Fem år med SkoleIntra - UNI•C

16 artikler om SkoleIntra 

Fem år med 

SkoleIntra

Fem år med SkoleIntra 

Redaktion: Martin Hovbakke Sørensen 

Illustrationer: Margrethe Mokrzycki 

Grafisk opsætning: Jens Kragelund 

Billeder fra Colourbox på side 8, 9, 10, 11, 12, 

46, 70, 71, 72, 73 og 74 

Tryk: Scanprint a/s, Århus 

ISBN: 978-87-7252-315-6 

© UNI C, november 2009 

Bestilling af “Fem år med SkoleIntra” 

Tlf.: 89 37 66 99 

Fax: 89 37 66 77 

Mail: brochure@uni-c.dk 

Bestilling af SkoleIntra 

Tlf.: 35 87 85 90 

Mail: skoleintra@uni-c.dk 

www.skoleintra.dk 

UNI C 

København 

Vermundsgade 5 

2100 København Ø 

Tlf.: 35 87 88 89 

Århus 

Olof Palmes Allé 38 

8200 Århus N 

Tlf.: 89 37 66 66 

www.uni-c.dk


Mange skoler kan snart fejre fem års jubilæum 

med SkoleIntra. Nogle skoler har 

haft SkoleIntra i mere end fem år, mens 

andre skoler først lige er begyndt. 

Indførelsen af en kommunikationsplatform 

tager tid. Rom blev ikke bygget på 

en dag, og SkoleIntra bliver ikke en integreret 

del af skolen med et snuptag. Det 

er en proces, som tager tid. 

Bogen ”Fem år med SkoleIntra” kan hjælpe 

med idéer og inspiration. Den er relevant 

for både den erfarne bruger og den 

nye bruger af SkoleIntra. 

I bogen laver vi en række nedslag i skolernes 

brug af SkoleIntra. Bogen er opbygget 

af artikler, som lærerne og de andre ansatte 

skolen kan bruge direkte. De kan 

vælge at læse lige netop de artikler, som 

er relevante for dem. 

Nogle artikler fokuserer på, hvordan man 

bruger LærerIntra / PersonaleIntra. Fx er 

der en artikel om, hvordan man gør det 

lettere at kommunikere med de andre ansatte, 

så alle kan finde de relevante oplysninger 

via SkoleIntra. 

Fokus for de fleste artikler er, hvordan 

man anvender ElevIntra i undervisningen. 

Mange skoler ønsker at bruge ElevIntra 

endnu mere, end de gør i dag – lige meget 

om SkoleIntra har været brugt i ét, 

fem eller syv år. 

Artiklerne er meget konkrete, så det er 

nemt at overføre idéerne til undervisningen 

på din skole. 

Endvidere er der artikler for de meget erfarne 

brugere af SkoleIntra. Disse artikler 

handler fx om, hvordan man kan integrere 

andre gratis tjenester med SkoleIntra, når 

man laver undervisningsforløb. 

Sidst i bogen er der en artikel om SkoleIntra 

og jura. Hvad skal man som skoleleder 

og lærer være opmærksom på, når man 

anvender de mange nye muligheder med 

SkoleIntra? Hvordan kan man benytte de 

mange nye digitale muligheder og samtidig 

være på lovlig grund? Det er et emne, 

som alle ansatte bør have viden om. 

3

4 

Indhold 

Fem år med SkoleIntra 8 

Tommy Sørensen 

Skoleleder, Nordvestskolen, Helsingør 

SkoleIntra har gennem de sidste mange år været en væsentlig 

del af skolernes informationsog kommunikationsstrategi. I de 

sidste 5 år har skolerne stået over for en række udfordringer, 

som på hver sin måde har gjort, at man som skoleleder har været 

nødt til at forholde sig til disse samt indtænke sin it-strategi i 

dette. For det gælder stadig, at skolelederen er den, som gør forskellen. 

Gør det let for dine kolleger 14 

Ole Bentsen 

Souschef, Tingkærskolen, Odense 

”Det skal placeres på forsiden af PersonaleIntra, ellers kan vi ikke 

finde det” – ”Hvor er det lige du har gemt dokumentet? – ”Jeg 

kan bare ikke finde rundt i rodet i dokumentarkivet”. 

Få hjælp til at gøre det let for dine kolleger. 

ElevIntra i praksis 18 

Karina Pedersen 

Lærer, Lindeskovsskolen, Nykøbing F. 

Når teknikken bliver afløst af pædagogikken. Eksempler på arbejdsrum 

i engelsk, hvor der fokuseres på henholdsvis skriftlighed 

og på mundtlighed. 

Klimaets forandringer og ElevIntra 22 

Jacob Kjær Hansen 

Lærer, Tommerup Skole 

Denne artikel giver input til undervisningen i geografi, hvor it 

gør, at det faglige niveau løfter faget til, om ikke uanede højder, 

så i hvert fald op over det gennemsnitlige undervisningsniveau. 

Også fag som samfundsfag, historie og matematik kan (med fordel) 

kobles på, således at summen af det tværfaglige input bliver 

mere end summen af de respektive fag.

Evaluering og SkoleIntra 26 

Steen Møller 

Lærer, Gauerslund Skole, Vejle 

Evaluering er kommet for at blive – og for rigtig mange undervisere 

er evaluering en del af hverdagen. De fleste kender nok 

elevplansværktøjet i SkoleIntra – noget der for mange næsten er 

blevet synonymt med evaluering. Men SkoleIntra har mange an - 

dre forskellige evalueringsmetorder og –forslag indbygget. Denne 

artikel handler om disse muligheder og hvordan man på en 

hensigtsmæssig måde kan opsamle data og implementere evalueringværktøjer 

i sin undervisning. 

Med små skridt træder vi frem... 30 

Tobias Smith 

Lærer, Syvstjerneskolen, Værløse 

På Syvstjerneskolen er ElevIntra til for eleverne, og derfor inddrages 

eleverne løbende til at forbedre og optimere lærernes brug 

af ElevIntra. 

Målet med denne artikel er at give et billede på en fleksibel skoles 

alsidige tilgang til ElevIntra i hverdagen – set fra elevernes 

synsvinkel – med udgangspunkt i en 3.– 6. og en 8. klasse. 

Arbejdsrum – hva' nyt er der egentlig i det? 34 

Søren Bechmann 

Lærer, EMU-redaktør 

Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, 

som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder 

– fx døre, som kan lukkes op eller vinduer, som kan udforskes. 

Et rum indeholder også begrænsninger, idet ikke alle udfoldelser 

kan lade sig gøre. Skoleelevers arbejdsrum har hele tiden 

ændret sig i takt med pædagogiske idealer, men det nye arbejdsrum 

i SkoleIntra er kontroversielt, for det gør op med rummet 

som en fysisk størrelse uden at knægte rummets evne til at skabe 

såvel muligheder som begrænsninger. 

Arbejdsrum om danske reklamefilm i ElevIntra 38 

Ulla Gammelgaard 

Lærer, Samsøgade Skole, Århus 

Et arbejdsrum i ElevIntra giver eleverne overblik over, hvad de 

har brug for i et undervisningsforløb. Inden man går i gang med 

at lave arbejdsrummet til eleverne, er det en fordel at kende de 

ressourcer, der kan indgå og inspirere eleverne. På EMU for lærere 

kan lærerne finde inspiration til mange undervisningsforløb, fx 

Danske Reklamefilm. 

5

6 

SkoleIntra og mobilen 42 

Steen Møller 


Hvorfor overhovedet inddrage mobilen i undervisningen? 

It skal inddrages i alle fag, og diskussionen om hvordan man nu 

gør det har i lang tid været bundet op på adgangen til computere. 

Langt de fleste klasseværelser er dog ikke udstyret med en 

masse computere til at løfte denne opgave, og integrationen af 

it i den enkelte lektion er dermed bundet op på, at man fysisk 

flytter sig fra klasseværelset til it-lokalet eller andre steder på 

skolen, hvor computerne står. Dette virker på mange elever som 

en kunstig situation og giver samtidig en hel masse ”minusser” 

for læreren i både planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. 

Boganmeldelser med mobilen 46 

Uffe Sørensen 

Lærer, Konsulent, LærIT 

Ofte er oplevelsen af at læse en bog meget mere, end det er muligt 

at referere på skrift. Dine elever kan lave spændende boganmeldelser 

ved at anvende deres mobiltelefon og ElevIntra. 

Junior PC-kørekortet og SkoleIntra 52 

Annette Eickhardt 

Pæd. it- og medielærer, Brændkjærskolen, Kolding 

I 3 år har Brændkjærskolen gennemført test, inden JPCK udstedes. 

SkoleIntra og specielt ElevIntra er et vigtigt hjælpemiddel i 

testen, i dokumentationen for elevernes kompetencer og i den 

daglige undervisning. Fællesnettet benyttes til vidensdeling i Kolding 

kommune, hvor 4 andre skoler benytter de samme test som 

Brændkjærskolen. 

Fleksibel skole og fleksibel planlægning 56 

Lise Fabricius Christensen 


Artiklen beskriver, hvorledes en fleksibel skole med selvstyrende 

team arbejder med fleksibel skemalægning uden brug af grundskema. 

Den fleksible skemalægning tager udgangspunkt i indhold 

og pædagogisk tænkning. Hvilke muligheder og resultater 

giver det skolen i dag? SMTTE-modellen bruges som udgangspunkt 

for artiklen for at give struktur og få visioner til at fremstå 

klart og tydeligt.

Skolebladet som Webcast 

– et levende billede af organisationen 62 



Skolen kan lave et spændende skoleblad som webcast med video 

og lyd. Artiklen viser trin for trin, hvordan du gør det. 

FællesNettet – en kommunal ressource 68 

Af Bo Ramsing og Erik S. Kristensen, 

Pæd. it-konsulenter for skolerne i Tønder Kommune 

Hvorfor FællesNet? FællesNettet er et værdifuldt og stærkt værktøj 

for såvel forvaltning som skoleledelser og lærere. Dels som 

ren videnbase, dels som udgangspunkt for kollegial vidensdeling 

og kommunikation på alle niveauer i det kommunale skolevæsen. 

In bed with SkoleIntra 72 



Der findes mange programmer med stort læringspotentiale, som 

kan samarbejde med SkoleIntra. Artiklen viser konkrete eksempler 

på, hvordan man får gratis programmer og SkoleIntra til at 

arbejde sammen. 

SkoleJura – Fem år med SkoleIntra 78 

Hanne Bender 

Advokat (L), ph.d. 

Hver gang skolen kopierer materiale, både til undervisningsbrug 

og til intern administrativ brug, kommer de ophavsretlige regler i 

spil. 

Rettighederne til det materiale, som ligger på de beskyttede dele 

af SkoleIntra, er i den nuværende Copydan-aftale clearet med 

rettighedshaverne, som beskrevet i afsnit 1, og SkoleIntra har 

derfor med sine 5 års levetid lettet tilværelsen for mange skoler. 

Men selvom SkoleIntra har betydet en lettelse, er der stadig materiale, 

der ikke kan findes på SkoleIntra, og hvortil rettighederne 

derfor må cleares ad anden vej. 

7

“SkoleIntra 

indarbejdes i 

arbejds- og 

funtionsbeskrivelser” 

8 

Fem år med 

SkoleIntra 

Tommy Sørensen 

Skoleleder, Nordvestskolen, Helsingør 

SkoleIntra har gennem de sidste mange 

år været en væsentlig del af skolernes 

informationsog kommunikationsstrategi. 

I de sidste 5 år har skolerne 

stået over for en række udfordringer, 

som på hver sin måde har 

gjort, at man som skoleleder har været 

nødt til at forholde sig til disse 

samt indtænke sin it-strategi i dette. 

For det gælder stadig, at det er skolelederen, 

som gør forskellen. 

Det gør en forskel, når skolelederen anvender 

it til at støtte skolens udvikling af 

værdier og mål. På de skoler, hvor det 

sker, er der flere lærere, der oplever større 

effekt på elevernes performance generelt, 

og der er flere forældre, der vurderer, at 

kommunikationen er forbedret med bru- 

gen af it. Dette vender jeg tilbage til. 

Det gælder ligeledes, at de skoleledere, 

som i høj grad har støttet brugen af it på 

deres skole, har oplevet, at nye pædagogiske 

metoder er blevet taget i brug. Denne 

pædagogiske dimension vil jeg ligeledes 

komme ind på senere. 

Der er ingen tvivl om, at der stadig er 

brug for, at lærerne kompetenceudvikles i 

at anvende it i deres pædagogiske praksis, 

og at lederne spørger ind til, hvordan lærerne 

anvender denne it-kompetence i undervisningen. 

Dette kan ske i medarbejder- 

og teamsamtalerne. 

At dette stadig er aktuelt viser en undersøgelse 

foretaget af forskningsinstituttet

DREAM sammen med Nationalt Videncenter 

for Læremidler. Denne undersøgelse 

viser, at mange lærere hellere vil bruge 

tavlen end den nye teknologi, og dette på 

trods af, at skolerne bugner af ny it. 

Skolens udfordringer 

Lederen har stadig store udfordringer – 

også set i lyset af, at fremtidens leder skal 

være god til at udvikle attraktive arbejdspladser 

– for der bliver i fremtiden mangel 

på arbejdskraft inden for den pædagogiske 

verden. Attraktive arbejdspladser er 

karakteriseret ved, at medarbejderne får 

lov til at bruge deres kræfter, og at der er 

mulighed for faglig og personlig udvikling. 

Fornyelsen sker ved, at medarbejderne 

får mulighed for at efteruddanne sig 

og tage fat på nye opgaver. Det vil være 

gennem en målrettet kompetenceudvikling 

i anvendelse af de nye teknologiske 

redskaber i læringsmiljøet, at vi imødekommer 

dette på samfundsplan meget 

uheldige forhold, at disse teknologiske 

redskaber står og samler støv. Jeg oplevede 

ved en samtale med en ny medarbejder, 

at det for hende simpelthen er et 

krav til hendes nye arbejdsplads, at der er 

it-udstyr i form af pc´er og interaktive tavler 

– en indstilling til en arbejdsplads, som 

giver anledning til refleksion for en erfaren 

skoleleder. 

SkoleIntra er en del af svaret 

SkoleIntra er i sin form og sit indhold klart 

ét af redskaberne og svarene i forhold til 

dette. Programmet er ikke længere et ”so 

ein Ding muss ich haben”, men er efter- 

hånden blevet en del af skolernes informations- 

og kommunikationsstrategi. 

I forhold til undervisningen er SkoleIntra 

et redskab, hvor læreren har mulighed for 

at bygge en it-baseret undervisning. På 

enkelte uddannelsesinstitutioner er skabt 

et fælles ejerskab ved at drøfte denne 

strategi i de formelle fora. It er indtænkt i 

fagenes mål – og nu i særdeleshed i Fælles 

Mål 2, hvor it-kompetence-mål er formuleret. 

Og mest af alt er SkoleIntra den naturlige 

platform, som personalet anvender 

i forbindelse med mødeplanlægning, 

dagsordener, referater, aktiviteter, nyheder, 

reservationer, vikardækning, samt vidensdeling. 

Hvad gør man som leder? 

Understøttelsen af denne udvikling sikres 

på flere måder. Det er ikke længere én enkelt 

medarbejder, som har opgaven med 

at opdatere skolens hjemmeside og intranet. 

Nu er det den medarbejder, som har 

sagen, som er den ansvarlige for, at relevant 

materiale uploades til SkoleIntra, fx 

således at det er mødelederen for Pædagogisk 

Råd, der er ansvarlig for, at dagsorden 

for Pædagogisk Råds møde er at finde 

på PersonaleIntra. 

Retningslinjer er vigtige 

Inden vi kommer så langt er det klart anbefalelsesværdigt, 

at lederen i sin organisation 

sikrer, at der er udarbejdet diverse 

politikker for fx kommunikation, e-mail, 

samt ugebreve. Dette i høj grad for at sikre 

medarbejderen, men også for at sikre 

“Attraktive arbejdspladser 

hvor medarbejderne 

får lov 

til at bruge deres 

kræfter” 

9

10 

klarhed og afstemning af fælles forventninger 

hos de involverede aktører – som 

fx personale og forældre. 

Det handler i særdeleshed om, hvor lang 

tid der skal gå, før en forælder kan forvente 

svar på en e-mail i beskedsystemet, 

og hvilket indhold en sådan e-mail bør have. 

Det handler også om at få aftalt, at 

ugebreve ikke længere sendes med eleverne 

hjem og om at få aftalt indholdet af 

ugebrevene. 

I sidste ende handler det også om, at personalet 

ser de fordele, som SkoleIntra har 

som dokumentationsredskab. Ugebrev er 

et, men SkoleIntra rummer også andre 

muligheder for dokumentation – årsplaner, 

klasselog, dagbog og ikke mindst 

elevplaner. Alle dokumentationsredskaber, 

men også samarbejdsredskaber i forhold 

til lærer/lærer, lærer/elev, skole/hjem. 

Det er i disse relationer, at de enkelte 

partnere kan se deres fordele i anvendelse 

af SkoleIntra. Forældre kan søge information 

om skolen og få information om hvad 

deres barn arbejder med, således at dette 

kan blive en interesseret indfaldsvinkel til 

en samtale med barnet om, hvad dette 

har lavet i skolen. 

Har vi ikke alle oplevet, at når man spørger 

sit barn om, hvad der er sket i skolen, 

falder svaret prompte ”ingenting” – men 

vi ved alle, at der foregår hammerspændende 

ting i skolen i dag. Forældre og lærer 

kan orientere hinanden uafhængig af 

tid og sted, og skolen får gennem SkoleIntra 

mulighed for at være mere synlig, yde 

en bedre service for brugerne og sidst, 

men ikke mindst fastholde fokus i forbindelse 

med skole/hjem-samarbejdet. 

Forandring i læringsbegrebet 

Ser man på læringsbegrebet har dette 

gennem de sidste 5 år forandret sig gennem 

en større bevidsthed om, hvad læring 

rent faktisk er. Læringen og læringsrummet 

er under forandring, og også her har 

brugen af SkoleIntra været i udvikling. I 

dag oplever vi et moderne redskab i forhold 

til denne ændrede læringsproces. 

Læring ligger i krydsfeltet mellem lysten 

til og kravet om læring. I forhold til dette 

krydsfelt er der 3 kompetencer, som er på 

spil: den faglige, relationen og ledelse af 

læringsrummet. 

For at denne læring kan finde sted, må 

læreren sætte sig selv i spil – især i forhold 

til at tilrettelægge og gennemføre læring 

med udgangspunkt i den enkelte elev. Vi 

kan tale om en balancering mellem pædagogisk 

differentiering og pædagogisk integration, 

hvor læreren helt klart skal 

lægge vægt på individuelle styrker. Jo 

bedre vi kan tage hensyn og formidle til 

den individuelle elev – jo bedre læring. 

Læringen tager sit udgangspunkt i hverdagen 

– denne pakkes ud – vi deler denne 

viden for at forstå de bagvedliggende 

principper, og vi anvender denne viden og 

får nye ideer.

SkoleIntra har gennem de sidste år gennemgået 

flere versioner, som i forfinelse 

og udvidelse af forskellige værktøjer understøtter 

denne udvikling af læring og 

læringsrummet. Det er også her, at vi som 

de pædagogiske ledere skal understøtte 

vores medarbejdere i at anvende mulighederne 

i de værktøjer, som SkoleIntra har. 

Rummet kan diskuteres, og der diskuteres 

nu også, om SkoleIntra er lækkert nok i sit 

design – i tider med Flash og andet godt 

kan eleverne opleve, at deres Intra er lidt 

gammeldags – men funktionen som lærings-, 

informationsog kommunikationsværktøj, 

evalueringsværktøj, samt værktøj 

til vidensdeling drukner ikke i denne forbindelse 

i unødigt glimmer, men er klar og 

enkelt i sit signal – og i den sidste ende er 

det jo formålet. 

Den løbende evaluering 

Evaluering er en del af undervisningen, og 

bevidstheden om dette er klart formuleret 

lokalt og centralt. Vi skal gå fra det den 

enkelte synes, som er vurdering, der kan 

bero på alt mellem himmel og jord, hvor 

udgangspunktet er den enkeltes oplevelse 

af, hvad denne mener eller synes om et givet 

forløb eller undervisning, til en reel 

evaluering, hvor evalueringens genstand 

må præciseres og fastholdes, så vi ved, 

hvad det er. 

Hvilke sammenhænge er der mellem det 

der foregår i undervisningen og det eleverne 

har lært? 

Er undervisningen effektiv, så eleverne lærer 

det tiltænkte, og hvad har eleverne 

lært, og på hvilken måde kan vi se, der er 

foregået en udvikling? 

Endelig – hvis evaluering skal give mening 

– er det vigtigt at tale om evalueringsmetoden, 

og hvordan vi vil anvende evalueringsresultaterne 

til at justere og forbedre 

undervisningen, samt til at dokumentere 

de spor eller den læring, som den planlagte 

undervisning har medført. 

Det handler altså om en klar bevidst holdning 

til og struktur af evalueringskulturen 

på ens skole. Også her har skolelederen 

teten og sætter dagsordenen. Der skal 

være en rød tråd fra årsplan med fokusmål 

gennem undervisningsplan med kon - 

krete mål for forløbet og løbende evaluering 

med klassens mål til elevplan med individuelle 

mål. 

SkoleIntra indeholder muligheder og 

værktøjer, som understøtter udviklingen 

af en evalueringskultur, og SkoleIntra kan 

være en platform for formidlingen af, 

hvordan skolen arbejder med udviklingen 

af evalueringskultur. 

Skoleporten har den sammenlignende 

brugerinformation, som er obligatorisk for 

alle institutioner. Derudover har skolen 

mulighed for her at lægge sin kvalitetsrapport, 

virksomhedsplan samt indsatsområder. 

Nye forældre har virkelig glæde af, 

at de kan orientere sig om skolen og være 

forberedt til en samtale med skolelederen 

om skolen og dennes værdigrundlag og 

pædagogiske principper. 

11

“Forældresamarbejde 

bliver 

på mange måder 

lettere 

med it” 

12 

ForældreIntra og evaluering 

ForældreIntra indeholder mulighed for 

formidling og dokumentation af lærernes 

arbejde med evalueringer, test osv. i forhold 

til klassen og den enkelte elev. Her 

tænkes på årsplaner relateret til Fælles 

Mål 2, mål for undervisningsforløb, ugeplaner 

og elevplaner. 

En af hjørnestenene i et godt skole/hjemsamarbejde 

er gensidig information og 

kommunikation – information om elevens 

faglige, sociale og emotionelle udvikling 

og information om begivenheder, som har 

betydning for elevens ve og vel, samt information 

om aktiviteter i skolen. 

Tidligere har denne informationsog kommunikationsforpligtigelse 

bygget på kontaktbøger, 

ugebreve og diverse foldere – 

men i dag, hvor skolerne efterhånden alle 

har fået vidensdelingsplatforme, er flere 

og flere begyndt at anvende denne platform 

i deres skole/hjem-samarbejde. Lærerne 

får et godt dokumentationsredskab 

for, hvad de laver i skolen, og forældrene 

får det samme. 

Lederen og evaluering 

Forældresamarbejde bliver på mange måder 

lettere med it, men den hurtige, elektroniske 

dialog kan også skabe misforståelser 

og uens forventninger til samarbejdet. 

Med en politik på området kan skolen 

få fordelene og undgå faldgruberne. 

PersonaleIntra i forhold til evalueringskultur 

rummer en række værktøjer som elevplaner, 

spørgeskemaundersøgelser, multi - 

ple-choice, udviklingsplaner for elever, 

kvalitet i folkeskolen og Fælles Mål. Endelig 

kan der laves link direkte til evalueringsportalen. 

Fælles for det hele er, at man som skoleleder 

oplever og agerer i forhold til sin organisation 

som en helhed. Især i de tilfælde 

hvor der på skolen er eksempelvis SFOordning. 

Her gælder det om, at tilgangen 

til PersonaleIntra er ligeværdig i forhold 

til personalegrupperne, så disse oplever, at 

SkoleIntra er en fælles platform og referenceramme 

i forhold til reservationssystem, 

aktivitetskalender, information, orientering 

om fravær, ugebreve og elevplaner. 


