30.11.2012 Views

Vis denne artikel som PDF - Hest-online.dk

Vis denne artikel som PDF - Hest-online.dk

Vis denne artikel som PDF - Hest-online.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.

Global Dressage<br />

Forum 2009<br />

Som ved tidligere års Global Dressage Forum indeholdt det<br />

i år både praktiske og teoretiske indlæg. Her har vi udvalgt<br />

nogle af indlæggende og mere om forummet kan læses på<br />

Global Dressage Forum - bloggen på <strong>Hest</strong>-<strong>online</strong>.<strong>dk</strong><br />

40 | MAGASINET HEST 12| 2009<br />

LINN RADSTED<br />

ARND BRONKHORST<br />

AF: METTE BOAS<br />

Ingen sko<br />

er det bedste<br />

Hvem skulle have troet, at et oplæg om skoning ville<br />

være noget af det mest interessante ved et Global Dressage<br />

Forum? Ikke jeg, men dog alligevel nok til, at<br />

størstedelen havde valgt det frem for et oplæg omkring<br />

doping, der blev afholdt samtidig. Det var et godt valg.<br />

Rob Renirie er holdsmed på<br />

det hollandske dressurlandshold<br />

og kan således bryste sig<br />

af adskillige medaljer til ’hans’ heste.<br />

Smedens baggrund er noget usædvanlig,<br />

idet han er uddannet berider<br />

i Tyskland og blev smed for at løse et<br />

hovproblem for en af hans egne he-<br />

r | Rob Reniries tips om skoning<br />

❦ Hoven fungerer bedst uden sko så undgå dem, hvis muligt – men ikke<br />

alle heste kan vænne sig til det, hvis de har været skoet tidligere<br />

❦ Brug aldrig rollersko – de ’klistrer’ mere til underlaget og man risikerer<br />

derfor skader ved vrid – særligt ved sidebevægelser<br />

❦ Flade sko af stål er det mest optimale og giver mest mulig bevægelse i<br />

for eksempel galoppirouetter.<br />

❦ Sko af stål er det bedste. Aluminium- og magnesiumsko er for glatte.<br />

❦ Vent ikke for længe i mellem smedens besøg – om <strong>som</strong>meren skal<br />

hesten have smed, hver 5.– 6. uge om <strong>som</strong>meren og om vinteren hver<br />

