere om behandlingen af sagerne ogdels at drøfte spørgsmål af fælles interesse. Jeg finder i øvrigt, at netopårsmødet er et glimrende <strong>for</strong>um <strong>for</strong> på en u<strong>for</strong>mel måde at få afklareten række generelle praktiske spørgsmål omkring ordningen. I <strong>2000</strong> deltogtillige det grønlandske politiklagenævn, som også har deltaget i dedanske politiklagenævns landsmøde i september.


Rigsadvokatens indledningSom det fremgår af lands<strong>for</strong>mandens <strong>beretning</strong> andetsteds i <strong>beretning</strong>enblev årsmødet i <strong>2000</strong> afholdt i rigsadvokaturen. Jeg fik på mødetlejlighed til blandt andet at komme ind på den <strong>for</strong>estående evalueringaf politiklagenævnsordningen. Der var endvidere lejlighed tilblandt andet at drøfte spørgsmålet om sagsbehandlingstiden og hvorledesen eventuel kritik fra statsadvokatens side følges op disciplinærtaf ansættelsesmyndigheden.1.2.3. Seminar om behandlingen af politiklagenævnssagerI <strong>beretning</strong>såret blev der – i lighed med 1999 – afholdt et seminar <strong>for</strong>det overordnede personale i rigsadvokaturen og i de regionale statsadvokaturervedrørende <strong>for</strong>skellige spørgsmål af relevans <strong>for</strong> behandlingenaf politiklagenævnssager. Endvidere deltog de chargerede medarbejderehos Politimesteren i Grønland, der behandler politiklagenævnssager.Emnerne omfattede blandt andet afhøringsteknik,Rigspolitichefens behandling af disciplinærsager, <strong>for</strong>valtningsretligespørgsmål i <strong>for</strong>bindelse med klagesagsbehandlingen og pressekontakt,ligesom der var lejlighed til at udveksle erfaringer vedrørende den praktiskehåndtering af politiklagenævnssager. Rigsadvokaten havde ogsåbedt antropolog Lars Holmberg om at redegøre <strong>for</strong> sin undersøgelse“Politiets skøn” og anmodet en af de rutinerede advokater <strong>for</strong> politipersonaletom et indlæg om <strong>for</strong>svarerens rolle i en klagenævnssag.131.2.4. Udpegning af nye medlemmer af politiklagenævneneEfter bekendtgørelse om politiklagenævn udpeges politiklagenævnetsmedlemmer <strong>for</strong> et tidsrum af 4 år, dog således at der kan finde genudpegningsted én gang. Dette indebar, at Justitsministeriet <strong>for</strong> <strong>2000</strong> udpegedeen række nye medlemmer af politiklagenævnene. Det følgerendvidere af regelsættet, at der kun vil kunne ske genudpegning afmedlemmer en gang. Dette indebærer, at der med udgangen af 2001 vilskulle ske en udpegning af nye <strong>for</strong>mænd og <strong>for</strong>mandssuppleanter <strong>for</strong>de seks politiklagenævn.1.2.5. Politimæssigt samarbejde i grænseregionerne1.2.5.1. Politimæssigt samarbejde i ØresundsregionenDen 6. oktober 1999 indgik Danmarks regering og Kongeriget Sverigesregering en aftale om politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>14Efter aftalen kan polititjenestemænd fra Sverige under nærmere angivneomstændigheder udføre opgaver i Danmark. Betingelserne her<strong>for</strong>er opregnet i aftalens artikel 6-8.Efter aftalens artikel 10 er det myndighederne i det land, hvor depågældende polititjenestemænd er hjemmehørende, der træffer afgørelseom polititjenestemænds adfærd og de politimæssige dispositioneri <strong>for</strong>bindelse med udførelsen af opgaver som nævnt i aftalen. Detvil således være de kompetente svenske myndigheder, der skal træffeafgørelse i sager, hvor der måtte blive rejst spørgsmål om svenske polititjenestemændsadfærd i <strong>for</strong>bindelse med udførelsen af opgaver iDanmark. Det samme gælder med hensyn til afgørelsen om eventuelledisciplinære skridt i <strong>for</strong>hold til vedkommende polititjenestemænd.Myndighederne i det land, hvor adfærden er udøvet, tilvejebringer deoplysninger, der er nødvendige <strong>for</strong> at hjemlandets myndigheder kantræffe afgørelse i sagen. Tilvejebringelsen af oplysningerne sker i overensstemmelsemed national lovgivning og bestemmelserne i Schengenkonventionensartikel 40, stk. 3, litra g, og artikel 41, stk. 5, litra g.Selvom afgørelseskompetencen i de nævnte sager ligger hos hjemlandetsmyndigheder, er en borger ikke afskåret fra i givet fald at rettehenvendelse til f.eks. de danske myndigheder i anledning af den adfærd,som svenske polititjenestemænd har udvist under udførelsen afopgaver i Danmark. Bestemmelsen er heller ikke til hinder <strong>for</strong>, at dedanske myndigheder, f.eks. i <strong>for</strong>bindelse med modtagelsen af en klagekan udtale sig om det <strong>for</strong>løb, der har givet anledning til klagen.Artikel 10 vedrører ikke strafferetlig <strong>for</strong>følgning af polititjenestemændfra de to lande. Dette indebærer, at blandt andet en svensk polititjenestemand,der måtte begå strafbart <strong>for</strong>hold på den danske side afØresunds<strong>for</strong>bindelsen, vil kunne straf<strong>for</strong>følges her i landet efter de almindeligeregler herom.Folketinget vedtog i maj <strong>2000</strong> loven om politimæssigt samarbejde iØresundsregionen (lov nr. 318 af 9. maj <strong>2000</strong>), hvorefter samarbejdsaftalentrådte i kraft.1.2.5.2. Politimæssigt samarbejde i grænseområdernemellem Tyskland og DanmarkDanmark indtrådte den 25. marts 2001 i Schengen-samarbejdet. I den<strong>for</strong>bindelse indgik den danske regering den 21. marts 2001 en aftale om


Rigsadvokatens indledningpolitimæssigt samarbejde i grænseområderne med ForbundsrepublikkenTysklands regering. Aftalen fastslår hvilke myndigheder, der er omfattetaf samarbedet. I Danmark er følgende myndigheder omfattet afaftalen: Rigspolitichefen, politimestrene i Nykøbing Falster, Nakskov,Bornholm, Svendborg, Assens, Sønderborg, Gråsten, Tønder, Haderslev,Ribe, Esbjerg, Varde, Fredericia, Kolding, Vejle og Horsens samt Told- ogSkattestyrelsen, Toldcenter Sydjylland og Toldcenter Sydvestsjælland.Efter aftalen kan polititjenestemænd fra Tyskland under nærmere angivneomstændigheder udføre opgaver i Danmark efter betingelser opregneti aftalen og Schengen-konventionen.Efter aftalens artikel 11 er det myndighederne i det land, hvor depågældende polititjenestemænd er hjemmehørende, der træffer afgørelseom polititjenestemænds adfærd og de politimæssige dispositioneri <strong>for</strong>bindelse med udførelsen af opgaver som nævnt i aftalen.Det vil således være de kompetente tyske myndigheder, der skal træffeafgørelse i sager, hvor der måtte blive rejst spørgsmål om tyske polititjenestemændsadfærd i <strong>for</strong>bindelse med udførelsen af opgaver i Danmark.Det samme gælder med hensyn til afgørelsen om eventuelle disciplinæreskridt i <strong>for</strong>hold til vedkommende polititjenestemænd.Myndighederne i det land, hvor adfærden er udøvet, tilvejebringerefter anmodning de oplysninger, der er nødvendige <strong>for</strong> at hjemlandetsmyndigheder kan træffe afgørelse i sagen. Tilvejebringelsen af oplysningernesker i overensstemmelse med national lovgivning og bestemmelsernei Schengen-konventionens artikel 40, stk. 3, litra g, og artikel41, stk. 5, litra g.Selvom afgørelseskompetencen i de nævnte sager ligger hos hjemlandetsmyndigheder, er en borger ikke afskåret fra i givet fald at rettehenvendelse til f.eks. de danske myndigheder i anledning af den adfærd,som tyske polititjenestemænd har udvist under udførelsen af opgaveri Danmark. Bestemmelsen er heller ikke til hinder <strong>for</strong>, at de danskemyndigheder, f.eks. i <strong>for</strong>bindelse med modtagelsen af en klage kanudtale sig om det <strong>for</strong>løb, der har givet anledning til klagen.Artikel 11 vedrører ikke strafferetlig <strong>for</strong>følgning af polititjenestemændfra de to lande. Dette indebærer, at blandt andet en tysk polititjenestemand,der måtte begå strafbart <strong>for</strong>hold i Danmark, vil kunnestraf<strong>for</strong>følges her i landet efter de almindelige regler herom.Aftalen finder midlertidig anvendelse fra Danmarks indtræden i det15


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>praktiske Schengen-samarbejde den 25. marts 2001. Der er endnu ikkefremsat lov<strong>for</strong>slag om godkendelse af aftalen.1.3. Politiklagenævnsordningen i Grønland16Jeg orienterede i min <strong>for</strong>rige <strong>beretning</strong> om vedtagelsen af loven om behandlingaf klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønlandog de skridt, der er blevet taget <strong>for</strong> at <strong>for</strong>berede ordningens ikrafttrædenden 1. januar <strong>2000</strong>.Den grønlandske ordning bygger i meget vidt omfang på den danskeklageordning. Således indebærer ordningen blandt andet etablering afet uafhængigt kontrolorgan (Politiklagenævnet), der på offentlighedensvegne skal have indseende med sagsbehandlingen i de nævnte sager.Klager over politipersonalets adfærd i tjenesten (adfærdsklager) oganmeldelser om kriminelle handlinger begået af politipersonale i tjenestenindgives til og behandles af Politimesteren i Grønland. Sager vedrørendepolitimesteren eller politipersonale, der gør tjeneste ved politimesterembedet,behandles dog af Rigsadvokaten. Rigsadvokaten har iden <strong>for</strong>bindelse oprettet en vagtordning <strong>for</strong> embedets chargerede personale,der svarer til den ordning, der gælder i Danmark.Den grønlandske klageordning har nu eksisteret i et år, og der vil samtidigmed afgivelse af <strong>beretning</strong>en om den danske klageordning bliveafgivet en <strong>beretning</strong> til Grønlands Landsting, Folketinget og Justitsministerenom behandlingen af klager over politipersonalets adfærd i tjenesten,behandlingen af kriminalsager imod politipersonale samt undersøgelseraf tilfælde, hvor en person er afgået ved døden eller erkommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mensden pågældende var i politiets varetægt.Beretningen om politiklagenævnsordningen i Grønland indeholderblandt andet en historisk oversigt vedrørende klageordningen før 1. januar<strong>2000</strong>, en generel beskrivelse af regelsættet og en beskrivelse af politietsog anklagemyndighedens organisation i Grønland. Da regelsætteter opbygget som det danske følger den i øvrigt systematikken i de<strong>beretning</strong>er, der afgives om den danske klageordning.Politiklagenævnet i Grønland har i sin del<strong>beretning</strong> <strong>for</strong> <strong>2000</strong> blandtandet udtalt, at Politiklagenævnet i årets løb har etableret et tilfredsstillendesamarbejde med politimesterembedet i Grønland samt Rigsad-


Rigsadvokatens indledningvokaten. I den <strong>for</strong>bindelse finder nævnet, at man generelt har fået engod og grundig indføring i politiklagenævnsordningen, og at der frapolitimesterembedet i Grønland og Rigsadvokatens side er udvist storimødekommenhed over<strong>for</strong> nævnet.Det fremgår blandt andet af den grønlandske <strong>beretning</strong>, at der i <strong>beretning</strong>såret<strong>2000</strong> indkom 36 sager, der var omfattet af politiklagenævnsordningen.Sagerne <strong>for</strong>delte sig med 19 adfærdsklager og 17 kriminalsager.Heraf var der tre undersøgelser efter lovens § 17, stk. 2(svarer til § 1020 a, stk. 2, i den danske retsplejelov). Der blev i <strong>beretning</strong>sårettruffet afgørelse i 13 sager. En enkelt sag var omfattet af Rigsadvokatenskompetence. Ingen af afgørelserne blev påklaget.Jeg kan i øvrigt henvise til <strong>beretning</strong>en om den grønlandske politiklagenævnsordning,der ligeledes er tilgængelig på Rigsadvokatenshjemmeside.171.4. En politiklagenævnsordning på FærøerneJeg har i mine tidligere <strong>beretning</strong>er nævnt, at der ikke er taget stillingtil, om en tilsvarende ordning vedrørende behandling af klager m.v.mod politipersonale vil blive indført på Færøerne. Det er <strong>for</strong>tsat situationen.


18Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>20konkret vurdering. Det tilføjes i <strong>for</strong>arbejderne, at begrebet på grund afpolititjenestens særlige karakter <strong>for</strong>mentlig må <strong>for</strong>tolkes temmelig vidt.Statsadvokaten <strong>for</strong>etager som udgangspunkt selv alle undersøgelsesogefter<strong>for</strong>skningsskridt, således at politiet kun i meget begrænset omfangdeltager i behandlingen af disse sager. Politiet skal dog selv <strong>for</strong>etageuopsættelige undersøgelses- og efter<strong>for</strong>skningsskridt. Statsadvokaternekan desuden bede Rigspolitichefens Rejseafdeling om i et vistomfang at hjælpe til med efter<strong>for</strong>skningen m.v. Denne eksterne hjælptil efter<strong>for</strong>skning må dog kun bruges rent undtagelsesvist og efter nøjeinstruktion fra statsadvokaten.Et andet væsentligt element er indførelsen af politiklagenævn. Der eroprettet et politiklagenævn <strong>for</strong> hver regional statsadvokat. Nævnet beståraf en advokat og to lægmænd, og det fører tilsyn med statsadvokatensbehandling af sager, der er omfattet af ordningen.Nævnene vælger en lands<strong>for</strong>mand og afgiver en årlig <strong>beretning</strong> omderes virksomhed.Regelsættet er begrænset til adfærdsklager og straffesager mod politipersonalet.Uden <strong>for</strong> ordningen falder således klager over materielleafgørelser og politiets dispositioner i <strong>for</strong>bindelse med sagsbehandlingen.Disse klager behandles efter de hidtidige regler.Et tredje element i regelsættet er en udvidet adgang til at beskikkeadvokat. Det gælder både <strong>for</strong> klageren og indklagede i adfærdsklagesagersamt <strong>for</strong> den <strong>for</strong>urettede og polititjenestemanden i straffesagermod politipersonale.2.3. Politiklagenævnenes kompetenceområdeStatsadvokaten skal straks underrette politiklagenævnet om klager oganmeldelser efter kapitel 93 b og 93 c. Nævnet skal endvidere holdesløbende orienteret om alle væsentlige beslutninger i <strong>for</strong>bindelse medsagen, f.eks. sigtelse, udvidelse af kredsen af undersøgte personer oglignende. Nævnet har samme beføjelser i de sager, statsadvokaten tagerinitiativ til.Politiklagenævnet kan tilkendegive, at der bør indledes undersøgelseefter kapitel 93 b (adfærdsklager) og 93 c (straffesager m.v.), ligesomnævnet kan tilkendegive, at der bør anvendes en anden undersøgelses<strong>for</strong>mend den, statsadvokaten har valgt. Politiklagenævnet kan endvi-


Generel beskrivelse af regelsættet <strong>for</strong> behandling af klagerdere anmode statsadvokaten om at <strong>for</strong>etage bestemte undersøgelsesogefter<strong>for</strong>skningsskridt. Sådanne anmodninger skal normalt efterkommes,står der i lov<strong>for</strong>slagets bemærkninger.Statsadvokaten skal endvidere udarbejde en redegørelse til politiklagenævnetom resultatet af undersøgelsen eller efter<strong>for</strong>skningen. Dettegælder dog ikke i åbenbart grundløse sager. Statsadvokaten kan eventueltuddybe den skriftlige redegørelse i en mundtlig <strong>for</strong>elæggelse <strong>for</strong>nævnet. Det skal fremgå af redegørelsen, hvordan statsadvokaten finder,sagen bør afgøres. I tilfælde, hvor der ikke indledes undersøgelseeller efter<strong>for</strong>skning, må statsadvokaten nærmere begrunde, hvor<strong>for</strong>han ikke finder, at der er anledning til det.Politiklagenævnet meddeler herefter statsadvokaten, hvordan sagenefter nævnets opfattelse bør afgøres.Nævnenes tilkendegivelser er ikke afgørelser i <strong>for</strong>valtningslovens <strong>for</strong>stand.Der stilles der<strong>for</strong> ikke krav om begrundelse, partshøring m.v.Statsadvokatens afgørelse skal begrundes, og det skal fremgå, om afgørelsener i overensstemmelse med politiklagenævnets opfattelse.Hvis nævnet ikke er enig i afgørelsen, kræves en udførlig begrundelse.Justitsministeriet har fastsat nærmere regler <strong>for</strong> nævnenes virksomhedi bekendtgørelse nr. 1041 af 15. december 1995 om <strong>for</strong>retningsorden<strong>for</strong> politiklagenævnene og bekendtgørelse nr. 1042 af 15. december1995 om politiklagenævn.212.4. AdfærdsklagerDefinitionen af en adfærdsklage, som denne er angivet i Justitsministerietsvejledning af 18. januar 1982 (vedrørende behandlingen af klagesager,der henhører under lokalnævnene vedrørende politiets virksomhed),bibeholdes.Justitsministeriet beskriver i denne vejledning det centrale område<strong>for</strong> lokalnævnsbehandlingen som klager over vold og hårdhændet behandlingi <strong>for</strong>bindelse med anholdelse, under opløb og lignende, myndighedsmisbrug,f.eks. i <strong>for</strong>bindelse med anholdelse og ransagning, andenukorrekt fremgangsmåde under udførelsen af tjenesten, samtuhøflig tiltale eller anden ukorrekt personlig optræden.Sager vedrørende klager over politipersonalets adfærd behandles afstatsadvokaten efter klage eller på eget initiativ, herunder efter tilken-


Generel beskrivelse af regelsættet <strong>for</strong> behandling af klager1. Sagen indledesKlagen modtages.– Klageren får en skriftlig bekræftelse.– Nævnet samt politimesteren og Rigspolitichefen underrettes omklagen.– Den person, der klages over (indklagede) får besked.– Nævnet orienteres løbende om undersøgelsens <strong>for</strong>løb.Statsadvokaten <strong>for</strong>elægger klagen <strong>for</strong> Nævnet, inden den evt. afvisessom åbenbart grundløs.2. SagsfremstillingenStatsadvokaten udarbejder en sagsfremstilling, når der er tale om enbegrundet adfærdsklage. Sagsfremstillingen sendes til indklagede.3. Undersøgelsen/efter<strong>for</strong>skningenParterne afhøres og kan få beskikket advokat. Evt. vidner afhøres.4. Sagen <strong>for</strong>elægges <strong>for</strong> NævnetStatsadvokaten udarbejder en redegørelse, der gennemgår sags<strong>for</strong>løbetog sagens faktum, vurderer beviser og lægger op til sagens afgørelse.Der udarbejdes ikke nogen redegørelse i åbenbart grundløse sager.5. Nævnets tilkendegivelse (§ 1021 e)Politiklagenævnet meddeler statsadvokaten, hvordan Nævnet finder, atsagen bør afgøres.6. AfgørelsenStatsadvokaten træffer herefter afgørelse i sagen.Adfærdsklagesag – klagen afvises– klager får helt eller delvist medholdStraffesag– anmeldelsen afvises– efter<strong>for</strong>skning indstilles– påtale opgives – evt. med en beklagelse– tiltalerejsning/tiltalefrafaldDet skal fremgå af afgørelsen, om Nævnet er enig i afgørelsen. Sagensparter, Nævnet, politimesteren og Rigspolitichefen underrettes om sagensafgørelse.7. KlageadgangStatsadvokatens afgørelse af klagesagen kan påklages til Rigsadvokatenaf sagens parter og Nævnet.23


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>24degivelse fra politiklagenævnet. Alle implicerede parter skal underrettesom, at klagen er indgivet.Det er endvidere <strong>for</strong>udsat i bemærkningerne til lov<strong>for</strong>slaget, “at politietsbehandling af mindre klager opretholdes”. Mange små klager erefter denne praksis blevet afgjort ved en samtale mellem en overordnetpolititjenestemand og klageren. Det <strong>for</strong>udsættes herved, at klagerenfår vejledning af politiet om den <strong>for</strong>melle klagemulighed til statsadvokaten,og at der udfærdiges en notits om det, der er sket.Notitsen <strong>for</strong>elægges <strong>for</strong> statsadvokaten, der på eget initiativ kaniværksætte en nærmere undersøgelse. Statsadvokaten orienterer endviderepolitiklagenævnet om notitsen.Statsadvokaten kan afvise en adfærdsklage uden at realitetsbehandleden. Det gælder, hvis klagen indgives mere end 6 måneder efter, at det<strong>for</strong>hold, som klagen angår, har fundet sted, eller klagen er åbenbartgrundløs. Før statsadvokaten træffer afgørelse, skal sagen <strong>for</strong>elægges<strong>for</strong> politiklagenævnet.2.5. StraffesagerStatsadvokaten iværksætter efter<strong>for</strong>skning efter anmeldelse eller påeget initiativ, f.eks. efter tilkendegivelse fra politiklagenævnet. Efter<strong>for</strong>skningiværksættes, når der er en rimelig <strong>for</strong>modning om, at politipersonalei tjenesten har begået noget strafbart, som <strong>for</strong>følges af detoffentlige.Efter<strong>for</strong>skningen har til <strong>for</strong>mål at klarlægge, om betingelserne <strong>for</strong> atpålægge strafansvar eller anden strafferetlig retsfølge er til stede, atskaffe oplysninger til brug <strong>for</strong> sagens afgørelse og at <strong>for</strong>berede sagensbehandling ved retten.En anmeldelse kan afvises uden realitetsbehandling, hvis der ikke eren rimelig <strong>for</strong>modning om, at politipersonale i tjenesten har begået nogetstrafbart, som <strong>for</strong>følges af det offentlige. Sagen skal dog først <strong>for</strong>elægges<strong>for</strong> politiklagenævnet.


Generel beskrivelse af regelsættet <strong>for</strong> behandling af klager2.6. Særligt om undersøgelser i medfør afretsplejelovens § 1020 a, stk. 2Statsadvokaten skal iværksætte en efter<strong>for</strong>skning, når en person er dødeller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, ellermens den pågældende var i politiets varetægt. Denne efter<strong>for</strong>skningskal iværksættes, uanset om der er <strong>for</strong>modning om, at der er begået etstrafbart <strong>for</strong>hold.2.7. KlageadgangBåde den <strong>for</strong>urettede og andre kan klage til statsadvokaten over politipersonaletsadfærd i tjenesten. Det er <strong>for</strong>udsat i <strong>for</strong>arbejderne til lovændringenog svarer til, hvad der hidtil har været gældende.Der er som udgangspunkt heller ikke begrænsninger i den personkreds,der er berettiget til at indgive anmeldelse om strafbart <strong>for</strong>hold,som er begået af politiet.Det er derimod kun sagens parter og politiklagenævnet, der kanklage over statsadvokatens afgørelse til Rigsadvokaten.Klagefristen er fire uger. Sagens parter skal underrettes, hvis politiklagenævnetklager over afgørelsen.252.8. Beskrivelse af sagsgangen i enpolitiklagenævnssag2.8.1. Sagens indledningStatsadvokaten behandler sagen, når han har fået en klage eller anmeldelse.Han kan også behandle en sag på eget initiativ, f.eks. efter tilkendegivelsefra politiklagenævnet. I visse situationer er en undersøgelseobligatorisk.Politiklagenævnet skal straks underrettes om sagen og orienteresløbende om undersøgelsens eller efter<strong>for</strong>skningens <strong>for</strong>løb. Statsadvokatenunderretter desuden politimesteren (Politidirektøren), Rigspolitichefenog i visse tilfælde Justitsministeriet. Disse myndigheder skal ogsåløbende holdes orienteret om alle undersøgelses- og efter<strong>for</strong>skningsskridt,der har betydning <strong>for</strong> varetagelsen af deres opgaver.Finder statsadvokaten, at klagen er åbenbart grundløs, eller viser det


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>sig ved den indledende vurdering, at klagen ikke er alvorligt ment, kanstatsadvokaten undlade at iværksætte en undersøgelse eller efter<strong>for</strong>skning.Statsadvokaten skal <strong>for</strong>elægge spørgsmålet om afvisning af klagen<strong>for</strong> politiklagenævnet, inden afgørelsen bliver truffet.262.8.2. Statsadvokatens sagsfremstillingStatsadvokaten udarbejder i sager om adfærdsklager en sagsfremstillingpå grundlag af de <strong>for</strong>eliggende oplysninger. Den indklagede polititjenestemandmodtager en kopi af sagsfremstillingen, inden han ellerhun bliver afhørt. Den indklagede har ikke pligt til at udtale sig om sagsfremstillingen.Der udarbejdes ikke sagsfremstilling i <strong>for</strong>bindelse med strafferetligeundersøgelser.2.8.3. AfhøringerParterne vil normalt blive indkaldt til afhøring på statsadvokatens kontoreller eventuelt på et andet sted, som statsadvokaten skønner er hensigtsmæssigt.Det kan f.eks. være rådhuset på det sted, hvor den handling,der klages over, har fundet sted.Statsadvokaten kan beslutte, at <strong>for</strong>klaringerne i stedet skal afgives iretten. Retsmøderne er som udgangspunkt offentlige.2.8.4. Statsadvokatens redegørelseStatsadvokaten udarbejder en redegørelse til politiklagenævnet, nårundersøgelsen eller efter<strong>for</strong>skningen er afsluttet. Denne redegørelseskal indeholde en gennemgang af sagens <strong>for</strong>løb og faktum, en vurderingaf beviserne og en tilkendegivelse om sagens afgørelse. Der udarbejdesikke redegørelse i åbenbart grundløse sager.Politiklagenævnet meddeler herefter statsadvokaten, hvordan nævnetmener, at sagen bør afgøres. Statsadvokaten afgør herefter sagenog underretter sagens parter. Afgørelsen bliver også sendt til politimesteren(Politidirektøren) og Rigspolitichefen samt i visse tilfælde til Justitsministeriet.


Generel beskrivelse af regelsættet <strong>for</strong> behandling af klager2.8.5. Afgørelsen af en adfærdsklagesagAfvisningStatsadvokaten afviser klagen, hvis undersøgelsen ikke har skaffet oplysninger,der støtter klagen, eller klagen er åbenbart grundløs. Statsadvokatenunderretter sagens parter.Klager får helt eller delvist medholdFinder statsadvokaten, at den indklagede har udvist en kritisabel adfærd,vil statsadvokaten meddele det til klageren. Den indklagede vilmodtage en genpart af statsadvokatens afgørelse, der i visse tilfældekan danne grundlag <strong>for</strong> en disciplinær undersøgelse.Er der grundlag <strong>for</strong> at rejse sigtelse, eller er der mistanke om et strafbart<strong>for</strong>hold, og den indklagede <strong>for</strong>langer sagen behandlet som straffesag,sluttes behandlingen af klagen. Behandlingen af klagen kan genoptages,hvis der ikke rejses tiltale eller fældes dom.Har undersøgelsen påvist fejl af generel karakter, vil statsadvokatenrejse spørgsmålet over <strong>for</strong> den ansvarlige myndighed.27Klagen tilbagekaldesEn sag vil normalt blive afsluttet, hvis klagen tilbagekaldes. Da en undersøgelseogså kan iværksættes på statsadvokatens initiativ, kan behandlingenaf klagen dog <strong>for</strong>tsætte, hvis statsadvokaten finder detnødvendigt.Andre mulighederI visse tilfælde vil sagen kunne overgå til behandling ved en undersøgelsesretm.v.2.8.6. Afgørelsen af en strafferetlig efter<strong>for</strong>skningAfvisningStatsadvokaten indstiller efter<strong>for</strong>skningen, hvis den ikke har bragt oplysningerfrem, der giver rimelig <strong>for</strong>modning om, at der er begået etstrafbart <strong>for</strong>hold, som <strong>for</strong>følges af det offentlige. Anmeldelsen bliverogså afvist, hvis den er åbenbart grundløs.Har statsadvokaten <strong>for</strong>etaget en undersøgelse efter retsplejelovens §1020 a, stk. 2, kan statsadvokaten på samme måde indstille efter<strong>for</strong>skningen.Det sker, når sagens omstændigheder er fuldt oplyste, og der


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>ikke herved er skabt en rimelig <strong>for</strong>modning om, at der er begået etstrafbart <strong>for</strong>hold, som <strong>for</strong>følges af det offentlige.28Tiltalerejsning m.v.Statsadvokaten kan afgøre straffesagen ved at rejse tiltale, opgivepåtale eller frafalde tiltale m.v. Afgørelses<strong>for</strong>merne fremgår af retsplejelovensbestemmelser om strafferetsplejen.Politimesteren (Politidirektøren) og Rigspolitichefen vil i alle tilfældeblive underrettet om afgørelsen. Dette gælder i visse tilfælde også Justitsministeriet.Statsadvokaten vil, når han/hun overvejer tiltalespørgsmålet, ogsåtage stilling til, om der <strong>for</strong>eligger anden kritisabel adfærd – herunderom sagen skal behandles som en adfærdsklage.2.9. DisciplinærsagerStatsadvokaterne træffer ikke afgørelse i disciplinærsager. Disse sagerbehandles og afgøres alt efter sagens karakter af politimesteren (Politidirektøren),Rigspolitichefen eller Justitsministeriet. Spørgsmålet om,hvornår der er grundlag <strong>for</strong> at indlede en disciplinærsag mod en polititjenestemand,afgøres efter tjenestemandslovens regler. Reglerne ombehandlingen af disciplinærsager fremgår af tjenestemandslovens kapitel4 om suspension og disciplinær<strong>for</strong>følgning mv. og Rigspolitichefenskundgørelse I nr. 10 om disciplinærssagers behandling. Regelsættet omdisciplinærsagers behandling er beskrevet i <strong>beretning</strong>en <strong>for</strong> 1996 side152 ff. Dette afsnit beskriver kort samspillet mellem regelsættene om disciplinærsagerog politiklagenævnssager.Statsadvokaten skal underrette vedkommende politimester (Politidirektøren)og Rigspolitichefen, når der indledes en adfærdsklagesag ellerefter<strong>for</strong>skning i en straffesag. Det følger af bestemmelserne i retsplejelovens§ 1019 j og § 1020 a, stk. 2, 2. pkt.Disse regler har til <strong>for</strong>mål at sikre, at ansættelsesmyndigheden får lejlighedtil at vurdere, om sagen giver anledning til disciplinære <strong>for</strong>anstaltningerover <strong>for</strong> den indklagede eller anmeldte polititjenestemand.Det følger endvidere af bestemmelserne, at der ikke indledes en disciplinærundersøgelsei anledning af en klage eller anmeldelse, før behandlingenaf adfærdsklagen eller straffesagen er afsluttet. Baggrun-


Generel beskrivelse af regelsættet <strong>for</strong> behandling af klagerden <strong>for</strong> bestemmelsen er at undgå, at sagen samtidig undersøges bådesom politiklagenævnssag og som disciplinærsag.Bestemmelserne er ikke til hinder <strong>for</strong>, at den indklagede eller anmeldtesuspenderes eller midlertidigt overføres til andet arbejde efterde almindelige regler <strong>for</strong> tjenesten, mens klagenævnssagen verserer.Denne afgørelse træffes af Rigspolitichefen.Statsadvokaten underretter politimesteren (Politidirektøren) og Rigspolitichefen(ansættelsesmyndigheden), når undersøgelsen eller efter<strong>for</strong>skningenaf klagesagen er afsluttet. Underretningen sker efter, atstatsadvokaten har færdigbehandlet sagen og truffet afgørelse i sagen.Politimesteren (Politidirektøren)/Rigspolitichefen får herved mulighed<strong>for</strong> at tage stilling til, om der skal indledes en disciplinærsag.Rigsadvokaten har i en konkret sag (K 569/00) ikke fundet anledningtil at kritisere, at statsadvokaten i <strong>for</strong>bindelse med sin underretning tilansættelsesmyndigheden om sin afgørelse i en adfærdsklagesag henledteopmærksomheden på, at der tidligere havde verseret lignende sagermod den samme polititjenestemand. Rigsadvokaten lagde blandtandet vægt på, at ansættelsesmyndigheden i medfør af retsplejelovens§ 1019 j, stk. 1, modtager underretning i hver enkelt sag, såvel når sagenindledes, som når der træffes afgørelse, og der<strong>for</strong> er bekendt medde klagesager, der har været behandlet mod den enkelte polititjenestemand.Statsadvokaten afgiver ikke indstilling om, hvorvidt der bør indledesen disciplinærsag.Politimesterens (Politidirektørens) eller Rigspolitichefens grundlag<strong>for</strong> at indlede en eventuel disciplinærsag vil blandt andet være statsadvokatensafgørelse.Statsadvokatens afgørelse af en begrundet klage eller anmeldelsekan blandt andet gå ud på, at der gives klageren en beklagelse af detpasserede, eller at der rejses kritik af den eller de involverede polititjenestemænd.Denne afgørelse kan træffes både i sager, hvor der harværet <strong>for</strong>etaget en undersøgelse af en adfærdsklage og i straffesager,hvor statsadvokaten har fundet, at der ikke <strong>for</strong>elå tiltalegrundlag.Statsadvokatens afgørelse fører ikke nødvendigvis til, at der indledesen disciplinær undersøgelse med en disciplinær sanktion til følge. Harstatsadvokaten udtalt kritik eller beklaget det passerede over <strong>for</strong> klageren,bør statsadvokatens afgørelse følges op på tjenestestedet i <strong>for</strong>-29


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>30hold til den eller de involverede polititjenestemænd som led i en ledelsesmæssigog personalepolitisk disposition.Af Rigspolitichefens vejledning til kundgørelsen om disciplinærssagersbehandling fremgår det, at det er Rigspolitichefens opfattelse, atenhver kritik eller beklagelse af en polititjenestemands adfærd over <strong>for</strong>borgerne skal have tjenstlige konsekvenser, uanset om der er tale om enadfærdsklagesag, en straffesag (hvor der ikke rejses tiltale) eller en sag,der er omfattet af retsplejelovens § 1020 a, stk. 2. Det anføres endvidere,at det er Rigspolitichefens generelle opfattelse, at denne type <strong>for</strong>holdtypisk vil føre til egentlige disciplinærsager.Politimesteren/Politidirektøren har – i stedet <strong>for</strong> at indlede disciplinær<strong>for</strong>følgning – mulighed <strong>for</strong> at behandle <strong>for</strong>holdet under en tjenstligsamtale, hvor reglerne <strong>for</strong> korrekt optræden indskærpes, og hvor deradvares mod gentagelser. Hvis politimesteren/Politidirektøren vælgerdenne mulighed, følger det af Rigspolitichefens kundgørelse 1 nr. 10, atpolitimesteren (Politidirektøren) skriftligt skal underrette Rigspolitichefenom, hvilke tjenstlige konsekvenser en afgørelse, hvor statsadvokaten/Rigsadvokatenudtrykkeligt har kritiseret eller beklaget en polititjenestemandsadfærd, har haft <strong>for</strong> den pågældende. Rigspolitichefenvideresender underretningen til statsadvokaten/Rigsadvokaten.Statsadvokaten/Rigsadvokaten vil således i alle tilfælde blive orienteretom, hvilke tjenstlige konsekvenser statsadvokatens /Rigsadvokatenskritik eller beklagelse af en polititjenestemands adfærd har fået <strong>for</strong> denpågældende.


Afsnit 3.Politiets og anklagemyndighedensorganisationog opgaver3.1. IndledningDette afsnit beskriver, hvordan politiet og anklagemyndigheden erstruktureret, og hvilke opgaver disse myndigheder har. Desuden omtalesen række <strong>for</strong>valtningsretlige aspekter, der har betydning <strong>for</strong> behandlingenaf klagesager, herunder <strong>for</strong> behandlingen af klager overstatsadvokaternes afgørelser i sager, der er omfattet af ordningen medpolitiklagenævn.313.2. PolitimyndighedenPolitiets opgave er efter retsplejelovens § 108 at opretholde sikkerhed,fred og orden, at påse overholdelsen af landets love og vedtægter samtat <strong>for</strong>etage det nødvendige <strong>for</strong> at hindre <strong>for</strong>brydelser og efter<strong>for</strong>ske og<strong>for</strong>følge sådanne.Landet er inddelt i 54 politikredse samt politikredsene i Grønland ogpå Færøerne. Københavns politikreds ledes af Politidirektøren i København,de øvrige af en politimester.Justitsministeren er efter retsplejelovens § 109, stk. 1, politiets øverste<strong>for</strong>esatte. Ministeren udøver sine beføjelser gennem Rigspolitichefen,Politidirektøren i København og politimestrene.Politiets personale- og økonomi<strong>for</strong>valtning m.v. er efter retsplejelovens§ 110 underlagt Rigspolitichefen. Denne fører desuden tilsyn medpolitimestrenes (Politidirektørens) almindelige måde at tilrettelæggepolitiets arbejde på og udfærdiger generelle retningslinier <strong>for</strong> dette.Disse retningslinier udgives i Rigspolitichefens Kundgørelsessamling.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>RigsadvokatenStats-Stats-Stats-Stats-Stats-Stats-Stats-advokatenadvokatenadvokaten iadvokatenadvokatenadvokatenadvokateni Aalborgi ViborgSønderborg<strong>for</strong> Fyn,<strong>for</strong><strong>for</strong><strong>for</strong> SærligSydøst-SjællandKøbenhavn,Økonomisksjælland,Frederiks-<strong>Krim</strong>inalitetLolland,berg ogFalster,TårnbyBornholm32Politi-Politi-Politi-Politi-Politi-Politi-mestrene imestrene imestrene imestrene imestrene idirektørenHolstebroHorsensSønderborgKøgeGentoftei Køben-RandersHerningGråstenNæstvedLyngbyhavnGrenåÅrhusTønderVording-GladsaxePolitime-ThistedOdderHaderslevborgHvidovrestrene iLøgstørSilkeborgRibeNykøbing F.GlostrupTårnby ogAalborgViborgEsbjergNakskovHelsingørFrederiks-HobroSkiveVardeBornholmHillerødbergFrederiks-FredericiaOdenseFrederiks-havnKoldingSvendborgsundHjørringVejleNyborgRoskildeRingkøbingAssensHolbækMiddelfartKalundborgRingstedSlagelseAnklagemyndigheden


Politiets og anklagemyndighedens organisation og opgaver3.3. Anklagemyndighedens organisation og opgaverAnklagemyndighedens opgaver og organisation er beskrevet i retsplejelovenskapitel 10 (§§ 95 - 107). Anklagemyndigheden består afRigsadvokaten, statsadvokaterne og politimestrene (Politidirektøren).Anklagemyndighedens opgave er i <strong>for</strong>bindelse med politiet at <strong>for</strong>følge<strong>for</strong>brydelser efter reglerne i retsplejeloven. De overordnede målsætninger<strong>for</strong> denne opgave er beskrevet i retsplejelovens § 96, stk. 2.Her står det, at anklagemyndigheden skal fremme enhver sag med denhurtighed, som sagens beskaffenhed tillader. Derved skal anklagemyndighedenpåse, at de strafskyldige drages til ansvar. Den skal også sikre,at uskyldige ikke bliver rets<strong>for</strong>fulgt (“objektivitetsprincippet”).Anklagemyndigheden er underlagt justitsministeren, der fører tilsynmed de offentlige anklagere. Justitsministeren kan endvidere fastsættebestemmelser <strong>for</strong>, hvordan de offentlige anklagere skal udføre deresopgaver, og ministeren kan give disse pålæg om at behandle konkretesager. Justitsministeren behandler endvidere klager over afgørelser, derer truffet af Rigsadvokaten som 1. instans.333.3.1. RigsadvokatenRigsadvokatens opgaver er beskrevet i retsplejelovens § 99. Ifølge denbestemmelse varetager Rigsadvokaten straffesager ved Højesteret ogvirker ved Den Særlige Klageret. Rigsadvokaten er de øvrige anklageresoverordnede og fører tilsyn med dem.Rigsadvokaten fastsætter endvidere bestemmelser om, hvordan deoffentlige anklagere skal udføre deres opgaver. Disse generelle instrukserudgives blandt andet i Rigsadvokatens Meddelelser. Rigsadvokatenhar f.eks. i Meddelelse nr. 7/1992 fastsat nærmere retningslinjer ompåtalekompetencen og <strong>for</strong>elæggelsesregler m.v. <strong>for</strong> anklagemyndigheden.Rigsadvokaten kan desuden give de offentlige anklagere pålæg omat behandle konkrete sager.Rigsadvokaten behandler også klager over afgørelser, der er truffet afstatsadvokaterne som 1. instans.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>343.3.2. StatsadvokaterneStatsadvokaternes opgaver er beskrevet i retsplejelovens § 101. Her stårdet, at statsadvokaterne varetager straffesager ved landsretterne, herunderanke- og nævningesager og stillingtagen til spørgsmålet om ankeaf byretsafgørelser. Statsadvokaterne fører endvidere tilsyn med politimestrenes(Politidirektørens) behandling af straffesager og behandlerklager over afgørelser, der er truffet af politimestrene (Politidirektøren)vedrørende straf<strong>for</strong>følgning.Statsadvokaterne kan endvidere fastsætte bestemmelser <strong>for</strong>, hvordanpolitimestrene (Politidirektøren) skal udføre deres opgaver som offentligeanklagere. De kan også give pålæg om behandlingen af konkretesager, blandt andet ved at pålægge politimestrene (Politidirektøren) atbegynde, <strong>for</strong>tsætte, undlade eller standse <strong>for</strong>følgningen i en konkretsag.Statsadvokaterne behandler desuden sager om erstatning i <strong>for</strong>bindelsemed strafferetlig <strong>for</strong>følgning (retsplejelovens kapitel 93 a) ogfører tilsyn med længden af strafferetlige <strong>for</strong>anstaltninger, som psykiskafvigende kriminelle er blevet idømt, og tager herunder også stillingtil spørgsmålet om udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt ihospital eller institution i henhold til strafferetlig afgørelse, jf. Justitsministerietsbekendtgørelse nr. 680 af 10. juli <strong>2000</strong>.Endelig behandler statsadvokaterne i 1. instans de klager over politiet(retsplejelovens kapitel 93 b - 93 d), som denne <strong>beretning</strong> vedrører.Statsadvokaternes <strong>for</strong>retninger er <strong>for</strong>delt mellem seks regionale statsadvokaterog Statsadvokaten <strong>for</strong> Særlig Økonomisk <strong>Krim</strong>inalitet.3.3.3. Politimestrene (Politidirektøren)Politimestrenes og Politidirektørens opgaver som anklagemyndighed erbeskrevet i retsplejelovens § 104. Politimestrene (Politidirektøren) og deoffentlige anklagere, der er ansat hos disse, fungerer som anklagemyndighedved byretterne. Politimesteren (Politidirektøren) har således –ved siden af ledelsen af politiet som beskrevet i afsnit 3.2. – ansvaret <strong>for</strong>politikredsens efter<strong>for</strong>skning og den lokale anklagemyndigheds virksomhed.Ved lov om anklagemyndighedens struktur (L 385/1992) blev den almindeligepåtalekompetence i straffesager ændret. Påtalen hører nusom udgangspunkt under politimestrene (Politidirektøren).


Politiets og anklagemyndighedens organisation og opgaverPolitimesteren (Politidirektøren) skal dog efter bestemmelserne i retsplejelovenog anklagemyndighedens <strong>for</strong>elæggelsesregler, herunderRigsadvokatens Meddelelse nr. 7/1992, <strong>for</strong>elægge en række sager <strong>for</strong>statsadvokaten, inden der rejses tiltale m.v.Det gælder f.eks., hvis der kan rejses begrundet tvivl om politimesterens(Politidirektørens) habilitet, hvis ansatte i politiet er blevet <strong>for</strong>uretteti tjenesten, eller hvis sigtede har indgivet klage over, at politiethar anvendt særlige efter<strong>for</strong>skningsskridt. Dog undtages klart grundløseklager over efter<strong>for</strong>skningsskridt, der er godkendt af retten. Detgælder f.eks. også sager mod psykisk afvigende kriminelle, sager modadvokater, samt visse særlovssager, f.eks. sager hvor der er uenighedmellem politimesteren (Politidirektøren) og særmyndigheden omkringtiltalens ud<strong>for</strong>mning.Kompetenceændringen blev koblet sammen med en udvidelse afstatsadvokaternes pligt til almen kontrol og tilsyn med politikredsenesarbejdstilrettelæggelse og sagsbehandling. Ved at give statsadvokaternemulighed <strong>for</strong> af egen drift eller efter en klage at kunne tage afgørelserop til <strong>for</strong>nyet behandling, tilgodeses hensynet til en ensartetsagsbehandling.353.4. Flere regelsæt <strong>for</strong> behandlingen af klagerover politiet3.4.1. Hvordan kan der klages over politiets virksomhed?I en beskrivelse af, hvordan der kan klages over politiets virksomhed,skal der skelnes mellem dispositioner og afgørelser, der er truffet af politimestrene(Politidirektøren) eller på disses ansvar, og politipersonaletsadfærd eller strafbare <strong>for</strong>hold i tjenesten.Klager over dispositioner og afgørelser er ikke omfattet af politiklagenævnsordningen.Spørgsmålet om, hvilken myndighed der er retteklageinstans, afhænger af sagens karakter.3.4.2. Politimæssige dispositioner uden <strong>for</strong> strafferetsplejenAfgørelsen kan påklages til justitsministeren, når der er tale om rent politimæssige(operationelle) dispositioner uden <strong>for</strong> strafferetsplejen.Disse sager omfatter dispositioner som led i ordenshåndhævelsen, f.eks.afspærring af et område som følge af cykelløb eller som følge af et


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>36færdselsuheld, bortvisning af en person fra en lokalitet, anbringelse idetentionen og lignende.For en række af politiets øvrige opgaver uden <strong>for</strong> strafferetsplejengælder der særlige klageregler. Eksempelvis hører færdselslovgivningenunder Trafikministeriet, og dette ministerium er der<strong>for</strong> f.eks. klageinstansvedrørende klager over politiets afslag på udstedelse af kørekort.Politiet yder endvidere på <strong>for</strong>skellige særlovsområder bistand til særmyndigheden,når den gennemfører kontrol<strong>for</strong>anstaltninger – også itilfælde, hvor der ikke er mistanke om et strafbart <strong>for</strong>hold.Endvidere indeholder nogle særlove bestemmelser, der giver politieten administrativ tilsynsbeføjelse uden <strong>for</strong> strafferetsplejen, f.eks. i dyreværnsloven.3.4.3. Dispositioner og afgørelser inden <strong>for</strong> strafferetsplejenEr der derimod tale om dispositioner som led i en strafferetlig efter<strong>for</strong>skning,kan afgørelsen påklages til den regionale statsadvokat. Detkan være afgørelser om at benytte bestemte efter<strong>for</strong>skningsskridt, herunderf.eks. at anholde, ransage, beslaglægge og lignende. På tilsvarendemåde kan man klage over, at bestemte efter<strong>for</strong>skningsskridt ikkeFlere regelsæt <strong>for</strong> behandling af klager over politietKlageinstanserPolitimæssigJustits-dispositionministerietStraffesagsbehandlingStats-Rigs-Justits-advokatenadvokatenministerietPolitiklagenævnssagStats-Rigs-Justits-advokatenadvokatenministeriet


Politiets og anklagemyndighedens organisation og opgaverer <strong>for</strong>etaget – f.eks. at en person ikke er afhørt, eller at en person ikkeer afhørt grundigt nok. Kun hvis der er tale om chikane eller magtmisbrugfra politiets side, kan denne sagstype være omfattet af ordningenmed politiklagenævn.Spørgsmålet om lovligheden af politiets efter<strong>for</strong>skningsskridt kanendvidere indbringes <strong>for</strong> retten efter retsplejelovens § 746, stk. 1.Der kan også klages over politimesterens (Politidirektørens) afgørelseaf tiltalespørgsmålet – f.eks. hvis politimesteren (Politidirektøren) opgiverpåtale, afviser en anmeldelse eller indstiller efter<strong>for</strong>skningen.Man kan endvidere klage til statsadvokaten over politimesterens (Politidirektørens)afslag på en begæring om aktindsigt.373.5. Hvem kan klage over afgørelsen?Det er kun sagens parter, der er klageberettigede i <strong>for</strong>hold til selve afgørelsen.Som part anses efter <strong>for</strong>valtningsretten den, der har en væsentlig,direkte, individuel og retlig interesse i sagens afgørelse. Det kanf.eks. være en person, der har fremsat et erstatningskrav i anledning afsagen.Klager nogen, der ikke er part med hensyn til sagens realitet, over den<strong>for</strong>melle sagsbehandling, vil klageren kun være part i denne sag. F.eks.vil en person, der ønsker aktindsigt i en straffesag efter <strong>for</strong>valtningslovens§ 18, være part i den del af sagen, der vedrører spørgsmålet omvedkommendes partsstatus. Han har derved adgang til at klage over politimesterens(Politidirektørens) afslag på aktindsigt i straffesagen.Klageadgangen indebærer en helt ny realitetsbehandling af sagen.Således skal der som udgangspunkt <strong>for</strong>etages en fuldstændig materielprøvelse af bevisbedømmelsen, retsspørgsmål og skønsspørgsmål. Tilsvarendegælder <strong>for</strong> den <strong>for</strong>melle sagsbehandling.3.6. To-instansprincippet <strong>for</strong> behandlingenaf klagesagerSamtidig med kompetenceændringen i 1992 blev klageadgangen moderniseretog <strong>for</strong>enklet med henblik på en hurtigere og mere effektivbehandling af klagesager. Derved blev også denne sagskategori underlagtdet almindelige to-instansprincip. Det indebærer, at statsadvoka-


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>38tens afgørelse af en klage over politimesterens (Politidirektørens) afgørelseer endelig.Har statsadvokaten truffet afgørelsen som 1. instans, kan man klageover den til Rigsadvokaten. Rigsadvokatens afgørelser i klagesager kanikke påklages til justitsministeren.Klagefristen er fire uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen.Klagen skal dog behandles, hvis der er en undskyldelig årsag til, at klagefristener overskredet. Det er op til klageren selv at begrunde, hvor<strong>for</strong>overskridelsen af fristen er undskyldelig.To-instansprincippet og fire-ugers klagefristen finder også anvendelsepå klager over <strong>for</strong>melle mangler ved sagsbehandlingen og klager overafgørelser om aktindsigt efter <strong>for</strong>valtnings loven og offentlighedsloven.Den overordnede myndighed kan i øvrigt også uden klage tage en sagop til vurdering, som en underordnet myndighed behandler.


Afsnit 4.Statistisk opgørelseover behandlingen afkonkrete klagesagerhos statsadvokaterne4.1. Statistik over indkomne politiklagenævnssager39Statsadvokaterne har i <strong>beretning</strong>såret modtaget 869 sager, der er omfattetaf ordningen. Dette svarer til en stigning i sagstallet med ca. 4procent i <strong>for</strong>hold til 1999. Den markante stigning i sagstallet der fandtsted i 1999 – og som navnlig skyldtes det såkaldte “Station 1”-komplekser således blevet fastholdt i <strong>2000</strong>. Der er ikke nogen indlysende årsaghertil, men det måtte konstateres i <strong>beretning</strong>en <strong>for</strong> 1999, at Station 1-sagen ikke rummede hele <strong>for</strong>klaringen på stigningen i sagstallet detteår, og at det ikke kunne udelukkes, at den megen omtale af denne sagi den landsdækkende presse havde været en medvirkende årsag til dengenerelle stigning på landsplan. Om dette er årsagen til fastholdelsenaf den generelle stigning i <strong>2000</strong>, har ikke kunnet klarlægges.Det er anført i de tidligere <strong>beretning</strong>er, at der har været overvejelserom, hvorvidt de indkomne sager burde <strong>for</strong>deles på de enkelte politikredse.Rigsadvokaten fandt imidlertid, at en sådan <strong>for</strong>deling villekunne give anledning til en række mis<strong>for</strong>ståelser. Således ville f.eks. ethøjt antal klager over politipersonalet i en given politikreds ved en ureflekteretlæsning kunne give en fejlagtig opfattelse af klagefrekvensen.Det blev endvidere anført, at der indgår en lang række parametre udover de mere basale statistiske oplysninger, hvis man skal vurdere klagefrekvensen.Det kunne f.eks. være oplysninger om politikredsens befolkningsunderlag,politipersonalets størrelse, antal politi<strong>for</strong>retninger i<strong>beretning</strong>såret m.v. Der ville også være behov <strong>for</strong> nærmere oplysningerom politikredsens demografi og om eventuelle længerevarende og omfattendekonfliktsituationer i lokalsamfundet, der har åbnet <strong>for</strong> mulighed<strong>for</strong> konfrontationer mellem politi og borgere, der kunne fremkalde


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>40klager. På denne baggrund blev det ikke fundet tilstrækkeligt velbegrundetat <strong>for</strong>etage denne opdeling i <strong>beretning</strong>en.Der har heller ikke i <strong>beretning</strong>såret vist sig et behov <strong>for</strong> disse oplysninger.Det er således <strong>for</strong>tsat Rigsadvokatens opfattelse, at der ikke ergrundlag <strong>for</strong> en sådan opsplitning af de statistiske oplysninger. Noglepolitiklagenævn har valgt også i del<strong>beretning</strong>en <strong>for</strong> <strong>2000</strong> at <strong>for</strong>dele deindkomne sager på de enkelte politikredse. Der kan herom henvises tilde enkelte del<strong>beretning</strong>er.Der er som hidtil <strong>for</strong>etaget en opdeling af de indkomne sager <strong>for</strong> hverstatsadvokatur. Der henvises herom blandt andet til tabel 2.Tabel 1. Statistik over det samlede antal indkomne politiklagenævnssager i <strong>2000</strong>Antal sager indkommet i 1996 1997 1998 1999 <strong>2000</strong>Klager over politipersonalets adfærd 539 333 286 583 367Straffesager mod politipersonale 474 312 340 480 502Heraf færdselssager 166 100 113 138 160I alt sager omfattet af ordningen 1013 645 626 838 869Tabel 2. Fordeling af indkomne sager pr. statsadvokatur i <strong>2000</strong>Antal sager indkommet i 1996 1997 1998 1999 <strong>2000</strong>Statsadvokaten <strong>for</strong> København m.v. 268 223 208 326 280Statsadvokaten <strong>for</strong> Sjælland 288 123 116 164 200Statsadvokaten <strong>for</strong> Fyn m.v. 100 54 51 73 83Statsadvokaten i Ålborg 119 82 90 89 89Statsadvokaten i Viborg 100 56 78 93 114Statsadvokaten i Sønderborg 138 107 83 93 103I alt sager omfattet af ordningen 1013 645 626 838 869Tabel 3. Statistik over verserende politiklagenævnssager (pr. 31.12.<strong>2000</strong>)Verserende sager indkommet i 1997 1998 1999 <strong>2000</strong> i altAdfærdsklager 1 3 24 190 218Straffesager 2 3 41 270 316Undersøgelser efter § 1020 a, stk. 2 0 0 0 5 5Verserende sager i alt 3 6 65 465 539


Statistisk opgørelse over behandlingen af konkrete klagesager4.2. Statistik over afgjorte politiklagenævnssagerStatsadvokaterne har i <strong>beretning</strong>såret <strong>2000</strong> afgjort 715 sager, der er omfattetaf ordningen.Et udvalg af de konkrete sager, som statsadvokaterne har behandlet i<strong>beretning</strong>såret, er beskrevet i afsnit 7. Sager af mere principiel karakterer behandlet i <strong>beretning</strong>ens afsnit 6 om generelle problemstillinger.Tabel 4. Statistik over afgjorte politiklagenævnssager i <strong>2000</strong>Antal sager afgjort i 1996 1997 1998 1999 <strong>2000</strong>Klager overpolitipersonalets adfærd 260 320 282 380 302Straffesager modpolitipersonale 1) 258 (117) 283 (106) 323 (103) 431 (106) 400 (139)Undersøgelser efter§ 1020 a, stk. 2 2) 8 6 7 18 13I alt sager omfattetaf ordningen 2) 526 609 612 829 71541Note:1) Færdselssager er anført i parentes.2) Korrigeret korrekturfejl i <strong>beretning</strong>en <strong>for</strong> 1999.4.3. Statistik over afgjorte adfærdssagerStatistikken over afgjorte adfærdssager indeholder oplysninger om klager,der er <strong>for</strong>ligt i politikredsen (notitssager), tilbagekaldte klager ogafviste klager. Endvidere indgår der oplysninger om sager, hvor der ikkeer udtalt kritik af politiet, men hvor statsadvokaten alligevel har beklaget<strong>for</strong>holdet over <strong>for</strong> klageren. Endelig indgår der oplysninger om sager,hvor statsadvokaten har fundet grundlag <strong>for</strong> at kritisere den enkeltepolititjenestemand eller “systemet”. Der er i <strong>beretning</strong>såretafgjort i alt 302 adfærdsklagesager.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>Tabel 5. Statistik over afgjorte adfærdssager42Statsadvokaternes afgørelser af klager over politipersonalets adfærdFordelingen efter afgørelsens indhold 1999 <strong>2000</strong>Klagen <strong>for</strong>ligt i politikredsen 1) 52 44Klagen tilbagekaldt 18 11Klagen afvist som <strong>for</strong>ældet 2) 7 12Klagen afvist som ubegrundet 3) 255 197Ej kritik, men <strong>for</strong>holdet beklaget 4) 17 12Grundlag <strong>for</strong> kritik 5) 12 16Systemkritik 6) 0 1Andet 7) 19 9I alt 380 302Noter:1) Notitssager.2) Retsplejelovens § 1019 a, stk. 2.3) Gruppen omfatter bl.a. sager, der er grundløse, sager, hvor undersøgelsen ikke har underbyggetklagen, og sager, hvor der er modstridende <strong>for</strong>klaringer (“uafgjort”).4) Sager, hvor statsadvokaten har beklaget <strong>for</strong>holdet over <strong>for</strong> klager, selvom der ikke har været grundlag<strong>for</strong> kritik af polititjenestemandens adfærd.5) Kritik af polititjenestemandens adfærd.6) Herunder kritik af tilrettelæggelsen af generelle procedurer.7) Gruppen omfatter bl.a. sager, der er henlagt, <strong>for</strong>di klager ikke har reageret på henvendelserfra statsadvokaten.4.4. Statistik over afgjorte straffesagerStatistikken over afgjorte straffesager indeholder oplysninger om sager,hvor anmeldelsen er afvist uden realitetsbehandling, og sager, hvorstatsadvokaten har indstillet efter<strong>for</strong>skningen eller opgivet påtale. Endvidereindgår der oplysninger om de sager, hvor statsadvokaten har fundet,at der var et tiltalegrundlag. Denne kategori omfatter både sager,hvor der er rejst tiltale, hvor tiltalen er frafaldet eller hvor polititjenestemandenhar fået en advarsel efter retsplejeloven. Endelig indgår deroplysninger om de sager, hvor statsadvokaten har beklaget <strong>for</strong>holdet,selvom der ikke har været et tiltalegrundlag i sagen. Færdselssagerne eranført særskilt. Der er i <strong>beretning</strong>såret afgjort i alt 413 sager, der er behandletefter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 c (straffesager).


