SÅDAN LIGGER LANDET... - Friluftsrådet

friluftsraadet.dk

SÅDAN LIGGER LANDET... - Friluftsrådet

SÅDANLIGGERLANDET...– tal om landbruget 2011


1.1.3 I Sydamerika lægger vi beslag på et areal svarende tilgodt 30 % af det danske landbrugsareal til produktion af foderUd over det store areal, der anvendes i Danmark til produktionaf foder, lægger dansk landbrug - alene i Sydamerika - beslag påarealer, der svarer til en tredjedel af det danske landbrugsareal tilproduktion af sojafoder til husdyrene.Der importeres ca. 2,1 mia. tons proteinholdige foderkager.Heraf udgør sojakager størstedelen (ca. 1,6 mio. tons svarendetil ca. 75 %), og langt den overvejende del kommer fra Argentina(ca. 70 %) og Brasilien (ca. 17 %). Derudover sker der viaeuropæiske havnebyer en indirekte import (ca. 8 %), somovervejende kommer fra de samme to lande samt Paraguay.Omkring 95 % af de importerede sojakager stammer såledesfra Sydamerika.Sådan ser regnestykket udFor hvert ton soja, der knuses, får man 787 kg foderkageog 186 kg olie. På grundlag af et gennemsnitligt udbyttetalfor Argentina og Brasilien på 2,24 t/ha, kan det importeredesojafoder omregnes til, at der er medgået omkring 920.000ha fortrinsvis sydamerikansk landbrugsjord til at forsyne detdanske landbrug med sojakager. Det svarer til 34 % af detdanske landbrugsareal eller mere end Sjælland og Lollandtilsammen. Hertil kommer arealer til produktion af de 25 %af foderet, der kommer fra andre importerede foderkager(især fra oliepalme og solsikke).Referencer: Gelder et al. (2008), Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011),FAO Stat (2011) og egne beregninger1.1.4 Vinterhvede og majs øger kvælstofudvaskning ogforbrug af sprøjtegiftSiden starten af 1980’erne er der blandt kornafgrøderne sketet skift fra vårsædsafgrøder til vinterhvede. Skiftet skyldes fremkomstaf nye, vinterfaste sorter og et højere udbyttepotentiale.Vinterhvede har dog den uheldige egenskab, at den kræver etlangt større forbrug af sprøjtegifte end vårsæd. Desuden er derrisiko for større udvaskning af kvælstof, når hveden sås sent,hvilket sker når den dyrkes flere år i træk på samme mark.1.600.0001.400.0001.200.0001.000.000800.000600.000400.000200.0000Fra 1950’erne ses et markant fald i dyrkningen af græs ogroer. De er i høj grad afløst af kornafgrøder, som har betydeten stigende udvaskning af næringsstoffer. Fra begyndelsen af1980’erne er majsen kommet ind på de danske marker somfølge af nye sorter tilpasset vores klima og de generelle klimaforandringer.Majsen har løbende afløst roerne som foderafgrøde.Dette har også betydet en forøget udvaskning af kvælstof,da roerne er langt bedre til at optage det kvælstof, som frigivesfra markerne i løbet af efteråret.800.000700.000600.000500.000400.000300.000200.000100.00001950-541982198719901993199619992002200520082010Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011) og egne beregningerReferencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011) og egne beregninger.1950-541982198719901993199619992002200520082010Ændringen Dyrket areal: i dyrket areal:Korn (ha)VinterhvedeVårsædØvrige arealerinkl. brakDyrket areal:Foderafgrøder (ha)Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011) og egne beregninger8 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 9


1.2 16 % af Danmarks udledning af klimagasserstammer fra landbrugetLandbrug er den næststørste hovedgruppe til udledning af klimagasseri Danmark efter ’Energi og transport’, og i 2009 stod’landbrug’ for omkring 16 % af Danmarks samlede udledning.Landbrugets udledning af klimagasser fordeler sig på følgendehovedposter: Husdyr, jord, energiforbrug og handelsgødning.37%15%8%40%Referencer: DMU (2011a) og Olesen (2005)Landbrugets udledning afklimagasser opgjort i CO 2ækvivalenter (%)HusdyrHandelsgødningJordEnergiforbrug1.3 Landbruget står for mere end 90 % af forbrugetaf sprøjtegifte i DanmarkLandbrugets forbrug af sprøjtegift er faldet siden 1984, menlandbrugets relative andel af det samlede forbrug er stegetmarkant. Det samlede salg af sprøjtegifte i Danmark udgjordei 2010 4.291 tons aktivstoffer. Heraf tegnede landbruget sigfor 3.891 tons. Det svarer til 90,7 % af det samlede salg.Salget af sprøjtegifte til private husholdninger faldt fra 87,7 tonsaktivstoffer i 2008 til 74,2 tons i 2009. Samlet udgjorde salgetaf sprøjtegifte til privat brug godt 2 % af det samlede salg(tons aktivstoffer).12.00010.0008.0006.0004.0002.00001981198319851987198919911993199519971999200120032005200720092010Salg af sprøjtegifte i Danmark1981-2010 - (tons aktivt stof)Samlet salg afsprøjtegifte i DanmarkSalg af sprøjtegiftetil brug i landbrugetReferencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011), Miljøstyrelsen (2010a),Miljøstyrelsen (2010b), Miljøstyrelsen (2011) og Miljøministeriet (2010)1.3.1 Ukrudtsmidlet glyphosat er landbrugets mestanvendte sprøjtegiftGlyphosat tegner sig for det største salg af et enkelt aktivstoftil brug i landbruget. Fra et fald til 676 tons i 2009, er salgeti 2010 steget med 127 % til en rekordmængde på 1534tons. Mersalget kan ifølge Miljøstyrelsen skyldes lave priser påglyphosat-produkter i 2010 og et større forbrug i korn før høstpga. det våde vejr.Kg aktiv Kg stof aktiv stof1.600 1.6001.400 1.4001.200 1.2001.000 1.000800 800600 600400 400200 2000 0199619971996199819971999199820001999200120002002200120032002200420032005200420062005200720062008200720092008201020092010Salg af glyphosatmidler1996-2010(tons aktivt stof)Samlet Samlet salg af salg afglyphosatmidlerSalg af Salg glyphosatmidleraf til brug til i landbrug i landbrugLandbrugets andel er langt den største. 90-100 tons af det samlede salg fragår til andreformål f.eks. skove, frugtplantager, planteskoler, udyrkede arealer, private haver mv.Frem til 2002 omfatter opgørelsen glyphosat og glyphosat-trimesium.Referencer: Miljøstyrelsen (2010a), Miljøstyrelsen (2011) og Miljøstyrelsen (personligkommunikation)10 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 11


1.3.2 Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift endforudsat i pesticidhandlingsplanerneDen seneste opgørelse (nov. 2011) viser, at landmanden i gennemsnitvar ude med giftsprøjten flere gange i 2010, helt konkret2,8 mod 2,58 gange i 2009. Målsætningen i Pesticidplan2004-2009 var, at der fra 2009 i gennemsnit kun skulle sprøjtes1,7 gange årligt (opgjort efter gammel metode).4,03,53,02,52,01,51,00,50,01981198319851987198919911993199519971999200120032005200720092010Behandlingshyppigheden1981-2010 (antal gange/år)Behandlingshyppighed,ny metodeBehandlingshyppighed,gammel metodeMålsætningFra og med 1997 er behandlingshyppigheden opgjort efter den nye metode. Men damålsætningenReferencer: Miljøstyrelsener beregnet(2010a),efter gammelDanmarksmetode,Statistiker behandlingshyppigheden– Statistikbanken (2011),eftergammel Normander metode et al. også (2009a), medtaget Regeringen her. Fra (2009). og med 2010 opgøres behandlingshyppighedenkun efter ny metode.Referencer: Miljøstyrelsen (2010a), Miljøstyrelsen (2011), Danmarks Statistik – Statistikbanken(2011), Normander et al. (2009a) og Grøn Vækst (2009)4,03,53,02,52,01,51,00,50,02000-20022001-20032002-20042003-20052004-20062005-20072006-20082007-20092008-2010BehandlingshyppighedenBehandlings-hyppighedensom et 3-års gennemsint(ny metode) som 3-årsgennemsnit, 2000-2010(antal gange/år)Referencer: Miljøstyrelsen (2010a), Miljøstyrelsen (2011) og Miljøministeriet (2010)Referencer: Miljøstyrelsen (2010a) og Miljøministeriet (2010).1.4. Sprøjtegifte i grundvand og drikkevandI 2009 blev der fundet sprøjtegift i 40 % af de undersøgteboringer i grundvandsovervågningen (GRUMO) og i 23 % af deundersøgte aktive drikkevandsboringer. Mange af boringerneindeholder sprøjtemidler, der er forbudt i dag, men et stigendeantal boringer fra grundvandsovervågningen indeholder glyphosatog nedbrydningsproduktet AMPA. Glyphosat er Danmarksmest anvendte sprøjtegift. I 2009 blev der fundet glyphosat igrundvandet over grænseværdien i flere prøver end nogensindefør, 9 ud af 635 prøver.1.3.3 Behandlingshyppigheden er steget uafbrudt siden 2000For at udligne udsving i forbruget mellem de enkelte år somfølge af blandt andet lagerforskydninger og klimatiske forholdopgøres behandlingshyppigheden også som et løbende gennemsnitover tre år. Som sådan ligger behandlingshyppighedennu på det højeste niveau siden 2000. I perioden 2000-2002sprøjtede landmanden sine marker i gennemsnit 2,12 gangepr. år, og i perioderne 2004-2006, 2005-2007, 2006-2008,2007-2009 og 2008-2010 steg det tal til hhv. 2,47, 2,51, 2,74,2,76 og 2,86 gange pr. år.Glyphosat er ikke fundet i vandværkernes drikkevandsboringeri 2009, men det skyldes iflg. GEUS, ’at der i 2009 kun er analyseretfor de to stoffer i 66 vandværksboringer ud af ca. 10.000aktive boringer’. I 2008 var der konstateret glyphosat i 2,8 %af drikkevandsboringerne og 4,9 % af boringerne i grundvandsovervågningen.I rapporten konstaterer GEUS, at ’detmest anvendte pesticid i Danmark, glyphosat og dets nedbrydningsstofAMPA begynder at forekomme hyppigere i det danskegrundvand, og stoffet er nu det tredje hyppigst fundne stof ide aktive vandværksboringer, hvor det er fundet i små 3 %af de vandværksboringer, der er analyseret for stoffet, mensnedbrydningsproduktet er fundet i 1,5 % af boringerne’.Referencer: Thorling et al. (2009), Thorling et al. (2011a), Miljøministeriet (2011a) ogFolketinget (2011a)12 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 13


