Kreative konstellationer - Arbejdsmiljønet

arbejdsmiljonet.dk
  • No tags were found...

Kreative konstellationer - Arbejdsmiljønet

IndholdInspirerende 2Nyheder 3Årlige arbejdsmiljødrøftelser 4TEMA: Innovativ, kreativ, livDet kreative potentiale i fusk 8Virksomheder vil givemedarbejdere mening 11Karma på den yderste havnefront 12Nyheder 14Et ansvar der kræver brede skuldre 16Arbejdsmiljøprofessionelleom sundhedsforsikring 17Ledere skal gå forrestmed sundhed 17Lukker du dig om dig selv,så kommer problemerne 18ArbejdsmiljøNETUdsigten fra pladsensom Europas nr. 10 21Tema-årsmøde i Nord 22Referat fra årsmøde i Syd 23Generalforsamling i Øst 23Næste nummer februar 2012Deadline for materiale der ønskes optaget i bladet fredag den 20. januar.Redaktør Søren Dam Nielsen, Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø,telefon 57 82 02 03, dam@0203.dk, www.0203.dkLayout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame, www.fingerprint.dkTryk Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg NISSN 1904-755XAnnoncer Rosendahls Mediaservice, www.rosendahls-mediaservice.dkMediakonsulent Heidi Benn Laurberg, telefon 76 10 11 64, hbl@rosendahls.dkOplag 800 stk.Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, der uopfordret indsendesog eventuelt optages under indsenderens navn. Samtidig gøres opmærksom på,at det optagne ikke nødvendigvis udtrykker ArbejdsmiljøNETs holdning.ArbejdsmiljøNET er trykt i et oplag på 800 og fordeles til ArbejdsmiljøNETs550 medlemsvirksomheder; som typisk er repræsenteret i foreningen af bl.a.arbejdsmiljøledere og -konsulenter samt til arbejdsmiljømyndighederne,hovedorganisationerne og andre arbejdsmiljøaktører i Danmark.Om ArbejdsmiljøNETArbejdsmiljøNET – Mødestedet for virksomhedernes arbejdsmiljøprofessionelleFormand Eva Tauby, telefon 56 67 75 88Sekretær Bente Nørgaard, telefon 30 10 97 07,info@arbejdsmiljonet.dkwww.arbejdsmiljonet.dk541 TRYKSAG 457RosendahlsInsp rerende– noter om navne, steder og hændelserNyt fraarbejdspladserneNye opgaver, roller,produkter, mennesker.Helt kort om, hvad der rører sig.Tip redaktionen: dam@0203.dk23.000 bankansatte, sundhedspersonale, lærere ogpædagoger og andre faggrupper under hovedorganisationenFTF er med i giga-undersøgelse af derespsykiske arbejdsmiljø.I Københavns Lufthavn er HR- og arbejdsmiljøafdelingblevet lagt sammen, fortalte HR-direktør PeterHansen og arbejdsmiljøchef Conny Ransborg på en workshoppå Arbejdsmiljøkonferencen i november i Nyborg.Gigtforeningen har lavet en app til mobil mednavnet Pauseboogie med øvelser mod ømme skuldre,hold i nakken eller ondt i ryggen. Den er gratis atdownloade fra gigtforeningen.dkNye i ArbejdsmiljøNET er Thomas Hou Nielsen,arbejdsmiljøkonsulent i Mariagerfjord Kommune,Mary Christensen, HSE-chef i ISS Facility Services A/S,Charlotte Breinholt, arbejdsmiljøchef i DSB, HeidiLisette Bille, arbejdsmiljøkonsulent i BAR Privat, Kontorog Administration og Dorte Lauritzen, arbejdsmiljøkoordinator,Danmarks tekniske Universitet.Den 15. november begyndte Arbejdstilsynetat ringe til de virksomheder, der får et risikobaserettilsyn efter nytår.KL og KTO udlodder i december 10.000-40.000 kr.til arbejdspladsers indsats for bedre trivsel. Det skalbidrage til at gå fra trivselsmålinger til handling.Alectia har købt det lille rådgivningsfirma HealthyCompany.2


nyhederForebyggelsesfondenbeskæresalligevel ikkeVK-regeringen havde planer omat skære ned i Forebyggelsesfondensaktiviteter i 2012og 2013. Disse planer er nuskrinlagt af den nye regering.For at sætte skub i beskæftigelsenoprettede den tidligereregering den såkaldteboligjobordning, hvor borgerekan få fradrag for udgifter tilhåndværkerlønnen ved diversereparationer og rengøringsopgaveri hjemmene. I 2012skulle boligjobordningen bl.a.finansieres med penge tagetfra Forebyggelsesfonden. Dethar den nye regering ændretpå. I Finansloven for 2012 harregeringen fundet andre midlertil boligjobordningen, og Forebyggelsesfondenkan dermedfortsætte uforandret.Arbejdsgivere risikerer nuerstatninger ved mistrivselArbejdsgivere skal kigge deres lederuddannelserog trivselspolitikker efter i sømmeneUdstillet foran kollegerne på grund afet højt sygefravær og reelt fyret påen personaleweekend, som havde tilformål at forbedre trivslen blandt deansatte i en børnehave. Pædagogen,som nu bærer rundt på denne oplevelse,sygemeldte sig umiddelbart efter episodenpå grund af psykiske problemer.Herefter anmeldte hun episoden somen arbejdsulykke, og lagde sag an modkommunen, hendes arbejdsgiver. Sagener gået hele vejen til Højesteret, somnu har truffet en meget principiel dom:Kvinden får erstatning, kommunen måbetale hende 50.000 kr.Få styr på detDet er første gang Højesteret dømmeren arbejdsgiver til at betale erstatningi sådan en sag, og det er det, der gørden principiel.- Man skal jo helst ikke ende der, hvorkommunen endte, erklærer Julie Gerdes,advokat hos KPMG. Man bør derforgrundigt gå både trivselspolitikker oglederuddannelser efter i sømmene ogsikre sig, at man er gearet til at håndteredet vanskelige område, opfordrer hun.Flere sager på vejMed afgørelsen har Højesteret sat stregunder, at man kan få erstatning forpsykiske arbejdsskader. Man må derforforvente, at der kommer flere sager,særligt inden for chikane og mobning,fordi fagforeningerne nu vil afprøverækkevidden af den nye afgørelse, vurdererJulie Gerdes.DARESCOwww.sikkerhedsspejle.dkwww.industrispejle.dkwww.trafikspejle.dkTelefon 6611 5462DK 5260 Odense Swww.daresco.dk3


