H05377 BA5:Baneavis skabelon - Banedanmark

Børge Jansson har slukketlyset flere steder påbanen i Jylland, senestpå godsterrænet i Århus.Side 2latteren forstummede, da jegAf Kim Forum Jacobsentog måleren ud i entréen, hvormin kone har et arvestykke afen lysekrone hængende,” fortællerJesper Hansen om sineJesper Hansen fik som den oplevelser med sparometeret.første lov til at teste det ”sparometer”,som kan måle strøm-med de mange pærer faktiskDet viste sig, at lysekronenforbrug, hjemme hos sig selv. trak ligeså meget strøm somDet gav anledning til en del mediecenteret, i hvert fald indtilpærerne blev skiftet ud medsmåtræfninger i familien over,hvilke dimser, der brugte mest en 25 watts variant.strøm. Slaget endte med at stå ”Det var i det hele taget fintmellem et topmoderne mediecenterog et arvestykke af en vores forskellige apparater bru-at få en reel viden om, hvadlysekrone, der med sine mangepærer viste sig at være en hvad der batter. Og det gælderger af strøm, så man kan se,forbløffende strømsluger. jo, uanset om man er hjemme”Jeg havde taget sparometeretmed hjem for at teste det, Hansen, der alt i alt var glad foreller på arbejde,” fortæller Jesperog så mente hele familien selvfølgelig,at jeg skulle starte medat tage sin egen medicin.min nye fladskærm og mediecenteret.Det er jo altid sjovt at Historien er et godt eksempelDen rette indstillinghænge farmand ud. Men hån-på tankegangen bag den spa-Familien Løkkegaardkan spare flere tusindekroner om året på deresstrømforbrug.Side 3Banedanmarks sparemålUden kørestrøm bruger Banedanmark 49 GWh, mens alleandre institutioner under Transportministeriet bruger 12,5GWh tilsammen. Over de næste fem år skal Banedanmarkspare i alt 8,5 %, en besparelse, der svarer til 925 parcelhuseselforbrug pr. år.Det er det meget store potentiale og de store sparekrav tilBanedanmark, der har fået Jesper Hansen og Banedanmarksenergikonsulenter til at tage alternative metoder i brug. kfjHar du den helt rigtigeløsning på, hvordanBanedanmark nedbringerel-forbruget?Side 3Da Jesper Hansen fik et sparometer med hjem,opdagede han, at arvestykket af en lysekronebrugte lige så meget strøm som familiensmediecenter. Fotocollage: Henrik Cliffordreskinnen, når du tænder og kontakten på væggen. Det kanslukker din computer. Tilslut de betale sig.apparater, du alligevel ikke skal Du kan finde flere gode rådby-strøm, kan du spare over bruge, når computeren er slukket:F.eks. skærm, printer, scan-på www.elsparefonden.dk1.000 kr. om året – til fordelfor både dig og miljøet. ner, router og højttalere. Så stårSparepæren kan du benyttei stedet for en almindelig de er på standby, og du und-de ikke og bruger strøm, menssvarer også til det årlige el-forbrugfor 333 parcelhuse i Dan-60 W pære. Sparepæren giver går at bruge strøm til ingenAf Rasmus Rohlff og Henrik Strungemark eller for 23.000 menne-mere lys end en almindelig nytte.repose som alle Banedanmarks er en investering i medarbejdernesindstilling til ressour-medarbejdere får med denneavis: Energibevidsthed er ikke ceforbrug i det hele taget, ognoget, der er begrænset til den indstilling er central for,arbejdspladsen eller hjemmet. hvordan vi skal arbejde i fremtiden.Både på grund af klimaet,Tanken er, at når medarbejdernebegynder at tænke over men også fordi ressourcebevidsthedsom sådan får størrederes energiforbrug derhjemme,får de også ideer til, hvordanenergiforbruget kan ned-”Vi er i de senere år blevetog større betydning”.bringes på arbejdet, hvor Banedanmarkskal spare hele 8,5% på, at vi skal til at sadle om forpræsenteret for en masse tegnpå elregningen over de næste at undgå at ramme ind i problemeri fremtiden. Det er ikkefem år.”At spare på strømmen giver bare klimaet, men også f.eks.jo en skattefri gevinst, og når oliepriserne, der spiller ind her.man først er begyndt på det, så Det er slut med at bruge løstror jeg, man får øjnene op for uden at tænke over konsekvenserne.Nu begynder vi atalle de steder, hvor man kanspare watt, hvad enten det er kende konsekvenserne, og detderhjemme eller på arbejde,” er vi nødt til at handle ud fra,siger Banedanmarks direktør, når vi tager vores beslutninger.der mener, at formålet rækker Der er en verden til forskel, heltlangt ud over den økonomiske bogstaveligt, på, hvordan mangevinst.kunne tillade sig at bruge ressourcerfor 20 år siden og så i”Spareposen med sparometer,spareskinne og sparepærer dag,” siger Jesper Hansen.baneavisenbanedanmarks medarbejderavis · 19. marts 2009 · 10. årgang · nr. 5Den digitalearbejdspladsHvordan går detmed energien?Lyseslukkerenfra Århusel-spareavisenbanedanmarks medarbejderavis · marts 2008En slankereelregningHvem kanspare mest?Testdagi ValbyIt-rådet beslutter, hvilkenye it-projekter der skalsættes i søen. Den digitalearbejdsplads er et afde seneste eksempler.Side 2Et år efter den store elspareavisser baneavisenpå, hvordan det egentliggår med at spare påenergien.Side 3Vend strømmen på banenBanedanmark vil gerne have energibevidstemedarbejdere. Både på arbejde og privat.Derfor får alle medarbejdere nu en sparepose,der kan