Rotter, mus og fødevarevirksomheder - Favrskov Kommune

favrskov.dk

Rotter, mus og fødevarevirksomheder - Favrskov Kommune

INDHOLD1. INDLEDNING .......................................................................................................................... 72. LOVGRUNDLAG FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER OG MUS ...................... 82.1 Forebyggende foranstaltninger mod rotter og bekæmpelse af rotter ........................................ 82.2 Forebyggende foranstaltninger mod mus og bekæmpelse af mus ............................................ 93. ROTTER OG MUS SOM SMITTEBÆRERE ................................................................................103.1 Sygdomme der skyldes vira...................................................................................................... 103.1.1 Hantavirus ...............................................................................................................................103.1.2 Centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE) .............................................................................103.1.3 Andre sygdomme ................................................................................................................... 113.2 Sygdomme der skyldes bakterier ............................................................................................113.2.1 Leptospirose/Weils syge .......................................................................................................... 113.2.2 Pest ........................................................................................................................................ 113.2.3 Salmonellose .......................................................................................................................... 123.2.4 Campylobacteriose ................................................................................................................. 123.2.5 Yersiniose ............................................................................................................................... 123.2.6 Listeriose ............................................................................................................................... 123.2.7 Toxoplasmose ......................................................................................................................... 123.2.8 Borreliose ............................................................................................................................... 134. TILSYN MED FØDEVAREVIRKSOMHEDER ..............................................................................144.1 Rotter ...................................................................................................................................... 144.2 Mus......................................................................................................................................... 144.3 Egenkontrol ............................................................................................................................ 145. ROTTER OG MUS’ BIOLOGI OG ADFÆRD ..............................................................................165.1 Aktivitet .................................................................................................................................. 165.2 Forsigtighed og mistro ............................................................................................................ 165.3 Ædeadfærd ............................................................................................................................ 165.4 Drikkebehov ............................................................................................................................ 175.5 Formeringsevne og livslængde ................................................................................................ 175.6 Gnaveegenskab....................................................................................................................... 175.7 Graveegenskab ....................................................................................................................... 175.8 Klatre- og springegenskab ...................................................................................................... 185.9 Svømmeegenskab ................................................................................................................... 185.10 Høresans ............................................................................................................................... 185.11 Følesans ................................................................................................................................. 185.12 Smags- og lugtesans ............................................................................................................. 185.13 Synssans ................................................................................................................................ 185.14 Renlighedsadfærd ................................................................................................................. 1846. UNDERSØGELSE FOR ROTTER OG MUS.................................................................................196.1 Generelt om undersøgelse ...................................................................................................... 196.2 Gnaverarter der skal undersøges for ....................................................................................... 206.3 Vurdering af en rotte- eller musebestand ................................................................................ 216.4 Iagttagelse af levende rotter og mus .......................................................................................216.5 Ekskrementer .......................................................................................................................... 216.6 Urin ......................................................................................................................................... 236.7 Løbespor ................................................................................................................................ 236.8 Hale- og potespor ................................................................................................................... 236.9 Gnavspor ................................................................................................................................ 236.10 Huller .................................................................................................................................... 246.11 Reder ..................................................................................................................................... 246.12 Lugt ...................................................................................................................................... 24


1. INDLEDNINGDenne vejledning henvender sig til alle, der foretager tilsyn med eller forebyggelseog bekæmpelse af rotter og mus på fødevarevirksomheder. Vejledningenkan med fordel også anvendes ved tilsyn på landbrugsvirksomheder medskyldig hensyntagen til de forhold, der gælder i primærproduktionen.Vejledningen er især tænkt som en håndbog for fødevareregionernes tilsynsførendepersonale på fødevarevirksomheder og de kommunale og privaterottebekæmpere, der skal kontrollere, at fødevarevirksomhederne har en effektivsikring og renholdelse således, at der ikke er rotte-eller musetilhold påvirksomheden.Vejledningen henvender sig imidlertid også til virksomhedsledere, der ifølgeden gældende fødevarelovgivning, jf. nedenfor i afsnit 2.2, er ansvarlig for atdisse regler anvendes korrekt, og at reglerne overholdes for at imødekommefødevaresikkerheden.Vejledningen vedrører såvel rotter som mus, idet begge arter er skadedyr, der kanforvolde skade på fødevarevirksomheder og forårsage forurening af fødevarer.Man skal dog være opmærksom på, at en række musearter er fredede og derforikke må bekæmpes. Denne vejledning vedrører alene forebyggelse og bekæmpelseaf følgende arter: Brun rotte, husrotte, husmus og halsbåndmus.På grund af rotters og mus’ enestående evne til at tilpasse sig menneskeskabteomgivelser, er disse gnavere særdeles alvorlige skadedyr, derkan være vanskelige både at forebygge og bekæmpe. Vi har længe måtteterkende, at det ikke er praktisk muligt fuldstændig at udrydde rotter og mus.Det vigtigste mål for den moderne gnaverbekæmpelse er derfor at forebyggegnaverangreb og formindske bestandene så effektivt, at deres tilstedeværelseikke giver anledning til uhygiejniske forhold, sundhedsmæssi ge problemereller andre gener på fødevarevirksomheder. Samtidig er det vigtig, at bekæmpelsensker på en dyreetisk for svarlig måde og med maksimal sikkerhedfor mennesker, hus dyr og vilde dyr i omgivelserne. Denne vejledning skullegerne bidra ge til, at myndigheder, skadedyrsbekæmpere, virksomhedsledereog borgere i fællesskab lettere når de ønskede mål.7


2. LOVGRUNDLAG FOR FOREBYGGELSE OG BE-KÆMPELSE AF ROTTER OG MUSForebyggelse og bekæmpelse af mus og rotter på fødevarevirksomheder harhjemmel i flere forskellige regelsæt.Lovgivningsmæssigt adskiller rotter og mus sig imidlertid fra hinanden, idetrotter alene er omfattet af miljøbeskyttelsesloven og den tilhørende bekendtgørelseom bekæmpelse af rotter.Selvom mus ikke hører hjemme i miljøbeskyttelsesloven bør de af såvel praktiskesom sundhedsmæssige årsager medtages i en vejledning som denne. Muser nært beslægtet med rotter og bliver som følge af deres adfærd og udseendeofte forvekslet med disse. Da den kommunale rottebekæmpelse ikkeomfatter forebyggelse eller bekæmpelse af mus, er det vigtigt for de kommunalebekæmpere at kunne kende forskel på de to arter. Mus er desudenalvorlige smittebærere og udgør i relation til fødevarevirksomheder en lige såhøj hygiejniske risiko som rotter.2.1 Forebyggende foranstaltninger mod rotter og bekæmpelseaf rotterBestemmelserne om den kommunale bekæmpelse af rotter findes i §§ 17 og 18i Miljøministeriets lovbe kendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse.(miljøbeskyttelsesloven). Bestemmelserne har følgende ordlyd:§ 17. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for gennemfø relsen af en effektivrottebekæmpelse.Stk. 2. Ejere af fast ejendom har pligt til at foretage sådan ne foranstaltningermed hensyn til sikring af deres ejendom me og disses renholdelse, at rotterneslevemuligheder på ejendommen begrænses mest muligt.Stk. 3. Miljø- og Energiministeren fastsætter regler om rottebekæmpelse,herunder om kommunalbestyrelsens op gaver efter stk. 1 og grundejernes forpligtelserefter stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at personereller virksomheder, der udfører rottebekæmpelse, skal være autoriserede,herunder at autorisation kan nægtes og tilba gekaldes, såfremt den pågældendeafgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen tilat begære en tilba gekaldelse indbragt for domstolene og om fristen herfor.Stk. 4. Opdræt af vilde rotter må kun ske efter tilladelse fra ministeren.Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan lade foranstaltninger som nævnt i stk. 2eller i regler fastsat efter stk. 3 udføre for den ansvarliges regning, jf. §§ 69,stk.1, nr. 4, og 70. De her ved afholdte udgifter hæfter på vedkommendeejendom med fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter.”§ 18. I regler fastsat i medfør af §§ 16 og 17 kan der fast sættes regler om8


Sygdommen behandles med antibiotika og kan helbredes. I ikke behandledetilfælde er dødeligheden 50-75 %. Går sygdommen over i lungepest kansmitte ske direkte fra person til person. Symptomerne er høj feber, hoste ogvejrtrækningsproblemer. Sættes der ikke hurtigt ind med antibiotika, er dødelighedennæsten 100 %.3.2.3 SalmonelloseSelvom gnavere næppe er hovedkilden til menneskelig smitte med salmonellabakterien er der ingen tvivl om, at både mus og rotter, der bl.a. udgørbakteriens naturlige reservoir, kan sprede smitten videre fra/til mennesker ogdyr. De typer af salmonella, der især findes hos gnavere, og som overføres tilmennesker, er Salmonella typhimurium og Salmonella enteritidis.Salmonella infektion viser sig bl.a. ved kraftig diarré, kvalme, ondt i maven,opkastning, og feber. Der forekommer ofte led- og muskelsmerter samt hovedpine.Dødeligheden er normalt lille, medmindre infektionen rammer ældre,svagelige personer eller børn.3.2.4 CampylobacterioseCampylobacterbakterien findes i flere forskellige dyrearter, men er specieltudbredt i fjerkræ, der er det vigtigste reservoir for bakterien. Der er i desenere år herhjemme konstateret et stigende antal tilfælde af campylobacterinfektioner.Gnavere kan både være reservoir og vektor (bærer) i forbindelsemed campylobacter.Infektionen i mennesker medfører almen utilpashed, diarré, mavesmerter,kvalme, opkastninger og feber. I alvorlige tilfælde kan sygdommen give ledsmerterog lammelser. Dødeligheden er lav og behandling består i væsketilførseltil patienten og eventuel antibiotikabehandling i tilfælde, hvor infektionenhar spredt sig uden for tarmen.3.2.5 YersinioseUndersøgelser har dokumenteret, at gnavere også er bærere af Yersiniaenterocolitica bakterien, der kan forårsage akut maveinfektion (yersiniose) hosmennesker såsom diarré, utilpashed, ondt i maven, kvalme, opkastning ogfeber. Bakterien er udbredt blandt svinebesætninger og kan med inficeredesvin overføres til mennesker. Infektionen hos mennesker varer sædvanligvisnogle dage og går oftest over af sig selv. Dog kan der især hos voksne smittedei nogle tilfælde forekomme hævelse og ømhed af leddene og eventuelthududslæt, der kan vare i op til flere uger eller år.3.2.6 ListerioseListeria monocytogenes forårsager sygdommen listeriose, der også, som deto foregående sygdomme, er fødevarebåren. Mus og rotter er i et vist omfangbærere af bakterien, der kan forårsage akut blodforgiftning og meningitis(hjernehindebetændelse). Sygdommen, der er ret sjælden i Danmark, kan forf.eks. ældre eller svagelige være livstruende.3.2.7 ToxoplasmoseSygdommen skyldes en parasit Toxoplasma gondii, der findes over det mesteaf verden, og som kan leve i alle varmblodede dyr, bl.a. mus og rotter. Især12