årlige arbejdsmiljødrøftelserDet første år med de nye, lovpligtige årlige arbejdsmiljødrøftelserlakker mod enden. Her giver arbejdsmiljøprofessionelle nogle bud på,hvordan de bliver grebet an på arbejdspladserne:Thomas Hou Nielsen, arbejdsmiljøkonsulent, Mariagerfjord Kommune:Medarbejderneer begyndt at sige de rigtige ting- I denne uge har vi netopholdt den første årlige drøftelsei hovedMEDudvalget.Vi skal forholde os til elementernei lovgivningen. Viskal tænke mere strategisk.Som større organisation erder fire pinde, vi skal igennemi den årlige drøftelse.De er svære at forholde sigtil, så de var omformulerettil processpørgsmål ogunderbygget af den årligearbejdsmiljøredegørelse. Vigik ud i tre gruppearbejderpå fire timer. Jeg kunne hørepå grupperne, at der er etpar gode øjenåbnere imellemdrøftelserne; bl.a. ersammenhængen mellem detat skabe resultater ogarbejdsglæde begyndt atindgå i kollegernes ordforråd.De er også begyndt atsige, at arbejdsmiljø skaltænkes ind i alle punkter påen dagsorden i stedet for atstå som et punkt for sig selv.Når kollegerne selv sætterord på det, så siger de faktisknogle af de ting, vi har arbejdetfor længe.Det blev bl.a. drøftet,hvordan de forskelligeniveauers roller skal være.Hvor kontrollerende skalman være? Skal der væretale om overvågning –eller er kontrol et elementi en læringsproces? Etandet emne var, hvordanvi i højere grad kan ’semiprofessionalisere’arbejdsmiljørepræsentanterne– have færre men med flerekompetencer.Den største udfordringlige nu: vi ved ikke hvadder kommer til at stå iMED-rammeaftalen (aftalenmellem KL og KTO omMEDsystemer). Vores hoved-MEDudvalg har besluttet,at alle niveauer holder enårlig drøftelse, for det er derkvalitet i.Ib Ladefoged, intern arbejdsmiljøkoordinator,koncernledelsessekretariatet,Arbejdstilsynet:For en stundhar arbejdsmiljøetmomentumDrøftelser fra etcertificeret perspektivDe arbejdsmiljøcertificerede virksomheder er undtagetfra kravet om en årlig drøftelse. Som led i certificeringenfindes der en årlig gennemgang af arbejdsmiljøarbejdetog en årlig redegørelse, som kan sammenlignesmed den årlige drøftelse. Disse virksomheder harderfor allerede afprøvet det, som for ikke-certificeredevirksomheder er nyt.Arbejdsmiljøet ligger øverstpå skrivebordet hos topledelseni Arbejdstilsynethver eneste dag. Én gangårligt er det virksomhedensegne arbejdsvilkår, der liggeri toppen af sagsbunken. Nårdet årlige arbejdsmiljøregnskabligger færdigt først pååret, drøfter Arbejdstilsynetsdirektør og centercheferresultaterne fra det forgangneår og målsætningernefor det kommende. Somcertificeret virksomhedskal Arbejdstilsynet føre etregnskab med arbejdsmiljøarbejdet,drøfte det påledelsesplan og kontinuerligskabe forbedringer i arbejdsmiljøet.Ledelsens årligemellemkomst betyder, atarbejdsmiljø bliver sat pådagsordenen:- Der kommer et momentum,hvor det er arbejdsmiljø,der er i fokus. Ledelsen haraltid haft arbejdsmiljø i virksomhedenmed i overvejelserne.På denne måde kommerdet imidlertid direktepå dagsordenen, forklarerarbejdsmiljøkoordinator IbLadefoged.Arbejdsmiljøregnskabetbliver med ledelsens ændringerforelagt hovedarbejdsmiljø- og samarbejdsudvalgetog godkendt i martsmåned. Processen er på denmåde forankret hos direktørenog indgår som en strategiskdel af HR-arbejdet.En af udfordringerne somcertificeret virksomhed erdet vedvarende krav om heletiden at gøre det bedre.- Det er svært at leveop til, når niveauet i ensarbejdsmiljøarbejde ligger pået forholdsvis højt niveau,erklærer Ib Ladefoged.4


Master i Miljø- og ArbejdsmiljøledelseÅ Åben Å b b e e n n U UddannelseU d d d a a n n n e e l l s s e eTML - Master i Miljø-Masteruddannelsen for dig derog Arbejdsmiljøledelsearbejder med miljø og arbejdsmiljøPå DTUs masteruddannelse i Miljø- og ArbejdsmiljøledelseDTU’s masteruddannelse (TML) sætter vi i Teknisk fokus på, hvordan duPå DTU’s masteruddannelse i TekniskPåmiljøledelse sætter vi fokus på, hvordan manmiljøledelse skaber fremdrift sætter i miljø- vi fokus og på, arbejdsmiljøarbej hvordan man detskaber fremdrift miljø- og arbejdsmiljøarbejdet.Du opnår kompetence til at lede,skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet.TML gør Du dig opnår i stand kompetence til: til at lede,koordinere og rådgive om miljø- og arbejdsmiljøarbejdei private og offentlige virksomheder.koordinere • at sætte og miljø rådgive og arbejdsmiljø om miljø- og på arbejdsmiljøarbejde• at navigere i private og og samarbejde offentlige i organisationer virksomheder. ogdagsordenennetværkDu lærer:Du • lærer: at lede og koordinere teknologiske og organi-at vurdere krav til forbedringer af miljø og• at satoriske vurdere forandringsprocesserkrav til forbedringer af miljø ogarbejdsmiljø• arbejdsmiljø at facilitere og rådgive i private og offentligeat identificere forandringsmuligheder• at virksomhederidentificere forandringsmulighederat iværksætte forandringsprocesser•• at at iværksætte forstå og benytte forandringsprocesserteorier og metoder til atat integrere miljø- og arbejdsmiljøarbejdet i• at analysere integrere og miljø- lede og miljø- arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøproblemerledelseiledelse og strategiat forbedreog strategisamspil og regulering mellem•• at at vurdere krav til forbedringer af miljø ogmyndighederforbedre samspilog virksomhederog regulering mellemmyndigheder arbejdsmiljø og virksomheder• at forbedre samspil mellem myndigheder ogUddannelsen giver dig et fagligt netværk, somUddannelsen virksomhedernu består af giver 295 miljø- dig et og fagligt arbejdsmiljøprofessionelle,består af der 295 alle miljø- er tidligere og arbejdsmiljøprofes-og nuværendenetværk, somnusionelle,Med uddannelsen bliver du en del af et fagligtstuderende alle fra Teknisk er tidligere miljøledelse. og nuværendestuderendenetværk, somfra Tekniskbestår afmiljøledelse.over 300 tidligere ognuværende studerende fra Master i Miljø- ogArbejdsmiljøledelse.Velkommen til informationsmødeVelkommen til informationsmødeMålgruppe:Målgruppe:Målgruppe: Fx arbejdsmiljørådgivere,Medarbejdere, som arbejder med miljø og/Medarbejdere, sikkerhedsledere, som undervisere, arbejder med organisationskonsulenterarbejdsmiljø. og ansatte F.eks. i arbejdsmiljørådgivere,arbejdstilsynet ellermiljø og/eller arbejdsmiljø. F.eks. arbejdsmiljørådgivere,ellersikkerhedsledere, undervisere, organisationskonsulenterog ansatte arbejdstilsynet.sikkerhedsledere, miljømyndigheder. undervisere, organisationskonsulenterog ansatte i arbejdstilsynet.Adgangskrav:Adgangskrav:Adgangskrav:Minimum bachelorniveau og tre års relevantMinimum bachelorniveau og tre års relevantMinimum erhvervserfaring bachelorniveau eller mellemtekniker og tre års relevant uddannelseerhvervserfaring eller mellemteknikererhvervserfaring suppleret med særlig eller mellemteknikererfaring.uddannelse suppleret med særlig erfaring.uddannelse suppleret med særlig erfaring.Varighed: To års deltidsstudium med 16 undervisningsdageTo års pr. deltidsstudium semester (heraf med fire lørdage). 16Varighed: To års deltidsstudium med 16Varighed:undervisningsdage pr. semester (heraf fireundervisningsdage Undervisningen tilrettelagt, pr. semester så (heraf interesserede firelørdage). Undervisningen er tilrettelagt sålørdage). fra hele landet kan deltage.interesseredeUndervisningenfra hele landeter tilrettelagtkan deltage.såinteresserede fra hele landet kan deltage.Pris: 17.500 kr. pr. semester plus materialerPris: 17.500 kr. pr. semester plus materialer.Pris: og forplejning.Ansøgningsfrist:17.500 kr. pr.30.semesterapril 2010plus materialer.Ansøgningsfrist: 30. april 2012Studiestart: 26. august 30. april 2010 2010Studiestart: 26. 23. august august 2010 2012Find flere oplysninger på www.tml.dtu.dkFind flere oplysninger på www.tml.dtu.dkFind flere oplysninger på www.tml.dtu.dkTML – Master i Miljø- og ArbejdsmiljøledelseTeknisk MiljøledelseTekniskKursussekretariatet v/Ida JensenKursussekretariatet Miljøledelse v/Ida JensenTlf: 4525 6079 • E-mail: ilje@man.dtu.dkKursussekretariatet Tlf: 4525 6079 E-mail: v/Ida ilje@man.dtu.dkJensenTlf: 4525 6079 • E-mail: ilje@man.dtu.dkKøbenhavn: 15. 9. marts eller 12. 15. april kl. 17 på på DTU i bygning i 424, 424, lokale stuen, 024 Produktionstorvet, i stuen, Produktionstorvet, Kgs. Lyngby Kgs. LyngbyKøbenhavn: Århus: 28. 16. marts 9. marts kl. kl. 17, eller 17, Århus 15. april Universitet kl. 17 i på Konferencecentret, i konferencecentret, DTU i bygning 424, Bygning bygning stuen, 1421, Produktionstorvet, 1421, lok. lok. 1.1, 1.3, Frederik Frederik Kgs. Nielsens Nielsens Lyngby Vej 4VejÅrhus: Tilmelding 16. marts venligst kl. 17, til kursussekretariatet: Århus Universitet i ivuj@man.dtu.dkkonferencecentret, bygning 1421, lok. 1.3, FrederikTilmelding venligst til kursussekretariatetwww.tml.dtu.dkNielsens VejTilmelding venligst til kursussekretariatetNoBells.dkNoBells.dkNoBells.dk5