hjælpe med at spare på strømmenog få os til at tænke i energirigtige baner.Jesper Hansen testede strømposen.En pose grønt miljøLuk op for spareposen. Så kan du og kollegernespare miljøet for 800 ton CO2 om året.Eleverne på blåt hold harstyr på sporskifte, køreplanerog udrangering,når der afholdes testdagfor trafikelever.BagsidenX-ikke-sporet slårtil på Lille SydKryds ikke sporetkampagnengenop -står på Lille Syd, nårde hurtige tog fraSydbanen kommerpå besøg under sporarbejdet.af Melissa FuglDet bliver nye tider for passagererne– og sporkrydserne påLille Syd, når det store sporarbejdepå Sydbanen går i gangden 28. marts. Når Sydbanen– strækningen Ringsted-Rødby– bliver spærret, vil Lille Syd –Roskilde-Køge-Næstved –nemlig overtage trafikken medlangt flere hurtige, gennemkørendeog lydløse tog til følge.Derfor bliver ”Kryds-ikkesporet-kampagnen”nu genoplivetpå Lille Syd, fordistrækningen er plaget af mangesporkrydsere.Det sker, selvom det ikke ermere end et år siden kampagnensidst kørte på strækningen.Denne gang har kampagnendet særlige sigte at gøre de forhærdedesporkrydsere opmærksommepå, at der er ekstra godgrund til at lytte efter dennegang, fordi man ikke kan krydsesporet efter den vante køreplan– og vante toglyd.”Vi laver kampagnen, forditrafikmønstret bliver ændretpå strækningen. Samtidighar vi en stor mængde sporkrydsereog dermed øget risikofor påkørsler på strækningen,”siger forstinspektør HansJacob Lei, der er med i Krydsikke-sporet-gruppen,hvorBanedanmark arbejder sammenmed DSB.Men udover at råbe sporkrydserneop har kampagnenogså et andet sigte; nemliglokomotivførernes arbejdsmiljø.”Når lokomotivførerne erudsat for de her nærved-hændelser,er der jo risiko for, at detpåvirker deres psykiske arbejdsmiljø,”siger Hans Jacob Lei.KampagnenSelve kampagnen skydes i gangmed et pressemøde og ”Krydsikke-sporets”sædvanlige sorteplakater med hvide kors påstationerne, samt avis-annoncer.Derudover sendes der breveud til skoler, institutioner oghusejere med private led nærstrækningen.Lille Syd har fornøjelse afde ekstra tog, indtil sporarbejdeter overstået den 10. august.Passagerer og sporkrydserepå Lille Syd bliver advaretom, at der nu kommer flereog mere støjsvage tog.ISO: Et symbol på troværdighedISO skal være et brugbart værktøj for medarbejdernei hverdagen, der sikrer, at allearbejder efter kvalitet på den samme måde.Og så skal det i den sidste ende styrkeBanedanmarks troværdighed.af Inger Petersen ThalundBanedanmark er netop gået igang med arbejdet mod en ISOcertificering.Baneavisen harspurgt Jesper Hansen, hvad envirksomhed som Banedanmarkskal bruge en ISO-certificeringtil.”En ISO-certificering er ligesomet årsregnskab udenanmærkninger fra Rigsrevisionen– et symbol på, at vi gørvores arbejde rigtigt. Det erafgørende for vores troværdighed,så vores ejere udentøven kan betro os store ogbetydelige opgaver,” forklarerJesper Hansen og fortsætter:”Banedanmark varetagervigtige samfundsopgaver ogforvalter mange af statens penge,derfor skal vi sikre, at vi gørdet på en overbevisende måde.Og det er en ISO-certificeringgarant for.”Der er netop nedsat en projektgruppe,der overordnet skaldesigne projektet i Banedanmarkog sikre, at projektet føres igennemde faser, der skal munde udi en ISO 9001-certificering i førstekvartal 2010. Hele organisationenbliver inddraget i arbejdet istørre eller mindre grad. Og rentpraktisk handler arbejdet med enISO-certificering i bund og grundom at bruge standarden i et nytledelsessystem, der er køreklartden 1. september. Systemet tagerud gangspunkt i det sikkerhedsledelsessystem,vi kender i dagmed alle vores underliggendeprocesser og procedurer, samtdokumentation af vores arbejde.Et praktisk værktøj ihverdagen”Vi er jo allerede langt i arbejdetmed at gennemgå og professionaliserede fleste af voresprocesser, – nu mangler vi barede sidste og at lægge dem indi det nye ledelsessystem i enISO standard. Alle data bliversamlet ét sted, så de er lette atanvende i hverdagen. Vi skalforenkle og kun medtage det,vi skal bruge til at sikre kvalitetenaf og sikkerheden i voresarbejde. Vi skal fokusere på, atledelsessystemet bliver et værktøj,der leverer overblik og skaberforbedringer i hverdagen,”understreger Jesper Hansen.Det ligger Jesper Hansenmeget på sinde, at ISO-certificeringenikke må opfattes, somom Banedanmarks medarbejdereskal til at gøre alting forfra.”I dag kører rigtig mangedanske virksomheder efter enISO-standard i deres kvalitetsstyring.Banedanmark har valgtISO 9001 som model. Vi er alleredelangt med arbejdet. Numangler vi blot den sidste ogmindste del – hvor vi skal følgeen vej, mange andre har gåetfør. Nu er det bare at få det gjort,”forklarer han og fortsætter:”Men jeg har forståelse for,at den enkelte medarbejder kansige; jamen vi har hos os, hvadvi skal bruge til vores arbejde,og hvad er det, som bliver bedrehos os? Det er også rigtigt imange tilfælde. ISO har imidlertidfokus på at skabe forbedringer,gennemskuelighedog troværdighed for hele virksomhedenBanedanmark - ogikke kun for et enkelt områdei virksomheden,” slutter JesperHansen.

