Stoffer og materialer - Industriens Branchearbejdsmiljøråd

i.bar.dk

Stoffer og materialer - Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Vejledningen er udarbejdet af Træets Arbejdsgivere, Dansk Byggeri,3F Fagligt Fælles Forbund og Ledernes Hovedorganisation i regi af Træets Arbejdsmiljøudvalg.Vejledningen er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, som er arbejdsmarkedetspart i industriens fælles forum for arbejdsmiljøaktiviteter.Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i dener i overensstemmelse med lovgivningen. Vejledningen er alene vurderet som denforeligger, og Tilsynet har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevanteemner inden for det pågældende område.Dette og andre værktøjer, som omhandler et godt og sikkert arbejdsmiljø, findesogså i elektronisk form på Industriens Branchearbejdsmiljøråds hjemmesidewww.i-bar.dk.Industriens BranchearbejdsmiljørådE-mail: i-bar@i-bar.dkWeb: www.i-bar.dkDenne vejledning kan downloades fra www.i-bar.dkBureau: Dplus.dkFebruar 2012


• Den skal beskrive virksomhedens lokaleforhold for anvendelse af stoffet ellermaterialet.• Den skal ajourføres med ændringer ileverandørens brugsanvisninger og virksomhedensegne erfaringer.• Den skal dateres og eventuelt nummereresfor at sikre, at den nyeste arbejdspladsbrugsanvisningbenyttes.Virksomheden skal udarbejde enarbejdspladsbrugsanvisning på destoffer der anvendes i virksomheden.Brugsanvisning skal som hovedregeludarbejdes på dansk.Arbejdspladsbrugsanvisningen skal væretilgængelig for de ansatte, og de skal instrueresgrundigt i dens indhold. Det kanvære en god ide at have en kopi af allebrugsanvisninger samlet ét sted.Det er vigtigt, at den sundhedsmæssigevurdering foretages ud fra konkreteforhold. Temperatur, fugtighed,brandfare, hudkontakt, indånding afdampe, støv osv. er væsentlige faktorer.SubstitutionSubstitutionsaktiviteterne skal være et ledi et samlet, systematisk arbejdsmiljøarbejde,der nedsætter risikoen for arbejdsskader.Substitution – hvad er det?Substitution – hvordan gør man?Begynd med systematisk registrering afstoffer og materialer, der allerede findes påvirksomheden. Ved en sådan kortlægningfindes mange gemte og glemte stoffer, somstraks kan fjernes.Dobbeltgængere, dvs. stoffer, der bruges tilsamme formål, vil blive synlige. Erfaringenviser, at der ofte findes flere kemikalier,end man tror. Det viser sig ofte, at kemikaliertil samme formål findes flere steder ivirksomheden, men i emballager med vidtforskellige navne. Dette kan f.eks. skyldes,at flere personer indkøber stoffer/materialeruafhængigt af hinanden. Oprydningog indførelse af rationelle procedurer foranskaffelse af kemikalier kan medføre envæsentlig nedbringelse af lagrene i virksomhedensforskellige afdelinger.En sanering af stoffer og materialer kanvære en stor økonomisk gevinst.Et mindre antal kemikalier betyder færrearbejdspladsbrugsanvisninger og laverelageromkostninger. Dette vil give gunstigerepriser ved kvantumsrabatter samt nedbringeomkostningerne til bortskaffelse afkemikalierester, emballage mv.9