årlige arbejdsmiljødrøftelserRikke Fatum, arbejdsmiljøleder, Life,Det biovidenskabelige Fakultet,Københavns Universitet:Bottom-upHvor flere kommuner giverudtryk for en stram styringaf målsætningerne for arbejdsmiljøarbejdet,så står detnoget anderledes til på Life,Det biovidenskabelige Fakultet,Københavns Universitet:- Man kan næsten sige,at vi gør det omvendt,siger arbejdsmiljølederRikke Fatum.Fakultetet har lavet etkoncept for arbejdsmiljødrøftelsentil institutterne,som guider igennem depunkter, der forventes vialovgivningen. I sammeombæring beder maninstitutterne om at laveden årlige sikkerhedsrundering,og arbejdsmiljøgruppernepå institutterne omat gennemgå, om de er upto date i forhold til Atexdirektivet(evakueringsøvelser,gennemgang af beredskabmm).- Vi beder også institutterneskrive en kort opsummering,som man kan brugei fakultetets årsberetning,fortæller Rikke Fatum.Hun forklarer, at dennefremgangsmåde først ogfremmest sikrer, at institutternesengagement ikkegår fuldstændig fløjten i entid, hvor der er rigeligt medandre administrative opgaverat løse.- Vi skal passe på med ikkeat være for topstyrede, for såryger engagementet fuldstændig.Derfor gælder detom at finde en mellemvej,siger Rikke Fatum.Martin Keis Kristensen,daglig sikkerhedsleder, Skanderborg Kommune:Retningslinjer og tillidKommunaldirektøren er gåetforan i beslutningen om, atarbejdsulykker skal være i fokusi 2012. Skanderborg Kommuneer en af de 54 virksomheder,der har mere end 100 arbejdsulykkerom året, og somArbejdstilsynet derfor bl.a.har haft et dialogmøde med.- Vi har haft et stigendeantal arbejdsulykker, og detvil vi gøre noget ved. Netopi dag har vi på et hovedmedudvalgsmødebesluttet,at arbejdsulykker skal væretema i 2012. Det har 100pct. opbakning fra topledelsen,som også er medtil at føre detfrem, fortællerMartin KeisKristensen.Den årligearbejdsmiljødrøftelseafholdesførst i begyndelsen af2012. Skanderborg KommuneArbejdsmiljødrøftelser i diagramform fra Silkeborg Kommune.Ledelsen i Skanderborg Kommunesikrer overblik over arbejdsmiljøarbejdetmed kommunaldirektørenfor bordenden af hovedmedudvalgethar i flere år holdt årligedrøftelser – det er aftalt iden lokale med-aftale. Kommunaldirektørener formandfor hovedmedudvalget.I 2011 besluttede man påden årlige drøftelse i hovedmedudvalget,at fokus skulleligge på vold, chikane ogtrusler. Man fastlagde nogleretningslinjer og værdierfor arbejdet, og gav herefteropgaven videre til de lokalemedudvalg.- Vi lægger meget vægtpå, at arbejdsmiljøindsatsener placeret i de enkeltemedudvalg i den enkeltebørnehave eller det enkelteplejehjem. Vi arbejder udfra den filosofi, at manlokalt godt selv ved, hvadder er i vejen. Vi har tillidtil de enkelte steder og gårikke ud og laver kontrol.Vi har formuleret en overordnetlinje for, hvordanman skal forebygge voldog trusler. Den skal ogsåvirke lokalt, og det er detlokale medudvalgs opgave atfinde ud af, hvilke retningslinjer,der passer godt pådem, forklarer Martin KeisKristensen.6


årlige arbejdsmiljødrøftelserSpot på 2012Den første arbejdsmiljødrøftelsesætter spot på detkommende års fokuspunkterog er anledning til at evalueredet forgangne års arbejde,lyder mange tilbagemeldingerfra virksomhederne om dereserfaringer med drøftelsen.Herunder highlighter vi nogleandre tilgange til drøftelsen.Aalborg KommuneDirektørerneindlederevalueringen“I Aalborg Kommune har vi foråret 2010 gennemført ledelsensevaluering af arbejdsmiljøet.Evalueringen initieres i voresdirektørgruppe og drøftes i hovedmedudvalget.Vi er netop vedat begynde på at evaluere året2011 - hvor vi særligt evaluererpå de mål, vi har sat op i voresstrategi for de kommende år.”HR-chef Kirsten Bundgaard,Aalborg KommuneEUC SydDrøftelsermed pladstil efteruddannelse“Vi gennemførte et meget givtigt12/12 møde, hvor vi sammenmed vores arbejdsmiljørådgiverfik gennemført denårlige arbejdsmiljødrøftelse,herunder hvad vi skal arbejdemed i det kommende år. Vi fikligeledes plads til en halv dagsuddannelse i emner, som varudvalgt af arbejdsmiljøorganisationensmedlemmer.”ArbejdsmiljøchefFinn Rasmussen, EUC SydTo ligegyldige underskrifterpå et stykke papirArbejdsmiljødrøftelser er det forkerte værktøj for småvirksomheder, mener arbejdsmiljørådgiverDe fine intentioner om atsætte lederen for bordendenog tænke strategisk på deårlige arbejdsmiljødrøftelserhar ingen gennemslagskrafti landets mange, små virksomheder.Mange er på etniveau, hvor de endnu sletikke er klar over, at de skalgennemføre drøftelserne,siger arbejdsmiljørådgiverTina Johansen, indehaveraf Damavi, som har mangesmå virksomheder med heltned til et par ansatte somkunder. Når kravet om enårlig arbejdsmiljødrøftelsekan opfyldes alene ved, atindehaver og en medarbejderskriver under på, at denhar fundet sted, så kan detnærmest være det samme,mener Tina Johansen.- Helt små virksomhedersynes, det er ulogisk. Hvorforskal man forholde sig til,om man eksempelvis harden rette struktur i samarbejdetog sætte mål for arbejdsmiljø,når man er seksi virksomheden, der dagligttaler sammen om det? Dissespørgsmål bliver langt merelogiske, når der er mangemedarbejdere i virksomheden,siger Tina Johansen.Små virksomheder gørmange gode ting, selvomde ikke bruger flotte udtryksom csr eller ulykkesforebyggelse.De fleste af de småbetragter arbejdsmiljødrøftelsensom bureaukrati, derikke flytter arbejdsmiljø,vurderer Tina Johansen.Kombiner apvog drøftelseDet er nok ikke mange størrevirksomheder, som glemmerat vedligeholde apven,men det er ikke sjældent atPå arbejdstilsynet.dk kan dufinde en guide til den årligearbejdsmiljødrøftelse.finde en lille virksomhed,hvor den er for gammel, ellerfx ikke er foretaget, sidenvirksomheden flyttede to årtidligere.- I virkeligheden skulleman måske hellere kombinereapven med drøftelsen,så de små virksomheder engang årligt laver en simpelapv, hvor fokuspunkternepasser til den lille virksomhedsbranche og ressourcer,foreslår Tina Johansen.- Jeg plejer at sige til de småvirksomheder, jeg kommerud til, at ingen kan gå oghuske på at lave en apv hverttredje år. De ender ofte ogsåbare som mappefyld. Detgiver dem langt mere at gennemgåen simpel brancherelevanttjekliste på et fasttidspunkt årligt og ajourførehandlingsplanen der, tilføjerTina Johansen. nI 2009 var der mere end250.000 virksomheder medunder 20 ansatte i Danmark.Du kan finde flere input omarbejdsmiljødrøftelsernepå arbejdsmiljønet.dk undermedlemsmailen.7


Tema Innovativ, kreativ, livDetkreativepotentialeDet åbner foren kaskade afresurser i allefarver, hvis detkreative får pladsat boltre sig påi FUSKεἶδος, μορφήDet kan godt være,Platon, men hvordan kan vi fåglæde af dine evige og sandeideer her på jorden?Det er menneskeligt atvære kreativ. Der er ingengrund til at snævre det indog forbeholde kreativitet tilbestemte fag og mennesketyper.Alle arbejdspladserbør kigge nærmere på devilkår, de giver for kreativiteten,for det er en tænke- oghandlemåde, der hænger tætsammen med bl.a. glæde,ansvarsfølelse og ejerskab.Sådan kan man sammenfattedet syn på menneskerspraksis, som danner modpoltil det, man eksempelviskan betegne ’fejlfinderkulturen’eller ’teknisk formålsrationalitet’;menneskeopfattelser,der er domineret aftanken om, at hvis bare vi erstrenge nok, når vi angivervejen til målet, så kommervi også dertil.Glæden ved fejlFejlfindere finder fejl frygtelige.Det kan de godt skyndesig at holde op med, ogsåhvis de er arbejdsmiljøprofessionelle,ifølge LeneTanggaard, professor vedAalborg Universitet og aktueltskrivende på en bog omkreativitet; I bad med Picassosammen med ChristianStadil, hummel-direktøren:8