Statistisk opgørelse over behandlingen af konkrete klagesagerTabel 6. Statistik over afgjorte straffesager, herunder sager, der er behandlet efterretsplejelovens § 1020 a, stk. 2Statsadvokaternes afgørelse af straffesager mod politipersonaletFordelingen efter afgørelsensindhold 1) 1999 <strong>2000</strong>Anmeldelsen afvist 2) 127 (11) 100 (12)Efter<strong>for</strong>skning indstillet ellerpåtale opgivet 3) 216 (40) 216 (66)Tiltalegrundlag 4) 78 (54) 73 (60)Forholdet beklaget, men ikketiltalegrundlag 5) 0 5 (0)Andet 6) 10 (1) 6 (1)I alt 431 (106) 400 (139)43Noter:1) Færdselssager er anført i parentes2) Afvisning efter retsplejelovens § 749, stk. 1.3) Gruppen omfatter både sager, hvor efter<strong>for</strong>skning er indstillet efter retsplejelovens § 749, stk. 2,(ikke-sigtede personer), og sager, hvor påtale er opgivet efter retsplejelovens § 721, stk.1, nr. 1,(sigtede personer).4) Gruppen omfatter sager, hvor der er rejst tiltale, udsendt bøde<strong>for</strong>læg og meddelt tiltalefrafald elleren advarsel.5) Sager, hvor statsadvokaten har beklaget det skete, selvom der ikke har været grundlag <strong>for</strong> tiltale m.v.6) Gruppen omfatter bl.a. sager, der er tilbagekaldt, bagatelsager (færdselssager) m.v.Tabel 7. Statistik over afgjorte undersøgelsessager efter retsplejelovens§ 1020 a, stk. 2Undersøgelse efter § 1020a, stk. 2 1996 1997 1998 1999 <strong>2000</strong>Efter<strong>for</strong>skning indstillet 8 6 7 16 12Andet 0 0 0 2 1I alt 8 6 7 18 134.5. Beskrivelse af indkomne “visitationssager”Statsadvokaternes mangeartede opgaver efter retsplejeloven er beskreveti afsnit 3.3. Det er her beskrevet, hvorledes der gælder flereregelsæt <strong>for</strong> behandlingen af klager over politiet. Klager over dispositionerog afgørelser er ikke omfattet af politiklagenævnsordningen.Klager over politiets dispositioner og afgørelser inden <strong>for</strong> strafferetsplejenkan påklages til statsadvokaten.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>44Statsadvokaten behandler således klager over politiets dispositionersom led i den strafferetlige efter<strong>for</strong>skning, klager over <strong>for</strong>melle manglerved politiets sagsbehandling og klager eller anmeldelser, der er omfattetaf politiklagenævnsordningen. Statsadvokaterne er derimod ikkeklageinstans <strong>for</strong> klager over politimæssige dispositioner. Klager afdenne karakter indbringes <strong>for</strong> Justitsministeriet.Efter retsplejelovens § 1021 a, stk. 1, skal statsadvokaten straks underrettepolitiklagenævnet om klager og anmeldelser, der skal behandlesefter kapitel 93 b (adfærdsklager) eller kapitel 93 c (straffesager).Statsadvokatens underretning kan i praksis først ske, når det er afklaret,om en sag er omfattet af ordningen.Når en klagesag er indkommet, <strong>for</strong>etager statsadvokaten en <strong>for</strong>eløbigvurdering af klagen, herunder om denne skønnes at være omfattetaf ordningen. Det kan dog lejlighedsvis være vanskeligt straks at vurdere,om en modtaget klage er omfattet af politiklagenævnsordningen.Dette gør sig navnlig gældende, når den indeholder flere <strong>for</strong>skelligeelementer, således som det er beskrevet i afsnit 6.1.3., men det kan ogsåskyldes afgrænsningen af området <strong>for</strong> retsplejelovens § 1020 a, stk. 2.Efter denne bestemmelse iværksætter statsadvokaten efter<strong>for</strong>skning,når en person er død eller er kommet alvorligt til skade som følge af politietsindgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.Ofte bliver det først efter en mere indgående undersøgelse klart, omen klage eller anmeldelse er omfattet af ordningen. Neden<strong>for</strong> omtaleset eksempel på en sag, hvor statsadvokaten har overvejet, om en episodevar omfattet af retsplejelovens § 1020 a, stk. 2.Det viste sig i løbet af <strong>beretning</strong>såret 1996, at denne <strong>for</strong>m <strong>for</strong> indledendeundersøgelse af, om en klagesag er omfattet af politiklagenævnetskompetence, i nogen grad kunne belaste statsadvokaterne. Detblev der<strong>for</strong> medio 1997 efter ønske fra statsadvokaterne besluttet atopgøre antallet af indkomne klagesager, hvor statsadvokaten har måttet<strong>for</strong>etage en nærmere undersøgelse af, om en sag er omfattet af politiklagenævnsordningen.Opgørelsen viser, at statsadvokaterne i vidtomfang vælger at <strong>for</strong>etage denne grundige visitering af sagerne, indender træffes beslutning om, hvorvidt en sag er omfattet af ordningen.


Statistisk opgørelse over behandlingen af konkrete klagesagerTabel 8. Opgørelse af visitationssager (pr. 31.12.1999)Opgørelse over undersøgelsessager 1998 1999 <strong>2000</strong>Fordelingen efter afgørelsens indholdPolitiklagenævnssag 60 84 73Dispositionsklage 26 16 65Verserende 15 44 62Andet 1) 192 177 139I alt 215 321 339Noter:1) Andet, herunder henlagtEksempel på indkomne visitationssagerMuligheden <strong>for</strong> at gennemføre en undersøgelse i medfør af retsplejelovens§ 1020 a, stk. 2, har i <strong>beretning</strong>såret blandt andet været overvejeti følgende sager:45Eksempel 1Selvmords<strong>for</strong>søg i venterum(SA1-00-321-0840)En 25-årig mand A blev som sigtet <strong>for</strong> trusler anholdt og anbragt i venterum.Kl. 03.20 bemærkede personalet via videoovervågningen, at Asnørede et bånd fra sine bukser tre gange rundt om halsen. Da personaletkom til stede var A livløs og havde fråde om munden. En politiassistentskar båndet over og A kom til sig selv. En tilkaldt læge konstaterede,at A ikke havde nogen skader. A, der var sindslidende, ønskedeifølge sin <strong>for</strong>svarer ikke at klage.Politidirektøren underrettede statsadvokaten om sagen. Da denpågældende hverken efter lægens, politiets eller egen opfattelse varkommet alvorligt til skade, fandt statsadvokaten ikke grundlag <strong>for</strong> atindlede efter<strong>for</strong>skning efter retsplejelovens § 1020 a, stk. 2.Politiklagenævnet var enig i, at der ikke var grundlag <strong>for</strong> at <strong>for</strong>etagevidere.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>46Eksempel 2Spørgsmål om alvorlig tilskadekomst i politiets varetægt(SA3-00-46-0070)En politimester orienterede statsadvokaten om, at en anholdt kvindelignarkoman, der var sigtet <strong>for</strong> tyveri, havde stukket sig selv med en saks imaveregionen, mens hun sad på bagsædet i en patruljebil på vej til arresten.Under ransagningen på hendes bopæl var det lykkedes hende atmedtage to sakse. Hun <strong>for</strong>klarede senere, at hun havde følt, “at dethele ramlede”.Kvinden blev indlagt på hospitalet og opereret. Ifølge lægelige oplysningerhavde saksestikket ikke ramt indre organer eller bughinden, somvar intakt.Statsadvokaten fandt ikke grundlag <strong>for</strong> at iværksætte efter<strong>for</strong>skningefter retsplejelovens kapitel 93c, da den anholdte ikke var kommet alvorligttil skade.


Afsnit 5.Behandlingen af klagesageri rigsadvokaturen5.1. Generelle regler om klageberettigelse m.v.Som anført i afsnit 2.7. om klageadgangen, kan både den <strong>for</strong>urettedeog andre klage til statsadvokaten over politipersonalets adfærd i tjenesten.Der gælder som udgangspunkt heller ikke begrænsninger i denpersonkreds, der er berettiget til at indgive anmeldelse om strafbart<strong>for</strong>hold, som er begået af politipersonale.Der er oven<strong>for</strong> i afsnit 3.5. redegjort <strong>for</strong> de almindelige principper <strong>for</strong>hvem, der er berettigede til at klage over en afgørelse. Herefter er detkun sagens parter, der er klageberettigede i <strong>for</strong>hold til selve afgørelsen.Som part anses efter <strong>for</strong>valtningsretten den, der har en væsentlig, direkte,individuel og retlig interesse i sagens afgørelse.Reglerne <strong>for</strong> behandlingen af klager over statsadvokaternes afgørelseraf politiklagenævnssager afviger på et punkt fra de beskrevne generelleregler.Udover sagens parter kan således også politiklagenævnet klage overstatsadvokatens afgørelse til Rigsadvokaten. Klagebehandlingen er undergivetdet almindelige to-instansprincip, som indebærer, at Rigsadvokatensafgørelse af en klage over statsadvokatens afgørelse er endelig.Afgørelsen kan således ikke påklages til Justitsministeriet. Dette fremgåraf retsplejelovens § 1019 h og § 1020 g, jf. § 99, stk. 3, samt § 1021 f.Reglen om politiklagenævnets klageadgang findes i retsplejelovens §1021 f. Det anføres om bestemmelsen i lov<strong>for</strong>arbejderne:“Om baggrunden <strong>for</strong> bestemmelsen bemærkes, at politiklagenævnetsvirksomhed skal medvirke til at sikre, at befolkningen har tillid til,at sagerne i enhver henseende behandles sagligt og korrekt. Der måikke kunne opstå mistanke om, at man holder hånden over politifolk,der har begået strafbart eller kritisabelt <strong>for</strong>hold, jf. herved betænkning1278/1994, side 172 og side 179.Det er politiklagenævnet som sådant – ikke det enkelte medlem – der47


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>har klageadgang. Dvs. at en klage fra politiklagenævnet <strong>for</strong>udsætter, atmindst to af nævnets tre medlemmer ønsker at klage, jf. betænkning1278/194, side 172.Da parterne selv har mulighed <strong>for</strong> at påklage afgørelsen, <strong>for</strong>udsættesdet, at politiklagenævnets beføjelse til at klage opfattes som en <strong>for</strong>m<strong>for</strong> ekstra garanti, der kun undtagelsesvis bringes i anvendelse, f.eks.hvis en sag er af principiel interesse, jf. betænkning 1278/1994, side 172og side 179”.48Der gælder samme klagefrist <strong>for</strong> politiklagenævnet som <strong>for</strong> sagens parter.Det vil sige, at klagefristen er fire uger efter, at nævnet har modtagetafgørelsen. En klage fra en part skal dog behandles, hvis der er enundskyldelig årsag til, at klagefristen er overskredet. Det er klagerenselv, der skal godtgøre, at overskridelsen af fristen er undskyldelig.Er der tale om en klage fra nævnet, betragter Rigsadvokaten i praksisdenne som en klage fra en myndighed. Ekspeditionsfejl hos myndigheder,herunder politiklagenævn anses i almindelighed ikke <strong>for</strong> undskyldelige.Sagens parter skal have underretning af statsadvokaten, hvis politiklagenævnetklager over afgørelsen. Det fremgår af bekendtgørelseom <strong>for</strong>retningsorden <strong>for</strong> politiklagenævn § 11.5.2. Rigsadvokatens behandling af klagerover statsadvokaternes afgørelserKlageadgangen indebærer en helt ny realitetsbehandling af sagen. Såledesskal der <strong>for</strong>etages en fuldstændig materiel prøvelse af bevisbedømmelsen,retsspørgsmål og skønsspørgsmål. Rigsadvokaten kan somled i klagesagens behandling indhente nye oplysninger, herunder <strong>for</strong> atbelyse omstændigheder, der er gjort gældende i <strong>for</strong>bindelse med klagen.Dette kan f.eks. være yderligere eller supplerende afhøringer afvidner, klageren eller indklagede og indhentelse af foto eller rids overgerningsstedet. Der er neden<strong>for</strong> (eksempel 2) og i afsnit 5.4.1 (eksempel2) anført eksempler på sager, hvor Rigsadvokaten har indhentet oplysningertil brug <strong>for</strong> klagesagens behandling. Rigsadvokaten har også vedenkelte lejligheder bedt statsadvokaten om at genoptage en under-


Behandlingen af klagesager i rigsadvokaturensøgelse eller efter<strong>for</strong>skning med henblik på at bringe nye oplysningertil veje.Rigsadvokaten påser ved sin behandling af en sag både, at afgørelsenmaterielt er rigtig, og at <strong>for</strong>melle regler <strong>for</strong> sagsbehandlingen er overholdt.Dette indebærer i praksis, at Rigsadvokaten f.eks. ikke er bundet afdet <strong>for</strong>hold, at der har været enighed mellem statsadvokat og nævnom, hvilke faktiske omstændigheder, der kan lægges til grund ved sagensafgørelse, bevisvurderingen eller subsumptionen.I det følgende bringes nogle eksempler på sager, hvor Rigsadvokatenhar ændret en afgørelse, hvorom der var enighed mellem nævn ogstatsadvokat.49Eksempel 1Ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag <strong>for</strong> kritik af udtalelserunder en indbyrdes samtale mellem to politiassistenter(SA6-99-321-0183 og K 485/99)En cyklist blev en aften standset af en politipatrulje <strong>for</strong> at have kørtimod færdselsretningen og uden lys. Cyklisten, der i første omgang ikkeefterkom patruljens anmodning om at standse, hidsede sig op og kaldteblandt andet politiassistenterne <strong>for</strong> “røvhuller”, “drengerøve” og “gadedrenge”.Politiassistent A sagde herefter til sin kollega: “Ham skal vihave med i detentionen” eller “han er moden til detentionen”. Da cyklistenikke ønskede at oplyse sin identitet, blev han anholdt.Cyklisten blev fundet skyldig i overtrædelse af færdselsloven, gadeuordenog vold mod politiet i <strong>for</strong>bindelse med episoden og indgav herefteranmeldelse mod politiassistenterne <strong>for</strong> vold begået i <strong>for</strong>bindelsemed anholdelsen, ligesom han klagede over politiassistenternes adfærd.Politiassistenterne bestred at have udøvet vold, men A erkendte atvære fremkommet med de anførte udtalelser og <strong>for</strong>klarede, at han opfattedecyklisten som kraftigt påvirket af spiritus.Statsadvokaten indstillede efter<strong>for</strong>skningen <strong>for</strong> vold, men beklagedepolitiassistentens udtalelser på et tidspunkt, hvor der ikke var anholdelsesgrundlag.Statsadvokaten fandt, at politiassistenten burde have indset,at udtalelsen i den givne situation kunne virke provokerende, og at


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>50udtalelsen kunne have medvirket til, at situationen udviklede sig. Politiklagenævnethavde erklæret sig enig heri.Rigsadvokaten anførte, at polititjenestemænd i deres optræden ogindbyrdes samtale under kontakt med borgerne ikke bør anvende ordvalgeller vendinger, der kan være med til at tilspidse en situation, menfandt ikke, at der i den konkrete sag var fuldt tilstrækkeligt grundlag<strong>for</strong> at udtale kritik af A’s udtalelser. Rigsadvokaten lagde blandt andetvægt på, at cyklisten ikke havde efterkommet anvisningen om atstandse, at han højlydt havde tiltalt politiassistenterne med skældsord,at han blev skønnet spirituspåvirket, og at han øvede vold mod A. Rigsadvokatenbemærkede endvidere, at to samarbejdende politiassistenterunder sådanne omstændigheder må have en vis frihed til at drøfte,hvorledes en politi<strong>for</strong>retning skal gribes an, herunder hvorvidt detentionsanbringelseeller anholdelse bør overvejes.Eksempel 2Dødsfald i <strong>for</strong>bindelse med detentionsanbringelse(SA4-99-321-0208 og K 570/00)En mand, A, der var kendt af politiet <strong>for</strong> adskillige anbringelser i detentioneni <strong>for</strong>bindelse med blandt andet indtagelse af “kogesprit” og i<strong>for</strong>bindelse med politiets bistand ved hospitalsindlæggelser, blev på <strong>for</strong>anledningaf en socialmedarbejder hentet af politiet og anbragt i detentionenca. kl. 11.30. A var ifølge politiassistenterne meget beruset ogfremkom alene med gryntelyde. Han måtte løftes ind i detentionen ogblev lagt i aflåst sideleje på madrassen. Fra kl. 11.30 til kl. 12.00 kunneden vagthavende via en tv-monitor konstatere, at han sov og snorkedehøjlydt.Vagthavende havde, da han fra politiassistenterne over radioenhavde fået oplysninger om nu afdødes tilstand, ringet til en læge, somhan imidlertid ikke kunne få fat i. Han fik senere fat i en anden læge,der ankom til politigården ca. kl. 12.40 og straks efter konstaterede, atA var afgået ved døden. A havde i inderlommen en flaske med husholdningssprit.Flasken var kvart fuld.I A’s blod blev der påvist en alkoholpromille på 3,15, og dødsårsagenmåtte efter obduktionserklæringen antages at være alkohol<strong>for</strong>giftning.Der blev ikke fundet tegn på vold begået af andre personer.Statsadvokaten fandt ikke, at den vagthavendes tilsyn med A havde


Behandlingen af klagesager i rigsadvokaturenværet i overensstemmelse med de <strong>for</strong>eskrevne regler, idet han ikke personligthavde ført tilsyn med A i detentionen, hvilket ikke kan erstattesaf tilsyn med monitor. Under hensyn til graden af A’s beruselse fandtstatsadvokaten dog ikke, at et personligt tilsyn kunne have <strong>for</strong>hindretdødsfaldet. Statsadvokaten indskærpede herefter reglerne om tilsyn idetentionen over <strong>for</strong> politimesteren. Statsadvokaten fandt i øvrigt ikkegrundlag <strong>for</strong> kritik og indstillede med politiklagenævnets tiltræden efter<strong>for</strong>skningeni sagen, da der ikke var <strong>for</strong>modning om, at polititjenestemændhavde udvist skødesløshed eller grovere <strong>for</strong>sømmelse i tjenesten.A’s søster indbragte afgørelsen <strong>for</strong> Rigsadvokaten, der til brug <strong>for</strong> klagesagensbehandling anmodede statsadvokaten om at <strong>for</strong>etage nye afhøringeraf de politiassistenter, der indbragte A, vagthavende og en ansatved det <strong>for</strong>sorgshjem, hvor afdøde havde boet. Rigsadvokatentiltrådte herefter statsadvokatens afgørelse om at indstille efter<strong>for</strong>skningen,men fandt det kritisabelt, at hverken de politiassistenter, derindbragte A, eller den vagthavende sørgede <strong>for</strong> at A blev fremstillet <strong>for</strong>en læge, inden han blev anbragt i detentionen, jf. § 7 sammenholdtmed § 1 og § 5 i kundgørelse II nr. 55 om tilsyn med detentionsanbragte.Rigsadvokaten lagde i den <strong>for</strong>bindelse vægt på, at det kun i begrænsetomfang havde været muligt at komme i kontakt med A inden anbringelseni detentionen, at det under sådanne omstændigheder i særliggrad var påkrævet, at den indbragte blev fremstillet <strong>for</strong> den vagthavendetil vurdering af, om lægetilsynet straks skulle <strong>for</strong>etages på skadestueneller afvente tilkaldelse af lægevagt. Rigsadvokaten fandt endvidere,at det er af afgørende betydning, at det som <strong>for</strong>eskrevet er denvagthavende, der <strong>for</strong>etager vurderingen af, om den indbragte er egnettil anbringelse i detentionen, idet det er den vagthavende, der har ansvaret<strong>for</strong> den efterfølgende udførelse af tilsynet, og dermed også skalvurdere, om den detentionsanbragte skal have personligt tilsyn oftereend én gang hver halve time, jf. § 17, stk. 4, i kundgørelse II nr. 55 omtilsyn med detentionsanbragte.Rigsadvokaten fandt det endvidere kritisabelt, at den vagthavendeikke sørgede <strong>for</strong>, at der blev ført personligt tilsyn med A, jf. kundgørelsens§ 17.Sagen er omtalt i <strong>beretning</strong>en 1999 side 183 og under afsnit 8.1.4.51


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>52Eksempel 3Ikke tilstrækkeligt bevis <strong>for</strong> at en motorcykelbetjent havde udtalt sigpå en beklagelig måde(SA2-99-44-0346 og K 539/00)En motorcykelbetjent standsede på motorvejen en bilist. Mens bilenholdt i nødsporet rettede den kvindelige passager henvendelse til motorcykelbetjentenog spurgte, hvor<strong>for</strong> han havde standset hendesmand.Kvinde klagede efterfølgende over, at motorcykelbetjenten havdeværet u<strong>for</strong>skammet og afvisende, idet han blandt andet havde sagt:“Det kommer ikke dig ved, gå ind i bilen igen”. Kvindens mand bekræftede<strong>for</strong>klaringen.Motorcykelbetjenten <strong>for</strong>klarede, at han alene havde talt med kvindensmand, og at det var manden, der bad kvinden om at sætte sig indi bilen igen.Statsadvokaten beklagede, at motorcykelbetjenten havde tiltalt kvindenpå en kommanderende måde, og at hun ikke blev venligt vejledt.Politiklagenævnet tiltrådte statsadvokatens afgørelse.Motorcykelbetjenten indbragte afgørelsen <strong>for</strong> Rigsadvokaten, derikke fandt, at det – som sagen var oplyst – med sikkerhed kunne læggestil grund, at motorcykelbetjenten havde udtalt sig på en beklageligmåde.5.3. KlagestatistikkenRigsadvokaten modtog i <strong>beretning</strong>såret i alt 160 konkrete sager vedrørendepolitiklagenævnsordningen. Otte sager vedrørte spørgsmåletom statsadvokatens habilitet, mens de øvrige sager var orienteringssagereller sager, der skulle sendes videre til vedkommende statsadvokatm.v.Rigsadvokaten modtog således i <strong>beretning</strong>såret 144 klagesager. Dettesvarede til niveauet i 1999, hvor Rigsadvokaten modtog 146 klagesager.Set i <strong>for</strong>hold til det samlede antal afgørelser, der er truffet af statsadvokaternei <strong>beretning</strong>såret, er der tale om, at knap en femtedel af afgørelserneindbringes <strong>for</strong> Rigsadvokaten. Denne “klagefrekvens” harværet nogenlunde stabil i de <strong>for</strong>løbne år.


Behandlingen af klagesager i rigsadvokaturenFordelingen af klager, der er indbragt af sagens parter (den indklagedepolititjenestemand og borgeren) og politiklagenævnene fremgåraf tabel 1.Tabel 1. Fordelingen af indkomne sager hos RigsadvokatenSag indkommet i 1999 <strong>2000</strong>Sagskategori Kap 93 b Kap 93 c Kap 93 b Kap 93 cSagen påklaget afpolititjenestemanden 9 9 5 6borgeren 41 63 59 58politiklagenævnet 2 12 4 11Klager i alt efter kap. 93 b og 93 c 52 84 69 65I alt 146 144535.4. Særligt om sager, der er påklaget af nævneneDet kan <strong>for</strong>tsat konstateres, at politiklagenævnene – som <strong>for</strong>udsat i lov<strong>for</strong>arbejderne– generelt er tilbageholdende med at klage over statsadvokatensafgørelse, selvom man er uenige heri. Nævnene har i <strong>2000</strong> i 15tilfælde klaget over statsadvokatens afgørelse. Politiklagenævnet <strong>for</strong>Statsadvokaten <strong>for</strong> København, Frederiksberg og Tårnby har indbragtotte sager, mens Politiklagenævnet <strong>for</strong> Statsadvokaten <strong>for</strong> Sjælland harindbragt fire sager. Politiklagenævnet <strong>for</strong> Statsadvokaten i Viborg ogPolitiklagenævnet <strong>for</strong> Statsadvokaten i Aalborg har indbragt henholdsvisen og to sager <strong>for</strong> Rigsadvokaten.En del af de sager, der er påklaget af nævnene, har vedrørt spørgsmåletom nævnenes kompetence, jf. afsnit 6.2. Der har i andre sagerderimod alene været spørgsmål om en almindelig bevisvurdering, somsagens parter ikke har fundet anledning til at påklage.Neden<strong>for</strong> beskrives et udsnit af de sager, hvor politiklagenævnenehar indbragt statsadvokatens afgørelse <strong>for</strong> Rigsadvokaten.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>5.4.1. Principielle spørgsmål54Eksempel 1Spørgsmål om kriminalinspektørs udtalelser til pressen var omfattetaf politiklagenævnsordningen(SA1-99-44-0377 og K 537/00)Forsvareren <strong>for</strong> en kvinde, der var sigtet <strong>for</strong> 22 drab på plejehjemmet“Plejebo” klagede til statsadvokaten over en kriminalinspektørs udtalelsertil pressen under efter<strong>for</strong>skningen af sagen. <strong>Krim</strong>inalinspektørenvar blandt andet citeret <strong>for</strong> at have udtalt: “Der er ingen grund til atspilde tiden på en afhøring og få den samme løgnagtige <strong>for</strong>klaring, førvi har flere konkrete <strong>for</strong>hold, som hun skal tage stilling til”.Statsadvokaten behandlede klagen som en klage vedrørende politietsdispositioner. Statsadvokaten fandt udtalelsen kritisabel og lagde vægtpå, at kriminalinspektørens udtalelse – uanset, at kriminalinspektørenmente at fremsætte udtalelsen “uden <strong>for</strong> referat” – under alle omstændighedervar særdeles uheldig, dels <strong>for</strong>di den generelt gav udtryk<strong>for</strong> kriminalinspektørens opfattelse af skyldsspørgsmålet, hvilket <strong>for</strong> såvidt angår udtalelser til offentligheden er i strid med retsplejelovens §1016 a, dels <strong>for</strong>di efter<strong>for</strong>skningen i den konkrete sag endnu ikke var såfremskreden, at der overhovedet var grundlag <strong>for</strong> at tage stilling til pålidelighedenaf sigtedes <strong>for</strong>klaringer, endsige at karakterisere <strong>for</strong>klaringernepå den angivne måde. Statsadvokaten meddelte, at afgørelsenikke kunne påklages til en anden administrativ myndighed, jf. retsplejelovens§ 101, stk. 2.Efter påtaleopgivelsen mod kvinden – knap to år efter statsadvokatensafgørelse – anmodede politiklagenævnet statsadvokaten om atundersøge, om der <strong>for</strong>elå kritisable <strong>for</strong>hold under efter<strong>for</strong>skningen.Statsadvokaten orienterede nævnet om afgørelsen og nævnet fandt, atsagen burde have været behandlet som en politiklagenævnssag.Statsadvokaten meddelte nævnet, at udtalelserne ikke faldt ind underpolitiklagenævnsordningen, da den ikke angik strafbart <strong>for</strong>hold frakriminalinspektørens side. Statsadvokaten henviste endvidere til, at derikke var tale om en adfærd rettet direkte mod den pågældende person,som udtalelsen vedrørte, og som ikke blev navngivet i eller i <strong>for</strong>bindelsemed kriminalinspektørens udtalelser.Politiklagenævnet indbragte spørgsmålet <strong>for</strong> Rigsadvokaten, der


Behandlingen af klagesager i rigsadvokaturenfandt, at det kunne give anledning til nogen tvivl, hvorvidt klagen i denkonkrete sag skulle behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93b eller 93 c. Rigsadvokaten udtalte endvidere: “Klagen over karakteristikkenaf sigtedes <strong>for</strong>klaringer som “løgnagtige” i kriminalinspektørensudtalelse til Politiken må efter min opfattelse anses <strong>for</strong> en klageover ukorrekt fremgangsmåde i <strong>for</strong>bindelse med udførelsen af tjenesteneller som en klage over uhøflig eller ukorrekt optræden, der efter<strong>for</strong>arbejderne til lov nr. 393 af 14. juni 1995 om politiklagenævnsordningenmå anses <strong>for</strong> omfattet af disse regler. Hertil kommer, at det ikke,da statsadvokatens undersøgelse blev indledt, kunne udelukkes, at dereventuelt ved disse udtalelser kunne være tale om et strafbart <strong>for</strong>hold i<strong>for</strong>m af overtrædelse af retsplejelovens § 1016 a. På den baggrund erdet min opfattelse, at det ville have været rigtigst, at i hvert fald klagenover udtalelserne til Politiken var blevet behandlet i overensstemmelsemed reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b.”Rigsadvokaten fandt dog ikke grundlag <strong>for</strong> at genoptage behandlingenaf sagen, og lagde vægt på, at nævnet havde meddelt, at mankunne tiltræde statsadvokatens afgørelse, at der var gået mere end toår siden statsadvokatens afgørelse, og at ingen af sagens parter havdegjort indsigelse mod statsadvokatens afgørelse, herunder at den ikkevar <strong>for</strong>elagt <strong>for</strong> nævnet.Sagen er endvidere omtalt under punkt 6.1.3. eksempel 3, 6.2.1. og ipolitiklagenævnets del<strong>beretning</strong>.55Eksempel 2Politiets eftersættelse af bil, hvor føreren afgik ved døden(SA4-99-321-0209 og K 549/00)En politiassistent blev under en færdselspatrulje opmærksom på en bilist,der begik en vigepligts<strong>for</strong>seelse. Efter at den pågældende havde <strong>for</strong>etageten hasarderet overhaling, og politiassistenten havde fået oplyst,at den pågældende var frakendt førerretten, blev bilen <strong>for</strong>søgtstandset ved hjælp af patruljevognens udrykningssignaler. Da førerenaf bilen ikke reagerede herpå, blev bilen eftersat.Eftersættelsen <strong>for</strong>tsatte på en motorvej, hvor bilens hastighed komop på 190-220 km/t. Patruljevognen var under eftersættelsen 200-300meter bagved bilen. Den eftersatte bil <strong>for</strong>etog på et tidspunkt overhalingaf et lastvognstog og ramte herunder en kantpæl. Føreren mistede


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>56kontrollen over bilen og ramte med stor hastighed et autoværn. Førerenblev slynget ud af bilen og dræbt på stedet. Føreren havde ikke anvendtsikkerhedssele og var spirituspåvirket.Statsadvokaten fandt, at betingelserne <strong>for</strong> udrykningskørsel var opfyldt.Der var der<strong>for</strong> ikke <strong>for</strong>modning om, at føreren af patruljevognenhavde begået strafbart <strong>for</strong>hold. Statsadvokaten bemærkede, at det underen eftersættelse af et køretøj med høj hastighed løbende bør vurderes,hvorvidt <strong>for</strong>tsat eftersættelse er <strong>for</strong>svarlig. Statsadvokaten fandtikke anledning til at kritisere, at eftersættelsen skete med så høj hastighed.Politiklagenævnet indbragte afgørelsen <strong>for</strong> Rigsadvokaten. Nævnetvar af den opfattelse, at eftersættelsen burde være opgivet, idet en eftersættelsemed så høj hastighed medførte alvorlig risiko også <strong>for</strong> andretrafikanter. Nævnet henviste til den lovovertrædelse, der gav anledningtil eftersættelsen, og til at politiet skønnede afdøde spirituspåvirket, atnummerplade og dermed bilens ejer var oplyst samt tidspunktet <strong>for</strong> eftersættelsen.Rigsadvokaten anmodede til brug <strong>for</strong> klagesagens behandling statsadvokatenom at <strong>for</strong>etage afhøring af den politiassistent, der havde førtpatruljebilen og den vagthavende vicepolitikommissær, som politiassistentenhavde kommunikeret med under eftersættelsen. Rigsadvokatentiltrådte herefter, at betingelserne <strong>for</strong> udrykningskørsel var opfyldt, ogat der ikke var <strong>for</strong>modning om, at føreren af patruljevognen havde begåetstrafbart <strong>for</strong>hold.Rigsadvokaten fandt endvidere ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag<strong>for</strong> at tilsidesætte statsadvokatens afgørelse om ikke at kritisere dedispositioner, som politiassistenten alene eller sammen den vagthavendevicepolitikommissær <strong>for</strong>etog under eftersættelsen, herunder beslutningenom at <strong>for</strong>tsætte eftersættelsen på motorvejen med hastighederpå mellem 190 og 220 km/t i et <strong>for</strong>søg på snarlig standsning.Rigsadvokaten var enig i, at en eftersættelse med så høje hastighedergenerelt indebar alvorlig risiko og fare <strong>for</strong> de implicerede i eftersættelsenog andre trafikanter, men fandt efter omstændighederne i den konkretesituation ikke tilstrækkeligt grundlag <strong>for</strong> at tilsidesætte det af politiassistentenudøvede skøn om, at der var et rimeligt <strong>for</strong>hold mellemden fare, som afdøde måtte anses <strong>for</strong> at udgøre, hvis eftersættelsen


Behandlingen af klagesager i rigsadvokaturenikke blev bragt til ophør og den risiko, der var <strong>for</strong>bundet med at ladeeftersættelsen <strong>for</strong>tsætte med så høje hastigheder.Sagen er endvidere omtalt under punkt 8.1.4.Eksempel 3Spørgsmål om adfærd mellem ansatte er omfattet afpolitiklagenævnsordningen(SA1-99-321-741 og K 623/00)En mandlig civilmedarbejder i jobtræning hos Rigspolitichefen indgavanmeldelse mod en kriminalassistent <strong>for</strong> uterligt <strong>for</strong>hold begået pået gangareal i en af politiets bygninger. Ifølge anmeldelsen havdeanmelderen stået <strong>for</strong>overbøjet <strong>for</strong> at ordne post, da kriminalassistentengreb fat i ham bagfra og pressede sit underliv mod anmelderensbagdel, mens han udstødte et brøl, ligesom han <strong>for</strong>etog samlejebevægelser.<strong>Krim</strong>inalassistenten blev under afhøring hos statsadvokaten sigtet <strong>for</strong>blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232. Han erkendte – bortsetfra samlejebevægelserne – hændelses<strong>for</strong>løbet, og <strong>for</strong>klarede, at detvar ment som “en grovkornet spøg”.Statsadvokaten indstillede til nævnet, at påtale blev opgivet, idet hanikke fandt, at der var bevis <strong>for</strong>, at kriminalassistenten havde haft <strong>for</strong>sættil blufærdighedskrænkelse, ligesom det ikke bevismæssigt kunnelægges til grund, at der var tale om et uterligt <strong>for</strong>hold. Politiklagenævnetvar enig i, at der ikke var bevis <strong>for</strong> <strong>for</strong>sæt til blufærdighedskrænkelse,men fandt, at den udviste adfærd var meget kritisabel.Statsadvokaten meddelte nævnet, at kriminalassistentens adfærd efterhans opfattelse ikke var omfattet af politiklagenævnsordningen,<strong>for</strong>di adfærden var udøvet på arbejdspladsen mellem to ansatte.Nævnet anmodede om, at spørgsmålet blev indbragt <strong>for</strong> Rigsadvokaten.Rigsadvokaten tog ikke stilling til spørgsmålet, men anmodede statsadvokatenom at træffe afgørelse i 1. instans og henledte nævnets opmærksomhedpå Rigsadvokatens udtalelse i K 380/99 (omtalt i <strong>beretning</strong>en1999 side 194).Statsadvokaten traf herefter afgørelse i overensstemmelse med denoprindelige indstilling.57


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>Rigsadvokaten tiltrådte efter klage fra anmelderen afgørelsen. Politiklagenævnetklagede ikke over afgørelsen.Sagen er omtalt under punkt 6.2.4. eksempel 4.5.4.2. FærdselssagerPolitiklagenævnet <strong>for</strong> Statsadvokaten <strong>for</strong> København, Frederiksberg ogTårnby har i <strong>beretning</strong>såret indbragt fem afgørelser vedrørende sanktions-og bevisspørgsmål i færdselssager <strong>for</strong> Rigsadvokaten. I det følgendeomtales disse sager.58Eksempel 1<strong>Krim</strong>inalassistents benyttelse af håndholdt mobiltelefon(SA1-99-321-0766 og K 545/00)En kriminalassistent blev standset af en færdselspatrulje <strong>for</strong> under kørselmed en tjenestevogn at have benyttet en håndholdt mobiltelefon.<strong>Krim</strong>inalassistenten havde på tidspunktet en såkaldt “røvervagt”, hvilketindebar, at han i tilfælde af røveri mod pengeinstitutter, posthusem.v. øjeblikkeligt blev sendt til gerningsstedet. Til dette <strong>for</strong>mål var kriminalassistenteni besiddelse af en mobiltelefon og var instrueret omkun at modtage opkald på mobiltelefonen og altid at besvare sådanneopkald. <strong>Krim</strong>inalassistenten havde på tidspunktet besvaret et opkald fratjenestestedet, der dog ikke vedrørte røveri.Statsadvokaten opgav påtale <strong>for</strong> overtrædelse af færdselslovens § 55under henvisning til de særlige omstændigheder i den konkrete situation,hvor kriminalassistenten var instrueret om altid at besvare opkaldpå mobiltelefonen. Statsadvokaten fandt efter omstændighederne hellerikke grundlag <strong>for</strong> at <strong>for</strong>etage videre over <strong>for</strong> tjenestestedet, idet denkonkrete sag havde givet anledning til, at personalet, herunder røvervagten,var blevet indskærpet, at der ikke måtte bruges håndholdt mobiltelefon,ligesom der var taget skridt til installering af håndfrit betjeningssættil mobiltelefoner i de anvendte tjenestevogne.Politiklagenævnet indbragte afgørelsen <strong>for</strong> Rigsadvokaten, idet nævnetfandt, at kriminalassistenten skulle <strong>for</strong>elægges en bøde på 300 kr.Rigsadvokaten tiltrådte statsadvokatens afgørelse.Sagen er endvidere omtalt i politiklagenævnets del<strong>beretning</strong>.


Behandlingen af klagesager i rigsadvokaturenEksempel 2Spørgsmål om tiltale <strong>for</strong> overtrædelse af færdselsloven i <strong>for</strong>bindelsemed udrykningskørsel(SA1-99-321-680 og K 547/00)En politibetjent <strong>for</strong>etog under en udrykningskørsel om natten svingningtil højre og ramte herved en kantsten med patruljebilens højrehjul. Patruljebilens bagende skred ud og ramte en parkeret bil.Statsadvokaten fandt ikke grundlag <strong>for</strong> at rette strafferetlige sanktionermod politibetjenten og lagde vægt på, at udskridningen sketepå grund af niveau<strong>for</strong>skellen mellem cykelsti og <strong>for</strong>tov og de to vejbaner,at uheldet skete under eftersættelse af et brugsstjålet køretøj, atder ikke var fare <strong>for</strong> uden<strong>for</strong>stående, og at der alene skete materielskade.Politiklagenævnet indbragte afgørelsen <strong>for</strong> Rigsadvokaten. Nævnetvar af den opfattelse, at politibetjenten ikke havde udvist ganske særlig<strong>for</strong>sigtighed, da færdselssituationen var stationær, og politibetjentender<strong>for</strong> havde det fulde overblik. Nævnet mente der<strong>for</strong>, at der burde<strong>for</strong>elægges politibetjenten en bøde <strong>for</strong> overtrædelse af færdselslovenshastighedsbestemmelser.Rigsadvokaten tiltrådte statsadvokatens afgørelse.59Eksempel 3Spørgsmål om tiltale <strong>for</strong> overtrædelse af færdselsloven i <strong>for</strong>bindelsemed vending(SA2-00-321-400 og K 634/00)En politiassistent ville vende patruljebilen på en vej og påbegyndte der<strong>for</strong>svingning til venstre ind i en indkørsel. Da han holdt med <strong>for</strong>hjuleneved <strong>for</strong>tovskanten, blev patruljebilen påkørt bagfra af en taxa. Taxachaufføren<strong>for</strong>klarede, at han troede, at patruljebilen ville standse,hvor<strong>for</strong> han overhalede den venstre om.Statsadvokaten indstillede efter<strong>for</strong>skningen, idet han ikke fandtgrundlag <strong>for</strong> at tilsidesætte politiassistentens <strong>for</strong>klaring om, at han placeredesig på kørebanens midte og aktiverede blinklyset, før han påbegyndtesvingningen.Politiklagenævnet indbragte afgørelsen <strong>for</strong> Rigsadvokaten, <strong>for</strong>dinævnet fandt, at der burde <strong>for</strong>elægges politiassistenten en bøde <strong>for</strong>overtrædelse af færdselslovens § 18.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>Rigsadvokaten tiltrådte afgørelsen og bemærkede, at sagen skulle afgøresefter færdselslovens § 16. Rigsadvokaten fandt endvidere ikke, atdet kunne udelukkes, at taxachaufføren på grund af omstændighederneburde have overhalet højre om.60Eksempel 4Spørgsmål om tiltale <strong>for</strong> overtrædelse af færdselsloven i <strong>for</strong>bindelsemed udrykningskørsel(SA1-99-321-0632 og K 552/00)En politiassistent påkørte under en udrykningskørsel en parkeret bil,hvorefter han mistede herredømmet og kørte ind i en husmur med materielskade på patruljebilen til følge. Der var på tidspunktet <strong>for</strong> uheldettæt trafik, ligesom det sneede kraftigt.Statsadvokaten fandt ikke grundlag <strong>for</strong> at rette strafferetlige sanktionermod politiassistenten og lagde vægt på, at uheldet på grund afudrykningssituationen, det glatte føre, den dårlige oversigtssituationog den tætte trafik, måtte anses <strong>for</strong> at falde inden <strong>for</strong> den margin, dermå indrømmes politipersonale i vanskelig situationer.Politiklagenævnet indbragte afgørelsen <strong>for</strong> Rigsadvokaten, idet nævnetvar af den opfattelse, at politiassistenten ved at miste herredømmetover patruljebilen ikke havde udvist ganske særlig <strong>for</strong>sigtighed. Nævnetfandt der<strong>for</strong>, at der burde <strong>for</strong>elægges politibetjenten bøde <strong>for</strong> overtrædelseaf færdselslovens § 15.Rigsadvokaten tiltrådte statsadvokatens afgørelse.Eksempel 5Spørgsmål om tiltale <strong>for</strong> overtrædelse af færdselsloven i <strong>for</strong>bindelsemed udrykningskørsel(SA1-99-321-0654 og K 568/00)En politibetjent kørte under en udrykningskørsel frem mod rødt lys ogblev i krydset påkørt af en tværkørende minibus med betydelig materielskade til følge. Det måtte lægges til grund, at patruljebilen blev førtfrem i krydset med meget lav hastighed, og at bilister i andre vognbanerhavde standset <strong>for</strong> patruljebilen.Statsadvokaten fandt ikke grundlag <strong>for</strong> at rette strafferetlige sanktionermod politibetjenten og lagde vægt på, at uheld som det <strong>for</strong>eliggendevar uundgåelige under udrykningskørsel, og at politibetjenten


Behandlingen af klagesager i rigsadvokaturenhavde udvist stor vilje til at overholde udrykningsreglerne. Statsadvokatenlagde endvidere vægt på, at modparten havde sin opmærksomhedfæstnet ved et andet udrykningskøretøj, da han kørte frem.Politiklagenævnet indbragte afgørelsen <strong>for</strong> Rigsadvokaten, idet nævnetvar af den opfattelse, at politibetjenten havde haft mulighed <strong>for</strong> atbremse op og dermed undgå uheldet, og at der burde <strong>for</strong>elægges hamen bøde.Rigsadvokaten tiltrådte statsadvokatens afgørelse.5.4.3. Sager vedrørende bevisvurderingenEksempel 1Politiassistents sprogbrug i <strong>for</strong>bindelse med bortvisning fra diskotek(SA1-98-44-0292 og K 551/00)En mand og tre andre blev efter at have betalt entréafgift nægtet adgangtil et diskotek, <strong>for</strong>di en af de pågældende ikke ville tage sin frakkeaf. De pågældende nægtede at <strong>for</strong>lade diskoteket, da de ikke kunne fåden erlagte entréafgift tilbagebetalt, og politiet blev der<strong>for</strong> tilkaldt.Manden, der stammede fra Færøerne, klagede over, at en politiassistenthavde sagt følgende til ham: “Skide færing”, “Det er jer, der altider problemer med”, “Skrid med jer”, hvilken blev støttet af klagerenskammerat.Den indklagede politiassistent ville ikke udelukke at have sagt “Skridmed jer” efter, at han mange gange havde anmodet de fire personer,som han skønnede beruset i let til middel grad, om at <strong>for</strong>lade stedet.Han bestred i øvrigt at havde udtalt sig, som anført af klageren.Statsadvokaten afviste klagen vedrørende de to første udtalelser pågrund af mangel på bevis. Statsadvokaten fandt, at den sidste udtalelsevar på kanten af det acceptable, men fandt under de <strong>for</strong>eliggende omstændigheder,hvor der var tale om vanskeligheder med at få nogle tilsyneladendeberusede mennesker til at <strong>for</strong>lade stedet, ikke udtalelsenså grov, at den burde påtales.Politiklagenævnet indbragte afgørelsen <strong>for</strong> Rigsadvokaten, idet nævnetvar af den opfattelse, at man skulle lægge klagerens og kammeratens<strong>for</strong>klaring til grund, hvorefter alle udtalelserne burde beklages.Afgørelsen blev tillige indbragt af Dokumentations- og Rådgivningscenteretom Racediskrimination på vegne af klageren.61


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>Rigsadvokaten anmodede statsadvokaten om at afhøre politiassistentenskollega og kunne herefter tiltræde afgørelsen.Sagen er endvidere omtalt i politiklagenævnets del<strong>beretning</strong> og under punkt6.2.3. eksempel 2.62Eksempel 2Klage over magtanvendelse(SA2-99-44-0298 og K 548/00)Politiet modtog en nat en anmeldelse om, at 3-4 unge mennesker hoppederundt på en bil. Ved politiets ankomst til stedet undløb noglemænd. Politiet eftersatte de pågældende til fods, hvorefter to afmændene A og B blev anholdt.A klagede blandt andet over, at han i <strong>for</strong>bindelse med anholdelsenblev slået omkuld, så han slog sit hovedet mod asfalten, at han fik etknæ i ryggen, mens han lå ned, og at han blev grebet om halsen, så hanikke kunne få vejret. B klagede blandt andet over, at han i en gyde blevpasset op at en mand, som han først senere fandt ud af var polititjenestemand,at denne pressede en pistol mod hans ansigt, og at han på brutalvis var blevet lagt ned og ilagt håndjern. Han klagede endvidereover, at håndjernene var blevet strammet unødigt, og at han – da hanblev ført ind på politigården – blev løftet op i håndjernene. Begge <strong>for</strong>klarede,at de ikke var klar over, at det var politiet, der kom til stedet,og at de løb væk i panik. Ifølge oplysninger fra en kiropraktor havde Aen traumatisk <strong>for</strong>skydning af ribbenene i højre side, der kunne være opståetunder anholdelsen. Der <strong>for</strong>elå endvidere lægelige oplysninger om,at B efter anholdelsen havde et blåt mærke som efter håndjern og atnedsat følelse i tommelfingeren meget vel kunne være fremkommetved tryk på følenerven af et stramt håndjern.Den politiassistent, der havde anholdt A, afviste A’s udlægning af detpasserede, men <strong>for</strong>klarede, at han muligvis havde taget fat i A’s jakke<strong>for</strong>an, da han ville rejse ham op. Den politiassistent, der anholdt B, <strong>for</strong>klarede,at han, da B havde truet ham med vold, havde sagt et eller andetom, at han havde sin pistol, hvorefter der opstod håndgemæng.Han afviste i øvrigt B’s udlægning af sagen.Da der ikke havde været vidner til episoden, fandt statsadvokatenikke, at politiassistenternes <strong>for</strong>klaring – efter en almindelig bevismæssigvurdering – kunne tilsidesættes og fandt der<strong>for</strong> heller ikke grundlag <strong>for</strong>


Behandlingen af klagesager i rigsadvokaturenkritik. Statsadvokaten bemærkede, at det ville have medført alvorligkritik, såfremt klagernes <strong>for</strong>klaring havde kunnet lægges til grund.Politiklagenævnet indbragte sagen <strong>for</strong> Rigsadvokaten, idet klagerens<strong>for</strong>klaring efter nævnets opfattelse burde lægges til grund. Sagen blevendvidere indbragt <strong>for</strong> Rigsadvokaten af klagerne, ligesom politiassistenternesadvokat klagede til Rigsadvokaten over, at statsadvokaten isin redegørelse til politiklagenævnet havde oplyst, at nævnet tidligerehavde behandlet klager og anmeldelser vedrørende politiassistenterne.Rigsadvokaten tiltrådte statsadvokatens afgørelse om at indstille efter<strong>for</strong>skningen.Rigsadvokaten fandt ikke grundlag <strong>for</strong> at kritisere, atstatsadvokaten havde videregivet oplysninger om de tidligere sager tilpolitiklagenævnet og anførte i den <strong>for</strong>bindelse: “Der er ikke i <strong>for</strong>arbejdernetil retsplejelovens § 1021 d taget udtrykkelig stilling til, hvorvidtder i redegørelsen til politiklagenævnet kan gives oplysninger om tidligeresager mod de polititjenestemænd, som undersøgelsen har væretrettet imod, men det fremgår af bemærkningerne i lov<strong>for</strong>slaget, at redegørelsensnærmere indhold og omfang i øvrigt må bero på karakterenaf den konkrete sag.Det er herefter min opfattelse, at der i hvert fald kan gives oplysningertil politiklagenævnet om tidligere sager i det omfang, statsadvokatenanser det relevant <strong>for</strong> vurderingen af den nu <strong>for</strong>eliggende sag.I den <strong>for</strong>eliggende sag må det lægges til grund, at oplysningerne omde tidligere sager mod Deres klienter ikke af statsadvokaten er inddragetsom en del af det materiale, der har dannet grundlag <strong>for</strong> vurderingenaf den <strong>for</strong>eliggende sag. Der henvises herved til statsadvokatensudtalelse om, at oplysningerne til politiklagenævnet alene er af servicemæssigkarakter.Det må endvidere lægges til grund, at der alene er tale om oplysninger,som politiklagenævnet allerede er i besiddelse af, og at oplysningerneder<strong>for</strong> ikke anses <strong>for</strong> at være <strong>for</strong>trolige i <strong>for</strong>hold til nævnet. “63Eksempel 3Politiassistents adfærd i <strong>for</strong>bindelse med færdsels<strong>for</strong>seelse(SA2-99-44-0290 og K 675/00)En politiassistent uden <strong>for</strong> tjeneste var i sin privatbil ved at blive påkørtaf en modkørende lastbil, der <strong>for</strong>søgte at overhale en traktor. Politiassistentenkørte efter lastbilen, og rettede på en oplagsplads henven-


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>64delse til lastbilchaufføren med henblik på at fastslå dennes identitet og<strong>for</strong> at vurdere om han eventuelt var spirituspåvirket. Politiassistentengjorde føreren bekendt med, at han kom fra politiet, ligesom han efterfølgendeog efter aftale med sin overordnede deltog i den videre efter<strong>for</strong>skningi sagen med afhøring af vidner. Hermed rettede han fleregange både telefonisk og personlig henvendelse til lastbilchaufføren,ligesom han udfærdigede bøde<strong>for</strong>elæg i sagen.Lastbilchaufføren klagede over, at politiassistenten ved henvendelsenhavde været tydelig ophidset, ligesom han havde udtalt, at lastbilchaufførenvar “hjernedød”, at “lastbilchauffører altid kører groft u<strong>for</strong>svarligt”,og at “han nok skulle få fat i ham”. Lastbilchaufføren klagedeendvidere over, at politiassistenten flere gange havde opsøgt ham påhans bopæl, hvilket han mente var et udtryk <strong>for</strong> chikane.Politiassistenten bestred, at han havde opført sig som anført af klageren.Statsadvokaten indstillede undersøgelsen i sagen, <strong>for</strong>di påstand stodmod påstand.Politiklagenævnet indbragte afgørelsen <strong>for</strong> Rigsadvokaten, <strong>for</strong>di politiassistentenefter nævnets opfattelse ikke havde håndteret sagen tilstrækkeligtprofessionelt, at han havde optrådt uligevægtigt og at klagerenburde have en undskyldning her<strong>for</strong>.Rigsadvokaten tiltrådte statsadvokatens afgørelse, men bemærkede,at politiassistentens deltagelse i sagens behandling kunne have givetklageren anledning til mistolkning af situationen, herunder med hensyntil, om der var tale om en sædvanlig politimæssig efter<strong>for</strong>skning. Rigsadvokatenfandt endvidere, at politiassistenten havde været inhabil vedsagens behandling.Sagen er vedrørende spørgsmålet om inhabilitet nærmere omtalt underpunkt 6.6.5 eksempel 1.


Afsnit 6.Generelle problemstillinger6.1. Lovens område6.1.1. Begrebet “i tjenesten”Ordningen med politiklagenævn omfatter det politiuddannede personaleog politiets jurister, men ikke kontorpersonale og civilarbejdere.Ordningen omfatter heller ikke det juridiske personale hos statsadvokaterneog hos Rigsadvokaten.Efter retsplejelovens § 1019 og § 1020 omfatter ordningen kun <strong>for</strong>hold,der er begået i tjenesten. Det skyldes, at behovet <strong>for</strong> en særligklageordning udspringer af de magtbeføjelser, politiet har i dets arbejde.Når en polititjenestemand ikke er i tjeneste, bør han der<strong>for</strong> ikkebehandles anderledes end andre borgere.Spørgsmålet om, hvorvidt en handling er <strong>for</strong>etaget i tjenesten, vil afhængeaf en konkret vurdering. På baggrund af polititjenestens særligekarakter bør begrebet “i tjenesten” nok <strong>for</strong>tolkes vidt. Det fremgår af<strong>for</strong>arbejderne til loven.Justitsministeriet bemærkede i lov<strong>for</strong>slaget, at udtrykket “i tjenesten”ikke indebar nogen ændring i praksis, når man sammenlignermed det hidtil anvendte udtryk “under udførelsen af tjenesten”.656.1.2. Konkrete sager vedrørende afgrænsningenRigsadvokaten har i <strong>beretning</strong>såret fået <strong>for</strong>elagt to sager vedrørendespørgsmålet om afgrænsningen af den personkreds, der er omfattet afpolitiklagenævnsordningen, og spørgsmålet om en indklaget eller anmeldtpolititjenestemand har været i tjeneste. Disse sager samt sager,hvor spørgsmålet har været overvejet af statsadvokaten, beskrives idette afsnit.Eksempel 1Forevisning af politiskilt i sin fritid anset <strong>for</strong> sket “i tjenesten”(SA2-00-321-0403 og K 682/00)En politiassistent blev i sin fritid påkørt af en anden bilist. Politiassisten-


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>66ten rettede henvendelse til modparten og <strong>for</strong>eviste sin politilegitimation.Modparten anmeldte politiassistenten <strong>for</strong> stillingsmisbrug og klagedeover, at politiassistenten havde været nedladende og grov.Politiassistenten <strong>for</strong>klarede, at han var irriteret over at være blevetpåkørt, og at han med tydelig irriteret og hævet stemmeføring havdesagt til modparten, at hans kørsel var fuldstændig idiotisk, ligesom hanhavde spurgt om hvordan i alverden, det var han kørte, om han ikkehavde kontrol over tingene, og om han lige havde fået kørekort. Han<strong>for</strong>klarede endvidere, at han efter at have skældt modparten ud havde<strong>for</strong>klaret denne, at han ikke sagde dette som politimand, men som privatperson.Statsadvokaten lagde til grund, at politiassistenten fra det øjeblik hanfremviste sit politiskilt måtte anses <strong>for</strong> at være i tjeneste. Statsadvokatenindstillede efter<strong>for</strong>skningen i sagen, og fandt politiassistentens adfærdbeklagelig.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen og fandt politiassistentens adfærdmeget kritisabel. Politiklagenævnet bemærkede endvidere, “atpolitiassistenten i <strong>for</strong>bindelse med den række af klager, der har væretover hans adfærd, burde have fået en <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong>, hvordan man opførersig og tiltaler de mennesker, som man kommer i kontakt med.”.Politiassistenten indbragte afgørelsen <strong>for</strong> Rigsadvokaten, der tiltrådteat politiassistenten havde været i tjeneste under episoden, da hanvalgte at legitimere sig som polititjenestemand, og at hans adfærd varkritisabel.Sagen er omtalt under punkt 6.9.2. eksempel 6.Eksempel 2Politiassistent rettede i uni<strong>for</strong>m henvendelse til borger i privat ærinde(SA2-00-321-0389)En politiassistent blev under en straffesag vedrørende overtrædelse afstraffelovens § 119 tilkendt erstatning som <strong>for</strong>urettet. Erstatningen blevtrods flere påkrav ikke betalt, og politiassistenten rettede der<strong>for</strong> henvendelsepå den domfældtes <strong>for</strong>ældres bopæl <strong>for</strong> at spørge efter domfældte.Politiassistenten var i uni<strong>for</strong>m og ledsaget af en kollega. Da hanblev spurgt, hvor<strong>for</strong> han kom på <strong>for</strong>ældrenes bopæl, hvor sønnen ikkevar tilmeldt, oplyste han, at <strong>for</strong>målet var at opnå betaling af den til-


Generelle problemstillingerkendte erstatning, som moderen i øvrigt kendte til, idet hun var til stedeunder retsmødet.Forældrene klagede og mente sig udsat <strong>for</strong> ulovlig inkasso.Statsadvokaten behandlede sagen som en politiklagenævnssag ogindstillede efter<strong>for</strong>skningen. Statsadvokaten bemærkede, at det – selvom han ikke fandt grundlag <strong>for</strong> at udtale kritik af politiassistentens adfærd– havde det været uhensigtsmæssigt, at politiassistenten i uni<strong>for</strong>mog under ledsagelse af en uni<strong>for</strong>meret kollega havde rettet henvendelsepå klagerens bopæl. Statsadvokaten fandt, at dette af klagernekunne opfattes – og konkret blev opfattet – som ubehageligt, og somet muligt <strong>for</strong>søg på ved hjælp af uni<strong>for</strong>men at lægge et urimeligt prespå <strong>for</strong>ældrene.Politiklagenævnet var enig i, at efter<strong>for</strong>skningen skulle indstilles, menfandt politiassistentens adfærd kritisabel.Sagen er endvidere omtalt under punkt 6.2.4. eksempel 1.67Eksempel 3Spørgsmål om en vicepolitikommissær var i tjeneste(SA2-99-44-0368 og K 595/00)En vicepolitikommissær bestilte som privat person et festarrangementhos A, der var festarrangør. Efterfølgende opstod der uoverensstemmelservedrørende arrangementets afvikling.A klagede over, at vicepolitikommissæren havde anført sin titel i etprivat brev vedrørende arrangementet, ligesom han angav, at vicepolitikommissæreni samme anledning havde truet A på dennes kontor,hvor han havde præsenteret sig ved sin titel, og hvortil han var kommetkørende i sit tjenestekøretøj.Statsadvokaten afviste klagen på det <strong>for</strong>eliggende grundlag, idet derikke var <strong>for</strong>modning om, at vicepolitikommissæren havde begået strafbart<strong>for</strong>hold i eller uden <strong>for</strong> tjenesten eller havde udvist kritisabeltjenstlig adfærd. Statsadvokaten lagde vægt på, at det ikke er strafbarteller kritisabelt i private breve at anvende et brevhoved, hvoraf detfremgår, at brevskriveren er vicepolitikommissær.Sagen var ikke blevet <strong>for</strong>elagt <strong>for</strong> politiklagenævnet.A indbragte afgørelsen <strong>for</strong> Rigsadvokaten, der anmodede statsadvokatenom at undersøge, hvorvidt sagen var omfattet af politiklagenævnsordningen,herunder om vicepolitikommissæren måtte anses <strong>for</strong>


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>68at være tjeneste ved henvendelsen på A’s kontor. Rigsadvokaten anførtei den <strong>for</strong>bindelse, at sagen ikke burde have været afgjort på det <strong>for</strong>eliggendegrundlag uden <strong>for</strong>elæggelse <strong>for</strong> politiklagenævnet og lagdevægt på, at klagerens oplysninger om hændelses<strong>for</strong>løbet, herunder atvicepolitikommissæren var eller gav udtryk <strong>for</strong> at være i tjeneste, udennærmere undersøgelse måtte lægges til grund, ligesom statsadvokatenved sin afgørelse havde taget stilling til, om vicepolitikommissærenhavde begået strafbart <strong>for</strong>hold i eller uden <strong>for</strong> tjenesten.Statsadvokaten <strong>for</strong>elagde herefter sagen <strong>for</strong> politiklagenævnet, dervar enig i, at klagen blev afvist på det <strong>for</strong>eliggende grundlag.Rigsadvokaten tiltrådte efter påklage fra A statsadvokatens afgørelse.Eksempel 4Forevisning af politilegitimation i <strong>for</strong>bindelse med diskussion om enprivat handel(SA1-98-321-0463 og K 629/00)En politiassistent havde som privat person købt en havelåge gennemDen Blå Avis. Da han mente, at der var mangler ved lågen rettede hanen aften henvendelse til sælgeren. Der udspandt sig her en diskussionom, hvorvidt købet skulle gå tilbage.Statsadvokaten behandlede sagen som en politiklagenævnssag oglagde til grund, at politiassistenten under samtalen havde udtalt: “Jeger politimand og har magt og kan gøre meget” eller lignende, samtidigmed at han <strong>for</strong>eviste sin politilegitimation over <strong>for</strong> sælgeren, der ikkefør var bekendt med, at den pågældende var ansat i politiet. Statsadvokatenrejste med politiklagenævnets tiltræden tiltale mod politiassistenten<strong>for</strong> overtrædelse af straffelovens § 155, 2. pkt.Sagen er nærmere omtalt under punkt 7.2.4 eksempel 1.6.1.3. Dispositionsklager kontra adfærdsklager og anmeldelser omstrafbart <strong>for</strong>holdKlager over politiets dispositioner i <strong>for</strong>bindelse med efter<strong>for</strong>skning ogsagsbehandling falder uden <strong>for</strong> politiklagenævnets område. En del afdisse sager behandles også af statsadvokaterne, men ikke efter reglerneom politiklagenævn, jf. afsnit 3.4.3.Som eksempler på klager, der ikke er omfattet af ordningen, kan næv-


Generelle problemstillingernes, at der er sket anholdelse, ransagning eller bortvisning fra en lokalitet.Derimod vil en klage over måden, eksempelvis en anholdelse blevgennemført på, være omfattet af politiklagenævnets område. En klageover en <strong>for</strong> hårdhændet anholdelse vil således være omfattet af reglernei retsplejelovens kapitel 93 b om adfærdsklager. Også sager, hvorder bliver rejst spørgsmål om chikane eller magtmisbrug fra politietsside, kan være omfattet af ordningen med politiklagenævn.Politiets beslutning om at indsætte politihunde i <strong>for</strong>bindelse med enpoliti<strong>for</strong>retning må i almindelighed anses <strong>for</strong> en politimæssig disposition,der ikke er omfattet af politiklagenævnets område, medmindredet må antages, at brugen af hunden er sket i chikanøst øjemed ellersom led i magtmisbrug fra politiets side. Derimod er måden, hvorpåhundeføreren anvender sin tjenestehund over <strong>for</strong> en borger i almindelighedomfattet af ordningenOrdningen gælder ikke klager over, at en sag er utilstrækkeligt oplyst,eller at en sag er <strong>for</strong>halet unødvendigt.Det følgende eksempel viser, at selv om en klage over politiets dispositionikke er omfattet af statsadvokatens og politiklagenævnets kompetence,behandles spørgsmålet om polititjenestemandens opførsel i<strong>for</strong>bindelse med dispositionen efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93b og d.69Eksempel 1Klage over at politiassistent afviste at slå et telefaxnummerop i politiets telefonbog(SA1-99-44-0342 og K 534/00)En mand rettede ved midnatstid telefonisk henvendelse til RigspolitietsKommunikationscenter <strong>for</strong> at få oplyst et telefaxnummer til Politidirektøren.En politiassistent gav manden nummeret, men nægtede at slånummeret op igen, da manden kort tid efter på ny ringede <strong>for</strong> at få bekræftetnummeret.Manden klagede over dette og over, at politiassistenten lagde røretpå uden yderligere kommentarer.Statsadvokaten behandlede klagen over, at politiassistenten nægtedeat slå nummeret op som en klage vedrørende politiets dispositioner,mens den øvrige del af klagen blev behandlet i medfør af retsplejelovenskapitel 93 b.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>Politiklagenævnet fandt, at alle klagepunkter var omfattet af politiklagenævnsordningen.Manden indbragte afgørelsen <strong>for</strong> Rigsadvokaten, der under henvisningtil, at klagepunkterne vedrørte samme hændelses<strong>for</strong>løb og til atmanden havde klaget over politiassistentens adfærd som sådan, fandtat klagepunkterne henhørte under politiklagenævnsordningen.Rigsadvokaten tiltrådte herefter statsadvokatens afgørelse om, at derikke var grundlag <strong>for</strong> kritik af politiassistenten, der havde optrådt bådekorrekt og serviceminded.70Eksempel 2Klage over ukorrekt fremgangsmåde i <strong>for</strong>bindelse med en anholdelse(SA1-00-41-1769 og 373/00)En advokat klagede over, at hans klient i <strong>for</strong>bindelse med en anholdelseikke fik udleveret Justitsministeriets vejledning til anholdte og at hanførst efter 14 timers anholdelse fik lov til at kontakte sin advokat og sinkone. Advokaten anmodede om, at klagen blev behandlet som en politiklagenævnssagefter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b.Statsadvokaten fandt, at der var tale om en klage vedrørende politietsdispositioner, som skulle behandles af Politidirektøren i første instans.Advokaten klagede til Rigsadvokaten og anførte, at klagepunktetvedrørende den manglende udlevering af vejledningen ikke vedrørteen disposition, men en “ukorrekt fremgangsmåde” som var omfattet afpolitiklagenævnsordningen. Vedrørende det andet klagepunkt anførteadvokaten, at dette kunne være et udtryk <strong>for</strong> magtmisbrug.Rigsadvokaten tiltrådte statsadvokatens afgørelse, idet der ikke varanført noget konkret, der tydede på, at politiets behandling af hansklient havde haft et chikanøst præg eller været udtryk <strong>for</strong> magtmisbrug.Rigsadvokaten bemærkede endvidere: “Det fremgår af min <strong>beretning</strong>[1999] s. 21, at definitionen af en adfærdsklage, som denne er angivet iJustitsministeriets vejledning af 18. januar 1982 vedrørende lokalnævnsordningen,bevares. I Justitsministeriets vejledning beskrives detcentrale område <strong>for</strong> den daværende klageordning som “klager overvold og hårdhændet behandling i <strong>for</strong>bindelse med anholdelse, underopløb og lignende, myndighedsmisbrug, f.eks. i <strong>for</strong>bindelse med anholdelseog ransagning, anden ukorrekt fremgangsmåde under udførelsen


Generelle problemstillingeraf tjenesten, samt uhøflig tiltale eller anden ukorrekt personlig optræden”.De anførte eksempler knytter sig til det involverede politipersonalesadfærd og ikke til den politimæssige disposition. En klage over en politimæssigdisposition har således netop til <strong>for</strong>mål at søge afklaret, hvorvidtdispositionen er <strong>for</strong>etaget i overensstemmelse med reglerne.Som anført af statsadvokaten kan det ikke udelukkes, at der kan <strong>for</strong>ekommetilfælde, hvor en politimæssig disposition er udtryk <strong>for</strong> chikaneeller magtmisbrug fra politipersonalets side. En klage vil i givetfald skulle behandles efter politiklagenævnsreglerne. Jeg er imidlertidenig med statsadvokaten i, at der skal være konkrete holdepunkter <strong>for</strong>at antage, at der er tale om chikane eller magtmisbrug, før sagen skalbehandles efter politiklagenævnsreglerne”.71Eksempel 3<strong>Krim</strong>inalinspektørs udtalelser til pressen i “Plejebo-sagen” varomfattet af politiklagenævnsordningen(SA1-99-44-0377 og K 537/00)Statsadvokaten behandlede en klage over en kriminalinspektørs udtalelsetil pressen i den såkaldte Plejebo-sag som en klage vedrørende politietsdispositioner og fandt udtalelsen kritisabel.Politiklagenævnet indbragte spørgsmålet <strong>for</strong> Rigsadvokaten, derfandt, at det havde været rigtigst, at klagen var blevet behandlet i overensstemmelsemed reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b.Rigsadvokaten fandt dog ikke grundlag <strong>for</strong> at genoptage behandlingenaf sagen.Sagen er nærmere omtalt under afsnit 5.2.4. eksempel 1.Eksempel 4Klage over at politiassistent afviste at optage rapportvedrørende færdselsuheld(SA2-99-44-0359)Politiet blev tilkaldt til et færdselsuheld, hvor en bilist var kørt ud af enindkørsel og nær havde ramt to cyklister. Cyklisterne måtte bremsehårdt op og væltede på cykelstien.Cyklisterne indgav klage over, at en af de politiassistenter, der varkommet til stede, optrådte helt “utilstedeligt og partisk”, idet han – på


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>72trods af at skyldsspørgsmålet var indlysende – henvendte sig til klagernemed bemærkningen “I to skal køre efter <strong>for</strong>holdene”, hvorefter hanhævdede, at klagerne nok havde kørt ved siden af hinanden på cykelstien,hvilket var ulovligt.Politiassistenten afviste, at han havde optrådt som beskrevet, en <strong>for</strong>klaringsom blev støttet af to af hans kolleger. Politiassistenten var derimodaf den opfattelse, at den ene af klagerne havde optrådt ophidsetog arrogant. Politiassistenten bekræftede endvidere, at han valgte ikkeat optage en rapport om uheldet, idet han i stedet blot ville notere episodenpå døgnrapporten.Politimesteren besluttede efterfølgende at indlede efter<strong>for</strong>skning isagen og udsende et bøde<strong>for</strong>elæg til bilisten. Politimesteren meddeltei den <strong>for</strong>bindelse klagerne, at der burde havde været optaget en anmeldelsesrapportom færdselsuheldet.Statsadvokaten var enig i, at der burde have været optaget anmeldelsesrapport,og anførte, at det <strong>for</strong>hold, at politiassistenten besluttedeikke at optage politianmeldelse, muligt var en medvirkende årsag til, atden pågældende blev opfattet som “utilstedelig og partisk”.Da det imidlertid ikke kunne lægges til grund, at beslutningen omikke at optage rapport, var kommet til udtryk på en utilstedelig eller kritisabelmåde indstillede statsadvokaten undersøgelsen af adfærdsklagenog lagde vægt på. at politiassistentens <strong>for</strong>klaring om hændelses<strong>for</strong>løbet– herunder sin optræden på stedet – ud fra en almindeligbevismæssig vurdering ikke kunne afvises.Politiklagenævnet var enig i afgørelsenAfsnit 6.2. Politiklagenævnets kompetenceSpørgsmålet om omfanget af politiklagenævnets kompetence harværet prøvet i enkelte sager.6.2.1. InitiativsagerPolitiklagenævnet kan af egen drift tilkendegive over <strong>for</strong> statsadvokaten,at der efter nævnets opfattelse bør <strong>for</strong>etages en undersøgelse efterreglerne i kapitel 93 b eller efter<strong>for</strong>skning efter reglerne i kapitel 93c. Det fremgår af retsplejelovens § 1021 a, stk. 2.


