Følg de seneste nyheder på: w w w . f o r s k e r e n . d k w w w ...

forskerforum.dk

Følg de seneste nyheder på: w w w . f o r s k e r e n . d k w w w ...

DM’s & DJØF’sFORSKER,FORSKERforumFORSKER,forumforum156X SOMMER 2002Forhandlinger skrømtVidenskabsminister Sanders er forundret over, at rektorerne sammenkæderhans ledelsesreform med krav om ny finansiering. Absurd, svarer rektorerne …Spillet om en revision af universitetsloven bliverstadig mere forvirrende. Luften er fuld af rygter ogsignaler, for videnskabsminister Sander har ikke løftetsløret for, hvad han egentlig vil. Og når der stillesspørgsmål til den mest alvorlige del af ballet – finansieringen– siger Helge Sander:”Vi taler om en strukturreform – ikke om finansloven.Jeg har ikke beskæftiget mig med penge, detkommer i anden fase”.Det er Sanders reaktion , at universitetsrektorernesutvetydige udmelding om, at en ændring afuniversiteternes styrelse er uinteressant, hvis der ikkefølger flere reelle frihedsgrader og ny kapital med.Rektorkollegiets formand Henrik Toft Jensensiger det sådan, at hvis ikke den økonomiske sparekurstopper og der reelt tilføres nye penge, så vil der ikkevære ret mange erhvervsledere, som vil finde detspændende at sidde i de nye universitetsbestyrelser,som videnskabsministeren har planer om. For udenpenge vil bestyrelserne ikke have redskaber til nyeinitiativer, tværtimod vil de opleve sig som administratorerunder statslig kontrol.Rektorerne: Videnskabsministerens reformHvordan finansieringen skal skrues sammen står tilbagesom et stort spørgsmål.Men den kontante diskussionen om penge afvisesaf Sander: ”Jeg er ikke et eneste af besøgene universiteterne blevet stillet over for en sammenkædningaf en strukturreform og så krav om penge. Sådet krav er nyt for mig …”.Rektorkollegiets formand står uforstående overfor Sanders udmelding: ”Jeg ved ikke præcist, hvadder er sagt ved de enkelte visitter. Men det er sagtklart fra Rektorkollegiet i flere år, at den vigtigsteforudsætning for fremgang og reformer universiteterne,er, at der skabes en bedre finansiering.Så det kan altså ikke komme bag Sander”, sigerHenrik Toft Jensen. ”Men processen er blevet nogetabsurd. Universiteterne mener, at fornyelser kan skeinden for den eksisterende lovs rammer. Nu lyderdet som om universiteterne har bedt om strukturreformer.Sådan er det jo ikke, virkeligheden er, at deter videnskabsministeren, som vil have en reform, oguniversiteterne har indgår i en dialog …”Følg de seneste nyheder : ww ww w w .. ff oo rr ss kk ee rr ee n n .. dd kkSanders masterplan:Bestyrelser og udpegede ledereOgså hvad angår ”strukturreformen” hersker derforvirring. Helge Sander har været en såkaldt ”lytteturne”rundt til de forskellige universiteter. Han harendnu ikke fortalt, hvad han fik ud af den proces.Men ifølge et fortroligt regeringsnotat – som ugebrevetMANDAG MORGEN er kommet i besiddelseaf - har ministeren en hemmelig masterplan for enstyrelsesreform universiteterne. Notatet er udarbejdetefter lytteturneen og er forelagt regeringenskoordinationsudvalg – de mest magtfulde ministre– som en principplan. Og den imødekommer ikkeuniversiteternes ønsker om selv at kunne vælge styrelseskonstruktion.Efter planen skal der via en rammelov indføresstærke og mere professionelle ledelser og bestyrelser.De ansatte og de studerende kan vinke farvel tildet direkte demokrati, hvor de er med til at vælgelederne (det kollegiale selvstyre). Ifølge planen skalledelsen bestå af bestyrelser med eksternt flertal –inklusive formanden – som skal lede institutionerne,herunder ansætte rektorer, dekaner og institutledere.Der lægges desuden op til en eller anden slagsforskningsvogtning og kvalitetskontol.Sander vil ikke kommentere konstruktionen, idethan henviser til de igangværende forhandlinger medordførerne i folketinget, og at han i sensommeren vilsende sit forslag ud til høring.Fra oppositionen siger socialdemokratiets ordfører:”Vi venter fortsat et udspil fra ministeren.Han har bedt os besvare 18 spørgsmål, men der eret mærkeligt forhandlingsklima, for vi kender ikkeministerens holdning til de samme spørgsmål. Jeghar for eksempel ikke hørt ham sige ordet ’rammelov’endnu.”, siger Lene Jensen. ”Men det er dasocialdemokratiets udgangspunkt i forhandlingerne,at universiteterne selv skal have mulighed for at fastlæggederes egen styrelsesmodel. Det har vi faktiskhele tiden ment, men som regeringsparti blev vi kunciteret for forslag om, at der skulle indføres bestyrelserog at rektor skulle udpeges…”jøSe side 3: Sander i tomgangPolitikernes stigende styringslyst 4I 1985 var udgjorde eksterne midler 20procent - nu udgør de 40 procentINTERNATIONALTDen store ranking engelsk 6-10Den store rangliste over universiteternes‘performance’ er netop udkommet.Og det er ikke bare for sjov - pengenefordeles nemlig efter denJob-bedømmelse 11Hvert jobs vigtighed universitetetskal rankes en skala 1-1000 og lønnenskal sættes derefter. Sådan lyderarbejdsgivenes forslag i EnglandDeltidslærer - et ynkeligt liv 12Da mine studenter fandt ud af, hvorlidt jeg tjente, rådede de mig til atå et andet arbejde. EN ANONYMFORTÆLLERElite og masse fransk 14- et problem der ikke bare løsesDannelse og kunnen 18Om de regler, som dannede menneskerkommunikerer efter. ESSAYDumhed - alt tilbud 20På masseuniversitetet er enhver sigselv nærmest, middelmådighedenhersker, studenterne svigtes og sammenbruddettruer. ESSAYKorrektioner 22Chip skulle egentlig ikke have gjortakademisk karriere - uddrag af amerikanskbestseller. FICTIONFodbold og universitetslærere 25Alle kan forstå, at en fodboldspillerhelst ikke skal spille mere end tokampe om ugen. Men forstår alleogså, at en universitetslærer kun har4-6 konfrontationstimer om ugen.FAGLIG KOMMENTAR


Medlemsblad for DM’s universitetsansatte(ULA), DM’s forskningsinstitutionsansatte, DJØF’s undervisnings-og forskningsansatte (underOverenskomstforeningen), samt IDA’sundervisnings- og forskningsansatte.Bladets leder udtrykker fællesholdninger. Øvrige artikler i bladeter ikke nødvendigvis i overensstemmelsemed afdelingernes synspunkter.Eftertryk er tilladt med tydeligkildeangivelse.Redaktion:Lektor Leif Søndergaard, DM I(ansv.hav. for dette nummer)Lektor Mogens Ove Madsen, DJØFSeniorforsker Niels Erik Poulsen, DM3Lisbeth Arboe Jakobsen, Jordbrugsak.Lars K. Nielsen, FarmaceutforeningenRed. sekr. Jørgen Øllgaard(Joe@magister.dk)Journalist Nynne Bjerre ChristensenRedaktionens adresse:FORSKERforumPeter Bangsvej 322000 Frederiksberg CTelefon: 38 15 66 33Fax: 38 15 66 32FORSKERforumudkommer 10 gange om året.Bladet udkommer den første ugei hver måned.Næste deadline: 18. august 2002www.forskeren.dkØvrige adresser:Dansk MagisterforeningPeter Bangsvej 322000 Frederiksberg CTlf. 38 15 66 00Magistrenens Arbejdsløshedskassetlf. 39 15 39 15DJØFGothersgade 133PB 21261015 Kbh. Ktlf. 33 95 97 00AAK – Akademikernes A-kasseNørre Voldgade 291358 Kbh. Ktlf. 33 95 03 95Oplag: 8.000Grafisk Produktion:Poul Rømer Designtlf. 44 53 05 51Tryk:DatagrafNORDISK MILJØMÆRKNING541TryksagFoto: Søren Hartvig(hvor ikke andre er anført).166L E D E RFrihed til at vælge– og vælge fraVVidenskabsminister Helge Sander har nu siddeti mere end et halvt år. Hans konkrete visioner ogpolitiske ønsker er fortsat en hemmelighed, for hanshidtidige virke har mest været præget af at sende signalerud, som omverdenen så måtte tolke . Han harselv kaldt det for åbenhed, og hans ”lytteturne” tillandets universiteter skulle være et led heri.Hans længe ventede udspil til de politiske ordførerei Folketinget gjorde imidlertid hverken dem elleros stort klogere. Han præsenterede to A4 sider med18 spørgsmål, som han bad ordførerne om at gå hjemog besvare. Selv om der i spørgsmålene lå noglepolitiske signaler, var der ingen indikationer af, hvadder er vigtigt og ikke så vigtigt for ministeren.I samme proces udtaler ministeren til en avis,at selveje a la DTU er en død sild, og han i stedethælder til en model med ”institutionelt selveje” – etsignal som betyder, at universiteterne ikke får enselvstændig økonomi ad den vej (fx mulighed forat belåne bygninger). Til en anden avis præsentererhan en model, hvor universiteterne skal have ”meremagt”: De skal have en friere økonomi med egenpengetank (en fond), et nyt taxametersystem, færreregler for uddannelser og mindre detaljerede udviklingskontrakter(JP 15.6).FSamtidig kommer det frem, at ministeren faktiskhar en masterplan liggende i skuffen. Efter den fåruniversiteterne ikke større økonomiske frihedsgrader,for planen er udgiftsneutral. Der skal derimod indføresstærke og mere professionelle ledelser og bestyrelser.De ansatte og de studerende kan vinke farvel til detdirekte demokrati, hvor de selv vælger deres rektor.En professionel ledelse via bestyrelser med flertal afpersoner udefra – inklusive formanden – skal ledeinstitutionerne, herunder ansætte rektorer, dekaner ogsågar institutledere (MANDAG MORGEN 17. juni).Spørgsmålet er, hvor ministeren har haft sine ørerog sine tanker under lytteturneen?HHvis ministeren insisterer en ny rammelov – oghvis den skal være andet end ideologi – så må følgendeindgå i overvejelserne:Universiteterne adskiller sig fra de fleste erhvervsvirksomhederved at deres aktiver ikke er etproduktionsapparat, men at aktiverne er den vidensom universitetsforskerne har i deres hoveder, ogsom de tager med sig, hvis de vælger at forlade universitetet.For at pleje dette aktiv bedst muligt skalen ny universitetslov give mulighed for at universiteterneselv bestemmer deres styreform, dvs.at der ikkepresses en rammelov med en styreform igennem,som dikterer noget uhensigtsmæssigt, fx eksterndominans noget ledelsesniveau, men at der fortsatgives mulighed for en flad ledelsesstruktur med storindflydelse fra de ansatte. En ny lov må give universiteternefrihed til selv at vælge den styreform derpasser det enkelte universitet bedst.Den nye lov må give forskningsfriheden tilbagetil den enkelte forsker; kun således kan universiteterneblive ved med også i fremtidens konkurrenceat tiltrække de bedste unge. Da lønnen som bekendtAf lektor LEIF SØNDERGAARD,fmd. f. DMs universitetslærereikke er en konkurrenceparameter i forhold til denprivate sektor vil medindflydelse og selvstændighedi arbejdet være den væsentligste attraktion ved enuniversitetsansættelse.Den nye lov bør også give os en enklere stillingsstruktur,der gør universitetsansættelse til en mereinteressant karrierevej: Adjunktkategorien afskaffes.I stedet lægges et ”universitetspædagogikum” indsom en forlængelse af ph.d.-forløbet, for dem somvil gå universitetsvejen. Det betyder, at karrieren universitetet herefter starter med en fastansættelsesom lektor.Den nye lov må give universiteterne uafhængighedaf kortsigtede politiske og økonomiske interesser.Det kunne ske ved at gøre det muligt for universiteterneat opbygge forskningsfonde, som kunnefinansiere en stadig stigende del af universiteternesgrundforskning. Disse fonde kunne f.eks. grundlæggesmed UMTS-midlerne. Friheden må også dækkemuligheden for, at universiteterne selv fastsætterundervisnings-taxametrene. Disse må forøges, så dede kan dække de faktisk omkostninger ved undervisningen,men også kan give et overskud, der kaninvesteres i nye undervisningstilbud.Frihed forpligter selvfølgelig. Universiteterne måderfor skabe den legitimitet overfor samfundet, dergør at politikerne ikke føler sig foranlediget til ifremtiden at detaillovgive om universitetsforhold. Demå være helt åbne overfor samfundet med hensyntil formidling af den forskning og undervisning, derforegår, og ikke mindst af hvilke beslutninger, dertages de forskellige niveauer.De må være parate til at forklare hvad de gør, oghvorfor de gør det.Frihed betyder ikke blot at man kan vælge, menogså at man kan vælge fra! Derfor må man ogsåi en eventuel ny rammelov, lade det klart fremgå,hvordan man kan komme af med en ledelse, der ikkefungerer. I det nuværende system er der indskrevetregler for, hvordan man kommer af med valgteledere og de regler må også være der for eventueltudpegede ledere.Endelig er frihed er ikke meget værd, hvis manikke ved, hvad man vil bruge den til. Det kunneparterne passende bruge den kommende periodetil. Først og fremmest ville det være befriende, omvidenskabsministeren droppede signalerne og åbentspillede ud med sine holdninger til: Når der nu ikkekommer selveje, hvorfor kan ændringer så ikke klaresinden for den gældende universitetslov? Hvorforer det egentlig så vigtigt for ham med bestyrelser?Skal de eksterne repræsentanter udgøre flertallet?Hvem skal udpege de eksterne? Hvad får universiteterneaf nye friheder, herunder økonomisk? Hvorlangt skal den enkelte forskers selvbestemmelse gå?Ministerens udspil burde åbne en fordomsfridebat, i stedet for at være kilde til spekulationer,mistro og frygt. Først i et sådant klima vil universiteternevære i stand til at åbne op for sine visioner:Hvad vil vi med en større frihed.2 FORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002


Sander i tomgangVidenskabsministeren vil lave en styrelsesreform universiteterne,men har ingen penge: Den side må Thor klare, siger han …Hvad har UMTS, regeringens omstillingspulje,Københavns Lufthavn ogenergiselskabet DONG med hinanden atgøre?Svaret er, at de alle sammen i løbetaf de juni måned blev bragt i spil sommidler til at finansiere en indsprøjtning tildansk forskning.Det mere og mere trængendespørgsmål har været, hvordan regeringenfår finansieret den storstilede satsning forskning. Videnskabsminister Sanderhar i Børsens Nyhedsmagasin (april) stilleti udsigt, at der i de kommende år skalpumpes en milliard ekstra i de offentligeforskningsbudgetter årligt frem mod år2010. Men ministeren måtte som bekendtlægge DTU-modellen med selvejeog mulighed for belåning af bygningernedød, og nu har han tilsyneladende helleringen finanseringsplan.Han vil forfærdeligt gerne lave enstyrelsesreform, men han har som fagministerintet bud , hvor mange penge derskal sprøjtes ind i forskningen og hvor deskal komme fra.Rektor-ide: FondeI Jyllands Posten blev videnskabsministerenpludselig citeret for, at universiteterneskal have en friere økonomi,inklusive en selvstændig fond, som kunnevære en pengetank, de selv disponererover:Af et fortroligt regeringsnotat – somugebrevet MANDAG MORGEN citerer– fremgår, at Sander imidlertid har lovetsine regeringskolleger, at en universitetsreformer ”udgiftsneutral”. I praksishar ministeren herefter to kilder til sinefonde; UMTS-midlerne og den nyoprettedeomstillingspulje. De 3.500 mio.kroner fra UMTS-midlerne (salget aftelelicenser) kunne fx udloddes 500 mio.kroners puljer årligt. Og omstillingspuljen– som opstår ved at pulje regeringens2-4-6 pct.s finanslovsbesparelse – vilgive 161, 333 og 495 mio. kroner i årene2003-05. Samlet vil der således være660 mio. kroner til fondsoprettelse 11universiteter i 2003, og det betegnes afrektorkollegium-formand Henrik ToftJensen som helt utilstrækkeligt.”Bortset fra, at regeringen altså vilhave, at vi skal levere skjorten og får dentilbage uden ærmer, så forslår de beløbingen steder, hvis man seriøst vil opretteen fond. Universiteterne har en samletfinansiering 10 mia. kroner. Hvis manvil oprette fonde, hvis afkast skal kunnesættes i spil med effekt, så er det ikke60 mio. kroner, men et helt andet beløb.Alene mit eget universitet RUC – somer et af de små universiteter – vil en fondskulle have en kapital mindst 250 mio.kroner og helst det dobbelte, for at detgiver de nødvendige handlemuligheder”.Sander:Finansieringen er en anden faseDen regeringsvenlige Jyllands-Postenkunne i midten af juni fortælle den positivehistorie om ministerens tanker.På fem konkrete punkter har ministerenplaner, bl.a. om måder hvor universiteternekan få ”en friere økonomi”. De skalfor eksempel kunne råde over en fond,der skal fungere som en slags pengetank,de selv disponerer over.Men Jyllands-Postens fremstilling bagatelliseresefterfølgende af Helge Sander,for tankerne er slet ikke så gennemtænktesom artiklen giver udtryk for. Omfonds-ideen forklarer han således, at denmere udsprang af journalistens spørgsmålend af ministeren selv:”Jyllands Posten spurgte, hvad jegmente om fonds-ideen, og jeg svarede, atden havde jeg da ikke noget imod. Det eren mulighed, som skal indgå i de videreovervejelser. Jeg har ikke noget imod enfond, hvis det kan medvirke til at giveuniversiteterne de ønskede rammer. Menøkonomien er selvfølgelig en begrænsning- og det er urealistisk at regeringenstiller med et beløb i størrelsesordenen100 mia. kroner, som jeg har set nævntnogle steder …”Helge Sander vil slet ikke ud med,hvor mange penge, han vil sætte i spil:”Jeg håber at finde flere end i dag.Den side må Thor (finansministeren, red.)klare. Det er et spørgsmål, som hører tilanden fase i den proces, som kører. Detvil jeg ikke begynde at diskutere i offentligheden…”De Konservative:Sælg lufthavnen …Mens videnskabsministeren såledesholder tænkepause smed de konservativeen anden model ind: Milliardindtægterfra salg af statens aktier i KøbenhavnsLufthavn og energiselskabet DONG kankanaliseres direkte over i dansk forskning.De konservative ønsekr en regulærfordobling af de offentlige forskningsudgifteri forhold til den nuværende fremskrivningindtil 2010. Der er et behov formerfinansiering i 8-10 mia. –klassen, ogsalg af statsvirksomheder kunne være enmåde at finansiere den sag (Berlingske14.6)jøDanmarks Forskningsråds troværdighedDanmarks Forskningsråd siger selv, atman er et ”holdningsorgan”, der skalkomme med politiske udspil og anbefalinger.Derfor må man betvivle rådets troværdighedi forhold til de egentlige analyseraf forskningens rolle i samfundet,som ideelt set skal danne baggrund for enoffentlig debat og for forskningspolitiskebeslutninger …Sådan lyder det kort og godt i Analyseinstitutfor Forsknings (AFSKs) høringssvarom Danmarks Forskningsrådsforslag om nedlæggelse af AFSK – hvorDFr vel at mærke havde en hensigt omselv at overtage nogle af opgaverne (seFORSKERforum juni: Magtkamp omforskningsanalysen).Høringssvaret peger det selvmodsigendei, at DFr principielt – af hensyn tiluvildigheden - advarer mod, at nye forskningsaktiviteterudføres i enheder, derindgår som en del af ministeriers egenorganisation. Og samtidig er det faktiskhvad man indirekte gør med AFSK.AFSKs ledergruppe mener, at meden spredning af AFSKs opgaver – tilDanmarks Statistik m.fl. - mistes helhedstænkningenog den samlede synergieffektved at have hurtig adgang til enekspertise, som er samlet et sted.Og endelig vil det blive meget dyrere.Da AFSK fx lavede en kontrakt mednetop Danmarks Forskningsråd om at fåanalyseret, hvad der kendetegnede dynamiskeforskningsmiljøer (”Dynamik ogfornyelse”, se FOfo april) gjorde man dettil en pris, der var 3-4 gange mindre endhvad det havde kostet at få den sammeopgave løst hos et privat konsulentfirma,siger AFSK.jøFORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002 3