7.-8. uge.<br />

❦ Sko i god tid inden et stævne – en uges tid inden er passende


ste. Rob Renirie delte ud af<br />

sine interessante erfaringer.<br />

»<strong>Hest</strong>en skal kunne gå<br />

afslappet og behageligt på<br />

dens hove, og mange gange<br />

er det simple det bedste.<br />

Mange smede gør en hel<br />

masse, så hesteejeren kan<br />

se, at nu er der virkelig taget<br />

hånd om hesten, men det er<br />

tyveri og ganske forkert,«<br />

fortalte den sympatiske beslagsmed.<br />

»Jeg ser ofte heste<br />

med problematisk skoning,«<br />

fortalte han, »alt for mange<br />

smede skærer hælen eller<br />

rasper tåen.«<br />

For den erfarne smed var<br />

der ingen slinger i valsen: Et<br />

godt smedearbejde er, når<br />

skoningen passer til hestens<br />

anatomi. Forkert benstilling<br />

skal helst rettes, mens hesten<br />

stadig er føl, men hvis<br />

hoven skal korrigeres skal<br />

det gøres gradvist. Rob Renirie<br />

fortalte, at Adelinde<br />

Cornelissens Parzival havde<br />

for flade hæle, men at problemet<br />

blev rettet i løbet af<br />

4 skoninger. »Det, man skal<br />

forsøge, er ikke at korrigere<br />

hoven, men at beskytte<br />

den,« fortalte han. Desuden<br />

understregede han strålens<br />

store betydning for hoven,<br />

og at den derfor skal bevares<br />

så stor <strong>som</strong> mulig. Ved forkert<br />

skoning bliver hovens<br />

funktionalitet mindre og<br />

mindre.<br />

Nøje besigtigelse<br />

Rob Renirie fortalte desuden,<br />

at han altid ser en ny<br />

hest i både skridt og trav<br />

på fast underlag, inden han<br />

begynder at arbejde med<br />

den. Ofte får han også taget<br />

røntgenbilleder af problematiske<br />

hove, da det hjælper<br />

med at fastslå den korrekte<br />

skoning.<br />

Daglig foldtid<br />

forebygger skader<br />

Halthed er den største trussel mod en dressurhests heldbred,<br />

men mange ting kan gøres for at forebygge.<br />

Den britiske dyrlæge<br />

Rachel Murray, med<br />

titlerne MA, MB,<br />

Ph.D, Dip ECVS og MRCVS,<br />

<strong>som</strong> er veterinær forsker i<br />

Newmarket præsenterede<br />

et spændende og analysebaseret<br />

indlæg, der samtidig<br />

var utroligt komprimeret.<br />

Ikke – dyrlæger skulle virkelig<br />

holde ørerne stive for at<br />

følge med, men her kommer<br />

nogle at de vigtigste pointer.<br />

Stor risiko for skader<br />

Rachel Murray har forsket i<br />

skader hos dressurheste og<br />

lavet en undersøgelse, hvor<br />

mere end 3000 dressurheste<br />

indgik. Ud fra undersøgelsen<br />

konkluderede hun, at skader<br />

i hoven, gaffelbånd og haseled<br />

er de mest almindelige,<br />

samt at typer af skader varierer<br />

efter brug. Af hestene i<br />

forsøget havde 33 procent<br />

været halte og 23,5 procent<br />

havde været det inden for<br />

de sidste to år. Luftvejspro-<br />

o | Om forebyggelse af skader<br />

❦ Tidlig diagnose giver bedre prognose<br />

❦ Træning på forskelligt underlag styrker sener og<br />

muskler<br />

❦ Daglig foldtid styrker hestens bevægeapparat<br />

❦ Jo større bane, jo bedre<br />

❦ Vigtigt med variation <strong>som</strong> f.eks. cavaletti og longering<br />

❦ Vedligeholdelse af underlag er vigtigt<br />

❦ Temposkift og overgange forebygger<br />

❦ Opvarmning og ne<strong>dk</strong>øling meget vigtig<br />

❦ Sadlen skal passe<br />

❦ Skoningen er vigtig<br />

blemer øger risikoen for<br />

halthed med 4,32 gange på<br />

grund af træthed i kroppen.<br />

Grand Prix heste<br />

udsatte<br />

Hyppigheden af haltheder<br />

stiger proportionalt med<br />

hestens uddannelsesgrad<br />

således at Grand Prix heste<br />

er mest udsatte fordi dressurens<br />

sværeste øvelser<br />

belaster hestens muskler<br />

og led vold<strong>som</strong>t. Samtidig,<br />

sagde Rachel Murray dog at<br />

jo bedre en rytter jo større<br />

12| 2009 MAGASINET HEST |<br />

41<br />

METTE BOAS<br />

��


��<br />

Global Dressage<br />

Forum 2009<br />

var føl<strong>som</strong>heden over<br />

skader.<br />

Tidlig diagnose vigtig<br />

Noget af det vigtigste i<br />

helbredelse af skader er<br />

at opdage dem så tidligt<br />

<strong>som</strong> muligt og her gav<br />

Rachel Murray en række<br />

eksempler på, hvad man<br />

skal være opmærk<strong>som</strong><br />