5 år er gået med SkoleIntra – 5 år hvor 

programmet har været under en kolossal 

udvikling, men også 5 år hvor der er sket 

ændringer i organisationen, i de administrative 

arbejdsgange, i informationsflowet, 

lederrollen og lærerrollen, og hvor vi 

har oplevet ændringer i kommunikationsform, 

læring - og evalueringsbegreb. Skolelederen 

er omdrejningspunkt og katalysator 

i forhold til denne fortsatte udviklings- 

og uddannelsesproces. 

For at få mest muligt ud af det til rådighed 

stående it-udstyr handler det om at 

sikre, at medarbejderne ikke efterlades i 

usikkerhed, men klædes på uddannelsesmæssigt, 

og ikke mindst ved relevante politikker, 

principper og retningslinjer, således 

at medarbejderen oplever tryghed og 

derved har det ideelle udgangspunkt for

at anvende SkoleIntras rigtig mange gode 

redskaber i den pædagogiske praksis og i 

administrationen samt som informationsog 

kommunikationsplatform. Dette gælder 

jo ikke alene anvendelse af SkoleIntra, 

men it som et generelt redskab. 

Skolelederen skal være garanten for, at 

anskaffelse og brug af hardware, anskaffelse 

af rigtige undervisningsprogrammer, 

personalets efter-/videreuddannelse, pædagogikken 

nytænkes, og den tekniske 

support går op i en højere enhed. 

13

“Hvor er det lige 

du har gemt 

dokumentet?” 

14 

Gør det let for dine 

kolleger 

Ole Bentsen, 

Souschef, Tingkærskolen, Odense 

”Det skal placeres på forsiden af PersonaleIntra, 

ellers kan vi ikke finde 

det” – ”Hvor er det lige du har gemt 

dokumentet? – ”Jeg kan bare ikke finde 

rundt i rodet i dokumentarkivet”. 

Få hjælp til at gøre det let for dine 

kolleger. 

3 sætninger jeg har hørt mange gange siden 

2003, hvor vi første gang stiftede bekendtskab 

med SkoleIntra. I alle årene har 

jeg afvist, at det kunne lade sig gøre, at 

alt kunne placeres på forsiden. I år lykkedes 

det at udvikle nogle ideer, der næsten 

har gjort det muligt at nå alt fra forsiden 

af PersonaleIntra. Det er disse ideer, jeg 

bl.a. vil vise i denne artikel. 

Teksten, der er markeret med blåt, skal kopieres 

Brug af interne links 

Tit har jeg modtaget en besked med ordlyden 

…læs mere i dokumentet, som du 

kan finde i: arkiv, dokumenter, lærer/af - 

delingsmøder, 2008-2009, 08.10.08, ”program 

frugtkvarterevent”. Efter min bedste 

hukommelse er jeg gået i gang, men 

da jeg kommer til klikket for 2008-2009 

har jeg glemt datoen for placeringen. Tilbage 

til beskedsystemet …..klik, klik, 

klik……læse beskeden igen……og så begynde 

at klikke i arkivet igen. Nogle gange 

lykkes det at finde dokumentet, andre 

gange opgiver jeg og tænker, at det også 

er lige meget. 

På vores skole er der et personale på 55. 

Tænk, hvor meget tid hele personalet bru-

ger for at klikke sig frem til dokumentet – 

hvis de da i hele taget finder det. 

Her satte jeg mig for at lære alle at benytte 

funktionen med internt link. Først og 

fremmest ved altid selv at benytte genvejen 

og derefter tilbyde hjælp til at kunne 

lære funktionen. En funktion der kan bruges 

i alle de eksempler, som jeg fortæller 

om i artiklen. 

Du opretter eller gemmer dokumentet 

i dokumentarkivet. 

Du højreklikker med musen på filnavnet 

og trykker på egenskaber. 

Du kopierer hele URL adressen: Filnavnet 

skal ende på .htm eller .doc. Marker 

teksten og tryk Ctrl og C. 

Du åbner beskedsystemet. 

Opretter en ny besked. 

I menulinjen finder du det liggende 8- 

tal (indsæt/rediger hyperlink). Marker 

en del af teksten, fx læs her, og 

trykker på det liggende 8-tal. 

Indsæt nu URL adressen som er gemt i 

hukommelsen. Tryk Ctrl og V. 

Send beskeden til dine kolleger. 

Når din kollega modtager beskeden og 

trykker på LÆS HER, hentes det gemte dokument 

automatisk frem fra arkivet. Hvis 

dokumentet er oprettet i Intras egen editor 

og som en htm-fil, går processen meget 

hurtigere, end hvis det er oprettet i 

eksempelvis Word. 

Her skal den markerede placering af dokumentet sættes ind 

Jeg er sikker på, at du hermed får en større 

del af dine kolleger til at læse dine skrivelser. 

I beskedsystemet kan du lave interne link 

til alle områder i Intrasystemet, som du 

gerne vil have dine kolleger skal benytte: 

Fx en ny spørgeskemaundersøgelse 

Et nyt faneblad 

En ny logbog 

Arbejdsrum 

Osv. 

Udvikling og brug af 

fanebladene i PersonaleIntra 

Brug af faneblade i PersonaleIntra 

For at ALT kan placeres på forsiden i PersonaleIntra 

har vi brugt fanebladene som 

indgangsportal til onsdagsmøder (vores 

lærermøder, afdelingsmøder, fagteam 

mv.), skolebestyrelsen, MED-udvalg, SSPmøder, 

Sikkerhedsgruppen. 

Lige nu i april måned har vi faneblade for 

vores arbejdsfordeling og for opstilling af 

og valg af medarbejderrepræsentanter til 

skolebestyrelsen. 

Mødekalender med link til dagsorden 

og bilag 

Hver onsdag har vi mødeeftermiddag, 

hvor der til alle onsdage er oprettet en 

tom mødeskabelon med angivelser af tids- 

“Jeg er sikker 

på, at du hermed 

får en 

større del af 

dine kolleger 

til at læse dine 

skrivelser.” 

15

“Dagsordenen 

til lærermødet 

er redigerbar” 

16 

punkter for forskellige mødetyper. Personalet 

skriver selv deres møder ind i skabelonen 

og angiver, hvilke kolleger, der er 

deltagere i mødet. Man skal linke til en 

dagsorden og referat for mødet, således 

at både kolleger og ledelse har LET adgang 

til at følge med i, hvad der sker på 

møderne. 

Dagsordenen til lærermødet er redigerbar, 

således at alle har mulighed for at skrive 

punkter og kommentarer på dagsordenen. 

Der er 2 adgangsveje til dagsordenen 

for lærermødet: dagsorden LÆS og dagsorden 

REDIGER, da kun 1 ad gangen kan 

åbne den redigerbare side. På selve mødet 

er det derfor kun sekretæren for mødet, 

der har siden åbnet i den redigerbare tilstand, 

mens alle øvrige deltagere har siden 

åbnet i den læsbare udgave med adgang 

til alle bilag, som der er linket til. 

Synliggørelse af skolebestyrelsen – 

sikkerhedsgruppen, MED og SSP 

Hos os har skolebestyrelsen og især sikkerhedsgruppen, 

MED-udvalg og SSP-udvalget 

levet deres helt eget stille og uforstyrrede 

liv. Ingen vidste, hvem der var medlem 

af grupperne, og ingen vidste, hvad 

de lavede. Ingen kunne finde deres dagsordener 

og referater. 

Ved at lave deres helt egen portal i et arbejdsrum 

har det nu været muligt at synliggøre 

deres arbejde. Der er nu billeder 

af alle medlemmerne af udvalgene. Der er 

direkte adgang til dagsordenen, som alle 

medarbejdere kan bidrage til i den redigerbare 

udgave. 

Med brug af flere faneblade lettes brugen af Lærerintra 

I skolebestyrelsens portal er der linket 

til lovgrundlaget for skolebestyrelsens arbejde, 

principper og politikker vedtaget af 

skolebestyrelsen, og Tingkærskolens resultatkontrakt. 

Selvfølgelig kan alle medarbejdere 

også se skolebestyrelsens kalender. 

I sikkerhedsgruppens portal kan man 

ud over billeder af gruppens medlemmer 

linke til skolens APV, hvor dataindsamlingen 

foregår over Intras spørgeskemafunktion, 

og alle medarbejdere kan følge processen. 

Elevernes undervisningsmiljøvurdering 

kan man også linke til, og skal man 

inspireres udefra, er der link til stress-test 

og indeklimaportalen. Selvfølgelig er her 

også adgang til dagsordener og referater. 

SSP – skole – socialudvalg og politi 

Mødedeltagerne i SSP-udvalget er ofte 

ukendte for mange kolleger. Her har billederne 

af SSP-medlemmerne gjort stor 

gavn. Det er nemmere at skabe de kontakter 

mellem lærerne og fx politiet, der 

kan være kriminalitetsforebyggende. 

I portalen er der link til Det kriminalpræventive 

Råd, vi kan blive inspireret af arbejdet 

regionalt, vi kan følge arbejdet på 

andre skoler, og der er adgang til kurser 

og konferencer. 

MED – Gruppen 

Arbejdsrummet ser ud som nedenstående 

billede. Fra arbejdsrummet - der oprettes i 

samarbejde - er der linket til fanebladet 

MED. Fanebladet oprettes i Admin af en 

administrator.

Fagfordeling i SkoleIntra 

Som noget nyt i år har vi også oprettet et 

faneblad og arbejdsrum til processen med 

arbejdsfordeling. Alle ønsker om fag og 

arbejdsopgaver skal skrives her. Det bliver 

med det samme synligt for alle. Erfaringerne 

med denne proces kan først gives 

om en måned. 

Flot præsentation af Sikkerhedsgruppen 

.... og af MED-gruppen 

Som sidste nye ide vedrørende brug af fanebladet, 

er opstilling og valg af medarbejderrepræsentanter 

til skolebestyrelsen. 

Valghandlingen foretages gennem spørgeskemaundersøgelsen. 

“Som noget 

nyt i år har vi 

også oprettet 

et faneblad og 

arbejdsrum til 

processen med 

arbejdsfordeling” 

17

“At lave arbejdsrum 

og 

bruge de andre 

funktioner i 

ElevIntra er for 

mig blevet et 

værktøj lige 

som alt andet, 

jeg bruger i 

min undervisning” 

18 

ElevIntra i praksis 

Karina Pedersen 

Lærer, Lindeskovsskolen, Nykøbing F. 

Når teknikken bliver afløst af pædagogikken. 

Eksempler på arbejdsrum i 

engelsk, hvor der fokuseres på henholdsvis 

skriftlighed og på mundtlighed. 

Som lærere kender vi alle til elever, der giver 

op over for en given opgave, hvis det 

ikke lige lykkes første gang. 

”Prøv igen”, siger vi. ”Man skal øve sig”. 

Når så eleven igen giver op, smider det 

krøllede papir gennem luften eller arrigt 

slukker computeren og stormer ud af lokalet, 

så går vi bagefter og beroliger: 

”Alt nyt tager tid. Du må prøve igen. Giv 

ikke op”. 

Er det os selv, der skal lære noget nyt, er 

det – tilsyneladende – noget andet. Tanken 

om at skulle sætte sig ind i ElevIntras 

muligheder er for mange kollegaer i landet 

svær. Måske har man fået det vist eller 

forklaret en gang, men har så glemt det 

igen. Eller man går i gang og kan ikke finde 

ud af det eller får slettet det arbejde, 

man lige har brugt et par timer på. Så er 

det alligevel lettere med papir og bog. 

Men – jeg er her for at fortælle, at vi ikke 

må give op. Vi skal prøve igen. Vi skal øve 

os. Jeg har rendt mine it-vejledere på døren, 

jeg har siddet og prøvet at nærlæse 

diverse hjælpefunktioner, jeg har siddet 

og ledt og ledt efter den funktion, jeg 

ved er der, men bare ikke kan finde igen, 

jeg har fået slettet noget, jeg har brugt timer 

på. Det er slut nu. Jeg har lært det. 

At lave arbejdsrum og bruge de andre 

funktioner i ElevIntra er for mig blevet et 

værktøj lige som alt andet, jeg bruger i 

min undervisning. Og der er situationer, 

hvor de er det bedste værktøj, lige som 

papir og bog i andre situationer er det. 

Jeg kan nu koncentrere mig om pædagogikken 

i stedet for teknikken. 

Opgaver med skriftlig fokus 

Da jeg for alvor skulle i gang med at lave 

Du kan bruge de mange ressourcer i arbejdsrummet

arbejdsrum, var det i forbindelse med et 

projekt i Guldborgsund kommune, hvor 

der blev sat fokus på brug af it i undervisningen. 

Min kollega og jeg kiggede på 

mulighederne i arbejdsrummet og besluttede 

os for at bruge så mange som muligt 

simpelt hen for at bruge dem. Ikke videre 

pædagogisk, men meget lærerigt. 

Emnet var School shootings, og mit mål 

var, at eleverne skulle kunne arbejde med 

arbejdsrummet på egen hånd, men med 

mig som vejleder. Alle opgaver skulle besvares 

skriftligt på den ene eller anden 

måde. Jeg lavede fem overordnede emner 

med en fællesmappe til hvert emne. Her 

samlede jeg opgaverne og de eventuelle 

links, der skulle bruges. Opgaverne delte 

jeg op efter sværhedsgrad – de letteste 

opgaver 1 stjerne, de sværeste 5. På den 

måde kunne eleverne udfordre sig selv og 

hurtigt få et overblik over, hvilke opgaver 

der passede dem bedst. Opgaverne varierede 

fra: 

Task A * Find the link to “Columbine 

High School”. Read the first 12 lines. 

Find 5-7 difficult words. Find out what 

they mean. Write an English definition. 

Logbogen brugt i engelsk 

Til: 

Task G * * * * * Find the link to “Gun 

control in USA” 

Read about guns and politics in America. 

Write 5 statements that sum up what it is 

all about. 

Før-læsning er en vigtig del af at læse tekster 

på fremmedsprog, og i “Tip en tekst” 

skal eleven på forhånd tage stilling til 

nogle udsagn til den kommende tekst. Efter 

læsning skal udsagnene vurderes igen. 

At kunne nogle ord inden man læser teksten 

er også en god hjælp, så jeg brugte 

også ”Gæt et ord”. Både ”Tip en tekst” og 

”Gæt et ord” hører til ElevIntras Faglig 

læsning i dansk, men kan også sagtens 

bruges til sprogundervisningen. 

Meddigtning bruges til at hjælpe eleverne 

med at reflektere over det, de læser. I et 

par af opgaverne skulle eleven tage udgangspunkt 

i en nyhed om en skudepisode. 

Derefter kunne de vælge at skrive en 

artikel med et fiktivt interview med en af 

personerne, eller at forestille sig de var en 

mor eller far, der skrev til en brevkasse om 

deres bekymringer. Derefter blev artiklerne 

lagt ind i web-avisen. 

“Meddigtning 

bruges til at 

hjælpe eleverne 

med at reflektere 

over 

det, de læser” 

19

“Eleverne finder 

hurtigt ud 

af at bruge 

rummet som et 

redskab” 

20 

En måde for eleven at se om han har forstået 

oplysningerne, han har læst, er ved 

at udfylde en multiple choice test. Eleven 

får tilbagemelding med det samme, og 

læreren kan se, hvor mange procent den 

enkelte elev har svaret korrekt, og man 

kan også se, hvor mange af eleverne, der 

har svaret korrekt på det enkelte spørgsmål. 

Logbog 

Når eleverne arbejder selvstændigt i arbejdsrummene, 

er det godt at bruge logbogen, 

så vi som lærere har en fornemmelse 

af, hvordan den enkelte elev arbejder. 

Eleverne kan fx i slutningen af timen 

skulle skrive, hvor langt de er nået, hvad 

de har lavet, hvilke tanker de har gjort sig 

om det, de har læst osv. Selvfølgelig skrevet 

på fagets sprog. Dog giver jeg nogle 

af de fagligt svagere elever lov til at skrive 

logbogen på dansk. Det vigtigste er evalueringen. 

Det giver en god fornemmelse 

af, hvor langt de enkelte elever er nået, 

og hvor man evt. skal sætte ind næste time. 

Opgaver med mundtlig fokus 

I arbejdsrummet med school shootings er 

der fokuseret meget på skriftlighed, og i 

lang tid var jeg overbevist om, at arbejdsrum 

primært kunne bruges til skriftlighed. 

Meeeen… jeg syntes, det ville være rigtig 

ærgerligt, så i efteråret 2008 prøvede jeg 

at lave et arbejdsrum i forbindelse med 

det amerikanske præsidentvalg. Der var 

lagt flere mundtlige opgaver ind, og eleverne 

skulle efterhånden som de var klar, 

skrive sig på en fremlæggelsesliste, så jeg 

kunne komme rundt og høre dem enkeltvis. 

Opgaverne gik oftest ud på at tage stilling 

til noget ud fra et læst materiale, oftest 

fundet på nettet: 

Vælg en amerikansk præsident. Lav en 

plakat med de vigtigste detaljer. Fortæl 

din lærer om din præsident i to minutter. 

Find linket til spillet ”Be president for a 

day”. Vælg tre situationer fra spillet, 

som du vil fortælle om. 

Læs Obamas og McCains holdninger til 

forskellige emner. Forbered en debat, 

hvor I er hhv. den ene og den anden. 

Vis den for klassen eller din lærer. 

Det fungerede forbavsende godt. En vigtig 

grund til det, var, at jeg havde masser 

af ekstraopgaver – ”venteopgaver” – lagt 

ind, så der var ikke nogen, der gik rundt 

og lavede ingenting, hvis jeg var ved at 

høre en anden elev. 

Alle elever var tvunget til at sige noget, 

og det var et ekstra plus, at jeg fik hørt 

fra de tavse og generte elever også. 

Der var også nogle skriftlige opgaver, men 

de tog udgangspunkt i tv-spots. Jeg havde 

på YouTube fundet en masse reklamespots 

med de to kandidater. Eleven skulle tage 

stilling til emnerne og til, hvordan kandidaterne 

omtalte hinanden og sig selv. I en 

af opgaverne skulle de skrive hele reklamen 

ned. 

Hvad siger eleverne? 

Arbejdsrummene er afprøvet i flere klasser 

og har fungeret rigtig fint. Eleverne fremhæver 

især, at det er rart at kunne arbejde 

i eget tempo og selv at kunne vælge 

opgaver. De kan godt lide at arbejde på 

internettet, og at det hele er gjort klar til 

dem, så de ikke skal ud og lede. 

Som lærer er det godt at have et forløb, 

hvor eleverne selv skal tage initiativ til 

den enkelte opgave, og hvor man har tid 

til at hjælpe den enkelte. Man skal være 

forberedt på at skulle bruge noget tid på 

at læse og rette afleveringerne og evt. 

logbøger, men det ville man også skulle 

med traditionelle stilafleveringer. 

Færdigheder skal holdes ved lige 

Efter at eleverne bliver sat ind i, hvordan 

det fungerer, virker det godt. Vi lærere er 

vejledere i forhold til den enkelte opgave 

og det rent sproglige, ikke det tekniske. 

Eleverne finder hurtigt ud af at bruge 

rummet som et redskab. Jo flere gange de 

har prøvet, jo mindre introduktion kræver 

det naturligvis. Derfor er det meget vigtigt 

at holde elevernes intranet-færdigheder 

ved lige. Det behøver ikke at være 

omfattende arbejdsrum hver gang, men 

de enkelte aktiviteter kan bruges løbende. 

De fleste elever har adgang til internet 

derhjemme, så opgaverne kan også gives 

som hjemmearbejde. 

Forslag til aktiviteter: 

Eleverne læser om hver deres underemne 

under et bestemt tema – f.eks. 

australske dyr. Hver elev fremlægger 

mundtligt, men forinden har de hver 

især afleveret 3-4 spørgsmål med 4 mulige 

svar. Læreren har ført spørgsmålene 

ind i en multiple choice test, som

hele klassen efterfølgende løser. 

Før en svær tekst udfører eleverne Gæt 

et ord eller Tip en tekst, evt. hjemmefra. 

Den næste stilaflevering skal være en 

tekst, der sættes ind i en web-avis. 

I begyndersprog arbejder man med et 

bestemt emne, fx kropsdele, tøj, dyr 

osv. I en multiple choice test gives et 

billede og fire svarmuligheder. 

Afleveringer af tekster foregår altid i 

ElevIntras samlemapper. 

Osv. osv. osv. 

Og husk: ”Alt nyt tager tid. Du må prøve 

igen. Giv ikke op”! 

21

“Gruppen er 

ikke afhængig 

af at mødes” 

22 

Klimaets 

forandringer og 

ElevIntra 

Jacob Kjær Hansen 

Lærer, Tommerup Skole 

Denne artikel giver input til undervisningen 

i geografi, hvor it gør, at det 

faglige niveau løfter faget til, om ikke 

uanede højder, så i hvert fald op 

over det gennemsnitlige undervisningsniveau. 

Også fag som samfundsfag, historie 

og matematik kan (med fordel) kobles 

på, således at summen af det 

tværfaglige input bliver mere end 

summen af de respektive fag. 

I ElevIntra benytter jeg forskellige 

værktøjer, såsom arbejdsrummet, intra-dokumenter 

(dvs. et dokument 

der er oprettet i ElevIntra, altså en 

htm-fil) i fællesmapper, spørgeskemaer, 

bloggen samt modulet faglig læsning, 

dvs. Tip en tekst og Gæt et ord. 

På 

www.skolekom.dk/~Jacob.Kjaer.Hansen/ 

under naturfag har jeg samlet links samt 

diverse materialer fra forløbet. Når du i 

denne artikel ser dette (#), så betyder det, 

at der findes materialer, dokumenter eller 

links på førnævnte hjemmeside. 

Ud over dette ønsker jeg, at it skal være 

en integreret del af undervisningen, ikke 

for it’ens skyld, men fordi it kan tilføre faget 

og det fag-faglige nye, anderledes og 

inspirerende aspekter og vinkler. Derfor 

tænker jeg ofte Intra-tanker, dvs. forsøger 

at inddrage de værktøjer og muligheder 

der findes i ElevIntra-modulet. 

Fælles mål – meget kort 

Da jeg skulle planlægge indholdet af det 

kommende års geografiundervisning, 

tænkte jeg, at vi, altså den kommende 9. 

klasse og jeg, måtte sætte fokus på klimaet, 

ikke mindst grundet det forestående 

klimatopmøde i København i december 

2009. 

Ydermere ”kræver” Fælles Mål bl.a. at: 

eleverne skal kunne forklare pludselige og 

langsigtede geologiske ændringer, anvende 

viden om klima og klimasvingninger til 

forklaringer af vejr og vejrændringer, herunder 

også vide noget om istidslandskaberne 

samt forholde sig til de miljømæssige 

konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre. 

Ydermere må eleverne 

kunne indsamle og bearbejde relevante 

geografiske oplysninger gennem elektroniske 

medier. På baggrund af dette blev 

noget af årets geografiundervisning altså 

dedikeret til klimaets forandringer. 

Hvorfor overhovedet bruge 

SkoleIntra? 

Der er 3 væsentlige grunde til, at jeg bruger 

ElevIntra, eller rettere de værktøjer 

som findes i ElevIntra, da jeg egentlig ”bare” 

opfatter ElevIntra som værktøjskassen, 

der indeholder en lang række værktøjer. 

Fordelen ved disse værktøjer er, at de: 

1. altid er tilgængelige, dvs. 

eleverne har ubegrænset adgang til 

ressourcer og materialer, så snart jeg 

har lagt materialerne på ElevIntra, og 

eleverne kan dermed hente, redigere 

og bearbejde egne materialer, når det 

passer den enkelte. 

gruppen er ikke afhængig af at mødes 

for at kunne arbejde videre med deres 

fælles projekt.

Du kan sætte klimaet på skoleskemaet 

2. giver god mulighed for gensidig 

inspiration, dvs. 

eleverne kan lade sig inspirere af klassekammeraternes 

arbejde, hvilket også 

betyder en oplagt mulighed for at 

snakke om copyright, etik, moral etc. 

Kig evt. forbi afsnittet om webetik på 

EMU’en: http://www.emu.dk/webetik/) 

Lærere kan læse mere i Skolejura ABC 

(#1) mens denne: Må, må ikke? Skolejura 

ABC – Hvad skal jeg vide som elev? 

(#2) henvender sig til eleverne. 

3. udgør et interessant og 

spændende læringsmiljø 

læringsmiljøet, altså ElevIntra, er med 

til at ”drive” eleverne fremad. 

eleverne opleves oftest som aktive og 

motiverede, da de er på hjemmebane 

foran computeren, hvilket vi lige så 

godt kan udnytte. 