Politikernes stigendestyringslystUniversiteter og sektorforskning har fordoblet deres eksterne forskningsfinansiering fra 20 pct. i 1985 til40 pct. i 2000, fordi politikerne i stigende grad øremærkede bevillinger op igennem halvfemserne.For universiteter, sektorforskning og hospitaler m.fl. betød det færre ”frie midler”. For forskernebetød det flere tidsbegrænsede ansættelser …Institutionerne bliver mere og mereafhængige af penge fra forskningsråd,programmer, fonde, private m.m. Deneksterne finansiering af forskningen universiteter, sektorforskningen m.fl. ervokset voldsomt i de seneste 15 år. Mensden var 20 pct. i 1985, voksede den til 32pct. i 1991 for at ende 40 pct. i 2000.Stigningen dækker over en tiltagendestyringslyst hos politikerne. I de sidste10-15 år har politikerne nemlig bundetflere og flere bevillinger i målrettede strategiområder(fx bioteknologi) sær-programmer(fx fødevareforskning) osv. altsammen såkaldt ”eksterne” midler. Mensder har været stilstand eller en mindrevækst i basismidlerne (til intern fordeling)så er tilvæksten i forskningsmidlersket gennem den eksterne, bundne side.Det har betydet, at ansættelsessituationenfor mange forskere er blevet mereløs, dvs. at andelen af tidsbegrænset ansatteer vokset relativt meget i perioden.For universiteter og sektorinstitutionerhar det – alt andet lige – betydet, at nårforskningsmidler kommer fra eksterneparter, så er de bundne til bestemte formåleller særlige indsatsområder. Og dermeder andelen af frie, selvdisponeredemidler blevet relativt mindre i perioden.Sygehuse og sektorforskningover faregrænsen 40 pct.Det er især sygehuse og sektorforskning,som har oplevet en voksende ekstern finansiering.Her er den eksterne finansieringnærmest eksploderet fra 21 (1985) til33 (1991) til 50 pct. (2000). Halvdelen afforskningsvirksomheden finansieres altsåaf eksterne penge.Den er særligt iøjnefaldende sygehusområdet,hvor hele 56 pct. af forskningspengeneer eksterne, og det er velat mærke ikke småpenge, der er tale om,for forskningsbudgettet for dette områdeer 1.400 mio. kroner. Ud fra forskningsstatistikkenkan det skønnes, at op moden fjerdedel af forskningspengene isundhedssektoren stammer fra medicinalbranchen(virksomheder, organisationerog fonde).Det er langt fra faregrænsen 60 / 40fordelt basismidler / ekstern finansiering,som fx Forskningskommissionenanbefalede: ”Den offentlige forskningsfinansieringskal fortsat ske gennem ettostrenget system med basisforskningsmidlerog eksterne midler, hvor der overordnetbør tilstræbes en balance mellembasisforskningsmidler og eksterne bevillinger 60/40. Basisforskningsmidlerneskal tildeles såvel universiteter som sektorforskningsinstitutioner”(Forskningskommissionen2001).Hvad angår sektorforskningen, såviser forskningsstatistikken om de bevillingsmæssigttungere områder, at isærde tekniske områder (57 pct.) og dejordbrugs-/veterinær-videnskabelige (52pct.) områder er over faregrænsen, menogså naturvidenskab er som helhed over(42 pct.).Universitetet medstore variationerUniversiteternes eksterne finansieringer vokset fra 18 pct. (1985) til 33 pct.(1991-2000) og den har tilsyneladendelagt sig stabilt dette niveau. Universiteternesfinansieringsbalance er altså ikkei nærheden af faregrænsen.Der er dog store forskelle mellem deenkelte hovedområder. Naturvidenskab,teknisk videnskab, sundhedsvidenskabog jordbrugs-/veterinær-videnskab liggeralle omkring 40 pct. ekstern finansiering,mens humaniora og samfundsvidenskabligger et andet niveau (19-24 pct.).Det mest forskningstunge – og dyresteforskningsområde er suverænt detnaturvidenskabelige område med enbasisbevilling 1.100 mio. kroner og775 mio. eksterne bevillinger i 2000. Pådette område er den eksterne finansieringsandelsteget fra 36 pct. (1991-1995)til 41 pct. (2000). De bundne, eksternebevillinger er altså blevet flere i forholdtil basismidlerne.JøKilder:Forskningsstatistikken 1985-2000(se www.afsk.au.dk)Politikernes kæledæggerBasisbevillingerne til de offentlige forskningssteder– universiteter, sektorforsikningog hospitaler m.fl. – steg godt nok ihalvfemserne. Men de steg ikke i sammetakt som for eksempel studentertallet.Og de steg slet ikke i samme takt, sompolitikerne søsatte programmer, strategierm.m. i perioden.Statistikker viser, at programmidlernesandel er steget fra 33 pct. til 40 pct. i perioden1991-2001 (Offentligt Forskningsbudget2001).Forskningsrådene fik for eksempelflere penge at dele ud i halvfemserne.Men i sidste halvdel af årtiet skete der enomfordeling, hvor midler til fri fordelingi rådet blev reduceret til fordel for målrettedestrategi- eller program-satsninger,som var politisk udpegede.Det suverænt største politiske satsningsområdehar været bioteknologi(naturvidenskab) forebyggelse / sundhedsfremmeog behandlingsmetodeforskning(sundhedsvidenskab) levnedsmidler,sundhed og ernæring (naturvidenskab &jordbrugsvidenskab & sundhedsvidenskab)miljø (naturvidenskab) samt materialeforskningog IT (teknisk videnskab).Disse områder beskæftiger hver mere end500 årsværk – bioteknologi mere end detdobbelte antal …4 FORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002


Politikernesprioriteringer- dømmer universiteterne til billige masseuddannelser,fortæller RektorkollegietFIGUR 1De offentlige forskningsbevillinger falderfra 1999 og frem. I løbet af halvfemsernevar Danmark ellers krøbet op ad EUsammenligninger(især som følge af OleVig Jensens flerårsplan ”Universiteter ivækst”). Men de seneste finanslove harværet udtryk for, at politikerne ikke harvillet investere i forskning.FIGUR 2Bevillingerne til såvel uddannelse somforskning står i grel kontrast til udviklingeni antallet af studerende. Der er kommetflere studerende ind siden 1996, menuddannelsesbevillinger er faldet i sammeperiode. Det samme er forskningsbevillingerne,mens de eksterne bevillinger(forskningsråd, fonde, private m.fl.) harholdt niveauet.FIGUR 3Politikerne har en udtalt ambition om,at halvdelen af en ungdomsårgang skalhave en videregående uddannelse. Igennemhalvfemserne er der da også kommetmange flere studerende ind universitetet.Politikerne opfatter imidlertiduniversiteterne som billige ”masseuddannelser”,for ungdoms- og arbejdsmarkedsuddannelsersunge følges af størretilskud end universitetets studerende.Danmark anvender i gennemsnit flerepenge pr. år en gymnasieelev og enerhvervsfaglig elev end en universitetsstuderende.Og sammenligningen bliver endnumere groteske for de store masseuddannelser universitetet - humaniora ogsamfundsvidenskabs – som må nøjes med25.000 kr. i taksameter pr. studerende.Rektorkollegiet: ”De danske universitetsuddannelserer discountniveaui sammenligning med udenlandske universiteters.Der anvendes i gennemsnit20.407 kroner om året en studerendeved Københavns Universitet. På deamerikanske universiteter Harvard ogStanford er dette beløb ti gange så stort.Danmark bruger mange penge uddannelse,men meget få universitetsuddannelse.Det er internationalt set en heltusædvanlig prioritering”.1.2.3.Kilde:Danske universiteter(pjese fra Rektorkollegiet, juni 2002)FORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002 5


Den store rankingog benchmarkingI Storbritannien er ranglisten over universiteternes ’performance’ netop udkommetOxbridge – samlebetegnelsen for Oxford& Cambridge universiteter – er i toppenaf ranglisten, mens mange af de tidligerepolytekniske højskoler, ligger i bunden.Sådan er det generelle billede af dentotalliste over såvel undervisningskvalitetensom forskningsbedømmelsen, somblev offentliggjort i maj.Ranglisten afslører store forskelle ivurderingen af undervisningen ( en24-skala variationer fra 22.7 til 19.0) ogi forskningsbedømmelsen ( en 7-skalafra 6.6 til 1.4). Men samtidig afslører denogså store forskelle i de objektive betingelser,fx varierer student/lærer-ratioenfra 6.7 til 35.7.I Storbritannien er bedømmelsen ikkebare et spørgsmål om ære og status, menen dobbelt alvorlig sag, for den handlerogså om kolde kontanter. De statsligebevillinger fordeles nemlig som belønningeller straf for en god eller dårligbedømmelse.Excellence i undervisningUndervisningsevalueringsinstituttet –QAA: Quality Assurance Agency – blevetableret i begyndelsen af 90erne, som etstatskontrolleret nationalt inspektorat, derud fra bestemte kriterier bedømte institutter en skala fra 0-24.Mens det engelske undervisningssystemindtil da havde været relativtdecentraliseret med lokalt ansvar, så blevdet nye system beskyldt for at have denskjulte dagsorden, at bureaukraterne adbagdøren ville diktere et nationalt curriculum hvert fagområde (dette blevindirekte bekræftet af Dearing-betænkningenfra 1997, som talte om fællesstandarder, sryket ekstern eksamineringosv.). Universiteternes administratorer ogakademiske stab accepterede centraliseringen,måske med den lumske bagtanke,at de kunne lære spillets regler og udmanøvrerebureaukraterne.QAA bliver kritiseret for at have formange hensigter: at informere studerende,at gøre universiteterne målbare forskatteyderne, at forbedre undervisningen,at standardisere eksamen og at synliggøreinstitutioner, som sælger deres ydelser det internationale marked. Systemet er”over-trængende og giver tilskyndelsetil spil”, hed det sig. Som eksempel fusk blev der talt om en ”karteldannelse” filosofi-fagområdet: For at områdetskulle bevare en høj andel af de samledeforskningsbevillinger i en nedskæringstid,krævede det en høj score, og det blevset som mistænkeligt, at hele ti institutterscorede maksimumpoint 24 ud af 24, tofik 23 og en fik 22.”Offentliggørelsen af 2001-forskningsbedømmelsenskabte furore iforskningsverdenen. Resultaterneviste omfattende og klare forbedringeraf forskningskvaliteten: 40pct. af institutterne blev tildelt denhøjeste rating 5 eller 5*, 55 pct. af dedeltagende forskere arbejder i disseafdelinger. Alligevel fremgik det,at der ikke var ekstra funding til atbelønne disse forbedringer. Institutterhavde lagt enorme anstrengelser ogekstensive investeringer i at forbedrederes rating, alligevel måtte de flestenøjes med en lille fordel. Nogle villetabe penge trods af at de havde bevaretderes præstationsniveau. Nogleuniversiteter landede ud i finansielkrise …”(House of Commons ’Science andTechnology Committees rapport,26. april)I juni 2001 blev QAA-myndighedenog universiteterne enige om en blødereevalueringsmodel, hvis første resultatnetop har vist sig ved de netop offentiggjorteevalueringer (maj 2002).Forskningsbedømmelsen: RAEForskningsbedømmelsen er lavet firegange siden 1986 og den seneste blevoffentliggjort i 2001. Formålet medRAE (Research Assessment Exercise)har været at lave kvalitets-ratings, sominstitutter kunne måle sig og som debevilgende myndigheder kunne brugetil belønninger/fastfrysninger/straffe.Formen har været knyttet til et eksterntbaseret bedømmelsessystem, dog udeninstitutionsbesøg. Alt materiale relaterettil bedømmelsen sammenfattes / dokumenteresigennem standardstatistikkerog i skriftlig form. Der er 69 fagfelter tilbedømmelse en 7-skala. Med tiden erder kommet stigende vægt forskningspublikationer.Som en konsekvens herafer publicering i referee’de tidsskrifterblevet en primær performance-indikator.Fordeling af forskningsmidler skermed udgangspunkt i bedømmelsen.Som en konsekvens heraf er der sket enkoncentration af forskningsmidler degamle universiteter. De universiteter medmedicinske fakulteter – som traditionelttiltrækker store forskningsmidler – harsat sig tre fjerdedele af de offentligeforskningsbevillinger og lige så stor enandel af midlerne fra forskningsrådene.Det er især Oxford, Cambridge og London(især Imperial, Kings og UCL).I takt med koncentrationen har outputtetfra de mest aktive institutter vokset,og skævdelingen er blevet endnu større.Ofrene kommer især fra de tidligerepolytechnics, som i begyndelsen af90erne overgik til at kunne kalde siguniversiteter og dermed konkurrerede lige vilkår med de gamle universiteterom bevillinger. Men polytechnics havdedengang få forskningsmidler, lille forskningstraditionog mange studerende – ogdet har vist sig mere end svært at kommeind markedet. Som en repræsentant forsektoren siger:”Hvorfor skal 90 pct. af forskningsbevillingernegå til universiteter, som kununderviser 10 pct. af studenterne”?Forskerne:Ikke forbedret kvalitetenDet enkelte universitet vurderes densamlede forskningsstabs aktivitet. Interntbruges der således mange ressourcer at præsentere et flot showcase, og der erligefrem oprettet konsulentfirmaer, somtilbyder træning til institutter, som ønskerat maksimere deres score.Det har medført forskellige krumspringfor at ”booste” publikationslisten.Universitetsadministratorer prøver såledesat få forskningssvage medarbejderesat udenfor bedømmelsen. Relativt velfungerendeinstitutter – som ikke scoredeallermest forskningssiden - er ligefremlukket ned, fordi de truede med at trækkened institutionens samlede score.En undersøgelse (McNays) viste, atkun en tredjedel af forskerne mente, atforskningsbedømmelsen havde forbedretkvaliteten i deres forskning, menshovedparten mente, at den havde lille6 FORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002


Se mere skema næste side...eller ingen effekt - bortset altså fra denstress og det tidstab, som var knyttet tiladministrationen af performance-undersøgelserne.Omvendt viste det samme studie,at tre fjerdedele af de administrativeledere mente, at bedømmelsen havde enpositiv indflydelse forskning, men62 pct. af dem indrømmede samtidig,at den havde en negativ indflydelse ”Forskningsbedømmelsen kan havemeget ødelæggende effekt de ansattesmoral. At blive stemplet som’forskningsinaktiv’ af taktiske grundekan spærre for forskningskarrierer ogendda stoppe dem helt. Et AUT-notaterklærer, at ’eksklusionen af enkeltpersonerfra anerkendelsen gennemen status som ’forskningsinaktiv harpotentielt skadelige effekter i formaf fremtidig forfremmelse, jobansøgninger,forskningsrådsansøgninger,forskningsterminer osv. …Det synes klart, at forskningsbedømmelsen(RAE) har negativ effekt universitetspersonalets moral.Enhver fremtidig mekanisme tilforskningsevaluering må give en fairvurdering af forskningen uden at fristeuniversiteterne til at fortsætte denudskillende og demoraliserede praksismed at ekskludere nogle akademikerefra processen”(House of Commons ’Science andTechnology Committees rapport,26. april)undervisningssiden. Årsagen er en simpelnedprioritering af undervisningen, fordibevillingerne ensidigt er fokuseret forskningssiden. RAE tilskynder universitetslærernetil at bruge deres tid (ogoverarbejde) forskning frem for undervisning,som mange steder overlades tiltidsbegrænset ansatte. RAEs tilknytningtil bevillingssiden kritiseres således for atskille forskning og undervisning.Klager overforskningsbedømmelsenI marts 2001 udbrød der åbent mytterimod RAE. Kings College i London gikforan med åben kritik af, at bedømmelsenikke engagerede sig i ”universitetetsintellektuelle aktivitet”. Systemet krænkededen akademiske frihed, tvanguniversiteterne sine egne bureaukratiskeog pædagogiske dagsorden, ignoreredestudenternes intellektuelle udvikling ogbrugte inkompetente og uprofessionellebedømmere. Kings College ville derforforlade systemet, skabe sit eget system.Inden for få uger tilsluttede UCL, Oxford,Cambridge, Edinburgh og Birminghamsig kritikken.RAE-systemet reagerede ved at tilbyde”en blødere tilgang” i 2001-bedømmelsen,men det er uklart, hvorledes detteslog igennem. Nogle fagområder harimidlertid protesteret højlydt over deresbedømmelse:En række miljøinstitutter vil lade deresRAE-score overgå til en juridisk vurderingmed henblik at føre en retssag.18 ud af 34 fra miljøvidenskaberne fikså lave bedømmelser, at de ikke vil modtagenogen forskningsbevillinger fra dencentrale pulje. Klagen lyder, at der i deeksterne bedømmelsespaneler var for lidtsagkundskab miljøforskningens område,og at evalueringen var urepræsentativfor området. (THES 10. maj 2002).Også farmakologi og fysiologi harklaget. Kun 5 ud af 20 institutter detteområde – som har nær tilknytning tilden farmaceutiske industri og som harmange arbejdspladser – har forbedretderes performance siden sidste bedømmelsei 1996. Det prestigefyldte UCLmister således en tredjedel af sine forskningsmidler den konto. 4 får tilmeddårligere score end dengang. (THES 17.maj 2002).Den engelske universitetslærerforeningAUT truer endelig med at anbefaleen boykot, hvis ikke en ny RAE ikke forhånd fortæller, hvor mange penge, derer i spil og hvordan de er afsat til fordelingmellem de enkelte fagfelter. Udenen sådan melding risikerer RAE-2005 atblive uden medvirken fra 50.000 universitets-lærere…jøKilder:THES-oversigt 10. maj 2002 – kopi afoversigter over såvel universiteter somfagområder kan tilsendes ved henvendelse redaktionen: joe@magister.dkWill. Bruneau & Don C. Savage:Counting out the Scolars – the caseagainst Performance Indicators in HigherEducation (Toronto 2002).FORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002 7


Forklaring til oversigtens søjler:Entry standards – adgangskaraktererfortæller en skala 0-30 hvor stor en delaf de studerende, der har topkaraktererved indgangen studiet.Student/lærer –ratio 1999-2000fortæller om hvor mange studenter, der erer optaget pr. lærerTeaching assessment – undervisningsbedømmelsefortæller basis af sammentælling afalle fagområder universitetet om undervisningensstandard en skala 1-24)Research assessment – forskningsbedømmelseGennemsnitlig score pr. forsker i 2001 en 7 point-skala.Library and computing spendingDe gennemsnitlige udgifter over de sidstetre år den akademiske service bibliotekerog computere m.m. pr. fuldtidsstuderende.Facilities spendingForbruget studenter og sabs-faciliteterpr. fuldtidstuderende.Efficiency – studiegennemførelseProcentdel af fuldtids, førstedels studerende,der gennemfører studiet normerettid.First, upper secondsAndelen af topkaraktererGraduate destinationsAndelen af studerende, der afslutter 1.del med topkarakterer, som straks har fåetansættelse eller fortsætter studierne8 FORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002


