Dag i Kina = nat i DR Byen.. - Seniorklubben for nuværende og ...

Dag i Kina =nat i DR Byen..15. A U G U S T 2008 | U G E 3 3”Jeg har været med på ude-delen af OL mange gange. Faktisker det første gang i tyve år, at jeg ser OL herhjemme... ”.Siger Ivan Bang, koordinator i TES Service 5000. Og IvanBang er ikke bare en garvet OL-mand, men med 28 år i DRer han også temmelig garvet ud i det tekniske. Derfor er detogså ham, der viser DRåben rundt i DR Byen natten mellemtorsdag og fredag for at vise, hvordan lyd og billeder kommerhjem fra OL i Kina og ryger videre ud til de danske lyttereog seere.”Det er sindssygt vigtigt for sådan et arrangement, at teknikkenvirker. Du kan se hvor meget der er i gang rundtomkring i huset, og stemningen bliver virkelig intens derude,hvis der er noget, der ikke virker. Så er det sin sag for os i5000 at rykke ud og holde hovedet koldt og få tingene til atvirke igen,” siger han.Service 5000 har to mand på nattevagt under OL for at sikreat alting glider - og indtil videre har der ikke været udsendelseskritiskeproblemer. Men der har været nok at holdestyr på, fortæller Thomas Follmann og Lars Fokdal, derdeler vagten denne nat.”Det er jo alt fra defekte headset til brugerettigheder til folkder har glemt af logge af på computeren. Det er mindre ting,men vi har store problemer med Mediearkivet, fordi der bliverlæsset alt for meget ind i det. Det bliver virkelig udnyttettil den yderste grænse i øjeblikket. Og så er der karaktergeneratoren(den maskine, som lægger tekster og grafikpå skærmen / red.). Den er der hele tiden problemer med,men det er der altid - også uden for OL ...” siger de.Sidder standbyEn stor del af deres natte-arbejdstid går dog med at siddestandby og at rydde op i redigeringssystemerne og i Mediearkivet,sådan at der hele tiden bliver skabt ny plads, til demængder af filer, der skal hentes hjem fra OL.”Man kan sige det sådan, at jo mere vi ikke har at lave, jo1

edre. For så betyder det, at vi og vores kolleger i de andreafdelinger har gjort vores forarbejde godt, så tingene køreruden problemer. På den måde er vi lidt ligesom brandmænd,der har en god arbejdsdag, når det ikke brænder,” sigerIvan Bang.Ifølge ham har samarbejdet på tværs i huset fungeret ekstraordinærtgodt både før og under OL: ”Det er lidt af enudfordring at få sådan et samarbejde til at fungere. vi harbåde haft kontakt med Sporten, vi har gjort meget ud af detinterne samarbejde i vores ret store afdeling, og så har visamarbejdet meget med ressourcespecialisterne, som harhjulpet med opsætningen af off tube-rummene og instruktionaf brugerne.”De omtalte off tube-rum er de fem radiostudier, der underOL er blevet indrettet til langdistance-kommentatorbokse,sådan at DRs kommentatorer kan sidde herhjemme ogkommentere tv-billeder, der kommer hjem fra Kina. Fraklokken tre om natten - når den er ni om morgenen i Beijing- går konkurrencerne i gang, og det samme gør kommentatorerne.Samtidig sidder der en flok journalister og redigeringsteknikereog klipper indslag sammen af de transmissioner,vi enten kun bringer i sammendrag eller i et kort indslagi Sporten, på Update eller i TV Avisen.Zombie-agtigEn af redigeringsteknikerne er Rikke Riis, der sidder i pånær en enkelt fridag undervejs, har 12 OL-nattevagter i rap- efter eget ønske. Hun sidder sammen med Dan Lylloff i etaf klipperummene på femte sal i segment to og klipper indslagpå samlebånd. Indslagene skal på, når der er en pausei live-transmissionerne.”Jeg var lidt zombieagtig på tredjedagen, men nu er jeg vedat være frisk igen. Så jeg tror, at jeg