katte er slutvært for denne parasit. Katten smittes ved at æde mus og rotter,der er inficeret. Mennesker kan smittes ved indtagelse af råt eller utilstrækkeligtkogt/stegt kød fra smittede dyr samt ved kontakt med katte eller steder,hvor katte har færdedes. Infektionen viser sig ved utilpashed, feber og ømmemuskler.Sygdommen er hverken livstruende eller farlig, men hvis den rammer gravidekvinder, kan infektionen overføres til fosteret, hvorved der er en betydeligrisiko for, at barnet fødes med misdannelser.3.2.8 BorrelioseLymes disease eller Borrelia skyldes spirochæten Borrelia burgdorferi, der bl.a.findes i miden Ixodes ricinus (skovflåt), der lever i naturen og bl.a. snylter påmus og rotter. Når mennesker passerer på steder, hvor miden opholder sig,kan den bide sig fast og suge blod. Fjernes miden inden for 24 timer, vil eninfektion ofte kunne undgås.Sygdommen har et varierende forløb med flere forskellige stadier. I de flestetilfælde vil smittede personer opleve hovedpine, feber, træthed samt led -ogmuskelsmerter. I nogle tilfælde kan infektionen brede sig til centralnervesystemet,hvorved der optræder feber, stivhed i nakken, hovedpine samt meningitis(hjernehindebetændelse). I sjældne tilfælde kan infektionen medføreledbetændelse samt hjerteforstyrrelser.13


4. TILSYN MED FØDEVAREVIRKSOMHEDERFødevarevirksomheder udgør en nærliggende kilde til føde for gnavere, og kravenetil sikring og renholdelse må derfor sættes højere end på andre steder.4.1 RotterBekendtgørelse nr. 1507 af 13. december 2007 om bekæmpelse af rotter m.v.fastslår, at eftersyn for rotter på fødevarevirksomheder skal foretages i forbindelsemed det almindelige fødevarehygiejniske tilsyn. Tilsynet udøves af detilsynsførende fra fødevareregionerne, der skal sikre, at fødevarevirksomhedenlever op til sit ansvar om at forebygge og bekæmpe rotter og mus. Kontrollenmed fødevarevirksomheden foregår som et check af virksomhedens egenkontrolog en verifikation af denne. Den tilsynførende vil ved besigtigelsen søgeefter spor fra rotter og mus. Det vil i praksis bl.a. sige døde dyr, ekskrementer,gnavmærker, brune belægninger, lugte, fodspor o. lign.Konstaterer den tilsynsførende ved sit tilsyn forekomst af rotter på fødevarevirksomheden,skal dette straks meddeles kommunalbestyrelsen, normaltkommunens tekniske forvaltning, der herefter vil iværksætte en bekæmpelseaf rotterne. Er den kommunale rottebekæmper den første til at konstatererotter på en fødevarevirksomhed, har vedkommende ifølge bekendtgørelseom bekæmpelse af rotter forpligtelse til straks at underrette fødevareregionen.Den gensidige underretningspligt gælder såvel rotteforekomst- sombekæmpelse, jf. bekendtgørelsens § 7, stk.2. Herved sikrer man, at både forebyggelseog bekæmpelse bliver så optimal som mulig, idet både den tilsynsførendehygiejniker og den praktiske rottebekæmper forudsættes at kunnebidrage med konstruktive løsninger på det aktuelle rotteproblem. Har fødevarevirksomhedenen sikringsordning med et privat bekæmpelsesfirma, d.v.s.lukkede foderstationer med gift rundt om virksomheden, skal bekæmpelsesfirmaet,hvis der konstateres rotter i forbindelse med kontrol af foderstationerne,straks anmelde dette til kommunalbestyrelsen, jf. § 3 i bekendtgørelseom bekæmpelse af rotter m.v., samt nedenfor i afsnit 10.3. Bekæmpelsesfirmaethar derimod ikke en formel forpligtelse til at anmelde rotteforekomst tilfødevareregionen.4.2 MusEn tilsvarende anmeldelsespligt som for rotter gælder ikke for mus . Årsagener formentlig historisk, da mus i relation til fødevarer udgør en lige så storhygiejnisk risiko som rotter.4.3 EgenkontrolDen ansvarlige for en fødevarevirksomhed skal sikre opfyldelse af fødevarelovgivningenskrav om virksomhedens indretning, så der bl.a. sikres mod ydreforureningskilder, herunder mod indtrængen af rotter, mus og andre skadedyr.Fødevarevirksomhedens ansvar i forbindelse med eftersyn for rotter ogmus samt bekæmpelse fremgår af forordning 852/2004 om fødevarehygiejnetillige med bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter m.v. Fødevareregionensalmindelige tilsyn omfatter tilsyn med virksomhedens egenkontrol vedrørendebl.a. mus og rotter.14


Fig. 2. Ituslået ydervæg i fødevarevirksomhed.Virksomhedens egenkontrolprogramskal bl.a. anføre, hvordan virksomhedensbygninger løbende vedligeholdes.Alle fødevarevirksomheder skal have egenkontrol – men der er meget storforskel på, hvor omfattende den skal være. Det afhænger bl.a. af, hvilke varervirksomheden sælger, og om den selv fremstiller varerne eller blot videresælgerfærdigpakkede varer fra en anden virksomhed.Fundamentet i egenkontrollen er de gode arbejdsgange. Gode arbejdsgangesikrer f.eks. at der er tilstrækkelig rengøring, at bygningerne er vel vedligeholdte,at virksomheden beskyttes mod skadedyr og at der er styr på medarbejdernespersonlige hygiejne og varernes mærkning.Alle virksomheder skal kunne vise, at de har styr på egenkontrollen, ogvirksomheden skal kunne gøre rede for de gode arbejdsgange mundtligt. Derskal ikke længere være skriftlige procedurer for virksomhedens vedligeholdelseog skadedyrssikring, men virksomheden skal kunne gøre rede for detoverfor den tilsynsførende ved kontrolbesøget.Virksomheden skal kunne fremvise eventuelle rapporter fra et bekæmpelsesfirma.Virksomheden skal desuden kunne dokumentere overfor fødevareregionen,at den har taget hånd om et problem, der har udgjort en risiko forfødevaresikkerheden, hvis der konstateres skadedyr i virksomheden.I forbindelse med oprettelse og servicering af en sikringsordning mod gnavereudfærdiger et skadedyrsbekæmpelsesfirma altid en rapport om virksomhedenog dens skadedyrssikring. Fødevarevirksomheden er forpligtet til, som en delaf egenkontrollen, at opbevare denne skadedyrsrapport, der skal være tilgængelig,så den tilsynsførende har mulighed for at kontrollere skadedyrssikringenved et efterfølgende tilsyn. Tilsvarende gælder, når den kommunale rottebekæmperafleverer et tilsynsskema el. lign. om forebyggelse og bekæmpelse afrotter på virksomheden.15


5. ROTTER OG MUS’ BIOLOGI OG ADFÆRDGnavernes fysiske færdigheder er naturligvis afgørende for de foranstaltninger,man må træffe for at forhindre, at gnaverne kommer ind på virksomheden.Især mus men også rotter kan trænge igennem meget små åbninger. Enmus behøver således blot 6-7 mm for at komme ind på en fødevarevirksomhed,mens en ung rotte skal have 20 mm for at kunne presse hoved og kropigennem hullet. Både virksomheden og de offentlige myndigheder må havedette i tankerne, når en fødevarevirksomhed skal undersøges, og der skalforetages effektiv en sikring af den.Fig. 3. Gnavere – her rotter – er kendt forderes utrolige formeringsevne. To gnavere kanhurtigt blive til mange.5.1 AktivitetGnaverne er som nævnt normalt nataktive, både rotter og mus kan ogsåobserveres i dagslys, jf. afsnit. 6.4.Er føden og redemulighederne til stede, kan gnaverne tilbringe hele livet isamme bygning. Især husmusen er ikke pladskrævende men kan i princippetleve i en skuffe eller et skab. Hvis det er nødvendigt, vil gnaverne bevæge sigrundt i omgivelserne, og især den brune rotte og halsbåndmusen kan tilbagelæggeret store afstande. Mus og rotter i etablerede kolonier anvender oftestfaste stier eller veksler mellem redeplads og fødested. Vekslerne findes mestpå skjulte steder langs med lodrette genstande, vægge eller mure.Unge individer af gnavere, der forlader deres koloni kan bevæge sig forholdsvislangt, inden de slår sig ned. Egentlige massevandringer af gnavere ses kunved brand, kraftige oprydninger eller ved saneringer.5.2 Forsigtighed og mistroDen brune rotte er ekstremt mistroisk og undgår alt nyt, såkaldt neophobi.Det betyder, at opstillede fælder eller udlagt gift sædvanligvis skal stå en vistid, inden rotterne vænner sig til dem og begynder at æde. Musene derimoder lettere at overliste, hvad der betyder, at de sædvanligvis ret hurtigt går ismækfælderne eller æder den udlagte gift. Musene kan dog udvikle ædeskyhed,og denne adfærd samt deres uregelmæssige ædemønster kan til tidervære problematisk, når der skal bekæmpes.Ædeskyheden går igen hos den brune rotte, der er i stand til at forbindeårsag med virkning. Har den smagt på en gift, der giver ubehagelige symptomerinden for 6-7 timer, holder den sig siden hen fra stoffer med samme lugtog smag.5.3 ÆdeadfærdGnaverne søger især føde om natten. Alle tre arter er altædende, menforetrækker kornprodukter eller frø. De konsumerer dagligt en fødemængdesvarende til ca. 10-20 % af kropsvægten eller ca. 25-30 g for rotter og ca.3-4 gram for mus. Musene og rotterne foretrækker at æde et beskyttet sted.Gift eller fælder skal derfor ikke placeres frit fremme men i stedet gemmeslidt af vejen. Foderstationer med gift er en fordel, idet gnaverne, når de førsthar vænnet sig til dem, ofte æder større mængder på samme sted og vendertilbage dag efter dag.16