1.4.1 Mellem 1999-2009 blev der lukket 1273 drikkevandsboringer,hvori der er fundet sprøjtegifteI cirka halvdelen af disse (602 boringer) var grænseværdienoverskredet. Ifølge DANVA koster det samfundet mellem 2 og5 mio. kr. at etablere en drikkevandsboring.Referencer: Brüsch (2010) og DANVA (2011)1.4.2 Budgettet til overvågning af grundvandet er næstenhalveretI 2001 var der afsat 42 mio. kr. (2011-priser) til overvågning afDanmarks grundvand. I 2011 er beløbet skrumpet til 21,8 mio.kr., og i 2014 yderligere til 19,5 mio.kr. I grundvandsovervågningenanalyseres 21 forskellige sprøjtegifte, hvoraf de 17 tidligerehar været anvendt og nu er forbudte, tre af sprøjtemidlerne ertilladte med restriktioner af hensyn til grundvandet, og den sidstesprøjtegift glyphosat (Roundup) er tilladt uden restriktioner.45403530252015105020012002200320042005200620072008200920102011201220132014Referencer: Folketinget (2011b)Grundvandsovervågning,budget 2001-2014(mio.kr., 2011-priser)Budget for grundvandsovervågningen(NOVANA 2001-2010)Budget for grundvandsovervågningen(nyt program 2011-2014)er stabile eller i fremgang, mens udviklingen er ukendt for deresterende 27 %.Ifølge DMU er det intensiveringen af landbrugsdriften, der erden største trussel mod biodiversiteten i agerlandet. Større marker,fjernelse eller ødelæggelse af småbiotoper, belastning mednæringsstoffer og sprøjtegifte, jordbearbejdning, afgrødevalg(fra flerårige til en-årige), ensidige sædskifter og færre græssendedyr i en mindre del af året har tilsammen medført et mereog mere ensformigt agerland.Referencer: Ejrnæs et al. (2011)1.5.1 Haren er nu på den danske rødliste over truede arterBestanden af harer er gået kraftigt tilbage siden 1960’erne, ogalene fra 2000 til 2009 er vildtudbyttet af harer ifølge vildtudbyttestatistikkenfaldet med 40 %. Udviklingen forudsiges atfortsætte, da antallet af overlevende unger er på et historisk lavtniveau. Ifølge Wincentz og Miljøministeriet er den grundlæggendeårsag til nedgangen i bestanden af harer ændringer iharens levesteder som følge af en intensivering af landbrugsdriften.I 2010 kom haren på den danske rødliste over truedearter, og Miljøministeriet lancerede en forsøgsvis fredning påtre år i fire kommuner i Himmerland (Vesthimmerland, Rebild,Mariagerfjord og Aalborg syd for fjorden). Samtidig skal derudarbejdes en forvaltningsplan for haren.600.000AntalAntalnedlagtenedlagteharer iDanmarkharer 1941-20091941-2009500.0001.5 Over halvdelen af de undersøgte arter iagerlandet går fortsat tilbageAgerlandet er levested for en række plante- og dyrearter og harderfor stor betydning for den biologiske mangfoldighed - biodiversiteten.På trods af en politisk målsætning (Danmark, EU ogFN) om at stoppe tabet af den biologiske mangfoldighed i 2010,er der fortsat tilbagegang i samtlige økosystemer i Danmark. Iagerlandet er 53 % af de undersøgte arter i tilbagegang, 20 %Referencer: Wincentz, T. (2009), Miljøstyrelsen (2009), Normander et al. (2009a),Miljøministeriet (2010b) og DMU (2011b)Referencer: Wincentz (2009), Normander et al. (2009a) og DMU (2011b).14 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 15400.000300.000200.000100.0000194119451949195319571961196519691973197719811985198919931997200120052009


1.5.2 En tredjedel af fuglene i det åbne land er forsvundetFuglebestandenes udvikling over tid udgør en af Miljøministerietsindikatorer for udviklingen i Danmarks biologiske mangfoldighed.Fuglebestandene er de mest velundersøgte herhjemme, og derfindes danske data fra Dansk Ornitologisk Forenings (DOF)punkttællinger, der viser fuglebestandenes udvikling siden 1976.Bestanden af åbentlandsfugle (22 arter) er gået tilbage med31 % siden midt 70’erne, mens bestanden af skovfugle(21 arter) er gået tilbage med 8 %, og bestanden af øvrigealmindelige arter (31 arter) er gået tilbage med 13 % i sammeperiode. Åbentlandsfugle er tårnfalk, agerhøne, vibe, dobbeltbekkasin,sanglærke, landsvale, engpiber, gul vipstjert, hvidvipstjert, bynkefugl, stenpikker, sjagger, gærdesanger, tornsanger,rødrygget tornskade, råge, krage, skovspurv, stillits,tornirisk, gulspurv og bomlærke.Antal fugle150 Antal fugle150100100505000197619781980198219841986198819901992199419961998200020022004200620082010197619781980198219841986198819901992199419961998200020022004200620082010Arealanvendelse iUdviklingen Danmark Arealanvendelse fra i antallet 1920 i til af 2010almindelige Danmark fra fugle 1920 tilknyttet2010forskellige levesteder i Danmark(2000 = indeks 100)ÅbentlandsfugleÅbentlandsfugleSkovfugleSkovfugleØvrige almindelige fugleØvrige almindelige fugleReferencer: Data stammer Heldbjerg fra DOF´s (2005), punkttællinger, Heldbjerg et og al. udviklingen (2011). er sat til indeks 100 i 2000.Artsvalget er baseret på European Bird Census Councils kriterier. ’Øvrige almindeligeReferencer: Heldbjerg (2005), Heldbjerg et al. (2011).fugle’ er fuglearter, som er tilknyttet andre habitater end ager, eng, overdrev, hede ogskov, samt fuglearter, der er generalister.Referencer: Heldbjerg (2005), og Heldbjerg et al. (2011)1.5.3 Agerlandets typiske fuglearter er i stærk tilbagegangDe tre ynglefuglearter, som er mest afhængige af agerlandet -bomlærke, sanglærke og agerhøne - er gået tilbage med henholdsvis 45 %, 59 % og 75 % siden midten af 1970’erne. Viben,der er afhængig af både ager og eng, er gået tilbage med 73 %.120120Bestandsudviklingen for de100fire fuglearter, som er de100vigtigste ynglefugle i agerlandet(1975 = indeks 100)8080Agerhøne60120Bomlærke Agerhøne6040100Sanglærke Bomlærke4020Sanglærke80Vibe20Vibe0Agerhøne600Bomlærke40Sanglærke20VibeReferencer: Heldbjerg et al. (2011).Data stammer fra DOF’s punkttællinger, og udviklingen er sat til indeks 100 i 1975.0 Referencer: Heldbjerg et al. (2011).Referencer: Heldbjerg et al. (2011)1976197819801982198419861988199019921994199619982000200220042006200820101976197819801982198419861988199019921994199619982000200220042006200820101976197819801982198419861988199019921994199619982000200220042006200820101.5.4 På ti år er to ud af tre kirkeugler forsvundetKirkeuglen er knyttet til det åbne, dyrkede land, hvor den søgerføde i græsmarker og småbiotoper tæt på landbrugsbedrifterne.Kirkeuglen har været den mest almindelige ugleart i Jylland,men er i dag truet af udryddelse i Danmark, fordi dens levestederi agerlandet forringes. Den er opført på den danske rødlisteover truede arter. På ti år er bestanden af kirkeugle faldet med63 % - fra 150 ynglende par i 1998 til 50-60 ynglende par i2010. Ifølge Ejrnæs et al. (2011) er årsagen til tilbagegangen’primært mangel på føde til ungerne’.Referencer: Heldbjerg et al. (2011).Referencer: Ejrnæs et al. (2011) og Eskildsen et al. (2011)1.5.5 12 af 29 danske humlebiarter er på rødlisten overtruede arterVilde bier er en af de artsgrupper, der har oplevet den størstetilbagegang i agerlandet. 12 af de 29 danske humlebiarter eropført på den danske rødliste over truede arter. De er alle knyttettil agerlandets marker og småbiotoper, hvor de lever og søgerføde. Tre af de rødlistede arter vurderes forsvundet for flereårtier siden. Seks arter vurderes i tilbagegang, mens udviklingener ukendt for de sidste tre arter. Ifølge Ejrnæs et al. (2011) erårsagen til humlebiens tilbagegang ’ødelæggelse af redestederi hegn og diger og forarmningen af plantelivet i småbiotoperne16 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 17


samt den markante tilbagegang i det dyrkede areal med ’humlebi-afgrøder’som rødkløver og andre ærteblomstrede’.Referencer: Ejrnæs et al. (2011)1.5.6 Arealet med de vigtigste levesteder er historisk lavtAgerlandet rummer dyrkede marker, brakmarker, vedvarendegræsmarker og småbiotoper (udyrkede levesteder som hegn,markskel, diger, markveje, grøfter, gravhøje o.lign.). Det dyrkedeareal udgør 63 %, heraf er 92 % marker i omdrift med hovedsagligenårige afgrøder.Referencer: Ejrnæs et al. (2011) og Eurostat (2009)1.5.7 Det samlede braklagte areal faldt fra 178.000 ha i2007 til 61.000 ha i 2009Områder, som ikke pløjes og dyrkes intensivt, giver levestederog føde til planter og dyr, som ikke kan klare sig på de dyrkedemarker. Braklægning har derfor en positiv effekt på biodiversiteteni agerlandet, bl.a. agerhøns og harer. Ophævelsen af den obligatoriskebraklægningsordning i 2007 medførte, at det samledebraklagte areal faldt fra 178.000 ha i 2007 til 61.000 ha i 2009.200.000200.000150.000150.000100.000100.00050.00050.0000Høstår 2007 Høstår 2008 Høstår 2009Høstår 2007 Høstår 2008 Høstår 2009Referencer: Kristensen og og Pedersen (2009).og Ejrnæs et al. (2011)Referencer: Kristensen og Pedersen (2009).Braklagt, natur ogudyrket Braklagt, arealnatur natur iog og udyrketudyrketDanmark areal i areal Danmark 2007 – 2009 2007-2009 (ha)Danmark 2007 2009Brak udtagne markerBrak udtagne markerBrak med tilskudBrak med tilskudVildtagreVildtagreNatur og lignendeNatur og lignendeUdyrkede arealerUdyrkede arealer1.5.8 Mellem 95 og 98 % af de oprindelige vådområder iagerlandet er forsvundetDe små, udyrkede arealer i agerlandet - småbiotoperne - er levested,tilholdssted, fødested og spredningskorridorer for både dyrog planter. Den største del af biodiversiteten i agerlandet er knyttettil småbiotoperne, selv om de arealmæssigt er faldet voldsomt fremtil slutningen af 1980’erne og i dag kun udgør en lille procentdelaf det dyrkede areal. Ifølge Wilhjelmudvalget (2001) er det isærde våde og de mindste småbiotoper, som er forsvundet ind i detdyrkede areal. ’I 1970’erne og 1980’erne forsvandt en sø eller mergelgravhver 3. dag’. I agerlandet er mellem 95 % og 98 % af deoprindelige vådområder forsvundet gennem 1800- og 1900-tallet.Også de tørre småbiotoper er gået tilbage. 70 % af jord- ogstendigerne i fem undersøgte, østdanske områder er forsvundetfra 1884 til 1981. Arealet med levende hegn i det sydlige Jyllander ifølge DMU faldet med 6,5 % i perioden 1994 til 2007. Tallenekan ikke umiddelbart overføres på landsplan, men viser ifølgeDMU en uønsket udvikling i agerlandet. Og de seneste halvtredsår er mellem hver anden og hver fjerde markvej forsvundet.Referencer: Ejrnæs et al. (2011), Wilhjelmudvalget (2001), Bang (2009),Normander et al. (2009a) og afsnit 3.3.41.5.9 Fredede gravhøje pløjes for tæt eller overpløjesUndersøgelser viser, at der ved 20-45 % af de undersøgte fortidsminderer sket minimum én lovovertrædelse. Mellem 23-53 % aflovovertrædelserne vedrører museumslovens § 29f, der forbyderjordbehandling eller plantning inden for en afstand af 2 m frafortidsminderne. Når gravhøje pløjes for tæt eller overpløjes,reduceres arealet, og plante- og dyrelivet på gravhøjene påvirkes.I marts 2009 blev kravet om 2 m zoner omkring fredede fortidsminderen del af systemet med krydsoverensstemmelse.Krydsoverensstemmelsen har til formål at skabe overensstemmelse mellem udbetalingaf støtte til landmændene og deres overholdelse af regler om miljø, sundhed, dyrevelfærdog opretholdelse af landbrugsarealer i god landbrugsmæssig og miljømæssigstand. Landbrugsstøtten reduceres, hvis reglerne ikke er overholdt.Referencer: Ejrnæs et al. (2011), Haue et al. (2007) og Sørensen (2005)18 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 19