er inde i en god rytmenu. Det er meget det, vores samtaler herude, går ud på:hvordan får man en god søvnrytme ... og: hvornår spiserman morgenmad ... . Men jeg synes, det er rigtig hyggeligtat være her om natten. Så kan vi også nå at få set en helmasse sport. Om dagen skal det hele bare gå så hurtigt, atde ikke får set noget som helst. Det største problem er faktiskat vi har så ubegribeligt mange signaler, der kører påen gang. Det er det sværeste, for man vil jo gerne vise dethele,” siger hun.I kontrolrummet ved Studie 5 sidder producer Kasper Langesom redaktør for OL-sendefladen. Sammen med tre kollegerstyrer han de indslag og live-billeder der skal på, og selv om2

der ligger en plan for hver dag, kan den sagtens rykke sigundervejs.”I går skulle fx have været en kæmpe danskermorgen, menså blev sejladsen aflyst, fordi der ikke var nogen vind, roningenblev aflyst pga. torden og regn, og det gjorde tennis’enogså. Så måtte vi finde noget indendørs, så det blevtil boksning og håndbold. Samtidig er der jo en kabale, derskal gå op i forhold til vores fordeling med TV2 - for vi måikke sende noget, som de har retten til, før konkurrencen erslut,” siger han.Sådan summer det af produktion, signalovervågning og teknisksupport i DR Byen by night - alt imens de mange tv- ogcomputerskærmes lyde og billeder af alverdens atleter, derkaster med kugler, springer synkronudspring, hopper itrampolin, rider på heste, laver brydekamp osv osv osv.sætter sit klare præg på stemningen.42.165 kronertil kollegasefterladte”Jeg kender ikke mange af jer, og mange af jer kender ikkemig. Men alligevel har jeg fra jer mødt en varme og betænksomhed,som overgår alt.”Sådan lyder indledningen til den takkeskrivelse, ChristinaLauritzen, afdøde freelance-fotograf Johnny Vang efterladtesamlever, har sendt til DRs medarbejdere. Takken er rettettil de mange, som har bidraget til den indsamling, der blevsat i gang kort efter Vangs pludselige død i foråret - en indsamling,der ifølge den seneste opgørelse har indbragt42.165 kroner.”Det er flot - og mere, end jeg havde forventet,” siger produktionskonsulentVinnie Holst, der startede indsamlingen.Og tilfredsheden bliver ikke mindre af, at Skat netop hartruffet en afgørelse, der betyder, at beløbet ikke skal beskattes,men går ubeskåret som et plaster på såret til JohnnyVangs efterladte.Johnny Vang havde gennem 10-15 år arbejdet - og arbejdetmeget - som fotograf i DR uden at have fast ansættelse. Imarts i år blev han ramt af en blodprop i hjertet og døde.Han efterlod to børn på 10 og fire og sin højgravide kæresteChristina, der to dage efter Vangs død fødte en lille pige.Familien stod uden økonomisk sikkerhedsnet, og det vardenne tragedie, der var baggrund for indsamlingen blandtkollegerne.I sin takkeskrivelse skriver Christina Lauritzen, at de sidstefem måneder har været utroligt hårde. Men:3

”I det kaos og den sorg som vi har været igennem, har detværet så trøstende at mærke, at der har været så mange,der har tænkt på Johnny og os. Dét er virkelig noget, dervarmer.”Christina Lauritzen kommer til DR Byen senere på ugen,hvor hun vil få overdraget de indsamlede penge.ChristinasLauritzenstakkebrevbncTUSINDE TAKJeg kender ikke mange af jer, og mange af jer kender ikkemig. Men alligevel har jeg fra jer mødt en varme og betænksomhed,som overgår alt. Efter initiativ af Vinnie Holsthar I samlet penge ind til mig og mine og Johnnys 3 dejligeunger. I det kaos og den sorg som vi har været igennem,har det været så trøstende at mærke, at der har været såmange, der har tænkt på Johnny og os. Dét er