5.4 DrikkebehovRotter har større drikkebehov end mus. Den brune rotte skal helst drikke hverdag, men bl.a. husmusen kan helt undvære drikkevand, hvis føden indeholdertilstrækkeligt med væske.5.5 Formeringsevne og livslængdeGnaverne er i stand til at formere sig året rundt, dog med en tendens til ennoget mindre forplantning i vinterhalvåret.Mus og rotters formeringsevne ses nedenfor i tabellen.Fig. 4. Den brune rotte skal helst drikkevand hver dag.Art Antal kuld/år Antal unger/kuld Drægtighed/dageHusmus 5-6 4-8 19Halsbåndmus 2-4 4-6 23-24Brun rotte 5-6 6-8 22Tabel 1. Mus og rotters formeringsevneMus og halsbåndmus kan forplante sig, når de er ca. 2 måneder gamle, mensden brune rotte skal bruge ca. 2½ måned eller veje ca. 150 g, førend den erkønsmoden.Canadiske undersøgelser har vist, at under optimale forhold kan to rotterblive til 862 individer på et år. Det går sjældent så galt, men gnavernes storeformeringsevne skal man bestemt ikke undervurdere. Det er derfor vigtigt, aten bestand bliver udryddet 100 %; i modsat fald vil den hurtigt vende tilbagetil sin oprindelige størrelse.Gnaveres livslængde er sædvanligvis meget kort. I vild tilstand dør de flesterotter, inden de bliver 1 år gamle, og musene lever normalt kun halvt sålænge som rotterne.Fig. 5. De mejselformede fortænder hosgnaverne (her brun rotte) kan gnave i alt,der er blødere end jern.5.6 GnaveegenskabEt fællestræk for gnaverne er to par kraftige, mejselformede fortænder, dersom regel har et orangefarvet eller brunt emaljelag på ydersiden. Emaljelageter meget hårdt og gør gnaverne i stand til at gnave i alt, der er blødere endjern. Det vil sige letmetaller, f.eks. aluminium og zink samt mursten, kalksten,alle plastarter, træ, dårligt blandet beton m.v. Mellem fortænder og kindtænderhar mus og rotter et mellemrum, der kan afspærres af læberne, så musenog rotten kan gnave i materialer uden at spåner kommer ind i mundhulenog videre ned i fordøjelsessystemet. Fortænderne sidder godt forankret ikæberne og vokser hele livet; for en rottes vedkommende ca. 13 cm årligt.Fortænderne skærpes hele tiden og holdes i den rette længde ved, at de øvretænder konstant gnides mod de nedre og vice versa.5.7 GraveegenskabAlle de her omhandlede gnaverarter er dygtige til at grave gangsystemer. Rotterneser ofte på flere meters længde, men den brune rottes gangsystemergår ikke dybere end 60 cm, hvad der sædvanligvis hindrer, at rotter i modernebygninger trænger ind udefra. I ældre beboelsesejendomme med lavere fundamenterend 60 cm, kan rotter grave sig ind. Halsbåndsmusen graver også17


dybe gangsystemer, og kan også grave langs huses fundamenter, men gårnæppe ind i beboelser ad denne vej.Selvom den brune rotte ikke graver sig dybere ned i jorden end de anførte 60cm, kan den udmærket grave sig mange meter op gennem jord fra dybereliggendekloakker. Den brune rotte er desuden i stand til nedefra at løfte enafløbsrist, der vejer op til 1,2 kg.5.8 Klatre- og springegenskabMus og rotter klatrer og springer godt. Musene – og husrotten – kan forcerelodrette vægge og mure, blot de er en smule ru i overfladen. Den brune rotteer mindre akrobatisk og skal have noget at støtte sig til, f.eks. et nedløbsrør,hvis den skal kunne kravle op ad en mur.Springkraften hos gnaverne er stor, idet alle arter kan hoppe lodret op i luften. Husmusenhopper ca. 30 cm, mens den brune rotte når op i ca.75 cm højde. Halsbåndmusenhopper ca. 1 m, hvad der også har givet den navnet ”springmus”5.9 SvømmeegenskabMus og rotter er alle dygtige svømmere, men især den brune rotte er tilpassetet liv langs åer, kanaler og søer. Den brune rotte er tillige god til at dykkeog kan holde sig neddykket i op til flere minutter. Den er tillige i stand til atforcere toiletters vandlås. Rotten er det eneste pattedyr, der på vores breddegraderlever i kloakkerne.5.10 HøresansHøresansen er veludviklet hos både mus og rotter. De udsender begge og kanhøre højfrekvente lyde, som mennesker ikke er i stand til at registrere.5.11 FølesansGnavernes knurhår fungerer som sensorer, der gør, at de kan orientere sig i mørke.Den brune rotte har tillige nogle lange hår(varbørster) i pelsen med samme funktion.5.12 Smags- og lugtesansDa mus og rotter er nataktive og er skabt til et liv i totalt mørke i huler oggangsystemer, er nogle sanser mere fremherskende end andre. Det gælderf.eks. gnavernes smags- og lugtesans, der er særdeles veludviklet.5.13 SynssansSynet hos gnaverne er mindre godt, men det spiller ikke den store rolle, daføle- og lugtsansen rigeligt kompenserer for dette. Den brune rotte er formentligdesuden farveblind.5.14 RenlighedsadfærdDa gnavere opholder sig på uhumske steder, kan man let forledes til at tro, atde er urenlige dyr. Det er en misforståelse, da gnaverne en stor del af deresvågne tilstand slikker og rengør pelsen, så den yder dem optimale beskyttelse.Denne adfærd kan udnyttes i forbindelse med bekæmpelse af rotter vedanvendelse af trædegifte.18


6. UNDERSØGELSE FOR ROTTER OG MUS6.1 Generelt om undersøgelseI forbindelse med det fødevarehygiejniske tilsyn på fødevarevirksomheden erdet vigtigt, at den tilsynsførende undersøger, om der findes mus eller rotterpå virksomheden. Blot en enkelt mus eller rotte på en fødevarevirksomhed erallerede én for meget og kan i princippet ikke tolereres. Inden bekæmpelsengår i gang, er det nødvendigt at have et nogenlunde skøn over antallet afgnavere, da dette siger noget om ”infesteringsgraden”, der kan være afgørendefor, hvor drastisk man skal gå til værks.Oplysninger om mus og rotter fra personalet er et vigtigt element, men rottebekæmperensog den tilsynsførendes egen undersøgelse er helt afgørende.For at en undersøgelse skal være fuldgyldig, med hensyn til såvel fejlfinding,bekæmpelse og senere forebyggelse, skal hele virksomheden undersøges ogresultaterne heraf bør drøftes og vurderes i et samarbejde mellem rottebekæmperenog den tilsynsførende fra fødevareregionen.Undersøgelse kræver således en meget grundig inspektion af hele virksomhedenog dens omgivelser, jf. afsnit 7. Nogle gange opholder rotter og mussig udelukkende i det fri, og er (endnu) ikke trængt ind på virksomheden. Detafgørende er imidlertid ikke om gnavere er inde eller ude, men om de forefindespå matriklen og derved kan udgøre en potentiel hygiejnisk og sundhedsmæssigrisiko.Da rotter og mus sædvanligvis er nataktive dyr, ser man dem ikke så ofte omdagen. Man må derfor søge efter spor, der kan vise eller sandsynliggøre, atder er tale om mus eller rotter. Her spiller sporenes alder også en rolle, daman derved vil kunne afgøre, om der stadig er gnavere på virksomheden.I fødevarevirksomheder kan indkomne gnavere være meget svære at lokalisere,hvis virksomheden f.eks. er en købmandsbutik eller et supermarked. Herer gemmestederne næsten uendelige, og det nytter ikke meget at søge efterde gængse spor. Man må derfor benytte sig af andre metoder til opsporingaf gnaverne. Det kan ske ved at udstrø talkum eller mel og opstille plader ibutikken – såkaldt sektionering – der vil kunne indkredse gnaverne og gøredem lettere at fange.Nogle skadedyrsbekæmpere har anskaffet sig hunde, der er trænet til hurtigtat påvise, hvor gnaverne opholder sig. Selvom sådanne hunde udgør envis hygiejnisk risiko, er de i mange tilfælde at foretrække frem for gnaverneshærgen i et længere tidsrum overalt inde i fødevarevirksomheden. Det ervirksomhedens ansvar at sikre, at hundene ikke giver anledning til forureningaf fødevarerne. Adgangen til at anvende hunde i forbindelse med gnaverbekæmpelsei fødevarevirksomheder fremgår af bekendtgørelse nr. 788 af 24.juli 2008 om fødevarehygiejne.19


6.2 Gnaverarter der skal undersøges forFølgende gnavere vil kunne forventes at trænge ind på en fødevarevirksomhed:Fig. 6. Husmus (Mus musculus)Fig. 7. Halsbåndmus (Apodemus flavicollis)Fig. 8. Brun rotte (Rattus norvegicus)Fig. 9. Husrotte (Rattus rattus)I sjældne tilfælde kan der være tale om husrotten (Rattus rattus), men det vilda især være i bygninger, f.eks. kornlagre og magasiner, på havneområder.Husrotten forekommer i Danmark (endnu) ikke udendørs.20


6.3 Vurdering af en rotte- eller musebestandVurdering af gnaverbestanden på en fødevarevirksomhed er nødvendig forat kunne foretage forebyggelse og bekæmpelse af gnaverne. Vurderingenforetages på baggrund af en grundig inspektion, der skal vise de spor, somgnaverne efterlader.Er der ingen spor at gå efter, kan man for at vurdere bestanden, udlæggeugiftigt lokkefoder. Man skal anvende foder, som ikke slæbes væk af gnaverne,d.v.s. klid, mel eller en klat margarine eller smør. Efter et par dagesforløb vil man kunne se, om der er ædt af lokkefoderet. I fødevarevirksomhederer det vigtigt at vide, hvorfra gnaverne stammer, og hvordan de bevægersig rundt. For at få en idé om det, udlægges mel, savsmuld eller talkum ogder rulles en flaske hen over det udstrøede materiale for at opnå en hel glatoverflade. Metoden vil vise både fod- og halespor efter gnaverne. Skal detudstrøede materiale ligge i længere tid, skal sporene slettes fra gang til gang,for at man kan få så detaljeret et overblik som muligt.6.4 Iagttagelse af levende rotter og musRotter og mus’ natadfærd gør, at man som regel ikke ser dem i dagslys Serman levende rotter om dagen, er der normalt tale om en større bestand, idetnogle individer er tvunget til at søge føde i dagtimerne.Fig. 10. Udstrøet mel el. lign. er en godindikator for gnaveraktivitet.6.5 EkskrementerArt Længde/mm Tykkelse/mmHusmus 6 2-2,5Halsbåndmus 5 2,5Brun rotte 17 6Tabel 2. Størrelse af ekskrementer fra voksne individer af husmus, halsbåndmus og brun rotte.Ekskrementerne kan variere afhængig af dyrets størrelse og alder.Fig. 11. De tre gnaverarters ekskrementer.Brun rotte (til venstre), halsbåndmus (øverst tilhøjre) og husmus (nederst til højre)21