Tema Innovativ, kreativ, liv- Vi opdager noget nyt,når vi begår fejl. Fejl rummerkreativitetspotentiale.Fejl er noget, man skal læreaf, frem for bare at undgådem, siger Lene Tanggaard.I sammenhæng med arbejdsmiljøkan fejl havealvorlige følger, og i denforstand er det selvfølgeliggodt at undgå dem.- Men jeg tror, det ervigtigt at arbejde ud fra denpræmis, at vi som menneskerbegår fejl. I min optikvil det være et godt eksempelpå kreativitet på arbejdspladsen,hvis man kan begyndeat tale om fejl som nogetproduktivt, fortsætter hun.Snoede veje til måletDet er vigtigt at forstå dekreative processer på en arbejdspladsmeget bedre, endvi gør i dag, fordi de er såafgørende for at forstå, hvadder i det hele taget foregår –både i forhold til at være enKreativitet = nyhed + værdiLene Tanggaard definerer kreativitet som mere endblot den skæve ide, nemlig som en god ide, der blivertil noget. Den ’sociale omsætning’ af ideen er vigtig,for det er, når ideen kvalificeres gennem udvikling ogmodstand, at den kan ende som et værdifuldt produkt.Alle organisationer har kreative processer, som skaberværdi, uanset om man beskæftiger sig med rengøringeller rumfart.innovativ virksomhed og tilat undgå arbejdsulykker.- Mennesket er ikke forudsigeligt– det viser en delstudier og vores erfaringer.Mennesker ’ roder sig frem’ –det er måske ikke fuldstændigkaos...men noget af det,vi går efter i praksis, er reeltnoget, vi har svært ved atsætte op som mål. Vejen tilmålene er sjældent lige – ogvi er ofte nødt til at omdefineremålene undervejs,forklarer Lene Tanggaard.Og dét er en opfattelse, derligger langt fra den klassisketro på mennesker som formålsstyredeog i stand til atlægge kurs efter formålet.Fornuft virker ikkeDen grundopfattelse af mennesker,Lene Tanggaard formidlerher, gør sig gældendealle vegne:- Alle de mål om at stoppemed at ryge, spise sundt ogundgå arbejdsulykker, somvi alle sammen kan bliveenige om, er fornuftige,hjælper ikke. Unge ved godt,det ikke er sundt at ryge,men de gør det alligevel,erklærer Lene Tanggaard.Hun peger på et eksempelfra forskning, hun harlavet på erhvervsuddannelserne.Her lever elever oglærere ofte i to forskelligeverdener. Bekendtgørelsen,som lærerne tilrettelæggerundervisningen ud fra, sigerat eleverne skal tage ansvarfor egen læring.- Når jeg spurgte eleverne,så var de overhovedet ikkeoptaget af læring. Jeg tror på,at hvis man får fat i debegrundelsesstrukturereleverne rent faktisk agererefter, så kan vi lave bedre uddannelser,fremsætter hun.Ligeså inden for arbejdsmiljø.Led i mudderet- Da man opfandt masseproduktionlavede man bevægelsesstudier,og de passedeArbejdspladsvurdering- nemt og enkeltDet behøver ikke at være besværligt at få styrpå virksomhedens APV-proces. Der kan sparesmange timer og meget besvær med vores webbaseredeog brugervenlige system, iAPV.iAPV indeholder:• Prædefinerede spørgeskemaer• Overblik med dokumentation samlet ét sted• Opsamling og generering af handlingsplanerHele 92 % af vores brugere er meget glade forløsningen, og med iAPV er det let at leve op tilde gældende krav og findeud af, hvor der skal gøres enindsats.Læs mere om iAPV.www.orbicon.dk/apv9


nyhederTo nyeforebyggelsespakkerTaxi- og busvognmænd, autoværksteder,autolakererier,dækservice og karosseriværkstedermed under 25 ansattekan fra den 1. september 2011søge en forebyggelsespakke.Ka’ vi?En gruppe arbejdsmiljøforskerefra fem danske forskningsinstitutionerhar besluttet sig for atundersøge, om vi kan forbedrevirksomhedernes arbejdsmiljø medde virkemidler, samfundet benytteri dag. De har derfor dannet CAVI- Center for forskning i arbejdsmiljøindsatserog virkemidler.1. oktober 2011 igangsatteCAVI de tre første forskningsprojekter,som Arbejdsmiljøforskningsfondenstøtter medgodt 7 mio. kr. Det drejer sigom projekterne:• Udviklingen i virksomhedernesarbejdsmiljøarbejde(AMO) hvor forskerne gennemcasestudier vil undersøgede forandringer i arbejdsmiljøarbejdetog effekten påarbejdsmiljøet, som etableringenaf en arbejdsmiljøorganisationmedfører.• Certificeret arbejdsmiljøledelsemed fokus på det psykosocialearbejdsmiljø (CERPA) hvorforskerne vil gennemføre seksdybdegående casestudier afcertificeret arbejdsmiljøledelsemed særligt fokus på psykosocialtarbejdsmiljø i kommuner.• Incitamenter som virkemiddeloverfor netværk af småvirksomheder (INVINE) hvorforskerne vil gennemførecasestudier af, hvordan økonomiskeincitamenter i form afstøtte fra Forebyggelsesfondentil små virksomheder, anvendesog virker, når virksomhedernesamarbejder i netværk.Langtidsfriske i NyborgKommune skal inspirereHørte du stresscoach Henrik Krogh tale om delangtidsfriske på ArbejdsmiljøNETs årskonferencei 2011? Nu har Nyborg Kommune taget tankerne tilsig og vendt sygefraværet på hovedetNu skal langtidsfriske medarbejdere iNyborg Kommunes pleje- og omsorgsafdelingaflures deres tricks. Derfor haren projektgruppe været i gang medat interviewe en række medarbejdere,som aldrig er syge. Dels ønsker ledelsenat anerkende de medarbejdere, somsjældent er syge – i en travl hverdagEt nyt spørgeskema skal sikre, at virksomhederbliver bevidste om, hvorde kan sætte ind, så de kan forebyggearbejdsulykker.Mange chefer har en idé om, hvordansikkerheden på netop deres virksomheder. Idéerne stemmer dog ikke altidoverens med virkeligheden, og det kani sidste ende føre til ulykker. Det skal etnyudviklet spørgeskema gøre op med.- Med spørgeskemaet prøver vi at målesikkerheden, som den opleves af bådeledelse og medarbejdere.Det forklarer seniorforsker Pete Kinesfra Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø. Han er projektleder påudviklingen af spørgeskemaet, der erafprøvet i de nordiske lande.Så tidlig indsats som muligSpørgeskemaet er et frivilligt tilbud. Måleter at forebygge ulykker ved at kiggepå virksomhedens sikkerhedskultur.glemmer man let at påskønne de medarbejdere,som holder hjulene i gang,som ældrechef Pia Helleland Gertsensiger. Citater fra de friske medarbejdereer samlet i et nyhedsbrev, som er omdelttil alle medarbejdere som inspiration.Det øvrige arbejde med sygefravær fortsætteruanfægtet.Finanskrisen skaber stressFyringsrunder, usikkerhed og stigende arbejdspres skaber stress hos danskerne.- Når der er ordrenedgang, så skal man gøre endnu mere for at optimere arbejdsforholdenefor medarbejderne. Man reducerer ikke omkostninger ved, at folk læggersig syge i tre måneder, sagde overlæge og stressforsker Bo Netterstrøm fra BispebjergHospital til metroXpress.I en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget blandt HK/Privats medlemmer,svarer 33 procent, at det psykiske arbejdsmiljø på deres virksomhed er blevet dårligereeller meget dårligere i løbet af de seneste fem årKilde: MetroXpress, 8.11.11.Nyt tilbud skal forebygge ulykker- Det handler om at sætte ind så tidligtog så langt tilbage i årsagskædensom muligt, siger Pete Kines.Hvis det eksempelvis er tabu at taleom eller prioritere sikkerhed på en arbejdsplads,kan det være vigtigt at få detfrem og ændret.På den måde kan man bedre sikre, atsikkerheden bliver prioriteret i fremtiden.Samtidig kan man få medarbejderne tilat være opmærksomme på og reagere påde mulige risici, de oplever i hverdagen.Glæde i 3FI 3F ser man positivt på spørgeskemaet.- Alene det, at der er fokus på forebyggelseså tidligt i ”fødekæden”, er etgodt tiltag.Det siger Palle Larsen, der er arbejdsmiljøpolitiskkonsulent i 3F og fortsætter:- Vi ved, at det især på byggepladserer vigtigt at få opbygget en god kulturomkring sikkerheden.14