Det vil være nyttigt at drøfte den sundhedsmæssigevurdering med autoriseretarbejdsmiljørådgiver . I forhold til denkonkrete anvendelse kan Produktregistreti Arbejdstilsynet give nyttige oplysninger iden sundhedsmæssige vurdering. Kemikalier,der er anmeldt til Produktregistret, ermærket med et “PR-nummer”.2 Den tekniske vurdering afproduktionsprocessenDenne vurdering starter med en undersøgelseaf kemikaliets farlige egenskaber.Er disse egenskaber produktionstekniskenødvendige?Hvis dette ikke er tilfældet, er der oftemulighed for at finde et andet eller mindrefarligt kemikalie med samme produktionstekniskeegenskaber. Sådanne erstatningskemikalierkan findes i samarbejde medarbejdsmiljørågiver, brancheorganisationer,leverandører eller ERFA-grupper.Hvis de farlige egenskaber derimod erknyttet til de produktionstekniske nødvendigeegenskaber, må man undersøgemulighederne for at ændre teknologien.Her kan brugsanvisningerne for tekniskehjælpemidler være til stor nytte, så detbliver muligt at anvende et kemikalie medmindre farlige egenskaber.Er det ikke muligt at ændre teknologien,må man undersøge mulighederne for atundgå, at medarbejderne får kontakt medkemikaliet. Dette kan ske gennem indkapslingog mekanisering/automatisering.Uhensigtsmæssig eller fejlagtig håndteringeller betjening indebærer risiko for kontaktmed kemikaliet.En kombination af målinger og videooptagelserkan være en hjælp til at synliggøredårlige rutiner. Dermed gives grundlag forat forbedre arbejdsgangen. Produktionstekniskesåvel som virksomhedsøkonomiskekonsekvenser af ændringsmulighedernebør skitseres.3 Den samlede sikkerheds vurderingNår den tekniske og den sundhedsmæssigevurdering er foretaget for det enkeltekemikalie og for de arbejdsprocesser, detanvendes i, skal der foretages en sammenfattendevurdering. Denne skal være såfyldestgørende, at den kan danne grundlagfor, at arbejdsgiveren i samarbejde medarbejdsmiljøorganisationen kan beslutte,om det pågældende kemikalie skal substitueresog hvilken form for substitution, derskal vælges. Disse beslutninger bør træffessom en del af virksomhedens samledeprioritering og planlægning af arbejdsmiljøforbedringerog teknologiske fornyelser.I den sammenfattende vurdering sammenlignesproduktionstekniske og arbejdsmiljømæssigeforhold i den eksisterendeproces med de forhold, der vil opstå veden substitution.I vurderingen skal risikoen ved de enkeltekemikalier sammenholdes den mådemedarbejderne kan påvirkes af dem. Deter f.eks. ikke fornuftigt at udskifte et kemikalie,der kan give kontaktallergi, med etkemikalie, som afgiver generende dampe,hvis der ikke er risiko for hudkontakt iarbejdsprocessen. Det skal også overvejes,om en substitution vil medføre nye arbejdsmiljøproblemeri produktionen. Foreksempel i råvare- og hjælpemiddellageret,ved forbehandling, ved efterbehandling,ved efterhærdning osv.11


Når disse tre trin er gennemført, har virksomhedenet grundlag for at tage beslutningom, hvilken form for substitution,man med fordel vil kunne gennemføre.Det kemikalie, der søges erstattet samt dealternative kemikalier, der overvejes, skalalle vurderes sundhedsmæssigt. Risikoenfor akutte skader og gener samt risikoen forlangtidsvirkninger skal indgå i vurderingen.De sundhedsmæssige oplysninger, der læggestil grund for vurderingen, kan først ogfremmest fås fra leverandørbrugsanvisninger,kemikaliets klassificering samt emballagensmærkning (MAL-kode). Leverandørenkan ofte give supplerende oplysningervedrørende den konkrete anvendelse.Det er vigtigt, at vurderingen foretages udfra konkrete forhold.Manuel sprøjtelakeringArbejdet med overfladebehandling i træogmøbelindustrien består normalt af pudsning,forbehandling, mellempudsning ogen slutbehandling.Dette afsnit omhandler arbejdet ved manuelsprøjtelakering i træ- og møbelindustrien,hvor hovedområderne er:1. Sprøjtemetoder2. Ventilation3. Tørring4. Før og efter sprøjtelakeringen (klargøring)5. Risikofaktorer og konsekvenser6. Grænseværdier7. Personlige værnemidler8. ChecklisterVejledningen behandler spørgsmålet ompartikler og dampe, der opstår ved for- ogslutbehandling behandlet under et som”sprøjtelakering”.Uanset om der foretages lakering, bejdsningeller maling af emnerne, vil operationenblive omtalt som ”lakeringen”. Materialet,der påføres, bliver derfor også omtaltsom ”lakken”.12