virkelig noget,der varmer.De sidste fem måneder har været utrolig hårde. Men fra athave været i en fuldstændig jordrystende kaotisk tilstand,er vi nu langsomt ved at føle os frem til en ny hverdag, somvi skal have til at fungere på bedst mulig vis. Vi savnerJohnny forfærdeligt meget og slikker stadig vores sår. Menogså noget positivt er der sket - Den 17. marts kom Johnnys3. barn til verden. Hun er en sund, smuk og dejlig lillepige. Hun har bragt troen på livet ind i familien igen, og somSofie-Amalie (vores datter på 10 år) sagde, så er hun Johnnyssidste gave til os. Så fint sagt, synes jeg - og så rigtigt.Det ville være løgn, hvis jeg påstod, at jeg ikke nogle gangehar været lidt jaloux på DR som den "tidsrøvende tredjepart" i mit og Johnnys forhold. Johnnys job fyldte meget ihans og vores liv - både tids- og interessemæssigt. ForJohnny var DR ikke bare et sted, hvor han mødte op for atarbejde og tjene til månedens regninger - nej, det var etsted, han virkelig holdt af at være. Og det forstår jeg sandeliggodt nu, hvor jeg selv har stiftet bekendtskab med blotnogle af de mennesker, som omgav ham i hans dagligegang i DR. I har udvist en helt særlig empati og varme, somjeg aldrig før har mødt. Det har været gennem breve, telefonopringninger,deltagelse i Johnnys bisættelse og slutteligtdenne indsamling. Til alt det kan jeg kun sige - tak!De bedste hilsner,Christina Lauritzen og familie4

Natteroderipå lige vilkårSlut med tidsforskelSøvnløse nætter har Gry Brøndum haft masser af. Ikke fordihun var bekymret over ét eller andet og ikke kunne falde isøvn - men fordi hun som natoplæser på Radioavisen skullevære vågen, mens de fleste andre sov.For adskillige andre Radioavis-medarbejdere har det væretnøjagtig det samme - og så alligevel ikke. For når Gry gikhjem klokken halv seks om morgenen, havde hun optjenten time og 12 minutter i tidskompensation - altså tid, derkunne bruges til at hvile ud i som et plaster på såret for deskæve arbejdstider. Andre Radioavis-"natugler" kunne gåhjem med over dobbelt så meget opsparet fritid i banken."Urimeligt og uretfærdigt. Det er jo lige så hårdt for mig atarbejde om natten som for alle andre," siger Gry Brøndum.Gry, der er uddannet på RUC, er ligesom de fleste af kollegernemedlem af Dansk Journalistforbund, men den overenskomst,der bestemmer hendes løn- og arbejdsforhold, erindgået mellem DR og AC (Akademikernes Centralorganisation,red.) Konstruktionen har været årsag til mange fagligediskussioner og frustrationer gennem årene, og Gry er ikkealene: Ifølge DRåbens oplysninger sidder der i DR Nyhederog DR Perspektiv omkring en snes personer, der er medlemmeraf Dansk Journalistforbund, men som arbejder påAC-overenskomt.Men nu er det slut med i hvert fald den forskelsbehandling,der gælder tidskompensationen. Fra 1. juni har natfolkene iNyhedsrummet fået lige mange fri-minutter for deres skævearbejdstider, uanset om de er på DJ- eller ACoverenskomst.Det er Katja Sønder Tuxen, som er tillidsrepræsentantfor Magistergruppen i DR, og som har væretdybt involveret i de problemer, forskelsbehandlingen gav,godt tilfreds med."Det er en stor lettelse. Folk har været meget frustrerede oghar følt sig snydt," siger hun.De nu ens regler for tidskompensation er blot det senesteeksempel på, at forskelle i de to overenskomster er blevetjævnet ud. Oprindeligt havde de AC-ansatte anderledes reglerfor sabbat og dårligere barsels-vilkår end deres DJkolleger,men nu er forholdene ens på de områder. Tilbagestår dog, at DJ-ansatte har mulighed for at søge om en posepenge, når de gerne vil på efteruddannelse, hvilket ACansatteikke har."Det arbejder vi på at få lavet om, for som det er i dag, erdet billigere for en chef at sende en DJ'er end en AC'er påefteruddannelse," siger Katja Sønder Tuxen.5