2 baneavisen 19. marts 2009Hvad laver It-rådet egentlig?It-rådet har til opgaveat vurdere, hvilkeit-projekter Bane -danmark skal givegrønt lys for, oghvilke der må venteeller sejle deres egensø. Men hvem sidderi rådet, og hvordanafgør de, hvilke projekterder er inde, oghvilke der er ude?lokale A i Banehuset. Det kosternoget at etablere, men tilgengæld sparer vi en del i rejseomkostningerog lønudgiftertil rejsetid. Så vi kan regne på,hvor rentabelt projektet er.”Ikke alle projekter er rentable,men sættes alligeveli søen af andregrunde. SomeksemafTina Nørgaard Andersen”Duer ikke, væk! Næste,” sigerprinsessen i H. C. Andersensopbyggelige eventyr om Klodshans.Mens det er svært at bliveklog på prinsessens kriterierfor valg af mand, forventervi anderledes gennemskuelighed,når det er nye it-projekter,der anmodes om fra forskelligeafdelinger i Banedanmark.Projekter der ofte harinteresse for mere end ét område.”It-projekter går typisk påtværs af områderne. Hvis ikkeIt-rådet eksisterede, ville detvære op til It-afdelingen at prioriteremellem projekterne. Ogdet er jo ikke rimeligt, hvis deter It-afdelingen, der afgør, omvi skal prioritere at it-under -støtte sporvedligeholdelsen,eller om det er bedre med et nytsystem til trafikinformation,”fastslår økonomidirektør ogformand for It-rådet SørenStahl fest.Han understreger, at It-rådethar en overordnet rolle og ersat i verden for at vurdere projekternesagligt ud fra noglefornuftige kriterier. Under Itrådeter der fire it-styregrupper,der dækker it-teknik, jernbaneinfrastruktur,drift samt detværgående støtteprocesser.Hver styregruppe har enrepræsentant siddende i Itrådet,som på den måde dækkerhele Banedanmark.Mål og afkastNår et område vil ansøge omat få gennemført et it-projekt,henvender de sig til it-porteføljelederMichael Kleist Nielseneller en af it-styregrupperne.Styregruppen vurderer projekteti første omgang og sikrer,at der er tale om et nyt ognødvendigt projekt. De projekter,som styregruppen finderegnede, går videre til Itrådet,som har den endeligeafgørelse.”Når It-rådet vurderer etprojektforslag, ser vi først ogfremmest på, om projektetopfylder Banedanmarks strate -giske mål,” siger Søren Sta hl -fest og fortsætter:”Dernæst foretager vi enøkonomisk vurdering: Hvadkoster det? Hvad får vi indigen? Vi ser f.eks. på et projektsom systemet til videokonferencer,som man nu kan se ipel nævner Søren Stahlfest dennye medarbejderportal:”Det nye intranet er ikkerentabelt, men er valgt fordidet tilfører Banedanmark andreværdier som f.eks. bedre internkommunikation og videndeling.Samtidig er det en teknologiskplatform for udviklingaf nye samarbejdsformer ogprojektarbejde, bedre dokumenthåndteringog lignende,som vi snart kanfå glæde af.”It-rådet består afformand SørenStahlfest, KennethLau Rentius,Louise Månsson,Michael Borre ogSøren Boysen, og deprioriterer, hvilkeprojekter der kommerigennem nåleøjet.Tegning: Morten VoigtDiskussion ogdilemmaerDet er ikke altid let at prioritereprojekterne, men det er dogsjældent, at It-rådet afviser etprojekt-forslag.”Vi kan sagtens havne i etdilemma mellem to projekter,og vi diskuterer meget, rigtigmeget!” siger Søren Stahlfestog tilføjer, at It-rådet kan værenødt til at udskyde et projektind imellem, hvis det knibermed ressourcer til at gennemføredet.It-porteføljeleder MichaelKleist Nielsen har overblikketog sikrer, at projekterne kommerden rigtige vej gennemsystemet, så det ikke er en prinsessesfine fornemmelser, derer afgørende. Han er bl.a. medtil at hjælpe It-rådet med attræffe de rigtige beslutninger.”Det er vigtigt, at medlemmernei rådet bliver kompetenceudviklet,så de får endnubedre forudsætninger for attage stilling til de til tider sværespørgsmål, de står overfor. Foreksempel kan de blive bedre tilat vurdere et projekts økonomiskeafkast,” siger han.Et eksempel på et projekt,der er blevet behandlet i It-rådet,er den digitale arbejdsplads,som der lige nu arbejdes på.Læs mere om det i artiklen ”Velkommentil din digitale arbejdsplads”.Velkommen til din digitale arbejdspladsMedarbejderportalen, det nye intranet, er omdrejningspunktet forden digitale arbejdsplads. Men hvad indebærer en digital arbejdspladsegentlig? Det giver it-porteføljeleder Michael Kleist Nielsen hernogle svar på.af Pia Vannacci Elnif”Vi taler tit om, at vi blivermere og mere digitale eller omdet papirløse samfund,” indlederMichael Kleist Nielsen,når jeg spørger ham, hvad viegentlig skal stille op med detlidt luftige begreb ”digitalarbejdsplads”.”Men en digital arbejdspladser ikke bare, at vi sender mailstil hinanden i stedet for breve,bruger SAP til væsentlige processereller laver vores flottefigurer i PowerPoint,” fortsætterhan.Det er nemlig meget mereend det. I Banedanmark er dendigitale arbejdsplads et vigtigtsupplement til PROBAT. Allekerneprocesser bliver systemunderstøttet,og den ny medarbejderportalbliver alle medarbejderesindgang til de forskelligeværktøjer, de bruger.Uanset om det handler omsagsbehandling, dokumenthåndtering,teknisk dokumentationeller projektarbejde. Medtiden vil alle fildrev også bliveudfaset, så alt – vitterligt alt– findes gennem intranettet.De bedste løsningerLige nu arbejder It-projekter pånogle projekter, som er medtil at forbedre Banedanmark oggøre arbejdspladsen digital. Foreksempel er et nyt sags- ogdokumenthåndteringssystempå vej.”I fremtiden skal ingen medarbejdereaktivt tage stilling til,hvorvidt et dokument skal journalisereseller ej. Det vil skeautomatisk, og på den mådebliver det nemmere og hurtigereat finde relevante dokumenterfrem via medarbejderportalen,”forklarer It-porteføljelederen.Dernæst er der et nyt processtyringssystempå vej, somer midlet til, at Banedanmarknår sit mål om at blive ISOcertificeret.”Systemet vil afløse Proces2000, som vi har i dag, for vihar brug for et nyt system, derkan kvalificere og dokumentererelationerne mellem virksomhedensprocesser,” sigerhan.It-porteføljeleder Michael Kleist Nielsen holder styr på de mange projekter i Den digitalearbejdsplads. Foto: Christoffer RegildEr det nu smart?Og det lyder jo alt sammenmeget smart, men hvad fårmedarbejderne ud af det? Ogsvaret på spørgsmålet er enkelt.”Der bliver ikke bare et bedreoverordnet overblik,” forsikrerMichael Kleist Nielsen.”Med den digitale arbejdspladsbliver arbejdsgangenemere simple. Systemerne bliverbrugervenlige og intuitive,så medarbejderne kommer tilat spare tid på de daglige opgaver.”Men det er ikke det hele.Michael Kleist Nielsen fortællerogså, at der arbejdes på forenkletadgang til de værktøjerog systemer, alle medarbejderehver især arbejder med, såman kun skal logge på ét stedog ikke huske på flere forskelligebrugernavne og passwords.Desuden vil der med tidenvære et værktøj, som gør, atalle medarbejdere kan chattemed hinanden, se kalenderoplysningermv. ved bare et muse -klik.Den digitale arbejdsplads – disse projekter er i gang• Fase 2 af medarbejderportalen, som bl.a. omfatter projekt -rum, forventes færdig i juni 2009 (afventer endelig godkendelsei It-rådet)• Nyt kvalitets- og processtyringssystem klar til juli 2009• Porteføljestyringssystem forventes klar oktober 2009• Nyt sags- og dokumenthåndteringssystem lanceres 1. januar2010

Performancekultur – derfor er det en god idébaneavisen 19. marts 20093Kommentaraf Per Lindholm LarsenI 2006 fik vi trafikaftalen, somgav os nogle af de bevillinger,vi havde manglet i flere år.Resultaterne har vist, at detøgede vedligehold og fornyelsehar gjort, at vi kan levereden kvalitetsforbedring, voresomverden ønsker. Nu gør pengenedet jo ikke alene. Der ersamtidig rigtigt mange af kollegaerne,der har gjort en storindsats for at gennemføreopgaverne og samtidig holdebudgetterne.Hvis vi sammenligner resultaternefra 2006 med situationeni dag, så er der sket en storforandring med virksomheden.I dag når vi vores mål.Denne forandring er ikkesket tilfældigt og heller ikkeudelukkende med flere pengetil vedligehold og fornyelse.Nej, det er resultatet af enmålrettet indsats, hvor vi konstanthar gjort alt, hvad vi kunnefor at nå de opgaver og målsætninger,vi havde sat os for.Det gælder både i hverdagen,hvor alle har sørget for, at jernbanenog driften har fungeret,men også alle dem, der harmedvirket til at processer ogsystemer er blevet forbedret.Det skal vi være stolte af.Jeg ser en stor udfordring iat inddrage alle i at arbejde forde samme mål og derigennemogså føle sig direkte medvirkendetil resultaterne. Alle, derhar en viden om opgaver, derkan løses bedre eller mereeffektivt, skal inddrages i atskabe forbedringer. Det er nogetaf det, vi mener, når vi snakkerom at skabe en performancekultur.Vi skal have alle tilat føle sig som en del af deresultater, vi sammen skaber.Et konkret element i at skabeen performancekultur er indførelsenaf tavlemøder. Tavlemøderi de enkelte afdelingerkan bidrage til at sætte afdelingensmålsætninger i fokusog udnytte medarbejdernesviden om forbedringspotentialeri hverdagen. Tavlemødergennemføres