Ekskrementerne er oftest sorte/mørke men kan også være lyse. Generelt tagerde farve af det, som gnaverne har indtaget f.eks. antikoagulantgifte , hvisadvarselsfarver giver blå, grønne eller røde ekskrementer.Den brune rotte har en tendens til at have særlige ekskrementpladser, hvisdyrene har opholdt sig et sted i længere tid, men rotten spreder også sinekskrementer som mus.Friske rotteekskrementer er et sikkert tegn på, at der er aktive rotter påstedet. Ekskrementerne kendes på, at de er mere eller mindre bløde ogfugtigt glinsende de første par dage. Herefter, eller hvis det er meget tørt, fårekskrementerne en hård og mat overflade. Da husmusens ekskrementer ermere tørre fra start, kan det på denne baggrund være svært at sige noget omekskrementernes alder. For alle gnaveres ekskrementer gælder, at har de liggeti længere tid i fugtige omgivelser, kan ekskrementerne være helt dækketaf mug med lange tråde.Ekskrementerne ligger sjældent frit fremme, men er skjult i kroge, i skunkrum,under og i skabe, bag paller og oplagrede materialer samt på og mellem varerpå lagre, kort sagt dér, hvor rotterne bedst kan lide at være.Fig. 12. Den brune rotte har en tendens tilat lave toiletter, d.v.s. lægge sine ekskrementerpå samme sted.Gnaverekskrementer er karakteristiske og kan kun i enkelte tilfælde forvekslesmed andre dyrs. For rottens vedkommende kan ekskrementer fra flagermus afog til give anledning til nærmere undersøgelse. Denne vil dog hurtigt afsløre,at flagermusens ekskrementer udelukkende indeholder insektrester og vedtryk på ekskrementerne, bryder de sammen.Fig. 13. Nylagte rottteekskrementer. Ekskrementerneer bløde og glinsende.22


6.6 UrinGnavernes urin kan sjældent ses med det blotte øje, men anvender man UVlys, kan man i mørke se urinen som pletter eller plamager de steder, hvorgnaverne har opholdt sig og urineret.Metoden er effektiv, men man skal være opmærksom på, at UV-lyset ogsåviser spor efter f.eks. lim, visse rengøringsmidler, kæledyr og mennesker.Når det gælder mus kan man faktisk i visse tilfælde se deres urin i form afsmå høje eller søjler. Disse opstår ved at musene urinerer mange gangesamme sted, hvorved urinen i kombination med fedtaflejringer danner forhøjningereller søjler.Fig. 14. Kirtelsekretet, som den brunerotte udskiller, bliver til tydelige brunebelægninger.6.7 LøbesporGnavere foretrækker sædvanligvis at løbe langs lodrette flader, f.eks. vægge,og ikke ude på åbne felter. Overalt hvor gnavere færdes, afsætter de enfedtet, brunlig belægning, der er en blanding af urin- og kirtelsekret. Dennemarkering virker som et meddelelsesmiddel til andre gnavere og hjælper demdesuden under orienteringen i mørke. Sådanne løbespor ses særligt tydeligt,hvor vekslerne passerer fremspring i form af bjælker, mure eller rør. På bjælkervil belægningen ofte danne en halvcirkel.De brune belægningers alder kan være svære at bestemme, men blanke ogskinnende veksler vil være tegn på, at de er i brug. Da gnaverne så vidt muligbruger de samme veksler, kan tydelige løbespor være afsat af nogle få gnavereog siger derfor intet om befængthedsgraden.Da gnaverne gerne klatrer, må man især undersøge øvre bjælker, paneler ogbeklædninger på rør og kabler for disse spor. Vekslerne kan give et fingerpegom forbindelsesvejen mellem gnavernes redepladser og de steder, hvor definder føde og vand.Gnavere er vanedyr og færdes derfor gerne ad veksler. Disse kan ses i naturensom nedtrampet/afslidt græs eller som jordbaner, der er fejet rene for småsten,større jordpartikler, blade og grene.Fig. 15. Hale- og potespor i korn er et klarttegn på rotte- eller museaktivitet.6.8 Hale- og potesporHvor der er støvet, i korn, i våd jord eller i sne kan gnaverne efterlade sig rettydelige spor efter både hale og poter, måske især det sidste. Sporene eftergnavernes hale fremkommer, når gnaveren bevæger sig langsomt omkring.Sporene er bugtede linjer. Potesporene er fodaftryk af gnavernes for- og bagpoterog vil bedst kunne ses i sidebelysning. Hvis man er i tvivl om sporenesalder, kan man viske dem ud og efterse dagen efter. En anden metode er atudstrø talkum eller mel på steder, hvor man mener, at gnaverne færdes, jf.afsnit 6.3.6.9 GnavsporKun friske gnavspor kan sige noget om den aktuelle gnavertilstand. Friskegnavspor, især i trædele (døre, paneler m.v.) fremstår med rene og oftest lysekanter, og der ligger træspåner i nærheden. Friske gnavmærker på fødevarer23


er et vigtigt spor. I frugter og andre saftige fødevarer, f.eks. kartofler og gulerødder,er de begnavede steder dog indtørret efter få timers forløb. Hvor derer mulighed for det, vil gnaverne ofte gnave sig helt ind i fødevarerne, såledesat de kan sidde skjult inde i varerne. Mange friske gnavspor tyder på en størrebestand, men naturligvis spiller fødevarernes oplagringstid også en rolle. Ødelæggelserneer normalt mindre, hvor gnaverne har let adgang til føde og vand.I fødevarevirksomheder kan det især have betydning at afgøre, fra hvilkenside et hul er gnavet, da man herved får et fingerpeg, om gnaveren er kommetinde- eller udefra. Hullet er konisk og bredest på den side, hvorfra gnaverener begyndt at æde.Fig. 16. Et rottehul gnavet i mursten,plast eller træ er størst derfra, hvor det ergnavet.6.10 HullerHuller i jorden fra rotter er sædvanligvis ca. 5-7 cm i diameter, mens halsbåndmusensog husmusens kun er ca. halvdelen eller derunder. Jo længere tid gnavernehar benyttet hullet, desto større er det. Hullerne er som regel gemt lidt af vejenog optræder dér, hvor gnaverne bor eller færdes, d.v.s. langs ydermure, vægge,under bevoksninger, under affald el. lign. Hullerne kan også være midt i en græsplæne,et fortov eller en indkørsel til et parcelhus men vil så med al sandsynlighedvære tegn på, at rotter er kommet op fra defekte stikledninger.Det er forholdsvis let at se, om et gnaverhul stadig er i brug. Gamle, ubenyttedehuller er mere eller mindre sammenfaldne eller der er støv, blade ellerspindelvæv i dem. Fra aktive huller ses ofte en tydelig veksel (løbespor).Huller indendørs kan være af meget forskellig størrelse og afhænger af det materiale,de er gnavet i. Oftest vil hullerne optræde i diverse køkkenelementer, i paneler,i hjørner, under reoler, under og i skabe, under oplagrede materialer o.s.v.Fig. 17. Rottehul og rottegang under fliser.6.11 RederHusmusenes reder kan være mere eller mindre kunstfærdig udformet som enkugle med vægge af græs eller strå eller blot en åben, rund hob af materialerbestående af papir- og plaststrimler, tøjrester, græs eller andre forhåndværendematerialer. Halsbåndsmusens reder er kugleformede, oftest dannet aftørt græs. Rottens reder er ikke kunstfærdigt udformede, men består f.eks. afsammenbragte tøjrester, papir-, plast-, eller isoleringsmateriale.Rederne findes som regel på uforstyrrede steder i hulrum som f.eks. loftindskud,under gulve, i hulmure, i rørgrave, på lofter, i ingeniørgange og kældre,men også direkte i varepartier eller affald, der har ligget urørt i længere tid.Hvis reden er bygget i et tag eller oppe i en mur vil udhængende eller granuleretredemateriale, f.eks. isolering, ofte afsløre, hvor reden er.Fig. 18. En rotterede er sjældent kunstfærdigtudformet men består af løst sammenbragtematerialer.6.12 LugtRotter og mus lugter meget forskelligt. Halsbåndmus lugter sjældent, mensmus udsender en meget karakteristisk sødlig, kvalm lugt. Rotternes lugt ermere ammoniakagtig som en svinesti. Lugten er som regel stærkere i nærhedenaf reden, og den kan holde sig i lang tid efter at rotten eller musen erforsvundet, f.eks. i isoleringsmåtter, tøj, el.lign. porøse materialer.24