Opsplitning afforskning og undervisningUniversitetsfagforeningen AUT anmodedeom, at 2001-bedømmelsen blevudsat, fordi der ikke var penge at belønneanstrengelserne med. Det anerkendes,at forskningsbedømmelsen i en periodehar været en motivationsfaktor, men detpeges, at der nu er så mange ”spil”involveret, at de overskygger de positiveværdier. Opdeling af personalet i ikkeforskningsaktiveog forskningsaktive,hvor kun de sidste tæller med, er endel heraf. Det har fatale følger for deikke-aktive, som behandles som andenklassesmedarbejdere, trods af, at debidrager med andre elementer, som erforudsætningen for de forskningsaktive:Undervisning, curriculum-udvikling ogadministration osv.Hele forskningsbedømmelsen er hermedmed til at underminere universitetetsenhed af forskning og undervisning:”Presset personalet om at bidrage tilforskningen og dermed indgå i forskningsbedømmelsen– og konkurrencenom forskningspenge – har ført til en tendensimod det, som man normalt opfattersom en balanceret universitetskultur:Udvikling af kurser og læremateriale,personlig vejledning, afrapporteringog monitoring af studenter, øvelser ogmentor-aktiviteter, personaleudviklingosv”, lyder fagforeningens anklager modsystemet.Blandt klagerne over bedømmelsenlyder tilmed, at øvelsen er enormt bureaukratiskog dyr. AUT anslår konservativt,at forskningsbedømmelsen RAEi 2001 kostede 300 mio. kroner. Detdækker over 60 paneler, som bedømte ca.200.000 publikationer fra næsten 50.000universitetsforskere.FORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002 9


Kampen mellem kollegialitetog manager’ismeDet har konsekvenser for forskerverdenens værdier, når bevillinger fordelesefter resultatet af den engelske forskningsbedømmelse RAE”Det som en måde gør universitetetunikt er, at hvert medlem af forskersamfundethar en høj selvfølelse og sine egnemeninger. Det kræver meget af det kollegialesystem, som i princippet prøverat inddrage alle i beslutningsprocesserne.Men det er klart, at en forskningsbedømmelseudefra skaber ulighed mellemforskerne og mellem fagområderne, isærnår bedømmelserne efterfølges af økonomiskeog statusmæssige belønninger ellerstraffe”, siger sociologen Lisa Lucas.Lisa LucasHun forsker i forskningsverdenen, oghar lavet en undersøgelse tre universitetsinstitutter,hvor hun interviewede 70forskere om dybde-strukturen i systemet.Hun siger, at det akademiske samfundi sin grundvold er baseret den fagligebedømmelse og respekt. Forskerne bedømmerhinanden (peer-reviews, publikationslister,artikler osv.) og opbyggeret formelt og uformelt hierarki inden forhvert fagfelt. Med den franske sociologBourdieus ord kæmper de om klassificeringi hierarkiet inden for et særligtværdisystem, der handler om kampenom ’academisk habitus’, om ’symbolskkapital’.Men den engelske forskningsbedømmelse,som sker med 6-årige intervaller,sætter sig spor i fagligheden. RAE kanses som en særlig form for forskningspolitik,som fremmer en bestemt adfærd,fordi forskningsbevillinger fordeles efterde karakterer, som institutterne får.RAE styrker mainstreamHarley & Lee lavede i 1997 en undersøgelseaf, hvordan RAE (Research AssessmentExercise) havde indflydelse deøkonomiske videnskaber. I en interviewundersøgelsefandt de, at der havde udvikletsig en mainstream økonomisk teori(ud fra Kuhns paradigme-teori) indenfor en nyklassisk kerne. Efter interviewsmed økonomer udenfor mainstreamkonstaterede de, at en række mainstreamtidsskrifterrankes højest i den officielleforskningsbedømmelse. Ikke-mainstreamøkonomerne – som var 43 pct. af respondenterne- brugte interviewundersøgelsentil at klage over deres vilkår og over, atde følte deres ”alternative” faglighedtruet. De oplevede dette som en alvorligtrussel mod den akademiske frihed ogden videnskabelige diversitet, idet systemetdermed institutionaliserer kontrollenhos repræsentanter for mainstream, hvilkethar alvorlige konsekvenser for såvelforskning, undervisning som jobmarked.Harvey & Lee konstaterede, at ”managerialisme”baseret simple performance-indikatorerog hierarkisk kontrolofte er stillet op som kontrast til kollegialinformel peer-review. Men denne kontrasteringer i nogen grad en idealisering,fordi den ”kollegiale form” har nogleaf de samme negative konsekvenser.Også de kollegiale former har nemligen tendens til at forstærke de herskendeparadigmer og disciplin-grænser gennemet centraliseret system af standardiseringog kontrol.Djøf’icering eller manager’ismeI Lisa Lucas’ undersøgelse satte hun særligfokus den hierarkisering, som denengelske forskningsbedømmelse (RAE)skaber. Hendes særlige interesse er de mulige ændringer i den ’akademiskehabitus’, som sker når (økonomiske ellerstatusmæssige) belønninger eller straffeindgår i det akademiske spil.Undersøgelsen peger , at forskningsbedømmelsenskaber et særligthierarki, hvor de forskere med højestscore står øverst, og hvor de som udfylderandre funktioner (fx undervisning)lander længere nede: ”Som det engelskebedømmelsessystem er opbygget er deren klar tendens til at staben polariseres ide forskningsaktive, og de ikke-aktive,selv om de sidste faktisk udfylder andreog lige så vigtige roller for helheden.Men også blandt de forskningsaktive skerder en hierarkisering mellem de, som harformel høj akademisk status, de som erdygtige til at hente eksterne forskningspenge,de som laver grundforskning,de som laver anvendt forskning osv.Denne hierarkisering har betydning forinstituttets prioritering (fordeling af ressourcer,laboratorier osv.) og her indgårRAE-forskningsbedømmelsens kriterier(RAE) centralt. Det er dog for simpelt atdet alene er RAE-kriterierne, som styrer”,siger Lucas, som er tilknyttet UCL (UniversityCollege London).Undersøgelsen peger også , at deropstår en ny autoritetsstruktur og beslutningstagnings-procesinternt institutterne:”Djøf’icering eller manager’isme fårstørre indflydelse, dvs. professionelle administratorerfår mere magt i de dagligeprioriteringer, fordi fokus i høj grad errettet mod at score i de eksterne bedømmelserog dermed få flere forskningsmidler.Den proces kan resultere i, at enmindre gruppe tager flere beslutninger ogder vil opstå en begrænset kollegialitet”,forklarer Lucas, der dog understreger, atakademias traditionelle faglighed fortsathar indflydelse:”Magtstrukturen kan ikke bare simpeltgøres op i en kamp mellem kollegialitetog manager’isme, selv om det er envæsentlig konflikt i systemet. Magtstrukturenmå begribes inden for en bredereramme af differentiering i det akademiskearbejde, herunder hvordan status oparbejdes,fx indgår det internationale ’ry’og ’anerkendelse’ i forskerverdenen somen væsentlig faktor”.jø10 FORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002


Jobevalueringaf universitetslærere støttes af universitetsledelser og det tekniske personale,men blokeres af universitetslærerne i EnglandHvert jobs vigtighed skal rankes enskala 1-1000, og så skal lønnen sættesderefter. Akademisk niveau skal indgå,men ansvar for personale og budget vilvære faktorer, som skal vægtes særligt ijobevalueringen. I praksis vil det betyde,at hver enkelt stilling skal indplaceresindividuelt og aflønnes derefter. Sådanlyder en plan fra den engelske regering,som har skabt stort røre de engelskeuniversiteter. Otte universiteter indgår alleredei et pilotprojekt.Planen har fået opbakning fra universitetsledelser,de ikke-videnskabeligegrupper, dvs. universitetsadministratorerog teknisk-administrativt personale. Demener, at en konkret jobevaluering hvert enkelt universitet efter de lokaleforhold vil sikre fleksibilitet og lige lønfor lige arbejde.Men blandt universitetslærerne er dervoldsomme protester. AUT – Associationof University Teachers mener, at der iformuleringerne ligger en opgradering afet administrative/management-relaterede bekostning af det akademiske:”Det er da en demokratisk ret for deandre ansættelsesgrupper, at mene, somde gør. Men det handler om roller. Deter ikke i vores interesse, at der kan laveslokale evalueringer, hvor det akademiskearbejdes komplicerede struktur – forskning,undervisning og administration– skal overlades til lokal vurdering”, forklarerAUT’s generalsekretær Sally Hunt.”For arbejdsgiverne handler det om at fåendnu mere fleksibilitet i ansættelse ogløn, end der er i dag. De vil gerne haveet ’privat’ scoresystem. Fagforeningensinteresse er den modsatte. Vi har i årevisarbejdet at få nationale systemer”,siger hun med henvisning til, at fagforeningeni årevis har efterlyst en national’stillingsstruktur’.AUT frygter, at et lokalt baseretsystem – uden standardiserede retningslinierog skemaer – vil give de lokaleledelser alt for vilkårlig magt. Hvis jobevalueringintroduceres uden konkret tilknytningtil nationale standarder, som eraftalt, vil der opstå ”lønkaos”. Uden fællesstandarder vil de lokale ledelser laveindividuelle jobvurderinger, som variererikke bare det lokale universitet, menogså nationalt. Standarder et universitetville variere fra nabouniversitetets.AUT har nægtet at indgå jobevalueringen,uden at det sker efter en nationalskala. Nogle har ellers hævdet, at dennationale skala har medvirket til at fastholdealle universitetslærere som en akademisklavtlønsgruppe. Fagforeningenhar år for år vist en løbende forringelseaf lønvilkårene. Men AUT er alligevelmistroiske over for muligheden for lønforbedringergennem løndifferentiering,for faren er, at den vil betyde bedre løntil de allerbedste, men der er langtfrasikkerhed for, at de højtlønnede vil bliveløn-motor for resten, fordi der simpelthenikke er penge i systemet.AUT: De yngre og fagforeningenSally HuntNy universitetslærer-formand”Der er ingen tvivl om, at New-Labourregeringenunder Tony Blair har været enskuffelse. Det store spørgsmål er, hvad desiger og hvad de faktisk gør. Personligter jeg ikke overbevist om, at de har gjortnoget for universiteterne og forskningen.De havde chancen i kølvandet denstore Dearing-kommissions rapport fornogle år siden, men der blev ikke tagetinitiativ til at mindske de mange korttidsansættelser,gøre noget ved underbetalingeller at mindske uligheden mellem kønnenei sektoren”, siger Sally Hunt, som ernyvalgt generalsekretær for den engelskeuniversitetslærer-fagforening AUT. Hendesvalg markerer en stramning af AUT’slinie. Den tidligere generalsekretærDavid Triesmann – som i dag er blevetgeneralsekretær for netop New-Labour– stod i højere grad for en tålmodig forhandlingslinie.”Universitetets aldersprofil er skæv;mange universitetslærere står for eksempelover for at skulle pensioneres over denæste ti år. Hvis fagforeningen ikke gørnoget for de unge medlemmer, så bliverde ikke medlemmer, og vi har ikke nogenfagforening om 10-20 år. Derfor må vii højere grad anerkende de unges behovmed udgangspunkt i deres særlige situationog interesser. Det er en af de næsteårs store udfordringer”, siger den engelskeuniversitetslærerfagforening AUTsnye generalsekretær Sally Hunt.De yngre ansatte – og lighedspolitik køn og etnicitet - er steder, hvor denengelske fagforening vil gøre en særligindsats i de næste år, fortæller hun. Deter ikke, fordi AUT mangler medlemmer.Over de sidste ti år er medlemstalletsteget fra 30.000 til 45.000 medlemmer,men det må ikke blive en sovepude:”Det er altså ikke nok, at medlemmernemelder sig ind pr. tradition Aldersprofileni en fagforening skal værei balance. Og man må anerkende, at deunge har lidt andre interesser og perspektivend de ældre. Vi skal således gøre ossynlige som relevante for de yngre. Vimå sætte fokus de 25-35 årige, somsidder med usikre karriereperspektiver oget vanskeligt arbejdsmarked, hvor de harbrug for et fælles talerør”.Hun kalder det for sludder, når noglekalder fagforeninger for irrelevante i etmoderne videnssamfund:”Det var noget ideologisk vrøvl, nårtidl. primierminister Thatcher sagde, at’der findes ikke noget samfund’, kunmennesker’. Fagforeninger har en traditionelrolle i at varetage medlemmernesfælles interesser over for arbejdsgiverne.Fagforeningerne må se finde ud af,hvordan vi effektivt kan repræsenteremedlemmerne, herunder de unge”, sigergeneralsekretæren.Hun tror ikke , at de yngre universitetsansatteegentlig har et andet verdenssynend de ældre: ”Nogle siger, at deunge er meget mere åbne, internationaltorienterede og mindre interesserede ifaste og sikre strukturer – som fagforeningenarbejder for. Jeg tror ikke , atdet betyder, at de er mere positivt indstillede usikre ansættelsesvilkår! Ungehar blot et andet karriereperspektiv, nårde starter karrieren. For mange er deusikre ansættelser jo et vilkår, som de måleve med – men det er forkert, når noglefortolker det sådan, at det er noget, deyngre ønsker …”AUT har for at imødekomme de yngregået ind i at støtte lokale selvorganiseringer.Man har endnu ikke oprettet etsærligt ungdomssekretariat. Foreløbigtilbyder man støtte til grupper af yngreansatte de enkelte universiteter, hvisde går sammen og vil markere deressærlige interesser eller utilfredshed medlokale forhold.jøFORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002 11


Deltids- et ynkeaf XX, deltidslærer i LondonUddannelse:PostnummerbelønningerDen engelske regering vil belønne de universiteter,som optager ekstra mange studerende fra svage boligområder …De universiteter, som arbejder mest aktivtfor at optage studerende med etnisk ellersvag social baggrund, skal belønnes medsærlige taksametre 10 pct. ekstra. Oget af kriterierne skal i praksis være de studerendespostnummer-baggrund.Sådan lyder et af de seriøse forslag fraNewLabour-regeringen, der har udvidetadgang sit program og gerne vil visesin gode vilje over for unge med arbejder-baggrund.Regeringen har en ambitionom, at 50 pct. af en ungdomsårgang iår 2010 skal tage en højere videregåendeuddannelse, og for at opfylde dette vil debelønne de universiteter, som gør en særligindsats området.Postnummer-forslaget mødes imidlertidmed skepsis, bl.a. i et notat fra undervisningsstyrelsensom stiller spørgsmålved, om ekstra-optaget vil være denrigtige motivation. Problemet er, hvis deroptages mange med svag baggrund, somstatistik set har den største risiko for atdroppe ud. Og en uafhængig evalueringsrapportadvarer mod, at visse universitetervil begynde at synliggøre sig gennemde krævede ”præstationsindikatorer” istedet for at levere gedigen undervisning.Forslaget kritiseres også for ikke atdække de umiddelbare omkostninger,men derimod koste universiteterne penge.Universiteterne anslår, at det koster13.000 kr. ekstra at rekruttere svagerestuderende frem for de stærkere middelklasse-studerende.Det er omkostningerforbundet med at tilskynde dem til atsøge, indslusningsomkostninger m.m.Men postnummer-belønningen er 10pct. ekstra dækker kun en tredjedel afdisse omkostninger.Strid med universitetsministerenUdvidet-adgang synliggør dog også andreproblemer. Mange universitetslærere stårover for at skulle pensioneres inden 2010,og det stiller særlige krav til rekrutteringen.Og allerede nu er der problemer: 61universiteter havde opslået 20000 stillingeri løbet af det seneste år uden at kunnebesætte 1250 af stillingerne.Universitetsfagforeningen AUT gjorderegeringen opmærksom , at den udvidedeadgang vil forværre rekrutteringenaf universitetslærere til området og førstog fremmest grund af lønvilkår, somer udhulet over de seneste 10-20 år.Fagforeningen AUT har beregnet, at enuniversitetslærer i den periode har mistet40 pct. i løn i forhold til det øvrigearbejdsmarked. AUT kræver derfor enlønforhøjelse 15 procent: ”Det er enmisforståelse, hvis arbejdsgiverne lader,som om de kommende lønforhandlingerikke har noget at gøre med de senestelønaftaler. De kan ikke ignorere, at nyansatteakademikere har studiegæld, oftelever tidsbegrænsede kontrakter og en startløn 17.600 pund (knap 200.000kr., red.)”, siger den nye generalsekretærSally Hunt, som nævner strejke som et afmidlerne til at lægge pres regeringen.Universitetsminister Margaret Hodgehar dog ikke vist større forståelse forde ansattes krav. Hun finder det ikkevist, at lav løn er en kilde til seriøsbekymring, og løsansættelser er i øvrigtikke et spørgsmål som hører hjemme ministerniveau. Ministeren fremhævedei stedet nødvendigheden af diversitet ibevillingssystemet, som vil fremme entilstræbt udvikling mod deling af universiteternei rene undervisningssteder eller istærke elite-forskningsmiljøer.Ministerens reaktion kaldes af anonymefagforeningsfolk for”groft fornærmende”,”afstumpet” og ”svine-ignorant”(THES 17.5). De siger, at ministeren ikkeskal undervurdere deres vilje til at slåsfor bedre løn og arbejdsvilkår …jøI folkeskolen havde jeg det sådan, at blotden mindste omtale af James Watt oghans dampmaskine udgjorde tilstrækkeliggrund til at pjække. Heldigvis var voreslærer af samme opfattelse, og vi skyndteos igennem industriens gennembrud ien fart, der gjorde Stephensons damplokomotivtil skamme. Dampkraften blevhurtigt arkiveret i historieundervisningenspapirkurv, og jeg følte mig overbevistom, at jeg aldrig mere behøvedeat skænke den en tanke. Og det gjordejeg heller ikke, indtil jeg ca. 15 år senerepludselig stod foran et hold førsteårsstuderendei færd med at holde min førsteforelæsning universitetet. Emnet vardampkraftens betydning for industriensgennembrud.At undervise i emner, som jeg stort setikke ved noget om, er efterhånden blevetet ret almindeligt indslag i min dagligdag.Jeg har altid vidst, at det var usandsynligt,at jeg vil kunne finde et arbejde, derrelaterede direkte til min ph.d.-forskningom den yderste venstrefløj i italienskpolitik i første halvdel af det 20. århundrede,men jeg havde dog næret forhåbningerom, at min viden om nyere europæiskhistorie ville kunne give mig tag over hovedetog tid til at fortsætte med at forskei et emne, hvori jeg havde investeret såmeget tid og energi og så mange følelser.Jeg kom faktisk også til at undervisei nyere europæisk historie engang, mensjeg arbejdede min afhandling. Menundtagen én gæsteforelæsning har jeg ide seneste to år ikke undervist i et enesteemne, jeg har studeret siden skoletiden.Normalt får jeg ikke besked om, hvorvidtder er arbejde til mig, før ca. en uge indensemesterstart – i enkelte tilfælde har detværet dagen før – hvor man finder ud af,at man ikke har taget højde for en orlov,at en af de faste lærere har taget sigandre forpligtelser, eller at der simpelthen er kommet flere studerende, end manhavde regnet med. Det betyder, at undervisningstimer,forelæsninger og seminarersom regel skal forberedes i sammeuge, som de finder sted. Weekenderne gårmed desperate forsøg at fylde hovedetmed de relevante informationer og derefterorganisere dem i en bare nogenlundesammenhængende form.De informationer, jeg har brug for tilde enkelte timer, lagres i korttidshukommelsen,som om jeg var i gang med etsidste øjebliks forsøg at terpe til eksamen,og de kasseres igen straks efter brugtil fordel for næste uges emne. For tidenunderviser jeg 14 timer om ugen, hvorhøjdepunkterne omfatter bl.a. romertiden12 FORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002