typisk med 1-4ugers mellemrum med envarighed af ca. 30 minutter;frekvensen afhænger af afdelingensopgaver og struktur. Påtavlemødet evalueres afdelingensvigtigste tre til fem mål,og eventuelle barrierer eller forbedringspotentialerdrøftes.Mødet afsluttes med aftalteaktioner, som afdelingen selvkan gennemføre inden næstemøde.Tavlemøder er et redskab tilat skabe små løbende forbedringer.Mødet er således ogsåmed til at identificere de småirritationselementer, medarbejderneoplever i hverdagenog finde enkle løsninger, derumiddelbart kan gennemføres.Implementeringen af en performancekulturvil bidrage til,at alle medarbejdere og lederei hverdagen arbejder med atforbedre effektiviteten og kvaliteteni opgaveløsningen, såvirksomheden fortsat når sinemål.Kort nytIt og jernbanenTirsdag den 24. martsarrangerer BanedanmarksIt-afdeling og IDA et gåhjem-mødeom, hvordan itbruges til at understøtteBanedanmarks kerneforretning.Hør bl.a. It-chefKenneth Lau Rentius fortælleom, hvad der gørBanedanmarks It-afdelingspeciel. Arrangementet ergratis og for alle interesserede.Læs mere om arrangmentetpå IDA’s hjemmeside.Arrangements num -meret er 90602.El-spareavisen – et år efterFor et år siden satteBanedanmarks elspareavisfokus påen masse forskelligeel-spareprojekterbåde i Banedanmarkog hjemme hos medarbejderne.Hvordanstår det til et årefter? Er vi blevetbedre til at spare påenergien?af Tina Nørgaard Andersen ogLisbeth Ligaard”Jeg tror, at medarbejdernetænker mere over at spare påenergien,” siger energisagsbehandlerRasmus Rohlff ogtilføjer:”El-spareavisen satte sitaftryk, men samtidig har mediernedækket CO2-problematikkenmassivt det seneste år,så der er generelt meget mereopmærksomhed omkring voresenergiforbrug i dag.”Han tror, at medarbejdernesætter pris på at være i en virksomhed,der bidrager positivttil et bedre miljø.”En grøn profil matcherBanedanmarks produkt, nemligmiljøvenlig transport, og detgiver mening både indadtil ogudadtil,” fastslår RasmusRohlff, som løbende arbejdermed at reducere Banedanmarksenergiforbrug. Og det er ikkestået stille siden sidste år.EnergisparejagtVed at måle isoleret på ventilationssystemeti Banehusetfandt Rasmus Rohlff ud af, atdet kører på fulde tryk omlørdagen, hvor ingen er påarbejde. Nu er tidsindstillingenreguleret, og energiforbrugeter derved mindsket med ca.300.000 kWh om året. Men deter muligt at reducere forbrugetendnu mere.”Vi bruger meget energi tilat opvarme den kolde luft, somvi trækker ind udefra til ventilation.Hvis vi sænker temperaturenbare 1 grad og laderradiatorerne om resten, kan vispare godt 200.000 kWh omåret. På den måde har vi ensamlet energibesparelse påvores ventilation på ca. ½ mio.kWh om året svarende til godt300.000 kroner,” forklarer han.50 % mindre el-forbrugOgså uden for Banehuset arbejdesder med at reducere energiforbruget.Teamleder iStærkstrøm Ken D. Larsennævner perronbelysning somet eksempel, hvor det er muligtat spare omkring halvdelen afstrømforbruget ved at gå overtil LED-belysning.”LED er diodebelysning,som udvikler væsentlig mindrevarme end de traditionellelyskilder, vi bruger på stationerne.Det er ikke færdigudvikletendnu, og de første forsøgfinder sted i 2010 på SkodsborgStation,” fortæller han.Men forestil dig, kære læser,hvis vi kan spare halvdelen afvores el-forbrug på perronbelysningi hele Danmark ved atskifte ud til LED …Servere på køl”Vi arbejder også med at reducereenergiforbruget i vores serverrum,som vi bruger mangeressourcer på at nedkøle. Vedat bruge en ny teknologi, derhedder frikøl, kan vi reducerestrømforbruget til det halve. Vikan spare ca. 30.000 kWh omåret på den konto,” siger KenD. Larsen og forklarer, at frikølnormalt går ud på, at manhenter kold luft udefra til atnedkøle rummet. Det kan manimidlertid ikke i et serverrum,fordi luftfugtigheden skal værekonstant. I stedet for nedkølerman rummet via en slagsvarme veksler med koldt vandeller kølervæske.Hvad kan du selv gøre?El-spareavisen sidste år handledeogså om, hvordan vi allesammen kan spare på energienderhjemme.”Hvis vi kan få folk til attænke energirigtigt derhjemme,smitter det forhåbentligt afherinde,” siger en håbefuldRasmus Rohlff, som synes, vier blevet bedre til at slukke lysetefter os. Men der kommer ogsået hjertesuk:”Vi vil gerne have folk til atfortælle os, når de har lavetenergibesparelser. Vi kan ikkese det ud af det samlede forbrug,som er stort og megetkomplekst. Alle vil snart kunneindberette energibesparelserpå