Efter min mening så er det netop kombinationen 

af de tre områder, der gør forskellen. 

Et område kan selvfølgelig fjernes, 

men fjernes tilgængeligheden, så vil eleverne 

opleve en mindre grad af fleksibilitet, 

mens eleverne ”overlades” udelukkende 

til læreren, sig selv og i bedste fald 

gruppen, hvis de ikke har/får mulighed for 

at inspirere hinanden via fællesmapper og 

delte filer. 

Jeg benytter altså værktøjerne i ElevIntra 

for at gøre undervisningen mere fleksibel 

og for at kombinere det aktive og undersøgende 

med brugen af it. ElevIntra bliver 

omdrejningspunktet for ansvar, åbenhed 

og vidensdeling, hvor eleverne samarbejder 

om svar/løsninger og er fælles om at 

opbygge mængden af viden. 

Det fleksible, inspirerende og døgnåbne 

undervisningsmiljø, sådan har jeg tidligere 

beskrevet ElevIntra. 

Undervisningen 

Jeg forsøger at anlægge en humoristisk 

indgangsvinkel til mine forløb, en slags 

øjenåbner, så derfor fandt jeg en YouTube-video 

(#3) med Nik og Jay (alias Tjenesten 

fra P3), der giver deres bud på problemerne 

med global opvarmning. 

Selvfølgelig skal det ikke være fis og ballade 

det hele, så efter en kort introduktion, 

med kig på forskellige avisoverskrifter 

(#4), så kan der på klassen laves en brainstorm 

ud fra ordet ”Klimaændringer”. Vi 

noterer ordene fra brainstormen i et Intradokument 

(#5), og dokumentet gemmes i 

fællesmappen, så alle altid kan gå tilbage 

og kigge i dokumentet. 

Herefter gennemføres en todelt FØR-test 

af eleverne, hvor jeg dels benytter Tip en 

tekst (#6), hvor eleverne skal svare på 25 

sandt/falsk-udsagn samt Gæt et ord (#7), 

hvor forskellige udsagn skal beskrives. 

Begge dele oprettes og redigeres via Admin-menuen 

i ElevIntra. 

Vi benytter bogsystemet Geotoper fra 

Geo grafforlaget, og det gode ved dette 

system er, at de indkøbte bøger suppleres 

med en ganske god webdel, hvor der bl.a. 

findes opdaterede tabeller, graf m.m. i 

fht. bogens kapitler. Eleverne skal altså 

læse kapitlets sider og efterfølgende arbejde 

med de tilhørende opgaver, som findes 

på nettet. 

Svar på opgaverne skal eleverne selvfølgelig 

ikke skrive på papir med blyant (eller 

kuglepen!), men i stedet notere i et Intradokument 

(#8), som de selv opretter og 

“anlægge en 

humoristisk 

indgangsvinkel 

til mine forløb” 

23

“... skabe sammenhængmellem 

elevernes 

bøger, nettets 

ressourcer og 

værktøjerne i 

ElevIntra” 

24 

gemmer i en fællesmappe, som er oprettet 

til formålet. 

For at kunne holde sammen på de mange 

ressourcer der benyttes i forløbet, så opretter 

og anvender jeg altid et arbejdsrum 

(#9). Arbejdsrummet består af en redigerbar 

webside samt et sidepanel, hvor der 

kan laves links til både interne og eksterne 

ressourcer. 

Arbejdsrummet oprettes ud fra devisen 

om, at det aldrig er færdigt, dvs. der lægges 

materiale ind og suppleres med nye 

informationer løbende. Webside-delen i 

arbejdsrummet bliver især benyttet til at 

holde retning og fokus for forløbet, så 

hvis en elev er fraværende fx pga. sygdom, 

så er det fortsat muligt at følge 

med. 

Arbejdsrummet benyttes til at skabe sammenhæng 

mellem elevernes bøger, nettets 

ressourcer og værktøjerne i ElevIntra. I arbejdsrummet 

samles diverse links til de 

opgaver, tabeller m.m. som Geografforlaget 

henviser til i deres bøger, ligesom 

mange links til DR’s store samling af faglige 

materialer, programmer m.m. også 

samles her. Jeg har i øvrigt den helt klare 

holdning, at eleverne (og jeg) ikke behøver 

bruge en god lektions undervisningstid 

på at se et afsnit fra DR2’s programrække 

Viden om (#10), da alle (stort set) 

har internet-adgang i dag (Der er ingen i 

min nuværende 9. kl., som ikke har adgang 

til nettet). Derfor kan lektie i geo - 

grafi sagtens være en udsendelse fra DR’s 

arkiver. Linket lægges for nemheds skyld i 

arbejdsrummet, hvorved eleverne heller 

ikke kan møde uforberedt op med undskyldningen 

om, at de ikke kunne finde 

den rigtige udsendelse. 

DR’s arkiver giver desuden god mulighed 

for at lette forståelsen hos de elever, som 

har svært ved at læse en faglig tekst. På 

dr.dk findes forskellige animationer (#11), 

der kan gennemses i det tempo, den enkelte 

elev magter. At forklaringer gøres visuelle 

betyder, at flere elever forstår begreber 

og udtryk i det faglige arbejde, 

som fx DR’s glimrende side (#12) omkring 

hvor meget vandet vil stige i Danmark ved 

en given temperaturstigning. 

Læringen 

Jeg benytter ElevIntras værktøjer til at 

”tjekke” elevernes indlæring, og til dette 

bruger jeg bl.a. bloggen, elev-fremstillede 

spørgeskemaer og EFTER-test, dvs. Tip en 

tekst og Gæt et ord. En stor del af ovenstående 

er baseret på skriftlighed, hvilket 

betyder, at opmærksomheden også må 

rettes mod de elever, som er knap så stærke 

skriftligt. Jeg sørger derfor for at der 

altid er mulighed for at lave fx en podcast, 

video-fortælling eller lign. 

Netop Intra-dokumenterne er et godt udgangspunkt 

for at ”kigge eleven over 

skulderen”, da dokumenterne netop er tilgængelige 

for alle, dvs. jeg kan sidde stille 

og roligt og forberede mig på, hvad den 

enkelte elev har udrettet eller ikke udrettet 

(#13). Jeg har, allerede når lektionen 

begynder, en fornemmelse af, hvad den 

enkelte elev/gruppe har lavet, og dermed 

er jeg på forkant med min undervisning 

og kan fx prioritere kræfterne på eleven, 

der ikke har nået ret meget, eller på den 

gruppe der har skrevet 1½ side, men totalt 

har misforstået hvad der er op og 

ned. Ved at arbejde på denne måde med 

at eleverne noterer i Intra-dokumenter, så 

undgås det samtidigt, at eleven glemmer 

sit hæfte! 

Eleverne laver på et tidspunkt mod slutningen 

af forløbet EFTER-testen for både 

Tip en tekst (#14) og Gæt et ord. Eleverne 

svarer i EFTER-testen på de samme 25 udsagn 

og forsøger at beskrive de samme 

ord og begreber som i FØR-testen. De fleste 

elever scorer også højere i EFTER-testen, 

hvilket (forhåbentlig) må betyde, at 

de har lært et eller andet omkring det pågældende 

emne. 

Tip en tekst og Gæt et ord er værktøjer, 

som er ganske gode at starte med, hvis 

der skal prøves kræfter med ElevIntras forskellige 

værktøjer. Har man den faglige 

tekst i elektronisk form, så er det muligt 

at kopiere dele af tekstens sætninger ind i 

Tip en tekst, og hvis svaret skal være falsk, 

så indføjes fx ”ikke” på et passende sted i 

sætningen. Hvad angår Gæt et ord, så benyt 

begreber m.m., der knytter sig til emnet, 

og lad eleverne, efter bedste evne, 

beskrive disse begreber. 

Som nævnt, så tilstræbes det, at det er 

muligt at lave fx en podcast, der viser, at 

producenterne (altså de pågældende elever) 

har lært noget om emnet. Der var to 

elever, som godt ville lave en podcast om 

global opvarmning, hvilket der kom en 

ganske fin en af slagsen ud af. Deres podcast 

kan ses her:

http://www.smartpod.dk/pod1/tommerupskole/ 

Bloggen bruger jeg også, og med ganske 

god succes (#15), da eleverne får mulighed 

for at komme til orde, men samtidig må 

være bevidste om, at det de skriver, det vil 

deres navn også stå ud for. Opstart af 

bloggen kan gøres på flere måder, dog er 

det kun eleverne, der kan oprette en blog 

i ElevIntra. 

Den ene mulighed er, at alle elever opretter 

deres egen blog og derefter lader 

kammeraterne kommentere på bloggens 

indhold, eller ved at én elev vælges ud, og 

derefter lade de øvrige elever kommentere 

på denne. Der er bestemt fordele og 

ulemper. Vælges den første, så er der rigtigt 

mange blogs, der skal kigges igennem 

og kommenteres på, hvilket kan være en 

uoverskuelig opgave for nogle. Med tiden 

vil diskussionerne samles om nogle få 

blogs, men den første fase kan være lang 

og sej (også for læreren, der jo også skal 

læse med i alle blogs). Vælges den sidste, 

så vælger man til gengæld også, hvem der 

skal skrive bloggen og dermed hvem, der 

er ejer af bloggen. Dog er fordelen, at 

man er hurtigt i gang, da alle indlæg findes 

samme sted. 

Evalueringen 

ElevIntra kan også benyttes, når der skal 

evalueres med eleverne om et givent forløb/emne. 

Jeg benyttede spørgeskemaet 

(via menupunktet undervisning i ElevIntra), 

hvor jeg bad eleverne tage stilling til 

emnet, arbejdsformen, egen og klassens 

arbejdsindsats samt specifikt i fht. brugen 

af værktøjerne i ElevIntra. Efter eleverne 

har besvaret spørgeskemaet, så er det muligt 

at gemme dataene i en Excel-fil, hvorefter 

det er muligt at lave grafer m.m. 

(#16) eller blot se resultatet af den enkelte 

undersøgelse direkte i ElevIntra. 

En anden mulighed for at benytte spørgeskemaet 

er at lade eleverne udarbejde et 

spørgeskema til deres klassekammerater 

eller måske til parallelklassen, som højst 

sandsynligt også kommer rundt om emnet. 

Det er selvfølgelig væsentligt, at læreren 

kontrollerer indholdet af et sådant 

spørgeskema, så evt. fejl og mangler opdages. 

Jeg håber, at beskrivelsen må inspirere til 

brugen af ElevIntra i undervisningen, da 

jeg ofte har oplevet, at eleverne er motiverede 

for denne arbejdsform. 

God fornøjelse og selvfølgelig arbejdslyst. 

http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Geografi/trinmaal_synoptisk.html eller 

http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Folke/PDF08/N/081027_nye_faelles_maal_geografi.ashx i fht. de nye 

fælles mål. 

“ElevIntra kan 

også benyttes, 

når der skal 

evalueres med 

eleverne” 

25

“Evaluering er 

ikke kun elevplanen” 

26 

Evaluering er kommet for at blive – 

og for rigtig mange undervisere er 

evaluering en del af hverdagen. De 

fleste kender nok elevplansværktøjet 

i SkoleIntra – noget der for mange 

næsten er blevet synonymt med evaluering. 

Men SkoleIntra har mange andre forskellige 

evalueringsmetorder og –forslag 

indbygget. Denne artikel handler 

om disse muligheder og hvordan man 

på en hensigtsmæssig måde kan opsamle 

data og implementere evalueringværktøjer 

i sin undervisning. 

Mange evalueringsniveauer: 

Man kan evaluere på mange niveauer og 

evaluering kan have flere formål. På et 

lærer-elev-plan kan målene fx være: 

– At give eleverne indsigt i, hvorvidt deres 

egne læringsmål er indfriede. 

– At give læreren en vurdering af, hvorvidt 

undervisningens mål er indfriede. 

– At støtte samarbejdet mellem lærere og 

elever om mål, proces- og resultatvurdering. 

– At sikre dokumentation, fx med henblik 

på udarbejdelse af elevplaner. 

På lærersamarbejdsniveau: 

– At udvikle undervisningen, fx med undervisningsdifferentiering. 

– At arbejde med undervisningsplanlægning, 

gennemførelse og resultater fra Fælles 

Mål, klassens årsplan osv. 

(Kilde: evaluering.uvm.dk) 

Evaluering afhænger af den enkelte undervisningssituation, 

og hvad man skal 

Evaluering og 

Skoleintra 

Steen Møller 

Lærer, Gauerslund Skole, Vejle Kommune 

SkoleIntra har mange evalueringsmetoder 

bruge det til. Det er en løbende proces, og 

det er vigtigt at fastholde, at evaluering 

både er en kultur, der skal opdyrkes og 

noget der skal professionaliseres. Der er 

også forskel på i hvilken sammenhæng 

det anvendes – er det et klasseteam, fagligt 

team eller noget helt tredje, der har 

brug for et evalueringsværktøj. 

Evaluering er ikke kun elevplanerne 

Evaluering har igennem flere år næsten 

været synonymt med elevplanerne – men 

evaluering er meget mere end det. Skole- 

Intra har mange forskellige muligheder 

for evaluering – både på skole-, team- og 

lærerniveau. Et lille udpluk: 

Multiple-Choice 

Elevplaner 

Faglig læsning 

Læsekontrakt 

Spørgeskema 

Udviklingsplaner 

Samlemapper (elevens portfolio) 

Logbøger 

Klasselog 

Afleveringsmapper 

Skriv sammen dokumenter

De mange værktøjer kan lidt groft deles 

op i 4 hovedkategorier: 

1. Eleven og undervisningen - virker det? 

(fx multiple choice og spørgeskema). 

2. Elevens notater og portfolio (fx logbøger, 

læsekontrakt, samlemapper). 

3. Teamets notater (fx klasselog og samlemapper). 

4. Analyse og publicering (fx udviklingsplaner, 

elevplaner, samlemapper). 

Og så skal der samles op 

For at kvalificere evalueringen skal man 

have opsamlet data. Man kan ikke evaluere 

uden at have noget at evaluere ud fra. 

Data til brug i evalueringen skal løbende 

samles op. I SkoleIntra er der mulighed for 

at opsamle data mange steder: 

PersonaleIntra: I samarbejdsmenuen: 

Klasselog, dagbøger, logbog – og naturligvis 

evalueringspunktet i værktøjsmenuen. 

Her er også mulighederne for at benytte 

spørgeskema og multiple choice. 

ElevIntra: Elevens arbejde og responsen 

kan bl.a. opsamles via samlemapper og 

værktøjerne i undervisningsmenuen og 

menupunktet ”eleven”. 

Det helt afgørende er, at det bliver gjort. 

Det forudsætter naturligvis, at PersonaleIntras 

værktøjer og ElevIntra benyttes i 

planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. 

Ligegyldigt hvilket evalueringsværktøj 

man benytter, er der dog store 

fordele ved at bruge intranettet som 

platform for evaluering: 

– Data er synlige og skriftlige - og bliver 

ikke væk. 

– Data til evaluering kan opsamles gennem 

lang og derefter analyseres. 

– Personalet har mulighed for at evaluere 

og arbejde asynkront - dvs. når det lige 

passer i undervisningen eller i forberedelsen. 

Møder kan derfor begrænses. 

– Mange af evalueringsværktøjerne kan 

anvendes af flere interessenter – elever, 

forældre og personale. 

– De bearbejdede data kan publiceres på 

Forældre- og ElevIntra. 

ElevIntra kan meget 

Mens personaleintra giver læreren mange 

overordnede muligheder, er det på ElevIntra 

det foregår i dagligdagen med eleverne. 

Man kan sige at ElevIntra bliver om - 

drejningspunktet hvorfra man kan opsamle 

elevernes data. Dette sker bl.a. via den 

respons man kan give på opgaver, produkter 

osv. Responsen kan derefter let kopieres 

til fx en klasselog eller en samlemappe. 

Respons er i ElevIntra bl.a. tilgængelig i: 

– Dokumenter eleven har afleveret i en afleveringssamlemappe 

eller fællesmappe. 

– Fællesdokumenter. Respons kan ses i dokumentet 

og kan så kopieres til samlemappe 

eller klasselog. 

– Boganmeldelser. Respons kan gemmes 

som kopi i en dertil oprettet samlemappe. 

Logbogen er også en mulighed – man kan 

oprette dem som lærerstyret eller elevstyrede. 

Eleverne kan her reflektere over 

egen læring eller besvare opgaver og logbogen 

giver også mulighed for, at lærer 

og elev kan føre en dialog om elevens arbejde. 

Logbøger kan oprettes for den enkelte 

elev, for grupper af elever samt for 

hold og hele klasser. Data fra logbøgerne 

kan benyttes i fx udviklingsplaner og elevplansværktøjet. 

Klasseloggen 

I klasseloggen kan et lærerteam samarbejde 

om eleverne, en klasse/hold og undervisningen. 

Her kan opsamles noter om den 

enkelte elev, fx observationer eller aftaler, 

men klasseloggen kan fx også samle respons 

fra elevintras afleveringsmapper 

samt andre steder. Ved at samle disse informationer 

op kan klasseloggen bidrage 

til at fastholde data fra de forskellige fag 

samt observationer, målsætninger og beslutninger. 

Klasseloggen er integreret i fx 

“Det er i Elev - 

Intra det foregår 

i dagligdagen 

med eleverne” 

27

“Udviklingsplaner 

rummer 

oceaner af muligheder” 

28 

Klasselogen for 6.A 

elevplaner og udviklingsplaner og noter 

herfra kan også offentliggøres i Elev- og 

ForældreIntra. 

Respons kan desværre ikke altid opsamles 

til klasselog. En god erstatning er at oprette 

en samlemappe kaldet ”evaluering”. 

Her kan man så oprette faneblade med 

elevernes navne og så kopiere indholdet 

derind. 

Hvor samler jeg så alle de data? 

Afhængig af hvilke værktøjer man har 

brugt i undervisningen ligger de data man 

skal bruge til evalueringen mange forskellige 

steder på intranettet. I evalueringsøjemed 

har man derfor brug for at kunne 

samle alle disse data, analysere dem og filtrere 

i forhold til relevans. Og hvor gør 

man så det? – der er flere muligheder: 

Elevplaner 

Udviklingsplaner rummer oceaner af muligheder. 

Den kan samle data fra klasselog, 

elevens egen logbog, teamets noter, 

årsplaner, bemærkninger fra team og forældre 

og mange andre. Udviklingsplaner 

har også den styrke, at de – efterfølgende 

– kan udgives på ElevIntra og ForældreIntra. 

Samlemapper 

Evaluering er ikke altid skriftlig og i samlemapperne 

kan man opbevare alle for- 

mer for digitale produkter – fx lyd, video, 

billeder, præsentationer, opgavedokumenter 

og links samlinger. Den enkelte elev 

kan derfor benytte samlemapperne til at 

indsamle og opbevare sine produkter og 

således synliggøre og dokumentere sit arbejde 

og læreproces. I evalueringsøjemed 

kan både læreren og eleven benytte dette 

værktøj som proces- eller præsentationsportfolio. 

I ElevIntra er der 4 typer af samlemapper: 

Individuelle samlemapper – elev og lærer 

kan se med. 

Præsentationsmapper – individuelt eller 

til fælles brug. Kan ses af andre elever 

og kan – når læreren har godkendt 

indholdet – publiceres til forældreintra. 

Fællesmapper, som kan deles af eleverne 

i en eller flere klasser/hold. 

Afleveringsmapper, som deles af eleverne 

i en eller flere klasser/hold. 

Hvilket af værktøjerne man benytter sig 

af, afhænger helt af det enkelte teams 

formål med evalueringen. Men kernen til 

evalueringen ligger i brugen af de forskellige 

intranets muligheder i undervisningen. 

Jo flere data man har opsamlet her, 

jo mere kvalificeret kan evalueringen blive.

“ElevIntra er 

en meget god 

tilføjelse” 

30 

Med små skridt 

træder vi frem... 

Tobias Smith 


På Syvstjerneskolen er ElevIntra til 

for eleverne, og derfor inddrages eleverne 

løbende til at forbedre og optimere 

lærernes brug af ElevIntra. 

Målet med denne artikel er, at give et 

billede af en fleksibel skoles alsidige 

tilgang til ElevIntra i hverdagen – set 

fra elevernes synsvinkel – med udgangspunkt 

i en 3.–6. og en 8. klasse 

Nøgleredskab på en skole med en 

fleksibel ramme og hverdag. 

”ElevIntra er en meget god tilføjelse, fordi 

man kan komme i kontakt med lærerne, 

når man nu har lyst, og når man vil” (elev 

fra 8. klasse). 

På Syvstjerneskolen har ElevIntra været et 

naturligt element at tilføje i hverdagen, 

da det bliver et nøgleredskab for en skole, 

som tit ændrer struktur og indhold, da 

skolen har 100% fleksibelt skema. 

”Vi har jo ikke fast skema for et helt skoleår, 

og at man har ElevIntra til at tjekke 

sit skema hver dag, er meget dejligt” (elev 


Eleverne kan hver uge se deres nye ugeskemaer 

helt ned til 3. klasse, og det giver 

en større interesse og forståelse hos eleverne. 

”Kigger om vi har nogle lektier for, på 

computeren” – ”vi har dansk, og de der 

lektier vi har for, dem har jeg lavet” (2 

elever fra 3. klasse). 

Eleverne kan løbende se deres skema på forsiden af ElevIntra, som bliver lagt direkte fra 

LærerIntra

Lektierne skrives ind af lektiedukse i klassen 

Udover ugens nye skema, kan eleverne 

følge med i lektierne, som klassens lektiedukse 

sørger for at skrive ind på ElevIntra 

i en lektiedagbog. 

Det visuelle fylder meget 

ElevIntra er en kæmpe gave til skolens arbejde 

med medier og multimedier. Nu kan 

det hele samles et sted, og eleverne og 

forældrene kan følge med hjemmefra. 

”Jeg ser billeder fra fastelavn” (elev fra 

3. klasse). 

Via ElevIntra kan man nemt og hurtigt videreformidle 

billeder fra forskellige arrangementer 

på skolen. 

”Vi ser film, det er nogle film som vi selv 

har lavet” (elev fra 6. klasse). 

Ved hjælp af skolens UNI Server, bliver arbejdet 

med video meget hurtigere at få 

ud til andre interesserede. 

”Jeg synes det var rigtig fedt, det gav os 

mange muligheder for, at vi kunne vise 

den for vores venner” (elev 7. klasse). 

Alle elever og forældre kan hurtigt få adgang 

til elevernes film, og derigennem 

kan man bl.a. afvikle konkurrencer og 

analysearbejde, imens eleverne bruger 

computerne. 

På Syvstjerneskolen har vi lavet 1 minutfilmskonkurrence 

for elever på 6.klassetrin, 

som alle bliver tilgængelige på skolens 

UNI Server. 

Eleverne modtager undervisning i analyse 

af kortfilm, hvorefter de selv kaster sig 

over planlægning af en film på 1 min. Her 

arbejder eleverne i grupper i en af de tre 

6. klasser, som er med i konkurrencen. Alle 

grupper arbejder ud fra samme tema/ - 

oplæg, og alle grupper skal planlægge, 

optage og redigere deres film på 8 timer. 

”Jeg synes vores film, den er lidt underlig, 

men jeg synes den er god” (elev fra 

6. klassetrin). 

Pludselig skal eleverne vænne sig til, at 

deres produkter bliver synlige, og det giver 

refleksion over egen rolle i processen. 

Og det kræver ikke et stort arbejde med 

at samle filmene på dvd’er, nu kan det bare 

ses på UNI Serveren. 

Når eleverne har afleveret deres film, og 

den er streamet på UNI Serveren, så kan 

alle i de tre klasser se filmene, og stemme 

via spørgeskemamodulet i ElevIntra. Til 

sidst samles alle eleverne, og der findes en 

publikumspris (fundet via ElevIntra) og en 

dommerjurypris (bl.a. sidste års vindere). 

Alle elevernes film samles i videoalbum på 

ElevIntra, så kan alle 6. klasserne se hinan - 

dens film 

Til sidst ser alle eleverne hinandens film i 

fællesskab, og en af skolens ledere overrækker 

prisen for årets bedste film, til alle 

elevernes begejstring. 

”Vi sidder og laver vores evaluering for 

vores projektopgave, som vi har optaget 

på mobilen”. 