1.5.10 Vi kender stadig ikke § 3 naturens tilstand, og vived heller ikke præcist, hvor den er henneSøer med et areal større end 100 m 2 og alle enge, moser, heder,overdrev og strandenge større end 2500 m 2 er beskyttet mod ændringeri tilstanden af naturbeskyttelseslovens § 3. I runde tal svarededet i 2010 til godt 416.000 ha eller ca. 10 % af det samlededanske landareal. Men trods beskyttelsen, der skal sikre levestederfor vilde planter og dyr, er meget § 3 natur forsvundet – bl.a. somfølge af opdyrkning eller manglende pleje - siden lovens ikrafttrædeni 1992. Der mangler også præcis viden om, hvor meget§ 3 natur, der er overset eller opstået siden 1992. DMU anslår, atop mod 20.000 ha beskyttet natur er forsvundet. Hertil kommer opmod 41.000 ha ’oversete naturarealer’, som ikke tidligere har væretregistreret, og op mod 15.000 ha ’nyudviklet natur’. Samlet harDMU fundet afvigelser på 10-20 % i forhold til registreringerne.Afvigelser i forhold til registreringerneBeskyttet natur gået tabt som følge af lovligeog ulovlige aktiviteterProcentFor hele landetsvarende til2-5,6 % 9.200-19.500 haOversete naturarealer i tidligere registreringer 7-10 % 27.000-41.000 haNyudviklet natur 1-4 % 5.000-15.000 haReferencer: Nygaard et al. (2011)VK-Regeringen afsatte 36 mio. kr. til en nyregistrering af § 3-naturen.Undersøgelsen skal give et overblik over forsvundet eller nyudvikletnatur, men risikerer at fjerne fokus fra tilstanden i den mestværdifulde ’gamle’ natur. Arealer kan med tiden vokse sig entenud af eller ind i en § 3 beskyttelse. Men i forhold til biodiversitetener der stor forskel på, om naturen har udviklet sig over mangehundrede eller over få år. F.eks. er 1/3 af arterne på rødlisten oversårbare eller truede arter knyttet til overdrev. Denne naturtype ersammen med blandt andre naturtypen rigkær den mest truedeog ligger spredt som små isolerede græsningsarealer. Tilgroningog opdyrkning er ifølge DMU de hyppigste årsager til, at overdrevforsvinder. Nye områder, der gror ind i beskyttelsen, vil sjældent vilhave samme naturværdi. Kun feltstudier kan give et samlet overblikover naturens tilstand og danne grundlag for en målrettet naturforvaltning,så tilbagegangen i biodiversiteten kan stoppes.1.6. Halvdelen af de danske vandløb er under EU’sstandard for god økologisk tilstandDanmark har ca. 69.000 km vandløb (naturlige og menneskeskabte),ca. 138.000 søer (over 100 m 2 i alt) og godt 7.000 kmkystlinje. Danmark er gennem EU’s Vandrammedirektiv forpligtettil senest i 2015 at sikre ’god økologisk og kemisk tilstand’ ivandløb, søer og kystvande. Det betyder, at der skal være godelivsbetingelser for planter og dyr. Men ifølge Naturstyrelsen er’halvdelen af de danske åer, 2/3 af de danske søer og næsten 90% af fjordene og kystområderne under EU’s standarder’. IfølgeNormander et al. (2009b) er regulering af vandløb, afvandingfra markerne og vedligeholdelse af åer de væsentligste årsagerefterfulgt af spildevandsudledninger til, at levevilkårene forvandløbenes dyr og planter er forringet. I søer og kystvande erden væsentligste påvirkning forurening med næringsstoffer fralandbruget.Målinger baseret på vandløbenes smådyr viser, at vandløbene harfået det lidt bedre op gennem 1990’erne, men omkring halvdelenlever ikke op til kvalitetskravene. ’For søer, kystvande og grundvandetforeligger i Danmark endnu ikke objektive kriterier til vurderingaf tilstanden i henhold til Vandrammedirektivet, men en basisanalysefra 2005 indikerer, at en stor del af disse ikke opfylder direktivetskrav om god tilstand.’1001008080606040402020001994 19941995 19951996 19961997 19971998 19981999 19992000 20002001 20012002 20022003 20032004 20042005 20052006 20062007 2007Miljøtilstanden iMiljøtilstanden idanske vandløbdanske vandløbMiljøtilstanden idanske vandløb1994-2007 (%)DårligDårligRingeRingeModeratModeratGodGodMeget godMeget godKun Referencer: tilstandene Normander ’god’ og et ’meget al. (2009b), god’ Naturstyrelsen lever op til Vandrammedirektivets (2011) .krav om’god Referencer: økologisk Normander og kemisk et tilstand’. al. (2009b), Naturstyrelsen (2011) .Referencer: Normander et al. (2009b) og Naturstyrelsen (2011)20 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 21


1.6.1 Kvælstofoverskuddet er halveret, men faldet er sketfra et meget højt niveauStørstedelen af landbrugets kvælstofoverskud tabes til omgivelserne.derfor bruges ’kvælstofoverskuddet’- forskellen mellemtil- og fraførsel af kvælstof - som indikator for kvælstoftabetfra markerne. gødningskvoter, krav om efterafgrøder og reglerfor jordbehandling om efteråret har medvirket til at nedbringekvælstofoverskuddet.800.000700.000600.000500.000400.000300.000200.000100.00001989/901991/921993/941995/961997/981999/00referencer: Vinther og Olsen (2011)2001/022003/042005/062007/082009/101989/901990/911991/921992/931993/941994/951995/961996/971997/981998/991999/002000/012001/022002/032003/042004/052005/062006/072007/082008/092009/10Kvælstoftilførsel, -fraførselog -overskud i Danmark1989/90-2009/10 (tons)TilførselOverskudFraførselAfgrøde138 kg N/haVandløb10 kg N/ha1.6.2 Udledning af kvælstof er størst fra lerjorde oglavbundsarealerder udvaskes kvælstof fra alle arealer, selv skove, men udvaskningenvarierer meget afhængigt af dyrkningsmetoder, afgrøderog gødskning. dyrkning af korn, majs og raps, jordbehandlingom efteråret og store mængder husdyrgødning øgerudvaskningen af kvælstof, medens dyrkning af græs og roer,efterafgrøder og flerårige afgrøder begrænser udvaskningen.Og alt afhængigt af jordtypen, undergrundens beskaffenhedog jordens dræningsforhold er der stor forskel på, hvor stor endel af det udvaskede kvælstof, der udledes til grundvand ogvandmiljø. Størstedelen af landbrugets kvælstofoverskud tabestil omgivelserne i form af nitrat. På udrænede sandjorde vil detudvaskede nitrat oftest blive reduceret mellem 75 og 100 %,da det omdannes til luftformigt kvælstof, som er uskadeligt formiljøet. På drænede lerjorder og lavbundsarealer, hvor størstedelenaf vandet ledes bort gennem dræn eller drængrøfter, skerder ingen eller kun en ringe reduktion, og det udvaskede nitratledes mere eller mindre direkte ud i vandmiljøet.Sandjordsoplande(gennemsnit af 2 oplande)Handelsgødning 53 kg N/haHusdyrgødning 135 kg N/haAtm. + fix37 kg N/haTotal225 kg N/haDræn+overfl.afstrøm.Lerjordsoplande(gennemsnit af 3 oplande)Handelsgødning 83 kg N/haHusdyrgødning71 kg N/haAtm. + fix20 kg N/haTotal174 kg N/haAfgrøde106 kg N/haNaturoplandeRodzone Rodzone Rodzone85 kg N/ha 46 kg N/haca. 5-10 kg N/ha2 kg N/ha 6 kg N/ha8 kg N/ha Grundvand Grundvand 10 kg N/haNedstrøms vandløb+ regionalt grundvandsmagasin? kg N/haVandløb16 kg N/haNedstrøms vandløb+ regionalt grundvandsmagasin? kg N/haDet årlige kvælstofkredsløb (2004/05-2008/09)Atm. + fix15 kg N/haGrundvandKvælstofbalancer og -regnskaber er komplicerede. de varierer fra år til år afhængigtaf afgrøde, temperatur og nedbør. derfor er tallene i tabellen modelberegninger,der viser forholdet mellem de forskellige poster. desuden er der poster, som indgår iregnskabet, men som ikke umiddelbart fremgår af figuren. Pointen er slutresultatet:at udvaskningen af kvælstof er større fra lerjord end fra sandjord.referencer: grant et al. (2010)1.6.3 Landbrugets udledning af kvælstof er halveret,men der er behov for yderligere reduktioni perioden 1987 til 2010 er landbrugets udledning af kvælstoffaldet fra 135.000 tons til 65.000 tons om året. Med grønVækst (april 2009) ’vil VK-regeringen frem mod 2015 reducereudvaskningen af kvælstof til vandmiljøet med ca. 19.000 tons’.Målsætningen fastholdtes i aftalen om grøn Vækst 2.0 (april2010), men i april 2011 fastsætter VK-regeringen et nyt mål- 9.000 tons inden 2015. resten skal først nås inden 2027.det er under en tredjedel af det samlede reduktionsbehovVandløb2-3 kg N/ha22 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 23