ansatligt livi Storbritannien, protoindustrialisering ogsanitære reformer i den victorianske tidsLondon. Dette mentale kunststykke erikke befordrende for, hverken mit psykiskeeller fysiske helbred. Samtidig er mitsociale liv, som jeg stillede vågeblus,mens jeg arbejde min afhandling, nuendelig afgået ved døden.Jeg lever i en konstant frygt for atblive afsløret af de studerende, og jegfår mareridt om at blive bedt om at anbefalebøger i forbindelse med skriftligeopgaver om emner, som jeg endnu ikkehar nået at læse om. Det er dog til minfordel, at de studerende generelt ikke erså udfordrende i dag, som de har væretfør i tiden.Hvorfor tager jeg mig arbejdet i dethele taget? Tja, det er jo svært at ladevære. Hvad findes der egentlig af andremuligheder for en historiker med forhåbningerom at bevare tilknytningen til sitfelt? Det var jo ikke for, at jeg bare skulleforlade disciplinen igen, så snart afhandlingenvar færdig, at jeg ofrede så megetblod, sved og så mange tårer den. Mitlangsigtede mål er at kunne fortsætteforskningsarbejdet og få mulighed forat undervise et fagligt område, som ihøjere grad har min interesse.Faste lærere råder mig hele tiden til atblive ved, for noget skal jo dukke op et eller andet tidspunkt. Men når jeg gårugens stillingsannoncer igennem, opdagerjeg kun, at der stort set ikke er nogen– undtagen dem, hvor man opfordres tilat indsende sin CV for at komme listeover mulige kandidater til midlertidigestillinger (det kan jeg også krydse af).Personligt ville det ikke komme bag mig, hvis undervisningen de nyeuniversiteter i fremtiden fortrinsvis blevtegnet af australiere sabbatår i Europa.Foruden den konstante mentale træthed,behovet for at komme pubben,som følger deraf, og den fuldstændigemangel forskningstid – hele årsagentil, at jeg forblev i universitetssektoren idet hele taget – er min største anke ikkeoverraskende lønnen. I London får manca. £30 pr. undervisningstime, hvilketkan lyde af meget. Men der falder ingenbetaling for den tid, man bruger forberedelse,opgaver, vejledning eller atbesvare e-mails fra de studerende. Jeg harengang regnet ud, at jeg nok ikke tjentemere end £5 i timen.For overhovedet at have penge tilmit ophold i sidste semester, måtte jegsupplere min elendige indtægt med administrativtarbejde, som jeg fik £12 itimen for. Efter otte års videregående uddannelse,der har resulteret i bachelor- ogkandidateksamener samt en ph.d.-grad,er det bare ynkeligt. For ikke at tale om,at der ingen løn er i ferien, og at man,når semestret er slut, ikke ved, om derer brug for én i det næste og får det hellerikke at vide indtil ca. en uge før, detbegynder.Det giver en lang sommer med vikarjobseller andet midlertidigt arbejde,alt imens man går og overvejer, om detnu også er umagen værd i betragtningLøsarbejdereI England er især forskeres ansættelsesvilkårnoget ringere end i Danmark.Brugen af korttidskontrakter har nået etniveau, hvor de nærmere er reglen endundtagelsen. 84.000 personer inden for dehøjere uddannelser og forskning er ansat tidsbegrænsede kontrakter. Det er 11pct. af alle tidsbegrænset ansatte i Englandog dermed den ”branche”, hvor denansættelsesform er mest udbredt.En tredjedel af de universitetsansatteer tidsbegrænsede kontrakter.Ni ud af ti af de rent forskningsansatte( projekter, programmer e.lign.) eransat tidsbegrænsede kontrakter. Knaphalvdelen af de ansatte forskningskontrakterer hoppet fra kontrakt til kontrakti 3-10 år. Mere end hver tiende har gjortdet i mere end 10 år.AUTs generalsekretær Sally Huntsiger, at sejlivede myter bruges til at fastholdesituationen:”En myte er, at den tidsbegrænsedeansættelse blot er en overgangsfase, førman får et rigtigt job som universitetslærereller som forsker i industrien. Sandhedener imidlertid, at mange i årevis hararbejdet som ’serielt ansatte’ den slagsaf, hvor lidt man får ud af det, og at deringen udsigt er til forandring fremover.Jeg er hastigt ved at nå til den konklusion,at det ikke er det. Og da mine studerendefandt ud af, hvor lidt jeg tjente,rådede de mig faktisk til at få mig etandet arbejde.XX) er deltidsansat flere universiteteri London-området.Kilde: THES 17/05/02 i Martin Aitkensoversættelsekontrakter med usikre og dårlige arbejdsvilkår- og ikke har udsigt til andet.En anden myte lyder, at ansættelsendesværre er nødvendig grund af usikrebevillingsstrømme. Korttidskontrakterneer altså en nødvendig buffer for arbejdsgiverne.Sandheden er imidlertid, at storeforskningsinstitutioner lever med relativbevillingssikkerhed totalt set. Arbejdsgivernehar derfor penge til at fastansættemange flere end i dag – hvor en alt forstor gruppe holdes i permanent beredskabog usikkerhed”.Fagforeningen sætter sin lid til denengelske implementering af et EU-direktivom korttidskontrakter. Et af kraveneer således, at der skal ekstraordinærebegrundelser til at forlænge en tidsbegrænsetansættelse i mere end to år. Ipraksis skal man dog have indarbejdetforanstaltninger, som minimerer risikoenfor, at arbejdsgiverne i den situation vilfravælge de ældre og erfarne medarbejderetil fordel for yngre og uerfarne, somikke har nået to-års loftet – og som tilmeder billigere.jøFORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002 13


ESSAYElite og masse franskI Frankrig er hedder politikernes krav til universiteterne ikke professionalisering og erhvervsorienteringaf universiteterne? Her hedder løsningen at satse det almene. Men den franske tradition med enafgrund mellem elite (-skoler) og masse er der ikke løsninger …Af lektor HENRIK PREBENSEN, Romansk Institut, KUFrankrig har ikke universiteter, selv omlandet har institutioner der kalder sigsådan.Den provokation stod filosoffen AlainRenaut for i en bog Que faire des universités?(”Hvad stiller vi op med universiteterne?”)fra marts i år.De 81 franske universiteter har sletikke den vægt og betydning for uddannelse,forskning og samfundsudvikling,som universiteter i andre lande. Universiteternehar mange studerende, over1.5 mio. i 2001-2002, men få penge ogdårlige infrastrukturer, og universitetsdiplomerhar ringe prestige. Af de 16 mia. €Frankrig ofrer sine højere uddannelser,går blot 60% til universiteterne, mens30% går til de les grandes écoles hvorkun mellem 3 og 4% af de studerendeuddannes. Det franske problem i uddannelserog forskning ligger således i, atder er opstået, ikke bare en kløft, men enafgrund mellem elite og masse.Samfundet og universiteterne har iFrankrig – som andre lande - et særligt etproblem med forholdet mellem masser ogeliter. Men den historiske udvikling giverproblemet sin egen karakter i Frankrig.Mellem 250.000 og 300.000 unge meldersig årligt til en højere uddannelse.Den voldsomme sortering gør, sigerkritikerne, at de allerfleste ender i andenrangsinstitutioner, hvor de kan tage eksaminerder i sig selv ikke giver adgangtil ret meget. En tredjedel af de studerendevælger tilmed humanistiske fag,hvor mulighederne arbejdsmarkedetumiddelbart er få. Hertil kommer at denmegen parallelle forskningsvirksomheddefavoriserer universiteternes forskningog dermed forskningsuddannelserne.Man kunne derfor forestille sig at en professionaliseringog erhvervsorientering afuniversiteterne var løsningen.Grandes ecoles- og masseuniversitetFrankrig gik en anden vej end den tyske(humboldtianske) eller den angelsaksiske.Fakulteterne for jura og medicinfortsatte som skoler. Endvidere oprettedeman specialskoler, de såkaldte Grandesécoles (”Store skoler”), der varetog uddannelsenaf den akademiske elite tilstatsforvaltning og undervisning, menogså blev sæder for en betydelig forskning.Idéen om ’masseuniversitetet’ var endel af tankegodset fra studenteroprøreti 1968, en udløber af oplysningstidensdannelses- og uddannelsesoptimisme,ifølge hvilken mennesket frisattes gennemindsigt i sin egen situation, materielt,eksistentielt og socialt. I Frankrig skulleuniversitetsreformer efter maj 1968 ogigen efter venstrefløjens sejr i 1981 - sombl.a. ophævede adgangsbegrænsningenog oprettede en række ny universiteter- demokratisere de højere uddannelser,åbne dem for ’masserne’ og tilbyde ’livslanglæring’.Masseuniversitetets pædagogiskeprojekt var i sin natur ikke rettet modsnævre, professionsuddannelser. De nyuniversiteter skulle være demokratiske,pluri-disciplinære og skabe og formidleforskningsbaseret, ikke skolepræget,samfundskritisk viden og uddannelse.Men fortiden kræver sit: Masseuniversiteternestod i skyggen af eksisterendeeliteuddannelser og elitære forskningsinstitutioner,uden at en naturlig sammenhængemellem masse og elite, almendannelseog specialisering, nogensinde erblevet realiseret. Masseuniversiteternesmillioner af uddannelsessøgende vil forflertallets vedkommende aldrig nogensindevil få mulighed for at deltage aktivti vidensproduktion eller indtage topposteri samfundet.EliteskolerneOprindeligt havde eliteskolerne et militærtpræg: korpsånd, disciplin, uniform,parader osv. – og mandehørm! Det harkvindernes adgang til uddannelserneblødt op . Eleverne er mange afskolerne ansat som aspiranter til stillingeri staten og lønnes med op til ca. 10.000kr. mdl. Til gengæld er de bundet til 10års tjeneste.Kendtest og mest eftertragtede erÉcole Polytechnique, ENA (national administrationsskole),Sciences-Po (politiskvidenskab), ENS (uddannelse af lærere ogforskere). Som mål for ambitionsniveauetkan man nævne at 11 franske nobelpriserog 6 franske Field-medaljer (matematikkensNobelpris) har gået ENS i Rued’Ulm i Paris. Mange andre ledendeskikkelser – forfattere, intellektuelle,ministre, præsidenter – er udgået fra disseskoler. I statsadministrationens top og iden politiske ledelse er elteskolenetværkeneså dominerende at kritiske røster hartalt om et ENARKI (efter navnet Dennationale administrationsskole, ENA)Adgangen til eliteskolerne går gennemen skrap adgangsprøve, en concours,hvor et meget stort antal studerende– ofte flere tusinde – konkurrerer om30-100 pladser. Der prøves især i almenefag som klassiske og moderne sprog,matematik, fysik og filosofi, ikke specialfag.Og selv om studierne er rettet modet virke i statens tjeneste, er indholdetmeget alment og teoretisk.For at forberede sig til optagelsesprøvengår man normalt to år i forberedelsesklasser,kaldet les prépas. Over 70.000uddannelsessøgende vælger dennemulighed. Undervisningen er en slagsoverbygning gymnasiet og tilbydes de store gymnasier i universitetsbyerne.Det er muligt samtidig at følge de to førsteår et universitetsstudium og tageeksamen dér, så man har noget at faldetilbage , ifald optagelsen skulle kikse.Man optages i les prépas karaktererfra gymnasiet. Skolegangen, der kanforegå internatskole, er hård kost somdet fremgår af tegningen: Eliteskolernesledes af skoledirektører udnævnt af undervisningsministeren.Skolernes eleverhar bedre forhold end universitetsstuderende,fx gode fagbiblioteker som kuner for eleverne, gode IT-faciliteter, flere– ofte bedre – lærere, samt lønnen. Sideløbendekan eleverne gå til undervisning et universitet og tage eksaminer.Statens rekrutteringssystemDer er tradition i Frankrig for at staten rekrutterermedarbejdere gennem concours,optagelsesprøver hvor der konkurreresom ledige stillinger. Dette rekrutteringssystemhævdes at sikre lighed, som joer den ene af Den franske Republikstre grundpiller. Det yder selvfølgeligsikkerhed mod nepotisme. Men mangesociologiske undersøgelse har rejst tvivlom systemet bidrager til at udligne denskæve sociale arv.Studiet de Store skoler afsluttesnormalt med en concours. Ved administrationsskolenENA konkurrerer eleverneom et antal ledige pladser i staten.Nummer 1 ved den afsluttende eksamenvælger først sin ønskestilling, typisk iudenrigstjenesten, dernæst vælger nummer2, osv. Nummer sjok må tage tiltakke med hvad der er tilbage. Elevernefra ENS konkurrerer i den såkaldte agrégation,der rekrutterer til forskning oghøjere undervisning. Der udbydes i størrelsesordenen30-100 pladser i fag medop til 2000 ansøgere. Der er en utroligopmærksomhed om disse konkurrencerog r.esultaterne offentliggøres i anseteaviser.Styreformen universiteterneStyrelsen af de franske universiteter erdemokratisk og kollegialt præget. I uddannelsesloven,Code de l’éducation,hedder det at universiteterne styresdemokratisk af personale, studerende ogeksterne.Hvert universitet ledes af en præsident14 FORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002


som har beslutningskompetencen. Hanpræsiderer et administrationsråd, et videnskabeligtråd og et studieråd. Præsidentenvælges af de tre råd i plenum og blandt deansatte VIP’er. Valget gælder for fem år, ogder er ikke genvalg.De videnskabelige råd har flertal afVIP’er, repræsentanter for postgraduatestuderende og eksterne, der kan komme fraandre universiteter. Deres opgave er hovedsageligtat rådgive administrationsrådeti videnskabelige og forskningspolitiskespørgsmål.Studierådene består af 40% VIP’er , 40%studenter, samt 20% TAP’er og eksterne.De rådgiver administrationsrådet i studiespørgsmålog varetager i øvrigt kulturelleog sportslige aktiviteter, der spiller en storrolle universiteterne. De sørger også forstudentersociale forhold, lægeundersøgelser,dokumentations- og informatikcentrer.De skal endelig sikre at de studerendes politiskeog syndikale interesser respekteres.,Universitetsdemokratiet franskEn fransk senatskomité har udarbejdet enrapport der bl. a. bygger en enquête iuniversitetsverdenen. Det fremgår heraf atde ’menige’ er tilfredse med den demokratiskestyreform som sådan. Demokratiet sessom den naturlige styreform til at realiseremasseuniversitets dannelsesprojekt. Menuniversitetsansatte mener at deres virkebremses af overdrevne bureaukratiske krav,både i og uden for universiteterne selv ogaf uhensigtsmæssige juridiske regler, fx forrekrutterings- og avancementsmuligheder.De ansatte kan ikke se at begrænsninger afde demokratiske styreform kan løse et enesteaf universiteternes problemer.Ledelsen, specielt universitetspræsidenterne,beklager sig imidlertid over ineffektivitetog magtesløshed over for de fagligesærinteresser i de forskellige styrendeorganer og råd der hævdes mest at villeforsvare egne privilegier. Derfor ønsker desom en styrkelse af deres position at derindføres mulighed for genvalg af universitetspræsidenter,sådan at funktionstidenkan være længere end de nuværende fem år.Der ønskes også indført eksterne råd, somde amerikanske Boards of Trustees, somkan give præsidenterne en modvægt modde valgte organer.I universitetsverdenen er der således envoksende modsætning mellem ’demokrater’og ’bureaukrater’.Universitetslærernes vilkårDe franske universiteter er ikke i sammenligningmed de danske overbefolkede med studerendeog underbefolkede med lærere og forskere.S/L ratio er nogenlunde som i Danmark.Men nu er det jo ikke Danmark, franskeuniversitetslærere sammenligner med, meneliteskolerne i deres eget land. Derfor erutilfredsheden med S/L-ratio er stor. Forholdeter jo også markant dårligere end i lesprépas og les grandes écoles.En stilling som universitetslærer ansesikke som særligt attraktiv. Stillingsstrukturenopererer med to kategorier fastansatte,maîtres de conférence (lektorer) og professorer,der har stort set samme arbejdsopgaverog -forhold. Forholdet mellem de togrupper er ca. 3/2. Lærerne er ikke specielthøjtlønnede, månedslønningerne er fra14.000 til 29.000 kr. Lønningssystemet erusmidigt. Lønskalaen er centralt fastlagt ogfælles for alle statslige funktionærgrupper.Oprykning i skalaen er til gengæld ikkeautomatisk, men efter konkret vurderinghvert tredje år.Avancementssystemet er blokeret, isæraf demografiske årsager. Der er en latentkonflikt mellem to generationer. De ældreansatte, der føler de har ofret tid og karrieremuligheder opbygningen af et universitet,der ikke har råd til belønne dem forindsatsen. Og en ung generation der føler atden sin vej frem ikke får de forventedegode forsknings- og arbejdsvilkår.StudenterneStudierne er delt i tre cycles. Første cykluser normalt to-årig og afsluttes med almentdiplom, DEUG. Anden cyklus er et- ellerto-årig og afsluttes med en licentiat- ellermagistergrad. Tredje cyklus, hvortil der ersærlige adgangsbetingelser, afsluttes meden doktorgrad efter 3-5 år eller en specialistgradefter 1-2 år.Problemet med frafald og forlængedestudietider første cyklus er meget stort.En del af skylden lægges pædagogikken.Der er stort set to slags undervisning. Forelæsninger,hvor de studerende omhyggeligtskriver noter og referater, som de menerlærerne vil høre gentaget ved eksamen,og øvelser, hvor undervisningen skullevære mere dialogisk, men ofte ikke er det.Ifølge en OECD undersøgelse er franskestuderende niveau med andre europæiskelandes, men de er faldende nervøsefor at sige eller gøre noget forkert. At dedygtigste studerende går i les prépas ellerles grandes écoles, snarere end universiteterne,mindsker ikke de pædagogiskeproblemer.Diplomer tildeles basis af traditionelleeksaminer eller såkaldt kontinuertvidenskontrol i undervisningen. Der er intetcensorkorps. Lærernes magt over karaktergivningener derfor stor, et forhold der ikkeopmuntrer ikke til studenterkritik af undervisningen.Karakterskalaen går fra 0 til 20.Beståelsesgennemsnit er 10.Universitetsdiplomers anseelse er ikkehøj, og et universitetsdiplom er i sig selvikke nogen indlysende adgangsbillet til detakademiske arbejdsmarked. Eliteskolernesog statens rekrutteringssystem ved concoursskummer fløden af en uddannelsesårgang.Løsning: Erhvervsorienteringog professionalisering?Er systemets løsning så – som i Danmark– en professionalisering og en erhvervsorienteringaf universiteterne? Udefra seter svaret nej. Alain Renaut – som netophar lavet en rapport til undervisningsministerLuc Ferry – plæderer hverken forafdemokratisering af universiteterne ellererhvervsorientering og professionaliseringaf studierne. Renaut forestiller sig reformerder knytter an til det middelalderligeuniversitets balance mellem et studium generalesom grundstudium og efterfølgendespecialisering som udnytter erfaringernefra les prépas og les grandes écoles hvorder lægges vægt alment-formative fagsom filosofi, sprog, matematik, moderneinformationsvidenskab, ikke specialistviden.Grundstudiet skal give de studerendeen ”autentisk generalist kultur”. Specialistkompetencerkan man altid erhvervesig, mener Renaut. De kommer hurtigtog ændres hurtigt. Både menneskeligt ogsamfundsmæssigt er det det almene derbør satses . Og da undervisningsministerLuc Ferry – der er kendt som ’upolitisk’ humanistog med kærlighed til den klassiskealmenkultur – står for de samme værdier,stiller det en anden slags universitetsreformeri udsigt end i Danmark.Man kan spørge sig om problemet medafgrunden mellem elite og masse finderen løsning dette grundlag? Svaret måvære et rungende måske: Alain Renautopgiver i sin analyse af de franske højereuddannelser enhver forestilling om atintegrere eliteskolerne og det nationaleforskningscenter i universiteterne eller atomdanne universiteterne til en slags eliteskoler.Ingen af delene er praktisk gennemførlige.Om hans kompromisløsning holder,nemlig at løse universitetsproblemerne veden tilbagevenden til en slags middelalderligbaccalareus som indgang til faguddannelser,og uden at røre ved eliteuddannelserne,kan kun tiden vise.Med den borgerlige valgsejr i Frankrig,der cementerer elitenetværkenes, ENAR-Kernes, greb om den politiske magt, er dergod udsigt til at Renauts forslag vil blivefulgt af politisk handling.FORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002 15