7 UDFØRELSE AF UNDERSØGELSEDet er vigtigt, at hele virksomheden bliver undersøgt for gnavere, i modsatfald kan bekæmpelsen vise sig at være omsonst. Man bør om muligt haveen kopi af bygningstegningerne eller et oversigtskort af virksomheden forat sikre sig, at alle bygninger og rum bliver undersøgt. Undersøgelsen skalvære særlig grundig, hvor der er uforstyrrede tilholdssteder eller på områder,hvor gnaverne kan finde føde og vand, for det er her, at de vil afsløre derestilstedeværelse.7.1 Spor efter rotter og mus – indendørsSom tidligere omtalt efterlader gnaverne sig som regel spor i form af ekskrementer,brune belægninger, begnavninger el. lign. Deres gnaven i bl.a. strøerog brædder kan desuden høres i aften- og nattetimerne. Har dyrene unger, vilman af og til kunne høre pibende lyde samt hvin og skrig. Endelig er der frarotter og mus de karakteristiske lugte, jf. afsnit 6.12, som kan give et fingerpegom angrebet.Fig. 19. Huller og brune belægningerindendørs er med til hurtigt at afsløregnaveraktivitet.Huller i indendørs afløbsrør vil normalt være utilgængelige under gulve, bagelementer eller rørkasser, men her vil røgprøven med stor sandsynlighedkunne påvise defekterne. Det hører således til undtagelserne, at man i undersøgelsesfasenskal bryde gulve op eller fjerne, faste borde, skabe el. lign.Det kan dog i visse tilfælde være nødvendig for at kunne foretage røgprøvefra eventuelle rottehuller inde i selve bygningen og ud mod det tilstødendekloaksystem.Såvel ved rotter som ved mus skal der søges efter huller i mure og vægge, ifundamenter, ved kabel - og rørgennemføringer, ved ventilationsåbninger,vinduer, døre, porte, på lofter, i kældre o.s.v. Da musene imidlertid er dygtigeklatrere, skal indfaldsveje højt oppe i bygningerne også tages i betragtning.Som regel vil den udendørs inspektion allerede have afsløret disse, men nårdet gælder husmus, kan de være trængt ind for år tilbage, og der vil måskeikke længere være påviselige fejl udvendigt i bygningsmassen. I stedet børman fokusere på deres færden indendørs fra lokale til lokale.7.2 Spor efter rotter og mus – udendørsGnavernes spor udendørs kan være huller med eller uden jordfane, begnavedegenstande eller varer, ekskrementer samt veksler og gangsystemer.Udvendige huller fra gnavere optræder typisk i plæner, busketarealer, gange,indkørsler, fortove, kørebaner o.lign. Musehuller uden opskrabet jord vil væreen del af et gangsystem, mens rottehuller uden jordfane -i det mindste ibyzone oftest kan være tegn på kloakbrud. Sådanne huller kan tilsyneladendeligge umotiverede steder, men tager man et tegning over virksomhedensafløbssystem til hjælp, vil den formentlig afsløre, at brønde og stikledningerikke ligger langt derfra, og at der er en sammenhæng mellem rottehul(ler) ogen eller flere defekte stikledninger. I sådanne tilfælde vil et kig i samlebrøndenofte afsløre jord, grus eller sten stammende fra det gangsystem, som rotternehar gravet fra ledningen, ud i jorden og op til jordoverfladen. Fejlfindingen25


estår i at blæse røg v.h.a. et røgapparat enten fra hullet og mod samlebrøndeneller vice versa. Kommer der røg i den modsatte ende af, hvor derblæses, er det et klart tegn på kloakbrud. Kun i nødstilfælde bør f.eks. vandtilsat et sporstof anvendes som fejlsporingsmetode.7. 3 Relevante steder for undersøgelseUndersøgelsen skal for at være effektiv tillige omfatte udendørsarealerne, daen fritlevende bestand af gnavere senere vil kunne trænge ind på virksomheden.Forebyggelse og bekæmpelse af gnavere kan ofte være et beskidt job,og man skal ikke være sart, når undersøgelsen foretages, idet inspektion ofteskal foretages på lokaliteter, der er mørke, trange og snavsede.De vigtigste steder for UDENDØRS undersøgelse på en fødevarevirksomhed er:Fig. 20. Sætningsskader udendørs påvirksomheden betyder som regelrotteaktivitet.• Vægge, mure, vinduer, døre, porte, tagrender, tage, kælderskakte, lyskasserpå bygninger• Skure- og lagerbygninger m.v.• Garager• Rør- og ledningsgennemføringer i bygninger• Ventilationsriste i bygninger• Gennemløbsbrønde og tagbrønde• Affaldscontainere- eller beholdere• Oplagring af affald og materialer• Busket- og kratarealer, træer, buske, espaliers• Skrænter, åløb m.v.De vigtigste steder for INDENDØRS undersøgelse på en fødevarevirksomhed er:Fig. 21. Er der udendørsarealer i tilknytningtil fødevarevirksomheden er detvigtigt, at disse også undersøges forgnaveraktivitet.• Produktions- lager, varemodtagelses- og salgslokaler• Køle- og fryserum• Personalerum og kantiner• Køkkener• Toiletter• Kontorer og administrationslokaler m.v.• Lofter og skunkrum• Tage• Kældre, herunder ingeniør- og kabelgange• Vægge, mure, vinduer, døre, porte• Rør- og ledningsgennemføringer• Gulvafløb eller brønde• Affaldscontainere- og beholdere• Stalde (på slagterier)26


7.4 Nødvendigt udstyr til undersøgelseDet er vigtigt, at man er i besiddelse af det rette undersøgelsesudstyr. Følgendeeffekter bør man som minimum have til rådighed:• Tøj som tåler snavs og fugt• Kraftige sko eller støvler• Gummihandsker• Hat/hue• Støvmaske• Lomme- eller stavlygte• Spejl (til at se om hjørner med)• Tommestok (til undersøgelse af huller og gange)• Blok og pen• KameraUdstyret gør det naturligvis ikke alene, men den omhyggelighed og ihærdighed,der lægges for dagen, er væsentlige faktorer for et succesfuldt eftersyn.27


8. FEJLFINDING PÅ AFLØBSSYSTEMERErfaringen viser, at i områder med kloakering stammer langt hovedparten afalle rotteangreb fra rotter i kloakken. Denne regel gælder dog ikke altid forfødevarevirksomheder, der virker som en magnet på omstrejfende gnavere,der altid vil søge at trænge ind på virksomheden udefra. Det vil dog væredirekte forkert at udelade en undersøgelse af fødevarevirksomhedens kloaksystem,da rotterne sagtens kan stamme fra defekte kloakledninger eller stik.Med mus forholder det sig anderledes. Da de ikke opholder sig i kloakken måde nødvendigvis være kommet ind via overfladen.8.1 Kommunens rolle ved fejlfindingNår det gælder rotter, er det den kommunale rottebekæmpelses opgave atsørge for fejlfindingen på en fødevarevirksomhed. Fejlfindingen vil sige atmedvirke aktivt til at finde årsagerne til rotteangrebet. Rottebekæmperen skalikke blot foretage en røgprøve, men skal også i den videre proces deltage iopgaven med at finde den eller de fejl og mangler ved virksomheden, somhar givet anledning til rotteangrebet. I helt særlige tilfælde kan det være enlangsommelig og tidsrøvende proces. Den kommunale rottebekæmper skalligeledes være indstillet på at yde vejledning til grundejer og entreprenør iforbindelse med reparationsarbejdet, jf. afsnit 2.3 i den kommunale (standard)kontrakt vedrørende rottebekæmpelse.Da musene ikke er omfattet af den kommunale forpligtelse til bekæmpelse,er fødevarevirksomheden i sådanne sager overladt til at entrere med et privatbekæmpelsesfirma.8.2 Kommunal røgprøve af afløbssystemEn nem og meget effektiv måde at kontrollere tætheden af kloaksystemet påer at foretage en røgprøve af stikledningerne. Den kommunale rottebekæmperskal vederlagsfrit tilbyde dette til virksomheden, når man skal undersøge,hvad der er årsag til problemet. Røgprøven er m.a.o. gratis for fødevarevirksomhedenog skal altid foretages, medmindre det klart kan påvises, at rotterneer kommet ind via overfladen og ikke stammer fra kloaksystemet.Fig. 22. Røgprøven er et omkostningsfritog effektivt middel til at finde fejl påvirksomhedens kloaksystem.Ofte viser røgprøven, at der er fejl på afløbssystemet. Det kan være tæredeeller ødelagte rør, rør der har sat sig p.g.a. dårlig opstrengning eller fundering,rør lavet af for dårlige materialer eller slet og ret rør, der er gennemgnavet afrotter. Skal der indsættes nye rør centrale steder på en fødevarevirksomhed,bør kommunen overveje at påbyde, at der lægges rør i rustfrit stål, da rotterkan gennemgnave helt nye plastrør, selvom de er uden påviselige defekter.Det er en selvfølge og i øvrigt et lovkrav, at afløbsinstallationer skal udføres afautoriseret VVS- eller kloakmester.Typiske fejl og mangler på et afløbssystemet fremgår af Miljøstyrelsens – nuNaturstyrelsens – brochure: ”Kloakrotter”, der kan fås ved henvendelse tilkommunens tekniske forvaltning eller på Naturstyrelsens hjemmeside www.naturstyrelsen.dk.28


Til brug for røgprøven bør den kommunale rottebekæmper sikre sig en kopiaf kort over virksomhedens afløbssystem, så man kan gennemføre røgprøveaf samtlige stik, hvis det skulle vise sig nødvendigt. En sådan tegning liggervirksomheden ofte selv inde med eller også kan en kopi hentes hos kommunenstekniske forvaltning. Tegningerne passer desværre sjældent fuldstændigmed virkeligheden, da afløbssystemet kan være ændret mange gange, udenat tegningerne tilsvarende er rettet til. Selvom kortene ikke passer, giverde trods alt et fingerpeg om afløbssystemets udførelse og omfang. Er deroverhovedet ingen kort, kan man bede virksomhedens ansvarlige om at tegneen skitse af afløbssystemet, hvad der kan være en hjælp ved lokalisering afbrønde og stik.8.3 TV-inspektion af afløbssystemVed en TV-inspektion føres et mobilt kamera (typisk) ned i en samlebrønd ogderfra videre ind i hoved- eller stikledningen. TV-kameraet kan også indføresandre steder fra, hvis det er fysisk muligt, og det derved bedre vil kunneafsløre fejl. TV-inspektionen viser rørenes tilstand og er et velegnet middeltil at afsløre eventuelle sætningsskader, rodskader eller rottegnavede hullerpå kloakker og stikledninger. TV-inspektionen er en ekstraomkostning,der ikke omfattes af den kommunale rottebekæmpelse, men skal betales afvirksomheden eller dennes forsikring. TV-inspektionen er et supplement tilden kommunale røgprøve og skal først bringes i anvendelse, når røgprøven ergennemført, og hvis den ikke giver det fornøden entydige resultat.29