på 31.000 tons (ift. 2010 niveauet på 65.000 tons), somNaturstyrelsen har beregnet som nødvendigt, for at det danskevandmiljø kan opfylde Vandrammedirektivet. Beregningerneer baseret på miljøcentrenes indberetninger af behovet for atreducere udledningen af kvælstof.135.000 Her startede denførste vandmiljøplan1987Kvælstofudledning i i Danmark(tons/år) Danmark (tons pr. år)NaturtypeTålegrænse,kg N/ha/årOverdrev 10-25Hede 10-25OmrådeSydlige Jylland,gennemsnitNordsjælland,gennemsnitAtmosfæriskDeposition,kg N/ha/år 1Fersk eng 15-25 Gennemsnit for DK 14196Mose (og kær)5-25 Midtjylland,ru overflade 2 2565.000201056.000 201546.0002027Her er vi nået til efter tre vandmiljøplanerVK-Regeringen fastsætter nyt mål – 9000 tons inden 2015– resten (10.000 tons) inden 202731.000 Det har Naturstyrelsen beregnet som nødvendigt, for atdet danske vandmiljø kan opfylde Vandrammedirektivet16.000Bidrag fra spildevand i dag (7.000 tons)9.000Andre kilder såsom bidrag fra natur,skov og luftbårent bidrag i dag (9.000 tons)Referencer: Naturstyrelsen (2011).Referencer: Naturstyrelsen (2011), Grøn Vækst (2009), Fødevareministeriet (2010),Miljøministeriet (2011b) og Miljøministeriet (2011c)1.6.4 Husdyrgødning er kilde til ammoniakfordampningSjældne arter trues, når naturarealerne opsplittes og samtidigbelastes med næringsstoffer fra bl.a. ammoniakfordampningfra husdyrgødning. Det rammer især arter med korte liv somf.eks. sommerfugle, padder og krybdyr og planter med frø,der kun overlever kort tid i jorden.Ammoniakfordampningen er faldet med 30 – 35 % fra 1990 –2008, men ligger stadig højt sammenlignet med den naturligebelastning og i forhold til visse af naturtypernes tålegrænser.Fattigkær og hedemoser 10-20Løvskov 10-20Nåleskov 10-20Erfaringsmæssigt baserede tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriskenaturtyper samt løv- og nåleskov. Seneste anbefalinger fra UN-ECE, 20041Den mængde kvælstof i form af ammoniak, der falder som følge af fordampning frahusdyrgødning, trafik, industri og baggrundsbelastning fra f.eks. udlandet2F.eks. skov, som medfører større lokal belastning.Referencer: Ejrnæs et al. (2006) og Skov- og Naturstyrelsen (2005)1.6.5 Fosforoverskuddet er reduceret med 79 %,men udgør stadig en trussel for vandmiljøetDanske landbrugsjorder er tæt på en balance mellem tilførtog fraført fosfor. Men balancen dækker over store forskelle -kraftige overskud i husdyrtætte områder, og kraftigt underskudi egne med få husdyr, f.eks. Lolland-Falster. Når en mark, årefter år, tilføres et overskud af fosfor, vil bindingskapaciteten forfosfor på et tidspunkt blive opbrugt, og marken vil begynde atudvaske fosfor. Når en mark først begynder at udvaske fosfor,vil det fortsætte i mange år. Især sandjord og humusjord har lavbindingskapacitet, og disse jordtyper er almindelige i de husdyrtætteegne i Jylland. Viden om tab af fosfor til vandmiljøet og deforskellige jordtypers tabsrisiko er desværre mangelfuld, og dermangler kortlægning til at kunne udpege særlige risikoarealerfor fosfortab. Den eneste effektive måde at forhindre udvaskningaf fosfor fra risikoarealer er at lade være med at tilføre fosfor,samtidig med at der fortsat skal høstes afgrøder fra dem.24 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 25


100.000100.00080.00080.00060.00060.00040.00040.00020.00020.000001989/901991/921993/941995/961997/981999/002001/022003/042005/062007/082009/10Fosfortilførsel, -fraførselog -overskud i Danmark1989/90-2009/2010 (tons)TilførselTilførselFraførselFraførselOverskudOverskudReferencer: Vinther og Olsen (2011)1.7 Landbruget står for 40 % af de samlede helbredsrelateredeeksterne omkostninger ved luftforureningLandbrugets udledning af ammoniakdampe er den største synder,når det gælder luftforureningens påvirkning af helbredet ogomkostninger for samfundet. Center for Energi, Miljø og Sundhed(CEEH) har beregnet, at luftforureningen koster samfundet28 mia. kr. hvert år.Bidrag i % til de totalehelbredsrelateredeEmissionssektoreksterne omkostningerfra danske emissionerEuropa DanmarkStore centrale kraftværker 10,3 5,7Boligopvarmning, inkl. brændeovne 9,3 16,3Decentrale kraftværker i forbindelse medindustriproduktion5,3 4,3Produktionsprocesser, såsom cement, papir, metal 1,9 3,1Ekstraktion og distribution af fossile brændstoffer 1,7 2,3Brug af opløsningsmidler fx i maling 2,6 2,5Vejtrafik 17,6 19,3Andre mobile kilder(traktorer, plæneklippere, mv.)7,9 7,2Affaldshåndtering og forbrænding 0,6 0,1Landbrug 42,8 39,4Den relative fordeling af de overordnede emissionssektorer i Danmark, sombidrager til helbredsrelaterede eksterne omkostninger fra luftforurening.Referencer: Brandt et al. (2011)26 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 27


2. Dyrevelfærd og sundhed2.1 Næst efter USA er Danmark det land, hvor derbruges mindst arbejdstid pr. produceret svinGodt en halv time (0,59 timer). Det er den tid, danske svineproducenteri gennemsnit bruger pr. produceret svin. Det viserpå den ene side, hvor effektiv dansk svineproduktion er, og påden anden side, hvor lidt tid producenten har til at tilse og sikrevelfærden for sine svin.Arbejdstid i timer pr. produceret svin3,02,52,01,51,00,50,0USADanmarkCanadaHollandSpanienSverigeBelgienFrankrigTysklandIrlandUKØstrigItalienBrasilienTidsforbruget pr.produceretArbejdstidsvini timeri enpr.rækkeproduceretlande,svinder entener storaktører påverdensmarkedet forsvinekød eller et vigtigtmarked for Danmark.Tidsforbruget pr. produceret svin i en række lande, der enten er storaktører påverdensmarkedet Referencer: Christiansen for svinekød (2011). eller et vigtigt marked for Danmark.Referencer: Christiansen (2011)2.2 Næsten hver anden af de kontrollerede svinebesætningerfik indskærpelser og/eller politianmeldelserHvert år bliver dyrevelfærden kontrolleret i mindst 5 % af allelandets besætninger på mindst 10 dyr. Alle landbrugsdyr ogheste er omfattet af velfærdskontrollen, som foretages uanmeldtaf landets dyrlæger. I forbindelse med velfærdskontrollen i2010 fik næsten halvdelen af de kontrollerede svinebesætningerog pelsdyrsbesætninger indskærpelser, påbud og/eller politianmeldelser.Andel af de100kontrolleredeAndelAndel landmænd,afafdedekontrolleredelandmændder34100kontrolleredeoverholder loven806170uden/med indskærpelserpåbud og/eller797554landmænd, der5178 348350overholder loven66806170politianmeldelser (%)60797554518578Besætninger uden indskærpelser,påbud og/835066608540Besætninger eller politianmeldelser uden indskærpelser,påbud og/6649eller politianmeldelser4046203950 Besætninger med indskærpelser,påbud og/3425 2130 6617491522eller politianmeldelser46203950 Besætninger med indskærpelser,påbud og/340 25 21302008 2009 17 2010 2008 2009 2010 2008 2009 15 2010 22 2008 2009 2010 eller politianmeldelser0 KvægbesætningerSvine-Slagtekyllinge-Pelsdyr-2009 2010 20082008 besætninger 2009 2010 2008 besætninger 2009 2010 2008 besætninger 2009 2010KvægbesætningebesætningebesætningebesætningerSvine-Slagtekyllinge-Pelsdyr-Data stammer fra myndighedernes kontrol af udpegede besætninger. Nogle besætningerer udpeget tilfældigt, andre er udpeget på baggrund af besætningsstørrelse, besætningstype,antibiotikaforbrug og tidligere overtrædelser af dyreværnslovgivningen.Referencer: Fødevarestyrelsen (2010).Referencer:Referencer:FødevarestyrelsenFødevarestyrelsen(2010).(2010) og Fødevarestyrelsen (2011)2.3 Multiresistente bakterier2.3.1 13 % af de danske slagtesvin er ramt af den multiresistentesvinebakterie MRSA CC 398, som kan smitte menneskerMRSA eller Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus er stafylokokker,der er modstandsdygtige over for de antibiotika, der sædvanligvisanvendes til behandling af stafylokokinfektioner. Forkertog/eller ukritisk anvendelse af antibiotika er hovedårsagen til, atMRSA opstår. Svinebakterien MRSA CC 398 har på få år spredt sigtil hvert ottende danske slagtesvin (13 %). I 2010 blev den fundeti 16 % af de undersøgte svinebesætninger. Reference: Den Vinther multiresistente og Olsen (2011).svinebakterie blev første gang konstateret i Danmark i 2003 (seReference: Vinther og Olsen (2011).2.3.2). Bakterien lever i grisens tryne og på dens skind, og denspredes i staldenes støv, når grisene nyser og bevæger sig rundt.Referencer: DANMAP (2010) og DANMAP (2011)2.3.2 Hvert tiende nye MRSA-tilfælde i 2010 skyldes svine-MRSAI 2010 blev der i alt registeret 1097 nye tilfælde af MRSAsmittedemennesker i Danmark. Hver tiende af disse (109) ernye tilfælde af CC 398 MRSA (svine-MRSA). Og 14% af de nyetilfælde (15) har ikke haft direkte kontakt til svin. Det kan ifølgeDANMAP’s rapport være et tegn på, at bakterien er ved at ændre28 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 29


sig, så den lettere smitter fra menneske til menneske. Tallene viserantallet af positive blandt de undersøgte. De kan derfor ikketages som udtryk for den samlede forekomst af MRSA-smittede.Indenrigs- og Sundhedsministeriet skriver i et svar til Fødevareudvalgeti Folketinget, at det er ’... Sundhedsstyrelsens aktuellevurdering [ ], at der er tale om en reel stigning i forekomsten afsvine-MRSA i 2010’.Antal tilfældeAntal tilfælde1.2001200109710501.0001000864854864854 817800727808800727 659659600549600549400400239200239200 104 100109104 100640 0 1 6 14 9 1440 10564 390 0 1 6 14 9 1402001200220032004200520062007200820092010Nye tilfælde af MRSA Nye tilfælde af MRSA iDanmark fra 2001 til 2010Danmark Nye tilfælde fra 2001 af til MRSA 2010i Danmark 2001-2010(antal)Total antal MRSATotal antal MRSACC398 MRSA Svine-MRSACC398 MRSA =Svine-MRSAReferencer: Skov Skov (2010), og Haarder Haarder og og Vasegaard Vasegaard (2011) (2011) og DANMAP (2011)Referencer: Skov (2010) og Haarder og Vasegaard (2011) .2.4 Dødelighed blandt husdyrene2.4.1 25.000 døde pattegrise om dagenGennem de sidste to årtiers avlsarbejde er antallet af produceredegrise pr. kuld øget fra 11,6 i gennemsnit i 1992/1993 til 16,3 i2010. I samme periode er andelen af døde pattegrise steget fra252325212319211719151713151113 911 79 5751992/19931992/1993199419961998200020022004200620082010199419961998200020022004Udviklingen i døde pattegrise1992-2010 Udvikling (% i procent af total) dødeaf total og antal fødte griseReferencer: Pedersen et al. (2010) og Videncenter for Svineproduktion (2011)200620082010Døde ialtDøde efter faringDødfødte17,1 % i 1992/1993 til 23,9 % i 2010. 2010-tallet svarer til ca.25.000 døde smågrise om dagen eller ca. 9 millioner på årsplan.2.4.2 Mere end hver fjerde so findes selvdød eller aflivesPå ti år er antallet af selvdøde og aflivede søer mere end fordoblet.I 2010 endte flere end hver fjerde so (26,7 % af alle søer) deresliv som selvdøde eller aflivede før endt produktionsliv (dvs. indenslagtning eller eksport). I 1990 var det hver tiende (10,2 %).353025201510519901992199419961998200020022004200620082010Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011), Daka Bio-industries (2011),VestergaardReferencer: Danmarks(2003) ogStatistikViekilde–(2008)Statistikbanken (2011),Daka Bio-industries (2011), Vestergaard (2003) og Viekilde (2008).2.5 99 % af alle danske pattegrise halekuperesTal fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet viser, at 99,2% af alle danske pattegrise halekuperes (EFSA 2007). Halekuperingforetages for at mindske forekomsten af halebid, der er enstressreaktion, som bl.a. kan opstå, hvis svinene går for tæt ellermangler rodemateriale (f.eks. halm) at beskæftige sig med. Dedanske regler om halekupering af svin siger: ’§ 4. Svin må ikkehalekuperes rutinemæssigt.’ og ’Inden halekupering foretages,skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidningunder hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. Utilstrækkeligestaldforhold eller driftsledelsessystemer skal ændres.’Referencer: EFSA (2007) og Justitsministeriet (2003)Andelen af søer, derender deres liv somselvdøde eller aflivede1990-2010 (% af total)30 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 31Referencer: Fødevareøkonomisk Institut (2011)og Landbrug og Fødevarer (2010a).