Generelle problemstillingerEksempelPolitiklagenævnets anmodning om undersøgelse i “Plejebo-sagen”(SA1-99-44-0377 og K 537/00)Politiklagenævnet anmodede efter påtaleopgivelsen mod kvinden i Plejebo-sagenstatsadvokaten om at undersøge, om der <strong>for</strong>elå kritisable<strong>for</strong>hold under efter<strong>for</strong>skningen af sagen.Sagen er nærmere omtalt under afsnit 5.4.1. eksempel 2 og i politiklagenævnetsdel<strong>beretning</strong>.6.2.2. Undersøgelsens <strong>for</strong>mStatsadvokaten underretter straks politiklagenævnet om klager og anmeldelser,der skal behandles efter kapitel 93 b eller kapitel 93 c. Detfremgår af retsplejelovens § 1021 a, stk. 1.73Eksempel“Rimelig <strong>for</strong>modning” om et strafbart <strong>for</strong>hold(SA2-97-46-0018 og K 280/98)En politimester orienterede statsadvokaten om en sag, hvor to polititjenestemændi tjenesten var <strong>for</strong>ulykket i en patruljebil og kommet alvorligttil skade. I den <strong>for</strong>bindelse var der blevet udtaget blodprøver påde tilskadekomne. Statsadvokaten fandt ikke grundlag <strong>for</strong> at gå ind isagen af egen drift og lagde vægt på, at der var tale om et solouheld,meget muligt <strong>for</strong>årsaget af en efterladt genstand på vejen, ligesom ingenandre var indblandet i uheldet.En politi<strong>for</strong>ening klagede over, at der var udtaget blodprøver på detilskadekomne politiassistenter. Statsadvokaten behandlede klagensom en klage vedrørende politiets dispositioner og fandt ikke grundlag<strong>for</strong> kritik af at blodprøverne var udtaget, jf. færdselslovens § 55.Politi<strong>for</strong>eningen indbragte sagen <strong>for</strong> Rigsadvokaten og gjorde blandtandet gældende, at sagen burde have været behandlet i medfør afretsplejelovens kapitel 93 c. Rigsadvokaten tilsluttede sig statsadvokatensvurdering, hvorefter der ikke <strong>for</strong>elå rimelig <strong>for</strong>modning om, at etstrafbart <strong>for</strong>hold var begået, jf. § 1020 a, stk. 1, og at sagen der<strong>for</strong> ikkevar omfattet af retsplejelovens kapitel 93 c. Da statsadvokatens afgørelsevedrørende udtagelse af blodprøven ikke kunne påklages, jf.retsplejelovens § 101, stk. 2, tog Rigsadvokaten ikke stilling til dettespørgsmål. Sagen blev indbragt <strong>for</strong> Justitsministeriet, der på grund kla-


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>74gebegrænsningen heller ikke fandt anledning til at gå ind i den konkretesag.Politi<strong>for</strong>eningen indbragte sagen <strong>for</strong> Folketingets Ombudsmand, derikke fandt grundlag <strong>for</strong> at kritisere, at Rigsadvokaten havde afvist at behandlesagen under henvisning til, at sagen ikke var omfattet af politiklagenævnsordningen.Med henvisning til de regler, der gælder <strong>for</strong> behandlingenaf mindre klager over politiets adfærd (notitssager) anførteOmbudsmanden endvidere følgende:“I de situationer hvor spørgsmålet om hvorvidt en polititjenestemandhar begået strafbart <strong>for</strong>hold opstår, eksisterer der – i modsætning tilordningen med bagatelklagesager – ikke en henvendelse udefra i <strong>for</strong>maf en anmeldelse. Der er <strong>for</strong> så vidt tale om, at politimesteren skal indgiveen anmeldelse til statsadvokaten om sit eget personale. Hvis politimesterenvurderer at der er en rimelig <strong>for</strong>modning om at den pågældendehar begået et strafbart <strong>for</strong>hold, er politimesteren <strong>for</strong>pligtet til atsende sagen til statsadvokaten til efter<strong>for</strong>skning og afgørelse der, jf.retsplejelovens § 1020 (og sagen kommer på denne måde til politiklagenævnetskundskab). Hvis politimesteren derimod vurderer at der ikkeer en sådan rimelig <strong>for</strong>modning, ville det – på tilsvarende måde som ibagatelklagesagerne – <strong>for</strong>ekomme <strong>for</strong>malistisk hvis sådanne sager ogsåskulle sendes til statsadvokaten til afgørelse der. Reale grunde taler påsamme måde som i bagatelsagerne <strong>for</strong> at det som efter politimesterensopfattelse ikke er nogen egentlig sag, sluttes af politimesteren med ennotits til statsadvokaten der således får mulighed <strong>for</strong> at reagere.Politimesteren kan som nævnt på egne vegne <strong>for</strong>etage de undersøgelserder er nødvendige <strong>for</strong> at afgøre om der <strong>for</strong>eligger en rimelig <strong>for</strong>modningom at politipersonale i tjenesten har begået strafbart <strong>for</strong>hold,jf. retsplejelovens § 1020 a, stk. 1. Politimesteren er i benægtende faldefter min opfattelse berettiget til at henlægge sagen.Det er efter min opfattelse en <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> en sådan ordning –og bedst overensstemmende med politiklagenævnsordningen – at vedkommendestatsadvokat, i lighed med hvad der gælder <strong>for</strong> bagatelklagesager,orienteres om sagen på en sådan måde at statsadvokaten fåret reelt grundlag <strong>for</strong> at iværksætte en efter<strong>for</strong>skning hvis statsadvokatensvurdering af sagen afviger fra politimesterens. Efter min opfattelse


Generelle problemstillingerbør orienteringen der<strong>for</strong> som udgangspunkt <strong>for</strong>eligge skriftligt (notits).”.Ombudsmanden fandt endelig, at betingelserne i færdselslovens § 55,stk. 2, <strong>for</strong> – som alternativ til udåndingsprøve – at udtage blodprøvenvar opfyldt på det tidspunkt, da beslutningen blev truffet.Når det overvejes, i hvilken <strong>for</strong>m en klage skal behandles, vil klagerens<strong>for</strong>mulering af klagen almindeligvis være afgørende <strong>for</strong>, om sagen behandlessom en adfærdsklage eller som en straffesag. I tvivlstilfældevurderer statsadvokaten, efter hvilket regelsæt klagen skal behandles.Det fremgår af bemærkningerne til lov<strong>for</strong>slagets § 1021 a, at det ikkeer afgørende <strong>for</strong> statsadvokatens afgørelse af i hvilken <strong>for</strong>m, en undersøgelseskal <strong>for</strong>egå, om politiklagenævnet <strong>for</strong>inden er kommet med entilkendegivelse herom.Finder politiklagenævnet i modsætning til statsadvokaten, at en sagbør efter<strong>for</strong>skes som en straffesag, kan nævnet tilkendegive dette over<strong>for</strong> statsadvokaten (§ 1021 a, stk. 2). Følger statsadvokaten ikke politiklagenævnetstilkendegivelse, kan nævnet klage over afgørelsen tilRigsadvokaten efter bestemmelsen i retsplejelovens § 1021 f.756.2.3. Yderligere undersøgelser og efter<strong>for</strong>skningsskridtPolitiklagenævnet kan i adfærdsklagesager og straffesager anmodestatsadvokaten om at <strong>for</strong>etage bestemte yderligere undersøgelses- ogefter<strong>for</strong>skningsskridt (retsplejelovens § 1021 c, stk. 1).Politiklagenævnet kan i princippet på ethvert stade af sagen bedestatsadvokaten om at <strong>for</strong>etage yderligere undersøgelses- og efter<strong>for</strong>skningsskridt.Det anføres i bemærkningerne til bestemmelsen, at “hovedreglenbør dog være, at politiklagenævnet først benytter sig af muligheden<strong>for</strong> at anmode om <strong>for</strong>etagelse af bestemte yderligereundersøgelsesskridt efter, at statsadvokaten har afsluttet sin undersøgelse/efter<strong>for</strong>skning.Undtagelse vil f.eks. kunne gøres, hvis der er risiko<strong>for</strong> bevistab, jf. betænkning 1278/1994, side 170.”Hvis statsadvokaten i en adfærdsklagesag modsætter sig politiklagenævnetsanmodning, kan nævnet påklage statsadvokatens afgørelse tilRigsadvokaten, jf. § 1021 f.I den følgende sag fandt politiklagenævnet, at en indklaget i en ad-


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>færdsklagesag skulle <strong>for</strong>søges identificeret ved hjælp af en fotokonfrontation.76Eksempel 1Spørgsmål om afholdelse af fotokonfrontation i en adfærdsklagesag(SA1-00-44-0428 og K 608/00)En journalist klagede over en polititjenestemands chikanøse adfærd undernogle uroligheder på Blågårds Plads. Ifølge klagen havde journalisten,der befandt sig på en cafe inden <strong>for</strong> en politispærring, henvendtsig til polititjenestemanden og spurgt, hvad der <strong>for</strong>egik. Journalistenvar blevet bedt om at <strong>for</strong>lade stedet til trods <strong>for</strong>, at han havde <strong>for</strong>evistsit pressekort. Til sidst havde polititjenestemanden taget ham i armenog ført ham uden<strong>for</strong> politiafspærringen væk fra det sted, hvor han komfra. Polititjenestemanden havde endvidere talt til ham på en uhensigtsmæssigmåde.Statsadvokaten indstillede til politiklagenævnet, at sagen blev henlagt,<strong>for</strong>di det ikke var muligt at identificere episoden. Ingen af de tilstedeværendepolititjenestemænd mente således at have talt med journalisten.Politiklagenævnet anmodede statsadvokaten om, at der blev <strong>for</strong>etageten fotokonfrontation med henblik på identifikation af den polititjenestemand,som klagen vedrørte.Statsadvokaten <strong>for</strong>elagde spørgsmålet <strong>for</strong> Rigsadvokaten, der ikkefandt, at der var hjemmel til at <strong>for</strong>etage fotokonfrontation i en sag, somblev behandlet efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b. Rigsadvokatenanførte, at der i modsætning til reglerne om behandlingenaf straffesager mod politipersonale, ikke er fastsat tilsvarende regler<strong>for</strong> statsadvokatens undersøgelse ved behandlingen af klager over politipersonalesadfærd i tjenesten. Rigsadvokaten anførte endvidere:“Hverken i retsplejelovens kapitel 93 b eller i <strong>for</strong>arbejderne hertil er der– bortset fra afhøring af parter og vidner – taget nærmere stilling til karakterenaf den undersøgelse, som statsadvokaten må <strong>for</strong>etage medhenblik på at oplyse sagen. I Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 29.december 1995 anføres dog, at politiet <strong>for</strong> at undgå bevistab kan <strong>for</strong>etageuopsættelige undersøgelsesskridt såsom iværksættelse lægeundersøgelseeller sikring af vidners identitet.


Generelle problemstillingerGennemførelsen af et undersøgelsesskridt i en adfærdssag, som harkarakter af et straffeprocessuelt tvangsindgreb, kræver efter min opfattelseenten udtrykkelig lovhjemmel eller samtykke fra de involverede,det vil sige alle de polititjenestemænd, hvis foto måtte blive benyttettil <strong>for</strong>evisningen.Det er dog min opfattelse, at polititjenestemænds almindelige <strong>for</strong>pligtelsetil at legitimere sig og til at fremkomme med oplysninger affaktisk karakter, f.eks. om <strong>for</strong>løbet af en politi<strong>for</strong>retning eller anvendelseaf et bestemt magtmiddel, selvom dette måtte give anledning tilen klage eller anmeldelse, sammenholdt med statsadvokatens adgangtil at <strong>for</strong>etage afhøringer m.v. i en adfærdsklagesag, i langt de flestetilfælde sikrer, at de nødvendige oplysninger om indklagedes identitetog det i øvrigt passerede, <strong>for</strong>eligger.”.Statsadvokaten henlagde herefter sagen, hvilket politiklagenævnetvar enig i.77Eksempel 2Politiassistents sprogbrug i <strong>for</strong>bindelse med bortvisning fra diskotek(SA1-98-44-0292 og K 551/00)En mand, der stammede fra Færøerne, klagede over, at en politiassistenthavde sagt følgende til ham: “Skide færing”, “Det er jer, der altider problemer med”, “Skrid med jer” i <strong>for</strong>bindelse med at manden blevbortvist fra diskotek.Den indklagede politiassistent ville ikke udelukke at have sagt “Skridmed jer”, men bestred i øvrigt at havde udtalt sig, som anført af klageren.En kammerat til klageren støttede under en afhøring hos statsadvokatenklagerens <strong>for</strong>klaring.Statsadvokaten fandt ikke, at der kunne lægges afgørende vægt påvidnets <strong>for</strong>klaring og indstillede, at klagen blev afvist. Politiklagenævnetanmodede om, at vidnet blev afhørt indenretlig, således at nævnetkunne danne sig et indtryk af vidnets troværdighed.Vidnet blev herefter afhørt i retten under overværelse af to medlemmeraf politiklagenævnet.Sagen er nærmere beskrevet under punkt 5.4.3. eksempel 1 og omtalti politiklagenævnets del<strong>beretning</strong>.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>78Hvis sigtede eller statsadvokaten i <strong>for</strong>bindelse med behandlingen af enstraffesag modsætter sig politiklagenævnets anmodning om at <strong>for</strong>etagebestemte yderligere efter<strong>for</strong>skningsskridt, skal spørgsmålet afgøresaf retten, jf. retsplejelovens § 1021 c, stk. 2.I bemærkningerne til lov<strong>for</strong>slagets § 1021 c, stk. 2, er der henvist tilden tilsvarende ordning i retsplejelovens § 746. Efter denne bestemmelseafgør retten tvistigheder om yderligere efter<strong>for</strong>skningsskridt,som <strong>for</strong>svareren eller sigtede har bedt om at få <strong>for</strong>etaget.Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lov<strong>for</strong>slagets § 1021 c,stk. 2, at <strong>for</strong>manden <strong>for</strong> politiklagenævnet om nødvendigt skal møde iretten.Eksempel 3Spørgsmål om yderligere undersøgelser i en <strong>for</strong>ældet straffesag(SA1-99-321-0587)I <strong>for</strong>bindelse med undersøgelsen i station 1-sagen rettede en person telefoniskhenvendelse til statsadvokaten og anmeldte, at han 10 år tidligerehavde været udsat <strong>for</strong> et voldeligt overfald begået af to polititjenestemændA og B ved station 1, der gik under øgenavnene“Overarmen” og “Kummefryseren”. Han angav endvidere, at han påomkring samme tidspunkt fik en lussing af en politiassistent C, der gikunder øgenavnet “McCloud”.Efter afhøring af anmelderen, et vidne og A og C indstillede statsadvokatentil politiklagenævnet, at efter<strong>for</strong>skningen blev indstillet, ideteventuelle strafbare <strong>for</strong>hold måtte anses <strong>for</strong> at være <strong>for</strong>ælde.Nævnet anmodede statsadvokaten om, at den nu afskedigede politiassistentB blev afhørt, og at A og C fik <strong>for</strong>evist et fotografi af vidnet.Statsadvokaten modsatte sig anmodningen under henvisning til, atsagen efter statsadvokatens opfattelse var tilstrækkeligt oplyst, at etstrafansvar <strong>for</strong> vold var <strong>for</strong>ældet, og at B ikke længere var ansat i politietog at der der<strong>for</strong> heller ikke kunne blive tale om et disciplinært ansvarmod ham. Nævnet anmodede om, at spørgsmålet blev <strong>for</strong>elagt <strong>for</strong>retten i medfør af retsplejelovens § 1021 c, stk. 2.Retten tog ikke nævnets begæring til følge og henviste herved til det,som statsadvokaten havde anført.


Generelle problemstillingerStatsadvokaten indstillede herefter efter<strong>for</strong>skningen i sagen, hvilketpolitiklagenævnet var enig i.Sagen er omtalt i politiklagenævnets del<strong>beretning</strong>.Eksempel 4Spørgsmål om yderligere undersøgelser i grundløs straffesag(SA1-00-322-0013)En komité anmeldte to medarbejdere i Den Sociale Ankestyrelse <strong>for</strong>strafbart <strong>for</strong>hold ved at have <strong>for</strong>etaget nogle overstregninger i en Højesteretsafgørelse,som de pågældende havde sendt til komitéen. Politidirektøreni København afviste anmeldelsen. Komitéen indgav herefteranmeldelse mod Politidirektøren i København og en vicepolitidirektør<strong>for</strong> embeds<strong>for</strong>brydelser m.v.Statsadvokaten indstillede til politiklagenævnet, at anmeldelsen blevafvist som grundløs.Nævnet anmodede nu om at se den omhandlede højesteretsafgørelse.Da Politidirektøren ikke var i besiddelse af afgørelsen, meddeltestatsadvokaten nævnet, at man ikke fandt grundlag <strong>for</strong> <strong>for</strong>etageyderligere undersøgelse med henblik på at fremskaffe den.Nævnet anmodede om, at spørgsmålet blev <strong>for</strong>elagt <strong>for</strong> retten i medføraf retsplejelovens § 1021 c, stk. 2.Statsadvokaten gjorde <strong>for</strong> retten gældende, at nævnets opgave kunvar at vurdere, om Politidirektøren havde gjort noget strafbart. Hvismedarbejderne i Den Sociale Ankestyrelse ikke havde overholdt reglerne<strong>for</strong> aktindsigt, var det rette retsmiddel ikke at indgive politianmeldelse,men at klage i det <strong>for</strong>valtningsretlige system. Det var åbenbart,at Politidirektøren ikke havde <strong>for</strong>sæt til strafbart <strong>for</strong>hold. Nævnetanførte, at det er nævnets opgave at påse, at politiet ved sin sagsbehandlingikke beskyttede myndighederne, og at det kunne være sket idenne sag.Retten tog ikke nævnets begæring til følge.Statsadvokaten afviste herefter anmeldelsen som grundløs. Nævnethavde ingen bemærkninger hertil.796.2.4. Sagens afgørelseI bemærkningerne til lov<strong>for</strong>slaget fremgår vedrørende § 1021 e, at politiklagenævneti adfærdsklagesager kan tilkendegive som sin opfat-


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>telse, at statsadvokaten over <strong>for</strong> klageren bør beklage det passerede, ellerat en klage bør afvises. Klagen kan enten afvises efter <strong>for</strong>udgåendeundersøgelse eller på det <strong>for</strong>eliggende grundlag.I straffesager kan politiklagenævnet tilkendegive som sin opfattelse,at der bør rejses tiltale eller meddeles tiltalefrafald. Nævnet kan ogsåtilkendegive, at påtalen bør opgives, at en påbegyndt efter<strong>for</strong>skningbør indstilles, eller at en anmeldelse bør afvises.Følgende sag er et eksempel på, at statsadvokaten efter politiklagenævnetsindstilling revurderede sin opfattelse af sagen.80Eksempel 1Politiassistent rettede i uni<strong>for</strong>m henvendelse til borger i privat ærinde(SA2-00-321-0389)En politiassistent rettede sammen med en kollega henvendelse til <strong>for</strong>ældrenetil en person, der under en straffesag vedrørende overtrædelseaf straffelovens § 119 var dømt til at betale erstatning til politiassistenten.Forældrene klagede og mente sig udsat <strong>for</strong> ulovlig inkasso.Statsadvokaten indstillede til politiklagenævnet, at efter<strong>for</strong>skningenblev indstillet, ligesom statsadvokaten ikke fandt grundlag <strong>for</strong> at udtalekritik af politiassistentens adfærd.Politiklagenævnet var enig i at efter<strong>for</strong>skningen skulle indstilles, menfandt politiassistentens adfærd var kritisabel. Politiklagenævnet var afden opfattelse, at det var misbrug af stillingen, at politiassistenten i uni<strong>for</strong>mrettede henvendelse til klagerne i et privat anliggende, idet dettekunne opfattes som et <strong>for</strong>søg på at lægge et utilbørligt pres på klagerne.Statsadvokaten indstillede herefter efter<strong>for</strong>skningen. Statsadvokatenmeddelte samtidig, at det – selv om han ikke fandt grundlag <strong>for</strong> at udtalekritik af politiassistentens adfærd – havde været uhensigtsmæssigt,at politiassistenten i uni<strong>for</strong>m og under ledsagelse af en uni<strong>for</strong>meret kollegahavde rettet henvendelse på klagernes bopæl. Statsadvokatenfandt, at dette af klagerne kunne opfattes – og konkret blev opfattet –som ubehageligt, og som et muligt <strong>for</strong>søg på, ved hjælp af uni<strong>for</strong>men,at lægge et urimeligt pres på <strong>for</strong>ældrene.Sagen er nærmere omtalt under punkt 6.1.2 eksempel 2.


Generelle problemstillingerPolitiklagenævnet skal også inddrages i sagen, hvis der efter statsadvokatensafgørelse fremkommer nye oplysninger, der kan medføre, atstatsadvokatens afgørelse bør revurderes. Dette vil navnlig være tilfældet,hvis de nye oplysninger er af så væsentlig betydning <strong>for</strong> sagen, atder er en vis sandsynlighed <strong>for</strong>, at sagen ville have fået et andet udfald,hvis oplysningerne havde <strong>for</strong>eligget i <strong>for</strong>bindelse med statsadvokatensog politiklagenævnets oprindelige stillingtagen til sagen.Er de nye oplysninger ikke af en sådan karakter, at statsadvokaten findergrundlag <strong>for</strong> at genoptage sagens behandling med <strong>for</strong>elæggelse<strong>for</strong> politiklagenævnet, skal statsadvokaten alene orientere politiklagenævnetom oplysningerne.Fremkommer der i <strong>for</strong>bindelse med en klage til Rigsadvokaten nyeoplysninger, kan dette ligeledes føre til, at Rigsadvokaten hjemviser sagentil <strong>for</strong>nyet behandling ved statsadvokaten og politiklagenævnet.Oplysningerne skal dog også her være af så væsentlig betydning, at sagenændrer karakter. Rigsadvokaten har i en konkret sag taget stillingtil, hvorvidt nye oplysninger, der var fremkommet under Rigsadvokatensbehandling af en klage, kunne medføre hjemvisning.81Eksempel 2Anmeldelse om blufærdighedskrænkelse(SA2-99-321-0323 og SA2-99-321-334 og K 463/99)En 14-årig og en 15-årig pige indgav anmeldelser mod to politiassistenterA og B <strong>for</strong> blufærdighedskrænkelse ved blandt andet at have op<strong>for</strong>dretdem til at mødes <strong>for</strong> at “være sammen” med henblik på “nogetfrækt”. Pigerne klagede desuden over politiassistenternes adfærd i <strong>for</strong>bindelsemed en tidligere episode, hvor de uden tjenstlig grund havdekontaktet pigerne og udspurgt dem om personlige <strong>for</strong>hold og herunderbedt om deres mobiltelefonnumre.Statsadvokaten fandt ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag <strong>for</strong> at rejse tiltale<strong>for</strong> blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, men udtaltestærk kritik af politiassistenternes adfærd, som han fandt utilbørlig ogkrænkende. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.Politiassistenterne indbragte afgørelsen <strong>for</strong> Rigsadvokaten. IndenRigsadvokaten havde truffet afgørelse fremkom der oplysninger om, atA ved en tidligere lejlighed havde udvist lignende adfærd over<strong>for</strong> to


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>andre unge piger. Efter indstilling fra statsadvokaten besluttede Rigsadvokaten,at efter<strong>for</strong>skningen i sagen skulle genoptages.Sagen er nærmere omtalt under punkt 7.2.4 eksempel 2.Der har i øvrigt været rejst spørgsmål om politiklagenævnets kompetencei følgende sager.82Eksempel 3Efter<strong>for</strong>skning af om politiet havde lækket oplysninger omen <strong>for</strong>estående anholdelsesaktion.(SA2-99-321-0362 og SA2-99-321-0382)Under efter<strong>for</strong>skningen af en omfattende narko- og bedragerisag, blevdet det flere gange antydet, at oplysninger fra efter<strong>for</strong>skningen tilflødde mistænkte. Ved en anholdelsesaktion i sagen blev det endvidereklart, at flere af de hovedmistænkte undgik pågribelse, <strong>for</strong>di de på <strong>for</strong>håndvar advaret gange antydet, at oplysninger fra efter<strong>for</strong>skningen tilflødde om aktionen. To politiassistenter blev sigtet i sagen, men statsadvokatenopgav påtale, da det ikke kunne bevises, at det var en af desigtede, som havde lækket oplysninger.Politiklagenævnet var enig i, at påtale blev opgivet, men ønskede atfå oplyst, hvad politimesteren og statsadvokaten ville gøre <strong>for</strong> at hindre,at noget tilsvarende gentog sig.Statsadvokaten meddelte nævnet, at det lå uden <strong>for</strong> nævnets kompetenceat kontrollere eller komme med anbefalinger til en politimesteromkring tilrettelæggelsen af det politimæssige arbejde i enhver henseende.Statsadvokaten var imidlertid enig i politiklagenævnets bekymring,og tilkendegav, at en sådan sag helt naturligt ville give enhver politimesteranledning til overvejelse om interne tiltag til imødegåelse afnye tilsvarende situationer.Sagen omtalt i politiklagenævnets del<strong>beretning</strong> og under punkt 7.5.eksempel 4.Eksempel 4Spørgsmål adfærd mellem ansatte er omfattet afpolitiklagenævnsordningen(SA1-99-321-741 og K 623/00)En mandlig civilmedarbejder i jobtræning hos Rigspolitichefen indgav


Generelle problemstillingeranmeldelse mod en kriminalassistent <strong>for</strong> uterligt <strong>for</strong>hold begået på etgangareal i en af politiets bygninger.Statsadvokaten opgav påtale, da der ikke var bevis <strong>for</strong>, at kriminalassistentenhavde haft <strong>for</strong>sæt til blufærdighedskrænkelse. Statsadvokatenfandt ikke, at kriminalassistentens adfærd var omfattet af politiklagenævnsordningen,<strong>for</strong>di adfærden var udøvet på arbejdspladsenmellem to ansatte. Politiklagenævnet var enig i, at påtale blev opgivet,men fandt, at den udviste adfærd var meget kritisabelAnmelderen indbragte afgørelsen <strong>for</strong> Rigsadvokaten, der tiltrådte, atpåtale var opgivet, og at polititjenestemænds adfærd i tjenesten over<strong>for</strong> andre polititjenestemænd eller ansatte i politiet ikke henhører underpolitiklagenævnsordningen eller statsadvokatens kompetence iøvrigt.Sagen er nærmere omtalt under punkt 5.4.1. eksempel 3.83Eksempel 5Spørgsmål om en anmeldelse mod Rigspolitichefensom arbejdsgiver er omfattet af politiklagenævnsordningen(K 498/99)I <strong>for</strong>bindelse med en transport af affald fra Teknisk afdeling væltede endunk med ammoniak. Bilen blev ført af to servicemedarbejdere. Miljøstyrelsenindstillede, at der blev rejst tiltale mod Rigspolitichefen vedsom arbejdsgiver af have været ansvarlig <strong>for</strong> uheldet. Rigspolitichefenvedtog herefter en bøde på 1.000 kr. <strong>for</strong> <strong>for</strong>holdet.Sagen, der ikke havde været <strong>for</strong>elagt <strong>for</strong> statsadvokaten, blev indberettettil Rigsadvokaten i medfør af Rigsadvokaten meddelelse nr.9/1998 om behandlingen af miljøstraffesager.Rigsadvokaten overvejede i den <strong>for</strong>bindelse, om sagen var omfattetaf politiklagenævnsordningen. Rigsadvokaten fandt ikke, at sagen varomfattet af ordningen og lagde vægt på, at politiets transport og emballeringaf farligt affald ikke knytter sig til udøvelsen af politimyndighed,men derimod til politiets almindelige drift som virksomhed. Rigsadvokatenlagde endvidere vægt på, at et personligt straffeansvar igivet fald skulle rettes mod de to servicemedarbejdere, der ikke var omfattetaf politiklagenævnsordningen.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>6.3. Tilbagekaldte klager84Det sker, at en klager trækker sin klage eller anmeldelse tilbage. Årsagernehertil kan være mange. Ønsket om at trække klagen tilbage kanf.eks. være begrundet i, at klageren efter en betænkningstid ikke harfundet grundlag <strong>for</strong> at fastholde sin klage, eller at den berørte polititjenestemandhar beklaget det passerede. Det sker endvidere, at en klagerikke reagerer på statsadvokatens indkaldelse til afhøring eller andrehenvendelser.Statsadvokaten vil i sådanne situationer i almindelighed indstille undersøgelseni en adfærdsklagesag, medmindre sagen giver statsadvokatengrundlag <strong>for</strong> af egen drift at <strong>for</strong>tsætte undersøgelsen i sagen, jf.retsplejelovens § 1019 k. Det kan f.eks. være i en situation, hvor der kanvære spørgsmål om, hvorvidt en polititjenestemand har søgt at presseklageren til at trække klagen tilbage. Det var tilfældet i en sag, der varomtalt i <strong>beretning</strong>en <strong>for</strong> 1996, afsnit 6.5.3. som eksempel 1.For så vidt angår efter<strong>for</strong>skningen i en straffesag vil statsadvokatenogså i et vist omfang kunne indstille en efter<strong>for</strong>skning, hvis anmeldelsentilbagekaldes.Der kan vedrørende antallet af tilbagekaldte klager henvises til tabel5 i afsnit 4.Eksempel 1Klage over politiets magtanvendelse(SA1-00-44-0349)En mand indgav en noget uklar anmeldelse over, at et politiets vagtholdnæsten havde brækket hans håndled på Amalienborg Slotsplads.Klageren blev tilsagt til afhøring, men mødte ikke. Efter aftale medpolitiklagenævnet blev der kun sendt én indkaldelse til klageren.Klagen blev afvist, da der ikke var grundlag <strong>for</strong> at behandle sagen, nårklageren ikke ønskede at medvirke.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.Eksempel 2Klage over politiets truende adfærd(SA2-99-44-0369)I <strong>for</strong>bindelse med en klage over, at efter<strong>for</strong>skningen af en afsluttet


Generelle problemstillingerstraffesag ikke blev genoptaget, anførte klageren, at hun ikke kunneleve med de trusler som to navngivne polititjenestemænd havde fremsat.Statsadvokaten anmodede skriftlig kvinden om at præcisere klagen.Kvinden besvarede ikke henvendelsen, og da kvindens manglendereaktion blev opfattet som et udtryk <strong>for</strong>, at hun ikke ønskede at opretholdeklagen, afviste statsadvokaten med politiklagenævnets tiltræden,klagen.Eksempel 3Klage over politiets magtanvendelse(SA5-00-44-0228 og K 573/00)A klagede over politiets magtanvendelse i <strong>for</strong>bindelse med en anholdelse<strong>for</strong> spirituskørsel. A angav blandt andet, at han på politistationenflere gange var blevet væltet om på gulvet.A blev indkaldt til afhøring hos statsadvokaten tre gange inden <strong>for</strong> enmåned, men udeblev. Statsadvokaten sendte herefter sagen til politiklagenævnet.A kontaktede ca. 14 dage efter statsadvokaten og oplyste,at han havde været ude at rejse i den periode, hvor statsadvokatenhavde indkaldt ham til afhøring, og at han netop var kommet hjem. Afremsendte dokumentation i <strong>for</strong>m af kopi af et indrejsestempel i sit pasog en færgebillet dateret umiddelbart inden han kontaktede statsadvokaten.Statsadvokaten standsede med politiklagenævnets tiltræden undersøgelsenpå det <strong>for</strong>eliggende grundlag.A indbragte afgørelsen <strong>for</strong> Rigsadvokaten, der fandt det rettest, atbehandlingen af sagen blev genoptaget hos statsadvokaten, således atstatsadvokaten efter afhøring af A og eventuelle yderligere afhøringerpå ny traf afgørelse i sagen.Statsadvokaten standsede efter afhøringen af A på ny undersøgelseni sagen, hvilket A indbragte <strong>for</strong> Rigsadvokaten. Rigsadvokaten tiltrådteafgørelsen.856.4. Prioriteringen af straffesager og klagesagerI nogle tilfælde udspringer en klagesag af en episode, som fører til enstraffesag mod klageren. Begge sager vil der<strong>for</strong> ofte vedrøre samme be-


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>86givenhed. Dette kan give anledning til overvejelser om, hvilken sag, derbør behandles først. Sættes klagesagen i bero betyder det, at polititjenestemandenikke har vidnepligt i sagen mod klageren, ligesom <strong>for</strong>klaringenikke afgives under det sædvanlige vidneansvar.Problemstillingen er omtalt mere generelt i afsnit 7.5. i <strong>beretning</strong>en<strong>for</strong> 1997. Rigsadvokaten udtalte her, at statsadvokaterne bør have etvidt skøn over, hvordan en undersøgelse tilrettelægges, herunder omdet efter en konkret vurdering er hensigtsmæssigt at sætte behandlingenaf en klagesag i bero på afgørelsen af en verserende straffesag.Det kan dog i visse sager være indlysende, at en klage kan afvises <strong>for</strong>lods.Det er i mange sager næppe nødvendigt at afvente ankebehandlingenaf straffesagen mod klager, førend klagesagen behandles.Verserer der en straffesag mod klageren, som åbner mulighed <strong>for</strong>, atden indklagede polititjenestemand skal afgive <strong>for</strong>klaring, bør denne såvidt muligt underrettes om klagen, inden straffesagen behandles.Spørgsmålet om prioriteringen af straffesager og klagesager har i<strong>2000</strong> været fremme i flere konkrete sager.Eksempel 1Anmeldelse om vold i <strong>for</strong>bindelse med en anholdelse(SA1-00-321-0890)En mand indgav anmeldelse mod to politiassistenter <strong>for</strong> vold i <strong>for</strong>bindelsemed en anholdelse.Ca. 9 måneder efter anmeldelsen var indgivet, rettede advokaten <strong>for</strong>politiassistenterne henvendelse til statsadvokaten, idet hans klienter varblevet indkaldt til at afgive vidne<strong>for</strong>klaring i straffesagen mod anmelderenvedrørende den samme episode. Straffesagen var berammet 6måneder senere, det vil sige 1 år og 4 måneder efter, at episoden havdefundet sted. Advokaten <strong>for</strong>langte der<strong>for</strong>, at behandlingen af anmeldelsenmod politiassistenterne blev påbegyndt.Statsadvokaten meddelte advokaten, at behandlingen af politiklagenævnssagenikke var sat i bero på udfaldet af straffesagen, men derimodpå en afhøring af anmelderen, der af <strong>for</strong>skellige årsager ikkehavde kunnet afhøres. Statsadvokaten var således enig med advokateni, at behandlingen af politiklagenævnssagen ikke burde afvente udfaldetaf straffesagen.Sagen er omtalt under punkt 6.7.2.


Generelle problemstillingerEksempel 2Klage over politiets magtanvendelse i <strong>for</strong>bindelse med en anholdelse(SA2-00-44-0408 og K 660/00)A blev anholdt <strong>for</strong> i spirituspåvirket tilstand at have udvist voldelig ogstøjende adfærd, ligesom han nægtede at efterkomme politiets anmodningom at <strong>for</strong>lade stedet. A fik tilsendt et bøde<strong>for</strong>elæg <strong>for</strong> overtrædelseaf politivedtægten, og klagede herefter over politiets adfærdi <strong>for</strong>bindelse med anholdelsen.Da A ikke betalte bøde<strong>for</strong>elægget, blev der rejst tiltale i sagen. Statsadvokatenbesluttede at lade klagesagen afvente udfaldet af straffesagen,da straffesagen vedrørte samme hændelses<strong>for</strong>løb.Klagerens advokat indbragte spørgsmålet <strong>for</strong> Rigsadvokaten, idethan mente, at straffesagen ville blive vidtløftiggjort, hvis den skulle behandlesfør klagesagen. Rigsadvokaten fandt ikke grundlag <strong>for</strong> at tilsidesættestatsadvokatens skøn over, hvorledes behandlingen af de tosager mest hensigtsmæssigt skulle koordineres og tiltrådte statsadvokatensafgørelse om at udsætte behandlingen af klagesagen.87Eksempel 3Klager blev frifundet <strong>for</strong> overtrædelse af straffelovens § 121, da enpolitiassistent ikke ønskede at udtale sig på grund af den verserendeklagesag(SA1-99-44-0336 og K 627/00)En taxa var involveret i et færdselsuheld med en varebil og passagereni taxaen tilkaldte politiet, <strong>for</strong>di han mente, at det var lastbilens chauffør,der var skyld i uheldet.Passageren klagede efterfølgende over, at den politiassistent, der varkommet til stede, havde fremsat nedsættende bemærkninger og iøvrigt optrådt kritisabelt. Passageren blev sigtet og efterfølgende tiltalt<strong>for</strong> overtrædelse af straffelovens § 121, idet han flere gange under politi<strong>for</strong>retningenkaldte politiassistenten <strong>for</strong> “racist”. Han blev endvideresigtet <strong>for</strong> overtrædelse af færdselsloven ved at have åbnet taxadørenpå en sådan måde , at varebilen kørte ind i døren.Passageren blev frifundet <strong>for</strong> den rejste tiltale, hvilket blandt andetskyldtes, at politiassistenten på grund af den verserende klagesag hosstatsadvokaten ikke ønskede at afgive <strong>for</strong>klaring.Sagen er omtalt i <strong>beretning</strong>en 1999 side 67f under j.nr. K 483/99.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>Rigsadvokaten har i sag (K 390/00), hvor en politiassistent havde klagetover, at statsadvokaten havde opgivet påtale mod en borger <strong>for</strong> overtrædelseaf straffelovens § 121, der havde brugt “skråt op”-tegnet og“håndpistolen” i <strong>for</strong>bindelse med en anholdelse af den pågældende, tilkendegivet,at han er enig i vigtigheden af, at der som led i den kvalificeredebeskyttelse af blandt andet polititjenestemænd rejses tiltale <strong>for</strong>overtrædelse af straffelovens § 119 og § 121, hvis det må antages, at sagenkan føre til domfældelse. Rigsadvokaten tiltrådte, at påtale var opgiveti den konkrete sag.886.5. Parternes adgang til advokatbeskikkelseParternes muligheder <strong>for</strong> at få beskikket advokat under behandlingenaf klagesagen er nærmere beskrevet i afsnit 6.7. i <strong>beretning</strong>en <strong>for</strong> 1996.Afgives <strong>for</strong>klaring i en adfærdsklagesag i retten, skal retten altid beskikkeen advokat <strong>for</strong> parterne, det vil sige klageren (den <strong>for</strong>urettede)og den indklagede polititjenestemand. I andre tilfælde, det vil sige vedafhøring hos statsadvokaten, kan retten, når <strong>for</strong>holdene taler der<strong>for</strong>, påparternes begæring beskikke en advokat <strong>for</strong> den pågældende. Det afhængeraf en konkret vurdering af sagen, om der bør ske en beskikkelse.Advokaten beskikkes uden udgift <strong>for</strong> parterne.I straffesager beskikker retten en advokat <strong>for</strong> parterne, når det følgeraf reglerne i retsplejelovens kapitel 66 (“Sigtede og hans <strong>for</strong>svar”) ellerkapitel 66 a (“Advokatbistand til den <strong>for</strong>urettede”). Retten beskikkerendvidere en <strong>for</strong>svarer/bistandsadvokat <strong>for</strong> parterne, når <strong>for</strong>holdene talerder<strong>for</strong>.Spørgsmålet om advokatbeskikkelse <strong>for</strong> sagens parter har væretfremme i følgende sager:Eksempel 1Landsretten afviste at beskikke en advokat <strong>for</strong> polititjenestemænd ien sag vedrørende detentionsdødsfald(SA2-<strong>2000</strong>-321-0445 og 101/00)Statsadvokaten blev om morgenen tilkaldt til en politistation, ideten person A kl. 04.10 var fundet død i detentionen. Statsadvokatenindledte på den baggrund en undersøgelse af sagen i medfør af retsplejelovens§ 1020 a, stk. 2. To advokater, der var blevet tilkaldt til poli-


Generelle problemstillingertistationen efter anmodning fra statsadvokaten, overværede statsadvokatensafhøring af de otte polititjenestemænd, der havde været i kontaktmed afdøde i det tidsrum, han havde opholdt på politistationen.Afhøringerne blev gennemført samme dag. De pågældende blev gjortbekendt med, at der indtil videre ikke <strong>for</strong>elå nogen sigtelse. Det fremgik,at fire af polititjenestemændene var blevet gjort bekendt med, atde havde ret til at få en advokat beskikket.Statsadvokaten indbragte efterfølgende spørgsmålet om advokatbeskikkelse<strong>for</strong> byretten.Byretten fandt ikke, at <strong>for</strong>holdene talte <strong>for</strong>, at der blev beskikket en<strong>for</strong>svarer <strong>for</strong> de otte polititjenestemænd, jf. retsplejelovens § 1020 d, oglagde vægt på, at ingen af polititjenestemændene var sigtet i <strong>for</strong>bindelsemed dødsfaldet, og at der heller ikke i det <strong>for</strong>eliggende var grundtil at tro, at der ville blive rejst sigtelse. Retten bemærkede, at spørgsmåletville kunne tages op på ny, hvis <strong>for</strong>holdene ændrede sig.Advokaterne påkærede kendelsen til landsretten, der stadfæstedebyrettens kendelsen. Under henvisning til at polititjenestemændenefejlagtigt var blevet tilkendegivet, at de havde ret til <strong>for</strong>svarerbeskikkelseunder afhøringerne, fandt landsretten imidlertid, at statskassenburde godtgøre rimelige advokatudgifter, indtil tidspunktet <strong>for</strong> byrettensafgørelse. Statsadvokaten havde over <strong>for</strong> landsretten ikke udtaltsig imod, at der skete advokatbeskikkelse.Sagen er endvidere omtalt under punkt. 7.4. sag nr. 3.89Eksempel 2Landsretten afviste at beskikke en advokat <strong>for</strong> en klageri en adfærdsklagesag(SA5-99-44-0207 og K 536/00)En person A klagede over en politiassistents adfærd i <strong>for</strong>bindelse meden episode, hvor A en nat havde standset en patruljebil på gaden <strong>for</strong> atanmelde, at han netop havde været udsat <strong>for</strong> et overfald. A klagedeover, at politiassistenten havde afvist hans anmeldelse, og at han havdeværet meget grov og u<strong>for</strong>skammet.Efter at være blevet afhørt hos statsadvokaten anmodede A om at fåbeskikket en advokat.Såvel byretten som landsrettens nægtede at beskikke en advokat <strong>for</strong>A, da <strong>for</strong>holdene i den <strong>for</strong>eliggende sag, herunder klagernes karakter,


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>ikke talte <strong>for</strong> advokatbeskikkelse. Landsretten henviste til, at det af <strong>for</strong>arbejdernetil retsplejelovens § 1019 e, stk. 2, fremgik, at beskikkelse afadvokat i sager om klager over politiets adfærd måtte bero på en konkretvurdering i den enkelte sag, hvorunder navnlig klagens karakterskulle tillægges vægt.Sagen er refereret i Ugeskrift <strong>for</strong> Retsvæsen <strong>2000</strong> side 444.6.6 Inhabilitet906.6.1. Forvaltningslovens reglerReglerne om inhabilitet findes i <strong>for</strong>valtningslovens kapitel 2. Den centralebestemmelse er lovens § 3. Bestemmelsen har følgende ordlyd:“§ 3. Den, der virker inden <strong>for</strong> den offentlige <strong>for</strong>valtning, er inhabil i<strong>for</strong>hold til den bestemte sag, hvis1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interessei sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant<strong>for</strong> nogen, der har en sådan interesse,2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- ellernedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andrenærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagensudfald eller er repræsentant <strong>for</strong> nogen, der har en sådan interesse,3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytningtil et selskab, en <strong>for</strong>ening eller en anden privat juridisk person,der har en særlig interesse i sagens udfald,4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsmyndighedover <strong>for</strong> en anden offentlig myndighed, og vedkommendetidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse ellerved gennemførelsen af de <strong>for</strong>anstaltninger, sagen angår, eller5) der i øvrigt <strong>for</strong>eligger omstændigheder, som er egnede til at vækketvivl om vedkommendes upartiskhed.Stk. 2. Inhabilitet <strong>for</strong>eligger dog ikke, hvis der som følge af interessenskarakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioneri <strong>for</strong>bindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare <strong>for</strong>,at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.Stk. 3. Den, der er inhabil i <strong>for</strong>hold til en sag, må ikke træffe afgørelse,deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af denpågældende sag”.


Generelle problemstillingerRetsplejelovens § 97 bestemmer, at den, der efter kapitel 2 i <strong>for</strong>valtningslovenmå anses <strong>for</strong> inhabil i <strong>for</strong>hold til en bestemt sag, ikke måvirke som anklager i sagen.6.6.2. Statsadvokaternes inhabilitetAfgørelsen af, om en statsadvokat er inhabil ved behandlingen af ensag, afgøres efter de almindeligt gældende bestemmelser om inhabiliteti <strong>for</strong>valtningsloven og retsplejeloven. Hvis en statsadvokat har betænkelighederved at behandle en sag, kan det dog overvejes at ladesagen overgå til en anden statsadvokat – også selv om der ikke <strong>for</strong>eliggeregentlig inhabilitet.Statsadvokaterne har kun i få tilfælde bedt Rigsadvokaten om at tagestilling til habilitetsspørgsmål. Her beskrives nogle eksempler på sager,hvor spørgsmålet var fremme.91Eksempel 1Sagsbehandleren hos statsadvokaten havde mødt som anklager i enstraffesag mod anmelderen(SA3-00-321-0187 og K 461/99)En person A indgav anmeldelser mod en politimester, vicepolitimester,kriminalinspektør og en række andre polititjenestemænd <strong>for</strong> strafbart<strong>for</strong>hold begået i <strong>for</strong>bindelse med behandlingen af en straffesag modanmelderen. A var under en ankesag i landsretten blevet idømt fængseli 3 år <strong>for</strong> bedrageri. Den medarbejder – en vicestatsadvokat – i statsadvokaturen,der mødte som anklager i ankesagen, behandlede ligeledessagen vedrørende hans anmeldelser.Statsadvokaten afviste med politiklagenævnets tiltræden anmeldelsernesom grundløse. Politiklagenævnet henstillede dog til statsadvokaten,at man i fremtidige sager tilstræbte at undgå personsammenfaldmellem anklager og sagsbehandler.A indbragte sagen <strong>for</strong> Rigsadvokaten og gjorde gældende, at vicestatsadvokatenhavde været inhabil ved behandlingen af hans anmeldelser.Rigsadvokaten fandt ikke, at det <strong>for</strong>hold, at vicestatsadvokatenmødte som anklager i straffesagen mod A var egnet til at vække tvivlom hendes upartiskhed i <strong>for</strong>bindelse med behandlingen af A’s anmeldelserog lagde vægt på, at det efter retsplejeloven er statsadvokaten,der varetager udførelsen af ankesager og behandler klager og anmel-


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>delser mod politipersonale <strong>for</strong> <strong>for</strong>hold begået i tjenesten. Rigsadvokatenlagde endvidere vægt på, at det i lovgivningen er <strong>for</strong>udsat, at densamme regionale statsadvokat træffer afgørelse vedrørende <strong>for</strong>skelligespørgsmål i tilknytning til begivenheds<strong>for</strong>løbet og sagsbehandlingen afen straffesag, herunder klager over politiets dispositioner og afgørelservedrørende erstatning.92Eksempel 2Den indklagede kriminalassistent skulle bistå statsadvokateni en ankesag(SA1-00-321-0873 og K 612/00)En advokat anmeldte en kriminalassistent <strong>for</strong> under PFA-sagen at haverettet i en politirapport og <strong>for</strong> at have udleveret en kopi af rapportentil et vidne.Statsadvokaten fandt ikke, at anmeldelsen burde behandles i statsadvokaturen,idet kriminalassistenten skulle bistå statsadvokaten i <strong>for</strong>bindelsemed ankesagen mod advokatens klient.Statsadvokaten <strong>for</strong>elagde spørgsmålet <strong>for</strong> Rigsadvokaten, der tilsluttedesig statsadvokatens vurdering og sendte sagen til en anden regionalstatsadvokat.Eksempel 3Hjørring-sagen(SA5-00-321-0176 og K 526/00)En advokat anmodede statsadvokaten om at undersøge politiets anvendelseaf pejlingsudstyr i en straffesag mod advokatens klient, der varmistænkt <strong>for</strong> brandstiftelse. Advokaten anmodede samtidig byrettenom at tage stilling til lovligheden af politiets efter<strong>for</strong>skningsskridt.Byretten afsagde kendelse om, at efter<strong>for</strong>skningsskridtet var ulovligt,hvilken kendelse statsadvokaten indbragte <strong>for</strong> landsretten. Advokatenrejste herefter spørgsmål om, hvorvidt der på grund af kæremåletkunne drages tvivl om statsadvokatens fuldstændige upartiskhed til at<strong>for</strong>estå efter<strong>for</strong>skningen af de anmeldelser mod politiet, som advokatenefterfølgende havde indgivet.Efter statsadvokatens anmodning sendte Rigsadvokaten sagen til enanden regional statsadvokat til videre behandling der.Rigsadvokaten besluttede efterfølgende, at yderligere fem sager ved-


Generelle problemstillingerrørende samme politikreds og vedrørende samme problemstilling –fremgangsmåden i <strong>for</strong>bindelse med straffeprocessuelle tvangsindgreb –skulle overføres til behandling hos den pågældende statsadvokat, såledesat disse sager kunne indgå ved en mere generel vurdering af spørgsmåletom politikredsens tilrettelæggelse af behandlingen af straffeprocessuelleindgreb. Et eksempel på en af disse sager er gengivet underpunkt 7.2.3. eksempel 1.Hjørring-sagen er nærmere omtalt under punkt 7.5. eksempel 5.Eksempel 4Anmeldelse mod kriminalassistent ved Hjørring Politi(SA4-00-321-0006 og K 679/00)En person A indgav anmeldelse mod en kriminalassistent <strong>for</strong> strafbart<strong>for</strong>hold i <strong>for</strong>bindelse med behandlingen af en miljøstraffesag mod A. Agjorde blandt andet gældende, at sagen var trukket unødigt i langdrag,og at den ikke var undersøgt til bunds. A mente, at det var sket medoverlæg <strong>for</strong> at skade ham.Efter afhøringen hos statsadvokaten anmodede A’s advokat om, at sagenblev overført til behandling hos en anden statsadvokat, således somdet var sket i de andre sager vedrørende Hjørring Politi.Statsadvokaten meddelte advokaten, at hun ikke fandt, at hun selveller ansatte ved statsadvokaturen var inhabile ved behandlingen af enanmeldelsen.Advokaten indbragte spørgsmålet <strong>for</strong> Rigsadvokaten, der tiltrådte, atstatsadvokaten ikke var inhabil. Rigsadvokaten anførte, at spørgsmåletom hvorvidt der er grundlag <strong>for</strong> at overføre behandlingen af en politiklagenævnssagtil en anden statsadvokat på grund af inhabilitet hosden statsadvokat, under hvis embede sagen normalt henhører, beror påen konkret vurdering i den enkelte sag. Det <strong>for</strong>hold, at en statsadvokatvar fundet inhabil ved behandlingen af en sag vedrørende en bestemtpolitikreds medførte således ikke, at statsadvokaten ikke fremoverkunne behandle sager fra den pågældende politikreds.936.6.3. Rigsadvokatens inhabilitetDer har ikke i <strong>2000</strong> været rejst spørgsmål om Rigsadvokatens habilitet i<strong>for</strong>bindelse med behandlingen af klager over statsadvokaternes afgørelseri politiklagenævnssager.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>946.6.4. Politiklagenævnets og nævnsmedlemmernes inhabilitetRigsadvokaten har ikke i <strong>beretning</strong>såret fået <strong>for</strong>elagt en sag vedrørendepolitiklagenævnenes og nævnsmedlemmernes inhabilitet.Det fremgår imidlertid af del<strong>beretning</strong>erne fra politiklagenævnene,at der i årets løb er blevet gjort brug af suppleanter på grund af inhabilitethos <strong>for</strong>manden eller de øvrige nævnsmedlemmer. I et tilfælde haret politiklagenævn sendt sagen til et andet politiklagenævn på grund afinhabilitet.Det er <strong>for</strong>tsat Rigsadvokatens opfattelse, at der ikke almindeligvis ergrundlag <strong>for</strong> at erklære hele politiklagenævnet <strong>for</strong> inhabil, blot <strong>for</strong>di<strong>for</strong>manden eller ét af medlemmerne er inhabile i behandlingen af ensag. Der henvises herved til <strong>beretning</strong>en <strong>for</strong> 1996 vedrørende klagerover politiet side 127 ff.6.6.5 Polititjenestemænds inhabilitetRigspolitichefen har i Kundgørelse I nr. 38 af 6. juli 1988 fastsat følgenderegler om inhabilitet <strong>for</strong> ansatte i politiet. Punkt 1 i kundgørelsen svarertil <strong>for</strong>valtningslovens § 3:“1. En ansat i politiet er inhabil i <strong>for</strong>hold til en bestemt sag, hvisa) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interessei sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant<strong>for</strong> nogen, der har en sådan interesse,b) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- ellernedstigende linie eller i sidelinien så nært som søskendebørn eller andrenærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagensudfald eller er repræsentant <strong>for</strong> nogen, der har en sådan interesse,c) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytningtil et selskab, en <strong>for</strong>ening eller en anden privat juridisk person,der har en særlig interesse i sagens udfald,d) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol eller tilsynsvirksomhedover <strong>for</strong> en anden offentlig myndighed og vedkommende tidligerehos denne myndighed har medvirket ved den afgørelseeller ved gennemførelsen af de <strong>for</strong>anstaltninger, sagen angår ellere) der i øvrigt <strong>for</strong>eligger omstændigheder, som er egnede til at vækketvivl om vedkommendes upartiskhed.