Integration af nye medieformer er selvfølgelig 

vigtig, og det er imponerende så 

hurtigt eleverne arbejder selvstændigt 

med integration af nye medier. 

”Det er som om, at gruppen arbejder mere 

sammen om evalueringen, når man sid- 

“Så kan alle i 

de tre klasser 

se filmene” 

31

“Eleverne laver 

brainstorm inde 

på Intra” 

32 

der og klipper en film, der skal vise hvordan 

vi har arbejdet”. 

En afsluttet evaluering med mobilen kan 

igen placeres på skolens UNI Server, men 

her er den enkelte klasses eller elevs samlemapper 

bedre egnet, da det er materiale 

som er mere personligt. 

ElevIntra – det uundværlige arbejdsredskab 

”Så har man det på skolen den ene dag, 

og når man kommer hjem, kan man lave 

videre på det derhjemme, og lave videre 

på det i skolen næste dag” (elev fra 

9. klasse). 

ElevIntra understøtter procesorienteret arbejde, 

og man har det altid ved hånden, 

så længe der er adgang til en computer. 

Eksempel på hvordan vi på Syvstjerneskolen 

ser elevernes arbejde med ElevIntra 

”Jeg er ved at lave brainstorm inde på Intra, 

og det går simpelthen ud på, at jeg 

skriver en masse idéer, som andre kan læse 

og få inspiration til deres emne” (elev 


Vidensdeling er noget eleverne automatisk 

bruger, når de er på nettet, og i et 

lukket forum som ElevIntra, kan man benytte 

mange forskellige moduler til intern 

vidensdeling i klassen. fx lave en avis, oprette 

gruppelogbøger, bruge skriv-sammen-moduler, 

bruge fællesmapper osv. 

”Vi er ved at lave en problemformulering 

til vores projektopgave, eller faktisk en 

avisartikel om hvad vi skal skrive om til vores 

projektopgave” (elev fra 8. klasse). 

ElevIntra er en meget brugbar platform i 

arbejdet med projektopgaven, og de mange 

forskellige værktøjer er eleverne gode 

til at integrere løbende. Man starter et 

fælles sted, og derfra finder eleverne de 

redskaber, som giver mest mening i deres 

opgave eller arbejde. 

”Jeg sidder og skriver logbog, om dagen i 

dag”. ”Vi har også en gruppelog, hvor he- 

le gruppen skriver sammen” (elever fra 

8. klasse). 

Eleverne finder selv på at sætte billeder 

ind med logbogsværktøjet i ElevIntra 

ElevIntra bruges både til arbejdsredskab 

nu og her, men også som det refleksive 

værktøj, hvor man kan evaluere og tænke 

frem imod næste projekt. Nogle elever 

finder på at sætte billeder ind i deres logbog. 

”Så viser det også, at vi er lidt medieorienterede”. 

For eleverne er det naturligt at tænke i 

multimedier, men for læreren er det noget 

nyt. 

Modulet “skriv sammen” bruges som fælles 

brainstorm for klassen i ElevIntra 

ElevIntra er et dynamisk værktøj 

”Jeg er ved at lave et spørgeskema, som vi 

lægger ud på ElevIntra” (elev fra 8. klasse). 

Normalt bliver en spørgeskemaeundersøgelse 

til en stor bunke papirer, som sjældent 

får den opmærksomhed sagen fortjener. 

Via evalueringsmodulet i Intra kan 

eleverne hurtigt lave et spørgeskema, og 

få en, eller flere klasser til at besvare nemt 

og hurtigt. 

”Det er nemmere, vi slipper for alt papirarbejdet, 

og ikke 120 papirer, og vi kan

are gå ind og tjekke det, når vi vil” (elev 


Den energi eleverne skal bruge på arbejdet, 

kan nu primært gå til for- og efterarbejdet. 

”Vi sidder og kigger på svarene på spørgeskemaerne, 

den giver os både hvor mange 

der har svaret og antal procent, det er 

nemt!” (elev fra 8. klasse). 

Eksempel på elevernes spørgeskema, som 

giver dem et både kvantitativt og kvalitativt 

udgangspunkt for gruppens efterarbejde 

Dermed bliver eleverne til medaktører på 

ElevIntra på en dynamisk måde, da de kan 

deltage aktivt og nærmest fungere som 

miniadministratorer af deres eget område. 

Samtidig med at eleven bliver medaktør, 

er læreren stadig vigtig. 

”I mange fag, fx historie, geografi osv. 

kan man få lov til at skrive på ens opgave 

mens man har læreren i nærheden”. 

Det viser sig nemlig, at eleverne opsøger 

læreren på en ny måde, da de hurtigt forstår, 

at det faglige indhold stadig betyder 

meget. 

”Jeg sidder og laver noget på min web-side” 

(elev fra 3. klasse). 

Men det betyder meget for eleverne at 

der bruges utraditionelle former og rammer, 

som giver nye muligheder for at videreformidle 

det faglige indhold. 

ElevIntra og fremtiden 

Som overordnet ramme vil eleverne godt 

være mere uafhængige af faste netforbindelser 

og skolens computere. 

”Noget af det man kunne forestille sig, 

var at man kunne tage sin egen computer 

med, og få den på skolens netværk”. 

Selvom Syvstjerneskolen er en skole med 

mange bærbare computere, så vil det være 

en stor fordel, hvis alle elever konstant 

havde adgang til computere og ElevIntra. 

”At man kan arbejde på tingene, fx ude i 

toget eller på busserne, som man langsomt 

kan nu” (elev 8. klasse). 

Eleverne vil meget gerne have ElevIntra 

med sig alle vegne, og f.eks. Intra på mobilen 

kunne være en oplagt platform at 

benytte. 

”I fremtiden kunne man også godt forestille 

sig, at det var eleverne som stod for 

en del af it-undervisningen, da mange af 

de lærere der er uddannet i dag, nærmest 

var uddannet, før der overhovedet var 

computere” (elev 9. klasse). 

Eleverne er selv opmærksomme på den 

kløft, som det store it-fremskridt skaber 

mellem brugeren og underviseren. En løsning 

kunne være eleverne som 3. led, og 

som en del af den naturlige vidensdeling i 

hverdagen. 

”Jesper, han var her ikke i går, så jeg skal 

hjælpe ham med at lave hjemmeside” 

(elev fra 3. klasse). 

Mange af eleverne forstår hurtigt det tekniske 

i opgaverne, og kan derfor sagtens 

hjælpe andre i klassen, eller i andre klasser. 

”Hvis man sender aflysninger ud på sms, 

så vil det nå ud til flere” (elev fra 9. klasse). 

Det kommende sms-modul i ElevIntra er 

noget der er i øjenhøjde med eleverne, og 

det vil hurtigt blive en succes. 

”Det er ikke alle der hele tiden tjekker 

computeren, men man har altid sin telefon 

på sig” (elev 9. klasse). 

Hvis ElevIntra er til for eleverne, så er det 

nødvendigt med flere af denne type tiltag, 

som passer til elevernes dagligdag og 

tankegang. 

På Syvstjerneskolen har vi nu nedsat et 

elevudvalg, som skal diskutere fremtidens 

brug af it og ElevIntra, for vi mener, at 

eleverne selvfølgelig skal have medbestemmelse 

og indflydelse på, hvilken vej it 

går i fremtiden på Syvstjerneskolen. 

Men med små skridt træder vi frem… 

33

“En opfordring 

til at udnytte 

allerede eksisterendearbejdsrum” 

34 

Arbejdsrum – hva' 

nyt er der egentlig i 

det? 

Søren Bechmann 

Lærer, EMU-redaktør 

Et arbejdsrum har vel til alle tider været 

en form for installation, som kunne 

omkranse en undervisning? Et rum 

indeholder muligheder - fx døre, som 

kan lukkes op eller vinduer, som kan 

udforskes. Et rum indeholder også begrænsninger, 

idet ikke alle udfoldelser 

kan lade sig gøre. Skoleelevers arbejdsrum 

har hele tiden ændret sig i 

takt med pædagogiske idealer, men 

det nye arbejdsrum i SkoleIntra er 

kontroversielt, for det gør op med 

rummet som en fysisk størrelse uden 

at knægte rummets evne til at skabe 

såvel muligheder som begrænsninger. 

Det virtuelle rum 

Et arbejdsrum i SkoleIntra er et let tilgængeligt 

virtuelt læringsrum, hvor eleven (eller 

læreren) har hurtig adgang til opgaver 

og interaktive ressourcer, som knytter sig 

til et undervisningsindhold. Læreren kan 

aktivere arbejdsrummet i SkoleIntra, hvorefter 

eleven har adgang via ElevIntra. Det 

er naturligvis muligt at konstruere sit eget 

arbejdsrum fra bunden, men denne artikel 

er snarere en opfordring til at udnytte allerede 

eksisterende arbejdsrum inden for 

alle skolens fag, som gratis stilles til rådighed 

via SkoleIntra. Det kan ofte være vanskeligt 

i en travl hverdag at danne sig et 

overblik over alle de oplysninger og ressourcer, 

som er tilgængelige via fx 

www.emu.dk og derfor relevante at integrere 

i et arbejdsrum. Når du som lærer 

benytter et eksisterende arbejdsrum, befinder 

du dig lynhurtigt i en operationel 

kontekst - du er med andre ord hurtigt 

"klar til start". 

EMU 

I sidste publikation vedrørende SkoleIntra 

(Fællesskab og faglighed med SkoleIntra) 

forekom en liste over tilgængelige arbejdsrum 

udarbejdet af bl.a. redaktører 

på EMU-redaktionen. Denne liste er i mellemtiden 

blevet længere og vil fremover 

med al sandsynlighed vokse gevaldigt. Udviklingen 

af arbejdsrum er derfor en kontinuerlig 

proces, som forhåbentlig kan bidrage 

til at gøre internettets komplekse 

struktur til et mere håndterbart medie i 

hverdagen. 

Denne artikel forsøger via tre overordnede 

undervisningsstrategier at tage et di - 

daktisk afsæt i forhold til arbejdsrummene. 

Hvis du har behov for tastevejledning 

og yderligere visualisering i forhold til et 

konkret fag, så kan du finde hjælp på 

www.emu.dk ved at søge på ”arbejdsrum” 

i øverste højre hjørne. 

(Vælg ”Importer fra ekstern udbyder”, når du via LærerIntra (/Admin/ElevIntra/Administrer 

arbejdsrum) klargør rummet for en udvalgt klasse)

De tre strategier, som behandles, er managementstrategien, 

dominansstrategien og 

samarbejdsstrategien. 

Arbejdsrum som managementstrategi 

Managementstrategien betegnes undertiden 

som en mulig undervisningsstrategi, 

som kan ses i lyset af såvel dominansstrategien 

som samarbejdsstrategien. Managementstrategien 

handler om at organisere 

lærerarbejdet på en sådan måde, at det 

så at sige fungerer af sig selv (Andersen, 

2002). Det sociale rum planlægges og organiseres 

på forhånd således, at kontrollen 

flyttes væk fra læreren og i stedet for 

bliver en naturlig del af organiseringens 

struktur. Der er tydelige sammenhænge at 

spore mellem en sådan strategi og arbejdsrummets 

struktur, idet et virtuelt arbejdsrum 

jo netop er defineret på forhånd 

og samtidig udstikker nogle rammer for 

elevernes handlefrihed. Det vil nok være 

udtryk for en misforståelse af strategien 

at forestille sig, at læreren kan undværes. 

Der er snarere tale om arbejdsopgaver i 

undervisningssituationen, som ændrer karakter. 

Læreren kan i højere grad koncentrere 

sig om at hjælpe den enkelte elev. 

Eleverne kan i højere grad arbejde i deres 

eget tempo og fordybe sig i de elementer, 

som findes interessante af den enkelte. 

Den sociale struktur ved computerne afspejler 

i højere grad sociale strukturer, 

som findes i store dele af mange elevers 

hverdag uden for skolen. Der er i det hele 

taget flere grunde til at afprøve en undervisningsstruktur, 

som måske kan virke afvekslende 

i elevernes skoledag. 

Arbejdsrum som dominansstrategi 

I dominansstrategierne udøves kontrollen 

i form af den officielle autoritet, underviseren 

er tildelt. Hvor blev denne dominans 

af i arbejdsrummet? Den er der bestemt 

stadigvæk, men blot mere skjult! Der ligger 

en mere eller mindre skjult adfærdskontrol 

i arbejdsrummets struktur. Det er 

jo netop ikke meningen, at eleven skal bevæge 

sig væk fra arbejdsrummets brugerflade 

og de ressourcer, som rummet byder 

på. En fribillet til cyberspace fører meget 

nemt væk fra undervisningens indhold og 

vil nok fornuftigt nok ligge de fleste lærere 

noget fjernt. Hvor tydeligt denne dominansstrategi 

skal gøre sig gældende er 

nødvendigvis en af de overvejelser, som 

læreren må gøre sig inden udvælgelsen af 

arbejdsrum. Alle arbejdsrum passer ikke til 

alle elever. Hvis arbejdsrummets tilknyttede 

ressourcer byder på links til store por- 

taler, hvor den enkelte elev står over for 

en række komplicerede valg, så bliver der 

hurtigt frit spil. Hvis ressourcerne derimod 

er meget konkrete og direkte, så fremstår 

undervisningen mere lukket og styret. Der 

er tale om et valg, som på forhånd skal afstemmes 

i forhold til den konkrete situation. 

Arbejdsrum som samarbejdsstrategi 

Samarbejdsstrategien fungerer på den 

måde, at eleverne via deres interesser inddrages 

aktivt i skolearbejdet. Hvor blev 

dette samarbejde af? Det er der bestemt 

stadigvæk, men har måske ændret karakter. 

Der er i høj grad mulighed for aktivt 

at inddrage elevernes interesser samt at 

arbejde sammen i forbindelse med arbejdsrum. 

Ressourcerne i arbejdsrummene 

kan nemt indeholde adgang til mapper, 

hvor eleverne kan dele data. Eleverne har 

mulighed for at afstemme deres interesser 

ved selv at fokusere på udvalgte dele af 

arbejdsrummet. Der kan være links til elementer, 

som elever har givet forslag til eller 

ligefrem udarbejdet, og endelig kan 

eleverne samarbejde foran skærmen og 

hente inspiration og hjælp hos dem, de 

rent fysisk sidder sammen med. Måden at 

lade samarbejdsstrategien udspille sig på 

er ligeledes en af de overvejelser, som læreren 

må gøre sig inden arbejdsrummet 

tages i anvendelse. Arbejdsrummet behøver 

ikke nødvendigvis at fremme individuelt 

kontrolleret arbejde, men kan også organiseres, 

så arbejdet i stedet for virker 

nærværende og inkluderende. 

Take Off 

Jeg har nu antydet tre undervisningsstrategier, 

som i større eller mindre omfang 

kan gøre sig gældende i arbejdsrummets 

struktur. Hvordan man som lærer vælger 

at fordele tyngden i strategierne er et didaktisk 

valg, som den enkelte lærer må 

træffe og i øvrigt hver dag mere eller mindre 

bevidst i forvejen allerede er nødsaget 

til at træffe. Er disse didaktiske valg ikke 

truffet, når arbejdsrummet importeres? 

Nej ikke helt, for det er ganske nemt at 

ændre på indholdet i et importeret arbejdsrum! 

Du kan derfor nemt tage afsæt 

i allerede eksisterende arbejdsrum og tilpasse 

dem din undervisning. Slet de elementer, 

som du finder upassende og tilføj 

ressourcer og opgaver, som du eller dine 

elever finder interessante. 

Arbejdsrum i et konkret fag 

I folkeskolens musikundervisning har jeg 

“Det er ganske 

nemt at ændre 

på indholdet ” 

35

“Der er perspektiver 

i at 

benytte arbejdsrum” 

36 

afprøvet arbejdsrummet ”Instrumenter”, 

som kan importeres direkte fra SkoleIntra. 

Fordelene var indlysende, for eleverne arbejdede 

selvstændigt med at udforske forskellige 

instrumenter i forskellige sammenhænge. 

De benyttede sig af hovedtelefoner 

og forskellige links og opgaver, 

som de havde adgang til i arbejdsrummet. 

Der var også tilknyttet små relevante spil, 

som de selv fik lov at eksperimentere med. 

I arbejdsrummet ”Instrumenter” arbejder eleverne med at lytte og udforske klang og virkemåde. 

Andersen, P. Ø. (2002). Pædagogik, udvikling 

og evaluering: Om pædagogiske udviklingsprojekter. 

København: Gyldendal 

Uddannelse. 

I slutningen af en time opdagede jeg, at 

alle skærmbilleder var forskellige, men at 

de alle handlede om instrumenter på en 

eller anden måde – den situation synes jeg 

var et godt billede dels på klassen, men 

også på perspektiverne i at benytte arbejdsrum. 

Næste gang var musikundervisningens 

fokus så et helt andet…

“Drikkevarer, is 

og husholdningsartikler” 

38 

Arbejdsrum om 

danske reklamefilm 

i ElevIntra 

Ulla Gammelgaard 

Lærer, Samsøgade Skole, Århus 

Et arbejdsrum i ElevIntra giver eleverne 

overblik over, hvad de har brug for 

i et undervisningsforløb. Inden man 

går i gang med at lave arbejdsrummet 

til eleverne, er det en fordel at 

kende de ressourcer, der kan indgå og 

inspirere eleverne. På EMU for lærere 

kan lærerne finde inspiration til mange 

undervisningsforløb, fx Danske Reklamefilm. 

Danske Reklamefilm 

Alle skoler med abonnement på 

UNI Server og CopyDan har fået nogle 

fantastiske muligheder for at arbejde med 

danske reklamefilm fra 1955 -2005. Reklamefilmene 

er digitaliserede og restaurerede 

i et samarbejde mellem Statsbiblioteket 

og Aarhus Universitet med økonomisk 

støtte fra Forskningsrådet for Kultur og 

Kommunikation. 

Følg udviklingen i reklamer for Coca Cola 

Danske Reklamefilm er opdelt i en række 

kategorier, fx Befordringsmidler, Beklædning, 

Chokolade og konfekture, Drikkevarer, 

Husholdningsartikler, Kreativitet, fritid 

og sport og Personlig pleje. Gå selv på opdagelse 

i dette skatkammer og få inspiration 

til undervisningen. 

Reklamefilm på EMU 

På EMU er der lavet tre undervisningsforløb 

om reklamefilm: Drikkevarer, Is og 

Husholdningsartikler. Der er desuden forslag 

til små opgaver under Reklamespots. 

Et af disse forløb, Drikkevarer, har dannet 

udgangspunkt for et arbejdsrum i ElevIntra, 

hvor eleverne får adgang til en Multiple 

choice om reklamefilm, Danske Reklamefilm, 

Quiz om reklamefilm på EMU 

for 7.-10. klasse, to reklamefilm 

(UNI Login), Afleveringsmappe, Fælles-

Hvad siger reklamerne om de forskellige årtier 

mappe. Send din reklamefilm til EMU 7.- 

10. klasse og ideer til lommefilm. 

Arbejdsrum 

Et arbejdsrum kan fungere som det sted, 

hvor alle ressourcerne til et undervisningsforløb 

er samlet, så eleverne her kan finde 

alt, hvad de får brug for i undervisningen. 

Læreren kan selv udvælge ressourcerne og 

lave sit arbejdsrum, så det passer til de 

elever, man har. På SkoleIntra er der mulighed 

for at hente arbejdsrum, som andre 

har lavet. Disse arbejdsrum kan derefter 

tilrettes, så de passer til den konkrete undervisningssituation. 

Det er en stor arbejdslettelse 

og god inspiration at se, 

hvordan andre har gjort. I øjeblikket er 

der 29 arbejdsrum, som er lavet af fagredaktører 

i EMU, som står til rådighed for 

lærerne. 

Mine arbejdsrum 

Jeg laver altid arbejdsrum, hvor der på 

forsiden står, hvad eleverne skal lære, så 

de straks får et overblik over hensigten 

med forløbet. 

Opgaverne kan også placeres på forsiden, 

så eleverne har let adgang til dem, men 

de kan også placeres i en Fællesmappe, 

hvorfra de kan hentes af eleverne. 

Samme sted beskrives evalueringsformen, 

som her er fremstilling af en lille reklamefilm 

optaget på elevens egen mobiltelefon. 

De bedste reklamefilm kan sendes ind 

til EMU, hvis eleverne har lavet deres egen 

lyd til filmen. 

Samlemapper 

Afleveringsmapper og præsentationsmapper 

indgår altid i arbejdsrummet, med faneblade, 

så eleverne ikke er i tvivl om, 

hvor opgaver skal afleveres. Disse mapper 

er en ressource, der skal laves på forhånd i 

Elev Intra, så man kan linke til dem, når 

Eksempler på færdige arbejdsrum, som er lette at bruge for lærerne 

“Arbejdsrum 

kan derefter 

tilrettes” 

39

40 

man opretter arbejdsrummet. 

I arbejdsrummet om reklamefilm skal eleverne 

i dette undervisningsforløb løse opgaverne: 

Dramaturgi, opbygning og handling. 

I hvilke sammenhænge præsenteres 

produktet i de to film? 

Syndefaldsmyten. 

Arbejdsrum fra EMU om reklamer 

Eleverne kan arbejde med tekst, billeder og lyd (se mere på EMU) 

Til hver opgave er der en uddybende forklaring, 

som hjælper eleverne i gang med 

opgaven. Læreren kan hente inspiration 

til organisering af undervisningen på EMU 

i faget dansk under Danske Reklamefilm. 

Hvis man vil inddrage syndefaldsmyten i 

undervisningen, er der også forslag til opgaver 

og inspirationskilder under dansk på 

EMU. 

Brug hvad du kan af færdige arbejdsrum 

og tilret dem, så de passer til dig og dine 

elever.

Det er let for eleverne at samle alt materialet i deres samlemapper 

41

“Mobilen overhalercomputeren” 

42 

SkoleIntra og 

mobilen 

Steen Møller 


Hvorfor overhovedet inddrage mobilen 

i undervisningen? 

It skal inddrages i alle fag, og diskussionen 

om hvordan man nu gør det 

har i lang tid været bundet op på adgangen 

til computere. 

Langt de fleste klasseværelser er dog 

ikke udstyret med en masse computere 

til at løfte denne opgave, og integrationen 

af it i den enkelte lektion 

er dermed bundet op på, at man fysisk 

flytter sig fra klasseværelset til 

it-lokalet eller andre steder på skolen, 

hvor computerne står. 

Dette virker på mange elever som en 

kunstig situation og giver samtidig en 

hel masse ”minusser” for læreren i 

både planlægningen og gennemførelsen 

af undervisningen. 

Mange klasseværelser er blevet udstyret 

med IWB’s - Interaktive Whiteboards. Dette 

giver utroligt mange fordele for anvendelsen 

af it og medier i undervisningen, 

men gør ikke ret meget ved det faktum, 

at langt de fleste elever ikke kan aktiveres 

– og som bekendt skal eleverne selv have 

fingrene nede i mulden for at tilegne sig 

viden. 

Hvad kan mobilen så, som vi kan bruge til 

noget? Listen af funktioner er alenlang: 

telefon, sms, podcast, kalender, kamera, 

mp3, video/medier, optager, musikafspiller. 

Stort set alle har bluetooth, og snart vil alle 

som standard have indbygget GPS og 

internetadgang. I skrivende stund introdceres 

de første mobiler med indbygget 

projektor. 

På den måde har mobilen både overhalet 

computeren i funktionalitet – og det skal 

udnyttes i undervisningen fordi: 

Alle elever har en – og den bliver i 

modsætning til rigtig meget andet skolemateriale 

ALDRIG væk. 

it integreres i og ikke ud af klasseværelset. 

Det giver eleverne mulighed for at udtrykke 

sig via tekst, billede, lyd og video. 

Undervisningen kan flyttes ud af klasserummet 

og ud i lokalmiljøet eller 

andre omgivelser, som er relevante for 

undervisningen. 

Teknologien appellerer til de elevgrupper, 

det ellers er sværest at nå og er 

med til at motivere dem. 

Mobillæring giver også god mulighed 

for både dokumentation og refleksion. 

Set fra elevernes synsvinkel er der også 

mange fordele: 

Først og fremmest får de ejerskab for 

processen/produktet - læreren inddrager 

et relevant medie. Det skaber sammenhæng 

mellem skoleverdenen og 

deres verden. 

De behersker teknologien sublimt. Her 

er noget, de er herrer over - alle er de 

mesteren og kan lære fra sig. 