intranettet, så vi kanregistrere dem og se, hvad derbatter,” afslutter han.4-5.000 kr. sparetÉn af dem, der allerede nu harregnet på det hjemlige energiforbruger Ole Løkkegaard iTeknisk Drift. For et år sidenhavde Ole besøg af RasmusRohlff, som var bevæbnet medbåde sparometer til at målestrømforbrug og termografi -kamera. Sidstnævnte er etsærligt fotografiapparat, sommåler varmeudslip fra huse.”Den helt store strømslugerviste sig at være en elektriskaffugter i kælderen.Rasmus målte sig frem til, atden på årsbasis brugte for iomegnen af 4.000 kroner,” sigerOle Løkkegaard.”Nu er den erstattet af enalmindelig ventilator i ruden.Det tager noget længere tid atel-spareavisenbanedanmarks medarbejderavis · marts 2008Hvem kanspare mest?Har du den helt rigtigeløsning på, hvordanBanedanmark nedbringerel-forbruget?Side 3Vend strømmen på banenBanedanmark vil gerne have energibevidstemedarbejdere. Både på arbejde og privat.Derfor får a le medarbejdere nu en sparepose,der kan hjælpe med at spare på strømmenog få os til at tænke i energirigtige baner.Jesper Hansen testede strømposen.la teren forstummede, da jegtog måleren ud i entréen, hvormin kone har et arvestykke afen lysekrone hængende,” fortæler Jesper Hansen om sineJesper Hansen fik som den oplevelser med sparometeret.første lov til a teste det ”sparometer”,som kan måle strøm-med de mange pærer faktiskDet viste sig, at lysekronenforbrug, hjemme ho sig selv. trak ligeså meget strøm somDet gav anledning til en del mediecenteret, i hvert fald indtilpærerne blev skiftet ud medsmåtræfninger i familien over,hvilke dimser, der brugte mest en 25 wa ts variant.strøm. Slaget endte med at stå ”Det var i det hele taget fintmellem e topmoderne mediecenterog et arvestykke af en vores forske lige apparater bru-at få en reel viden om, hvadlysekrone, der med sine mangepærer viste sig at vær en hvad der ba ter. Og det gælderger af strøm, så man kan se,forbløffende strømsluger. jo, uanset om man er hjemme”Jeg havde taget sparometeretmed hjem for a teste det, Hansen, der alt i alt var glad fore ler på arbejde,” fortæ ler Jesperog så mente hele familien selvfølgelig,at jeg skulle starte meda tage sin egen medicin.min nye fladskærm og mediecenteret.Det er jo altid sjovt at Historien er et godt eksempelhænge farmand ud. Men hån-på tankegangen bag den spa-Hvis a le medarbejdere, dermodtager spareposen, beny terindholdet i posen og sparer 750kWh/år, svarer de til, at kraftværkernei Danmark skal producere1,5 mi lion kWh mindreom året. Det svarer til, at miljøetslipper for udledning af 800tons CO 2, 300 kg svovlholdigeforbindelser og 1.380 kg kvæl -stofholdige forbindelser. DetAf Kim Forum JacobsenLyseslukkerenfra ÅrhusBørge Jansson har slukketlyset flere steder påbanen i Jylland, senestpå godsterrænet i Århus.Side 2Den rette indsti lingEn pose grønt miljøLuk op for spareposen. Så kan du og ko legernespare miljøet for 800 ton CO2 om året.Af Rasmus Rohl f og Henrik Strungesvarer også til det årlige el-forbrugfor 333 parcelhuse i Danmarke ler for 23.000 menneskeri Tanzania e ler Nepal.Energivenligt indholdI spareposen finder du en sparepære,en pc-spareskinne ogen elmåler. Uden at anstrengedig, kan du spare ca. 3-500 kr.om året ved at bruge indholdetaf spareposen. Hvis du oveni købet udskifter et energislugendekøleskab e ler fryser ogslukker for unødvendig standby-strøm,kan du spare over1.000 kr. om året – til fordelfor både dig og miljøet.Sparepæren kan du benyttei stedet for en almindelig60 W pære. Sparepæren givermere lys end en almindeligpære og bruger kun kvart såmeget strøm. Den er ikke heltså god til at få farverne frem,hvor den lyser, så brug sparepærenet sted, hvor lyset ofteer tændt, og farvegengivelsenikke er vigtig, så opnår du denbedste besparelse.Pc-spareskinnen er en intelligentstikdåse, som kan tændeog slukke for op til femapparater, der er tilslu tet spa-En slankereelregningFamilien Løkkegaardkan spare flere tusindekroner om året på deresstrømforbrug.Side 3Banedanmarks sparemålUden kørestrøm bruger Banedanmark 49 GWh, mens a leandre institutioner under Transportministeriet bruger 12,5GWh tilsammen. Over de næste fem år skal Banedanmarkspare i alt 8,5 %, en besparelse, der svarer til 925 parcelhuseselforbrug pr. år.Det er det meget store potentiale og de store sparekrav tilBanedanmark, der har fået Jesper Hansen og Banedanmarksenergikonsulenter til a tage alternative metoder i brug. kfjrepose som a le Banedanmarksmedarbejdere får me