Ikke i samme bådBrug for afslapningsdageMia Jørgensen er journalist på DRåben og medlem af DanskJournalistforbund. Om kort tid flytter hun til Radioavisen,hvor hun skal være natoplæser på AC-overenskomst - ogselv om hun kan se frem til at blive mindre forskelsbehandletend tidligere nattefolk, synes hun langtfra, at situationener ideel."Jo, overenskomsterne er blevet harmoniseret, men somAC'er er jeg stadig tvunget til at sidde i en anden båd endmine kolleger på journalistoverenskomst. Det betyder fx, atjeg ikke kan sammenligne mig med dem, når jeg skal forhandleløn og ansættelsesvilkår, og jeg står uden for deresfaglige møder, fordi DR har bundet mig op på en overenskomsthos et fagforbund, som jeg ikke er medlem af, ogsom ikke dækker mit fag. Helt grundlæggende piner det migda også, at jeg som uddannet og udførende journalist ikkebliver behandlet som journalist på lige fod med mine kolleger,"siger Mia Jørgensen.Tilbage på Radioavisens varme natte-stol sidder Gry Brøndumog er glad for, at hun nu får samme muligheder for athvile ud efter en nattevagt som sine kolleger:"Den afspadsering jeg får, er virkelig vigtig for mig. Det ermin chance for ikke at få vendt dag og nat på hovedet medde problemer, det giver i forhold til et liv ved siden af arbejdet.En ekstra fridag betyder meget for mig, fordi det givermig flere timer i dagslys, hvilket jeg kan mærke, er godt formig fysisk - og fordi det giver mig flere muligheder for atgøre praktiske ærinder og se familie og venner med almindeligedagsrytmer."Også Radioavisens chef Betina Bendix glæder sig over atreglerne for tidskompensation nu er ens - selv om det altsåbetyder, at en AC'er på nattepinden skal holde lige så megetfri som en DJ'er."Det har været noget bøvl. Nu håber jeg, at AC'erne ogsåfår en efteruddannelsespulje en dag, for det betyder nogetfor en afdeling som denne, at det måske koster 14.000 kronerat sende en AC'er på efteruddannelse, mens en DJ'erstort set kun koster de arbejdstimer, han eller hun skal havefri i," siger hun.bnc6

90 procent afDRs mailer spamHul i hovedetpå kinesisk“I am tall, good looking, perfect body figure and sexy andwas delighted to contact you ... ”.Torsdag middag tikkede endnu et af disse fantastiske tilbudind i mailboksen hos Monica Krog-Meyer, studievært på P4København. Men selv om Monica ligesom de fleste andreDR-ansatte jævnligt modtager glade mails om, at hun harvundet millioner af dollars, eller at sexede ungersvende fraeksotiske lande gerne vil i kontakt med hende, så er hunalligevel ved at være en kende træt af de gode tilbud.”Jeg undrer mig over, at der kommer SÅ meget spammail imin direkte mailboks, og jeg forstår ikke, hvordan det kanlade sig gøre. Jeg troede, at vi havde skrappe værn modden slags,” siger Monica Krog-Meyer.Hun forhørte sig hos 5000, der kunne oplyse, at næsten 90procent af alle de mails, DR modtager, er spam - i dennemåned har vi indtil videre modtaget 1.410.945 spammails.Teknologisikkerhedschef Carsten Stenstrøm er enig i, atspammailene er et stort irritationsmoment, men siger, atdet ikke helt kan undgås, at en del af dem slipper igennemfilteret:”Problemet er, at hvis vi sætter overliggeren meget højere,end den er nu, risikerer vi, at der er for mange ”rigtigemails”, der bliver fanget i filteret,” siger han.Ifølge ham er der nemlig også enkelte eksempler på medarbejdere,der ikke har