TræstøvArbejde i træ- og møbelindustrien vil altidmedføre udsættelse for træstøv.Grænseværdien for træstøv er1 mg/m3 målt over en 8 timers arbejdsdagEn udsættelse som kan medføre luftvejsgenerog -lidelser, men udsættelsen kanbegrænses ved enkle tiltag. Træstøv kangive næsekræft, men ved overholdelse afgrænseværdien formodes risikoen at væreminimal.Ud over ventilationsforholdene har flereandre faktorer stor indflydelse på koncentrationenaf træstøv på arbejdspladsen. Herkan blandt andet nævnes:• Bearbejdningsmetode og intensitet.• Rengøringsstandard og -metode.• Håndtering af emner.”Good housekeping” - hensigtsmæssige ogeffektive rengøringsmetoder af lokaler ogemner bør indgå på lige fod med effektivventilation i bekæmpelsen af træstøv. Detteillustreres af resultaterne fra den store træstøvsundersøgelse,som Arbejds- og Miljømedicinskafdeling, Skive Sygehus foretogi 1 997/1998, hvor der blev foretaget målingerpå 54 virksomheder. Her blev måltfølgende gennemsnitsværdier for træstøv ide forskellige afdelinger.De omgivelser, vi befinder os i, de hjælpemidlerder er til rådighed, og den mådevi planlægger og udfører vores dagligearbejde på, har stor betydning for, om viudsættes for støvpåvirkning i vores dagligearbejde. I træ- og møbelindustrien er derflere forhold, der kan være medvirkendetil, at vi udsættes for en unødvendig støvpåvirkning,og som man derfor skal væreopmærksom på.Her tænkes blandt andet på problematikkeri forbindelse med:• Udsugning ved bearbejdningsmaskiner.• Afsugning af emner efter bearbejdning.• Rengøring af arbejdssted og produktionslokaler.• Modtagelse af støvfyldte emner fra underleverandører.Med en grænseværdi på 1 mg/m3 måltover en 8 timers arbejdsdag kræver det, atvirksomheden ikke alene har et godt ventilationssystemmen også har regelmæssigrengøring.Se flere gode råd i vejledningen - VentilationUdsættelse for træstøv sker således ikkekun ved bearbejdning men også ved håndteringaf emner.13