9. FOREBYGGELSE AF ROTTER OG MUSMetoder til forebyggelse af gnaverplager sigter på at fjerne én eller flere livsnødvendigefaktorer for dyrene. Forhindrer man skadedyret i at finde entenføde, vand eller redemuligheder, vil problemet som regel være løst. Først nårdette ikke er praktisk muligt, bør man sætte ind med en egentlig bekæmpelsemed fælder og gifte.Gnavere kan med andre ord forebygges ved sikring og renholdelse, der bør værekodeordene i enhver situation. Dette kan naturligvis være lettere sagt end gjort,og total sikring og/eller renholdelse kan ikke altid opnås, men man skal huske, atselv lidt har også ret, idet gnaverne skal stresses og berøves (nogle af) de nicher,som vi mennesker ofte så tankeløst tilbyder dem i rigt mål.9.1 Sikring af bygningerDet er sjældent, at gnaversikring tænkes ind i bygnings- eller konstruktionsfasenaf en virksomhed, men det er allerbedst, hvis det kan ske på dettetidspunkt. Sikring spænder lige fra det meget simple som at lukke et åbentståendehul med en plade eller noget beton til større bygningsreparationer.Dog skal man som myndighed huske på, at der skal være et passende forhold– proportionalitet – mellem udgifterne til reparation og de miljømæssigeforbedringer (antal rotter bekæmpet/forebygget), der vil kunne opnås.9.1.1 Ventilations- og rørgennemføringerAlle sådanne åbninger og huller skal lukkes med galvaniseret trådvæv med enmaskestørrelse på maks. 6 mm og en trådtykkelse på 0,7-1 mm. Rotter skalsom nævnt have en sprække eller et hul på 20 mm for at trænge ind i f.eks.en bygning, mens mus blot behøver 6-7 mm.Fig. 23. Et usikret hul fra en tidligere rørgennemføringer en klassisk indfaldsvej forrotter og mus på virksomheden.9.1.2 VinduerVinduer skal være forsynet med hele glas eller – hvis der kræves ventilation –fintmasket trådnet som ovenfor. Alt for ofte er noget så basalt som vinduer,porte eller døre ikke intakte på fødevarevirksomheder, og sådanne åbningervirker med pulserende varm luft og dufte fra en virksomheds indre som reneinvitationer til gnaverne.9.1.3 Porte og døreYderdøre og porte må tilpasses og vedligeholdes, så de slutter tæt til karm.Det kan normalt let ske ved indvendigt at påsætte en eller flere haspe. Porteog døre bør have en jernkant indstøbt i beton som dørtrin. Moderne porte ogdøre er ofte forsynet med gummi- og fejelister forneden. Sådanne kan godtaccepteres, forudsat at gummiet er hårdt og børsterne er stive.Fig. 24. Sparkepladen på porten er gåeti stykker og giver mus let adgang til virksomheden.Yderdøre skal være forsynet med selvlukker og alle vinduer – herunder kælder-og loftsvinduer – skal holdes lukkede om natten.Mellem varemodtagelsen og produktions-, lager- og salgslokaler skal der væreen gnaversikker port eller dør, der fungerer som skadedyrsfang. Hvis ikkefår man let gnavere direkte ind i virksomheden, hvor de er meget sværere atopspore og bekæmpe.30


Følgende bør checkes i forbindelse med afløbsinstallationer:9.1.9 GulvafløbDet er meget vigtigt, at gulvafløb er forsynet med fastskruede riste af metal,da rotter ellers kan skubbe ristene til side og komme ind på virksomheden. Envoksen rotte kan løfte en rist, der vejer 1,2 kg.Fig. 28. Gulvafløb skal have vandlås. Ristenskal være af jern og være skruet fast.Plastriste, som på billedet, duer ikke.9.1.10 Kloak– og samlebrøndeBrøndene skal have dæksler eller riste, der er rottetætte. Brøndringene skalvære intakte og brøndene må ikke have opstuvet spildevand, ligesom der ikkemå være grus eller småsten på brøndenes banketter, hvad der næsten altid ertegn på brud på stik eller rør.9.1.11. Faldstammeudluftninger/vakuumventilerFaldstammer – d.v.s. afløbsrør fra toiletter - har til udligning af trykforskelle ogaf hensyn til eventuelle lugtgener som regel fået installeret et udluftningsrør.Afløbsnormen DS 432 foreskriver, at sådanne rør skal munde ud op over tag.Selvom udluftningerne munder ud op over taget, kan rotter benytte sig afdem ved at kravle op gennem dem, ud på taget og ind på virksomheden.Fig. 29. Faldstammeudluftning uden net.Sådanne udluftninger kan ofte væreanledning til rotteangreb på fødevarevirksomheder.Udluftningerne skal derfor være sikret med galvaniseret trådnet eller metalplade.Alternativet til en faldstammeudluftning er en såkaldt vakuumventil,der fungere på tilsvarende vis som udluftningen. Disse vakuumventiler fabrikeresi plast og er ikke rottesikrede, hvad der giver anledning til mange rotteangrebikke mindst på fødevarevirksomheder. Sikringen består i metalplade ellergalvaniseret trådnet nedenfor ventilen.9.2 Renholdelse i og omkring bygningerRenholdelse kan ikke sættes på nogen éntydig formel men må afgøres fragang til gang. Der gælder dog nogle hovedregler.9.2.1 Salgs- og produktionslokalerLokalerne skal være helt rene og må hverken indeholde spild fra fødevarer, affald,brugt emballage eller oplagrede genstande, der aldrig eller kun sjældentanvendes.Især bør man kontrollere, at der ikke ligger gamle fødevarer under kølemontre,bag salgsreoler o.s.v. Sådanne steder, hvor adgangsforholdene for personaleter svære, er ideelle skjulesteder for gnavere, der i fred og ro kan byggerede og æde de glemte fødevarer uden at blive opdaget.Fig. 30. Renholdelse bagved og underkølemontre på fødevarevirksomheden eren væsentlig del af egenkontrollen og eneffektiv sikring mod gnavere.9.2.2 Lagre, lagerpladser, trappegange, kældre, lofter, m.v.Disse områder skal ligeledes holdes fri for kasserede ting, tom emballage etc.På varelagre er det vigtigt, at der ikke bagest står varer, som ikke længereer egnede til anvendelse eller salg. Indkomne gnavere vil altid finde frem tilsådanne ”stille steder” med rigelige fødemængder og gode redemuligheder.Det er vigtigt, at den tilsynsførende pointerer over for virksomheden, atvarerne, uanset om de er på lager eller i salgslokale, skal hæves over gulvet ogvære fri af vægge (minimum 10-15 cm). Det samme gælder afstand mellemvarepartier. Sådanne tiltag vil i væsentlig grad lette kontrollen med gnavere.32


Fig. 31. Lagerstyring er nødvendigt, hvisgnavere skal holdes ude afvirksomheden.9.2.3 Affaldsrum - og containereDen hyppigste årsag til gnavere er oftest det affald, vi mennesker efterladeros. Gnaverne er lynhurtige til at registrere en fødekilde og vil slå sig ned, hvislejligheden byder sig. Det er derfor vigtigt, at alt affald er sikret fuldstændigmod gnavere. Affaldsstativer og containere skal have den fornødne kapacitet,så de kan rumme den producerede affaldsmængde, og stativer og containereskal være rottesikrede med tætsluttende låg og bund. Rum, hvor affaldet opbevares,skal være rengjorte og døre og porte ind til affaldsrummet skal væretætsluttende til fundament. Man skal i den forbindelse huske på, at mus somnævnt blot kræver 6-7 mm for at skaffe sig adgang. Kontrol af døre og portesker ved at lukke dem indefra, så man kan se, hvor meget lys der slipper indunder døren/porten.Fig. 32. Affaldscontainere skal have tætsluttendelåg, så de ikke tiltrækker rotterog mus.33


10. FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROT-TER OG MUS PÅ FØDEVAREVIRKSOMHEDERVED BRUG AF ANTIKOAGULANTER10.1 Kommunal og privat skadedyrsbekæmpelseBekæmpelse af gnavere er ifølge lovgivningen opdelt således, at rotter eren kommunal opgave, mens musene hører til privatsfæren. En fødevarevirksomhed,der har fået et rotteangreb, skal derfor henvende sig til tekniskforvaltning i kommunen. Bekæmpelse foretages enten af kommunens egnefolk eller den private entreprenør , som kommunen har indgået kontrakt med.Gælder det et museangreb, må fødevarevirksomheden henvende sig til etprivat skadedyrsfirma for at få foretaget bekæmpelsen.En undtagelse til ovennævnte regel gælder i den situation, hvor fødevarevirksomhedenhar en eksisterende sikringsordning med et skadedyrsfirma ombekæmpelse af rotter (og mus). Her har det pågældende firma lov og ret til- under iagttagelse af gældende regler i bekendtgørelse om bekæmpelse afrotter - at foretage bekæmpelse af rotter på virksomheden.10.2 Forebyggelse af rotter og musPå en fødevarevirksomhed skal man sondre mellem forebyggelse og bekæmpelseaf gnavere, idet anvendelsen af bekæmpelsesmidler er forskellig i de tosituationer.Hovedreglen er, at indendørs bekæmpelse af gnavere på en fødevarevirksomhedskal ske ved hjælp af smækfælder. Gifte er ikke tilladt i hverken produktions-,lager- eller salgslokaler, da der er risiko for at gnaverne kan sprede giftentil fødevarerne. Eneste undtagelse er levende fangende fælder til mus, der erkonstrueret således, at musene kan komme ind men ikke ud af fælderne. Ifælderne kan placeres den på markedet tilladte musegift, alphachloralose, jf.afsnit 13.1.Udendørs på en fødevarevirksomhed gælder der ikke restriktioner om anvendelsenaf gifte. Her kan virksomheden indgå aftale med et privat bekæmpelsesfirma(sikringsordning) eller den kommunale rottebekæmper (som led i enbekæmpelse) om opsættelse af foderstationer med gift langs ydermure m.v.10.3 Bekæmpelse af rotter og musSelv den bedste forebyggelse kan ikke fuldstændig forhindre, at der kommergnavere ind på en fødevarevirksomhed. Er der konstateret rotter på virksomhedensområde, skal virksomheden anmelde det til kommunalbestyrelsen, jf.bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter, § 3. Bestemmelsen taler om ”konstatererforekomst af rotter”. Det skal forstås i bred forstand således, at alletegn, f.eks. huller, begnavninger, potespor el. andre synlige tegn på rotteaktivitet,skal udløse et kommunalt besøg. Kommunalbestyrelsen har herefter enforpligtelse til at anmelde rotteangrebet til fødevareregionen, jf. afsnit 4.1.34


For mus gælder der ikke et tilsvarende krav om anmeldelse, men det er stadigfødevarevirksomhedens opgave at sørge for at bekæmpe musene og tageinitiativ til at hindre en gentagelse. Det betyder, at (den forbedrede) skadedyrsforebyggelseskal inkorporeres i virksomhedens egenkontrolprogram.Inden den egentlige bekæmpelse finder sted, skal omfanget af angrebetkonstateres. Det påhviler den kommunale bekæmper eller det private skadedyrsfirma.Når det drejer sig om rotter skal bekæmpelsen altid tilrettelæggesi samarbejde mellem den tilsynsførende myndighed fra fødevareregionen ogden kommunale bekæmper eller det private bekæmpelsesfirma. Virksomhedenskal i den forbindelse overveje, om de berørte lokaler eller afdelinger ellerhele virksomheden skal lukkes. Den endelige beslutning vil blive foretaget affødevareregionen.Bekæmpelse med kemiske midler skal så vidt muligt undgås, men hvis intetandet virker, er bekæmpelsesmidler i form af antikoagulerende ædegifte tilladteog må ske overalt indendørs i lokaler m.v., også salgslokaler forudsat,at fødevarerne er emballerede, eller at der ikke produceres fødevarer i de pågældendelokaler. Trædegifte må ikke anvendes på steder, hvor der forefindesfødevarer, men kan efter aftale med fødevareregionen, anvendes i ingeniørgange,kældre, maskinrum, garager o.lign.Når bekæmpelsen er afsluttet, skal alle infesterede lokaler rengøres grundigt,førend de igen kan anvendes.Hvis en egentlig bekæmpelse af gnaverne ikke kan afsluttes med et tilfredsstillenderesultat indenfor en kortere periode, bør yderligere tiltag overvejes iet samråd mellem virksomheden, den tilsynsførende fra fødevareregionen ogden kommunale bekæmper eller det private skadedyrsfirma.I ekstremt vanskelige bekæmpelsessituationer kan den tilsynsførende myndighedfor en begrænset periode godkende, at skadedyrsbekæmperen fravigeret eller flere af de ovennævnte punkter eventuelt i samråd med Miljøministerietskonsulent i rottebekæmpelse.35