modtaget mails, som de ellers gernevil have, fx fordi de kommer fra lande som fx Brasilien, Koreaeller Italien, og de derfor bliver holdt tilbage af systemetsom spam.”Vi overvåger hele tiden det her for at ligge på et fornuftigtniveau, og vi er ved at vurdere en løsning, hvor medarbejderenselv kan gå ind og frigive valide mails. På den mådevil vi i højere grad kunne holde spammails ude,” siger CarstenStenstrøm.mjzAV!!!!!!!!!Reporter Jens Ole Sørensen fra DR Midt og Vest havde ikkeen af sine heldigste dage, da han kort tid efter sin ankomsttil DRs OL-lejr i Beijing skulle have en taske ud af bagagerummeti en bil - og hamrede sit hoved op i bagklappen.Den slags gør ondt, men ikke nok med det: Blodet fossedeud i stride strømme.Men uheldet førte til et interessant møde med et sundhedsvæsen,hvor der - i hvert fald i disse OL-tider - tilsyneladendeikke er sparet på noget:7

”Først blev jeg undersøgt på et særligt presse-infirmeri. Enlæge og fire sygeplejersker tilså mig grundigt, men nåedefrem til, at jeg skulle behandles på et rigtigt hospital.””På sygehuset blev jeg først undersøgt af den unge 1. reservelæge,som tilkaldte en lidt ældre "consulting doctor".Han ville lige være sikker, så de fik fat en neurolog, der afsagdedommen: Tre sting i hovedet! I baggrunden stod denvagthavende kirurg klar i sit grønne outfit og var klar til attræde til. I alt var der 8 sygeplejerske i aktion under seancen,der varede en lille times tid,” fortæller Jens Ole Sørensen,der tre dage senere fik tjekket sit hoved - denne gangvar der dog ”kun” én læge, fire sygeplejersker og en oversygeplejersketil stede.”I går fik jeg fjernet stingene, og til det var der kun en lillehåndfuld sygeplejersker og en enkelt læge,” siger den uheldigereporter, der i dag, fredag har vasket sit hår efter i enuge at have været forhindret i at gøre det af et hårnet, hanhar haft på 24 timer i døgnet ...bncSvedetur iBeijing”Jeg har ALDRIG oplevet så varm en kommentatortjans!”DRs OL-udsendte Torben Schou sad i mere end én forstand iden varme stol i fredags. Ene mand kommenterede han begivenhederneunder den imponerende åbningsceremoni iBeijing, alt imens han svedte mere end bravt.”Temperaturen var langt over 40 grader på stadion, og lamper,elektronisk udstyr og totalt vindstille gav varmen etekstra nøk opad. Og luftfugtigheden var over 60 procent.Min tyske kollega i kommentatorboksen ved siden af blev pået tidspunkt så træt af det hele, at hun udvandrede fleregange og måtte kaldes tilbage,” fortæller Torben Schou, derogså så en kinesisk official besvime på grund af dehydrering.Under åbningsceremonien forhindrede kineserne et størreregnvejr ved at fyre vejrraketter af. Nu har regnen fået lovtil at falde, og det har gjort forholdene mere udholdelige -men varmt og fugtigt er der stadig i Beijing.”Man vænner sig til det - og så gælder det om at drikkemasser af vand hele tiden. Jeg drak seks liter vand i de firetimer, jeg sad i kommentatorboksen, og jeg var ikke på detlille hus en eneste gang,” fortæller Torben Schou.bnc8

Reporter påvanskelig jagti KinaIkke med på koncept”Håndboldspilleren Michael V. Knudsen har fået blindtarmsbetændelse.Kan du ikke lige gå ud i byen og finde nogetkinesisk medicin til ham?”Sådan lød den opgave, som journalist Kenneth Karskov i gårfik stukket ud af værterne i programmet ”Kammerat Kina”på P3. Opgaven burde sådan set være til at løse, for i modsætningtil langt de fleste andre i DR-lejren i Beijing talerKenneth kinesisk - men det var ikke så nemt endda.”Jeg skulle jo finde et kinesisk apotek og kom i tanker om,at jeg havde