Det giver en god platform og en struktur 

til at løse deres opgaver. 

Alle kan aktiveres på en gang - alle har 

jo en mobil. 

Mobilen i et undervisningsperspektiv 

Og hvad kan man så bruge mobilen til i 

undervisningen? – bruger eleverne ikke 

bare tiden på at skrive SMS’er, gå på nettet 

eller andet pjat? Mobiler er et stærkt

undervisningsredskab, når de bruges rigtigt. 

Ligegyldigt hvordan og i hvilken sammenhæng 

man indtænker mobilens muligheder, 

er det lærerens opgave at tilrettelægge 

og skabe et læringsforløb, hvor 

eleverne klart kan se en fordel i at bruge 

den. 

Og fordelene er mange: 

Billeder tages og 5 minutter efter er de tilgængelige 

online. 

Lydfiler og podcasts kræver aktiv lytning - 

opgaver skal selvfølgelig udarbejdes. Kan 

være en lydoptagelse som fx en boganmeldelse 

eller et eventyr. Brug fx lydbog.com 

eller librivox.org. 

Video kan bruges umiddelbart, hvis den er 

kort og præcis. Ellers skal den redigeres i 

fx moviemaker eller andet program. I arbejdet 

med redigeringen af deres optagelser, 

er eleverne selvrefleksive omkring deres 

arbejdsproces. 

Hvad enten elever vil lave en optagelse, 

video eller andet, opdager de efter ganske 

få forsøg, at forarbejdet er nødt til at 

være i orden for at han/hun får et godt 

resultat. Et godt manuskript forud for optagelserne, 

et klart og tydeligt talesprog, 

velforberedt emne osv. 

Del og hersk på ElevIntra 

Mobiltelefonerne åbner for nye aktiviteter, 

undervisnings- og samarbejdsformer, 

hvor både elever og lærere lærer på nye 

måder og i nye sammenhænge. Alle kan 

arbejde sammen og udveksle data mellem 

hinanden, som det passer – men hvem har 

hvilke data og hvor er de lagret? En ting 

Du kan indstille ElevIntra til at modtage mediefiler 

er, at man har filer på de enkelte mobiler, 

og eleverne har jo også ubegrænsede muligheder 

for at dele dem med hinanden 

via bluetooth. Det kræver blot at de fysisk 

mødes, og at alle har overblik hvem og 

hvad, de har udvekslet. Her er der øjeblikkeligt 

dømt kaos og det er jo ikke ideen. 

Meningen er at vi i bedste web 2.0 tankegang 

gerne vil producere og dele materialet 

med de andre i klassen via en fælles 

platform. Derfor etableres en fælles platform 

– samlemapperne og et arbejdsrum i 

ElevIntra. 

ElevIntra skal først tunes lidt ind 

Elevintra er som standard ikke indstillet til 

at modtage mediefiler, dvs. mp3, wmv osv. 

Dette kan indstilles under menuen Admin 

>Indstillinger > Tilladte filtyper. 

Dernæst skal den højest tilladte filstørrelse 

indstilles – det gøres næsten samme sted 

under Admin > Indstillinger > Højst tilladte 

filstørrelse. 1.000 kb. for billeder og 

5.000 kb for dokumenter er et godt bud. 

Samlemapperne som organisatorisk 

ramme 

Hvor og hvordan organiseres elevernes data 

i ElevIntra? Først og fremmest er der jo 

elevernes egne private samlemapper, hvor 

de kan opbevare de data, de kun selv skal 

se og have adgang til. Eleverne skal have 

sikkerhed i at bruge disse, inden man går 

videre og introducerer de samlemapper, 

der skal bruges så alle i klassen kan dele: 

fællesmapper eller præsentationsmapper. 

Vælger man at bruge præsentationsmapper 

kan man sidenhen offentliggøre mappen, 

så forældrene også kan se resultatet 

af anstrengelserne. 

“Fordelene er 

mange” 

43

“Online teknik 

der begejstrer” 

44 

Arbejdsrum med mediefiler 

På et tidspunkt kan det – hvis man ikke 

passer på - blive til en hel del mapper, og 

eleverne bliver forvirrede: hvor ligger data? 

Et godt udgangspunkt er derfor at give 

eleverne en samlet struktur på mapperne 

ved at præsentere dem i et arbejdsrum. 

I dette eksempel er der oprettet flere forskellige 

mapper. For at skabe klarhed og 

overblik for eleverne kan man fx starte 

med at lave en enkelt fællesmappe kaldet: 

lyd- video- og billedfiler i 6a. Fanebladene 

i mappen kan så være de forskellige fag. 

Derved ved eleverne altid, hvor de skal 

lægge og hente filer. 

Og så er der ellers frit slag. Mapperne kan 

jo nu indeholde podcasts, små videoer, billeder, 

optagelser osv. Fordelene er indlysende: 

ElevIntra præsenterer på en let og 

overskuelig måde filerne. De kan hente 

dem og lægge dem over på deres egen 

mobil og uploade igen til de relevante 

mapper. Eleverne bliver lynhurtigt fortrolige 

med dette – om end det kræver lidt instruktion 

i navngivning af filer. Til at begynde 

med er der mange filer der hedder 

film.wmv, optagelse.mp3 osv. Mange vil 

også have gavn af et lynkursus i at overføre 

filer – simpel mediehåntering. Mange 

elever er vant til at bruge programmer fra 

mobilproducenterne, der automatisk gør 

det for dem. 

Online teknik der begejstrer 

Telefonen gemmer normalt filerne i nogle 

standardmapper, fx som vist her. Når man 

bruger mobiltelefonen 

som lydoptager 

eller til video gemmes 

filerne i nogle 

standardformater 

som mobilproducenterne 

har fastlagt. 

For lyd hedder 

filendelserne ”amr” 

– for video ”3gp”. 

Computerens standard 

medieafspiller 

understøtter normalt 

ikke disse filendelser, og filerne skal 

derfor konverteres. Lydfiler konverteres til 

mp3, video til avi eller wmv. 

Hjælpen til dette er dog nær da mange 

nettjenester tilbyder denne konvertering 

gratis og hurtigt – prøv fx http://mediaconvert.com, 

http://zamzar.com eller 

http://mediaconverter.org. Konverteringen 

foregår let og smertefrit…. forbind mobilen 

med computeren, udpeg filen og 

vælg hvilket format filen skal konverteres 

til. Tjenesten konverterer derefter filen, 

der nu kan downloades og uploades til 

ElevIntra.

Beskyttet område med relevans 

ElevIntra er slet ikke så avanceret som 

mange af de tjenester, eleverne kender, 

men det er heller ikke nødvendigt. Eleverne 

kan hente, gemme - og uploade via et 

simpelt brugerinterface de er bekendte 

med. At ElevIntra er et beskyttet område, 

hvor kun klassen har adgang sikrer samtidig, 

at man som underviser har overblik 

over processen, og at elevprodukterne ikke 

smides uhæmmet ud på internettet. 

Undervisningsmæssigt er det selvfølgelig 

optimalt, hvis man har et interaktivt whiteboard 

i klassen. Eleverne kan arbejde direkte 

på det, og det kan let og hurtigt anskueliggøres 

for klassen, hvor langt man 

er i processen. Men det er værd at bemærke, 

at man med stor fordel kan bruge 

disse mobile muligheder som hjemmearbejde. 

Som med megen anden undervisning giver 

det ekstra bonus, når indholdet har relevans 

og aktualitet. Det kan være billed - 

erne fra N/T i morges eller optagelsen fra 

engelsk, som kan høres når de kommer 

hjem. Og så er det ikke så tosset at logge 

på hjemmefra når det ikke kun er lektiedagbogen 

man skal tjekke….. 

PS: Et gratis arbejdsrum med en masse info 

om mobcasting ligger til oprettelse på 

elevintra på alle skoler. 

På 

http://www.emu.dk/webetik/undervisning/ 

mobil/index.html kan man ligeledes hente 

masser af inspiration til arbejdet med mobilen. 

“ekstra bonus” 

45

“Ofte er oplevelsen 

af at 

læse en bog 

meget mere 

end det er muligt 

at referere 

på skrift” 

46 

Boganmeldelser 

med mobilen 



Ofte er oplevelsen af at læse en bog 

meget mere end det er muligt at referere 

på skrift. Dine elever kan lave 

spændende boganmeldelser ved at 

anvende deres mobiltelefon og 

ElevIntra. 

Som dansklærer har jeg ofte haft boganmeldelser 

på programmet i min klasse. Vi 

har brugt en ugentlig bibliotekstime på at 

finde et stykke litteratur, som efter endt 

læsning skulle udmønte sig i en skriftlig 

afleveret boganmeldelse. Boganmeldelsens 

struktur var givet på forhånd i form 

af et skema, hvor de punkter som eleverne 

skulle ind omkring var udstukket. Det 

kunne være noget om forfatteren, et resume 

af handlingen, personkarakteristikker 

osv. Bogen blev læst, anmeldelsen afleveret 

og så returneret af mig med en lille 

bemærkning, hvorefter anmeldelsen 

blev arkiveret i elevens mappe. Boganmeldelserne 

delte klassen i to. Dem som havde 

svært nok ved at kæmpe sig igennem 

en bog havde endnu sværere ved at skulle 

uddybe deres oplevelse på skrift, og så var 

der dem, som ikke kunne få nok, og som 

afleverede flere siders anmeldelse. For 

begge parter var boganmeldelser på godt 

jysk blevet lidt ”trælse”. Enten var de ikke 

til at kæmpe sig igennem, eller også blev 

anmeldelsen aldrig den forløsning af oplevelsen 

med bogen, som den gerne skulle 

være, fordi den blev afleveret, returneret 

og ellers arkiveret i en mappe. Denne artikel 

er en ide til, hvordan man kan imødekomme 

begge parter, højne motivationen 

og samtidig gøre boganmeldelsen til et 

centralt element i danskfaget. 

Ofte er oplevelsen af at læse en bog me- 

get mere end det er muligt at referere på 

skrift. Derfor er det ærgerligt, at en boganmeldelse 

indsnævres til at være et 

skriftligt referat, især når muligheden for 

at gøre den levende er så tæt på. I lommen 

på de fleste elever ligger en mobiltelefon 

med indbygget kamera, lydoptager/diktafon 

og videokamera. Den begyndte 

vi at hive frem og bruge i forbindelse 

med boganmeldelserne. Det betød, 

at eleverne nu havde en hel vifte af forskellige 

måder at formidle oplevelsen med 

bogen på. De kunne bruge tale, billeder, 

video og skrift i bestræbelserne på at dokumentere 

deres oplevelse med bogen. 

Det gav et løft til den trængte mundtlighed 

i dansk, samtidig med at anmeldelsen 

blev en kreativ skabende proces med et 

værktøj, som eleverne i forvejen mestrede, 

nogle endda bedre end blyanten. 

Anmeldelsens struktur 

Når man på den måde inddrager flere forskellige 

medier i formidlingen, så kræver 

det en god struktur, for at indholdet ikke 

skal svømme væk i effekter og lir, der ofte 

kan forplumre selve indholdet. Derfor 

havde vi en klar struktur på anmeldelserne. 

De kunne laves på to forskellige måder. 

Lagkagemetoden 

Eleverne bruger her mobiltelefonens indbyggede 

lydoptager og kamera. Først tages 

et billede af bogens forside med mobiltelefonen, 

herefter et billede af skrift - 

størrelsen i bogen, så et billede af en udvalgt 

illustration og til sidst et billede, som 

ville fungere til oplæsning af en central

Billede 1 

Billede 2 

passage i bogen. Billederne udgør selve 

anmeldelsens struktur. Herefter optages 

anmeldelsen med mobilens indbyggede 

lydoptager. Der skal i alt være 4 optagelser. 

1. Præsentation af bogen, bogens forfatter, 

sideantal, genre, forlaget og udgivelsesår. 

2. Bogens sværhedsgrad, bogens sprog 

etc. 

3. Illustrationer, personer, personkarakteristik 

etc. 

4. Oplæsning af central passage – hvorfor 

er passagen central, bogens tema, bogens 

budskab. Siger din betoning i oplæsningen 

noget om din tolkning af 

bogen. 

Strukturen kan selvfølgelig differentieres 

efter behov, så der kan foreligge individuelle 

aftaler med de enkelte elever. Men 

som udgangspunkt giver modellen plads 

til det meste, og den rummer et element 

af mundtlighed i punkt 4. Når billeder og 

lydoptagelser er på plads, overføres de til 

computeren enten via bluetooth eller via 

et datakabel. Herefter skal billeder og lyd 

sættes sammen i gratisprogrammet Movie 

Maker, som følger med de fleste versioner 

af Windows XP eller Vista. Billederne kan 

importeres direkte til Movie Maker ved at 

vælge: Billeder under overskriften Importer 

(Billede 1). Lyden skal herefter trækkes 

ind også, men da mobiltelefoner er forskellige, 

optager de også i forskellige formater. 

Så inden lydfilerne trækkes ind i 

Movie Maker skal de konverteres til enten 

wma eller mp3. UNI Serveren understøtter 

wma. På nettet kan man konvertere sine 

lydfiler gratis ved at åbne browseren og 

taste adressen: 

www.media-convert.com. På media-convert 

skal man først udpege filen der skal 

konverteres, herefter vælges output-formatet, 

og så konverteres filen automatisk. 

(Billede 2) 

“En af fordelene 

ved at lave 

boganmeldelser 

på denne 

måde er også, 

at vi nu står 

med et digitalt 

produkt i hånden” 

47

“At inddrage 

andre kommunikationsformer 

i form af 

billeder, video 

og lyd i noget 

så traditionelt 

som en boganmeldelse,bringer 

helt nye dimensioner 

ind 

i undervisningen” 

48 

Billede 3 

Når filerne er konverteret, bringes de ind i 

Movie Maker ved at vælge: Lyd eller musik 

under overskriften ”Importer”. Lyden 

trækkes ned på tidslinjen i den rigtige 

rækkefølge, og herefter trækkes billederne 

i tid, så de passer til lyden. 

Lagkagemetoden har den fordel, at der 

her også kan arbejdes med effekter, overgange 

og titler, men ulempen er også, at 

man skal igennem et redigeringsprogram 

for at lave sin boganmeldelse. Det tager 

lidt længere tid, til gengæld har man styr 

på og kan manipulere med hvert enkelt 

”lag i kagen”. Når filmen er færdig, produceres 

den i Movie Maker i bedste kvalitet. 

VHS-metoden 

Her bruges mobiltelefonens indbyggede 

videokamera. I stedet for at tage billeder 

og herefter optage lyden, så filmes fx bogens 

forside, mens der speakes om bogens 

forfatter, sideantal, genre, forlaget og udgivelsesår 

etc. Strukturen er den samme 

som i lagkagemetoden, hvad angår anmeldelsens 

indhold. Når punkt et er optaget, 

så pauser man mobiltelefonens videooptager, 

bladrer op i bogen til den relevante 

side, og starter optagelsen igen, og 

speaker så indholdet til dette punkt i anmeldelsen. 

Proceduren her minder om den fremgangsmåde, 

hvorpå mange optagelser på 

et gammeldags VHS-kamera er foregået. 

Det vil sige, at redigeringen foretages som 

en del af optagelserne. Fordelen er her, at 

man ikke skal sætte stumper sammen i et 

redigeringsprogram efterfølgende, men at 

man står med den færdige film i telefonen. 

Filmen overføres til computeren. 

Fra støvede ringbind til digitale 

videomapper 

En af fordelene ved at lave boganmeldelser 

på denne måde er også, at vi nu står 

med et digitalt produkt i hånden. Produktet 

kan deles med andre og behøver ikke 

at leve en hengemt tilværelse i et støvet 

ringbind på en hylde. Vi kan udgive vores 

boganmeldelser i samlinger ved hjælp af 

UNI Serveren og SkoleIntras indbyggede 

videomapper. På den måde kan boganmeldelserne 

udnyttes i refleksive læringsprocesser, 

fordi vi efterfølgende kan vise 

dem frem på nettet og kommunikere på 

klassen eller i mindre grupper. Samtidig 

kan boganmelderne i en digital mappe vise 

noget om progressionen i deres litteraturforståelse. 

Filmene fra ”lagkagemetoden” 

eller fra ”VHS-metoden” kan vises i 

en videomappe ved at uploade dem til 

UNI Serveren. UNI Serveren findes på 

adressen www.stream.emu.dk. Ved at klikke 

på ”Eget materiale” og logge ind med 

sit UNI Login, får man en oversigt over 

”Skolens film”. Man kan herefter uploade 

boganmeldelserne ved at vælge ”Upload 

nyt materiale”. (Billede 3). Har man benyttet 

VHS-metoden, så kan man ikke uploade 

sit materiale, da mobiltelefonen optager 

i et ”forkert” format. Derfor skal filmen 

her først en tur over 

www.media-convert.com. I output format 

vælges her wmv. UNI Serveren accepterer 

kun video i wmv-formatet. Når filmen 

uploades til UNI Serveren skrives først de 

relevante meta-data såsom; Titel, forfatter, 

beskrivelse etc. Herefter vælges et emne, 

som boganmeldelsen skal placeres under. 

Emnet kunne være boganmeldelser 7.b eller 

noget andet. Under beskyttelsesniveau

Billede 4 

vælges, hvem der skal kunne se boganmeldelsen. 

Skal den være tilgængelig for 

alle, tilgængelig for personer på skolen 

etc. Endelig i sidste fase, skal filen så udpeges 

på computeren og uploades. Det er 

her muligt at udpege to filer. En i god 

kvalitet og en i mindre god kvalitet. Det 

er nok bare at udpege en fil, og så bliver 

kvaliteten den samme på både de lokale 

og centrale servere. Når boganmeldelserne 

er uploadet til UNI Serveren, kan de 

udgives i SkoleIntra i en videomappe på fx 

ElevIntras opslagstavle, hvis skolens Skole- 

Intra-administrator har aktiveret 

UNI Serveren som en webtjeneste under 

Admin > Indstillinger > Webtjenester og 

udfor ”Skolens eget materiale på 

UNI Serveren” under rediger ikonet med 

blyanten, har sat flueben ud for ”Aktiv” 

og ”Vis i ElevIntra”. 

Opret og udgiv videomapper i 

ElevIntra 

For at oprette en videomappe med boganmeldelserne, 

vælges i LærerIntra menuen 

Arkiv og herefter Videoklip. Her fremkommer 

en oversigt over skolens egne video - 

klip på UNI Serveren. For at oprette en 

mappe klikkes på ikonet Video-album 

med filmstrimlen øverst til højre. Øverst til 

højre kan der herefter oprettes et nyt album 

ved at klikke på ikonet med stjernen 

øverst i højre side. Herefter udfyldes data 

om samlingens navn, en beskrivelse og der 

vælges en illustration til samlingen. Klik 

på næste. I trin 2: Vælg videoer skal de 

uploadede boganmeldelser udpeges på 

UNI Serveren. I rullelisten under ”Vælg 

udbyder” vælges ”Skolens egne videoer”, 

og i rullelisten: ”Vælg emne” vælges det 

emne, som man lagde boganmeldelserne 

under, da de blev uploadet. I listen fremkommer 

nu de klip, som er uploadet under 

det emne man har valgt. For at udvælge 

de klip, som skal med i mappen, klikkes 

på ”vælg” under hvert relevant klip. De 

føres så automatisk over i listen til højre, 

som viser hvilke klip mappen aktuelt rummer. 

(Billede 4). Når alle boganmeldelsesklippene 

er valgt, klikkes på ”gem” i højre 

hjørne. Mappen er nu gemt og kan ses i 

oversigten. 

For at udgive mappen i ElevIntra, kan man 

fxlave et opslag på klassens opslags tavle, 

som rummer videomappen. Opslaget kan 

fx laves via LærerIntras opslags tavle. Fra 

skolens forside i LærerIntra klikkes på 

overskriften Opslagstavle, og der oprettes 

et nyt opslag. Når ikonet for opslaget er 

49

50 

valgt, og der er skrevet en tekst, er det 

muligt ud for overskriften ”Videosamling” 

at udpege den videomappe som er blevet 

oprettet. (Billede 5). Videomappen vil så 

blive tilknyttet opslaget og kan tilgås direkte 

fra klassens opslagstavle i ElevIntra. 

Under ”Offentliggøres i” vælges ElevIntra, 

og klassen udpeges i menuen nedenfor. 

Klik herefter på Gem, og opslaget med videomappen 

kan nu ses i ElevIntra. 

Afsluttende bemærkninger og 

overvejelser 

At inddrage andre kommunikationsformer 

i form af billeder, video og lyd i noget så 

traditionelt som en boganmeldelse bringer 

helt nye dimensioner ind i undervisningen. 

Motivationen hos de fleste elever 

er i top, formidlingsmæssigt er der mange 

flere muligheder for eleverne, hvilket gør 

at anmeldelserne ofte bliver til kreativt 

skabende processer. Formen kommer til at 

Billede 5 

spille en rolle, også når anmeldelserne efterfølgende 

drøftes på klassen; hvorfor 

valgte du den effekt, hvorfor er det billede 

så sigende for bogen etc. Samtidig får 

mundtligheden i selve anmeldelsen et gevaldigt 

løft, og det er tiltrængt i danskfaget. 

Inden man går i krig med boganmeldelser 

der rummer billeder af bogens forside, billede 

af illustrationerne etc., så er det en 

god idè fra bibliotekets side, at forhøre 

sig hos de store forlag, om det er i orden, 

at eleverne lader deres billeder indgå i 

boganmeldelserne, ellers krænker man 

forlagenes ophavsret. Det har dog hidtil 

ikke været noget problem at få forlagenes 

accept af anvendelsen af deres materialer 

på denne måde. Diskussionen om ophavsret 

ligger uden for denne artikels berøringsflade, 

men det er et generelt problem, 

som ofte er en hæmsko for kreativ 

og skabende undervisning.

“Til testene på 

skolen deltager 

klasselæreren 

og jeg som 

JPCK-koordinator” 

52 

I 3 år har Brændkjærskolen gennemført 

test, inden JPCK udstedes. Skole- 

Intra og specielt ElevIntra er et vigtigt 

hjælpemiddel i såvel testen, i dokumentationen 

for elevernes kompetencer 

og i den daglige undervisning. 

Fællesnettet benyttes til vidensdeling 

i kommunen, hvor 4 andre skoler benytter 

de samme test som Brændkjærskolen. 

Begrundelsen for at teste inden JPCK udstedes, 

beror på, at skolens inspektør gerne 

ser, at elevernes kompetencer bliver 

vurderet ensartet. Desuden skal det hjælpe 

de enkelte klasseteam med at holde 

styr på, om eleverne har opnået de ønskede 

kompetencer. 

Da vi for 3 år siden skulle i gang med at 

teste eleverne (1. test maj 2006), troede vi, 

at det kunne ske uden de helt store problemer. 

I 10 år havde vi på Pædagogisk 

Servicecenter hvert år kunnet tilbyde 250 

timers ressourceundervisning til klasserne i 

forskellige it-kompetencer, og de blev benyttet 

fuldt ud. 

Men, da vi præsenterede JPCK-trinmålene 

for kollegerne, var der fortvivlelse at spore 

i de flestes øjne. De havde meget svært 

ved at gennemskue, hvordan de mange 

trinmål kunne implementeres i den daglige 

undervisning. Ordene i trinmålene var 

langt fra de ord, der stod i skolens daværende 

it- og medieplan, så sammenhængen 

hertil var ikke logisk. Desuden syntes 

de, trinmålene kunne tolkes meget forskelligt. 

Hvordan forstår den enkelte lærer 

fx, at eleven til trin 1 skal ” Arb. m. tekst, 

tegning, billede, lyd og tal på computer” 

Junior PC-kørekortet 

og SkoleIntra 

Annette Eickhardt 

Pæd. it- og medielærer, Brændkjærskolen, Kolding 

eller, at eleven til trin 2 skal ” Bruge formaterings- 

og redigeringsværktøjer”? 

Derfor gik jeg i gang med at udarbejde et 

materiale, som lærerne kunne bruge, når 

de skulle tjekke, om deres elever opfyldte 

trinmålene. Det hjalp i en sådan grad, at 

jeg siden er fortsat med at tilrette og udarbejde 

materialet, så det nu ikke kun omfatter 

materiale til lærerne men også til 

eleverne. 

Det vil være for omfattende at beskrive 

hele materialet. Derfor vil jeg beskrive 

den del af materialet, som har med Skole- 

Intra at gøre. Det øvrige materiale ligger 

tilgængeligt på Brændkjærskolens hjemmeside 

(www.brkskolen.kolding.dk). 