Generelle problemstillinger2. Foreligger eller indtræder en af de under pkt. 1 beskrevne situationer<strong>for</strong>etages uopsættelig sagsbehandling, hvorefter sagsbehandlerenomgående indberetter <strong>for</strong>holdet til politimesteren, i København tilPolitidirektøren, som herefter træffer afgørelse om habilitetsspørgsmålet.3. Såfremt der opstår en inhabilitetssituation <strong>for</strong> en politimester eller<strong>for</strong> Politidirektøren i København, gælder følgende:a) Straffesager <strong>for</strong>elægges <strong>for</strong> vedkommende statsadvokat, idet doguopsættelige skridt <strong>for</strong>etages på sædvanlig måde.b) Andre sager <strong>for</strong>elægges <strong>for</strong> Justitsministeriet, medmindre det drejersig om ekspeditioner, som <strong>for</strong>egår rutinemæssigt efter bestemte reglerog ikke giver plads <strong>for</strong> overvejelser eller skøn, som <strong>for</strong> eksempel udstedelseaf pas og kørekort, registrering af motorkøretøjer og lignende, alt<strong>for</strong>udsat, at der ikke ved sådanne ekspeditioner opstår spørgsmål om atdispensere fra de almindelige regler”.95Spørgsmålet om inhabilitet er endvidere behandlet i RigsadvokatensMeddelelse nr. 7/1992 om påtalekompetence og <strong>for</strong>elæggelsesreglerm.v. (pkt. 1.1.5.).Rigsadvokaten tog i en adfærdsklagesag af egen drift stilling til, omen polititjenestemand havde været inhabil ved behandlingen af en underliggendefærdselssag mod klageren.Eksempel 1Politiassistent deltog i efter<strong>for</strong>skningen af en færdselssag,hvor han selv var part(SA2-1999-44-0290 og K 675/00)En politiassistent uden <strong>for</strong> tjeneste var i sin privatbil ved at blive påkørtaf en modkørende lastbil, der <strong>for</strong>søgte at overhale en traktor. Politiassistentenkørte efter lastbilen, og rettede på en oplagsplads henvendelsetil lastbilschaufføren med henblik på at fastslå dennes identitet og<strong>for</strong> at vurdere om han eventuelt var spirituspåvirket. Politiassistentengjorde føreren bekendt med, at han kom fra politiet, ligesom han efterfølgendeog efter aftale med sin overordnede deltog i den videre efter<strong>for</strong>skningi sagen med afhøring af vidner, ligesom han flere gangerettede både telefonisk og personlig henvendelse til lastbilchaufførenHan udfærdigede endelig bøde<strong>for</strong>læg i sagen.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>96Lastbilchaufføren klagede over politiassistentens adfærd i <strong>for</strong>bindelsemed henvendelsen og over, at politiassistenten flere gange havde opsøgtham på hans bopæl, hvilket han mente var et udtryk <strong>for</strong> chikane.Rigsadvokaten fandt, at politiassistenten som <strong>for</strong>urettet vedrørendeden episode, hvor han var ved at blive påkørt og som efter hans egneoplysninger kunne have udviklet sig til et alvorligt færdselsuheld,havde været inhabil, og at han der<strong>for</strong> ikke burde have medvirket vedbehandlingen af sagen bort set fra, hvad der må betragtes som uopsætteligeefter<strong>for</strong>skningsskridt m.v. i umiddelbar tilknytning til selveepisoden.Sagen er endvidere omtalt under punkt 5.4.3 eksempel 3.Eksempel 2Politiassistent udfærdigede bøde<strong>for</strong>læg i færdselssag,hvor han selv var part(SA2-99-44-0349)En motorcykelbetjent standsede en bilist <strong>for</strong> ikke at have afpasset afstandentil betjentens motorcykel. Motorcykelbetjenten udfærdigedeefterfølgende bøde<strong>for</strong>læg i sagen. Sagen blev indbragt <strong>for</strong> retten, derfandt bilisten skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 15, stk. 3.Bilisten klagede over, at motorcykelbetjenten havde været ophidsetog råbt, at han var et dumt svin.Statsadvokaten afviste klagen, da det ikke kunne bevises, at betjentenhavde opført sig som angivet af klageren. Statsadvokaten tilkendegavi den <strong>for</strong>bindelse, at betjenten havde været inhabil, da han udfærdigedebøde<strong>for</strong>lægget, og at han alene burde have sikret sig bilistensgeneralier og derefter overladt sagens videre behandling til andre.Politiklagenævnet var enig i statsadvokatens afgørelse.6.7. Sagsbehandlingstiden6.7.1. IndledningDer har i perioden siden politiklagenævnsordningens start i 1996 fleregange været rejst spørgsmål om den tidsmæssige udstrækning af statsadvokatensundersøgelse af klager eller efter<strong>for</strong>skning af straffesager,der er omfattet af ordningen. Navnlig i 1998 blev spørgsmålet om sagsbehandlingstideni politiklagenævnssager fra flere sider rejst over<strong>for</strong> Ju-


Generelle problemstillingerstitsministeriet, ligesom sagsbehandlingstiden gav anledning til spørgsmålfra et medlem af Folketinget til Justitsministeriet. Dette er nærmereomtalt i <strong>beretning</strong>en <strong>for</strong> 1998 side 142 ff., hvor sagsbehandlingstidenindgående er beskrevet.Også i 1999 gav sagsbehandlingstiden anledning til spørgsmål fra FolketingetsRetsudvalg, ligesom Politiklagenævnet <strong>for</strong> Statsadvokaten <strong>for</strong>Sjælland rettede henvendelse til Rigsadvokaten herom. Der henvisesnærmere til <strong>beretning</strong>en 1999 side 95ff.Der har ikke i <strong>beretning</strong>såret været rejst spørgsmål af generel karaktervedrørende sagsbehandlingstiden i politiklagenævnssager. Formanden<strong>for</strong> politiklagenævnene har i sin års<strong>beretning</strong> vedrørende politiklagenævnene<strong>2000</strong> anført følgende vedrørende sagsbehandlingstiden:“Det er indtrykket, at sagsbehandlingstiden hos statsadvokaterne ikkekan gøres kortere, hvis der ikke ansættes flere sagsbehandlere”.Dette afsnit beskriver nogle af de sager, hvor spørgsmålet om sagsbehandlingstidenhar været fremme i <strong>beretning</strong>såret. Endvidere beskrivesfaktorer, der har en væsentlig betydning <strong>for</strong> den samlede sagsbehandlingstid.976.7.2. Faktorer, der har en væsentlig betydning <strong>for</strong> densamlede sagsbehandlingstidEn af de faktorer, der kan have indflydelse på sagsbehandlingstiden, erde personalemæssige ressourcer, der står til rådighed <strong>for</strong> statsadvokaten,når denne <strong>for</strong>etager undersøgelsen. Det personalemæssige spørgsmålblev nærmere beskrevet i <strong>beretning</strong>en <strong>for</strong> 1996 side 42 f.Flere faktorer har imidlertid en væsentlig betydning <strong>for</strong> den samledetid, som en undersøgelse eller efter<strong>for</strong>skning varer (“sagsbehandlingstiden”).Det er eksempler på disse faktorer, der beskrives i dette afsnit.Indenretlig afhøring af sagens parter m.v.Ingen har pligt til at afgive <strong>for</strong>klaring til statsadvokaten. Det fremgår afretsplejelovens § 1019 d og § 1020 g, jf. § 750. Ønsker sagens parter ellervidner ikke at afgive <strong>for</strong>klaring til statsadvokaten, kan denne beslutte,at <strong>for</strong>klaring skal afgives i retten. Der vil som udgangspunkt blivebeskikket en advokat <strong>for</strong> både den <strong>for</strong>urettede og polititjenestemanden(indklagede/anmeldte), jf. herved afsnit 6.5. Disse <strong>for</strong>hold kan – afhængigaf rettens berammelsestider – bevirke, at sagsbehandlingstiden


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>bliver <strong>for</strong>længet. Det tilsvarende gælder, hvis et retsmøde må udsættes,f.eks. på grund af sygdom eller lignende.98Eksempel(SA1-98-44-0292 og K 551/00)En mand klagede over en politiassistents sprogbrug i <strong>for</strong>bindelse med,at manden var blevet bortvist fra diskotek.Statsadvokaten sendte efter afhøring af klageren, klagerens kammeratog politiassistenten sagen til politiklagenævnet med indstilling om,at klagen blev afvist. Politiklagenævnet anmodede om, at kammeratenblev afhørt indenretlig, hvilket skete 1 1/2 måned senere. Statsadvokatenhørte politiassistenten over retsbogen og sendte på ny sagen til politiklagenævnet.Statsadvokaten afgjorde herefter sagen ca. fem månederefter, at sagen var sendt til politiklagenævnet første gang og ca. 14måneder efter klagens indgivelse.Sagen er nærmere beskrevet under punkt 5.4.3 eksempel 1 og endvidereomtalt i politiklagenævnets del<strong>beretning</strong> samt under punkt 6.2.3.eksempel 2.AdvokatbeskikkelseParterne i en politiklagenævnssag har i vid udstrækning mulighed <strong>for</strong> atfå beskikket en advokat. Som udgangspunkt kan vedkommende selvvælge den advokat, som han ønsker beskikket. Sagsbehandlingstidenkan der<strong>for</strong> påvirkes af, hvornår der bliver beskikket en advokat samtden beskikkede advokats mulighed <strong>for</strong> at deltage i afhøringerne.Eksempel(SA1-00-321-0890)En mand indgav anmeldelse mod to politiassistenter <strong>for</strong> vold i <strong>for</strong>bindelsemed en anholdelse.Statsadvokaten indkaldte anmelderen til afhøring. Under afhøringenmeddelte anmelderen, at han ønskede en advokat beskikket, og at hanselv ønskede at finde en advokat. to måneder senere rettede en advokathenvendelse til statsadvokaten og anmodede om at blive beskikket.Byretten afviste efter ca. en måned at beskikke en advokat <strong>for</strong> anmel-


Generelle problemstillingerderen. Anmelderen blev herefter indkaldt til afhøring efter yderligereen måned.Sagen er omtalt under punkt 6.4. eksempel 1.Indhentelse af sagkyndige udtalelserDet kan under behandlingen af en sag være nødvendigt at <strong>for</strong>elæggedenne eller dele af denne <strong>for</strong> eksterne myndigheder og sagkyndige, indender kan træffes afgørelse i sagen. Dette kan i visse situationer <strong>for</strong>længesagsbehandlingstiden betydeligt.Eksempel(SA1-99-321-0561)En mand blev anholdt og anbragt til detentionen Efter anbringelsen idetentionen gik han amok og bankede herunder sit hoved gentagnegange mod cellens vægge og gulv. Der blev herefter rekvireret ambulance,men på grund af anholdtes adfærd blev det besluttet, at transportentil hospitalet skulle <strong>for</strong>egå i en af politiets transportbiler. Umiddelbartefter transportvognen havde <strong>for</strong>ladt stationen fik anholdtehjertestop og afgik ved døden. Statsadvokaten sendte 2 1/2 måned eftersagen til Retslægerådet med anmodning om besvarelse en rækkespørgsmål med henblik afklaring af dødsårsagen. Retslægerådets udtalelse<strong>for</strong>elå efter ca. ni måneder og statsadvokaten traf afgørelse efter99yderligere 3 1 ⁄2 måned. Den samlede sagsbehandlingstid var på ca. 15 1 ⁄2måned.Sagen er omtalt i <strong>beretning</strong>en 1999, side 176 nr. 2, og under punkt8.2.3.Udeblivelse fra afhøringStatsadvokaten indkalder skriftligt klager og vidner til afhøring på sitkontor. Møder den indkaldte – med eller uden lovligt <strong>for</strong>fald – ikke optil afhøring, vil den pågældende i almindelighed på ny blive indkaldt tilafhøring. Dette <strong>for</strong>hold <strong>for</strong>længer sagsbehandlingstiden.Eksempel(SA1-99-321-0562)En advokat indgav anmeldelse om, at hans klient A havde været udsat<strong>for</strong> vold i <strong>for</strong>bindelse med en anholdelse, hvor han var bidt flere gange


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>af en politihund. Statsadvokaten <strong>for</strong>etog afhøring af den indklagede ogindkaldte herefter A til afhøring. A udeblev og meldte ikke afbud.Statsadvokaten indkaldte A til afhøring en måned efter, og da han ligeledesudeblev blev advokaten anmodet om at kontakte sin klient. A reageredeikke på advokatens henvendelse. A blev herefter indkaldt yderligereto gange til afhøring efter henholdsvis fire og fem måneder, hvorhan ligeledes udeblev. Statsadvokaten traf herefter afgørelse, og densamlede sagsbehandlingstid var på ca. et år.Sagen er endvidere omtalt under punkt 7.1.3. eksempel 5.100Klagesag venter på afgørelsen af den verserende straffesagSom anført i afsnit 6.4. kan en klagesag udspringe af en episode, somfører til en straffesag mod klageren. Begge sager vil der<strong>for</strong> ofte vedrøresamme begivenheds<strong>for</strong>løb. Hvis statsadvokaten finder det hensigtsmæssigt,kan behandlingen af klagesagen sættes i bero og vente på afgørelsenaf den verserende straffesag. Dette kan medføre en markant<strong>for</strong>længelse af sagsbehandlingstiden. Der henvises herom til afsnit 6.4.om prioriteringen af straffesager og klagesager.Eksempel(SA1-97-321-0347 og K 462/99)En mand indgav i 1997 anmeldelse om vold i <strong>for</strong>bindelse med en episode,hvor politiet rettede henvendelse til mandens bopæl <strong>for</strong> at anholdehans broder. Episoden udviklede sig til et håndgemæng mellemen kriminalassistent og manden. Manden blev tiltalt <strong>for</strong> overtrædelse afstraffelovens § 119, stk. 1, og statsadvokaten fandt, at behandlingen afvoldsanmeldelsen burde sættes i bero på udfaldet af straffesagen, daden vedrørte samme hændelses<strong>for</strong>løb. Byretten afsagde først dom i november1999, blandt andet <strong>for</strong>di det havde været nødvendigt at mentalundersøgemanden. Advokaten præciserede sin klage ca. fire månederefter dommen og statsadvokatens afgørelse <strong>for</strong>elå ca. tre månederherefter.Sagen er omtalt under punkt 7.2.1 eksempel 3.Yderligere undersøgelser og efter<strong>for</strong>skningPolitiklagenævnet kan anmode statsadvokaten om at <strong>for</strong>etage bestemteyderligere undersøgelser og efter<strong>for</strong>skning.


Generelle problemstillingerEksempel(SA5-99-321- 0153 og K 650/00)En mand indgav anmeldelse om, at en politiassistent havde begået voldi <strong>for</strong>bindelse med en anholdelse. Statsadvokaten sendte redegørelsentil politiklagenævnet ca. fem måneder efter anmeldelsens indgivelse.Politiklagenævnet fandt, at der burde <strong>for</strong>etages afhøring af yderligerenogle vidner. Efter afhøring af en række vidner sendte statsadvokatenca. fem måneder efter på ny sagen til politiklagenævnet. Politiklagenævnetanmodede efter 3 1/2 måned om, at der blev <strong>for</strong>etaget nogletekniske undersøgelser og indhentet lægelige oplysninger vedrørendeden indklagedes angiveligt dårlige arm. Sagen blev på ny fremsendt tilpolitiklagenævnet en måned senere og afgjort yderligere en måned efter.1016.7.3. Konkrete klager over sagsbehandlingstidenRigsadvokaten har i <strong>beretning</strong>såret modtaget flere klager over statsadvokaternessagsbehandlingstid.Eksempel 1Ikke kritik af en sagsbehandlingstid på et år(SA5-99-44-0208 og K 642/00)En mand klagede over en samlet sagsbehandlingstid på ca. et år i ensag, hvor han havde klaget over en politiassistents adfærd.Rigsadvokaten fandt ikke grundlag <strong>for</strong> at kritisere sagsbehandlingstidenog henviste til, at klageren løbende var blevet orienteret om sagensgang, herunder at sagen havde været oversendt til en anden statsadvokatmed henblik på afhøring af den indklagede, idet denne nu var tjenestegørendei en anden del af landet. Politiklagenævnet havde endvidereanmodet om, at yderligere et vidne blev afhørt.Sagen er nærmere omtalt under punkt 7.1.3. eksempel 3Eksempel 2Kritik af, at sagen henlå i ca. fem måneder uden ekspeditioner(SA1-98-44-0286 og K 557/00)En mand klagede over statsadvokatens afgørelse i en sag vedrørende enpolitiassistents adfærd og over, at der <strong>for</strong>løb mere end fem måneder fraklagen blev indgivet til klageren blev afhørt.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>Rigsadvokaten tilsluttede sig statsadvokatens beklagelse af tids<strong>for</strong>løbeti sagen. Det fremgik af sagen, at der ikke var <strong>for</strong>etaget nogen ekspeditioneri sagen fra statsadvokaten havde modtaget klagen, til klagerenblev afhørt ca. fem måneder senere. Herefter gik der to månederfør sagsfremstilling blev sendt til den indklagede, og yderligere tomåneder fra et vidne blev afhørt, til redegørelsen blev fremsendt til politiklagenævnet.Den samlede sagsbehandling hos statsadvokaten varca. 15 måneder.102Eksempel 3Kritik af at sagen i flere perioder lå stille uden ekspeditioner(SA1-96-321-0477 og K 615/00)En advokat <strong>for</strong> fire politiassistenter klagede over sagsbehandlingstideni en sag, hvor de pågældende var blevet anmeldt <strong>for</strong> vold i <strong>for</strong>bindelsemed en anholdelse.Det fremgik af sagen, at sagen i første omgang var blevet sat i beropå udfaldet af straffesagen mod anmelderne. Efter straffesagen var afsluttetgik der ca. ni måneder før klagerne blev indkaldt til afhøring, ogyderligere ca. otte måneder efter at afhøringerne var afsluttet, til redegørelsentil politiklagenævnet blev udfærdiget. Efter sagen blev modtagetretur fra politiklagenævnet gik der ca. fem måneder før statsadvokatentraf afgørelse. En klage vedrørende en anden episode blev pådette tidspunkt udskilt, men ved en fejl blev der først <strong>for</strong>etaget sagsbehandlingi sagen seks måneder efter. Den samlede sagsbehandlingstid<strong>for</strong> voldssagen var ca. 3 1/2 år, mens den vedrørende den anden episodevar ca. 4 år og 4 måneder.Rigsadvokaten tilsluttede sig statsadvokatens beklagelse af den megetlange sagsbehandlingstid og af, at det måtte anses <strong>for</strong> helt uacceptabelt,at sagen ad flere omgange lå stille i perioder på mellem fem ogni måneder uden nogen sagsbehandling overhovedet. Da statsadvokatenflere gange under sags<strong>for</strong>løbet og i <strong>for</strong>bindelse med afgørelserne isagen u<strong>for</strong>beholdent havde beklaget sagsbehandlingstiden, og meddeltat han havde taget skridt til at <strong>for</strong>hindre, at noget lignende skete, fandtRigsadvokaten ikke grundlag <strong>for</strong> at <strong>for</strong>etage sig yderligere i sagen.


Generelle problemstillingerEksempel 4Kritik af at sagen henlå i over fem måneder uden ekspeditioner(SA2-00-321-0352 og K 687/00)En advokat <strong>for</strong> en politiassistent klagede over sagsbehandlingstiden ien sag, hvor den pågældende var blevet anmeldt <strong>for</strong> vold og over, athan ikke havde fået svar på sine rykkere i sagen.Det fremgik af sagen, at statsadvokaten havde <strong>for</strong>etaget afhøring afklageren, indklagede, en anden politiassistent og et vidne. Statsadvokatenmeddelte ca. tre måneder efter, at vidnet var blevet afhørt, atvidnets <strong>for</strong>klaring beklageligvis var gået tabt i computeren og at vidnetsnarest ville blive afhørt på ny. Efter ca. to måneder anmodede statsadvokatento gange vidnet om at rette henvendelse til statsadvokatenmed henblik på <strong>for</strong>nyet afhøring. Efter fem måneder anmodede statsadvokatenRigspolitichefens Rejseafdeling om bistand til afhøring afvidnet.Rigsadvokaten tilsluttede sig statsadvokatens beklagelse af sagsbehandlingstidenog af, at advokaten ikke i rimelig tid havde fået besvaretsine <strong>for</strong>espørgsler til sagen. Rigsadvokaten fandt det således ikke acceptabelt,at vidnet først blev tilskrevet om en <strong>for</strong>nyet afhøring mereend to måneder efter, at statsadvokaten havde meddelt advokaten, atvidnet snarest ville blive indkaldt til afhøring. Rigsadvokaten fandt detheller ikke acceptabelt, at der fra det tidspunkt, hvor statsadvokatenanmodede vidnet om at rette henvendelse ikke blev <strong>for</strong>etaget noget,førend sagen blev oversendt til Rigspolitichefens Rejseafdeling mereend fem måneder senere, og at advokatens rykkerskrivelser i denne periodeikke blev besvaret. Rigsadvokaten anmodede statsadvokaten omat fremskynde sagens behandling mest muligt.Sagen er ikke afgjort.1036.8. Aktindsigt6.8.1. IndledningAdgangen til aktindsigt <strong>for</strong> sagens parter reguleres af reglerne i <strong>for</strong>valtningsloven.For andre end sagens parter finder reglerne i offentlighedslovenanvendelse.Reglerne er nærmere beskrevet i afsnit 6.9. i <strong>beretning</strong>en <strong>for</strong> 1999.Det fremgår heraf, at sagens parter efter reglerne i <strong>for</strong>valtningsloven


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>104som udgangspunkt har fuld adgang til aktindsigt i dokumenterne i enadfærdsklagesag. I straffesager, herunder sager, der efter<strong>for</strong>skes i medføraf retsplejelovens § 1020 a, stk. 2, vil sagens parter som udgangspunktikke have adgang til aktindsigt i straffesagens dokumenter, menssagen verserer, og ofte heller ikke når den er afsluttet. Dette følger af<strong>for</strong>valtningslovens § 18.Andre end sagens parter har adgang til aktindsigt i det omfang, derfølger af reglerne i offentlighedsloven. Der er ikke adgang til aktindsigti straffesager. Det fremgår af offentlighedslovens § 2, stk. 1, 1. pkt. Derer som udgangspunkt heller ikke adgang til aktindsigt i adfærdsklagesager,jf. § 2, stk. 2, 2. pkt.Journalister m.v. har efter retsplejelovens § 41 a, stk. 1, og 4, en udvidetadgang til aktindsigt i straffesager, der er indbragt <strong>for</strong> domstolene.De pågældende har således efter bestemmelsen mulighed <strong>for</strong> på rettenskontor at gennemse akter og få udleveret anklageskrift eller retsmødebegæring.Når sagen er endt, har de endvidere adgang til domsogretsbog. Efter § 41 a, stk. 5, kan gennemsyn eller udlevering dognægtes, såfremt det må befrygtes, at udskriften vil blive benyttet påretsstridig måde, jf. § 41, stk. 2.Kompetencen til at træffe afgørelse om aktindsigt i sager vedrørendeklager over polititjenestemænd er beskrevet i Justitsministeriets notitsaf 3. oktober 1996 om aktindsigt efter offentlighedsloven og <strong>for</strong>valtningsloveni klagesager over polititjenestemænd, der behandles afstatsadvokaterne og politiklagenævnene. Notitsen er optrykt som bilag10.6.8.2. Særligt om aktindsigt efter <strong>for</strong>valtningslovenForvaltningsloven gælder efter § 1 <strong>for</strong> alle dele af den offentlige <strong>for</strong>valtning.Efter § 2, stk. 1, gælder loven <strong>for</strong> behandlingen af sager, hvorider er eller vil blive truffet afgørelse af en <strong>for</strong>valtningsmyndighed.I politiklagenævnssager er politimesteren (Politidirektøren), statsadvokaten,Rigsadvokaten, politiklagenævnet og Rigspolitichefen selvstændige<strong>for</strong>valtningsmyndigheder i <strong>for</strong>hold til hinanden. Det betyderblandt andet, at de dokumenter, der udveksles mellem disse myndighederikke kan betragtes som interne arbejdsdokumenter og der<strong>for</strong> somudgangspunkt vil være omfattet af adgangen til aktindsigt.Forvaltningslovens regler om aktindsigt gælder ikke <strong>for</strong> sager om


Generelle problemstillingerstrafferetlig <strong>for</strong>følgning, jf. § 9, stk. 3, og dermed heller ikke i sager, derbehandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 c, herunder sager,der efter<strong>for</strong>skes i medfør af retsplejelovens § 1020 a, stk. 2.Er straffesagen afsluttet, reguleres adgangen til aktindsigt af <strong>for</strong>valtningslovens§ 18. Har dokumenterne i en sag været fremlagt i retten,f.eks. i <strong>for</strong>bindelse med en indenretlig afhøring eller doms<strong>for</strong>handling,skal afgørelsen om aktindsigt træffes efter principperne i retsplejelovens§ 41, stk. 1 og 2. Det følger af Højesterets kendelse, der er trykt i U1999.1729 H.Forvaltningslovens regler om aktindsigt finder fuldt ud anvendelse påklager over politipersonales adfærd (adfærdsklager), der behandles efterretsplejelovens kapitel 93 b.Det kan give anledning til tvivl, hvornår der i relation til <strong>for</strong>valtningslovener tale om en straffesag eller adfærdsklagesag.Efter retsplejelovens § 1019 i, stk. 1, sluttes behandlingen af en adfærdsklagesag,hvis der er grundlag <strong>for</strong> at rejse sigtelse mod indklagede,eller hvis indklagede er mistænkt <strong>for</strong> et strafbart <strong>for</strong>hold og <strong>for</strong>langersagen behandlet som straffesag. I disse tilfælde overgår sagen tilstraffesagsbehandling efter kapitel 93 c, og vil fra dette tidspunkt væreomfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 9, stk. 3.Efter § 1019 i, stk. 2, 2. pkt., skal behandlingen af en adfærdsklagesaggenoptages, hvis tiltale ikke rejses eller gennemføres til fældende dom.Genoptages en adfærdsklagesag efter denne bestemmelse vil der på nyvære adgang til aktindsigt i sagens akter. Det samme gælder, hvis statsadvokateni <strong>for</strong>bindelse med en indstilling af efter<strong>for</strong>skningen ellerpåtaleopgivelse i en straffesag tager stilling til polititjenestemandensadfærd. Der henvises til <strong>beretning</strong>en <strong>for</strong> 1999 side 110f og den der omtaltesag.Adgangen til aktindsigt omfatter som udgangspunkt samtlige af adfærdssagensakter, herunder blandt andet statsadvokatens sagsfremstillingtil indklagede samt korrespondancen med politiklagenævnet, jf.<strong>for</strong>valtningslovens § 10 .Indgår der i adfærdsklagesagens akter fra en straffesag, enten <strong>for</strong>disagen oprindelig er startet som straffesag, eller <strong>for</strong>di der f.eks. er indgivetklage over politiets magtanvendelse i <strong>for</strong>bindelse med en anholdelse,vil sådanne akter som nævnt være omfattet af adgangen til aktindsigt.105


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>106Der vil dog efter <strong>for</strong>valtningslovens § 15, stk. 1, nr. 3, være mulighed<strong>for</strong> at begrænse partens adgang til aktindsigt i adfærdsklagesager, hvishensynet til <strong>for</strong>ebyggelse, opklaring og <strong>for</strong>følgning af lovovertrædelsersamt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig ellerdisciplinær <strong>for</strong>følgning, begrunder dette. Afvejningen skal <strong>for</strong>etages<strong>for</strong> hvert enkelt dokument i sagen, og parten bør i almindelighed gøresbekendt med, at visse oplysninger er tilbageholdt, jf. § 15, stk. 2.Imødekommes en begæring om aktindsigt under sagens behandling,skal der efter <strong>for</strong>valtningslovens § 11, stk. 1, almindeligvis ske udsættelseaf sagen, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendtakterne.6.8.3. Konkrete sager vedrørende aktindsigtRigsadvokaturen har i <strong>2000</strong> modtaget flere anmodninger om aktindsigti politiklagenævnssager. Begæringerne er fremsat dels af sagens parter,dels af andre – privatpersoner og journalister. Begæringerne har rettetsig mod oplysninger fra konkrete sager, samt statsadvokatens redegørelsetil politiklagenævnet og politiklagenævnets udtalelse til statsadvokatenom sagens afgørelse.Eksempel 1Anmodning om aktindsigt fra journalist(SA4-99-321-0209 og K 549/00)Rigsadvokaten tiltrådte statsadvokatens afgørelse om at indstille efter<strong>for</strong>skningeni en sag, hvor politiets eftersættelse af bil på motorvejenvar endt med, at føreren af bilen <strong>for</strong>ulykkede og afgik ved døden. Sagenvar efter<strong>for</strong>sket af statsadvokaten i medfør af retsplejelovens §1020 a, stk. 2.En journalist fra en tv-station anmodede om aktindsigt i Rigsadvokatensafgørelse og sagens øvrige dokumenter.Da straffesager mod politipersonale ikke er omfattet af offentlighedsloven,jf. lovens § 2, stk. 1, og da det alene er parter i en afsluttetstraffesag, der kan <strong>for</strong>lange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter,jf. <strong>for</strong>valtningslovens § 18, stk. 1, jf. § 9, stk. 3, havde journalistenikke krav på aktindsigt i sagen. Rigsadvokaten fandt dog efter princippetom meroffentlighed, at der kunne meddeles journalistenaktindsigt i Rigsadvokatens afgørelse i anonymiseret <strong>for</strong>m.


Generelle problemstillingerJournalisten indbragte spørgsmålet <strong>for</strong> Justitsministeriet, der tiltrådteRigsadvokatens afgørelse.Sagen er nærmere omtalt under punkt. 5.4.1. eksempel 2.Eksempel 2Anmodning fra anmelders beskikkede advokat om aktindsigti statsadvokatens redegørelse til politiklagenævnet(SA5-99-322-0010 og K 488/99)En person A indgav anmeldelse mod en politimester, en vicepolitimester,en kriminalinspektør og en kriminalassistent <strong>for</strong> strafbare <strong>for</strong>hold i<strong>for</strong>bindelse med behandlingen af en straffesag mod A. A fik beskikketen advokat i medfør af retsplejelovens § 1020 e, stk. 1.Statsadvokaten <strong>for</strong>elagde sagen <strong>for</strong> politiklagenævnet, der anmodedeom, at der blev givet advokaten lejlighed til at fremkomme medyderligere bemærkninger til anmeldelsen, sådan som advokaten havdeanmodet om. I den <strong>for</strong>bindelse anmodede advokaten om at modtageen kopi af statsadvokatens redegørelse til nævnet og en kopi af nævnetskrivelse til statsadvokaten.Statsadvokaten afviste advokatens anmodning under henvisning til,at redegørelsen til politiklagenævnet og politiklagenævnets udtalelseikke var materiale, der var tilvejebragt i <strong>for</strong>bindelse med straffesagen,jf. retsplejelovens § 1020 e, stk. 2, jf. § 741 c.Rigsadvokaten tiltrådte statsadvokatens afgørelse og anførte følgende:“Det følger af retsplejelovens § 1021 d, at statsadvokaten udfærdigeren redegørelse til politiklagenævnet om resultatet af en efter<strong>for</strong>skningefter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 c. Redegørelsenskal indeholde en gennemgang af efter<strong>for</strong>skningen og de faktiske omstændighederaf betydning <strong>for</strong> sagens afgørelse samt en vurdering afvægten af de fremkomne beviser. Det skal fremgå af redegørelsen,hvorledes statsadvokaten finder sagen bør afgøres.Efter retsplejelovens § 1021 e, stk. 1, meddeler politiklagenævnet herefterstatsadvokaten, hvordan sagen efter nævnets opfattelse bør afgøres.Efter retsplejelovens § 1020 e beskikker retten på den <strong>for</strong>urettedesbegæring en advokat <strong>for</strong> den pågældende, når <strong>for</strong>holdene taler der<strong>for</strong>,eller såfremt det følger af bestemmelserne i kapitel 66 a. Det følger videreaf § 1020 e, stk. 2, at den <strong>for</strong> <strong>for</strong>urettede beskikkede advokat har107


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>108adgang til det i § 741 c, stk. 2, 2. pkt., nævnte materiale, uanset om derer rejst tiltale i sagen.Ifølge bemærkningerne i lov<strong>for</strong>slaget om bestemmelsen i § 1020 eskal den beskikkede advokat – i modsætning til hvad der gælder <strong>for</strong> bistandsadvokaterbeskikket efter kapitel 66 a, jf. herved § 741 c, stk. 2, 2.pkt. – under hele sagens <strong>for</strong>løb have adgang til det materiale, somstatsadvokaten tilvejebringer. Den beskikkede advokat har såledesifølge bemærkningerne samme adgang til akterne i straffesagen, somden beskikkede <strong>for</strong>svarer.Statsadvokaten har telefonisk oplyst, at De løbende har fået tilsendtkopi af statsadvokatens afhøringsrapporter og andet materiale, der ertilvejebragt som led i efter<strong>for</strong>skningen.Jeg kan herefter meddele Dem, at jeg er enig med statsadvokaten i,at De ikke har krav på at modtage kopi af statsadvokatens redegørelseaf 3. maj <strong>2000</strong> og politiklagenævnets udtalelse af 31. juli <strong>2000</strong>.Jeg har herved lagt vægt på, at statsadvokatens redegørelse indeholderovervejelser vedrørende den indgivne anmeldelse mod de ovennævntepolititjenestemænd, jf. retsplejelovens § 1021 d. Redegørelsentil politiklagenævnet indeholder derimod ikke faktiske oplysninger, derikke fremgår af de øvrige dokumenter i sagen. Heller ikke udtalelsen frapolitiklagenævnet indeholder oplysninger om de <strong>for</strong>etagne undersøgelseri sagen.Redegørelsen til politiklagenævnet og nævnets udtalelse er på dennebaggrund efter min opfattelse ikke materiale, der kan anses <strong>for</strong> omfattetaf retsplejelovens § 741 c, stk. 2, 2. pkt., jf. § 1020 e, stk. 2, og jeg kander<strong>for</strong> tiltræde statsadvokatens afgørelse <strong>for</strong> så vidt angår redegørelsentil politiklagenævnet”.Under henvisning til at advokaten var gjort bekendt indholdet af politiklagenævnetsudtalelse, da han blev anmodet om at fremkommemed yderligere bemærkninger, imødekom Rigsadvokaten anmodningenom kopi af udtalelsen.


Generelle problemstillingerEksempel 3Anmodning fra de tiltaltes beskikkede <strong>for</strong>svarere om aktindsigti redegørelsen til politiklagenævnet – Hjørring-sagen(SA5-00-321-0176 og K 526/00)Statsadvokaten rejste med politiklagenævnets tiltræden tiltale mod enkriminalassistent og en kriminalinspektør <strong>for</strong> <strong>for</strong>søg på dokumentfalskefter straffelovens § 171, jf. § 21, og <strong>for</strong> overtrædelse af straffelovens §155, subsidiært § 157, begået i <strong>for</strong>bindelse med efter<strong>for</strong>skningen af enstraffesag.De tiltaltes beskikkede <strong>for</strong>svarere anmodede i medfør af retsplejelovens§ 745, stk. 1, statsadvokaten om at modtage en kopi af statsadvokatensredegørelse til politiklagenævnet.Statsadvokaten fandt ikke, at redegørelsen var omfattet af det materiale,som en beskikket <strong>for</strong>svarer har krav på efter retsplejelovens § 745,idet redegørelsen var udarbejdet efter, at efter<strong>for</strong>skningen var afsluttet.Statsadvokaten meddelte, at advokaterne kunne få kopi af uddragaf redegørelsen, men fandt ikke grundlag <strong>for</strong> at udlevere en kopi af deafsnit i redegørelsen, der indeholdt statsadvokatens overvejelser ombevisvurderingen og afgørende retsspørgsmål <strong>for</strong> de to tiltalte. Statsadvokatenanførte i den <strong>for</strong>bindelse: “Det vil <strong>for</strong>ud <strong>for</strong> bevisførelsen iretten, herunder afhøringen af de tiltalte og vidnerne, der alle er kollegaertil de tiltalte, være meget uhensigtsmæssigt og til skade <strong>for</strong> straf<strong>for</strong>følgningen,hvis mine <strong>for</strong>eløbige overvejelser om disse retsspørgsmålog denne bevisvurdering, der reelt er at sammenligne med en procedureudarbejdet inden resultatet af bevisførelsen, bliver kendt.”Advokaterne indbragte spørgsmålet <strong>for</strong> Rigsadvokaten, der tiltrådtestatsadvokatens afgørelse og anførte, at advokaterne i medfør af retsplejelovens§ 745, stk. 1, løbende havde fået tilsendt statsadvokatens afhøringsrapporterog andet materiale, som var tilvejebragt som led i efter<strong>for</strong>skningen.Advokaterne var endvidere i besiddelse af de af sagensdokumenter, som statsadvokaten efter retsplejelovens § 835, stk. 1, jf. §927, havde fremsendt til retten i <strong>for</strong>bindelse med tiltalerejsningen,hvori redegørelsen til politiklagenævnet ikke indgik.Rigsadvokaten tiltrådte, at de omhandlede afsnit i redegørelsen ikkevar udleveret og tilføjede, at afsnittene indeholdt statsadvokatens overvejelserom bevisvurdering og afgørende retsspørgsmål vedrørende detiltalte, men ikke faktiske oplysninger, som ikke fremgik af de øvrige109


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>110dokumenter i sagen. Rigsadvokaten anførte endvidere: “Formålet medat overvejelserne indgår i redegørelsen, er alene, at politiklagenævnetskal have mulighed <strong>for</strong> at udtale sig om spørgsmålet om tiltalerejsning,jf. retsplejelovens § 1021 e, stk. 1.Hertil kommer, at de nævnte afsnit i redegørelsen alene indeholder<strong>for</strong>eløbige overvejelser vedrørende vurderingen af beviserne m.v., og atder i <strong>for</strong>bindelse med straffesagen under doms<strong>for</strong>handlingen af anklagemyndighedenvil blive redegjort <strong>for</strong> anklagemyndighedens synspunktervedrørende disse spørgsmål, herunder også i lyset af de oplysninger,der kommer frem under doms<strong>for</strong>handlingen.Jeg finder der<strong>for</strong> ikke, at kendskab til de pågældende afsnit i redegørelsenhar en sådan betydning <strong>for</strong> <strong>for</strong>svaret af Deres klient, at De afdenne grund bør have adgang til at gøre Dem bekendt med materialet.Der er på denne baggrund efter min opfattelse ikke tale om materiale,der kan anses <strong>for</strong> at være omfattet af retsplejelovens § 745, stk. 1,1.pkt, eller § 835, stk. 1, jf. § 927. Jeg finder således heller ikke, at De harkrav på at modtage de nævnte afsnit i redegørelsen”.Rigsadvokaten fandt ikke grundlag <strong>for</strong> at meddele aktindsigt i videreomfang, end advokaterne havde krav på efter retsplejeloven, og lagdeligesom statsadvokaten vægt på, at det kunne være til skade <strong>for</strong> straf<strong>for</strong>følgningen,hvis de tiltalte blev bekendt med statsadvokatens overvejelserom bevisvurderingen inden doms<strong>for</strong>handlingen. Rigsadvokatenbemærkede endelig, at afgørelser om tiltalerejsning ikke begrundes, ogat en adgang <strong>for</strong> advokaterne og Deres klienter til at gøre sig bekendtmed overvejelserne om tiltalespørgsmålet i redegørelsen inden doms<strong>for</strong>handlingenville indebære en <strong>for</strong>skelsbehandling i <strong>for</strong>hold til andretiltalte i straffesager.Sagen er nærmere omtalt under punkt 7.5. eksempel 5.Eksempel 4Aktindsigt i politiklagenævnets redegørelse i en afsluttet straffesag(SA1-98-321-0296 og K 606/00)Statsadvokaten indstillede efter<strong>for</strong>skningen i en sag, hvor en person Ahavde anmeldt flere politiassistenter <strong>for</strong> vold i <strong>for</strong>bindelse med en anholdelse.Den <strong>for</strong> A beskikkede advokat indbragte afgørelsen <strong>for</strong> Rigsadvokatenog anmodede samtidig om aktindsigt i statsadvokatens re-


Generelle problemstillingerdegørelse til politiklagenævnet og politiklagenævnets udtalelse tilstatsadvokaten.Rigsadvokaten fandt ikke, at advokaten havde krav på materialet efterretsplejelovens § 1020 e, stk. 2, jf. § 741 c, men fandt, at spørgsmåletom aktindsigt skulle vurderes efter <strong>for</strong>valtningslovens § 18, da straffesagenvar afsluttet. Rigsadvokaten imødekom herefter anmodningenom aktindsigt og lagde vægt på, at anmodningen måtte anses <strong>for</strong> rimeligtbegrundet i hensynet til varetagelsen af advokatens klients interesseri <strong>for</strong>bindelse med klagen til Rigsadvokaten, og at de øvrigehensyn i retsplejelovens § 18, stk. 1, ikke i det <strong>for</strong>eliggende tilfælde talteafgørende imod aktindsigt.1116.9. Statsadvokatens reaktionsmuligheder6.9.1. IndledningStatsadvokaten afviser en adfærdsklage, hvis undersøgelsen ikke harskaffet oplysninger, der støtter klagen, eller klagen er åbenbart grundløs.Finder statsadvokaten på baggrund af undersøgelsen, at der ergrundlag <strong>for</strong> at give klageren helt eller delvist medhold i klagen, vilstatsadvokaten i sin afgørelse beklage det passerede over <strong>for</strong> klageren.Statsadvokatens beklagelse af, at der er begået individuelle fejl, vilofte munde ud i en kritik af den indklagede polititjenestemand. Dettebehøver imidlertid ikke altid at være tilfældet. Beklagelsen kan ogsåangå fejl af mere generel karakter, som undersøgelsen har afdækket.Eksempler på sådanne systemfejl er beskrevet under punkt 6.9.3.Statsadvokaten har endvidere i nogle sager beklaget et hændelses<strong>for</strong>løbeller et <strong>for</strong>hold over <strong>for</strong> klageren, selvom der ikke har væretgrundlag <strong>for</strong> at bebrejde den indklagede polititjenestemand noget. Eksemplerpå sådanne objektive beklagelser er beskrevet under punkt6.9.4.Endvidere er der tilfælde, hvor statsadvokatens undersøgelse er mundetud i, at der er udvist kritisabel adfærd eller endog strafbart <strong>for</strong>hold,men hvor den pågældende polititjenestemand ikke har kunnet identificeres.Af hensyn til ensartetheden i afgørelserne i adfærdsklagesager harRigsadvokaten fundet det hensigtsmæssigt, at statsadvokaterne i praksisanvender det samme ordvalg <strong>for</strong> at beskrive en given kritisabel ad-


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>112færd. Dette vil tillige i højere grad give de disciplinære myndighedermulighed <strong>for</strong> at gennemskue, med hvilken alvor statsadvokaten har setpå <strong>for</strong>holdet, når der skal <strong>for</strong>etages en reaktion over <strong>for</strong> den pågældendepolititjenestemand. På den baggrund har Rigsadvokaten i en cirkulæreskrivelseaf 30. maj <strong>2000</strong> fastsat retningslinier <strong>for</strong>, hvilke afgørelserundersøgelsen af en adfærdsklagesag kan munde ud i, og herunderhvilke udtryk der som udgangspunkt bør anvendes ved beskrivelsen afen kritisabel adfærd. Cirkulæreskrivelsen er optrykt som bilag 12.Statsadvokatens afgørelse af en straffesag kan gå ud på at afvise anmeldelsen,indstille efter<strong>for</strong>skningen, opgive påtale, frafalde eller rejsetiltale. Statsadvokaten skal i <strong>for</strong>bindelse med tiltalespørgsmålet tilligetage stilling til, om der <strong>for</strong>eligger kritisabel adfærd, og om sagen skalovergå til behandling som adfærdsklagesag. Det følger af retsplejelovens§ 1019 i, stk. 2.Får klageren helt eller delvist medhold i sin klage, er statsadvokatensreaktionsmuligheder udtømte. Sagen oversendes til de disciplinæremyndigheder, der herefter træffer afgørelse om hvilke konsekvenserstatsadvokatens afgørelse skal have. Der henvises herom til afsnit 2.9.6.9.2. Formuleringer i praksisEn kritik kan tilkendegives med flere nuancer, og i det følgende gengiveseksempler på de <strong>for</strong>muleringer, som statsadvokaterne og Rigsadvokatenhar anvendt i praksis.Uhensigtsmæssig adfærdEn række sager afgøres med en tilkendegivelse om, at et hændelses<strong>for</strong>løbeller en handlemåde kunne være håndteret mere hensigtsmæssigt,eller at en polititjenestemand burde have handlet anderledes, end hangjorde, uden at det passerede er så groft, at det giver anledning til enegentlig beklagelse eller kritik.Eksempel 1Uhensigtsmæssigt(SA2-00-321-0389)Statsadvokaten fandt ikke, at der var grundlag <strong>for</strong> kritik af, at politiassistenti uni<strong>for</strong>m havde rettet henvendelse til <strong>for</strong>ældrene til en dom-


Generelle problemstillingerfældt, der under en straffesag <strong>for</strong> overtrædelse af straffelovens § 119var blevet dømt til at betale erstatning til politiassistenten. Statsadvokatenfandt det dog uhensigtsmæssigt, at politiassistenten i uni<strong>for</strong>mhavde rettet på <strong>for</strong>ældrenes bopæl, idet dette kunne opfattes – og konkretblev opfattet – som ubehageligt, og som et muligt <strong>for</strong>søg på, vedhjælp af uni<strong>for</strong>men, at lægge et urimeligt pres på <strong>for</strong>ældrene.Sagen er nærmere omtalt under punkt 6.1.2. eksempel 2.Eksempel 2Uhensigtsmæssigt(SA4-99-321-0200)Statsadvokaten fandt, at en vicekriminalkommissærs udtalelser til etugeblad om motiv og udførelsesmåde i en drabssag, der ikke var efter<strong>for</strong>skningsmæssigtbegrundede, måtte anses <strong>for</strong> uhensigtsmæssige, nårde faldt inden straffesagen havde fundet sin afgørelse, jf. retsplejelovens§ 1016 a.Sagen er nærmere omtalt under punkt 7.2.4. eksempel 3.113KritikHvis det passerede er så groft, at der er grundlag <strong>for</strong> egentlig kritik anvendesi den nederste del af kritikskalaen udtryk som beklageligt ellerkritisabelt.Eksempel 3Kritik(SA1-98-44-0244)Statsadvokaten kritiserede, at en politiassistent havde udtalt: “Er dudum?” som svar på en bilists spørgsmål om, hvor<strong>for</strong> han var blevetstandset ved en hastighedskontrol.Sagen er nærmere omtalt under punkt 7.1.2. eksempel 1.Eksempel 4Beklagelse(SA1-98-44-0246)Statsadvokaten beklagede, at en politiassistent ikke oplyste sit navn ogstilling, og at en advokat ikke fik adgang til at tale med sin klient. Stats-


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>advokaten tilsluttede sig endvidere en beklagelse af udtalelsen: “I advokaterskulle hellere lære de unge mennesker at opføre sig ordentligti stedet <strong>for</strong> at klage, hvilket I jo bare gør <strong>for</strong> at få et salær, og ikke <strong>for</strong>dider er grund til at klage”.Sagen er nærmere omtalt under punkt 7.1.3. eksempel 1.114Eksempel 5Beklagelse af udtrykket “fjern dit lort”(SA1-00-44-0407og K610/00)Statsadvokaten tilsluttede sig en politiassistents beklagelse over, at hani <strong>for</strong>bindelse med påtale af en færdsels<strong>for</strong>seelse havde sagt “fjern ditlort” med henvisning til klagerens bil. Politiassistenten oplyste, at hanvar blevet irriteret på klageren, <strong>for</strong>di klageren efter hans opfattelsehavde lavet utrolig meget vrøvl over, at han fik en bøde. Politiassistentenerkendte, at han <strong>for</strong>løb sig og beklagede ordvalget.Politiklagenævnet var enig i afgørelse. Afgørelsen blev indbragt <strong>for</strong>Rigsadvokaten, der tiltrådte afgørelsen.Eksempel 6Kritisabel(SA2-00-321-0403 og K 682/00)Statsadvokaten og Rigsadvokaten fandt en politiassistents adfærd i <strong>for</strong>bindelsemed påtale af en færdsels<strong>for</strong>seelse, hvor han i sin fritid var blevetpåkørt af en anden bilist, <strong>for</strong> kritisabel.Sagen er nærmere omtalt under punkt 6.1.2. eksempel 1.Eksempel 7Kritisabel(SA3-99-321-0202 og K 531/00)Statsadvokaten fandt, at en bevidst påkørsel med patruljebil <strong>for</strong> at få enperson til at flytte sig var kritisabel, hvilket Rigsadvokaten tiltrådte.Sagen er nærmere omtalt under punkt. 7.2.1. eksempel 5.Eksempel 8Beklagelse(SA5-99-44-0222 og K 638/00)Statsadvokaten beklagede, at en politiassistent henvendt til klagerens


Generelle problemstillinger1-årige barn udtalte: “Det er synd <strong>for</strong> dig, at du har en kriminel mor,som du skal undvære, når hun skal i fængsel”.Sagen er nærmere omtalt under punkt 7.1.2. eksempel 5.Eksempel 9Beklagelse(SA1-99-44-0355 og K 514/99)Statsadvokaten beklagede, at politiassistent under en politi<strong>for</strong>retninghavde kommenteret klagerens hårfarve, da dette var uden interesse <strong>for</strong>politi<strong>for</strong>retningen.Sagen er nærmere omtalt under punkt 7.1.2. eksempel 2.115Eksempel 10Kritisabelt(SA5-00-321-0189)Statsadvokaten fandt det kritisabelt, at en kriminalassistent <strong>for</strong>etogransagning hos en mistænkt, selvom retten <strong>for</strong>udgående havde afsagtkendelse om, at der ikke var det <strong>for</strong>nødne mistankegrundlag.Sagen er nærmere omtalt under punkt 7.2.3. eksempel 1.Eksempel 11Kritisabelt(SA6-00-44-0263)Statsadvokaten fandt det kritisabelt, at en politiassistent havde førtsamtaler med en tiltalt i en straffesag om et vidne, der i anden anledninghavde klaget over politiassistenten.Sagen er nærmere omtalt under punkt 7.1.3. eksempel 4.Eksempel 12Kritik(SA6-00-44-0256)Statsadvokaten fandt ikke, at en politiassistents bemærkning som“kamelknepper” var berettiget under nogen omstændigheder, og kritiseredeudtalelsen.Sagen er nærmere omtalt under punkt 7.1.2. eksempel 6.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>Alvorlig kritikEr der grundlag <strong>for</strong> en alvorligere påtale, anvendes udtryk som megetkritisabelt, meget beklageligt eller klart uacceptabel.116Eksempel 13Meget kritisabelt(SA2-99-321-0323 og SA2-99-321-334 og K 463/99)Statsadvokaten fandt en politiassistent B’s adfærd stærkt kritisabel,mens Rigsadvokaten fandt adfærden meget kritisabel. B havde blandtandet sammen med en kollega kontaktet en 14-årig og en 15-årig pigeudspurgt dem om personlige <strong>for</strong>hold og herunder bedt om deres mobiltelefonnumre.Sagen er nærmere omtalt under eksempel 7.2.4. eksempel 2 og neden<strong>for</strong>i eksempel 15.Eksempel 14Meget kritisabelt(SA3-00-44-0230 og K 605/00)Statsadvokaten fandt det meget kritisabelt, at en politiassistent i <strong>for</strong>bindelsemed en påtale af, at en person af somalisk afstamning på kørebanen<strong>for</strong>an indkørslen til politistationen havde tiltalt den pågældendemed “sorte svin”.Sagen er nærmere omtalt under punkt 7.1.2. eksempel 4.Meget alvorlig kritikDen skarpeste kritik har været <strong>for</strong>muleret med vendinger som utilbørligog yderst kritisabelt.Eksempel 15Stærkt kritisabel(SA2-99-321-0323 og SA2-99-321-334 og K 463/99)Statsadvokaten fandt to politiassistenters A og C adfærd <strong>for</strong> stærkt kritisabel.A og C havde en nat kontaktet to unge piger og kørt dem hjem,selvom de undervejs havde modtaget et opkald fra vagthavende om enselvmordstruet person ved togstationen. Den følgende aften opsøgte A


Generelle problemstillingerog C under en privat fest pigerne og hentede dem senere i patruljebilen..Under transporten af de berusede unge piger, fik pigerne blandtandet frivilligt håndjern på, ligesom de fik lov til at holde tjenestevåben.A havde endvidere ved en anden lejlighed kontaktet en 14-årigog en 15-årig pige, udspurgt dem om personlige <strong>for</strong>hold og herunderbedt om deres mobiltelefonnumre.Sagen er nærmere omtalt under eksempel 7.2.4. eksempel 2 og oven<strong>for</strong>i eksempel 13.6.9.3. Andre reaktioner, herunder systemkritikStatsadvokaten kan som nævnt rejse kritik af fejl af mere generel karakter,som undersøgelsen har afdækket. I sådanne situationer vil kritikkenblive fulgt op af en henvendelse til de relevante myndigheder,som oftest Rigspolitichefen, politimesteren eller Justitsministeriet.117Eksempel 1(SA3-00-321-0238)I en sag, hvor en politiassistent var mistænkt <strong>for</strong> at have bortskaffet beviser,henstillede statsadvokaten til politimesteren, at procedurerneomkring henlæggelse af sager, påtaleopgivelser m.v. blev strammet op.Endvidere blev det henstillet, at proceduren omkring meddelelse af <strong>for</strong>budefter restaurationsloven blev strammet op, idet et <strong>for</strong>bud var blevetudstedt og underskrevet <strong>for</strong>bud, uden at der <strong>for</strong>elå rapporter ombaggrunden her<strong>for</strong>.Sagen er omtalt under punkt 7.5. eksempel 7.Eksempel 2(SA1-99-321-0769)En ung mand blev anholdt i <strong>for</strong>bindelse med et slagsmål. For at passivisereden anholdte blev der anvendt førergreb, hvilket medførte, athans overarm brækkede. Statsadvokaten fandt ikke grundlag <strong>for</strong> at bebrejdeden anholdende politiassistent noget i <strong>for</strong>bindelse episoden, oglagde vægt på at anvendelsen af førergrebet i den givne situationhavde været berettiget, og at risikoen <strong>for</strong> brud på overarmen vedførergreb ikke var fremhævet i hæftet “Politiets selv<strong>for</strong>svarsgreb ogteknikker”.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>Statsadvokaten sendte sagen til Rigspolitichefen, Politiskolen, til orienteringvedrørende det i hæftet om anvendelsen af førergreb anførte.1186.9.4. Objektiv beklagelse m.v.Under denne kategori hører sager, hvor statsadvokaten har fundet, atder ikke har været grundlag <strong>for</strong> at bebrejde den pågældende polititjenestemandnoget, men alligevel har beklaget, hvis klageren har opfattetdet passerede på en ubehagelig eller krænkende måde, sager hvorklageren f.eks. er kommet til skade under en anholdelse, uden at dettekan bebrejdes politiet, og sager, hvor det ikke er lykkedes at identificereden pågældende polititjenestemand.Som anført i Rigsadvokatens cirkulæreskrivelse af 30. maj <strong>2000</strong> (bilag12) bør statsadvokaten være tilbageholdende med at beklage et <strong>for</strong>holdover <strong>for</strong> klageren, når der intet er at bebrejde politiet. Har undersøgelsengodtgjort, at polititjenestemanden ikke har handlet <strong>for</strong>kert, erder som udgangspunkt ikke anledning til at beklage <strong>for</strong>holdet over <strong>for</strong>klageren. Det bør f.eks. ikke beklages, hvis klageren har følt sig krænketved en udtalelse, som ikke kan bebrejdes polititjenestemanden, ellerhvor påstand står mod påstand.Eksempel 1(SA2-99-44-0361og K 569/00)En bilist klagede over, at en politiassistent havde optrådte hovent, flabet,arrogant og nedladende i <strong>for</strong>bindelse med politiassistentens påtaleaf en færdsels<strong>for</strong>seelse. Politiassistenten medgav, at han havde væretnoget kort <strong>for</strong> hovedet, men at dette skyldtes klagerens nedladende optræden.Statsadvokaten fandt ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag <strong>for</strong> at tilsidesættepolitiassistentens <strong>for</strong>klaring om hændelses<strong>for</strong>løbet, idetpåstand stod mod påstand. Statsadvokaten standsede der<strong>for</strong> undersøgelsen.Statsadvokaten tilføjede, at hvis klagerens beskrivelse af, hvadder var passeret, måtte anses <strong>for</strong> korrekt, ville han finde politiassistentensadfærd kritisabel. Han anførte endvidere, at den opfattelse af trafikanter,der satte spørgsmålstegn ved hastighedsmålingers rigtighed,som politiassistenten havde givet udtryk <strong>for</strong> i en notits, kunne <strong>for</strong>klare,hvor<strong>for</strong> politiassistenten blev opfattet som arrogant og nedladende afbilisten. Statsadvokaten beklagede på den baggrund, hvis politiassi-


Generelle problemstillingerstentens opførsel havde kunnet opfattes som arrogant og nedladende.Politiassistenten klagede over afgørelsen, og anmodede i den <strong>for</strong>bindelseRigsadvokaten om at vurdere statsadvokatens udtalelse om, atpolitiassistentens adfærd var kritisabel, hvis klagerens <strong>for</strong>klaring kunnelægges til grund.Rigsadvokaten meddelte politiassistenten, at statsadvokaten ikkeburde have udtrykt beklagelse over <strong>for</strong> klageren i den <strong>for</strong>eliggende sag,hvor påstand stod mod påstand.Sagen er endvidere omtalt under punkt 2.9.Eksempel 2(SA4-00-44-0028)Statsadvokaten fandt ikke grundlag <strong>for</strong> at udtale kritik af en kriminalassistentsadfærd i <strong>for</strong>bindelse med en henvendelse hos en kvinde, somkriminalassistenten troede var identisk med en kvinde som man eftersøgte,men beklagede det passerede over<strong>for</strong> klageren.Sagen er omtalt under punkt. 7.1.3 eksempel 2.119


120Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>


Afsnit 7.Gennemgang af udvalgtekonkrete sagerGennemgangen af konkrete sager har til <strong>for</strong>mål at belyse en række typiskesager, som statsadvokaterne har behandlet i <strong>beretning</strong>såret. Sagerneer udvalgt i samarbejde med statsadvokaterne og politiklagenævnene.Enkelte af sagerne har været <strong>for</strong>elagt <strong>for</strong> Rigsadvokaten afsagens parter. Sager af mere principiel karakter er behandlet i <strong>beretning</strong>ensafsnit 5 og 6, hvortil der henvises.Gennemgangen af sagerne følger samme systematik som i de <strong>for</strong>egåendeårs <strong>beretning</strong>er.1217.1 Kapitel 93 b – adfærdsklagerDette afsnit beskriver 17 sager, hvor der er klaget over politipersonaletsadfærd i tjenesten. To af sagerne vedrører klager over politiets magtanvendelsem.v., mens resten af sagerne vedrører klager over sprogbrugog anden ukorrekt personlig optræden. Endvidere er der beskrevetnogle eksempler på grundløse klager, og et eksempel på en sag, derblev <strong>for</strong>søgt afsluttet med en samtale mellem klageren og en højtståendepolititjenestemand.7.1.1. MagtanvendelseDe overordnede principper <strong>for</strong> politiets magtanvendelse reguleres afstraffelovens § 13 og § 14. Der findes endvidere administrative <strong>for</strong>skrifter,som er udarbejdet på grundlag heraf, herunder Rigspolitichefenskundgørelser om brug af politistav, skydevåben og politihunde.Principperne i disse regler er, at magtanvendelsen skal være sagligtbegrundet, egnet, nødvendigt <strong>for</strong> at nå målet, mindst indgribende,men dog tilstrækkelig, samt proportional, det vil sige at indgrebet ikkemå stå i mis<strong>for</strong>hold til det mål, som <strong>for</strong>følges.I det følgende omtales nogle eksempler på politiets magtanvendelse.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>122Eksempel 1Magtanvendelse over <strong>for</strong> demonstrant(SA1-99-44-0344)En kvinde blev under en demonstration <strong>for</strong>an den amerikanske ambassadestandset af en politiassistent, da hun ville løbe hen sin bror, der varblevet anholdt.Kvinden klagede over, at politiassistenten havde taget hårdt fat omhendes overarm og sagt: “Nu skrubber du ind på <strong>for</strong>tovet, og der bliverdu. Det er os, der bestemmer her”, og at hun, da hun blev skubbet tilbagemod <strong>for</strong>tovet, vred om på anklen og <strong>for</strong>stuvede den.Af rapportmaterialet fremgik det, at der havde været store problemermed at holde demonstranterne inden <strong>for</strong> det tilladte område, ligesomdet var ubestridt, at klageren ikke efterkom flere anvisninger fra politietom at blive inde på <strong>for</strong>tovet.Statsadvokaten afviste klagen, da <strong>for</strong>stuvningen var et hændeligtuheld, som ikke kunne bebrejdes politiet, og da de øvrige klagepunkterefter deres indhold ikke kunne begrunde kritik, idet de alene kunne tagessom udtryk <strong>for</strong> <strong>for</strong>skriftsmæssigt og korrekt politiarbejde og myndighedsudøvelsei <strong>for</strong>bindelse med overvågning af og kontrol med en(vanskelig) demonstration.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.Eksempel 2Klage over magtanvendelse i <strong>for</strong>bindelse med anholdelse(SA1-99-44-0300)En mand blev anholdt <strong>for</strong> at have kastet sten mod den amerikanske ambassadesruder, der derved knustes. Manden klagede over, at han blevilagt håndjern, at der blev løftet op i hans arme, så han blev nødt til atgå <strong>for</strong>overbøjet hen til og ind i en transportvogn, og at han inde i transportvognenblev placeret på maven på vognens gulv, hvorefter han blevfastholdt ved, at to polititjenestemænd hver satte en fod på ryggen afham.Statsadvokaten afviste klagen, da det er helt normal procedure atføre voldsomme anholdte <strong>for</strong>overbøjet ind i transportvognen <strong>for</strong> hervedat undgå, at den anholdtes hoved støder imod transportvognen, ogda klageren i den konkrete sag havde optrådt voldsomt.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.