hørt om ”Venskabshospitalet”. Så jeg tog derudi en taxa, præsenterede mig og bad om at se apoteket.Og så begyndte forhøret: Havde jeg en aftale? Nej. Var jegsyg? Nej. Havde jeg brug for en læge? Nej, jeg ville bare seapoteket. Imens gik minutterne, og studieværterne ringedeutålmodigt og spurgte, hvad det blev til. Så blev lederen afafdelingen for kinesisk medicin tilkaldt. Han inviterede migind på sit kontor og gav mig et 45 minutters foredrag omkinesisk medicin gennem tiderne. For til sidst, da jeg igenbad om at se apoteket, at meddele, at det ikke kunne ladesig gøre - der skulle have været truffet en aftale flere dage iforvejen.””Så det der med lige at drøne ud og få nogle informationerog tage nogle billeder - det koncept er de altså ikke heltmed på i Kina,” siger Kenneth Karskov, som alligevel tilsidst fik fat i noget kinesisk medicin, han kunne tage medhjem til studiet - blot ikke noget, der kunne bruges til MichaelV. Knudsens blindtarm:”Omsider blev jeg sat i kontakt med en læge, der gik rigtig,rigtig meget op i sit arbejde og naturligvis ikke kunne stilleen diagnose uden at have set patienten. Klart nok! Så foreslogjeg, at jeg måske kunne få lidt kinesisk medicin modhovedpine med hjem. Jo, jo, men det kræver også en lægetil at kigge på patienten, tage pulsen, kigge på tungen, vurderegennemstrømningen i kroppen osv. Så til sidst endtejeg med nogle forskellige rødder,” fortæller Kenneth Karskov.bncDRs politiskeredaktionunder vandForrige fredag trængte regnvandet igen ind i DR Byen fleresteder, men også DRs politiske redaktion på Christiansborgblev ramt af den voldsomme sommerregn."Jeg kom hjem sent fredag eftermiddag fra Venstres sommergruppemødeog skulle til at redigere - og så stod jeg i9

vand til anklerne. Vandet havde lagt sig 2-3 cm op over helegulvet herude, der var en luftfugtighed på 250 og lige såvarmt, så det var hyggeligt," fortæller Dan Axelfra Christiansborg-redaktionen.Hans kollega Rolf Jonshøj befandt sig også på Christiansborgunder regnvejret: "Ja, der kom jo et stærkt lokalt skybrud,så lige pludselig væltede vandet op af gulvafløbene ogtoiletterne her i den øverste kælder på Christiansborg, hvorvores redaktionslokaler ligger," siger han.Vandet kom heldigvis hverken i nærheden af nogen elektriskeinstallationer eller DRs tekniske udstyr. Det kom op ikorridoren midt i bygningen, hvor gulvtæpperne er blevet såsjaskvåde, at man ifølge Rolf Jonshøj nu har valgt at skiftedem ud med linoleum."Hver gang vi skulle ud, sjappede vi rundt i det dér dyngvådevandspejl. Det var ret ulækkert. Nu er der affugtere igang, og her er meget varmt og fugtigt. Der er nok en dødusundatmosfære med alt det, der er kommet op fra kloakkernederude, så vi har lukket ud til korridorafsnittet ogholder os inde i redaktionslokalerne."mjzP-vandhullerkræver øgetindsatsSommerregnen er over os - igen og igen - og specielt på DRByens grusbelagte ad hoc-parkeringsområde falder regnen ipytter så store som søer. ISS pumper løbende vandet vækog hælder ny grus i de værste huller, men nu hvor det erbesluttet, at Rigsarkivgrunden også skal benyttes til DRparkeringi den nye parkeringsordning, må der gøres nogetmere langsigtet for at holde pladsen farbar.Forretnings- og servicechef Bettina Jensen siger til DRåbenat: "Vi kigger faktisk i øjeblikket på forskellige mulige løsningerpå det her problem. Enten skal vi øge det løbendepumpeberedskab, eller også skal vi se, om vi kan planeregrusparkeringspladsen bedre. Hvilken løsning vi vælger, afhængeraf økonomien. Det finder vi ud af i løbet af de næstepar måneder."mjzBrusebad udaf det blåPludselig onsdag ved 13-tiden regnede det. Vandet stod nedi stænger, men det var underligt. For dels var himlen blå,dels blev der kun regnet på et par kvadratmeter lige til højrefor DR Byens hovedindgang.10