Til testene på skolen deltager klasselæreren 

og jeg som JPCK-koordinator. Derudover 

deltager jeg i teammøder på 3. og 7. 

årg. Det er på de årgange, vi i øjeblikket 

tester (Trin 1 og 2). Trin 3 er i øjeblikket 

noget jeg selv prøver at koordinere. Herom 

senere. 

Til trin 1 

Inden en elev går til test skal 3. klassernes 

team sørge for: 

1. Eleven har sammen med sine lærere 

udarbejdet arket: Så langt er jeg med 

JPCK-trin 1 (Se næste side). 

2. Klassens lærere har tjekket, at eleven 

har gemt dokumentation for sine redigerings- 

og formateringskompetencer i 

ElevIntra. Der skal være en personlig

samlemappe, hvor eleven har samlet sine 

produkter. 

De redigerings- og formateringskompetencer 

skolen kræver, eleverne skal besidde, 

er en del af skolens it- og medieplan. 

De øvrige krav er en del af trinmålene for 

trin 1. For at se, hvordan jeg tænkte, da 

jeg omformede disse trinmål til det ark, 

eleverne får, er her en oversigt: 

Ved selve testen benyttes ElevIntra også. 

Dette sker ved flg.: 

• Dokumentation af produktet, der laves, 

sendes til en afleveringsmappe. 

• Eleven vurderer en netside og sender 

mening om denne i en besked til lærer. 

• Spørgeskema ang. viden om arbejdsstilling 

mv. 

• Multiple-choice (Om de kompetencer i 

JPCK der er svære at teste på anden 

måde fx viden om netsikkerhed samt 

hovedområde 5). 

• Sende en mail fra SkoleKom (Min postkasse). 

• Noter om testen i JPCK-logbog. 

Kompetencerne fra: 

Trinmål til trin 1 

Kende til at gemme it- og medie-produkter i en 

digital portfolio 

Gemme & hente filer på computer og et lokalt 

netværk 

Logge på et lokalt netværk 

Vide, at alle kan lave en hjemmeside og få den 

udgivet & personlige oplysninger på nettet 

Bruge digitale databaser, herunder databaser på 

internettet 

Bruge digitale undervisningsmaterialer med 

hjælp fra andre 

Vide, at der findes digitale dataopsamlingsværktøjer. 

Kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer 

Modtage og sende en e-mail 

Kende til at offentliggøre produkter fra portfolio 

på internettet 

Fordele ved brug af ElevIntra: 

• Efter testen ligger elevernes dokumentation 

for deres kompetencer på Elev- 

Intra. Herefter kan efterbehandlingen 

af materialet foretages hjemmefra. 

• Dokumentationen er samlet på ElevIntra. 

Bliver man i tvivl, om en elev har 

været til test, eller hvilket trin de har 

opnået, så er det let at finde frem til. 

• Eleven gøres mere bevidst om sine 

kompetencer og er medansvarlig for 

egen portfolio. 

• Ved lærerskift i en klasse kan nye lærere 

finde frem til, hvad den enkelte elev 

har lavet. 

Til trin 2 

Samme fremgangsmåde benyttes til trin 2. 

Eleven skal sammen med sine lærere have 

udarbejdet arket: Så langt er jeg med 

JPCK trin 2, og klassens lærere har tjekket, 

at eleven har dokumentation i ElevIntra 

for sine redigerings- og formateringskompetencer. 

Elevarket: 

”Så langt er jeg med JPCK trin 1” 

Har en samlemappe i ElevIntra, som kaldes: Arbejdsportfolio 

til JPCK trin 1, og som har 2 faneblade 

med navnene: Word og Excel 

Har sendt filer til de 2 faneblade 

Er fortrolig med kode til server og UNI Login 

(koden ændres fra ElevIntras ”Min postkasse”) 

Har lavet min personlige profil i ElevIntra 

Har lavet en læsekontrakt i ElevIntra 

Har brugt Bogkassen og lavet en boganmeldelse 

i ElevIntra 

Har prøvet at besvare et spørgeskema eller 

multiple-choice i ElevIntra 

Kan sende og modtage en besked fra ElevIntra 

Kan sende og har modtaget mail fra SkoleKom 

Har mindst et produkt i en præsentationsmappe 

i ElevIntra. Produktet skal indeholde tekst 

og billede. 

“Ved lærerskift 

i en klasse kan 

nye lærere finde 

frem til, 

hvad den enkelte 

elev har 

lavet” 

53

54 

I informationen til lærerne står der 

bl.a.: 

1. I ElevIntra skal eleven selv have oprettet 

en samlemappe, som kaldes: 

Arbejdsportfolio til JPCK trin 2. 

Mappen skal oprettes, så eleven og lærerne 

kan se indholdet. Samlemappen 

skal have 6 faneblade med navnene: 

Word, Excel, Billeder, PowerPoint, Publisher 

og Lyd. 

I disse mapper lægges produkter, som 

eleven arbejder/har arbejdet med. Eleven 

vurderer, hvilke produkter der skal 

ligge i mapperne. Produkterne skal vise, 

at der er sket en udviking i elevens 

it-kompetencer. (Trinmål, læreprocesser: 

Vurdere egne produkter i en portfolio; 

Tage stilling til, hvem der skal have 

adgang til logbog og portfolio). 

2. I ElevIntra skal eleven have prøvet at 

udgive sin del af en webavis. (Trinmål, 

kommunikation: Udgive enkle websider). 

Til trin 3 

Et omfattende arbejde med at få trin 1 og 

2 til at køre har gjort, at det først er nu, 

eleverne får tilbudt trin 3. De første af vores 

elever, der tog trin 2, går nu i 6 for- 

skellige 9. klasser. Disse elever har jeg som 

JPCK-koordinator tilbudt at få igennem 

trin 3. Koordinationen sker via et Arbejdsrum 

i ElevIntra: 

Efter 3 år med test er status: Brændkjærskolen 

har ca. 740 elever gående fra 0.-10. 

klasse. På nuværende tidspunkt har alle i 

4.-7. klasse bestået trin 1, de fleste på 8. 

årg. og ca. 40 på 9. årg. har også trin 2. I 

april-maj 2009 forventer vi, at alle 3. klasser 

får trin 1, alle 7. klasser trin 2, og at 

nogle af 9. klasses eleverne opnår trin 3. 

Det største problem hos os er nu, at vi får 

rigtig mange nye elever hvert år. Dels er vi 

Team Danmark skole og dels 10.-klasse 

skole i Kolding Kommune. De mange nye 

elever, vi modtager, har – for de flestes 

vedkommende – langt fra de kompetencer, 

som kræves til JPCK. Indtil nu har vi 

fået alle nye med; men det kræver meget 

af de enkelte klasseteam og er temmelig 

bøvlet for JPCK-koordinator :-). 

På Brændkjærskolens hjemmeside: 

www.brkskolen.kolding.dk findes alt materialet 

samlet under linket: Undervisning 

> Vidensdeling > JPCK. 

For yderligere information: 

annette.eickhardt@skolekom.dk

“SMTTE-modellen 

bruges 

som udgangspunkt” 

56 

Fleksibel skole 

og fleksibel 

planlægning 

Lise Fabricius Christensen 


Artiklen beskriver, hvorledes en fleksibel 

skole med selvstyrende team arbejder 

med fleksibel skemalægning 

uden brug af grundskema. Den fleksible 

skemalægning tager udgangspunkt 

i indhold og pædagogisk tænkning. 

Hvilke muligheder og resultater 

giver det skolen i dag? SMTTE-modellen 

bruges som udgangspunkt for artiklen 

for at give struktur og få visioner 

til at fremstå klart og tydeligt. 

Fakta om Syvstjerneskolen 

Syvstjerneskolen ligger i Værløse i Furesø 

kommune. Den rummer i skoleåret 

2008/2009 ca. 675 elever og ca. 67 lærere. 

I 2009/2010 er skolen fuldt 4-sporet skole, 

fordi der på skolen er en gruppeordning 

for ca. 42 elever fra 1.-9. kl. med ADHD. 

Der er indgået en helhedsaftale på alt 

med Furesø Lærerforening. Lønsumsstyring 

er 430.000-435.000 kr. pr. normeret 

lærer. Skolen har udvidet/fuld rammestyring. 

Der arbejdes i et lodret spænd – se figur 

med Fløjstruktur på Syvstjerneskolen. 

Kort historisk rids 

Ledelse og personale har gennem en længere 

årrække arbejdet frem mod en fleksibel 

tilrettelæggelse af undervisningen, 

herunder en fleksibel skemalægning. Sko- 

Grundplan af Syvstjerneskolen. 

Bemærk de 3 fløje D, E og F, der går igen i figuren om skolens struktur

len arbejdede i starten (1998-1999) med 

nogle få fleks-uger om året, hvor skemaet 

var helt omlagt. Det blev undervejs til 8-10 

alternative uger med helt omlagt skema, 

hvor det ligesom i fleks-ugerne var de pædagogiske 

tanker og ideer, der styrede. 

Der blev arbejdet med større moduler fra 

2 timers blokke til hele dage. På den baggrund 

blev det i 2003-2004 besluttet af en 

enig skole at gå over til at arbejde på denne 

måde hele skoleåret. Udfordringen var 

stor, og vi har gjort os mange erfaringer 

undervejs i processen. Vi har hele vejen 

forsøgt at have en konstruktiv og anerkendende 

tilgang til arbejdet, hvilket vil 

fremgå af de næste afsnit i artiklen. 

Fra traditionelt skema til fleksibel 

skemalægning 

SMTTE-modellen er valgt for at skabe 

struktur og formidle visionerne klart og 

tydeligt. Samtidig er SMTTE-modellen et 

evalueringsredskab, vi benytter på Syvstjerneskolen. 

Det er derfor oplagt at anvende 

den. 

Mål 

Målet med processen ”at gå fra et traditionelt 

skema til fleksibel planlægning” er, 

at lærerne tænker og planlægger fleksibelt. 

Skemaet skal være styret af pædagogik. 

Det vil sige, at indholdet skal bestemme, 

hvordan skemaet skal lægges. Med 

det menes bl.a., at hvis fysik/kemi-læreren 

tager en klasse på tur, så skal det være fysik/kemi, 

klassen skal have den dag. I et 

traditionelt skema kan klassen fx have engelsk, 

samfundsfag og tysk, og fysik/kemi - 

læreren har andre klasser. Derved får nogle 

lærere ikke læst deres timer i den klasse, 

der er på tur, og nogle elever får vikar. 

Plan over struktur 

og fordeling af 

klasser på fløjene 

på Syvstjerneskolen. 

Så ved at planlægge skemaet fleksibelt vil 

vi sikre, at klasserne får flere timer med 

egne lærere og flere læste timer i de små 

fag 1) . Vi ønskede at bryde med en gammel 

fastlåst skematradition. Vi ønskede at gøre 

op med, at ”sådan er det bare”. 

Sammenhæng 

Da vi tog beslutningen om ikke længere 

at have et fast grundskema, var lærerne 

vant til at tænke i faste strukturer fx 45 

min. lektioner. Vi var på vej mod selvstyrende 

team. Vi havde alle besøgt skoler, 

der arbejdede mere eller mindre fleksibelt. 

Efter besøgene var selv tvivlerne enige 

om, at vi også skulle i gang med fleksibel 

planlægning på Syvstjerneskolen. Vi 

skulle levere en anden type undervisning 

og forberedelse. Forældrene var vant til 

faste mødetider og sluttider. De skulle også 

vænnes til, at mødetiderne var vejledende, 

så skolen kunne komme til at kollidere 

med bl.a. sports- og fritidsaktiviteter. 

Med vejledende mødetider menes, at 0.-2. 

kl. kan møde 1.-5. lektion, 3.-4. kl. kan 

møde 1.-6. lektion og 5.-9. kl. kan møde 

1.-8. lektion. 

Tiltag 

Som tidligere beskrevet besøgte alle lærere 

andre skoler, der arbejdede med fleksibel 

planlægning. Vi benyttede os derudover 

i opstartsfasen af en række oplægsholdere, 

der på hver deres måde gav inspiration 

til den proces, vi skulle igennem. Vi 

besluttede hurtigt efter besøgene at stryge 

grundskemaet. Vi gik i samme forbindelse 

fra lektioner på 45 min. til moduler 

på 90 min. Der blev ligeledes mulighed for 

hele dage med det samme fag. Vi har inddelt 

året i 5 perioder, der lægges skema 

1) Med de små fag 

tænkes på fx 

tysk/fransk eller fysik/kemi. 

57

58 

for hver periode ad gangen. 

Alle lærere afleverer skemaønsker, der tager 

udgangspunkt i teamets ønsker. Der er 

nogle ”tvangsbindinger”, som bl.a. er, at 

tysk/fransk går på tværs af 7., 8. og 9. klasserne. 

Derfor skal placeringen koordineres 

mellem alle skemalæggere. Derudover er 

fx idræt afhængig af et faglokale, og 

idræt er et fag, alle klasser har. Det gør, at 

idrætslokalerne er optaget stort set hele 

tiden. Når skemaet er frigivet, kan de ledige 

positioner i faglokalerne bookes efter 

”først-til-mølle”-princippet. 

Vi skulle turde kaos – at stå uden et 

grundskema kan virke uoverskueligt, og vi 

skulle vænne os til at tænke fleksibelt. 

SMTTE-modellen 

Lærerne fik udvist stor tillid af ledelsen og 

frihed til at handle, som de fandt bedst. 

Der har været stor velvilje kollegaerne imellem 

for at få tingene til at lykkes. 

Klokken ringer ikke længere, så frikvarteret 

kan flekses. Det giver både tid og ro til 

fordybelse, at frikvarteret kan lægges, så 

det passer med dagens program uden at 

man bliver forstyrret af en klokke. 

Det kræver høj grad af dialog mellem skemalæggerne, 

når der lægges skema. Erfaring 

med fleksibel skemalægning har 

medført læring og giver stadig større fleksibilitet. 

Vi har efterhånden fået udviklet 

en fast procedure for skemalægningen. 

SMTTE-modellen – kort oversigt over hele processen. I det efterfølgende gås i dybden med de enkelte punkter

Procedure for skemalægningen: 

Teammøder. 

Skemaønsker. 

Hver skemalægger ser på ønsker og får 

overblik. 

Skemalæggerne holder møde, hvor fx 

tysk/fransk undervisningen koordineres, 

og faglokalerne fordeles. 

Skemalægning én skemalægger ad- 

gangen. Vi booker tid indbyrdes. 

Skemaer til gennemsyn hos lærerne. 

Rettelser – som bliver færre og færre. 

Skemaet frigives til lærere og klasser. 

Efter frigivelse kan der opstå ændringer, 

hvis en tur aflyses, eller der kommer 

et godt tilbud. 

Hver lærer tæller og har ansvar for sine 

timer 2). 

Skemalæggeren tæller og har ansvar 

for klassernes årsnorm. 

Tegn 

Vi kan se forskellige tegn på, at vi er på 

vej i den rigtige retning – at vi er ved at 

være i mål. Skemaet varierer uge for uge, 

fordi pædagogikken styrer. De fleste af 

lærernes ønsker bliver opfyldt. Eleverne 

udtrykker, at de oplever flere timer med 

egne lærere, og lærerne oplever flere læste 

timer. Det kan især mærkes i de små 

fag. Der er tid og ro til fordybelse fx i forbindelse 

med 9. kl. projektopgave. Alle 

fag ”betaler” til projektopgaven, men i 

stedet for at idrætslæreren er med i kun 

to timer, kan der fx byttes timer med klasselæreren. 

Vi ser muligheder frem for begrænsninger. 

Det er meget vigtigt konstant 

at have et positivt fokus, derfor udarbejdede 

vi undervejs i processen en gevinstliste. 

Den hjælper os med at holde fokus 

på de rigtige ting. 

Gevinstliste: 

Flere gennemførte timer (årsnorm) 

Færre hovsa vikartimer 

Mere kvalitet i vikartimerne generelt 

Styr på planlagt fravær 

Flere timer med egne lærere 

Bedre sammenhæng i/for faget fx muligheder 

for moduler eller hele dage 

Større fælles pædagogisk ansvar 

Større pædagogisk råderum for lærerne 

Vi ser mulighederne og har en positiv 

forventning 

Mulighed for en skemafri dag for lærerne 

– herlighedsværdi/gulerod 

Pædagogisk tænkning i fokus: 

Lego League 

Udeskole 

Klimakaravanen 

Naturvidenskabsfestival 

Internationale udvekslinger (samle timer) 

Tysk/fransk og fysik/kemi får læst deres 

timer 

Bedre overvejelser omkring brugen af 

hold- og SPU-timer 

Bedre muligheder for lodrette forløb 

Bedre muligheder for vandrette forløb 

Lærerne: ”Vi vil fortsætte med fleksibelt 

skema”! 

Evaluering 

Processen har krævet tydelig ledelse samt 

klare strategier og mål. Den er blevet evalueret 

på flere niveauer: 

Gennem teamsamtaler 

I udviklingsgruppen 

I skemalægningsgruppen, som efterhånden 

er blevet et team. 

Vi er gået fra en statisk til en dynamisk 

skemalægning. Vi havde en stram struktur 

og klare regler i starten af processen. Det 

har vi med erfaringen kunnet løsne op undervejs. 

Vi har gennem evalueringen besluttet 

at gå fra ni til tre/fire skemalæggere 

3) . Det har ligeledes været en del af evalueringen, 

at vi besluttede at inddele året 

i fem frem for fire perioder på grund af 

koordinering af 9. klassernes eksamen. Vi 

er ikke længere så bundet af at have fordelt 

faglokalerne på forhånd. Vi kan se, at 

den fleksible planlægning passer til mange 

lærertyper. Vi hører fra elever og forældre, 

at de har vænnet sig til de skiftende 

mødetider. 

Ønsker til skemalægningsdelen i Intra 

Vi ønsker, at der kan være flere brugere 

(skemalæggere) på ad gangen, så flere 

kan lægge skema samtidig. Vi er stadig 

nødt til at booke tid indbyrdes. Vi ønsker 

desuden at kunne skemalægge moduler, 

fordi vi stort set kun bruger moduler, og 

det vil være mere fleksibelt og tidsbesparende 

at kunne kopiere enkeltdage frem 

for hele uger. 

Fra mangeltænkning til ressourcetænkning 

Vi har i starten af processen været nødt til 

at fokusere meget på at løse problemet, 

hvor vi efterhånden bevæger os i retning 

mod at skabe fremtiden. Den drejning har 

været vigtig for, at processen har været så 

vellykket, som den har været. 

Der har undervejs været frustrationer og 

udfordringer, fx når to klasser har været 

2) Der er udarbejdet et 

regneark, der kan anvendes 

til optælling af 

timer, ligesom timerne 

kan optælles i LærerIntra. 

3) Tre på Syvstjerneskolen 

og en på Lillestjernen, 

som er vores indskolingsafdeling. 

59

4) Citat frit efter 

Thomas Lang. 

Problem- og mangeltænkning 

At løse problemet 

Problemidentifikation 

Årsagsanalyse 

Løsningsmuligheder 

Handlingsplan 

Individ 

60 

skemalagt i musiklokalet på samme tid, eller 

når en klasse har manglet en lærer. I 

stedet for at tolke det negativt har vi 

valgt at tage samme udgangspunkt som 

Thomas Langs citat: ”Bag ethvert problem 

ligger en frustreret forventning 4) ”. I stedet 

for ”at skrue os selv ned i et sort hul” af 

irritation over frustrationerne og udfordringerne, 

har vi valgt en anerkendende 

tilgang. Vi blev frustrerede, fordi vi havde 

et ønske om at få den fleksible planlægning 

til at virke. En positiv og anerkendende 

tilgang har også været afgørende for 

en vellykket proces. 

Ressource- og værditænkning 

At skabe fremtiden 

Identificere det vellykkede og værdifulde 

Skabe billeder af en ønskværdig fremtid 

Skabe fælles billede af en opnåelig fremtid 

Igangsætte processer til at virkeliggøre fremtidsbilledet 

Relationer

“Idéen bag 

projektet var 

at bringe skolens 

gøren og 

laden ud til 

brugerne i levende 

form og 

dermed brugerne 

tættere 

på skolen” 

62 

Skolebladet som 

Webcast 

– et levende billede 

af organisationen 



Skolen kan lave et spændende skoleblad 

som Webcast med video og lyd. 

Artiklen viser trin for trin, hvordan du 

gør det. 

I takt med globaliseringen, videnssamfundet 

og de kontingente vilkår, ændrer skolens 

rolle sig markant. Fra tidligere at have 

været værdimæssig forpost i den autoriserede 

stat, bliver skolen nu organisation 

i en responsiv stat. Den responsive stat legitimerer 

sig ved at tilfredsstille borgerne. 

I sådan en stat bliver skolens produkt, 

nemlig undervisningen, vurderet i brugertilfredshedens 

lys. Forældrene stiller krav 

til undervisningen, de shopper rundt i et 

frit skolevalg, de forlanger kvalitet. Alle 

vil have kvalitet, men begrebet er i den 

responsive stat helt igennem relativiseret 

og individualiseret. 

Med sig bringer det refleksivt moderne 

samfund også tendenser til udlejring. Ved 

udlejring forståes det fænomen, at viden 

løftes ud af den konkrete sociale situation, 

hvori den er skabt for så at genindlejres 

i andre sociale sammenhænge. Evalueringsbølgen 

er et godt eksempel herpå. 

I skolen er evaluering derfor ikke længere 

et anliggende mellem lærer og elev, men 

nu også et anliggende mellem forældre 

og skole. Skolens ageren vurderes med 

andre ord i et brugertilfredshedslys. I forhold 

til udlejring og evaluering kan der 

også peges på, hvordan skolen bliver genstand 

for internationale organisationers 

målesystemer og kriterier, hvor det danske 

skolevæsen vejes og sammenlignes i forhold 

til andre lande. Meget kan diskuteres 

i forhold til evaluering; hvor meget flytter 

evalueringsbølgen egentlig praksis? Bør 

tingene være sådan? Og så videre. Det forekommer 

mig dog nytteløst at bringe disse 

normative perspektiver i spil, da evalueringsfiguren 

i vores samfund allerede er et 

påkrævet kulturelt ritual. Det nytter altså 

ikke noget at diskutere om tingene ”bør” 

være sådan, for faktum er at tingene er 

sådan. 

Omdrejningspunktet for denne artikel er 

derfor ikke en diskussion af hvordan evalueringen 

”bør” være, men et konkret eksempel 

på, hvordan man som skole kan 

vende de oven for skitserede strukturer til 

noget positivt og produktivt, der i sidste 

ende giver skolen og dens lærere mulighed 

for at gribe taktstokken, når skolen 

skal vurderes på ”kvalitet”. 

Artiklens udgangspunkt er altså, at det ikke 

er ”brugertilfredsheden” der skal være 

indikator for ”den gode undervisning”, 

for ekspertisen til at vurdere om det er 

god undervisning eller ej, besidder lærerne. 

Hvad ved forældre om didaktik og 

pædagogik? Den responsive stats fokusering 

på brugertilfredshed, skal derimod 

vendes om og bruges strategisk ved at 

imødekomme brugertilfredsheden i form 

af forskellige kommunikationsformer, som 

fx en Webcast. Imødekommelse af brugere 

af skolen – forældre, elever og andre interessenter 

i form af fx en Webcast, er 

med til at gøre at brugerne tilslutter sig 

skolens profil og måde at gøre tingene på. 

På den måde kan skolen offensivt imødekomme 

et uundgåeligt krav om brugertilfredshed 

uden at få dikteret ”den gode 

undervisning” fra andre end skolen selv. 

Artiklens praksiseksempel bygger på et

udviklingsprojekt mellem Fredericia kommune 

og webtjenesten LærIT.dk. 