Gennemgang af udvalgte konkrete sagerSom anført under punkt 6.2.4. vil klagerens <strong>for</strong>mulering af klagen i almindeligvisvære afgørende <strong>for</strong>, om sagen behandles som en adfærdssageller straffesag. En række sager vedrørende politiets magtanvendelseer således behandlet som straffesager, <strong>for</strong>di klageren har indgivetanmeldelse om vold. Dette gælder således i sagerne refereret underpunkt 7.2.1. eksempel 3, 4 og 5.7.1.2. Klager over sprogbrugEksempel 1Politiassistent udtalte sagde: “Er du dum?” til bilist(SA1-98-44-0244)En bilist blev standset af politiet <strong>for</strong> at have kørt <strong>for</strong> hurtigt. Bilisten klagedeover, at en politiassistent havde sagt: “Nu skal du ikke være dum”,da bilisten havde spurgt, om han var blevet standset rutinemæssigt, ogda bilisten havde spurgt igen: “Du skal ikke være dum – du kører s`gualt <strong>for</strong> hurtigt.” Bilisten klagede endvidere over politiassistentens “nedladendekropssprog”.Politiassistenten erkendte, at han efter en ordveksling om, hvorvidtklageren havde kørt <strong>for</strong> stærkt eller ej, én gang havde sagt: “Er dudum?”. Politiassistenten betonede, at baggrunden <strong>for</strong> udtalelsen var et<strong>for</strong>søg på at standse en meningsløs “ja-nej-diskussion”.Statsadvokaten kritiserede, at politiassistenten havde sagt: “Er dudum?” og lagde vægt på, at sådanne udtalelser i almindelighed ikkebør fremsættes af polititjenestemænd i <strong>for</strong>bindelse med kontakten tilborgere, der f.eks. standses i <strong>for</strong>bindelse med hastighedskontrol.Klagen over politiassistentens “kropssprog” blev afvist i mangel afnærmere oplysninger herom.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.Sagen er endvidere omtalt under 6.9.2. eksempel 3.123Eksempel 2Ikke kritik af at politiassistent spurgte en mand om han var bøsse(SA1-99-44-0355 og K 514/99)En politipatrulje rettede henvendelse til en mand, der muligvis kunnesættes i <strong>for</strong>bindelse med et indbrud i en <strong>for</strong>retning. I <strong>for</strong>bindelse medpatruljens <strong>for</strong>espørgsel i <strong>Krim</strong>inalregisteret blev det oplyst, at manden


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>124havde en dom <strong>for</strong> seksuelt samkvem med en mindreårig dreng. Mandenbesværede sig over, at patruljen havde fået oplysning om dommen og i<strong>for</strong>bindelse med samtalen herom spurgte en af politiassistenterne manden,om han var bøsse.Manden klagede over dette, og at politiassistenten herefter havdesagt: “Ja, det kan man da også se, da du har farvet dit hår rødt.”.Statsadvokaten fandt ikke grundlag <strong>for</strong> at kritisere brugen af udtrykket“bøsse”, idet ordet “bøsse” om en homoseksuel er neutral dagligtale, og idet der intet var oplyst om, at ordet var brugt som skældsordeller lignende. Statsadvokaten beklagede, at politiassistenten havdekommenteret klagerens hårfarve, da dette var uden interesse <strong>for</strong> politi<strong>for</strong>retningen.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.Afgørelsen blev af klageren indbragt <strong>for</strong> Rigsadvokaten, der tiltrådtestatsadvokatens afgørelse.Sagen er endvidere omtalt under punkt 6.9.2. eksempel 9.Eksempel 3Nedsættende omtale af en advokat over <strong>for</strong> dennes klient(SA1-00-44-0439)En advokat klagede over, at en kriminalinspektør i en telefonsamtalemed en af advokatens klienter havde sagt: “Der findes jo både gode ogdårlige advokater” i en sådan sammenhæng, at der efter advokatensopfattelse blev givet udtryk <strong>for</strong>, at klageren var en dårlig advokat.Baggrunden <strong>for</strong> telefonsamtalen var en anmeldelse om falsk <strong>for</strong>klaring<strong>for</strong> retten, som klienten havde indgivet mod et vidne i en civil sag.Klienten havde tabt sagen og mente, at dette dels skyldtes det pågældendevidnes urigtige <strong>for</strong>klaring, dels dårligt arbejde fra advokatens oghans fuldmægtigs side. <strong>Krim</strong>inalinspektøren spurgte i løbet af samtalen,hvem anmelderens advokat var, og da anmelderen sagde dette, fremkomkriminalinspektøren med bemærkningen.<strong>Krim</strong>inalinspektøren erkendte at have udtalt sig som anført, men bestred,at han derved havde udtalt sig specielt om klageren.Statsadvokaten beklagede udtalelsen, idet den i den givne sammenhængmeget vel kunne opfattes som af advokaten anført.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.


Gennemgang af udvalgte konkrete sagerEksempel 4Klage over at politiassistent sagde “sorte svin”(SA3-00-44-0230 og K 605/00)En politiassistent rettede en nat henvendelse til en person af somaliskafstamning og påtalte, at han stod ude på vejen <strong>for</strong>an indkørslen til politistationen.Politiassistenten, der var kørende i en patruljebil, kunnekun med besvær køre ind af indkørslen, hvis den pågældende blevstående.Personen klagede over, at politiassistenten havde sagt: “Flyt jer, I sortesvin” til ham og hans kammerat.Politiassistenten erkendte at have sagt: “Du sorte, gå ind på <strong>for</strong>tovet”,men bestred at have udtalt sig som anført af klageren.Statsadvokaten lagde til grund, at politiassistenten i hvert fald havdetiltalt klageren med ordet “sorte” og fandt det efter <strong>for</strong>klaringernemest nærliggende, at der var blevet sagt “sorte svin”. Statsadvokatenfandt udtalelsen meget kritisabel, hvilket politiklagenævnet var enig i.Politiassistenten indbragte afgørelsen <strong>for</strong> Rigsadvokaten, der tiltrådtestatsadvokatens afgørelse. Rigsadvokaten fandt, at anvendelsen af udtryksom “sorte” eller “sorte svin” i <strong>for</strong>bindelse med tiltale af en borgeraf udenlandsk herkomst måtte anses <strong>for</strong> åbenbart nedværdigende ognedsættende, og at politiassistenten måtte indse, at det ville blive opfattetsådan.Politiassistenten blev af politimesteren meddelt en alvorlig tjenstligtilrettevisning.Sagen er endvidere omtalt under punkt 6.9.2. eksempel 14.125Eksempel 5Klage over sprogbrug(SA5-99-44-0222 og K 638/00)En kvinde, der var blevet anholdt og efterfølgende varetægtsfængsletsom sigtet <strong>for</strong> blandt andet dokumentfalsk, klagede over, at en politiassistentA, der efter anholdelsen havde visiteret hende, blandt andethavde sagt: “Det er synd <strong>for</strong> dig, at du har en kriminel mor, som du skalundvære, når hun skal i fængsel” til klagerens 1-årige barn. Kvindenklagede endvidere over, at en anden politiassistent B ved flere lejlighederunder efter<strong>for</strong>skningen havde sagt, at hun skulle <strong>for</strong>tælle sandhe-


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>126den, idet hun ellers ville blive skilt fra sit barn eller få <strong>for</strong>længet varetægtsfængslingen.Statsadvokaten fandt, at A’s ordvalg var uheldigt og ikke burde anvendesaf polititjenestemænd, der retter henvendelse til borgerne, ogbeklagede dette over <strong>for</strong> klageren. Statsadvokaten lagde vægt på, atudtalelsen havde fundet sted på et tidspunkt, hvor klageren var sammenmed sit barn, og på et tidspunkt, hvor politiassistenten ikke havdenogen <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> at bedømme, om klageren var kriminel og dermedskulle i fængsel. De øvrige klagepunkter blev afvist.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.Klageren indbragte afgørelsen <strong>for</strong> Rigsadvokaten, der tiltrådte statsadvokatensafgørelse.Sagen er endvidere omtalt under punkt 6.9.2. eksempel 8.Eksempel 6Kritik af udtalelsen “kamelknepper”(SA6-00-44-0256)Kort før domsafsigelsen i straffesag undveg den tiltalte. I <strong>for</strong>bindelsemed eftersøgningen af den undvegne, var politiet ved flere lejlighederi kontakt med tiltaltes bror.Broderen klagede over, at politiassistenten på et tidspunkt havde sagt“din kamelknepper” til ham. Politiassistenten erkendte at være fremkommetmed udtalelsen, dog ikke direkte henvendt til klageren. Hanbeklagede udtalelsen meget og <strong>for</strong>klarede, at han havde ladet sig provokereaf klagerens opførsel, hvilket han var ærgerlig over bagefter.Statsadvokaten lagde til grund, at stemningen mellem broderen ogpolitiassistenten ikke var den bedste – <strong>for</strong>mentlig på grund af broderensdrillerier og surhed over <strong>for</strong> politiet – og at politiassistenten havde ladetsig provokere. Statsadvokaten fandt ikke, at en bemærkning som “kamelknepper”var berettiget under nogen omstændigheder og kritiseredeudtalelsen.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.Der blev ikke <strong>for</strong>etaget disciplinære skridt over<strong>for</strong> politiassistenten.Sagen er endvidere omtalt under punkt 6.9.2. eksempel 12.


Gennemgang af udvalgte konkrete sager7.1.3. Klager over anden ukorrekt adfærdEksempel 1Vagthavendes optræden over <strong>for</strong> advokat(SA1-98-44-0246)En advokat henvendte sig en aften på Station 1 <strong>for</strong> at tale med en ungmand, der kom fra en institution, som han var advokat <strong>for</strong>, og som korttid <strong>for</strong>inden var blevet anholdt og indbragt til stationen. Advokatenblev afvist i ekspeditionen af en politiassistent, <strong>for</strong>di han ikke kunne bevise,at han var advokat.Advokaten klagede over, at han af politiassistenten blev betegnetsom “uligevægtig”, at han skulle dokumentere, at han var advokat, aten politiassistent nægtede at oplyse sit navn og sin charge, og at denvagthavende politikommissær sagde til ham: “I advokater skulle hellerelære de unge mennesker at opføre sig ordentligt i stedet <strong>for</strong> at klage,hvilket I jo bare gør <strong>for</strong> at få et salær, og ikke <strong>for</strong>di der er grund til atklage”.Statsadvokaten fandt ud fra en helhedsvurdering ikke grundlag <strong>for</strong> atkritisere politiassistentens udtalelse om, at advokaten var “uligevægtig”,<strong>for</strong>di politiassistenten faktisk havde opfattet klageren som “uligevægtig”og <strong>for</strong>di udtalelsen var fremsat som en <strong>for</strong>klaring på, at politiassistentenikke ville oplyse sit navn.Statsadvokaten beklagede, at politiassistenten ikke oplyste sit navnog stilling, og at advokaten ikke fik adgang til at tale med sin klient, daman uden besvær kunne have fået bekræftet hans påstand om at væreadvokat.Den vagthavende politikommissær beklagede over <strong>for</strong> statsadvokaten,at han havde udtalt sig som anført af klageren. Statsadvokaten tilsluttedesig denne beklagelse.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.Sagen er endvidere omtalt i politiklagenævnets del<strong>beretning</strong> og underpunkt 6.9.2. eksempel 4.127Eksempel 2<strong>Krim</strong>inalassistents adfærd i <strong>for</strong>bindelse med ransagning(SA4-00-44-0028)To kriminalassistenter søgte under en efter<strong>for</strong>skning i en narkotikasag


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>128efter en kvinde, der var mistænkt <strong>for</strong> at <strong>for</strong>midle ecstacytabletter. Kvinden,der boede i en etageejendom, blev ikke truffet hjemme, men dader hørtes puslen fra en lejlighed på en anden etage, rettede politiethenvendelse der. Beboeren – en kvinde – havde netop været i bad og varkun “iført” et badehåndklæde. Hun lindede der<strong>for</strong> på sin dør, men dahun uden <strong>for</strong> så en mand med en pistol i skulderhylster <strong>for</strong>søgte hun atlukke døren.Den kriminalassistent, der stod uden<strong>for</strong>, troede, at det var den eftersøgtekvinde, der var i lejligheden, og at hun <strong>for</strong>søgte at lukke døren,<strong>for</strong>di hun havde narkotika skjult i lejligheden. Han satte der<strong>for</strong> en fod iklemme i døren og skubbede døren op. Resultatet var, at kvinden faldtomkuld og tabte håndklædet og derefter temmelig panikslagen ognøgen måtte lade sig udspørge om identitet. Det blev først efter politietsindtrængen i lejligheden oplyst, at det var politiet, der havde indfundetsig.Kvinden følte sig krænket over kriminalassistentens adfærd og klagedetil statsadvokaten.<strong>Krim</strong>inalassistenten gav over <strong>for</strong> statsadvokaten udtryk <strong>for</strong> at kvindenburde have en undskyldning.Statsadvokaten fandt ikke grundlag <strong>for</strong> at udtale kritik af kriminalassistentensadfærd under episoden, men beklagede det passerede over<strong>for</strong>klageren.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.Sagen er omtalt under punkt 6.9.4. eksempel 2.Eksempel 3Motorcykelbetjents adfærd i <strong>for</strong>bindelse med påtaleaf færdsels<strong>for</strong>seelse(SA5-99-44-0208 og K 642/00)En bilist klagede over, at motorcykelbetjent, der havde standset ham <strong>for</strong>at køre <strong>for</strong> stærkt på motorvejen, ikke ønskede at oplyse sit navn, daklageren bad om dette, men i stedet henviste ham til at notere nummeretpå betjentens motorcykel ned, ligesom han kaldte klageren en“snottet hvalp”. Bilisten angav endvidere, at motorcykelbetjentenhavde chikaneret ham og andre bilister ved sin kørsel, idet politiassistentenhavde kørt omkring 100 km/t og vinket bilisterne ind bagved sighver gang de ville overhale.


Gennemgang af udvalgte konkrete sagerStatsadvokaten fandt ikke at kunne afvise, at klageren havde optrådtpå en provokerende måde, og at politiassistenten var berettiget til atundlade at legitimere sig og nægte at oplyse sit navn. Statsadvokatenfandt, at politiassistenten i stedet burde have oplyst sit tjenestested,men fandt efter omstændighederne ikke anledning til at kritik, idet politiassistenten,der var ansat i Rigspolitiets Færdselsafdeling, kunneidentificeres på grundlag af motorcyklens registreringsnummer. Statsadvokatenafviste de øvrige klagepunkter.Politiklagenævnet var enig i, at der ikke var bevis <strong>for</strong> at politiassistentenhavde optrådt chikanøst, men fandt at politiassistenten burdehave fremvist sit legitimationskort.Klageren indbragte sagen <strong>for</strong> Rigsadvokaten, der tiltrådte afgørelsen.Sagen er endvidere omtalt under punkt 6.7.3. eksempel 1.129Eksempel 4Politiassistents samtale med en tiltalt om et vidne(SA6-00-44-0263)En person A rettede henvendelse politiet, <strong>for</strong>di han var utilfreds med,at han var blevet dømt i en spiritussag på grundlag af en vidne<strong>for</strong>klaringfra en person, som han mente var utilregnelig. A oplyste herunder,at en politiassistent havde henvendt sig til ham vedrørende vidnet og<strong>for</strong>talt, at vidnet havde klaget over politiassistenten i anden anledning.Politiassistenten havde bedt A om hjælp til at bevise, at vidnet var utilregnelig.På baggrund af en notits fra politimesteren indledte statsadvokatenundersøgelse af sagen.Politiassistenten bekræftede over <strong>for</strong> statsadvokaten, at han havdeført samtaler med A om vidnet.Uanset karakteren af de samtaler, der har været ført mellem politiassistentenog A, fandt statsadvokaten det kritisabelt, at en politiassistentoverhovedet diskuterer eller fører samtaler med en tiltalt i en straffesagom et vidne i sagen.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.Sagen er endvidere omtalt under punkt 6.9.2. eksempel 11.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>130Eksempel 5Politiassistents henvendelse til et vidne i politiklagenævnssag(SA1-99-321-0562)En hundepatrulje eftersatte i <strong>for</strong>bindelse med et indbrud en personbilder i stor hast var kørt fra gerningsstedet. En person blev anholdt vedhjælp af en politihund.Den anholdte indgav anmeldelse om vold og <strong>for</strong>klarede, at en af politiassistenterneA havde pudset hunden på ham, og at hunden havdebidt ham flere gange. Trods flere indkaldelser mødte anmelderen ikkeop til afhøringen, ligesom der ikke <strong>for</strong>elå lægelige oplysninger omeventuelle skader.Ved afhøring af de involverede politiassistenter tydede intet på, atder var brugt mere magt end nødvendigt. Inden sagens afgørelse orienteredepolitimesteren statsadvokaten om, at man i en patruljebilhavde fundet en skrivelse fra A til en af de andre tilstedeværende politiassistenterB, hvoraf det fremgik, at A var blevet afhørt hos statsadvokaten,hvad han selv havde <strong>for</strong>klaret, og at B nok skulle regne med atblive indkaldt til afhøring.Statsadvokaten afviste anmeldelsen <strong>for</strong> vold, men påtalte over <strong>for</strong> A,at han havde rettet henvendelse til et vidne og oplyst denne om, hvilken<strong>for</strong>klaring han selv havde afgivet.Politiklagenævnet var enig i statsadvokatens afgørelse.Sagen er endvidere omtalt under punkt 6.7.2.7.1.4. Klager uden indhold – grundløseEksempel 1Klage over at politiassistent sagde, at klager var “trættende”(SA1-99-44-0387)En mand havde problemer med sit <strong>for</strong>sikringsselskab i anledning af etfærdselsuheld og kontaktede politiet. En politiassistent <strong>for</strong>søgte athjælpe klager ved telefonisk at rette henvendelse til <strong>for</strong>sikringsselskabetog et muligt vidne til omfanget af skaderne på bilen, men uden resultat.Manden fastholdt under den efterfølgende langvarig diskussion,at politiet burde hjælpe ham.Manden klagede over, at politiassistenten til sidst i samtalen sagde, at


Gennemgang af udvalgte konkrete sagerhan var irriterende. Politiassistenten oplyste, at han havde sagt, at mandenvar “trættende”.Statsadvokaten afviste klagen, idet politiassistenten efter det oplystehavde været tålmodig og hjælpsom over<strong>for</strong> manden, og idet udtalelsenvar faldet i <strong>for</strong>bindelse med, at politiassistenten havde oplyst mandenom, at han nu <strong>for</strong>lod ekspeditionslokalet <strong>for</strong> at få en ende på samtalen.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.Eksempel 2Klage over politiassistents anmodning om at opføre sig ordentligt(SA1-99-44-0371)En mand klagede over, at en politiassistent på en café på KøbenhavnsHovedbanegård havde beordret ham til at tage fødderne ned fra enstol, samt over, at politiassistenten oplyste, at han hed: “Lars”, da mandenbad om hans navn.Statsadvokaten fandt ikke grundlag <strong>for</strong> kritik af politiassistentens adfærd,da der var tale om en tilkendegivelse om at optræde hensynsfuldtover <strong>for</strong> andre. Da politiassistenten <strong>for</strong>klarede, at han havde opgivet sitfulde navn og tjenestested, blev klagen på dette punkt afvist.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.131Eksempel 3Upræcis klage over sprogbrug og chikanøst adfærd(SA6-00-44-0290)En mand klagede over at to politiassistenter, der havde rettet henvendelsetil ham på en togstation, havde været grove i munden og chikaneretham. Klagen var stilet til “lortepolitimesteren i Gråsten” og detvar angivet, at klagen vedrørte to af politimesterens “fascistiske lortebetjente”.I skrivelsen anførte klageren, at han ønskede, at “nogle villekaste en altødelæggende atombombe, der ville smadre det danske lortelandfuldstændigt til en gold atomlosseplads”, ligesom det blev anført,at han ønskede at “politiet måtte blive overfaldet af dødssygeAIDS narkomaner” og “blive ramt af uhelbredelige dødssygdomme,som de skiderikker dør af”. Han afsluttede sin klage med at anføre, atDanmark var et middelalderland, og at danskerne havde en rådden arvemasseog rådne gener. Som afslutning skrev klager “Med had og <strong>for</strong>agt”.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>Politiassistenterne afviste at have været grove over<strong>for</strong> klageren. Dehavde alene rettet henvendelse på grund af hans aparte adfærd <strong>for</strong> atkonstatere hans identitet, og deres henvendelse havde været i et helt almindeligtsprog.Statsadvokaten afviste med politiklagenævnets tiltræden klagen.1327.1.5. NotitssagerPolitiets behandling af mindre klager er beskrevet i afsnit 7.2. i <strong>beretning</strong>en<strong>for</strong> 1996. I <strong>for</strong>arbejderne til loven er det <strong>for</strong>udsat, at man kanopretholde den hidtil fulgte praksis ved behandling af små klager, derafgøres ved en samtale mellem en overordnet polititjenestemand ogklageren. Det er blandt andet en <strong>for</strong>udsætning, at klageren fra politietfår en vejledning om den <strong>for</strong>melle klagemulighed til statsadvokaten, ogat politiet udfærdiger en notits om det passerede. Denne notits <strong>for</strong>elægges<strong>for</strong> statsadvokaten, så statsadvokaten kan få lejlighed til eventueltat iværksætte en undersøgelse af egen drift. Det <strong>for</strong>udsættes, atstatsadvokaten sender kopi af notitsen til politiklagenævnet. Disse reglerer uddybet i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 29. december1995 til anklagemyndigheden og politiet vedrørende behandlingen afklager over politipersonalet m.v. pkt. 7. Cirkulæreskrivelsen er optryktsom bilag 7.Begrebet “mindre klager” må <strong>for</strong>tolkes som rene bagatelsager, ogmæglingen skal <strong>for</strong>etages af højtplaceret politipersonale. Tidsmæssigtmå en sådan mægling <strong>for</strong>mentlig finde sted kort tid efter, at klagen erindgivet.Som anført i <strong>beretning</strong>en 1999 side 141f er det kun klager, der er indgivettil politiet, der kan behandles som notitssager. Klager, der er indgivetdirekte til statsadvokaten, skal således – uanset klagens størrelse –behandles af statsadvokaten.I den følgende sag blev notitssagsbehandling <strong>for</strong>søgt. Der er ikke iøvrigt indberettet sager, der illustrerer ordningen med notitssager.EksempelNotitssagsbehandling <strong>for</strong>søgt(SA1-99-44-0365)En kvinde rettede telefonisk henvendelse til politiet, idet hun ønskedeat klage over, at hun havde fået en parkeringsbøde.


Gennemgang af udvalgte konkrete sagerKvinden klagede samme dag over, at en politiassistent under samtalensagde: “Du kan lige så godt lyve som alle andre”. Bemærkningenfaldt i <strong>for</strong>bindelse med, at politiassistenten oplyste, at han ikke kunneeftergive en parkeringsbøde uden først at kontrollere hendes oplysninger.Klagen blev sendt til statsadvokaten, der 10 dage efter episodensendte sagen tilbage til politimesteren med anmodning om, at der blevgivet klageren mulighed <strong>for</strong> at få en samtale om det passerede.I en skrivelse tre dage senere meddelte politimesteren klageren, atparkeringsafgiften blev eftergivet, idet der var sket en fejl. Han tilbødsamtidig klageren en samtale.Da klageren ikke rettede henvendelse til politimesteren, blev sagensendt tilbage til statsadvokaten. Da klageren heller ikke reagerede påstatsadvokatens <strong>for</strong>espørgsel, om hun ønskede videre <strong>for</strong>etaget, henlagdestatsadvokaten sagen og fandt ikke grundlag <strong>for</strong> at kritisere politiassistentensudtalelse.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.1337.2. Kapitel 93 c – straffesagerDette afsnit beskriver 18 sager, hvor polititjenestemænd er anmeldt <strong>for</strong>strafbart <strong>for</strong>hold i tjenesten. Seks af sagerne vedrører anmeldelse afvold og trusler i <strong>for</strong>bindelse med en anholdelse, mens resten af sagernevedrører anmeldelse om brud på tavshedspligten og misbrug af politietsregistre, anmeldelser om strafbare <strong>for</strong>hold under efter<strong>for</strong>skningensamt andre anmeldelser af strafbare <strong>for</strong>hold. Endvidere beskrives treeksempler på grundløse anmeldelser.7.2.1. Anmeldelser om vold og trusler m.v.Eksempel 1Dom <strong>for</strong> vold mod anholdt(SA1-00-321-0908)En politiassistent blev i byretten fundet skyldig i vold mod en anholdt Fefter straffelovens § 244, jf. § 154, og idømt 60 dages fængsel. Det blevunder sagen lagt til grund, at F en nat var blevet anholdt <strong>for</strong> overtrædelseaf politivedtægten og ilagt håndjern. Politiassistenten, der ikke


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>134havde deltaget i anholdelsen, kom til stedet i en transportvogn, som Fog to andre anholdte skulle køres til stationen i. Under kørslen til stationenrejste politiassistenten – efter at F havde spurgt, hvor<strong>for</strong> han varblevet anholdt – sig pludselig op og greb med en hånd fat om halsenpå F, skubbede ham tilbage mod vognsiden og derefter mod gulvet, ligesomhan i hvert fald en gang <strong>for</strong>sætligt bankede hans hoved ned isædet. Retten fandt ikke, at den anholdte havde givet anledning til ensådan behandling. Retten lagde endvidere til grund, at politiassistentenhavde sparket F i ryggen i <strong>for</strong>bindelse med, at han skulle sættes ind i detentionscellenpå stationen.Politiassistenten blev frifundet <strong>for</strong> i detentionsgangen at have sparketF over benene og i ansigtet efter, at F var faldet om.Dommen er anket til landsretten af såvel domfældte som anklagemyndigheden.Eksempel 2Anmeldelse om vold under en afhøring(SA1-99-321-0730)En kvinde anmeldte en vicekriminalkommissær <strong>for</strong> vold. Kvinden havdeindfundet sig i en politiafdeling <strong>for</strong> at besøge sin kæreste, som var varetægtsfængsleti en større narkosag, hvilket dog blev hende nægtet.Kvinden, der i samme <strong>for</strong>bindelse blev afhørt til sagen, gik efter afhøringenhen til et vindue og råbte til sin kæreste: “Farvel, jeg må ikkebesøge dig mere”. Vicekriminalkommissæren rev fat i hendes hår ogtrak hende væk fra vinduet og smed hende på gulvet, hvorefter han anbragteet knæ i ryggen på hende, mens han holdt fast i hendes hår.Vicekriminalkommissæren <strong>for</strong>klarede, at han ikke hørte, hvad det var,kvinden råbte ud ad vinduet. Da han var bange <strong>for</strong>, at hun skulle kastesig ud af vinduet, der var i 3. sals højde, greb han fat i kvindens hårknold– det eneste sted han umiddelbart kunne få fat – og trak hende væk fravinduet. Han satte hende herefter <strong>for</strong>sigtigt ned på gulvet, imens hanholdt fast i håret. Dette var <strong>for</strong> at <strong>for</strong>hindre, at hun på ny skulle læne sigud ad vinduet samt <strong>for</strong> at <strong>for</strong>hindre, at hun skulle falde og slå sig. Hanbenægtede, at have smidt kvinden ned på gulvet og anbragt et knæ iryggen på hende.Statsadvokaten afviste anmeldelsen og lagde blandt andet vægt på,at kvinden ved at læne sig ud af vinduet <strong>for</strong> at sætte sig i <strong>for</strong>bindelse


Gennemgang af udvalgte konkrete sagermed en varetægtsfængslet selv havde givet anledning til, at vicekriminalkommissærenmåtte anvende magt, ligesom den anvendte magt, situationentaget i betragtning, var så skånsom som muligt.Politiklagenævnet var ikke enig i afgørelsen. Efter nævnets opfattelsevar der intet i situationen, der støttede vicekriminalkommissærens <strong>for</strong>modningom, at kvinden var i fare <strong>for</strong> at falde ud ad vinduet, ligesomnævnet mente, at vicekriminalkommissæren i stedet <strong>for</strong> at udsættekvinden <strong>for</strong> den smerte, som han påførte hende ved at rive i håret,skulle have anvendt et førergreb <strong>for</strong> at pacificere hende.Eksempel 3Anmeldelse om vold(SA1-97-321-0347 og K 462/99)<strong>Krim</strong>inalpolitiet rettede henvendelse til en lejlighed <strong>for</strong> at anholde enperson, der boede sammen med sine <strong>for</strong>ældre og bror. En kriminalassistentså en person ligge i en seng, som han troede var den eftersøgte.Da personen rejste sig op, viste det sig, at det var den eftersøgtes bror.Episoden udviklede sig til et håndgemæng mellem broderen og kriminalassistentenligesom faderen råbte skældsord efter politiet. Ifølge enanden kriminalassistent udviklede situationen sig, så den kom helt ud afproportioner.Broderen anmeldte kriminalassistenten <strong>for</strong> vold.Der blev i anledning af episoden rejst tiltale mod faderen <strong>for</strong> overtrædelseaf straffelovens § 121, og mod broderen <strong>for</strong> overtrædelse afstraffelovens § 119, men sagerne endte med strafbortfald i medfør afstraffelovens § 84, stk. 1, nr. 4. Retten lagde vedrørende episoden medbroderen til grund, at kriminalassistenten kunne have <strong>for</strong>ladt værelset,straks da han fandt ud af, at personen i sengen ikke var den eftersøgte,hvorved den efterfølgende tumult kunne være undgået.Statsadvokaten tilsluttede sig rettens bevisvurdering og beklagede,at episoden havde udviklet sig, hvilket dog til dels måtte anses <strong>for</strong> undskyldeligti betragtning af broderens voldsomme reaktion.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.Rigsadvokaten tiltrådte statsadvokaten afgørelse.Sagen er omtalt i <strong>beretning</strong>en 1999 side 87 eksempel 2 og underpunkt 6.7.2.135


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>136Eksempel 4Anmeldelse om vold i <strong>for</strong>bindelse med anholdelse,hvor anholdtes arm brækkede(SA3-99-321-0213 og K 599/00)En person A blev en aften anholdt på banegården <strong>for</strong> gadeuorden. Avar svært påvirket af alkohol og antagelig også af hash. A satte sig voldsomttil modværge ved anholdelsen og under politiets <strong>for</strong>søg på atsætte ham i detentionen, måtte der tre polititjenestemænd til at passivisereA. Herunder blev der anvendt føregreb/armlås, og A brækkedevenstre underarm. A indgav anmeldelse mod polititjenestemændene<strong>for</strong> vold.Statsadvokaten indstillede efter<strong>for</strong>skningen, idet der ikke var nogetder indicerede, at politiet havde anvendt mere magt end <strong>for</strong>holdenekrævede. Statsadvokaten lagde til grund, at armen brækkede under A’s<strong>for</strong>søg på at vride sig løs, og at der var tale om et uheld <strong>for</strong>årsaget af A’svoldsomme og aggressive adfærd.Politiklagenævnet tiltrådte statsadvokatens <strong>for</strong>slag til afgørelse.A indbragte afgørelsen <strong>for</strong> Rigsadvokaten, der tiltrådte statsadvokatensafgørelse.Eksempel 5Anmeldelse om vold i <strong>for</strong>bindelse med påkørsel(SA3-99-321-0202 og K 531/00)En sen nattetime blev politiet tilkaldt til værtshusuorden. En patruljevognnåede frem til stedet, hvor mange mennesker var <strong>for</strong>samlet på <strong>for</strong>tovog vejbanen. Føreren af politibilen – en politiassistent – ville parkere<strong>for</strong>an indgangen og <strong>for</strong>etog en u-vending. På grund af de mange menneskerkunne dette ikke umiddelbart lade sig gøre. Politiassistenten aktiverededer<strong>for</strong> bilens almindelig signalhorn en gang, hvorefter de flesteaf de <strong>for</strong>samlede bevægede sig ind på <strong>for</strong>tovet. En ung mand A blevdog stående. Politiassistenten opfattede situationen som en provokationfra A’s side og kørte helt langsomt frem, så bilens kofanger berørteA’s ben. Det var uafklaret, om A herved faldt om, men under alle omstændighedernesparkede A kraftigt mod politibilen, hvorved han faldtind i den <strong>for</strong>samlede menneskemængde, hvor han blev liggende. Hanblev efterfølgende kørt på sygehuset, hvor hans tilstand blev karakteri-


Gennemgang af udvalgte konkrete sagerseret som bevidstløs som følge af en kombination af faldet og spiritusindtagelse.A anmeldte politiassistenten <strong>for</strong> vold ved at have påkørt A med vilje.Statsadvokaten indstillede efter<strong>for</strong>skningen, men fandt, at det underde <strong>for</strong>eliggende omstændigheder måtte anses <strong>for</strong> særdeles risikabelt atbenytte politibilen som magtmiddel, og at påkørslen var kritisabel.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.Både A og politiassistenten indbragt afgørelsen <strong>for</strong> Rigsadvokaten,der tiltrådte statsadvokatens afgørelse.Afgørelsen medførte ingen disciplinær reaktion <strong>for</strong> politiassistenten.Sagen er endvidere omtalt under punkt 6.9.2. eksempel 7.137Eksempel 6Trussel om anholdelse ved udeblivelse fra afhøring(SA1-00-321-0953)En person A blev tilsagt til afhøring hos politiet på grund af en mistankeom, at han havde afgivet falsk <strong>for</strong>klaring <strong>for</strong> retten eller medvirket hertil.Det var i tilsigelsen anført, at A risikerede anholdelse, hvis han ikkereagerede på denne.A anmeldte den kriminalassistent, der havde udfærdiget tilsigelsen,<strong>for</strong> strafbart <strong>for</strong>hold.<strong>Krim</strong>inalassistenten mente, at det var korrekt at true med anholdelsei tilsigelsen, da han vidste, at der i den <strong>for</strong>eliggende situation var hjemmeltil anholdelse.Statsadvokaten lagde til grund, at der ikke var hjemmel til anholdelsealene med henblik på afhøring, og at der der<strong>for</strong> ikke måtte trues hermed.Da kriminalassistenten imidlertid måtte antages at have været igod tro, indstillede statsadvokaten efter<strong>for</strong>skningen.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.7.2.2. Anmeldelser om brud på tavshedspligt og misbrugaf politiets registreEksempel 1Videregivelse af oplysninger om opholdssted(SA3-99-322-0018)En mand M var sigtet <strong>for</strong> overtrædelse af folkeregisterloven og var ef-


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>138tersøgt af politiet med henblik på <strong>for</strong>kyndelse af anklageskrift. Denstedlige politimester, der tillige var <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> det lokale huslejenævn,blev via sin stilling som <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> huslejenævnet bekendt med M’s<strong>for</strong>modede opholdssted. Denne oplysning videregav han til politiet,hvorved det lykkedes at få anklageskriftet <strong>for</strong>kyndt.M anmeldte politimesteren <strong>for</strong> overtrædelse af straffelovens § 152 b,stk. 1, ved uberettiget at have videregivet oplysning om hans opholdsstedtil politiet.Statsadvokaten afviste anmeldelsen, <strong>for</strong>di straf<strong>for</strong>følgning må betragtessom varetagelse af åbenbar almen interesse, jf. straffelovens §152 e, nr. 2. Videregivelsen af oplysninger om M’s opholdssted måtteder<strong>for</strong> anses <strong>for</strong> berettiget, uanset i hvilken egenskab, politimesterenhavde modtaget oplysningen. Statsadvokaten fandt, at det ville haveværet betragtet som en tjeneste<strong>for</strong>sømmelse, hvis politimesteren varbekendt med M’s opholdssted og undlod at videregive oplysningen tilpolitiet.Politiklagenævnet tiltrådte statsadvokatens afgørelse.Eksempel 2Tiltale <strong>for</strong> videregivelse af oplysninger fra politiets registre til kriminel(SA5-99-321-0159)I <strong>for</strong>bindelse med politiets telefonaflytning af en kendt kriminel personfremkom der oplysninger om, at to politiassistenter A og B havde enmeget tæt telefonisk kontakt til personen. Samtalerne mellem den kriminelleog politiassistenterne vedrørte blandt andet oplysninger ombrugsstjålne køretøjer og andre kriminelle personer og politiets efter<strong>for</strong>skningi øvrigt.Politimesteren indgav anmeldelse mod A og B <strong>for</strong> blandt andet brudpå tavshedspligten. A og B blev anholdt, hvilket skete samtidig med anholdelsenaf en række andre personer, herunder den kriminelle person.Efter<strong>for</strong>skningen viste, at politiassistenterne havde givet den kriminelleperson oplysninger fra politiets registre, herunder blandt andet<strong>Krim</strong>inalregisteret og registeret vedrørende efterlyste køretøjer, og andrepersonfølsomme oplysninger, som de havde fået kendskab til gennemderes tjeneste i politiet. På den baggrund rejste statsadvokaten tiltale<strong>for</strong> overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, subsidiært § 155.Statsadvokaten rejste endvidere tiltale mod politiassistenterne <strong>for</strong>


Gennemgang af udvalgte konkrete sagerovertrædelse af straffelovens § 156, ved at have undladt at iværksætteefter<strong>for</strong>skning mod den kriminelle, når de blev gjort bekendt med hanslovovertrædelser og mod A <strong>for</strong> overtrædelse af straffelovens § 157, idethan på sin bopæl havde opbevaret et større antal udskrifter fra kriminalregisteret,konkrete politisager, farvefotos af kriminelle personerm.v. Politiklagenævnet var enig heri.Politiassistenterne gjorde gældende, at den kriminelle var “meddeler”,og at de gav ham oplysningerne <strong>for</strong> at pleje kontakten. De var der<strong>for</strong>af den opfattelse, at deres handlemåde havde været et led i varetagelsenaf åbenbar almen interesse i opklaring af alvorlige <strong>for</strong>brydelser,jf. straffelovens § 152 e.Byretten fandt A skyldig i overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2,mens B blev fundet skyldig overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2,og § 155. Retten fandt, at videregivelsen af oplysningerne var sket undersærlig skærpende omstændigheder og lagde vægt på, at der vartale om videregivelse af et betydeligt antal detaljerede oplysninger afindgribende karakter, at oplysninger var videregivet inden<strong>for</strong> et korttidsrum nærmest pr. automatik til en person, som de tiltalte vidste tidligerevar straffet og befandt sig i det kriminelle miljø, og at de tiltaltesom politiassistenter burde have indset, at der herved var en nærliggenderisiko <strong>for</strong> misbrug.A og B blev frifundet <strong>for</strong> overtrædelse af straffelovens § 156, da derikke <strong>for</strong>elå nogen anmeldelse mod den kriminelle person, og idet dermåtte overlades dem et vist skøn over, hvornår det var hensigtsmæssigtaf egen drift at indlede efter<strong>for</strong>skning. A blev endvidere frifundet <strong>for</strong>overtrædelse af straffelovens § 157, da <strong>for</strong>holdet ikke fandtes at haveen sådan grovhed, at det var omfattet af bestemmelsen.Begge blev idømt fængsel i 30 dage, der dog blev gjort betinget meden prøvetid på 2 år. Retten lagde herved vægt på, at der ikke i lovgivningenfindes regler eller klare instrukser fra politiet om, hvorledesman som ansat i politiet bør omgås meddelere, at man fra autoritativside har valgt ikke at trække grænsen <strong>for</strong> <strong>for</strong>svarlig omgang med meddelereskarpt op og henset til, at de tiltaltes handlinger havde baggrundi et ønske om at opklare <strong>for</strong>brydelser og <strong>for</strong> A’s vedkommende <strong>for</strong>mentligmed en vis effekt.Landsretten stadfæstede dommen <strong>for</strong> så vidt angik A, idet han dog iet tilfælde blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 156 ved139


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>at have undladt at indlede efter<strong>for</strong>skning mod meddeleren, der havdeoplyst, at han kørte bil uden at have erhvervet kørekort.B havde ikke anket dommen.140Eksempel 3Videregivelse <strong>for</strong>trolige oplysninger og fotografier vedrørendetidligere straffede personer(SA6-00-321-0221)I <strong>for</strong>bindelse med efter<strong>for</strong>skningen af et indbrud i en parkeringskælderunder en radio<strong>for</strong>retning <strong>for</strong>klarede et vidne, at han i radio<strong>for</strong>retningenhavde fået <strong>for</strong>evist flere billeder af mulige gerningsmænd, hvilketundrede ham. Personalet i <strong>for</strong>retningen <strong>for</strong>klarede, at man fra en vicekriminalkommissærhavde fået et fotoark indeholdende i alt 70 billederaf tidligere straffede personer, således at man kunne checke, om derindfandt sig mistænkelige personer i <strong>for</strong>retningen. Under hvert billedevar anført personens navn, cpr.nr., adresse og oplysning om hvad vedkommendetidligere var straffet <strong>for</strong>. Fotoarket var fremstillet i politikredsentil brug <strong>for</strong> efter<strong>for</strong>skningen af tyverisager.Statsadvokaten rejste tiltale mod vicekriminalkommissæren <strong>for</strong> overtrædelseaf straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1, ved brud på tavshedspligten.Tiltalte nægtede sig skyldig og gjorde blandt andet gældende,at der ikke var sket en krænkelse af offentlige interesser og at sagender<strong>for</strong> alene var undergivet privat påtale, jf. straffelovens § 152 f.Retten lagde til grund, at materialet var udleveret i den hensigt athjælpe <strong>for</strong>retningen med at begrænse de butikstyverier, som <strong>for</strong>retningenvar plaget af, men fandt ikke, at der var noget der tydede på, at tiltaltehavde en personlig interesse i at udlevere oplysningerne, eller athan i øvrigt havde haft <strong>for</strong>sæt til at skaffe sig eller andre vinding. Tiltalteblev herefter fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 152,stk. 1, og idømt 10 dagbøder à 300 kr.Dommen er ikke anket.Der henvises endvidere til den under punkt 7.5. eksempel 4 omtalte sag.


Gennemgang af udvalgte konkrete sager7.2.3. Anmeldelser om strafbart <strong>for</strong>hold under efter<strong>for</strong>skningenEksempel 1Ransagning hos mistænkt trods rettens <strong>for</strong>udgående kendelse om,at der ikke var tilstrækkeligt mistankegrundlag(SA5-00-321-0189)Under efter<strong>for</strong>skningen af to gaderøverier anmodede politiet om rettenskendelse <strong>for</strong>, at der kunne <strong>for</strong>etages ransagning hos tre 16-17 årigeA, B og C, som – hovedsageligt anonymt – var blevet udpeget som muligegerningsmænd på grund af deres påklædning og fælles færden pågerningstidspunktet. Retten afsagde kendelse om, at der var det <strong>for</strong>nødnemistankegrundlag til en ransagning hos A, men ikke hos B og C.Kendelsen blev stadfæstet af landsretten.Bekendt med kendelsen <strong>for</strong>etog en kriminalassistent ransagning hosA og afhørte ham derefter kort på stationen. A nægtede kendskab tilrøverierne, men oplyste at det kunne godt passe, at han havde væretsammen med B og C på det tidspunkt, hvor røverierne var blevet begået.<strong>Krim</strong>inalassistenten rettede derefter henvendelse på den 16-årigeB`s bopæl og undersøgte med B`s skriftlige samtykke et skab, ligesomhan blev afhørt kort på stationen. B’s mor klagede til statsadvokaten.<strong>Krim</strong>inalassistenten <strong>for</strong>klarede, at han ikke mente, at der var tale omen ransagning, men om en besigtigelse, idet han alene i få sekunderhavde kigget ind i skabet uden at røre noget. Han mente i øvrigt, atransagningsbetingelserne var opfyldt, idet der i <strong>for</strong>hold til kendelsen nu<strong>for</strong>elå nye oplysninger efter afhøringen af A.Under henvisning til at undersøgelsen fandt sted i en privat bolig, ogat kriminalassistenten kiggede ind i skabet alene med det <strong>for</strong>mål at ledeefter ting, der kunne tjene som bevis mod B, fandt statsadvokaten, atder var der tale om en ransagning. Statsadvokaten fandt ikke, at der<strong>for</strong>elå nye oplysninger efter A`s <strong>for</strong>klaring. Da et samtykke ikke medfører,at de materielle betingelser, herunder mistankekravet, kan fraviges,burde ransagningen ikke have været <strong>for</strong>etaget.Statsadvokaten bemærkede, at spørgsmålet om der kan ransages påøjemedet, afgøres af polititjenestemanden på stedet udfra en skønsmæssigvurdering af de <strong>for</strong>eliggende oplysninger. Statsadvokatenfandt, at en tilsidesættelse af en dommers <strong>for</strong>udgående vurdering herafmå <strong>for</strong>udsætte, at det skønnes sikkert, at der <strong>for</strong>eligger nye oplysnin-141


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>ger, og sikkert, at disse nye oplysninger har en sådan kvalitet, at de ændrerafgørende på det grundlag, som retten baserede sin afgørelse på.Sådanne oplysninger <strong>for</strong>elå ikke efter afhøringen af A og statsadvokatenfandt, at det under disse omstændigheder var kritisabelt, at kriminalassistenten<strong>for</strong>etog ransagningen og bemærkede, at kritikkenikke kom stærkere til udtryk, <strong>for</strong>di der trods alt var tale om en undersøgelseaf beskedent omfang.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.142Eksempel 2Anmeldelse om at sigtet blev afhørt uden <strong>for</strong>svarers tilstedeværelse(SA4-00-321-0015)En advokat klagede over, at politiet en <strong>for</strong>middag havde afhørt hendesklient, der var varetægtsfængslet som sigtet <strong>for</strong> røveri, uden hendes tilstedeværelse,og selvom der var indgået aftale om, at afhøringen skullefinde sted senere samme dag kl. 13.30 i overværelse af advokaten.Statsadvokaten lagde til grund, at den kriminalassistent A, der havdeaftalt med advokaten, at afhøringen skulle finde sted kl. 13.30 i hendesoverværelse, samme dag om morgenen og sammen med en anden kriminalassistentB afhentede sigtede i arresten, hvorefter han blev afhørtpå politigården uden advokatens tilstedeværelse. Afhøringen blev <strong>for</strong>etagetaf B, der ikke var underrettet om aftalen med advokaten. Statsadvokatenlagde endvidere til grund, at A efter afhøringen havde meddeltadvokatens kontor, at afhøringen kl. 13.30 var aflyst, og at der<strong>for</strong>mentlig ikke blev nogen anden afhøring, ligesom han under en seneresamtale med advokaten oplyste, at der havde været to betjente iarresten om <strong>for</strong>middagen i anden anledning, og at de havde banket påhos sigtede, der var brudt sammen, hvor<strong>for</strong> han var blevet taget med påpolitistationen, hvor han blev afhørt.Statsadvokaten rejste med politiklagenævnets tiltræden tiltale mod A<strong>for</strong> overtrædelse af straffelovens § 156, subsidiært § 157, ved at havegennemført afhøringen af den sigtede i strid med retsplejelovens § 745,stk. 2, 1. pkt., om <strong>for</strong>svarerens ret til at overvære politiets afhøring af ensigtet.Sagen er endnu ikke afgjort.


Gennemgang af udvalgte konkrete sagerDer henvises endvidere til de under punkt 7.5. eksempel 1, 3, 5(Hjørring-sagen) og 7 omtalte sager.7.2.4. Andre anmeldelser om strafbart <strong>for</strong>holdEksempel 1Tiltale <strong>for</strong> tjenestemisbrug i <strong>for</strong>bindelse med køb af havelåge(SA1-98-321-0463 og K 629/00)En politiassistent havde som privat person købt en havelåge gennemDen Blå Avis. Da han mente, at der var mangler ved lågen, rettede hanen aften henvendelse til sælgeren. Der udspandt sig her en diskussionom, hvorvidt købet skulle gå tilbage.Statsadvokaten lagde til grund, at politiassistenten under samtalenhavde udtalt: “Jeg er politimand og har magt og kan gøre meget” ellerlignende, samtidig med at han <strong>for</strong>eviste sin politilegitimation over <strong>for</strong>sælgeren, der ikke før var bekendt med, at den pågældende var ansat ipolitiet. Statsadvokaten rejste med politiklagenævnets tiltræden tiltalemod politiassistenten <strong>for</strong> overtrædelse af straffelovens § 155, 2. pkt.Politiassistenten blev i byretten fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens§ 155, 2. pkt., og idømt 10 dages hæfte.Politiassistenten blev frifundet i landsretten, der ikke fandt det godtgjort,at tiltalte ved sin handling og udtalelse havde <strong>for</strong>sæt til at skaffesig uberettiget <strong>for</strong>del, idet det ikke kunne afvises at tiltalte havde ret tilat hæve handlen. Forholdet fandtes der<strong>for</strong> ikke omfattet af straffelovens§ 155, 2. pkt. Landsretten fandt imidlertid, at tiltalte havde misbrugtsin stilling som politiassistent, idet tiltalte på utilbørlig mådehavde udnyttet den autoritet, der er <strong>for</strong>bundet med politilegitimationen,som påvirkningsmiddel. Det samme gjaldt de udtalelser, som tiltaltefremkom med i samme <strong>for</strong>bindelse. Landsretten fandt dog ikke, at<strong>for</strong>holdet var af en sådan grovhed, at det kunne henføres under straffelovens§ 155, 1. pkt., og anførte i den <strong>for</strong>bindelse: “Enhver tjeneste<strong>for</strong>seelsekan anses <strong>for</strong> en krænkelse af det offentliges ret. Det antagesimidlertid, at kun grovere tilfælde af tjeneste<strong>for</strong>seelser skal anses <strong>for</strong>omfattet af straffelovens § 155, idet ordinære tilfælde af tjeneste<strong>for</strong>seelseralene skal give anledning til disciplinært ansvar. Landsretten finder,at den tjeneste<strong>for</strong>seelse, som tiltalte har gjort sig skyldig i – sagens143


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>omstændigheder taget i betragtning – ikke er af en sådan grovere karakter,at den er omfattet af straffelovens § 155.”Sagen er endvidere omtalt under punkt 6.1.2 eksempel 4 og gengivet i Ugeskrift<strong>for</strong> Retsvæsen <strong>2000</strong> side 2524.144Eksempel 2Anmeldelse om blufærdighedskrænkelse(SA2-99-321-0323 og SA2-99-321-334 og K 463/99)En 14-årig og en 15-årig pige indgav anmeldelser mod to politiassistenterA og B <strong>for</strong> blufærdighedskrænkelse ved i <strong>for</strong>bindelse med i alt syvopkald til de to pigers mobiltelefoner at have op<strong>for</strong>dret dem til at mødes<strong>for</strong> at “være sammen” med henblik på “noget frækt”, ligesom betjenteneunder samtalerne udspurgte pigerne om personlige <strong>for</strong>holdherunder, om de tidligere havde været “sammen med nogen”. Pigerneklagede desuden over politiassistenternes adfærd i <strong>for</strong>bindelse med entidligere episode, hvor de uden tjenstlig grund havde kontaktet pigerneog udspurgt dem om personlige <strong>for</strong>hold og herunder bedt om deresmobiltelefonnumre.Politiassistenterne erkendte at have haft kontakt med pigerne sombeskrevet, men <strong>for</strong>klarede, at kontakten var sket i tjenstligt øjemed i<strong>for</strong>bindelse med efter<strong>for</strong>skningen af cigaretsmuglerier.Statsadvokaten fandt, at pigernes <strong>for</strong>klaring kunne lægges til grund,og at det var A, der havde ført samtalerne med pigerne.Statsadvokaten fandt ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag <strong>for</strong> at rejse tiltale<strong>for</strong> blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, idet det nærmereindhold af op<strong>for</strong>dringerne til “at være sammen” ikke præcistkunne fastslås, ligesom det indgik i overvejelserne , at pigerne ikkefølte sig krænkede, men blot syntes, at der havde været tale om en underligoplevelse. Statsadvokaten fandt endvidere ikke, at politiassistenternesadfærd var af en sådan karakter, at den klart var omfattet afstraffelovens § 155.Statsadvokaten udtalte stærk kritik af politiassistenternes adfærd,som han fandt utilbørlig og krænkende. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.Politiassistenterne indbragte afgørelsen <strong>for</strong> Rigsadvokaten. IndenRigsadvokaten havde truffet afgørelse, fremkom der oplysninger om,at A ved en tidligere lejlighed havde udvist lignende adfærd over<strong>for</strong> to


Gennemgang af udvalgte konkrete sagerandre unge piger. Efter indstilling fra statsadvokaten besluttede Rigsadvokaten,at efter<strong>for</strong>skningen i sagen skulle genoptages.Den nye sag vedrørte en episode, hvor politiassistenterne A og C ennat kontaktede to unge piger og uden tjenstlig begrundelse tilbød atkøre dem hjem. Under kørslen modtog politiassistenterne opkald fravagthavende om en selvmordstruet person ved togstationen. Politiassistenternekørte pigerne hjem og traf her aftale om at mødes den følgendeaften. Først herefter kørte politibassisterne mod stationen. Politi<strong>for</strong>retningenblev herved <strong>for</strong>sinket nogle minutter.Under tjeneste den følgende aften, opsøgte politiassistenterne pigerneved en privat fest. De aftalte at komme igen senere på natten <strong>for</strong>at transportere pigerne hjem fra festen. Under transporten af de berusedeunge piger, fik pigerne blandt andet frivilligt håndjern på, ligesomde fik lov til at holde et tjenestevåben.Politiassistenterne bestred ikke de faktiske oplysninger, men gjordegældende, at handlingerne var sket som led i ønsket om politiets størresynlighed og til efterlevelse af ånden i nærpolitiordningen.Statsadvokaten fandt politiassistenternes adfærd stærkt kritisabel ogudtalte blandt andet, at enhver utjenstlig <strong>for</strong>sinkelse af et opkald fravagthavende som det omhandlede, var stærkt kritisabel, og at politiassistenternesdømmekraft og evne til at vurdere korrekt politimæssig opførsel,havde været helt ude af kraft.Statsadvokaten fastholdt i en samlet afgørelse sin stærke kritik af politiassistenternesadfærd, hvilket politiklagenævnet var enig i.Politiassistenterne indbragte afgørelsen <strong>for</strong> Rigsadvokaten, der ikkefandt grundlag <strong>for</strong> at tilsidesætte de vurderinger, der var kommet tiludtryk i statsadvokatens afgørelse. Rigsadvokaten var således enig i, atA’s adfærd ved de omhandlede episoder var stærkt kritisabel. For så vidtangik B fandt Rigsadvokaten hans adfærd meget kritisabel og lagdeblandt andet vægt på, at han havde været bekendt med A’s bestræbelser<strong>for</strong> at få et møde i stand med pigerne, og at han intet havde gjort<strong>for</strong> at hindre dette. For så vidt angik C var Rigsadvokaten enig i at denudviste adfærd var stærkt kritisabel.Rigspolitichefen ikendte A, B og C hver en disciplinær bøde på 800 kr.,jf. tjenestemandslovens § 24, jf. § 10.Sagen er endvidere omtalt i politiklagenævnets del<strong>beretning</strong>, under6.2.4. eksempel 2 og punkt 6.9.2. eksempel 13 og 15.145


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>146Eksempel 3Anmeldelse om strafbart <strong>for</strong>hold i <strong>for</strong>bindelse medvicepolitikommissærs udtalelser til pressen(SA4-99-321-0200)Et ugeblad bragte en artikel om en drabssag umiddelbart før denneskulle doms<strong>for</strong>handles ved nævningeting. Det fremgik af artiklen, at envicekriminalkommissær havde udtalt sig om motivet og udførelsesmådenaf drabet.Forsvareren <strong>for</strong> den tiltalte drabsmand indgav anmeldelse mod vicekriminalkommissæren<strong>for</strong> overtrædelse af retsplejelovens § 1016 a og §1017, stk. 2, nr. 3.Vicekriminalkommissæren <strong>for</strong>klarede, at interviewet vedrørende sagenog andre sager, som vicekriminalkommissæren havde beskæftigetsig med, fandt sted ca. tre måneder før offentliggørelsen og efter, at derhavde været en massiv avisomtale af drabssagen, ligesom sagen havdeværet gennemgået udførligt i et åbent retsmøde, hvor også en videomed rekonstruktion af drabshandlingen var blevet vist.Statsadvokaten indstillede efter<strong>for</strong>skningen i sagen, og fandt ikke, atder under de omstændigheder, hvori offentligheden havde et indgåendekendskab til sagen, da vicekriminalkommissæren lod sig interviewe,var tale om udtalelser, der var egnet til på u<strong>for</strong>svarlig måde atpåvirke landsrettens dommere og nævninger under straffesagen modden tiltalte.Statsadvokaten fandt dog, at udtalelser af den omhandlede karakter,der ikke var efter<strong>for</strong>skningsmæssigt begrundede, måtte anses <strong>for</strong> uhensigtsmæssige,når de faldt <strong>for</strong>inden straffesagen havde fundet sin afgørelse,jf. retsplejelovens § 1016 a.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.Sagen er endvidere omtalt under punkt 6.9.2. eksempel 2.Der henvises endvidere til de under punkt 7.5. eksempel 2 og 6 omtaltesager.7.2.5. Grundløse anmeldelserStatsadvokaterne har i <strong>beretning</strong>såret afvist nogle anmeldelser somgrundløse. Karakteren af disse sager spænder vidt. Nogle anmeldelsermå ses som et udtryk <strong>for</strong> utilfredshed med den afgørelse, som en myn-