Løs arbejdspLadsens konfLikter onLineMed et enkelt klik på musen kan I helt gratis hente det interaktive værktøj ”Konflikthåndtering”, der lærer jer at håndtere konflikter konstruktivt. Værktøjeter udviklet af BAR Kontor, som er Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration.Konflikter belaster alle på arbejdspladsen - De er tidskrævende og kan tære hårdt på de personlige relationer mellem kollegerne. Og i værste fald kankonflikterne udvikle sig og føre til mobning, sygemeldinger, opsigelse eller en decideret fyring.Værktøjet ”Konflikthåndtering” tager fat på udfordringerne og klæder jer godt på til at tackle konflikterne, inden de spænder ben for samarbejdet oghindrer udviklingen på arbejdspladsen. Det gælder både konflikter mellem kolleger, men også konflikter med kunder. ”Konflikthåndtering” gør dig bedre tilat lytte, stille spørgsmål og ikke mindst at få øje på problemerne i tide.”Konflikter er en del af arbejdslivet – de kan ikke undgås. Derfor er det vigtigt, at alle tager ansvar og bidrager til et positivt arbejdsklima, hvor konflikternehåndteres på den rigtige måde,” forklarer Camilla Bogetoft Jensen, der er arbejdsmiljøkonsulent i BAR Kontors arbejdsgiversekretariat.Brug værktøjet i etaperVærktøjet er interaktivt og består af film, teori, øvelser og speak. Det er bygget op i moduler, så det er let at overskue og ikke mindst let at anvende.Modulerne sikrer også, at man kan bruge værktøjet i etaper, så det passer ind i en travl hverdag. Nyhedsoplæseren Jens Gaardbo guider gennem de femgrundlektioner samt to tillægslektioner. Hver lektion tager mellem en halv til en hel time at gennemgå. Derudover indeholder værktøjet tre rollespil, hvordet lærte kan afprøves.”Vi håber, at afdelinger, arbejdsmiljø- og ledelsesrepræsentanter vil blive inspireret til at bruge værktøjet. Det kan for eksempel være på kursus- ellertemadage på egen arbejdsplads. Værktøjet er let tilgængeligt, og man kan tage en enkelt lektion ad gangen,” fortæller Heidi Lisette Bille, som er arbejdsmiljøkonsulenti BAR Kontors arbejdstagersekretariat.Hent flere gode rådPå www.barkontor.dk kan du læse meget mere om ”Konflikthåndtering. På hjemmesiden kan du også hente meget mere gratis inspiration til, hvordanI sikrer et godt arbejdsmiljø. Her finder du blandt andet den helt nye vejledning ”Trivsel på kontoret”, der indeholder konkrete værktøjer samt guider jergennem, hvordan I skaber gode rammer for trivslen på arbejdspladsen.BAR Kontor · Fællessekretariatet · Ny Vestergade 17 · 1471 København KTlf. 33 36 66 10 · www.barkontor.dk15


sundhedsfremmeEt ansvar der kræver brede skuldreMan må ikke tage for let på at interessere sig for andre menneskers sundhedDet er så let som ingentingat bestille en sundhedstesteller andre sundhedsydelserpå en hjemmeside som etlille julegratiale til medarbejderne.Men andre menneskerssundhed er ikke noget,man bare skal lege med,påkrævet er derimod denallerhøjeste grad af respekt,ydmyghed og ansvarlighed.- Det gælder om at fokuserepå menneskers styrker ognetværk frem for at vækkederes frygt for sygdom,fortæller Poul Wagner, der erbedriftslæge hos Novozymes.Uden sådan en tilgang kansådan noget som sundhedstestogså i værste fald endemed, at man fejer benenevæk under et menneske vedpludselig at gøre ham ellerhende til en patient.Det virker måskeDer er nemlig ikke garantifor, at en sundhedsindsatsvirker efter hensigten, gørPoul Wagner opmærksom på.- Det er med tilbageholdtåndedræt, at man gør det her.Man kan godt stå med dentvivl, om man ’skaber’ sygdomved at bede medarbejdereblive testet, anfører han.- Alle der beskæftiger sigmed forebyggelse ved, at deter drønsvært – og man skalvære meget ydmyg over for,at man kan ændre særligmeget, fortsætter han.Man konfronterer menneskermed faktuelle oplysningerom deres egen livsstilog de konsekvenser, deresmåde at forvalte deres egentilværelse på, kan have forkrop og sjæl.Alt med mådeSundhedsbølgen, der skyllerind over det danske samfundi disse år, ser ud til atefterlade bestemte mønstrei befolkningen. MenneskerSundhedsstyrelsen udgavi 2009 bogen Etik i forebyggelseog Sundhedsfremme.Bogen sætter til debat, omden udstrakte arm til andremennesker også kan føretil, at de bliver syge, at deropstår social ulighed eller atden enkelte fratages noget afansvaret for eget helbred.reagerer forskelligt, nårsamfund eller arbejdspladssender signaler om, at det ervigtigt at være sund. Noglebliver angste og fyldt medbekymring over sundhedsudsigten.En pæn andelaf befolkningen er stærktsundhedsoptagede. De fejlerikke noget men vil gøre megetfor, at alt bliver bare lidtmere perfekt. Disse personerer typerne, der træner ottetimer hver weekend ellerforsager livets kolde glæderpå julefrokostbordet. Beggedele kan hæmme deressociale liv.- Det kan måske også blive ethandicap, mener Poul Wagner.Det er eksempler på mulige,skadelige virkninger af sundhedsfremme,anfører han:- Vi kan ikke skabe fysisksygdom. Men vi kan spillepå nogle tangenter, hvor folkeksempelvis ikke hører degode budskaber, vi kommermed men kun de dårlige.Sundhed i øjenhøjdePoul Wagner slår til lyd for,at virksomheder, der vilfremme sundhed, forankrerindsatsen med en ansvarligmedarbejder i huset.- Hvis man skal sætte detpå dagsordenen, så er mannødt til at have en personansat til at arbejde med det,lyder Poul Wagners vurdering.Det hænger bedstsammen sådan, for det givermedarbejdere med ansvarfor sundhed grundig videnom virksomheden og ikkemindst en mulighed for atfølge op på tingene – bådeover for medarbejdere og detoverordnede arbejdsmiljøarbejde,vurderer han.- Vi er i øjenhøjde med demedarbejdere, der gør dether, siger Poul Wagner.Det største ansvarOg selvom det er en enkelog nem opgave at måle etblodtryk, så er det at håndteremåleresultatet efterfølgendedet så langtfra. Man kan i ogfor sig sagtens tilbyde medarbejdereselv at måle deressundhed. Der, hvor kyndigefagpersoner er en nødvendighed,er i opfølgningen. PoulWagner nikker derfor bekræftendetil det krav om at benytteuddannet sundhedspersonaletil sundhedstest, somer stillet af Brancheforeningenfor Sundhed og Forebyggelse.Han eksemplificerer med sinegen baggrund:- Som læge skal man givemennesker håb og tro på, atde kan stå på egne ben. Detkræver lidt brede skuldreat tage det ansvar – det kandu ikke tage, hvis du ikkeer uddannet. Det handlerikke om at stå og lyve ogpeptalke. Det kræver en visindsigt at kunne fortælleet menneske, hvordan detser ud sundhedsmæssigt.Det største ansvar, man kantage, er at tage ansvar foret andet menneske – og deter vi som læger vant til atgøre, påpeger Poul Wagner.Det drejer sig også om atgive afvejede, balanceredetilbagemeldinger:- Man går ikke nødvendigvisud af døren efter etsundhedstjek hos os og harfået tudet ørerne fulde af,at det er forkert det hele,bemærker han.For det godes skyldSå hvis man som virksomhedvil bevæge sig bare lidtlængere ind på forebyggelses-og sundhedsfremmefeltet,skal man gøre sig tankerom, hvad man vil det for.Der er ikke garanti for hverkensundere medarbejdereeller lavere sygefravær.Argumentet for sundhedsfremmei Novozymes er, atvirksomheden dermed går medi en proces, hvor menneskerlærer at tage vare på sig selv:- Sundhedsfremme foregårjo ude i det offentlige liv.Den praktiserende læge,sundhedsplejersker og megetandet er sundhedsfremme –der tager det offentlige et ansvar– men den private sektorskal også tage et ansvar forat understøtte medarbejdere,siger Poul Wagner.- I vores afdeling er argumentetfor sundhedsfremme,at vi gør noget godt fordet godes egen skyld. Manfår glade medarbejdere udaf det. Det er ikke alle, derbenytter tilbuddet, og sådanskal det også være. Jeg villehave det rigtig dårligt med,hvis folk skulle komme og fåmålt deres blodtryk og kolesteroltal,hvis de ikke havdelyst til det. Der er da nogle,der tænker på, at hvis jeg nuskal tegne en forsikring, såkan det måske få betydning,hvad testen viser. Og detkan det faktisk også godt,oplyser han. n16