TerpenerHvad er terpenerTerpener forekommer naturligt i fyrretræ,og frigøres når træet bearbejdes eller opvarmes.Vi kender alle duften af ”træ”, f.eks.når vi får nye møbler af fyrretræ derhjemme,eller når vi saver i fyrretræ. ”Duften”stammer fra terpener, som afdamper fratræet.Terpener er en betegnelse for en kemiskbeslægtet gruppe af stoffer, som er væskermed en behagelig duft, der fordamper vedstuetemperatur - også kaldet æteriske olier.Sammensætningen af terpener varierer altefter træsort, årstiden og dyrkningssted.Terpener udvindes også fra fyrretræ tilanvendelse som opløsningsmiddel og gårunder betegnelsen vegetabilsk terpentin.Terpener forekommer også naturligt i andreplanter f.eks. i citrusfrugter. På grundaf deres aromatiske dufte anvendes terpenerogså som parfumestoffer i kosmetik ogsom tilsætningsstoffer til fødevarer.Andre træsorter kan afgive terpener og andreflygtige stoffer, men i betydeligt laveremængder.Indånding og kontakt med terpener, kanvære sundhedsskadeligt.Arbejdstilsynet har ikke fastsat en grænseværdifor de enkelte terpener, men der erfastsat en grænseværdi for vegetabilsk terpentintil 1 40 mg/m³. For gravide anvendesen vejledende grænseværdi på 14 mg/m³ svarende til 10% af grænseværdien.Vegetabilsk terpentin er optaget på Arbejdstilsynetvejledende liste over organiskeopløsningsmidler.Hvordan fremkommer terpenerTerpener frigives fra fyrretræ, når træet bearbejdes.Derfor vil dannelsen af terpenerved forarbejdning af træ afhænge af, hvorstore mængder træ, der bearbejdes. D.v.shvor meget træ, der fjernes fra træet ved enbearbejdningsproces. Opvarmning af træetvil medføre en forøget fordampning af terpenerfra træet. Efter bearbejdning vil træetfortsætte med at afgasse terpener. Træet”såres”, når man bearbejder det og fortsættermed at ”bløde” længe efter.Der er derfor tale om en frigivelse af terpenerfra fyrretræ ved bearbejdningsprocesserneog ved oplagring af træ, der er blevetbearbejdet.Udvikling af terpener ved bearbejdningAfgivelse af terpener ved bearbejdning affyrretræ vil afhænge af følgende faktorer:• Hvor store mængder træ, der fjernes afmaskinen stor spåntagende bearbejdning,hvor der blotlægges store flader aftræet, f.eks. i en kehlermaskine.• Hvor hurtigt maskinen foretager bearbejdning.Stor grad af automatiseringmedfører en effektiv og hurtig bearbejdningaf træet.• En eventuel opvarmning af træet, f.eks.i limpresser og tørreovne ved alle dissefaktora, kan kun et effektivt ventilationsanlægnedbringe mængden af terpenerUdvikling af terpener ved oplag og håndteringaf bearbejdet træBearbejdet træ vil fortsætte med at afgasseterpener i lang tid efter bearbejdningen erophørt.14


På arbejdspladsen vil afgasning af terpenerfra oplagret træ derfor også være en kildetil luftforurening.Stort oplag af træ i produktionslokaler vilmedvirke til en forøgelse af koncentrationenaf terpener i luften.Når bearbejdet træ stakkes hurtigt efterbearbejdningen, vil de afgassede terpenersamles inde i stakken. Når emnerne, f.eks.limtræsplader, skal videreforarbejdes, vilterpenerne frigives, når pladen løftes frastakken ved ilægning.Ved målinger over flere dage i produktionslokalermed betydeligt oplag af træ kan dertypisk ses en forøget koncentration af terpeneri luften i perioder uden produktion,f.eks. om natten eller i weekenden.Når der ikke er produktion, vil der normaltingen ventilation være i lokalet og derforet meget lille luftskifte. De terpener, derafgasser fra det oplagrede træ, bliver derforikke ventileret bort og ophobes i lokalet.Metoder til at reducere udsættelsen forterpener i arbejdsmiljøet er derfor:• Begrænsning af oplag af træ i produktionslokaler,hvor der opholder sig medarbejdere.Produktionsflow planlægges,så der er et begrænset oplag af forarbejdeemner i produktionslokalerne.• Etablering af almen ventilation i lokaler,hvor der er meget oplag af træ• Styring af ventilationen• Effektiv friskluftindblæsningErfaringer fra målinger har vist at destørste koncentrationer af terpenerblev målt mandag morgen efter ventilationsanlæggethar været lukket nedhen over weekenden. Virksomhedenbør derfor starte ventilationsanlægget1 time før de ansatte møder efterweekenden.15