11. KASSATION AF VARER M.V. EFTER ANGREBAF ROTTER OG MUSHar der været mus eller rotter på en fødevarevirksomhed, og har skadedyrenehaft kontakt med råvarer eller færdigvarer, melder spørgsmålet sig, hvad derskal ske med disse.Fig. 33. Kassation af varer er nødvendigtefter et skadedyrsangreb – men hvormeget skal kasseres?Udgangspunktet er, at der skal ske kassation af alle varer, som musene ellerrotter kan have været i kontakt med. Dette volder sjældent besvær, hvis derpå eller omkring varerne er gnavmærker, fod - eller halespor, ekskrementereller lugt af urin. I andre tilfælde er disse spor ikke umiddelbart synlige ogspørgsmålet om kassation kan derfor være sværere at besvare entydigt. Isådanne tilfælde må det anbefales, at den tilsynsførende i samråd med denkommunale rottebekæmper eller det private skadedyrsfirma afgør, hvorvidtskadedyrene har haft adgang til varerne og i givet fald hvor meget, der skalkasseres. Heri bør indgå overvejelser om, hvor omfattende skadedyrsangrebet(antal individer) har været, hvor længe det har stået på, og hvor stort etareal, der har været ramt. Det siger sig selv, at en mus eller en rotte i et stortsupermarked ikke betyder, at alle varerne i supermarkedet nødvendigvis skalkasseres. Omvendt bør man ved afgørelsen om kassation lade tvivlen kommeforbrugeren til gode og ikke gå på kompromis med fødevaresikkerheden. Derkan ikke gives nogle eksakte regler for, hvad der skal kasseres, og hvad derkan fritages. Det må i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret vurdering frasag til sag.Ifølge vejledning om fødevarehygiejne (nr. 9440 af 25. juli 2008) kan virksomhedenselv overveje følgende ved vurdering af, om fødevarerne skal kasseres:• Graden af forurening (få eller mange skadedyr)?• Hvor udbredt er forureningen ( er tilstedeværelsen begrænset til en del afvirksomheden/til en del af salgslokaler)?• Fødevarens karakter• Fødevarens indpakning• Skal fødevarens videresælges eller benyttes på virksomheden?36


13. KEMISKE MIDLER TIL BEKÆMPELSE AF ROT-TER OG MUSTil bekæmpelse af rotter med kemiske midler findes der på det danske markedudelukkende antikoagulanter. Til mus findes der både antikoagulanter ogalphachloralose, der er et bedøvelsesmiddel.Anvendelse af antikoagulanter til bekæmpelse af rotter kræver autorisation. Forpersoner, der ikke har autorisation, er besiddelse af rottegift desuden ulovligt.13.1 AlphachloraloseAlphachloralose er ædegift i pille-og pastaform, der udelukkende er godkendttil bekæmpelse af mus. Midlet virker ved at nedsætte musenes stofskifte,hvorved musene dør af kulde. Midlet er mest effektivt ved temperatureromkring 16 grader Celcius men kan anvendes helt op til en temperatur påomkring 20 grader Celcius.Fig. 34. Antikoagulantgifte til rotter ogmus er farlige gifte og kræverderfor anvendelse med omtanke.13.2 AntikoagulanterHos pattedyr virker antikoagulanterne ved, at de hindrer leveren i at danne stoffetprothrombin, der er nødvendigt for blodets normale størkningsevne. Antikoagulanterhar en langsom virkning, hvad der gør, at især rotterne ikke aner uråd, førenddødelig dosis er indtaget. Midlerne virker sædvanligvis efter 4-6 dages forløb.Rotter og mus udviser forskellig følsomhed over for antikoagulanterne. Musene(og husrotterne) er generelt mindre følsomme end den brune rotte, hvad der harbetydning for valg af middel i den konkrete bekæmpelsessituation.Antikoagulanterne opdeles sædvanligvis i 1. og 2. generations gifte afhængigaf, hvor stærke de. Se afsnit 13.5.Antikoagulanter er farlige for alle pattedyr og giftvirkningen er meget størreved gentagne små doser end ved en enkelt, stor dosis. Modgiften til en antikoagulanter K-1 vitamin, der - hvis den gives i tide - er meget effektiv.Formuleringen – d.v.s. den måde produkterne er blandet på – har intet medstyrken at gøre, men betyder noget i forhold til, hvor og hvordan de anvendessamt, hvorvidt de er attraktive over for gnaverne. På nuværende tidspunktfindes der kun to typer formuleringer af muse- og rottegifte på markedet:• Ædegift (granulat, pasta og blok)• Trædegift (pudder)Drikkegifte, der tidligere var tilgængelige på markedet og særlig anvendelig ivarme og tørre omgivelser, f.eks. på kornlagre, produceres ikke længere til detdanske marked.Alle antikoagulanter sælges i pakninger, der er påført en brugsanvisning pådansk. Det er uhyre vigtigt, at den nøje følges, da en bekæmper i modsat faldkan udsætte såvel sig selv som sine omgivelser for fare. De anvendelses- og38


doseringsanvisninger, som er anført på pakningens etiket og markeret medfed skrift, er strafbelagt ved overtrædelse. Alle antikoagulantgifte skal desudenvære tilsat en blå, rød eller grøn advarselsfarve.13.3 ÆdegifteÆdegifte er på det danske marked godkendt til bekæmpelse af både rotterog mus. En ædegift kan være baseret på et kornprodukt, som regel havreeller hvede. Midlerne findes som knækkede eller valsede produkter. Ædegiftenkan desuden formuleres som piller eller giftblokke bestående af kornprodukter,fedt m.v. Endelig kan ædegiften optræde som en pasta, der eren blød (korn)masse iblandet olie, som trykkes ud af en beholder. Blokkeneog pastaen har flere fordele frem for de rå kornprodukter, idet de holder sigbedre i fugtige omgivelser. Det skyldes dels deres store fedtindhold, dels atde er tilsat fungicider, der nedsætter risikoen for mug- og skimmeldannelse.Desuden er blokkene og pastaen lette at håndtere og placere i foderstationer,hvorved spild kan undgås. Visse af ædegiftene er af sikkerhedshensyn tilsat etmeget kraftigt bitterstof – Bitrex – som gør, at risikoen for utilsigtede forgiftningermindskes.Aktivstoffer, der bruges til antikoagulanter, er uhyre giftige. Koncentrationen idet færdige produkt er imidlertid lav, typisk 0,01 eller 0,005 % og for de heltkraftige gifte endog lavere. Dette betyder meget for sikkerheden i forbindelsemed anvendelsen af dem.Fig. 35. Blokke normalt til brug i kloakkenkan også med fordel anvendes f.eks. ifoderstationer.For at nedsætte risikoen for spredning af giften, og for at mennesker og andredyr ikke skal komme i kontakt med den, er det et krav, at giften anbringesi foderstationer. Foderstationer er plast-, metal- eller trækasser, der har hulleri begge ender, hvorigennem gnaverne kan få adgang til et kammer inde istationen, hvor giften er placeret. Herinde har gnaverne mulighed for uforstyrretat æde af giften. Ulempen er, at især rotter p.g.a. deres neophobi, jf.afsnit 5.2, i den første tid efter opsættelse, kan være tilbageholdende med atbesøge foderstationerne.Anvendes blokke i en foderstation skal de fastgøres for at forhindre, at gnaverneløber væk med dem.I traditionel bekæmpelse udlægger man gift til rotter i få men forholdsvisstore portioner, mens mus får små. I forbindelse med fremkomsten af 2.generations antikoagulanterne er der fremkommet bekæmpelsesmetoder tilrotter, hvor man udlægger mange, små portioner, i flere på hinanden følgendeomgange, såkaldt intervaludlægning. Idéen er, at giften skal væretilgængelig overalt og derved komme alle rotter i et givet område til gode,ligesom betydningen af alternative fødekilder (der sædvanligvis giver et dårligerebekæmpelsesresultat) reduceres væsentligt. Tanken bag intervaludlægninger desuden, at gnaverne ikke æder mere end højst nødvendigt for at dø,hvorved man mindsker risikoen for sekundær forgiftning af f.eks. katte, ræveog rovfugle.39