sundhedsfremmeArbejdsmiljøprofessionelle om sundhedsforsikring- Uddrag fra erfaringsudveksling på medlemsmailen på ArbejdsmiljøNET.dkHos Aarhus Tech vurderedevi i sin tid, at gratissygeforsikring til alleansatte ville koste ligeså meget som alle voreøvrige sundhedsfremmetiltagtilsammen. Vivalgte derfor at lade detvære op til den enkelteat tegne en sundhedsforsikring.Poul Chr. Jespersen,arbejdsmiljøchef,Aarhus TechI Aabenraa Kommunefår det (beskatning,red.) ingen betydning, damedarbejderne ikke tilbydessundhedsforsikring.Hos os har vi ensundhedsordning foralle medarbejdere medtræning, behandling,sundhedscoaching og arbejdspladsrettedeaktiviteterog akut behandlingaf arbejdsulykker.Daglig sikkerhedslederMia Jakobsen,Aabenraa KommuneHos Lundbeck har alleansatte en sundhedsforsikringog dennefortsætter, men vilfremadrettet blivebeskattet efter de nyeregler. Emnet sundhedsforsikringharHR og øverste ledelsehåndteret.ArbejdsmiljøspecialistWinnie Løfquist,Lundbeck A/SHos os er det medarbejderneselv, der hartegnet privat sundhedsforsikring,og det ervist ikke mange, der hargjort det. Det betydersandsynligvis for dem,at de enten kommeri samme offentlige køsom den øvrige befolkningeller må betaleskatten selv af deresforsikring, såfremt devælger at beholde den.Det er ikke noget, voresarbejdsmiljøorganisationtager sig af.MiljøchefMarianne Stark,CelfI Dfds Stevedoring erdet kun funtionærer,der har en sundhedsforsikring.Vi har endnuikke fået at vide, hvadder skal ske med dentil næste år, men monikke den fortsætter, hvisman selv ønsker det.Vi vil ikke drøfte sageni arbejdsmiljøorganisationen,da ikke alle harhaft tilbuddet om forsikringen,og det vil derforheller ikke påvirke voresstrategi for sundhedsfremme.Michael Juul Jensen,Arbejdsmiljøleder,Dfds Stevedoring A/SLedere skal gå forrest med sundhedHele 92 procent af de 1.637 adspurgtei Ledernes Sundhedsundersøgelse 2011mener, at de som ledere selv aktivt børbenytte virksomhedens sundhedsfremmendeordninger.- Som leder har man en vigtig opgavei at bakke op om de sundhedsfremmendetiltag, som virksomheden tilbyder.Det gælder både i ord og handling. Atbenytte de sundhedsfremmende ordningerselv, er én måde at bakke oppå. For andre ledere vil det være merenaturligt at vise sin opbakning somen slags ”vejviser” i dagligdagen.For eksempel hjælper det ikke atsælge budskabet om sund kost, hvisman insisterer på, at der står colaog chokolade fremme til møderne,siger ledelsesrådgiver Trine Dilèng fraLederne.Kilde: LederneArbejdsmiljøuddannelsen 2011Igen med gennemførelsesgaranti til kr. 3.475,- pr. deltager.30 forskellige byer i landet og på engelsk og tysk.JyllandHjørringFrederikshavnThistedAalborgHerningHolstebroHorsensRandersSilkeborgSkjernViborgAarhusSjælland og øerneGladsaxeGlostrupHillerødHolbækKøgeNykøbing FalsterNæstvedRoskildeRønneSlagelseSyddanmarkEsbjergKoldingOdenseSønderborgTønderVejenVejleAabenraawww.am-uddannelsen.dkTlf. 70 107 70617


arbejdsplads og samfundLukker du dig om dig selv,så kommer problemerneSeks institutioner inden for ældre- og handicappleje har i projektet Det tredje Øjeafluret sig selv og hinanden for bl.a. at komme journalisterne i forkøbetJournalister forklædt somkolleger har i de senere årværet næsten lige så almindeligesom ”menige”kolleger på landets bo- &servicetilbud for ældre oghandicappede. Historier omgrimt sprog, misrøgt ellertyverier rydder stadig indimellemforsider. Seks institutionerbesluttede i 2009at vende journalisternesskjulte kameraer til egenfordel: De indførte, hvad dekaldte ”et reflekterende tredjeøje”, et vågende blik overdagliglivet, som blotlagdemange af medarbejderneshandlinger – gennem videooptagelsereller gennem tilstedeværendekolleger.Ind med optimismeEn af institutionerne er Byeni Byen fra Aalestrupi Vesthimmerland Kommune;en virksomhed, dertilbyder bolig, beskæftigelseog fritid for borgere med udviklingshæmning.Lederenhedder Nellie Hilding, oghun var samtidig projektlederfor projekt Det tredjeØje. Hun sammenfatterideen med projektet i, atdet gælder om at sætte enstopper for al den problematisering,samfundet er fyldtmed. I stedet gælder det omat gøre alt det positive, kollegernegår og gør med borgerne,meget mere synligt:- Vi satte video på noglesituationer og besluttede, atvi kun ville tale om det i optagelserne,der gik godt. Nårman gør det, så går tingenefaktisk godt på et tidspunkt,og man kommer væk fra altdet negative, forklarer NellieHilding om ideen.- Vi ville godt væk fra, atdet altid er problemformuleringer,som er i fokus i samfundet.Det har i den gradgivet personalet nogle nyetankegange, slår hun fast medbegejstring i stemmen. Atproblemerne kan tårne sig opi horisonten er simpelthen endel af traditionen i pædagogikken.På seminarierne lærerde studerende at kigge efterproblemer og lave problemformuleringer– holde fokuspå de områder, hvor det ikkegår godt i stedet for at vendebøtten på hovedet og se i denretning, hvor tingene lykkes.Det tredje øjeSammenfattet i én sætningformulerer Nellie Hildingprojektet således: Konstantrefleksion over egen praksisog turde sætte sig selv i spilved at lade andre reflektereover det, man gør.Det tredje Øje skal egentligforstås som et tredje par øjne,der hviler på alle hændelser,hvor en borger og en professionelinteragerer med hinanden.Der er ikke i udtrykketsbogstavelige forstandbrugt skjulte kameraer.- Der skal være et tredje øjepå, når en kollega arbejder meden beboer alene, formulererNellie Hilding ideen. Dettetredje øje kan være et videokamera,men det kan ogsåvære en kollega eller en tredjeform for opmærksomhed.Husk dit øjePrincippet er at gå efter atgøre det godt for sig selv ogfor borgeren i bevidsthedenom, at der – før eller senere– vil være nogen, som kiggeren over skulderen.- Vi lavede en tegning, hvorvi malede et tredje øje i pandenpå os selv. Vi skulle hele tidentænke, at der var et tredje øje,som kiggede med – og detkan ske på mange forskelligeniveauer. Konstant refleksionover egen praksis og turdesætte sig selv i spil ved at ladeandre reflektere over det, manTo kommunikationsministreog deres ”ministerbil”; AnneMette Steen (stående) ogMartha Poulsen. ”Ministrene”har ret til at afbryde møderog bede om en evaluering ellerigangsætte en supervision.18