SkimmelsvampeSkimmelsvampe er en helt naturlig delaf naturen, og sporer fra skimmelsvampefindes overalt. Sporerne svæver i luften,og lander disse sporer på et egnet levested,begynder de at vokse og danner en svampekoloni.Herfra dannes nye sporer, og hervedbreder skimmelsvampene sig.I dagligdagen ser de fleste af os forekomstenaf skimmelsvampe, når madvarer harligget lidt for længe og begynder at mugne,og man kender den fugtige og mugne lugt iuopvarmede kældre og sommerhuse.Generelt om skimmelsvampeDer findes mange tusinde forskellige arteraf skimmelsvampe. Der vil være forskel påfarverne, formerne og størrelsen af skimmelsvampenefra én art til en anden, ogder er ligeledes forskel på antallet af sporerog sundhedsfaren ved sporerne.Ud over at afgive sporer til omgivelserneafgiver skimmelsvampe også en lang rækkeandre stoffer, kaldet mykotoksiner, dvs.gifte produceret af svampe. Nogle mykotoksinerkan være gavnlige for os, f.eks.penicillin, hvorimod mange andre kanvære skadelige.Eftersom man sjældent har en artsbestemmelseaf den pågældende skimmelsvamp,bør alle skimmelsvampe håndteres medforsigtighed, idet man ikke ved, om denpågældende art er sundhedsskadelig ellerej.LevestederSkimmelsvampe kan i det store og heleleve alle steder, men ved mere optimalevækstbetingelser breder de sig kraftigt. Derer i almindelighed tre parametre, der erstyrende for væksten af skimmelsvampe,nemlig:• Temperatur• Fugtighed• Tilstedeværelse af organiske materialeI indeklimaet ser vi sædvanligvis kunskimmelsvampe på badeværelset og lignendevådrum eller i forbindelse medvandskader. I alle disse tilfælde er årsagenfor høj fugtighed.Er lokaler og materialer tørre, vil der ialmindelighed ikke forekomme vækst afskimmelsvampe. Først når de udsættes forfugt gennem længere tid, er der risiko forvækst af skimmelsvampe.Har der været skimmelvækst i et lokaleeller på noget materiale, så vil vækstenstandse, når materialet atter udtørres.Skimmelsvampene vil dog stadig være påmaterialet – de vil blot ikke længere haveoptimale vækstbetingelser, og væksten vilvære sat i bero. Der vil også fortsat væresporer, som kan spredes til luften.Derfor er det ikke unormalt at støde påskimmelsvampe i forbindelse med f.eks.renoveringsarbejde af orgler i kirker oggamle uopvarmede bygninger.16


SundhedsrisikoSkimmelsvampe afgiver sporer og mykotoksinertil omgivelserne, og disse kan påvirkeos på forskellige måder.Sporerne indånder vi ligesom andet støvi luften, og de kan derfor give samme problemersom andre støvpartikler i luften.Sporerne har endvidere proteiner på deresoverflade, hvilket kan bevirke en reaktionfra immunforsvaret og derved give allergiog/eller astma.Ikke alle mykotoksiner behøver være giftigefor mennesker, men nogle af mykotoksinernekan forårsage forgiftninger hos mennesker.For eksempel fra skimmelsvampevoksende på nødder og tørret frugt kander afgives aflatoksin, der kan forårsageleverskade. Fra skimmelsvampe voksendepå frugt og produkter fremstillet af frugtkan afgives patulin, der kan skade mavetarmkanalen.Atter andre skimmelsvampevil afgive mykotoksiner, som er ufarlige formennesker.Der er ikke en egentlig grænseværdi forantallet af skimmelsporer i luften. Det erogså meget individuelt, hvor mange sporerforskellige mennesker kan udsættes for,inden de bliver syge.Skimmelsvampe kan medføre en lang rækkeforskellige symptomer, f.eks. hovedpineog træthed, irritation af slimhinder (f.eks.øjne og luftvejene), astma (f.eks. hoste,åndedrætsbesvær m.v.) og allergi (f.eks.hududslæt).Oplever man sådanne symptomer, er detvigtigt at nævne en mulig sammenhængmed skimmelsvamp for lægen, idet lægenellers ikke så nemt finder årsagen til symptomerne.ForholdsreglerVed renoveringsopgaver af kirker og andrebygninger samt ved brug af træ, der harværet opbevaret udendørs, kan man indimellemstøde på skimmelsvampe.For det utrænede øje kan det ofte væresvært at vurdere, om der er tale om skimmelsvampeeller blot snavs. Har man mistankeom, at det kan være skimmelsvampe,bør man altid håndtere materialet på forsigtigvis.Når man støder på mulig skimmelsvamp iforbindelse med en opgave, skal man førstog fremmest sørge for at sikre omgivelserneog andre ansatte, så de ikke bliver udsat forunødige sundhedsskadelige påvirkningerfra skimmelsvampene.Denne sikring af omgivelserne kan ske vedat lukke døre til tilstødende lokaler, etableringaf midlertidige vægge m.v. Ligeledesskal man sikre sig, at et eventuelt ventilationsanlægikke er i drift under arbejdet forderved at undgå spredning til andre lokaler.Sikringen af andre ansatte kan ske vedat holde dem væk fra arbejdsområdet ellerved at sørge for, at de anvender det fornødnesikkerhedsudstyr ved ophold på stedet.Ved arbejdet med det skimmelsvampeangrebnemateriale skal man også undgå unødigspredning af skimmelsporerne, hvorformaterialerne skal håndteres forsigtigt.17