denneavis: Energibevidsthed er ikkenoget, der er begrænset tilarbejdspladsen e ler hjemmet.Tanken er, at når medarbejdernebegynder a tænke overderes energiforbrug derhjemme,får de også ideer til, hvordanenergiforbruget kan nedbringespå arbejdet, hvor Banedanmarkskal spare hele 8,5%på elregningen over de næstefem år.”At spare på strømmen giverjo en ska tefri gevinst, og nårman først er begyndt på det, såtror jeg, man får øjnene op fora le de steder, hvor man kanspare wa t, hvad enten det erderhjemm e ler på arbejde,”siger Banedanmarks direktør,der mener, at formålet rækkerlangt ud over den økonomiskegevinst.er en investering i medarbejdernesindsti ling til ressourceforbrugi det hele taget, ogden indsti ling er central for,hvordan vi skal arbejde i fremtiden.Både på grund af klimaet,men også fordi ressourcebevidsthedsom sådan får stø reog stø re betydning”.”Vi er i de senere år blevetpræsenteret for en ma se tegnpå, at vi skal til at sadle om forat undgå at ramme ind i problemeri fremtiden. Det er ikkebare klimaet, men også f.eks.oliepriserne, der spi ler ind her.Det er slut med at bruge løsuden at tænke over konsekvenserne.Nu begynder vi atkende konsekvenserne, og deter vi nød til at handle ud fra,når vi tager vores beslutninger.Der er en verden til forskel, heltbogstaveligt, på, hvordan mankunne ti lade sig at bruge res-”Spareposen med sparometer,spareskinne og sparepærer dag,” siger Jespersourcer for 20 år siden og så iHansen.reskinnen, når du tænder ogslukker din computer. Tilslut deapparater, du a ligevel ikke skalbruge, når computeren er slukket:F.eks. skærm, printer, scanner,router og høj talere. Så stårde ikke og bruger strøm, mensd er på standby, og d undgårat bruge strøm til ingenny te.Elmåleren kan du bruge tilat måle f.eks. dit køleskabselforbrug og finde ud af, hvormeget du kan spare, hvis duskifter køleskabet ud med etA++-mærket køleskab. Du kanmåle på a le de elektriske apparater,du har i dit hjem. Mangeapparater bruger strøm, selvomdu tror, d er slukket. Målpå udstyret og se hvor megetdu sparer ved at slukke på stikkontaktenpå væggen. Det kanbetale sig.Du kan finde flere gode rådpå www.elsparefonden.dkTegning: Morten VoigtDa Jesper Hansen fik et sparometer med hjem,opdagede han, at arvestykket af en lysekronebrugte lige så meget strøm som familiensmediecenter. Fotoco lage: Henrik Cli fordSluk lyset, lyder den klarebesked i Banehuset.Foto: Christoffer Regildfå vasketøjet tørt, og det er dalidt irriterende, men på denanden side er det godt nokmange penge, vi sparer.”Glimtende dioderRasmus Rohlff målte sig ogsåfrem til, at det tæppe af småLED-pærer, som oplyste et afkælderrummene, var billigt istrøm. Selv om der var et parhundrede pærer, så brugte deikke mere strøm, end to almindeligpærer ville. Det har Oleog familien taget konsekvensenaf, og i dag er flere almindeligelamper skiftet ud medmasser af små LED-dioder, derglimter som stjerner på himlen.”På varmesiden har jeg skiftetet par vinduer med enkeltlagsglas til termoruder og foretagetnoget efterisolering dér,hvor Rasmus konstaterede kuldebroer.Konkret kan vi mærke,at der nu er lunt steder, hvordet tidligere trak, så det vil nokogså kunne ses på varmeregningenen dag.””Alt i alt vil har vi sparet4.500 kroner om året på strømmen.Desuden har jeg fået nedlagtto strømmålere, som hverkoster 800 kroner om året iafgift til DONG. Det er også lykkedesat opdrage familien til athuske at slukke lyset efter sig.Nu mangler jeg bare at opdragemig selv,” slutter Ole Løkkegaard.Ny mand iredaktørstolenFra næste nummer af bane -avisen vil redaktøren væreSune Martin Scheibye, somovertager posten fra PiaVannacci Elnif, der pt. er påbarsel. Sune har sidenoktober måned bidragetmeget aktivt med artiklerog redaktionelt arbejde, ogdet er ham, du kan kon -takte, hvis du har en godidé eller forslag til enartikel. Kontakt Sune påsmas@bane.dkArriva fortsætteri VestjyllandArriva har efter en udbudsrundegenvundet driften afde midt- og vestjyske togstrækningermellem hovedbyersom Århus, Herning,Holstebro, Thisted og Es -bjerg. Den nye licitation,der omfatter cirka syv millionertogkilometer årligtog seks millioner passagerer,blev vundet foranDSB/First Jylland ogDeutsche Bahn.Peter SonnestopperPeter Sonne har besluttetsig for at skifte dagligdagensom områdechef for Tra -fikplanlægning ud med etjob som salgsdirektør iBombardier. Han stopper iBanedanmark med udgangenaf april. Stillingen somområdechef for Trafikplan -lægning er slået op.