arbejdsplads og samfundgør. Det glemmer man ofte.Det er væsentligt i alle fag, atman tør det, fremfører NellieHilding. Gængs konfliktskyhedresulterer i, at ingentør konfrontere nogen mednoget. Sådan er det mangesteder, mener Nellie Hilding.KommunikationsministreDet tredje øje er først ogfremmest et princip om, atdet altid kan være relevantat vende og dreje hændelseri arbejdslivet. Der er ikke énrigtig skabelon for, hvordanen sådan evaluering skalforegå. For at sikre, at flerefilm fra livet på institutionenbliver spillet igennemigen til fælles drøftelse, harByen i Byen udpeget et antalkommunikationsministre.- De kan sige: ”Stop, dettager vi lige en evaluering af,”forklarer Nellie Hilding. Detkan eksempelvis ske i forbindelsemed et personalemøde,hvor kommunikationsministerenhører beskrivelser fraet måltid, hvor forløbet hartaget en uventet drejning.Så igangsætter kommunikationsministerenmåske ensupervision, hvor man talerom, hvad der er sket, mens deøvrige kolleger lytter med.Det tredje ØjeProjekt støttet af Forebyggelsesfonden, afsluttet i foråret2011.De seks deltagende institutionerHandicappede:Byen i Byen, AalestrupVerahus, VanløseSvanehuset, København ØUngdomshøjskolen, NørresundbyÆldre:Leve Bo Enhed, Bangsbovej 19-25, FrederikshavnPlejehjemmet Søster Sophies Minde, Frederiksberg- Kommunikationsministrenehar et ansvar for atbringe Det tredje Øje i spil,oplyser Nellie Hilding. De eruddannet i supervision af enpsykolog, som indgår i projektet,og mødes fire gangeom året med psykologen.Intet skjultProjektet Det tredje Øje harsom konsekvens, at det mestekommer for dagens lys –og det er netop det forebyggendeaspekt ved det. DaNellie Hilding introduceredeprojektet for sine medarbejdere,betonede hun, at iByen i Byen må journalisternefor den sags skyld gernekomme med skjult kamera,for medarbejderne skal altidbehandle borgerne ordentligtalligevel. Ideen omstørst mulig åbenhed havdeByen i Byen i forvejen, netopfordi problemerne har detmed at opstå lige nøjagtig,når det modsatte sker:- Lukker du dig om digselv, så tror jeg problemernekan komme. Så har du netopikke det tredje øje – nogleder engang imellem kankigge dig lidt over skulderen,anfører Nellie Hilding. Dettegælder både for arbejdspladsensom helhed og for hverenkelt medarbejder. Ligepludselig kan arbejdspladseller medarbejder have skudtnogle etisk uheldige genveje,måske uden selv at være heltbevidst om det.- Når du går ud i byen – fxpå restaurant – så er andregæster reelt det tredje øje – ogdet er de pårørende også jævnligt.Det har altid været mitudgangspunkt, at vi er nødttil at lave omvendt integration– vi skal ud blandt folk. Vi erekstremt synlige og åbne: Vidriver en rutebilstation og enkiosk, og vi har et karneval oget modeshow, hvor politikereog almindelige unge menneskerdeltager, fortæller hun.Så der kommer til at skeen gensidig regulering ogtilpasning af adfærd ved, atandre ved, hvad den enkelteforetager sig.Forudgående tillidMedarbejderne i Byen i Byenvar i forvejen meget tillidsfulde– derfor kunne NellieHilding bede dem om atholde øje med hinanden:- Da jeg sagde til dem, at nukommer der skjult kamera, varder medarbejdere, som sagde”Nellie, det gør du ikke.” Jegspurgte, om de havde nogleproblemer med det? Nej, dethavde de da ikke. Og da deså de første optagelser og fiktilbagemeldinger, syntes de,det var rigtig behageligt. nNul garanti mod fordrejningJournalister vil stadig kunne lave historierom institutionerne, for det somvises som en skandale i fjernsynet, er enklippet virkelighed, hvor man ikke får atse, hvad der er gået forud og hvad, derfølger efter. Det samme sker let, når Byeni Byen bevæger sig i ud i byen. Nellie Hildingmåtte for nylig ud at forklare, hvadder egentlig foregik, da en beboer underen tur på gågaden højlydt påstod, at denledsagende pædagog slog.Sparekniven er også et faktum, som kanpresse medarbejderne, peger Nellie Hilding på.Så på alle planer er kontinuerlig kommunikationindadtil og udadtil af storbetydning. Indtil videre konkluderer, NellieHilding, at Det tredje Øje har væreten stor en gevinst for virksomhedens egetarbejdsmiljø. Derfor har Byen i Byenvalgt at videreføre det.- Samarbejdet med de andre institutioneri projektperioden har givet meget,og det burde man nok gøre noget merei. Medarbejderne syntes, det var utroligtspændende at kigge ind hos nogle andre,fortæller Nellie Hilding, men den del erskrinlagt efter projektets afslutning.PerspektivetDet tredje øje som princip kan brugesmange steder, vurderer Nellie Hilding.Det kan eksempelvis være i forbindelsemed mobning. At noget bliver mere synligt:Dels at mobningen bliver synlig ogi orden at fortælle sin leder om. Dels atarbejdspladsen ved at tale åbent sammenog regulere sin egen kultur i forholdtil det omgivende samfund, kommertil enighed om, hvad der er accepteretadfærd og hvad der ikke er.Arbejdspladsen skal til hver en tidkunne tåle, at der kommer en journalistforbi med skjult kamera, for det er ettegn på, at den ikke har lukket sig omsig selv.20


arbejdsmiljønet65 medlemmer af ArbejdsmiljøNET var med på Middelfartmødet. Foto: Helmuth KipperUdsigten fra pladsensom Europas nr. 10Hemmeligheden bag Energimidts topplacering er trivselom 2020-strategien på detvelbesøgte Middelfartmøde:Nye mål for ulykker, psykiskarbejdsmiljø og muskelogskeletbesvær. Risikobaseredetilsyn.Som medlem af top-10 afEuropas bedste virksomhederover 500 medarbejderevar Energimidt inviterettil Middelfartmødet for atafsløre hemmeligheden bagsuccesen.- Processen er vigtig. Deter ikke målet i sig selv atvære de bedste, understregedeHR-udviklingskonsulentLene Krogh Rasmussen i sitoplæg på Middelfartmødetom, hvordan Energimidthar taget kraftspringet opblandt Europas allerbedsteOm Middelfartmødetvirksomheder. Virksomhedenhar klemt sig foranbl.a. Irma på 11-pladsen ogNovozymes (16), mens degør de danske modstykkerATP, Nordea Liv & Pensionog Netdesign selskab blandtde ti forreste på den årligemåling, der foretagesaf Great Place to Work.Ranglisten er lavet ved, atmedarbejderne udfylderet spørgeskema om tillid,stolthed og fællesskab påarbejdspladsen, mens lederesvarer på spørgsmål om bl.a.Den traditionsrige minikonference på grænsen mellemdet europæiske kontinent og de danske hovedøer er etfast, årligt indslag. Middelfartmødet sætter fokus pået aktuelt emne og giver deltagerne mulighed for godesnakke med arbejdsmiljøkollegaer. Middelfartmødetarrangeres af ArbejdsmiljøNETs Region Syd.medarbejderomsætning,ansættelsesformer og personalegoder.Det er altid svært at sætteord på, hvad der har fåetmange medarbejdere til atvurdere Energimidt så positivt.Lene Krogh Rasmussentrak prioriteringer og målsætningersom at fastholdede gode medarbejdere medkompetenceudvikling oggodt arbejdsmiljø frem i rampelyset,da hun skulle give sitbud på succes-forklaringerne.Hun præsenterede også enværktøjskasse, som indeholdtbl.a. værdibaseret ledelse, APV,lederprofiler og –vurderinger,mus-samtaler, benchmarking,ordholdenhed og en flad organisationsstruktur.Nævnes børogså virksomhedens prioriteringaf selvledelse, medarbejderinvolveringog ansvar.2020-strategienArbejdstilsynet informeredeLene Krogh Rasmussenfortalte om Energimidtseuropæiske topplacering.Foto: Helmuth KipperDer er tale om en ny strategi.Tilsyn fokuserer merepå dialog og på at klare destore problemer i stedet forbagatellerne. På at tændevirksomhedernes ildsjæle ogrette opmærksomhed modnyansatte og unge.En integreret indsatsAlectia var på besøg med etoplæg om adfærdsændring,21