ESSAYNyprog og managementDen danske forskningspolitik er stærkt inspireret fra England, og engelske udtryk køres ofte banen.Michael Loughlin har fanget nogle af de seneste inden for genren ”kvalitet-”. Men nysproget ermagtredskaber, og akademikere har pligt til at sige fra. Det er bydende nødvendigt at spørge magthaverne:Hvad menes der egentlig præcist med de ord?Den offentlige sektor i Storbritannienhar gennem flere år været genstand foren række ”kvalitetsreformer”. Man harbrugt store pengebeløb at oprette overvågningsorganerog at opstille kravtil medarbejdere i uddannelses- og sundhedssektorerneom at ”udvise kvalitet”i deres arbejde. Det indebærer typisk, atman skal lære at omdefinere arbejdsprocedurenved hjælp af et bizart ledelsessprog,idet det forventes, at man indarbejderdette sprogs ”tekniske termer” i dokumenter,der tilsammen udgør et audit trail(1), dvs. en jargonbefængt papirguirlandespækket med krydshenvisninger, som kangennemlæses af organisationens ledereog – i tilfælde af inspektion – overvågningsorganernesmedarbejdere.Denne proces kalder man for accountability(2). Når en organisation såendelig er accountable (3) – jvf. ”ansvarlig”– siger man, at ”kvaliteten” er”sikret”. De specifikke procedurer, derkendetegner kvalitetssikringen, ændresfra tid til anden. Ledelsen forbeholdersig ret til f.eks. at lave om udformningenaf skemaer, omstrukturere sinegodkendelsesmekanismer, eller opdatereretningslinier eller benchmarks (4).Generelt set betyder den moderneledelses stedsevarende sproglige innovationskultur,at der altid vil være en nyjargon, som medarbejderne skal lære ogindarbejde i deres arbejdsbeskrivelser. Vi,som er ansat i den offentlige sektor, opleverdet sådan, at vi bruger stadig mere tid at udvise kvalitet og stadig mindre tid at udføre det, som vi småborgere tidligerebetragtede som vores arbejde.Det, der glimrer ved sit fravær i denkolossale mængde litteratur - der udgårfra staten, lederstanden og eksponenterfor de såkaldte ledelsesteorier, der i sintid afstedkom ”kvalitetssikringskulturen”- er noget som helst, der bare ligner ensammenhængende forklaring , endsigeforsvar for, deres grundlæggende præmisser.Hvordan bidrager en sådan bemyndigelseaf ledelsen til, at en service bliver”ansvarlig” i nogen meningsfuld ellerbrugbar forstand over for brugerne? Hvader det præcist, at studerende og patienter(uvægerligt, og uden diskussion, benævntsom ”kunder” eller ”forbrugere”) lærerom ”kvaliteten” af den enkelte service,som kan henføres til disse ledelsesmekanismer?Analogien med regnskabsrevisionen(jvf. audit) antyder, at de, der styrer denye kvalitetsregimer, har opdaget en objektivmålestok, hvorved ”kvaliteten” kanaflæses af den relevante dokumentation,ligesom når man ser bundlinien i virksomhedensregnskab. Faktisk anvenderman i de mest brugte evalueringsmodellersom regel lister over kriterier, hvorder blot skal krydses af. Jo mere empiriskman kan få det til at se ud, jo bedre, fortilgangen bygger organisationsteorier,der tager udgangspunkt i en mistillid overfor – eller ligefrem foragt for – ”subjektive”ideer som f.eks. ”faglig vurdering”.Som Philip Crosby (celeber ”ledelsesguru”og en af ophavsmændene til”kvalitetsrevolutionen” i ledelsesteorien)har formuleret det i sin ”klassiske tekst”Quality is Free:- ”Kvalitet er for vigtigt et begreb til, atdet kan overlades til fagfolk, som jo altidmener, at de ’ved bedst’.Moderne ledelsesteori ligefrem flydermed pseudovidenskabelig terminologi.Henvisninger til ”kvalitetsingeniører” og”den industrielle kvalitetsstyringslære”forekommer side om side med mereæteriske begreber som f.eks. ”kvalitetsbevidstheds-kontinuum”.Ledelsesforskerestår endda, at de har opdaget”grundlæggende kvalitetskriterier”, somskulle være fælles for alle komplekseorganisationer.Når man spørger om, hvad der egentligskal forstås ved disse ”kriterier”– som angiveligt udgør selve det intellektuellegrundlag for denne ”videnskab”– afviser forfatterne og kommentatorerneuvægerligt den stringente analyse tilfordel for at overdænge publikum meden gang retorisk spærreild: ”Kvalitet”,”excellence” (5), ”autonomy” (6), ”empowerment”(7), ”continuous improvement”(8), ”dynamiske læringskulturer”,”ownership” (9), ”effektivitet”, ”self-actualisation”(10) osv. Ordforrådet udvidersig ud i det uendelige.At tage det alvorligt, at disse termer kræveranalyse, ville være det samme somat indrømme, at deres anvendelse til forsvarfor ens foretrukne politik udgør entvivlsom øvelse, der kræver detaljeredeargumenter for at underbygge de specifikkekonklusioner, der bliver draget.For så vidt at der overhovedet fremføresargumenter eller analyser, er de uvægerligtoverfladiske og cirkulære: man stårf.eks., at man har fundet frem til visse”kvalitetsaspekter” eller ”-dimensioner”,men det viser sig, at der blot er tale omf.eks. ”effektivitet” eller ”ownership”.Så erklærer man uden videre, at disse begreberer de forventelige resultater af denpolitik eller de strukturer, man forsøgerat ”forsvare”. Én uklar term ”forklares”altså ved at henvise til flere andre – så erdet emne uddebatteret, og de, der siddermed magten, har igen frit slag med hensyntil at vælge lige præcis den operationelledefinition kvalitet, som er mestvelegnet til netop deres formål.Tag f.eks. Peter Williams’ artikel(i THES 11-01-02). Selv om Williams[direktør for QAA, Quality AssuranceAgency – statslig kvalitetssikringsorgan,red.] beklager kvalitetsdebattens overfladiskepræg, undlader han samtidig atplacerer skylden dér, hvor den retmæssigthører til, nemlig hos politikerne og topledere,som meget målbevidst har gjort sigstore anstrengelser for at få den seriøsediskussion drejet derhen, hvor man barekan nøjes med at udveksle slagord ellersmage de nyeste slagord - buzzwords.Derudover forsøger Williams at ”forklare”(dvs. stå uden forklaring), atkvalitetssikring ikke er ”den akademiskefriheds eller integritetens fjende”, men”i lige så høj grad [er] en vej til selvtillidsom til tillid til det offentlige”. Hanforklarer selvfølgelig ikke, hvorfor denforetrukne vej til selvtillid for i tusindvisaf underbetalte offentligt ansatte nødvendigvismå indebære, at man betaler folksom ham en løn, der er flere gange størreend deres egen, for at kontrollere deresarbejde.På lignende vis ”forklarer” han, atkvalitetssikring ikke er det modsatte af”kvalitetsforhøjelse”, og han tilføjer:”hvad ordet så end betyder”. I en mere rationelverden ville den slags sidebemærkning,fremsat af en mand i Williams’position, give anledning til forbavselse.Hvis han ikke ved, hvad ”kvalitetsforhøjelse”betyder, hvordan kan han så vide,at det ikke er det modsatte af kvalitetssikring?Og hvorfor har QAA så evalueretakademiske institutter ud fra et ”aspekt”,der hedder ”kvalitetssikring og –forhøjelse”[QME, eller quality managementand enhancement (11), red.], når direktørenikke engang ved, hvad kvalitetsforhøjelsebetyder? QME var et af de seks”aspekter”, der dannede grundlag for evalueringenunder det gamle QAA-system,og akademikere måtte lade som om, devidste, hvad det betød, for at tilfredsstillekvalitetskontrollen. Måske burde de institutter,der satte points til, overveje, omdommen nu skal appelleres?Jeg er enig med Williams, når hansiger, at universiteterne bør beskæftigesig med åndslivet. Men det siger nogetom nutidens skammelige intellektuellefattigdom, at en sådan udtalelse kanbetragtes som alt andet end en floskel.Hvordan skulle et universitet, der ikkebeskæftiger sig med åndslivet, tage sig16 FORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002


ud? Svaret følger måske af Tony Blairskorstog mod ”intellektuel snobberi”, hvisbare vi ser tiden an.Der findes intet belæg for, at en centraliseret,lederstyret kontrol af akademiskemedarbejdere – dvs. opstillingen af systemer,der forhånd bestemmer, hvilkenform ”kvalitetsundervisning” bør tage– er den bedste måde at fremme kreativitet,opfindsomhed, integritet eller nogenaf de andre ting, Williams står hansætter pris . Blot at indflette termerne”academic integrity” (12) og ”akademiskfrihed” i de opstillede ”kvalitetskriterier”,udgør ingen bevis , at disse ting kanopnås ved hjælp af det foretrukne system.Ved at udtrykke sig sådan, anvender Williamsen decideret ledelsesmetodologifrem for en akademisk. Det er det sammetankegods, der siger (for nu at tage eteksempel fra sundhedssektoren), at hvisman ønsker at fremme individualitetenhos sine medarbejdere, så skal man laveen workshop, tvinge medarbejderne tilat deltage og opstille det som et mål med”validitating” (13) medarbejdernes statussom individer. Vi behøver ikke at ”validiere”folks status som individer for at”fremme” deres individualitet, lige så lidtsom vi behøver at tvinge akademikere tilat være frie ved at opstille ”akademiskfrihed” som et ”kvalitetskriterium” medfuld opbakning fra et magtfuldt statsligtorgan.Hvad kan vi så gøre ved alt det her?Vi skal for det første gøre os det klart, atformålet med kvalitetsjargonen ikkeer at forbedre serviceniveauet, mensnarere at placere magten i hænderne dem, der styrer ”kvalitetsmekanismerne”,samt at ”støtte” regeringenspolitik. De definitioner kvalitet, manfremsætter for at retfærdiggøre kontrollen,savner intellektuelt grundlag, og udtalelser,der fremsættes for at underbyggedem, er ofte ad hoc og til tider åbenlystinkonsekvente.Akademikere har en særlig forpligtelsetil at fremme kritisk intelligens ogfordømme vrøvl. Vi, der angiveligt harengageret os i at fremme kritisk tænkning,har tilladt, at ”meningsstyring” harudviklet sig uhæmmet. Vi har – uden atprotestere – tilladt, at visse interessegrupperhar taget patent en overbevisendeterminologi, der førhen var fælleseje.Nu mere end nogensinde er detbydende nødvendigt, at vi spørger samfundetsmagthavere: Hvad menes deregentlig præcist med de ord? Hvadretfærdiggør de initiativer, terminologienbruges til, og de konklusioner, mandrager? Vi skal insistere et seriøst oggennemtænkt svar. For nu at undergraveen nøglemetafor i Williams’ artikel: viskal lægge vægt ikke at synge rent, ikke at fremsige retorikken, når vi bliveropfordret til det.Fagforeningerne bør overveje at givemere støtte til medlemmer, der nægter atdeltage i kvalitetsøvelser, hvis rationalede oprigtigt betvivler, og visse studenterrepræsentanterbør holde op med atfremsætte så meget gylle, når de udtalersig om emnet. Nogen burde hviskestudenternes organisation i øret, at dethverken er særlig smart eller særlig sejt atdefinere sig selv som ”forbruger”. At udvisesolidaritet med sine lærere og andre isamme sektor til gengæld – det ville værerigtigt smart.Vi må dryppe malurt i bægeret: imødegåvrøvlet ved enhver given lejlighed.Det forekommer mig at være den rigtigevej mod selvtillid og selvrespekt – ogdet er vores bedste chance for at reddedet, der er værd at redde, i den offentligesektor.Ordbog over artiklens nysprog:(1)“audit trail” - revisionssporing(2) “accountability” - målbarhed(3) accountable - regnskabsopgørelig(4)“benchmarks” - standardsammenligning(5)”excellence” - fortræffelighed(6)”autonomy” - selvstændighed(7)”empowerment” - bemyndigelse(8)”continuous improvement” - stadigeforbedringer(9) ”ownership” - ejerskab(10)”self-actualisation” - selvrealisering(11)quality management and enhancement– kvalitets-management og -forstærkning(12)”academic integrity” - akademiskuafhængighed(13)”validitating” - efterprøve gyldighedeneller bæredygtigheden(Udtrykkene er oversat med assistanceaf Torben Kornbech Rasmussen)Michael Loughlin er lektor ved ManchesterMetropolitan University og forfattertil bogen Ethics, Management andMythology (Radcliffe Medical Press).Kilde: THES 22-03-02 i Martin AitkensoversættelseFORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002 17


ESSAYDannelse og kunnenOm de regler, efter hvilke man kommunikerer blandt dannede mennesker.Noget man under ingen omstændigheder bør springe overDette essay er uddrag afDietrich Schwanitz 540siders opus om dannelse:”Bildung” med den forjættendeundertitel ”Alles, wasman wissen muss”.Schwanitz´ bog om dannelse- som er præget aftysk grundighed og akademisktradition, menbalancerer subtilt mellemalvor og ironi – har iflere år ligget blandt detyve øverste den tyskebestsellerliste. Fra klassiskkultur til konstruktivismeog kaosteori, her er althvad man skal vide, kanoniskopregnet. Udførligereferater af alle de storeeuropæiske romaner manaldrig får læst, men somhører med til dannelsen, fxRobert Musils ”Der Mannohne Eigenschaften”. Sombonus fås et afsnit om hvadman ikke skal vide hvis manvil gælde som dannet. Idette uddrag argumentererSchwanitz for at dannelseer et trosfællesskab somman ikke kan sætte spørgsmålstegnved, og han formulerertil slut dannelsenstrosbekendelse.Til bogen kan købes enpakke med bl.a. CD‘ereover den klassiske musikog en anbefaling / læsevejledningaf de 50 klassiskebøger, som man absolut børkende...Mens vi i første del af dannelseshåndbogenhar præsenteret viden, drejer det sigi denne anden del om kunnen. Mens derdér var tale om kundskaber, drejer detsig her om anvendelsesregler. Til forskelfra kundskaberne som er soleklare, erreglerne imidlertid skjulte. De bliversjældent benævnt fordi dannelse er et socialtfænomen hvor der findes insidere ogoutsidere. Denne håndbog turde være denførste som definerer disse regler.For at forstå dem må vi spørge: Hvader dannelse?Det kan der gives adskillige svar .Her et par forslag:Dannelse kalder man en gennemarbejdetforståelse af egen civilisation.Hvis kultur var en person, ville personensnavn være dannelse.Dannelse var idealet for et neohumanistiskopdragelseskoncept som tidligereisær prægede det tyske borgerskab. Imodsætning til angelsaksernes politiskehumanisme kom det med sin betoning afinderligheden som civilisationskoncepttil kort over for nationalsocialisterne oger derfor blevet bragt i miskredit først ogfremmest af studenterbevægelsen i 68.Dannelse er fortrolighed med grundtrækkenei vores civilisations historie, destore teorier inden for filosofi, videnskabog formsprog, samt hovedværkerne indenfor kunst, musik og litteratur.Dannelse er en smidig og toptrimmetåndstilstand, som opstår når man enganghar vidst alt og igen har glemt alt; “jegglemmer det meste af, hvad jeg har læstligesom det meste af, hvad jeg har spist;men så meget ved jeg, begge dele bidragerikke desto mindre til opretholdelsenaf min ånd og mit legeme.” (GeorgChristoph Lichtenberg)Dannelse er evnen til at hævde sig ikonversationen med kultiverede menneskeruden at vække anstød.Dannelse orienterer sig mod idealetaf den almene personlighedsdannelse imodsætning til specialisternes praktiskeerhvervuddannelse.Og her er definitionen dannelsefra Brockhaus: “ Proces og resultat af enåndelig formning af mennesket, i hvilkendet som individ, som hvad angår instinkt,endnu ikke er fastlagt gennem mødet medverden, især med kulturens indhold nårtil den fulde virkeliggørelse af sig selvsom menneske, til “humanitet”. Derefterfølger stikordene “uddannelsesbarriere”,“uddannelseskløft”, “uddannelsesplan”,“manglende uddannelsesmuligheder”,“uddannelsespolitik” og “uddannelsesorlov.”Synonymordbogen fra VEB VerlagEnzyklopädie Leipzig 1973 nævnerunder stikordet ’Bildung’Begreberne: “Kultur, belæsthed ogopførsel”. På engelsk hedder dannelse“liberal education”, ’dannet’ gengiverleksikonet med “educated, cultured, wellbred”.På fransk taler man om “culturegénérale”, mangel dannelse heddersimpelthen “ignorance” eller “lacunedans les connaissances”, mens dannet bliveroversat med “cultivé” eller “lettré”.På latin hedder dannelse ”mentis animiqueinformatio”, “cultus” eller ”eruditio”.På græsk hedder dannelse “paideia”og russisk “obrasowanije”.Dannelse er altså et komplekstfænomen: et ideal, en proces, en sum afkundskaber og evner og en åndelig tilstand.Tilstande kan beskrives ved hjælpaf adjektiver. På tysk kan man tale om atvære dannet, men også om at være kultiveret.Det modsatte er udannet, engelsk“uneducated” fransk “inculte”.Ser vi imidlertid den sociale virkelighed,må vi konstatere at dannelse ikkekun er et ideal, en proces og en tilstand,men også et socialt spil. Hensigten meddette spil er indlysende: at fremstå somdannet og netop ikke som udannet. Menreglerne har det i sig. Den som ikke frabarnsben har øvet dannelsesspillet, harsenere meget svært ved at lære spillereglerne.Hvorfor? Fordi man skal kendedem forhånd for at få lov til at øvedem. I dannelsens klub bliver man kunoptaget hvis man allerede behersker spillet;men lære at spille spillet kan man kuni klubben.Det er unfair. Men hvorfor er detsådan?Fordi dannelsesspillet er et “forudsætningsspil.”I hyggeligt samværforudsætter enhver om den anden at haner dannet, og den anden forudsætter at detsamme forudsættes om ham.Sådanne gensidige forudsætninger eren form for kredit. Inden for moralen erdet helt almindeligt; dér forudsætter manen generel anstændighed som det normale.Ved et aftenselskab ville det væreupassende at spørge:“Sig mig engang, hr. Isebrecht, harDe nogensinde begået et røveri? Nej?Heller ikke en voldtægt?”På samme måde er dannelse underkastetet tematiseringstabu. Det er fx upassendeat teste en samtalepartners dannelseligesom i en quiz efter modellen:“Hvem har bygget Domkirken i Firenze?Hvad, det ved De ikke? Og De siger atDe har studentereksamen?”Dette tematiseringstabu skaber etbredt sumpet område af uklarhed omhvad man som dannet menneske skalvide og hvad man ikke skal vide. Og denne gyngende grund overfaldes enhveraf en generel usikkerhed som fører til nyepræsuppositioner og tematiseringsforbud.Det leder frem til en ny definition:Dannelse er navnet et socialt spil,som er kendetegnet ved særlig højeforventninger og forventningers forventningerhvad angår kulturel videnhos medspillerne; disse må imidlertidikke tematisere forventningerne og forventningernesforventninger. Medspillernessnilde består i én gang at registrereog opfylde disse forventninger, eller hvisdet ikke lykkes, ikke at lade de andremærke det.Resultatet er at forventningerne tildannelse ligesom til kærlighed bliverurealistiske fordi de ikke må efterprøves.18 FORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002