Gennemgang af udvalgte konkrete sagerdighedsperson har truffet, mens andre kan skyldes mis<strong>for</strong>ståelse af degældende retsregler. Finder statsadvokaten, at en anmeldelse mod enpolititjenestemand er indgivet med <strong>for</strong>sæt til, at en uskyldig derved bliversigtet, dømt eller undergivet en strafferetlig retsfølge <strong>for</strong> et strafbart<strong>for</strong>hold, kan statsadvokaten rejse tiltale mod klageren <strong>for</strong> overtrædelseaf straffelovens § 164, stk. 1.I det følgende omtales nogle sager, hvor statsadvokaten ikke fandtgrundlag <strong>for</strong> at indlede efter<strong>for</strong>skning eller rejse tiltale <strong>for</strong> overtrædelseaf straffelovens § 164, stk. 1. Endvidere er omtalt et eksempel påen grundløs anmeldelse mod en politimester.Eksempel 1Grundløs anmeldelse om tyveri(SA4-99-41-0777 og 168/00)En person A indgav anmeldelse om, at to politiassistenter under en anholdelse“åbenbart” havde stjålet 100 kr. fra hans tegnebog. Statsadvokatenafviste med politiklagenævnets tiltræden anmeldelsen, idetder ikke var nogen <strong>for</strong>modning <strong>for</strong>, at et strafbart <strong>for</strong>hold var begået.Politiassistenterne indgav anmeldelse mod A <strong>for</strong> falsk anmeldelse. Politimesterenafviste anmeldelsen. Statsadvokaten tiltrådte politimesterensafgørelse, da det ikke kunne afvises, at A på anmeldelsestidspunktetvar af den opfattelse, at han var blevet bestjålet, og at dette kunnevære sket i <strong>for</strong>bindelse med anholdelsen.Politiassistenterne indbragte afgørelsen <strong>for</strong> Rigsadvokaten, <strong>for</strong>dide ikke mente, at de ved afgørelserne i sagen var blevet renset <strong>for</strong> tyverianklagen.Rigsadvokaten afviste at behandle klagen under henvisningtil at statsadvokatens afgørelse var endelig, jf. retsplejelovens§ 101, stk. 2, men bemærkede: “Et af de grundlæggende principper<strong>for</strong> anklagemyndighedens arbejde er, at strafskyldige skal drages til ansvar,og at <strong>for</strong>følgning af uskyldige ikke må finde sted. Der skal en anmeldelseafvises og en efter<strong>for</strong>skning indstilles, når der ikke længere er<strong>for</strong>modning om, at en straffesag vil kunne gennemføres til fældendedom.Dette princip gælder selvsagt, uanset om det er private borgere ellerpolititjenestemænd, der står som anmeldere eller anmeldte.Der<strong>for</strong> blev anmeldelsen mod Dem afvist på det <strong>for</strong>eliggende grundlagog der<strong>for</strong> – fremgår det – blev også Deres anmeldelse afvist af poli-147


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>timesteren og statsadvokaten, som begge begrundede, hvor<strong>for</strong> manikke fandt det bevismæssigt muligt at fremme sagen.Dermed er også enhver skyld<strong>for</strong>modning mod Dem afvist, og jeg erder<strong>for</strong> ikke enig med Dem i, at De ikke er renset <strong>for</strong> anklagen.”148Eksempel 2Ikke grundlag <strong>for</strong> tiltale <strong>for</strong> falsk anmeldelse om vold(SA4-00-6206-0013 og 459/00)En person A indgav anmeldelse om, at han under en anholdelse var blevetslået 8-10 gange i hovedet og på kroppen med en metalstavlygte.Politiassistenterne <strong>for</strong>klarede, at de i <strong>for</strong>bindelse med anholdelsenhavde slået A over skulderen to gange med en politistav, da han gik truendefrem mod politiassistenterne. Den ene politiassistent <strong>for</strong>klarede,at han havde haft en stavlygte med, men at denne var placeret i lommenunder episoden.Statsadvokaten indstillede med politiklagenævnets tiltræden efter<strong>for</strong>skningeni sagen, idet A’s <strong>for</strong>klaring om det passerede stod mod politiassistenternes,og idet lægelige oplysninger ikke støttede A’s <strong>for</strong>klaring.Politiassistenterne indgav anmeldelse mod A <strong>for</strong> falsk anklage. Statsadvokatenopgav påtale, idet det ikke kunne afvises, at A havde væretaf den opfattelse, at han var blevet slået med en stavlygte.Politiassistenternes advokat indbragte sagen <strong>for</strong> Rigsadvokaten, dertiltrådte statsadvokatens afgørelse.Eksempel 3Anmeldelse mod politimester <strong>for</strong> tjeneste<strong>for</strong>sømmelse(SA5-00-322-0013)En mand anmeldte den lokale dommer <strong>for</strong> ulovlig frihedsberøvelse i <strong>for</strong>bindelsemed en anholdelse af manden. Politimesteren afviste at indledeefter<strong>for</strong>skning. Afgørelsen blev af manden påklaget til statsadvokaten,der tillige anmeldte politimesteren <strong>for</strong> “tjeneste<strong>for</strong>sømmelse vedikke at indlede efter<strong>for</strong>skning”.Statsadvokaten tiltrådte politimesterens afgørelse om ikke at indledeefter<strong>for</strong>skning og afviste endvidere anmeldelsen mod politimesteren,da der ikke var nogen rimelig <strong>for</strong>modning om, at et strafbart <strong>for</strong>holdvar begået. Anmeldelsen mod politimesteren var alene begrundet i, atmanden ikke var enig med politimesteren i dennes vurdering af, at der


Gennemgang af udvalgte konkrete sagerikke var grundlag <strong>for</strong> en strafferetlig efter<strong>for</strong>skning mod dommeren ogen sådan uenighed skabte ikke en <strong>for</strong>modning om, at politimesterenhar udvist tjeneste<strong>for</strong>sømmelse.Politiklagenævnet var enig i statsadvokatens afgørelse.7.2.6. Efter<strong>for</strong>skningen i straffesagerVed behandlingen af straffesager mod politipersonale kan statsadvokaterneudøve de beføjelser, som ellers tilkommer politiet, jf. retsplejelovens§ 1020 b, stk. 1. Den følgende sag er et eksempel på at statsadvokatensom led i efter<strong>for</strong>skningen af en anmeldelse om brud påtavshedspligten gjorde brug af historiske teleoplysninger fra politigårdenstelefonnummer.149EksempelLovligheden af statsadvokatens efter<strong>for</strong>skningsskridt(SA1-99-321-0747 og K 648/00)En advokat indgav anmeldelse om, at der i en straffesag mod han klient,der var sigtet i den såkaldte PFA-sag, var videregivet oplysninger tilpressen om indholdet af Politidirektørens indstilling til statsadvokatenom tiltalespørgsmålet i sagen. Dagen efter indstillingen var afsendt,fremgik det således i flere dagblade, at det var indstillet, at der blevrejst tiltale mod advokatens klient.Statsadvokaten indledte med bistand fra Rigspolitichefens Rejseafdelingefter<strong>for</strong>skning i sagen. Efter<strong>for</strong>skningen omfattede endvidere uberettigetvideregivelse til pressen af vidnelisten i den oprindelige PFA-sagog udkast til en tillægsbevis<strong>for</strong>tegnelse, der aldrig var blevet sendt tilretten. Efter<strong>for</strong>skningen koncentrerede sig i særlig grad om personaleti den afdeling/advokatur, der havde deltaget i efter<strong>for</strong>skningen ellerden juridiske behandling af sagen.Som led i efter<strong>for</strong>skningen blev det blandt andet besluttet at indhenteoplysninger om hvilke telefonnumre, der var <strong>for</strong>etaget opkald tili en given periode fra en række lokalnumre i afdelingen og advokaturensamt oplysninger om hvilke telefoner, der havde <strong>for</strong>etaget opkaldtil Politigårdens telefonnummer. Oplysningerne hidrørte dels fra RigspolitichefensAdministrationsafdeling dels fra Teledanmark, der udleveredeoplysningerne i henhold til et af Politidirektøren i Københavnsmeddelt samtykke.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>150Politi<strong>for</strong>bundet i Danmark klagede over, at statsadvokaten havdeindhentet de omhandlede oplysninger uden rettens kendelse. Statsadvokatenafviste, at der var tale om et straffeprocessuelt indgreb, derkrævede rettens kendelse og henviste til, at Politidirektøren som indehaveraf de berørte telefonnumre havde givet samtykke til, at oplysningerneblev videregivet til statsadvokaten, jf. retsplejelovens § 780, stk.1, nr. 3.Afgørelsen blev indbragt <strong>for</strong> Rigsadvokaten, der tiltrådte statsadvokatensafgørelse. Rigsadvokaten bemærkede, at hverken ordlyden afretsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3, <strong>for</strong>arbejderne hertil eller praksis gavgrundlag <strong>for</strong> at antage, at der ikke skulle være hjemmel til uden kendelseat indhente teleoplysninger på en arbejdsplads, når arbejdsgiverensom indehaver af det eller de omhandlede telefonnumre har givetsit samtykke hertil.Politi<strong>for</strong>bundet har indbragt spørgsmålet <strong>for</strong> Folketingets Ombudsmand.Ombudsmanden har endnu ikke truffet afgørelse i sagen.7.3. Kapitel 93 c – færdselssagerBehandlingen af færdselsstraffesager omfatter dels sager, hvor der ersket færdselsuheld, dels andre typer af færdsels<strong>for</strong>seelser. For så vidt angårfærdselsuheld, hvor polititjenestemænd er impliceret, er der i <strong>beretning</strong>en<strong>for</strong> 1996 i afsnit 8.1.1. nærmere gjort rede <strong>for</strong> de gældendekriterier <strong>for</strong> at afgrænse hvilke sager, der omfattes af politiklagenævnsordningen.I <strong>beretning</strong>en <strong>for</strong> 1999 er der i afsnit 7.3.6. nærmere gjortrede <strong>for</strong> efter<strong>for</strong>skningen i færdselssager.7.3.1. FærdselsuheldStatsadvokaterne har <strong>for</strong>etaget undersøgelser i en lang række sager,hvor polititjenestemænd har været involveret i færdselsuheld.I de sager, hvor færdselsuheldene skyldes polititjenestemandens <strong>for</strong>hold,er der ofte tale om, at polititjenestemanden har tilsidesat vigepligtsreglerneeller ikke har været tilstrækkelig påpasselig ved svingning.I de sager, hvor polititjenestemanden har tilsidesat væsentlige hensyn


Gennemgang af udvalgte konkrete sagertil færdselssikkerheden, er han tillige blevet frakendt førerretten betinget.Eksempel 1Færdselsuheld i <strong>for</strong>bindelse med u-vending(SA1-00-321-0558)En politiassistent <strong>for</strong>etog på motorcykel u-vending på en gade og blevpåkørt af en anden motorcykel, som kørte med moderat fart. Beggemotorcykler væltede ved uheldet, men der skete ikke skade af betydning.Statsadvokaten rejste med politiklagenævnets tiltræden tiltale modpolitiassistenten <strong>for</strong> overtrædelse af færdselslovens § 18, stk. 1, og nedlagdei overensstemmelse med praksis påstand om betinget frakendelseaf førerretten.Politiassistenten blev i såvel byretten som landsretten idømt en bødepå 1.500 kr. og frakendt førerretten betinget. Det blev i begge instanserlagt til grund, at politiassistenten så sig <strong>for</strong> før svingning, men at hanikke i den <strong>for</strong>bindelse havde set modparten.151Eksempel 2Færdseluheld i rundkørsel(SA6-00-321-218)En politiassistent kørte i en patruljebil ind i en rundkørsel med lav hastighedog stødte herved sammen med en anden bil, som kørte inde irundkørslen. Politiassistenten havde ikke havde set bilen og var ikkestandset helt op ved indmundingslinien. Der skete kun mindre materielskade.Statsadvokaten rejste med politiklagenævnets tiltræden tiltale <strong>for</strong>overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1 og § 26, stk. 2, og nedlagdepåstand om betinget frakendelse af førerretten.Politiassistenten blev i retten idømt en bøde på 800 kr. <strong>for</strong> ikke at haveoverholdt sin vigepligt. Han blev frifundet <strong>for</strong> påstanden om betingetfrakendelse af førerretten. Retten lagde herved vægt på, at begge parterhavde kørt med ringe hastighed, og at politiassistentens fremkørseli rundkørslen ikke indebar nogen risiko <strong>for</strong> de involverede personershelbred eller <strong>for</strong> mere alvorlige materielle skader. Politiassistenten


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>fandtes der<strong>for</strong> ikke ved sin kørsel at have tilsidesat væsentlige hensyn tilfærdselssikkerheden.1527.3.2. UdrykningskørselDenne sagskategori vedrører <strong>for</strong> det første færdselsuheld, der er sketunder udrykningskørsel. Færdselsuheldene er ofte ske ved, at en patruljevognunder udrykning er kørt ind i et lysreguleret kryds <strong>for</strong> rødt lyseller ved, at føreren af patruljevognen på grund af patruljevognens hastighedhar mistet herredømmet over bilen.Sagskategorien vedrører endvidere sager uden færdselsuheld, hvorføreren af patruljevognen af andre er blevet anmeldt <strong>for</strong> at have overtrådtfærdselslovens regler. Sager vedrørende overtrædelser af færdselslovenshastighedsbegrænsninger i <strong>for</strong>bindelse med udrykningskørseler omtalt under pkt. 7.3.3.For alle disse sagstyper drejer undersøgelsen sig om, hvorvidt betingelserne<strong>for</strong> at køre udrykningskørsel har været opfyldt, og om der i givetfald er sket en overtrædelse af reglerne i udrykningsbekendtgørelsen.Reglerne <strong>for</strong> udrykningskørsel er fastsat i Trafikministerietsbekendtgørelse nr. 510 af 11. juni 1996 og er nærmere beskrevet i <strong>beretning</strong>en<strong>for</strong> 1999 under punkt 7.3.2.Neden<strong>for</strong> er omtalt nogle eksempler, hvor statsadvokaten har fundetat betingelserne <strong>for</strong> udrykningskørsel var opfyldt. Herudover kan derhenvises til de under punkt 5.4.2. anførte eksempler 2, 4 og 5.Eksempel 1Pludselig nedbremsning med færdselsuheld til følge ansetsom udrykningskørsel(SA1-00-321-0935)En patruljebil kørte <strong>for</strong>bi et sted, netop som en tyverialarm gik i gang.På stedet sås endvidere to mænd. Patruljebilen bremsede pludseligt opog blev i den <strong>for</strong>bindelse påkørt bagfra af en personbil med såvel materiel-som personskade til følge.Statsadvokaten indstillede efter<strong>for</strong>skningen, idet det måtte lægges tilgrund, at nedbremsningen på grund af den pludseligt opstået situationvar omfattet af reglerne om udrykningskørsel, og at den bagvedkørende personbil efter alt at dømme ikke havde holdt tilstrækkelig afstandtil patruljebilen.


Gennemgang af udvalgte konkrete sagerPolitiklagenævnet var enig og tilføjede, at hastigheden var lav, og atpassageren i patruljebilen på påkørselstidspunktet allerede var halvtude af bilen.Eksempel 2Kørsel under udrykning frem mod rødt lys(SA1-99-321-787)En patruljebil under udrykning kørte meget langsomt ind i et lyskryds<strong>for</strong> rødt lys og blev her påkørt af en personbil, der kørte ind i krydset <strong>for</strong>grønt lys.Statsadvokaten indstillede efter<strong>for</strong>skningen i sagen, idet det måttelægges til grund, at uheldet skyldtes, at modparten – blandt andet pågrund af høj musik i bilen – ikke i tide var opmærksom på udrykningskøretøjet,men derimod undrede sig over, hvor<strong>for</strong> den øvrige trafiki hans kørselsretning var standset op. Statsadvokaten fandt endvidere,at føreren af patruljebilen havde udvist tilstrækkelig <strong>for</strong>sigtighedog agtpågivenhed.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen153Eksempel 3Bakning på motorvej(SA2-00-321-0381 og K 580/00)En patruljebil blev om morgenen sendt til et færdselsuheld på en motorvejmed henblik på at lede trafikken væk fra uheldsstedet og op aden afkørselsrampe. Patruljebilen bakkede ned af nødsporet imod kørselsretningenog herefter ud i 2. vognbane, hvor den standsede paralleltmed vognbanelinien og med lysbroen tændt. En personbil, dernetop havde <strong>for</strong>etaget overhaling og der<strong>for</strong> befandt sig i 2. vognbane,påkørte patruljebilen. Både føreren af patruljebilen og modpartenpådrog sig alvorlige skader.Statsadvokaten fandt ikke, at udrykningsbekendtgørelsens § 7, stk. 4og § 8, blev overtrådt i <strong>for</strong>bindelse med patruljebilens manøvre oglagde vægt på, at føreren af patruljebilen inden iværksættelse af manøvrenkunne se fri bane på ca. 250 meter, at lysbroen på patruljebilenunder hele manøvren var tændt, og at en polititjenestemand gik adnødsporet mod kørselsretningen og gjorde tegn til, at bilisterne skullenedsætte hastigheden. Statsadvokaten lagde endvidere vægt på, at


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>standselængden (d.v.s. reaktionslængde + bremselængde) <strong>for</strong> en personbil,der kører 100 km/t er fra 76 til 95 m. Statsadvokaten indstillededer<strong>for</strong> efter<strong>for</strong>skningen, hvilket politiklagenævnet var enig i.1547.3.3. Automatisk hastighedskontrolI september 1997 blev der i København indledt <strong>for</strong>søg med automatiskhastighedskontrol. Forsøget er senere udvidet til også at omfatte andrepolitikredse i Danmark.Automatisk hastighedskontrol gennemføres ved, at et kamera automatisktager et billede af alle, der kører <strong>for</strong> stærkt. Samtidig registrereskøretøjets hastighed. Filmen aflæses, og der indhentes oplysninger omejer/bruger m.v. ud fra bilens nummerplade. På baggrund af disse oplysningerfår ejeren af køretøjet tilsendt et bøde<strong>for</strong>elæg.Ordningen med automatisk hastighedskontrol har givet anledning tilat overveje, hvordan hastighedsovertrædelser, der finder sted f.eks. underudrykningskørsel, observationskørsel eller bodyguard-kørsel, ogsom registreres af de særligt opsatte kameraer, skal behandles.Det er Rigsadvokatens opfattelse, at såfremt en polititjenestemandshastighedsoverskridelse har været tjenstlig nødvendig, kan der ikke antagesat være en <strong>for</strong>modning om, at der er begået et strafbart <strong>for</strong>hold,som <strong>for</strong>følges af det offentlige. Statsadvokaten vil således ikke af egendrift skulle indlede efter<strong>for</strong>skning i sagen. Politiklagenævnet orienteresder<strong>for</strong> heller ikke om sagen.For at sikre, at der har været tale om en tjenstlig nødvendig hastighedsovertrædelse,sendes sagen til statsadvokaten med en erklæringfra politikredsens ledelse om, at hastighedsoverskridelsen har væretnødvendig. Som anført i <strong>beretning</strong>en 1999 side 169f. finder Rigsadvokatenikke, at der er behov <strong>for</strong> at polititjenestemanden efter kørslenselv udarbejder et notat om og begrundelsen <strong>for</strong> hastighedsovertrædelsen.Hvis der ikke <strong>for</strong>eligger en erklæring fra politiets ledelse om, atkørslen har været tjenstlig nødvendig, eller hvis statsadvokaten ikke –trods en angivelse af tjenstlig årsag til kørslen – finder betingelserne <strong>for</strong>udrykningskørsel opfyldt, skal sagen på sædvanlig vis <strong>for</strong>elægges <strong>for</strong>politiklagenævnet.


Gennemgang af udvalgte konkrete sagerEksempel 1Spørgsmål om hastighedsoverskridelse i <strong>for</strong>bindelse medtjenstlig kørsel(SA1-99-321-0542)En politiassistent i færdselsafdelingen var i automatisk hastighedskontrolnoteret <strong>for</strong> at have kørt med 59 km/t, hvor højeste tilladte hastighedvar 50 km/t. Politiinspektøren havde attesteret, at kørslen var <strong>for</strong>etagetefter reglerne om udrykningskørsel. I en efterfølgende notitsanførte politiassistenten nærmere, at han ikke kunne huske den konkretekørsel, men at han ikke kunne <strong>for</strong>estille sig, at han havde overskredethastighedsbegrænsningen, medmindre det havde været <strong>for</strong> at<strong>for</strong>etage kontrol eller lignende med andre trafikanter.På <strong>for</strong>anledning af politiklagenævnet blev politiinspektøren anmodetom at uddybe attestationen. Han anførte i den <strong>for</strong>bindelse, at hanalene havde bekræftet, at kørslen <strong>for</strong>egik i tjenstlig øjemed.Oplysningerne blev <strong>for</strong>elagt <strong>for</strong> Politidirektøren, der ikke fandt, atkørslen kunne betragtes som en udrykningskørsel.Statsadvokaten rejste med politiklagenævnet tiltræden tiltale i sagen,og politiassistenten blev idømt bøde på 400,- kr. Byretten anførte iden <strong>for</strong>bindelse: “Af Rigspolitiets Kundgørelse II, nr. 24, om udrykningskørselpkt. 3 fremgår, at føreren af et udrykningskøretøj undtagelsesvistkan tilsidesætte nærmere anførte færdselsregler, hvis opgavensbetydning gør det påkrævet og <strong>for</strong>svarligt.Afgørelsen herom træffes efter pkt. 3, stk. 2, af føreren efter en konkretvurdering, dels af opgavens betydning og hastende karakter og delsaf den mulige fare, der kan opstå såvel <strong>for</strong> andre som <strong>for</strong> føreren selv.Efter tiltaltes <strong>for</strong>klaring lægges det til grund, at tiltalte i begyndelsenaf december 1999 og umiddelbart efter episoden ikke havde nogenerindring om, hvad han konkret kørte efter den pågældende dato.Uanset tiltalte var ude i tjenstligt ærinde – hvilket er ubestridt – oguanset det af tiltalte i notitsen af 19. marts 1999 oplyste, findes det ikkeherved at kunne lægges til grund, at tiltalte under den omhandledekørsel har udøvet det i kundgørelsens pkt. 3, stk. 2, nævnte konkreteskøn over, hvorvidt udrykningskørsel, herunder tilsidesættelse af hastighedsbestemmelser,var påkrævet.Tiltalte findes der<strong>for</strong> ikke at opfylde betingelserne <strong>for</strong> udrykningskørselog derved opnå straffrihed”.155


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>156Eksempel 2Spørgsmål om hastighedsoverskridelse i <strong>for</strong>bindelsemed tjenstlig kørsel(SA2-99-321-0364)En politiassistent, der kørte i en “uni<strong>for</strong>meret” patruljebil blev i en automatisktrafikkontrol målt til at have kørt 63 km/t, på et sted hvor denhøjst tilladte hastighed var 50 km/t. 13 dage efter afgav politiassistentenen notits om, at kørslen skete i <strong>for</strong>bindelse med en politimæssig <strong>for</strong>retning,men ønskede ikke at uddybe sin udtalelse. Politiinspektørenkunne ikke attestere, at der var tale om udrykningskørsel, og politiassistentenblev med politiklagenævnets tiltræden <strong>for</strong>elagt en bøde på 600kr.Sagen blev indbragt <strong>for</strong> retten, hvor politiassistenten gjorde gældende,at kørslen havde fundet sted under udførelsen af en politimæssigopgave, hvor det var nødvendigt at køre lidt hurtigere end tilladt.Han gjorde endvidere gældende, at han først fik billedet fra hastighedskontrollenpræsenteret ca. 14 dage efter episoden, og han på dettidspunkt ikke kunne huske, hvad han havde lavet den pågældendedag.Politiassistenten blev fundet skyldig i overtrædelse af færdselslovens§ 42, stk. 1, nr. 1, og idømt en bøde på 600 kr.7.3.4. Andre færdsels<strong>for</strong>seelserI års<strong>beretning</strong>en <strong>for</strong> 1996, afsnit 8.1., er det omtalt, hvordan færdselssagervedrørende mindre færdselsuheld (de såkaldte “<strong>for</strong>sikringssager”)behandles i <strong>for</strong>hold til såvel polititjenestemænd som borgere.Disse sager er kendetegnet ved, at der alene er tale om mindre færdselsuheld,som medfører ringe skader på køretøjets materiel. Det kanvære parkeringsskader m.v.Efter praksis går man i disse sager ikke ud fra, at der er begået nogetstrafbart, som det offentlige skal <strong>for</strong>følge, medmindre færdselsuheldetanmeldes som en overtrædelse af færdselsloven.For polititjenestemænds vedkommende har statsadvokaterne ikke afegen drift indledt efter<strong>for</strong>skning i færdselssager, hvor en polititjenestemandefter statsadvokatens mening har overtrådt færdselslovens § 3,stk. 1. Disse sager er der<strong>for</strong> heller ikke blevet <strong>for</strong>elagt <strong>for</strong> politiklagenævnet.


Gennemgang af udvalgte konkrete sagerI sager, hvor polititjenestemænd har været involveret i disse mindrefærdselsuheld, sender politimesteren en notits om færdselsuheldet tilstatsadvokaten. Statsadvokaten kan så vurdere, om færdselsuheldetkan betragtes som en <strong>for</strong>sikringssag.I det følgende eksempel fandt statsadvokaten, at der var tale om en<strong>for</strong>sikringssag, men <strong>for</strong>elagde alligevel sagen <strong>for</strong> politiklagenævnet.EksempelPåkørsel af <strong>for</strong>ankørende(SA1-00-321-0881)En patruljebil påkørte ved lav hastighed en <strong>for</strong>ankørende bil. Føreren<strong>for</strong>klarede, at han ikke havde set den <strong>for</strong>ankørende bil standse, <strong>for</strong>dihan blev blændet af solreflekser fra bilens bagrude.Statsadvokaten fandt ikke grundlag <strong>for</strong> at antage, at patruljebilenikke havde holdt passende afstand til den <strong>for</strong>ankørende bil og fandt iøvrigt ikke grundlag <strong>for</strong> at rette et strafferetligt ansvar mod føreren afpatruljebilen. Statsadvokaten lagde vægt på, at et sådant sammenstødnormalt løses uden politiets indblanding, og at politifolk ikke skal behandlesanderledes end andre borgere.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.1577.4. § 1020 a, stk. 2 – undersøgelserEfter bestemmelsen i retsplejelovens § 1020 a, stk. 2, iværksætter statsadvokatenefter<strong>for</strong>skning, når en person er afgået ved døden eller erkommet alvorlig til skade som følge af politiets indgriben, eller mensden pågældende var i politiets varetægt. I disse tilfælde skal der indledesefter<strong>for</strong>skning, uanset om der i det konkrete tilfælde er <strong>for</strong>modningom strafbart <strong>for</strong>hold.Ved vurderingen af hvornår en person må anses <strong>for</strong> at være kommetalvorlig til skade, tages der udgangspunkt i straffelovens § 249, deromhandler uagtsom tilføjelse af “betydelig skade” på legeme ellerhelbred. I Kommenteret Straffelov, 6. omarbejdede udgave, 1998, side284, anføres: “Skader, der medfører varige mén, er i almindelighed betydelige.Kraniebrud og lårbensbrud vil ofte være betydelige, mens detikke gælder ukomplicerede armbrud. Sygehusophold på mere endnogle ugers varighed er normalt tilstrækkeligt. Ved sygehusophold


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>158på mindre end en uge kræves der mere end et par måneders uarbejdsdygtighed”.Statsadvokaterne har i <strong>beretning</strong>såret <strong>2000</strong> <strong>for</strong>etaget ni undersøgelserefter retsplejelovens § 1020 a, stk. 2. Undersøgelserne omfattede tredødsfald i detentionen, tre tilfælde, hvor personer var kommet til skadesom følge af politiets påkørsel i <strong>for</strong>bindelse med udrykningskørsel og éttilfælde, hvor der var spørgsmål om, hvorvidt en person havde pådragetsig alvorlige skader, mens han var anbragt i detentionen.Endelig vedrørte undersøgelserne to skudepisoder, hvor en personblev ramt af skud afgivet af politiet. Rigspolitichefen har til sammenligningoplyst, at politiet i <strong>2000</strong> anvendte tjenestepistol i 234 tilfælde,hvoraf der i 217 tilfælde alene var tale om trussel med tjenestepistol.Afsnittet indeholder også en beskrivelse af en sag fra 1999, som veden fejl ikke var omtalt i <strong>beretning</strong>en <strong>for</strong> 1999.Sag fra 1999(SA1-99-321-821)En mand blev den 7. september 1999 fundet død i sin lejlighed. Mandenvar alkoholiker med mange følgesygdomme og dødsårsagen varkvæstelser og blødning i hjernen – en såkaldt tumleskade, der ses hos alkoholikere.Manden var sidst set i live den 3. september 1999, da han i beruset tilstandved en fejl søgte at skaffe sig adgang til naboens lejlighed. Naboentilkalde politiet, som hjalp manden, der kunne gå med støtte, iseng. Inden politiet <strong>for</strong>lod stedet, faldt han ud af sengen. Han bad omen hovedpinepille, og <strong>for</strong> at han ikke skulle falde ud af sengen lod politietham ligge på gulvet, hvor de lagde en dyne over ham og gav hamen pude.Statsadvokaten henlagde sagen, idet der ikke var grundlag <strong>for</strong> at kritisere,at politiet ikke bragte den pågældende til detention eller på skadestue.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.Sag nr. 1Påkørsel af person under uroligheder på Nørrebro(SA1-00-321-0803)Under uroligheder på Nørrebro i København nytårsnat 1999 blev 3


Gennemgang af udvalgte konkrete sagersåkaldte hollændervogne sat ind <strong>for</strong> at rydde Nørrebrogade, således atbrandvæsenet kunne komme frem og slukke påsatte brande i noglecontainere.Hollændervognene kørte langsomt frem ad Nørrebrogade, hvor deblev mødt med stenkast. På hjørnet af Blågårdsgade blev opløbs<strong>for</strong>mularengivet via højtalerne, og herunder holdt vognene stille <strong>for</strong> at givemængden mulighed <strong>for</strong> at komme væk. I <strong>for</strong>bindelse med den <strong>for</strong>tsattefremrykning, der skete i langsom skridtgang, og med udrykningsblinkog projektør tændt, blev en person A påkørt. Personen stod sammenmed to andre demonstrativt <strong>for</strong>an hollændervognen. Det var ikke muligtpræcist at fastslå, hvordan uheldet skete.Den politiassistent, der førte hollændervognen <strong>for</strong>klarede, at en personunder fremkørslen hægtede sig fat i hans sidespejl, ligesom en andenB stod på kofangeren og havde overkroppen mod frontruden. Akom herefter frem og tog fat i gitteret <strong>for</strong>an på vognen, hvorefter Bvæltede ind i A faldt ned på jorden, hvor han blev ramt i det øjeblik vognenbremsede.A, der havde pådraget sig en lille fraktur på bækkenet, ønskede kundelvist at afgive <strong>for</strong>klaring til statsadvokaten, ligesom han ikke ønskedeat give samtykke til indhentelse af lægelige oplysninger.Statsadvokaten afsluttede undersøgelsen, da intet der tydede på, atder havde fundet et strafbart eller disciplinært <strong>for</strong>hold sted. Statsadvokatenfandt ikke, at der kunne bebrejdes chaufføren noget i <strong>for</strong>bindelsemed episoden, idet han udførte sin politimæssige opgave i en vanskeligsituation, under stor larm, stenkast m.v., så skånsomt som det overhovedetvar muligt, ligesom han fandt, at det alene var A’s adfærd dergav anledning til det passerede.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.159Sag nr. 2Påkørsel af knallert i <strong>for</strong>bindelse med udrykningskørsel, hvor førerenmuligvis var kommet alvorligt til skade(SA2-00-321-0394)En patrulje eftersatte under udrykning en knallert, som havde begåetflere færdselslovsovertrædelser, kørte slingrende og havde undladt atefterkomme politiets anmodning om at standse. For at standse knallertenoverhalede patruljebilen denne og drejede skarpt til højere, således


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>160at patruljebilens front spærrede <strong>for</strong> cykelstien og dermed <strong>for</strong> knallertensvidere kørsel. Knallerten påkørte herefter patruljebilen.Statsadvokaten blev af politimesteren tilkaldt til færdselsuheldet, idetknallertføreren var blevet indlagt på hospitalet, efter det oplyste udenat være ved bevidsthed. Det kunne ikke afvises at pågældende havdeslået hovedet ved uheldet. Statsadvokaten <strong>for</strong>etog herefter afhøring afføreren af patruljebilen, besigtigede uheldsstedet, ligesom der de følgendedage blev <strong>for</strong>etaget yderligere vidneafhøringer og undersøgelser.Knallertføreren viste sig siden at have været spirituspåvirket og blev iøvrigt udskrevet fra hospitalet den følgende dag uden alvorlige skader.Han blev tilsagt til afhøring hos statsadvokaten, men meddelte, at hanikke ønskede at blive afhørt.Statsadvokaten indstillede efter<strong>for</strong>skningen, idet der ikke var rimelig<strong>for</strong>modning <strong>for</strong>, at udrykningsbekendtgørelsen var overtrådt. Statsadvokatenfandt ikke, at føreren af patruljebilens beslutning om atstandse knallerten kunne kritiseres og lagde blandt andet vægt på, atder på grund af oplysningerne om knallertførerens spirituspåvirkethedog påfaldende kørsel måtte antages at være en risiko <strong>for</strong> at knallertenkunne <strong>for</strong>årsage en ulykke, hvis den havde <strong>for</strong>tsat sin kørsel.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.Sag nr. 3Dødsfald i <strong>for</strong>bindelse med detentionsanbringelse(SA2-00-321-0445)Politiet blev den 7. november <strong>2000</strong> om aftenen tilkaldt til et hospital,hvor en stærkt spirituspåvirket mand var til ulempe. Det blev oplyst, atmanden havde opholdt sig på hospitalet i nogle dage, hvor han havdedrukket hospitalssprit. Ved politiets ankomst sov manden tungt ogmåtte køres fra stedet i en kørestol. Forud her<strong>for</strong> var han blevet undersøgtaf en læge, der erklærede ham egnet til detentionsanbringelse.Manden blev herefter ca. kl. 20.00 anbragt sovende i detentionen ogved de efterfølgende tilsyn – det seneste kl. 03.30 – blev han fundet dybtsovende, ligesom han snorkede.Ved et tilsyn kl. 04.10 blev manden fundet død i detentionen. Dødsårsagenmåtte antages at være <strong>for</strong>giftning med isopropanol, acetoneog ætykalkohol, d.v.s. stoffer der <strong>for</strong>efindes i henholdsvis hospitalssprit,


Gennemgang af udvalgte konkrete sagerved <strong>for</strong>giftning med hospitalssprit og hos alkoholmisbrugere. Afdødehavde en alkoholpromille i blodet på 2,25. Retsmedicinsk Institut oplyste,at en person med den anførte <strong>for</strong>giftning vil blive observeret somsovende tungt med en dyb og hurtig vejrtrækning, og at der ikke i timernefør dødens indtræden vil <strong>for</strong>ekomme andre tegn på <strong>for</strong>giftning.Under henvisning hertil, til at afdøde ved tilsynene var fundet dybt sovende,og til at afdøde <strong>for</strong>ud <strong>for</strong> indbringelsen til detentionen var blevetundersøgt af en læge, der fandt ham egnet til detentionsanbringelse,fandt statsadvokaten ikke, at det på nogen måde kunnebebrejdes politiet, at afdøde var død i detentionen. Statsadvokaten indstilledeefter<strong>for</strong>skningen, men fandt, at der burde have været <strong>for</strong>etagetet yderligere tilsyn kl. 03.30 og henviste til, at tilsyn efter RigspolitichefensKundgørelse II nr. 55 så vidt muligt skal ske en gang hver halvetime.Under efter<strong>for</strong>skningen kom det frem, at der tilsyneladende ikke varenighed mellem nogle af de vagthavende om den praktiske procedurei <strong>for</strong>bindelse med detentionstilsyn, herunder hvem der var ansvarligt <strong>for</strong>at tilsynene helt konkret blev gennemført. Statsadvokaten henstillededer<strong>for</strong> til politimesteren, at spørgsmålet om detentionsanbringelse afalkoholpåvirkede personer og politiets praktiske procedurer i den <strong>for</strong>bindelsegenerelt blev drøftet ved embedet.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.Sagen er endvidere omtalt under punkt 6.5. eksempel 1.161Sag nr. 4Politiassistents skud mod to mænd, der blev ramt i benene(SA2-00-321-0459)Politiet blev den 13. december <strong>2000</strong> tilkaldt til Sandholmlejren, idet enkvinde havde været udsat <strong>for</strong> grov vold af to mandlige asylansøgere.Da politiet bankede på døren til det værelse, hvor den ene mistænkteboede, blev døren ikke åbnet. Døren blev sparket ind og den ene mistænktegik til angreb på en politiassistent A, der tildelte ham nogle slagmed en stavlygte. Politiassistenten og hans kolleger gik ud på en trappereposog spærrede døren. Da de mistænkte begyndte at knuse en armeretrude til reposen, hvor der stadig befandt sig en politiassistent, afgavA et skud med sin tjenestepistol mod den ene mistænkte, der blevramt i benet. Da den anden mistænkte nu gik frem mod A og kastede


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>en gaffel mod ham, afgav A to skud, hvoraf det ene ramte ham i låret.De mistænkte blev herefter anholdt blandt andet under brug af politistavog politihunde.Statsadvokaten blev af politimesteren underrettet om sagen og indledteefter<strong>for</strong>skning.Sagen er ikke afgjort.162Sag nr. 5Påkørsel af knallert i <strong>for</strong>bindelse med udrykningskørsel,hvor føreren pådrog sig brud på begge hofter(SA2-00-321-0440)En patrulje eftersatte den 23. oktober <strong>2000</strong> under udrykningskørsel enknallert, hvis fører var mistænkt <strong>for</strong> netop at have begået et røveri. Forat standse knallerten, der på tidspunktet kørte på en cykelsti, overhaledepatruljebilen denne og kørte vinkelret op på cykelstien og standsedemed blinket tændt. Knallerten <strong>for</strong>tsatte sin kørsel, påkørte patruljebilenog blev kastet over køleren på bilen. Føreren af knallertenpådrog sig herved brud på begge hofter.Statsadvokaten blev underrettet om sagen og indledte efter<strong>for</strong>skning.Sagen er <strong>for</strong>tsat under efter<strong>for</strong>skning.Sag nr. 6Dødsfald i <strong>for</strong>bindelse med detentionsanbringelse(SA4-00-321-0001)I <strong>for</strong>bindelse med politiets indsats mod berusere på Randers Banegårdden 1. januar <strong>2000</strong> blev en beruset person <strong>for</strong>søgt bortvist. Da han varude af stand til at opgive korrekte generalier blev han anholdt kl. 19.52.Den anholdte blev løftet op i armhulerne og delvis ved egen hjælp førttil patruljebilen. Undervejs blev den anholdte tung i politiassistentensarme, ligesom han lod vandet.Politiassistenterne måtte bære den anholdte ind i detentionscellen,hvor han blev anbragt i aflåst sideleje. Herunder kom han med en rækkemumlelyde. Politiassistenterne <strong>for</strong>lod cellen kl. 20.10. Vagthavendehavde via tv-monitoren set anholdte blive anbragt i detentionen oghavde tilkaldt en læge. Lægen ankom kl. 20.20 og fandt anholdte livløs.


Gennemgang af udvalgte konkrete sagerGenoplivning blev <strong>for</strong>søgt, men anholdte blev erklæret død kl. 20.38 påsygehuset.Obduktionen viste, at afdøde led af en svær kronisk lungebetændelsemed heraf følgende <strong>for</strong>størrelse og udvidelse af højre hjertekammer ogtegn på begyndende hjertesvigt. Selvom dødsårsagen ikke med sikkerhedkunne fastslås, kunne denne ifølge obduktionserklæringen værehjertestop som følge af hjerte-/lungesygdom eventuelt i kombinationmed alkohol<strong>for</strong>giftning. Afdøde havde en alkoholpromille i blodet på0,26 og spor af hash i urinen.Statsadvokaten fandt ikke, at der fra de involverede polititjenestemændsside var begået strafbart eller kritisabelt <strong>for</strong>hold. Han anførte iden <strong>for</strong>bindelse, at det ikke kunne bebrejdes de to politiassistenter, derhavde indbragt afdøde, at de havde fejlvurderet graden af afdødes alkoholpåvirkning,idet han blev truffet drikkende og omgivet af ølflasker.Selvom det i Rigspolitichefens Kundgørelse II nr. 55 er <strong>for</strong>eskrevet,at den anholdte skal fremstilles <strong>for</strong> vagthavende, fandt statsadvokatenheller ikke, at det under de givne omstændigheder kunne bebrejdesvagthavende, at han havde tilkaldt læge uden selv at have set afdødeandet end på Tv-monitoren.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.163Sag nr. 7Politiassistents skud mod mand, der blev ramt i benene(SA4-00-321-0003)Politiet blev den 31. januar <strong>2000</strong> kl. 05.05 tilkaldt til en lejlighed, hvoren mand havde skåret sig i hånden og truede med at begå selvmord. Topolitiassistenter og en falckredder <strong>for</strong>søgte at tale med manden, menmåtte <strong>for</strong>lade lejligheden, da manden truede dem med en kniv. Politiassistenternetilkaldte <strong>for</strong>stærkning, men inden denne nåede frem,kom manden ud af lejligheden og gik truende frem mod politiassistenternemed to knive i hånden.Den ene politiassistent trak herefter sin tjenestepistol og affyrede etvarselsskud op i luften. Da dette ingen effekt havde på manden, og dahan efter at være blevet beordret til at standse, <strong>for</strong>tsatte frem mod politiassistentenog falckredderen, afgav politiassistenten på mellem 1 og3 meters afstand et skud, der ramte mandens underben, dog stadig


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>uden effekt. Politiassistenten skød herefter på ca. 1 meters afstand mandeni venstre lår, hvorefter han faldt om.Statsadvokaten indstillede efter<strong>for</strong>skningen, og fandt at politiassistentenhavde handlet i fuld overensstemmelse med RigspolitichefensKundgørelse II nr. 38 om politiets brug af skydevåben. Statsadvokatenlagde vægt på, at politiassistenten havde befundet sig i en stærkt pressetnødværgesituation, hvor han ikke bare skulle tage vare på egen,men også falckredderens sikkerhed.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.164Sag nr. 8Dødsfald i <strong>for</strong>bindelse med detentionsanbringelse(SA5-00-321-0232)En mand blev anholdt den 18.december <strong>2000</strong> kl. 13.45 sigtet <strong>for</strong> butikstyveri.Umiddelbart efter anholdelsen slugte han en lille plasticposemed et ukendt indhold, hvilket en politiassistent <strong>for</strong>søgte at <strong>for</strong>hindreham i. Anholdte oplyste over<strong>for</strong> politiassistenten, at posen havde indeholdt5 stesolid tabletter.Anholdte blev anbragt i et venterum på politigården, hvor han blevtilset af en læge, da han havde det dårligt og kastede op. Lægen fandtmanden egnet til anbringelse på stationen, men ikke til gaden. Han blevløsladt samme dag kl. 16.15Manden blev igen anholdt kl. 19.30 efter et tyveri fra et sygehus. Hanblev anbragt i detentionen, hvor en læge tilså ham kl. 21.47. Lægen anførte,at anholdte kunne observeres i detentionen med tilsyn hver halvetime.Anholdte blev samme nat kl. 01.55 fundet livløs i detentionen. De tilstedeværendepolitiassistenter <strong>for</strong>søgte genoplivning og Falck og enlæge blev straks tilkaldt. Anholdte blev herefter overført til sygehuset,hvor han blev erklæret død kl. 02.27.Som <strong>for</strong>eløbig dødsårsag blev angivet følgende: “Nedsugning afmaveindhold til luftvejene. Plastpose med brunligt pulver i mavesækken.Stikmærker efter genoplivning. Ingen tegn på vold. Umiddelbardødsårsag: Kvælning i nedsuget maveindhold. Tilgrundliggende dødsårsag:Forgiftning?”.Sagen er <strong>for</strong>tsat under efter<strong>for</strong>skning.


Gennemgang af udvalgte konkrete sagerSag nr. 9Spørgsmål om alvorlig tilskadekomst var sket i politiets varetægt(SA6-00-321-0248)Den 26. august <strong>2000</strong> kl. 20.35 indgik en telefonisk henvendelse tilalarmcentralen, hvor en person oplyste, at han var blevet stukket i hovedetmed en skruetrækker, og blodet løb ud af hovedet på ham. En politiassistentsendte en ambulance til adressen og personen blev indbragttil skadestuen. Her blev han kl. ca. 21.40 tilset af læge, men blev ikke behandletudover almindelig sårvask. Da personen ønskede at indgive envoldsanmeldelse, fik han besked om at henvende sig på politigården.Personen blev kl. 23.08 fundet på gaden af en ambulance og blev påny kørt til skadestuen. Efter skadestuens anmodning blev personen korttid efter afhentet af politiet og blev kl. 23.40 indsat i detentionen. Derblev i perioden kl. 00.10 til kl. 06.20 ført tilsyn via tv-monitoren, ligesompersonen blev tilset kl. 05.20. Næste morgen kl. 07.50 blev personen <strong>for</strong>søgtvækket, og da det ikke lykkedes, blev en læge tilkaldt.Personen blev overført til skadestuen. En CT-scanning af hjernen viste,at han havde kraniebrud med blødninger i hjernen. Sygehuspersonaletfandt to skruetrækkere i hans lommer. Den ene skruetrækker varindsmurt i blod.Statsadvokaten indstillede efter<strong>for</strong>skningen, idet der ikke under efter<strong>for</strong>skningenvar fremkommet oplysninger, der tydede på, at personenvar kommet alvorlig til skade som følge af politiets transport fraskadestuen til detentionen, eller mens han var i politiets varetægt.Statsadvokaten fandt ikke grundlag <strong>for</strong> at kritisere, at personen var blevetanbragt i detentionen om aftenen, idet han umiddelbart <strong>for</strong>ud <strong>for</strong>indbringelsen var blevet tilset af en læge på skadestuen, og idet vagthavendehavde fået det indtryk, at personen efter en lægelig vurderingvar egnet til detentionsanbringelse, ligesom tilsynet under anbringelsenikke indicerede behov <strong>for</strong> tilkaldelse af en læge.Statsadvokaten gjorde i <strong>for</strong>bindelse med afgørelsen politimesterenopmærksom på, at der ikke som <strong>for</strong>eskrevet i Rigspolitichefens KundgørelseII nr. 55 § 13 var blevet <strong>for</strong>etaget en egentlig visitation <strong>for</strong>ud <strong>for</strong>anbringelsen i detentionen, ligesom tilsynet ikke var sket i overensstemmelsemed <strong>for</strong>skrifterne.Politiklagenævnet <strong>for</strong> statsadvokaten var enig i afgørelsen.165


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>7.5. Sager, som statsadvokaten har indledt afegen drift efter retsplejelovens § 1020 a, stk. 1(initiativsager).166Efter bestemmelsen i retsplejelovens § 1020 a, stk. 1, iværksætter statsadvokaterneefter anmeldelse eller af egen drift efter<strong>for</strong>skning, når derer rimelig <strong>for</strong>modning om, at politipersonale i tjenesten har begåetstrafbart <strong>for</strong>hold, som skal <strong>for</strong>følges af det offentlige.Efter<strong>for</strong>skningen iværksættes i almindelighed på grundlag af en anmeldelsefra en borger.Statsadvokaterne indleder imidlertid også efter<strong>for</strong>skning, når de bliverbekendt med oplysninger om, at der er begået et <strong>for</strong>modet strafbart<strong>for</strong>hold. Efter<strong>for</strong>skningen har efter retsplejelovens § 743 til <strong>for</strong>mål atklarlægge, om betingelserne <strong>for</strong> at pålægge strafansvar eller andenstrafferetlig retsfølge er til stede, skaffe oplysninger til brug <strong>for</strong> sagensafgørelse samt <strong>for</strong>berede sagens behandling ved retten. Her gengiveseksempler på sager, som statsadvokaten har undersøgt på eget initiativ.Eksempel 1Telefonaflytning iværksat uden retskendelse(SA1-00-321-0892)Politidirektøren fremsendte en sag til statsadvokaten, hvor der var skettelefonaflytning i ca. 1 uge, uden at rettens kendelse havde været indhentet.Det fremgik af sagen, at retten 18 dage tidligere havde afvistat godkende en telefonaflytning vedrørende den samme person.Statsadvokaten iværksatte på den baggrund efter<strong>for</strong>skning i sagen.Efter<strong>for</strong>skningen viste, at aflytningen var blevet iværksat på baggrundaf en blanket, som den sagsbehandlende jurist havde underskrevet.Blanketten blev underskrevet i <strong>for</strong>bindelse med en drøftelse med kriminalpolitietom sagen, hvor der tilsyneladende opstod den mis<strong>for</strong>ståelse,at kendelsen var blevet indhentet.Statsadvokaten indstillede på den baggrund efter<strong>for</strong>skningen i sagen,og indskærpede over<strong>for</strong> Politidirektøren en øget omhyggelighed i <strong>for</strong>bindelsemed iværksættelse af indgreb som det omhandlede.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.


Gennemgang af udvalgte konkrete sagerEksempel 2Udfærdigelse af politirapporter med urigtigt indhold(SA1-99-321-0785)Efter urolighederne på Nørrebro den 7. november 1999 anmodede politietretten om at afsige kendelse om, at pressen skulle udlevere fotografier,tv-billeder m.v. med henblik på at politiet kunne identificeregerningsmænd til strafbare <strong>for</strong>hold begået under urolighederne.På baggrund af oplysninger i dagspressen om, at politiet i rapporternebevidst havde anført urigtige oplysninger om de enkelte mediersholdning til spørgsmålet om udlevering og til spørgsmålet om tilstedeværelseunder retsmødet, indledte statsadvokaten af egen drift efter<strong>for</strong>skning.Efter<strong>for</strong>skningen viste, at en kriminalassistent i en af politirapporterneurigtigt havde anført, at et <strong>for</strong>middagsblad ikke ønskede at givemøde under retsmødet. <strong>Krim</strong>inalassistenten <strong>for</strong>klarede, at selvom hanvar af den opfattelse, at det ikke var nødvendigt at indhente en kendelsevedrørende <strong>for</strong>middagsbladet, <strong>for</strong>di bladet ikke havde nogenindvendinger mod at udlevere materialet, fandt han – <strong>for</strong> ikke at stillebladet ringere end de øvrige medier – at spørgsmålet burde <strong>for</strong>elægges<strong>for</strong> retten. Han udfærdigede der<strong>for</strong> en politirapport med en <strong>for</strong>mulering,der svarede til det, som de øvrige medier havde tilkendegivet,nemlig at man ikke ønskede at give møde i retten.Statsadvokaten fandt, at der var tale om en tjeneste<strong>for</strong>sømmelse,men ikke af en sådan karakter at den var omfattet af straffelovens §157. Statsadvokaten lagde herved vægt på, at kriminalassistentens bevæggrundeikke havde været at besvige <strong>for</strong>middagsbladet eller retten,men at stille bladet på samme måde som de øvrige medier, selv omdette efter hans opfattelse ikke var nødvendigt. Statsadvokaten lagdeendvidere vægt på muligheden <strong>for</strong> at afgøre sagen disciplinært.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen og tilføjede, at det isoleret setvar uden betydning <strong>for</strong> rettens editionskendelser, at rapporterne var givetet urigtigt indhold.Sagen er omtalt i politiklagenævnets del<strong>beretning</strong>.167


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>168Eksempel 3Efter<strong>for</strong>skning af om politiassistent havde ændret indholdetaf en politirapport(SA2-00-321-0420)I en sag vedrørende butikstyveri blev den rapportoptagende politiassistentaf sekretariatet anmodet om yderligere oplysninger, herunder ennærmere afhøring af en butiksdetektiv. Da sekretariatet efter ca. treuger modtog sagen retur var butiksdetektiven ikke afhørt. I stedet varafhøringsrapporten af den sigtede tilsyneladende ændret, således atden sigtede nu erkendte tyveri og ønskede sagen afgjort ved et bøde<strong>for</strong>elæg.Der var tilsyneladende ikke <strong>for</strong>etaget genafhøring, men alenerettet i den oprindelige afhøringsrapport.Politimesteren sendte sagen til statsadvokaten til nærmere undersøgelse.Statsadvokaten afhørte flere personer i sagen, herunder den rapportoptagendepolitiassistent. Han <strong>for</strong>klarede blandt andet, at han – da hanmodtog sagen retur fra sekretariatet – via edb-systemet gik ind i den relevanteafhøringsrapport og fremhævede nogle linjer med fed skrift,idet han mente, at de linjer han havde fremhævet, besvarede de spørgsmål,sekretariatet havde bedt ham undersøge. Herefter smed han dengamle afhøringsrapport ud og lagde den nye i sagen i stedet. Hanmente endvidere, at han havde lagt en løs seddel ved sagen, hvor derstod “venligst læs rapportens side 2”. Denne seddel var dog ikke set afandre og lå ikke ved sagen.Politiassistenten fra sekretariatet <strong>for</strong>klarede, at han ikke præcistkunne erindre, hvad der stod i den første rapport, og hvad der var blevetændret i den anden rapport. På grund af den tid der var hengået vardet ikke muligt at regenerere indholdet af den første rapport.Statsadvokaten opgav påtale mod den rapportoptagende politiassistent<strong>for</strong> overtrædelse af straffelovens § 148 og § 155, idet hans <strong>for</strong>klaringom, at han alene havde ændret i rapporten ved at fremhæve to linjer,ikke på det <strong>for</strong>eliggende grundlag kunne afvises. Statsadvokatenfandt dog politiassistentens dispositioner i sagen meget uheldige oghenledte politimesterens opmærksomhed på at sådanne dispositionermuligt burde drøftes generelt i kredsen.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.