3. Industrilandbrugets samfundsmæssigebetydning3.1 Beskæftigelse3.1.1 I 2010 var 77.000 beskæftiget i det primærelandbrugI 1966 var 300.000 beskæftiget i den primære landbrugsproduktion(svarende til 12,8 % af arbejdsstyrken). I 2010 var 77.000beskæftiget i det primære landbrug (svarende til 2,8 % afarbejdsstyrken). Tallene inkluderer landmænd, landbrugsmedhjælpere,medhjælpende ægtefæller og folk ansat på maskinstationer.Beskæftiget (1.000)40030020010001966196919721975197819811984198719901993199619992002200520082010Udviklingen ibeskæftigelsen i primærtBeskæftigelsen i detlandbrug mellemprimære landbrug1966 og 20101966-2010 (antal/1000)Beskæftigede iprimært landbrugReferencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011),Referencer: Danmarks Statistik Danmarks – Adams Statistik Database - Statistikbanken (2011) og De (2011), Økonomiske Danmarks Råd Statistik (2010).– Adams Database (2011) og De Økonomiske Råd (2010)3.1.2 Beskæftigelsen på slagterierne er faldet med 30 %siden 2001Beskæftigelse i tre udvalgte følgeerhverv følger den nedadgåendetrend i primærerhvervet. Antallet af beskæftigede påslagterierne er således faldet med godt 30 % siden 2001. Fra20.748 i 2001 til 13.958 i 2010. Beskæftigelsen på mejerierfaldt med 28 % fra 10.762 i 2001 til 7.739 i 2010. Og antalletaf beskæftigede i engroshandel med korn og foderstoffer faldtmed 29 % fra 7066 i 2001 til 4961 i 2010.20.00015.00015.00010.00010.0005.0005.0000Beskæftigelsen i tre aflandbrugets følgeerhverv2001-2010 (antal)FraReferencer:2008 er talletDanmarksbaseretStatistikpå nyt–datagrundlag,Statistikbankensom(2011).forklarer noget af faldetReferencer: Danmarks Statistik –- Statistikbanken (2011).3.2 Økonomi3.2.1 Landbrugets bruttoværditilvækst er i dag under 2 %Landbrugets andel af den samlede bruttoværditilvækst (BVT) erfaldet fra 7 % til 1 % fra 1966 til 2008, når beregningen foretagesi løbende priser. Opgjort i faste priser er landbrugets andelaf den samlede BVT svagt stigende fra 1,6 % i 1966 til 1,9 % i2008. Det betyder, at mængden af varer i landbruget er voksetlige så meget som mængden i resten af industrien, men prisenpå landbrugsvarerne er ikke fulgt med.%87654321020.00002001200220032004200520062007200820092010200120022003200420052006200720082009201019661969197219751978198119841987199019931996199920022005200520082008SlagterierSlagterierMejerierMejerierEngrosh. medkorn og foderstofferEngrosh. medkorn og foderstofferLandbrugets Landbrugets BTV BTV i løbende i løbendeog og faste Landbrugets faste priser priser fra fra BVT 1966 1966 i løbende til til2009 2009 og i i forhold faste forhold priser til til udviklingen1966-2008 ii i BVT BVT forhold i i resten resten til af af udviklingen økonomien i BVTi resten af økonomien (%)Løbende priser2000-priserBVT er et mål for værdien af den samlede produktion minus omkostningerne til input ogReferencer: De Økonomiske Råd (2010) oghalvfabrikata De Økonomiske(f.eks. Rådværdien (personligaf korn kommunikation).som input i egen svineproduktion). Forskellen på BVT ogbruttonationalproduktet er, at BVT opgøres eksklusiv skatter (moms) og subsidier. Det omregnestil faste priser ved at holde priserne fast til et givent år. I det her tilfælde er der brugt priserne i år2000. Det vil sige, at landbrugets relative BVT er beregnet for hvert år, men ved at bruge prisernei år 2000 og ikke priserne i det givne år. Udviklingen i de faste priser har været rimelig konstant.Referencer: De Økonomiske Råd (2010) og De Økonomiske Råd (personlig kommunikation)32 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 33


3.2.2 I 2009 udgjorde værdien af landbrugseksporten17 % af Danmarks samlede vareeksportI 1966 udgjorde værdien af landbrugseksporten 45 % afDanmarks samlede vareeksport. I 2009 er landbrugseksportenfaldet til 17 % af Danmarks samlede vareeksport.Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011) og De Økonomiske Råd (2010)3.2.3 Produktionsomkostningerne i landbruget er højereend værdien af produktionenFødevareøkonomisk Institut har regnet på den rene produktionsøkonomii landbruget. Analysen viser, at produktionsomkostningernei hele perioden (2005-2011) for jordbrugssektoren somhelhed er højere end værdien af produktionen.2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011Økologiske malkekvægbedrifterGennemsnitligforretning3,2 2,9 2,2 3,1 0,2 1,1 1,7 2,1Konventionelle kvægbedrifter2,2 2,4 1,4 2,5 -0,3 0,8 1,6 1,5Konventionelle plantebrug0,8 1,0 0,8 2,1 1,0 0,4 1,6 1,1Konventionelle svinebedrifter1,7 2,7 -0,8 -0,5 0,0 0,4 -0,1 0,3Forrentning af landbrugskapital i selveje (pr. bedrift i procent)Bedrifter med 2 eller flere helårsarbejdereTallene for 2010 og 2011 er FØIs egne fremskrivninger.Referencer: Fødevareøkonomisk Institut (2011) og egne beregninger2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011Produktionsværdi mv.57.024 58.775 63.160 70.223 62.882 65.212 70.026Produktionsomkostninger i alt, inkl. arbejdsvederlag til brugerfamilier59.878 62.377 67.591 74.652 68.361 68.720 72.067Produktionsværdi og produktionsomkostninger (mio. kr.)Tallene for 2009 er foreløbige, og tallene for 2010 og 2011 er FØIs egne skønReferencer: Fødevareøkonomisk Institut (2011)3.2.4 Økologiske malkekvægsbedrifter har haft denbedste forrentning af landbrugskapitalenUbalancen mellem produktionsværdien og produktionsomkostningervarierer fra bedrift til bedrift. Måler man på forrentningenaf landbrugskapitalen, er det de økologiske malkekvægsbedrifter,som har klaret sig bedst med en gennemsnitlig forrentningpå 2,1 % over syv år. Mens svineproducenterne kun har fået forrentetlandbrugskapitalen med gennemsnitlig 0,3 % over syv år.3.2.5 Danske svineproducenters produktionsomkostningerer blandt de laveste i EUDen seneste opgørelse fra det europæiske branchesamarbejdeInterPig viser, at de danske svineproducenter i 2009 havde nogle afde laveste produktionsomkostninger pr. kg slagtesvin i EU. Med enomkostning på 10,46 kr./kg slagtesvin placerer Danmark sig på denfemte laveste plads efter Frankrig, Spanien, Belgien og Østrig. Detyske omkostninger ligger væsentligt højere end de danske, medensHolland ligger på niveau med Danmark. De fem lande i EU InterPig2009 med de laveste produktionsomkostninger havde en gennemsnitligproduktionsomkostning pr. kg slagtesvin på tæt ved 10,35 kr./kg1412,621210,811,1810,15 10,31 10,34 10,45 10,46 10,48 10,62 10,77108,23 8,368 7,566420BrasilienUSACanadaFrankrigSpanienBelgienØstrigDanmarkHollandSverigeUKIrlandTysklandItalienProduktionsomkostningerpr. kr./kg kg. slagtesvin i 2009 i 2009Referencer: Christiansen (2011)Referencer: Christiansen (2011).34 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 35