Skoleleder Egon Sørensen startede sammen 

med mig på et webcastingprojekt i 

2007. Idéen bag projektet var at bringe 

skolens gøren og laden ud til brugerne i 

levende form og dermed brugerne tættere 

på skolen. Skolen arbejdede i forvejen 

med et skoleblad, som udkom 4 gange om 

året. Skolebladet dokumenterer og beretter 

om skolens liv og virke i form af små 

artikler og billeder skrevet af ledelse, lærere, 

elever og skolebestyrelse. Eleverne 

fik hvert kvartal et printet eksemplar af 

skolebladet med hjem. Skolebladet er i sig 

selv et eksempel på en offensiv imødekommelse 

af et relativistisk individualiseret 

kvalitetsbegreb. Forældre får her indsigt 

i skolens måde at håndtere undervisning 

og det at holde skole på, men det 

skrevne medie har nogle begrænsninger, 

som gør det sårbart i forhold til modtagerens 

måde at modtage på. Her kan lyd og 

levende billeder træde til og være med til 

at øge redundansen. Samtidig skal skolebladet 

før det når modtageren igennem 

det sorte hul, som også kaldes elevens 

skoletaske, og her er mangt og meget forsvundet 

i årenes løb. For at imødekomme 

henholdsvis problemerne omkring distributionen 

og mere alsidige måder at dokumentere 

og kommunikere skole på, lavede 

vi på baggrund af skolebladets indhold en 

Webcast. 

Hvad er en Webcast 

For at forstå konceptet omkring en Webcast, 

vil jeg her sammenligne den med en 

Podcast, og samtidig forklare ligheder og 

forskelle. En Podcast er video og lyd, der 

distribueres på internettet via et Rss-feed. 

Lyd og video downloades til computeren, 

hvorefter det kan afspilles på enten computeren 

eller videreoverføres til mobile 

enheder såsom; Ipod’en, mobiltelefonen 

eller en mp3-afspiller. 

I lighed med Podcasten, så er Webcasten 

også lyd eller video der distribueres over 

nettet via et Rss-feed, men i stedet for at 

downloade filer, så streames filerne. Her 

downloader man altså ikke noget til computeren. 

Webcasting kaldes også broadcasting 

via streaming teknologi. 

Fordelen ved begge teknologier er, at 

man via Rss-feedet kan bringe indholdet 

til brugeren, i stedet for at brugeren selv 

skal være aktiv og opsøge indholdet. Man 

kan nemlig abonnere på en Webcast eller 

Podcast ligesom man abonnerer på fx en 

avis. For at abonnere på en Webcast skal 

man bruge en såkaldt feed-reader. Der findes 

et hav af readers, som er gratis tilgængelige 

på internettet, og faktisk så er der i 

Inter Explore 7 integreret en feed-reader. 

Så teknologien er ved at være meget udbredt 

også blandt skolens interessenter. 

Med webcasting teknologien kunne vi omgå 

skoletasken, og vi kunne distribuere så 

mange kopier af indhold fra skolebladet, 

som der var efterspørgsel på uden yderligere 

omkostninger. Både mor og far kunne 

hver få et eksemplar sendt direkte til 

deres egen feedreader. Herudover kunne 

eksemplaret rumme både lyd, video, billeder 

og tekst, hvilket imødekom mere alsidige 

måder at kommunikere og dokumentere 

på. 

Webcast med SkoleIntra og 

UNI Serveren 

En webcast kan laves på mange forskellige 

måder, og flere forskellige rammefaktorer 

spiller ind i forhold til måden at gøre det 

på; hvilke programmer er til rådighed, 

hvor skal det distribueres, hvem skal lave 

den, og hvordan skal indholdet struktureres. 

I Fredericia kommune var udgangspunktet, 

at skolelederen selv skulle kunne 

oprette, redigere og udgive Webcast episoderne. 

Da Egon i forvejen var god til at 

tage sit kamera med rundt på skolen, og 

tage mange billeder af hverdagsbegivenheder, 

valgte vi at bruge det meget intuitive 

MovieMaker 2, som i forvejen var en 

integreret del af Microsoft Windows. Her 

kan alle billederne trækkes ned på en tidslinje, 

der kan skrives overskrifter, tilføjes 

lyd og baggrundsmusik. Tager man gratisprogrammet 

Audacity til hjælp også, er de 

kreative muligheder med lyd og billeder 

uendelige. 

Audacity og Movie Maker 

Egon indtalte sin speak, som primært bestod 

i oplæsning fra skolebladet. Hans 

speak blev optaget i Audacity, og efter redigering 

af speaksporet, lavede vi et nyt 

spor, hvor vi tilføjede noget baggrunds - 

musik. Hele herligheden eksporterede vi 

fra Audacity som en mp3-fil. Herefter udvalgte 

vi cirka 5 billeder til hvert indslag i 

Egons speak. Den færdige mp3-fil og alle 

billederne importerede vi til Movie Maker 

og satte billederne ind på tidslinjen, så det 

passede med hans speak. Herefter tilføjede 

vi nogle ganske få effekter, så overgangene 

mellem billederne blev lidt mere gli- 

63

“Egon indtalte 

sin speak, som 

primært bestod 

i oplæsning 

fra Skolebladet” 

64 

dende. Der kan tilføjes alverdens effekter i 

Movie Maker, men da indholdet er det 

centrale, ligger kunsten i at få effekterne 

til at bidrage til dette. Den færdige fil eksporterede 

vi i bedste kvalitet, så den lå i 

wmv-formatet, hvilket er det standard format, 

som Movie Maker eksporterer filer i. 

UNI Serveren 

I Fredericia kommune abonnerer samtlige 

skoler på UNI Serveren. UNI Serveren er 

en Windows media streaming server, hvor 

du kan uploade video og lydfiler i wma og 

wmv formatet. Den passede altså som fod 

i hose til de filer, som vi fik produceret 

med Movie Maker. Herudover kunne den 

streame klippene, og streaming var en af 

de ingredienser, der skulle til for at lave 

en Webcast. 

Billede 1 

Billede 2 

I modsætning til progressiv download, 

så betyder streaming, at der ikke 

downloades noget til brugerens egen 

computer, og samtidig giver teknologien 

mulighed for at springe i klippet, 

uden at skulle vente på, at hele klippet 

bliver downloadet. 

For at uploade klip til UNI Serveren, anvendes 

adressen www.stream.emu.dk. Her 

logger man ind med sit UNI Login og kan 

så uploade sit medieklip. Selve uploadprocessen 

foregår i 4 trin. Først udvælges 

nogle metadata (Billede 1) om selve klippet; 

titel, copyright, forfatter og beskrivelse. 

Herefter vælges et emne/en kategori, 

som man vil sortere sit klip under. Så vælges 

et beskyttelsesniveau. Beskyttelsesni-

veauet gør det muligt at afgrænse nogle 

klip, mens andre er fuldt tilgængelige (Billede 

2). I tilfældet med Webcasten her, der 

valgte vi muligheden; ”Tilgængelig for alle”, 

da det jo var klip, der lige så meget 

var målrettet såvel udefra kommende som 

skolens brugere. Det fjerde og sidste trin i 

raketten er selve uploadningen af filmen. 

Her er der mulighed for at uploade to filer. 

En i bedste kvalitet og en i lavere kvalitet 

(Billede 3). Da vores filer i forvejen ikke 

fyldte ret meget, og da de fleste mennesker 

i dag har en god båndbredde, så 

nøjedes vi med kun at udpege en fil i bedste 

kvalitet, og klikkede så ”Upload”. 

Når klippene er uploadet til UNI Serveren, 

kan de afspilles forskellige steder i Skole- 

Intra, og blandt andet også på SkolePorten, 

hvor vi gerne ville have vores Webcast 

skulle ligge. 

Video og Rss i SkoleIntra 

For at få adgang til sine UNI Server klip i 

SkoleIntra, skal man først aktivere 

UNI Serveren som en webtjeneste. Det foregår 

ved at vælge; 

Admin > Indstillinger > Webtjenester. He- 

Billede 3 

Billede 4 

refter kan man klikke på redigerikonet, 

udfor UNI Server Eget materiale og vælge 

at gøre tjenesten aktiv (Billede 4). Nu kan 

forskellige UNI Server klip afspilles forskellige 

steder i SkoleIntra. 

Vi valgte at benytte nyhedsarkivet i Skole- 

Intra til Egons Webcasts (Billede 5). Grunden 

til at valget faldt på Nyhedsarkivet 

var, at det har en indbygget mulighed for 

at abonnere via RSS-feed. Det betød, at 

hver gang Egon udgav en nye episode i 

Webcasten som en nyhed i nyhedsarkivet, 

så blev episoden automatisk lagt ind i RSSfeedet, 

og brugere der abonnerede på 

Webcasten, ville få den automatisk ”tilsendt” 

til deres feedreader. For at oprette 

en Episode via nyhedsarkivet vælges i LærerIntra; 

Arkiv > Nyheder. Her kan man så 

oprette en nyhed (Billede 6). I oversigten 

under overskriften video fra UNI Serveren, 

er det muligt at vedhæfte et videoklip fra 

UNI Serveren. Her vælger man som udbyder 

”Skolens egne videoer” og kan så 

browse sig frem til det klip, som er uploadet 

via stream.emu.dk. På den måde bliver 

videoklippet en del af Webcasten. Det kan 

allernederst vælges, hvor nyheden skal 

“Når klippene 

er uploadet til 

UNI Serveren, 

kan de afspilles 

forskellige 

steder i Skole- 

Intra” 

65

“Nu er Rss-feedet 

let tilgængeligt, 

og brugeren 

bliver 

imødekommet” 

66 

kunne ses, og her er det vigtigt at sætte 

flueben ved SkolePorten. Den første episode 

i Webcasten kan nu findes på SkolePorten, 

under Nyheder > nyheds arkiv. 

Brugervenlighed og imødekommelse 

Ovenstående er de grundlæggende ingredienser 

i at lave en Webcast med SkoleIntra 

og UNI Serveren, men umiddelbart er 

der langt for brugeren, før han når til selve 

abonnementsmuligheden i nyhedsarkivet. 

Derfor vil jeg i det følgende kort beskrive, 

hvordan man kan tilgodese brugervenligheden 

mere ved at strukturere sine 

indlæg i nyhedsarkivet lidt bedre. 

I LærerIntra under Admin > SkolePorten, 

vælges; ”Indstillinger for Fællesforside” 

og herefter ”forsidens elementer” (Billede 

7). Her kunne man placere bjælken ”Seneste 

nyhed i nyhedsarkivet øverst i spalten 

”elementer i højre side”. Så ligger nyheds- 

Billede 5 

Billede 6 

arkivet og dermed Webcasten meget synlig 

på forsiden. Herudover kunne hvert enkelt 

indlæg i nyhedsarkivet struktureres 

anderledes. På SkolePorten under nyhedsarkivet, 

kan du højreklikke på RSS-ikonet, 

og kopiere linket (Billede 8). Opret herefter 

en ny nyhed i nyhedsarkivet i LærerIntra 

på følgende måde: Rubrik udfyldes 

med episodens navn, i EVT. Underrubrik 

indsættes følgende HTML-tag; 

Abonner på skolens 

Webcast!. 

Det gør det muligt at abonnere direkte på 

Webcasten i stedet for at skulle klikke sig 

frem til den lettere skjulte RSS-knap. Der 

kan også sættes billede ind i 

EVT.Underrubrik med et HTML-tag, og billedet 

kan også rumme linket. Denne kode 

kunne bruges;

Resten af nyheden udfyldes som forklaret 

i ovenstående. Det færdige resultat kunne 

Billede 7 

Billede 8 

Billede 9 

se ud som på billedet herunder (Billede 9). 

Nu er RSS-feedet let tilgængeligt, og brugeren 

bliver imødekommet. 

67

“20 opkoblede 

enheder samt 

en tilknyttet 

SkolePort” 

68 

Hvorfor FællesNet? FællesNettet er et 

værdifuldt og stærkt værktøj for såvel 

forvaltning som skoleledelser og 

lærere. Dels som ren videnbase, dels 

som udgangspunkt for kollegial videndeling 

og kommunikation på alle 

niveauer i det kommunale skolevæsen. 

FællesNettet i Tønder Kommune 

I det daglige har vi et FællesNet med 20 

opkoblede enheder samt en tilknyttet 

SkolePort. Vi ser således FællesNettet som 

en todelt ressource – intern og ekstern. 

I alt bruges FællesNettets interne del af 

ca. 500 lærere, ledere og andre ansatte på 

skolerne i kommunen. 

Overordnede betragtninger 

I stikordsform skal nævnes nogle vigtige 

områder, man bør have styr på: 

Filformat: Anvende PDF i videst muligt 

omfang 

Hvem gør hvad? Aktualitet er vigtigt! 

EyeCandy – husk at FællesNettet skal 

være et besøg værd. 

FællesNettet – en 

kommunal ressource 

Af Bo Ramsing og Erik S. Kristensen 

pæd. it-konsulenter for skolerne i Tønder Kommune 

Et overblik over FællesNettets muligheder 

Den interne ressource 

Fra en forvaltningsvinkel er FællesNettet 

eneste reelle mulighed for at kommunikere 

direkte med lærerne på beskedniveau. 

P.t. udnyttes dette primært af konsulentgruppen, 

men på sigt kan man forestille 

sig flere aktører inddraget; PPR, Sundhedsplejen, 

SSP etc. 

Fra lærer- og lederside er FællesNettet 

den enkleste måde at kommunikere på 

tværs af skoler og arbejdsområder (Skole- 

Kom benyttes af mange, men identifikationen 

af den enkelte lærer er meget hurtigere 

på FællesNettet).

Fif: Lav et dokument på FællesNettet, der 

fortæller skoleforkortelserne – det gør det 

enkelt at finde netop den rigtige person 

på den rigtige skole! 

Dokumentet placeres under ”Vigtige” og 

dukker dermed op på forsiden af Fælles- 

Nettet! Dokumentet kan være et simpelt 

screendump fra [Admin] – [Indstillinger] – 

[Vis skoler på FællesNettet] 

De gode værktøjer – videnbase og 

videndeling 

Opslagstavlen 

Beskedsystemet 

Postlister 

Spørgeskemaer 

Fx undersøgelser dækkende alle skoler 

Deling af færdige spørgeskemaer, bl.a. 

har vi lavet skabeloner til APV og UMV, 

som skolerne frit kan anvende 

Kursustilmelding til kommunale kurser 

Vi udbyder en lang række kommunale 

kurser 

Bruges også til tilmelding til fælles arrangementer, 

foredrag etc. 

Videndeling 

Samlemapper 

Dokumentarkivet (omdøbt til Konsulenter 

og benyttes kun af forvaltningen 

i vores setup!) 

Arbejdsrum 

Debatforum 

Dagbøger 

Blogs 

Ofte brugte papirer fra PPR (indstillinger), 

Sundhedsplejen m.fl. ”Find det 

her”! 

Testredskab for de SkoleIntra-ansvarlige 

FællesNettets intranet-del fungerer også 

som test- og udviklingscenter for integrationen 

af ideer og nye tiltag på skolernes 

intranet. 

Med andre ord: Alt kan afprøves på FællesNettet 

og være til stor hjælp. Som skolekonsulenter 

bruger vi ofte FællesNettet, 

når der bliver spurgt ind til muligheder 

m.m. på skolernes eget intranet. 

Vi har valgt at tilkøbe samtlige SkoleIntramoduler 

til vores FællesNet – det giver os 

enestående mulighed for at lave firstlevelsupport 

på skolernes dagligdags problemer. 

Bliver FællesNettet brugt internt? 

Successen kan fx måles med de statistiske 

værktøjer, der er tilgængelige i FællesNettet 

. 

P.t. kan statistik tilgås via [Admin] – [Log] 

– [Samlet oversigt over alle besøg i intranettet] 

Erfaringsmæssigt læses en besked fx af ca. 

90% af modtagerne inden for 1-2 dage! 

(kan konstateres via historik-funktionen i 

beskedsystemet). 

Den eksterne ressource 

Hvorfor ikke udnytte SkolePorten i forbindelse 

med FællesNettet? Vi har tilkøbt 

SkolePort-modulet og adressen 

www.skolekonsulenterne.dk – og det giver 

os en lang række muligheder i det daglige: 

Offentlig platform – kan ses af alle 

inkl. forældre, elever..... 

Nemt at vedligeholde, intet dobbelt 

bogholderi 

Stor åbenhed 

Ansigt udadtil 

Mulighed for helt åben videndeling 

“Lav et dokument 

på FællesNettet, 

der 

fortæller skoleforkortelserne” 

69

70 

Hurtigt – giver god service til kommunens 

borgere og andre interesserede 

”Findes det – så findes det her”! 

Administration af intern og ekstern 

ressource 

Konsulenterne i Tønder Kommune har via 

FællesNettet og SkolePorten en smidig 

formidlingsplatform, der tilmed er let at 

vedligeholde. Al administration ligger hos 

konsulentgruppen, primært hos artiklens 

forfattere. 

Skolerne sørger for al vedligeholdelse af 

deres lokale database over medarbejdere 

– og vi behøver blot med jævne mellemrum 

gå via [Admin] – [Import/eksport] – 

[Import af lærerdata] og [Importer oplysninger 

om lærere fra skolerne på Fælles- 

Nettet]. 

Layout på den eksterne del er sket i samarbejde 

med kommunens PR-afdeling og 

overholder farvevalg, skrifttype osv. Dette 

er ikke tilfældet for skolernes egne hjemmesider 

her bestemmer skolerne selv! 

Vi har valgt at arbejde med filformatet 

PDF – og ikke andre (undtaget er de få 

dokumenter, der skal kunne redigeres af 

modtagerne). Hermed sikrer vi stor sikkerhed 

omkring dokumenterne – og at alle 

ser dokumenterne, som de er tiltænkt! 

Tilgængelighed og EyeCandy 

Selvom man er bundet op af krav omkring 

farver, logoer etc., er der i SkoleIntra-pakken 

(og dermed også FællesNettet) gode 

muligheder for et indbydende design, 

brug af Flash etc. 

Vi anbefaler, at stikordene er: 

Enkelhed og overskuelighed 

Enkel navigation 

Stort udbud af nødvendige materialer 

Aktualitet 

Bred modtagergruppe

“SAAS og 

Cloud computing 

er begreber, 

som vi vil 

komme til at 

høre meget 

mere til i de 

kommende år” 

72 

In bed with 




Der findes mange programmer med 

stort læringspotentiale, som kan samarbejde 

med SkoleIntra. Artiklen viser 

konkrete eksempler på, hvordan man 

får gratis programmer og SkoleIntra 

til at arbejde sammen. 

Læring kan defineres som den proces, i 

hvilken en elev i en kombination af fremmediagttagelse 

og selviagttagelse konstruerer 

viden. Fremmediagttagelse og 

selviagttagelse kræver, at der er noget at 

iagttage. Eleven kan selvfølgelig reflektere 

over sine egne tanker, men hvis læreren 

og andre skal have en chance for at med - 

iagttage, så skal tanker og idèer ”eksternaliseres; 

trækkes ud af elevernes hoveder. 

Eleven kan tale og skrive sine tanker ud, 

men i skolen arbejdes der ofte med noget, 

hvor det er summen af de enkelte dele, 

der udgør tanken. Det er således svært at 

forklare en collage, en video, et billede, 

da det her er helhedsudtrykket, der udgør 

fx collagen. Den amerikanske professor 

Seymour Papert har igennem begrebet 

”Constructionism”, sat ord på det læringsmæssige 

potentiale, der er i arbejdet med 

at eksternalisere idèer og tanker til et 

konkret produkt. Potentialet ligger i den 

mulighed, der er for en refleksiv læreproces, 

når eleven har mulighed for at eksperimentere 

med det fysiske udtryk af hans 

tanker. Tanker og idèer der er eksternaliseret 

i fx en collage, giver eleven mulighed 

for at reflektere over resultat, mulighed 

for at kommunikere med læreren eller 

andre elever om hans collage. Han kan 

så omstrukturere den eller argumentere 

for dens udseende. Skematisk kunne læreprocessen 

se således ud: 

1. Forestilling idè/tanke 

2. Eksternalisering/produktion af idè/- 

tanke i konkret produkt 

3. Kommunikation om og vurdering af 

produkt 

4. Udvikling af nye forestillinger 

Eksternalisering af idèer/tanker gør det 

muligt at etablere en 2. ordens iagttagelse, 

som er vital i en læreproces. Computeren 

er et uovertruffent redskab i forhold 

til ovenstående proces. Fordi den uden 

omkostninger tillader os at bygge op og 

rive ned igen og igen. Den kreative proces 

er gratis, når man arbejder med software. 

Sammentænkes ovenstående læringsteori 

med begreberne Cloud Computing og SA- 

AS, bliver computeren det stærkeste våben, 

når læreren skal udøve den særlige 

form for kommunikation, som vi kalder 

for undervisning. 

SAAS og Cloud Computing 

SAAS og Cloud computing er begreber, 

som vi vil komme til at høre meget mere 

til i de kommende år. Begreberne dækker 

en ny bølge af funktioner og services, som 

skyller ind over internettet. SAAS står for 

”Software As A Service” og dækker over 

programmer eller applikationer, som ligger 

på nettet, hvor udbyderen giver dig 

en licens til at bruge applikationen eller 

programmet, når du har lyst eller behov. 

De fleste SAAS’er ligger online på udbyderens 

server, som du så kontakter, når du vil 

bruge programmet. Det kan være alt lige 

fra forretningsudvikling over tekstbehandling 

til billedbehandling og mediahåndtering 

såsom; Photoshop Express, Wix og Vuvox. 

Fælles for dem er, at du som bruger 

har et navn og en kode, og på forlangen-

de kan arbejde med programmet. Fælles 

er også, at de ligger i skyen. De er eksempler 

på begrebet Cloud Computing, hvor 

vi igennem en internet browser arbejder 

med et program og nogle data, som ikke 

er fysisk til stede på vores harddisk. Programmer 

og ofte også vores indhold, løftes 

væk fra harddisken og ud på nettet. 

En af konsekvenserne af SAAS og Cloud 

Computing ses i disse dage rundt omkring 

på skolerne, hvor mange it-vejledere og 

kommunale it-konsulenter skifter den traditionelle 

bærbare computer ud med de 

små netbooks, som ikke har stor harddisk 

og mange ram, men som er billige og kan 

gå på internettet. Mere behøves jo heller 

ikke, når vi finder programmerne ”oppe i 

skyen” igennem vores browser. 

Udbredelsen af SAAS’er er eksploderet på 

det seneste, og vil eksplodere endnu mere 

i løbet af de kommende år. Udover at de 

tilbyder innovative værktøjer fx i sammenhæng 

med læring, som jeg vil vende tilbage 

til, så skyldes deres udbredelse også 

det faktum, at de i modsætning til traditionelle 

programmer ikke skal købes og 

installeres. Du skal blot åbne din browser 

og kontakte programmet, så er du klar til 

at arbejde med det. Desuden, så har du altid 

nyeste opdatering ”installeret”, da 

denne installering kun skal foretages af 

en person, nemlig udbyderen, hvorefter 

alle de som har en licens, arbejder med 

den nyeste udgave og alle forbedringerne. 

Vuvox og Wix 

Online applikationerne Vuvox.com og 

Wix.com er gratis eksempler på SAAS og 

Cloud Computing, som har et ekstremt 

stort læringsmæssigt potentiale (Billede 

1). Vuvox er en online digital collage hvor 

tekst, billeder, lyd og video, kan sammensættes 

ved at trække og slippe medierne 

ind på en scene, og herved skabe en lineær 

collage i Flash. Wix.com er et Flash 

værksted, hvor billeder, lyd, video og tekst 

kan sammensættes på alle måder. Der er 

indbyggede animationer og funktioner, 

som kan tilknyttes de medier man arbejder 

med. Alt foregår lige så intuitivt som 

med Vuvox; man trækker og slipper noget 

ind på brugerfladen. Intet skal installeres, 

og man kan ”eksternalisere” sine idèer 

igen og igen. Begge applikationer har et 

kæmpe læringsmæssigt potentiale indbygget. 

Jeg vil ikke komme nærmere ind på 

funktionaliteterne i applikationerne, da 

disse er meget veldokumenterede på fx 

Skolekonsulenterne.dk eller på 

LærIT.dk. Jeg vil i stedet fokusere på dialogen 

omkring elevens produktioner, da det 

er her det læringsmæssige potentiale ligger. 

Når eleverne konstruerer deres Wix 

eller deres Vuvox, så kan de selv på brugerfladen 

se deres færdige produkt og på 

den måde reflektere over deres eksternalisering 

af en ide, men dialogen fortsætter i 

hovedet på eleven. Derfor er det afgørende 

for læringsprocessen, at andre kan 

komme med betragtninger i dialog med 

eleven om hans produktion. Det er altså 

vigtigt på en eller anden måde at kunne 

offentliggøre Wix eller Vuvox produktionen 

i et mere eller mindre lukket forum, 

hvor det igennem dialogen bliver muligt 

for eleven at reflektere over sine valg 

sammen med andre. Da eleverne færdes i 

SkoleIntra, er ElevIntra et oplagt valg til 

fremvisning og dialog om produktionerne. 