Gennemgang af udvalgte konkrete sagerEksempel 4Efter<strong>for</strong>skning af om politiet havde lækket oplysninger omen <strong>for</strong>estående anholdelsesaktion(SA2-99-321-0362 og SA2-99-321-0382)Under efter<strong>for</strong>skningen af en omfattende narko- og bedragerisag, derhavde været efter<strong>for</strong>sket gennem lang tid, blev det flere gange antydet,at oplysninger fra efter<strong>for</strong>skningen tilflød de mistænkte. Ved enanholdelsesaktion i sagen blev det endvidere klart, at flere af de hovedmistænkteundgik pågribelse, <strong>for</strong>di de på <strong>for</strong>hånd var advaret omaktionen.Politimesteren henledte statsadvokatens opmærksomhed på sagen,og statsadvokaten indledte af egen drift efter<strong>for</strong>skning.To politiassistenter blev sigtet i sagen, men statsadvokaten opgavpåtale, da det ikke kunne bevises, at det var en af de sigtede, som havdelækket oplysninger. Selvom det stod klart, at en eller anden polititjenestemandi politikredsen havde omtalt den <strong>for</strong>estående anholdelsesaktionpå et offentligt sted, var der efter statsadvokatens opfattelse intetbelæg <strong>for</strong> at antage, at det var sket med henblik på, at oplysningerneskulle videre<strong>for</strong>midles til det kriminelle miljø.Politiklagenævnet var enig i, at påtale blev opgivet.Sagen er omtalt i politiklagenævnets del<strong>beretning</strong> og under punkt6.2.4. eksempel 3.169Eksempel 5Hjørring-sagen(SA5-00-321-0176 og K 526/00)Under efter<strong>for</strong>skningen af en række brandsager monterede politietpejlingsudstyr på en mistænkts bil under følgende omstændigheder: Pået møde med deltagelse af blandt andet den sagsbehandlende kriminalassistent,kriminalinspektøren og vicepolitimesteren blev installeringenaf pejlingsudstyret, der skulle tilkobles bilens strøm<strong>for</strong>syning, drøftet.Vicepolitimesteren godkendte, at pejlingsudstyret kunne installeresuden kendelse, <strong>for</strong>udsat det – ifølge vicepolitimesterens <strong>for</strong>klaring –skete i en ulåst bil og på offentligt sted. Der blev på mødet ikke fundeten løsning på, hvilken fremgangsmåde, der skulle anvendes <strong>for</strong> at få adgangtil bilen, men vicepolitimesteren <strong>for</strong>eslog, at den eventuelt kunneindkaldes til syn.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>170<strong>Krim</strong>inalassistenten planlagde herefter, til dels i samråd med kriminalinspektøren,den nærmere fremgangsmåde, som gik ud på, at bilenskulle indbringes til politigården under <strong>for</strong>egivende af, at den skulle undersøgessom muligt involveret flugtbil i et opdigtet færdselsuheld. <strong>Krim</strong>inalassistentenudfærdigede til brug her<strong>for</strong> en “drejebog” med en beskrivelseaf fremgangsmåden og en telefax, der fremtrådte som enefterlysning af bilen fra en anden politikreds, hvilken kriminalassistentunderskrev med et opdigtet navn.På kriminalassistentens <strong>for</strong>anledning kontaktede to politiassistenterherefter den mistænkte, der, <strong>for</strong>eholdt den opdigtede historie, udentøven indvilligede i at lade politiet undersøge bilen. Politiassistenternemedbragte den falske telefax til stedet. Telefaxen blev ikke <strong>for</strong>evist <strong>for</strong>eller udleveret til den mistænkte, idet den ene politiassistent stod medden i hånden. Bilen var herefter i politiets besiddelse i nogle timer,mens pejlingsudstyret blev installeret i den.Da vicepolitimesteren efterfølgende fra flere kritiske røster på politigårdenhørte om denne fremgangsmåde, gennemgik han sagen ogkonstaterede, at der ikke var bevismæssigt grundlag <strong>for</strong> at mistænkeden pågældende <strong>for</strong> brandene. Han påtalte over<strong>for</strong> kriminalassistentenog kriminalinspektøren fremgangsmåden og beordrede pejlingsudstyrettaget ud af bilen, der nu var videresolgt. Ved den nye ejers bopæludtog kriminalassistenten ved midnatstid pejlingsudstyret fra den uaflåstebil uden den nye ejers tilladelse eller viden. Vicepolitimesteren blevefterfølgende orienteret om udtagningen, men fik ikke nærmere oplysningom og spurgte ikke til fremgangsmåden.Der blev ikke udarbejdet rapport om installeringen og udtagningenaf pejlingsudstyret.Vicepolitimesteren og politimesteren fik fra kriminalassistenten oplyst,at telefaxen ikke havde været brugt. De søgte ikke <strong>for</strong>holdet nærmereoplyst. De drøftede spørgsmålet om <strong>for</strong>elæggelse <strong>for</strong> statsadvokaten,men politimesteren besluttede, at statsadvokaten ikke skulleunderrettes og låste dokumenterne ind i sit pengeskab.Forholdet blev først kendt et år senere, da den mistænktes advokat ogstatsadvokaten modtog et anonymt brev med oplysninger om det passerede.Statsadvokaten rejste med politiklagenævnets tiltræden tiltale modkriminalassistenten og kriminalinspektøren <strong>for</strong> <strong>for</strong>søg på dokument-


Gennemgang af udvalgte konkrete sagerfalsk efter straffelovens § 171, jf. § 21, og <strong>for</strong> overtrædelse af straffelovens§ 155, subsidiært § 157.De tiltalte blev i byretten fundet skyldige i grov skødesløshed i tjenestenefter straffelovens § 157 og idømt 10 dagbøder à 500 kr., men frifundet<strong>for</strong> <strong>for</strong>søg på dokumentfalsk. Retten fandt det i den <strong>for</strong>bindelseikke godtgjort, at brug af telefaxen havde været tiltænkt eller anset <strong>for</strong>overvejende sandsynlig, idet det alene havde været kriminalassistentenshensigt, at dokumentet skulle være en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> internt støttebilag.Statsadvokaten fandt, at både vicepolitimesteren og politimesterenhavde begået fejl og <strong>for</strong>sømmelser ved deres håndtering af sagen, mendog ikke fejl og <strong>for</strong>sømmelser af en sådan grovhed, at der var grundlag<strong>for</strong> at gøre strafansvar gældende, idet en tilstrækkelig og adækvatreaktion kunne gennemføres ved den disciplinære <strong>for</strong>følgning, somstatsadvokaten anså <strong>for</strong> uundgåelig.Om vicepolitimesteren udtalte statsadvokaten, at han fandt denneshåndtering af sagen meget mangelfuld og kritisabel. Statsadvokatentillagde herved en vicepolitimesters <strong>for</strong>pligtelser i relation til legalitetskontrolbetydelig vægt. Vicepolitimesteren havde ikke, selvom han, sagenskarakter og <strong>for</strong>løb taget i betragtning, havde haft særlig anledninghertil, i tilstrækkeligt omfang ført tilsyn og kontrol medfremgangsmåden ved såvel installeringen som udtagningenOm politimesteren udtalte statsadvokaten, at han fandt denneshåndtering af sagen stærkt kritisabel, idet det må anses <strong>for</strong> uacceptabelt,at en politimester låser dokumenter, der er belastende <strong>for</strong> politiet,ind i pengeskabet. Politimesteren burde have <strong>for</strong>elagt sagen <strong>for</strong> statsadvokaten,idet der allerede på det objektive grundlag, som politimesterenhavde at <strong>for</strong>holde sig til, var en rimelig <strong>for</strong>modning om et strafbart<strong>for</strong>hold – uanset om telefaxen havde været brugt eller ej.Politiklagenævnet var enig i statsadvokatens udtalelser.For begges vedkommende verserer sagen ved den disciplinære myndighed.171Eksempel 6Eftergivelse af parkeringsafgift(SA6-00-321-0210)En politiassistent parkerede sin personbil mindre end 10 meter fra etvejkryds og modtog her<strong>for</strong> en parkeringsafgift på 460 kr. Politiassisten-


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>172ten udfyldte en blanket til brug <strong>for</strong> eftergivelse af parkeringsafgifter ogindsendte denne til Centralregistret <strong>for</strong> Parkeringsafgifter og anførte,at krav om betaling af afgiften var frafaldet på grund af politimesterensbestemmelse.Politimesteren sendte sagen til statsadvokaten, der af egen drift indledteefter<strong>for</strong>skning.Politiassistenten <strong>for</strong>klarede, at han var af den opfattelse, at parkeringsafgiftenvar pålagt med urette, idet han mente at politimesterenhavde bestemt, at parkering på det pågældende tidspunkt var tilladt.Han havde der<strong>for</strong> drøftet sagen med en kollega, der henviste politiassistententil at tale med den normale sagsbehandler på området, hvilketdog ikke skete. Nogle dage efter modtog politiassistenten en eller toblanketter til brug <strong>for</strong> eftergivelse i sin bakke på stationen, hvorefterhan udfyldte og indsendte dem uden at tale med nogen herom.Statsadvokaten rejste med politiklagenævnets tiltræden tiltale modpolitiassistenten <strong>for</strong> overtrædelse af straffelovens § 155, § 279 og §171,jf. § 172, stk. 1.Politiassistenten blev frifundet i byretten, idet retten ikke fandt atkunne udelukke, at tiltalte havde troet, at han af rette vedkommendehavde fået lov til at udfylde og indsende eftergivelsesblanketten. Rettenlagde vægt på, at det efter tiltaltes og hans kollegas <strong>for</strong>klaring låfast, at da tiltalte drøftede sagen med kollegaen, henviste denne til dennormale sagsbehandler, og sagen blev lagt til denne. Siden fandt tiltaltei sin bakke en besked gående ud på, at eftergivelse af parkeringsafgifterskulle ske ved indsendelse af en blanket til Centralregisteret <strong>for</strong> Parkeringsafgifter,og at der skulle stå “efter politimesterens bestemmelse”.Efter kollegaens <strong>for</strong>klaring fandtes der ingen anledning til atbetvivle tiltaltes <strong>for</strong>klaring om, at der også var vedlagt en blank blankettil denne ind<strong>beretning</strong>.Dommen er ikke anket.Eksempel 7Mistanke om at politiassistent havde bortskaffet beviser(SA3-00-321-0238)En dørmand fra et værtshus henvendte sig på politistationen medbringendeet videobånd fra restaurationens overvågningskamera, idet hanønskede en vurdering af, om der var grundlag <strong>for</strong> at meddele en person


Gennemgang af udvalgte konkrete sageret <strong>for</strong>bud efter restaurationsloven. Politiassistent A modtog båndet ogbesluttede efter at have set dette, at der var grundlag <strong>for</strong> både sigtelseog <strong>for</strong>bud. A opdaterede herefter oplysninger om den potentielle sigtedesamt gerningssted i Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS). Der blevherefter udskrevet en anmeldelsesrapport, og på dette grundlag tilligeet <strong>for</strong>bud, der blev underskrevet af en vicepolitikommissær og senere<strong>for</strong>kyndt <strong>for</strong> personen. På grund af arbejdspres, personlige problemerm.v. fik politiassistent A aldrig gjort mere ved sagen, og han lå <strong>for</strong>tsatinde med videobåndet og anmeldelsesrapporten i sit eget skab. Efter enhenvendelse fra dørmanden, der nu ikke ønskede yderligere <strong>for</strong>etagetog på grund af den hengåede tid, rettede A henvendelse til stationensEdb-afdeling og bad dem slette sagen. Han var ikke klar over, at der varudstedt <strong>for</strong>bud. Sagen blev herefter opdateret som udgået.Da en advokat <strong>for</strong> den person, som <strong>for</strong>budet var meddelt, anmodedeom aktindsigt, opdagede man på politigården, at sagen ikke eksisterede,og at der manglede et videobånd registreret på sagen. A udleveredeefter anmodning videobåndet og anmeldelsesrapporten, hvoreftersagen blev overdraget til statsadvokaten, idet der var mistanke om,at A bevidst havde søgt at bortskaffe beviser.Statsadvokaten indstillede efter<strong>for</strong>skningen, idet der ikke var rimelig<strong>for</strong>modning om et strafbart <strong>for</strong>hold., men fandt, at politiassistent Ahavde handlet tjenstligt meget uheldigt.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.Sagen gav statsadvokaten anledning til at henstille til politimesteren,at procedurerne omkring henlæggelse af sager, påtaleopgivelser m.v.blev strammet op. Endvidere blev det henstillet, at proceduren omkringmeddelelse af <strong>for</strong>bud blev strammet op, idet det måtte undre, at derkunne udstedes og underskrives et <strong>for</strong>bud, uden at der <strong>for</strong>elå rapporterom baggrunden her<strong>for</strong>. Politimesteren havde i <strong>for</strong>bindelse med sagenoplyst, at sagen havde ført til en opstramning af proceduren omkringsletning af sager i POLSAS.Sagen er omtalt under punkt 6.9.3. eksempel 1.173Eksempel 8Undersøgelse om systematisk vold mod anholdte(SA3-00-46-0071 og 465/00)En speciallæge i psykiatri anførte i et læserbrev i et dagblad, at fem yn-


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>174gre mandlige patienter uafhængigt af hinanden havde <strong>for</strong>talt ham, atde inden <strong>for</strong> de senere år var blevet afstraffet på politigården ved, at 3-4 politibetjente havde gennembanket dem med våde håndklæder. Politimesterenunderrettede statsadvokaten om sagen og oplyste, at detikke var muligt at identificere de hændelser, der var omtalt i læserbrevet,ligesom speciallægen med henvisning til sin tavshedspligt ikke ønskedeat medvirke hertil.Statsadvokaten anmodede retten om i medfør af retsplejelovens §170, stk. 2, at pålægge speciallægen at afgive vidne<strong>for</strong>klaring – eller påanden måde give oplysning til anklagemyndigheden – om identitetenpå de fem patienter, og om hvornår overfaldene havde fundet sted.Retten tog begæringen til følge, hvilken kendelse landsretten stadfæstede.Såvel byretten som landsretten lagde vægt på, at volden var afså alvorlig karakter, at den var omfattet af straffelovens § 244 og § 154,at oplysningerne fra speciallægen var statsadvokatens eneste mulighed<strong>for</strong> at efter<strong>for</strong>ske sagen, og at der var en væsentlig samfundsmæssig interessei at få sagen opklaret.Landsrettens kendelse blev med tilladelse fra Procesbevillingsnævnetindbragt <strong>for</strong> Højesteret. Højesteret stadfæstede den 3. april 2001 landsrettenskendelse i henhold de af landsretten anførte grunde.Statsadvokatens efter<strong>for</strong>skning er endnu ikke afsluttet.


Afsnit 8.Supplerende oplysningervedrørende sager omtalti tidligere <strong>beretning</strong>er8.1. Beretningen <strong>for</strong> 19998.1.1. Behandlingen af klagesager hos Rigsadvokaten175Spørgsmål om anvendelse af politihunde vedrørerpolitiets dispositioner(SA5-1998-44-0170 og K 402/99, side 52)Statsadvokaten standsede undersøgelsen i sagen, idet der ikke var nogetder tydede på, at politihundene var blevet anvendt på en chikanøsmåde, som udtryk <strong>for</strong> magtmisbrug eller lignende.Politiklagenævnet var uenig i afgørelsen. Nævnet var af den opfattelse,at der ikke var kontrol over den politihund, der angreb klageren.Klageren indbragte sagen <strong>for</strong> Rigsadvokaten, der tiltrådte statsadvokatensafgørelse.8.1.2. AdfærdssagerKlage over sprogbrug(SA6-99-44-0213, side 129)Disciplinærsagen blev afgjort med irettesættelse meddelt af Rigspolitichefen.8.1.3. StraffesagerSag om misbrug af politiets registre(SA2-99-329-0027 og K 400/99, side 59, 91 og 152)Politiassistenten blev frifundet <strong>for</strong> overtrædelse af straffelovens § 155,idet retten ikke fandt at kunne tilsidesætte politiassistentens <strong>for</strong>klaring


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>om, at hans <strong>for</strong>espørgsel på den tidligere samlever i Indexregisteretalene var sket ved et tryk på en genvejstast i <strong>for</strong>bindelse med hans <strong>for</strong>espørgseli Motorregisteret på hans egen bil, som den tidligere samleverogså benyttede. Retten fandt der<strong>for</strong> heller ikke at kunne afvise politiassistentens<strong>for</strong>klaring om, at <strong>for</strong>espørgslen var sket ved uagtsomhed.176Undladelse af at <strong>for</strong>anledige blodprøve udtaget trods mistankeom spirituskørsel(SA5-99-321-0154, side 153)Sagen blev ikke indbragt <strong>for</strong> landsretten.Tiltale <strong>for</strong> at have <strong>for</strong>lagt et bøde<strong>for</strong>læg(SA4-99-321-0186, side 157)Disciplinærsagen blev afgjort med irettesættelse meddelt af Rigspolitichefen.Tiltale <strong>for</strong> falsk anklage efter grundløs anmeldelse om tyverifra anholdt person(SA2-99-321-0317 og K 487/99, side 158)Tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1,og idømt 10 dages hæfte. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på,at tiltalte efter kort tid havde erkendt, at anmeldelsen var urigtig.Tiltale <strong>for</strong> falsk anklage efter grundløs anmeldelse modpolititjenestemænd i “station 1-sagen”(SA1-99-321-0600, side 159)Kvinden blev i byretten fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens §158, stk. 1 og § 164 og idømt 4 måneders fængsel. Dommen er ikke anket.Tiltale <strong>for</strong> falsk anklage efter grundløs anmeldelse om vold(SA1-98-321-0475, side 159)A blev i landsretten frifundet <strong>for</strong> overtrædelse af straffelovens § 164,stk. 1. Landsrettens flertal fandt ikke, at det kunne afvises, at tiltaltehavde ment sig udsat <strong>for</strong> en voldsom behandling under anholdelsen ogvisitationen, og at han der<strong>for</strong> ikke havde haft <strong>for</strong>sæt til at indgive falskanmeldelse.


Supplerende oplysninger vedørende sager omtalt i tidligere <strong>beretning</strong>erAnmeldelse om trusler på livet i “station 1-sagen”(SA1-99-321-0608 og 453/99, side 160)Kvinden blev i byretten fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens §158, stk. 1, og idømt 60 dages fængsel. Kvinden blev frifundet <strong>for</strong> overtrædelseaf straffelovens § 164, idet retten ikke fandt det godtgjort, atkvindens beskyldninger var rettet mod bestemte personer, der kunneidentificeres.Dommen er anket til landsretten. Ankesagen er endnu ikke afgjort.Undladt at oprette sag vedrørende overtrædelse af våbenloven(SA1-97-321-0303, side 196)Statsadvokaten ankede dommen til landsretten, der stadfæstede byrettensfrifindende dom.1778.1.4. Undersøgelser efter retsplejelovens § 1020 a, stk. 2Dødsfald i <strong>for</strong>bindelse med detentionsanbringelse(SA1-99-321-0543 og K 412/99, side 176, sag nr. 1)En 34-årige mand blev fundet af en politipatrulje på Maria Kirkeplads iKøbenhavn den 2. januar 1999 kl. 04.45 og blev på grund af fuldskabindbragt til detentionen på station 1. Han afgik ved døden ca. kl. 10.00.Retslægerådet udtalte, at dødsårsagen snarest måtte antages at væreen kombineret <strong>for</strong>giftning med alkohol og morfin kompliceret mednedsugning af maveindhold i luftvejene. En blodprøve viste, at mandenhavde haft en alkoholpromille på 1,78.Statsadvokaten fandt anledning til følgende kritik og henstillingerm.v.:1. Det fremgik af sagen, at der havde været en diskussion mellem politietog Københavns Brandvæsen om, hvorvidt manden skulle på hospitalet.Statsadvokaten henstillede til Politidirektøren, at politiet medKøbenhavns Brandvæsen drøftede, hvorledes der generelt skal <strong>for</strong>holdes,når politiet har tilkaldt en ambulance, herunder om ambulancepersonaletskal undersøge den syge/påvirkede nærmere, og efter hvilkekriterier og af hvem, det skal afgøres, om personen skal køres på hospitalet.2. Efter Rigspolitichefens Kundgørelse om detentionsanbringelse afspirituspåvirkede personer skal der ved hver vagttiltrædelse udpeges


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>178en vagthavende med særligt ansvar <strong>for</strong> de detentionsanbragte. Statsadvokatenkritiserede den ansvarlige vagtleder, der var på vagt, da den34-årige mand blev indbragt på Station 1, <strong>for</strong> ikke at have sørget <strong>for</strong>, atder var udpeget en vagthavende med særligt ansvar <strong>for</strong> de detentionsanbragte.Statsadvokaten henstillede endvidere til Politidirektøren, atdenne regel blev indskærpet.3. Statsadvokaten lagde efter resultatet af efter<strong>for</strong>skningen til grund,at der på Station 1 havde været en praksis, hvorefter man ikke fulgtehovedreglen om at tilkalde læge til spirituspåvirkede personer. Statsadvokatenfandt denne praksis beklagelig. Statsadvokaten noterede sig,at der ved en stationsinstruks fra januar 1999 var blevet rettet op pådette <strong>for</strong>hold.4. Efter Rigspolitichefens Kundgørelse om detentionsanbringelse afspirituspåvirkede personer skal den vagthavende med henblik på attræffe <strong>for</strong>anstaltninger vedrørende eventuel lægeundersøgelse sikresig alle relevante oplysninger, som <strong>for</strong>eligger om den tilbageholdte i<strong>for</strong>bindelse med anmeldelsen, tilbageholdelsen og indbringelsen. Statsadvokatenfandt, at en af de vagthavende burde have sikret sig alle oplysningervedrørende drøftelserne mellem ambulancepersonalet og patruljepersonaletpå Maria Kirkeplads og udtalte kritik af dette <strong>for</strong>hold.Det ville herved være kommet frem, at den 34-årige mand ikke var undersøgtaf ambulancepersonalet.5. Statsadvokaten fandt det kritisabelt, at en af de vagthavende ikketilkaldte en læge til undersøgelse af den pågældende. Statsadvokatenfandt det endvidere kritisabelt, at den pågældende vagthavende ikkefulgte reglerne om at gøre et notat, hvis det undtagelsesvist skønnes, atlægetilsyn er unødvendigt. Statsadvokaten kritiserede desuden, at vagtlederenikke nærmere kontrollerede, at betingelserne <strong>for</strong> undtagelsesvistikke at tilkalde en læge, var opfyldt. Statsadvokaten <strong>for</strong>eslog i den<strong>for</strong>bindelse Rigspolitichefen at overveje i regelsættet helt at fjerne muligheden<strong>for</strong> at undlade at tilkalde en læge til detentionsanbragte. Endelighenstillede statsadvokaten til Politidirektøren at overveje, hvorledesde vigtige regler om behandling af detentionsanbragte kanvidere<strong>for</strong>midles, specielt til politiassistenter, der er i turnus som vagthavende,eller som indkaldes som vagthavende med kort varsel.6. Statsadvokaten fandt det beklageligt, at reglerne <strong>for</strong> notering aftilsyn med den detentionsanbragte ikke var overholdt, og at en af de


Supplerende oplysninger vedørende sager omtalt i tidligere <strong>beretning</strong>ervagthavende ikke var bekendt med centrale regler om detentionsanbragte.På baggrund af en generel undersøgelse, som RigspolitichefensRejseafdeling havde udført <strong>for</strong> statsadvokaten i sagen, måtte statsadvokatenimidlertid lægge til grund, at det snarere har været undtagelsenend reglen at nedskrive tilsynene. Herefter fandt statsadvokatenikke at kunne bebrejde den enkelte vagthavende dette.7. Statsadvokaten fandt det kritisabelt, at en af de vagthavende ikkekendte reglen om, at detentionsanbragte skal tilses to gange personligt,inden man kan overgå til elektronisk overvågning. Statsadvokatenfandt det i den <strong>for</strong>bindelse kritisabelt, at vagtlederen ikke sikrede sig,at der blev udøvet personligt tilsyn med den 34-årige mand.8. Statsadvokaten havde ikke grundlag <strong>for</strong> at antage, at der ikke blevudøvet elektronisk tilsyn med den 34-årige mand 3-4 gange af en af devagthavende på nattevagten og 6 gange af en af de vagthavende påmorgenvagten. Statsadvokaten fandt det kritisabelt, at en vagthavendepå morgenvagten, efter at det var konstateret, at den 34-årige mandvar død, i døgnrapporten nedskrev tilsynene med den 34-årige mand ien <strong>for</strong>m og med så præcise klokkeslæt, så det umiddelbart fremtrådtesom om døgnrapporten blev ført kontinuerligt, og at han havde nedskrevethelt præcise klokkeslæt <strong>for</strong> tilsyn udøvet af en anden af de vagthavendepå nattevagten, som han ikke havde fået af denne.9. Statsadvokaten fandt ikke grundlag <strong>for</strong> at rejse sigtelse mod nogeni sagen <strong>for</strong> strafbart <strong>for</strong>hold og lagde vægt på, at der var begået fejl og<strong>for</strong>etaget fejlskøn, men ingen af disse var <strong>for</strong>etaget med <strong>for</strong>sæt til nogenlovovertrædelse.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.Afdødes familie indbragte sagen <strong>for</strong> Rigsadvokaten <strong>for</strong> så vidt angikbeslutningen om ikke at rejse sigtelse i sagen. Rigsadvokaten tiltrådtestatsadvokatens afgørelse.Politidirektøren har efterfølgende fulgt statsadvokatens henstillinger.179Dødsfald i <strong>for</strong>bindelse med detentionsanbringelse(SA1-99-321-0561, side 176, sag nr. 2)En undersøgelse af afdødes blod og urin viste spor af kokain. Retslægerådetvurderede, at afdødes meget voldsomme og aggressive tilstandskyldtes en af kokain betinget såkaldt hypereksitationstilstand, der er


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>180livsfarlig og alene kan medføre hjertestop. Retslægerådet udtalte endvidere,at kokainkoncentrationen i afdødes blod var af en sådan størrelsesordenat den alene kunne medføre et <strong>for</strong>giftningsmæssigt betingethjertestop.Statsadvokaten fandt ikke, at der var grundlag <strong>for</strong> at antage, at politiethavde handlet strafbart eller kritisabelt i <strong>for</strong>bindelse med håndteringenaf afdøde i transportvognen. Statsadvokaten lagde vægt på, atdet på grund af afdødes ekstreme tilstand ikke var muligt at anvendeambulance til transport af afdøde til psykiatrisk afdeling, og at det varen læge, der besluttede, at transporten skulle finde sted i en af politietstransportvogne, idet det der var muligt at fastholde afdøde. Lægen varendvidere til stede under transporten, ligesom de afgivne <strong>for</strong>klaringeralle tydede på, at afdøde blev behandlet så nænsomt som situationentillod.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.Dødsfald i <strong>for</strong>bindelse med detentionsanbringelse(SA4-99-321-0208 og K 570/00, side 183, sag nr. 11)Statsadvokatens afgørelse blev af afdødes søster indbragt <strong>for</strong> Rigsadvokaten,der efter yderligere undersøgelser tiltrådte statsadvokatens afgørelseom at indstille efter<strong>for</strong>skningen.Rigsadvokaten fandt det dog kritisabelt, at hverken de politiassistenter,der indbragte afdøde, eller den vagthavende sørgede <strong>for</strong> at afdødeblev fremstillet <strong>for</strong> vagthavende, inden han blev anbragt i detentionen,jf. § 7 sammenholdt med § 1 og § 5 i kundgørelse II nr. 55 om tilsyn meddetentionsanbragte.Rigsadvokaten fandt det endvidere kritisabelt, at den vagthavendeikke sørgede <strong>for</strong>, at der blev ført personligt tilsyn med afdøde, jf. kundgørelsens§ 17.Sagen er nærmere omtalt under punkt 5.2. eksempel 2.Politiets eftersættelse af bil, hvor føreren afgik ved døden(SA4-99-321-0209 og K 549/00, side 185, sag nr. 13)Politiklagenævnet indbragte afgørelsen <strong>for</strong> Rigsadvokaten, der efteryderligere undersøgelser tiltrådte, at betingelserne <strong>for</strong> udrykningskørselvar opfyldt, og at der ikke var <strong>for</strong>modning om, at føreren af patruljevognenhavde begået strafbart <strong>for</strong>hold.


Supplerende oplysninger vedørende sager omtalt i tidligere <strong>beretning</strong>erRigsadvokaten fandt endvidere ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag<strong>for</strong> at tilsidesætte statsadvokatens afgørelse om ikke at kritisere dedispositioner, som politiassistenten alene eller sammen den vagthavendevicepolitikommissær <strong>for</strong>etog under eftersættelsen, herunder beslutningenom at <strong>for</strong>tsætte eftersættelsen på motorvejen med hastighederpå mellem 190 og 220 km/t i et <strong>for</strong>søg på snarlig standsning.Sagen er omtalt under punkt 5.4.1. eksempel 2.8.1.5. Sager som statsadvokaten har indledt af egen driftefter retsplejelovens § 1020, stk. 1Station 1-sagen(SA1-99-321-0565 og G 2625, side 187)Undersøgelsen af station 1 komplekset blev i det væsentlige afsluttetmed statsadvokatens udsendelse af en redegørelse af 17. marts <strong>2000</strong>.Der resterede på dette tidspunkt nogle få sager, der af <strong>for</strong>skelligegrunde ikke kunne <strong>for</strong>ventes at blive afsluttet i den nærmeste fremtid.Ingen af disse sager har siden givet grundlag <strong>for</strong> kritik eller tiltalerejsning.En enkelt sag vedrørende en polititjenestemands påståede seksuellemisbrug af udenlandske prostituerede kvinder, der var tilknyttet etbestemt bordel, er endnu ikke afsluttet.181


182Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>


Section 9.Statistics on cases processedby the Regional PublicProsecutors and the Directorof Public ProsecutionsThe rules <strong>for</strong> and procedures in a Police Complaints Board Case are describedin my annual report of 1998. In this section of the annual reportof <strong>2000</strong> statistics on the number of new cases in <strong>2000</strong> are given as wellas the number of cases completed and the caracter of decisions taken.For convenience the related statistics of the preceding years are giventoo.1839.1. Statistics on cases processed by the RegionalPublic ProsecutorsStatistics on new cases 1996-<strong>2000</strong>New cases filed in 1996 1997 1998 1999 <strong>2000</strong>Conduct cases 539 333 286 583 367Criminal proceedings 474 312 340 480 502Including traffic offences 166 100 113 138 160Total number of new cases 1013 645 626 838 869Statistics on cases completed 1996-<strong>2000</strong>Cases completed in 1996 1997 1998 1999 <strong>2000</strong>Conduct cases 260 320 282 380 302Criminal proceedings 1) 258 (117) 283 (106) 323 (103) 431 (106) 400 (139)Cases governed bysection 1020a (2) 8 6 7 18 13Total number of cases 526 609 612 829 715Note:1) Traffic cases in brackets


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>Conduct cases completed 1999-<strong>2000</strong>Cases completed in 1999 <strong>2000</strong>Cases settled in police district 1) 52 44Complaint withdrawn 18 11184Complaint dismissed(“time-barred”) 2) 7 12Complaint dismissed asunfounded 3) 255 197No criticism but incidentregretted 4) 17 12Criticism 5) 12 16Criticism of “system errors” 6) 0 1Other 7) 19 9Total number 380 302Notes:1) Minor cases.2) Administration of Justice Act section 1019 a (2).3) Inter alia: unfounded cases, cases where the inquiry has not supported the complaint, cases wherestatements are contradictory (“inconclusive”).4) Cases where the Regional Public Prosecutor regretted the incident to the complainant, although therewere no grounds to criticise the conduct of the police officer.5) Criticism of the police officer’s conduct.6) Including criticism of the organisation of general procedures.7) Inter alia: cases closed when the complainant did not respond to summons by the Regional PublicProsecutor.Criminal proceedings completed 1999-<strong>2000</strong>Cases completed in 1) 1999 <strong>2000</strong>Dismissal 2) 127 (11) 100 (12)Investigation discontinued/charges withdrawn 3) 216 (40) 216 (66)Charges 4) 78 (54) 73 (60)Incident deplored butno charges 5) 0 5 (0)Other 6) 10 (1) 6 (1)Total number 431 (106) 400 (139)Notes:1) Traffic cases in brackets.2) Dismissed according to the Administration of Justice Act section 749 (1).3) Comprising cases dismissed according to the Administration of Justice Act section 749 (1) (non-chargedindividuals) and cases dismissed according to the Administration of Justice Act section 721 (1-1)(charged individuals).4) Comprising cases where charges were made, fines imposed, or charges withdrawn or concluded witha <strong>for</strong>mal caution.


Statistics on cases5) Cases where the Regional Public Prosecutor regretted the incident to the complainant, although therewere no grounds <strong>for</strong> charges etc.6) Inter alia: cases withdrawn, minor traffic cases etc.Cases governed by section 1020 a (2) 1999 <strong>2000</strong>Investigation dismissed 16 12Other 2 1Total number 18 139.2. Statistics on cases processed by theDirector of Public Prosecutions185New cases in 1) 1999 <strong>2000</strong>Type of case Conduct Criminal Conduct Criminalcases cases cases casesComplaint filed byPolice officer 9 9 5 6Citizen 41 63 59 58Board 2 12 4 11Total 52 84 69 65Total number of cases 146 144


186Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>


Politiklagenævnenesdel<strong>beretning</strong>erLands<strong>for</strong>mandens <strong>beretning</strong>I medfør af bekendtgørelse 1995-12-15 nr. 1041 om <strong>for</strong>retningsorden<strong>for</strong> politiklagenævn udgiver Lands<strong>for</strong>manden sammen med Rigsadvokatenen års<strong>beretning</strong> om behandlingen af de klagesager der i årets løbhar været mod politiet.Års<strong>beretning</strong>en tager sit udgangspunkt i de del<strong>beretning</strong>er, som hveraf landets 6 politiklagenævn udgiver, men der er blevet tradition <strong>for</strong>, atLands<strong>for</strong>manden også afgiver en <strong>beretning</strong> om <strong>for</strong>hold af mere generelkarakter.Året <strong>2000</strong> har været et meget stille år hos Lands<strong>for</strong>manden. I de sager,som har givet anledning til omtale i pressen, er oplysningerne kommetfra de respektive politiklagenævn, og ingen i pressen har bedt omLands<strong>for</strong>mandens udtalelse. Denne fremgangsmåde skønnes også mesthensigtsmæssig, både i <strong>for</strong>hold til tid og et rigtig referat af sagen.Pressens direkte vej til nævnene tager jeg som udtryk <strong>for</strong>, at politiklagenævnsordningennu er indarbejdet i offentlighedens bevidsthed,hvor det er de enkelte nævn der træffer en afgørelse, som har sit grundlagi en konsekvent og ligeartet praksis gennem det samarbejde, der eropstået mellem nævnenes <strong>for</strong>mænd og læge medlemmer.Året <strong>2000</strong> blev første gang, hvor der skete en udskiftning af læge medlemmer.Med henvisning til de regler der gælder <strong>for</strong> domsmænds medvirkeni straffesager, kunne det undre, at det tidligere medlem ikkeskulle være med til at afslutte en sag, hvor der allerede var truffet beslutningeruden at sagen var endelig afgjort mellem nævn og statsadvokat,eller hvor der skulle tages stilling til at indbringe statsadvokatensafgørelse <strong>for</strong> Rigsadvokaten.Disse vanskeligheder i <strong>for</strong>bindelse med udskiftning af medlemmer bliverikke mindre i 2002, hvor samtlige nævns<strong>for</strong>mænd på en og sammedag udskiftes. Jeg skal der<strong>for</strong> op<strong>for</strong>dre politikerne til at overveje muligheden<strong>for</strong> at <strong>for</strong>mændene til den tid <strong>for</strong>tsætter allerede igangsatte sager.Der er ingen tvivl om, at den bestående ordning indebærer en187


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>188krænkelse af retssikkerheden. Ved at ændre på <strong>for</strong>holdene vil det ogsåsmidiggøre overgangen <strong>for</strong> de nye <strong>for</strong>mænds arbejde.Året <strong>2000</strong> gav nævnene et nyt arbejdsredskab, da Rigsadvokaten udsendteet katalog med <strong>for</strong>muleringer til en <strong>for</strong>enkling og standardiseringi afgørelser i adfærdsklagesager. Selvom alle nævn er i stand til at<strong>for</strong>mulere sig, er Rigsadvokatens anvisninger gode at have med sig, nårder skal ske en ensartet bedømmelse i sagerne, ligesom disse anvisningergør det meget lettere at pege på steder, hvor der bør rettes op påtilstanden.År <strong>2000</strong> blev det første år, hvor politiklagenævnet på Grønland skullei funktion. Selvom Grønland har sin særlige ordning, og dermed ikkegennem loven er knyttet til de andre politiklagenævn har der alligevelværet et frugtbart samarbejde. Medlemmerne i det grønlandske politiklagenævn,har deltaget i fællesmøderne som observatører, hvor vihar kunnet give gode råd og vejledning. Fra Grønlands side er der givetudtryk <strong>for</strong> et ønske om et <strong>for</strong>maliseret samarbejde mellem de danske ogdet grønlandske politiklagenævn.Året <strong>2000</strong> ændrede ikke på klagerens eller dennes advokats lyst til aktindsigtog Rigsadvokaten har da også på ny tiltrådt, at disse personerikke har krav på at modtage kopi af statsadvokatens redegørelser tilnævnene og politiklagenævnets udtalelser. Redegørelser til politiklagenævnetindeholder ikke faktiske oplysninger, der ikke fremgår af deøvrige dokumenter i sagen. Heller ikke udtalelser fra politiklagenævnetindeholder oplysninger om de <strong>for</strong>etagne undersøgelser i sagen.Det er indtrykket, at sagsbehandlingstiden hos statsadvokaterne ikkekan gøres kortere, hvis der ikke ansættes flere sagsbehandlere. Sagsbehandlingstideni politiklagenævnene overstiger normalt ikke 1 månedafhængig af sagens omfang, men sagerne kan trække længere ud, nårpolitiklagenævnet ved modtagelsen af statsadvokatens redegørelse,anmoder om yderligere undersøgelser.I de enkelte områder er der <strong>for</strong>tsat stor <strong>for</strong>skel på antallet af notitssager.I flere klagesager har undersøgelsen vist, at klagen ikke var rettet modpolitiet, men derimod personer inden<strong>for</strong> fængselsvæsenet. På det tidspunkthvor anholdelsen finder sted og de efterfølgende ekspeditioner,står det måske ikke helt klart <strong>for</strong> klageren, hvem det er han bliver betjentaf. I en sag angav en ung asylsøger at være udsat <strong>for</strong> tortur. Det vi-


Politiklagenævnenes del<strong>beretning</strong>erste sig, at det var fængselspersonalet han klagede over, og sagen varder<strong>for</strong> ikke omfattet af politiklagenævnsordningen. Dette virker utilfredsstillendeog det er <strong>for</strong> nævnene et spørgsmål, om fængselspersonaletikke burde være omfattet af politiklagenævnsordningen.Politiklagenævnenes årsmøde i januar blev holdt i Rigsadvokatens nyelokaler, hvor kontorchef Mogens Kjærgaard Møller fra Justitsministerietblandt andet orienterede de nye medlemmer om politiklagenævnsordningen,og Rigsadvokaten <strong>for</strong>talte om arbejdsgangen i rigsadvokaturenog gav sin vurdering af politiklagenævnsordningens betydning.I maj måned blev der afholdt <strong>for</strong>mandsmøde til drøftelse af generelle<strong>for</strong>hold og koordinering af nævnenes praksis. I en del af mødet deltogadvokat Steen Bech, København og kontorchef Christian Lundblad fraAdvokatrådet.189Af punkter fra mødet skal jeg fremhæve følgende:1. Der var enighed om, at en klagesag kunne afvente resultatet af rettensbehandling af en straffesag, såfremt efter<strong>for</strong>skningen ikke blevstillet i bero. Under alle omstændigheder skal relevante vidner afhøresstraks, og politiklagenævnet bør få lejlighed til at se anklageskriftog bevis<strong>for</strong>tegnelse, således at nævnet har mulighed <strong>for</strong> at vurdere,om der er vidner, der bør afhøres i <strong>for</strong>bindelse medstraffesagens behandling.2. I situationer, hvor politiklagenævnet har skønnet, at klageren burdehave beskikket en advokat, bør retten følge nævnets anmodning.Dette har ikke været tilfældet alle steder. Statsadvokaten bør der<strong>for</strong>ved henvendelsen til retten anføre, at anmodningen om beskikkelsesker på <strong>for</strong>anledning af nævnet.3. Såfremt statsadvokaten ved visitering af en indkommen klage finderdet tvivlsomt, om sagen er omfattet af politiklagenævnsordningen,bør sagen sendes til nævnet til orientering, hvilket allerede er tilfældeti nogle dele af landet.I september blev der afholdt fællesmøde i København med politiklagenævnene,hvor statsadvokat Karsten Hjorth deltog som observatør.<strong>Krim</strong>inalinspektør Per Kanding orienterede sammen med kriminalkom-


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>190missær Torben Nielsen om Rigspolitichefens Rejseholds arbejde i <strong>for</strong>bindelsemed klagesagernes behandling. Der blev også lejlighed til at besøgeStation 1 på Halmtorvet, hvor vicepolitiinspektør Torkild Kongstedmed sine medarbejdere på en spændende måde orienterede om denpåvirkning som “Station 1- Undersøgelsen” havde på det daglige arbejdeog hvordan situationen blev grebet an, da sagen begyndte.I det <strong>for</strong>løbne år har jeg tilstræbt at in<strong>for</strong>mere og kommunikere mednævnene. Dette er blandt andet sket ved udsendelse af nyhedsbrevehver den 1. i en måned. Andre må bedømme værdien heraf. For miteget vedkommende kan jeg konstatere, at det har været måden atholde sig a´jour med det arbejde, som er lands<strong>for</strong>mandens. Da politiklagenævnsordningenstartede var der 6 lokal<strong>for</strong>mænd til en 6-årig periode,og hvervet som lands<strong>for</strong>mand er der<strong>for</strong> gået på skift med 1 år tilhver. Hvervet bliver der<strong>for</strong> i det væsentlige at servicere medlemmerne inævnene, og nogen egentlig målsætning endsige opfyldelse af mål kandet ikke blive til. Jeg har som ledetråd valgt i videst muligt omfang atsikre, at det ikke er politiet der undersøger sig selv.København , den 19. januar 2001.Søren Arentoft.Del<strong>beretning</strong> <strong>for</strong> Politiklagenævnet <strong>for</strong> København,Frederiksberg og Tårnby <strong>for</strong> <strong>2000</strong>I lighed med tidligere år er sagerne afgjort på skriftligt grundlag, medmindreet medlem har ønsket mundtlig <strong>for</strong>handling eller sagen har indeholdtspørgsmål af mere principiel karakter.Nævnet har deltaget i Landsmødet med Rigsadvokaten og et Fællesmødemed de andre politiklagenævns medlemmer.I Nævnet har der være afholdt møder hver anden måned, og der harværet holdt et enkelt møde, hvor udvalgte sager og sagsgangen er blevetdrøftet med Statsadvokatens personale. En repræsentant fra Statsadvokatenhar også deltaget i et nævnsmøde, <strong>for</strong> at besvare spørgsmålfra nævnet.Nævnet har i <strong>2000</strong> truffet 245 afgørelser, som <strong>for</strong>deler sig således:


Politiklagenævnenes del<strong>beretning</strong>erAdfærdsklager: 67Straffesager: 167Færdselssager: 81Notitssager: 11Retten har på <strong>for</strong>anledning af Politiklagenævnet været inddraget i 2 afgørelser,hvor Nævnet fandt, at der burde ske yderligere efter<strong>for</strong>skningi sagerne, hvilket retten imidlertid afslog i begge tilfælde.Politiklagenævnet har i <strong>2000</strong> følt en jævn og konstant indgang af klagesager,men med en afdæmpning i <strong>for</strong>hold til sidste år, hvor Station 1-undersøgelsen satte sit særlige præg på sagernes antal.Den 31.12.<strong>2000</strong> verserede der ca. 175 sager, som afventer Statsadvokatensredegørelser.Hastighedssagerne er reduceret og indgår nu kun i de tilfælde, hvorder ikke er nogen tvivl om, at færdselslovens hastighedsbestemmelserer overtrådt. Rigsadvokaten har bestemt, at ledelsens atteststationer i<strong>for</strong>bindelse med hastighedsovertrædelse om udrykningskørsel er unddragetNævnets virksomhed. Nævnet kan der<strong>for</strong> kun håbe på, at de ansvarligei politiet undersøger <strong>for</strong>holdene omhyggeligt. Nævnet finder<strong>for</strong>tsat, at der her er tale om et brud på ordningen, hvorefter politietikke bør undersøge sig selv.I årets løb har Nævnet henvendt sig til Justitsministeriet <strong>for</strong> at lånesagsakterne i en sag, hvortil der var henvist i en redegørelse. Henvendelsentil Justitsministeriet var <strong>for</strong>anlediget af, at Statsadvokaten ikkeville rekvirere sagsakterne. Justitsministeriet afviste Nævnets anmodningmed den begrundelse, at Nævnet ikke kunne <strong>for</strong>etage selvstændigefter<strong>for</strong>skning. Nævnet tager afstand fra Justitsministeriets afgørelsemed henvisning til, at der ikke var tale om efter<strong>for</strong>skning, men omspørgsmål i <strong>for</strong>hold til den af Statsadvokaten udarbejdede redegørelse.Nævnets arbejde har i <strong>2000</strong> været præget af, at 2 medlemmer af Nævnethar varetaget fællesinteresser hos politiklagenævnene i egenskabaf lands<strong>for</strong>mand og <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> de læge medlemmer.Det har været uhensigtsmæssigt ressourcekrævende, når det nye medlemskulle overtage sager, som var påbegyndt før tiltrædelsen. I detilfælde, hvor det tidligere medlem havde været med i en beslutning,opstod spørgsmålet, om det nye medlems bundethed, og dette ikkemindst, hvor Nævnet skulle overveje at indbringe en sag <strong>for</strong> Rigsadvo-191


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>katen eller hvor Nævnet havde været tilstede under en afhøring i retten.Når dette er sagt, skal der dog lyde en stor tak til Thorkild DamgaardSchrøder og Hanne Rørbæk Hansen <strong>for</strong> den smidige måde de ordnedeafleverings<strong>for</strong>retningen på.192Station 1 – sagen:I år <strong>2000</strong> fandt “Station 1 – sagen” sin afslutning. Nævnet havde væretmed i behandlingen af de mange enkeltsager og afventede nu Statsadvokatenssamlede redegørelse til udtalelse. Stor var <strong>for</strong>undringen der<strong>for</strong>,da Statsadvokaten tonede frem på TV-skærmen og holdt pressemødeom undersøgelsens samlede resultat. Nævnet fandt, atStatsadvokaten herved klart tilsidesatte politiklagenævnsordningen –<strong>for</strong> fuldstændighedens skyld skal det da også nævnes, at der på mødermed Statsadvokaten var <strong>for</strong>egået drøftelser om sagens helhed, herunderhvorvidt det afgåede medlem burde deltage i den samlede redegørelse,da langt de fleste sager var afgjort i vedkommendes funktionsperiode.Statsadvokaten meddelte efterfølgende nævnet, at den afsluttenderedegørelse ikke, ved siden af dens gennemgang af enkeltsager, der allehavde været <strong>for</strong>elagt <strong>for</strong> Nævnet, indeholdt bevisvurderinger eller afgørelser,der skulle <strong>for</strong>elægges <strong>for</strong> politiklagenævnet i medfør af retsplejelovens§ 1021 d. Statsadvokaten anførte endvidere, at der ikkehavde været noget til hinder <strong>for</strong>, at han havde sendt det færdige udkasttil Nævnet til orientering og eventuelle bemærkninger inden offentliggørelsen,og at han i en eventuel fremtidig situation ville være opmærksompå nævnets ønsker i så henseende.Plejebo – sagen:I “Plejebo-sagen” kunne Nævnet læse i pressen en udtalelse fra Justitsministerenom, at der bør udarbejdes et sæt etiske regler <strong>for</strong> politietsamt at politiet, efter Statsadvokatens afgørelse, ønskede at <strong>for</strong>etageen selvransagelse.Da Nævnet netop har til opgave, at påse om politiet overholder de etiskeregler og sagen tilsyneladende gav landets Justitsminister anledningtil at få fastsat nogle præcise regler, måtte Nævnet <strong>for</strong>mode, at detteberoede på, at Justitsministeren havde skønnet, at sagsbehandlingenkunne give anledning til kritik. Disse <strong>for</strong>hold ønskede Nævnet nu un-


Politiklagenævnenes del<strong>beretning</strong>erdersøgt, og da Statsadvokaten afslog Nævnets anmodning, henvisteNævnet til retsplejelovens § 1021a, hvorefter et politiklagenævn over<strong>for</strong>Statsadvokaten kan tilkendegive, at der bør indledes en undersøgelse,også selv om der ikke er indgivet en klage.Nævnet henviste endvidere til betænkning nr. 1278 om behandling afklager over politipersonalet, hvor det under bemærkningerne til retsplejelovens§ 1021a er anført, at politiklagenævnet uden der <strong>for</strong>eliggeren klage eller anmeldelse over<strong>for</strong> Statsadvokaten kan tilkendegive, atder bør <strong>for</strong>etages en undersøgelse, f.eks. hvis politiets adfærd ved enbestemt lejlighed giver anledning til kritisk omtale i medierne.I svaret til Nævnet henviste statsadvokaten til, at han ikke havde modtagetnogen klage over politiets adfærd som led i efter<strong>for</strong>skningen afsagen, og at han ikke ved sin gennemgang af sagen i <strong>for</strong>bindelse medtiltalespørgsmålet var stødt på <strong>for</strong>hold, der gav ham anledning til afegen drift at indlede en undersøgelse af politiets adfærd i <strong>for</strong>bindelsemed efter<strong>for</strong>skningen af sagen. Statsadvokaten anførte endvidere, athan i <strong>for</strong>bindelse med sagen havde påtalt en politimands adfærd, uden<strong>for</strong>inden at have indhentet Nævnets udtalelse. Nævnet fandt der<strong>for</strong>, atStatsadvokatens ensidige undersøgelse og eventuelle overvejelser i <strong>for</strong>bindelsemed efter<strong>for</strong>skningen, ikke var tilstrækkelig til afklaring af defaktiske <strong>for</strong>hold i henseende til politiets adfærd, og der burde indledesen egentlig undersøgelse efter de <strong>for</strong> politiklagenævnsordningen gældenderegler, hvor Nævnet løbende bliver orienteret.Statsadvokaten gav herefter Nævnets medlemmer lejlighed til at gennemgå“Plejebo-sagen”s akter, og efter at dette var sket udtalte Nævnet,at der ikke var grundlag <strong>for</strong> kritik af politiets adfærd – bortset fraStatsadvokatens før omtalte påtale. Nævnet fandt, at sagens alvorgjorde det nødvendigt, at <strong>for</strong>etage meget tilbundsgående undersøgelserog omfattende afhøringer af et stort antal personer. Ingen af depågældende personer havde rettet klage mod politiets måde at behandlesagen på, og sagen som sådan gav ikke anledning til at opstilleandre politietiske regler, end de der allerede var gældende.For så vidt angik henvendelsen til pressen, fandt Nævnet, i den udsendtepressemeddelelse vedrørende grundlovs<strong>for</strong>høret, indholdet ioverensstemmelse med de faktiske <strong>for</strong>hold, og der var der<strong>for</strong> ikkegrundlag <strong>for</strong> kritik af denne. Nævnet fandt dog, at spørgsmålet om193


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>194eventuel dørlukning burde have været afgjort inden udsendelsen afpressemeddelelsen.Endelig udtalte Nævnet, at på trods af at der var tale om en klage overpolitipersonalets adfærd i tjenesten, i hvert fald <strong>for</strong> så vidt angik udtalelsen:“Der er ingen grund til at spilde tiden på afhøring og få densamme løgnagtige <strong>for</strong>klaring...” undlod Statsadvokaten, som det er beskreveti retsplejelovens § 1021d, at sende en redegørelse til politiklagenævnetom undersøgelsens resultat.Statsadvokaten fandt det tvivlsomt, om den påtale, han gav denpågældende i den anledning, var omfattet af politiklagenævnsordningen,da der var tale om en disposition. Dette spørgsmål indbragte Nævnet<strong>for</strong> Rigsadvokaten, der afgjorde sagen således:“På den baggrund er det min opfattelse, at det ville have været rigtigst,at i hvert fald klagen over udtalelserne til Politiken var blevet behandleti overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b.Jeg finder imidlertid ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag<strong>for</strong> at genoptage behandlingen af sagen.”Fra de konkrete sager, som har givet anledning til drøftelser af mere generelkarakter, kan Nævnet fremhæve følgende:SA1-99-321-0786:Hyrevognschauffør oplyser, at han have indleveret en glemt mobiltelefontil politiet. Kunne umiddelbart ikke se at have modtaget telefonen,men ca. 3 måneder efter dukkede den op, idet den nu var afleveret somhittegods til politistation uden <strong>for</strong> politikredsen.Nævnet fandt der<strong>for</strong> anledning til på ny at gøre opmærksom på hensigtsmæssighedenaf, at udstede kvitteringer, når der modtages koster,således at politiet ikke unødigt skal udsætte sig <strong>for</strong> at blive mistænkt <strong>for</strong>tyveri.SA1-99-321-0766:En betjent brugte sin mobiltelefon under kørsel i et vigtigt tjenstligtærinde uden anvendelse af håndfrit betjeningssæt. Det var indskærpet,at der ikke måtte besvares opkald under kørslen med håndholdt mobiltelefon.Efterfølgende blev der installeret håndfri betjeningssæt i patruljevognen.


Politiklagenævnenes del<strong>beretning</strong>erStatsadvokaten mente, at påtale burde opgives under henvisning tilde særlige omstændigheder, hvorimod Nævnet fandt, at der skulle betalesen bøde.SA1-99-321-0587:I en klagesag fandt Nævnet det nødvendigt, at afhøre en tidligere betjentmed henblik på at belyse <strong>for</strong>holdene på Station 1. Da Statsadvokatenmodsatte sig dette, blev spørgsmålet afgjort af retten, som afvisteafhøringen blandt andet med henvisning til, at det strafretligeansvar var <strong>for</strong>ældet og at der ikke kunne blive tale om at indlede endisciplinærsag mod vedkommende betjent. At sagen vedrørte Stations1’s <strong>for</strong>hold fandtes under disse omstændigheder ikke at kunne medføreet andet resultat.195SA1-98-44-0292:En betjent blev indklaget <strong>for</strong> at have udtalt sig på en måde, som alle varenige om ikke kunne accepteres. I sagen afviste betjenten, at have udtaltsig som angivet af klageren, men klageren blev støttet af et vidne.Vidnet blev der<strong>for</strong> afhørt i retten og fremtrådte på en så troværdigmåde, at Statsadvokaten på ny afhørte betjenten, som imidlertid fastholdt,at han ikke havde udtalt sig som angivet af vidnet og klageren.Herefter afviste Statsadvokaten sagen, hvorimod Nævnet fandt, at udtalelsenburde beklages, da der ikke var grundlag <strong>for</strong> at drage vidnetstroværdighed i tvivl. Rigsadvokaten tilsluttede sig efterfølgende Statsadvokatensafgørelse.SA1-98-44-0246:En betjent nægtede at opgive navn under henvisning til, at klagerenskulle være provokerende eller stærkt uligevægtig. Nævnet fandt, atbetjenten ved nægtelse af at opgive navn, alene havde haft til <strong>for</strong>mål,at besværliggøre klagerens muligheder <strong>for</strong> at klage over betjentens opførsel.Nævnet fandt herefter, at betjentens adfærd burde beklages,hvilket Statsadvokaten tilsluttede sig. I samme sag blev der rettet kritikmod en betjent <strong>for</strong> at have udtalt: “I advokater skulle hellere lære deunge mennesker at opføre sig ordentligt i stedet <strong>for</strong> at klage, hvilket Ijo bare gør, <strong>for</strong> at få et salær og ikke <strong>for</strong>di der er grund til at klage”.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>196SA1-99-46-0155:I <strong>for</strong>bindelse med urolighederne på Nørrebro den 7. og 8. november1999 bestemte retten, at pressen skulle udlevere <strong>for</strong>skellige fotos fra begivenhederne.Pressen reagerede herimod og anførte blandt andet, atde ikke var indkaldt til retsmødet om udleveringspligten. Sagen blevgenoptaget, og <strong>for</strong>holdet om selve indkaldelsen af Pressen til retsmødet,blev gjort til genstand <strong>for</strong> en undersøgelse.Nævnet udtalte i anledning af sagen følgende:Ud fra det her anførte er det Nævnets vurdering, at på baggrund afpressens mediedækning af begivenhederne på Nørrebro, måtte det <strong>for</strong>ventes,at Pressen var interesseret i at være tilstede under retsmødet –også selv om dette skete <strong>for</strong> lukkede døre.Nævnet må konstatere, at pressen i vidt omfang er blevet tjenstligtorienteret om politiets dispositioner vedrørende udlevering af billedmateriale.Nævnet <strong>for</strong>venter, at Pressens retsredaktioner, blot med etbeskedent kendskab til retsreglerne, ville have kontaktet byretten <strong>for</strong> athøre, hvornår spørgsmålet om udleveringen af billederne ville blivedrøftet, hvorved denne sag kunne have været undgået.Bedømmelsen af politibetjentens handlinger skal ses i lyset heraf. Dethar således ikke fra politibetjentens side været <strong>for</strong>søgt at holde Pressenuden<strong>for</strong>. Han har rutinemæssigt underrettet pressen og <strong>for</strong>mentlig ansetoplysningen om Pressens ret til at være til stede, som værende af underordnetbetydning i <strong>for</strong>hold til spørgsmålet om udleveringens berettigelse.Ingen af de pågældende redaktioner har bedt om at få oplysttidspunktet <strong>for</strong> retsmødets afholdelse, og Nævnet må <strong>for</strong>mode, at vardette sket var underretningen blevet givet.Selvom Pressen ikke var tilstede, <strong>for</strong>hindrede dette ikke retten i at varetagePressens interesser. De af retten trufne afgørelser ses ikke begrundetmed andet end, at billedmaterialet kunne tjene som bevis,uden egentlig stillingtagen til den fri presses interesser, på trods af, atretten i visse af sagerne havde oplysning om, at Pressen protesterede elleri hvert fald ønskede en kendelse om spørgsmålet. Det er vanskeligtat se i hvilket omfang selve Pressens tilstedeværelse i sagen har haft betydning<strong>for</strong> rettens afgørelse den 9. november 1999. Nævnet er helt opmærksompå, at retten efterfølgende har omgjort kendelsen, men defaktiske omstændigheder i sagen ændrede sig ikke og ophævelsen afkendelserne skete alene af hensyn til, at sagerne kunne afgøres på ny


Politiklagenævnenes del<strong>beretning</strong>erpå sædvanlig vis. Det er således et åbent spørgsmål <strong>for</strong> Nævnet, hvilkenbetydning det isoleret set havde <strong>for</strong> sagernes afgørelse, at politibetjenteni sin rapport anførte, at Pressen ikke ønskede at give møde til retsmøderne.Ikke alle færdselssager vedrører sammenstød med politiets biler.I årets løb har Nævnet afgjort en sag vedrørende påkørsel af en politihest,hvor rytteren var sigtet, men efter<strong>for</strong>skningen standset, da derikke var en rimelig <strong>for</strong>modning om, at et strafbart var begået.København, den 29. december <strong>2000</strong>Søren Arentoft.197Del<strong>beretning</strong> <strong>for</strong> Politiklagenævnet <strong>for</strong>Statsadvokaten <strong>for</strong> Sjælland <strong>for</strong> <strong>2000</strong>.Politiklagenævnet <strong>for</strong> Statsadvokaten <strong>for</strong> Sjælland har i løbet af <strong>2000</strong>modtaget underretning om i alt 188 antal nye sager. Alle sager fra 1998er afsluttet, mens der mangler afslutning af 8 sager fra 1999. 1 af sagerneafventer en ankesag fra Østre Landsret. Sagen har i øvrigt af klagerenværet <strong>for</strong>elagt Rigsadvokaten, idet klageren var utilfreds med, atStatsadvokaten havde sat klagesagen i bero på straffesagens afgørelse.Rigsadvokaten har dog erklæret sig enig med Statsadvokaten. En sag erunder efter<strong>for</strong>skning ved Rejseholdet. Statsadvokaten har oplyst, at deresterende sager <strong>for</strong>ventes afsluttet i løbet af januar 2001.Politiklagenævnet har afholdt 11 møder, og har afgjort 135 sager, der<strong>for</strong>deler sig således:Adfærdsklager:Der er behandlet i alt 77 adfærdsklager, der <strong>for</strong>deler sig således :5 sager er endt med en undskyldning til klager.I 35 sager var der ikke grundlag <strong>for</strong> kritik af politiet.9 sager blev afvist som grundløse.6 sager er blevet tilbagekaldt af anmelderen.I 10 tilfælde er der udtalt kritik af den pågældende politiassistent. Ito af tilfældene er <strong>for</strong>holdet blevet bedømt som stærkt kritisabelt.6 sager er afvist, <strong>for</strong>di de er blevet anmeldt <strong>for</strong> sent, jf. retsplejelovens§ 1009 a, stk. 2.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>I to tilfælde har klageren ikke reageret på henvendelser, hvor<strong>for</strong> klagerneer blevet afvist. I det ene tilfælde SA2-1999-44-0291 er dette <strong>for</strong>ståeligt,da klager først bliver indkaldt til afhøring næsten et år efterklagens indgivelse. Men i øvrigt finder politiklagenævnet det uheldigt,at klager ikke gør sig ulejlighed med at følge op på sin klage, da der bliverbrugt ganske mange ressourcer på sagernes behandling.5 sager er blevet behandlet som notitssager.198Straffesager:Politiklagenævnet har behandlet i alt 34 sager, der <strong>for</strong>deler sig således:I 22 tilfælde var der ikke grundlag <strong>for</strong> en sigtelse.9 sager blev afvist som grundløse.I to tilfælde var der ikke grundlag <strong>for</strong> sigtelse, men der blev alligeveludtalt kritik. I det ene tilfælde SA2-<strong>2000</strong>-321-0420 var der mistanke om,at der efterfølgende var blevet rettet i en politirapport på tekstbehandlingsanlægget.Dette kunne ikke bevises, men det blev kritiseret aten udskrevet rapport var blevet makuleret.1 sag er blevet afvist, <strong>for</strong>di klager ikke har reageret.Færdselssager:Der er behandlet i alt 24 sager om overtrædelse af færdselsloven.I 14 tilfælde fandt man, at der ikke <strong>for</strong>elå en overtrædelse af færdselsloven.8 sager er afgjort med en bøde. Heraf vedrørte de 6 kørsel med <strong>for</strong> højhastighed, og et tilfælde drejede sig om promillekørsel.I et tilfælde er der nedlagt påstand om betinget frakendelse af kørekortet.Den pågældende havde <strong>for</strong>årsaget færdselsuheld ved at køre ud<strong>for</strong> rødt lys.Sager efter retsplejeloven § 1020 a, stk. 2:Der er i <strong>2000</strong> blevet behandlet 1 sag efter retsplejeloven § 1020 a, stk. 2.Politiklagenævnet har i to tilfælde benyttet sig af muligheden <strong>for</strong> atmedarbejdere fra Statsadvokaturen kunne komme tilstede og give enmundtlig <strong>for</strong>elæggelse af sagen. Det har været meget positivt og engod måde at få belyst mere komplicerede sager på.I det ene tilfælde drejede det sig om to sager SA2-1999-321-0323 og


Politiklagenævnenes del<strong>beretning</strong>erSA2-1999-321-334, hvor to politiassistenter i tjenestetiden havde kørtprivat med to unge piger. De valgte at køre pigerne hjem, inden de togsig af en hasteopgave, de blev tildelt. Man valgte ikke at rejse tiltalemod de pågældende, men der blev udtalt stærk kritik, og sagerne harfået et disciplinært efterspil.I det andet tilfælde SA2-<strong>2000</strong>-321-0383 og SA2-<strong>2000</strong>-321-0362 drejededet sig om en sag fra Slagelse politikreds, hvor Rejseholdet havdeassisteret i <strong>for</strong>bindelse med mistanke om, at der blev lækket oplysningertil det kriminelle miljø. Dette havde utvivlsomt fundet sted, men detvar ikke muligt at bevise, hvem der havde lækket oplysningerne. Politiklagenævnetfinder, at sagen er meget alvorlig, og at sagen bør give anledningtil at reglerne om tavshedspligt og procedurer vedrørendefølsomme oplysninger indskærpes.I nogle sager har politiklagenævnet været enige i, at der ikke harværet grundlag <strong>for</strong> kritik, men har alligevel fundet anledning til atpåpege, at det er uheldigt at situationen har udviklet sig, som dengjorde. Et eksempel på dette er SA2-1999-44-0293, hvor en kvinde henvendtesig på politistationen i Glostrup <strong>for</strong> at høre, hvad der var sketmed hendes bekendte, der var blevet anholdt af politiet. Kvinden varutvivlsomt højrøstet og nægtede at <strong>for</strong>lade politistationen. Det endtemed, at hun blev anholdt på en noget voldsom måde og tilbageholdt inogen tid. Hendes bekendte var netop ved at blive løsladt, og hvis manhavde oplyst hende om dette, var situationen <strong>for</strong>mentlig ikke opstået.I et andet tilfælde SA2-1999-324-0361 blev klageren ved en fejl sigtet<strong>for</strong> at have kørt uden at have erhvervet kørekort. Dette medførte envoldsom reaktion. Selvom de pågældende politiassistenter ikke kunnegøre <strong>for</strong>, at klageren uberettiget blev sigtet, fandt politiklagenævnetdog, at han burde have haft en undskyldning, <strong>for</strong>di der var fejl i systemet.I et tilfælde SA2-1998-321-0296 har politiklagenævnet fundet detmeget uheldigt, at klagesagen er blevet sat i bero på en straffesags afslutning.Konkret betød det, at et vidne, en sygeplejerske, blev afhørtså sent, at hun ikke kunne huske ret meget. Hvis man der<strong>for</strong> beslutterat sætte en klagesag i bero, må man der<strong>for</strong> sørge <strong>for</strong>, at alt relevant efter<strong>for</strong>skningbliver gennemført så hurtigt som muligt.I en sag SA2-<strong>2000</strong>-321-0437 blev en anholdt person anbragt i en patruljevogni <strong>for</strong>bindelse med en anholdelse. I patruljevognens bagage-199