Det tabuiserer bestemte spørgsmål. Nårdet drejer sig om dannelse skal man itvivlstilfælde antage at man burde videdette eller hint og derfor ikke spørge tildet.I et selskab ville det ganske vist væretilladt at ytre følgende anmodning: ”Undskyld,men kunne De lige forklare migden anden termodynamiske lov, jeg haraldrig forstået den.”Nogle vil så lykkelig udbryde:”Dethar jeg heller ikke”, og der vil opstå endel fnisen. Den anden termodynamiskelov hører ikke med til dannelse.Men prøv engang at spørge:”VanGogh, van Gogh, er det ikke den angriber det hollandske fodboldlandshold, derved det sidste VM brækkede næsen den tyske målmand?”Hvis Deres tilhørere tager det her alvorligtog ikke tror at De bare ville værespøgefuld, vil deres miner fortrækkes ibestyrtelse og de vil i fremtiden undgå alomgang med Dem.Det fører til yderligere en definition.Viden inden for dannelse består afkundskaber, som man ikke må spørgetil.Den bestyrtelse, som Deres spørgsmålom van Gogh har vakt, må De ikkemistolke som dannelseshovmod. Snarereer det tilhørernes hjælpeløshed overfor en som har overtrådt reglerne omforudantagelse. Det lammer dem: Konversationsstrømmenopstemmes pludseligforan rådvildhedens mur. Ethvert svarville fornærme Dem og stemple Dem somspedalsk. Her er et lille udvalg af sådanneumulige svar:”Nej, min gode mand, den van Goghvi taler om var maler.”Det er det mest direkte svar, og detlugter af common sense, men er i virkelighedenen stinkbombe som tydeliggør atDe er en uvidende klodrian der fra nu afbliver behandlet som en paria.Et andet svar kunne være:”Det tror jeg ikke, men naturligvisved jeg ikke så meget om fodbold somDe.”Det ville være nok, og hos de andretilstedeværende ville det fremprovokereen let fnisen. Det refererer til at De er enfodbold-Hooligan, som ganske vist vedalt om denne primitive kampsport menintet om vesterlandsk kunst.En tredje variant kunne efter se såledesud:”I princippet jo, men det var ikkenæsen, men øret, og det var ikke målmandensmen sit eget øre han skar af.Det ville fremprovokere en høj latterhos de tilstedeværende og få Dem i Deresforvirring til at se ud som en tåbe.Men fordi høflighed forbyder sådannesvar, føler de tilstedeværende siglammet og sat skakmat. De har ikke miskrediteretDem selv så meget fordi De haråbenbaret en mangel i Deres viden, menfordi De har overtrådt spillereglerne ogafsløret de stiltiende forudsætninger fordannelsesspillet. De har konfronteret endeltager med dem, og tvunget ham til ateksplicitere det som latent og nådigt hvileri det uudtaltes tusmørke. Men hvorforskulle det skabe en sådan forvirring?Hvorfor er det så pinligt at forklare spillereglerneog sige hvad man skal vide?Hvorfor er det så slemt at jage dannelsesspilletsstiltiende forudsætninger ud afderes skjul?Ganske enkelt: fordi man ikke kanbegrunde dem.Heller ikke de dannede kan sige Demhvorfor van Gogh hører til kredsen afkanoniske malere, mens Fritz von Uhdekun er et navn for kendere, skønt hansKartoffelskrællersken i sin ekspressivekraft ikke virker mindre stærkt end vanGoghs Kartoffelspiserne. Men at manskal kende den ene og ikke den anden eren del af den forudforståelse som der ikkekan spørges til, og som har en samhørighedsskabendekraft.Det fører til yderligere en definition.Dannelse er et trosfællesskab.Dens trobekendelse lyder som følger:Jeg tror Shakespeare og Goetheog alle de kanoniske værker, som harfundet anerkendelse i himlen og jorden.Jeg tror Vincent van Gogh, Gudsudvalgte portrætmaler, født i Groot-Zundertved Breda, opvokset i Paris og Arles,Gauguins broder i ånden og senere uven,som har lidt, er blevet forrykt og harbegået selvmord, opfaret til himmels, siddendeved Gud Faders højre hånd, hvorfrahan skal komme at dømme kendereog filistre. Jeg tror kulturens kraft, geniernesevige liv, én hellig kunstens kirke,de dannedes samfund og humanismenstidløse værdier, i evighed, amen.Dietrich Schwanitz: Bildung (EichbornLexikon1999). Se mere om bogen www.amazon.deSchwanitz var indtil 1997 professori engelsk litteratur ved Hamburgs Universitet,og uddrag af hans roman ”DerCampus” har tidligere været bragt i FOR-SKERforum.Oversættelse: Lis Østerberg Nygaardog John E. AndersenFORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002 19


Makro-, meso- og mikrodumhederI masseuniversitetets hellige navn har man givet køb det klassiske universitets kvaliteter og værdier.Den tyske forfatter Asmus Petersen leverer en sønderlemmende karakteristik af tilstanden detmodene universitet hvor enhver er sig selv nærmest, hvor middelmådigheden hersker, hvorstudenterne svigtes og hvor sammenbruddet truer.Til historien.Kort fortalt gik Thales, af professionnaturforsker og visdommens ven viderei retning af vandreservoiret. Og dér bemærkedehan slet ikke tjenestepigen fordihan havde rettet sit tanketunge blik moddet blå firmament over hvilket som altidHelios, den pralhans, galopperede i fuldfart, med sit seksspand naturligvis. Ellerhvis historien hændte efter solnedgang,forsøgte vores mand pligtskyldigt atlokalisere nogle galakser den græskeaftenhimmel for at benytte dem i sineafgørende overvejelser over stjernernesgang og menneskeskæbner, og mereendnu: for her og der, idet han skridterrask afsted hvilket tankernes flugt til stadighedbefordrer, at begrunde filosofien.Som sådan. Således agtede han ikke vejen og faldt - eller styrtede tungt medudbruddet (ehoi!) og forbandelsen (fucking!)ned i brønden med alle fire strakt ivejret. Det lo tjenestepigen fra Thrakienså hjerteligt ad. Således står det at læseet dusin steder. Men passer det? Formastedeen køkkenhjælp sig virkelig medsin latter til en dom over den højerestilledesopførsel og livsførelse? Og var dehøjtlønnede grækere, og er de stadigvæksådan: alle kloge mænd verdensfjerne,alle dumme kvinder virkelighedsnære?Indskud: Den danske historie(oversætterens anmærkning):Den danske pendant til de tåbelige lærdemænd fra denne tekst er naturligvis HolbergsERASMUS MONTANUS. Her erdet den bondesnu Jacob, der afslører sinlærde brors dumhed i slutningen af 2. akt.Jacob fortæller de ellers så stolte forældrehvordan Erasmus Montanus er gåetrundt i tanker i øsende regn mens hanselv der skulle bære kappen gik bagved.Naturligvis tog han den selv når nuden lærde bror var for distræt til at bedeom den. Scenen slutter med en groteskbeskrivelse af hvordan Erasmus i dybetanker går ind til køerne i stalden ogspørger efter sin svigerfar. “Om jeg ikkehavde været med ham, havde han endnustået i stalden og kåget(gloet) køerne irumpen af lutter lærdom.”Erasmus Montanus - en meget lærdmand, men også en stor tosse fra 1723.Ja, vi kan også være med i Danmark nårdet gælder de lærdes tåbelighed.Om de store lærdeDa Einstein erfarede at en tagdækker ligevar faldet ned fra et højt tag, hastede hantil dennes sygeseng for at udspørge hamom det frie falds kvaliteter.Bruno von Hornen, filosof i Heidelberg,hvis forelæsninger i sal VI blevforstyrret af byggelarm fra universitetspladsenilede til vinduet og råbte tilarbejderne: “Hvis De ikke straks holderop med den uforskammede støj, siger jegja til en stilling i Berlin!”Platon der i den mægtige Dionysos´land ville virkeliggøre den ideale stati Syrakus og omegn - det fuldkomnemenneske i den fuldkomne stat - lidernaturligvis nederlag. Således måtte detogså gå stjernefilosoffen Heidegger fordinazisterne alligevel ikke helt fulgte hansophøjede, fordrukne krav til deres stat “afen ny virkelighed”, “med en indre sandhedog storhed” men slog til så brutalt oggrusomt som de var.[…]Og andre lignende historier[…]“Hvad der i dag foregår universitetet,visdommens arnested”, siger Stella,min tidligere veninde ved universiteteti Bochum, “er simpelthen forfærdeligt.Og at betegne dette evindelige ‘enhversig selv nærmest’ og ‘alle mod alle’ somdumhed, ville være meget eufemistisk.Det er meget værre. Hør lige her. Jeg harmed de yngre studerende at gøre. Fordet første må jeg sige: De bliver dummereog dummere.” - “Hvad!” - “Ja,studenterne. Nu skal jeg forklare dig deti detaljer. Naturligvis er dumhed ikke ettema, altså må ingen student være dum,at tænke noget sådant er helt umuligt.”- “Det forstår jeg ikke.” - “Det gjorde duheller ikke sidste gang. Studenterne må joganske automatisk blive dummere fordide overvældes af stadig flere og nye krav.Den gamle dannelseskanon går hen overhovedet dem, op i røven med den. I dethele taget. Og det nye er ikke til at klare.Hvad kommer der så ud af det? Og til slut:et diplom og endnu et diplom og så hurtigten doktorgrad. Hvad er det? Bare en funktionelkvalificering til et job. Frygteligt.”- “Men hvor kommer det fra?” - “Det skaljeg forklare dig: fra al den fastlåsthed,som universitetsreformen har produceret;fra det ligemageri, som ødelægger alt, framasseuniversitetets kaos. Det griber indi hinanden. Naturligvis ligger dumheden,hele vanviddet, årsagen til at det kunnekomme så vidt i universitetet, hos de lærdesom dit tema så smukt formoder.“Bedstefar, ved de dummeat de er dumme?”(Sophie Charlotte, 5)Blot kigger ingen her op i luften og falderi vandet, men man bider sig fast i hinanden,og alle ryger samlet snuden.”- “Og hvem ler?” - “Hør her: Studenternebliver ikke hjulpet. Faginformation, ‘studiumgenerale’ ville muligvis være der,men det falder alt sammen væk; altså enlangsom, uafvendelig misrøgt af indlæringskulturen.Desuden og måske netopderfor: ingen kan mere begå sig. Måskeer jeg dum fordi jeg lider under det.Og så for det første den evige såkaldtepersonalemangel. For det andet administrationen.Alle sammen akademikere.Når du hører sådan noget: en knaldberømtprofessor fra Tel Aviv som vi havdeinviteret må ikke bo Intercontinenteleller Hilton. En førende forsker der rejserrundt i hele verden. Reglerne tillader kunet middelklassehotel. Nå, han lo bare,det kunne også ske i hans land. Eller tagdødsannoncerne. Mere ynkeligt kan detikke blive. Enhver enke efter en kolonihaveejerhar råd til noget bedre. For nyligdøde en orientalist, en storartet kvinde,62 år gammel, jøde, og så var der i denlokale sprøjte kun en lillebitte annonce.Reglerne!” - “Stakkels Tyskland.”“Altså administrationen. Den læssersine opgaver over professorerne. Menvi er lægmænd. Som docenter bliver vibekæmpet af administrationen, kronisk,intrigant. De torpederer vores projekter,samarbejdet kaputt, intet fungerer mere.Den såkaldte selvforvaltning skal skeved professorerne, men det er vi ude afstand til - administrationen gnider sig ihænderne.” - “Altså er der da nogen derler.” - “Sardonisk, ja. Og lige en ting til,så holder jeg op. Postulatet om lighed.” -“Det har vi da allerede talt om?” - “Altsåalle er lige, alle studenterne, alle docenterne.Hvis du yder en god indsats, skaldu samtidig underspille den. Successerskal skjules, også et produkt af universitetsreformen.Elite? Gud Fader bevares!Hos os er det sådan. Naturligvis findesde førende forskere deres område - dem ser du den illusion som vi må holdefast ved. Der kradser krisen.” - “Altså:hvor er dumheden?” - “Overalt, i alle delærde kontorer, alle de lærde gange.Og prøv om du kan holde det ud.”Maximilian , 37, vores nabos søn, harjeg altid holdt meget af. Nu ser han hjælpeløsttil, hvordan hans kone, Denise, 35,20 FORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002


- alt tilbud.knokler for sin doktorgrad. “Hvor førerdenne rejse hen, spørger jeg dig? Hverdag 12 timer arbejde, indtil nu 44 artikler.”- “Altså med så mange artikler, de“Manglen dømmekrafter egentlig det man kalderdumhed, og en sådanskavank kan slet ikke afhjælpes.…Derfor er det ikke usædvanligtat møde megetlærde mænd som i anvendelsenaf deres videnskabhyppigt åbenbarer dennemangel som aldrig kan udbedres.”(Kant, Kritik der reinenVernunft)kan da ikke være lige gode alle sammen,vel?” - “Næ, det behøver de heller ikke,kollegerne er ikke bedre, man skal barelave dem, siger hun. Hvis det fortsættersådan! Jeg mærker allerede hvordanhun langsomt mister fodfæste. Og hvadmed familien, med en eventuel familie,jeg kan jo desværre ikke føde børnene.”- “Hvad med pengene?” - “Det er ikkenoget tema, det er lige meget hvem dertjener dem, pt er det mest mig.” - “Sig detikke til hende”, vover jeg at sige, “mentidligere havde hun mere varme, sådani sit ansigt og i det hele taget.” - “Hunved det godt. På et eller andet tidspunktkommer sammenbruddet. Når hun harfået sin doktorgrad, og det betyder jolangtfra en stilling for slet ikke at taleom et professorat, så må man bevareroen. Det absurde er at hvis hun gør etfor godt indtryk, så taber hun grund afansættelsesudvalgets middelmådighed.På grund af de middelmådige kommissionsmedlemmer,ingen må være bedre enddem. Ja, du kigger”, siger vennen, “ogdet passer nøjagtigt til dine spørgsmål,hvis din thrakiske tjenestepige havdelevet i dag, ville hun bekræfte dig i det.Og hun ville sige Denise sin mening hvadjeg ikke kan.”“Vi er fanget i vores selvkonstrueredebur af lærdom, min kære, der mærker duslet ingenting, du må først falde snuden,sådan som det er sket for mig”, sigermin ven som har tilkæmpet sig et professorati 38. lønramme, efter et slagtilfældei en alder af 37 år, “jo større din viden erom et lillebitte udsnit af materien destoringere er din evne til at se virkeligheden.Og det fører til syvende og sidst til entotal kolbøttetur og regression.” - “Gårdet jer alle sammen sådan?” - “Næ. I dagmå jeg sige, beatus ille, lykkelig den somikke deltager i dette vanvittige kapløb.Sådanne i sandhed lykkelige menneskerhar jeg tidligere ikke forstået.” - “Alligevelmå jeg spørge: Kan man ikke unddragesig det?” - “Ak, det begynder alleredei studietiden. Jo mere intensivt destomere segmenteret er fejlorienteringen.Det er helt andre værdier som interesserermig nu. Disse her.”Og han griber ud efter sin blodtryksmåler.(Af: Asmus Petersen: “Das Urteil derthrakischen Magd”)(Oversat af John E. Andersen og LisØsterberg)FORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002 21