En rentabilitetsanalyse for 2005-2009 viser et tab på 0,73 kr./kgslagtesvin for Danmarks vedkommende. Tilsvarende tab ses iandre europæiske lande. Alene i 2009 var tabet i Danmark0,98 kr./kg slagtesvin. Med et overskud på 0,91 kr./kg var UKdet eneste land med et positivt resultat i svineproduktionen.14Danske svineproducenter12 11,68tabte næsten 1 kr./kg.14 10,25 10,12Slagtekrop Danske i svineproducenter2009109,709,999,29 9,48Rentabilitet 200912 11,68tabte (kr./kg næsten slagtesvin) 1 kr./kg.810,25 7,18 10,129,99Slagtekrop i 2009109,70 9,29 9,48 6,67 6,22687,1846,67 6,22 Afregnet pr. kg6slagtesvin24Afregnet pr. kg0Rentabiliteten0,91 -0,07 slagtesvin2-0,38 -0,50 -0,78 -0,86 -0,98-2-1,19 -1,56-2,140Rentabiliteten-4 0,91 -0,07 -0,38 -0,50 -0,78 -0,86 -0,98-2-1,19 -1,56-2,14-4UKUK SpamienSpamien BrasilienBrasilien SverigeSverige HollandHolland FrankrigFrankrig DanmarkDanmark TysklandTyskland USAUSA CanadaCanadaReferencer: Christiansen (2011).Referencer: Christiansen (2011)Referencer: Christiansen (2011).3.2.6 Landbrugsstøtten udgør en tredjedel af EU’ssamlede budgetEU’s fælles landbrugspolitik består af to søjler. Den første søjleomfatter de såkaldte markedsordninger, dvs. direkte støtte (enkeltbetalingm.v.), eksportstøtte, udgifter til intervention samtprivat oplagring af landbrugsvarer m.v. Den anden søjle omfatterordningerne under EU’s landdistriktspolitik. Med reformen afden fælles landbrugspolitik (CAP-reformen) i 2005 blev hovedpartenaf den direkte støtte koblet fra produktionen. Støtten ersåledes ikke betinget af, at der finder en produktion sted.• I 2011 udgør den direkte landbrugsstøtte og markedsrelateredeudgifter 42,8 mia. euro (ca. 319 mia. kr.) Det er godt en tredjedelaf EU’s samlede budget på 141,9 mia. euro (ca. 1.058 mia. kroner).• I 2009 blev der udbetalt 7,3 mia. kr. i direkte landbrugsstøttetil godt 57.000 danske landmænd.• I 2009 modtog 673 landmænd mere end 1 mio. kr. i direktelandbrugsstøtte, 3617 fik mere end 500.000 kr., og 17.142fik mere end 100.000 kr.3.2.7 Danske landmænd er afhængige af landbrugsstøttenfra EUIfølge Fødevareøkonomisk Institut får landbruget i perioden2005-2011 godt 53 mia. kr. i direkte driftstilskud (EU-landbrugsstøtte).Det giver landmændene et samlet overskud på 14,6 mia.kr. i de syv år. Det samlede resultat for de syv år ville imidlertidhave været et underskud på 39,1 mia. kr., hvis støtten tagesud af regnskaberne. Og alene i 2010 og 2011 vil underskuddetvære på hhv. godt 4 mia. kr. og næsten 3 mia. kr., hvis regnskabernerenses for EU-støtte.2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 SUMDirekte driftstilskud (EU-landbrugsstøtte)7.206 7.767 7.618 8.005 7.770 7.718 7.564 53.072Indkomst efter finansielle poster6.162 4.760 2.416 -5.147 -1.850 3.565 4.689 14.595Indkomst efter finansielle poster (uden tilskud)-1.098 -3.007 -5.202 -13.152 - 9.620 -4.153 -2.875 -39.107Uddrag af hovedtal for jordbrugssektorens indkomster (mio. kr.)Tallene for 2009 er foreløbige tal. Tallene for 2010 og 2011 er FØIs egne fremskrivninger.Sum-tallene er egne beregninger.Referencer: Fødevareøkonomisk Institut (2011)3.2.8 Værdien af landbrugsejendommene er steget mereend énfamiliehuseSiden 2004 har hele ejendomsmarkedet oplevet pæne prisstigninger.Men mens prisstigningerne for enfamiliehuse og ejerlejlighederstoppede hhv. i midten af 2007 og 2006, fortsattepriserne på landbrugsejendomme og jord med at stige fremtil slutningen af 2008 – helt op til 37 % ift. 2006-niveauet.Prisfaldet på landbrugsejendommene blev tilsvarende brat ogvoldsommere i 2010, da priserne faldt til under 2006-niveau.Referencer: Folketinget, EU-oplysningen (2011a), Folketinget (2010a), Folketinget(2010b) og Folketinget (2010c)36 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 37


Prisindeks for ejendomssalg(2006 = 100)Prisindeks for ejendomssalg(2006 140 = 100)140120100120100808060602004K12004K32005K12005K32006K12006K32007K12007K32008K12008K32009K12009K32010K12010K32011K12004K12004K32005K12005K32006K12006K32007K12007K32008K12008K32009K12009K32010K12010K32011K1Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011).Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011).Udvikling i ejendomspriser– landbrug, effamiliehuseUdvikling og ejerlejligheder i ejendomspriser– landbrug, Udvikling effamiliehusei ejendomspriserog for ejerlejlighederlandbrug, enfamiliehuseog ejerlejligheder(2006 = indeks 100)Landbrug i altLandbrug Enfamiliehuse i altEnfamiliehuseEjerlejlighederEjerlejligheder3.2.9 Landbrugets gæld er mere end tredoblet siden 1995Ejendomsværdistigningerne i landbruget har gjort det muligt atforsætte lånoptagelsen. Landbrugets gæld er mere end tredobletover de sidste 15 år og udgjorde ifølge Fødevareøkonomisk Institut(FØI) 324 mia. ved udgangen af 2009. Landbrug og Fødevarersopgørelse af landbrugets gæld (350 mia. kr. i 2009 og 359 mia. kr.i 2010) har over de sidste 10 år ligget omkring 10 % højere endFØIs opgørelser. Det skyldes primært, at Landbrug og Fødevarertæller gæld på tilforpagtet jord med i deres opgørelse.Gælden for alle landbrug er ifølge FØI i gennemsnit femdoblet fra1995-2009. For heltidslandmanden er gælden imidlertid næstensyvdoblet, fra 3,1 mio. kr. i 1995 til i gennemsnit 20,4 mio.kr. vedudgangen af 2009. For deltidslandmanden er gælden mere endfiredoblet fra 0,7 mio. kr. i 1995 til 3,1 mio. kr. i 2009. Det er isærde unge landmænd under 35 år med store gårde (bedrifter med2 eller flere helårsarbejdere), der er tynget af stor gæld, og somhar den suverænt højeste gældsprocent på 81 %.Af alle ca. 7.500 landbrug med 2 eller flere helårsarbejderehavde 523 (7 %) en gældsprocent mellem 90 % og 100 %.282 landbrug (3,8 %) havde en gældsprocent på over 100 ogvar dermed teknisk insolvente. Af alle størrelsesgrupper var 324(1 %) teknisk insolvente ved udgangen af 2009.mia. kr.350300250200150100500199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009Landmandsfamiliernesgæld Landmandsfamiliernesiflg. FØIsamlede gæld ifølge FØI(mia. kr.)FØI baserer sine beregninger på ’Regnskabsstatistik for landbrug’ (Danmarks Statistik),som Referencer: omfatter Fødevareøkonomisk gæld vedr. landbrugsbedrifter Institut (2011) på og mindst Landbrug 10 ha, og samt Fødevarer bedrifter (2010a). under 10ha med en samlet plante- og husdyrproduktion, der svarer hertil. Statistikken omfattersåledes kun få landbrugsbedrifter under 10 ha.Referencer: Fødevareøkonomisk Institut (2011) og Landbrug og Fødevarer (2011b)3.2.10 Langt fra alle lån er investeret i landbrugsdriftIfølge Fødevareøkonomisk Institut kan væksten i gælden henførestil nettolånoptagelse til finansiering af ejerskifte (47 %),nettoinvesteringer i landbrugsaktiver (10 %), andre materielleaktiver (22 %), finansielle aktiver (12 %) og til negativ opsparing(9 %).12%10%9%22%47%Referencer: Fødevareøkonomisk Institut (2011).Køb af ejendomme og jordInvesteringer i stuehuse,sommerhuse, vindmøller ect.Køb af værdipapirer og andrefinansielle investeringerInvesteringer ilandbrugsinventar,-bygninger og -maskinerDækning aflandmandsfamiliernesprivatforbrug og underskud38 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 39


3.3 Strukturudvikling3.3.1 Færre og større enhederTeknologiudvikling og effektivisering af landbruget har ført tilfærre og større bedrifter. I 1951 var der 205.835 landbrugsbedrifteri Danmark. Dette tal er faldet til 42.099 i 2010.Antal bedrifterUdviklingen af antal250.000bedrifter Landbrugsbedrifter i Danmark ifra Danmark 1951 – 1951 2010 - 2010200.000(antal)150.000100.00050.000Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011), Danmarks Statistik (2005),Johansen Referencer: (1985) Danmarks og De Statistik Økonomiske – Statistikbanken Råd (2010)(2011),Danmarks Statistik (2005), Johansen (1985), De Økonomiske Råd (2010).3.3.2 Færre end 13.000 heltidsbedrifterI dag er der færre end 13.000 heltidsbedrifter i Danmark. Udviklingener i de seneste årtier primært sket gennem sammenlægningaf heltidsbedrifter. Antallet af deltidsbedrifter er lige godt19.000 og udgør 60 % af det samlede antal.70.00060.000070.000 50.00070.00060.000 40.00060.00050.000 30.00050.00040.000 20.00040.00030.000 10.00030.00020.00020.000010.00010.00000195119701982198419861988199019921994199619982000200220042006200820101990199119921993199419951996199719981999200020012002200320042005200620072008200919901990 19911991 19921992 19931993 19941994 19951995 19961996 19971997 1998199819991999200020002001 20012002 20022003 20032004200520062007200820092010Antal bedrifterHeltid og deltids landmændi Danmark fra 1990 til 2009.En heltidsbedrift er en bedrift,hvorHeltidHeltidogogdeltidsstandardarbejdstidendeltidslandmændlandmændi Danmarker overi Danmarkfra1.665fra1990timerHeltids- og deltidslandmændheltidsbedrift i Danmark er1990tiltil2009.2009.Enpr.Enheltidsbedriftår. Grafen medtagererenenbedrift,bedrift,1990 hvorikke gartnerier.hvor - 2010 standardarbejdstidenstandardarbejdstiden(antal)ereroverover1.6651.665timertimerpr.pr.år.år.GrafenGrafenmedtagermedtagerikkeikkegartnerier.gartnerier. DeltidsbedrifterHeltidsbedrifterDeltidsbedrifterDeltidsbedrifterHeltidsbedrifterHeltidsbedrifterReferencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011).En heltidsbedrift er en bedrift, hvor standardarbejdstiden er over 1.665 timer pr. år.Grafen medtager ikke gartnerier.Referencer:Referencer:DanmarksDanmarksStatistikStatistik– Statistikbanken– Statistikbanken(2011).(2011).Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011)3.3.3 Hver femte bedrift er på mere end 100 haI takt med, at det samlede antal bedrifter i Danmark er faldetgennem de sidste seks årtier, er der sket en ændring i bedriftsstrukturen.I 1970 var under 1 % af det samlede antal bedrifterpå over 100 ha, mens 58 % var på mellem 5 og 20 ha. I 2009er 20 % af bedrifterne på over 100 ha, og antallet af bedriftermed et samlet areal på mellem 5 og 20 ha er faldet til 41 %.Med ændringen i landbrugsloven (april 2010) blev næsten allehidtidige begrænsninger ift. bedriftsstørrelse, arealkrav, bopælspligtog ejerskab ophævet. Det giver mulighed for den enkeltefor at eje og drive mere, for at have større enheder i husdyrproduktionen,for at købe landbrug uden landbrug for øje og fornye ejerformer. På den baggrund forventes det, at udviklingenmed færre og større enheder vil fortsætte, at landbrugene istigende grad vil ligne andre virksomheder, og at man vil se enProcent (antal bedrifter)Procentvis fordeling afProcent industrialisering (antal bedrifter) af landskabet.Procentvis bedrifternes fordeling samlede af arealbedrifternes fra 1970 til samlede 2009. Bedrifter areal100fra mellem 1970 til 0-5 2009. ha er Bedrifter ikkeAntal bedrifter fordelt100mellem medtaget. 0-5 ha er ikkeefter areal 1970-2010 (%)80medtaget.8060Over 100 ha60Over 100 ha50-100 ha4050-100 ha4020-50 ha2020-50 ha205-20 ha05-20 ha0 1970 1980 1990 2000 20101970 1980 1990 2000 2010Bedrifter mellem 0-5 ha er ikke medtagetReferencer: Danmarks statistik – Statistikbanken (2011),Referencer: Kjems og Danmarks Bertelsen (2010), statistik Landbrug – Statistikbanken – og Fødevarer (2011), (2011), (2010b). Kjems og Bertelsen (2010)Kjems og Landbrug og Bertelsen og Fødevarer (2010), Landbrug (2010b) og Fødevarer (2010b).40 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 41