13.4 TrædegifteTrædegiftene indeholder de samme aktivstoffer som ædegiftene, men i højerekoncentrationer, typisk 10-15 gange stærkere. Trædegifte er på det danskemarked udelukkende godkendt til bekæmpelse af rotter og må derfor ikkeanvendes til bekæmpelse af mus. Udlægning sker med ske i rotternes hullereller - bedre - pumpes ned i rotternes gange v.h.a. en pudderblæser, et apparatmed en dyse og en beholder til pudderet, der pustes ud ved tryk. Udlægningenkan endvidere ske på rotternes veksler uden for, men det forudsætter,at der træffes foranstaltninger således, at der under ingen omstændighederkan ske utilsigtede forgiftninger af andre dyr og mennesker.Pudderet virker ved at rotterne, når de passeret en tilpudret gang eller veksel,får pudderet på pels og poter. Når rotterne senere pusser og plejer sig, får degiften i sig.Pudderet må alene anvendes til udendørs brug og er meget effektivt over forrotter på friland, hvor der er alternative fødekilder eller, hvor rotterne er blevetædesky.Fig. 36. Trædegift er meget effektivt tilbekæmpelse af rotter på friland. Midletmå ikke anvendes til bekæmpelse af mus.Da pudderet let spredes, kan der være risiko for forurening i forbindelse medudlægningen. Det gælder både i relation til bekæmperen selv og til omgivelserne.Bekæmperen skal derfor nøje følge brugsanvisningen, herunderbestemmelser om påbudte værnemidler. Det er forbudt at anvende midlet irum med fødevarer eller foderstoffer, jf. afsnit 10.3.13.5 Godkendte aktivstoffer (antikoagulanter) på detdanske markedNedennævnte antikoagulant aktivstoffer findes i de midler, der i øjeblikket ergodkendt til anvendelse på det danske marked.Antikoagulanterne er opført i styrkerækkefølge for de tre første aktivstoffersvedkommende. Det betyder, at man sædvanligvis vil kunne bekæmpe en gnaverbestandmed en trinhøjere antikoagulant ( nr. 1-3), hvis de udviser resistensmod det første valg. For de tre sidste aktivstoffer (nr. 4) er der i styrkemæssighenseende tale om en sideordning.1.CoumatetralylEr sammen med stoffet warfarin en såkaldt 1. generations antikoagulant. Aktivstoffetfindes som ædegift, pudderpræparat og drikkegift. Sidstnævnte ersom nævnt udgået af det danske marked. Coumatetralyl er lidt kraftigere endwarfarin og er i nogen grad effektivt over for warfarin resistente rotter. Mus(og husrotter) kan ikke – eller kun meget svært – bekæmpes med coumatetralyl,da de er mere tolerante over for giften, og der er da heller ikke på detdanske marked godkendt midler med dette aktivstof til bekæmpelse af mus.Der er i Danmark en del resistens mod coumatetralyl såvel hos rotter som hosmus. Giftighed : LD-50 (rotte) ca. 16,5 mg/kg, LD-50 (mus) ca. 3000 mg/kg.2. BromadiolonDen mest benyttede antikoagulant p.t. Aktivstoffet findes udelukkende i dag40


formuleret som ædegift. Det er – i modsætning til coumatetralylen – effektivt,d.v.s. dødeligt i engangsdosis, over for såvel rotter som mus. Der er stor akutgiftighed: LD-50 (rotte) ca. 1,1 mg/kg, LD-50 (mus) ca. 1,75 mg/kg. Der er endel resistens mod bromadiolon både hos rotter og mus.3. DifenacoumEr godkendt i ædegiftformulering (herunder pasta). Aktivstoffet er megeteffektivt over for alle gnaverarterne. Kraftigt virkende – også ved enkeltdosisindtagelse.Stor akut giftighed: LD-50 (rotte) ca. 1,8 mg/kg, LD-50 (mus) ca.0,8 mg/kg. Der er konstateret resistens mod difenacoum flere steder i landetbåde hos rotter og mus.4. BrodifacoumEn ædegift der er formuleret som piller og ædegiftblok. Brodifacoum ermeget kraftigt virkende med høj akut giftighed: LD-50 (rotte) ca. 0,27 mg/kg,LD-50 (mus) ca. 0,4 mg/kg og effektivt over for gnaverarterne i enkeltdosis.Der er endnu ikke konstateret resistens mod brodifacoum.5. FlocoumafenEn ædegift der p.t. findes i formulering som blok og piller til henholdsvis rotterog mus. Aktivstoffet er meget kraftigt virkende med en høj akut giftighed:LD-50 (rotte) ca.0,25 mg/kg, LD-50 (mus) ca.1,13 mg/kg. Flocoumafen virkerdødeligt over for alle gnaverarter ved indtagelse i enkeltdosis. Der er endnuikke konstateret resistens mod flocoumafen.6. DifethialonDifethialon findes som ædegift og som (mini)giftblok. Aktivstoffet har høj akutgiftighed: LD-50 (rotte) 0,56 mg/kg, LD-50 (mus) 1,29 mg/kg og er dødeligt forbåde rotter og mus i enkeltdosis. Der er endnu ikke konstateret resistens moddifethialon.41


14. RESISTENS HOS ROTTER OG MUSResistens viser sig ved, at gnaverne æder godt af de udlagte præparater i mereend 4-5 dage samtidig med, at der ikke ses en væsentlig nedgang i gnaverbestanden.Hvis de gængse regler for udlægning og supplering af gift er fulgt, ogder er foretaget de nødvendige forebyggende foranstaltninger, f.eks. i form affjernelse af alternative fødekilder, er der tale om resistens i den pågældende gnaverbestand.I sådanne situationer må man skifte til en stærkere gift.14.1 Strategi for anvendelse af antikoagulanterBy- og Landskabsstyrelsen har i samarbejde med Århus Universitet, DetJordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr,Skadedyrlaboratoriet vedtaget en resistensstrategi, der anbefales til alledanske kommuner, når det gælder rottebekæmpelse. Strategien går i korthedud på, at man skal anvende det svageste middel først. Baggrunden er, at derinden for overskuelig fremtid ikke er nye aktive stoffer på vej til gnaverbekæmpelsen,og da der skal være antikoagulanter til bekæmpelse af gnavere ifremtiden, er det afgørende vigtigt, at resistensudviklingen forsinkes så megetsom muligt. Forebyggelsen og bekæmpelsen af mus er som tidligere nævntikke reguleret i miljøbeskyttelsesloven men principperne i resistensstrategiener også anvendelige i bekæmpelsen af mus.Ved bekæmpelse af gnavere skal man derfor ikke starte med en kraftig antikoagulantmen vælge den svageste, medmindre der er belæg for det modsatte.Følger man denne strategi, vil man udsætte forekomsten af eventuelresistens længst muligt og stadig have midler til bekæmpelse af resistentebestande af gnavere.Findes der således ingen re sistens i et givet bekæmpelsesområde, kan manderfor uden problemer anvende coumatetralyl. I øjeblikket kan coumatetralylsåledes anvendes i ca. 2/3 af de danske kommuner. Skulle der senere opståresistens mod denne antikoagulant, kan man gå til det næste middel i rækken,nemlig bromadiolon. Når der endnu senere registreres problemer meddette middel, er det næste trin således difenacoum.Fig. 37. Rotter eller mus, der er døde afgift, skal straks fjernes, da de ellers kanblive ædt af rovdyr, der kan blive forgiftet.Udover at forsinke selve resistensudviklingen er strategien også i overensstemmelsemed samfundets generelle øn ske om at bruge det svageste kemiske middel tilat løse et skadedyrsproblem. Desuden vil strategien også have en vis reducerendeeffekt på antallet af sekundære forgiftninger d.v.s. tilfælde, hvor andre dyr bliverforgiftet ved at æde mus eller rotter, der har indtaget antikoagulanter.42


15 REFERENCERLovbe kendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelseBekendtgørelse nr. 1507 af 13. december 2007 om bekæmpelse af rotter m.v.Vejledning om rotter nr. 1, 2005, MiljøstyrelsenRotter som smittebærere, En oversigt over sygdomme, der spredes af rotterMiljøstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse, 2000Kloakrotter, Brochure om fejl i kloaksystemer. Miljøstyrelsen 2001Bekendtgørelse nr. 788 af 25. juli 2008 om fødevarehygiejneVejledning nr. 9440 af 25. juli 2008 om fødevarehygiejneEuropaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav ifødevarelovgivningen, om oprettelse af den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørendefødevaresikkerhedEuropaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejneEuropaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsenaf den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum.Oversigt over div. tryksager, pjecer og artiklerKan købes ved henvendelse til Miljøministeriets Informationscenter, Strandgade 29, 1401 København K Tlf. 7012 0211,E-mail: info@mim.dk. og på www: mim.schultzboghandel.dk/• Rotter. Vejledning om rotter, nr. 1, 2005, Miljøstyrelsen• Rotter og skibe. Vejledning i undersøgelse og udryddelse af rotter på skibe. Vejledning Nr. 7 1995, Miljøstyrelsen.Kan fås ved henvendelse til Miljøministeriets Informationscenter eller hentes på Naturstyrelsens hjemmeside: www.naturstyrelsen.dk.• Har du råd til at holde rotter? Pjece om regler for bekæm pelse af rotter, 1998 Miljøstyrelsen, .• HJÆLP - Vi har fået rotter! Pjece om rotter i beboelsesejen domme,1998, Miljøstyrelsen,• Sådan undgår du rotter - ti staldtips. Pjece om rotter på landbrugsejendomme 2002, Miljøstyrelsen.• Kloakrotter. Brochure om fejl i kloaksystemer. Miljøstyrelsen 2001. Kan hentes på Naturstyrelsens hjemmeside: www.naturstyrelsen.dk.Meddelelser fra Miljøstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse:Nr. 1: Risikoen for forgiftning af hunde med rottegifte.Nr. 2: Delvis slut med thalliumsulfaten.Nr. 3: Kan en rottebestand udryddes med en enkelt giftudlægning?Nr. 4: Kan rotterne bekæmpes med ultralyd?Nr. 5: Rottegiftes farlighed.Nr. 6: Oversigt over de antikoagulerende midler.Nr. 7: Rottebekæmpelse med fælder.Nr. 8: Pudderpræparater - trædegifte.Nr. 9: Forgiftningsrisiko i forbindelse med introduktion af to nye antikoagulanter i rottebekæmpelsen.Nr. 10: De antikoagulerende midler i rottebekæmpelsen.Nr. 11: Den kommunale rottebekæmpelse, sikringsaftaler og udlevering af rottegift.Nr. 12: Forbud mod brug af limfælder til bekæmpelse af rotter.Nr. 13: Kloakrotteangreb - og hvad så?Nr. 14: Erfaringer fra kommunernes indberetningsskemaer om rottebekæmpelsen.Nr. 15: Høns, hønseæg, duer og gnaverbekæmpelsesmidler.Nr. 16: Oplysninger om kommunernes rottebekæmpelse i 1995.Nr. 17: En analyse af rotteangreb på fynske levnedsmiddelvirksomheder.43


Nr. 18: Ny bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter.Nr. 19: Rottebestanden i Danmark - før og nu.Nr. 20: Udlevering af rottegift til borgerne.Nr. 21: Sikring i forbindelse med udlægning af rottegift.Nr. 22: Statistik om rottebekæmpelsen.Nr. 23: Orientering fra Miljøstyrelsen vedrørende nye regler for køb, salg og anvendelse af rottegift.Nr. 24: Statistik om rottebekæmpelsen.Nr. 25: Ny bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter.Nr. 26: Katte som rottebekæmpere – dur de?Nr. 27: Oplysninger om kommunernes rottebekæmpelse 1996-2001Nr. 28: Kommunal rottebekæmpelse – tal og tendenserNr. 29: Stop for udlevering af rottegift til landmænd med lukkede svinebesætningerNr. 30: 2008 rekordår for antallet af anmeldelser44

More magazines by this user
Similar magazines