Baneavisen er Banedanmarksmedarbejderavis og udkommer hver14. dag.Ring eller skriv til redaktionen, hvis duhar idéer eller forslag til artikler ellerhistorier til avisen.Ansvarshavende redaktør:Inger Petersen ThalundRedaktionen:Pia Vannacci Elnif, Melissa Fugl, TinaNørgaard Andersen, Lisbeth Ligaard ogSune Martin Scheibye.BanedanmarkKommunikationAmerika Plads 152100 København ØTelefon 8234 0000E-mail: pvel@bane.dkTelefon 8234 2310Avisen er trykt hos:Bording A/SOplag: 2.600Papir: 120 g Multi offsetISSN 1600-4426Bladfordeling: Intern ServiceTelefon 8234 1848At Tænke CigTil testdag i ValbyDet nye intranet er kommetHørt blandt ingeniører:- Har du set, at vi har fået nytintranet?Ja, med nye, fine farver. Menhvad skal vi egentlig bruge dettil?- Det er vist meningen, at vi skalblive bedre til at dele vores viden.Hvorfor nu det?- Det ved jeg heller ikke. Vi vedjo alt i forvejen.Jagten på elever medbanefactor fortsætter.Over fem dagefår 60 ansøgere tiltrafikelevuddannelsentestet stress -niveau, overblik ogkoncentrationsevner,når Erik H. Andersenog hans kollegerendnu en gangskærer i antallet afaspiranter.af Sune Martin ScheibyeDer er dyb koncentration,når eleverne til trafiklederuddannelsener til testdaghos Banedanmark.Foto: Peter ElmholtHørt i Hillerød Kommandopost:- Hvad synes du om det nyeintranet?Det er da meget godt. Hvadsynes du?- Det er fint, men der er noget,jeg ikke helt forstår.Hvad er det?Det andet intranet var ikkeengang 10 år gammelt – ogvores sikringsanlæg fylder snart100!Dyb koncentration. Sådanbeskrives stemningen i øvelseslokaleti Valby denne fredagbedst. Rundt om det aflangebord ringer telefonerne konstant,det fyger med ord somsporskifte, køreplaner ogudrangering, og selvom det”bare” er en øvelse, er stress -niveauet højt, og alle er dybtkoncentreret. Vi er til testdagmed fem af Banedanmarksmåske kommende trafikeleveri Valby – i dag udgør de blåthold.Fra 569 til 60Ansøgerfeltet til trafiklederuddannelsener skrumpet ind tilen tiendedel. Forud for dennedag er en stor del af de oprindelige569 ansøgere blevet sietfra. Først ud fra selve ansøgningenog dernæst ud fra deindividuelle samtaler, så der nublot er cirka 60 ansøgere tilbage– fem af dem på blåt holdfredag eftermiddag i Valby.”Har vi fået køreplanernerundt?” spørger prøveleder BørgePoulsen fra TrafikstyringFjern.”Godt, venner, vi skriverøvelse nummer fem,” siger hanog sætter dagens femte ud afseks øvelser i gang.Hver øvelse tager cirka etkvarter afbrudt af fem minuttersevaluering.”Bib - bib – bib.” Elevernestarter deres ure og begyndermed det samme at snakke i telefonog gerne i munden på hinanden.”Sporskifte seks drejes” -”Udrangering spor A” - ”Tog111” – ”Gentager, der er afgang”- ”Tak”Realistisk forløb“Dagens øvelse er vigtig, forden minder om noget, mankunne opleve i virkelighedenstrafikstyringsverden,” fortællerErik H. Andersens, der erteamleder i Trafikstyring FjernKøbenhavn og Helsingør.”Både når det gælder meldinger,opstilling af spor, telefonerder ringer osv. De kunnesagtens sidde i en lignendesituation om et halvt år, såøvelsen ligger meget op ad det,de kommer til at opleve i detvirkelige arbejde,” siger han.”Det går helt galt det her,”udbryder en af eleverne pludseligunder øvelsen. Det eroverblikket, det kniber med.Men så slemt ser det ikke udfra Erik H. Andersens stol.Teamlederen, der sammen medcirka fem kolleger i dag står forudvælgelsen af ansøgerne, ergodt tilfreds med niveauetblandt de fem aspiranter på blåthold.”Jeg synes, de har et højtniveau. Men vi har også tilinterviewene lagt vægt på, ateleverne skal komme velforberedteog læse det materiale ogde tekster igennem, de harfået,” siger han.Det går okOg det har de gjort – eleverne.Under mere afslappede forholdfordøjer de dagens foreløbigeindtryk plus frokost i kantinen.De fem - Christina, Morten,Kim, Rune og Henrik kommermed vidt forskellige erfaringeri bagagen. Markedsførings -økonom, transportsektoren,DSB, kontormedarbejder ogsågar 30 år i flyvevåbnet kande til sammen skrive på CV’et.Men under frokosten er dernogenlunde enighed om, at detgår ok.Der er dog enkelte detaljer,der ikke helt er på plads. Overblikketer det sværeste at holde,og så kan det være vanskeligtat nå at få skrevet dethele ned, lyder dommen fra eleverne,inden de tygger af mundenog går ind til anden del aftestdagen, der består af enskriftlig prøve.Held og lykke fra baneavisentil blåt hold – fem måskekommende kolleger.Lynende hurtig japanerI sidste uge spurgte vi til, hvad søgemaskinen på det nyeintranet hedder. Rigtig mange havde svaret rigtigt: OntolicaSearch. Vinderen blev Jack Møller Nielsen fra Anlæg &Fornyelse.Denne gang bevæger vi os langt østpå og spørger: Hvadhedder det japanske højhastighedstog, som er afbilledet?Foto: Nick Coutts, Wikimedia CommonsGlæd dig til tredje og sidstedel af Trafikleder X Factor,hvor du kan møde et par af deelever, der kom gennemnåleøjet til trafiklederuddannelsen.KONKURRENCEKontakt osModtager du ikke baneavisen,eller har du ændringer til ditabonnement, bedes du kontakteIntern Service. Ring på8234 1848, eller mail til kon -torhold@bane.dk.Har du kommentarer, idéereller læserbreve til baneavisen,er du velkommen til atkontakte os.Ring eller skriv til:Pia Vannacci Elnif, 8234 2310,pvel@bane.dk ellerSune Martin Scheibye, 82342170, smas@bane.dkballast Af Lars Andersen