på. »Ved træningsproblemer<br />

skal man være<br />

meget opmærk<strong>som</strong> på<br />

’vil ikke’ i forhold til ’kan<br />

ikke’. At hesten ikke kan<br />

udføre en øvelse kan<br />

skyldes manglende styrke,<br />

manglende koordination,<br />

manglende forståelse<br />

eller smerte, og det er<br />

ofte sådanne konflikter i<br />

træningen der forårsager<br />

skader, hvis rytterne ikke<br />

forstår, hvorfor hesten<br />

protesterer« fortalte hun.<br />

Tegn på skader<br />

Rachel Murray understregede<br />

desuden at der<br />

ofte vil der være tegn på,<br />

at en skade er på vej og<br />

sådanne tegn kan være:<br />

at hesten mangler takt,<br />

modstand i en specifik<br />

øvelse, modstand på<br />

den ene volte eller på<br />

et bestemt underlag, eller<br />

at hesten changerer<br />

efter bagtil i galopchangementer.<br />

Desuden kan<br />

stivhed, modstand mod<br />

at ’sætte sig’, tab af sving<br />

og bæring og uens benløft<br />

være tegn på en begyndende<br />

skade.<br />

Mange af de ovennævnte<br />

ting er nogle<br />

<strong>som</strong> mange dressurryttere<br />

ved eller havde en<br />

fornemmelse af, men<br />

med videnskabelige beviser<br />

er noget mere værdifulde.<br />

42<br />

| MAGASINET HEST 12| 2009<br />

ARND BRONKHORST<br />

AF: METTE BOAS<br />

Partiske bedømmelser<br />

Under overskriften »Evaluating international judging« afholdt<br />

atomfysikeren David Stickland en præsentation af hans statistiske<br />

resultater omkring dressurbedømmelser.<br />

Efter OL i Hong Kong<br />

blev David Stickland<br />

hyret til at analysere<br />

bedømmelserne fra OL. Siden<br />

hen har han indgående analyseret<br />

bedømmelsesmønstre<br />

seneste 5 år. Global Dressage<br />

Forum var første gang han offentliggjorde<br />

sine resultater.<br />

Udgangspunktet for analysen<br />

var om bedømmelserne<br />

ville blive bedre af at man indfører<br />

halve point og hans konklusion<br />

blev ja. At indføre halve<br />

point vil øge nøjagtigheden<br />

af bedømmelserne betydeligt.<br />

Én dommer ændrer<br />

resultatet<br />

Hans undersøgelse har bevist<br />

at der er en forskel på 1,6 %<br />

imellem en dommers bedømmelse<br />

og gennemsnittet af<br />

hans fire kollegaer. I kür er<br />

forskellen 2 procent. Tallene<br />

indikerer at ca. 72 procent af<br />

den endelig placeringsrækkefølge<br />

ændres på grund af en<br />

dommer særligt i midten af et<br />

startfelt. 34 procent af podiepladserne<br />

ændres og i 59 procent<br />

af tilfældene ændres top 3<br />

placeringen på grund af en enkelt<br />

dommer, selv når panelet<br />

består af O-dommere.<br />

Bevist partiske<br />

At forskellen på 1,6 procent er<br />

bevis på partiske bedømmelse<br />

synliggjorde David Stickland<br />

ved at præsentere resultatet af<br />

en såkaldt ’tilfældig test’, der<br />

var lavet ud fra bedømmelserne<br />

fra Grand Prixen ved CDIO<br />

Aachen 2009. Han havde fodret<br />

en computer med dommernes<br />

reelle bedømmelser, men således<br />

at en tilfældig ekvipage<br />

udførte en enkelt øvelse. For<br />

eksempel Adelinde Cornelissens<br />

indridning og parade, en<br />

anden rytters samlede trav,<br />

en tredje rytters frie trav og<br />

så fremdeles. Computeren<br />

valgte hele tiden en tilfældig<br />

rytter for den næste øvelse.<br />

I dette ’fiktive’ program var<br />

dommernes bedømmelser<br />

o | Om resultaterne kort<br />

POLFOTO<br />

meget mere nøjagtige og ved<br />

eksemplet i Aachen var deres<br />

forskel i bedømmelserne nede<br />

på 1 procent. »Dommerne<br />

dømmer mere nøjagtigt med<br />

fiktive programmer end ved<br />

rigtige,« konkluderede David<br />

Stickland. »Det vil sige at<br />

dommernes bedømmelser er<br />

3 gange mindre nøjagtige og<br />

konsekvente når dommerne<br />

dømmer en ekvipage i et program<br />

på grund af en partisk-<br />

❦ Halve point vil øge resultatets nøjagtighed<br />

❦ Op til 1,6 procents forskel i bedømmelse ændrer placeringsrækkefølgen<br />

❦ Et kodeks for karakteren vil reducere unøjagtighed<br />

❦ 1 procent er en acceptabel forskel<br />

❦ Mere om David Sticklands undersøgelse kan læses på<br />

www.dressage-analysis.com<br />

METTE BOAS

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!