FICTIONKorrektionerUddrag af JONATHAN FRANZENs amerikanske bestsellerAlfred og Enid havde egentligaldrig regnet med, at deres sønChip skulle gøre akademiskkarriere. Han er en lidt dovenoverlever, ikke særligt ambitiøs:Indtil for nylig og uden at skænke detmange tanker havde Chip troet at det varmuligt at have succes i Amerika uden attjene masser af penge. Han havde altidværet en dygtig elev, og i en tidlig alderhavde han vist sig uegnet til enhver formfor økonomisk aktivitet bortset fra atkøbe ting (det kunne han dog), og hanhavde derfor besluttet at føre et tankensliv.Fordi Alfred engang mildt, men uforglemmeligthavde bemærket at han ikkekunne se nogen mening med litterærteori, og fordi Enid i de overlæssedebreve som hun afsendte hver anden ugeog som sparede hende for mange dollarstil udenbys telefonsamtaler, jævnligt trygledeChip om at opgive sin plan om at fåen ’upraktisk’ humanistisk uddannelse(”Jeg ser dine gamle trofæer fra fysikogkemikonkurrencen,” skrev hun, ”ogjeg tænker hvad en dygtig, ung mandsom dig kunne bidrage med til samfundetsom læge, men ser du, Far og jeg håbedeogså altid at vi havde opdraget voresbørn til at tænke andre, ikke bare sig selv”), havde Chip haft rigeligt medincitamenter til at arbejde hårdt og beviseat hans forældre tog fejl. Ved at stå opmeget tidligere end sine studiekammerater universitetet som sov deres Gauloise-tømmermændud indtil middagstideller senere, havde han samlet alle depræmier og stipendier og bevillinger dervar den akademiske verdens møntfod.De første femten år af hans voksenlivhavde hans eneste erfaring med fiaskoværet anden hånd. Hans kæreste icollege og lang tid derefter, Tori Timmelman,var en feministisk teoretiker der varblevet så forbitret det patriarkalske akkrediteringssystemog dets fallometriskepræstationsbedømmelse at hun nægtede(eller måtte opgive) at færdiggøre sindisputats. Chip var vokset op med sinfars pontifikale udredninger om emnerneMænds Arbejde og Kvinders Arbejde ogvigtigheden af opretholde en sondring;og som for at korrekse faderen holdt hansammen med Tori i næsten et årti. Hantog sig af alt vasketøjet og det meste afrengøringen og madlavningen og kattepasningeni den lille lejlighed som han ogTori delte. Han læste sekundær litteraturfor Tori og hjalp hende med at skitsere ogomskitsere kapitlerne til hendes afhandlingsom hun var for lammet af raseritil at skrive. Først da D-College havdetilbudt ham fast ansættelse en fem-årskontrakt med mulighed for forlængelse(mens Tori der stadig ikke havde fået sineksamen, tog et to-årigt, tidsbegrænsetjob en landbrugsskole i Texas) kastedehan det sidste af sin maskuline skyldfølelseaf sig og rykkede videre.Han ankom derefter til D-, som envelkvalificeret og velanskrevet treogtrediveårigsom collegeforstander JimLeviton så godt som havde garanteretlivslang ansættelse. Inden det første semestervar ovre, gik han i seng med denunge historiker Ruthie Hamilton og varblevet Levitons tennismakker og havdeskaffet Leviton det mesterskab i doublesom han gennem tyve år forgæves havdeprøvet at vinde.D-College var, med et ry i eliten ogfinansielle tilskud i mellemklassen, afhængigaf de studerende hvis forældrekunne erlægge fuld betaling for undervisningen.For at tiltrække disse studerendehavde colleget bygget et fritidscenter tiltredive millioner dollars, tre espressobarerog et par kolossale ’beboelsesblokke’der i højere grad end indkvartering forstuderende var forvarsler om de hotellersom de studerende ville booke sig ind i de privilegerede liv der ventede dem ifremtiden. Der var flokke af lædersofaerog computere nok til at sikre at ingenpotentiel kommende ansøger eller besøgendeforældre kunne træde ind i etlokale uden at se mindst ét ledigt tastatur,ikke engang i spisesalen eller hytten vedsportsbanerne.Chip er i ved at fuldføre sin sidstetime i kurset ”Konsumptionaf fortælleformer” om en reklamekampagne,men det går lidttrægt med at engagere studenterne,da Melissa – den dygtigsteelev et absolut middelmådigthold – går til angreb:Her forsøgte Chip at dreje diskussionenind kunstens forpligtelser vis-à-vis detTypiske; men også dette emne døde omgåendemellem hænderne ham.”Så vi kan altså konkludere,” sagdehan, ”at vi godt kan lide kampagnen. Vimener at den slags reklamer er gavnligefor kulturen og for landet. Er det rigtigt?”Der blev nikket og trukket skuldrenei det solvarme rum.”Melissa,” sagde Chip. ”Vi har ikkehørt fra dig.”Melissa løftede hovedet fra bordpladen,tog blikket fra Chad og så Chipmed smalle øjne. ”Ja,” sagde hun.”Ja, hvad?””Ja, den slags reklamer er gavnlige forkulturen og landet.”Chip tog en dyb indånding, for hendesord gjorde ondt. ”Okay, godt,” sagde han.”Tak fordi vi måtte høre din mening.””Som om du interesserer dig for minmening,” sagde Melissa.”Hvabehar?””Som om du interesserer dig for voresmeninger hvis de ikke lige er de sammesom dine egne.””Det her drejer sig ikke om meninger,”sagde Chip. ”Det drejer sig om anvendekritiske metoder i analysen af budskaber.Hvilket er hvad jeg er her for at lære jer.””Det tror jeg bare ikke det er,” sagdeMelissa. ”Jeg tror du er her for at lære osat hade de samme ting som du selv hader.Jeg mener, du hader de her reklamer,ikke? Jeg kan høre det i hvert et ord dusiger. Du hader dem helt vildt.”De andre studerende lyttede opslugt tilhende nu. Melissas forbindelse med Chadhavde måske nok fået værdien af hansaktier til at falde mere end det havde fåethendes til at stige, men hun angreb Chipsom en vred ligemand, ikke som en studerende,og klassen åd det begærligt.”Det er sandt at jeg hader den slagsreklamer,” indrømmede Chip. ”Men detbetyder ikke –””Jo, det gør,” sagde Melissa.”Hvorfor hader du dem?” lød det fraChad.”Fortæl os hvorfor du hader dem,”pippede den lille Hilton-dame.Chip så uret væggen. Der varseks minutter tilbage af semestret. Hanlod hånden glide igennem sit hår og såsig omkring i lokalet som for at finde enallieret et sted, men de studerende havdeham i defensiven nu, og de vidste det.”W-Corporation,” sagde han, ”er p.t.engageret i tre separate retssager hvor deanklages for brud monopollovgivningen.Virksomhedens indtægter sidste åroversteg Italiens bruttonationalprodukt.Og nu lancerer den, med det mål atvride dollars ud af den ene demografiskegruppe som den endnu ikke dominerer,en reklamekampagne der udnytterkvindens angst for brystkræft og hendesmedfølelse med sygdommens ofre. Ja,Melissa?””Det er ikke kynisk.””Hvad er det så, hvis det ikke er kynisk.””Det er en hyldest til kvinder arbejdsmarkedet,” sagde Melissa. ”Detskaffer penge til kræftforskning. Dettilskynder os til at foretage selvundersøgelserog få den hjælp der er krævet.Det hjælper kvinder til at føle at de ogsåejer den nye teknologi, at det ikke bare ermændenes domæne.””Okay, fint,” sagde Chip. ”Men22 FORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002


spørgsmålet er ikke om vi bekymreros om brystkræft, spørgsmålet er hvadbrystkræft har at gøre med at sælge kontorudstyr.”Chad forsvarede Melissa. ”Det er jonetop reklamens pointe. At hvis man haradgang til information, kan det redde ensliv.””Så hvis Pizza Hut sætter et lille opslagom selvundersøgelse af testikler opved siden af tag-selv-krydderierne, såkan virksomheden annoncere med at dentager del i en ærefuld og modig kampmod kræft?””Hvorfor ikke?” sagde Chad.”Er der nogen her som kan se nogetforkert i det?”Ikke en eneste. Melissa sad og hangmed armene over kors og et udtryk afuglad morskab ansigtet. Hvad entendet var fair eller ej, så følte Chip at hun fem minutter havde smadret et heltsemesters omhyggeligt planlagte undervisning.Og så trues hans ellers sikrefastansættelse af en andendeltidslærer, der meriterer sig,samtidig med at Chips protektorfår et slagtilfælde:Han åbnede lørdagsdelen af søndagensTimes og – ja, han handlede i strid medsine synspunkter, ja, han var bevidstom det – bladrede igennem Magasineti søgen efter annoncer for lingeri ellerbadedragter at hvile sine trætte øjne .Da han ingen fandt, begyndte han at læseboganmeldelserne hvor en selvbiografiskbog med titlen Fars pige af VendlaO’Fallon blev kaldt ’forbløffende’ og’modig’ og ’dybt tilfredsstillende side11. Navnet Vendla O’Fallon var temmeligusædvanligt, men Chip havde væretså fuldkommen uvidende om at Vendlahavde været i gang med at skrive en bog,at han nægtede at tro at det var hendeder havde skrevet Fars pige før han henmod slutningen af anmeldelsen stødte en sætning der indledtes: ”O’Fallon derunderviser D-College …”Han lukkede bogsektionen og trak enflaske vin op.I teorien havdede han og Vendlamuligheden for at blive ansat som underviserei faget Skriftlige Artefakter, meni praksis var afdelingen allerede overbemandet.At Vendla pendlede fra NewYork (og således lod hånt om collegetsuformelle krav om at lærerstaben skullebo i byen), og at hun undlod at deltage ivigtige møder og valgte så mange nemmekurser som hun kunne komme til, havdeværet faste kilder til trøst for Chip. Hanførte stadig med hensyn til videnskabeligeudgivelser og studieevaluering, oghan havde Jim Levitons støtte; men hanopdagede at to glas vin ikke havde nogenvirkning ham.Han var ved at skænke det fjerde datelefonen ringede. Det var Jim Levitonskone, Jackie. ”Jeg vil bare orientere dig,”sagde Jackie, ”om at Jim klarer den.””Har der været noget i vejen?” spurgteChip.”Og han hviler sig nu. Vi er ovre St.Mary’s.””Hvad er der sket?””Chip, jeg spurgte ham om han menteat han ville kunne spille tennis, og veddu hvad? Han nikkede! Jeg sagde at jegville ringe til dig, og han nikkede, ja, hankunne godt spille tennis. Hans motoriskefærdigheder ser ud til at fungere heltnormalt. Helt – normalt. Og han er klari hjernen, det er det vigtigste. Det er deallerbedste nyheder i det her, Chip. Hansøjne er klare. Han er den samme, gode,gamle Jim.””Jackie, har han haft et slagtilfælde?””Der bliver nogen genoptræning,”sagde Jackie. ”I dag bliver selvfølgelighans officielle fratrædelsesdato, menChip, det er jeg sikker er en velsignelsefor ham. Vi kan lave nogle forandringernu, og om tre år – ja, ikke fordidet vil tage ham tre år at blive genoptrænet.Vi skal nok klare det her i sidsteende. Hans øjne er så klare, Chip. Han erden samme, gode, gamle Jim!”Chip hvilede panden mod køkkenvinduetog drejede sit hoved så han kunneåbne øjet direkte ind mod det kolde, fugtigeglas. Han vidste hvad han ville gøre.Uddrag fra Jonathan Franzens amerikanskebestseller-roman ”Korrektioner”,som udkommer Gyldendal ca. 1. september.Oversætter: Mich VraaCopyright© 2001 by Jonathan Franzen.All rights reserved. Published byaggrement with Licht @Burr LiteraryAgency, Denmark.FORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002 23


USA: Når Disney diktererForskningspolitik og -ansættelser er altså en broget affære i USA, fortæller konsulentJens Vraa-Jensen (DM) i disse indtryk fra de amerikanske universitetslæreresårlige konferenceI nogle amerikanske stater er der i lovgivningenforbud mod at ansatte deoffentligt ejede universiteter organiserersig i fagforeninger. Dette gjorde i sagensnatur arbejdet for en forbedring af deansattes vilkår meget svær, idet organisationsforbuddeteliminerer mulighedenfor at indgå kollektive aftaler om løn- ogarbejdsvilkår.Det kom frem det netop afholdteårsmøde i American Association of UniversityProfessors (AAUP).Nogle af de vigtigste emner detvar netop muligheden for at forsvareløn- og ansættelsesvilkårene via (flere)kollektive aftaler og overenskomster. Etpositivt eksempel kom fra de statsligeuniversiteter i Californien, hvor underskriftindsamlinger,demonstrationer ogpunktvise arbejdsnedlæggelser til sidsthavde presset universitetsledelsen til atindgå en kollektiv aftale, som indeholdtforbedringer for både de fastansatte ogfor de deltids-/tidsbegrænset ansatte.Elektronisk baseret undervisningOgså blandt de amerikanske universitetslærerebliver der arbejdet meget moden forøgelse af antallet af løstansatteforskere og undervisere og for en forbedringaf denne gruppes ansættelsesvilkår.Det kom frem, at specielt udviklingen afdistanceundervisning via de elektroniskemedier havde medført en kraftig væksti antallet af løstansatte. Meget af dennevækst stammer fra en forøgelse af antalletaf ansatte, som alene har til opgave at afvikleundervisningsforløb via nettet, somandre (primært fastansatte) har udviklet.Denne arbejdsform skaber flere problemer.For det første er der et ophavsretligtproblem for udviklerne af de elektroniskeundervisningsprogrammer, somuniversiteterne gør meget for at få rettentil - selv om også den amerikanske lovgivningprincipielt beskytter udviklerensophavsret til et sådant materiale.For det andet sker der en udvidelse afarbejdstiden (dette gælder for både fastogde løstansatte). I mange tilfælde erkort svartid de studerendes spørgsmålen parameter, som udbyderne af elektroniskbaseret undervisning, har som højtprioriteret ”konkurrenceparameter”. Detbetyder, at de ansatte presses til at brugemeget tid hurtigt at besvare spørgsmålvia e-mail.En fastansat, som arbejdede med etelektronisk afviklet kursus i psykologived et universitet i Maryland, fortalte,at hun besvarede e-mails fra sine studerendehjemme fra - stort set alle tideri døgnet. Hun havde fået et løntillæg ca. 15% af sin sædvanlige løn for dette,hvilket ikke er en overvældende godkompensation for den væsentligt forøgedearbejdstid.UniversitetsledelseEt andet generelt billede, som tegner sig tværs af de amerikanske stater, er, atde ansatte ledere universiteterne i højgrad arbejder for at indskrænke de ansattesmuligheder for at deltage i styringenaf institutionerne. De formodninger- som har været fremme fra flere sideri den danske debat om ændringer af detnuværende system med valgte ledelser- om at kommende ansatte ledere vil værepositivt stemt over for en fortsat høj gradaf indflydelse til de ansatte, bliver såledesi høj grad gjort til skamme af de amerikanskeerfaringer. Derfor er kampen forden akademiske frihed et emne, som ogsåstår meget højt de amerikanske universitetslæreresdagsorden.Kommercialisering og GATSEndelig blev der diskuteret meget omkommercialisering af universitetsundervisningog -forskning. I VerdenshandelsorganisationenWTO har der i de seneste5-6 år været drøftelser om liberaliseringeraf handel med serviceydelser. Drøftelserneforegår inden for rammen afGATS: General Aggrement on Tradein Services. I WTO’s definition indgårogså undervisning som en serviceydelse linie med postombringning, togdriftog telefoni, og det er opfattelsen i mangelande, at der bør ske yderligere liberaliseringer dette område i stil med denudvikling, som man har set de andreområder.Indtil videre har EU-landene, somforhandler fælles i WTO, fastholdt, at offentliguddannelse skal holdes uden forhandelsaftaler. Men dels skaber det endiskussion af, hvad der er offentlig uddannelse universitetsniveau og dels erder risiko for at denne afgrænsning kanblive truet, hvis andre lande stiller krav tilEU-landene om yderligere liberaliseringer dette område.Definitionsproblematikken i forholdtil offentlig videregående uddannelsekommer frem ved at selv om langt denovervejende del af de danske uddannelsesinstitutionerer offentligt ejede, fårde i stadig voksende omfang betaling forderes ydelser - Åben uddannelse (f.eks.Masterforløb) med deltagerbetalinger et tydeligt eksempel , at ikke alleaktiviteter de danske universiteter ertotalt offentligt finansierede. Også mangeeksternt finansierede forskningsprojekterskaber problemer med afgrænsning mellemoffentlig og privat virksomhed universiteterne m.v.Truslen mod EU’s standpunkt i debatten- at de offentlige undervisningsinstitutionerikke skal omfattes - kan kommefra at andre lande, stiller krav om enyderligere liberalisering. Dette kan entenske ved et direkte krav om en ændringaf EU’s standpunkt, og hvor EU-landenekan blive tvunget til at ”sælge ud” afandre interesser for at fastholde det nuværendestandpunkt, eller ved at EU af egendrift ”sælger ud” undervisningsområdetfor at beskytte andre interesser af vitalinteresse - f.eks. skibsfart.Disneys interesserPå det amerikanske møde var der engæstetaler fra det amerikanske nationalmuseum,som bl.a. fortalte, at museethavde fået en henvendelse fra Disneyom at være behjælpelige med materialetil forskellige filmprojekter. Der var etklart sammenstød mellem de ansatte museets forsvar for den historiske forskningsmetodeog de forskningsmæssigeresultater og Disneys interesse i at skabeunderholdning, som ikke altid var i overensstemmelsemed de historiske kilderog forskningsresultater. Museets ledelsehavde lagt et stort pres de ansatte forskerefor at acceptere Disneys interesse iat omskrive de historiske forløb i underholdningensinteresse, da museet ellersville risikere at gå glip af en meget storindtægt fra Disney.Eksemplet taler sit tydelige sprogom de forskningsmæssige risici, manstår over for ved en markedsgørelse afforskningen, hvor indflydelse fra kommercielleinteresser bliver meget store oggår ind virkning af forskningsprioriteringerne– og som ikke respektererforskernes videnskabelige resultater ogarbejdsmetoder.Denne amerikanske udvikling blevklart peget som et alvorligt problem,som peger nødvendigheden af engenerel forøgelse af den offentlige forskningsfinansiering alle områder - ogikke kun inden for de dele af forskningen,som er direkte industrirelateret.Og det er jo en advarsel som gerne kangives videre til den danske videnskabsministerog til debatten i øvrigt …24 FORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002


Fodboldspillereog universitetslærereAf lektor MOGENS OVE MADSEN, fmd. for DJØFs UFOFAGLIG KOMMENTAR- universitetets problem i offentligheden!I hele juni fulgte befolkningen det danskefodboldhold ved verdensmesterskaberne,hvor holdets indsats, strategi og ikkemindst småskader gav anledning til storfælles bekymring!Alle har nemlig forståelse for, at enprofessionel fodboldspiller helst ikke skalspille mere end to kampe (á 90 minutter)om ugen. Hvis han spiller mere kan hanikke nå at restituere sig og bliver hurtigtslidt i sæsonen. Alle er klar over, at spillerensom artist bagved selve kampenøver (træner) hver dag, som forberedelsetil disse kampe.Almindelige mennesker har derimodsvært ved at forstå, at en universitetslærerkun har 4-6 timers konfrontationsundervisningmed sine studenter om ugen. Haner jo en klog mand, som er specialiseretinden for sit felt, og som burde kunnesit stof - der vel i øvrigt ikke ændrersig voldsomt fra år til år? Selv om hanselvfølgelig også skal have tid til at øve(forberede) undervisningen, så burdelæreren jo have pædagogiske redskabertil at klare den sag begrænset tid. Menalmindelige mennesker kan ikke forstå, atder bag de 4-6 timers konfrontation ogsåligger forskning. Almindelige menneskeri andre dele af samfundet har forståeligtnok svært ved at forstå den kompleksitet,som universitetet er og som universitetslærerenindgår i. Den manglendesynlighed og forståelse er et problem foruniversitetet.Problemet med synlighed er megetåbenbart, når politikerne klager over, atdet ikke er åbenbart, hvad samfundet fårfor de penge, som puttes i universitetet.Erhvervslivet klager over, at universitetetikke samarbejder nok, at der ikkeudvikles patenter nok, at der ikke uddanneserhvervsklare kandidater nok de tekniske eller naturvidenskabeligeområder osv. (Ingen taler om problemetved, at det danske erhvervsliv investereralt for lidt i forskning og ansætter alt forfå højtuddannede akademikere …). Andreaftagere klager over, at universiteterneikke formidler nok, man er for dårlige tilat kommunikere sine forsknings-resultatervidere.På andre måder er universitetet dog meresynligt end andre steder i samfundet. Derfindes således ikke noget sted i samfundet,hvor personaleudvælgelsen sker efterså standardiserede og objektive mål (jf.stillingsstrukturen, som beskriver karrierensforløb: ph.d. forskningsassistent- adjunkt lektor - professor). Stillingerskal slås åbent op i annoncer og skalbesættes i åben konkurrence. Der er enbedømmelse af ansøgernes kvalifikationer,som holdes op over for hinanden, oghvor den med de bedste meritter (førstog fremmest inden for forskningen og imindre grad inden for undervisningen)får stillingen (jf. ansættelsesbekendtgørelsen).Ingen andre steder i samfundet er stillingsbesættelserså offentligt og synligtet anliggende. Modsætningen en lukketansættelsesprocedure - findes ironisk noknetop blandt dem, som kritiserer universiteternefor ”indavl og nepotisme”, nemligi de store borgerlige aviser, som sjældentslår sine stillinger op!Men den offentlige og objektive ansættelsesprocedureskaber problemer foruniversiteterne, fordi den er med til ateksponere et i forvejen meget konkurrenceprægetmiljø. De enkelte miljøerkender en del af et ansøgerfelt deresfagområde, selv om navnene ikke offentliggøres.Eksponeringen af de fåstillinger, som slås op, er således en kildetil onde interne fejder og klagesager, fordet er et fagligt-videnskabeligt nederlagat blive nummer to eller tre i en ansøgningsrunde,selv om alle fagfolk ved, atforskellen mellem ansøgerne man værehårfin og kun afgøres ved at vægte nuancer.Derfor opstår der med mellemrumhistorier i pressen, hvor det fyger medunderholdende beskyldninger om indavlog nepotisme. Sådanne ansættelsessagerhører man aldrig om andre steder i samfundet.Men universitetet er også synligt igennemundervisningen. Lærerne er enmåde til eksamen hos et meget kritiskpublikum hver uge. De studerende kanmed egne øjne vurdere kvaliteten af denvare, som de mener at have krav .De skal evaluere undervisningen,de kan fortælle deres forældre skatteyderneom undervisningens kvalitet.Der opstår da også af og til historier omdårlig undervisning et fagområde, deraf en eller anden grund er i krise, ellerom eksamensklager, men det er egentligforbavsende sjældent, når man tænker ,at der er 115.000 universitetsstuderende.(Omvendt hører man sjældent at høreom de tilfredse universitetsstuderende ogkandidater, som synes at deres studiumhar været en berigelse!).Endelig kan politikerne gennemførelses-statistikkense sort hvidt, hvorstort frafaldet har været de enkelte uddannelser.Det er vel at mærke de sammepolitikere, som kræver at halvdelen afen ungdomsårgang skal have en højerevideregående uddannelse, og at der skalvære åben adgang til de fleste uddannelser,hvilket betyder, at ikke alle er ligestudieegnede til at deltage i et system, deri forhold til gymnasiet stiller helt andrekrav til selvmotivering.I den forstand er universitetet synligt,og dermed åbent for kritik, der - når denkommer – tolkes som et generelt krisetegn.Sådan ser kritikken af universitetet ud,set udefra. Noget af kritikken rammerutvivlsomt nogle ømme punkter. Men nårkritikken bliver principiel, så har universitetetmeget svært ved at forsvare sig.Det er således svært at overbevise denalmindelige dansker om, at universiteteter forskellig fra en almindelig erhvervsvirksomhedsamt om, at udpræget medarbejderindflydelsefx valgte ledere derforer en hensigtsmæssig struktur, selv omden rigtignok kan være besværlig.Summen af alt dette er, at omverdenensopfattelse af universitetet set udefra omdømmetikke er sådan, at menigmandvil gå til forsvar for universitetets særlighedersom når det gælder fodboldlandsholdet.Banen er altså åben for politikerne,som ikke behøver at fortælle, hvad derfaktisk mere præcist er galt med universitetet.Politikerne kan gå lige til dekontante løsninger: Universitetet manglerstyring og management. Derfor skal ledelsenstrammes op. Derfor skal universiteternetænke mere strategisk og helstmere anvendelsesorienteret. Derfor skaluniversitetet tvinges til at samarbejdemed erhvervslivet.Der står politikernes præmisser ligenu. Deres initiativer skal selvfølgeligmødes med saglige argumenter. Men detmå ikke blive en (teknisk) debat bag lukkededøre, for vi må altså ikke glemmebaggrunden for politikernes åbne bane:Hvis vi ønsker at bevare et frit universitet– som ikke er styret af ekstern management,af markedsvilkår og industriinteresser– så må vi også pligt til at fortælleden brede offentlighed om universitetetsvilkår samt om konsekvenserne af politikernesinitiativer.FORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002 25