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>200rum havde man - efter at have fjernet hattehylden - anbragt en politihund.Grunden hertil var, at de almindelige hundepatruljevogne, hvorder er gitter, var til eftersyn af bremserne. Dette resulterede i, at denpågældende blev bidt i skulderen af politihunden. Der var ikke nogetkonkret at kritisere de pågældende politiassistenter <strong>for</strong>, men politiklagenævnethar alligevel fundet, at klageren skal have en undskyldning,da det ikke kan være rigtigt, at man på den måde bliver udsat <strong>for</strong> hundebid.Politiklagenævnet har fundet det påfaldende, at der har været etu<strong>for</strong>holdsmæssigt stort antal sager fra Slagelse politikreds, hvilket vi harhenledt statsadvokatens opmærksomhed på.Politiklagenævnet har behandlet ganske mange klager over en bestemtpolitiassistent. Klagerne går ud på, at den pågældende , der ikkeer ny i tjenesten, optræder arrogant og nedladende i <strong>for</strong>bindelse med,at han <strong>for</strong>etager færdselskontrol. Sagerne er altid “ påstand modpåstand “ og udfra bevismæssige vurderinger bliver klagerne afvist.Statsadvokaten har dog i et tilfælde SA2-1999-44-0361 fundet anledningtil at henlede de disciplinære myndigheders opmærksomhed på sagerne.Politiklagenævnet finder, at der burde være mulighed <strong>for</strong> at ensådan politiassistent skulle gennemgå et kursus i, hvordan man tiltalerborgerne.Helsingør, den 4. januar 2001Ulla DegnegaardDel<strong>beretning</strong> <strong>for</strong> Politiklagenævnet <strong>for</strong>Statsadvokaten <strong>for</strong> Fyn, Sydøstsjælland, Lolland,Falster og Bornholm <strong>for</strong> <strong>2000</strong>Politiklagenævnet har i <strong>2000</strong> modtaget 82 nye sager, hvilket er 6 sagerflere end i 1999.Der har i årets løb været afholdt 12 møder i politiklagenævnet.I 2 sager har <strong>for</strong>manden været inhabil. I den ene sag har suppleantendeltaget i sagsbehandlingen, og i den anden sag, hvor også suppleantenvar inhabil, har <strong>for</strong>manden <strong>for</strong> politiklagenævnet <strong>for</strong> København,Frederiksberg og Tårnby deltaget i sagsbehandlingen.Sagsbehandlingstiden, fra politiklagenævnet fra Statsadvokaten


Politiklagenævnenes del<strong>beretning</strong>ermodtager redegørelse med indstilling til afgørelse af klagen, og til politiklagenævnethar truffet afgørelse, ligger normalt inden <strong>for</strong> 1 måned.Samarbejdet med Statsadvokaten fungerer særdeles tilfredsstillende.Politiklagenævnet har i <strong>2000</strong> truffet afgørelse i 75 sager, der <strong>for</strong>delersig således i de enkelte politikredse:Odense 27Nyborg 6Svendborg 8Assens 2Middelfart 1Næstved 9Køge 10Vordingborg 1Nykøbing Falster 6Nakskov 2Bornholm 3201Af de afgjorte sager kan 37 henføres under retsplejelovens kapitel 93 b(adfærdsklager) og 38 under retsplejelovens kapitel 93 c (straffesager).Inden <strong>for</strong> 93 c-sagerne har 13 sager været færdselssager, heraf 6 sagermed hastighedsovertrædelser målt ved automatisk fotografisk hastighedsovervågningi Odense og Svendborg retskredse.Der er i de <strong>for</strong>løbne år ikke modtaget klager af principiel karakter,men politiklagenævnet vil fremhæve en enkelt afgørelse:SA3-<strong>2000</strong>-44-230:Klageren og en bekendt, der begge er fra Somalia, var kl. 05.15 på vejhjem fra byen. De var i samtale og var standset op på kørebanen, da enpolitiassistent kom kørende i en patruljevogn.Politiassistenten rettede uden <strong>for</strong>udgående kontakt henvendelse tilklageren, <strong>for</strong>di politiassistenten ville påtale, at klageren stod på kørebanen.Klageren og klagerens bekendt har <strong>for</strong>klaret, at politiassistentensagde: “Flyt jer, I sorte svin”.Politiassistenten nægter at have brugt ordet “svin”, men <strong>for</strong>klarer, athan har sagt: “Du sorte, gå ind på <strong>for</strong>tovet”.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>202Statsadvokaten anfører i redegørelsen, at polititjenestemænd skal anvendekorrekt sprogbrug over <strong>for</strong> borgeren, herunder tiltale folkhøfligt, og påtale skal ske høfligt. Det er ikke korrekt at tiltale en borgermed dennes hudfarve.Det er efter Statsadvokatens opfattelse meget kritisabelt at tiltale nogenmed ordene “sorte” eller “sorte svin”.Statsadvokaten har beklaget det passerede over <strong>for</strong> klageren, og harsendt sagen til de disciplinære myndigheder med henblik på en eventuelreaktion over <strong>for</strong> politiassistenten.Politiklagenævnet har tiltrådt afgørelsen.Ved årets udgang har politiklagenævnet 32 verserende sager, hvorder endnu ikke er truffet afgørelse.Odense, den 3. januar 2001Anne-Birgitte Bjerre-OlsenDel<strong>beretning</strong> <strong>for</strong> politiklagenævnet <strong>for</strong>Statsadvokaten i Aalborg <strong>for</strong> <strong>2000</strong>Politiklagenævnet har i år <strong>2000</strong> modtaget 82 sager, hvoraf 1 sag er overgivettil andet politiklagenævn på grund af inhabilitet.Jeg har tidligere anført, at Politiklagenævnet er tilbageholdende medat indbringe Statsadvokatens afgørelse <strong>for</strong> Rigsadvokaten i tilfælde afuenighed, og denne opfattelse gør sig <strong>for</strong>tsat gældende.Politiklagenævnet har dog indbragt en enkelt sag <strong>for</strong> Rigsadvokateni det <strong>for</strong>løbne år – en sag om udrykningskørsel, hvor Politiklagenævnetfandt, at Rigsadvokaten, som øverste anklagemyndighed, skulle involveres<strong>for</strong> at fastlægge praksis.I det <strong>for</strong>løbne år har Politiklagenævnet været involveret i en særdelesomfattende sag, den såkaldte “Hjørring-sag”, hvor Statsadvokaten iAalborg erklærede sig inhabil, således at sagskomplekset blev overførttil Statsadvokaten i Viborg.Da det allerede fra begyndelsen lå klart, at dette sagskompleks villevære særdeles omfattende og tillige kompliceret, valgte Politiklagenævnetat anmode Statsadvokaten i Viborg om kontinuerlige mundtligeredegørelser, jf. bekendtgørelse om <strong>for</strong>retningsorden <strong>for</strong> politikla-


Politiklagenævnenes del<strong>beretning</strong>ergenævn, § 4, således at Politiklagenævnet havde mulighed <strong>for</strong> på tæthold at følge efter<strong>for</strong>skningen.Dette samarbejde fungerede særdeles hensigtsmæssigt og var såledesmedvirkende til, at Politiklagenævnet kort tid efter, at Statsadvokatensendelige redegørelse <strong>for</strong>elå, kunne fremkomme med sin indstilling.Det var <strong>for</strong> alle parter en særdeles hensigtsmæssig arbejds<strong>for</strong>m, somsåledes var medvirkende til, at sagen kunne behandles og færdiggøresinden<strong>for</strong> en <strong>for</strong> alle parter rimelig tid.Øvrige indkomne sager er behandlet på sædvanlig vis, således at Politiklagenævnethar haft en kontinuerlig mødeaktivitet samt afholdtekstraordinære møder i det omfang, der har været behov her<strong>for</strong>, og Politiklagenævnetfinder, at samarbejdet med begge statsadvokaturer harfungeret særdeles tilfredsstillende.De indkomne sager <strong>for</strong>deler sig i øvrigt således:203Kap. 93 b: Kap. 93 c: Kap. 93 b+c: Notitssager:Frederikshavn 1 2Hjørring 6 13 1Thisted 3 1 1Løgstør 1Aalborg 12 11 4Hobro 3 1Randers 7 5 1Holstebro 1 3 1Grenå 2 1I alt 35 38 17Af de 39 straffesager er 2 færdselssager og 36 andre straffesager.I det <strong>for</strong>løbne år er der afsluttet i alt 78 sager, heraf 21 sager verserendefra 1999.Aalborg, den 4.januar 2001Bent Holmberg


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>Del<strong>beretning</strong> <strong>for</strong> Politiklagenævnet <strong>for</strong>Statsadvokaten i Viborg <strong>for</strong> <strong>2000</strong>Der er i år <strong>2000</strong> modtaget i alt 107 sager, der <strong>for</strong>deler sig som følger:46 sager vedrørende polititjenestemænds adfærd.56 sager vedrørende straffesager.5 sager er såkaldte notitssager.204Der er i <strong>2000</strong> <strong>for</strong>etaget afsluttende behandling af 78 sager.De indkomne klager <strong>for</strong> år <strong>2000</strong> <strong>for</strong>deler sig på politikredsene somfølger:Århus 34Silkeborg 10Horsens 8Herning 19Skive 6Viborg 9Skanderborg/Odder 8Ålborg 2De 2 sager fra Ålborg skyldes, at politiklagenævnet i Ålborg som helhedhar erklæret sig inhabil.Politiklagenævnet har i år <strong>2000</strong> på samme måde som tidligere år behandletsagerne løbende pr. korrespondance og pr. telefon, ligesom derhar været afholdt i alt 10 møder.Der har været afholdt et møde med Statsadvokaten i Viborg og etmøde med Politimesteren i Horsens sammen med Statsadvokaten.Politiklagenævnet har derudover deltaget i årsmøde i januar måned<strong>2000</strong> samt i et møde i september måned i København.Herudover har <strong>for</strong>manden deltaget i et <strong>for</strong>mandsmøde i maj måned.I <strong>for</strong>bindelse med årsskiftet 1/1 <strong>2000</strong> skete der udskiftning af et lægtmedlem, idet Søren Panny Pedersen blev afløst af Jakob Schow-Madsen.Vedrørende enkelte særligt udvalgte sager kan bemærkes følgende:


Politiklagenævnenes del<strong>beretning</strong>erSA5-1998-44-0170:Sagen drejede sig om en klage, hvor klageren var blevet bidt af en politihund,idet klageren mente, at polititjenestemanden ikke havde styrpå hunden.Der havde været nogle optøjer i en mindre by, hvor politiet var blevettilkaldt, og klageren var kommet ud fra en grill-bar, da han bliver inddrageti urolighederne.Statsadvokaten afsluttede sine undersøgelser og fandt ikke, at der varnoget at bebrejde den pågældende betjent.Politiklagenævnet fandt, at Statsadvokaten burde <strong>for</strong>etage en nærmereundersøgelse af sagen og burde have indkaldt klageren til afgivelseaf <strong>for</strong>klaring, ligesom de respektive politiassistenter, vidner m.v.burde have været indkaldt til afgivelse af <strong>for</strong>klaring.Statsadvokaten fastholdt sin afgørelse, hvorefter politiklagenævnetindbragte sagen <strong>for</strong> Rigsadvokaten, der gav politiklagenævnet medholdog anmodede Statsadvokaten om at genoptage behandlingen afsagen.Der fremkom ny redegørelse fra Statsadvokaten, og politiklagenævnetmeddelte Statsadvokaten, at efter nævnets opfattelse skulle der <strong>for</strong>etagesyderligere undersøgelser.Statsadvokaten besluttede sig <strong>for</strong> at <strong>for</strong>etage yderligere afhøringer,hvorefter Statsadvokaten kom med yderligere en redegørelse.Politiklagenævnet erklærede sig herefter uenig med Statsadvokateni vurderingen af et vidnes udsagn, og politiklagenævnet meddelteStatsadvokaten, at det var nævnets opfattelse, at den indklagede betjentikke havde haft kontrol over sin politihund.Politiklagenævnet mente endvidere, at der burde <strong>for</strong>etages yderligereen afhøring af et vidne, idet vidnet efter nævnets opfattelse ikkevar afhørt fuldstændigt.Statsadvokaten <strong>for</strong>etog yderligere en afhøring og fastholdt hereftersin afgørelse.Politiklagenævnet erklærer sig herefter enig med Statsadvokaten i, atder ikke skulle <strong>for</strong>etages yderligere undersøgelser, og nævnet fastholdtsin opfattelse af, at den indklagede betjent ikke havde haft kontrolmed sin politihund.Statsadvokaten fastholdt herefter, at der ikke var noget at bebrejdeden pågældende betjent.205


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>Da klageren under klagesagen havde været repræsenteret ved advokat,valgte politiklagenævnet herefter ikke at indbringe spørgsmålet<strong>for</strong> Rigsadvokaten, også under henvisning til den nu meget langstraktesagsbehandling, som i øvrigt havde medført, at den indklagede betjenthavde skrevet et indlæg i Politibladet, Dansk Politi, hvor den pågældendebetjent beklagede sig over den langvarige sagsbehandling, somjo altså havde medført politiklagenævnets beslutning om ikke at indbringesagen <strong>for</strong> Rigsadvokaten.206SA5-1999-321-0147:Anførte sag er en udløber af en hashsag, hvor klagerens bror blev dømtved Vestre Landsret.Klageren – en kvinde – klagede over en kriminalassistent ansat vedRigspolitiet, og der var i alt 19 klagepunkter vedrørende den pågældendekriminalassistent.Sagen blev under sagsbehandlingen omtalt i pressen.Statsadvokaten nåede frem til at måtte afvise klagerne på alle 19punkter, og politiklagenævnet erklærede sig enig med Statsadvokateni, at klageren ikke kunne få medhold i de pågældende klager, idet derikke var ført bevis <strong>for</strong> rigtigheden af disse.Statsadvokaten udtalte dog, at klageren under sagens efter<strong>for</strong>skninghavde fået kendskab til den pågældende kriminalassistents privatliv, ogStatsadvokaten fremførte, at den pågældende kriminalassistent på enusaglig og uhensigtsmæssig måde havde blandet emner fra privatlivetmed de politimæssige opgaver, der var <strong>for</strong>bundet med efter<strong>for</strong>skning afstraffesagen.Derved kom kriminalassistenten <strong>for</strong> tæt på klageren, hvilket blandtandet medførte, at politiassistenten blev sårbar <strong>for</strong> de klager og anmeldelser,som havde været genstand <strong>for</strong> undersøgelse i nærværnede sag.Statsadvokaten sluttede af med at oplyse, at han ville meddele kriminalassistenten,at Statsadvokaten fandt det uheldigt og beklageligt, atkriminalassistenten henset til de konkrete omstændigheder havde givetoplysninger af privat karakter til klageren, som havde været ganskeuvedkommende <strong>for</strong> straffesagens behandling, og politiklagenævnetvar enige med Statsadvokaten også vedrørende dette.Efter denne afgørelse er sagen igen blevet omtalt i pressen.


Politiklagenævnenes del<strong>beretning</strong>erSA5-1999-44-0210:Sagen vedrører en klage over politiet fra 2 brødre, der stammer fra etarabisk land.Sagen vedrører den ene klagers køb af en bil på afbetaling.Da klageren ikke overholdt afdragsordningen, udøvede automobilsælgerenselvtægt og hentede bilen hos klageren.Klageren rettede herefter henvendelse til sælgerens firma, og der udspandtsig herefter en diskussion, hvorunder sælgeren følte sig truet ogrettede henvendelse til politiet.Statsadvokaten fandt under sagsbehandlingen ikke, at de indklagedebetjente havde handlet <strong>for</strong>kert, idet der i øvrigt ud over, at det varpåstand mod påstand, var et vidne, der talte <strong>for</strong>, hvad politiassistenterne<strong>for</strong>klarede.Politiklagenævnet måtte dog meddele Statsadvokaten, at det varnævnets opfattelse, at Statsadvokaten skulle undersøge, hvor<strong>for</strong> manhos politiet ikke ville modtage en anmeldelse fra klageren.Statsadvokaten valgte at <strong>for</strong>tsætte undersøgelsen på dette punkt, ogdet fik til resultat, at klageren herefter trak hele klagen tilbage, idethan ikke mente, at han kunne få medhold.207SA5-1999-321-0168:Sagen drejer sig om, at klageren blandede sig i en anholdelsessituation,og klageren mente sig herefter udsat <strong>for</strong> vold.Statsadvokatens redegørelse medførte i første omgang, at politiklagenævnetmåtte konstatere, at der var sket afhøring af en anden personend den, klageren i sin klage angav skulle have været til stede somvidne.Efter at denne uoverensstemmelse var afklaret, erklærede politiklagenævnetsig enig med Statsadvokaten i, at sagen skulle afvises, idetder ikke var rimelig <strong>for</strong>modning om, at et strafbart <strong>for</strong>hold som <strong>for</strong>følgesaf det offentlige var begået, men politiklagenævnet fandt dog, atStatsadvokaten burde undersøge, hvor<strong>for</strong> den pågældende klager, vedhenvendelse på politistationen <strong>for</strong> at indgive sin klage, var blevet anholdt.Dette <strong>for</strong>hold blev nærmere undersøgt af Statsadvokaten, og <strong>for</strong>klaringenvar, at klageren blev anholdt <strong>for</strong> at sikre vedkommendes <strong>for</strong>eløbigetilstedeværelse med henblik på afhøring, idet hun, der indfandt


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>sig på politistationen <strong>for</strong> at klage, ikke kunne <strong>for</strong>ventes at ville afvente,at hun kunne blive afhørt.Statsadvokaten meddelte herefter politimesteren, at det var Statsadvokatensopfattelse, at anholdelsen ikke var påkrævet og dermed ikkei overensstemmelse med retsplejelovens § 755.208SA5-<strong>2000</strong>-44-227:Det særegne ved nærværende sag er, at der er tale om en klagesag fraen ansat politiassistent over politiet i en anden politikreds.Klagesagen udspringer af, at den pågældende politiassistent var påbesøg i den anden politikreds og parkerede på en sådan måde, at genboenikke kunne komme ind i sin indkørsel.Politiassistenten kunne ikke acceptere genboens indsigelse, idet politiassistentenfandt, at parkeringen var fuldt lovlig, hvorefter der så fragenboens side blev rettet henvendelse til politiet, og politiet i denpågældende politikreds kom herefter <strong>for</strong> at løse problemet.Klageren fandt, at det at politiet kom til stede var chikanøst, og da såklageren <strong>for</strong>lod politikredsen <strong>for</strong> at køre hjem, blev han standset af politietog alkoholtestet, hvilket klageren også fandt var sket chikanøst udfra en anmeldelse fra den politikreds, hvor han havde opholdt sig.Sagens undersøgelse medførte, at Statsadvokaten og politiklagenævnetmåtte erklære sig enig i, at der ikke var noget grundlag <strong>for</strong> at giveklageren medhold bortset fra, at en af klagerens kolleger havde udtaltsig under en politi<strong>for</strong>retning, hvor man <strong>for</strong>søgte at få klageren til atflytte bilen, at klageren ikke var rigtig klog, hvilket politiassistenten efterfølgendehavde beklaget, og denne beklagelse blev tiltrådt.SA5-<strong>2000</strong>-321-0179:Klagen vedrører vold fra en politiassistent i <strong>for</strong>bindelse med en anholdelse.Klageren har <strong>for</strong>klaret, at han var klar over, at han skulle have håndjernpå. I <strong>for</strong>bindelse hermed mente klageren, at politiassistenten gavham et slag i ansigtet. Klageren mente ikke, at han havde <strong>for</strong>søgt atstikke af, <strong>for</strong>søgt at skubbe politiassistenten væk eller <strong>for</strong>etaget noget,som politiassistenten kunne mis<strong>for</strong>stå.Politiassistenten <strong>for</strong>klarede, at han var ved at sætte håndjern på klageren,da denne begyndte at dreje sig venstre om og ligesom skubbede


Politiklagenævnenes del<strong>beretning</strong>erafhørte væk med venstre arm, som han havde fat i. Han opfattede detsom om, klageren ville ned ad trappen.Han trak klagerens venstre arm opad og skubbede klagerens hovedvæk ved at skubbe/slå til anmelderens kind med højre hånd. Det kaldesen blænding eller en chokering, som et politiselv<strong>for</strong>svarsgreb.Efter undersøgelse af sagen fandt Statsadvokaten og politiklagenævnet,at der var tale om et selv<strong>for</strong>svarsgreb i den pågældende situation,og der var ikke grundlag <strong>for</strong> at give klageren medhold.SA5-<strong>2000</strong>-44-0234:Sagen drejer sig om, at klageren, der er advokat, i <strong>for</strong>bindelse med enbanal parkeringssituation fandt, at en politiassistent havde udøvetmagtmisbrug.Statsadvokaten fandt ikke, at der var grundlag <strong>for</strong> at give klagerenmedhold, men politiklagenævnet fandt, at den pågældende betjenthavde gjort sig skyldig i magtmisbrug ved, at betjenten først i denpågældende situation ikke tilkendegav sig som betjent, men derefter,da der opstod en diskussion mellem klageren og politiassistenten, fandtdet <strong>for</strong>målstjenligt at bruge sit politiskilt <strong>for</strong> at få klageren til at <strong>for</strong>evisekørekort.Det er politiklagenævnets opfattelse, at den pågældende politiassistentallerede fra starten i den pågældende situation handlede som politiassistent,hvor<strong>for</strong> han skulle have legitimeret sig fra starten somsådan.Statsadvokaten fastholdt sin opfattelse, og da klageren er advokat,valgt politiklagenævnet ikke at indbringe sagen <strong>for</strong> Rigsadvokaten.209SA5-<strong>2000</strong>-44-0238:Nærværende sag vedrører en tidligere politiassistent, der overtrådtefærdselsloven i henhold til en anmeldelse fra en efterkørende trafikant.Den pågældende politiassistent blev standset af en politipatrulje, deranmodede føreren om at fremvise sit kørekort, hvilket denne meddelte,at han ikke havde tid til.Den tidligere politiassistent klagede over, at han blev truet med atblive anholdt, at han blev truet med at blive lagt i håndjern og at politiassistentenhavde udtalt sig provokerende.


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>Statsadvokaten fandt med politiklagenævnets tiltrædelse ikke, at dervar grundlag <strong>for</strong> klagen.Viborg den 5. februar 2001Peter JungeDel<strong>beretning</strong> <strong>for</strong> Politiklagenævnet <strong>for</strong>Sønderborg <strong>for</strong> <strong>2000</strong>210Politiklagenævnet <strong>for</strong> Statsadvokaten i Sønderborg har i årets løb modtageti alt 92 sager.I det <strong>for</strong>løbne år er 84 sager afgjort:1 sag fra 1996, der på grund af særlige omstændigheder er trukket ilangdrag13 sager fra 199970 sager fra <strong>2000</strong>I et par sager har nævnet anmodet Statsadvokaten om at <strong>for</strong>etageyderligere efter<strong>for</strong>skning, hvilket herefter er sket. Der har i alle øvrigesager været enighed om sagernes afgørelse.Sagernes afgørelser <strong>for</strong>deler sig således:kapitel 93 b kapitel 93 cNotitssagerHaderslev 7 2 1Fredericia 1 2Esbjerg 4 4 2Ribe 2 1Sønderborg 9 2Vejle 5 4Varde 2Gråsten 6 11Tønder 5 3Kolding 1 7 1Ringkøbing 1Grænsepolitiet 1Padborg 1I alt 41 38 5


Politiklagenævnenes del<strong>beretning</strong>er41 adfærdsklager, hvoraf 1 er afgjort ved udtalelse af kritik over<strong>for</strong> politiassistenten,og 2 er afgjort ved at beklage det skete over<strong>for</strong> klageren.De resterende 38 adfærdsklager er afvist.5 notitssager38 straffesager, hvoraf 14 er færdselssager. I 4 færdselssager er der rejsttiltale mod den pågældende politiassistent, mens 3 er afgjort ved bøde<strong>for</strong>elæg.De resterende 7 færdselssager er afvist. I de øvrige 24 straffesagerer der i én sag rejst tiltale mod den pågældende, mens resten erafvistPolitiklagenævnet har behandlet sagerne på møder, hvoraf der i åretsløb har været afholdt 7, herunder et i tilslutning til årsmødet i septembermåned.Suppleanten <strong>for</strong> <strong>for</strong>manden har fået oversendt 1 sag.Politiklagenævnet får løbende tilsendt materiale fra Statsadvokatenog samarbejdet fungerer tilfredsstillende og giver Politiklagenævnetmulighed <strong>for</strong> at følge efter<strong>for</strong>skningen.Sagsbehandlingstiden er i årets løb bragt væsentligt ned og ved udgangenaf året er der således kun 22 sager, der alle er fra <strong>2000</strong>, der ikkeer afgjort.211Esbjerg, den 2. januar 2001.Karen Marie Dyekjær


212Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>


Stikordsregister 1996-<strong>2000</strong>Henvisningerne refererer til årgang og sidetalAdfærdsklager96.20,97.17,97.57.98.23ff,98.69,99.123ff,<strong>2000</strong>.121ff– anden ukorrekt adfærd 96.63ff,97.65ff,98.76ff, 99.130ff,<strong>2000</strong>.127ff– bevisvurdering 98.187ff,99.58,<strong>2000</strong>.61– klage uden indhold 96.73,97.72f98.83ff, 99.135ff,<strong>2000</strong>.130ff– magtanvendelse 96.52ff,97.57ff,98.167ff, 99.57,99.123ff,<strong>2000</strong>,62,<strong>2000</strong>.121ff– notitssager 97.73f,98.84ff,99.138ff,<strong>2000</strong>.132f– over <strong>for</strong> dispositionsklager 96.110f,96.149ff,97.51,97.107f,98.121ff98.187,99.64ff,<strong>2000</strong>.68ff– sagens afgørelse 96.23,96.135ff,97.20f, 98.134ff,<strong>2000</strong>.79f– sprogbrug 96.55ff,97.61ff,98.72ff, 99.126ff,<strong>2000</strong>.123ff– undersøgelsen <strong>2000</strong>.73Advokatbeskikkelse98.144ff,98165f,98.191ff,99.84,99.93,<strong>2000</strong>.88– i adfærdsklagesager 96.140f,97.139ff,99.84,<strong>2000</strong>.88– i medfør af rpl. § 1020a, stk.2 96.142ff, 99.84,<strong>2000</strong>.88– i straffesager 96.141ff,97.139ff,99.84,<strong>2000</strong>.88Aktindsigt96.145ff,98.162ff,99.103ff,<strong>2000</strong>.103– <strong>for</strong>valtningsloven 99.105ff,<strong>2000</strong>.104ff– i redegørelse <strong>2000</strong>.107ff– offentlighedsloven 98.162, 99.104f,<strong>2000</strong>.104Anklagemyndighedens opbygning 96.29,97.29,98.33,99.31,<strong>2000</strong>.33– politimestrene 96.30f,97.30f ,98.36f,99.34f,<strong>2000</strong>.34– rigsadvokaten 96.29f,97.29f,98.35,99.33,<strong>2000</strong>.33– statsadvokaterne 96.30,97.30,98.36,99.33f,<strong>2000</strong>.34Armlås <strong>2000</strong>.136Automatisk hastighedskontrol 97.155f,98.182ff,99.167f, <strong>2000</strong>.154Bagatelsager96.149f,99.138,<strong>2000</strong>.132Blodprøver96.160ff,200.73Del<strong>beretning</strong>er fra Politiklagenævnene– lands<strong>for</strong>manden 96.163,97.161,98.215,99.205,<strong>2000</strong>.187– SA København mv. 96.166,97.163,98.217,99.206,<strong>2000</strong>.190213


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>– SA Sjælland 96.170,97.167,98.222,99.223,<strong>2000</strong>.197– SA Fyn mv. 96.173,97.170,98.227,99.228,<strong>2000</strong>.200– SA Ålborg 96.176,97.172,98.230,99.232,<strong>2000</strong>.202– SA Viborg 96.177,97.175,98.232,99.234,<strong>2000</strong>.204– SA Sønderborg 96.179,97.175,98.236,99.241,<strong>2000</strong>.210214Disciplinærsager96.152ff,97.24f,98.30ff,99.28ff, <strong>2000</strong>.28ffDispositionsklager96.33f,96.108f,97.33f,97.107f,98.39,98.122f,99.64f,<strong>2000</strong>.68ffEfter<strong>for</strong>skning– afgørelsen 96.26,97.21– færdselssager 99.172f,<strong>2000</strong>.150– politiklagenævnets anmodning 96.130ff,97.123f,98.147ff,99.73f,<strong>2000</strong>.75– rpl. § 1020 a, stk. 2 96.93ff– straffesager <strong>2000</strong>.149– uopsættelige efter<strong>for</strong>skningsskridt 96.116,99.172fFalske anmeldelser97.83ff,98.97ff,99,158ff,<strong>2000</strong>.147ffForsætlig påkørsel98.181f,99.170,<strong>2000</strong>.136Forsikringssager96.157f,99.171f,<strong>2000</strong>.156Fotokonfrontation <strong>2000</strong>.76Færdselsloven– andre færdsels<strong>for</strong>seelser 97.89f,98.189f,99.56f,99.171,<strong>2000</strong>.156– automatisk hastighedskontrol 97.155f,98.182ff,99.167ff,<strong>2000</strong>.154– bevisvurderingen 98.65ff– efter<strong>for</strong>skning 99.172f,<strong>2000</strong>.150– <strong>for</strong>sætlig påkørsel 98.181f,99.170,<strong>2000</strong>.136– færdselssager 96.90ff,97.53f,97.87,97.155f,98.61ff,98.99,99.54,99.161ff,<strong>2000</strong>.58,<strong>2000</strong>.150ff– færdselssagers behandling 96.117f,98.181ff , 99.161ff,<strong>2000</strong>.150ff– færdselsuheld 97.87,97.151,98.99ff,99.161ff,<strong>2000</strong>.150ff– mindre færdselsuheld 96.157f,99.171f,<strong>2000</strong>.156– udrykningskørsel 96.158,97.88f,97.151ff,97.156ff,98.102ff,98.190,99.54f,99.163ff,<strong>2000</strong>.59,<strong>2000</strong>.60,<strong>2000</strong>.152ffFøregreb <strong>2000</strong>.136Genoptagelse 99.77,<strong>2000</strong>.81,<strong>2000</strong>.144Grænsekontrol96.69ffHjemvisning99.77ff,<strong>2000</strong>.81


Stikordsregister 1996-<strong>2000</strong>Hjørring-sagen <strong>2000</strong>.92,<strong>2000</strong>.109,<strong>2000</strong>.169,<strong>2000</strong>.202Hovedfaldsgreb 99.144Hundebid96.109ff,97.109ff,98.123ff,99.69,99.148,<strong>2000</strong>.175Håndjern 97.57,97.75,98.89,99.125,<strong>2000</strong>.62Håndledstryk 99.125Inhabilitet– <strong>for</strong>valtningslovens regler 96.119,97.115f,98.125,99.85,<strong>2000</strong>.90– politiklagenævnets inhabilitet 96.127f,98.128,99.89,<strong>2000</strong>.94– polititjenestemænds inhabilitet 98.129ff,99.90,<strong>2000</strong>.94ff– rigsadvokatens inhabilitet 96.125ff,97.118f,98.128,99.89,<strong>2000</strong>.93– statsadvokatens inhabilitet 96.120ff,97.116ff,98.126ff,99.86ff,<strong>2000</strong>.91ffInitiativsager97.96ff,98.113ff,99.186ff ,<strong>2000</strong>.166ffKlageadgang96.21,96.33ff,97.19,97.33ff,97.47ff,98.27,98.37ff,99.35ff,<strong>2000</strong>.47fKlager uden indhold 96.73,<strong>2000</strong>.130Kritikskala99.120ff,<strong>2000</strong>.111ff,<strong>2000</strong>.259ffKøreprøvesagkyndige96.61ffMisbrug af politiets registre96.86,99.151,<strong>2000</strong>.137ffNotitssager96.151f,97.73f,98.84ff,99.138ff,<strong>2000</strong>.132fObjektiv beklagelse 99.119,99.121,<strong>2000</strong>.118Omgørelsesfrister97.150ff,99.190Partsbegrebet 99.102Partshøring99.109ffPartsrepræsentation 99.103Personfølsomme oplysninger 96.147ff,97.136ffPFA-sagen <strong>2000</strong>.92,<strong>2000</strong>.149Plejebosagen <strong>2000</strong>.54,<strong>2000</strong>.71,<strong>2000</strong>.192Politihunde96.109ff,97.109ff,98.123ff,99.69,99.148,<strong>2000</strong>.69,<strong>2000</strong>.130,<strong>2000</strong>.175Politiklagenævnet– kompetenceområde 96.19f,96.129ff,97.16f,97.119ff,98.22f,98.132,99.20,99.71,<strong>2000</strong>.72Politiklagenævnsordningen– begrebet “i tjenesten” 96.107ff,97.105ff,98.59,98117ff,99.61ff,<strong>2000</strong>.65– nævnets sammensætning 96.37f215


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>– sagsgangen i klagenævnssag 96.22ff,97.19f,98.27ff,99.25,<strong>2000</strong>.22– væsentlige elementer 96.17f,97.15fPolitistav 98.87,99.57Prioritering af straffesager216og klagesager96.137ff,97.127ff,98.139ff,99.82ff,<strong>2000</strong>.85ffRansagning96.79ff,98.79,<strong>2000</strong>.141Retsplejeloven– § 170 <strong>2000</strong>. 174– § 741 c <strong>2000</strong>.110– § 745 <strong>2000</strong>.109,<strong>2000</strong>.142– § 746 97,33,97.123,98.39,98.134,99.37,99.74,<strong>2000</strong>.78– § 780 <strong>2000</strong>.150– § 1016 a 97.143,97.148,99.156,<strong>2000</strong>.146– § 1017 99.156,<strong>2000</strong>.146– § 1020 a, stk. 1 97.96ff,98.113ff,98.190,99.186,<strong>2000</strong>.166ff– § 1020 a, stk. 2 96.21,96.93ff,96.159f,97.18,97.90ff,98.27,98.105ff,98.190ff,99.173ff,<strong>2000</strong>.157Rigsadvokatens ændring af afgørelser 97.49ff,98.52ff,99.48ff,<strong>2000</strong>.49ffRimelig <strong>for</strong>modning omstrafbart <strong>for</strong>hold99.71f,99.171ff,<strong>2000</strong>.73Sagsbehandlingstiden97.131ff,98.142ff,98.147ff,99.92ff,<strong>2000</strong>.96ffStation 1-sagen 99.159,99.160,99.187,<strong>2000</strong>.78,<strong>2000</strong>.181,<strong>2000</strong>.192Statistik– adfærdsklager 96.50,97.41,98.46,99.41,<strong>2000</strong>.41f– indkomne sager 96.46,97.37f,98.42ff,99.39ff,<strong>2000</strong>.39f– rpl. § 1020 a, stk. 2 96.51,97.42,98.48,99.43,<strong>2000</strong>.43– straffesager 96.51,97.42,98.46ff,99.42,<strong>2000</strong>.42f– visitationssager 98.48,99.45,<strong>2000</strong>.45Straffeloven– anmeldelser om vold 96.74ff,97.75f,98.87ff,99.144,<strong>2000</strong>.133ff– anmeldelse om tyveri 98.96,99.58,<strong>2000</strong>.147– andre anmeldelser 96.82f,96.87ff,97.81ff,98.92ff,99.153ff,<strong>2000</strong>.143ff– <strong>for</strong>modning <strong>for</strong> strafbart <strong>for</strong>hold 99.71,<strong>2000</strong>.73– grundløse anmeldelser 97.83ff,98.97ff,99.148,<strong>2000</strong>.146ff– misbrug af politiets registre 96.86,99.59,99.151,<strong>2000</strong>.137ff


Stikordsregister 1996-<strong>2000</strong>– straffesager 96.21,96.74,97.18,97.74,98.86,99.143,<strong>2000</strong>.133ff– straffesager ctr. klagesager 97.127ff,98.139ff,99.82.<strong>2000</strong>.85ff– tavshedspligten 96.83ff,97.79ff,98.91ff,99.148,<strong>2000</strong>.137ff– under efter<strong>for</strong>skningen 97.77ff,98.90f,<strong>2000</strong>.141ffSystemkritik99.118,99.121f,<strong>2000</strong>.117Tavshedsbrud– konkrete sager 97.144ff,98.172ff,99.148,<strong>2000</strong>.137ff– straffesager 96.83ff,97.79ff,98.91ff,99.148,<strong>2000</strong>.137ff– videregivelse til pressen 97.144,97.80,98.172,<strong>2000</strong>.149Tilbagekaldte sager97.125ff,98.137ff,99.80ff,<strong>2000</strong>.84ffUndersøgelsessager97.43ffUdrykningskørsel96.158,97.88f,97.151ff,97.156ff,98.102ff,98.190,99.54f,99.163ff,<strong>2000</strong>.59,<strong>2000</strong>.60,<strong>2000</strong>.152ffVideregivelse af oplysningerom tidligere sager– til ansættelsesmyndigheden <strong>2000</strong>.29– til nævnet <strong>2000</strong>.62f217


218Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>


Sagsregister <strong>2000</strong>Henvisningerne refererer sig til årgang og sidetalRigsadvokatens j.nr.453/99 99.160, <strong>2000</strong>.177101/00 <strong>2000</strong>.88168/00 <strong>2000</strong>.147373/00 <strong>2000</strong>.70459/00 <strong>2000</strong>.148465/00 <strong>2000</strong>.173G 2625 <strong>2000</strong>.181K 280/98 <strong>2000</strong>.73K 390/00:88K 400/99 99.59, 99.91, 99.152, <strong>2000</strong>.175K 402/99 99.52, 99.69, <strong>2000</strong>.175K 412/99 99.85, <strong>2000</strong>.177K 461/99 <strong>2000</strong>.91K 462/99 99.87, <strong>2000</strong>.100,135K 463/99 <strong>2000</strong>.81,116,144K 485/99 <strong>2000</strong>.49K 487/99 99.158, <strong>2000</strong>.176K 488/99 <strong>2000</strong>.107K 498/99 <strong>2000</strong>.83K 514/99 <strong>2000</strong>.115,123K 526/00 <strong>2000</strong>.92,109,169K 531/00 <strong>2000</strong>.114,136K 534/00 <strong>2000</strong>.69K 536/00 <strong>2000</strong>.89K 537/00 <strong>2000</strong>.54,71,73K 539/00 <strong>2000</strong>.52K 545/00 <strong>2000</strong>.58K 547/00 <strong>2000</strong>.59K 548/00 <strong>2000</strong>.62K 549/00 <strong>2000</strong>.55,106,180K 551/00 <strong>2000</strong>.61,77,98K 552/00 <strong>2000</strong>.60K 557/00 <strong>2000</strong>.101K 568/00 <strong>2000</strong>.60K 569/00 <strong>2000</strong>.29,118K 570/00 <strong>2000</strong>.50.180K 573/00 <strong>2000</strong>.85K 580/00 <strong>2000</strong>.153K 595/00 <strong>2000</strong>.67K 599/00 <strong>2000</strong>.136K 605/00 <strong>2000</strong>.116,125K 606/00 <strong>2000</strong>.110K 608/00 <strong>2000</strong>.76K 610/00 <strong>2000</strong>.114K 612/00 <strong>2000</strong>.92K 615/00 <strong>2000</strong>.102K 623/00 <strong>2000</strong>.57,82K 627/00 <strong>2000</strong>.87K 629/00 <strong>2000</strong>.68,143K 634/00 <strong>2000</strong>:59K 638/00 <strong>2000</strong>.114,125K 642/00 <strong>2000</strong>.101,128K 648/00 <strong>2000</strong>.149K 650/00 <strong>2000</strong>.101K 660/00 <strong>2000</strong>.87K 675/00 <strong>2000</strong>.63,95K 679/00 <strong>2000</strong>.93K 682/00 <strong>2000</strong>.65,114K 687/00 <strong>2000</strong>.102Statsadvokaternes j.nr.SA1-96-321-477 <strong>2000</strong>.102SA1-97-321-303 <strong>2000</strong>.177219


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>220SA1-97-321-347 <strong>2000</strong>.100,135SA1-98-321-296 <strong>2000</strong>.110SA1-98-321-463 <strong>2000</strong>.68,143SA1-98-321-475 <strong>2000</strong>.176SA1-98-44-244 <strong>2000</strong>.113,123SA1-98-44-246 <strong>2000</strong>.113,127,195SA1-98-44-286 <strong>2000</strong>.101SA1-98-44-292 <strong>2000</strong>.61,77,195SA1-99-321-542 <strong>2000</strong>.155SA1-99-321-543 <strong>2000</strong>.177SA1-99-321-561 <strong>2000</strong>.99,179SA1-99-321-562 <strong>2000</strong>.99,130SA1-99-321-565 <strong>2000</strong>.181SA1-99-321-587 <strong>2000</strong>.78,195SA1-99-321-600 <strong>2000</strong>.176SA1-99-321-608 <strong>2000</strong>.177SA1-99-321-632 <strong>2000</strong>.60SA1-99-321-654 <strong>2000</strong>.60SA1-99-321-680 <strong>2000</strong>.59SA1-99-321-730 <strong>2000</strong>.134SA1-99-321-741 <strong>2000</strong>.57,82SA1-99-321-747 <strong>2000</strong>.149SA1-99-321-766 <strong>2000</strong>.58,194SA1-99-321-769 <strong>2000</strong>.117SA1-99-321-785 <strong>2000</strong>.167SA1-99-321-786 <strong>2000</strong>.194SA1-99-321-787 <strong>2000</strong>.153SA1-99-321-821 <strong>2000</strong>.158SA1-99-44-300 <strong>2000</strong>.122SA1-99-44-336 <strong>2000</strong>.87SA1-99-44-342 <strong>2000</strong>.69SA1-99-44-344 <strong>2000</strong>.122SA1-99-44-355 <strong>2000</strong>.115,123SA1-99-44-365 <strong>2000</strong>.132SA1-99-44-371 <strong>2000</strong>.131SA1-99-44-377 <strong>2000</strong>.54,71,73SA1-99-44-387 <strong>2000</strong>.130SA1-99-44-592 <strong>2000</strong>.98SA1-99-46-155 <strong>2000</strong>.195SA1-00-321-558 <strong>2000</strong>.151SA1-00-321-803 <strong>2000</strong>.158SA1-00-321-840.<strong>2000</strong>.45SA1-00-321-873 <strong>2000</strong>.92SA1-00-321-881 <strong>2000</strong>.157SA1-00-321-890 <strong>2000</strong>.86,98SA1-00-321-892 <strong>2000</strong>.166SA1-00-321-908 <strong>2000</strong>.133SA1-00-321-935 <strong>2000</strong>.152SA1-00-321-953 <strong>2000</strong>.137SA1-00-322-13 <strong>2000</strong>.79SA1-00-41-1769 <strong>2000</strong>.70SA1-00-44-349 <strong>2000</strong>.84SA1-00-44-407 <strong>2000</strong>.114SA1-00-44-428 <strong>2000</strong>.76SA1-00-44-439 <strong>2000</strong>.124SA2-97-46-18 <strong>2000</strong>.73SA2.98-321-0296 <strong>2000</strong>.199SA2-99-321-317 <strong>2000</strong>.176SA2-99-321-323 <strong>2000</strong>.81,116,144,198SA2-99-321-334 <strong>2000</strong>.81,116,144,198SA2-99-321-362 <strong>2000</strong>.82,169SA2-99-321-364 <strong>2000</strong>.156SA2-99-321-382 <strong>2000</strong>.82,169SA2-99-329-27 <strong>2000</strong>.175SA2-99-44-290 <strong>2000</strong>.63,95SA2-99-44-291 <strong>2000</strong>.197SA2-99-44-293 <strong>2000</strong>.199SA2-99-44-298 <strong>2000</strong>.62SA2-99-44-346 <strong>2000</strong>.52SA2-99-44-349 <strong>2000</strong>.96SA2-99-44-359 <strong>2000</strong>.71SA2-99-44-361 <strong>2000</strong>.118,200SA2-99-44-368 <strong>2000</strong>.67SA2-99-44-369 <strong>2000</strong>.84


Sagsregister <strong>2000</strong>SA2-99-324-361 <strong>2000</strong>.199SA2-00-321-352 <strong>2000</strong>.103SA2-00-321-362 <strong>2000</strong>.199SA2-00-321-381 <strong>2000</strong>.153SA2-00-321-383 <strong>2000</strong>.199SA2-00-321-389 <strong>2000</strong>.66,80,112SA2-00-321-394 <strong>2000</strong>.159SA2-00-321-400 <strong>2000</strong>.59SA2-00-321-403 <strong>2000</strong>.65,114SA2-00-321-420 <strong>2000</strong>.168,198SA2-00-321-437 <strong>2000</strong>.199SA2-00-321-440 <strong>2000</strong>.162SA2-00-321-445 <strong>2000</strong>.88,160SA2-00-321-0459 <strong>2000</strong>.161SA2-00-44-408 <strong>2000</strong>.87SA3-99-321-202 <strong>2000</strong>.114,136SA3-99-321-213 <strong>2000</strong>.136SA3-99-321-302 <strong>2000</strong>.114SA3-99-322-18 <strong>2000</strong>.137SA3-00-321-187 <strong>2000</strong>.91SA3-00-321-238 <strong>2000</strong>.117,172SA3-00-44-230 <strong>2000</strong>.116,125,201SA3-00-46-070 <strong>2000</strong>.46SA3-00-46-71 <strong>2000</strong>.173SA4-99-321-186 <strong>2000</strong>.176SA4-99-321-200 <strong>2000</strong>.113,146SA4-99-321-208 <strong>2000</strong>.50,180SA4-99-321-209 <strong>2000</strong>.55,106,180SA4-99-4-777 <strong>2000</strong>.147SA4-00-321-1 <strong>2000</strong>.162SA4-00-321-3 <strong>2000</strong>.163SA4-00-321-6 <strong>2000</strong>.93SA4-00-321-15 <strong>2000</strong>.142SA4-00-44-28 <strong>2000</strong>.119,127SA4-00-6206-13 <strong>2000</strong>.148SA5-98-44-170 <strong>2000</strong>.175,205SA5-99-321-147 <strong>2000</strong>.206SA5-99-321-153 <strong>2000</strong>.101SA5-99-321-154 <strong>2000</strong>.176SA5-99-321-159 <strong>2000</strong>.138SA5-99-321-168 <strong>2000</strong>.207SA5-99-322-10 <strong>2000</strong>.107SA5-99-44-207 <strong>2000</strong>.89SA5-99-44-208 <strong>2000</strong>.101,128SA5-99-44-210 <strong>2000</strong>.207SA5-99-44-222 <strong>2000</strong>.114,125SA5-00-321-176 <strong>2000</strong>.92,109,169SA5-00-321-179 <strong>2000</strong>.208SA5-00-321-189 <strong>2000</strong>.115,141SA5-00-321-232 <strong>2000</strong>.164SA5-00-322-13 <strong>2000</strong>.148SA5-00-44-227 <strong>2000</strong>.208SA5-00-44-228 <strong>2000</strong>.85SA5-00-44-234 <strong>2000</strong>.209SA5-00-44-238 <strong>2000</strong>.209SA6-99-321-183 <strong>2000</strong>.49SA6-99-44-213 <strong>2000</strong>.175SA6-00-321-210 <strong>2000</strong>.171SA6-00-321-218 <strong>2000</strong>.151SA6-00-321-221 <strong>2000</strong>.140SA6-00-321-248 <strong>2000</strong>.165SA6-00-44-256 <strong>2000</strong>.115,126SA6-00-44-263 <strong>2000</strong>.115,129SA6-00-44-290 <strong>2000</strong>.131221


222Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>


BilagBilag 1Politiklagenævnenes medlemmerPolitiklagenævnet <strong>for</strong>Statsadvokaten <strong>for</strong> København,Frederiksberg og Tårnby,Gammel Torv 8,1457 København K223Formand:Advokat Søren ArentoftAdvokat Nina Anderskouv (Suppleant)Indstillet af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg:Faglig sekretær Ellen Hanne SørensenMette Holbæk Bartholin (Suppleant)Indstillet af Københavns Borgerrepræsentation:Cand.mag. Hanne Rørbæk HansenFaglig sekretær Flemming Hansen (Suppleant)Politiklagenævnet <strong>for</strong>Statsadvokaten <strong>for</strong> Sjælland,Stengade 70,3000 HelsingørFormand:Advokat Ulla DegnegaardAdvokat Poul Jost Jensen (Suppleant)Indstillet af Københavns Amt:Forstander Grethe Blomberg


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>Indstillet af Vestsjællands Amt:Selvstændig Anders PedersenIndstillet af Roskilde Amt:Hans-Christian Eisen (Suppleant)Indstillet af Frederiksborg Amt:Konsulent Jens Greve (Suppleant)224Politiklagenævnet <strong>for</strong>Statsadvokaten <strong>for</strong> Fyn, Sydøstsjælland,Lolland, Falster og Bornholm,Vestergade 15, Postboks 1159,5100 Odense CFormand:Advokat Anne-Birgitte Bjerre-OlsenAdvokat Kjeld Danielsen (Suppleant)Indstillet af Storstrøms Amt:Konsulent Bodil Lykke HolmTandlæge Karen Samson (Suppleant)Indstillet af Fyns Amt:Gårdejer Torben JørgensenIndstillet af Bornholms Amt:Gårdejer Niels Peter Kofoed Ipsen (Suppleant)Politiklagenævnet <strong>for</strong>Statsadvokaten i Aalborg,Tiendeladen 7, Postboks 1363,9100 AalborgFormand:Advokat Bent HolmbergAdvokat Elin Tjærby Kersting (Suppleant)


Bilag 1Indstillet af Århus Amt:Else ChristiansenIndstillet af Nordjyllands Amt:Sygeplejerske Medzait LjatifiSundhedsfremmekonsulent Anne Krøjer Jacobsen (Suppleant)Indstillet af Viborg Amt:Lærer Hanne Bruun (Suppleant)Politiklagenævnet <strong>for</strong>Statsadvokaten i Viborg,Torvet 12,7400 Herning225Formand:Advokat Peter JungeAdvokat Karen Marie Henningsen (Suppleant)Indstillet af Vejle Amt:Lektor Jakob Schow-MadsenIndstillet af Viborg Amt:Disponent Morten Frandsen (Suppleant)Indstillet af Århus Amt:Chefsekretær Britta Jordt BangIndstillet af Ringkøbing Amt:Designer Inger Elsebeth Jensen (Suppleant)Politiklagenævnet <strong>for</strong>Statsadvokaten i Sønderborg,Kongensgade 58, Postboks 140,6701 Esbjerg


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>Formand:Advokat Karen Marie DyekjærAdvokat Jens Ole Mengel (Suppleant)Indstillet af Sønderjyllands Amt:Filialdirektør Peter FalkFiskeskipper Oluf Stenrøjl Kristensen (Suppleant)226Indstillet af Ringkøbing Amt:Dagplejepædagog Else Esmarch PedersenIndstillet af Ribe Amt:Salgschef Jørn Motzkus (Suppleant)


Bilag 2Medarbejdere i Rigsadvokaturen og statsadvokaturerne til behandlingaf politiklagenævnssager pr. 31.12.<strong>2000</strong>:Rigsadvokaten:Rigsadvokat Henning FodeStatsadvokat Lars StevnsborgStatsadvokat Hanne SchmidtVicestatsadvokat Jesper HjortenbergVicestatsadvokat Lis HjortnæsKst. vicestatsadvokat Jan ReckendorffRigsadvokatassessor Jette ChristiansenRigsadvokatassessor Jette Bjerg ClausenRigsadvokatassessor Ida K. SørensenKst. rigsadvokatassessor Jørn Thostrup227Statsadvokaten <strong>for</strong> København, Frederiksberg og Tårnby:Statsadvokat Karsten HjorthVicestatsadvokat Karen-Inger BastVicestatsadvokat Kim ChristiansenStatsadvokatassessor Anne Birgitte StürupStatsadvokatassessor Poul GadegaardStatsadvokatassessor Per CorneliusenKst. statsadvokatassessor Henrik AagaardStatsadvokaten <strong>for</strong> Sjælland:Statsadvokat Erik MerlungVicestatsadvokat Jørgen JensenVicestatsadvokat Vibeke UldalStatsadvokatassessor Dorthe VejsigStatsadvokatassessor Birgitte PockStatsadvokatassessor Anette VesterStatsadvokatassessor Morten FrederiksenStatsadvokaten <strong>for</strong> Fyn, Sydøstsjælland, Lolland, Falster og Bornholm:Statsadvokat Birgitte VestbergVicestatsadvokat Mette VestergaardKst. vicestatsadvokat Margit Wegge


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>Statsadvokatassessor Kirsten FrikovStatsadvokatassessor Erik HjelmKst. statsadvokatassessor Morten Ebbe Nielsen228Statsadvokaten i Ålborg:Statsadvokat Elsemette CassøeVicestatsadvokat Søren GadeVicestatsadvokat Kirsten DyrmannStatsadvokatassessor John KølbækStatsadvokatassessor Peter RaskKst. statsadvokatassessor Jette RubienStatsadvokaten i Viborg:Statsadvokat Peter Brøndt JørgensenVicestatsadvokat Marian ThomsenKst. vicestatsadvokat Claus GuldbrandStatsadvokatassessor Steen ThomsenStatsadvokatassessor Karin D. ThostrupStatsadvokatassessor Toni Lie SchorpenStatsadvokatassessor Frantz CohnStatsadvokaten i Sønderborg:Statsadvokat Preben AlsøeVicestatsadvokat Marianne DammKst. vicestatsadvokat Peter UrskovStatsadvokatassessor Jens Kjærgaard ChristensenStatsadvokatassessor Lene Nørup ThielKst. statsadvokatassessor Jakob Beyer


Bilag 3Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 787 af 21.9.1992 om <strong>for</strong>delingenaf <strong>for</strong>retningerne mellem statsadvokaterne229


230Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>


Bilag 4Retsplejelovens kapitel 93 b -93 d231


232Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>


Bilag 4233


234Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>


Bilag 5Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1041 af 15.12.1995 om<strong>for</strong>retningsorden <strong>for</strong> politiklagenævn235


236Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>


Bilag 6Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1042 af 15.12.1995om politiklagenævn237


238Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>


Bilag 7Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 29.12.1995 om behandling afklager over politipersonalet m.v.239


240Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>


Bilag 7241


242Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>


Bilag 7243


244Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>


Bilag 8Justitsministeriets skrivelse af 5.1.1996 om vidne- ogtransportgodtgørelse245


246Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>


Bilag 9Jcis. af 14.7.<strong>2000</strong> om vederlæggelse af <strong>for</strong>mænd <strong>for</strong> og medlemmer afpolitiklagenævnssager247


248Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>


Bilag 9249


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>Bilag 10Justitsministeriets notits 3.10.1996 om aktindsigti politiklagenævnssager250


Bilag 10251


252Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>


Bilag 10253


254Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>


Bilag 10255


256Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>


Bilag 10257


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>Bilag 11Behandlingen af straffesager mod personer ansat i politietog anklagemyndighedenRIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/1999Christians Brygge 28, 3. tv Den 3. februar 19991559 Kbh. V J.nr. G 2237258De generelle regler, der regulerer kompetencen mellem statsadvokatenog politimesteren til at behandle anmeldelser om strafbare <strong>for</strong>hold, findesi retsplejelovens kap. 65 og kap. 67. Disse regler suppleres af administrativebestemmelser om påtalekompetence, <strong>for</strong>elæggelse m.v. Herudoverfindes der i retsplejelovens kap. 93 c særlige regler, der vedrørerbehandlingen af straffesager mod politipersonale.Med henblik på at sikre ensartethed i den <strong>for</strong>melle behandling afstraffesager mod personer ansat i politiet og anklagemyndigheden ogpå baggrund af reglerne i retsplejelovens kapitel 93 c om straffesagermod politipersonale fastsættes hermed følgende:1. Sager mod politipersonale.1.1. Anmeldelser om strafbare <strong>for</strong>hold begået af politipersonale i tjenestenbehandles, uanset sagens karakter, af vedkommende regionalestatsadvokat, jf. retsplejelovens § 1020. Dette gælder også anmeldelsermod politimesteren (politidirektøren), rigspolitichefen og politietsøvrige jurister. Statsadvokaten træffer ligeledes afgørelse vedrørendetiltalespørgsmålet, medmindre afgørelse herom skal træffes af Rigsadvokateneller justitsministeren, jf. retsplejelovens § 1020 c.1.2. Anmeldelser om strafbare <strong>for</strong>hold begået af politipersonale (somdefineret i pkt. 1.1.) uden <strong>for</strong> tjenesten behandles af vedkommende politimester(Politidirektøren). Sagen <strong>for</strong>elægges vedkommende regionalestatsadvokat til afgørelse af tiltalespørgsmålet, medmindre afgørelseherom skal træffes af Rigsadvokaten eller justitsministeren.Forelæggelse <strong>for</strong> statsadvokaten kan dog undlades, når anmeldelseneller sigtelsen viser sig grundløs, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1 og stk. 2og § 721, stk. 1, nr. 1. Forelæggelse kan ligeledes undlades, når sigtelsen


Bilag 11angår mindre alvorlige lovovertrædelser, der ikke indebærer nogenkrænkelse af private interesser, og hvor det efter et rimeligt skøn måvære utvivlsomt, at der ikke er nogen begrundelse <strong>for</strong> <strong>for</strong>elæggelse,f.eks. mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven.Hvis der kan rejses begrundet tvivl om politimesterens (politidirektørens)habilitet <strong>for</strong>elægges sagen – uanset dennes karakter – <strong>for</strong> statsadvokaten.Dette gælder f.eks. hvis den pågældende er tjenstgørende iden politikreds, der skulle behandle sagen. Uopsættelige efter<strong>for</strong>skningsskridtskal dog <strong>for</strong>etages.1.3. Forelæggelsen sker fra politimesteren (Politidirektøren) i denkreds, hvor anmeldelsen er indgivet eller hvor efter<strong>for</strong>skningen findersted.2592. Sager mod andre ansatte i politietSager mod andre ansatte i politiet, f.eks. kontorpersonale og civilmedarbejdere,behandles uanset om <strong>for</strong>holdet er begået i eller uden <strong>for</strong> tjenesteni overensstemmelse med reglerne anført under punkt 1.2. - 1.3.3. Sager mod ansatte i statsadvokaturerne3.1. Anmeldelser om strafbare <strong>for</strong>hold begået af personale, der er ansati en statsadvokatur behandles af politimesteren (Politidirektøren). Reglengælder alle grupper af ansatte, herunder statsadvokaten, og uansetom <strong>for</strong>holdet er begået i eller uden<strong>for</strong> tjenesten. Sagen <strong>for</strong>elæggesvedkommende regionale statsadvokat til afgørelse af tiltalespørgsmålet,medmindre afgørelse herom skal træffes af Rigsadvokaten eller justitsministeren.Sagen må i givet fald ikke <strong>for</strong>elægges og afgøres af den statsadvokat,hos hvem den pågældende gør tjeneste, jf. pkt. 3.3. om fremgangsmådeni disse situationer.Forelæggelse <strong>for</strong> statsadvokaten kan dog undlades, når anmeldelseneller sigtelsen viser sig grundløs, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1 og stk.2, og § 721, stk. 1, nr. 1, eller hvor sigtelsen angår mindre alvorlige lovovertrædelser,der ikke indebærer krænkelse af private interesser oghvor det efter et rimeligt skøn må være utvivlsomt, at der ikke er nogenbegrundelse <strong>for</strong> <strong>for</strong>elæggelse, jf. pkt. 1.2.3.2. I tilfælde, hvor tiltalespørgsmålet skal afgøres af statsadvokaten,skal politimesteren (Politidirektøren) orientere vedkommende regio-


Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>260nale statsadvokat om sagen. Orienteringen skal så vidt muligt ske indenefter<strong>for</strong>skningen påbegyndes. Uopsættelige efter<strong>for</strong>skningsskridt skaldog <strong>for</strong>etages. Væsentlige spørgsmål vedrørende efter<strong>for</strong>skningen<strong>for</strong>elægges ligeledes <strong>for</strong> statsadvokaten.3.3. Hvor den pågældende gør tjeneste hos den statsadvokat, der ellersskulle have behandlet sagen, – eller hos den, til hvem en afgørelseer påklaget – <strong>for</strong>elægges sagen <strong>for</strong> Rigsadvokaten med henblik på enstillingtagen til den videre behandling af sagen, herunder eventuelt videresendelsetil en anden statsadvokat. Tilsvarende gælder sager modden pågældende statsadvokat. Forelæggelse sker fra enten politimesteren(Politidirektøren) eller fra en statsadvokat.4. Sager mod ansatte i Rigsadvokaturen.Jeg har ikke fundet anledning til at fastsætte særlige regler om kompetencentil at behandle anmeldelser om strafbare <strong>for</strong>hold begået afpersonale, der er ansat i Rigsadvokaturen. Det er således de almindeligeregler i retsplejelovens kap. 65 og kap. 67, der finder anvendelse, medmindreder findes særlige <strong>for</strong>elæggelsesregler.Såfremt det drejer sig om sager af lidt alvorligere karakter, må det afgøresefter en konkret vurdering, på hvilket niveau en afgørelse børtræffes.5. RM nr. 4/1989 om <strong>for</strong>elæggelse af straffesager mod personer ansati politiet ophæves.Henning Fode


Bilag 12Rigsadvokatens cirkulæreskrivelse af 30. maj <strong>2000</strong> vedrørende <strong>for</strong>enklingog stadardisering af <strong>for</strong>muleringen af afgørelser i adfærdsklager261


262Rigsadvokatens <strong>beretning</strong> <strong>2000</strong>


Bilag 12263


RigsadvokatenFrederiksholms Kanal 161220 København KTelefon 33 12 72 00rumfang.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!