3.3.4 De seneste halvtreds år er mellem hver anden oghver fjerde markvej forsvundeti perioden 1954 til 2010 sker der et kontinuerligt fald i antalletaf mark- og adgangsveje. det betyder, at adgangen til natureni agerlandet begrænses, og at kvaliteten af naturen svækkes(se afsnit 1.5.8). generelt er 25-54 % af antallet af markvejeforsvundet afhængigt af bedrifternes geografiske fordeling ogjordbundens kvalitet. det største fald ses på de dårligste jordermed intensiv dyrkning og store bedrifter. dette er særligt repræsentativtfor Jylland.Færre og større landbrugsbedrifter er den væsentligste årsag tilnedgangen i markvejenes længde og antal. Markvejene erstattesaf kørespor i marken, hvor der ikke længere er lovlig adgangfor offentligheden. i enkelte tilfælde opgraderes markvejene tilegentlige veje.3.3.5 Landmænd koncentrerer sig i stigende grad omén driftsgreni 1950 var der blandet husdyrhold på 90 % af bedrifterne. i2008 var omkring halvdelen af bedrifterne uden husdyr, og over80 % af både malkekøer og svin stod i specialiserede bedrifter.geografisk sker der tilsvarende en koncentration af de størstekvæg- og svinebedrifter i det vestlige Jylland, hvor også destørste og mest sårbare naturområder ligger.Udviklingen i følgeindustrien – landbrugets forsynings- ogforædlingsvirksomheder – har fulgt samme trend med en øgetspecialisering og større og færre enheder. 1.135 selvstændigeandelsmejerier i 1960 er i 2008 reduceret til 12. i 2008 var derkun 2 andelssvineslagterier tilbage mod 62 i 1960. tilsvarendeer der inden for fjerkræselskaberne og handlen med korn,foderstoffer og gødning sket en betydelig koncentration.Periode Jylland Østdanmark Ådale Vestjyske hegnslandskaber1954 - 1988 43 % 13 % 26 % 37 %1988 - 2010 19 % 14 % 17 % 18 %1954 - 2010 54 % 25 % 38 % 49 %Procentvist fald i markveje over tid afhængigt af landbrugslandskabets landskabstypeForsøgsområderne repræsenterer forskellige geografiske landskabstyper, på baggrund afjordbund og typografi.Husdyrtryk på landsplanreferencer: de Økonomiske råd (2010) og Statsforvaltningen nordjylland (2011)Længden af markveje over tid for et område repræsentativt for Jylland(Gadbjerg ved Jelling)referencer: caspersen og nyed (2011)42 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 43


4. Økologisk landbrugsproduktion4.1 Salget af økologiske varer er mere end fordobletpå fem årSalget af økologiske føde- og drikkevarer rundede i 2010 5,1 mia. kr.Det er mere end en fordobling siden 2005, hvor der blev solgt økologiskeføde- og drikkevarer for knap 2,3 mia. kr. Alene fra 2009 til 2010steg salget med godt 4 % målt på både mængde (tons) og værdi (kr.).Millioner6543Detailsalg af økologiskevarerDetailsalgfra 2003 tilaf2010økologiske(kr.)varer 2003-2010 (mia. kr.)2Værdi i 1.000 kr.1020032004200520062007200820092010Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011)Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011).Det er især frugt og grønt, der trækker statistikken op med vækstraterpå hhv. 11 % og 14 % fra 2009 til 2010. Ris, pasta, mel og brød ermed til at trække statistikken op, mens salget af økologisk kød og mejeriproduktertrækker i den modsatte retning. Den økologiske mælkeproduktioner dog fortsat lokomotivet i den økologiske produktion.1000 kr.2.0001.8001.6001.4001.2001.000800600400200020032004200520062007200820092010Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011)Den økologiske produktionfordelt Den økologiske på forskellige produktionvaregrupper fordelt på forskellige fra varegruppertil 2010 2003-2010 (mio. 2003 kr.)Mælk, ost og ægGrøntsagerRis, brød, pasta, mel,gryn og kagerFrugtKød, pålæg og indmadKaffe, te, kakao o.l.44 Sådan ligger landetReferencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011).Sådan ligger landet 45


4.5 Potentiale for vækst4.5.1 Øget eksport af økologiske varerBåde import og eksport af økologiske varer er steget med hhv.165 % og 195 % fra 2005 til 2009. Men mens importen falder,stiger eksporten, og det giver basis for vækst. Import og eksportudgjorde hhv. lidt over 1 mia. kr. og 743 mio. kr. i 2009. Det erisær frugt, grønt, kaffe og te, der importeres, og især mælk ogkød, der eksporteres.1.500Import Import og eksport og eksport af aføkologiske økologiske varer fra varer 2003-2003 til 2009 2009 (mio. kr.)1.200900600ImportEksport30002003200420052006200720082009Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011)4.5.3 Hver anden dansker køber økologisk hver ugeI Danmark er økologiske fødevarer ikke længere et nicheprodukt,som særlige grupper af forbrugere køber. 45 % af danskernekøber økologisk hver uge og i gennemsnit for over 1.000kr. om året. Den økologiske markedsandel steg i 2010 til 7,2 %,og det placerer Danmark i toppen og markant højere end andrelande. Kun Schweiz er nogenlunde på niveau med Danmark. IDanmark har staten spillet en central rolle (lovgivning, certificering,rådgivning og information) i udviklingen af økologien, menogså detailhandelens entré på det økologiske fødevaremarkedog ændringer i forbrugernes holdninger har styrket udviklingen.%Økologisk markedsandel8Økologisk markedsandel72003-2010 (% af total)654321020032004200520062007200820092010Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011).4.5.2 Økologisalget steg med op til 14 % i 2010 i Europaog USAUSA har det største marked med en værdi på 29 mia. dollar,mens Østrig står for den største procentvise stigning på 14 %.Den positive økologi-trend forventes at fortsætte i 2011. Kun iEngland er salget gået tilbage.USA: 29 mia. dollar. Plus 8 % i forhold til 2009Frankrig: 3,3 mia. euro. Plus 10 % i forhold til 2009Tyskland: 5,9 mia. euro. Plus 2 % i forhold til 2009Østrig: 988 mio. euro. Plus 14 % i forhold til 2009Schweiz: 1,3 mia. euro. Plus 6 % i forhold til 2009Storbritannien: 1,95 mia. euro. Minus 5,9 % i forhold til 2009Referencer: Tveit og Sandøe (2011), Økologisk landsforening (2011a), (2011b) ogØkologisk Landsforening (personlig kommunikation)Referencer: Tveit og Sandøe (2011) og Økologisk landsforening (2011a), (2011b),Økologisk Landsforening (personlig kommunikation).Referencer: Landbrug og Fødevarer (2011a)48 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 49


4.6 Økologer klarer sig bedre på bundlinjenHeller ikke de økologiske landmænd har undgået krisen, mende er ikke ramt i samme grad som de konventionelle. Og i 2010var de tilbage på samme niveau som i 2008 før krisen. Et positivtresultat på 22.000 kr. pr. bedrift. De konventionelle mælkeproducenterendte med et minus på 173.000 kr. pr. bedrift.2000-200-400-600-800Driftresultat for økologiskeog konventionelle heltidsmælkeproducenter 2008-2010(1000 kr.)Malkekvæg,økologisk driftMalkekvæg,konventionel drift4.8 Offentlig økomad koster ikke mere75 % af den offentlige bespisning kan omlægges til økologi,uden at det koster ekstra på driften. Det svarer til 500.000daglige måltider i offentlige institutioner, kantiner og ældrecentre.Det kunne øge det økologisk dyrkede areal i Danmarkmed ca. 20.000 hektar og beskytte 30 mio. m 3 grundvand modsprøjtegift hvert år, hvilket svarer til forbruget i 250.000 husstande.Offentlig omlægning til økologi vil give den økologiskelandmand bedre muligheder for afsætning og være et væsentligtbidrag til S-R-SF-Regeringens politiske målsætning om atfordoble det økologiske areal inden 2020.Referencer: Økologisk Landsforening (2011c)-1000200820092010Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken.dk (2011) og NYT fra DanmarksStatistik (2011)Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011).4.7 Økologi har effekt fra dag etDer er 20 % flere sommerfugle- og plantearter på økologiskeend på konventionelle marker, uanset om markerne lige er lagtom eller har været omlagt i 25 år. Der er 60 % flere sommerfugle,og antallet stiger i takt med, hvor længe gården har væretomlagt til økologi. Det er nogle af hovedresultaterne af en nysvensk undersøgelse, der ser på, hvad en omlægning til økologibetyder for antallet af plante- og sommerfuglearter, for antalletaf sommerfugle, og på om tiden gør en forskel. Forskernekonkluderer, at nye plante- og sommerfuglearter etablerer sighurtigt efter, at landmanden stopper med at bruge sprøjtegift.Antallet af sommerfugle fordobles over 25 år. Undersøgelsen ergennemført på 20 konventionelle og 40 økologiske gårde i toregioner i Sverige.Referencer: Jonason et al. (2011)50 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 51