Materiale, der er angrebet af skimmelsvampe,kan rengøres med støvsuger forsynetmed mikrofilter (HEPA-filter) for at undgåunødig støvdannelse. Efterfølgende kanmaterialet aftørres med klude gennemvædetmed en Rodalon-opløsning eller andetdesinfektionsmiddel.Materiale, der er angrebet af skimmelsvampe,skal bortskaffes i forseglede plastikposerog sendes til forbrænding. Dette gælderogså støvsugerposer og klude, som måttehave været anvendt til rengøring.Under sådant arbejde skal man undgå atberøre de skimmelsvampeangrebne materialermed hænderne. Man skal også undgåat indånde sporer fra skimmelsvampe og fådem i øjnene.Under arbejdet med materialer, der er angrebetaf skimmelsvampe, skal der derforanvendes det fornødne sikkerhedsudstyr.For at undgå hudkontakt anvendes handskeri forbindelse med arbejdet. Ved mereomfattende angreb af skimmelsvampe kandet være nødvendigt med støvtæt heldragt.Øjenkontakt undgås ved anvendelse aftætsluttende briller. Indånding af skimmelsporerneundgås ved anvendelse afpassende åndedrætsværn, f.eks. en turbomaskemed P3/A2-filter (P3 beskytter modskimmelsporerne, og A2 beskytter modmykotoksinerne) eller eventuelt friskluftforsynetåndedrætsværn.MålingStøder man på mulig vækst af skimmelsvampei forbindelse med et renoveringsarbejdeeller i andre sammenhænge, kanman få undersøgt, om det vitterlig er skimmelvæksteller blot snavs.Der findes forskellige teknikker til vurderingaf mulig skimmelvækst. Der kan entenudtages en prøve, som undersøges hos etanalyseinstitut, eller der kan på stedet opsamlesmulig skimmelvækst på en såkaldtagarplade. I begge tilfælde bør man få professionelletil at foretage undersøgelsen ogvurderingen. Relevante firmaer, der kanudføre sådanne opgaver, kan findes på internettet.En sådan måling vil give et mål for omfangetaf skimmelvæksten. Efterfølgende kanman om nødvendigt også artsbestemmeskimmelsvampen for at vurdere den pågældendearts farlighed.SammenfatningVed arbejde med materialer, der er angrebetaf skimmelsvampe, skal følgende forholdsreglertages:• Sikring af omgivelserne ved afskærmning.• Standsning af ventilationsanlæg.• Sikring af andre ansatte ved adgangsforbud.• Forsigtig håndtering af materialerne.• Forsegling af affaldsmaterialer.• Grundig rengøring med støvsuger ogafvaskning med Rodalon-opløsning.• Anvendelse af personlige værnemidler,såsom handsker, heldragt, briller og åndedrætsværn.18

More magazines by this user
Similar magazines