ElevIntra giver samtidig nogle muligheder 

for at begrænse, hvem der kan kommentere 

og bidrage til dialogen. 

In bed with SkoleIntra 

Vuvox og Wix kommer ikke som indbyggede 

applikationer i SkoleIntra. SkoleIntra 

er et lukket og kommercielt LMS, hvor det 

ikke er muligt at ”installere” eksterne ressourcer. 

Det skal dog ikke forhindre os i at 

udnytte det læringsmæssige potentiale, 

som SAAS’erne Vuvox og Wix kan skabe i 

en sammenhæng med SkoleIntra. For at få 

SkoleIntra ”in bed with” Vuvox og Wix, 

kan man udnytte den mulighed, som begge 

SAAS’er tilbyder for ”Embed”. Kort fortalt 

betyder ”Embedding” at placere noget 

inde i noget andet. Det kan være en 

video, et billede eller noget helt tredje. 

Både Wix og Vuvox kan man embedde 

forskellige steder i ElevIntra. 

Et praksiseksempel kunne være, at eleverne 

får til opgave at lave en tidslinje over 

Danmark i årene 1940 til 1945. Tidslinjen 

laves i Vuvox med billeder, lyd og video. 

Her er det selvfølgelig vigtigt, at de materialer 

eleverne bruger er lovlige at anvende. 

Her kunne kigges efter materialer under 

Creative Commons licenser. Når tidslinjen 

er lavet færdig, kan den embeddes i 

en samlemappe i ElevIntra, hvor det er 

muligt at komme med respons til elevens 

Vuvox. I ElevIntra under Admin > samlemapper 

masseoprettes samlemapper og 

faneblade til eleverne. Under oprettelsen 

af fanebladet kan det defineres, hvem der 

må se indholdet. Her kunne det i første 

omgang begrænses til kun at være læreren, 

eller læreren og klassekammeraterne 

“I Wix kunne 

laves en hjemmeside 

over 

temaet ”Min 

familie”, hvorefter 

Wix-siden 

så kan embeddes 

i ElevIntra 

under fx ”Mine 

Websider”” 

73

“Kort fortalt 

betyder ”Embedding” 

at 

placere noget 

inde i noget 

andet” 

74 

(Billede 2). Når mapper og faneblade er 

oprettet, har hver enkelt elev i klassen en 

samlemappe, hvori der kan gemmes, og 

hvor det er muligt at kommentere på indholdet 

af det der gemmes. Nu skal eleven 

embedde sin Vuvox i mappen. I programmet 

Vuvox vælges fanen ”myStuff” > ”my 

collages”. I oversigten over ”dine collager” 

kan der klikkes på den, man vil embedde. 

Det fine ved Vuvox er, at man ikke 

behøver at offentliggøre sine collager for 

at embedde dem. Hele verden behøver 

altså ikke at kunne se med, fordi du embedder 

i en samlemappe i ElevIntra. Når 

du har klikket på collagen, skal der klikkes 

på ikonet; ”Embed” (Billede 3). I menuen 

der ruller ud i venstre side, skal der klikkes 

på Full og herefter kopieres koden (Billede 

4). I ElevIntra åbnes den samlemappe 

og det faneblad, der er oprettet til eleven. 

Opret herefter et nyt dokument, giv det 

en titel og en beskrivelse. I Editoren skrives 

ikke noget, men der klikkes i stedet på 

Billede 1 

Billede 2 

knappen ”Kilde” som vist på Billede 5. Herefter 

højreklikkes der på dokumentet, og 

koden fra Vuvox sættes ind. Når dokumentet 

er gemt, vil Vuvox’en være embeddet 

i samlemappen, og den kan nu 

kommenteres af læreren. Vælger eleven 

at lave om på Vuvox’en på baggrund af 

refleksioner og dialog, så skal han bare 

gøre det ovre på Vuvox. Hans færdige 

produkt ændrer sig så automatisk i samlemappen. 

Dokumentet kunne eventuelt til 

sidst offentliggøres til hele verden under 

samlemappens egenskaber, og så vises 

frem i fx ForældreIntra. 

I Wix kunne laves en hjemmeside over temaet 

”Min familie”, hvorefter Wix-siden 

så kan embeddes i ElevIntra under fx ”Mine 

Websider”. I Wix vælges øverst til højre 

knappen ”Publish” og herefter klikkes på 

”Embed”. Vælg herefter ikonet ”MySpace” 

og klik på den boks, der hedder ”Manual” 

(Billede 6). I ElevIntra kan eleven nu

oprette et nyt hjemmesideprojekt under 

”Eleven > Mine Websider”. Det første dokument 

kaldes ”index” og uden at vælge 

en skabelon klikkes på næste. I editoren 

vælges ”kilde” ikonet, og koden fra Wix 

Billede 3 

Billede 4 

Billede 6 

kopieres ind ved at højreklikke og vælge 

”Sæt ind”. Herefter klikkes på gem, og 

elevens Flash hjemmeside fra Wix er nu en 

del af SkoleIntra. Hvis eleven på baggrund 

af dialog med klassekammerater og lære- 

Billede 5 

75

76 

ren gerne vil forsøge at eksternalisere en 

ny ide, så kan hans hjemmeside ændres 

ovre i Wix, og når han gemmer derovre, 

så slår ændringerne igennem på hans 

hjemmeside under ”Mine Websider” ovre i 

ElevIntra. 

I seng med fjenden 

At embedde i ElevIntra er det at sende 

SkoleIntra ”i seng med fjenden”? Nej, det 

er at berige et rigtig godt administrativt 

system, der tilbyder et lukket og sikkert 

miljø, hvor dialoger om noget så privat 

som ”hvordan man lærer” kan finde sted 

elektronisk, samtidig med at elevens integritet 

bevares. 

Det læringsmæssige potentiale i cocktail - 

en; ”SAAS + SkoleIntra” gør at man ikke 

kan sidde muligheden overhørig. SkoleIntra 

beriger Vuvox og Wix med et lukket 

miljø, hvor kommunikation om læreprocesser 

kan foregå i et for eleven beskyttet 

miljø. Samtidig beriger Vuvox, Wix og 

andre eksempler på SAAS SkoleIntra på et 

område, hvor det står knapt så stærkt, 

nemlig når det handler om arbejdet med 

sammensætningen af medier som video, 

billeder og lyd i et kreativt, intuitivt og 

fleksibelt miljø. 

Fænomenerne ”Embed”, ”SAAS” og 

”Cloud Computing” må blive nøgleord i 

kommende versioner af SkoleIntra.

Redaktionel kommentar 

I version 4.8.0 er det gjort nemmere at indlejre objekter. Indsætningen af koden sker via 

et særligt vindue, hvor koden kontrolleres, og koden tillades kun fra udvalgte sites. 

Man kan indsætte embed-kode følgende steder: 

SkoleIntras nyheder (som alternativ til et foto). Oprettes i LærerIntra og vises i Lærer- 

Intra, ElevIntra, ForældreIntra, Skoleporten og i Infokiosken. 

Det elektroniske skoleblad (både bladhoved og i nyhederne) i Skoleporten 

Webaviser i ElevIntra som illustration til nyhed. Webaviserne vises også i Skoleporten. 

Multiple Choice (som illustration til testopgave) i LærerIntra og i ElevIntras forfatterværktøj 

til multiple choice 

Arbejdsrum – som en ressource i arbejdsrummet i LærerIntra og ElevIntra 

Banner på Skoleporten 

Afsnit i logbøger i ElevIntra. 

Det er pt. muligt at indsætte kode andre steder direkte i dokumenter. 

Af hensyn til brugernes sikkerhed og systemets stabilitet overvejes det at reducere disse 

muligheder og i stedet om muligt at anvende en særlig dialogboks til kontrolleret indsætning 

af kode. 

77

78 

Hver gang skolen kopierer materiale, 

både til undervisningsbrug og til intern 

administrativ brug, kommer de 

ophavsretlige regler i spil. 

Rettighederne til det materiale, som 

ligger på de beskyttede dele af Skole- 

Intra, er i den nuværende Copydan-aftale 

clearet med rettighedshaverne, 

som beskrevet i afsnit 1, og SkoleIntra 

har derfor med sine 5 års levetid lettet 

tilværelsen for mange skoler. 

Men selvom SkoleIntra har betydet en 

lettelse, er der stadig materiale, der 

ikke kan findes på SkoleIntra, og 

hvortil rettighederne derfor må cleares 

ad anden vej. 

Der er de seneste 5 år sket en udvikling 

inden for ophavsrettens område, 

SkoleJura – 5 år med 


Hanne Bender 

Advokat (L), ph.d. 

og denne udvikling skal der redegøres 

for i nærværende artikel. Samtidig 

skal belyses de nye problemstillinger, 

der er opstået omkring persondata, 

og som bliver mere og mere aktuelle 

og mere og mere komplekse for skolerne. 

Da det dog ville være en tung proces 

at spørge om lov hver eneste gang, 

der anvendes beskyttet materiale, ses 

der i det følgende på, hvilke alternativer 

der er oppe i tiden. 

DEL 1 – DET OPHAVSRETLIGE 

PROBLEM 

1. Copydan 

En af mulighederne for at lette processen, 

når der anvendes ophavsretligt beskyttede

tekster og billeder, er at indgå en aftale 

med Copydan. 

Copydans kopiaftale giver mulighed for til 

undervisningsbrug og intern administrativ 

brug på skolen at kopiere fra danske og 

udenlandske bøger, aviser, tidsskrifter, tegneserier, 

overheads, noder samt andet 

trykt materiale og printe materiale fra internettet. 

Derudover findes kopiaftalen også i en 

udgave, der udover det ovennævnte også 

giver mulighed for at indscanne materialet 

og uploade det til skolens intranet, 

men ikke til internettet. 

Copydan-aftalen har derfor vigtige begrænsninger, 

og der er skarpe grænser 

for, hvor store andele af et værk, der må 

kopieres. 

Der kræves en særlig aftale med Copydan, 

hvis det til undervisningsbrug skal være 

muligt at udklippe og kopiere isolerede 

billeder fra de tekster, kopiaftalen omfatter. 

Private, selvstændige skoler, der ikke 

har tilknytning til en kommune, må indgå 

en individuel aftale med Copydan. Er der 

tale om en kommunal skole, skal aftalen 

indgås af den kommune, skolen er beliggende 

i. 

Har den enkelte privatskole eller – for en 

kommunal skoles vedkommende – kommunen 

indgået en sådan aftale, får skolen 

herved en ret til at hente og bruge billeder 

fra internettet og samtidig at bruge 

trykte, isolerede billeder, som kopieres 

analogt, fx fra en bog. Skolen kan lave digitale 

kopier af billeder, overføre billeder- 

ne til andre medier som fx overhead, dias, 

skolens intranet, cd-rom og andre digitale 

medier til brug for undervisningen, og lade 

billederne indgå i både lærer- og elevfremstillet 

undervisningsmateriale. Dog er 

der krav til den opløsning, skolen gengiver 

billederne i, idet de ikke må kunne reproduceres 

til professionelle formål. 

2. Creative Commons 

Et af de vigtige og nyere udviklingstiltag 

omkring ophavsretligt materiale er Creative 

Commons. 

Creative Commons kom til Danmark i 2005 

og er samlebetegnelse for en række licenser, 

som indehaveren af ophavsretten kan 

vælge at licensere sit værk under. Se nærmere 

på www.creativecommons.dk. 

Fælles for alle Creative Commons-licenserne 

er, at de giver licenstageren ret til at 

kopiere og gøre værket tilgængeligt for 

almenheden, når blot man krediterer værket 

på den måde, der er angivet af rettighedshaveren 

og licensgiveren. Kravene om 

kreditering fremgår i tilknytning til værket 

og kan fx være en pligt til at nævne 

rettighedshaverens navn, når værket kopieres 

eller tilgængeliggøres. 

Licenserne kan indeholde restriktioner, 

som det er vigtigt at være opmærksom 

på. Dette kan være enten forbud mod 

kommerciel anvendelse af værket og forbud 

mod at ændre, bearbejde eller bygge 

videre på værket. 

Creative Commons-licenserne kan også indeholde 

såkaldte copyleft-klausuler, hvor 

der i tilfælde hvor der ændres, bearbejdes 

79

80 

eller bygges videre på et værk, kun må 

ske viderespredning af det resulterende 

værk på tilsvarende licensvilkår. Forestillede 

man sig, at der her i bogen anvendtes 

et billede med en sådan tilhørende copyleft-klausul, 

ville hele bogværket således 

skulle licenseres på samme copyleft-vilkår. 

Generelt er tendensen blandt skoler en 

stigende interesse for Creative Commons, 

og denne ret nye måde at dele materialer 

på er fortsat i udvikling. Nogle af fordelene 

er, at materialet licenseret under Creative 

Commons er gratis og forholdsvist 

nemt at finde på de særligt indrettede søgemaskiner 

på internettet eksempelvis søgemaskinen 

http://search.creativecommons.org/. 

Hvis der kan findes materiale licenseret 

under Creative Commons, kan det derfor 

være et fornuftigt alternativ, når der er 

brug for materiale, som ikke er omfattet 

af skolens Copydan-aftaler. 

3. Linking til materiale 

Et af de stadig store udestående problemer 

er retten til at linke. 

Linking betyder, at man indsætter en webadresse 

til et website i et dokument eller 

på en hjemmeside. Ofte linkes blot til forsiden 

af et website, men nogle gange ses, 

at der i stedet linkes direkte til den relevante 

underside uden om forsiden på det 

pågældende website. Det sidstnævnte kaldes 

deep-linking. 

Indtil videre er hverken linking eller deeplinking 

reguleret i nogle af de standardaftaler, 

herunder aftalerne med Copydan, 

som skolen indgår. Der findes heller ingen 

særregler om linking i lovgivningen, så på 

dette punkt er man overladt til de almindelige 

regler om ophavsret og markedsføring. 

Praksis omkring linking og deep-linking 

har tidligere været forholdsvis restriktiv. 

Der har været afgørelser, som ganske enkelt 

forbød deep-linking til materiale. Som 

det ser ud i dag, må praksis betegnes som 

uafklaret, men vi har i nyere retsafgørelser 

set, at domstolene har været mere 

imødekommende over for retten til at 

deep-linke end tidligere. 

Hvorvidt en institution vil kunne deep-linke 

til undervisningsmateriale er stadig ikke 

afklaret. Det afgørende vil nok være, 

om man kan sige, at dette sker loyalt. Her 

vil blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt 

der sker en snyltning eller opnås en økonomisk 

gevinst ved denne linking, få betydning. 

Om linking sker loyalt, må afgøres kon - 

kret. Eksempelvis må linking ikke anvendes 

til omgåelse af fx en password-spærring 

ved, at der, hvis det kan lade sig gøre, 

deep-linkes til en underside. Det vil heller 

ikke være loyalt at lade det fremstå for 

brugeren som om, at det materiale, der 

linkes til, stammer fra ens eget website. 

Det skal være tydeligt for brugeren, at det 

er en andens website, linket fører til. 

4. Regler om fair use? 

I USA har man regler om en ret til fair use 

af ophavsretligt beskyttet materiale. Noget 

lignende gælder desværre ikke under 

den danske ophavsretslov, selvom en ret

til fair use vil lette skolernes brug af materiale 

betydeligt. 

Der er dog kommet en nyere dom fra 

Landsretten, der kunne tyde på, at man i 

hvert fald fra domstolenes side i nogle 

sammenhænge godt vil acceptere en fair 

use. 

I den pågældende sag havde en kendt 

dansk kunstner brugt fotografier af Den 

Lille Havfrue i en kollage. Edvard Eriksens 

arvinger, som har rettighederne til Den Lille 

Havfrue, anlagde sag med påstand om 

ophavsretskrænkelse. Landsretten fandt 

imidlertid, at selvom der objektivt set var 

tale om en krænkelse, var der tradition 

for, at kunstnere i collager kunne anvende 

andres ophavsretsbeskyttede værker. Endvidere 

udtalte Landsretten, at det måtte 

afvejes konkret, om det her var hensynet 

til rettighedshaverne eller den kunstneriske 

ytringsfrihed, som skulle vægtes tungest, 

og i dette konkrete tilfælde faldt afgørelsen 

altså ud til fordel for den pågældende 

kunstner, som havde afbildet Den 

Lille Havfrue uden tilladelse. 

Landsrettens begrundelse er meget kon - 

kret, og øvrig praksis er yderst sparsom. 

Nogen generel regel om fair use i Danmark 

kan derfor ikke udledes af dommen 

alene, men alligevel kan den tages som 

udtryk for, at der fra domstolenes side er 

tegn på en vis opblødning i den ellers 

strenge håndhævelse af ophavsrettigheder. 

DEL 2 – PERSONDATA 

5. Introduktion til persondata 

Persondataloven trådte i kraft i Danmark i 

år 2000 og har sin baggrund i et EU-direktiv. 

Omfattet af loven er enhver oplysning, 

som kan anvendes til at identificere en bestemt 

person. Loven regulerer alle typer 

personoplysninger lige fra de helt generelle 

personoplysninger om navn, adresse, telefonnummer 

m.v., til de yderst følsomme 

og private personoplysninger som eksempelvis 

ens etniske baggrund og religiøse 

overbevisning samt CPR-numre. 

For alle typer personoplysninger gælder, 

at de kun må behandles til saglige formål. 

Endvidere gælder generelt et minimums - 

princip, således at man ikke må registrere 

flere oplysninger end nødvendigt. 

5.1. Kontaktoplysninger 

Skolen kan uden videre registrere generelle 

kontaktoplysninger på både elever og 

forældre, da dette er nødvendigt og sagligt 

i forhold til skolens virksomhed. 

Spørgsmålet er imidlertid, om skolen må 

videregive kontaktoplysninger på elever 

og forældre eksempelvis til andre elever 

og disses forældre? 

Skolen vil ikke være berettiget til at lægge 

sådanne oplysninger ud på skolens offentlige 

hjemmeside, og som hovedregel 

vil det ikke være lovligt at videregive kon- 

81

82 

taktoplysninger på elever og forældre til 

klassens øvrige elever og forældre, medmindre 

skolen har en berettiget og saglig 

årsag til sådan videregivelse af oplysninger. 

Hvorvidt der foreligger en berettiget og 

saglig grund til videregivelse af kontaktoplysninger 

på elever og forældre til uddeling 

blandt de andre elevers forældre – 

eksempelvis i form af klasselister – eller 

upload af oplysninger til skolens intranet, 

beror på en konkret vurdering, som kan 

være vanskelig i praksis. I disse situationer 

skal der blandt andet tages hensyn til, 

hvor mange personer der gives adgang til 

oplysningerne, om der er tale om hemmelige 

telefonnumre og adresseoplysninger, 

og om adgangen til oplysningerne er fornødent 

beskyttet, så kun de relevante personer 

– i dette tilfælde andre elever og 

disses forældre – har adgang hertil. Normalt 

vil der i en situation som den nævnte 

med klasselister foreligge en berettiget 

og saglig grund til videregivelsen. 

Tendensen i samfundet er et øget fokus 

på beskyttelse af personoplysninger, og 

det kan derfor være hensigtsmæssigt, at 

skolen i tvivlstilfælde eller blot som standard 

udformer og anvender en egentlig 

samtykkeerklæring, der underskrives af 

forældre og i visse tilfælde også af eleven. 

5.2. Følsomme og private oplysninger 

Følsomme og private oplysninger er yderligere 

beskyttet. Det kan eksempelvis vedrøre 

en elev eller forælders racemæssige 

eller etniske baggrund, religiøse overbevisning, 

helbredsmæssige og seksuelle forhold, 

strafbare forhold, væsentlige sociale 

problemer i hjemmet m.v. 

Især i denne kategori af oplysninger er 

det centralt, at skolen holder sig for øje, 

at der ikke uden et specifikt samtykke må 

registreres flere oplysninger end nødvendigt. 

Hvis eksempelvis en elev på skolen pga. 

fødevareallergi ikke spiser bestemte fødevareemner, 

er det lovligt for hjemkundskabslæreren 

at registrere, hvilke fødevareemner 

der er tale om, men ikke nødvendigvis 

oplysninger om, at dette skyldes allergi. 

Samtidig skal skolen sikre, at følsomme og 

private oplysninger kun kommer til kundskab 

for de specifikke lærere, som har et 

sagligt og nødvendigt behov for at kende 

til dem. 

5.3. Særligt om billeder 

Billeder med genkendelige personer betragtes 

også som personoplysninger, der 

omfattes af Persondataloven. 

Den nugældende praksis er, at harmløse 

situationsbilleder kan offentliggøres uden 

samtykke fra de afbildede ud fra en afvejning 

af skolens interesser. Almindelige billeder 

af elevernes leg i skolegården kan 

således som udgangspunkt lægges på skolens 

hjemmeside. Det er dog en afgørende 

forudsætning, at de afbildede personer ikke 

med rimelighed vil føle sig udstillet, 

udnyttet eller krænket, hvilket kan være 

en svær afgrænsning i praksis. 

Anderledes forholder det sig med portrætbilleder. 

Praksis er her, at der for at videregive 

sådanne billeder fx på skolens 

hjemmeside skal indhentes et samtykke 

fra enten forældre eller eleven afhængigt

af elevens alder. Klassebilleder betragtes 

også som portrætbilleder. 

5.4. Indhentelse af samtykke 

Persondataloven indeholder ikke noget 

myndighedskrav eller andre regler om, 

hvornår man er gammel nok til at afgive 

samtykke til behandling af ens egne personoplysninger. 

I praksis opereres med en vejledende 

grænse ved 15 år, men skolen skal foretage 

en konkret modenhedsvurdering, hvor 

der skal lægges vægt på, om eleven kan 

forstå indhold og konsekvenser af at give 

et samtykke. 

Det samtykke, der efter Persondataloven 

gives af enten forældre eller elever, skal 

være på informeret grundlag. Det betyder, 

at skolen på forhånd skal oplyse om, hvilke 

oplysninger der ønskes behandlet, og 

hvad de skal bruges til. 

Endvidere skal et sådant samtykke være 

givet specifikt, således at det alene omfatter 

de bestemte personoplysninger og den 

bestemte handling, der er informeret om 

på forhånd. Skolen kan således ikke indhente 

et generelt samtykke til i al fremtid 

at registrere og videregive enhver oplysning 

om elever eller forældre. 

DEL 3 – SUMMA SUMMARUM 

Praksis tyder på, at tendensen de senere 

år på det ophavsretlige område er en opblødning 

i, hvad beskyttet materiale må 

bruges til, men nogen egentlig regel om 

fair use findes på nuværende tidspunkt ikke 

i Danmark. Indtil videre vides, at domstolene 

til en vis grad accepterer et hensyn 

til den kunstneriske ytringsfrihed forud 

for en streng håndhævelse af ophavsretten. 

Om tilsvarende betragtninger om fair 

use gør sig gældende for undervisningsvirksomhed 

bliver måske afklaret i fremtiden. 

Mens der ophavsretligt er tegn på opblødning, 

er der omvendt, for så vidt angår 

håndhævelse af de persondataretlige regler, 

tegn på, at der de senere år er sket en 

opstramning, og at fokus på dette område 

er øget. 

Datatilsynet, som fører tilsyn med Persondatalovens 

overholdelse, er blevet mere 

tilbøjelig til at tildele advarsler og bøder 

og offentliggør ligeledes sine afgørelser 

på sin hjemmeside. 

Alt dette stiller krav til skolens omhyggelighed 

med omgang af personoplysninger 

og indhentelse med de nødvendige samtykker. 

83

84 

Yderligere inspiration og 

hjælp til SkoleIntra 

SkoleIntras hjemmeside 

På skoleintra.dk kan du læse om mulighederne 

med LærerIntra, ElevIntra, ForældreIntra 

og Skoleporten. Det er også her 

du kan finde f.eks. nyheder, arrangementer, 

produktbeskrivelser og eksempler fra 

skolerne. 

SkoleIntras supportside 

På support.emu.dk/skoleintra kan du finde 

udførlige vejledninger og svar på mange 

af de spørgsmål skolerne stiller til SkoleIntra. 

Du kan også se de nyeste driftsmeddelelser 

eller læse versionsbeskrivelser.

Fem år med SkoleIntra - UNI•C

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?