Folketinget (2011a): Åbent samråd om pesticider og Roundup i grundvandet,http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Miljoe_og_planlaegningsudvalget/Nyheder/2011/02/Samraad_drikkevand.aspxFolketinget (2011b): MPU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 497Folketinget, EU-oplysningen (2011a): http://www.eu-oplysningen.dk/emner/EUs_budget/Folketinget, EU-oplysningen (2011b): EF-traktaten, samtlige bestemmelser,Artikel 174 EF, miljø, målsætninger, http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/traktat/ef/alle/174/FN (1987): World Commission on Environment and Development Report 1987,http://www.un-documents.net/ocf-02.htm, Brundtland-rapportenFødevareministeriet (2010): Nye initiativer skal bidrage til arbejdspladser ogvækst i landbrugs- og fødevareerhvervet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrugog Fiskeri, 9. april 2010, pressemeddelelse,http://www.fvm.dk/Default.aspx?ID=18486&PID=165776&NewsID=6030Fødevarestyrelsen (2010): Kontrol af dyrevelfærd 2008 og 2009, Videncenterfor dyrevelfærd, Fødevarestyrelsen, http://www.ft.dk/samling/20091/almdel/flf/bilag/361/896096.pdfFødevarestyrelsen (2011): Dyrevelfærd i Danmark 2010, Videncenter forDyrevelfærd, Fødevarestyrelsen, http://www.fodevarestyrelsen.dk/Publikationer/Alle_publikationer/2011/001.htmFødevareøkonomisk Institut (2011): Landbrugets Økonomi 2010, FødevareøkonomiskInstitut, København, http://www.foi.life.ku.dk/~/media/Foi/docs/Publikationer/Rapporter/Landbrugets%20%C3%98konomi/2010.pdf.ashxGelder, J. W. V., Kammeraat, K. og Kroes H. (2008): Soy consumption forfeed and fuel in the European Union A research paper prepared for Milieudefensie(Friendsof the Earth Netherlands), Profundo Economic Research,The NetherlandsGrant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jensen, P.G., Hansen, B. & Thorling, L.(2010): Landovervågningsoplande 2009. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser,Aarhus Universitet. 124 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 802,http://www.dmu.dk/Pub/FR802Grøn Vækst (2009): Grøn Vækst, april 2009, Regeringen,http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/D5E4FC9A-B3AC-4C9A-B819-C42300F23C-CA/0/GROENVAEKST_2904rapporten.pdfHaarder og Vasegaard (2011): Endeligt svar på spørgsmål 180, Udvalget forFødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-2011, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/FLF/spm/180/svar/784113/962694/index.htmHaue Niels. Carlsen Elisabeth. B., Tina L. Rasmussen, Lone Andersenog Lars Guldager (2007): Fortidsmindernes tilstand, Nordjyllands historiskemuseum 2007Heldbjerg, H. (2005): De almindelige fugles bestandsudvikling i Danmark1975-2004. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 99 (4): 182-195Heldbjerg H., Lerche-Jørgensen, M. & Eskildsen, A. (2011): Overvågning afde almindelige fuglearter i Danmark 1975-2010. Årsrapport fra punkttællingsprojektet,Dansk Ornitologisk ForeningJohansen, H. C. (1985): Dansk økonomisk statistik 1814-1980, Gyldendal,DanmarkJonason, D., Andersson, G. K. S., Öckinger, E., Rundlöf, M., Smith, H. G.and Bengtsson, J. (2011): Assessing the effect of the time since transitionto organic farming on plants and butterflies. Journal of Applied Ecology, 48:543–550. doi: 10.1111/j.1365-2664.2011.01989.x, http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1365-2664.2011.01989.x/abstractJustitsministeriet (2003): Bekendtgørelse om halekupering og kastrationaf dyr, BEK nr. 324 af 06/05/2003, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1572Kjems, M. og Bertelsen, S. R. (2010): Danmarks landskabsværdier underhårdt pres, Mandag Morgen s. 11-16Kristensen, I. T. og Pedersen, B. F (2009): Ændringer i landbrugets arealanvendelse2007 – 2009. Braklagte, natur- og udyrkede arealer, InternRapport, Faculty of Agricultural Science, Aahus UniversityLandbrug og Fødevarer (2009): Dansk Landbrug i tal 2009, Landbrug ogFødevarer, DanmarkLandbrug og Fødevarer (2010a): Fakta om erhvervet 2010, Landbrug ogFødevarer, DanmarkLandbrug og Fødevarer (2010b): Indhold i den nye landbrugslov mm,Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby. Indlæg på Tolvmands-sektionens årsmøde2010, Landbrug og Fødevarer, DanmarkLandbrug og Fødevarer (2011a): Økologien vokser i verden, 15. april 2011,Food & Culture, http://www.foodculture.dk/Aktuelt/2011/Uge_15/Oekologien_vokser_i_verden.aspxLandbrug og Fødevarer (2011b): Landbrugets gælds- og renteforhold 2010,http://www.lf.dk/~/media/lf/Tal%20og%20analyser/Aarsstatistikker/Gaeldsnotat/G%c3%a6ldsnotat%202011%20endelig.ashxMiljøministeriet (2010a): Pressemeddelelse – Der bliver brugt for mangesprøjtemidler (17. september 2010), http://www.mim.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2010/20100917_Behandlingshyppighed.htm54 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 55


Miljøministeriet (2010b): Pressemeddelelse – Håndsrækning til dentruede hare (15. april 2010), http://www.mim.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2010/20100415_haren.htmMiljøministeriet (2011a): Pressemeddelelse - Miljøminister skærper kravtil drikkevandet (24. januar 2011), http://www.mim.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/20110124_drikkevand.htmMiljøministeriet (2011b): Miljøminister vil anvende flere planperioder,9. februar 2011, pressemeddelelse, http://www.mim.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/20110902_Landerapport.htmMiljøministeriet (2011c): Ålegræsværktøjet i vandplanerne. Arbejdspapir fraMiljøministeriets og Fødevareministeriets arbejdsgruppe om ålegræsværkstøjet,maj 2011, http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/BBB8BABC-2BEF-4EB5-9AEF-791EE8CC14B0/125398/aalegraes_Arbejdspapir_omaalegraesvaerktoej.pdfMiljøstyrelsen (2009): Natur & miljø 2002, Indikator 2.6 Jagtudbytte,http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Miljoeindsats_paa_ tvaers/Baeredygtig+udvikling/BU_natur_og_miljo/Indikators%C3%A6t+2002/07040309.htmMiljøstyrelsen (2010a): Bekæmpelsesmiddelstatistik 2009, Orientering fraMiljøstyrelsen nr. 8, MiljøministerietMiljøstyrelsen (2010b): Forbruget af pesticider til plantebeskyttelse i privatehaver i 2009, udarbejdet af COWI, MiljøstyrelsenMiljøstyrelsen (2011): Bekæmpelsesmiddelstatistik 2010, Orientering fraMiljøstyrelsen nr. 5, 2011, MiljøministerietNaturstyrelsen (2011): Derfor skal vi have vandplaner,http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/Derfor_skal_vi_have_vandplaner/Normander, B., Henriksen, C.I., Jensen, T.S., Sanderson, H., Henrichs, T.,Larsen, L.E. og Pedersen, A.B. (red.) (2009a): Natur og Miljø 2009 – Del B:Fakta. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 170 s. – Faglig rapportfra DMU nr. 751, http://www.dmu.dk/Pub/FR751_B.pdfNormander, B., Jensen, T.S., Henrichs, T., Sanderson, H. og Pedersen,A.B. (red.) (2009b): Natur og Miljø 2009 – Del A: Danmarks miljø underglobale udfordringer. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 94 s.– Faglig rapport fra DMU nr. 750, http://www.dmu.dk/Pub/FR750_A.pdfNygaard, B., Ejrnæs, R., Juel, A. & Heidemann, R. (2011): Ændringer i arealetaf beskyttede naturtyper 1995-2008 – en stikprøveundersøgelse. DanmarksMiljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 82 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 816.,http://www.dmu.dk/Pub/FR816.pdfNYT fra Danmarks Statistik (2011): Nr. 449, Regnskabsstatistik for landbrug2010, Nr. 457, Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2010Olesen, Jørgen E. (red.) (2005): Drivhusgasser fra jordbruget - reduktionsmuligheder,Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugsproduktionog Miljø, DJF rapport, Markbrug nr. 113.Pedersen, L. J., Berg, P. Jørgensen, E., Bonde, M. K., Herskin, M.S.,Knage-Rasmussen, K. M., Kongsted, A. G., Lauridsen, C., Oksbjerg,N., Poulsen, H. D., Sorensen, D. A., Su, G., Sørensen, M. T., Theil, P. K.,Thodberg, K., Jensen, K. H. (2010): Pattegrisedødelighed i DK – Mulighederfor reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark, Det JordbrugsvidenskabeligeFakultet, Aarhus Universitet, Husdyrbrug Nr. 86, DJF RapportPlantedirektoratet (2010): Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2009– Autorisation & Produktion, Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og FiskeriPlantedirektoratet (2011): Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2010– Autorisation & Produktion, Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og FiskeriSkov, R. (2010): LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA, Statens Serums Institut,http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/flf/bilag/171/955815.pdfStatsforvaltningen Nordjylland (2011): Jordbrugsanalyserne,http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htmSørensen, Marlene (2005): 2. Tema: Landbrug og arkæologi, ArkæologiskForum nr. 13, november 2005.Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., Iversen,C. H. og Højberg, A.L. 2009: Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2008.Teknisk rapport, GEUS 2009.Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., Mielby, S.og Højberg, A.L. 2010: Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2009. Tekniskrapport, GEUS 2010.Tveit, G. og Sandøe, P. (2011): Økologiske fødevarer – hvor bevægerforbrugerne sig hen? Center for Bioetik og RisikovurderingVestergaard, K. (2003): Udsætterårsager hos søer – obduktioner og USK,Dansk Veterinær Hyologisk Selskab, http://www.dvhs.dk/upload/dokumenter/Udsaetterarsager_hos_soeer_-_Kaj_Vestergaard_103949_7.pdfVidencenter for Svineproduktion (2011): Landsgennemsnit for produktiviteti svineproduktionen 2010, notat 1114, Jens Vinther, http://vsp.lf.dk/Publikationer/Kilder/notater/2011/1114.aspxViekilde, K. (2008): De 1.155.000 søers land, Dansk Veterinærtidsskrift nr. 10,årgang 91, s. 8-10Vinther, P. F. og Olsen, P. (2011): Næringsstofbalancer og Næringsstofoverskudi Landbruget 1988-2009, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AarhusUniversitet, 22 - Intern rapport nr. 10256 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 57


Wilhjelmudvalget (2001): En rig natur i et rigt samfund, Skov- ogNatur-styrelsenWincentz, T. (2009): Identifying causes for population decline of the brownhare (Lepus europaeus) in agricultural landscapes in Denmark. PhD thesis.Dept. of Wildlife Ecology and Biodiversity, NERI. National Environmental ResearchInstitute, Aarhus University, Denmark and Department of Population Biology,University of Copenhagen. 194 pp., http://www.dmu.dk/Pub/PHD_ TLWJ.pdfØkologisk landsforening (2011a): Økologisk markedsnotat 2011,http://www.okologi.dk/media/1272098/markedsnotat%20m_forside%20-%20endelig.pdfØkologisk landsforening (2011b): Salget af økologisk mad stiger, nyhed,12. maj 2011, http://www.okologi.dk/baeredygtigt-forbrug/aktuelt-omoekologi/oeko-nyheder/2011/maj/salget-af-oekologi-stiger.aspxØkologisk Landsforening (2011c): Pressemeddelelse - Ny analyse: Økologii offentlige køkkener vil give 30 mia. liter rent grundvand,http://www.okologi.dk/media/1606321/07.09.11_pressemeddelelse%20-%20ny%20analyse%20-%20økologi%20i%20offentlige%20køkkener%20sikrer%2030%20milliarder%20liter%20rent%20grundvand.pdfBæredygtighedBrundtland-kommissionen satte i 1987 begrebet ’Bæredygtigudvikling’ på den internationale dagsorden. Brundtlandrapportendefinerer bæredygtig udvikling som ’en udvikling,som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidigegenerationers muligheder for at opfylde deres behov i fare’.Referencer: FN (1987)Forurener-betaler-princippetForureneren-betaler-princippet (Polluter Pays Principle – PPP) eret alment anerkendt princip i international miljølovgivning oget grundlæggende princip i miljøpolitikken i OECD og EU. PPPindebærer, at den, der er ansvarlig for en forurening, selv skalbetale for oprydningen af forureningen. I EU-sammenhængblev PPP formuleret allerede i Rom-traktaten (artikel 174 (130R), stk. 2) fra 1957 og udgør retsgrundlaget for EF’s miljøpolitik,som går tilbage til 1972: ’Fællesskabets politik på miljøområdettager sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen tilde forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskelligeområder i Fællesskabet. Den bygger på forsigtighedsprincippetog princippet om forebyggende indsats, princippet om indgrebover for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, atforureneren betaler’.Referencer: De Lucia, Vito et al (2011), Folketinget, EU-oplysningen (2011b) ogEuropaparlamentet (2001)58 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 59


60 SÅDAN LIGGER LANDETSÅDAN LIGGER LANDET 59

More magazines by this user
Similar magazines