Flere nåede at undre sig over vejrfænomenet - der dog ikkeskyldtes global opvarmning eller lignende, men at der gikmænd rundt på taget og sprøjtede med vand.Baggrunden var, at der forleden, da det var rigtigt regnvejr,trængte vand ned gennem en revne i taget og dannede småsøer i Indre Gade og i receptionen.”Men revnen er så lille, at man ikke kan se den, så nu spulerman vand ud på taget for at finde ud af, hvor det trængerigennem,” fortæller ejendomschef Eyvind Lindboe.Det kunstige vejrfænomen hørte op igen lige så pludseligt,som det var begyndt. Tilbage udenfor svingdøren var envandpyt - og en håndfuld våde ulovligt parkerede cykler ...bncRettelseUgens debatMDR i Detkgl. TeaterI DRåbens nyhedsbrev i uge 28 skrev vi fejlagtigt, at en serieakvareller, der var malet af tidligere dekorationschefJørgen Mathiesen, og som havde været forsvundet, mensom dukkede op igen i en kælder i forbindelse med udflytningentil DR Byen, blev fundet under en oprydning af BentErik Hansen, daværende formand for DRI. Det er ikke korrekt:Akvarellerne blev fundet af en arbejdsgruppe underDR Museumsforening. Ejerforholdet omkring akvarellerne eruafklaret.Kantinen: Efter en meget stille sommer, set fra et debatmæssigtsynspunkt, vågnede debatlysten så småt i denneuge. Alle indlæg handlede om kantinen: ” JEG spiser ikkemere noget, der kommer fra vores "medarbejderkantine",så meget er helt sikkert,” skrev en debatindlægsskribent,der var utilfreds med tirsdagens menu.En anden debatdeltager klagede over brugen af plastikglas ikantinen. Miljøsvineri, hed det. Svaret lød, at plastikglassenehar været en midlertidig løsning, og at de nu bliver erstattetaf rigtige glas.MDR’s PR-udvalg inviterer medlemmer og evt. ledsagere tilat besøge Det Kgl. Teaters nye skuespilhus i København,tirsdag den 16. september kl. 16,15. Rundvisningen medguide varer ca. en time, og efter rundvisningen inviteres pået let måltid i en nærliggende café/restaurant. Drikkevarerer for egen regning! Det koster 75 kr. at deltage, maks. deltagerantal60.11

Bindende tilmelding 2. og 3. september til Bent O. Bengtsson- tlf. 36 49 99 27 mellem kl. 18,00 og 19,00 eller påmail til mdr@dr.dk de samme dage.Evt. afbud senest mandag den 15. september - ved manglendeeller senere afbud opkræves deltagergebyret.Med venlig hilsen og på gensynMDR’s PR-UDVALGDødsfaldJournalist Jørgen Kirkholm, tidligere Radioavisen, er død 7.august, 62 år.Forhenværende overassistent Lis Kjær Hansen er afgåetved døden, den 12. august, 66 år.StillingsopslagJurist/advokat til DR Juridisk og Politisk SekretariatDR Juridisk og Politisk Sekretariat (DR JPS) søger en jurist/advokat,som primært kommer til at arbejde med ophavsretog medieret.Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakteprojektchef Caroline Reiler, 3520 3666/2854 3666.Ansættelsessamtaler finder sted den 18. og 19. september2008.Skriv 192/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til:personale@dr.dk senest fredag den 12. september kl. 12.Se opslag:DRåbens redaktionDR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C.E-mail: draaben@dr.dkRedaktion:Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen35 20 59 52, bnc@dr.dkJournalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg35 20 30 38, kit@dr.dkJournalist Mia Jørgensen35 20 41 91, mjz@dr.dkCitater fra tekster tilladt med kildeangivelse12