LÆSERBREVSektorforskningsrapport:Usaglig og uansvarligEt af de mest drastiske forslag i sektorforskningsrapportener, at man skaloverveje at nedlægge Statens Byggeforskningsinstitut.Som rapporten selvanfører, tager det tid (og ressourcer) atopbygge gode forskningsmiljøer, hvorforman, ”inden der træffes beslutningerom organisatoriske ændringer af forskningsinstitutionernøje skal overveje demulige konsekvenser af beslutningerne”.Danmarks Forskningsråd har imidlertidikke i rapporten anført nogen som helstbegrundelser, endsige dokumentation,for berettigelsen af sit forslag vedrørendebyggeforskningsinstituttet.Ser man de generelle kriterier irapporten for, hvornår sektorforskningener berettiget, så er det kriterier som instituttetlever fuldt op til. Der lægges vægt, at sektorforskningen skal bidrage tilopbygning og formidling af viden, derfungere som beslutningsgrundlag formyndigheder og politikere eller som eraf væsentlig betydning for driften af denoffentlige sektor. Der kan også være taleom viden, som er af væsentlig betydningfor en eller flere sektorer i danskerhvervsliv – især hvor denne videnvanskeligt kan tilvejebringes markedsmæssigevilkår.Statens Byggeforskningsinstitut er etsektorforskningsinstitut, som oprindeligvar en del af By- og boligministeriet,men nu er overflyttet til Økonomi- ogErhvervsministeriet. Instituttets forskninger rettet mod byggeriet og det byggedemiljø i bred forstand, hvor hovedemnerneer Energiforhold og indeklima i bygninger,byggeriets produktionsforhold,samt by- og boligforskning. Instituttetbygger en tværfaglig indsats framange forskellige fag og discipliner,som ingeniører, arkitekter, økonomer,sociologer, geografer mv. Instituttet haren basisbevilling 35 mill. Kr. og skaffersig derudover indtægter 24 mill. fraeksterne rekvirenter i ministerier, kommunerog det private erhvervsliv, samt fraforskningsprogrammer og EU. Instituttethar igennem årtier været den primærevidensleverandør til de embedsmænd,der har udformet bygge- ,samt by- ogboligpolitikken, og formidlet viden frabyggeforskningen direkte til byggeerhvervet,blandt andet gennem letfatteligeanvisningerI rapporten fra Danmarks Forskningsråder dette kun summarisk beskrevet ogmed en enkelt undtagelse stort set ikkekommenteret.Undtagelsen gælder behovet for entværfaglig, helhedsorienteret og anvendelsesorienteretforskning og formidlingaf viden indenfor by, bolig og byggeområdet.Rapporten anfægter ikke, atder er et behov for dette, men har en lidtbesynderlig kommentar. Der står ”Denneerkendelse vurderes også at være dragetaf modsvarende universitetsmiljøer”.Hvis dette skal fortolkes som, at rapportenmener, at denne opgave bliver, ellerkan blive, varetaget af universitetsinstitutterer man gået galt i byen. For detførste er den nuværende tværfaglighed universiteterne, hvad enten det drejer sigom den tekniske forskning DanmarksTekniske Universitet, eller samfundsforskningen de øvrige universiteter,meget begrænset sammenlignet medbyggeforskningsinstituttet. Hvis ikkeforskningsrådet vidste dette i forvejen,ville det meget nemt kunne konstatere detved at gennemgå den faglige sammensætningaf de ansatte de forskelligeuniversitetsinstitutter. For det andet viluniversiteternes struktur og finansieringmed stærk tilknytning til en fagopdeltundervisning heller ikke gøre det muligtfor dem overhovedet at etablere noget derligner.Rapportens forslag til erstatning forbyggeforskningsinstituttet er, at midlernetil ”den erhvervsrettede forskning området” bør overføres til forskningsprogrammer.Desuden foreslås det, atopgaverne med det man kalder for myndighedsberedskab”organiseres med enmeget lille gruppe af kernerådgivere i ministerierneog suppleres med køb af opgaver ad hoc basis”. Som kernerådgiverenævnes rådgivende ingeniørfirmaer ogTeknologisk Institut. Hvad der skal skemed den samfundsvidenskabelige by- ogboligforskning er ikke beskrevet i rapporten.Det fremgår ikke, om Rådet hartænkt sig, at denne forskning helt skalforsvinde, eller der blot er tale om en forglemmelsei rapporten.Dette forslag vil betyde en væsentligreduktion af forskningen by-, boligogbyggeområdet, det vil betyde en atomiseringog opsplitning af vidensopbygningenog af den samfundsrettede forskning området. Det vil betyde, at deformidlings- og rådgivningsopgaver, somi dag løses af byggeforskningsinstituttet,enten vil forringes eller forsvinde, og detvil betyde et stort tab af forskningsressourcerog -kompetencer. Der vil ikkevære nogen til at skabe en samlet vidensopbygningog -beredskab feltet og dervil mangle en stærk dansk deltager i deeuropæiske forskernetværk området.Rapportens forslag vedrørende videreførelsenaf de opgaver, som Rådetkalder for ”myndighedsberedskab”, hvorman formentlig tænker rådgivning,udredningsarbejde og udviklingsopgaver,vil betyde klare forringelser i løsningenaf disse opgaver. Hvis denne virksomhedskal udføres af personer uden forskningstilknytningvil det således blive et noget andet kvalitetsniveau. Med alrespekt for den faglige kunnen og videnhos embedsmænd og hos de private konsulentvirksomheder,så vil de ikke havemulighed for at kunne levere ydelser afsamme kvalitet som en forskningsbaseretrådgivning og udredning. Og Rådet fremførerselv andetsteds i rapporten, at detikke er hensigtsmæssigt at placere forskninginternt i ministeriernes styrelser ogdepartementer.Endelig vil det betyde en megetvæsentlig reduktion af den samfundsvidenskabeligeby- og boligforskning, hvisByggeforskningsinstituttets afdeling forByer og Boliger forsvinder. Tilbage vilvære nogle små, spredte og ukoordineredeuniversitetsmiljøer og nogle mereeller mindre sporadiske aktiviteter andre sektorforskningsinstitutter.Hvis instituttet nedlægges efter Rådetsmodel vil det betyde et stort spild afmange års opbyggede forskningsressourcerog –kompetencer. Der vil ikke væremange nye stillinger i forskningsverdenensom instituttets medarbejdere kansøge over i, og mange af dem vil derforgå tabt for forskningen og forsvinde overi private virksomheder, eller ministerierog kommuner. En del af de ældre og merespecialiserede forskere vil formentlig fåsvært ved at finde ny beskæftigelse.Forslaget vedrørende Byggeforskningsinstitutteter både usagligt og uansvarligt.Når et organ dets niveaufremsætter et så drastisk forslag vil detaltid få store konsekvenser for den institutiondet går ud over. Der er stor risikofor at politikerne i tro dets autoritetblot beslutter at følge forslagene uden atgennemføre kvalificerede undersøgelserog overvejelser. Desuden er der nu skabten usikkerhed om instituttets fremtid somvil gøre det meget sværere at tiltrække ogfastholde gode forskere, samarbejdspartnereog rekvirenter.Seniorforsker Hans Skifter Andersen26 FORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002


Reel autonomi universiteterne eller’afhængighedsforskydning’?af professor Ulrike FeltUNIVERSUniversitetsreformer foregår mere ellermindre radikalt rundt om i Europa. Inogle tilfælde trækker staten sig tilbagefra rollen som vigtigste finansieringskilde,i andre satser man større spredningog øget økonomisk foretagsomhed.Andre steder indfører man en merefleksibel ansættelsespraksis eller tilpasseruddannelserne alt efter arbejdsmarkedetsbehov. Alle steder søger man nye formerfor kvalitetsevaluering.Et kernepunkt i debatterne er spørgsmåletom større autonomi, som kædessammen med nye forpligtelser over forsamfundet og ansvarlighed over foruniversitetets forskellige ”stakeholders”.Overalt i Europa ser man en klar tendenshen imod ophævelse af den statslige styring.Men selv om staten tilsyneladendeer ved at trække sig delvis tilbage, erder andre kræfter, der kan stå i vejen foruniversiteternes selvbestemmelse. At denprivate sektor og det øvrige samfund såledesnu i stigende grad også kommer banen, er ved at blive lige så væsentlig enfaktor som selve forholdet mellem statenog universiteterne.Det er heller ikke kun de formellejuridiske rammer, der skal forhandles plads. Inddrages skal også en lang rækkemere eller mindre åbenlyse kræfter, somudøver stor indflydelse sagen. Lighederneblandt universitetsreformerne iEuropa er et resultat af mere globale socialøkonomiskeog –politiske ændringer,hvor universiteterne omdefineres somforsknings- og undervisningsinstitutioneri videnbaserede samfund og -økonomier.Den ”virtuelle” kontrakt, som universiteterneog samfundet indgik med hinandeni 1970erne, er ved at blive genforhandlet.Aftalen blev indgået under helt særligevilkår og byggede nogle meget specifikkeværdier, hvori indgik adgang for etbredere befolkningsudsnit og demokratiskebeslutningsprocesser universiteterne.Men den er siden hen blevet genstandfor gennemgående ændringer. Manhar rykket de grundlæggende værdierhen i retning af lønsomhed, effektivitet,tættere relationer til vidensbrugere, osv.Parterne i disse genforhandlinger harogså forandret sig. Men ser man nærmereefter, får man øje i denne tilsyneladendehomogene dialog om universiteterneklare nationale variationer hen overEuropa.Disse afspejler forskellige nationalehistorier med hensyn til universiteterneog deres forhold til staten, vidt forskelligepolitiske kulturer og store forskellei universiteternes standpunkt i forholdtil andre videnproducerende og –formidlendeinstitutioner i det enkelteland. Denne variation er og bliver en afstyrkerne i universitetsdebatten i Europa,og den bør holdes i live. At fokusere grænsefladen mellem universiteterne ogde samfund, hvori de opererer, kan værebestemmende for, hvor stor en autonomide får. Autonomi lader sig ikke stringentdefinere som et homogent begreb. Betydningenspænder vidt og er til stadigforhandling, og øget autonomi étniveau kan modsvares af indskrænkning et andet. Der er behov for en mere nuanceretforståelse af, hvad der foregår, ogvi mangler mere fintfølende mekanismer,der kan registrere ændringer i autonomien,og hvilke konsekvenser det får foruniversiteterne.Autonomi er et paraplybegreb, der anvendesmed forskellige betydninger. Ilang tid blev det opfattet som helt grundlæggendefor den akademiske identitetog som et synonym for akademisk frihed.Nu er der imidlertid tendens til at fortolkebegrebet i en meget teknisk betydning,idet man efterhånden betragter det som etoperationelt værktøj, der er nødvendigtfor, at universitetet kan fungere, og somformelt bevilges af staten ved hjælp afnogle klart definerede juridiske processer.En anden fortolkning går størrespredning af de økonomiske resurser. Herkan man sige, at autonomi erstattes afen delvis uafhængighed opnået gennemflere afhængighedsforhold. De universiteter,der modtager en stor del af deresmidler udefra, er et klassisk eksempel denne definition. I nogle reformprocesserbetyder autonomi det samme som internbeslutningstagning for universiteter medklart definerede eksterne værdinormer.Strategiske valg foretages ”udenfor”,mens mere rutine beslutninger overladestil universiteterne. Endelig kan autonomibegrebetbetragtes som en ”afhængighedsforskydning”i forholdet til staten,hvor den direkte indflydelse erstattesmed forhandlinger via melleminstanser,der træffer beslutninger i grænseområdetmellem universiteterne og samfundet.Selv i det tilfælde, at autonomi måttenedfældes i lovgivningen, ville universiteternestadig være nødt til at udviklederes interne strukturer og procedurer.Autonomi er forbundet med evnen til én gang at tilpasse sig og være med tilat forme omgivelser i stadig forandring.Man skal være i stand til at afspejleautonomiens nøjagtige beskaffenhed ogbetydning, og der er behov for internestrategier for risikostyring, der kan giveplads til innovation. Og for at opnå størreautonomi bliver universiteterne nødt tilat styrke deres kompetencer som bådelærings- og lærende institutioner.ULRIKE FELT er professor i videnskabssociologived Wiens Universitet.Artiklen er en redigeret udgave af Feltskeynote-tale ved EUA-konferencen, RUC,den 19.-20. april 2002.Oversættelse: Martin AitkenFORSKERforum Nr. 156X Sommer 2002 27


Postbesørget blad nr. 57091(8245 ARC).Universiteternes opgave – eller erhvervslivetsDet er de mellemstore og små firmaer, som er mest kritiske over for den offentlige forskning– selv om mange af dem slet ikke har kontakt til eller bruger den offentlige forskning…Det danske erhvervslandskab er mere broget end man får indtryk af til daglig. Og virksomhederne har meget forskellige forhold - og holdninger - til forsknng og universiteterDe store firmaer har tilsyneladende den offentligeforskning, som de ønsker. De kansågar se værdien af den, og vil gerne havemere …Men de mellemstore og små firmaerytrer kritik af formidlingen af den offentligeforskning. De vil gerne have mere information,selvom de samtidig indrømmer, at denoffentlige forskning ikke bruges af dem. Ogde giver tilmed udtryk for, at de har en negativvurdering af værdien af den offentligeforskning.Kritikken af den offentlige forskningsaktivitet,som ofte høres fra erhvervskredseog som leverer brændstof til kritikken afuniversiteterne, kommer således fra dem,som bruger den mindst. Når de mellemstoreog små virksomheder således vil have mereinformation fremstår det som et krav om, atdet er universiteternes opgave at opsøge deprivate firmaer – ikke omvendt.Sådan fremstår virkeligheden i enholdningsundersøgelse blandt danske erhvervsledere,som netop er offentliggjort afAnalyseinstitut for Forskning.Danske firmaer investererikke i forskningHoldningsundersøgelsen bekræfter andreundersøgelser om danske virksomhedersinvesteringer i forskning / udvikling. Deviser et markant efterslæb i forhold tilOECD-lande, som Danmark normalt sammenlignersig med, fx USA, Japan, Sverigeog Finland. Den private indsat er hæmmetaf den danske erhvervsstruktur med mangemindre firmaer (1200 virksomheder medunder 50 ansatte). Det er nemlig de få storevirksomheder (med mere end 1000 ansatte),som står for 37 pct. af forskningspersonalet.Udviklingen er meget uens mellem brancher.Det er de højteknologiske, som står forvæksten, især medicinal- og IT-brancherne,som falder i øjnene. De har haft vækst ideres forskningsudgifter, mens den øvrigeindustris forskningsaktiviteter ligefrem erfaldet i perioden 1998-2000 – vel at mærkefra et niveau, som var relativt lavt.Tre slags virksomhederog tre holdningerDe overordnede konklusioner fra undersøgelsener, at der udkrystalliserer sig tregrupper af virksomheder:1. En gruppe af fortrinsvis store ellervidenstunge virksomheder, der forsker ogudvikler. De fleste i et samarbejde medoffentlige forskningsinstitutioner. Her erde fleste virksomhedsledere positive ogtilfredse med den offentlige forskning, deønsker flere penge til den men markererogså klart, at de ønsker ændringer i universiteternesledelsesforhold. Hvilke ændringerfremgår ikke og man kan således ikke sige,om virksomhederne er motiveret af et simpeltønske om, at industrien skal have størreindflydelse universitetets prioriteringer.2. En gruppe af virksomheder med udviklings-og innovationsarbejde, der kun iringe grad har samarbejde med offentligeforskningsinstitutioner. De giver udtrykfor ønske om mere information og kontaktmed den offentlige forskning, men de flesteherfra er samtidig negative over for den offentligeforskning, at de ikke anbefaler enstyrkelse heraf.3. En gruppe af virksomheder udenforsknings- eller innovationsarbejde, hvoren del udtrykker forbehold (fordomme)om den manglende brugbarhed af offentligforskning. Det skal dog samtidig bemærkes,at andre i samme kategori mener, at kontaktermed offentlige forskningsinstitutionerkunne sætte noget i gang i egen virksomhed.Ikke universiteternes opgaveI virkeligheden er det slet ikke universiteterne,som skal servicere de firmaer, derikke har forskning men kun udviklings- oginnovationsarbejde. Undersøgelsen konstaterertørt, at disse grupper primært burdehjælpes af de såkaldte GTS-institutter. De”Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter”sælger teknologisk rådgivning til danskerhvervsliv og offentlige myndigheder. Dehar til opgave at indsamle, opbygge og udvikleteknologisk kompetence og formidledenne viden til dansk erhvervsliv. De haren særlig forpligtigelse til at servicere småog mellemstore virksomheder. Der er i alt14 GTS-institutter i Danmark, som tilsammenudgør GTS-nettet. Hertil hører DanskTeknologisk Institut, FORCE, HydrauliskInstitut m.fl.Sammenlagt er der ansat 3.050 administrativt-og teknisk/videnskabeligt personalei GTS-institutterne. Institutternes samledeomsætning var i 1998 2,1 mia. kr. Herafudgjorde kontraktmidler ca. 250 mio.kreller 12 pct. af omsætningen – en relativtlav andel, som igen er et klart udtryk for dedanske firmaers passivitet.jøSe:www.afsk.au.dk/ftp/workingpapers/WP2002_3.pdfForskningsstatistikken: Erhvervslivetsforskning og udviklingsarbejde 2000

More magazines by this user
Similar magazines