arbejdsmiljønetOm erfamøderArbejdsmiljøNETs erfamøder foregår som besøg på virksomheder,fx har Region Syd næsten lige været hos LMWind Power i Lunderskov. Deltagerne får en rundtur påvirksomheden og information om arbejdsmiljøorganisationenog dens arbejde. Ofte er sådan et arrangementsuppleret med et par indlæg om forskellige emner. Mender er selvfølgelig også her plads til dialog og til at fåsat ansigt på ens arbejdsmiljøkollegaer.ArbejdsmiljøNET holder typisk to-tre erfamøder pr.region om året.og sikkerhedschef NielsHøvring Hansen, HydroAluminium Tønder, bød indmed et oplæg om at fastholdenul ulykker. Ni tiendedeleaf nullet sikrer man medNiels Høvring Hansen, HydroAluminium, Tønder:Hold nullet i arbejdsulykkermed en integreret indsats.Foto: Helmuth Kipperryddelighed, runderingerog registrering af nærvedulykker.Måden, man integrereropgaverne i virksomhedenpå, er endnu vigtigere. HosHydro har linjerne ansvaretfor alt arbejde med sikkerhedog sundhed. Underrunderingerne er dialogenmed medarbejderne vigtig.Og samarbejdet med HRafdelingener tæt. Det erogså vigtigt. nTema-årsmøde i Nord:Tema om psykisk arbejdsmiljøantændte forsamlingenAf Poul C. Jespersen, region NordGodt 10 procent af ArbejdsmiljøNETNords medlemmervar mødt op til temaårsmødetpå Aalborg Universitet. Mødettog udgangspunkt i 2020-planen og et af dens indsatsområdermuskel-/skeletbesværsamt Arbejdstilsynetsnye tilsynsmetoder. ATkonsulentInger Bloksgaardfortalte kort om 2020-planen.Derefter gik hun over til atfortælle om den nye dialogbaseredetilsynsmetode, herunderom psykisk arbejdsmiljø.Og det tændte i den gradde fremmødte.Så mødet med Ingerudviklede sig til et egentligterfaringsudvekslingsmødemed gode råd frem og tilbageover bordet. Bl.a. envældig diskussion af, hvorledesde forskellige firmaer ogkommuner opfylder kravenetil den årlige arbejdsmiljøgennemgangog ikke mindsttil kompetenceplaner og tilbudom efteruddannelse tilhele arbejdsmiljøorganisationen.Denne del af mødetsluttede med, at alle parter,også Arbejdstilsynet, mente,at de var blevet klogere. Ikkeet ringe resultat.Efter en god frokost, hvorder også var livlig gang i erfaringsudvekslingen,var turenkommet til overlæge SigveW. Christensen fra ArbejdsmedicinskKlinik i Aalborg:Sigve gennemgik de mangeforskellige lidelser, folk kanpådrage sig inden for muskel-/skeletbesvær,såsom:• Skuldersygdomme• Bursitis• Lændesmerter• Smerter grundet helkropsvibrationer• Slidgigt i hofterneSigve kunne fortælle, atfør der er tale om egentligerhvervssygdom (det hedderikke længere arbejdsbetingetlidelse) skal der være taleom betydelig kraft og storbelastning. For nakke-/skulderbesværkræver det f.eks. enpåvirkning af min. otte-ti årsvarighed, tre-fire timer pr. dagi mindst otte måneder omåret. Diagnosen vil så blivestillet ud fra relevante skaderog objektive kliniske fund. Såja, stillesiddende arbejde kangodt gøre, at man får ondti muskler og led; men man fårmed den viden, vi har i dag,ikke varige skader af det.Alt i alt et rigtig godtårsmøde, som deltagerne udtryktestor tilfredshed med.Så ideen om et tema sammenmed selve årsmødet vil ogsåblive taget op til næste årsmøde tredje uge i novemberhos sikkerhedsleder FinnLaustsen, Verdo A/S. nReferat fra årsmødet i NordI 2012 vil vi gerne op på tre temamøder – sædvanentro. Et enkelt vellykket temamøde blev afholdt i 2011– meget tid er gået med at finde et nyt sekretariat forArbejdsmiljøNET. Vi vil skabe plads til erfaringsudvekslingblandt deltagerne på et af temamøderne. Udvalgetafholder planlægningsmøde for 2012 d. 19. december.Valg af regionsudvalgsmedlemmer for to år: MarianneAstorp, Sygehus Thy-Mors og Arne Nielsen, AalborgUniversitet blev genvalgt. Ole Skovbo Thomsen, Trænregimentetog Jørgen Enevoldsen, Viborg Kommune blevgenvalgt som suppleanter for et år.22


arbejdsmiljønetReferat fra årsmøde i Syd:27.000 besøg er varslet over telefonenMødet blev indledt med et interessantindlæg om arbejdstilsynet og deresarbejde ved tilsynschef Palle Graversgaard.Der er 27.000 telefonisk varslederisikobaserede besøg i støbeskeen i dennye organisering af indsatsen fra 2012.Dertil kommer besøg på foranledningaf ulykker, alvorlige klager, erhvervssygdommeog tidligere påbud.Der kan ses mere om de kommendetilsyn på: http://arbejdstilsynet.dk/da/tilsyn/trin-for-trin.aspxPalle sammenlignede Arbejdstilsynetsarbejde med fartkontrol på vejene også tilbage på syv års screeninger, somer afsluttet med udgangen af 2011. Dervar en god dialog om både Arbejdstilsynet,deres opgaver og andre arbejdsmiljømæssigeemner. Desuden blevder tid til et besøg i Arbejdstilsynetscallcenter, hvor også mobbelinjenblev belyst.ArrangementerTre arrangementer blev planlagt ud framedlemsundersøgelsen og indkomneforslag fra sidste årsmøde:• Erfamøde hos LM med fokus påhåndtering af blandt andet styrensagen.18 deltagere.• Det traditionelle Middelfartmøde.Forandringsparathed.65 deltagere.• Årsmøde hos Arbejdstilsynet,Tilsynscenter Syd i Kolding.20 deltagere.Ideer til kommende arrangementervar sundhedsfremme, tema/erfaudvekslingsmødemed 10 min. oplægaf 6-7 oplægsholdere evt. hos Shell.Kompetence-udvikling med fokuspå erfaringer, ideer mv. Samt udvekslingaf forslag til kompetenceudviklingsplaner.Der blev efterlystflere indlæg fra regionerne i medlemsbladet.ValgDer var genvalg til Kay VibekeJohnsen, Shell og Helmuth Kipper,TechniClean. Kim Willer, VejenKommune, blev nyvalgt til bestyrelsen,mens Jonna Ketty Lund fra OdenseKommune trådte af. Bent Madsen,AM-Gruppen og Kurt Aulbjerg,Billund Lufthavn, blev genvalgt somsuppleanter. nGeneralforsamling, Region Øst:Avedøreværketblev årets størstesuccesStærevej 26705 Esbjerg Ø+45 7611 5000academy@procurator.dkprocurator.dkBeskyttelse gennem videna c a d e m y15, 7, 38 og 12. Det er ikkeen lotto-kombination, menantallet af deltagere i RegionØsts arrangementer i 2011.Og med undtagelse af de38 deltagere på Avedøreværket,så er tallene ikke helthøje nok, ifølge regionsformandOle Vendelbo. Det ersjovere og mere udbytterigt,hvis der er lidt flere deltageretil arrangementerne. PåRegion Østs generalforsamlinggik en stor del af tidenderfor med at diskutere,hvilke arrangementer i 2012,der kan skabe både begejstringog tilslutning hosmedlemmerne.Blandt ideerne var beredskabsøvelser– gernei næsten fuld skala medlyd, lys og dilemmaer. Storebyggerier, fx nyt byggeri vedFlintholm Station. Arbejdsskadestyrelsen.Kommunikationmed spindoktor.Ergonomi og elastikøvelser.Der skal gerne være pladstil debat på møderne.ValgTil bestyrelsen blev FransHenriques, Helle Stærk ogSusse Krog valgt, mens MieZani Bennedsen og ThomasHermann blev valgt somsuppleanter. nProcurator AcademyAt sikre et godt arbejdsmiljø og at imødegårisici for arbejdsulykker, kræver viden om:• at kunne tilrettelægge arbejdsopgaven• korrekt valg og brug af personligtsikkerhedsudstyr (PPE)Vi tilbyder flere kursermed test og certifikat:Bestil katalog på 7611 5000eller besøg procurator.dkDS/EN ISO 9001:2008DS/EN ISO 14001:2004DS/OHSAS 18001:2008beskyttelsegennemvidenYderligere information +45 7611 5000 • procurator.dk23

More magazines by this user
Similar magazines